magisterbladet Fredspris til DM-forskere side Forsker i mediestorm om censur side 6-7 Magistre indtager kommunikationsbranchen side 12-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Fredspris til DM-forskere side 26-29 Forsker i mediestorm om censur side 6-7 Magistre indtager kommunikationsbranchen side 12-15"

Transkript

1 nr. nr november jannuar 2007 magisterbladet Forsker i mediestorm om censur side 6-7 Magistre indtager kommunikationsbranchen side Minister skifter kurs i sag om personalebesparelser side 8-9 Han lytter til Tysklands hjerte side Fredspris til DM-forskere side 26-29

2 DM efteruddannelse for højtuddannede Gå i dybden bliv klogere kom videre Sæt tid af til efteruddannelse, dette efterår. Besøg os på og læs mere om de enkelte kurser og vores samlede kursusudbud. Idéudvikling som metode Gode idéer er blevet livsnødvendige i snart sagt enhver karriere. På tværs af faggrænser er det blevet et krav at kunne tænke nyt og udfordre de gængse faggrænser. Selv om det er svært at være kreativ på kommando, er der håb: Der findes et hav af metoder og teknikker, som er fantastiske til at hjælpe din idégenerering i gang. Kursusstart 6. november 2007 Bryd vanen og tag magten i dit liv Kurset har til formål at motivere dig til at beholde det gode du har, og til at sætte nye mål, som vil være mere tilfredsstillende for dig og måske for dine omgivelser. Kurset henvender sig til alle, der ønsker et vanecheck hvad enten du har for travlt, er gået i stå eller trænger til personlig og faglig udvikling. Kursusstart 8. november 2007 GMP grundlag for kvalitetssikring Good Manufacturing Practice, GMP, er grundlaget for kvalitetssikring inden for lægemiddelproduktion samt produktion af aktive farmaceutiske indholdsstoffer (API). Dette kursus giver en introduktion samt opdatering til de GMP-regler, den farmaceutiske industri skal opfylde mht. produktion og distribution af råvarer og færdigvarer. Kursusstart 9. november 2007 Forandringskommunikation Alt for mange forandringsprojekter går dog i stå eller kører skævt undervejs i processen, fordi kommunikationen ikke fungerer godt nok. På dette kursus får du indblik i de centrale problemområder for kommunikation under forandringer, og hvad der skal til for at skabe effektiv forandringskommunikation. Kursusstart 20. november 2007 Konsulenten som sparringspartner Mange akademikere er ansat i en konsulentrolle hvad enten det er som intern, ekstern eller selvstændig konsulent. Dette kursus byder på en indføring i den mest anvendelige del af systemisk teori. Ved en gennemgang af de forskellige retninger konstruktivisme, konstruktionisme og narrativitet får du indsigt i de forskellige niveauer for professionel procesforståelse. Kursusstart 15. november 2007 DM Efteruddannelse, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, tlf , _MB17.indd 1 18/10/07 14:57:19

3 indhold magisterbladet 17/07 : I hvert nummer 4 Leder Nej til manipulation og selvcensur 10 Boglisten 6 Forsker i mediestorm om censur 8 Minister skifter kurs i sag om personalebesparelser 11 Lars Meibom ny uddannelseschef i DM % bruger DM s lønstatistik 12 Magistre indtager kommunikationsbranchen 16 Kommuner og regioner i gang med OK Overenskomst indgået med LEV 25 Barselsfondens pengetank bugner 26 Fredspris til forskere 28 Dansker bag verdens længste vejrudsigt 35 Behov for faglige foreninger 24 Det akademiske kvarter Ig Nobel Prize 32 Debat 36 Nyt om navne 5 Absurde jobtilbud Magister blev tilbudt job som afløser i en pølsevogn. 37 Jobsektionen Ledige stillinger 59 Meddelelser 18 Forskere bliver kvalt i bureaukrati Topstyring, bureaukrati, ufrihed og kontrol bremser forskningen. jobsektion Det fremgår ikke af alle stillingsopslag, om arbejdsgiver vil udstede en frigørelses attest. Kontakt derfor arbejdsgiver for at få at vide, om en sådan kan udstedes i tilfælde af, at det bliver aktuelt. Hvad angår stillinger i Grønland, bør du kontakte DM, før du søger stillingen. Enkelte stillingsopslag er af DM mærket med en stjerne. Det er fordi, stillingsopslaget ikke umiddelbart lever op til DMs ønsker og krav. Acceptér derfor ikke stillingen uden DMs godkendelse. 22 Han lytter til Tysklands hjerte Magister med profil. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Benedikte Ballund Pernille Siegumfeldt Thomas Bøttcher Janneke Abildskov, sekretær Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: DMI Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 16. nov. 5. nov. 6. nov. 6. nov. 30. nov. 19. nov. 20. nov. 20. nov. 14. dec. 3. dec. 4. dec. 4. dec. magisterbladet 17/07 3

4 leder! af Ingrid Stage Nej til manipulation og selvcensur Miljø- og energipolitik ser ud til at blive et af hovedtemaerne i den aktuelle valgkamp. Det kan man kun glæde sig over, for det er på høje tid, at klimaforandringerne tages alvorligt, og der satses på mere vedvarende energi. Heldigvis har Danmark nogle af verdens førende forskere på området, så vi bør stå godt rustet på området. Men skal debatten og de nødvendige politiske beslutninger om klima og energi tages på et kvalificeret grundlag, er det afgørende nødvendigt, at forskernes ytringsfrihed og frihed fra politiske manipulationer med deres resultater sikres. Den seneste tids dokumentation af politiske redigeringer af forskeres publikationer om fremtidens klima viser imidlertid, at det desværre ikke altid er tilfældet. Det kan derfor undre, at forskningsfrihed ikke ser ud til at blive et tema i valgkampen. Og at den grundlovssikrede ytringsfrihed i den offentlige debat skammeligt reduceres til retten til at krænke andre menneskers følelser. Det ville være velgørende, hvis de politiske partier turde vise reelt lederskab og for en gangs skyld i valgkampen tage emner op, som bevæger sig ud over de allermest populistiske. Det ville være befriende, hvis de turde sige, at velfærd ikke bare handler om kræftbehandling og et dagligt bad på plejehjemmet. Og det ville være virkeligt opløftende, hvis de i valgkampen turde sige, at reel forskningsog ytringsfrihed er helt afgørende for Danmarks fortsatte fremgang og derfor som et af de vigtigste valgløfter udstede en garanti for forskningens ukrænkelighed og frihed fra politiske manipulationer. For den politiske indblanding, direkte eller indirekte, som der gennem tiden har været mange eksempler på, kan føre til selvcensur blandt forskere og andre offentligt ansatte. Særlig udbredt var dette i de første år efter den nuværende regering trådte til med statsministerens antielitære og populistiske udsagn mod smagsdommere og eksperter, møntet ikke mindst på forskere og embedsmænd på miljøområdet. Men selvcensur blandt offentligt ansatte er et samfundsskadeligt fænomen, som kan indebære betydelige risici, fordi negative forhold ikke kommer frem i tide. Derfor er ytringsfrihed på arbejdspladsen et emne, som DM konstant har fokus på, og som vi også vil forsøge at få bragt ind i valgkampen. I forbindelse med sektorforskningens integrering på universiteterne var der udbredt bekymring over, om den ministerielle kontrol med forskningen, som har karakteriseret sektorforskningen, ville Den politiske indblanding, direkte eller indirekte, som der gennem tiden har været mange eksempler på, kan føre til selvcensur blandt forskere og andre offentligt ansatte. komme til at smitte af på universitetsforskningen og underminere den forskningsfrihed, som er indeholdt i universitetsloven. I forhandlingerne om en fælles stillingsstruktur blev vi gentagne gange forsikret om, at forskningsfriheden er sikret, og at denne nu også gælder de ansatte ved de tidligere sektorforskningsinstitutioner. Videnskabsministeren udtalte endog fra Folketingets talerstol, at han personligt ville tage sig af hvert enkelt tilfælde af indgreb mod forskningsfriheden. Derfor kan det ikke være for meget at forvente, at han nu vil tage skarp afstand fra den politiske manipulation, som har fundet sted i denne regerings tid, og benytte valgkampen til at love, at det aldrig kan ske igen. Læs også artiklen Forsker i mediestorm om censur på side 6-7. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 17/07

5 Jobcenter Århus tilbød nyuddannet filosof fra Aarhus Universitet et job som afløser i den nærmeste pølsevogn. absurde jobtilbud Pølsedame, betonarbejder eller måske en ph.d. i historie? Sådan lyder nogle af de jobtilbud, en nybagt filosof i Århus blev præsenteret for via jobnet. Endnu et eksempel på chikane af jobsøgende, mener DM-politiker. af Pernille Siegumfeldt foto: POLFOTO Det er spild af både de arbejdssøgendes og arbejdsgivernes tid og ressourcer. Arbejdsgivere skal jo bruge tid og kræfter på at forholde sig til og behandle de ansøgninger, de modtager. Sådan siger Anette Samsø, der som nyuddannet filosof fra Aarhus Universitet for nylig for første gang stiftede bekendtskab med sit lokale jobcenters elektroniske service. Loven siger, at hun via centrets såkaldte jobnet præsenteres for 10 jobforslag om ugen, der tager udgangspunkt i hendes cv. Jobnet er et edb-system, der elektronisk udvælger forslagene til den enkelte ledige. I første omgang forslag, der matcher vedkommendes uddannelse og kompetencer så præcist som muligt, men derefter toppes listen op med en bred vifte af stillinger, som alle ledige forventes at kunne bestride. Derfor har Anette Samsø i løbet af de få måneder, hun har været jobsøgende, modtaget tilbud både om at arbejde som afløser i en pølsevogn, som betonarbejder eller blive ph.d. i historie. Jeg er filosof. Men de fleste af de job, jeg bliver tilbudt, tager overhovedet ikke udgangspunkt i mine faglige kvalifikationer! Jeg har skrevet, at jeg er interesseret i faste fuldtidsstillinger og projektarbejde, og de foreslår, at jeg bliver afløser i en pølsevogn. Der er også flere gengangere i de tilbud, der bliver sendt til mig, og alligevel figurerer de som forskellige tilbud, siger Anette Samsø. Faktisk føler jeg både, at jeg selv, arbejdsgiverne og anvendelsen af skattekronerne er lidt til grin. Det er jo ikke gratis at uddanne akademikere. Der kan umuligt komme ret mange lykkelige match imellem arbejdsgivere og jobsøgere ud af det system, konstaterer hun. Chikane af ledige Også Susanne Flydtkjær, der er bestyrelsesmedlem i Sektoren for de honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM, kalder det elektroniske jobnet-system for fuldstændigt irrationelt og blottet for fornuft. Det bedste, man kan sige om jobnet, er, at det er skruet sammen på en måde, så de ledige nemt kan klikke sig frem til at sende de ansøgninger, de er forpligtet til og så kan de efterfølgende bruge deres ressourcer ordentligt på at søge job, de virkelig gerne vil have. Det her er bare endnu en måde at chikanere de ledige på, kommenterer Susanne Flydtkjær. Hun har selv erfaringer med jobnet og har både modtaget en masse skrammel, men også opslag på fx professorstillinger, som hun overhovedet ikke er kvalificeret til. Og hun deler Anette Samsøs indignation over, hvor mange ressourcer der er bundet i et projekt, der virker meningsløst. Jobnet er endnu en tidsrøver, vi kan føje til den lange liste af møder og kurser, som ledige bliver pisket til at deltage i. Jobnet og for den sags skyld de nye jobcentre får næppe nogen betydning for, om flere arbejdsløse kommer i job. Et elektronisk edb-system, der tilbyder en filosof et afløserjob i den nærmeste pølsevogn, er svært at sætte sin lid til, siger Susanne Flydtkjær. magisterbladet 17/07 5

6 forsker i mediestorm om En enkelt sætning fra professor Eigil Kaas har rejst en turbulent debat om magthaveres censur og forskeres selvcensur. Urimeligt kun at placere ansvaret hos den enkelte forsker, siger DM s formand, Ingrid Stage. af Lisbeth Ammitzbøll Pludselig er fanden løs i Laksegade for professor Eigil Kaas. En enkelt sætning fra professoren får forskere, topembedsmænd og opposition til at reagere voldsomt og højrøstet. Professoren siger til Politiken: Der var flere gange, hvor jeg ikke turde sige, hvad jeg virkelig mente. Det var jo ikke kun mit eget, men også mine medarbejderes job, der stod på spil. Sammenhængen er drivhuseffekt og global opvarmning. Medierne fanger straks problemet: Siger danske klimaforskere, hvad de mener, eller siger de, hvad regeringen mener? Og hvem retter i rapporterne på vej fra forsker til befolkning? Er de røde penne fremme i forskningsinstitutionens ledelse, i styrelsen og i ministeriet? Regeringen nedtonede advarsler om klimaforandring, skriver Berlingske Tidende. En skandale mener Information på lederplads. Jyllands-Posten, Ritzaus Bureau og flere regionale dagblade følger trop med omtaler, og De Radikale vil afkræve Møder om ytringsfrihed DM inviterer alle medlemmer til fyraftensmøder om ytringsfrihed. Tid og sted: se annoncen på side 16 i dette nr. af Magisterbladet. Foto: Stefan Kai Nielsen Urimeligt, at den enkelte medarbejder selv skal afsøge minefeltet mellem frihed og styring. Lederne må tage ansvar, siger DM-formand Ingrid Stage. statsminister Anders Fogh Rasmussen en tilbundsgående undersøgelse. Regeringens ansvar I DM finder formand Ingrid Stage det helt urimeligt, at det er den enkelte forsker, der må afsøge minefeltet mellem frihed og styring. Ledelsen på hver enkelt institution bør tage ansvar. Den må sikre sine medarbejderes ytringsfrihed, siger hun og tilføjer, at ansvaret i sidste ende er regeringens. En regering kan prioritere mellem forskningsområder og forskningsresultater, men at redigere i selve resultaterne er direkte uansvarligt. Dertil kommer, at det er regeringens ansvar at sørge for, at ledelserne også har en realistisk mulighed for at sikre forskerne tid, rum og frihed til at forske, understreger DM-formand Stage. Måtte ikke provokere Eigil Kaas undrer sig over den voldsomme reaktion på sit udsagn. Citatet er korrekt, men det blev overfortolket i debatten. Det, der skete, var, at jeg i en periode følte mig særdeles nervøs for at udtale mig meget klart om, at tiltagende menneskelig opvarmning var hovedårsagen til de seneste årtiers globale opvarmning. Jeg har derfor formentlig vægtet mine ord anderledes, end jeg ville gøre i dag, siger Eigil Kaas. I 2002, hvor Eigil Kaas nervøsitet gør ham forsigtig i sine udtalelser, er han forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut. I dag er han professor på Niels Bohr Institutet. Hans forsigtighed i 2002 er pålagt ham af ledelsen på DMI, hvor man også kan læse politiske vejrkort. Fogh-regeringens hadekampagne mod forskere og sagkundskab blæser for fuld styrke. Jeg måtte loyalt følge den anvisning, jeg havde fået, om ikke at provokere det politiske system unødigt. På det tidspunkt var det ret oplagt, at en sådan klar udmelding om energiforbrug, drivhuseffekt og global opvarmning kunne opfattes som en eksperts smagsdommeri og dermed som en provokation af det politiske system, forklarer Kaas. 6 magisterbladet 17/07

7 censur Ledelsen på hver enkelt institution bør tage ansvar. Den må sikre sine medarbejderes ytringsfrihed. DM-formand Ingrid Stage Ytringsfrihed under pres Mange danske forskere oplever, at deres ytringsfrihed er under pres. Det viser en undersøgelse fra sidste forår blandt DM s medlemmer. + Universitetsforskere Oplever du, at universitetsloven fra 2003 har ændret din mulighed for at ytre dig offentligt? 5 % 26 % 23 % 2 % 44 % Ja, det er blevet sværere Ja, det er blevet nemmere Nej Ved ikke Ubesvaret Foto: Lars Bertelsen Sektorforskere Kan du uden problemer for dit ansættelsesforhold udtale dig i en kontroversiel sag, hvor adskillige forskningsresultater er tolket modsat dine tolkninger? Citatet er korrekt, men det blev overfortolket i debatten, siger professor Eigil Kaas, der har rejst en mediestorm om klimafusk og forskeres selvcensur. 11 % Han fremhæver, at meteorologerne også i 2002 fik formidlet deres viden om menneskeskabte klimaændringer. Jeg udtalte mig jo alligevel. DMI og jeg selv var faktisk blandt dem, der meldte klarest ud i Danmark på det tidspunkt. Man kan vel ikke bebrejde ledelserne i sektorforskningen, at de var nervøse, når der kom den slags signaler fra regeringen, siger Kaas. Ledelser må tage ansvar Formelt er både forskningsfrihed og ytringsfrihed sikret i universitetsloven. Den gælder også for de forskere, der siden nytår har fået ny arbejdsgiver som følge af fusionerne. Hvis loven ikke fungerer efter hensigten, har regeringen et problem, og det har vi som borgere også, siger Ingrid Stage og peger på, at et velfungerende samfund er afhængigt af, at dets forskere siger sandheden. Det er regeringens ansvar at sikre, at loven kan fungere i praksis. Ledelsen på de forskellige forskningsinstitutioner skal have rammer, der gør det muligt at forvalte den formelle frihed. Derfor handler forsknings- og ytringsfrihed også om økonomi, understreger Ingrid Stage. Ja 23 % Ved ikke 15 % Nej 52 % Ubesvaret Hele undersøgelsen kan læses på i Magisterblad nr. 7 fra 20. april magisterbladet 17/07 7

8 Statens miljøcentre Intet er givet Enhedslistens miljøordfører Per Clausen bad gentagne gange om Connie Hedegaards garanti for, at miljøovervågningen ikke vil blive forringet som følge af de drastiske personalebesparelser på området. De seneste års markante klimaforandringer har måske endda øget behovet for overvågning og for stigende dokumentation af udviklingen, også i vores lokale miljø. I forbindelse med fødevarekontrollen har vi set, at konsekvenserne af administrative nedskæringer kan være langt mere vidtrækkende. Så spørgsmålet er, om de ændringer og stordriftsfordele, som miniminister skifter kurs i sag om personalebesparelser Konklusionerne i et internt notat fra Miljøministeriet er ikke endelige, sagde miljøministeren, da hun i et samråd skulle redegøre for personalesituationen på statens miljøcentre. Ved samme lejlighed blev de planlagte nedskæringer reduceret fra 90 til cirka 70 medarbejdere. af Pernille Siegumfeldt foto: POLFOTO Miljøminister Connie Hedegaard har flyttet sig i spørgsmålet vedrørende omfanget af personalebesparelser på statens syv nye miljøcentre. Det kom frem, da hun i et åbent samråd i starten af oktober som følge af en række artikler i Magisterbladet skulle redegøre for de personalereduktioner, som statens nye miljøcentre skal gennemføre over de næste tre år. Præcis hvor mange stillinger, miljøcentrene skal skære væk, drøftes fortsat internt i ministeriet. Siden sagen første gang kom frem sidst i august, er besparelsen blevet reduceret med 17 årsværk, så vi snakker ikke om 90 stillinger længere, men om cirka 73, sagde Connie Hedegaard. Dermed lægger miljøministeren luft til de ellers temmelig indiskutable formuleringer i et internt notat fra hendes eget ministerium, som Magisterbladet kunne referere fra i augustnummeret i år. I notatet satte ministeriet for første gang konkrete tal på udmøntningen af den 15 procent besparelse på kontoen for miljøovervågning, der blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti som led i kommunalreformen. Under overskriften Strategi for personalehåndtering i miljøcentrene bliver det beskrevet, hvordan knap 90 medarbejdere skal forlade miljøcentrene inden for de næste tre år. I alt hver sjette stilling forsvinder, når 578 årsværk reduceres til 490. Især de tre store miljøcentre må holde hårdt for. Roskilde topper med en besparelse på 30 stillinger. Århus skal afgive 20 mand, og Aalborg reducere medarbejderstaben med 12. Besparelserne skulle falde på et tidspunkt, hvor medarbejderne dårligt har nået at pakke deres flyttekasser ud endnu. Men notatets konklusioner er altså ikke endelige, lød det nu fra ministeren under samrådet. Bevillingen til miljøcentrene bliver beskåret fra 390 millioner i 2007 til 330 millioner i 2010, men det er det eneste, der ligger helt fast på nuværende tidspunkt. Det er jo ikke nyt stof, at der med kommunalreformen er blevet lagt op til en effektivisering, fastslog Connie Hedegaard. Ikke fortsætte bevidsløst Statens syv miljøcentre slog dørene op den første januar 2007 for kun 11 måneder siden, men allerede på nuværende tidspunkt er personalesituationen sårbar. Generelt om situationen på centrene kan siges, at det lige akkurat går, men det kniber, skriver miljøministerens egne folk i det interne notat nederst på side to. Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen ville på samrådet gerne vide, om det ikke havde gjort indtryk på ministeren, at hendes eget system kom med den vurdering af personalesituationen, endnu inden de kommende besparelser er gennemført. Jeg anerkender, at medarbejderne på miljøcentrene har været igennem en svær tid, at de er pressede af kommunalreformen og af at få arbejdet op at køre i en Præcis hvor mange stillinger, miljøcentrene skal skære væk, drøftes fortsat internt i ministeriet. Siden sagen første gang kom frem sidst i august, er besparelsen blevet reduceret med 17 årsværk, så vi snakker ikke om 90 stillinger længere, men om cirka 73, sagde Connie Hedegaard på et åbent samråd, der var indkaldt på baggrund af artikler i Magisterbladet. helt ny struktur. Det er med den præmis i baghovedet, at de bekymrede formuleringer er kommet med i notatet, sagde Connie Hedegaard. Men det rokker ikke ved den kendsgerning, at der naturligvis skal findes rationaliseringer, når de mange amtslige enheder reduceres til én statslig. Vi vil spare et større antal papirgange og fx begrænse antallet af forhandlinger. Derudover er vidensindsamling jo også en dynamisk størrelse, og vi skal ikke bare bevidstløst forsætte amternes måde at gøre tingene på. I 2004 modtog Miljøministeriet fx 23 vidt forskelligt udarbejdede rapporter om søer. De rapporter bliver fremover samlet i en årlig statslig afrapportering, forklarede ministeren. 8 magisterbladet 17/07

9 et skridt i den rigtige retning DMs formand, Ingrid Stage, glæder sig over, at miljøministeren har skiftet kurs i spørgsmålet om personalebesparelser på statens miljøcentre. Men bekymringen for miljøovervågningen er intakt. af Pernille Siegumfeldt Bevillingen til miljøcentrene bliver beskåret fra 390 millioner i 2007 til 330 millioner i 2010, men det er det eneste, der ligger helt fast på nuværende tidspunkt. steren satser på, ikke i sidste ende alligevel vil undergrave vores vidensindsamling på miljøområdet, sagde Per Clausen. Overvågningsbehovet ændrer sig hele tiden, lød svaret fra Connie Hedegaard, der undveg at udstede håndfaste garantier, men til gengæld understregede, at 2007 er et overgangsår, og at sporene for fremtidens indsats ikke er lagt endeligt ud. Et godt eksempel er iltsvindstogterne, hvor vi hidtil har foretaget fire om året. De bliver nu reduceret til tre, og det giver god mening, for vi får stadig de data, vi skal bruge. Hele hensigten med reformmanøvren, også på miljøområdet, har været effektivisering. Så selv om der kom en mand med en papkasse fuld af penge til mere overvågning, ville jeg ikke bare sige ja tak. At indsamle viden og bevare en masse uhensigtsmæssige arbejdsgange er ikke noget mål, understregede miljøministeren. Helt tilbage i december 2006 modtog miljøministeren et brev fra DM s tillidsrepræsentanter på miljøcentrene, hvori de gav udtryk for såvel en faglig bekymring som en bekymring for de ansattes ve og vel på centrene. Også centerdirektørerne og ministeriets egne analytikere har givet udtryk for, at smertegrænsen er ved at være nået, allerede før de bebudede besparelser er sat i værk. Derfor er det en helt uacceptabel situation, medarbejderne er sat i, og det er ikke mindst særdeles vanskeligt at tro på, at arbejdet med miljøovervågning overhovedet kan foregå forsvarligt under de vilkår. Sådan konkluderer Ingrid Stage oven på Connie Hedegaards optræden i miljø- og planlægningsudvalgets samråd først i oktober. Som formand for DM repræsenterer hun et stort flertal af de ansatte på statens syv nye miljøcentre. Ingrid Stage glæder sig dog samtidig over, at miljøministeren er til at flytte med argumenter. Connie Hedegaard har med sin orientering i samrådet åbnet op for yderligere diskussion og justeringer af, hvordan miljøovervågningen fremover skal foregå, og hvor mange personaleressourcer der skal tilflyde området. Det, synes jeg, er et positivt signal fra ministeren på et tidspunkt, hvor det så ud som om, ministeriet havde lagt sig endegyldigt fast på nogle meget drastiske nedskæringer på statens nye miljøcentre, siger DM s formand. At ministeren allerede i forbindelse med samrådet formår at finde penge i sit budget til 17 stillinger, som ellers skulle have været fjernet, vælger jeg at tolke derhen, at hun er lydhør over for den kritik, som DM, en række eksperter og både oppositionen og regeringspartiet Venstre har rejst på baggrund af de bebudede nedskæringer. Med et netop udskrevet valg på vej, hvor miljøspørgsmålet vil stå centralt, håber jeg, at vi vil se en fornyet debat om den elendige budgetaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik som led i kommunalreformen. Miljøovervågningen må ikke lide så voldsom overlast, som der lige nu lægges op til, siger Ingrid Stage. magisterbladet 17/07 9

10 boglisten HISTORIE Umisteligt Festskrift til Erland Kolding Nielsen John T. Lauridsen og Olaf Olsen Titlen på festskriftet faldt lige for i kraft af Erland Kolding Nielsens utrættelige virke som kulturforvalter: Umisteligt. Kulturarven er en størrelse, der ikke kan sættes nok pris på, den er til andet end festtaler. Den er selve forudsætningen for at holde sammen på et moderne samfund i hastig forandring. Museum Tusculanums Forlag, 2007, 731 sider 475 kr. Modernism and Rationalization Caspar Jørgensen og Morten Pedersen (red.) Bogen sætter fokus på, hvordan rationalisering og planlægning i det 20. århundrede er blevet nøgleord for et felt, der spænder fra industriens produktionsapparat over økonomisk og politisk tænkning til arkitektur og kunst. Modernism and Rationalization var titlen på et seminar 9. maj 2005 på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Her diskuterede historikere fra Aalborg Universitet og fra det nordisk-baltiske forskernetværk Industry and Modernism modernisme og industri i den højindustrielle epoke, ca Seminaret var et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, historiestudiet ved Aalborg Universitet og Nordjyllands Historiske Museum. Kulturarvsstyrelsen og Nordjyllands Historiske Museum, 2007, 152 sider, 149 kr. The Reception of Plutarch s Lives in Fifteenth-Century Italy Marianne Pade Plutarchs biografier over berømte græske og romerske statsmænd hører til den europæiske kulturs kernetekster, der bl.a. har leveret stof til flere af Shakespeares tragedier. Som de fleste andre antikke græske forfattere var Plutarch ukendt i Vesteuropa i Middelalderen, men med Renæssancens genopdagelse af græsk sprog og kultur blev han pludselig en af periodens mest læste forfattere. Museum Tusculanums Forlag, 2007, 754 sider 575 kr. Romerske denarfund fra jyske jernalderbopladser Line Bjerg Jernalderen var en brydningstid, hvor Norden befandt sig i periferien af tidens førende stormagt, Romerriget. En tid med krig, men også handel og påvirkninger fra den rige romerske kultur i syd kan ses i Norden på romerske våben, glas og mønter, der er fundet i grave og moser og på bopladser. Aarhus Universitetsforlag, 2007, 144 sider, 198 kr. KOMMUNIKATION Politisk spin Brit Buchhave, Anne Høybye, Martin Lund & Signe Wagner Hvad er spin? Og hvad er ikke spin? Hvem spinner? Og hvordan gør de det? Hvorfor er spin ikke til at komme uden om for hverken politikere, journalister eller vælgere? Og hvis vi ikke kan komme uden om det, hvordan skal vi så forholde os til det? I bogen giver ni spin-eksperter fra henholdsvis den akademiske, den journalistiske og den politiske scene hver deres bud på svarene. Akademisk Forlag, 2007, 200 sider, 249 kr. LEDELSE Hvor gik udviklingen hen? Finn Havaleschka Om udvikling inden for ledelse og organisation gennem de sidste 25 år. Udgivet i forbindelse med forlaget Garudas 25-års-jubilæum. Forlaget Garuda, 2007, 37 sider, henvendelse til Bossa Nova ledelse på gulvet Lise Bræstrup og Nicoline Jacoby Petersen Bossa Nova giver dig de bedste bud på, hvordan du takler den menneskelige dimension i ledelse. Når du bevæger dig ud på gulvet, opstår der konflikter, kærlighed, jalousi og vrede. Pludselig opdager du, at medarbejdere tænker meget anderledes end dig selv, har forskellige behov og af og til reagerer helt uforudsigeligt. Børsens Forlag, 2007, 312 sider, 269 kr. SAMFUND Min vej østover Thomas Petersen Et miks af rejseoplevelser, viden, refleksion og erfaring. Fra Sovjetunionen over dens opløsning og til en række nye stater. Skrevet i en causerende stil, der blander det faktuelle med det reflekterende og personlige. Behandler emner som Moskva, Skt. Petersborg, Sibirien, det nordlige Kaukasus, Ukraine, de transkaukasiske stater, Baltikum, Centralasien mv. Tidsfordriv for en universitetslektor, der efter en blodprop i hjernen i utide måtte tage sin afsked. Gratis e-bog, der kan downloades på adressen foreløbig 273 sider, illustreret 10 magisterbladet 17/07

11 Lars Meibom ny uddannelseschef i DM Ny afdelingschef for DM Karriere & Kompetence er blevet Lars Meibom. Han kommer fra en stilling i Dansk Industri (DI), hvor han bl.a. har arbejdet med ledelsesudvikling og rådgivning af DI s medlemmer. Lars Meibom er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus med fokus på statistik og hard core-økonomi. Som ung nyuddannet økonom tog han til Grønland, hvor han gjorde hurtig karriere i Grønlands Hjemmestyre fra fuldmægtig over kontorchef til direktør endnu ikke fyldt 30 år. Fra Grønland gik turen til København, hvor han i 1999 blev ansat første gang i DI som konsulent inden for ledelse og medarbejderudvikling, men også underviste på kurser og arbejdede med synliggørelse af DI s holdninger og synspunkter gennem bl.a. konferencer, kronikker og pjecer. Fra DI gik turen i 2003 til Greve Kommune, hvor Lars Meibom blev plan- og udviklingschef i Børne- og Kulturforvaltingen. I 2005 returnerede han til DI for altså nu at være chef for DM s efteruddannelsesafdeling Karriere & Kompetence. Han er klar over, at jobbet i DM ikke kommer til at skorte på udfordringer med en voksende medlemsskare ansat i organisationer og virksomheder i stadig udvikling og opbrud. Man taler om, at medarbejdere er den vigtigste ressource, og det er jo netop den ressource i skikkelse af DM-medlemmer, jeg kommer til at arbejde med. Det er til dem, vi skal levere de serviceydelser, de efterspørger og har brug for arbejds- og karrieremæssigt, og med en stærk relation til medlemmerne via vores ydelser gør vi samtidig DM til en stærk og slagkraftig fagforening, siger Lars Meibom. For ham er kompetenceudvikling en kontinuerlig proces. Derfor er opgaven at støtte det enkelte medlem, både professionsmæssigt og personligt, i hele karriereforløbet lige fra studietiden til pensionen. Midlet er bl.a. samspillet mellem de korte kurser og længerevarende forløb, så der er noget for alle på ethvert tidspunkt i deres arbejdsliv. Også netværkene er en vigtig brik i denne politik. Lars Meibom erkender klart, at mange af hans kunder DM-medlemmer til daglig er udsat for et forandringspres og udviklingstyranni, som han kalder det. Derfor er det vigtigt at være kritisk over for alle nye tilbud, udbud, krav og muligheder. Der sælges jo meget varm luft i den her branche, siger han. Derfor skal vi hele tiden have øje for, om det virker eller fører til noget. Om det giver en reel værditilvækst til den enkelte eller organisationen. Ofte er det ikke nye strukturer, men nye kompetencer, der løser en organisations problemer. Personligt er Lars Meibom med sine egne ord lydhør, empatisk og indstillet på dialog. Ingenting i samtalens forløb har modbevist det. Tværtimod. Og til allersidst: Lars er født og opvokset i Bergen. Hør selv, når du taler med ham. mt 84 procent bruger DM s lønstatistik fra Hele 84 procent af DM s privatansatte medlemmer bruger DM s lønstatistik i forbindelse med lønforhandlinger og af dem har 60 procent fået et godt udbytte ud af tallene. Det viser et af de resultater, der er kommet ud af DM s lønforhandlingsundersøgelse for DM Privats medlemmer. Undersøgelsen blev gennemført i begyndelsen af september i år. 874 DM-medlemmer deltog. Det er glædeligt at se, at DM s lønstatistik bliver brugt af så mange. Det viser, at vi ser rigtigt, når vi hvert år lægger stor vægt på denne undersøgelse af medlemmernes forhold, når det gælder lønforhandlinger, siger formand for DM Privat Frederik Dehlholm. Han betragter den årlige undersøgelse af de privatansattes lønforhold som et af de væsentligste værktøjer, DM gør brug af, når fagforeningen skal hjælpe sine medlemmer. Undersøgelsens samlede konklusioner vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Læs mere om DM s lønstatistik på magisterbladet 17/07 11

12 HR Miljørådgivning Energi Turisme Hjælpeorganisationer PR & Kommunikation Tele og IT magistre indtager kommunikationsbranchen Kommunikation fylder mere i vores hverdag end nogensinde. Virksomheder og organisationer er afhængige af at kommunikere budskaber ud, og det kræver kendskab til strategi og planlægning. Det er kompetencer, magistre besidder. af Franciska Lee Beckett foto: Miklas Njor Branding og historiefortælling. Det er nogle af de essentielle ingredienser i en god forretning. I dag vel at mærke. For man skal ikke kigge langt tilbage i historien, før man støder på den simple model med produktion og afsætning af en vare uden alle de moderne dikkedarer. Efterspørgslen på kommunikation og PR er vokset med fuld styrke de seneste år. Mange af de mennesker, der i dag sidder i stillinger som kommunikationsrådgivere i PR- og kommunikationsvirksomheder, er akademikere. Og det er der en naturlig forklaring på, mener Jesper Højberg Christensen, der er direktør i firmaet Advice A/S, hvor han rådgiver topledelser i strategisk branding, ledelse og kommunikation. Akademikere har evnen til at fremstille løsninger på baggrund af tilegnelse af nogle meget store, komplekse stofmængder. Kommunikationsmedarbejdere skal i dag ikke bare kunne skrive. Kendskab til analytiske redskaber, strategiredskaber og konceptredskaber er afgørende, og det har akademikere, siger Jesper Højberg Christensen. Jesper Højberg Christensen, direktør i kommunikationsfirmaet Advice A/S, foretrækker akademikere frem for journalister i kommunikationsstillinger på grund af deres evner til bl.a. at analysere og bearbejde komplicerede stofmængder. Større behov for kommunikation Baggrunden for kravene om analytiske kompetencer for kommunikationsmedarbejdere mener han blandt andet skyldes, at kommunikation er kommet til at fylde meget mere i virksomheders, organisationers og erhvervslivets dagsordener. Før i tiden var kommunikation et vedhæng, hvor man lavede formidlingen, efter man havde lavet eksempelvis et produkt. Men i dag spiller kommunikation en rolle i hele processen. Hvis en forsker skal lave et stykke forskning, er det selvfølgelig vigtigt, at han bagefter formidler resultatet. Men hvis han virkelig skal have støtte, skal han typisk involvere nogle parter undervejs. Det samme gælder fx ved sager i kommuner og i erhvervslivet, siger Jesper Højberg Christensen. 12 magisterbladet 17/07

13 Marketing Kultur Detailhandel Lægemiddel Forlag En anden væsentlig faktor for det voksende behov for kommunikation i samfundet er ifølge Jesper Højberg Christensen, at kommunikationsindholdet i produkter og sager er vokset. Den materielle del, altså det at producere en vare, fylder i dag næsten ingenting. Den immaterielle del som fx historiefortælling og branding fylder væsentligt mere. Kunsten er ikke at lave en fabrik, der kan producere en vare. Kunsten er i højere grad at brande, siger han. Endelig fremhæver han, at der i dag er et stort pres på organisationer og myndigheder, om at de skal kunne legitimere sig. Og det skaber behov for kommunikation. Man skal kunne begrunde nytten i det, man gør. Fx hvorfor vi har et fiskeridirektorat. Det kræver en langt større grad af gennemsigtighed, når man skal kunne forklare det, man gør. Analytisk tilgang afgørende Når arbejdsgivere skal ansætte folk i kommunikationsstillinger i dag, søger de ikke længere kun efter en person, der er god til at skrive. Det er og har altid været forudsætningen, at man skal kunne skrive godt. Men det er ikke længere nok. Det er typisk strategiske og politiske kompetencer, arbejdsgivere søger i dag. Kommunikationsmedarbejderne er blevet en slags sparringspartnere for ledelsen på strategi og politik. For strategier og politikker fungerer ikke, hvis de ikke kan formidles. Det er jo helt anderledes end tidligere, hvor man bare lavede en ydelse og regnede med, den blev afsat, siger Jesper Højberg Christensen. I Advice A/S har han ikke haft andet end akademiske medarbejdere ansat siden Han lægger vægt på akademikernes evne til at analysere og bearbejde stof og få det udtrykt samt at lave strategier for fremtiden. Han mener ikke, den gamle fordom om akademikernes langsommelige og grundige arbejdsprocesser holder vand. Jeg har ikke mødt nogen, der tygger drøv. Design Idrætsforbund Akademikere har gennem projekter og mange gange også gennem praktik lært at arbejde med deadlines. De har evnen til hurtigt at fremstille løsninger og mulige scenarioer på baggrund af komplekse stofmængder, siger han. Magister styrer kommunikationen Det er akademikere, der dominerer på posten som informationschef. Det viser den første danske undersøgelse af, hvem der styrer kommunikationen i såvel det offentlige som i det private. Undersøgelsen er fra slutningen af 2003 og hviler på oplysninger fra næsten 200 private virksomheder, ministerier, daværende amter, kommuner, fagforbund, fagforeninger og NGO er. Undersøgelsen er foretaget af Jens Otto Kjær Hansen for det daværende Center for Journalistik og Efteruddannelse. Undersøgelsen viser, at hver anden danske informationschef har en akademisk uddannelse, mens hver tredje er uddannet journalist. Da undersøgelsen blev offentliggjort, sagde Jens Otto Kjær Hansen til Magisterbladet: Akademikernes styrke er den systematiske tilgang til opgaverne. De fleste akademikere får gennem deres uddannelse træning i teori, analyse og strategi. Det letter samarbejdet med ledelsen, som typisk også har akademiske uddannelser. Man har fælles sprog og terminologi. Kommunikationsforum Kommunikationsforum er den hurtigst voksende danske kommunikationsfaglige portal på internettet. Kommunikationsforums nyhedsbrev bliver ugentligt sendt ud til personer, der enten arbejder med kommunikation eller har en særlig interesse for området. Finans Hvad laver de, og hvem er de? Biotek Overordnet kan man sige, at PRog kommunikationsfolk arbejder med virksomheders, organisationers og privatpersoners forhold til omverdenen. Eksempler på arbejdsopgaver er at udarbejde kommunikationsstrategier og planer for kunder, skrive pressemeddelelser og lave internetsider. Der findes ingen specifik måling af, hvor mange der er beskæftiget i PR- og kommunikationsbranchen. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er godt personer beskæftiget i branchen med det mundrette navn anden virksomhedsrådgivning, der blandt andet omfatter PR-arbejde og kommunikation. DM s Kommunikationsnetværk DM har et kommunikationsnetværk for medlemmer. Netværket er et tilbud til alle, der er uddannet inden for eller arbejder med kommunikation. Med sine knap 800 medlemmer er DM s Kommunikationsnetværk det største og mest aktive netværk i DM. Her er der mulighed for på nettet at stille spørgsmål til andre netværksmedlemmer, hente input, få feedback eller søge informationer om konkrete kommunikationsværktøjer. DM afholder særlige arrangementer for netværket, hvor netværksmedlemmerne kan komme og få inspiration. Hvis du er interesseret i at læse mere om DM s Kommunikationsnetværk og blive en del af netværket, kan du gå ind på netvaerk. magisterbladet 17/07 13

14 HR Miljørådgivning Energi Turisme Hjælpeorganisationer PR & Kommunikation Tele og IT jeg bliver respekteret for min faglighed Når Loa Brix rådgiver en kunde om mulige PR- og kommunikationsindsatser, lytter kunden til hende og tager hendes råd til efterretning. Hun har en rolle som ekspert, og det befinder hun sig rigtig godt med. Som rådgiver bliver jeg respekteret for min faglighed. Det tror jeg, mange magistre længes efter, specielt når de skal have det første job, for det med at have autoritet i kraft af sin uddannelse er meget tilfredsstillende, siger Loa Brix. Man kan egentlig ikke tale om en fast hverdag i Loa Brix arbejdsliv. Hver dag byder på nye udfordringer, når kundeopgaver skal løses. Loa Brix står for den daglige kontakt med en række af kommunikationsvirksomhedens kunder. Heriblandt en af de største kunder hos Butterflies pr and more. Hun rådgiver om strategisk kommunikation, skriver tekster til hjemmesider, skriver pressemeddelelser, laver årsskrifter og magasiner. En stor del af Loa Brix arbejde består i at skrive. Og det er også det, hun bedst kan lide ved arbejdet. Jeg synes, det er spændende at tage ud og snakke med nogle mennesker og få en god historie ud af det. Loa Brix bruger journalistiske redskaber i sit arbejde, men alligevel mener hun selv, der er væsentlig forskel mellem hendes arbejde og journalisters. Jeg har et helt andet ærinde end journalister. Jeg arbejder for en virksomhed og for at få deres budskab ud. Jeg laver hverken dybdeborende eller kritisk journalistik, og jeg er aldrig ude på at afsløre nogen. Men det, jeg har tilfælles med journalisterne, er, at vi kan lide en god historie, og vi arbejder med vinkling og tænker i målgrupper. Skruer man tiden bare tre år tilbage, var Loa Brix forestilling om den fremtidige karriere en noget anden historie, end den hun fortæller i dag. Under den teori- og læsetunge tid på universitetet troede hun, at fremtidens arbejdsliv skulle stå i den russiske litteraturforsknings navn. Da jeg nåede til slutningen af min uddannelse, gik det op for mig, at jeg egentlig ikke passede ind i universitetsmiljøet. Jeg trivedes ikke og havde lyst til at afprøve den tunge teori i praksis. Inspirationen til at træde ind i kommunikationsbranchen kom fra Loa Brix mor, der med en baggrund som akademiker har arbejdet med kommunikation og marketing i mange år. Umiddelbart efter at Loa Brix fik job hos Butterflies pr and more, tog hun på efteruddannelse i DM, hvor hun lærte at tænke kommunikationsstrategisk og fik mere styr på, hvordan kommunikation tilrettelægges for at få budskabet ud på den mest hensigtsmæssige måde. Baggrunden i retorik og litteratur har også givet hende kompetencer, som hun trækker på i dag. Jeg har haft en utrolig stor ballast i kraft af min uddannelse. På retorik lærte jeg, hvordan man kommunikerer til specifikke målgrupper, og på litteraturhistorie fik jeg skærpet min sprogfornemmelse. Loa Brix har prøvet at skulle gå på kompromis, når hun løser opgaver for kunder. Jeg har tit lyst til at gøre arbejdet grundigere, end der er penge eller tid til. Der har jeg nok en akademisk grundighed, der gør, at jeg vil gennemarbejde tingene. Jeg bliver enormt irriteret, hvis der ender med at være fejl, fordi det er gået for stærkt. Så jeg øver mig hele tiden i at levere den bedste kvalitet i en hverdag fyldt med deadlines. flb Navn: Loa Brix. Stilling: Ansat som kommunikationsrådgiver i Butterflies pr and more. Uddannelse: Cand.mag. i litteraturhistorie og retorik fra Århus Universitet. Tidligere job: Er nu i sit første faste job, men har været litteraturanmelder for et anmeldermagasin og har udgivet en bog om russisk litteratur. Foto: Jesper Voldgaard 14 magisterbladet 17/07

15 Marketing Kultur Detailhandel Lægemiddel Forlag Design Idrætsforbund Finans Biotek afvekslende arbejdsopgaver i samarbejde med cheferne Navn: Poul Noer. Stilling: Projektleder i Holm Kommunikation A/S. Uddannelse: Cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Ph.d. fra European University Institute i Firenze. Tidligere job: Ingen faste ansættelser. Har arbejdet som forskningsassistent under og efter studiet. Har været freelanceskribent for Illustreret Videnskab. Foto: Henrik Petit Poul Noer kommer fra en baggrund solidt forankret i historiefaget. Ud over specialet har han arbejdet som forskningsassistent og skrevet ph.d. Derfor var det et markant karriereskifte, da han fik job i kommunikationsbranchen. Jeg havde efter min afhandling lyst til at snuse til noget nyt. En ven anbefalede mig at søge job i Holm Kommunikation A/S, og da jeg fik tilbudt jobbet, tøvede jeg ikke med at sige ja, siger Poul Noer. Hans arbejde består i dag af afvekslende opgaver som fx udvikling af kommunikationsstrategier i samarbejde med kunder, pressemeddelelser, skriveopgaver, kontakt med medier og casestudies om kunders produkter. Det er netop den afvekslende hverdag, der gør, at Poul Noer er glad for sit arbejde. En ny dag betyder ofte en ny opgave. Og det er meget anderledes end livet som ph.d.-studerende, der kan være meget forudsigeligt, og hvor man typisk kender proceduren flere år frem. Poul Noer mener ikke, han har nogle direkte spidskompetencer fra studiet, han kan trække på i dag. Han synes, man står udmærket som historiker i kommunikationsbranchen, men omvendt byder uddannelsen ikke på særlige fordele. Der er nærmere nogle indirekte kompetencer, jeg trækker på. Som humanist har jeg en bred uddannelse og en god forståelse for politik, kultur og samfund. Derudover lærte jeg på studiet og gennem min ph.d. at holde styr på et projekt, og jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye og komplekse projekter. Poul Noer oplevede, at karriereskiftet betød, at han skulle starte forfra med at lære. I den første tid af min ansættelse var der et tæppebombardement af oplysninger og praktiske anvisninger på, hvordan man gør tingene. Det var rigtig spændende at komme ud og prøve noget nyt, men selvfølgelig også meget hårdt. I dag er Poul Noer glad for den afvekslende arbejdsdag og for samarbejdet med kunderne. Det er spændende, at man hurtigt kommer i kontakt med mennesker i høje stillinger og diskuterer kommunikationsstrategi med dem. Man springer nogle led over, fordi man har direkte kontakt med ledelsen, fortæller han. Før Poul Noer blev færdig med sin ph.d.- afhandling, troede han, at han skulle fortsætte som historiker. Alternativt forestillede han sig et job i et ministerium, da han under uddannelsen primært beskæftigede sig med international politik. Selvom han sidder et andet sted i dag med helt andre udfordringer end tidligere, fylder historie stadig en del af hans faglige identitet. Jeg læser stadig historiebøger og kan godt savne fordybelsen. Men omvendt savner jeg ikke at forske otte timer om dagen på baggrund af arkivmateriale. Jeg tror, det på langt sigt er godt at have prøvet både fordybelsen ved et speciale og en ph.d. og at være i felten, som jeg er i dag, hvor man får den daglige respons. Fremtiden står stadig åben for Poul Noer. Jeg kan ikke sige, hvad jeg laver på længere sigt. Men jeg synes stadig, jeg har meget at lære, og der er mange ting, jeg kan få med i bagagen ved at være i det her meget praktiske fag, hvor man hele tiden er i kontakt med kunder og hele tiden bliver kastet ud i nye typer opgaver. flb magisterbladet 17/07 15

16 kommuner og regioner i gang med OK 08 fra Med udvekslingen af krav på det kommunale og regionale område onsdag den 10. oktober 2007 blev overenskomstforhandlingerne 2008 officielt skudt i gang. DM har tre overordnede temaer for overenskomsten: løn, tid og værktøjer. Temaerne matcher pænt arbejdsgiverne i deres krav. Men herefter hører enigheden også op. Indtil videre er parterne enige om at være uenige, men der forhandles naturligvis for at nå et forlig. Sandsynligheden er dog nok større for det modsatte, siger Peter Grods Hansen, formand for DM s overenskomst- og arbejdspladsudvalg. DM har krævet meget mere i løn med fokus på basislønskalaen og slutlønningerne. Arbejdsgiverne synes at have fattet budskabet om mere i løn, men fokuserer også mere end sædvanligt på lokal løndannelse. Centralt aftalte lønstigninger skal ske på begyndelseslønningerne, og centralt aftalte tillæg skal bortfalde. Arbejdsgiverne forestiller sig lavere generelle lønstigninger, mod at der på forhånd afsættes midler til lokal løndannelse, siger Peter Grods Hansen. Af særlig interesse for DM påpeger Peter Grods Hansen, at Kommunernes Landsforening kræver muligheden for at yde rådighedstillæg til DM ere og psykologer afskaffet. Under overskriften tid har DM blandt andet krævet bedre honorering af merarbejde og arbejde på skæve tidspunkter, bedre sammenhæng mellem tid til arbejdet og krav til kvalitet og bedre orlovsmuligheder. Arbejdsgiverne måske især de regionale vil lidt bombastisk sagt af med 37-timers-arbejdsugen. Der skal være mulighed for individuelt at aftale højere ugentlig arbejdstid, og reglerne skal i det hele taget være mere fleksible. Den gode nyhed er, at man til gengæld synes indstillet på at betale for blandt andet arbejde på skæve tidspunkter, siger Peter Grods Hansen. DM har stillet krav om, at der stilles flere og bedre værktøjer til rådighed for de lokale forhandlere. Alt sammen hviler det på en forudsætning om en aftaleret, som den lokale tillidsrepræsentant udøver. Arbejdsgiverne synes derimod, at OK 08 giver mulighed for at blæse til angreb på selv samme aftaleret. Under overskriften Modernisering af aftaleretten ligger givetvis, at løn og arbejdstid skal aftales med den enkelte i stedet for med DM og vores tillidsrepræsentanter, siger formanden for DM s overenskomst og arbejdspladsudvalg. YTRINGSFRIHED for ansatte i både det offentlige og private DM sætter fokus på ytringsfriheden ved to fyraftensmøder i Aalborg og Århus. Aalborg, tirsdag 27. november 2007 Århus, onsdag 28. november 2007 Se program for fyraftensmøderne og tilmeld dig på dm.dk/ytringsfrihed _MB17_YT.indd 1 16/10/07 10:19:02 16 magisterbladet 17/07

17 overenskomst indgået med LEV Landsforeningen for udviklingshæmmede (LEV) har indgået overenskomst med organisationens ansatte akademikere og HK ere. Med champagne i glassene og smil på læberne blev overenskomsten underskrevet den 8. oktober. LEV har cirka i alt en snes ansatte, heraf nogle medlemmer af DM, der sammen med andre akademikere udgør organisationens AC-klub. Klubben har eksisteret nogle år og har været en stærk drivkraft i arbejdet med at få stablet en overenskomst på benene. På billedet ses siddende fra venstre Liselotte Jespersen, faglig konsulent i DM, Sytter Kristensen, formand for LEV, og Steen Preisler fra HK. Stående bagved er det fra AC-klubben bibliotekar Hans Andersen, der har været en ildsjæl i arbejdet med overenskomsten, og Susanne Kyra Jensen, der her repræsenterer de øvrige medarbejdergrupper. mt Pensionskassen for magistre og psykologer Spar op og spar skat Hvis du indbetaler et beløb til din MP pension inden nytår, kan du spare penge i skat og samtidig forbedre din pensionsdækning. To valgmuligheder Du har to muligheder for at spare op og spare skat inden nytår: Du kan betale ekstra enten til den særlige opsparingsordning eller til den almindelige pensionsordning. Hvis du indbetaler til den særlige opsparingsordning, forbedrer du alene din alderspension. Hvis du derimod indbetaler til den almindelige pensionsordning, forbedrer du alle dine pensionsdækninger alderspension, invalidepension, ægtefællepension og børnepension. I nogle tilfælde skal du afgive helbredsoplysninger, når du indbetaler penge til den almindelige pensionsopsparing. Derfor er det en rigtig god idé at gå i gang allerede nu! Vil du vide mere? På kan du læse mere om helbredsoplysninger, vores pensionsordninger og de skatteregler, som gælder ved ekstra indbetalinger. Du kan også ringe til os allerede i dag på MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø tlf fax magisterbladet 17/07 17

18 forskere bliver kvalt i bureaukrati Hvis jeg havde haft de vilkår, som unge forskere har i dag, var jeg næppe blevet til noget, siger en dansk naturvidenskabelig forsker. Han har netop opnået en af verdens fineste akademiske udmærkelser. af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit Royal Society er for de få. Siden grundlæggelsen i 1660 har kun 20 danskere opnået den sjældne ære at blive optaget i dette akademiske selskab. Det gælder atomfysikeren Niels Bohr, zoologen og fysiologen August Krogh, immunologen Niels Kaj Jerne og seismologen Inge Lehmann. For nylig optog et af verdens mest prestigefyldte videnskabelige selskaber dog endnu en dansker. Marinbiolog Tom Fenchel har nu medlemskab af Royal Society for sin banebrydende forskning i mikroorganismers indflydelse på havet og atmosfæren. Royal Society er Storbritanniens nationale videnskabsakademi. Optagelsen er et signal om en forskningskarriere af en ganske særlig kaliber. Tom Fenchel er også professor i marinbiologi ved Københavns Universitet, præsident for danske Videnskabernes Selskab og medlem af adskillige videnskabelige foreninger og redaktionskomitéer. Han er kort sagt en forsker, der er hævet over enhver mistanke for at sænke den videnskabelige overligger. Hans kritik af universiteternes vilkår bør gøre indtryk på de politikere, erhvervsfolk og andre, som mener, at Danmark skal overleve som velfærdsnation på sin befolknings opfindsomhed. Tom Fenchels kritik kan koges ind til en simpel konstatering: Hvis jeg havde haft de vilkår, som unge forskere har i dag, var jeg næppe blevet til noget. Den næste generation af ledere tror, at de nuværende tilstande med topstyring og fanatisk kontrol er normale for et universitet. De har aldrig oplevet andet. De er uden bremser. Det bliver helt forfærdeligt. Topstyring bremser forskning Vi tager den lige en gang til: Hvis jeg havde haft de vilkår, som unge forskere har i dag, var jeg næppe blevet til noget. Lyder det bekendt? Sådan omtrent sagde også professor Jens Chr. Skou, der i 1997 fik Nobelprisen for sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen. Heller ikke han mente dengang, at forskernes vilkår i Danmark var fremmende for god forskning. Siden er det gået fra ondt til værre. Det vurderer Tom Fenchel, der i en alder af 67 år er blevet stadig mere klar, mere barsk og mere direkte i sin kritik af pengemangel, topstyring og bureaukrati på de danske universiteter. En regering kan ikke beordre sine forskere til at være geniale. God forskning kommer af nytænkning, fordybelse og kontinuitet. En regering kan skabe gode vilkår og gode rammer for sine forskere. Det gør denne regering ikke. Den skaber topstyring, bureaukrati og ufrihed. For Sander er universiteterne en slags forskerparker med mere eller mindre målrettede projekter. Det bedste, Sander kunne gøre, er at rulle universitetsloven tilbage, adskille fri forskning fra sektorforskning, genindføre universiteternes demokrati, skaffe nogle penge, sikre sammenhængen mellem forskning og undervisning, så virksomhederne kan få dygtige kandidater, og i øvrigt lade universiteterne være i fred. Så skulle han nok få nogle Nobelpristagere. Forskere elsker at forske. Men de får ikke lov. De skal søge penge, udfylde skemaer, evaluere dit og dat. Alt sammen for at tilfredsstille et stadig voksende bureaukrati. I dag skal man for eksempel redegøre for milestones i sin forskning. Man skal et år i forvejen vide, hvad man finder ud af om et år. Det er jo latterligt.... Utrygge forskere Sidste forår skriver Tom Fenchel historie ved at udfordre videnskabsminister Helge Sander under Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab. Fenchel, der er selskabets præsident, undlader at servere en pæn velkomsttale med elegant, underdrejet kritik. I stedet siger han sin mening lige ud til regeringens repræsentant. Fenchel fremhæver: At danske universiteter aldrig har været underlagt en topstyring som den, man oplever nu. At den hierarkiske ledelsesform får hvert led i hierarkiet til at 18 magisterbladet 17/07

19 Topstyring og fanatisk kontrol er direkte skadelig for dansk forskning, siger professor Tom Fenchel fra Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør. Hans egen forskning har åbnet døren til prestigefyldte Royal Society. magisterbladet 17/07 19

20 ... man skal et år i forvejen vide, hvad man finder ud af om et år... I dag skal man redegøre for milestones i sin forskning... fremme organisationens interesse og ikke videnskabernes interesse. At de nye forskningsmidler, som regeringen har lovet universiteterne, i høj grad er bundne midler til konkrete projekter og ikke frie midler til grundforskning. At eventuelle nye basismidler sandsynligvis vil blive slugt af universiteternes svulmende bureaukrati. At billedet af forskningens og forskningsfrihedens vilkår i Danmark alt i alt tegner et temmelig mistrøstigt billede. Tom Fenchels direkte kritik betyder, at videnskabsminister Helge Sander dropper sin planlagte tale. I stedet svarer Sander på kritikken. Han kan ikke genkende Fenchels beskrivelse af universiteternes vilkår, siger han. Senere bliver Fenchels tale refereret i flere aviser. Han får i stribevis af positive mails fra forskerkolleger. De fleste skriver, at de synes, det er modigt gjort. Vi har i Danmark en situation, hvor kritik af regeringens politik er en modig handling. Jeg finder det dybt forstemmende. Modigt? Hvor ubehageligt, ikke? Vi har i Danmark en situation, hvor kritik af regeringens politik er en modig handling. Jeg finder det dybt forstemmende, men desværre helt i tråd med min oplevelse af den stemning, der hersker blandt forskere i dag. Man er i dag så bange for at blive fyret eller for ikke få penge til sine projekter, at man dukker sig. Bureaukrater breder sig Forskere kan hente Nobelpriser, bureaukrater kan ikke. Alligevel får danske forskere ifølge Fenchel dårligere og dårligere vilkår, mens bureaukrater breder sig etagevist i universiteternes lagdelte hierarkier. Det gælder også Tom Fenchels eget universitet i København, hvor han er uddannet i begyndelsen af 1960 erne, og hvortil han kom tilbage i I dag arbejder han i Helsingør på Marinbiologisk Laboratorium, der hører under Det naturvidenskabelige Fakultet. Dengang var der tre medarbejdere på fakultetskontoret. I dag er der omkring 60. Men antallet af videnskabeligt personale har ikke ændret sig væsentligt siden. Der sker en bureaukratisering, hvor en leder åbenbart skal have to underledere, der hver især opfinder en funktion, der med næsten usvigelig sikkerhed indebærer, at forskerne skal udfylde nogle flere formularer, siger Tom Fenchel. Spild af penge Bureaukratiet sluger en stor del af de basisbevillinger, der skulle forskes for. Dels skal administrative medarbejdere have løn, dels skal forskerne bruge tid på at fodre bureaukratiet. Tid, der ellers kunne være brugt til forskning. Og måske Nobelpriser. Jeg klandrer jo ikke de enkelte ledere eller medarbejdere. De gør, hvad de er ansat til. Men systemet er spild af gode penge og direkte skadeligt for forskningen, mener den højt estimerede danske forsker om hærskaren af prorektorer, prodekaner, institutledere, viceinstitutledere, direktører, vicedirektører, chefkonsulenter, specialkonsulenter, fuldmægtige og overassistenter. 20 magisterbladet 17/07

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

DM dansk magisterforening. rådighedstillæg. DM s vejledning om. til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner. dm.dk

DM dansk magisterforening. rådighedstillæg. DM s vejledning om. til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner. dm.dk 1 DM s vejledning om til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner dm.dk 2 DM ere har ret til Siden 2008 har DM ere haft ret til. Det var en principiel sejr for DM, da retten til blev udvidet til også

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar Kære Jens

Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar Kære Jens Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar 2011 Kære Jens Da universitetsloven blev vedtaget i 2003 fik universiteterne bestyrelser med et flertal af medlemmer udefra. Vi fik selv lov til at

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv.

Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv. Notat Dato 17. maj 2017 MEB Side 1 af 8 Inspirationskatalog: - Sæt det sociale arbejde på dagsordenen ved kommunalvalget 2017 Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010 Invitation til Decemberkonference Oktober, nr. 1, 2010 Torsdag den 16. december 2010 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til Decemberkonference 2010 under overskriften: "Flere frivillige -

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere