magisterbladet Fredspris til DM-forskere side Forsker i mediestorm om censur side 6-7 Magistre indtager kommunikationsbranchen side 12-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Fredspris til DM-forskere side 26-29 Forsker i mediestorm om censur side 6-7 Magistre indtager kommunikationsbranchen side 12-15"

Transkript

1 nr. nr november jannuar 2007 magisterbladet Forsker i mediestorm om censur side 6-7 Magistre indtager kommunikationsbranchen side Minister skifter kurs i sag om personalebesparelser side 8-9 Han lytter til Tysklands hjerte side Fredspris til DM-forskere side 26-29

2 DM efteruddannelse for højtuddannede Gå i dybden bliv klogere kom videre Sæt tid af til efteruddannelse, dette efterår. Besøg os på og læs mere om de enkelte kurser og vores samlede kursusudbud. Idéudvikling som metode Gode idéer er blevet livsnødvendige i snart sagt enhver karriere. På tværs af faggrænser er det blevet et krav at kunne tænke nyt og udfordre de gængse faggrænser. Selv om det er svært at være kreativ på kommando, er der håb: Der findes et hav af metoder og teknikker, som er fantastiske til at hjælpe din idégenerering i gang. Kursusstart 6. november 2007 Bryd vanen og tag magten i dit liv Kurset har til formål at motivere dig til at beholde det gode du har, og til at sætte nye mål, som vil være mere tilfredsstillende for dig og måske for dine omgivelser. Kurset henvender sig til alle, der ønsker et vanecheck hvad enten du har for travlt, er gået i stå eller trænger til personlig og faglig udvikling. Kursusstart 8. november 2007 GMP grundlag for kvalitetssikring Good Manufacturing Practice, GMP, er grundlaget for kvalitetssikring inden for lægemiddelproduktion samt produktion af aktive farmaceutiske indholdsstoffer (API). Dette kursus giver en introduktion samt opdatering til de GMP-regler, den farmaceutiske industri skal opfylde mht. produktion og distribution af råvarer og færdigvarer. Kursusstart 9. november 2007 Forandringskommunikation Alt for mange forandringsprojekter går dog i stå eller kører skævt undervejs i processen, fordi kommunikationen ikke fungerer godt nok. På dette kursus får du indblik i de centrale problemområder for kommunikation under forandringer, og hvad der skal til for at skabe effektiv forandringskommunikation. Kursusstart 20. november 2007 Konsulenten som sparringspartner Mange akademikere er ansat i en konsulentrolle hvad enten det er som intern, ekstern eller selvstændig konsulent. Dette kursus byder på en indføring i den mest anvendelige del af systemisk teori. Ved en gennemgang af de forskellige retninger konstruktivisme, konstruktionisme og narrativitet får du indsigt i de forskellige niveauer for professionel procesforståelse. Kursusstart 15. november 2007 DM Efteruddannelse, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, tlf , _MB17.indd 1 18/10/07 14:57:19

3 indhold magisterbladet 17/07 : I hvert nummer 4 Leder Nej til manipulation og selvcensur 10 Boglisten 6 Forsker i mediestorm om censur 8 Minister skifter kurs i sag om personalebesparelser 11 Lars Meibom ny uddannelseschef i DM % bruger DM s lønstatistik 12 Magistre indtager kommunikationsbranchen 16 Kommuner og regioner i gang med OK Overenskomst indgået med LEV 25 Barselsfondens pengetank bugner 26 Fredspris til forskere 28 Dansker bag verdens længste vejrudsigt 35 Behov for faglige foreninger 24 Det akademiske kvarter Ig Nobel Prize 32 Debat 36 Nyt om navne 5 Absurde jobtilbud Magister blev tilbudt job som afløser i en pølsevogn. 37 Jobsektionen Ledige stillinger 59 Meddelelser 18 Forskere bliver kvalt i bureaukrati Topstyring, bureaukrati, ufrihed og kontrol bremser forskningen. jobsektion Det fremgår ikke af alle stillingsopslag, om arbejdsgiver vil udstede en frigørelses attest. Kontakt derfor arbejdsgiver for at få at vide, om en sådan kan udstedes i tilfælde af, at det bliver aktuelt. Hvad angår stillinger i Grønland, bør du kontakte DM, før du søger stillingen. Enkelte stillingsopslag er af DM mærket med en stjerne. Det er fordi, stillingsopslaget ikke umiddelbart lever op til DMs ønsker og krav. Acceptér derfor ikke stillingen uden DMs godkendelse. 22 Han lytter til Tysklands hjerte Magister med profil. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Benedikte Ballund Pernille Siegumfeldt Thomas Bøttcher Janneke Abildskov, sekretær Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: DMI Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 16. nov. 5. nov. 6. nov. 6. nov. 30. nov. 19. nov. 20. nov. 20. nov. 14. dec. 3. dec. 4. dec. 4. dec. magisterbladet 17/07 3

4 leder! af Ingrid Stage Nej til manipulation og selvcensur Miljø- og energipolitik ser ud til at blive et af hovedtemaerne i den aktuelle valgkamp. Det kan man kun glæde sig over, for det er på høje tid, at klimaforandringerne tages alvorligt, og der satses på mere vedvarende energi. Heldigvis har Danmark nogle af verdens førende forskere på området, så vi bør stå godt rustet på området. Men skal debatten og de nødvendige politiske beslutninger om klima og energi tages på et kvalificeret grundlag, er det afgørende nødvendigt, at forskernes ytringsfrihed og frihed fra politiske manipulationer med deres resultater sikres. Den seneste tids dokumentation af politiske redigeringer af forskeres publikationer om fremtidens klima viser imidlertid, at det desværre ikke altid er tilfældet. Det kan derfor undre, at forskningsfrihed ikke ser ud til at blive et tema i valgkampen. Og at den grundlovssikrede ytringsfrihed i den offentlige debat skammeligt reduceres til retten til at krænke andre menneskers følelser. Det ville være velgørende, hvis de politiske partier turde vise reelt lederskab og for en gangs skyld i valgkampen tage emner op, som bevæger sig ud over de allermest populistiske. Det ville være befriende, hvis de turde sige, at velfærd ikke bare handler om kræftbehandling og et dagligt bad på plejehjemmet. Og det ville være virkeligt opløftende, hvis de i valgkampen turde sige, at reel forskningsog ytringsfrihed er helt afgørende for Danmarks fortsatte fremgang og derfor som et af de vigtigste valgløfter udstede en garanti for forskningens ukrænkelighed og frihed fra politiske manipulationer. For den politiske indblanding, direkte eller indirekte, som der gennem tiden har været mange eksempler på, kan føre til selvcensur blandt forskere og andre offentligt ansatte. Særlig udbredt var dette i de første år efter den nuværende regering trådte til med statsministerens antielitære og populistiske udsagn mod smagsdommere og eksperter, møntet ikke mindst på forskere og embedsmænd på miljøområdet. Men selvcensur blandt offentligt ansatte er et samfundsskadeligt fænomen, som kan indebære betydelige risici, fordi negative forhold ikke kommer frem i tide. Derfor er ytringsfrihed på arbejdspladsen et emne, som DM konstant har fokus på, og som vi også vil forsøge at få bragt ind i valgkampen. I forbindelse med sektorforskningens integrering på universiteterne var der udbredt bekymring over, om den ministerielle kontrol med forskningen, som har karakteriseret sektorforskningen, ville Den politiske indblanding, direkte eller indirekte, som der gennem tiden har været mange eksempler på, kan føre til selvcensur blandt forskere og andre offentligt ansatte. komme til at smitte af på universitetsforskningen og underminere den forskningsfrihed, som er indeholdt i universitetsloven. I forhandlingerne om en fælles stillingsstruktur blev vi gentagne gange forsikret om, at forskningsfriheden er sikret, og at denne nu også gælder de ansatte ved de tidligere sektorforskningsinstitutioner. Videnskabsministeren udtalte endog fra Folketingets talerstol, at han personligt ville tage sig af hvert enkelt tilfælde af indgreb mod forskningsfriheden. Derfor kan det ikke være for meget at forvente, at han nu vil tage skarp afstand fra den politiske manipulation, som har fundet sted i denne regerings tid, og benytte valgkampen til at love, at det aldrig kan ske igen. Læs også artiklen Forsker i mediestorm om censur på side 6-7. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 17/07

5 Jobcenter Århus tilbød nyuddannet filosof fra Aarhus Universitet et job som afløser i den nærmeste pølsevogn. absurde jobtilbud Pølsedame, betonarbejder eller måske en ph.d. i historie? Sådan lyder nogle af de jobtilbud, en nybagt filosof i Århus blev præsenteret for via jobnet. Endnu et eksempel på chikane af jobsøgende, mener DM-politiker. af Pernille Siegumfeldt foto: POLFOTO Det er spild af både de arbejdssøgendes og arbejdsgivernes tid og ressourcer. Arbejdsgivere skal jo bruge tid og kræfter på at forholde sig til og behandle de ansøgninger, de modtager. Sådan siger Anette Samsø, der som nyuddannet filosof fra Aarhus Universitet for nylig for første gang stiftede bekendtskab med sit lokale jobcenters elektroniske service. Loven siger, at hun via centrets såkaldte jobnet præsenteres for 10 jobforslag om ugen, der tager udgangspunkt i hendes cv. Jobnet er et edb-system, der elektronisk udvælger forslagene til den enkelte ledige. I første omgang forslag, der matcher vedkommendes uddannelse og kompetencer så præcist som muligt, men derefter toppes listen op med en bred vifte af stillinger, som alle ledige forventes at kunne bestride. Derfor har Anette Samsø i løbet af de få måneder, hun har været jobsøgende, modtaget tilbud både om at arbejde som afløser i en pølsevogn, som betonarbejder eller blive ph.d. i historie. Jeg er filosof. Men de fleste af de job, jeg bliver tilbudt, tager overhovedet ikke udgangspunkt i mine faglige kvalifikationer! Jeg har skrevet, at jeg er interesseret i faste fuldtidsstillinger og projektarbejde, og de foreslår, at jeg bliver afløser i en pølsevogn. Der er også flere gengangere i de tilbud, der bliver sendt til mig, og alligevel figurerer de som forskellige tilbud, siger Anette Samsø. Faktisk føler jeg både, at jeg selv, arbejdsgiverne og anvendelsen af skattekronerne er lidt til grin. Det er jo ikke gratis at uddanne akademikere. Der kan umuligt komme ret mange lykkelige match imellem arbejdsgivere og jobsøgere ud af det system, konstaterer hun. Chikane af ledige Også Susanne Flydtkjær, der er bestyrelsesmedlem i Sektoren for de honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM, kalder det elektroniske jobnet-system for fuldstændigt irrationelt og blottet for fornuft. Det bedste, man kan sige om jobnet, er, at det er skruet sammen på en måde, så de ledige nemt kan klikke sig frem til at sende de ansøgninger, de er forpligtet til og så kan de efterfølgende bruge deres ressourcer ordentligt på at søge job, de virkelig gerne vil have. Det her er bare endnu en måde at chikanere de ledige på, kommenterer Susanne Flydtkjær. Hun har selv erfaringer med jobnet og har både modtaget en masse skrammel, men også opslag på fx professorstillinger, som hun overhovedet ikke er kvalificeret til. Og hun deler Anette Samsøs indignation over, hvor mange ressourcer der er bundet i et projekt, der virker meningsløst. Jobnet er endnu en tidsrøver, vi kan føje til den lange liste af møder og kurser, som ledige bliver pisket til at deltage i. Jobnet og for den sags skyld de nye jobcentre får næppe nogen betydning for, om flere arbejdsløse kommer i job. Et elektronisk edb-system, der tilbyder en filosof et afløserjob i den nærmeste pølsevogn, er svært at sætte sin lid til, siger Susanne Flydtkjær. magisterbladet 17/07 5

6 forsker i mediestorm om En enkelt sætning fra professor Eigil Kaas har rejst en turbulent debat om magthaveres censur og forskeres selvcensur. Urimeligt kun at placere ansvaret hos den enkelte forsker, siger DM s formand, Ingrid Stage. af Lisbeth Ammitzbøll Pludselig er fanden løs i Laksegade for professor Eigil Kaas. En enkelt sætning fra professoren får forskere, topembedsmænd og opposition til at reagere voldsomt og højrøstet. Professoren siger til Politiken: Der var flere gange, hvor jeg ikke turde sige, hvad jeg virkelig mente. Det var jo ikke kun mit eget, men også mine medarbejderes job, der stod på spil. Sammenhængen er drivhuseffekt og global opvarmning. Medierne fanger straks problemet: Siger danske klimaforskere, hvad de mener, eller siger de, hvad regeringen mener? Og hvem retter i rapporterne på vej fra forsker til befolkning? Er de røde penne fremme i forskningsinstitutionens ledelse, i styrelsen og i ministeriet? Regeringen nedtonede advarsler om klimaforandring, skriver Berlingske Tidende. En skandale mener Information på lederplads. Jyllands-Posten, Ritzaus Bureau og flere regionale dagblade følger trop med omtaler, og De Radikale vil afkræve Møder om ytringsfrihed DM inviterer alle medlemmer til fyraftensmøder om ytringsfrihed. Tid og sted: se annoncen på side 16 i dette nr. af Magisterbladet. Foto: Stefan Kai Nielsen Urimeligt, at den enkelte medarbejder selv skal afsøge minefeltet mellem frihed og styring. Lederne må tage ansvar, siger DM-formand Ingrid Stage. statsminister Anders Fogh Rasmussen en tilbundsgående undersøgelse. Regeringens ansvar I DM finder formand Ingrid Stage det helt urimeligt, at det er den enkelte forsker, der må afsøge minefeltet mellem frihed og styring. Ledelsen på hver enkelt institution bør tage ansvar. Den må sikre sine medarbejderes ytringsfrihed, siger hun og tilføjer, at ansvaret i sidste ende er regeringens. En regering kan prioritere mellem forskningsområder og forskningsresultater, men at redigere i selve resultaterne er direkte uansvarligt. Dertil kommer, at det er regeringens ansvar at sørge for, at ledelserne også har en realistisk mulighed for at sikre forskerne tid, rum og frihed til at forske, understreger DM-formand Stage. Måtte ikke provokere Eigil Kaas undrer sig over den voldsomme reaktion på sit udsagn. Citatet er korrekt, men det blev overfortolket i debatten. Det, der skete, var, at jeg i en periode følte mig særdeles nervøs for at udtale mig meget klart om, at tiltagende menneskelig opvarmning var hovedårsagen til de seneste årtiers globale opvarmning. Jeg har derfor formentlig vægtet mine ord anderledes, end jeg ville gøre i dag, siger Eigil Kaas. I 2002, hvor Eigil Kaas nervøsitet gør ham forsigtig i sine udtalelser, er han forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut. I dag er han professor på Niels Bohr Institutet. Hans forsigtighed i 2002 er pålagt ham af ledelsen på DMI, hvor man også kan læse politiske vejrkort. Fogh-regeringens hadekampagne mod forskere og sagkundskab blæser for fuld styrke. Jeg måtte loyalt følge den anvisning, jeg havde fået, om ikke at provokere det politiske system unødigt. På det tidspunkt var det ret oplagt, at en sådan klar udmelding om energiforbrug, drivhuseffekt og global opvarmning kunne opfattes som en eksperts smagsdommeri og dermed som en provokation af det politiske system, forklarer Kaas. 6 magisterbladet 17/07

7 censur Ledelsen på hver enkelt institution bør tage ansvar. Den må sikre sine medarbejderes ytringsfrihed. DM-formand Ingrid Stage Ytringsfrihed under pres Mange danske forskere oplever, at deres ytringsfrihed er under pres. Det viser en undersøgelse fra sidste forår blandt DM s medlemmer. + Universitetsforskere Oplever du, at universitetsloven fra 2003 har ændret din mulighed for at ytre dig offentligt? 5 % 26 % 23 % 2 % 44 % Ja, det er blevet sværere Ja, det er blevet nemmere Nej Ved ikke Ubesvaret Foto: Lars Bertelsen Sektorforskere Kan du uden problemer for dit ansættelsesforhold udtale dig i en kontroversiel sag, hvor adskillige forskningsresultater er tolket modsat dine tolkninger? Citatet er korrekt, men det blev overfortolket i debatten, siger professor Eigil Kaas, der har rejst en mediestorm om klimafusk og forskeres selvcensur. 11 % Han fremhæver, at meteorologerne også i 2002 fik formidlet deres viden om menneskeskabte klimaændringer. Jeg udtalte mig jo alligevel. DMI og jeg selv var faktisk blandt dem, der meldte klarest ud i Danmark på det tidspunkt. Man kan vel ikke bebrejde ledelserne i sektorforskningen, at de var nervøse, når der kom den slags signaler fra regeringen, siger Kaas. Ledelser må tage ansvar Formelt er både forskningsfrihed og ytringsfrihed sikret i universitetsloven. Den gælder også for de forskere, der siden nytår har fået ny arbejdsgiver som følge af fusionerne. Hvis loven ikke fungerer efter hensigten, har regeringen et problem, og det har vi som borgere også, siger Ingrid Stage og peger på, at et velfungerende samfund er afhængigt af, at dets forskere siger sandheden. Det er regeringens ansvar at sikre, at loven kan fungere i praksis. Ledelsen på de forskellige forskningsinstitutioner skal have rammer, der gør det muligt at forvalte den formelle frihed. Derfor handler forsknings- og ytringsfrihed også om økonomi, understreger Ingrid Stage. Ja 23 % Ved ikke 15 % Nej 52 % Ubesvaret Hele undersøgelsen kan læses på i Magisterblad nr. 7 fra 20. april magisterbladet 17/07 7

8 Statens miljøcentre Intet er givet Enhedslistens miljøordfører Per Clausen bad gentagne gange om Connie Hedegaards garanti for, at miljøovervågningen ikke vil blive forringet som følge af de drastiske personalebesparelser på området. De seneste års markante klimaforandringer har måske endda øget behovet for overvågning og for stigende dokumentation af udviklingen, også i vores lokale miljø. I forbindelse med fødevarekontrollen har vi set, at konsekvenserne af administrative nedskæringer kan være langt mere vidtrækkende. Så spørgsmålet er, om de ændringer og stordriftsfordele, som miniminister skifter kurs i sag om personalebesparelser Konklusionerne i et internt notat fra Miljøministeriet er ikke endelige, sagde miljøministeren, da hun i et samråd skulle redegøre for personalesituationen på statens miljøcentre. Ved samme lejlighed blev de planlagte nedskæringer reduceret fra 90 til cirka 70 medarbejdere. af Pernille Siegumfeldt foto: POLFOTO Miljøminister Connie Hedegaard har flyttet sig i spørgsmålet vedrørende omfanget af personalebesparelser på statens syv nye miljøcentre. Det kom frem, da hun i et åbent samråd i starten af oktober som følge af en række artikler i Magisterbladet skulle redegøre for de personalereduktioner, som statens nye miljøcentre skal gennemføre over de næste tre år. Præcis hvor mange stillinger, miljøcentrene skal skære væk, drøftes fortsat internt i ministeriet. Siden sagen første gang kom frem sidst i august, er besparelsen blevet reduceret med 17 årsværk, så vi snakker ikke om 90 stillinger længere, men om cirka 73, sagde Connie Hedegaard. Dermed lægger miljøministeren luft til de ellers temmelig indiskutable formuleringer i et internt notat fra hendes eget ministerium, som Magisterbladet kunne referere fra i augustnummeret i år. I notatet satte ministeriet for første gang konkrete tal på udmøntningen af den 15 procent besparelse på kontoen for miljøovervågning, der blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti som led i kommunalreformen. Under overskriften Strategi for personalehåndtering i miljøcentrene bliver det beskrevet, hvordan knap 90 medarbejdere skal forlade miljøcentrene inden for de næste tre år. I alt hver sjette stilling forsvinder, når 578 årsværk reduceres til 490. Især de tre store miljøcentre må holde hårdt for. Roskilde topper med en besparelse på 30 stillinger. Århus skal afgive 20 mand, og Aalborg reducere medarbejderstaben med 12. Besparelserne skulle falde på et tidspunkt, hvor medarbejderne dårligt har nået at pakke deres flyttekasser ud endnu. Men notatets konklusioner er altså ikke endelige, lød det nu fra ministeren under samrådet. Bevillingen til miljøcentrene bliver beskåret fra 390 millioner i 2007 til 330 millioner i 2010, men det er det eneste, der ligger helt fast på nuværende tidspunkt. Det er jo ikke nyt stof, at der med kommunalreformen er blevet lagt op til en effektivisering, fastslog Connie Hedegaard. Ikke fortsætte bevidsløst Statens syv miljøcentre slog dørene op den første januar 2007 for kun 11 måneder siden, men allerede på nuværende tidspunkt er personalesituationen sårbar. Generelt om situationen på centrene kan siges, at det lige akkurat går, men det kniber, skriver miljøministerens egne folk i det interne notat nederst på side to. Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen ville på samrådet gerne vide, om det ikke havde gjort indtryk på ministeren, at hendes eget system kom med den vurdering af personalesituationen, endnu inden de kommende besparelser er gennemført. Jeg anerkender, at medarbejderne på miljøcentrene har været igennem en svær tid, at de er pressede af kommunalreformen og af at få arbejdet op at køre i en Præcis hvor mange stillinger, miljøcentrene skal skære væk, drøftes fortsat internt i ministeriet. Siden sagen første gang kom frem sidst i august, er besparelsen blevet reduceret med 17 årsværk, så vi snakker ikke om 90 stillinger længere, men om cirka 73, sagde Connie Hedegaard på et åbent samråd, der var indkaldt på baggrund af artikler i Magisterbladet. helt ny struktur. Det er med den præmis i baghovedet, at de bekymrede formuleringer er kommet med i notatet, sagde Connie Hedegaard. Men det rokker ikke ved den kendsgerning, at der naturligvis skal findes rationaliseringer, når de mange amtslige enheder reduceres til én statslig. Vi vil spare et større antal papirgange og fx begrænse antallet af forhandlinger. Derudover er vidensindsamling jo også en dynamisk størrelse, og vi skal ikke bare bevidstløst forsætte amternes måde at gøre tingene på. I 2004 modtog Miljøministeriet fx 23 vidt forskelligt udarbejdede rapporter om søer. De rapporter bliver fremover samlet i en årlig statslig afrapportering, forklarede ministeren. 8 magisterbladet 17/07

9 et skridt i den rigtige retning DMs formand, Ingrid Stage, glæder sig over, at miljøministeren har skiftet kurs i spørgsmålet om personalebesparelser på statens miljøcentre. Men bekymringen for miljøovervågningen er intakt. af Pernille Siegumfeldt Bevillingen til miljøcentrene bliver beskåret fra 390 millioner i 2007 til 330 millioner i 2010, men det er det eneste, der ligger helt fast på nuværende tidspunkt. steren satser på, ikke i sidste ende alligevel vil undergrave vores vidensindsamling på miljøområdet, sagde Per Clausen. Overvågningsbehovet ændrer sig hele tiden, lød svaret fra Connie Hedegaard, der undveg at udstede håndfaste garantier, men til gengæld understregede, at 2007 er et overgangsår, og at sporene for fremtidens indsats ikke er lagt endeligt ud. Et godt eksempel er iltsvindstogterne, hvor vi hidtil har foretaget fire om året. De bliver nu reduceret til tre, og det giver god mening, for vi får stadig de data, vi skal bruge. Hele hensigten med reformmanøvren, også på miljøområdet, har været effektivisering. Så selv om der kom en mand med en papkasse fuld af penge til mere overvågning, ville jeg ikke bare sige ja tak. At indsamle viden og bevare en masse uhensigtsmæssige arbejdsgange er ikke noget mål, understregede miljøministeren. Helt tilbage i december 2006 modtog miljøministeren et brev fra DM s tillidsrepræsentanter på miljøcentrene, hvori de gav udtryk for såvel en faglig bekymring som en bekymring for de ansattes ve og vel på centrene. Også centerdirektørerne og ministeriets egne analytikere har givet udtryk for, at smertegrænsen er ved at være nået, allerede før de bebudede besparelser er sat i værk. Derfor er det en helt uacceptabel situation, medarbejderne er sat i, og det er ikke mindst særdeles vanskeligt at tro på, at arbejdet med miljøovervågning overhovedet kan foregå forsvarligt under de vilkår. Sådan konkluderer Ingrid Stage oven på Connie Hedegaards optræden i miljø- og planlægningsudvalgets samråd først i oktober. Som formand for DM repræsenterer hun et stort flertal af de ansatte på statens syv nye miljøcentre. Ingrid Stage glæder sig dog samtidig over, at miljøministeren er til at flytte med argumenter. Connie Hedegaard har med sin orientering i samrådet åbnet op for yderligere diskussion og justeringer af, hvordan miljøovervågningen fremover skal foregå, og hvor mange personaleressourcer der skal tilflyde området. Det, synes jeg, er et positivt signal fra ministeren på et tidspunkt, hvor det så ud som om, ministeriet havde lagt sig endegyldigt fast på nogle meget drastiske nedskæringer på statens nye miljøcentre, siger DM s formand. At ministeren allerede i forbindelse med samrådet formår at finde penge i sit budget til 17 stillinger, som ellers skulle have været fjernet, vælger jeg at tolke derhen, at hun er lydhør over for den kritik, som DM, en række eksperter og både oppositionen og regeringspartiet Venstre har rejst på baggrund af de bebudede nedskæringer. Med et netop udskrevet valg på vej, hvor miljøspørgsmålet vil stå centralt, håber jeg, at vi vil se en fornyet debat om den elendige budgetaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik som led i kommunalreformen. Miljøovervågningen må ikke lide så voldsom overlast, som der lige nu lægges op til, siger Ingrid Stage. magisterbladet 17/07 9

10 boglisten HISTORIE Umisteligt Festskrift til Erland Kolding Nielsen John T. Lauridsen og Olaf Olsen Titlen på festskriftet faldt lige for i kraft af Erland Kolding Nielsens utrættelige virke som kulturforvalter: Umisteligt. Kulturarven er en størrelse, der ikke kan sættes nok pris på, den er til andet end festtaler. Den er selve forudsætningen for at holde sammen på et moderne samfund i hastig forandring. Museum Tusculanums Forlag, 2007, 731 sider 475 kr. Modernism and Rationalization Caspar Jørgensen og Morten Pedersen (red.) Bogen sætter fokus på, hvordan rationalisering og planlægning i det 20. århundrede er blevet nøgleord for et felt, der spænder fra industriens produktionsapparat over økonomisk og politisk tænkning til arkitektur og kunst. Modernism and Rationalization var titlen på et seminar 9. maj 2005 på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Her diskuterede historikere fra Aalborg Universitet og fra det nordisk-baltiske forskernetværk Industry and Modernism modernisme og industri i den højindustrielle epoke, ca Seminaret var et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, historiestudiet ved Aalborg Universitet og Nordjyllands Historiske Museum. Kulturarvsstyrelsen og Nordjyllands Historiske Museum, 2007, 152 sider, 149 kr. The Reception of Plutarch s Lives in Fifteenth-Century Italy Marianne Pade Plutarchs biografier over berømte græske og romerske statsmænd hører til den europæiske kulturs kernetekster, der bl.a. har leveret stof til flere af Shakespeares tragedier. Som de fleste andre antikke græske forfattere var Plutarch ukendt i Vesteuropa i Middelalderen, men med Renæssancens genopdagelse af græsk sprog og kultur blev han pludselig en af periodens mest læste forfattere. Museum Tusculanums Forlag, 2007, 754 sider 575 kr. Romerske denarfund fra jyske jernalderbopladser Line Bjerg Jernalderen var en brydningstid, hvor Norden befandt sig i periferien af tidens førende stormagt, Romerriget. En tid med krig, men også handel og påvirkninger fra den rige romerske kultur i syd kan ses i Norden på romerske våben, glas og mønter, der er fundet i grave og moser og på bopladser. Aarhus Universitetsforlag, 2007, 144 sider, 198 kr. KOMMUNIKATION Politisk spin Brit Buchhave, Anne Høybye, Martin Lund & Signe Wagner Hvad er spin? Og hvad er ikke spin? Hvem spinner? Og hvordan gør de det? Hvorfor er spin ikke til at komme uden om for hverken politikere, journalister eller vælgere? Og hvis vi ikke kan komme uden om det, hvordan skal vi så forholde os til det? I bogen giver ni spin-eksperter fra henholdsvis den akademiske, den journalistiske og den politiske scene hver deres bud på svarene. Akademisk Forlag, 2007, 200 sider, 249 kr. LEDELSE Hvor gik udviklingen hen? Finn Havaleschka Om udvikling inden for ledelse og organisation gennem de sidste 25 år. Udgivet i forbindelse med forlaget Garudas 25-års-jubilæum. Forlaget Garuda, 2007, 37 sider, henvendelse til Bossa Nova ledelse på gulvet Lise Bræstrup og Nicoline Jacoby Petersen Bossa Nova giver dig de bedste bud på, hvordan du takler den menneskelige dimension i ledelse. Når du bevæger dig ud på gulvet, opstår der konflikter, kærlighed, jalousi og vrede. Pludselig opdager du, at medarbejdere tænker meget anderledes end dig selv, har forskellige behov og af og til reagerer helt uforudsigeligt. Børsens Forlag, 2007, 312 sider, 269 kr. SAMFUND Min vej østover Thomas Petersen Et miks af rejseoplevelser, viden, refleksion og erfaring. Fra Sovjetunionen over dens opløsning og til en række nye stater. Skrevet i en causerende stil, der blander det faktuelle med det reflekterende og personlige. Behandler emner som Moskva, Skt. Petersborg, Sibirien, det nordlige Kaukasus, Ukraine, de transkaukasiske stater, Baltikum, Centralasien mv. Tidsfordriv for en universitetslektor, der efter en blodprop i hjernen i utide måtte tage sin afsked. Gratis e-bog, der kan downloades på adressen foreløbig 273 sider, illustreret 10 magisterbladet 17/07

11 Lars Meibom ny uddannelseschef i DM Ny afdelingschef for DM Karriere & Kompetence er blevet Lars Meibom. Han kommer fra en stilling i Dansk Industri (DI), hvor han bl.a. har arbejdet med ledelsesudvikling og rådgivning af DI s medlemmer. Lars Meibom er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus med fokus på statistik og hard core-økonomi. Som ung nyuddannet økonom tog han til Grønland, hvor han gjorde hurtig karriere i Grønlands Hjemmestyre fra fuldmægtig over kontorchef til direktør endnu ikke fyldt 30 år. Fra Grønland gik turen til København, hvor han i 1999 blev ansat første gang i DI som konsulent inden for ledelse og medarbejderudvikling, men også underviste på kurser og arbejdede med synliggørelse af DI s holdninger og synspunkter gennem bl.a. konferencer, kronikker og pjecer. Fra DI gik turen i 2003 til Greve Kommune, hvor Lars Meibom blev plan- og udviklingschef i Børne- og Kulturforvaltingen. I 2005 returnerede han til DI for altså nu at være chef for DM s efteruddannelsesafdeling Karriere & Kompetence. Han er klar over, at jobbet i DM ikke kommer til at skorte på udfordringer med en voksende medlemsskare ansat i organisationer og virksomheder i stadig udvikling og opbrud. Man taler om, at medarbejdere er den vigtigste ressource, og det er jo netop den ressource i skikkelse af DM-medlemmer, jeg kommer til at arbejde med. Det er til dem, vi skal levere de serviceydelser, de efterspørger og har brug for arbejds- og karrieremæssigt, og med en stærk relation til medlemmerne via vores ydelser gør vi samtidig DM til en stærk og slagkraftig fagforening, siger Lars Meibom. For ham er kompetenceudvikling en kontinuerlig proces. Derfor er opgaven at støtte det enkelte medlem, både professionsmæssigt og personligt, i hele karriereforløbet lige fra studietiden til pensionen. Midlet er bl.a. samspillet mellem de korte kurser og længerevarende forløb, så der er noget for alle på ethvert tidspunkt i deres arbejdsliv. Også netværkene er en vigtig brik i denne politik. Lars Meibom erkender klart, at mange af hans kunder DM-medlemmer til daglig er udsat for et forandringspres og udviklingstyranni, som han kalder det. Derfor er det vigtigt at være kritisk over for alle nye tilbud, udbud, krav og muligheder. Der sælges jo meget varm luft i den her branche, siger han. Derfor skal vi hele tiden have øje for, om det virker eller fører til noget. Om det giver en reel værditilvækst til den enkelte eller organisationen. Ofte er det ikke nye strukturer, men nye kompetencer, der løser en organisations problemer. Personligt er Lars Meibom med sine egne ord lydhør, empatisk og indstillet på dialog. Ingenting i samtalens forløb har modbevist det. Tværtimod. Og til allersidst: Lars er født og opvokset i Bergen. Hør selv, når du taler med ham. mt 84 procent bruger DM s lønstatistik fra Hele 84 procent af DM s privatansatte medlemmer bruger DM s lønstatistik i forbindelse med lønforhandlinger og af dem har 60 procent fået et godt udbytte ud af tallene. Det viser et af de resultater, der er kommet ud af DM s lønforhandlingsundersøgelse for DM Privats medlemmer. Undersøgelsen blev gennemført i begyndelsen af september i år. 874 DM-medlemmer deltog. Det er glædeligt at se, at DM s lønstatistik bliver brugt af så mange. Det viser, at vi ser rigtigt, når vi hvert år lægger stor vægt på denne undersøgelse af medlemmernes forhold, når det gælder lønforhandlinger, siger formand for DM Privat Frederik Dehlholm. Han betragter den årlige undersøgelse af de privatansattes lønforhold som et af de væsentligste værktøjer, DM gør brug af, når fagforeningen skal hjælpe sine medlemmer. Undersøgelsens samlede konklusioner vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Læs mere om DM s lønstatistik på magisterbladet 17/07 11

12 HR Miljørådgivning Energi Turisme Hjælpeorganisationer PR & Kommunikation Tele og IT magistre indtager kommunikationsbranchen Kommunikation fylder mere i vores hverdag end nogensinde. Virksomheder og organisationer er afhængige af at kommunikere budskaber ud, og det kræver kendskab til strategi og planlægning. Det er kompetencer, magistre besidder. af Franciska Lee Beckett foto: Miklas Njor Branding og historiefortælling. Det er nogle af de essentielle ingredienser i en god forretning. I dag vel at mærke. For man skal ikke kigge langt tilbage i historien, før man støder på den simple model med produktion og afsætning af en vare uden alle de moderne dikkedarer. Efterspørgslen på kommunikation og PR er vokset med fuld styrke de seneste år. Mange af de mennesker, der i dag sidder i stillinger som kommunikationsrådgivere i PR- og kommunikationsvirksomheder, er akademikere. Og det er der en naturlig forklaring på, mener Jesper Højberg Christensen, der er direktør i firmaet Advice A/S, hvor han rådgiver topledelser i strategisk branding, ledelse og kommunikation. Akademikere har evnen til at fremstille løsninger på baggrund af tilegnelse af nogle meget store, komplekse stofmængder. Kommunikationsmedarbejdere skal i dag ikke bare kunne skrive. Kendskab til analytiske redskaber, strategiredskaber og konceptredskaber er afgørende, og det har akademikere, siger Jesper Højberg Christensen. Jesper Højberg Christensen, direktør i kommunikationsfirmaet Advice A/S, foretrækker akademikere frem for journalister i kommunikationsstillinger på grund af deres evner til bl.a. at analysere og bearbejde komplicerede stofmængder. Større behov for kommunikation Baggrunden for kravene om analytiske kompetencer for kommunikationsmedarbejdere mener han blandt andet skyldes, at kommunikation er kommet til at fylde meget mere i virksomheders, organisationers og erhvervslivets dagsordener. Før i tiden var kommunikation et vedhæng, hvor man lavede formidlingen, efter man havde lavet eksempelvis et produkt. Men i dag spiller kommunikation en rolle i hele processen. Hvis en forsker skal lave et stykke forskning, er det selvfølgelig vigtigt, at han bagefter formidler resultatet. Men hvis han virkelig skal have støtte, skal han typisk involvere nogle parter undervejs. Det samme gælder fx ved sager i kommuner og i erhvervslivet, siger Jesper Højberg Christensen. 12 magisterbladet 17/07

13 Marketing Kultur Detailhandel Lægemiddel Forlag En anden væsentlig faktor for det voksende behov for kommunikation i samfundet er ifølge Jesper Højberg Christensen, at kommunikationsindholdet i produkter og sager er vokset. Den materielle del, altså det at producere en vare, fylder i dag næsten ingenting. Den immaterielle del som fx historiefortælling og branding fylder væsentligt mere. Kunsten er ikke at lave en fabrik, der kan producere en vare. Kunsten er i højere grad at brande, siger han. Endelig fremhæver han, at der i dag er et stort pres på organisationer og myndigheder, om at de skal kunne legitimere sig. Og det skaber behov for kommunikation. Man skal kunne begrunde nytten i det, man gør. Fx hvorfor vi har et fiskeridirektorat. Det kræver en langt større grad af gennemsigtighed, når man skal kunne forklare det, man gør. Analytisk tilgang afgørende Når arbejdsgivere skal ansætte folk i kommunikationsstillinger i dag, søger de ikke længere kun efter en person, der er god til at skrive. Det er og har altid været forudsætningen, at man skal kunne skrive godt. Men det er ikke længere nok. Det er typisk strategiske og politiske kompetencer, arbejdsgivere søger i dag. Kommunikationsmedarbejderne er blevet en slags sparringspartnere for ledelsen på strategi og politik. For strategier og politikker fungerer ikke, hvis de ikke kan formidles. Det er jo helt anderledes end tidligere, hvor man bare lavede en ydelse og regnede med, den blev afsat, siger Jesper Højberg Christensen. I Advice A/S har han ikke haft andet end akademiske medarbejdere ansat siden Han lægger vægt på akademikernes evne til at analysere og bearbejde stof og få det udtrykt samt at lave strategier for fremtiden. Han mener ikke, den gamle fordom om akademikernes langsommelige og grundige arbejdsprocesser holder vand. Jeg har ikke mødt nogen, der tygger drøv. Design Idrætsforbund Akademikere har gennem projekter og mange gange også gennem praktik lært at arbejde med deadlines. De har evnen til hurtigt at fremstille løsninger og mulige scenarioer på baggrund af komplekse stofmængder, siger han. Magister styrer kommunikationen Det er akademikere, der dominerer på posten som informationschef. Det viser den første danske undersøgelse af, hvem der styrer kommunikationen i såvel det offentlige som i det private. Undersøgelsen er fra slutningen af 2003 og hviler på oplysninger fra næsten 200 private virksomheder, ministerier, daværende amter, kommuner, fagforbund, fagforeninger og NGO er. Undersøgelsen er foretaget af Jens Otto Kjær Hansen for det daværende Center for Journalistik og Efteruddannelse. Undersøgelsen viser, at hver anden danske informationschef har en akademisk uddannelse, mens hver tredje er uddannet journalist. Da undersøgelsen blev offentliggjort, sagde Jens Otto Kjær Hansen til Magisterbladet: Akademikernes styrke er den systematiske tilgang til opgaverne. De fleste akademikere får gennem deres uddannelse træning i teori, analyse og strategi. Det letter samarbejdet med ledelsen, som typisk også har akademiske uddannelser. Man har fælles sprog og terminologi. Kommunikationsforum Kommunikationsforum er den hurtigst voksende danske kommunikationsfaglige portal på internettet. Kommunikationsforums nyhedsbrev bliver ugentligt sendt ud til personer, der enten arbejder med kommunikation eller har en særlig interesse for området. Finans Hvad laver de, og hvem er de? Biotek Overordnet kan man sige, at PRog kommunikationsfolk arbejder med virksomheders, organisationers og privatpersoners forhold til omverdenen. Eksempler på arbejdsopgaver er at udarbejde kommunikationsstrategier og planer for kunder, skrive pressemeddelelser og lave internetsider. Der findes ingen specifik måling af, hvor mange der er beskæftiget i PR- og kommunikationsbranchen. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er godt personer beskæftiget i branchen med det mundrette navn anden virksomhedsrådgivning, der blandt andet omfatter PR-arbejde og kommunikation. DM s Kommunikationsnetværk DM har et kommunikationsnetværk for medlemmer. Netværket er et tilbud til alle, der er uddannet inden for eller arbejder med kommunikation. Med sine knap 800 medlemmer er DM s Kommunikationsnetværk det største og mest aktive netværk i DM. Her er der mulighed for på nettet at stille spørgsmål til andre netværksmedlemmer, hente input, få feedback eller søge informationer om konkrete kommunikationsværktøjer. DM afholder særlige arrangementer for netværket, hvor netværksmedlemmerne kan komme og få inspiration. Hvis du er interesseret i at læse mere om DM s Kommunikationsnetværk og blive en del af netværket, kan du gå ind på netvaerk. magisterbladet 17/07 13

14 HR Miljørådgivning Energi Turisme Hjælpeorganisationer PR & Kommunikation Tele og IT jeg bliver respekteret for min faglighed Når Loa Brix rådgiver en kunde om mulige PR- og kommunikationsindsatser, lytter kunden til hende og tager hendes råd til efterretning. Hun har en rolle som ekspert, og det befinder hun sig rigtig godt med. Som rådgiver bliver jeg respekteret for min faglighed. Det tror jeg, mange magistre længes efter, specielt når de skal have det første job, for det med at have autoritet i kraft af sin uddannelse er meget tilfredsstillende, siger Loa Brix. Man kan egentlig ikke tale om en fast hverdag i Loa Brix arbejdsliv. Hver dag byder på nye udfordringer, når kundeopgaver skal løses. Loa Brix står for den daglige kontakt med en række af kommunikationsvirksomhedens kunder. Heriblandt en af de største kunder hos Butterflies pr and more. Hun rådgiver om strategisk kommunikation, skriver tekster til hjemmesider, skriver pressemeddelelser, laver årsskrifter og magasiner. En stor del af Loa Brix arbejde består i at skrive. Og det er også det, hun bedst kan lide ved arbejdet. Jeg synes, det er spændende at tage ud og snakke med nogle mennesker og få en god historie ud af det. Loa Brix bruger journalistiske redskaber i sit arbejde, men alligevel mener hun selv, der er væsentlig forskel mellem hendes arbejde og journalisters. Jeg har et helt andet ærinde end journalister. Jeg arbejder for en virksomhed og for at få deres budskab ud. Jeg laver hverken dybdeborende eller kritisk journalistik, og jeg er aldrig ude på at afsløre nogen. Men det, jeg har tilfælles med journalisterne, er, at vi kan lide en god historie, og vi arbejder med vinkling og tænker i målgrupper. Skruer man tiden bare tre år tilbage, var Loa Brix forestilling om den fremtidige karriere en noget anden historie, end den hun fortæller i dag. Under den teori- og læsetunge tid på universitetet troede hun, at fremtidens arbejdsliv skulle stå i den russiske litteraturforsknings navn. Da jeg nåede til slutningen af min uddannelse, gik det op for mig, at jeg egentlig ikke passede ind i universitetsmiljøet. Jeg trivedes ikke og havde lyst til at afprøve den tunge teori i praksis. Inspirationen til at træde ind i kommunikationsbranchen kom fra Loa Brix mor, der med en baggrund som akademiker har arbejdet med kommunikation og marketing i mange år. Umiddelbart efter at Loa Brix fik job hos Butterflies pr and more, tog hun på efteruddannelse i DM, hvor hun lærte at tænke kommunikationsstrategisk og fik mere styr på, hvordan kommunikation tilrettelægges for at få budskabet ud på den mest hensigtsmæssige måde. Baggrunden i retorik og litteratur har også givet hende kompetencer, som hun trækker på i dag. Jeg har haft en utrolig stor ballast i kraft af min uddannelse. På retorik lærte jeg, hvordan man kommunikerer til specifikke målgrupper, og på litteraturhistorie fik jeg skærpet min sprogfornemmelse. Loa Brix har prøvet at skulle gå på kompromis, når hun løser opgaver for kunder. Jeg har tit lyst til at gøre arbejdet grundigere, end der er penge eller tid til. Der har jeg nok en akademisk grundighed, der gør, at jeg vil gennemarbejde tingene. Jeg bliver enormt irriteret, hvis der ender med at være fejl, fordi det er gået for stærkt. Så jeg øver mig hele tiden i at levere den bedste kvalitet i en hverdag fyldt med deadlines. flb Navn: Loa Brix. Stilling: Ansat som kommunikationsrådgiver i Butterflies pr and more. Uddannelse: Cand.mag. i litteraturhistorie og retorik fra Århus Universitet. Tidligere job: Er nu i sit første faste job, men har været litteraturanmelder for et anmeldermagasin og har udgivet en bog om russisk litteratur. Foto: Jesper Voldgaard 14 magisterbladet 17/07

15 Marketing Kultur Detailhandel Lægemiddel Forlag Design Idrætsforbund Finans Biotek afvekslende arbejdsopgaver i samarbejde med cheferne Navn: Poul Noer. Stilling: Projektleder i Holm Kommunikation A/S. Uddannelse: Cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Ph.d. fra European University Institute i Firenze. Tidligere job: Ingen faste ansættelser. Har arbejdet som forskningsassistent under og efter studiet. Har været freelanceskribent for Illustreret Videnskab. Foto: Henrik Petit Poul Noer kommer fra en baggrund solidt forankret i historiefaget. Ud over specialet har han arbejdet som forskningsassistent og skrevet ph.d. Derfor var det et markant karriereskifte, da han fik job i kommunikationsbranchen. Jeg havde efter min afhandling lyst til at snuse til noget nyt. En ven anbefalede mig at søge job i Holm Kommunikation A/S, og da jeg fik tilbudt jobbet, tøvede jeg ikke med at sige ja, siger Poul Noer. Hans arbejde består i dag af afvekslende opgaver som fx udvikling af kommunikationsstrategier i samarbejde med kunder, pressemeddelelser, skriveopgaver, kontakt med medier og casestudies om kunders produkter. Det er netop den afvekslende hverdag, der gør, at Poul Noer er glad for sit arbejde. En ny dag betyder ofte en ny opgave. Og det er meget anderledes end livet som ph.d.-studerende, der kan være meget forudsigeligt, og hvor man typisk kender proceduren flere år frem. Poul Noer mener ikke, han har nogle direkte spidskompetencer fra studiet, han kan trække på i dag. Han synes, man står udmærket som historiker i kommunikationsbranchen, men omvendt byder uddannelsen ikke på særlige fordele. Der er nærmere nogle indirekte kompetencer, jeg trækker på. Som humanist har jeg en bred uddannelse og en god forståelse for politik, kultur og samfund. Derudover lærte jeg på studiet og gennem min ph.d. at holde styr på et projekt, og jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye og komplekse projekter. Poul Noer oplevede, at karriereskiftet betød, at han skulle starte forfra med at lære. I den første tid af min ansættelse var der et tæppebombardement af oplysninger og praktiske anvisninger på, hvordan man gør tingene. Det var rigtig spændende at komme ud og prøve noget nyt, men selvfølgelig også meget hårdt. I dag er Poul Noer glad for den afvekslende arbejdsdag og for samarbejdet med kunderne. Det er spændende, at man hurtigt kommer i kontakt med mennesker i høje stillinger og diskuterer kommunikationsstrategi med dem. Man springer nogle led over, fordi man har direkte kontakt med ledelsen, fortæller han. Før Poul Noer blev færdig med sin ph.d.- afhandling, troede han, at han skulle fortsætte som historiker. Alternativt forestillede han sig et job i et ministerium, da han under uddannelsen primært beskæftigede sig med international politik. Selvom han sidder et andet sted i dag med helt andre udfordringer end tidligere, fylder historie stadig en del af hans faglige identitet. Jeg læser stadig historiebøger og kan godt savne fordybelsen. Men omvendt savner jeg ikke at forske otte timer om dagen på baggrund af arkivmateriale. Jeg tror, det på langt sigt er godt at have prøvet både fordybelsen ved et speciale og en ph.d. og at være i felten, som jeg er i dag, hvor man får den daglige respons. Fremtiden står stadig åben for Poul Noer. Jeg kan ikke sige, hvad jeg laver på længere sigt. Men jeg synes stadig, jeg har meget at lære, og der er mange ting, jeg kan få med i bagagen ved at være i det her meget praktiske fag, hvor man hele tiden er i kontakt med kunder og hele tiden bliver kastet ud i nye typer opgaver. flb magisterbladet 17/07 15

16 kommuner og regioner i gang med OK 08 fra Med udvekslingen af krav på det kommunale og regionale område onsdag den 10. oktober 2007 blev overenskomstforhandlingerne 2008 officielt skudt i gang. DM har tre overordnede temaer for overenskomsten: løn, tid og værktøjer. Temaerne matcher pænt arbejdsgiverne i deres krav. Men herefter hører enigheden også op. Indtil videre er parterne enige om at være uenige, men der forhandles naturligvis for at nå et forlig. Sandsynligheden er dog nok større for det modsatte, siger Peter Grods Hansen, formand for DM s overenskomst- og arbejdspladsudvalg. DM har krævet meget mere i løn med fokus på basislønskalaen og slutlønningerne. Arbejdsgiverne synes at have fattet budskabet om mere i løn, men fokuserer også mere end sædvanligt på lokal løndannelse. Centralt aftalte lønstigninger skal ske på begyndelseslønningerne, og centralt aftalte tillæg skal bortfalde. Arbejdsgiverne forestiller sig lavere generelle lønstigninger, mod at der på forhånd afsættes midler til lokal løndannelse, siger Peter Grods Hansen. Af særlig interesse for DM påpeger Peter Grods Hansen, at Kommunernes Landsforening kræver muligheden for at yde rådighedstillæg til DM ere og psykologer afskaffet. Under overskriften tid har DM blandt andet krævet bedre honorering af merarbejde og arbejde på skæve tidspunkter, bedre sammenhæng mellem tid til arbejdet og krav til kvalitet og bedre orlovsmuligheder. Arbejdsgiverne måske især de regionale vil lidt bombastisk sagt af med 37-timers-arbejdsugen. Der skal være mulighed for individuelt at aftale højere ugentlig arbejdstid, og reglerne skal i det hele taget være mere fleksible. Den gode nyhed er, at man til gengæld synes indstillet på at betale for blandt andet arbejde på skæve tidspunkter, siger Peter Grods Hansen. DM har stillet krav om, at der stilles flere og bedre værktøjer til rådighed for de lokale forhandlere. Alt sammen hviler det på en forudsætning om en aftaleret, som den lokale tillidsrepræsentant udøver. Arbejdsgiverne synes derimod, at OK 08 giver mulighed for at blæse til angreb på selv samme aftaleret. Under overskriften Modernisering af aftaleretten ligger givetvis, at løn og arbejdstid skal aftales med den enkelte i stedet for med DM og vores tillidsrepræsentanter, siger formanden for DM s overenskomst og arbejdspladsudvalg. YTRINGSFRIHED for ansatte i både det offentlige og private DM sætter fokus på ytringsfriheden ved to fyraftensmøder i Aalborg og Århus. Aalborg, tirsdag 27. november 2007 Århus, onsdag 28. november 2007 Se program for fyraftensmøderne og tilmeld dig på dm.dk/ytringsfrihed _MB17_YT.indd 1 16/10/07 10:19:02 16 magisterbladet 17/07

17 overenskomst indgået med LEV Landsforeningen for udviklingshæmmede (LEV) har indgået overenskomst med organisationens ansatte akademikere og HK ere. Med champagne i glassene og smil på læberne blev overenskomsten underskrevet den 8. oktober. LEV har cirka i alt en snes ansatte, heraf nogle medlemmer af DM, der sammen med andre akademikere udgør organisationens AC-klub. Klubben har eksisteret nogle år og har været en stærk drivkraft i arbejdet med at få stablet en overenskomst på benene. På billedet ses siddende fra venstre Liselotte Jespersen, faglig konsulent i DM, Sytter Kristensen, formand for LEV, og Steen Preisler fra HK. Stående bagved er det fra AC-klubben bibliotekar Hans Andersen, der har været en ildsjæl i arbejdet med overenskomsten, og Susanne Kyra Jensen, der her repræsenterer de øvrige medarbejdergrupper. mt Pensionskassen for magistre og psykologer Spar op og spar skat Hvis du indbetaler et beløb til din MP pension inden nytår, kan du spare penge i skat og samtidig forbedre din pensionsdækning. To valgmuligheder Du har to muligheder for at spare op og spare skat inden nytår: Du kan betale ekstra enten til den særlige opsparingsordning eller til den almindelige pensionsordning. Hvis du indbetaler til den særlige opsparingsordning, forbedrer du alene din alderspension. Hvis du derimod indbetaler til den almindelige pensionsordning, forbedrer du alle dine pensionsdækninger alderspension, invalidepension, ægtefællepension og børnepension. I nogle tilfælde skal du afgive helbredsoplysninger, når du indbetaler penge til den almindelige pensionsopsparing. Derfor er det en rigtig god idé at gå i gang allerede nu! Vil du vide mere? På kan du læse mere om helbredsoplysninger, vores pensionsordninger og de skatteregler, som gælder ved ekstra indbetalinger. Du kan også ringe til os allerede i dag på MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø tlf fax magisterbladet 17/07 17

18 forskere bliver kvalt i bureaukrati Hvis jeg havde haft de vilkår, som unge forskere har i dag, var jeg næppe blevet til noget, siger en dansk naturvidenskabelig forsker. Han har netop opnået en af verdens fineste akademiske udmærkelser. af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit Royal Society er for de få. Siden grundlæggelsen i 1660 har kun 20 danskere opnået den sjældne ære at blive optaget i dette akademiske selskab. Det gælder atomfysikeren Niels Bohr, zoologen og fysiologen August Krogh, immunologen Niels Kaj Jerne og seismologen Inge Lehmann. For nylig optog et af verdens mest prestigefyldte videnskabelige selskaber dog endnu en dansker. Marinbiolog Tom Fenchel har nu medlemskab af Royal Society for sin banebrydende forskning i mikroorganismers indflydelse på havet og atmosfæren. Royal Society er Storbritanniens nationale videnskabsakademi. Optagelsen er et signal om en forskningskarriere af en ganske særlig kaliber. Tom Fenchel er også professor i marinbiologi ved Københavns Universitet, præsident for danske Videnskabernes Selskab og medlem af adskillige videnskabelige foreninger og redaktionskomitéer. Han er kort sagt en forsker, der er hævet over enhver mistanke for at sænke den videnskabelige overligger. Hans kritik af universiteternes vilkår bør gøre indtryk på de politikere, erhvervsfolk og andre, som mener, at Danmark skal overleve som velfærdsnation på sin befolknings opfindsomhed. Tom Fenchels kritik kan koges ind til en simpel konstatering: Hvis jeg havde haft de vilkår, som unge forskere har i dag, var jeg næppe blevet til noget. Den næste generation af ledere tror, at de nuværende tilstande med topstyring og fanatisk kontrol er normale for et universitet. De har aldrig oplevet andet. De er uden bremser. Det bliver helt forfærdeligt. Topstyring bremser forskning Vi tager den lige en gang til: Hvis jeg havde haft de vilkår, som unge forskere har i dag, var jeg næppe blevet til noget. Lyder det bekendt? Sådan omtrent sagde også professor Jens Chr. Skou, der i 1997 fik Nobelprisen for sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen. Heller ikke han mente dengang, at forskernes vilkår i Danmark var fremmende for god forskning. Siden er det gået fra ondt til værre. Det vurderer Tom Fenchel, der i en alder af 67 år er blevet stadig mere klar, mere barsk og mere direkte i sin kritik af pengemangel, topstyring og bureaukrati på de danske universiteter. En regering kan ikke beordre sine forskere til at være geniale. God forskning kommer af nytænkning, fordybelse og kontinuitet. En regering kan skabe gode vilkår og gode rammer for sine forskere. Det gør denne regering ikke. Den skaber topstyring, bureaukrati og ufrihed. For Sander er universiteterne en slags forskerparker med mere eller mindre målrettede projekter. Det bedste, Sander kunne gøre, er at rulle universitetsloven tilbage, adskille fri forskning fra sektorforskning, genindføre universiteternes demokrati, skaffe nogle penge, sikre sammenhængen mellem forskning og undervisning, så virksomhederne kan få dygtige kandidater, og i øvrigt lade universiteterne være i fred. Så skulle han nok få nogle Nobelpristagere. Forskere elsker at forske. Men de får ikke lov. De skal søge penge, udfylde skemaer, evaluere dit og dat. Alt sammen for at tilfredsstille et stadig voksende bureaukrati. I dag skal man for eksempel redegøre for milestones i sin forskning. Man skal et år i forvejen vide, hvad man finder ud af om et år. Det er jo latterligt.... Utrygge forskere Sidste forår skriver Tom Fenchel historie ved at udfordre videnskabsminister Helge Sander under Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab. Fenchel, der er selskabets præsident, undlader at servere en pæn velkomsttale med elegant, underdrejet kritik. I stedet siger han sin mening lige ud til regeringens repræsentant. Fenchel fremhæver: At danske universiteter aldrig har været underlagt en topstyring som den, man oplever nu. At den hierarkiske ledelsesform får hvert led i hierarkiet til at 18 magisterbladet 17/07

19 Topstyring og fanatisk kontrol er direkte skadelig for dansk forskning, siger professor Tom Fenchel fra Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør. Hans egen forskning har åbnet døren til prestigefyldte Royal Society. magisterbladet 17/07 19

20 ... man skal et år i forvejen vide, hvad man finder ud af om et år... I dag skal man redegøre for milestones i sin forskning... fremme organisationens interesse og ikke videnskabernes interesse. At de nye forskningsmidler, som regeringen har lovet universiteterne, i høj grad er bundne midler til konkrete projekter og ikke frie midler til grundforskning. At eventuelle nye basismidler sandsynligvis vil blive slugt af universiteternes svulmende bureaukrati. At billedet af forskningens og forskningsfrihedens vilkår i Danmark alt i alt tegner et temmelig mistrøstigt billede. Tom Fenchels direkte kritik betyder, at videnskabsminister Helge Sander dropper sin planlagte tale. I stedet svarer Sander på kritikken. Han kan ikke genkende Fenchels beskrivelse af universiteternes vilkår, siger han. Senere bliver Fenchels tale refereret i flere aviser. Han får i stribevis af positive mails fra forskerkolleger. De fleste skriver, at de synes, det er modigt gjort. Vi har i Danmark en situation, hvor kritik af regeringens politik er en modig handling. Jeg finder det dybt forstemmende. Modigt? Hvor ubehageligt, ikke? Vi har i Danmark en situation, hvor kritik af regeringens politik er en modig handling. Jeg finder det dybt forstemmende, men desværre helt i tråd med min oplevelse af den stemning, der hersker blandt forskere i dag. Man er i dag så bange for at blive fyret eller for ikke få penge til sine projekter, at man dukker sig. Bureaukrater breder sig Forskere kan hente Nobelpriser, bureaukrater kan ikke. Alligevel får danske forskere ifølge Fenchel dårligere og dårligere vilkår, mens bureaukrater breder sig etagevist i universiteternes lagdelte hierarkier. Det gælder også Tom Fenchels eget universitet i København, hvor han er uddannet i begyndelsen af 1960 erne, og hvortil han kom tilbage i I dag arbejder han i Helsingør på Marinbiologisk Laboratorium, der hører under Det naturvidenskabelige Fakultet. Dengang var der tre medarbejdere på fakultetskontoret. I dag er der omkring 60. Men antallet af videnskabeligt personale har ikke ændret sig væsentligt siden. Der sker en bureaukratisering, hvor en leder åbenbart skal have to underledere, der hver især opfinder en funktion, der med næsten usvigelig sikkerhed indebærer, at forskerne skal udfylde nogle flere formularer, siger Tom Fenchel. Spild af penge Bureaukratiet sluger en stor del af de basisbevillinger, der skulle forskes for. Dels skal administrative medarbejdere have løn, dels skal forskerne bruge tid på at fodre bureaukratiet. Tid, der ellers kunne være brugt til forskning. Og måske Nobelpriser. Jeg klandrer jo ikke de enkelte ledere eller medarbejdere. De gør, hvad de er ansat til. Men systemet er spild af gode penge og direkte skadeligt for forskningen, mener den højt estimerede danske forsker om hærskaren af prorektorer, prodekaner, institutledere, viceinstitutledere, direktører, vicedirektører, chefkonsulenter, specialkonsulenter, fuldmægtige og overassistenter. 20 magisterbladet 17/07

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK?

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK? TIL ADVICE-NETVÆRK? Har du lyst til at arbejde analytisk, strategisk og kreativt med kommunikation på et af landets førende kommunikationsbureauer? Og er du klar til at arbejde med komplekse problemstillinger

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. DORTHE BRINCK LILLELUND, JA-MEDLEM 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Kilde: tatoosales.com Det Virtuelle Håndtryk Branding online Det virtuelle håndtryk består af det,

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

HR Konsulent-uddannelsen 4 intensive dage med certificering

HR Konsulent-uddannelsen 4 intensive dage med certificering NY CONFEX-UDDANNELSE: HR Konsulent-uddannelsen 4 intensive dage med certificering Komplet introduktion alt du bør vide som HR-konsulent Rekruttering, ansættelse og afskedigelse bliv klædt på til bedre

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen

Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen Flere og flere lever af at kommunikere, men hvordan kommunikerer du direkte til netop kommunikatørerne? Svaret finder du på nettet: Kommunikationsforum.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling 14. april 2013. Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling Job- og personprofil Baggrund Slagelse Kommune søger en ny afdelingsleder til Jura og Forhandling. Slagelse Kommune

Læs mere

Kort og godt om... Din pensionsordning

Kort og godt om... Din pensionsordning Kort og godt om... Din pensionsordning Pension handler om andet end alderdom, gråt hår og petanque! Pension handler både om din fremtid og din nutid. For din pensionsordning er både en opsparing og en

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Bente Moesgaard Jørgensen (lokalklub 8), Finn Folkmann (lokalklub 9), Bjarne Andersen (lokalklub

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

magisterbladet Klimaekspert: Arter vil uddø Forskning & Formidling side 33-39 side 26-27 Hjerneflugten fra staten eskalerer side 6-7

magisterbladet Klimaekspert: Arter vil uddø Forskning & Formidling side 33-39 side 26-27 Hjerneflugten fra staten eskalerer side 6-7 nr. 20 nr. 114. 19. december jannuar 2007 magisterbladet Hjerneflugten fra staten eskalerer side 6-7 Danske forskere uden frihed side 8-9 Bidske, begavede og begejstrede side 20-21 Fantasien tilbage til

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

LINKEDIN KURSER PROFILERING & NETWORKING 2 TIMERS INTENSIVT KURSUS DER STYRKER DINE MULIGHEDER

LINKEDIN KURSER PROFILERING & NETWORKING 2 TIMERS INTENSIVT KURSUS DER STYRKER DINE MULIGHEDER LINKEDIN PROFILERING & NETWORKING 2 TIMERS INTENSIVT KURSUS DER STYRKER DINE MULIGHEDER PROFILERING + NETWORKING = MULIGHEDER Med Linkedin kan du opnå resultater, du ikke troede var mulige. Du kan blandt

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Oktober 2007 HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ny strategi i TDC Borgfred og overtallighed Individuelle lønsamtaler 2007 Feriehuse Helbredsforsikring

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere