Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013

Transkript

1 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse December 2013 Den kommunale Sundhedstjeneste

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Metode... 3 Hvem bor du sammen med... 4 Hvilket sprog taler I mest i din familie... 4 Trivsel... 5 Hvordan har du det for tiden... 5 Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med... 5 Synes du at du har for meget at se til... 6 I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen... 6 Hvad synes du om at gå i skole... 7 Selvvurderet helbred... 8 Hvordan er dit helbred... 8 Hvordan synes du, at din krop er... 8 Symptomer indenfor 14 dage... 9 Har du fået vaccination mod livmoderhalskræft hos din læge... 9 Har du fået 12-års vaccinationen (MFR) hos din læge... 9 Fysik Hvordan er din fysiske form Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen Har du et fritidsjob Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage Hvor tit spiser du frokost på hverdage Rygning Har du prøvet at ryge Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge Hvor ofte ryger du nu Vil du gerne holde op med at ryge Har du prøvet at ryge vandpibe Stoffer Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Hvor gammel var du første gang Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy Alkohol Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand Hvor mange gange om måneden er du fuld Hvor gammel var du første gang du var fuld Overvægt Konklusion og diskussion Perspektiver Referencer

3 Baggrund I henhold til sundhedslovgivningen, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse, inviterer Den kommunale Sundhedstjeneste i Faborg-Midtfyn kommune alle elever på 9. klassetrin til udskolingsundersøgelse. I forbindelse med udskolingsundersøgelserne er der, for femte år i træk, udarbejdet en sundhedsprofil rapport. Intentionen med rapporten er, på kommuneplan, at belyse emner i elevernes liv, som er af betydning for deres sundhed og trivsel. Ud fra denne rapport vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet vil kunne være relevante fokusområder i forhold til specifik og målrettet sundhedsfremme og forebyggelse, kunne identificeres. Herudover kan rapporten bruges som udgangspunkt til at måle effekten af de indsatser, der iværksættes, som følge af den kommunale sundhedspolitik. Metode Udskolingsundersøgelsen indeholder en sundhedssamtale og en vurdering af den unges generelle helbredstilstand, højde og vægt, pubertetsudvikling, bevægeapparat samt sanser. I forbindelse med sundhedssamtalen udfyldte eleverne i 9. klasse på alle kommunens almindelige folke- og friskoler i skoleåret 2012/13 et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd. Spørgeskemaet er udarbejdet af en række kommunallæger i samarbejde med Afdelingen for Almen Medicin og Institut for Folkesundhedsvidenskab i Århus. En del af spørgsmålene er validerede og tidligere anvendt i de store landsdækkende børneundersøgelser, som eksempelvis Skolebørnsundersøgelsen 2010.(1) Alle besvarelser er samlet i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Skolesundhed.dk har i forbindelse med skoleåret ændret udformningen af spørgeskemaet. Det har betydet, at der i forhold til tidligere rapporter er enkelte spørgsmål, der er udgået men til gengæld er der kommet nye til. Dette er sket pga. en fortsat udvikling af spørgeskemaet. Det kan give bias i forhold til resultatet, men det skønnes, at det ikke har væsentlig betydning for sammenligningsresultaterne og kun der, hvor der er ændret på betydningen af spørgsmålet, er sammenligning med tidligere udeladt. Sundhedsprofilen er i denne rapport, så vidt det har været muligt, sammenholdt med resultaterne fra de foregående år, samt med resultater fra de øvrige kommuner, som benytter Skolesundhed.dk på 9. klasse niveau. Det drejer sig om følgende kommuner: Odense, Ishøj og Tønder. Desuden laves referencer til landsdækkende undersøgelser, der er gennemført de seneste år. Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager, da dette kræver en dybdegående analyse af de foreliggende data. I Faaborg-Midtfyn kommune har 471 elever i folke- og friskolernes 9. klasse besvaret spørgeskemaet. På landsplan er der besvarelser fra knap 2200 elever. 3

4 Familien Hvem bor du sammen med 7 65% 61% 6 5 Mor og far samboende 5% 5% Skiftevis lige meget hos hver 15% 13% Skiftevis - mest hos mor 3% 2% Skiftevis - mest hos far 11% 11% 3% 2% 2% 2% Kun hos mor Kun hos far Andet Faaborg-Midtfyn Landsplan 39% af eleverne bor i familier, hvor de biologiske forældre ikke bor sammen. Der er ikke spurgt til om mor og far er alene, eller samboende med andre voksne. Ifølge Danmarks statistik var der i % af de hjemmeboende børn, som boede sammen med begge forældre. I 2013 gælder det kun for 61% af børnene under 18 år. Skilsmisse procenten var i ,7% og mere end halvdelen af de ægteskaber, der ender i skilsmisse, går i opløsning i løbet af de første 11 år. I 2012 mistede 2002 børn og unge en eller begge forældre. 1,3% af alle børn og unge under 18 år har mistet en forældre. Skilsmisse eller et dødsfald hos forældre kan få store konsekvenser for børnene i form af koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, søvnproblemer, problemer med kammerater m.m. (2) Hvilket sprog taler I mest i din familie Der er 4% som svarer, at de i familien taler et andet sprog end dansk. 4

5 Trivsel Hvordan har du det for tiden 6 52% 53% 5 44% 42% Faaborg-Midtfyn Landsplan 4% 5% 1% 1% Rigtig godt Godt nok Ikke særlig godt Slet ikke godt 95% af eleverne siger, at de har det rigtig godt eller godt nok. Dette må siges at være et højt antal elever i trivsel. Til sammenligning med spørgeskemaet 2011/12 sagde 45%: jeg er meget glad, 5: jeg har det godt nok : 4% ikke særlig glad og 1%: slet ikke glad. Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med % 64% 35% 33% Faaborg-Midtfyn Landsplan 2% 2% 1% Rigtig godt Godt nok Ikke særligt godt Slet ikke godt 62% af eleverne siger, at de har det rigtig godt sammen med dem, de bor sammen med. 35% siger, at de har det godt nok - om det skal opfattes som et positivt eller tåleligt udsagn, må siges at være en bias ved undersøgelsen. 5

6 Synes du at du har for meget at se til % 58% 25% 17% 16% 8% 9% 3% Ja, altid Ja, tit Sommetider Sjældent eller aldrig Faaborg-Midtfyn Landsplan Dette spørgsmål er nyt og viser at godt 6 af eleverne oplever, at de sommetider har for meget at se til, og kun 16% synes aldrig at dette er tilfældet. En femtedel af eleverne synes altid eller tit, at de har for meget at lave. Hvis det, altid at have for meget at se til, kan sidestilles med stress, er det værd at være ekstra opmærksom på disse unge. I en undersøgelse om unge og stress, lavet af Statens Institut for Folkesundhed, er der lavet analyser af sammenhænge mellem stress, socioøkonomi, sundhedsadfærd, helbredssymptomer og trivsel. På den baggrund kan de stressede unge karakteriseres ved at have et dårligt selvvurderet helbred (se senere), de indtager hyppigt fast-food, er mere tilbøjelige til at have drukket alkohol inden for den sidste uge, de har oftere været syge, har højere indtag af medicin og sover mindre end 7 timer om natten. Der ud over konkluderer undersøgelsen, at det må formodes, at der er en række forskellige årsager til, at de unge oplever stress. Både i forhold i familien, skolearbejdet, vennerne og fritiden kan tænkes at spille en rolle for oplevelsen af stress, og der kan derfor være behov for uddybende opfølgning og analyser af de stressede unge.(3) I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen 2012/ % Jeg er ikke blevet mobbet 4% Det er sket 1-2 gange 2-3 gange om måneden Ca. en gang om ugen Flere gange om ugen 2012/13 Meget få elever oplever at være blevet mobbet i skolen. Resultatet stemmer med, at kun 3% siger, at de selv har været med til at mobbe andre. Tidligere er eleverne blevet spurgt om, hvad de synes om at gå i skole 6

7 Hvad synes du om at gå i skole / / /2012 Synes det er vældig godt Synes Synes det er ganske godt nogenlunde om det Synes ikke særlig godt om det Synes slet ikke om det Dette spørgsmål indgår ikke i dette års rapport. I skoleåret 2011/12 syntes i alt 97 % af eleverne enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 3 % af eleverne synes ikke særlig godt om eller synes slet ikke om at gå i skole. Resultatet stemte godt overens med resultaterne fra de to landsdækkende undersøgelser, som tidligere er foretaget blandt udskolingselever. I Statens Institut for Folkesundheds udskolingsundersøgelse(4) angav 91 % af eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Health Behaviour in School-aged Children (HBSC)-undersøgelsen fra 2010(1), svarede 21 % af de 15-årige elever, at de virkelig godt kan lide at gå i skole. Eleverne i denne undersøgelse havde dog kun fire svarkategorier at vælge imellem og ikke som her fem, hvilket vanskeliggør sammenligningen. Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd. De, der mistrives i skolen, klarer sig dårligt fagligt og er i øget risiko for senere lavt uddannelsesniveau eller for helt at vælge en uddannelse fra.(1) Ydermere er der fundet sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde vaner såsom rygning, usund kost og storforbrug af alkohol.(5) 7

8 Selvvurderet helbred Hvordan er dit helbred % 53% 35% 24% 16% 2% 1% Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 2009/ / /1012 Landsplan 88% af eleverne angav at have et virkelig godt eller godt helbred mod 8 af eleverne i skoleåret 2011/12. Der ses en lille stigning i antallet af elever, som giver udtryk for at have et virkelig godt helbred, medens der er et lille fald i antallet af elever, som har det nogenlunde, dårligt eller meget dårligt. Lignende tal kan genfindes i begge de store landsdækkende undersøgelser, hvor 84 % af eleverne i Udskolingsundersøgelsen(4) rapporterede om et virkelig godt eller godt helbred. I HBSCundersøgelsen 2010(1) angav 77 % af de 15-årige piger og 84 % af de 15-årige drenge at have et meget godt eller godt helbred. Når der sammenlignes med andre unge mellem 16 og 24 år i EU, ligger Danmark på en anden sidste plads i forhold til selvvurderet helbred. Gennemsnitligt vurderer 92% af de unge at have et meget godt eller godt helbred og Portugal ligger højest med 98,4%.(6) Ifølge professor på Statens Institut for folkesundhed Bjørn E. Holstein, kan selvvurderet helbred dække over alt fra mistrivsel, holdning til kroppen eller egentlig sygdom og det er derfor et upræcist mål. Alligevel er selvvurderet helbred også et meget vigtigt måleredskab idet, de som vurderer, at de har et dårligt helbred, har større tildens til at bruge sundhedsvæsenet.(6) Derudover er der fundet sammenhæng mellem et selvvurderet dårligt helbred og stress, idet der er en langt større andel af højt stressede i gruppen af drenge og piger, som vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt, end i gruppen, der oplever deres helbred som godt eller virkeligt godt.(3) Hvordan synes du, at din krop er føler sig lidt for tynd, 55% passende, 31% lidt for tyk og 4% alt for tyk. (Se BMI sidst i rapporten). 8

9 Symptomer indenfor 14 dage 6 57% 5 46% 5 31% 28% 29% 26% 32% 41% 27% 32% 21% 37% 29% 25% 28% 25% 2009/ / /1012 Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Andre smerter søvnproblemer Humørsvingninger Et meget stort og stigende antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par uger forud for undersøgelsen. Hyppigst rapporteredes hovedpine, rygsmerter og humørsvingninger. Det ses endvidere at over en fjerdedel af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer. 39% af eleverne angiver at have taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger. Når vi i Kommunal Sundhedstjeneste i forbindelse med udskolingsundersøgelsen har spurgt ind til symptomerne, nedtones de ofte lidt og den subjektive opfattelse er, at der overrapporteres. Årsagen til hovedpine angives hyppigt at være støj og dårligt indeklima i skolen. Klinisk vurderes årsagen hyppigt at være for lidt muskeltræning med deraf følgende dårlig holdning og muskelspændinger, nedsat syn eller dårlige spise- og drikkevaner. Andre smerter skyldes ofte belastning i forbindelse med sport eller arbejde og smerterne er kortvarige. Mavesmerter er, hos pigerne, hyppigt relateret til menstruation. Har du fået vaccination mod livmoderhalskræft hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle piger vaccineres mod livmoderhalskræft (HPV). I 9. klasse angiver 89% af pigerne at de har fået denne vaccination. Har du fået 12-års vaccinationen (MFR) hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle børn vaccineres mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I 9. klasse angiver 87% af alle unge at have fået denne vaccination. 7% ved ikke om de har fået vaccinationen. 9

10 Fysik Hvordan er din fysiske form 45% 35% 25% 15% 5% 35% 32% 19% 16% 9% 7% 1% 2% Rigtig god God Nogenlunde Dårlig Rigtig dårlig Faaborg-Midtfyn Landsplan 56% af eleverne vurderer, at de er i god eller rigtig god form. synes, at de er i dårlig eller rigtig dårlig form. Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet 35% 25% 15% 5% 14% 11% 29% 35% 35% 9% 7% 4% 4% Faaborg-Midtfyn Landsplan Hver dag Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Mindre end en gang om ugen Aldrig/meget sjældent 10

11 6 5 48% 46% 44% 27% 24% 15% 16% 2009/ / /2012 7% 8% 5% 4% 4% 5% Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig Det skal bemærkes at der for årene 2009/2010 og 2010/2011 er spurgt til, hvor ofte der dyrkes motion, som gør eleven forpustet eller svedig, medens der i 2011/12 og 2012/13 er spurgt til motion i fritiden, som gør eleven forpustet eller svedig. Det vil sige, at idræt i skolen ikke tæller med. I dette skoleår er svarmulighederne ændret og for alligevel at kunne sammenligne, er der derfor vist to forskellige grafer. Andelen af elever, der dyrker motion dagligt eller næsten dagligt er steget fra 27% til 41%. Mindst 23% af eleverne får ikke den anbefalede motion idet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Mindst tre gange om ugen skal der være fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst. 30 min. for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.(7) Det er velkendt, at fysisk aktivitet er godt for helbredet på både kort og længere sigt. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere vægten og nedsætter risikoen for at blive overvægtig. Regelmæssig fysisk aktivitet kan også forebygge livsstilsrelaterede sygdomme såsom hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. Ydermere kan regelmæssig fysisk aktivitet opbygge og vedligeholde sunde knogler, muskler og led og nedsætte risikoen for ondt i ryggen og knogleskørhed. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme koncentrationsevne samt fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Der kan ikke påvises øget forekomst af skader på bevægeapparatet relateret til idræt.(8) 11

12 Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 1% 4% 5% Slet ikke Ca. 30 min 15% 12% 47% 45% Ca. 1 time Ca. 2-3 timer 28% 23% Ca. 4-5 timer 7% 5% 4% 4% Ca. 6-7 timer Mere end 7 timer Faaborg-Midtfyn Landsplan 75% af eleverne i 9. klasse bruger 2-5 timer foran en skærm og 9% af eleverne i 9. klasse angiver at de bruger 6 timer eller mere om dagen foran en skærm. Det vil sige, at de bruger stort set hele deres fritid foran en skærm. En stor del af eleverne angiver i forbindelse med sundhedssamtalen, at de benytter computer når de laver lektier. Undersøgelser viser, at børn og unge ikke bruger mere til på at se fjernsyn, men tiltagende tid foran en pc. Der er evidens for sammenhæng mellem tv-tid og overvægt.(8) Har du et fritidsjob % 57% 46% 54% 5 5 Har du et job udenfor skoletid? Nej Har du et job udenfor skoletid? Ja 2009/ / / af de unge har et fritidsjob. Børn og unge over 13 år har lov til at have et fritidsjob ved siden af skolen, men der gælder særlige regler for unge under 18 år.(9) 12

13 Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig 67% af de unge siger, at de deltager i de fritidsaktiviteter, som de kan tænke sig, 16% gør ikke og 17% er i tvivl. Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage % 78% 76% 74% / / / % 12% 7% 9% 7% 7% 7% 8% 9% 4% 3% 5% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Hvor tit spiser du frokost på hverdage % 82% 79% 79% 13% 12% 14% 11% 5% 3% 4% 4% 2% 2% 3% 3% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig 2009/ / / % af eleverne i 9. klasse angiver at spise aftensmad og 68% spiser mellemmåltider. Andelen af elever, der spiser morgenmad dagligt er faldende, medens antallet af elver der sjældent eller aldrig spiser morgenmad er nogenlunde stabil. 5% af eleverne spiste morgenmad højest 2 dage 13

14 om ugen. I HBSC-undersøgelsen 2010(1) svarede hele 20 % af de 15-årige, at de spiste morgenmad højest 2 hverdage om ugen. Eleverne i Faaborg-Midtfyn kommune spiser således hyppigere morgenmad på hverdage end eleverne på landsplan gjorde det i Andelen af elever, der spiser frokost er stabil og det ser ud til at der samlet set er lidt flere, der spiser frokost end der spiser morgenmad. 79% spiser frokost på alle skoledage og 93% gør det minimum 3 dage på en skole uge. I HBSC undersøgelsen angav 15 % af eleverne, at de højest 2 hverdage om ugen fik frokost. Et uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises usund mad mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser da også, at børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt.(10) Rygning Har du prøvet at ryge %7 69% 62% 11% 7% 9% 4% 5% 4% 5% 3% 16% 13% 12% Nej Ja, en gang Ja, 2-4 gange Ja, 5-10 gange Ja, mere end 10 gange 2009/ / /2012 Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge 35% 25% 15% 5% 35% 13% 9% 5% 8% 2009/ / / /13 15 år eller > 14 år 13 år 12 år 11 år 10 år eller < 14

15 Blandt unge i 9. klasse 2012/13 angav 30 % af de unge, at de havde prøvet at ryge, mod 38% sidste år. 32% af de, der har prøvet at ryge ryger stadig; 16% ryger dagligt og 16% en gang om ugen eller sjældnere ( festrygere ). I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 fremgår det, at næsten 25% af de 15-årige ryger og heraf er dagligrygere. Siden Skolebørnsundersøgelsens begyndelse er der generelt sket et fald i andelen af unge, der har prøvet at ryge. I 1984 havde op mod 8 af eleverne i niende klasse prøvet at ryge, mens dette var gældende for ca. 5 af eleverne i 2010.(1) I Faaborg-Midtfyn har andelen af elever i 9.klasse, der har prøvet at ryge, ligget nogenlunde stabilt på ca. af eleverne i de sidste fire år, med undtagelse af en lille stigning sidste år. Hvor ofte ryger du nu % 69% 67% 15% 16% Jeg ryger ikke nu Dagligt Mindst en gang om ugen 13% 7% 8% 6% 3% Sjældnere end en gang om ugen 2010/ /2012 Ifølge Kræftens Bekæmpelse, bliver en del af de unge festrygere dagligdagsrygere, når de starter på en ungdomsuddannelse. Blandt unge mellem 16 og 20 år er 17% dagligrygere.(11) Jo tidligere en ung begynder at ryge, jo større er risikoen for, at blive storryger og de der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne. Rygning en af de største årsager til for tidlig død.(1) Allerede som ung har det konsekvenser at ryge; fertiliteten nedsættes hos piger og unge mænds sædkvalitet forringes, de får dårligere lungefunktion og dårligere kondition, nedsat sårheling og øget risiko for udvikling af tandproblemer. Kostindtaget blandt unge rygere indeholder mere fedt og alkohol og færre antioxydanter. Det betyder, at unge rygere via deres kostvalg yderligere øger risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme. Risikoen for disse sygdomme er i forvejen forhøjet på grund af rygningen. Rygning i ungdomsårene har også indflydelse på indlæringsevnen og måske til en række psykosociale vanskeligheder. De unge rygere har dårligere selvvurderet helbred og livskvalitet. Unge rygere har desuden større risiko for at udvikle depression end ikke-rygere.(12) Foruden helt at hindre at unge begynder at ryge, har det en sygdomsforebyggende effekt at udskyde de unges rygestart. Desuden ligger der et vigtigt arbejde i at forsøge at få unge rygere til at stoppe med at ryge(1) I Faaborg-Midtfyn kommune er der i skoleåret 2013/14 etableret et samarbejde mellem Det mobile Sundhedscenter og Kommunal sundhedstjeneste om at tilbyde Rygestop-kurser for unge i 9. klasse. I Danmark er det forbudt at ryge på offentlige steder, eksempelvis på arbejdspladser, skoler og i busser. Der må ikke sælges tobak til unge under 18 år og det er endvidere forbudt at reklamere for tobak. 15

16 På et spørgsmål om, hvad forældrene mener om rygning, svarer af de unge, at forældrene har forbudt dem at ryge, medens 57% siger, at forældrene helst ikke vil have, at de ryger. Kun 3% svarer, at deres forældre synes, at det er i orden, hvis de ryger. Vil du gerne holde op med at ryge % 56% 5 31% 38% 22% 21% 5% 13% 2010/ /2012 Ja Nej Ved ikke Siden første gang dette spørgsmål blev stillet, er der sket et fald i andelen af unge rygere, som gerne vil stoppe med at ryge. Der er kommet væsentlig flere, som er i tvivl om, hvorvidt de ønsker at holde op med at ryge eller ej. Har du prøvet at ryge vandpibe % 66% 24% 26% 24% 76% 74% 76% Har du prøvet at ryge vandpibe Ja Har du prøvet at ryge vandpibe Nej 2009/ / /2012 Andelen af elever, der har prøvet at ryge og som har prøvet at ryge vandpibe er stabilt gennem de sidste tre år. I flere undersøgelser, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse har gennemført, findes det at vandpiberygning er et ungdomsfænomen, da vandpiben primært ryges af unge i aldersgruppen år. Der hersker en udbredt misforståelse om, vandpibetobak ikke er særlig skadeligt for helbredet. Desuden appellerer vandpibetobakkens søde smag og vandpibens sociale element tilsyneladende til de helt unge. Det tyder også på at der blandt forældre er en social accept af vandpiben, som er meget større end med cigaretter. Dette hænger formodentlig sammen med myten om, at vandpibens røg er uskadelig.(13) 16

17 Alt tyder på at stofferne i vandpiberøgen er de samme som i røgen fra cigaretter og undersøgelser tyder på, at hvis der ryges 1-2 vandpiber pr. dag, får man lige så mange skadelige stoffer i lungerne som en, der ryger 20 cigaretter om dagen.(14) Tidligere er de unge blevet spurgt, om de bor sammen med nogen der ryger. Dette spørgsmål indgår ikke længere i spørgeskemaet. I skoleåret boede 41% af de unge sammen med en ryger. Der findes ca forskellige stoffer i tobaksrøg. Mange af dem er yderst giftige, nogle er kræftfremkaldende, andre virker irriterende på øjne, næse, slimhinder og luftveje, nogle påvirker evnen til reproduktion, nogle påvirker kroppens normale funktioner, mens andre øger åreforkalkningen og påvirker blodets evne til at koagulere. For en del stoffer er der ingen nedre grænseværdi for skadeligheden, det vil sige, at det er sundhedsskadeligt at indånde selv ganske små mængder.(15) Stoffer Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk % % 2008/ / / /2012 Nej Ja I 2011/2012 lød spørgsmålet; har du nogensinde røget hash? De øvrige år var spørgsmålet, Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? 17

18 Hvor gammel var du første gang 6 52% 5 41% 35% 36% 24% 9% 13 år 14 år 15 år eller ældre 2011/2012 Den procentvise andel af elever i 9. klasse, der har prøvet at ryge hash er stabil, men det ser ud til at de unge er blevet lidt ældre, når de prøver det første gang. Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy % 97% 99% 8 6 Har du prøvet speed, amfetamin, kokain eller ecstacy? Ja Har du prøvet speed, amfetamin, kokain eller ecstacy? Nej 2% 3% 1% 2010/ /2012 I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash og andre euforiserende stoffer. Efter alkohol er hash det hyppigste anvendte rusmiddel blandt de unge. 7 % angav, at de har prøvet at ryge hash. Sammenholdt med HBSC-undersøgelsen(1), hvor 14 % af pigerne og 17 % af drengene angiver at have prøvet at ryge hash, er den procentvise andel lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Da tallene er meget små, skal man dog være varsom med en tolkning heraf. Ydermere kan der være en bias i besvarelserne i form af en underrapportering, da elevernes spørgeskema blev gennemgået med dem ved sundhedssamtalen, og nogle måske derfor ikke svarede oprigtigt på spørgsmålet omkring deres hashforbrug. Der skal også mindes om, at de unge, som bor på kommunens opholdssteder med skoletilbud, ikke besvarer spørgeskemaet i Skolesundhed.dk. I et dansk forskningsprojekt om stoffer, unge og natteliv beskrives det, at unges holdning til hash forandrer sig i takt med deres alder. Hash går fra at være noget, de unge tager kraftigt afstand fra, når de er i begyndelsen af teenageårene, til at være et bredt accepteret rusmiddel, når de unge bliver lidt 18

19 ældre både hos dem, der selv ryger hash, og dem, der ikke ryger hash. De årige har generelt en afstandtagen til hash, de årige er ambivalente og de årige har en positiv holdning til hash som et normalt og ufarligt rusmiddel.(16) Halvdelen af danske unge har prøvet at ryge hash, men kun få har prøvet det før, de fylder 15 år. Men for de unge, der prøver hash, før de fylder 15 år, er risikoen for at udvikle et stofmisbrug 12 gange større end for de unge, der først prøver hash efter, de fylder 15 år. Det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen år, og meget få prøver stoffer for første gang efter 20-års alderen.(17) Den sundhedsmæssige risiko ved at bruge euforiserende stoffer varierer meget, da der er forskellig risici ved de forskellige stoffer. Generelt kan man sige, at de alvorligste risici er risikoen for udvikling af psykose, risiko for forgiftning og risikoen for at udvikle misbrug og afhængighed, med de følgevirkninger dette medfører psykisk, fysisk og socialt. Et regelmæssigt hashforbrug kan påvirke indlæringsevnen og hukommelsen og føre til afhængighed. Risikoen for at blive afhængig er dog moderat sammenlignet med andre illegale rusmidler.(18) Alkohol Kun de elever, der angiver at have prøvet at drikke en hel genstand, bliver spurgt om nedenstående vedrørende alkohol. 84% af eleverne angiver at have drukket en hel genstand. Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand 5 45% 23% 9% 3% 15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år 11 år eller yngre Har du nogensinde prøvet at være fuld 35% 25% 27% 24% 15% 15% 16% 18% 2008/ / / /2012 5% Nej Ja, en gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10 gange 19

20 Spørgsmålenes udformning har ændret sig således at der i årene 2009/10 og 2010/11 blev spurgt til om man havde været fuld 2-3 gange eller 4-10 gange, mens spørgsmålet siden skoleåret 2011/12 har været om eleverne har været fulde 2-4 gange eller 5-10 gange. Svarene er her indført i samme diagram, da afvigelserne vurderes at være så små, at det ikke har væsentlig betydning for tolkning af diagrammet. Andelen af elever i 9. klasse som, efter egen vurdering, ikke har prøvet at være fulde, er steget over de foregående fire år. I skoleåret 2012/13 ses et lille fald, men den procentvise andel af elever, som ikke har prøvet at være fulde, er stadig fordoblet siden 2008/2009. Andelen af elever, der har været fulde mellem en og fire gange er steget. En uændret procentdel af de unge, der drikker alkohol, har været fulde mellem 5-10 gange og der ses et fald i andelen af unge i 9. klasse, som har været fulde mere end 10 gange. Nedenstående graf viser, at kun en mindre andel af de unge, der drikker sig fulde, har oplevet at være fulde 3-4 gange om måneden eller mere. I 2009/2010 var 30 % fulde mindst en gang om måneden og 6 % mindst hver uge. Hvor mange gange om måneden er du fuld I skoleåret 2012/13 indgår ovenstående spørgsmål ikke i skemaet. Der er i stedet spurgt: Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande eller flere på en dag. 5 45% 4% 0 gange 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller flere 20

21 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved sammen lejlighed. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen på over 16,5 % må ikke sælges til unge under 16 år.(19) Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser. Alkohol er vanedannende og skader især unges hjerner, der er under udvikling indtil omkring 20-års alderen. Alkohol nedsætter bl.a. hukommelses- og indlæringsevne og det øger de unges risiko for at komme ud for ulykker, forgiftninger, konflikter og ufrivillig sex.(20) Hvor gammel var du første gang du var fuld 6 5 2% 1% 1% 2% 1% 10 år eller yngre 7% 5% 3% 13% 19% 49% 44% 41% 38% 33% 28% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år eller ældre 2010/ /2012 I skoleåret 2012/13 er andelen af unge på 13 år eller derunder, der har prøvet at være fuld, faldende og samtidig er andelen af unge, der er fuld første gang når de er 15 år eller derover, i kraftig stigning. Debutalderen for, hvornår de unge er fulde første gang er dermed steget i retning mod de 16 år, som anbefales af Sundhedsstyrelsen.(19) Undersøgelsen viser, at 3% af de unge, der drikker alkohol gerne vil drikke mindre end de gør nu. 75% vil ikke drikke mindre og 22% er i tvivl. Det vides ikke, om det er de unge der drikker mest, der ønsker at drikke mindre. De unge, der har størst risiko for senere at udvikle et alkoholmisbrug, er de unge, der har en tidlig alkoholdebut og de unge, der har et tidligt stort alkoholforbrug. Disse unge er hyppigt også de mest utilpassede og dem, der har dårlig kontakt til voksne, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke.(1) 21

22 Overvægt BMI % 8 82% 78% % 16% 14% 18% 4% 4% 4% 4% 2009/ / /2012 Overvægt Normal Overvægt Overvægtig Overvægt Svært overvægtig 22 % af de elever, der fik registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i skoleåret 2012/13 var enten overvægtige eller svært overvægtige, vurderet ud fra deres BMI - mod 18% skoleåret før, i 2010/11 og 23 % i 2009/10. Andelen af svært overvægtige ligger stabilt på 4%. Man ved, at svær overvægt blandt børn og unge medfører højere risiko for helbredskomplikationer senere i livet, men allerede i barneårene er der risiko for fedmerelaterede komplikationer fra flere organsystemer. Derudover ses svær overvægt at være relateret til en række psykosociale komplikationer, herunder social isolering, manglende social tilpasning, psykiske følger af mobning, samt stigmatisering. Stigmatisering medfører ofte en følelse af, at man selv er skyld i sin overvægt og denne skyldfølelse påvirker barnets/den unges selvværd i negativ retning.(21) (Se elevernes egen vurdering af at være tynd, passende eller overvægtig s.6) Via tilbuddet Ka` du knuse kilo tilbyder Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle overvægtige børn og unge (fra 0. til 9. klasse) hjælp til vægttab. Ka` du knuse kilo er et nyt tilbud til eleverne i klasse fra skoleåret Tilbuddet tilgodeser familiernes og de unges behov for individuel vejledning og undervisning i sunde kost- og motionsvaner til brug for ændring i livsstil. 22

23 Konklusion og diskussion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2012/13 i Faaborg- Midtfyn kommune viser, at sundhedstilstanden for eleverne i kommunen på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år (1, 4). Trivsel: Eleverne giver generelt udtryk for, at de har det godt og at de trives i deres hverdag. Eleverne rapporterer fortsat om en del kropslige symptomer samt humørsvingninger og søvnproblemer. Selvvurderet har størsteparten dog et godt helbred. Kost: En stor del af eleverne - ca. en fjerdedel - får ikke morgenmad på alle skoledage mens godt en femtedel ikke får frokost på alle skoledage. Dette er uhensigtsmæssigt, da det stabile blodsukker man opnår ved regelmæssige måltider, er vigtigt for at optimere koncentrationsevne og indlæring. Der er kun få skoler i kommunen, som tilbyder, at eleverne kan købe mad på skolen. Der er i Faaborg-Midtfyn ingen overordnet kostpolitik for skolebørn og det er derfor op til den enkelte skole/skolebestyrelse at tage beslutninger om dette. Rygning og stoffer: af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge og 16% af disse ryger dagligt, hvilket vil sige, at 5% af alle i elever i 9. klasse er dagligrygere. Dette er bekymrende, idet tidlig rygedebut medfører øget risiko for at blive storryger og medfører øget risiko for alvorlig sygdom og tidlig død. Det er indtrykket, at størstedelen af de unge rygere i Faaborg-Midtfyn Kommune mere end én gang har forsøgt rygestop uden at det er lykkedes. Fra undersøgelser ved man at kun 8 % er i stand til at gennemføre det på egen hånd. I skoleåret 2013/14 tilbyder Kommunal Sundhedstjeneste, i samarbejde med Det mobile Sundhedscenter, ryge-stop kurser for unge i 9. klasse. 7 % af eleverne havde prøvet at ryge hash. Tidlig erfaring med hash og andre stoffer kan være korreleret med en social/kriminel risikoadfærd. Alkohol: 84% af eleverne i 9. klasse har prøvet at drikke en hel genstand og 63% af disse har efter eget udsagn prøvet at være fuld.. Antallet af elever, der har prøvet at være fulde er højt (53 % af alle elever i 9. klasse), på trods af, at der i 2004 blev vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. Godt halvdelen af de, der har prøvet at drikke, har prøvet at drikke mere end 5 genstande på en dag. Gennemsnitsalderen for de unges alkoholdebut er dog stigende. Motion: 77% af de unge dyrker motion to gange om ugen eller oftere, men kun 11% af eleverne ser ud til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig motion. Selvvurderet oplever 56% at være i overvejende god form. Det vurderes, at en del af eleverne er ophørt med formaliseret sport. I sundhedssamtalen angav de hyppigt, at grunden var manglende tid og lyst. 84% af 9.klasse eleverne bruger dagligt to timer eller mere foran en skærm. 23

24 Overvægt: Godt en femtedel af eleverne vejer så meget, at det medfører øget risiko for følgesygdomme. Udover den sundhedsmæssige risiko for fysisk sygdom er der væsentlige øgede sociale og socioøkonomiske risici forbundet med fedme. Hovedparten af de unge, der er overvægtige under deres opvækst, vil også være det, når de bliver voksne. Det er endnu for tidligt at måle på effekten af tilbuddet Ka` du knuse kilo for elverne i udskolingen. Perspektiver Dette er femte år, der i Faaborg-Midtfyn Kommune er udarbejdet en sundhedsprofil i forbindelse med udskolingsundersøgelserne i 9. klasse. Ved fortsat at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin, vil det være muligt at monitorere udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig eller afviger fra kommunens sundhedspolitiske mål vedrørende børn og unge. Opsummerende kan det, på baggrund af denne undersøgelse, konkluderes, at der fortsat er behov for at fastholde og på nogle områder øge indsatsen i forhold til sundhed og trivsel for unge i Faaborg- Midtfyn Kommune og at der på andre områder ser ud til at være gang i en positiv udvikling, hvor indsatsen bidrager til bedre sundhed. I Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik for (22) indgår en række målsætninger: Andelen af unge med svær overvægt skal i løbet af de næste fire år reduceres med 2 %, og de unge skal alle have tilbud om støtte til vægtstop. Målsætningen er, at hver fjerde tager imod tilbuddet. Alle unge, der ryger, skal have et tilbud om hjælp til at holde op. Målsætningen er, at halvdelen af de unge rygere siger ja, til at deltage i et rygestopkursus. De unge skal fremover være 16 år, før de drikker første gang. Unge som ikke dyrker nogen former for motion, skal have tilbud om støtte til øget fysisk aktivitet. 24

25 Referencer 1. Rasmussen Pernille, Due Mette. Statens institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet: Skolebørnsundersøgelsen (HBSC-undersøgelsen) Nielsen Line, Vinter-Larsen Mathilde, Nielsen Rod Naja, Grønbæk Morten: Stress blandt unge. Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Petersen Tove et al.: Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Statens Institut for Folkesundhed Rasmussen M., Damsgaard M.T., Holstein B.E., PoulsenL H., Due P.: School connectedness and daily smoking among boys and girls: the influence of parenteral smoking norms. Eur. J. Public Health 2005; 15: boern%20og%20unge.aspx Pedersen Bente Klarlund, Andersen Lars Bo: Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen Fabricius Kirstine, Rasmussen Mette: Morgenmadsvaner og overvægt: Hvilken rolle spiller socialgruppe? Ugeskrift for læger 2008;170 (34) Bjerring Christina Elisabeth, Hansen Camilla Plambeck, Hansen Ulla Møller og Nielsen Per Kim: Rygningens skadevirkninger på unge. Et litteraturstudie. Kræftens Bekæmpelse. Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning CBEE74B3CEB/0/Rygningensskadevirkningerhosunge.pdf 13. Dengsøe Jensen Poul, Kvernrød Ann-Britt: Vandpibekulturen blandt danske teenagere. Hvorfor er vandpiben blevet så populær og hvordan kan vandpiberygning forebygges.. Forebyggelse og dokumentation. Projekt Børn, Unge & Rygning. Kræftens Bekæmpelse Mårtensson Solvej, Nielsen Per Kim: Vandpiberygning. Udbredelse og skadevirkninger. Forebyggelsesafdelingen. Projekt Børn, Unge & Rygning. Kræftens Bekæmpelse

26 15. Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer, C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf 16. Järvinen Margaretha, Demant Jakob og Østergaard Jeanette: Stoffer og natteliv. Hans Reitzels Forlag og Rockwoolfonden SST, og (okt. 2013) (nov. 2013) 20. Sundhedsstyrelsen. Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Mølgaard Christian, Dela Flemming, Froberg Karsten m.fl: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi. Motions- og ernæringsrådet Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn kommune