DAKOFA konference d. 19. januar 2010 Organisk affald vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel?

Transkript

1 DAKOFA konference d. 19. januar 2010 Organisk affald vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel?

2 DAKOFA-konference Organisk affald - vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel? Tirsdag den 19. januar 2010 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København PROGRAM Registrering og kaffe Velkomst v/henrik Wejdling, DAKOFA Ordstyrer: Inge Werther, DAKOFA 1. session: Strategier for det organiske affald Brikker til regeringens handlingsplan for vedvarende energi v/finn Bertelsen, Energistyrelsen Danmark skal senest forelægge Kommissionen en handlingsplan for, hvordan vi vil opnå målet om mindst 30% vedvarende energiforsyning og 10% forsyning med biobrændstoffer i Danmark i Biomasse, herunder den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald, er pr. definition en vedvarende energikilde. Der redegøres for de foreløbige planer for biomassen, herunder affaldet Kommissionens overvejelser om den fremtidige håndtering af organiske affaldsprodukter v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA Kaffe Østrigs overvejelser om ny, national strategi for organisk affald v/ Nina Spatny, BMLFUW (Østrigs Lebensministerium ) I Østrig revideres den nationale strategi for håndtering af organisk affald just nu. Herunder overvejes målsætning om på sigt at gøre Østrig selvforsynende med fosfor. (Indlægget holdes på engelsk) Jorden som dark horse i klima-regnskabet v/sander Bruun, KU-Life

3 LCA i strategiarbejdet v/janus T. Kirkeby, Rambøll Den danske politik vedr. organisk affald er alt overvejende baseret på en livscyklusog samfundsøkonomisk vurdering fra Siden da har værktøjer og forudsætninger udviklet sig. Hvilke forudsætninger og præmisser er centrale for den næste generation af LCA, som må opstilles for organisk affald? Frokost 2. session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Organisk affald fra husholdninger og erhverv hvad taler vi om? v/claus Petersen, Econet Der redegøres for de potentielle strømme af organisk affald fra husholdninger, herunder også det unødige madspild, og fra erhverv, hvor kildesorteret, organisk affald pr er fritstillet i f.t. kommunal anvisning, og hvor der kunne opstå et forretningsområde for indsamling og levering til særskilt behandling Det Økologiske Jordbrugs behov for affald til biogas v/michael Tersbøl, Økologisk Landsforening Grøn Vækst lægger op til en særbevilling til det økologiske jordbrug til etablering af biogasanlæg, dedikeret økologerne. Hvordan griber økologerne sagerne an, og får de brug for affald? Det konventionelle jordbrug og biogassen v/bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas Grøn Vækst lægger også op til en generel udvidelse af biogasproduktionen inden for det konventionelle brug men er landbruget parat til også at aftage affald? Energivisioner for Region Nordjylland - med fokus på biomassens betydning v/erik C. Wormslev, NIRAS NIRAS har i et projekt analyseret muligheder og perspektiver for en konkret region for overgang fra det nuværende samfund baseret primært på fossile energikilder til en ikke-fossil energiforsyning og videre til det askefri samfund, hvor biomasse af enhver art spiller en stor rolle som overgangsteknologier REnescience: En ny teknologi til nyttiggørelse af organisk husholdningsaffald v/georg Ørnskov Rønsch, DongEnergy REnescience præsenteres som en vej til bedre udsortering af husholdningsaffaldets genanvendelige fraktioner og nyttiggørelse af den organiske del. Den omdannes til en brun væske, som bl.a. kan anvendes til fremstilling af biobrændsel eller biogas, hvorefter mineraler og gødningsstoffer igen bliver en del af kredsløbet Kaffepause

4 Biochar fra organisk affald en vej frem? v/thomas Harttung, BlackCarbon A/S Årstidernes grundlægger har opstillet et anlæg, der ved pyrolyse omdanner organisk affald til biochar, som kan tilbageføres dyrkningsjorden. Erfaringer og perspektiver fremlægges Have/parkaffaldet kilde til både energi og kompost? v/bjarne Larsen, Komtek Biomasseaffaldsbekendtgørelsen ændres, så træ og grene fra have/parkaffald kan tilføres flisfyrede kraft/varmeværker eller forbrændingsanlæg som opstartsbrændsel. Der redegøres for, hvordan den energirige, men næringsfattige del af haveparkaffaldet kan udsorteres og neddeles til biobrændsel, kombineret med en askeløsning Opsummering og afslutning

5 DAKOFA konference om Organisk affald vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel? Velkomst v/henrik Wejdling, DAKOFA Hvorfor nu igen? Fordi rammebetingelserne er under ændring: EU s VE-direktiv peger på organisk affald som VE Kommissionen pønser på et kompostdirektiv (måske) Regeringens plan for Grøn Vækst initierer mere biogas både for konventionelle og økologiske brug Udkastet til regeringens affaldsstrategi (del 2) fokuserer på recirkulering af fosfor Kvotesystemet fremover presser affaldet (det organiske såvel som det fossile) over i den kvotebelagte sektor

6 Lidt definitions-gymnastik Deponeringsdirektivet (31/1999)»bionedbrydeligt affald«: enhver type affald, der kan undergå en anaerob eller aerob nedbrydning, såsom levnedsmidler og haveaffald samt papir og pap (Art. 2, pkt. m) Affaldsdirektivet (98/2008)»bioaffald«: bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder (Art. 3, nr. 4) VE-direktivet (28/2009)»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald (Art. 2, pkt. e) Definitionsgymnastik, II Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald VE-direktiv Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler Ej bæredygtighedskriterier Deponeringsdirektiv Pap, papir Bioaffald Affaldsdirektiv

7 Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel Den danske stat skal efter intern aftale i EU reducere med 20% inden 2020 Behov for begrænsning Nationale krav til reduktioner Efter 2012 Affald, bionedbr. Affald fossilt CDM Varme Besparelser Individuel Land bruget Trans port CDM VE i stedet for fossil Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Projekter i u-lande Kraftvarme EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer Kvotekøb i ETS Kvotetildelingen reduceres med 1,74%/år i f.t udledningen Søren Dyck Madsen Det Økologiske Råd Affald og Klima - DAKOFA Kommende konferencer : Den nye affaldsbekendtgørelse : Vugge-til-Vugge : Brugerdreven innovation også i affaldssektoren : Deponeringsbekendtgørelses 1 års fødselsdag! : Bygge- og anlægsaffald samt jord : Affaldsdirektivets gennemførelse - en ABC for DK

8 1. session: Strategier for det organiske affald Brikker til regeringens handlingsplan for vedvarende energi v/ Finn Berthelsen, Energistyrelsen

9 Dansk gennemførelse af EU s VE-direktiv Finn Bertelsen Energistyrelsen Dakofa, den 19. januar 2010 Disposition VE-udvikling i DK tendenser Energipolitisk aftale 2008 VE EU-rammer VE-direktivet Udarbejdelse af national VE-handlingsplan 1

10 Produktion af vedvarende energi PJ '85 '90 '95 '00 '05 '08 Vind Halm Træ Affald, bionedbrydeligt Biogas Varmepumper m.m. Types of renewables in Denmark Share of Gross Energy Wind pow er; 3% ; 1% Consumption: Organic Waste; 3% 17 % by 2007 (share doubled in 10 years) Solar, ambient heat Biomass; 10% Biomass; 6% Organic waste; 4% Wind power; 20% Share of Electricity Supply: 29,5 % by 2007 (share tripled in 10 years) 2

11 Hidtidig VE-udbygning i DK, sammenholdt med EU-målet Energipolitisk forlig, o Langsigtet vision: Danmark skal på lang sigt være fuldstændig uafhængig af fossile brændsler o Reduktion af brug af fossile brændsler med mindst 15 % in o Andelen af vedvarende energi skal øges fra 15.6% i 2006 til 20% i 2011 og som minimum 30% af det totale bruttoenergiforbrug i o Energibesparende foranstaltninger skal øges m.h.p. at o Energibesparende foranstaltninger skal øges m.h.p. at reducere bruttoenergiforbruget med 2% i 2011 og 4% i 2020 i.f.t

12 Aftalen: Mere vindkraft Aftalen mere biomasse Mere biomasse i kraft og kraftvarmeværker søges opnået ved: 50% højere tilskud til biomasse (15 øre/kwh) Øget obligatorisk biomasseanvendelse (minimum tons i 2011) 4

13 Aftalen Mere biogas samt små varmepumper uden for FV Aftale om Grøn Vækst, juni 2009 Landbruget som leverandør af grøn energi: mio. kr/år til nye biogasanlæg, (20% anlægstilskud) Ændring af planloven m.h.p. lokalisering af biogasanlæg Tilskudsmæssig ligestilling af biogasafsætning i (KV i.f.t. naturgasnettet) tt t) Fremme af dyrkning af flerårige energiafgrøder (skattefradrag, mindre afstandskrav, tilskud til tilplantning) 5

14 EU s klima- og energipakke EU s mål for 2020: 20 % reduktion af udledningen af drivhusgasser 20 % energibesparelse 20 % vedvarende energi af det samlede energiforbrug Klima- og energipakken: Ændring af EU s kvotedirektiv Reduktionsmål for drivhusgasudledningen i ikkekvotebelagte sektorer (non ETS direktivet) CO 2 -opsamling og -lagring Fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) VE-direktivets målsætninger Bindende 20 % VE-mål i.f.t. EU s udvidede endelige energiforbrug Fordeling af 20% VE-målet på medlemslandene Min. 10 % VE i transportsektoren i 2020 Vejledende delmål for udbygning over tid (samme udbygningssti ) g Landene fastsætter selv vejledende delmål for opdeling af VE-målet på sektorer (el, varme og transport) 6

15 Redskaber til målopfyldelse Nationale handlingsplaner og statusrapporter hvert andet år Nationale støtteordninger Samarbejdsmekanismer Statistiske overførsler af VE mellem nationalstater Fælles projekter Fælles støtteordninger, f.eks. fælles VE el-certifikatmarked VE-direktivets byrdefordeling Finland Estland Danmark Cypern Bulgarien Belgien Manko til 2020-mål Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig VE-andel af endeligt energiforbrug i

16 Stigning i VE af endeligt energiforbrug fra 2005 til %-point Romania Bulgaria Czech Republic Estonia Latvia Slovak Republic Poland Lithuania Hungary Slovenia Sweden Finland Malta Luxembourg Cyprus Portugal Austria Belgium Greece Spain The Netherlands Italy Germany France Ireland Denmark United Kingdom ENS basisfremskrivning 2009 VE i bruttoenergiforbruget fordelt på brændsler PJ Affald Fast biomasse Biobrændsler Biogas Vind Andet 8

17 BF 2009 (4) Tilvækst i VE Biogas Energiafgrøder Solenergi Træ Vindenergi Andet Omgivelsesvarme Halm Affald (VE) PJ Udarbejdelse af VE-handlingsplan To snarlige indberetninger til EU: Prognosedokument - senest d (done) offentliggøres på VE-direktivets gennemsigtighedsplatform Samlet national VE-handlingsplan (VEHP) senest d

18 Principper bag prognosedokumentet Indberetning baseres på BF 2009 kun en prognose! Planlagt anvendelse af samarbejdsmekanismer (krav i VEHP) afventer Opdatering af BF BF 2010 Målopfyldelsesanalyser og synergigevinster Vurderinger af fordele og ulemper over tid Vurdering af brug af statistiske overførsler vs. fælles projekter Stillingtagen inden VEHP indsendes 0,35 Skønnet overskuds/- underskuds-produktion Forventet VE-udbygning i.f.t. Danmarks forpligtelser 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, EU mål for VE Forventet VE andel 10

19 Indhold i VE-HP (45 siders model ) Resumé af national politik for VE Udvikling i forventet energiforbrug Forventet udvikling i VE-andelen til opvarmning, køling, el og transport Foranstaltninger mhp. at nå mål og delmål Konsekvensvurderinger, opdelt på VE-teknologier og delsektorer Hovedspørgsmål for VEHP Hvilken vifte af VE-udbygningsmuligheder (ud over basisfremskrivningen) er der frem til 2020 hvad er konsekvenserne? Hvilke nye virkemidler kan evt. tages i brug? Skal samarbejdsmekanismerne anvendes en ny energipolitisk mekanisme? Hvordan opfyldes DK s forpligtelser samtidig med, at mulighederne holdes åbne frem til, at næste energipolitiske aftale indgås? 11

20 Aktiviteter frem til I. Forberedelser i ENS: Basisfremskrivning i i 2010 Målopfyldelsesanalyse (vurdering af VEmuligheder VE-handlingsplanen II. Politisk behandling Tak for opmærksomheden 12

21 1. session: Strategier for det organiske affald Kommissionens overvejelser om den fremtidige håndtering af organiske affaldsprodukter v/ Annette Mejia, DAKOFA

22 Kommissionens overvejelser om den fremtidige håndtering af organiske affaldsprodukter v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA DAKOFA konference om Organisk affald vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel? Indhold Historikken De videnskabelige rapporter og vurderinger Den aktuelle politiske situation 1

23 Historikken Deponeringsdirektivet (1999) Kommissionen: To udkast til bioaffaldsdirektiv ( ) Rådet: 6. MHP bestiller tematiske strategier (2002) Kommissionen: Debatoplæg om slam- og biodirektiv (2003) Kommissær Dimas afliver kompostdirektiv (2005) Strategi for genanvendelse og forebyggelse (2005) Jordstrategi (2006) Parlamentet t genopliver debatten om et bioaffalds-direktiv di i f.m. Jord- og Affaldsrammedirektiverne ( ) Affaldsrammedirektivet (2008) Grønbog om håndtering af bioaffald i EU (2008) Assesment-rapport fra ARCADIS, høringsudkast (2009) Deponeringsdirektivet, 1999 Stiller krav om udfasning af bionedbrydelig dagrenovation på deponier % af bionedbrydelig mængde 1995, der må deponeres % af bionedbrydelig mængde

24 Direktivudkast + 6. MHP Kommissionen luftede to udkast til et bioaffaldsdirektiv i hhv & 2001 Rådet bestilte i det 6. miljøhandlingsprogram (vedtaget 22. juli 2002) en tematisk strategi for forebyggelse og genanvendelse af affald samt en jordstrategi Prioriterede fremsættelsen af forslag til lovgivning vedr. biologisk affald Prioriterede en revision af slamdirektivet Derfor sattes arbejdet med direktiv i bero på fremkomsten af strategierne I december 2003 udsendte Kommissionen et diskussionspapir, hvor slam- og biodirektiverne skulle kædes sammen med Jordstrategien Dimas afliver direktiv i 2005 Et kompostdirektiv ikke længere påkrævet (til løsning af problemerne med bionedbrydeligt affald, der ikke længere må deponeres), idet den kommende revision af affaldsrammedirektivet ville tage initiativ til: at omklassificere kompost til et produkt (End-of-Wastekriterier) udarbejdelse af en guideline i inddragelse af livscyklustankegangen, når medlemslandende skal udtænke, hvorledes de vil løse problemerne med det organiske affald, der skal væk fra lossepladserne Og reguleringen af selve komposteringsanlæggene ville blive lagt ind under IPPC-direktivet 3

25 Strategiforslag om genanvendelse og om jord i 2005 & 2006 Kommissionen fremsatte den 21. december 2005 forslag til strategien om forebyggelse og genanvendelse af affald indeholdende forslag til en revision af affaldsrammedirektivet straks og slamdirektivet i 2007 (2010), men intet biodirektiv! Kommissionen fremsatte den 22. september 2006 forslag til jordstrategien indeholdende forslag til et nyt jorddirektiv Sammenfatning af budskabet vedr. bioaffald i strategi-pakkerne Kommissionen udarbejder kriterier, i form af guidelines, til hjælp for medlemslandenes identificering af den miljømæssigt bedste behandling af bioaffald, ud fra LCT Joint Research Centre assisterer Kommissionen i dette arbejde Det er op til de enkelte medlemslande at bestemme den miljømæssigt bedste mulighed og indarbejde den i nationale affaldsplaner Kommissionen vil genoptage g spørgsmålet ved revisionen af genanvendelsesstrategien i 2010, hvor en bedømmelse af landenes fremskridt og nødvendigheden af yderligere lovgivning vil blive vurderet Parlamentet arbejdede herefter systematisk for at få bioaffalds-direktivet i spil igen. Kompromisset blev Art. 22 i affaldsdirektivet 4

26 Affaldsrammedirektivet, 2008 Artikel 22 Medlemsstaterne træffer, når det er relevant, foranstaltninger i henhold til artikel 4 og 13 for at fremme: a) særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af bioaffald b) behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau c) anvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald. Kommissionen foretager en vurdering af håndteringen af bioaffald med henblik på at forelægge et forslag, hvis det er relevant. Vurderingen skal indeholde en undersøgelse af muligheden for at sætte minimumskrav til håndtering af bioaffald og kvalitetskriterier for kompost og afgasset bioaffald med henblik på at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Grønbog om håndtering af bioaffald Følge af Art. 22, men endte med at udkomme før direktivet Kortlægger situationen i Europa, herunder: De nuværende håndteringsmetoder Den nuværende håndteringspraksis i medlemsstaterne EU-lovgivning om behandling af bioaffald EU-lovgivning til regulering af anvendelsen af bioaffald Miljøpåvirkninger Økonomiske virkninger Sociale og sundhedsmæssige virkninger Ingen konklusioner, men rejste en række spørgsmål. 5

27 Grønbogens spørgsmål Bedre forebyggelse af affald hvordan? Begrænsning af deponering Behandlingsmuligheder for bioaffald, der ikke føres til deponering Bedre energiudnyttelse Øget genanvendelse Fælles genanvendelsesmål for bioaffald? Nationale genanvendelsesmål for bioaffald? Pligt til særskilt indsamling? Bidrag til jordforbedring Andre anvendelser af bioaffald Høring udløb Svarene pegede i alle retninger! Specielt her! Rådets svar på Grønbogen Afgivet og indsat i kompendiet for dagens konference Byder Grønbogen velkommen og noterer sig, at der årligt genereres 139 mio. t bio-affald i EU, som ved uhensigtsmæssig håndtering giver anledning til drivhusgasdannelse Noterer sig at uhensigtsmæssig dyrkning fører til fald i jordens organiske stofindhold og anbefaler, at kompost benyttes til at kompensere herfor Minder om, at hierarkiet gælder og kun kan fraviges, hvis LCT viser noget andet Anbefaler, at man i det videre arbejde også ser på andet bionedbrydeligt affald end bio-affald Opfordrer Kommissionen til at overveje lovgivningsmæssige initiativer på området og herunder også vurderer mulig energiudnyttelse som bio-brændstof eller i forbrændingsanlæg Opfordrer Kommissionen til hvis passende og under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet at fremsætte et direktivforslag i 2010 om bionedbrydeligt affald, herunder om forebyggelse og hvor nødvendigt om separat indsamling, kvalitetsstyring og kriterier samt mærkning. 6

28 Danmarks svar på Grønbogen Afgivet og indsat i kompendiet for dagens konference Går imod harmoniserede genanvendelsesmål, og henviser til den danske velfærdsøkonomiske analyse fra 2003, som indikerede, at separat indsamling og behandling i st.f. forbrænding ikke kan betale sig Medgiver, at lokale forhold kan tilsige noget andet Ser bioaffald som en vigtig VE-kilde, som ved forbrænding kan bidrage til opnåelse af EUs VE-mål Argumenterer for minimums-krav til kompost (og adgang for landene til at stille skrappere krav) Går imod tanken om kompost af ikke-kildesorteret kildesorteret affald Ønsker arbejdsmiljø-forhold inddraget i den efterfølgende vurdering Efterlyser forebyggelsesinitiativer på EU-plan f.eks. på madaffald Foreslår yderligere sænkning af den tilladte mængde på deponier Ønsker eventuelle hjemmekomposteringskrav gjort til et nationalt anliggende De videnskabelige baggrundsrapporter I den lange proces har Kommissionen fået udarbejdet talrige undersøgelser og vurderinger Tre af disse særdeles omfattende, og byggende oven på hinanden: Eunomia-rapporten (2002) En LCA- og cost/benefit-vurdering EU 15, bionedbrydeligt affald (deponeringsdirektivets def.) COWI-rapporten (2004) En vurdering af miljø, økonomi og sociale forhold EU 15, bionedbrydeligt affald (deponeringsdirektivets def.) ARCADIS rapporten (udkast 2009) Bygger delvis på ovenstående og vurderer 3 konkrete scenarier EU 27, kun bio-affald (affaldsdirektivets definition) 7

29 ARCADIS-rapportens 3 scenarier 1. Kun standarder for kompost Vil sikre et marked for kompost Lave standarder værre en ingen for udvikling af marked 2. Høje mål for forebyggelse og genanvendelse 7,5 % forebyggelse, 60% af madaffaldet og 90% af h/p-affaldet indsamles og biobehandles 2020 Vil reducere CO2-emissionen med 59 mio. t/år på EU-niveau Netto samfundsmæssige omkostninger: -948 mio. 3. Lave genanvendelsesmål Ingen forebyggelse, 36,5% af bioaffaldet indsamles og biobehandles i 2020 Vil reducere CO2-emissionen med 6,4 mio. t/år på EU-niveau Netto samfundsmæssige omkostninger: -119 mio. Begge scenarier en samfundsøkonomisk fordel. Nr. 2 er 8 gange bedre end Nr. 3 ARCADIS: Gode miljømæssige grunde til kildesortering og separat indsamling PCB 6 congener Østrig GV: 200 ng/g Forslag om EU-GV for af 7 (800 ng/g) 8

30 ARCADIS: Gode miljømæssige grunde til kildesortering og separat indsamling Dioxin ARCADIS: Gode miljømæssige grunde til kildesortering og separat indsamling Metaller år år 9

31 ARCADIS: Lessons learned om økonomi De lave omkostninger og begrænsede miljøeffekter ( external costs ) gør kammerkompostering til den mest fordelagtige behandlingsform i 19 ud af 27 EU-lande De relative miljømæssige fordele, der er forbundet med bioforgasning, kan i de fleste tilfælde ikke opveje de ekstra omkostninger forbundet med denne behandlingsform Det afgørende er dog den øvrige el-forsyning i de enkelte lande Hvis el-mix er baseret overvejende på fossile brændsler, da står biogasbaseret el sig rigtig godt Hvis el-mixet i større udstrækning i forvejen er baseret på VE-kilder, da står biogasbaseret el sig mindre godt ARCADIS: Lessons learned om økonomi (II) I lande med stort islæt af VE i energimix vil biogas til brændstof være en optimal løsning Og i takt med stigende overgang til VE, bliver brændstofvejen stadig mere interessant Privatøkonomisk spiller de enkelte landes eventuelle deponerings- og forbrændingsafgifter samt tilskudsordninger for vedvarende energi en afgørende rolle for hvilken behandlingsform, der er optimal I takt med stadigt stigende krav til VE, forudses det, at de nationale støtteordninger i stigende omfang vil gavne biogas frem for kompostering 10

32 ARCADIS-rapportens skæbne Var i høring indtil udgangen af oktober 2009 Høringssvarene peger igen i alle retninger Seneste forlydender er, at rapporten nu er afleveret til Kommissionen men, som det hedder i det sprog: inconclusive Eksempelvis den tyske miljøstyrelse efterlyser bindende EU-lovgivning om kvalitetskrav og separat indsamling! Der kan således p.d.e.s. måske nok påpeges store miljømæssige fordele ved kildesortering og todelt indsamling, men p.d.a.s. afhænger fordelene af lokale forhold Kan opfattes som værende i konflikt med subsidiaritetsprincippet at statuere harmoniserede regler på dette grundlag Den aktuelle politiske situation Kommissionen råder nu over så store bunker af data og undersøgelser, at den kunne skrive 10 bio-direktiver Men medlemslandende er delt i to blokerende mindretal: bio-koalitionen (11 lande) på den ene side, og en skøn forening af nationalister, pyromaner og andet godtfolk på den anden side (herunder DK) Kommissionen er derfor betænkelig ved at søsætte et direktiv Hvis det er for slapt, vil det blive blokeret af bio-koalitionen Hvis det er for skrapt, vil det blive blokeret af pyromanerne 11

33 Bio-koalitionen i EU xxx Indhold I de næste 18 måneder ligger formandskaberne hos medlemmer af bio- koalitionen 2/2010 Nu 1/2011 Nye Miljø-Kommissær, Potočnik, er fra Slovenien Kommissionens 3 udveje Dyngen af rapporter & udredninger En Meddelelse, som tilskynder MS til at få bio-affald væk fra deponier Et egentligt direktiv Et kompost-direktiv (som sætter standarder kun for kompost og dens anvendelse) Et total-direktiv (som sætter indsamlingsmål og standarder også for indsamling og behandling m.v.) 12

34 En politisk vurdering af de 3 udveje Meddelelse For: Kommissionen har initiativ-retten og dermed også retten til ingenting at gøre. Kan derved undgå pinagtig grundstødning a la Jorddirektivet Imod: Ville sidde Parlamentets og Rådets henstillinger overhørig Kompost-direktiv For: Harmløst i f.t. nationalister og pyromaner? Imod: Måske for slapt for bio-koalitionen (blokerer?) Total-direktiv For: Vil nyde støtte fra bio-koalitionen Imod: Vil helt sikkert blive blokeret af nationalister og pyromaner Forlyder, at Kommissionen vil komme med et udspil inden sommer Men Kommissionen underdrejet indtil valg af nye kommissærer på plads VE-direktivet en dark horse VE-direktivet udpeger bio-affald som en vedvarende energikilde (sammen med andet bionedbrydeligt affald) Sætter ingen bæredygtighedskriterier op herfor Kan i lande uden forbrænding udvikle sig til betydende driver for separat indsamling af kildesorteret bio-affald og andet bionedbrydeligt affald Kan omvendt udgøre en barriere for overhovedet fremsættelse af forslag til bio-affaldsdirektiv Ved intern uenighed i Kommissionen direktoraterne imellem om hvorvidt affaldet skal energiudnyttes for enhver pris 13

35 Opsummering Deponeringsdirektivet (1999) krævede udfasning af bionedbrydelig dagrenovation fra deponier Udløste behov for (anden) regulering af det organiske affald f.eks. i et bio-direktiv Beslutningen om et bio-direktiv har siden penduleret frem og tilbage mellem et ja og et nej og billedet er på det seneste blevet sløret af et VE-direktiv Affaldsrammedirektivet (2008) pålægger Kommissionen at nå en afklaring I dag to blokerende mindretal i Rådet, der hhv. ønsker/ikke- ønsker et bio-direktiv Formandskabet ligger i de næste 18 mdr. hos Biokoalitionen, mens Kommissær Potočnik er neutral Kommissionen kunne meget vel tænkes at ville forsøge sig med et kompost-direktiv inden sommer Harmløst i f.t. nationalister og pyromaner men måske også for nyttesløst for bio-koalitionen Efterskrift: Slam Slamdirektivet sideløbende under revision og Kommissionen har bedt konsulent vurdere 5 scenarier: 1. Gøre ingenting beholde slamdirektivet, som det er 2. Introducere langt skrappere standarder, specielt for tungmetaller, standarder for nogle organiske patogener, og skrappere krav om tilførsel, prøvetagning og overvågning af slam 3. Introducere mere stringente standarder på tværs af alle indholdsstoffer og forbud mod tilførsel af slam til visse afgrøder 4. Totalforbud mod brug af slam på jord 5. Ophæve slamdirektivet (det vil implicit sige overgang til udelukkende national regulering) Høring af vurdering netop afsluttet 2 & 3 mest realistiske (anelse skrappere end gældende DKkrav) 4 for dyr 1 & 5 for slappe! 14

36 1. Session: Strategier for det organiske affald Østrigs overvejelser om ny, national strategi for organisk afald v/ Nina Spatny, BMLFUW(Østrigs Lebensministerium)

37 Biowaste-strategy in Austria Nina Spatny Seite Biowaste-Strategy in Austria SUSTAINABLE WASTE MANAGEMENT Legal waste management objectives: Waste management shall be based on the understanding that any hazardous or negative effects on humans, animals and plants, their basis of existence and their natural environment shall be avoided, or any effects that impair human well-being shall be kept as low as possible emissions of toxic air pollutants and greenhouse gases shall be kept as low as possible natural resources (raw materials, water, energy, landscape, land and landfill volume) shall be preserved wastes destined for recycling or the materials recovered therefrom shall not pose a higher hazard potential than comparable primary raw materials or products made of primary raw materials only materials shall remain as wastes which can be landfilled without creating a hazard potential for subsequent generations Seite

38 Biowaste-Strategy in Austria Recovery has priority over disposal: waste hierachy Wastes shall be recovered if: such recovery is ecologically reasonable and technically viable the additional cost resulting from such recovery are not unreasonable disproportionate to other waste treatment methods A market for such recovered products or energy either exists or can be created (waste recovery) New Waste Framework Directive: European recycling society Five-step hierachy of waste management Waste prevention: quality-based prevention has priority Seite Biowaste-Strategy in Austria Biowaste - Contribution to energy and eco-cycle management Resource-saving recycling options (peat replacement, fertiliser effect, humus formation) Energy utilisation and subsequent recovery Phosphorus recovery => More ecologically and economically beneficial than renewable raw materials Seite

39 Biowaste-Strategy in Austria Ordinance on the separate collection of biowaste Obligation for separate collection Definition of biowaste which is in particular suitable for aerobic or anaerobic treatment Biowaste from garden and parks Vegetable waste from the preparation of food Vegetable residues from industry and retail of agricultural products Paper Kitchen waste? Seite Biowaste-Strategy in Austria Landfill Ordinance Reduction of the organic waste to relieve landfills quantitative and qualitative (Emission of gas and infiltration water) Goal: aftercare-free landfills Motto: energy instead of landfill Landfill Directive Limitations on the amount of organic matter in the waste should be adjusted from 35 % to state-of-the-art levels (< 5%) Seite

40 Biowaste-Strategy in Austria Green paper on the management of biowaste in the European Union - Separate Collection of bio-waste is a pre-condition - Recycling (five-step hierarchy) Seite Biowaste-Strategy in Austria About 4 Mio Mg/a biowaste in Austria home composting % seperate collection % green waste % other green wa % slaughtering waste % sewage sludge % market waste % Catering, kitchens % Seite

41 Biowaste-Strategy in Austria Options for bio-waste management: Composting: Green wastes from the separate collection Optimised for the use as soil improvers Use as a matter of which new humus can be formed Recycling of nutrients Fermentation with subsequent composting and utilisation of the fermentation residues: Liquid biogenic waste with high energy content Recycling of nutrients Production of biogas Seite Biowaste-Strategy in Austria Options for bio-waste management: Fermentation with thermal treatment of the fermentation residues: Liquid biogenic wastes not suited for direct utilisation Measure of recovery in the case of P recovery Production of biogas Separate thermal treatment permits recovery of P Direct incineration, thermal recovery: Woody waste in whole, in pieces or chipped Substitution of fossil energy sources Treated wood materials only with appropriate flue gas purification Seite

42 Biowaste-Strategy in Austria Strategic measures Composting: source-separated organic and green waste Anaerobic digestion: paste-like and liquid biowaste (kitchen waste) Decentralised energy utilisation of wooden waste (biomass burning) Thermal treatment for phosphorus recovery (e.g. sewage sludge, animal-byproducts) => Waste associations actively manage waste material streams (green waste and biowaste) to assure that waste is not only incinerated but also used as bulking agent for composting plants => Optimum recovery by using best suited method Seite Biowaste-Strategy in Austria THANK YOU FOR YOUR ATTENTION! Federal Ministry of Agriculture, Forestry, Environment and Water Management Division VI/3 A-1010 Vienna, Stubenbastei 5 Seite

43 1. Session: Strategier for det organiske affald Jorden som dark-horse i klima-regnskabet v/ Sander Bruun, KU-Life

44 DAKOFA KONFERENCE: Organisk affald vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel? Jorden som dark horse i klima-regnskabet Muligheder for anvendelse af affald til at forbedre Danmarks klimaregnskab under Kyotoprotokollens artikel 3.4. Sander Bruun DAKOFA konference Dias 1 Kyoto Land Use, Land use change and forestry (LULUCF) Kyoto Artikel 3.3 Ændringer i GHG emissions som følge af skovplantning og fældning kan indregnes i klima-regnskabet Kyoto Artikel 3.4 Yderligere menneskeskabte ændringer i skov- og landbrugsdrift kan indregnes Ordning er frivillig og kan til eller fravælges Danmark har tilvalgt denne Artikel Opgørelse efter netto-netto princippet netto-netto princippet i Kulstof ΔC 1990 ΔC DAKOFA konference Dias 2 1

45 Betydningen af C bundet i landbrugsjord Mængden af C i Dansk landbrugsjord: 157 t C/ha i overjorden på danske landbrugsjorde 2,7 mio. ha landbrugsjord = 1550 mio. t CO 2 -equiv Det danske reduktions mål: 70 mio. t CO 2 -ækvivalenter i % reduktionsmål = 15 mio. t CO 2 -equiv. Det totale reduktionsmål kan altså nås med en forøgelse af mængden af C bundet i jorden på 1% per år. DAKOFA konference Dias 3 Jordens indhold af organisk materiale en balance mellem input og output. Input Organisk Materiale i jord Output Vl Valg af afgrøde Fjernelse af biomasse Klima Afbrænding af biomasse i mark Jordtype Jordbearbejdning Organiske tilførsler (kvantitet og kvalitet) Klima Jordtype Dræning DAKOFA konference Dias 4 2

46 i jord Temporær binding af kulstof Øget input C binding i begyndelsen Endelig C binding Kulstof Tid Hvor meget der bindes afhænger af tidshorisonten (tid til opgørelsesperioden i Kyoto) Kulstofbindingen er midlertidig og forpligter dermed fremtidige generationer DAKOFA konference Dias 5 Halmafbrædingsforbudet giver C binding, men Stigende temperaturer kan ødelægge dette Ref. år 1990: C=-1,54 mio t C/y (5 års avg.) Opgørelsesperiode : C=0,35 mio t C/y Net ændring: 1,9 mio t C/year bundet Halmafbrændingsforbud Temperatur som i Temperatur o C/år ift. klima i Temperatur o C/år ift. klima i Temperatur o C/år ift. klima i Bioenergy vil fjerne C input = mindre kulstofbinding Effekt af ændringer i netto emissioner (mio t CO 2 /år) Fjernelse af al resterende halm fra marken Afbrænding af 50% gyllefibre DAKOFA konference Dias 6 (Gyldenkærne, Petersen og Olesen, 2007, MSt AR 5) 3

47 Hvor meget kulstof bindes så med affald? Tilvækst i C lager (0-25 cm), t C/ha Dvs. en mindre mængde Fast husdyrgødning (y = 0,36x) svært nedbrydeligt kan give Halm (y = 0,20x) lige Sphagnumtørv så meget (y = 0,49x) C lagring som Savsmuld (y=0 0,23x) en stor mængde f.eks. halm Andel af C input tilbage i jord efter 30 års tilførsel: Spaghnum 49% Fast husdyrgødning 36% Savsmuld 23% Halm 20% (Christensen & Johnston, 1997) Akkumuleret C tilførsel, t C/ha Hvordan ser det ud for forskellige typer af affald/kompost/slam? DAKOFA konference Dias 7 Forudsigelse af kulstofbinding fra ved hjælp af agroøkosystem modeller Tidlige mineralisering kalibreres ved anvendelse af inkubationsforsøg med pågældende materialer Dette ekstrapoleres så ved hjælp af modeller for omsætning af organisk materiale kalibreret på langtidsforsøg med andre materialer (husdyrgødning, d halm) DAKOFA konference Dias 8 4

48 Simuleret lagring af C fra husholdningsaffald simuleret med agroøkosystem modellen Daisy Fra en enkel tilførsel af komposteret affald resterer efter 1 år 63-68% af tilført C efter 10 år 42-47% efter 50 år 20-27% efter 100 år 14-17% efter > 1000 år 0% Slam omsættes langsommere end kompost, så formodentlig lagres en større andel end for kompost (promille Tlba ageværende mængde af C ( Sandjord Bioforgasset affald Sandjord Komposteret t affald Lerjord Bioforgasset affald Lerjord Komposteret affald År efter tilførsel (Bruun et al, upubl) DAKOFA konference Dias 9 Er tilførsel af affald så en god ide? Gode grunde til at overveje affaldstilførsel til landbrugsjord Kulstofbinding Forbedring af jordens kvalitet Substitution af handelsgødning Ulemper (H.H. Janzen et al., 1992) Energien i affaldet udnyttes ikke (men effektiviteten er ofte lav) Øgede miljøpåvirkninger (nitrat udvaskning, N 2 O emissioner, CH 4 emissioner osv.) DAKOFA konference Dias 10 5

49 CO 2 regnskab for slam Samlet drivhusgas-regnskab ved disponering af 1 t slam tørstof Alle emissioner i hele kæden er medtaget: lattergas og methan ved jordbrugsanvendelse, CO 2 fra transport og energiforbrug ved prod. af handelsgødning og fra afbrænding (udtrykt i CO 2 ækvivalenter) kg CO2 ækv. / ton slam TS Netto CO 2 emission Forbrænding Ref.?? Forbedret teknologi Jordbrugsanvendelse Ingen C lagring i jord Med C lagring efter: 100 år 20 år DAKOFA konference Dias 11 Kirkeby og S. Gabriel (DTU, 2005) Konklusioner Kyotoprotokollens artikel 3.4 giver mulighed for at anvende affald til binding af kulstof i jorden og medregne til i klima regnskabet Da denne binding er midlertidig forpligtes fremtidige generationer til at opretholde den ændrede praksis Den bedste måde at vurdere kulstofbindingen efter tilførsel af affald er ved hjælp af agroøkosystem modeller: efter 1 år 63-68% af tilført C efter 10 år 42-47% efter 50 år 20-27% efter 100 år 14-17% efter > 1000 år 0%! Udover kulstofbinding er der også en del andre fordele og ulemper ved affaldstilførsel til landbrugsjord. Disse må opvejes i livscyklusanalyser DAKOFA konference Dias 12 6

50 1. Session: Strategier for det organiske affald LCA i strategiarbejdet v/ Janus T. Kirkeby, RAMBØLL

51 LCA I STRATEGIARBEJDET - DEN LANGE LIVSCYKLUSKAMP FOR BIOAFFALDET DAKOFA ORGANISK AFFALD VEDVARENDE ENERGIKILDE ELLER JORDFORBEDRINGSMIDDEL TIRSDAG 19. JANUAR 2010 JANUS KIRKEBY, RAMBØLL 19. JANUAR 2010 DAKOFA AFFALD 21 Det er målet at genanvende i alt tons organisk dagrenovation, svarende til 7% af den samlede dagrenovationsmængde i år Det er fortsat det langsigtede mål at genanvende organisk dagrenovation svarende til 20-25% af den samlede dagrenovationsmængde. 19. JANUAR 2010 DAKOFA

52 AFFALDSSTRATEGI Bioforgasning er den højest prioriterede genanvendelsesform for organisk dagrenovation,idet både affaldets energiindhold og dets gødningsindhold udnyttes. Kompostering, herunder specielt hjemmekompostering, er fortsat en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold.. De hidtidige undersøgelser har peget på, at det især er den todelte indsamling og forbehandlingen, der er meget omkostningskrævende og afgørende for, om det kan betale sig at genanvende det organiske affald. Derfor sigtes mod at minimere indsamlings-omkostninger og udvikle forbehandlingsteknologien. 19. JANUAR 2010 DAKOFA AFFALDSSTRATEGI Der sigtes mod at klarlægge, hvilke lokale forhold der er afgørende for, om det er mest hensigtsmæssigt at forbrænde, bioforgasse eller kompostere den organiske del af dagrenovationen. Miljøministeriet vil udvikle et værktøj til hjælp for kommunernes vurdering, og kommunerne får herved mulighed for at vurdere, hvilken håndtering af den organiske dagrenovation, der er miljøøkonomisk mest optimal og træffe afgørelse herom. 19. JANUAR 2010 DAKOFA

53 AFFALDSSTRATEGI DEL (HØRINGSUDKAST) Hjemmekompostering af haveaffald og organisk dagrenovation i egen have er også affaldsforebyggende, idet affaldet ikke afleveres i det kommunale affaldssystem Der gennemføres en livscyklusvurderinger og miljø- og samfundsøkonomiske analyser af organisk affald, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse og energiudnyttelse bliver afvejet. Formålet er at tilvejebringe et grundlag at træffe fremtidige beslutninger om reguleringen af forskellige biologiske affaldsfraktioner, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse og energiudnyt-telse skal afvejes, som f.eks. træaffald, slam, halm, organisk affald osv 19. JANUAR 2010 DAKOFA DE FØRSTE MILJØVURDERINGER Kilde: Organisk affald i kredsløb, del 4, MST JANUAR 2010 DAKOFA

54 ENERGISTRØMME FOR 1 TON TØRSTOF [GJ] Kilde: Organisk affald i kredsløb, del 1, MST JANUAR 2010 DAKOFA ENERGIFORBRUG TIL 1 TON ORGANISK AFFALD Kilde: Bortskaffelse af organisk affald Miljø & Økonomi, MST JANUAR 2010 DAKOFA

55 TEKNOLOGISK INSTITUT OG ECONET FOR MILJØSTYRELSEN 1997 Kilde: Genanvendelse af dagrenovation Miljømæssig og økonomisk vurdering, MST JANUAR 2010 DAKOFA Kilde: Genanvendelse af dagrenovation Miljømæssig og økonomisk vurdering, MST JANUAR 2010 DAKOFA

56 ORWARE ANALYSE 2003, MILJØSTYRELSEN Kilde: Systems Analysis of Organic Waste Management in Denmark, MST, JANUAR 2010 DAKOFA VELFÆRDSØKONOMISKE EFFEKTER KR/TON ORGANISK DAGRENOVATION Kilde: Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes, MST, JANUAR 2010 DAKOFA

57 BASISDOKUMENTATION FOR BIOGASPOTENTIALET, MST 2003 Projekt som skulle afklare biogaspotentialet Biogaspotentialet ( l CH4 ton glødetab (VS)) Forbehandlingsteknologiers indflydelse på biogasproduktion og restprodukter miljøvurdering 19. JANUAR 2010 DAKOFA BASISDOKUMENTATION FOR BIOGASPOTENTIALET, MST 2003 Affald A1 A Kildesortering Sorteringskriterier Restfraktion Olie T(AF)1 T(AF)2 T Transport CO2 F F1 El F4 F7 F8 EL Varme B1 Kildesorteret organisk Olie dagrenovation T(BF)1 Forbrænding T(BF)2 CO2 B2 B T Rejekt F2 El Forsortering Transport C1 F3 Forsorteret organisk husholdningsaffald T T(BC)2 CO2 Olie T(BC)1 Transport T Olie T(CF)1 T(CF)2 Transport CO2 C2 C El Flydestof mv. C3 Biogasanlæg Varme C6 Vand C4 CH4 fra lagring af gødningsvæske, sigterest og bundfald Andet biomasse C5 F6 F5 Emissioner til luften Restprodukter til deponi El J2 Emission (CH4) Biogasmotoranlæg Olie K K2 Rensningsanlæg J J1 Bundfald Deponering K1 Gødningsvæske til rensning D1 Afgasset biomasse D Efterbehandling Separering G1 I1 T Gødningsvæske Afgasset faststof T(CG)1 T(CG)2 til jordbrug Transport CO 2 G Lagring af G2 gødningsvæske Emission (CH4) hos landmand E1 Biogas F1 Afgasset faststof til forbrænding Olie T(CI)1 T Transport I Lagring af afgasset faststof hos landmand T(CI)2 E CO 2 I2 Emission (CH4) E2 E3 E4 Emission Elproduktion Varmeproduktion Olie H3 H H1 Spredning på jord H2 H5 H4 CO JANUAR 2010 Gødning (besparelse af energiforbrug og CO2-udledning) DAKOFA

58 CENTRAL KRAFTVARME ELLER DECENTRAL VARME- OG KRAFTVARME Kilde: Thilde Fruergaard, 3R seminar, juni JANUAR 2010 DAKOFA LCA MARGINAL ELPRODUKTION 19. JANUAR 2010 DAKOFA

59 BIOGAS TIL TRANSPORT? 19. JANUAR 2010 DAKOFA INDDRAGELSE AF ANDRE RESTPRODUKTER Konklusion: Bioforgasning bliver meget fordelagtigt, hvis det medfører øget bioforgasning af gylle. Kilde: Marie Münster, 3R seminar, juni Ph.D JANUAR 2010 DAKOFA

60 ANVENDELSE AF GØDNINGSPRODUKTER 19. JANUAR 2010 DAKOFA KULSTOFLAGRING Andel af kulstof tilbage efter 10 år: 0,63-0,84, 50 år: 0,17-0, år: 0,02-0,16 Kilde: T. Lund Hansen, Ph.D JANUAR 2010 DAKOFA

61 FOSFORMANGEL Reserver til år (Times, 2008) 19. JANUAR 2010 DAKOFA BEHOV FOR HUMUS I JORDEN 22 Halm fjernes i stigende grad fra landbrugsjordene til fordel for kraftvarme Kilde: JANUAR 2010 DAKOFA

62 EKSEMPEL: CO2 FRA BIOLOGISK BEHANDLING 600 Sparede drivhusgasser ved bioforgasning af organisk dagrenvoation (eksempel) kg CO2/ton organisk dagrenovatoin Ca kg/ton 400 Ca kg/ton 300 Ca kg/ton Ca kg/ton Kulstoflagring Tørv substitution NPK substitution netto el og varmeproduktion Indsamling & Transport Kilde: Baseret på Rambøll, Boldrin, 3R seminar JANUAR 2010 DAKOFA ANDRE PARAMETRE Et andet fokus end på energi og CO 2 På andre miljøeffekter fra LCA, eks. næringssaltsbelastning, tungmetaller Øvrige positive karakteristika ved anvendelse af kompost og afgasset biomasse 19. JANUAR 2010 DAKOFA

63 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN JANUS KIRKEBY RAMBØLL 19. JANUAR 2010 DAKOFA

64 2. Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Organisk affald fra husholdninger og erhverv hvad taler vi om? v/ Claus Petersen, Econet

65 Organisk affald ldfra husholdninger h og erhverv - Hvad taler vi om? Organisk affald vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel DAKOFA, 19. januar 2010 Claus Petersen, Econet AS Disposition Organisk affald kilde, mængde og behandling Dagrenovation Animalsk / vegetabilsk Madspild Affald fra erhverv Detailhandel Hoteller, restauranter, storkøkkener Opsummering Affald fra husholdninger og erhverv Hvad taler vi om? 1

66 Dagrenovation ton Forbrænding ton Service og handel 2001 / ton Biologisk behandling ton Industri / (landbrug) 1998 / ton Spildevandsslam 2005, vådvægt ton Ca Ca Affald fra husholdninger og erhverv Hvad taler vi om? Råvaresubstistution Anden nyggtiggørelse ton Landbrugsjord m.v ton Deponering ton Sammensætning - dagrenovation Fraktion % Vegetabilsk og animalsk affald (Madspild) 41 Papir og pap 23 Plast 9 Emballageglas 3 Metal 3 Andet brændbart 16 Andet ej brændbart 4 Farligt mv. < 1 I alt 100 Affald fra husholdninger og erhverv Hvad taler vi om? 2

67 Madspild i dagrenovation ton dagrenovation 41 % madspild ton madspild 5,5 mio. danskere: kg madspild pr. person Halvdelen af madspild er spiseligt 60 kg pr. person Madspild - fraktioner Andel - % Ikke forarbejdet vegetabilsk madspild Ca. 55 Forarbejdet, vegetabilsk madspild Ca. 20 Animalsk madspild Ca. 25 Affald fra husholdninger og erhverv Hvad taler vi om? Organisk affald fra erhverv Branche VF-opland DK - opskaleret DK gamle tal Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Pengeinstitutter mv Administrative tjenesteydelser Hospitaler og institutioner Organisationer I alt Affald fra husholdninger og erhverv Hvad taler vi om? 3

68 Opsummering Betydeligt spild af fødevarer e alene e ton fra husholdninger Over 10 mio. ton organisk affald fra husholdninger og erhverv. Heraf: ton til forbrænding ton til biologisk behandling 4,5 mio. ton til nyttiggørelse 4,3 mio. ton udspredes på landbrugsjord ton have-/parkaffald Affald fra landbrug er ikke indregnet fuldt ud Affald fra husholdninger og erhverv Hvad taler vi om? 4

69 2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Det Økologiske Jordbrugs behov for affald til biogas v/ Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening

70 Økologisk jordbrugs behov for affald til biogas DAKOFA-konference 19. januar 2010 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening Det vil nu gøre godt med noget affald. Der er behov for næringsstoffer i økologisk produktion Der er behov for energirig biomasse til af hensyn til biogasanlæggenes økonomi. 1

71 Klimastrategi for økologisk jordbrug Fire økologiske visioner Energi Kulstof Kvælstof Biogas 2

72 Energivisionen Uafhængig af fossil energi i 2025 Økologisk jordbrug producerer mere energi end der bruges Farvel fossil energi Sænk energiforbruget Producer vedvarende energi Kulstofvisionen Økologisk jordbrug producerer fødevarer, foder og energi og gødning, samtidig med kulstofbinding og øget råderum til naturen. Foder Fødevarer Energi og gødning 3

73 Kvælstof-vision Udfase konventionel husdyrgødning og kun bruge kvælstof fra bælgplanter og fra recirkuleret biomasse Biogas-visionen En samlet driver for En samlet driver for Større økologisk omlægning Mere kulstofbinding Højere udbytter Mere naturpleje Mindre klimapåvirkning Mindre tab af kvælstof Mindre tab af kvælstof Produktion af vedvarende energi 4

74 Forskellige dagsordener for biogas Konventionelt jordbrug Kombineres med separering af gylle Løse miljøbegrænsninger på husdyrbrug Størst muligt udbytte i energimajs Aktuelt ikke god økonomi Økologisk Jordbrug Afgrøder gødes underoptimalt Afhængighed af konv. husdyrgødning Grøngødning er allerede i sædskiftet Ekstra gødning g af god kvalitet Økonomien tegner godt, hvis der er biomasse nok. Grøn vækst og økologi En markant anerkendelse af den økologiske En markant anerkendelse af den økologiske markedssucces, og de økologisk landmænds bidrag til beskyttelse af naturen og vandmiljøet. Målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 (7 --> 15 %) Støtte til etablering af biogasgårdanlæg på økologiske landbrug (20 % tilskud) 5

75 Planteavlsbrug uden husdyr eller biogas 6

76 Planteavlsbrug med biogas 7

77 Erfaringer fra Tyskland Grunde til at have biogas: God økonomi i energiproduktion (D) Udnyttelse af overskudsgræs Udbyttestigning pct. Højere kvalitet i produkterne Bedre ukrudtskontrol (Anspach & Möller, 2007) Hvorfor biogas, Bjarne? Jeg vil frigøre mig for afhængighed af konventionel gylle Jeg tror det giver mig en økonomisk gevindst, men det er ikke det vigtigste Jeg vil have bedre hånd i hanke med rodukrudtet med flere slætmarker Det primære for mig er gødningen, - energiproduktionen er sekundær i første omgang Samarbejder med nabo med 203 ha. 8

78 Biogasanlæg hos Bjarne Reaktortank, 3000 m 3 + fortank 500 m 3 Lagertanke 2 x 4500 m 3 Plansilo, 2000 m 2 Fedttank, 135 m 3 Motorgenerator, 500 kw el Tørkøler Teknikhus Gassystem med svovlrensning Biomasse fra landbrug og natur til biogas Al organisk materiale, som er godkendt til økol. Økologisk og konv. Husdyrgødning Vegetabilske biprodukter (Glycerin, vinasse, frugtsaft m.m.) Biomasse fra Å-dale, tang, grødeskæring Afgrøder, øko og konventionelle 9