Randers Kommune. Ydelseskatalog. Fra beskyttet til støttet

Transkript

1 Ydelseskatalog Fra beskyttet til støttet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Temaer pejlemærker i ydelseskataloget Snitflader til andre forvaltninger og til regionen Indsatsen for børn og unge Snitflader til regionen Støtte i hjemmet - botilbud og matrikelløs bostøtteindsats Principper Ydelsestyper på botilbud og bostøtteområdet Regionale tilbud samt tilbud i andre kommuner Skæve boliger Døgntilbud for ældre Døgntilbud for unge Startboliger Bofællesskab for Asperger og ADD-målgrupperne Støttecentre uden døgndækning Aflastningspladser Bostøtte Nattevagtfunktion - Flyvende nattevagt, telefon- og webvideokontakt Flyverbostøtte Støtte- og kontaktpersonsordning (SKP) Case manager Koordinerende kontaktperson Aktivitets- og samværstilbud Principper Ydelsestyper Rehabiliteringskurser Matrikelløs aktivitetstilbud Væresteder Frivillige følgesvende Netværksfamilier til psykisk syge Job og uddannelse Principper Unge under 30 år på kontanthjælp Udviklingsperspektiver

3 4.2.2 Støtte til unge før og under uddannelsesforløb Garantiskolen Borgere over 30 år - udviklingsperspektiver Borgere over 30 på kontanthjælp Borgere med en førtidspension Interne beskæftigelsestilbud Eksterne job med løntilskud kompetenceudvikling og videndeling mellem jobcenteret og socialafdelingen Dobbeltdiagnose Indsats Kurser i håndtering af dobbeltdiagnoser Øget koordinering omkring borgere med dobbeltdiagnoser

4 1 Indledning Ydelseskataloget er en del af en samlet psykiatriplan, der består af et strategigrundlag, et ydelseskatalog samt et forslag til organisering (som udarbejdes i efterfølgende fase). Strategigrundlagets vision, mission, værdier og de bærende principper udgør fundamentet for det videre arbejde med ydelseskataloget - og der er en rød tråd fra disse tanker til, hvordan tilbuddene i forlængelse af dette skal indrettes i praksis. Eksempelvis bærer ydelseskataloget stærkt præg af det bærende princip omkring recovery og rehabilitering. Formålet med ydelseskataloget er altså at give et overblik over, hvilke typer af ydelser, indsatser og tilbud socialpsykiatriområdet råder over. ydelseskataloget er ikke tiltænkt som et udtømmende dokument, som i detaljer gennemgår enkeltydelser på samtlige tilbud i socialpsykiatrien, men som en overordnet oversigt eller tilbudsvifte som understreger den fælles retning, som fremtidens socialpsykiatri i Randers Kommune skal bevæge sig i. Ydelsestyperne er beskrevet overordnet ud fra formål, overordnet indhold samt målgruppe. Ydelsestyperne er ikke knyttet op på fysiske tilbud, ligeledes er den nærmere organisering ikke beskrevet. Det sker i næste fase organiseringsfasen. Ydelseskataloget er skrevet på baggrund af de idéer og tanker til ydelser, tilbud og aktiviteter på socialpsykiatriområdet, som deltagere i processen omkring udarbejdelsen af psykiatriplan 2012 er kommet med. Idéerne er efterfølgende blevet nærmere bearbejdet i en række ad hoc-arbejdsgrupper. Konsekvenserne for borgerne i forhold til udvikling af nye ydelser og tilbud på det socialpsykiatriske område skal overordnet set være nedenstående udviklingsretning. at brugerne i langt højere grad kommer sig - ud fra den grundlæggende tankegang, at man kan udvikle sig i positiv retning eller blive helt rask efter en psykisk sygdom at brugerne i højere grad bliver en integreret del af samfundet at tilbuddene bliver mere tilpasset til den enkelte borger og bliver mere fleksible og dynamiske Ydelseskataloget er således et udtryk for, at der vil komme til at ske en omprioritering af området, hvor nogle eksisterende tilbud nedtones, mens andre udvikles eller udvides. Endelig vil der naturligvis også være en række ydelser og tilbud, som vil fortsætte i mere eller mindre uændret form. Ydelseskataloget er bygget op om fire overordnede indsats-/ydelsesområder: Botilbud og Matrikelløs bostøtteindsats Aktivitets- og samværstilbud Job og uddannelse Dobbeltdiagnoseindsatsen I ydelseskataloget vil der ligeledes blive gjort rede for nogle snitflader til børn og unge indsatsen samt til regionspsykiatrien i forbindelse med behandling for post traumatisk stress syndrom. 4

5 Ydelserne og indsatsen i regi af Randers Kommune, der skitseres i ydelseskataloget, er oprettet i henhold til serviceloven og sundhedsloven med snitflader til beskæftigelseslovgivningen. De ydelser og tilbud, som præsenteres i ydelseskataloget er målrettet borgere med psykisk sårbarhed. Psykisk sårbarhed spænder fra borgere med psykisk sårbarhed af let eller middel karakter til personer med vidtgående funktionsnedsættelser pga. sindslidelsen. Herudover indgår sindslidende borgere med misbrugsproblematikker (dobbeltdiagnosticerede) og personer med udviklingsforstyrrelser også i målgruppen. Der er ligeledes snitflader i ydelserne til socialt udsatte borgere. Se mere detaljeret beskrivelse af målgruppen i strategigrundlaget. 1.1 Temaer pejlemærker i ydelseskataloget Ydelseskataloget tager udgangspunkt i følgende pejlemærker, der går på tværs af de enkelte indsatsområder. Dynamisk perspektiv for indsatsen Formålet med ydelserne og indsatsen på socialområdet skal altid være at understøtte borgerens personlige recovery-proces. Der skal således mere fokus på midlertidige og fleksible tilbud med henblik på - via psykosocial rehabilitering - at understøtte at borgeren kommer sig. Visitation med fokus på forventningsafstemning Visitationen vil fremadrettet være udgangspunktet for en forventningsafstemning mellem borgere og socialområdet, om at borgeren modtager ydelsen ud fra princippet om recovery og psykosocial rehabilitering. Det skal således gøres klart for borgeren, at det at modtage støtte i et tilbud medfører en positiv forventning om medvirken samt en forventning om, at man som borger er motiveret for at indgå i et samarbejde omkring personlig udvikling. På det individuelle plan vil handleplanen være udgangspunktet for at sikre det dynamiske perspektiv. Handleplanen er netop et dialogværktøj mellem borgeren og sagsbehandleren ift. en forventningsafstemning af det overordnede langsigtede formål med indsats, samt hvilke indsatser, der skal igangsætte på kort sigt for at nå målet. Tilknytning til samfundet Som en konsekvens af, at der arbejdes recovery-orienteret og rehabiliterende målrettes ydelserne efter, at give borgeren den fornødne hjælp til, at kunne navigere i og benytte sig af tilbud i samfundet - gerne i samarbejde med foreningslivet, idrætsklubber, erhvervsliv m.v.- fremfor, at forblive i tilbud målrettet psykisk sårbare borgere. Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsen for sundhedsfremme og forebyggelse blandt psykisk sårbare vil i de kommende tre år tage udgangspunkt i projekt Sundere liv i socialpsykiatrien. Formålet med projektet er at fremme sundheden og forbygge udvikling af nye kroniske livsstilsbetingede sygdomme blandt psykisk syge i socialpsykiatriske tilbud. Der iværksættes følgende på tværs af 5

6 psykiatriområdet. Personalekurser, som støtter personalet i at gennemføre forandringer i organisationen, der gør det nemt at leve sundt. En livsstilsvejlederuddannelse for medarbejderne. En uddannelse til sundhedsvejleder for psykiatribrugere Forebyggelse via oplysning Randers Kommune ønsker at støtte en forebyggende indsats. Det er det væsentligt, at der generelt er et bredt kendskab blandt folkeskoler, ungdomsskoler, virksomheder, jobcentre til, hvad det vil sige at leve med en psykisk sygdom vil være med til at gøre det lettere for den enkelte borger med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Forebyggelse i form af information og oplysning om psykisk sygdom er en ydelse, som typisk tilbydes i regionsregi eller af interesseorganisationer inden for området. Målet er at undgå diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Helhedsorienteret indsats - Case management (Koordinerende kontaktperson) I strategigrundlaget er Helhedssyn et af de bærende principper. Socialpsykiatrien vil fortsat arbejde med case management. Case Management er en metode til, at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere. Den enkelte borger tilknyttes en koordinerende kontaktperson (case manager), hvis opgave er, med udgangspunkt i en udredning af borgerens problemer og behov at skabe overblik og sammenhæng i de tilbud borgeren modtager. Den koordinerende kontaktpersons rolle er løbende, at have kontakt med borgeren og støtte denne i kontakten til øvrige tilbud, samt støtte- og behandlingstilbud. I indsatsen vil der være fokus på, at udvikle og styrke borgerens kompetencer, så han eller hun på sigt kan blive i stand til at klare sig selv. Case manager metoden kan også tilbydes i en mere intensiv form til målgruppen af borgere med særlig komplekse problemer. Det kan være eksempelvis psykisk syge stofmisbrugere eller hjemløse. Pårørendesamarbejde Randers kommune tilstræber et godt og konstruktivt pårørendesamarbejde med udgangspunkt i den psykisk sårbare borgeres integritet og ønsker til pårørendesamarbejde. I det daglige kan tilbuddenes medarbejdere yde løbende vejledning til pårørende. Herudover har Randers Kommune et tæt samarbejde med SIND omkring pårørenderådgivning, der yder både individuel og gruppebaseret pårørenderådgivning. Randers Kommune støtter SINDs arbejde med pårørende gennem midler for frivilligt socialt arbejde. Fokus på hvilke indsatser der virker for hvem Formålet med indsatsen på det socialpsykiatriske område er at hjælpe borgere, der har behov for det. Udgangspunktet for ydelserne i dette ydelseskatalog er, at de skal understøtte de overordnede mission, visioner, værdier og bærende principper i strategigrundlaget. Der arbejdes ud fra en erfaringsbaseret tilgang, hvor indsatsen løbende tilpasses ud fra hvad vi erfarer, der virker. Dette vurderes i nogle tilfælde ud fra Randers Kommunes 6

7 egne erfaringer med tilbuddene. I andre tilfælde trækkes der på erfaringer fra andre kommuner. Endelig er Randers kommune også med i et samarbejde, hvor indsatsen og virkningen af indsatsen i forhold til den enkelte borger måles med det formål at klarlægge, hvilke indsatser virker for hvem (det sociale indikatorprojekt). Alt i alt tager de tilbud og ydelser, som skitseres i ydelseskataloget, afsæt i Randers Kommunes egne erfaringer med, hvad der virker, samt erfaringsudveksling med andre kommuner. Endvidere trækker ydelsestyperne på nationale erfaringsbaserede studier samt på forskningsbaserede principper om rehabilitering og recovery. 1.2 Snitflader til andre forvaltninger og til regionen Indsatsen for børn og unge I forhold til en række tilbud og ydelser på socialpsykiatriområdet er der snitflader imellem socialområdet og Børn og skoleområdet. I det følgende afsnit gives et overblik: Børn af psykisk syge forældre Familiehuset i Randers Kommune tilbyder børn og unge af en forælder med almenpsykiatriske problemer at deltage i samtalegrupper. Målgruppen er børn og unge i alderen 8-17 år. Både forældre, lærer, pædagoger, socialrådgivere osv. Kan henvise børn og unge til samtalegrupperne. Deltagelse i samtalegrupper afhænger af en individuel vurdering af barnets/den unges og forældrenes behov og motivation for, at barnet/den unge deltager i en samtalegruppe. Formålet med samtalegrupperne er at give børnene/de unge øgede muligheder for at mestre givne livsvilkår. Det sker bl.a. ved at skabe et frirum, hvor børnene/de unge har det rart, give tryghed her og nu, men også at give en oplevelse af, at andre er i samme situation (genkendelighed/genklang). På længere sigt har samtalegrupperne til hensigt bl.a. at forebygge isolation, øge bevidsthed om egne tanker, følelser og behov og ikke mindst gøre børnene/de unge bedre til at bede om hjælp. I samtalegrupperne kan også indgå aktiviteter ud af huset. Børn og unge psykisk syge Børn og unge udviklingsforstyrrede er en del af socialafdelingens målgruppe. Psykisk sårbare børn og unge er en relativ lille gruppe, idet psykisk sårbarhed oftest først udvikles i voksenlivet. Indsatsen for hovedparten af unge psykisk syge ydes som udgangspunkt af familieafdelingen, støttefunktioner i folkeskolen samt PPR. For en lille gruppe af særligt unge med skizofreni er der indgået en tæt samarbejdsaftale mellem socialafdelingen og børn og skole afdelingen. Det handler primært om en lille gruppe af unge i alderen år med skizofreni, som er: 7

8 psykiatrisk diagnosticerede unge, hvor funktionsevnen er beskrevet som så nedsat, at socialafdelingen vurderer, den unge kan benytte de tilbud, som myndighedsafdelingen råder over. Når den unge visiteres, vurderer myndighedsafdelingen, hvordan der skal sættes ind i forhold til den primære indsats Snitflader til regionen Psykisk sårbare borgere kan, afhængig af deres diagnose og funktionsevne modtage støtte og behandling enten fra socialpsykiatrien eller behandlingspsykiatrien. Nogle borgere vil have behov for støtte fra begge instanser, mens andre kun vil have behov fra én af de to instanser. Som eksempel på et behandlingstilbud, der er organiseret i regionen, og hvor der sjældent er snitflader til socialpsykiatrien, er behandling af borgere PTSD (post traumatisk stress syndrom). Traumatiserede flygtninge og patienter med kulturelle barrierer, der vanskeliggør behandling samt hjemvendte soldater kan gennemgå et intensivt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien. Omvendt forholder det sig med borgere med dobbeltdiagnoser, altså borgere der både har en diagnose og et misbrug. Her er der et behov for et tæt samarbejde mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Ydelserne i forhold til denne gruppe er beskrevet i ydelseskatalogets afsnit 5. 8

9 2 Støtte i hjemmet - botilbud og matrikelløs bostøtteindsats 2.1 Principper Diskussionerne på stormødet og den efterfølgende behandling af idéerne i arbejdsgrupperne, har blandt andet givet udtryk for, at følgende elementer er særligt vigtige på boområdet. Der skal være mulighed for borgerne at flytte sig mellem botilbuddene Der skal være positive forventninger til borgerne (gensidig forventning om udvikling) Der skal være aktiviteter Der skal være noget, at være fælles om Der skal være klar aftale om, hvordan støtten skal gives ved omstilling Aktivitetstilbuddene skal ses, som en del af løsningen, også på boområdet Der skal være akutfunktioner, hvis tilbuddene ellers skal tilpasses den enkeltes behov kontinuerligt Fokus på botilbudsområdet vil således være, at indsatsen i højere grad skal være med til at understøtte rehabiliteringstankegangen. Størstedelen af botilbuddene på boområdet skal være af midlertidig karakter med henblik på, at støtte borgerne i deres recoveryproces, så de bliver i stand til at gå fra botilbud til, at kunne evne at bo i egen bolig. Det er derfor afgørende, at borgeren allerede ved visitationen er klar over, at der er en forventning ved indflytningen om, at der arbejdes med, at man flytter ud i helt egen bolig. Bostøtten skal ligeledes have midlertidig karakter med henblik på, via rehabiliterende træningstilbud, at gøre borgeren uafhængig af bostøtte. For at fremme, at borgerne kan flytte sig fra botilbud til eget hjem, skal der tænkes i en mere fleksibel indretning af personaleressourcerne i socialpsykiatrien. Frem for fast normering på de enkelte tilbud skal der i stedet fokuseres mere på borgernes behov. Flere botilbud vil fremadrettet arbejde ud fra en tidsbegrænset udviklingsplan, hvor formålet er, at der fra indflytningsstart og under hele opholdet er et kontinuerligt fokus på, at give borgeren de nødvendige redskaber til at kunne flytte i en mindre indgribende boform. Dette sker frem for alt for at understøtte borgerens udvikling og recovery-proces, men ligeledes for at understøtte ønsket om at flere borgere flytter ud af tilbuddene igen. Tildelingen af bostøtte bliver fremover mere fleksibel. For det første i form af indførelse af gruppebaseret bostøtte som supplement til, og i nogle tilfælde som erstatning for, individuel bostøtte. For det andet ved, at borgeren i forbindelse med afslutningen af et støtteforløb får mulighed for at få tildelt et klippekort til bostøtteordningen. Klippekortet gives for at sikre, at borgeren i en afsluttende periode har mulighed for et begrænset antal bostøttetimer uden en revisitering. 9

10 Det giver således tryghed for borgeren at vide, at man via klippekortsordningen får tid til at vænne sig fra at have en bostøtte 1. Det rehabiliterende perspektiv betyder et opgør med den tidligere tilgang og praksis ift. tildeling af botilbud. Tidligere er botilbud tildelt borgeren ud fra et princip og et ønske om, at det var af permanent karakter. Hertil kommer, at borgeren bor i eget lejemål under henvisning til reglerne i almenboligloven. Dette udfordrer ønsket om rehabiliteringstiltag ift. udflytning ved en faglig vurdering om, at vedkommende profiterer af, at flytte i egen bolig. Fremadrettet vil denne udfordring blive løst, dels ved bedre forventningsafstemning, dels ved i højere grad, at anvende periodebestemte og midlertidige lejemål. Endelig kan formålet også opnås ved, at tilpasse støtten til den enkeltes behov, uafhængig af boligformen. 2.2 Ydelsestyper på botilbud og bostøtteområdet Fremadrettet består tilbudsviften i socialpsykiatrien af følgende botilbud. Tilbud i regi af regionale sociale botilbud samt i andre kommuner. Skæve boliger Døgntilbud for ældre, Døgntilbud for unge Startboliger Støttecenter for Asperger og ADD-målgruppen Støttecentre uden døgndækning Aflastning Bostøtte o Øget brug af gruppebaseret bostøtte i kombination med individuel bostøtte o Øget anvendelse af IT-hjælpemidler i bostøttearbejdet o Fokus på rehabiliterende træning o Opbakning til inkluderende ud-af-huset/hjemmet aktiviteter o En god start -ungdomsstøtte Nattevagtfunktion Flyverbostøtte SKP-ordning (Støtte- og kontaktpersons-ordning) Case manager (Koordinerende kontaktperson) I det følgende vil tilbuddene på boområdet blive gennemgået, hvor viften spænder fra tilbud til borgere med svære sindslidelser til psykisk sårbare borgere. 1 Ordningen har fungeret med succes i forbindelse med Familieteamets indsats i relation til familier, som tidligere har modtaget individuel eller gruppevejledning, hvor det vurderes, at støtten kan fortsættes reduceret til ikke faste besøg. Klippekortet har her været en form for livline før endelig afslutning af et forløb. I visitationssammenhæng har man kunne give en rammebevilling på op til 10 timer, svarende til 10 klip, bevilget over en periode på ½ år. Ubrugte klip efter bevillings udløb bortfalder. 10

11 2.2.1 Regionale tilbud samt tilbud i andre kommuner Randers Kommune køber, efter behov, årligt et antal botilbud hos regionen, samt i andre kommuner. Igennem de seneste år, har Randers Kommune haft større mulighed for selv, at have tilbud til borgere med mere indgribende forstyrrelser. Dette har den fordel, at borgerne kan blive boende, hvor de har deres omgangskreds og familie og det har også været et udtalt ønske, fra borgernes side. Denne udvikling vil forsætte i årene fremover De regionale tilbud Randers Kommune benytter sig af omfatter følgende tilbud. Døgntilbud for unge psykiatribrugere / Døgntilbud for unge udviklingsforstyrrede Randers Kommunes krav til ydelserne på tilbuddene er, at de skal omfatte uddannelse i, som borger, at kunne bo selv. Der skal være fokus på rehabiliteringsindsatsen. Når der er tale om rehabilitering, skal der være et væsentligt indhold vedrørende psykoedukation og ADL (Almindelig Daglig Levevis). Endvidere skal der være fællesaktiviteter, der kan styrke den sociale træning samt fællesaktiviteter, der kan styrke træning i brug af normalområdet. Endelig skal der være fokus på sundhedsarbejde sundhedsfremme og forebyggelse. Når Randers kommune ikke selv driver disse tilbud er det vigtigt, at der er en tæt opfølgning af den enkelte borgers udvikling, fra myndighedsside. Døgntilbud for kronisk syge eller speciel sygdom på psykiatriområdet Randers Kommunes krav til ydelserne på tilbuddet er, at der skal arbejdes mod større egen indsats og mod større deltagelse i aktiviteter. Arbejdet skal ligeledes gå i retning mod mindre indgribende boform. Der skal løbende være tæt opfølgning, for at se på udviklingsmuligheder. I forhold til mere konkrete ydelser bør tilbuddet indeholde eksempelvis fællesspisning (åbent tilbud) samt fællesaktiviteter, der tilrettelægges i samarbejde med brugerne. Der skal være individuel støtte til deltagelse i aktiviteter samt fællesaktiviteter, der kan styrke træning i brug af det omkringliggende samfund. Endelig skal der være fokus på sundhedsarbejde sundhedsfremme og forebyggelse. Når Randers kommune ikke selv driver disse tilbud er det vigtigt, at der er en tæt opfølgning af den enkelte borgers udvikling, fra myndighedsside. Tilbud i andre kommuner Der er tale om de samme udviklingsmuligheder og positive forventninger, som ved de regionale tilbud. Der skal løbende være en tæt opfølgning på sagerne. Det er vigtigt, at det er Randers Kommunes serviceniveau, der genspejles i ydelserne, som beskrevet i lovgivningen. 11

12 2.2.2 Skæve boliger Til borgere med særlige sociale og psykiske problemer, der har vanskeligt ved at tilpasse sig de betingelser, der gælder i almennyttige boligforeninger, har Randers Kommune etableret de såkaldte skæve boliger. Der er tale om et omsorgsrettet tilbud. Målgruppen er personer, der af forskellige årsager har svært ved at bo tæt på andre. Som hovedregel er det borgere, der ud over at være psykisk sårbare også har et misbrug. Der er tale om borgere med behov for social støtte i hverdagen for at være i stand til at opretholde boligen. Målgruppen indeholder således især personer med dobbeltdiagnoseproblematikker. Som sagt, er der tale om borgere, som af den ene eller anden grund har mistet deres egen bolig, hvorfor Randers Kommune har dette tilbud ud fra tankegangen om Housing First. Formålet med Housing First tilgangen er, så tidligt som muligt at stabilisere boligsituationen kombineret med bostøtte. Skæve boliger inden for socialpsykiatrien henvender sig til borgere, som har brug for et tilbud med stor rummelighed. Her kan man få dækket sine basale behov: mad, bad, rengøring, medicin m.v. Ydelserne i de skæve boliger omfatter en sundhedsmæssig indsats på de basale områder, herunder at sikre, at beboerne får en nærende kost, sikre at der ikke er akut sygdom og at holde øje med sundhedsproblemer som følge af misbrug. Der er fokus på skadesreduktion i relation til misbrug, hvilket bl.a. gøres ved at skabe rammer, som tager presset fra brugerens psykiske problemer, samt via kurser i hvorledes misbruget kan holdes nede. Ophold i de skæve boliger skal medvirke til at dæmpe angst og være psykosedæmpende. Som understøttelse for disse ydelser, tages der udgangspunkt i daglig fællesspisning og fællesaktiviteter, der bestemmes af brugerne. Der er individuel støtte til deltagelse i aktiviteter samt individuel støtte vedrørende psykisk sygdom og misbrug Døgntilbud for ældre For en mindre gruppe af borgere med svære sindslidelser vil der i Randers Kommune være botilbud af mere permanent karakter længerevarende botilbud af plejehjemslignende karakter. Indsatsen på disse tilbud handler i højere grad om vedligeholdelse og stabilisering af eksisterende funktionsniveau, så man hindrer forværring af den enkeltes tilstand. Tilbuddene henvender sig fortrinsvis til ældre borgere med svære sindslidelser, som ikke vil kunne profitere af midlertidige, rehabiliterende forløb. 12

13 Døgntilbud 2 for ældre psykiatribrugere af kronisk karakter samt med somatiske problemer Tilbuddet har vægt på psykiatriindsats, men også de somatiske problemer denne målgruppe har. Ydelserne på tilbuddet skal sikre, at brugerne har de basale livsfornødenheder, set i lyset af deres sygdom. Som understøttelse for disse ydelser tages der udgangspunkt i daglig fællesspisning og fællesaktiviteter, der bestemmes af brugerne. Her ud over individuel støtte til deltagelse i aktiviteter. Døgntilbud 3 for ældre psykiatribrugere af kronisk karakter Ydelserne på tilbuddet skal fokusere på, at der arbejdes hen imod en større egen indsats. Der skal desuden arbejdes hen imod en større deltagelse i aktiviteter. Der sigtes mod at borgeren kan bosætte sig i en mindre indgribende boform. Der skal løbende være tæt opfølgning, for at se på udviklingsmulighederne. Som understøttelse for disse ydelser tages der udgangspunkt i fællesspisning (åbent tilbud). Der skal være fællesaktiviteter, der bestemmes af brugerne med individuel støtte til deltagelse i aktiviteterne. Der skal være fællesaktiviteter, der kan styrke træning i brug af det omkringliggende samfund og endelig skal der være fokus på en sundhedsfremmende og forebyggende indsats Døgntilbud for unge Der er tale om et udviklingsorienteret botilbud, hvor den endelige målsætning for opholdet er at støtte den enkeltes recovery-proces og sikre, at vedkommende bliver i stand til at flytte i egen bolig. Den indledende forventningsafstemning ved visitation og indflytning vil understrege ovenstående målsætning. Opholdet vil være dynamisk faseopdelt i tre hovedfaser. 1) Stabilisering 2) Udvikling: Beskæftigelse, uddannelse, foreningsliv 3) Udflytning Botilbuddets ydelser omfatter en udviklingsplan for borgeren som skal understøtte, at borgeren lærer at bo selv. Der vil være fokus på rehabiliteringsindsats. Tilbuddet vil som udgangspunkt være et treårigt midlertidigt tilbud. Som understøttelse for disse ydelser tages der udgangspunkt i rehabilitering, derfor skal der være et væsentligt indhold vedrørende psykoedukation og ADL (Almindelig Daglig Levevis). Tilbuddet indeholder fællesaktiviteter, der kan styrke den sociale træning samt fællesaktiviteter, der kan styrke træning i brug af det omkringliggende samfund. Endelig vil der være fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. 2 Selve tilbuddet er ikke døgndækket, men plejehjem står for døgndækningen. 3 Selve tilbuddet er ikke døgndækket, men plejehjem står for døgndækningen. 13

14 Dele af den individuelle støtte skal fremadrettet gives som virtuel bostøtte. Dette kan enten være i form af videosamtaler, støtte gennem mobiltelefonapplikationer e.l. Kendskabet til mulighederne vil betyde meget for borgerne i deres fremtidige støttemuligheder Startboliger Tilbuddet er en overgangsbolig for unge udsatte unge i alderen år, herunder unge psykisk sårbare mennesker. Formålet med tilbuddet er at støtte op om, at unge kommer godt i gang med voksentilværelsen med uddannelse, arbejde og bolig. Tilbuddet består af et antal selvstændige lejligheder i samme opgang, hvoraf en lejlighed kan anvendes til fælles aktiviteter. Beboerne i tilbuddet bor i tidsbegrænsede lejemål. Der arbejdes rehabiliterende med en målsætning om, at brugeren i løbet af opholdet får trænet sine færdigheder til at flytte i egen bolig på sigt. Der vil være tilknyttet en social vicevært, som beboerne kan kontakte på stedet. Den sociale vicevært er ansvarlig for at skabe aktiviteter for og med beboerne med det sigte at etablere et fællesskab mellem beboerne og at styrke den enkeltes netværk og brugen af det omkringliggende samfund. Det er endvidere også den sociale viceværts opgave at yde omsorg for den enkelte beboer og praktisk støtte i forhold til at bo i egen lejlighed og hjælpe med kontakt til systemet (sagsbehandlere, læge/sygehus, politi mv.). Der ydes op til 3 timers individuel støtte om ugen Bofællesskab for Asperger og ADD-målgrupperne Det eksisterende tilbud udvides i forhold til antallet af pladser. Der er ikke fast normering knyttet til bofælleskabet. Støtten gives individuel efter vurderet behov. Bofællesskabstilbuddet indeholder uddannelse i som borger at lære at bo selv. Der vil være fokus på rehabiliteringsindsatsen og tilbuddet vil have en normeret uddannelsestid på 3 år. Den rehabiliterende indsats omfatter som et væsentligt indhold undervisning i at kunne fungere i samfundet med Asperger syndrom eller ADD. Arbejdet med ADL (Almindelig Daglig Levevis) er også et væsentligt grundelement. Desuden skal ydelserne omfatte fællesaktiviteter, der kan styrke den sociale træning samt fællesaktiviteter, der kan styrke træning i brug af det omkringliggende samfund Støttecentre uden døgndækning Indsatsen i støttecentrene og opgangsfællesskaber skal knyttes tæt til aktiviteterne i det matrikelløse aktivitetstilbud (se afsnit 3.2.2). Det er således vigtigt, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov for individuel og gruppebaseret bostøtte samt deltagelse i rehabiliterende kurser for, at støtte op om borgerens recovery-udvikling. Medarbejderne skal fremadrettet i mindre grad ses som fast tilknyttet ét bestemt støttecenter, men i højere grad kunne fungere fleksibelt med indsatser på flere forskellige steder alt 14

15 efter borgernes aktuelle behov og tildelte støtte. Samtidig skal medarbejderne tænke i aktiviteter ud-af-huset. Der vil således ikke være tilknyttet en fast normering, til de enkelte støttecentre, idet dette vil variere alt efter brugernes aktuelle behov for ydelser. Dog vil der være et enkelt støttecenter med fast normering. Støttecentrene skal fremadrettet indrette indsatsen, bl.a. via forventningsafstemning med borgeren mod, at der bliver tale om tidsafgrænsede forløb. I forløbet afklares borgerens udviklingsmuligheder. Fremadrettet vil der være tre typer af støttecentre. Støttecenter uden døgndækning med fast normering Tilbuddet henvender sig til psykiatribrugere af kronisk karakter. Ydelserne i tilbuddet skal understøtte, at der arbejdes hen imod en større egen indsats og hen imod en større deltagelse i aktiviteter. Der sigtes mod, at borgeren rustes til at kunne bo i mindre indgribende boform. Der laves løbende tæt opfølgning, for at se på udviklingsmuligheder. Ydelserne indeholder mere konkret fællesspisning (åbent tilbud) og fællesaktiviteter, der bestemmes af brugerne. Der gives individuel støtte til deltagelse i aktiviteter. Der arrangeres fællesaktiviteter, der kan styrke træning i brug af det omkringliggende samfund. Sundhedsfremme og forebyggelse er ligeledes et fokusområde. Støttecenter uden døgndækning med normering efter behov Målgruppen for dette tilbud er en blandet gruppe af psykiatribrugere. Ydelserne i tilbuddet skal omfatte uddannelse i at bo selv samt en generel rehabiliteringsindsats. Beboerne i tilbuddet bor i tidsbegrænsede lejemål. Rehabilitering omfatter et væsentligt indhold vedrørende psykoedukation og ADL (almindelig Daglig Levevis). Der skal endvidere være fællesaktiviteter noget at være fælles om hvilket styrker den sociale træning samt fællesaktiviteter, der kan styrke træning i brug af det omkringliggende samfund. I det hele taget skal der lægges vægt på fællesaktiviteter, der giver lyst til aktivitet. Nogle af aktiviteterne bør også have sundhedsfremmende og forebyggede karakter. Endelig sigtes der mod øget brug af aktiviteter i byen. Opgangsfællesskaber med fællesrum Målgruppen for dette tilbud er en blandet gruppe af psykiatribrugere. Ydelserne i tilbuddet omfatter det samme som for Støttecenter uden døgndækning med normering efter behov, men med en større grad af egen indsats. Brugen af fællesrum, er et omdrejningspunkt for en række fællesaktiviteter, som kan styrke den sociale træning og hvor borgere der får bostøtte i lokalområdet også kan deltage Aflastningspladser For at imødekomme akutbehov og for at hindre unødige indlæggelser eller genindlæggelser etableres der - i forbindelse med det døgndækkede botilbud - aflastende akutbolig. Tiltaget er en imødekommelse af eventuelt akut behov for midlertidig bolig, støtte og omsorgshjælp til personer med en sindslidelse. Behovet for tilbuddet opstår, idet der skal væ- 15

16 re en sikkerhed for, at et hurtigere flow frem mod bedre at kunne bo selv, altid har en opsamlingsfunktion, når det går galt. Der sigtes mod stabilisering af borgerens situation. Arbejdet i forbindelse med opholdet i den akutte bolig er rettet mod tilbagevenden til egen bolig. Indsatsen er individuel og udspringer af det midlertidige problem, der skal løses. I en del af tilfældene vil der være et samarbejde med hospitalspsykiatrien om løsning af det problem, der er opstået. Der vil således være tale om hjælp i en kort tidsbegrænset periode med henblik på, at genskabe strukturen i borgerens hverdag og forebygge en forværring af situationen for derved at undgå en mere indgribende behandlingsmæssig indsats. Boligen skal være fuldt møbleret og klar til indflytning, når behovet opstår. Borgeren bevarer sin egen bolig under det midlertidige ophold i aflastningsboligen, idet hensigten med opholdet er, at borgeren skal opretholde en tilværelse i egen bolig. Målgruppen for den aflastende akutbolig er voksne borgere med en svær psykisk lidelse med behov for akut aflastning i en kortere periode. Der kan være tale om personer med angst og selvmordstanker, som akut har behov for støtte udenfor normal åbningstid. Tilbuddet henvender sig ikke til personer med en egentlig misbrugsproblematik, idet der oprettes andre tilbud til denne målgruppe. Aflastningsfunktionen er aldersopdelt og vil være tillnyttet døgntilbud for henholdsvis voksne over 35 år og unge mellem 18 og Bostøtte Bostøtteindsatsen vil fremadrettet være præget af nedenstående tiltag: øget brug af gruppebaseret bostøtte i kombination med individuel bostøtte øget anvendelse af IT-hjælpemidler i bostøttearbejdet hjælp til administration af økonomi overgang fra botilbud til egen bolig fokus på rehabiliterende træning opbakning til inkluderende ud-af-huset/hjemmet aktiviteter En god start -ungdomsstøtte Individuel og gruppebaseret bostøtte En afgørende ændring i forhold til bostøtten er, at den fremadrettet skal gives både som individuel og gruppebaseret. Rent praktisk betyder dette, at en del af den nuværende individuelle bostøtte bliver omlagt til gruppebaseret bostøtte, hvilket frigør medarbejderressourcer, som bl.a. kan anvendes til mere fleksibel, udadgående bostøtte med henblik på igangsætning af aktiviteter og tiltag, som i højere grad kan virke inkluderende for borgerne i relation til samfundet. Den gruppebaserede bostøtte skal ikke erstatte individuel støtte, men der er tale om, at de to former supplerer hinanden. Undersøgelser peger på, at der kan forventes faglige gevinster ved at samarbejde i teams omkring gruppebaseret bostøtte. De mere traditionelle, 16

17 individuelle bostøtteforløb, som typisk foregår i borgerens hjem kan altså suppleres, og i nogle tilfælde erstattes, af gruppeforløb. For gruppen af meget kontaktsvage borgere vil hovedvægten fortsat lægge på individuel bostøtte. Den gruppebaserede bostøttes primære formål er, at udvikle borgerens sociale færdigheder, bl.a. via fællesskabet i gruppen. Selvom temaerne i grupperne kan variere, er det netværksdannelsen samt udvekslingen af erfaringer borgerne imellem, omkring mestring af sociale problemstillinger, som er i centrum. Det forventes, at en større fokus på og brug af gruppebaseret bostøtte vil kunne understøtte den enkelte borgers recovery-proces. Gruppebaserede bostøtteaktiviteter kan inddeles i følgende overordnede kategorier: Aktivitetsbaserede samværsgrupper, hvor formålet er at skabe sociale relationer, deltage i aktiviteter og danne netværk til andre borgere med sindslidelse. Eksempelvis ud-af-huset sports-/kulturaktiviteter e.l. Aktivitetsbaserede grupper, hvor formålet er at udøve den samme aktivitet i samme rum, men uden at der arbejdes med de sociale relationer deltagerne imellem (eksempelvis fælles madlavning i bostøttecenter). Samtalegrupper, hvor formålet er, via samtaler deltagerne imellem, at åbne for de individuelle udviklings- og rehabiliteringsprocesser. Eksempelvis mestring af sindslidelse gennem stemmehøringsgruppe. Gruppebaseret bostøtte og vejledning omkring studieaktivitet, struktur omkring lektielæsning, det at fungere i en klasse m.m. Den sociale færdighedstræning kan være i anden form end blot samtalegrupper, eksempelvis via kreativgrupper eller musikgrupper og mindfullness. Set ud fra den enkelte borgers synspunkt kan man sige, at bostøtteindsatsen fordeler sig på tre niveauer: 1. Individuel støtte (privatsfæren) samtaler mellem medarbejder og borger 2. Gruppebaseret støtte (sociale kompetencer, færdighedstræning) samtaler borgere imellem 3. Rehabiliterende støtte (kurser, undervisning) øvelser, træning til tilværelse uden for socialpsykiatriske tilbud 17

18 Individuel-, gruppebaseret- og rehabiliterende træning Individuel støtte (Privat sfære) Gruppebaseret støtte (sociale kompetencer) Rehabiliterende støtte (Kurser/ undervisning) Ud fra et helhedsorienteret perspektiv kan bostøtten kombineres med rehabiliterende træningstilbud/-kurser. Den gruppebaserede bostøtte kan med fordel ses i tæt sammenhæng med de øvrige aktivitetstilbud. Øget anvendelse af IT hjælpemidler i bostøttearbejdet Dele af den individuelle støtte skal fremadrettet gives som virtuel bostøtte. Dette kan enten være i form af videosamtaler, støtte gennem mobiltelefonapplikationer e.l. Virtuel bostøtte, som en integreret del af indsatsen vil betyde en mere optimal anvendelse af ressourcerne. Samtidig skaber det mulighed for en mere tilgængelig, fleksibel og tilpasset bostøtte til borgerne ved, at anvende flere forskellige mødeformer. Den bedre anvendelse af ressourcer vil betyde, at flere kan modtage en indsats for de samme midler, og at dem med størst behov kan modtage en mere intensiv indsats ved at kombinere forskellige former for bostøtte. Virtuel bostøtte kan også være anvendelig i overgangsfaser og til botræning. I en række tilfælde er virtuel bostøtte mere effektiv end personlig kontakt. Målrettet IT-baseret træning af kognitive funktioner skal iværksættes for at forbedre forskellige kognitive evner hos borgere med behov for dette. Det drejer sig om eksempelvis forbedring af koncentration, planlægning, hukommelse m.v. Borgeren skal gøres i stand til at sidde derhjemme (og træne) og gennemføre diverse programmer med løsning af opgaver, som er med til at forbedre kognitive evner. 18

19 Administration af økonomi Psykiatribrugere i Randers Kommune har mulighed for at indgå en aftale om, at Randers Kommune sørger for betaling af udgifterne til bolig, forbrugsafgifter samt andre større udgifter, som er af vital betydning for opretholdelse af et normalt liv. Der kan også indgås aftale om at rådighedsbeløb udbetales i portioner. Overgang fra botilbud til egen bolig Der er tale om en overgangsydelse for borgere på botilbud, som skal bo alene med bostøtte. Ydelsen indeholder følgeskab af kendt støtte ud i egen bolig eller bostøtten kommer og er en del af bostedet inden flytning. Ydelsen er i en fleksibel periode efter aftalt behov. Der skal være tæt samarbejde med eksempelvis aktivitetssteder. Ydelsen omfatter også opstartsydelse ved flytning samt planlægning af faser i det at kunne bo selv. En god start -ungdomsstøtte Det er vigtigt for unge, som skal flytte fra botilbud i egen bolig eller unge, der flytter hjemmefra, at få en god start. Derfor oprettes der en slags opstartsydelse på ungeområdet. Ydelsen sikrer trygge og smidige overgange ved at sørge for, at den unge får støtte til at kunne overskue, hvilke dagligdags gøremål, der skal være styr på. Eksempelvis hvordan man får styr på økonomi. Ydelsen skal ligeledes indeholde hjælp til at man fremover selv kan håndtere indkøb, madlavning og rengøring. Ligeledes gives der støtte til, hvordan man lærer at benytte byen og dens aktiviteter. Ydelsen vil som udgangspunkt være for en fast periode på 3 måneder med mulighed for efterfølgende klippekort Nattevagtfunktion - Flyvende nattevagt, telefon- og webvideokontakt I samarbejde med, de øvrige voksen botilbud på socialområdet, etableres der nattevagtfunktion med udgangspunkt i eksisterende døgntilbud. Baggrunden for oprettelse af funktionen er i lighed med oprettelsen af aflastningstilbuddet, at borgere der vil opleve højere grad af flow i deres udviklingsforløb, skal have et sikkerhedsnet i akutsituationer. Tilbuddet indeholder akut telefonrådgivning samt Skype-lignende webkontaktmulighed (videosamtale). Ydelserne i tilbuddet omfatter sikkerhed for at kunne modtage nattevagt i en periode eller bare at have sikkerhed for at kunne trække på muligheden. Dele af funktionen vil blive indrettet som elektronisk /virtuel nattevagt. Der vil være tale om en flyvende nattevagt efter vagtlægeprincip. 19

20 Flyverbostøtte Flyverbostøtten gives til borgere, der endnu ikke er visiteret til en konkret ydelse. Borgeren kan have behov for støtte til enkeltopgaver, f.eks. støtte i forbindelse med flytning eller støtte til at gå til læge. Udover hjælp til den konkrete opgave er det flyverbostøttens opgave at afklare og udrede, hvorvidt borgeren har behov for yderligere støtte. Der er et højt flow i opgaveløsningen, og der er tale om et kort forløb. Der tages udgangspunkt i en periode på 2-6 uger med 1-3 ugentlige besøg/aktiviteter. Der er således tale om et kortvarigt afklaringsforløb, der kan iværksættes hurtigt. I nogle tilfælde vil forløbet lede til et visiteret tilbud. I den forbindelse er flyverbostøttens opgave efterfølgende at sørge for koordinering til andre tilbud/indsatser Støtte- og kontaktpersonsordning (SKP) SKP-ordningen retter sig mod primært udsatte voksne med særlige sociale problemer, sindslidelser, misbrug og andet. Det er ofte borgere, der lever isoleret, og som har behov for støtte til at sikre, at deres livssituation og funktionsevne ikke forværres. SKP-medarbejderen skal skabe og opbygge kontakt til borgeren og medvirke til, at borgeren støttes til at modtage de tilbud om omsorg og støtte, som kommunen og andre myndigheder tilbyder. SKP-medarbejderen skal endvidere støtte borgeren i at benytte samfundets tilbud og de sociale hjælpesystemer i det omfang borgeren har behov for disse. Støttekontaktpersonen bistår borgeren i kontakten med myndighederne og omverdenen. Arbejdet i SKP-ordningen er opsøgende og udadgående. Alle personer behandles anonymt. Borgeren er ikke nødvendigvis kendt af de sociale myndigheder på forhånd, og der er således ikke tale om en visiteret ordning Case manager Koordinerende kontaktperson En borgers case manager er den medarbejder, der typisk er i tættest kontakt med borgeren. Det vil typisk være en bostøttemedarbejder. Case managerens opgave er, at hjælpe borgeren til at få sat ting i system og på sigt gøre borgeren i stand til selv at stå for opgaven. Det drejer sig om at sørge for opgaver, som at læse post, møde op til aftaler, betale regninger osv. bliver udført. 20

21 3 Aktivitets- og samværstilbud - Fritidsaktiviteter, rehabiliteringskurser samt væresteder 3.1 Principper Diskussionerne på stormødet og den efterfølgende behandling af idéerne i arbejdsgrupperne, har blandt andet givet udtryk for, at følgende elementer er særligt vigtige på fritidsog aktivitetsområdet. Aktiviteter skal både foregå i lukkede kredse, men også i det almindelige samfund Det er vigtigt både, at kunne samles og spredes Det at komme i gang, og at blive hjulpet i gang, er vigtigt På fritids- og aktivitetsområdet er fokus bl.a. på at medvirke til, at støtte borgerens personlige og sociale integration. Borgerne skal således samles om interesser/aktiviteter, bestemt af brugernes behov. Der skal være tale om en fleksibel ordning. Fokus vil være på at klæde borgerne på til øget deltagelse i samfundet. Tanken er, at borgerne via deltagelse i fritidsaktiviteterne og hermed aktivt samvær og netværksdannelse med andre oplever indhold og mening i dagligdagen. Oplevelsen af, at være fælles omkring en aktivitet skaber større tryghed og stabilitet i hverdagen, hvilket medvirker til at give større psykisk overskud til at tage nye udfordringer op. Der vil blive arbejdet mod at skabe en lang række af forskelligartede tilbud, som varierer fra at have vægt på rummelighed til at have et mere målrettet rehabiliterende sigte. I brugergruppen, specielt blandt unge, er der særligt efterspørgsel efter flere tilbud af sidstnævnte karakter. Endelig vil der for et fåtal af borgere være et behov for, en mindre intensiv, recoveryorienteret indsats. Behovet vil typisk centrere sig om personer fra en brugergruppe med langvarige forløb med psykiske lidelser, mange indlæggelser, et slidt eller fraværende netværk e.l. Aktiviteternes overordnede sigte er fremadrettet, nedenstående tre udgangspunkter. at styrke den enkeltes kompetencer/færdigheder at skabe grundlag for et forbedret fritids- og socialt liv at der for et fåtal af borgere, som fortrinsvis vil være voksne over 35 år, skal være plads til et mindre intensivt, rehabiliterende tilbud. 3.2 Ydelsestyper I det følgende beskrives ydelsestyperne på området. Rehabiliteringskurser Matrikelløs aktivitetstilbud Væresteder 21

22 Netværksfamilier til psykisk syge Frivillige følgesvende Rehabiliteringskurser Rehabiliteringskurser er aktivitetstilbud, som danner grundlaget for, at borgeren kan klare en tilværelse i det almindelige samfund. Kurserne skal ses som et supplement til den gruppebaserede bostøtte, som beskæftiger sig mere isoleret med udvikling af sociale færdigheder. Rehabiliteringskurserne tilbyder vejledning og guidning med henblik på at højne brugernes indflydelse på og ansvarlighed for egen livssituation. Eksempler på rehabiliterende kurser kunne være: Recoverykursus It og kommunikation Personlig økonomi og bolig Mestringsstrategier Stemmehørernetværksgruppe Psykoedukation Uddannelse og job Kommuneguide: Borgerservice, hjemmeside, Skat m.m. Kompenserende specialundervisning, højskolelignende tilbud samt oplysningsforbundene Som borger med sindslidelse og/eller psykiske vanskeligheder har man mulighed for at få kompenserende specialundervisning. Undervisningens formål er at træne og opøve det, der er svært på grund af sindslidelsen, hvormed det bliver det lettere, at klare hverdagen og at deltage i samfundslivet. Der tilbydes kompenserende specialundervisning. Undervisningen er gratis og tager udgangspunkt i borgerens behov og interesser. Inden borgeren begynder på undervisningen gennemføres der indledende visitationssamtale i Psykiatrirådgivningen. Der tilbydes minihøjskole/højskolelignende tilbud for målgruppen med relevante foredrag, temadage af kortere eller længerevarende varighed e.l. og ikke nødvendigvis med psykiatri som fokus. Eksempler på temaer for undervisning kunne være: Medborgerskab Hvordan søger jeg job Påklædning, normer m.v. Kend din kommune I forbindelse med etableringen af rehabiliteringskurser kan kurser, med fordel oprettes af oplysningsforbundene, idet der kan oprettes kurser, som tager hensyn til særlige sproglige, kognitive eller sociale forudsætninger. 22

23 3.2.2 Matrikelløs aktivitetstilbud I det matrikelløse aktivitetstilbud er princippet, at aktiviteterne er bygget op om brugernes behov og ønsker. Det er en del af tilbuddet, at brugerne er med til at skabe aktiviteterne. Tilbuddet vil være fleksibelt både i forhold til indhold og tidspunkt og være for personer i alle aldre. Målgruppen for tilbuddet er alle psykisk sårbare borgere, og aktiviteterne kan være alders-, målgruppe-, eller interesseopdelt. Der sigtes på så vidt muligt at gennemføre de interessebaserede aktiviteter i almensamfundet frem for at danne parallelle klubber og aktiviteter kun for psykiatribrugere. Der knyttes frivillige mentorer til aktiviteterne. Tilbuddet omfatter hjælp til, at bruge de muligheder, der vedrører den enkeltes interesser og som bruges af alle borgere. Fokus er desuden på hjælp til borgeren med at gå fra psykiatritilbud, til almene tilbud indenfor den enkeltes eller en gruppes interesser/behov. Ydelsen omfatter skabelse af overblik over, hvilke muligheder der er for aktiviteter. Personlig hjælp til at få startet en aktivitet. Aftaler med almene tilbud om introduktion af borgere med særlige behov. Ydelsen skal udføres i tæt samarbejde med eventuel bostøtte om opgaven samt opfølgning på aktiviteter. Det matrikelløse tilbud, er et dynamisk tilbud, der ikke er knyttet til en fysisk placering. Det er medarbejderne, som er tilbuddet, og som står for igangsætning af aktiviteter, ud fra de ønsker, som brugerne giver udtryk for. For at sikre tilgang til det matrikelløse aktivitetstilbud vil det være vigtigt, at personale fra botilbud/ støttecentre m.v. sørger for at støtte op omkring borgere, som vil kunne profitere af tilbuddet. Dette kan eksempelvis ske ved at følge borgeren de første gange. Det anses for afgørende for rehabiliteringskurserne og det matrikelløse tilbud, at medarbejdere sikrer et konstant tilgang af borgere til, og senere ud af det rehabiliterende tilbud. Dette gøres ved, at man på de socialpsykiatriske tilbud udarbejder funktionsbeskrivelser for medarbejdere, som kan fungere som frontløbere eller aktive koordinatorer i forhold til, at aktivere borgerne og hermed støtte op om deres rehabiliteringsproces. Koordinatorens opgave bliver at tilbyde og koordinere eksempelvis sociale aktiviteter og motion for psykisk sårbare personer med henblik på at underbygge deres recovery-proces, udvikle deres sociale netværk og deres generelle sundhed. Medarbejderne sørger for et en variation mellem faste aktiviteter ud af huset, samt udflugter og arrangering af andre typer aktiviteter alt efter brugernes behov. En vigtig del af medarbejdernes opgave bliver, at være synlige på botilbud, opgangsfællesskaber og støttecentre - der hvor borgerne er - for at opbygge en tryg atmosfære, samt at være lydhør og opfordre til, at borgerne kommer med ønsker til nye aktiviteter. 23

24 Medarbejdernes rolle er i høj grad motivationsarbejde samt helt grundlæggende, at skabe tryghed og hermed grobund for nye projekter, idéer og drømme. Der vil blive samarbejdet med frivillige foreninger, idrætslivet m.v. 24

25 Eksempel: UD I LIVET - Aktivitetshus Der er tale om funktioner og ikke en fysisk model. Når konkrete tilbud er nævnt, er det blot om eksempler. Man kan forestille sig en model, hvor rehabiliteringskurserne og den matrikelløse indsats tager udgangspunkt i følgende: (ud af huset i regi af huset) 25