Sydafrikas slemme dreng og hans hellige afro

Transkript

1

2 INTERVIEW Odidiva i Bret t Baileys bidrag til My World IMAGES festivalen - House of the Holy Afro. En cocktail af shamanistiske ritualer, hip-hop og poesi. Sydafrikas slemme dreng og hans hellige afro Han lever livet på kanten, skyder med skarpt og bærer måske på hemmeligheden om den hellige afro. Kunstnerisk ansvarlig på My World IMAGES, Nina Larissa Bassett, søger bag om myterne, da hun møder teaterinstruktøren Brett Bailey på hans egen festival Infecting the City.

3 Af Nina Larissa Basse t t, kunstnerisk ansvarlig på My World IMAGES Igennem årene har IMAGES-festivalerne udfordre t overfl adiske be tragtninger af verden ved a t pr æ sent ere de t danske publikum for nye t alent er og v æ rker fra andre kunstneriske himmelstrøg. Med My World IMAGES fører vi ambitionen videre og skaber møder på mange planer: Ved a t støt t e nye samarbejdsprojekt er mellem danske og int erna tionale kunstnere, ved a t gøre v æ rkerne tilg æ n- gelige i sammenh æ nge udover g æ ngse kanaler og ved a t udfordre for æ ldede opfa t t elser af regional exoticisme gennem innova tive, funky og stimulerende forestillinger, koncert er, film og udstillinger med kunstnere fra udviklingslande. De t gør vi blandt ande t igennem e t samarbejde med de t int erna tionale t eater Republique, der pr æ sent erer de t eksplosive la t e-night show House of the Holy Afro, der med rå energi, popikoner og imponerende hårops æ tninger peger sk æ lmske fingre af fordommene omkring afrikansk t eater. Be t age t af t anken om en hellig afro beslut t er jeg a t finde ud af mere om manden bag; t eaterinstruktør, drama tiker og kura tor for scenekunst festivalen Infecting the City i Sydafrika, Bre t t Bailey. I vores travle multit askende verden danner vi efterhånden of t e de t først e indtryk af e t nyt menneske over ne t t e t. På de t virtuelle plan bliver Bre t t Bailey beskreve t som en dynamisk, kontroversiel og provokerende scenekunstner sydafrikansk t eaters slemme dreng. Men selv om søgningen er oplysende mangler der noge t. Jeg vil gerne have e t mere indgående, re elt indtryk. Tyve timer, tre flyskif t, en sovemaske, ørepropper og en overdosis kedelig flymad forvandler en københavnsk snestorm til Cape Towns sydende sol. På en larmende motorvej, der er under alvorlig ombygning på grund af de t allest edsn æ rv æ rende VM i fodbold, får jeg mit først e indtryk af Sydafrika. Turen går forbi endeløse r æ kker af bølgeblikskure med begr æ nse t adgang til vand og sanit e t, Crossroads township er hjem for tusinder af mennesker og pr æ ge t af fa t tigdom og vold. De t t e hjert esk æ rende syn erst a t t es af de t majest æ tiske Table Mount ain omgive t af luksuriøse dovne skyer og skaber kontrast er, der understreger, a t jeg er på vej ind i e t land rig på fort æ llinger. Scenen skif t er drama tisk, da Cape Towns bymidt e giver sig til kende pr æ ge t af høje skinnende kontorbygninger, store åbne pladser, cafe-la t t e k æ der og gågader. Alt er mege t behageligt og imødekommende indre t t e t. De t er som a t be tr æ de kulissen til en helt anden sydafrikansk historie end den, der ligger lige bag mig. Dyre indkøbscentre, e t dundrende na t t eliv og den turistvenlige trafi k til for eksempel den berygt ede Robben Island, hvor Nelson Mandela sad f æ ngsle t, er øjensynligt tilre t t elagt for a t skubbe kompleksit e t er i baggrunden og skabe gnidningsløse oplevelser for nogle. De t er afslappende a t strejfe rundt, men gaderne virker påfaldende uigennemtr æ ngelige, n æ st en uvirkelige, som om live t faktisk udfolder sig e t ande t st ed. Cape Town er kosmopolitisk, g æ st fri og virksom, men konsekvenserne af overv æ ldende ure t f æ rdighed siver ind gennem spr æ kkerne i denne imponerende scenogra fi. Rygterne vil vide Denne mods æ tningsfyldt e by er hjemst ed for Bre t t Bailey, der fi k sig e t navn gennem en r æ kke exceptionelle t eaterforestillinger, som åbenlyst spot t er politisk korrekthed og n æ res af kompleksit e t. Cape Towns s æ rpr æ gede mylder giver fornemmelsen af en kunstner, der kan tr æ kke på sine omgivelser og inkorporere de t i sin egen distinkt e form for urban storyt elling. Alle, der, som Bailey, besk æ f tiger med st edsspecifi k kunst, forst år hvordan forskellige rum gemmer på skjult e historier og strukturer, der påvirker vores bev æ gelsesmønstre, vores identit e t og endda vores forestillingsevne. V æ rker som Big Dada: the rise and fall of Idi Amin, Orfeus og Macbe th viser desuden, a t han besidder en fascina tion af magtstrukturer, forf æ ngelighed og de mørkest e sider af den menneskelige na tur. Dog er hans iscenes æ t t elser sp æ kkede med vidunderlige og anarkistiske blandinger af lokale Xhosa-traditioner og balinesiske og indiske ritualer, som elegant blander sig med sam tidige sceniske ud tryk, der stiller mege t re elle politiske spørgsmål. Byen har skildre t sin version af historien, og nu begynder jagt en på den virkelige Bre t t Bailey. Min s æ rdeles solbr æ ndt e n æ se og utilslørede kortl æ sning afslører mig som en kejt e t europ æ er, mens jeg udforsker Baileys festival. De t t e er den tredje Infecting the City, og den har til formål a t fremme udviklingen af st edsspecifi k t eaterproduktion i Sydafrika. Festivalens fl agskib best år af to nye samarbejdsprojekt er, der bringer sydafrikanske kunstnere sammen med st edsspecifi kke kunstnere fra rest en af verden for a t udforske områder i Cape Town og genfort æ lle deres historie gennem nye og innova tive t eater- og danse-forestillinger. Infecting the City er placere t i Cape Towns centrale bankdistrikt og samtlige forestillinger finder st ed inden for gåafst and fra hinanden. Forestillingerne arbejder med a t omforme o entlige pladser og bringe t eatere t ud af eksklusive, institutionelle rammer. Åre ts festivalt ema er Human Rit e (Menneskere t tighed / ritual), og forestillingerne behandler na turligt nok byens koloniale fortid og peger på marginaliserede grupper som gadebørn, sexarbejdere og HIV/AIDS-smit t ede, men udforsker også de t oprindelige Khoifolks historie. Bre t t Baileys n æ rv æ r kan m æ rkes i samtlige programmerede v æ rker, hver forestilling emmer af lyst til a t udfordre eksist erende t eaterformer og ruske i fundament erne ved bogst a- veligt a t iscenes æ t t e politiserede emner i de t o entlige rum. Vild, lidenskabelig og bidende St adig uden fysisk a t kunne opspore manden ender jeg i en samt ale med en livlig britisk dame med røde dreadlocks. Hun viser sig a t v æ re Bre t t Baileys agent. For a t stille min sult efter mere viden om den arbejdsomme instruktør, fort æ ller hun mig om deres først e arbejde sammen: Bre t t og jeg l æ rt e hinanden rigtigt a t kende i Jeg havde beslut t e t mig for e t lave en musikforestilling med kunstnere i Haiti om voodoo. Jeg ville gerne arbejde sammen med en person, der havde en udpr æ ge t visuel æ st e tik, som ville gå til projekt e t uden æ refrygt, men som også besad følsomhed over for emne t. En r æ kke muligheder dukkede op, men kun Bre t t kunne fylde opgaven helt ud. De t result erede i, a t vi brugt e mege t tid sammen i Port-au-Prince. De t var lige omkring de t senest e kup. Vi a oldt prøver, mens oprørerne n æ rmede sig byen. De fl est e af os forsvandt, da de t blev rigtigt slemt, men vendt e tilbage senere, da de t igen blev fredeligt. Bre t t, derimod, fi k ikke plads på de t sidst e fly ud af Haiti og tilbragt e kuppe t på Olofsson Hot el i bymidt en sammen med en samling int erna tionale journalist er. Jeg har altid haf t indtryk af, a t han faktisk gerne ville misse de t fly, a t han ønskede a t v æ re tilst ede og opleve tingene t æ t på. Jeg var bange på hans vegne og fuld af respekt for hans mod og fandenivoldskhed. Han tr æ der der, hvor andre ikke tør tr æ de, og de t fører ham de mest utrolige st eder hen både i live t og i kunst en. Han er vild,

4 lidenskabelig, bidende. Vi løb som børn gennem Port au Princes gader, købt e voodoo-kitsch på markede t, hang ud med bandit t er og lavede fotoopt agelser på st eder med bev æ bnede vagt er. Alle str æ ber mod a t leve live t til fulde hver enest e dag Bre t t er den enest e, jeg kender, som virkelig gør de t! Byen, kunsten og fort ællingerne En ung sydafrikansk kunstner forsøger a t give mig en dybere indsigt ved a t fort æ lle, hvordan de t er a t arbejde sammen med Bre t t Bailey. Lidt genert indrømmer han, a t han faktisk godt ville arbejde for ham gra tis, fordi samarbejde t er så tilfredsstillende. Da jeg begyndt e a t arbejde med Bre t t, blev jeg virkelig imponere t over den frihed, jeg fi k som samarbejdspartner. Han forstod og respekt erede mit arbejde, og de t gav mig mod til a t bev æ ge mig ud i masser af uopdagede t erritorier En gang ankom jeg lidt før tiden til en af Orfeus-forestillingerne, fordi jeg ville tjekke den lyd, jeg havde lave t. Bre t t var travlt opt age t af a t introducere nogle unge skuespillere i a t skide ved siden af stien, som publikum ville følge sammen med Orfeus ind i underverdenen. Lugt en var en v æ sentlig del af oplevelsen på de t t e st ed. Jeg respekt erer virkelig denne tilgang til en produktion: At skabe hele showe ts univers og indhylle publikum i en multisensorisk oplevelse. Byen, kunst en og fort æ llingerne skaber indtryk af en overmenneskelig kunstner, der frygtløst kast er sig ud i kampzoner, opdrager skuespillere til a t skide for kunst en, ind æ dt forsvarer kunst i de t o entlige rum og som nødvendigvis må have e t k æ mpe søvnunderskud. Er de t den virkelige Bre t t Bailey? T æ nksomt går jeg hen for a t nå n æ st e forestilling, og dér ser jeg en lille mand bag mørke briller, der tilbagel æ ne t på gr æ sse t følger aktivit e t erne med e t ubest emmeligt smil. Han be tragt er int enst hver de t alje, n æ st en som om han orkestrerer alt omkring sig: Forestillingen, publikum, trafi kken, endda de hjemløse, som hviler i parken bag os, inden na t t en falder på. De t går op for mig, a t de t her må v æ re Bre t t Bailey. Jeg ryst er de heftige billeder ud af hovede t og prøver a t fokusere på manden med den lille ha t og de rastløse fødder. Uden omsvøb spørger jeg, hvad der inspirerer ham og kompagnie t Third World Bunfight. Han svarer prompt e: De t a æ nger mege t af v æ rke t. De t kan v æ re de postkoloniale mods æ tninger i Afrika både politisk, socialt, kunstnerisk, historisk eller mere specifi kt post apartheid-kompleksit e t erne i Sydafrika. Sammenstød mellem verdensbilleder og ideologier. De t irra tionelle; de t spirituelle; de t forstyrrende; min manglede tiltro til autorit e t er. Farve; musik; kitsch; menneskelige følelser; ritualer og ceremonier; vold. Den synlige verden og den hemmelige verden. Mine fant asier Teater afslører det, som findes Third World Bunfight er e t brandnavn, som jeg bruger til mine v æ rker. Jeg kan ikke rigtigt sige, a t de t findes en overordne t mission for de t. Jeg er en kunstner, som laver forestillinger som reaktion på en fort æ lling eller en situa tion, der opt ager mig som regel findes baggrunden i de ovenn æ vnt e element er, som jeg også gerne leger med. Jeg behandler e t emne på lignende måde som en dybdeborende journalist og bruger mange måneder på research. Derefter former jeg mine opdagelser om til billeder, sange, fort æ llinger, sekvenser og mods æ tninger. Jeg er bevågen overfor samtidens politiske spil i verdenen, som omgiver os. Jeg ser på magtfulde mennesker, virksomheder og fraktioner, der bek æ m- per hinanden for a t opnå magt, og i samme åndedrag knuser folk med deres kampe. De kontrollerer medierne, historien, religionen, forbrugerismen, re tssagerne og så videre for a t fremme deres sag. Jeg be tragt er verden og prøver a t få øje på de t, som er under overfl aden. Min kunst afspejler de t, jeg ser. Er de t min mission? Måske er de t bare min overbevisning? Politisk engagement i t eatere t kan be tragt es som instrument elt eller dogma tisk, men til trods for de t, lader de t til, a t fl ere og fl ere kunstnere engagerer sig i samfundsm æ ssige spørgsmål. Hvorfor tror du, de t er vigtigt a t v æ re politisk inden for kunst? Som sagt er jeg en mege t politisk person. Jeg anskuer verden politisk så vel som mytisk, voyeuristisk mm. Der er så mege t ulighed i Sydafrika, der er grådighed, kriminalit e t og smert e Jeg m æ rker de t hele. Jeg kan ikke dist ancere mig selv eller mit arbejde fra de ting. Jeg spørger ind til de t, jeg undersøger og udforsker og opdager de hemmeligheder, som er bleve t feje t ind under gulvt æ p- pe t, de forstummende, og skønheden og de ting der funkler. For mig er de t politisk a t prøve a t forst å og artikulere de t jeg finder, og derefter a t vise de t til folk uden kompromisser. Som kurator på Infecting the City er dagsordenen den samme: Jeg beder kunstnere om a t undersøge vores samfund og pr æ sent ere deres opdagelser på o entlige st eder i byen, hvor alle har mulighed for a t engagere sig. Jeg ikke sikker på, a t kunst / t eater aktivt kan forandre samfunde t, men de t kan afsløre dé t som findes, de t som vi ellers overser, i e t sprog, der giver os mulighed for a t få nye og dybere perspe k tiver på vores virkelighed. Når vi t aler om dybere perspektiver: House of the Holy Afro kommer til a t spille på Republique i København under My World IMAGES. Men hvad er en hellig afro? En afro er en frisure, som is æ r var popul æ r blandt sort e mennesker i 70erne Stort Hår. Der findes ikke nogen hellig afro de t er bare en tit el. Musikken er house musik. Vi benyt t er også gospelmusik, vilde udtryk og stikker til krist endommens overdrevne synkre tisme i Afrika. Der er int e t dybere i showe ts tit el. De t er bare pop. Hmmm. Fast beslut t e t på, a t der må findes skjult e lag i forestillingen, forts æ t t er jeg: Okay, The Holy Afro er pop, og showe t er også bleve t beskreve t som afro kitsch. Hvad be tyder de t? Overflod. Ekstravagance. Camp. Langt ude. Overdreve t Jeg formoder, a t afro kitsch be tyder alt dé t på afrikansk manér. V æ rke t er mege t forskelligt fra de andre ting, jeg laver, de t er ikke rigtig politisk, selvom de t uden omsvøb giver fingeren til de t arvelige, kvalmende Real African -underholdningsshows, der turnerer rundt i verden som Afrika Afrika og African Footprint. Afrika som underholdning Jeg tror, a t mange i vest en holder af a t se en rense t, tryg, ren version af Afrika fremstille t i t eatre t og som underholdning. Et billede som er i samklang med de postkort folk køber, når de tr æ der ud af deres airconditionhot eller på deres Great African Holiday. De oplever to versioner af Afrika: Den skinnende, høflige turistver-

5 sion, og den version der hedder krig / fa t tigdom /AIDS / sult udpensle t af medierne. House of the Holy Afro er hverken int eressere t i den ene eller den anden version. Afrika er en stor sydende smelt edigel, hvor udviklingslandenes levninger religioner, ideologier, forbrugsvarer, kulturelt spild smelt er sammen med A frikas kolonialt opbrudt e fragment eringer og mut erer til fosforescerende nye former, faconer og lyde. Alt de t tr æ kker Afro på. Kompromisløst. Du re fl ekterer tydeligvis over rela tioner mellem udviklingslande og udviklede lande og har desuden arbejde t mange st eder i hele verden. Er de t din opfa t t else, a t europ æ ere har s æ rlige forventninger til kunst fra Afrika? Jeg bryder mig ikke om a t generalisere om europ æ ere: Lande er forskellige fra hinanden, og inden for landene er der mange forskellige subkulturer og markeder. Der er en udpr æ ge t smag for de t simple, eksotiske afrikanske st ads men måske er smagen efter de t eksotiske n æ rmere be t egne t e t menneskeligt tr æ k. Jeg oplever of t e, a t der findes formanende måder a t reagere på afrikansk kunst på, for eksempel a t dårlige v æ rker udelukkende bliver rost, fordi de er afrikanske. Og fordi der eksist erer e t europ æ isk marked, der dyrker de t overfl a- diske, fod-trampende bras, så findes der afrikanske kunstnere, som laver produkt e t for a t tjene penge og få omtale. Jeg kan ikke forestille mig, a t der findes e t stort marked for afrikanske v æ rker, der stiller sig voldsomt kritisk over for europ æ iske v æ rdier, neokolonialisme med mere. Min nye forestilling Exhibit A kommer til a t afsøge de t t e område. Der findes v æ rker, jeg laver herhjemme, som jeg aldrig ville pr æ sent ere i Europa. Kont ekst en er for forskellig. Europ æ erne har ingen chance for a t a fl æ se koderne, og uden for kont ekst bliver ting mistolkede. Når jeg laver e t v æ rk specifi kt til e t lokalt publikum, handler de t mege t om den indre helligdom i den verden, vi deler som sydafrikanere. Exhibit A laver jeg specielt til e t europ æ isk publikum for a t give dem indsigt i, hvordan vi som sydafrikanere ser på jer. Andre v æ rker Orfeus, House of the Holy Afro er mere universelle og kan vises begge st eder. Politisk korrekthed rager mig en er Hvad er de t så Third World Bunfight kan fort æ lle europ æ erne om sam tidens A frika? Jeg oplever ikke, a t vi hverken har ansvar for eller til opgave a t fort æ lle europ æ erne om de t samtidige Afrika. Måske er de t en af de forventninger, europ æ ere har til de afrikanske v æ rker, vi t alt e om tidligere, som om t eater fra Afrika er e t slags Na tional Geographic-studie, der skal give kulturel indsigt i den mystiske, afrikanske verden. Når e t europ æ isk t eaterkompagni kommer til Sydafrika, så kommer de ikke for a t fort æ lle os om samtidens Europa. De kommer som individuelle kunstnere, der tumler med den menneskelige tilst and i best emt e omgivelser. Så muligvis kunne europ æ ere l æ re de t af os, hvis de er i st and til de t, a t afrikanere også er mennesker, der tumler med den menneskelige tilst and under best emt e sociale / historiske / miljøm æ ssige omst æ ndigheder Er der mange kunstnere i Sydafrika, der deler dine holdninger? Jeg har altid bare gåe t mine egne veje. Jeg kan producere min egne ting i Sydafrika, selvom de t ikke er le t a t ska e penge til a t finansieringen. Hvad be tyder de t a t gå mine egne veje? De t be tyder, a t jeg er ligeglad med a t tr æ kke fulde huse, for jeg vil ikke gå på kompromis med, hvad jeg siger, eller forsøge a t sige de t med en kommerciel vinkel. Jeg kritiserer dem, jeg mener er forkert på den og fordi jeg gør de t, bliver mit arbejde kaldt for antihvidt og antisort på samme tid?! Politisk korrekthed rager mig Jeg havde engang en l æ rer, som rådede mig til aldrig a t censurere mig selv som kunstner, og til altid a t følge mit instinkt. De t prøver jeg a t holde fast i. Hvis jeg føler behov for a t udtrykke noge t som kunstner, så gør jeg de t. Jeg tror på mig selv. Jeg tror, a t vi kan l æ re mere om vores verden gennem former for kunstnerisk arbejde, end fra dem der forsøger a t indordne sig under akademikerne eller politikerne. Sådan slut t er vores samtale. Bre t t Bailey skynder sig videre for a t nå den n æ st e forestilling, håndt ere en krise eller skabe noge t helt ny t. Jeg slipper ham og l æ ner mig tilbage på en b æ nk, mens jeg be tragt er nogle dansere, der rituelt renser e t krigsmindesm æ rke, som har undladt a t h æ dre nogle af de sort e eller brune folk, som døde i de koloniale krige. Ne top i de t t e øjeblik lander jeg i Cape Town for alvor, uden følgeskab af harpeklang eller hellige afroer, men med en stille, le t t e t oplevelse af, a t de t aut entiske er lige foran mig og sikkert altid har v æ re t der. At de t eksist erer i oprigtige kunstneriske oplevelser, i kunstnere der konst ant re fl ekt erer over deres omgivelser, i t alent e t for a t inkorporere nye indtryk og evnen til a t droppe for æ ldede ide er uden a t klamre sig til na tional nost algi. De t findes i evnen til a t spørge og til a t ly t t e. Med samme gl æ de genkender jeg ne top disse kvalit e t er hos rigtig mange af de kunstnere, der for tiden arbejder hårdt for a t gøre My World IMAGES til mege t mere end en festival. Sydafrikas skarpeste instruktør, Wunderkind, Sydafrikansk teaters slemme dreng. Det er bare nogle af de etiketter, der er blevet hæfter på instruktør-dramatikeren Brett Bailey. Manden bag Third World Bunfight skiftevis anklages for at besudle kulturens hellige køer og hyldes som en banebrydende visionær kunstner, der baner vejen for et nyt sydafrikansk teater - et teater, der kan imødekomme de komplekse sammenstød mellem tro, tradition, forhåbninger og fantasi, der præger landet. Forestillingen Zombia fra 1996 var en eksplosion på den sydafrikanske teaterscene med sin flygtige, dramatiske blanding af ritual og skuespil. Siden har Third World Bunfight og Bailey opbygget et ry, der forbinder tilsyneladende lethed og selvtillid med kunstnerisk risikovillighed. Third World Bunfight er globalt ekstrem-teater og adrenalin-pumpende provokation, der ud over hjemlandet har udspillet sig i Indien, Bali, Europa, Uganda, Zimbabwe og Haiti. Bebe Lueki (Orfeus) & Ndumi Zweni (Eurodike) i Bret t Baileys ops æ tning af klassikeren. Pressefoto

6