Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit D er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) i Risskov. Afsnit D er et specialafsnit for børn i alderen 7-13 år. Dog er aldersgrænsen i OCD-klinikken og ADHD-klinikken 18 år, og i ADHD-klinikken kan den i særlige tilfælde være op til 21 år. Afsnittet arbejder med udredning og behandling af børn og unge med neuropsykiatriske tilstande. Det er børn med svære forstyrrelser af opmærksomhed, OCD eller Tourette. Der ses endvidere en del komorbiditet. Således ser vi en del børn/unge, som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, angst/depression, adfærdsforstyrrelser, sociale funktionsvanskeligheder, specifikke indlæringsvanskeligheder m.m. Afsnit D består af: ADHD-ambulatoriet (udredning samt iværksættelse og opfølgning af pædagogisk og medikamentel behandling) OCD-klinikken (udredning og behandling af børn med svære tvangstanker og tvangshandlinger) ADHD-klinikken (opfølgning af den medikamentelle behandling i mere komplekse tilfælde, hvor man ikke i første omgang kan afslutte barnet/den unge til egen læge) Tourette-ambulatoriet (udredning og behandling af børn med Tourette) Afsnittets personale består af læger, psykologer, socialrådgiver, pædagoger, sygeplejersker samt sekretærer. Afsnittets daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og ledende overlæge. BUC i Risskov er en del af det sygehusbaserede tilbud, som Region Midt har til børn og unge med en psykiatrisk problemstilling og ud over tilbud i Risskov er der også tilbud placeret i henholdsvis Herning og Viborg. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit D arbejdes der i høj grad tværfagligt. Det gælder såvel i udredningsforløbet som i det opfølgende behandlingsforløb, hvor alle afsnittets forskellige faggrupper kan være involverede. Der arbejdes endvidere tværsektorielt, og i hvert enkelt tilfælde vurderes det, hvilke samarbejdsrelationer der er relevante. Det kan være barnets sagsbehandler i forvaltningen, familieafdeling, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), skole, klub, aflastningsfamilier/institutioner m.m. Endvidere samarbejdes der internt på BUC, idet det kan være nødvendigt at henvise barnet/den unge til indlæggelse på døgnafdeling, afsnit for spiseforstyrrelser eller andet. Side 1 af 8

2 Patientkategorier/borgerkategorier Til afsnit D henvises primært børn/unge med symptomer på ADHD, OCD eller Tourette. Endvidere henvises børn/unge, der allerede er udredt, men hvor der er brug for en specialindsats i forhold til videre opfølgning/omlægning af den medikamentelle behandling samt eventuel yderligere udredning. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den primære sygeplejeopgave i afsnit D er at foretage medicinkontroller samt at følge op på behandlingen med relevante implicerede. Det kræver en del selvstændighed samt evne til kontinuerligt at vurdere, hvilke problemer der alene kan varetages af sygeplejersken, og hvilke problemer der kræver drøftelse med baglandet. Det kan være læge, socialrådgiver, psykolog, ledelse mv. Sygeplejersken må jonglere i forhold til ressourcer og jævnligt vurdere hvilke sager og problemstillinger, der kræver ekstra ressourcer. Det kan dreje sig om ekstra vejledning, deltagelse i netværksmøder m.m. Hverdagen som sygeplejerske på afsnit D kræver høj grad af specialviden (ADHD, komorbiditet, medicin og bivirkninger), men dertil også viden om børne- og ungekultur, familiedynamik, sorg- og kriseteori og kommunikationsteori. Desuden kræver hverdagen som sygeplejerske evne til at indgå i faglig sparring og refleksioner, evne til at indlede, vedligeholde og afvikle relationer og meget mere. Kort sagt skal sygeplejerskens tage stilling til mange forskellige og ofte komplekse problemstillinger. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Som sygeplejerske i afsnit D indgår man i den tværfaglig udredning af barnet. Sygeplejerskens opgave kan her bestå i at foretage en anamnesesamtale med forældrene samt at foretage en observation af barnet i skolen. Derudover deltager sygeplejersken i de opfølgende pædagogiske vejledninger af forældre/lærere, psykoedukation til barn og forældre, netværksmøder m.m. Sygeplejersken i afsnit D har en vigtig rolle i forbindelse med opstarten af den medikamentelle behandling samt opfølgningen på denne. Sygeplejersken kan særligt i OCD-ambulatoriet varetage kognitive terapiforløb. Der er endvidere undervisningsopgaver i forbindelse med afholdelse af forældre- og søskendekurser. Side 2 af 8

3 Typiske patientforløb/borgerforløb Barnet henvises typisk til afsnit D af egen læge eller PPR. Da vi er et politisk styret system, arbejder vi aktuelt ud fra den politisk vedtagne udrednings- og behandlingsgaranti, der indebærer, at barnet skal være udredt senest en måned efter henvisningen. En typisk ambulant udredning i afsnit D består i: 1. Forældreanamnese, hvor der spørges grundigt ind til barnets tidlige udvikling, forældrenes baggrund, dispositioner m.m. 2. Skoleobservation, hvor barnet observeres i et miljø, der ikke er hjemmet. 3. Funktionsneurologisk undersøgelse (læge). 4. Eventuelt psykologisk test, hvis denne ikke er foretaget tidligere i andet regi. Ud fra ovenstående stilles diagnose/diagnoser på en tværfaglig behandlingskonference. Når diagnosen er stillet, får forældre og barn en tilbagemelding. Derudover tilbydes typisk et tilbageleverende netværksmøde, hvor udredningsforløb og konklusioner samt fremtidige behov fremlægges for barnets netværk, hvilket typisk er skole, SFO, PPR og socialforvaltning. I mange tilfælde anbefales medikamentel behandling. Barn og forældre informeres om muligheder, virkning og bivirkninger. Behandlingen sættes i gang med langsom optrapning, som følges tæt med tilbagemeldinger fra forældre og skole ca. hver tredje uge. Derudover ses barnet i ambulatoriet til jævnlige medicinkontroller, hvor der særligt er fokus på barnets generelle trivsel, medicinens virkning/bivirkninger, højde, vægt, blodtryk og puls. Når den medikamentelle behandling er sat i værk og vurderes stabil, kan barnet afsluttes til videre opfølgning hos egen læge eller eventuelt henvises til ADHD-klinikken, hvis det vurderes, at sagen er mere kompleks. Et typisk forløb i ADHD-klinikken består i halvårlige medicinkontroller. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge der er i medikamentel behandling for ADHD, som minimum får kontrolleret højde, vægt, blodtryk og puls hvert halve år. I ADHD-klinikken følger vi typisk barnet/den unge over et længere forløb, med de udfordringer det giver at gå fra barn til ung/voksen, når man også har ADHD og eventuelt andre diagnoser. I ADHD-klinikken sker det, at vi ser behov for yderligere udredning i takt med at barnet bliver ældre. Det kan eventuelt være udredning i forhold til mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller depression. Når man arbejder med børn med ADHD, er det vigtigt også at arbejde med familierne, da struktur og forudsigelighed er vigtige ingredienser i barnets dagligdag. Ofte møder vi i klinikken forældre, der selv har ADHD, hvilket kan være en pædagogiske udfordring. I ADHD-klinikken har vi to ugentlige konferencer med overlæge/speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Side 3 af 8

4 I OCD- og Touretteambulatoriet foretages udredning og behandling. Behandlingen består i første omgang af et forløb med enten kognitiv terapi eller HRT-træning. Sidstnævnte er en specielt tilrettelagt træning for børn med tics. Sygeplejemetoder Udførende sygepleje Den udførende del af sygeplejen er i børne- og ungdomspsykiatrien ofte mangeartet og kan til tider være svær at sætte ord på og beskrive. Mødet med barnet/den unge og deres familier kræver stor indlevelse og situationsfornemmelse samt gode kommunikative færdigheder. Det er vigtigt at skabe en bærende og tillidsfuld relation, ligesom det er vigtigt at være bevidst om en hensigtsmæssig afvikling af relationen. Det er hårdt for forældrene at barnet får en diagnose, og det er vigtigt at møde forældrene i denne proces. Ofte er sygeplejerskens opgave undervejs i forløbet at være med på sidelinjen og bærer af et håb, idet forældrene ofte kan føle sig magtesløse. Det kan være svært for dem at overskue fremtiden. Af helt konkrete sygeplejeopgaver kan nævnes: Skoleobservation, som er en objektiv observation af barnet i skoleregi med efterfølgende dokumentation samt fremlægning på konference som led i tværfaglig udredning. Her er det vigtigt med et godt kendskab til børns normale udvikling for at være i stand til at se det afvigende. Medicinkontrol med måling af puls og blodtryk, højde og vægt. Der indhentes viden om effekt/bivirkninger, hvilket må vurderes ud fra en helhedstænkning i forhold til barnets generelle trivsel. Der foretage observationer og disse analysere med henblik på i samarbejde med andre faggrupper at optimere behandlingen. Der indhentes viden i forhold til søvn, appetit og humør. Kontakt til eventuel skole, klub eller andre steder, hvor barnet/den unge færdes med henblik på at indsamle viden om barnets trivsel, medicinens effekt m.m. Formidlende sygepleje På afsnit D har sygeplejersken en stor rolle i forhold til formidling. Sygeplejersken varetager psykoedukation omkring ADHD og eventuelle komorbide diagnoser, hvilket afvikles i forbindelse med afslutning af udredningsforløbet. Sygeplejersken vejleder omkring medikamentel behandling. Det er vigtigt at forældrene er grundigt informerede om medicinens virkning samt om mulige bivirkninger. Sygeplejersken kan varetage vejledning af lærere og pædagoger samt forældre i forhold til vigtige pædagogiske strategier for barnet med ADHD. Dette er dog en opgave, der i stigende grad overgår Side 4 af 8

5 til afsnittets pædagoger. Sygeplejersken har en vigtig rolle i forhold til vejledning omkring lødig kost, idet børn i medikamentel behandling for ADHD ofte får appetitnedsættelse. Der kan være behov for vejledning omkring søvn og hvile samt vejledning i forhold til egenomsorg og selvhjulpenhed, da der også kan være problemstillinger bundet til dette. Der vejledes løbende i forhold til eksekutive (selvregulerende) vanskeligheder, idet børn med ADHD ofte har store vanskeligheder på dette område. Det er vigtigt at både barnet/den unge samt forældre og andre voksne, der har med barnet at gøre i dagligdagen, har viden om disse vanskeligheder, så barnet kan støttes optimalt. En del af sygeplejerskens daglige arbejde kan være udarbejdelse af statusattester til forvaltningen og herigennem formidle barnets/den unges vanskeligheder til et regi, der kan iværksætte yderligere støtteforanstaltninger for familierne. Ledende sygepleje Som sygeplejerske i afsnit D sidder man ofte i en position, hvor man har den første kontakt med forældre, lærere m.m. Dette indebærer typisk beslutningstagen samt koordinering og eventuelt uddelegering af opgaver til andre faggrupper. Som sygeplejerske har man ansvar for at bringe relevante problemstillinger op på konference, deltage i konference og følge op på beslutninger herfra. Sygeplejersken er ansvarlig for dokumentation i EPJ. Udviklende sygepleje I afsnittet er der mulighed for mono- og tværfaglig sparring, hvilket gør os i stand til at reflektere over behandlingen, forholde os til sygeplejen og vores daglige praksis. Som sygeplejestuderende i afsnittet er du mere end velkommen til at byde ind med refleksioner og overvejelser, der kan være med til at udvikle og højne praksis. Vi arbejder kontinuerligt ud fra sygeplejeprocessen: vurdering (med forudgående og kontinuerlig indsamling af data samt analyse af data), planlægning (med løbende justering af mål og handlinger), udførelse og evaluering. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På BUC i Risskov er der tilknyttet en forskningsafdeling, hvor der blandt andet forskes i ADHD og søvn og tidlig opsporing af børn med neuropsykiatriske vanskeligheder. For nyligt har en sygeplejerske fra ADHD-klinikken afsluttet et mindre forskningsprojekt, hvor der blev sat fokus på udeblivelser. Der arbejdes aktuelt videre ud fra projektets konklusioner i forhold til at optimere indsatsen om minimere udeblivelser. Side 5 af 8

6 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende får før start på klinisk undervisning tilsendt velkomstbrev med mødetider og litteraturliste. Der tages udgangspunkt i et ugentligt timetal på 30 timer. I afsnit D arbejdes der kun på hverdage. Det er hensigten at planlægge et forløb for den studerende, hvor denne får mulighed for at få en grundig indføring i afsnittets arbejdsopgaver og derigennem særligt praksiskendskab til børn/unge med diagnosen ADHD. Det tilstræbes at den studerende kan få mulighed for at deltage i de enkelte delelementer af udredningen for herigennem at få et godt kendskab til de diagnostiske kriterier for at stille diagnosen ADHD. Den studerende deltager i medicinkontroller og vejledning af børn/unge, forældre og eventuelt lærere. Der vil være mulighed for deltagelse i OCD- og Tourettekonferencer, men hovedvægten af det kliniske studieforløb vil foregå i ADHD-ambulatoriet samt i ADHD-klinikken. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at afvikle planlægningssamtale, midtvejssamtale og afslutningssamtale. Ligeledes planlægges et seminar ca. midt i forløbet samt en kommunikationsopgave i den sidste halvdel af forløbet. Der planlægges fast vejledning ca. 1 time om ugen ved klinisk vejleder. Det er en forudsætning at den studerende møder velforberedt til dette. Det forventes, at den studerende senest dagen før vejledningen har udarbejdet et skriftligt oplæg til, hvad vejledningen forventes at omhandle samt hvilke teorier, der kan være relevante at inddrage. Det tilstræbes at koble praksiserfaringer og oplevelser til relevant sygeplejeteori. Vejledningen tager endvidere udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan samt tilhørende ugeplaner. Den kliniske vejleder har hovedansvaret for vejledningen, men den daglige sparring og ad hoc vejledning kan varetages af hele afsnittets personale. Forventninger til den studerende Under de kliniske studier i afsnit D vil den studerende møde mange imødekommende og engagerede medarbejdere. Det forventes til gengæld, at den studerende udviser engagement nysgerrighed og indlevelse i forhold til specialet. Vi forventer, at den studerende forholder sig åbent og fordomsfrit såvel i forhold til patienter og pårørende som i forhold til kollegiale sammenhænge. Det kan være en udfordring i psykiatrien, at Side 6 af 8

7 der som oftest ikke kun er én rigtig løsning på problemerne, men at vejene til den optimale behandling og vejene til at opnå en bæredygtig relation til patienterne/familierne kan være mangeartede. Vi håber, at den studerende kan berige os med sine refleksioner over praksis samt gennem undrende spørgsmål og overvejelser. Det forventes, at den studerende tager ansvar for egen læring og er aktivt opsøgende samt møder velforberedt og har sat sig særligt ind i afsnittets speciale. Det er vigtigt at den studerende udviser velvilje i forhold til at arbejde med sig selv samt bevidsthed om egne grænser både personligt og professionelt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i afsnit D hedder Anna Bundgaard. Anna har arbejdet inden for psykiatrien i 18 år og har erfaring inden for voksenpsykiatri, ungdomspsykiatri, socialpsykiatri samt børnepsykiatri. Anna har tidligere fungeret som klinisk vejleder på at andet børnepsykiatrisk afsnit. Anna har en masteruddannelse i Sundhedsantropologi. Annas mailadresse er: annabu@rm.dk Afsnittets adresse: D-Ambulatoriet, BUC Tretommervej 1, indgang Risskov Tlf: Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er sider pr. ECTS-point, svarende til max. 600 sider. Pensumlisten sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Den studerende opgiver selvvalgt litteratur svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Selvvalgt pensum skal indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Selvvalgt pensum må ikke indeholde pensum opgivet i de teoretiske moduler i uddannelsen. Side 7 af 8

8 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve på skal den studerende vise studieaktivitet ved: at udarbejde og ajourføre den individuelle kliniske studieplan at udvise engagement, tage ansvar for egen læring og være opsøgende i forhold til læringsmuligheder at være forberedt til de ugentlige vejledningsdage at udvise forståelse for at sammenstille teoretisk viden og kliniske erfaringer at gennemføre eget og deltage i andre studerendes seminarer at udarbejde fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikation at udvise engagement i skabe kontakt til patienter og pårørende at udvise engagement i at observere, analysere samt komme med bud på relevante løsningsforslag i forhold til de for afsnittet mest almindelige problemstillinger Udarbejdet af: Klinisk vejleder Anna Bundgaard. Undervisningssted: Afsnit D, BUC Risskov, Tretommervej 1, indgang 101, 8240 Risskov. Dato: Juni Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen. Godkendt af juli Side 8 af 8