At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.

Transkript

1 At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet

2 Del 1: Sundhed og læring

3 Sundhed og læring Betydelig dokumentation for, at sundhed understøtter læring Sammenhængen er lineær og stærk Læring Gælder mange aspekter af sundhed (sygdom, mental sundhed, symptomer) og sundhedsadfærd Lav grad Sundhed Høj grad

4 Data om sundhed blandt årige Data fra HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2014: 4534 elever i femte, syvende og niende klasse i et tilfældigt udsnit af skoler Data fra HBSC Metodeundersøgelsen 2012: 3866 elever fra femte til niende klassetrin i alle kommunale skoler i to kommuner Data fra HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2010: 4922 elever i femte, syvende og niende klasse i et tilfældigt udsnit af skoler

5 Sygdom, handicap, funktionsevne, symptomer blandt årige Forbavsende mange unge har langvarige / kroniske sygdomme eller handicap Hvis man medregner allergi er forekomsten omkring 40 % Forbavsende høj forekomst af funktionsbegrænsning mht. sanser, motorik, psykisk funktion... Forbavsende høj forekomst af almindelige symptomer, et problem for dem, der har disse symptomer hele tiden Omkring 22 % af alle årige har en akut sygdomsepisode i en 14-dages periode Ottosen et al. 2010; Johansen et al. 2009; Kjærulff et al. 2012; Rasmussen, Pedersen & Due 2015; Holstein et al. 2011

6 Pct årige med kronisk sygdom 11,1 22,9 1,8 2,7 1,7 HBSC Metodeundersøgelsen 2012, årige 8,8 3,4 0,8 1,3 4,4 1,6 Sygdom eller handicap 4,6 7,9 Astma Allergi og overfølsomhed Diabetes Gigt Epilepsi Synshandicap Hørehandicap Aspergers Syndrom Autisme ADHD OCD Spiseforstyrrelse Anden Sygdom

7 Hvor alvorlige er sygdommene? Langt det meste er i den lette ende, men Omkring 10 % af alle elever i femte til tiende klasse rapporterer, at de bliver påvirket dagligt eller ugentligt af en kronisk sygdom derhjemme, fx i forbindelse med lektielæsning En tilsvarende andel at de bliver påvirket dagligt eller ugentligt af en kronisk sygdom i skolen, fx i timerne eller frikvartererne Og en tilsvarende andel at de bliver påvirket dagligt eller ugentligt af en kronisk sygdom i fritiden, fx i forbindelse med fritidsaktiviteter eller samvær med venner

8 Mange børn har funktionsproblemer (Selvrapporterede data, altid, ofte, nogle gange besvær) HBSC Metodeundersøgelsen 2012, årige National Institute of Public Health

9 HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2014, årige Almindelige symptomer bl. 15-årige mindst en gang om ugen Piger Drenge Hovedpine 37% 18% Mavepine 18% 7% Ondt i ryggen 28% 24% Ked af det / nedtrykt 38% 14% Dårligt humør / irritabel 53% 35% Nervøs 39% 29% Svært ved at falde i søvn 44% 37% Svimmel 21% 12% Mindst ét symptom dagligt 31% 19%

10 Mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (Sundhedsstyrelsen 2008, WHO 2001) Omfatter fænomener såsom emotionelle symptomer, almen livstilfredshed, ensomhed, selvværd og handlekompetence

11 Sådan vil vi gerne se vores store børn, glade og aktive

12 ... og sådan

13 Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene

14 Mentale sundhedsproblemer blandt årige 24 % af pigerne og 17 % af drengene har mindst tre indikatorer på psykisk mistrivsel. De er belastede. 8 % af pigerne og 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, en meget alvorlig belastning Holstein et al. Sundhedsstyrelsen 2011

15 Pct. 13-årige med mindst ét psykisk symptom hver dag drenge piger

16 Social ulighed Holstein et al. Sundhedsstyrelsen 2011

17 Procent 15-årige som sover for lidt, 1984 og 2010 (højest 8 timer per nat) Drenge Piger

18 Pct. 15-årige som er trætte om morgenen* 1984 og 2010 * mindst én dag om ugen Drenge Piger National Institute of Public Health

19 Sammenfatning af del 1 Skoleelever mellem 11 og 15 har mange helbredsproblemer Eleverne har brug for, at skolerne får større indsigt i de helbredsproblemer, som påvirker læringen En sundhedspolitik for alle skoler med særligt fokus på de problemer, som findes hos skolens egne elever En mere bevidst indsats mht sundhedsfremme og et læringsmiljø, som tilgodeser elever med helbredsproblemer

20 Del 2: Skoletrivsel og læring

21 Skoletrivsel og læring Skoletrivsel Læring Der er stærk dokumentation for en sammenhæng mellem skoletrivsel og læring formentlig en vekselvirkning, dvs at de to fænomener forstærker hinanden

22 National trivselsmåling blandt skoleelever Forligskredsens aftale om et fagligt løft af folkeskolen: Nationale måltal for trivsel, undervisningsmiljø, samt ro og orden Digitalt måleværktøj med udgangspunkt i Termometeret Kommunerne forpligtes til at indberette elevernes svar på en række obligatoriske spørgsmål til UVM Gratis måleværktøj, udbydes af DCUM National Institute of Public Health

23 Undervisningsministeriets ekspertgruppe Professor Bjørn Holstein, Syddansk Universitet (formand) Programleder Jill Mehlbye, KORA Lektor Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet Adjunkt Helle Rabøl Hansen, Aarhus Universitet Udgangspunkt i kommissoriet og i følgende dilemma: Elevernes trivsel formes af mange forhold, som skolen ikke har mulighed for at påvirke Derfor fokus på de facetter af trivsel, som skolen har mulighed for at gøre noget ved National Institute of Public Health

24 Ekspertgruppens anbefalinger Årlig måling for alle elever fra klasse (i klasse måske lav gyldighed, men kan være værdifuld for skolen) Nogenlunde samtidig på alle skoler og år for år Skal kunne gennemføres i én lektion Minimal belastning i skolerne Maksimal nytte for skolerne, herunder... hurtig tilbagemelding til klasser, skoler og kommuner... og gode vejledninger Evaluering af målingen om et par år National Institute of Public Health

25 Ekspertgruppens arbejdsform Afklare indholdet i de tre hovedbegreber, trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden Samle en spørgsmålsbank fra nationale og internationale undersøgelser Tæt dialog med SFI om udvikling og afprøvning af det nye spørgeskema National Institute of Public Health

26 Afklaring af begreber, et eksempel Tre dimensioner af trivsel 1) Velbefindende og tryghed 2) Kompetencer til at klare sig og overkomme modgang 3) Støttende og inspirerende omgivelser National Institute of Public Health

27 Ekspertgruppens ønskeseddel til SFI Eksempel 1: spørgsmål om velbefindende 1. Alment velbefindende 2. Glæde ved at gå i skole 3. Oplevet mulighed for at lære 4. Lyst til at lære 5. Oplevet identitet/selvværd 6. Tillid til egne evner 7. Oplevet accept fra andre 8. Oplevet del af et fællesskab 9. Opleve sig hørt og respekteret 10. Tryghed 11. Opleve sig retfærdigt behandlet 12. Ingen unødig stress National Institute of Public Health

28 Ekspertgruppens ønskeseddel til SFI Eksempel 2: spørgsmål om kompetencer 1. Social kompetence 2. Handlekompetence (self-efficacy) 3. Faglig kompetence National Institute of Public Health

29 Ekspertgruppens ønskeseddel til SFI Eksempel 3: spørgsmål om støttende omgivelser 1. Oplevet støtte og accept fra familie 2. Oplevet støtte og accept fra klassekammerater 3. Oplevet støtte og accept fra lærere National Institute of Public Health

30 Krav til spørgeskemaet Forståeligt og acceptabelt på alle klassetrin (evt. færre og enklere spørgsmål til de 6-9-årige) Afprøvet i nationale og internationale undersøgelser Skal give valide data om de tre hovedbegreber trivsel, undervisningsmiljø, samt ro og orden Skal forstås ensartet i alle grupper Skal give skolen oplysninger, den kan arbejde med Spørgeskemaet rummer 40 enkle items, kan udfyldes på minutter af de fleste elever National Institute of Public Health

31 Hvorfor lige netop de spørgsmål? Eksempel 1 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? (Altid, For det meste, Nogle gange, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (handlekompetence) Jo højere handlekompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber National Institute of Public Health

32 Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 2 Møder dine lærere præcist til timerne? (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig facet af fænomenet ro og orden Har vist sin værdi i de norske målinger Kan styrkes gennem skoleledelse Afspejler effektivt andre facetter af ro og orden Gode måleegenskaber National Institute of Public Health

33 Hvorfor lige netop de spørgsmål? Eksempel 3 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Jeg er god til at arbejde sammen med andre Jeg tør godt sige min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (social kompetence) Jo højere social kompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber National Institute of Public Health

34 Anbefaling: Tilbagemelding til skolen Tilbagemelding til kommuner og skoler i enkel og overskuelig form, som kan danne grundlag for lokale indsatser. Tilbagemeldingen skal sikre, at der sættes ind med trivselsfremmende indsatser, hvor det er nødvendigt. Tilbagemeldingen skal derfor identificere skoler og klasser, hvor der er behov for en indsats, men aldrig om enkeltpersoner. Måltal skal være nuancerede, ikke kun ét tal. Vejledningsmaterialer til skoleledelse, lærere, elever, forældre og forvaltning National Institute of Public Health

35 Hvordan skal måltallet se ud? Anemonevejens Skole 4,9 Bellishavens Skole 4,7 Chrysanteumskolen 4,6 Dahliahavens Skole 4,4 Edelweisshavens Skole 3,9 Fresiahavens Skole 3,8 Georginevej Skole 3,7 Hibiscusvej Skole 2,9 National Institute of Public Health

36 Hvordan kan måltallet se ud? Et eksempel Indekser Pct. negative Tryghed og alment velbefindende 7 pct. Ro og orden 26 pct. Kompetencer 4 pct. Støtte og inspiration i undervisningen 15 pct. Mobning og utryghed 18 pct. National Institute of Public Health

37 Sammenfatning af del 2 Folkeskolereformen lægger lige vægt på læring og trivsel Den nye trivselsmåling kan blive et vigtigt værktøj til at styrke elevernes trivsel og dermed læring

38 Del 3: Handlemuligheder

39 Forslag til handleplan Skolen og kommunen skal glæde sig over alt det, som er godt (og der er meget godt, de fleste skoler har fine tal) Fokuser på de områder, hvor skolen / kommunen ligger lavt (alle skoler ligger lavt på et eller andet område) Brug de kompetencer, der findes i skolen og kommunen (alle skoler og kommuner har personale, som er dygtige til at skabe trivsel og god klasseledelse) vidensdeling, samarbejde National Institute of Public Health

40 Kan man nu stole på, at skolen / kommunen kan selv? Danmark ligger jo ikke prangende i PISA undersøgelserne! Med hensyn til børnesundhed ligger vi på en 23.-plads ud af 29 lande ifølge den seneste UNESCO rapport. Og i WHOs opgørelser ligger danske børn mht. sundhed ca. i midten af 42 deltagende lande (men med positive undtagelser) National Institute of Public Health

41 Kan man nu stole på, at skolen / kommunen kan selv? Men Danmark ligger helt i top i den internationale PIRLS undersøgelse af børns læsekompetence Danmark ligger ganske højt i den internationale TIMSS undersøgelse af færdigheder inden for matematik og naturvidenskab Danmark ligger helt i top i den internationale ICCS undersøgelse af unges politiske dannelse (forståelse for demokrati, ansvar, frihed mv) Den internationale HBSC undersøgelse viser, at Danmark mht. social kapital i klassen ligger i den bedste fjerdedel Danske skoler har ydet en bemærkelsesværdig indsats mod mobning National Institute of Public Health

42 Pct årige udsat for mobning mindst månedligt

43 National Institute of Public Health Jo, danske skoler kan godt!

44 Hvilken indsats? Det afhænger af det problem, der skal løses: Mobbeproblemer løses på én måde, problemer med elevernes sociale kompetence på en anden måde, problemer med støj og uro på en tredje måde Men nogle principper går igen i mange af disse opgaveløsninger: 1. God klasseledelse 2. En langsigtet indsats, det er ikke nok med emneuger, og det kræver tid at få gode resultater 3. Ændringer i skolens hverdag, ikke kun nålestiksoperationer 4. Skabe et rummeligt miljø, som inddrager alle 5. Helskoleindsats, inddrage alle (hele personalet, ledelsen, eleverne, forældrene, somme tider også det omgivende samfund National Institute of Public Health

45 Indsats for alle eller for sårbare grupper? En tendens i vor tid til at satse på sårbare børn, anbragte børn, børn med særlige behov (højrisikoindsats) Mindre interesse for en indsats for alle, uanset behov? (populationsbaseret indsats) En god indsats for de særligt sårbare er tilfredsstillende, man har gjort noget godt men næste år er der lige så mange Den populationsbaserede indsats har større mulighed for at afbryde tilgangen af nye cases. Også de sårbare børn har brug for, at hele fællesskabet fungerer National Institute of Public Health

46 Hvad nu? Tag vel imod de nye oplysninger om børns trivsel, glæd jer over alle de områder, hvor trivslen er høj og hvor skolerne scorer højt Tag fat om de mest påtrængende problemer med metoden best practice : Byg på de ressourcer og erfaringer, som findes i skolen med dens mange personalegrupper, ledelse og elever Sæt i gang og bliv ved: resultaterne kommer ikke lige med det samme, men lidt efter lidt

47 Tak for opmærksomheden