avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Landsforeningen af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark

Transkript

1 December 2012 Nr. 90 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark KOrt nyt: Kurset i januar ISSN Fagligt Talt Brobygning mellem pårørende og Psykiatrien Tavshedspligt og ydelser Nyhedsbrev fra Dansk Psykiatrisk Selskab Mentalobservation - Myter, fordomme og realiteter Beregning af salær Landsforeningen & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 avisen Lederen... LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 1. februar 2012 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Cypreshaven Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com Mobil: Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk Nok et år er ved at rinde ud. Det har været et meget spændende psykiatriår, hvor regeringen nedsatte et udvalg, som skulle se på fremtidens psykiatri. Udvalget er godt i gang og har holdt adskillige møder og konferencer. LPD ( formand og kasserer ) har deltaget i en stor høring den 27. november i København, hvor alle foreninger mv., der overhovedet arbejder med psykiatrien deltog og gav på forskellig vis udvalget gode ideer til, hvad vi mente bør være fremtidens psykiatri. Fra LPD`s side blev det selvfølgelig påpeget, at patientrådgiverne og bistandsværgerne bør have en meget mere fremtrædende rolle end tilfældet er i dag. Det var også lidt beskæmmende at opleve, at selv nogle af fagfolkene ikke rigtig vidste, hvad der var de to gruppers opgave. Både patientrådgiverne og bistandsværgerne er nogle af de persongrupper, som i hverdagen er tættest på de psykisk sårbare og opnår som regel en megen stor grad af tillid til vores klienter/patienter. Denne tillid kan udnyttes meget meget mere, end tilfældet er i dag til gavn for vores sårbare medborgere. Vi i LPD håber meget, at der bliver lyttet til disse gode råd fra foreningen. Det er selvfølgelig dejligt, at LPD bliver inviteret til en sådan høring, så vi kan gøre vores indflydelse gældende. Men det er dog samtidig bemærkelsesværdigt, at der er blevet indkaldt til Psykiatritinget den 4. dec., hvor Dansk Psykiatrisk Selskab - Dagens Medicin og Psykiatrifonden har haft inviteret ca. 130 fagfolk embedsmænd og politikere til en debat om, hvordan man skaber en god psykiatrisk behandling og samtidig se på, hvilke løsninger, der evt. kunne være politisk opbakning til, uden at landets ENESTE lægmandsorganisation er inviteret med endsige har deltaget i den tænketank, som de selv samme organisationer har haft nedsat siden De blev på et møde i august enige om 10 teser, som kan læses andet sted i bladet, hvor hele nyhedsbrevet er. Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com Mobil: Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com tlf / Rita Brix, medlem Skovgårdsvej 8, 1. tv Charlottenlund mail@ritabrix.dk Mogens Michaelsen kasserer Strandvej 2, 4862 Guldborg momi4862@gmail.com kassererenlpd@gmail.com tlf / Niels Simonsen medlem Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted niels@unsimonsen.dk Katrine Kleist - medlem Hyrdeengen Vallensbæk kkatrine@live.dk Erik Dahlgaard sekretær Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro erikdahlgaard@live.dk tlf Susan Lundgren 1. suppleant Tårup Byvej 13, 5871 Frørup nasus.een@gmail.com tlf Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd kramp.amholt@mail.tele.dk tlf LPD avisen

3 Den 11. tese burde være: Hvorfor inddrager vi ikke patientrådgiverne og bistandsværgerne meget mere i det daglige arbejde? Det er desværre som om, at man ikke helt er klar over, hvilken ressource og viden de to grupper er i besiddelse af. Vi snakker her om mennesker, der alle ( næsten ) i deres hverdag arbejder med mennesker på en eller anden måde. Der er ikke det job ( måske lige psykiater ), som ikke er repræsenteret blandt de to grupper. Der er altså tale om mennesker, som har en meget stor viden, om det at omgås andre mennesker i næsten alle livets situationer. Det er utroligt, at man ikke er meget mere opmærksom på disse til tider meget ressourcestærke personer. LPD håber meget, at dette ændrer sig meget hurtigt til gavn for de psykisk sårbare medborgere. Desværre er det ikke kun ovennævnte, der glemmer, at der er noget, der hedder LPD. Hvis formanden ikke havde været til den føromtalte høring i København og fået en snak med direktør Michael Werchmeister fra psykiatrien i Region Sjælland, hvor jeg foreslog, at vi skulle gøre noget i Regionen, og dermed fået at vide, at der den dec var en meget stor konference om Brobygning ( indholdet kan læses et andet sted i bladet ) på Hørup Herregård ved Ringsted indkaldt af Enhed for brugerstyret Psykiatri, havde jeg ikke haft mulighed for at deltage i konferencen, da jeg ikke vidste at den var der og ikke var blevet inviteret. Dette siger en hel del om, hvor vigtigt det er, at ALLE patientrådgivere og bistandsværger gør sig så synlig i hverdagen som overhovedet muligt. På konferencen i Ringsted fik vi bl. a. udleveret en pjece, der hedder Vi er alle sammen Pårørende. Pjecen er udarbejdet af Regionen i samarbejde med Psykiatriens Brugerpanel, Bedre Psykiatri, LAP og SIND. På side 6 i denne pjece står der, hvem du kan møde i psykiatrien. Der er listet en række faggrupper op, men ikke et eneste ord om patientrådgivere og bistandsværger. Meget beskæmmende. Der er en masse gode råd til pårørende, hvilket selvfølgelig er ganske udmærket, men der intet om, at man også vil modtage besøg af en patientrådgiver, når man indlægges med tvang. Ved samme konference blev også udleveret en pjece (udarbejdet af Region Sjælland), som hedder: Dine rettigheder som patient i Psykiatrien. Her står der bl. a., I N D H O L D Kort nyt... Kurset i januar... 6 og 7 Fagligt talt... Brobygning mellem pårørende og Psykiatrien... 8 Tavshedspligt og ydelser Nyhedsbrev fra Dansk Psykiatrisk Selskab Mentalobservation - Myter, fordomme og realiteter Beregning af salær...40 Værd at vide... Reception - Lennart Frandsen Glædelig Jul...42 at alle afsnit har tilknyttet en patientrådgiver, som kan hjælpe til med at klage, hvis man ønsker dette. Der står intet som helst om alle de andre funktioner, vi også har som patientrådgiver. Der står heller ikke noget om, at man har mulighed for at få en patientrådgiver, som man i forvejen har tillid til, selv om denne ikke skulle stå på listen over mulige ( og ikke kun en) brugbare patientrådgivere på en given afdeling. Bistandsværgerne er slet ikke nævnt i pjecen. Det er meget ærgerligt, at vi ikke i en sådan pjece, bliver sat i det rette perspektiv. Jeg håber meget, at diverse myndigheder og organisationer snart får øjnene op for eksistensen af de to grupper og får inddraget dem på fornuftig vis i hverdagen til gavn for de psykisk sårbare medmennesker. LPD har lige afholdt et stort modul 3-4 kursus i Kalundborg. Evalueringerne siger, at det var et fagligt godt kursus. Vi kan altid blive bedre og vil derfor gerne have input til, hvad et evt. modul 5 6 kunne indeholde. På kurset blev der bl. a. sat fokus på de problemstillinger, som de enkelte fortsættes side 4 LPD avisen 3

4 havde oplevet i deres arbejde som patientrådgiver eller bistandsværge. Disse mange problemstillinger kan læses umiddelbart efter lederen. I januar afholdes begynderkursus også i Kalundborg og der er enkelte ledige pladser endnu. Se kursustilmeldingen. Nok et spændende psykiatriår venter os i 2013, hvor det forventes, at det af regeringen nedsatte udvalg afleverer en betænkning, som så gerne skulle munde ud i nytænkning for fremtidens psykiatri og gerne skulle betyde, at LPD og derved patientrådgiverne og bistandsværgerne kommer meget mere med i den daglige diskussion end tilfældet er i dag. Lad dette være LPD s nytårsforsæt. Alle læsere af bladet ønskes hermed en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår. Ole Kølle ansvarh. Red. Fmd. LPD Fagligt talt... Nævnte problemstillinger på kurset i Kalundborg Som omtalt i lederen, er der her i tilfældig rækkefølge, de problemstillinger, som blev nævnt på kurset i Kalundborg. Bosted ønsker besked ved besøg. Skt. Hans: - Mobil taske skulle lægges - Ved indlæggelse og udskrivningen, ingen besked. Manglende information om ind og udskrivning og flytning til andre afdelinger. Faglig tilbagemelding om aktuelle spørgsmål angående f.eks. ændringer i medicinering (overmedicinering). Computer og mobiltelefon skal afleveres. Manglende besked ved indlæggelse og udskrivning. Hvornår skal der bruges samtykke erklæring. XX mener det efterspørges unødigt ofte. Fornemmelse af bistandsværge opgaven modarbejdes af afdelinger ved Middelfart Sygehus f.eks. angående at være bisidder. Dårlig informations niveau. På Herning sygehus er der ind i mellem informationsproblemer. I Odense er alt OK, oplever ikke problemer i arbejdet, man melder sin ankomst og nævner f.eks. at referater fra eftersamtaler ligger klar til ham. En anden patientrådgiver har oplevet, at få besked fra afdelingen da en patient rømmede fra afdelingen. Han fik bare ikke besked da patienten var kommet tilbage igen og han kunne derfor ikke udføre sin opgave og patienten mistede sin retssikkerhed. Det er også sket at han ikke fik besked når en patient blev udskrevet. En anden kursist er bistandsværge for sin nevø. Da han var i varetægt på Kofoedsminde oplevede hun, at hun skulle have en besøgstilladelse fra politiet for at besøge ham som bistandsværge. Der blev fortalt om den lukkede afdeling i Kolding, hvor man ikke må tage jakke, taske og mobil med ind. Det kan være problematisk med gensidige sprogproblemer med udenlandske læger Det er vigtigt at der opnås et tillidsforhold, hvilket kan være svært, med de sproglige barrikader. Det bør være et krav, at de udenlandske læger forstår og taler et forståeligt dansk. En psykisk sygdom kan jo ikke ses eller mærkes som f.eks. en brækket arm. Der bør ved samtaler læge/patient imellem være en kontaktperson, der evt. senere kan oversætte. 4 LPD avisen

5 Manglende information ved indlæggelse og udskrivning f.eks. indlagte bistandsklienter. Der fornemmes manglende forståelse og nødvendighed heraf fra personalet. Problematisk at der går op til 1 år eller mere, efter at en anmodning om prøvelse er fremsendt til anklagemyndigheden. Flere tilkendegav, at de fornemmede en black listning af beskikkelser efter uoverensstemmelser med personale/læger, hvorefter lovens 5 omhandlende beskikkelse efter tur, ikke blev overholdt. Ingen i gruppen havde kendskab til, at patienten har haft lejlighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse, der skal ske iflg. Bekendtgørelse om bistandsværger 5,2. Enkelte har meget lang ventetid fra der ringes på for åbning og indtil åbning sker. Aktindsigt i politiets rapporter omkring ens klient En havde problemer med ikke at kunne få aktindsigt i politiets rapporter og mente, disse oplysninger var relevante for at kunne klare sin opgave som bistandsværge på bedste vis. Regler for dette bør undersøges højere sted. Manglende beskikkelse ved tvang i indlæggelsen Flere havde oplevet, at personalet ikke havde beskikket patientrådgiver, når der blev anvendt tvang som f.eks. fiksering. Personalet skal uddannes bedre, så de følger reglerne. Kan bistandsværgen ikke komme, undlader personalet ofte at beskikke en patientrådgiver ved tvang. Problematisk at der går op til 1 år eller mere, efter at en anmodning om prøvelse er fremsendt fra anklagemyndigheden. Blacklistning Flere tilkendegav, at de fornemmede en blacklistning af beskikkelser efter uoverensstemmelser med personale/ læger, hvorefter lovens 5 omhandlende beskikkelse efter tur, ikke bliver overholdt. Ingen i gruppen havde kendskab til, at patienten har haft lejlighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse, der skal ske iflg. bekendtgørelse om bistandsværger 5,2. Venten ved døren. Nogle må vente lang tid på, at døren bliver åbnet ind til afdelingen. Beskikkelser. En fortalte om, at man i hans kreds hver måned fik en liste over hvem, der var blevet beskikket, så alle kunne følge med i, hvor mange opgaver man fik. Det var en god måde at se, om reglerne for beskikkelse blev overholdt. God måde at koordinere på, som andre kredse kunne lære af. Id-kort. Flere ønskede at vores arbejdsgiver skulle udstede et ID-kort, så vi kunne legitimere os, hvis ikke afdelingen kendte os. Problem med manglende beskikkelse af patientrådgiver, hvor bistandsværge ikke kan En havde problemer med, at der ikke blev beskikket patientrådgiver, når bistandsværgen var på ferie, boede langt væk eller var syg. Patienten blev så stillet dårligere end andre patienter, der ikke havde en bistandsværge. Et problem er det også, hvis patienten bliver indlagt med en psykose i sin dom, og dommen ikke har noget med indlæggelsen at gøre. Her undlader afdelingen at beskikke en patientrådgiver, som man skal efter loven. Fastspændt patient under besøg. En havde på Sikringen oplevet, at overlægen havde beordret patienten fastspændt når bistandsværgen var på besøg. Overlægen tillod ikke fri og uhindret adgang til patienten, da denne vurderedes farlig, hvilket patienten ikke var over for bistandsværgen. Telefon fratages bistandsværger og patientrådgivere. Sikringens overlæge tillader ikke fri og uhindret adgang af bistandsværger og patientrådgivere, der betragtes som alm. besøgende og kræver overtøj, telefoner og tasker låst inde ved besøg. Kravet er fremkommet, efter overlægen er blevet sagt imod ved patientklagenævnsmøder og andre tvister. Overlægen bruger sin energi på en helt forkert måde og ikke til gavn for patienterne og handler i modstrid mod loven, som følges på Risskov, Odense Hospital og ej heller iflg. retslægerådet giver os den advokatstatus, som gælder alle andre hospitaler. Overlægen bør sættes på plads af instans højere oppe. Ole Kølle Kursusleder LPD avisen 5

6 Modul 1-2 kursus ( næsten begynderkursus ) for patientrådgivere og bistandsværger Kalundborg den januar 2013 Tilmelding: Modul 1-2 den januar 2013 Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Telefon Medlemsnr. Ankomst: den 25. jan. Afrejse: den 27. jan. Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Endnu ledige pladser. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. 6 LPD avisen

7 Kort nyt... Program til modul 1-2 kurset i Kalundborg den 25. til 27. januar 2013 Kurset starter fredag den 25. januar med ankomst mellem og 18.00, hvor der er indkvartering. Kurset foregår på Ole Lundsgaard, Kordilgade 1-3, 4400 Kalundborg tlf mail : hotel-ole-lunds-gaard@ post.tele.dk Der er parkeringsmulighed i selve gården til kursusstedet. Indkørsel fra bagsiden. Program. Fredag den Ankomst og indkvartering Spisning ca Bestyrelsen indleder fredag aften med at fortælle om situationen pt. for alle patientrådgivere og bistandsværger. Der tages udgangspunkt i de problemstilling er, som er nævnt i sidste nummer af LPD avisen (nr. 90) og som fremkom på modul 3-4 i Kalundborg i nov. samt problematikken omkring vores synlighed, som er medtaget i lederen. Lørdag den Morgenmad Velkomst og praktiske oplysninger samt bekendtgørelsen om patientrådgivere med indlagte småcases. Formand Ole Kaffepause Bekendtgørelsen om bistandsværger med indlagte småcases. Formand Ole Pause Opsamling på de 2 bekendtgørelser Frokost Det første møde med klienten. Næstformand Jan og kasserer Mogens Kaffepause Tavshedspligt og håndtering af personfølsomme oplysninger. Susan 1. suppl De grønlandske bistandsværger. Katrine Kleist. Bestyrelsesmedl Pause Politets rolle ved indlæggelser mv. Jan ? Aftensmad. Herefter fri. Søndag den Morgenmad Klagesager som patientrådgiver og bistandsværge. Mogens Kaffepause. (værelser rømmes, hvis dette ikke er gjort i forvejen ) Klagesager fortsættes Pause Ombudsmandsinstitutionen ved chefkonsulent Lennart Frandsen 12, Evaluering Frokost. Herefter afrejse og kom godt hjem. Småændringer kan muligvis forekomme. Ole Kølle Kursusleder LPD avisen 7

8 Fagligt talt... Brobygning mellem pårørende og Psykiatrien 8 LPD avisen

9 Onsdag d. 5. december 2012 Dagens fokus: Projekterne fra pårørendeindsatsen Morgenmad og registrering Velkommen v/kirsten Devantier, formand for Psykiatriudvalget Dagens program v/enhed for Brugerstyret psykiatri En fabulering over glæder og sorger i et fælles liv fuld af udfordringer v/jakob Haugaard og Ilse Wilmot Kaffepause Præsentation af Pårørendeindsatsen 2012 Akutsamtale for pårørende, Gruppetilbud til pårørende, Pårørendeinddragelse Informationsmateriale til pårørende Workshops, A- B- C (session 1) Frokost Tavshedspligt & ydelser Udfordringer og muligheder i pårørendesamarbejdet v/ledende overlæge Michael Bech- Hansen Kaffepause Workshops, A- B- C (session 2) Refleksion i plenum Omklædning til middag/ Netværkscafe Festmiddag Torsdag d. 6. december 2012 Dagens fokus: Visioner for brobygning mellem psykiatrien og pårørende i Region Sjælland Godmorgen med musik Dagens program v /Enhed for Brugerstyret psykiatri Tingmændene præsenterer 6 temaer Der skal laves handlingsplaner på 6 temaer som tingmændene har arbejdet med på dag Workshop Drøftelse af de 6 temaer - et for hver gruppe Inklusiv kaffepause Workshopgrupperne besøger hinanden Frokost Tingmændene mødes til dialog omkring de 6 temaer Afslutning med musik LPD avisen 9

10 Workshops, dag l Workshoplokale: Magasin 2 A: Akutsamtale for pårørende - når den pårørende sættes i centrum De pårørende er ofte patientens vigtigste sikkerhedsnet. Samtidig kan det, at være pårørende, også udløse kriser og behov for hjælp og støtte til at komme igennem særligt svære perioder eller situationer. Interesseorganisationer, Psyk-INFO og Psykiatriens eget Brugerpanel har efterlyst tilbud, hvor fokus er på den pårørende og hjælp og støtte til denne når psykisk sygdom rammer. Derfor har Psykiatrien i Region Sjælland i efteråret 2012 afprøvet et særligt tilbud om en akutsamtale for pårørende i Psykiatrisk akutmodtagelse i Slagelse. Workshoppen tager udgangspunkt i erfaringerne fra dette tilbud og de udfordringer det stiller - både fagligt som personligt - at sætte den pårørende i fokus. Workshoplokale: Magasin 1 B: Gruppetilbud til pårørende -hvorfor, hvordan og har de en virkning? Pårørendegrupper er en synlig og effektiv metode til at støtte og hjælpe pårørende til psykisk syge. Der er mange måder at opbygge og facilitere en gruppe på, men hovedformålet med dem alle er at skabe basis for gensidig støtte, genkendelse og almengøreise af den afmagt og frustration, som kan opleves, når man er pårørende til en person, som har en psykisk sygdom. I Psykiatrien i Region Sjælland findes flere forskellige former for gruppetilbud til pårørende. Tilbuddene varierer fra de meget psykoedukative (læring om sygdommen og behandlingsmuligheder) til de mere samtalebaserede, hvor det er de pårørendes egne oplevelser og erfaringer der er i fokus. Workshoppen udfordrer effekten og behovet hos henholdsvis Psykiatrien og de pårørende i valg af gruppeformer, samt berører erfaringer fra Psykiatrien Øst og Psykiatrien Vest. 10 LPD avisen

11 Workshoplokale: Rosa A+ B C: Pårørendeinddragelse - hvordan sikres det i hverdagen Pårørende er en meget vigtig ressource for patienter i psykiatrien. Det er påviseligt, at inddragelse af pårørende i behandlingen er med til at reducere risikoen for tilbagefald og genindlæggelser. Forståelsen af og inddragelse af netværket omkring patienter er derfor et vigtigt afsæt for behandlingen. At identificere og inddrage relevante pårørende er vigtigt for både patienter og pårørende og behandlere. Psykiatrien i Region Sjælland lægger stor vægt på, at behandlingen baserer sig på netværk og relationer. Psykiatrien har i forlængelse heraf bl.a. i det såkaldte»gennembrudsprojekt«fokuseret på pårørendeinddragelse. Pårørendeindsatsen 2012 skal således ses i forlængelse af en række initiativer omkring pårørende, der alle har det vedvarende formål at blive bedre til at inddrage pårørende i behandlingen. I»Den danske Kvalitetsmodel«findes der tillige en standard for inddragelse af pårørende. Afsnit S2 i Vordingborg (højjlavskærmet afsnit) har i løbet af efteråret 2012 taget på sig, at undersøge nye muligheder for at kortlægge og inddrage netværket omkring patienterne på, således at standarden bliver anvendt på en måde der skaber værdi for patienter, de pårørende og behandlere. I workshoppen fremlægges erfaringerne med dette af personalet fra projektet. Workshoppens deltagere inviteres til at forholde sig til disse erfaringer med at udfordre de gængse måder at inddrage pårørende på. LPD avisen 11

12 Brobygning mellem pårørende og Psykiatrien december 2012 Tavshedspligt & Ydelser Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Relation, Netværk, Refleksion, De pårørendes betydning og Tavshedspligten Ydelser om at mål skaber adfærd Hvem Hvem skal sidde for bordenden? 12 LPD avisen

13 Relationen er det fundament, som alt andet behandlingsarbejde bør bygge på for at lykkes Relationens og Netværkets betydning Relationens og Netværkets betydning Relation bygger på kendskab og tillid begge dele tager tid at opnå Mennesket er et flokdyr at være en del af et større eller mindre netværk er for de fleste en nødvendighed for trivsel og heling De pårørende bærer ofte historien og meningen gennem perioder med sygdom og krise LPD avisen 13

14 Hvad er noget af det vigtigste for patienten og for netværket? At blive helbredt eller så rask som muligt så hurtigt som muligt og at få et så helt liv som muligt At få den bedst mulige behandling men samtidigt en behandling som man har givet sit informerede samtykke til og som tager udgangspunkt i det behov, som man selv oplever At blive både hørt, forstået og respekteret dvs retten til at følge sin egen vilje sætte sine egne mål for tilværelsen Refleksion Refleksion betyder tilbagebøjning eller genspejling her af det som er sagt af pt. og netværket Refleksion udføres oftest af 2 professionelle, der til hinanden fortæller, hvad de har lagt mærke til er blevet sagt under mødet med brug af netop de ord og sætninger som pt. og netværk har anvendt Refleksion giver erfaringsmæssigt pt. og netværk en oplevelse af og en sikkerhed for at være blevet hørt og forstået og ofte giver refleksionen anledning til nye tanker og ny forståelse jeg ved først, hvad jeg tænker, når jeg hører, hvad jeg har sagt Hos Kierkegaard driver refleksionen mennesket ud af umiddelbarheden og indfører en splittelse, som mennesket skal overvinde i sin udvikling 14 LPD avisen

15 Hvad bør vi have på hylderne til de pårørende? Mulighed for netværksmøder med reel indflydelse og åbenhed dvs. uden skjulte dagsordner eller manipulation Pårørende-informationsmaterialer og pligt til at udlevere dem Tilbud til de pårørende der nægtes medvirken/information af patienten (Pårørendegrupper - aftener) LPD avisen 15

16 Netværksarbejde i praksis Netværksarbejde er mest nødvendigt, når kriseperspektivet er størst dvs. i det akutte eller sub-akutte arbejde. Netværksarbejdet er mest nødvendigt, når der er mange instanser/interessenter indblandet fx flere kommunale instanser (jvnf. den kommunale tovholder-rolle). Netværksperspektivet kan med fordel anvendes med intervaller i mange psykiatriske behandlings- forløb, når det skønnes hensigtsmæssigt. Tavshedspligtens forbandelse Verdens mest ukendte vejledning: SST s vejledning nr fra 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårørende Stk. 4 om fortrolige oplysninger: Sundhedspersoner kan modtage information fra personer, uden at det kommer i strid med tavshedspligten. De kan også gå i dialog med de pårørende om disses oplevelse af situationen og de problemer, de pårørende oplever. 16 LPD avisen

17 Money makes the world go around Hvem er mon nemmest at behandle? LPD avisen 17

18 Udfordringer Forståelige politiske krav om ensartede behandlingstilbud, effektivitet og produktivitet - fx antal ambulante ydelser per medarbejder per dag Hurtige beslutninger om den rette evidens- baserede behandling vs. tid til en mere undersøgende proces med en efterfølgende mere behovsbestemt indsats SST: 1 ambulant ydelse er et møde med en patient fysisk tilstede uanset varighed Hvad kan man mon få for 16 behandler-timer? 1 til 1 konsultation/samtale : Netværksmøde med 2 behandlere og refleksion: Varighed: 15 minutter Varighed: 1 time og 20 min = 64 ydelser = 6 ydelser Mere end en faktor 10 til forskel! 18 LPD avisen

19 Såååå- hvad skal man vælge??? Hvem skal sidde for bordenden? LPD avisen 19

20 Hvem skal sidde for bordenden? Kommunen bør være og opleves som en del af borgernes naturlige netværk gennem hele livet og i mange aspekter af livet Psykiatrien skal levere faglighed, rådgivning og behandling i hvad der oftest kun bør være en parentes i borgerens samlede liv Med ønsket om en Glædelig Jul til Jer alle takker jeg for opmærksomheden. Michael Bech-Hansen 20 LPD avisen

21 Nyhedsbrev Fagligt talt... Dansk Psykiatrisk Selskab PsykiatriTinget - Tirsdag den 4. december træder tinget sammen Tirsdag den 4. december inviterer Dansk Psykiatrisk Selskab, Psykiatrifonden og Dagens Medicin til en konference på Axelborg i København, som vi har kaldt PsykiatriTinget. Her vil omkring 130 fagfolk, embedsmænd og politikere søge at nå til enighed om konkrete løsninger på, hvordan man skaber en god psykiatrisk behandling. Herunder se på, hvilke løsninger der evt. kunne være politisk opbakning til. Rapporten Ti barrierer for optimal psykiatrisk behandling Udgangspunktet for konferencen er rapporten Barrierer for optimal psykiatrisk behandling, hvor en kreds af fremtrædende psykiatere har prøvet at indkredse og fremlægge evidens for ti udfordringer, som hver især udgør en væsentlig barriere for en god psykiatrisk behandling. Rapporten er med andre ord fyldt med nye tal. Se dpsnet.dk/fagligt/tænketank Målet er konkrete løsninger Sigtet med konferencen er ikke at igangsætte endnu en debat, men at finde frem til og nå til enighed om konkrete løsninger på de ti store udfordringer. DPS foretrukne løsningsforslag De endelige løsninger skal deltagerne blive enige om på selve konferencen. Som forberedelse til mødet har flere aktører indsendt forslag til løsninger. Alle disse forslag er samlet i et katalog af løsningsforslag, der skal medvirke til at inspirere og fokusere diskussionen. Dansk Psykiatrisk Selskab har også indsendt forslag til løsninger, som efter vores vurdering kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Se dpsnet.dk/fagligt/tænketank Med konferencen sætter vi punktum for arbejdet i Tænketanken. Processen om arbejdet i Tænketanken I 2011 nedsatte DPS sammen med Psykiatrifonden og Dagens Medicin en Tænketank, der fik til opgave at udpege de vigtigste barrierer for, at der bliver bedre behandlingsmuligheder i psykiatrien. Tænketanken holdt sit første møde i august. Mødets fokus var ikke de utilstrækkelige økonomiske ressourcer, der sætter psykiatrien under pres, men at finde frem til og nå til enighed om de væsentligste barrierer for en bedre psykiatrisk behandling. Deltagerne blev enige om ti centrale udfordringer: De 10 barrierer Behandlingen er ikke ensartet Patientforløb er ikke tilstrækkeligt koordinerede Udredning og behandling af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter er utilstrækkelig Der er for lang ventetid på udredning og behandling Psykiatrisk forskning er underprioriteret Ny viden implementeres ikke hurtigt nok Ressourcerne kunne anvendes mere hensigtsmæssigt Pårørende inddrages ikke i tilstrækkeligt omfang Der er ikke tilstrækkelig fokus på kompetenceudvikling Der mangler klare og dokumenterbare effektmål for behandlingen. Læs mere på dpsnet.dk/fagligt/tænketank Projektet er ét i en bred vifte af initiativer, som DPS bestyrelse enten selv har igangsat eller har deltaget i for at skabe debat og opmærksomhed om de store udfordringer, som dansk psykiatri står over for. Regeringens psykiatriudvalg - arbejdet er i fuld gang DPS formand, overlæge, ph.d. Jeanett Bauer, er de Lægevidenskabelige Selskabers (LVS s) repræsentant i regeringens nye centrale psykiatriudvalg. LPD avisen 21

22 Udvalget havde sit første møde i maj og har siden holdt fire møder. Som sine repræsentanter i udvalgets arbejdsgrupper har DPS udpeget næstformand, overlæge Thomas Middelboe, Psykiatrisk Center København, og konst. klinikchef Mette Brandt-Christensen, Psykiatrisk Center Glostrup. For at få inspiration til det videre arbejde har udvalget den 27. november endvidere afholdt et stort debatmøde med en række centrale aktører, der arbejder med eller har erfaringer fra psykiatrien. Et løft til den psykiatriske efteruddannelse Psykiatrien har i de senere år været inde i en stor faglig udvikling. Derfor er det i disse år vigtigere end nogensinde, at alle psykiatere efter endt uddannelse til speciallæge løbende følger med og tilegner sig ny viden. Men hvor man fx i England kræver, at alle speciallæger i psykiatri løbende skal efteruddanne sig, har vi i Danmark ingen formelle krav om efteruddannelse. Det er efter DPS vurdering ikke hensigtsmæssigt. DPS har derfor i sin hvidbog kraftigt anbefalet, at man fra det offentliges side financierer psykiaternes efteruddannelse, ligesom man efter DPS mening bør se på, om de forskellige elementer i efteruddannelsen fremover skal registreres centralt. Se dpsnet.dk/publikationer/hvidbog Mager finanslov sikrer ikke psykiatrien Lægeforeningen kritiserer, at der på finansloven for 2013 ikke er afsat tilstrækkelige midler til at styrke psykiatrien. Det betyder, at patienter med en psykisk lidelse fortsat diskrimineres i forhold til patienter med andre sygdomme, fastslår Lægeforeningen. Læs mere hos dpsnet.dk/presseklip Danske psykiatere får adgang til formaliseret efteruddannelsesprogram I erkendelse af at det har lange udsigter med at få det offentlige til at betale for den psykiatriske efteruddannelse, har DPS bestyrelse indgået en aftale med Royal College of Psychiatry i England, således at alle DPS medlemmer får adgang til det engelske selskabs virtuelle efteruddannelsesprogram: CPD-online. Adgangen sker via DPS hjemmeside: CPD-online bliver i England betragtet som et officielt efteruddannelsesprogram inden for psykiatri. Om CPD-online CPD-online rummer mere end 120-e-learningsmoduler og 50 podcasts. Alle psykiatere i Danmark, der er medlemmer af DPS, vil dermed fremover kunne arbejde med modulerne hjemmefra. Når man har gennemført et modul, kan man printe et certifikat. I England er disse certifikater dokumentation for, at psykiaterne efterlever de formelle krav, der stilles til efteruddannelse. For et lille videnskabeligt selskab er der tale om en betragtelig udgift kr. Derfor løber aftalen med Royal College i første omgang kun ét år. Brug kliniske retningslinjer som løftestang for psykiatrien Nøglen til en styrkelse af kvaliteten i psykiatrien er en massiv satsning på udviklingen af nationale retningslinjer for behandling og patientforløb, fastslår DPS formand. Se dpsnet.dk/presseklip På vej: To nye faglige guidelines Guidelines for ADHD Der har i de seneste år været en kraftig stigning i antallet af voksne, der har fået diagnosen ADHD. Samtidig viser tallene, at antallet af patienter, der får ADHD-medicin, varierer kraftigt fra region til region. Alligevel har vi her i Danmark ingen landsdækkende faglige guidelines på området. Det synes DPS er meget uheldigt. I november 2011 nedsatte DPS bestyrelse derfor et udvalg, der fik til opgave at udarbejde guidelines for udredning og ADHD hos voksne: DPS ADHD-udvalg. Efterfølgende har vi indgået et samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Guidelines for psykofarmaka under graviditet og amning DPS har også nedsat et udvalg, der skal udarbejde retningslinjer for et andet vigtigt område: Behandling med psykofarmaka under graviditet og amning. Målet er ikke at udarbejde to nye referenceprogrammer, men to lettilgængelige vejledninger til brug i den kliniske hverdag. Formand for arbejdsgruppen om psykofarmaka er overlæge Erik Roj Larsen, Aarhus Universitetshospital, Risskov, der er medlem af DPS bestyrelse. Læs mere på dpsnet.dk/fagligt/guidelines Bedre fagligt fodslag Der findes flere faglige selskaber inden for psykiatrien. For at styrke samarbejdet selskaberne imellem har Dansk Psykiatrisk Selskab gennemført en vedtægtsændring, der betyder, at andre faglige psykiatriske selskaber fremover kan blive et associeret selskab til DPS. 22 LPD avisen

23 To faglige selskaber har som de første valgt at blive associerede: Dansk Selskab for Affektiv Lidelse Dansk Selskab for Klinisk Neuropsykiatri Personale må prioritere mellem syge patienter Fyldte sengeafsnit i sygehuspsykiatrien tvinger ansatte til at prioritere mellem syge patienter. Flere bliver derfor udskrevet, førend de er klart til det. Det er bekymrende, konstaterer patientforeningen SIND og næstformanden for DPS i et interview i Information. Læs mere på dpsnet/ presseklip Overflødig dokumentation og dårlig it lægger pres på ressourcerne i psykiatrien Der er de senere år kommet stadigt flere krav til, hvad lægerne og plejepersonalet i psykiatrien skal foretage af registreringer i patienternes journal og plejepapirer. I Dansk Psykiatrisk Selskab hilser vi mange af disse tiltag velkommen: Dokumentation er en vigtig del af arbejdet med at standardisere og kvalitetsudvikle den psykiatriske behandling. Der er dog ingen tvivl om, at registreringerne har taget overhånd i de senere år. Vi har derfor foretaget en lille, uformel rundspørge blandt vore medlemmer. De konkrete forhold varierer fra region til region og afhængig af, om man arbejder i behandlingspsykiatrien eller er privatpraktiserende speciallæge. Undersøgelsen viser dog klart, at overflødig dokumentation og utidssvarende it-systemer er to vilkår, der gør det svært for de danske psykiatere at yde den bedste behandling og anvende ressourcerne optimalt. Undersøgelsen har bl.a. betydet, at Sundhedsstyrelsen har nedsat et særligt udvalg, der har fået til opgave at se på overflødig dokumentation og it. Læs mere på dpsnet.dk Månedens forskningsartikel Tema: Terapiresistente depressioner: Den skjulte tredjedel DPS Forskningsudvalg stiller hver måned skarpt på et centralt tema inden for psykiatrien. I november har udvalget valgt at sætte fokus på de terapiresistente depressioner. Forfatterne argumenterer bl.a. for, at det ikke er nok at se på et enkelt kriterium som fx tilbagefald. Læs mere på dpsnet.dk/forskning En bedre psykiatri kræver ressourcer, opbakning, fokus og tillid - ikke stigmatisering Kommentatorer har i efterårets løb rettet en voldsom kritik af både behandlingsmetoderne i psykiatrien og de ansattes adfærd, holdninger og etik. I et indlæg på netportalen Altinget tager Dansk Psykiatrisk Selskabs formandskab nu til genmæle og opfordrer til en sober debat, der ikke stigmatiserer de ansatte i psykiatrien. Læs dpsnet.dk/presseklip Abonnér på DPS Nyhedsbrev Dansk Psykiatrisk Selskabs Nyhedsbrev sætter fokus på en række af de store udfordringer i psykiatrien, som vi arbejder med netop nu. Har du lyst til at abonnere på DPS nyhedsbrev, kan du tilmelde dig på dpsnet.dk/nyhedsbrev Redaktionen er afsluttet den 3. december Du er velkommen til at citere nyhedsbrevet ved oplysning af kilde. Henvendelser om nyhedsbrevet til DPS kommunikationsrådgiver, journalist Birgitte Ehrhardt: birgitte.ehrhardt@gmail.com LPD avisen 23

24 Mentalobservation myter, fordomme og realiteter Mentalobservation myter, fordomme og realiteter En retspsykiatrisk kerneydelse Overlæge Mette Brandt-Christensen LPD, lørdag 17. september 2012 Kalundborg 24 LPD avisen

25 Hvad er det? Mentalobservation Hvem får det foretaget? Hvornår / hvorfor? Af hvem? Hvor? Hvad menes med en retspsykiatrisk kerneydelse? Mentalobservation HOVEDOPGAVE: At oplyse om en sigtets psykiske tilstand på gerningstidspunktet og på undersøgelsestidspunktet. At komme med forslag til valg af sanktion. LPD avisen 25

26 Mentalobservation Årligt foretages ca mentalobservationer- INGEN KENDER DET PRÆCISE TAL Tallet er stigende Ca. 700 personer idømmes særforanstaltning Ca domme til frihedsstraf årligt Mentalobservation Hvad er det? Mentalerklæring ( Retspsykiatrisk erklæring ) Skal kunne læses og forstås af ikke-læger. Er i princippet blot en grundig, klinisk psykiatrisk undersøgelse En psykologisk testning kan medtages Ikke hokus-pokus, tankelæsning. 26 LPD avisen

27 Konklusionen bør som mimimum indeholde stillingtagen til: 1. Sindssyg ved undersøgelsen / på gerningstidspunktet 2. Mentalt retarderet. 3. Påvirket af alkohol eller andre rusmidler på gerningstidspunktet 4. Omfattet af straffelovens 16 eller Forslag til foranstaltning, såfremt sigtede findes skyldig af retten Strafferetspsykiatri Straffelovens 16: Personer, der på gerningstiden var utilregnelig pgra sindssygdom eller tilstande, der ganske må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad (IQ under 50). Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor Stk.2 personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad (IQ op til 70), straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, som befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering Introduktion/ psykiatri/retspsykiatri / mette.brandt-christensen@regionh.dk LPD avisen 27

28 Strafferetspsykiatri Straffelovens 69: Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i 68, 2.pkt Introduktion/ psykiatri/retspsykiatri / mette.brandt-christensen@regionh.dk Strafferetspsykiatri Straffelovens 68: Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der må findes formålstjenlige for at forbygge yderligere lovovertrædelser.. Kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for adminstrativ anbringelse i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i & 70 Introduktion/ psykiatri/retspsykiatri / mette.brandt-christensen@regionh.dk 28 LPD avisen

29 Mentalobservation Som led i en straffesag. Retsplejelovens bestemmelser Rigsadvokatens meddelelse 5/2007 behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens 70. F.eks: Mentalundersøgelse skal iværksættes, hvis det findes at være af betydning for sagen 1. Hvis sigtede tidligere har modtaget psykiatrisk behandling, eller der er grund til at formode, at han er sindssyg eller mentalt retarderet. 2. Når der i øvrigt f.eks. på grund af den strafbare handlingers art og/eller grovhed - er grund til at formode, at sigtedes mentale tilstand afviger fra det normale. LPD avisen 29

30 Mentalundersøgelse bør normalt ske, når sigtelsen angår: a. Drab eller forsøg herpå b. Grovere, meningsløs eller særegen form for vold, gentagelse c. Grovere voldtægt, voldtægt i gentagelsestilfælde, eller forsøg d. Grovere eller gentagne seksualforbrydelser overfor børn e. Seksualforbrydelser omfattet af ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf (hvis sigtede ønsker at indgå) f. Forsætlig brandstiftelse uden økonomisk motiv eller forsøg herpå. Mentalundersøgelse bør normalt ske, når sigtelsen angår: a. Forvaring, jf. straffelovens 70 b. Når stof- eller alkoholmisbrug må antages at have ført til alvorlig psykisk forstyrrelse c. Unge lovovertrædere, som frembyder tegn på psykisk afvigelse eller mental retardering d. Lovovertrædere over 60 år, som ikke tidligere er straffet, og hvor ubetinget fængselsstraf kan forventes. 30 LPD avisen

31 Mentalobservation- Retsplejeloven Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestemmelse derom. Mentalobservation- Retsplejeloven 765 Stk. 2. Retten kan således bestemme, at sigtede skal 1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn, 2) overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer, 3) tage ophold i egnet hjem eller institution, 4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution, LPD avisen 31

32 Mentalobservation - Personundersøgelser 808. Der skal tilvejebringes sådanne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må antages at være af betydning for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller anvendelse af anden retsfølge end straf. Mentalobservation- Personundersøgelser 808 Stk. 2. En nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og åndelige tilstand, skal i almindelighed foretages, når der kan blive spørgsmål om anvendelse af 32 LPD avisen

33 Mentalobservation- Personundersøgelser 808 1) betinget dom i henhold til straffelovens kapitel 7 eller 8, 2) tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning, 3) retsfølger, der træder i stedet for straf. Mentalobservation retsplejeloven Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis han ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede fængslet, kan han ikke mentalundersøges uden rettens bestemmelse. LPD avisen 33

34 Mentalobservation - retsplejeloven 809. Stk. 2. Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden egnet institution, træffer retten ved kendelse bestemmelse herom. Mentalobservation For at sikre sigtedes retssikkerhed Men kan også være belastende for sigtede. Og kan forsinke sagen. Bør derfor kun iværksættes, når undersøgelsen må antages at kunne få betydning for sagen. Bør i reglen ikke iværksættes, hvis evt. straf kun er bøde. 34 LPD avisen

35 Mentalobservation Af hvem? Speciallæge i psykiatri lægens hjælpere : Psykolog Socialrådgiver Personale på psykiatrisk afdeling Mentalobservation Hvor? - ambulant 1: regionale centre: Retspsykiatrisk afdeling Aalborg Retspsykiatrisk klinik København Retspsykiatrisk afdeling Middelfart Retspsykiatrisk afdeling Århus LPD avisen 35

36 Mentalobservation Hvor? ambulant 2: politiets aftaler med individuelle psykiatriske speciallæger: Region Sjælland Dele af nordsjælland Hvor? Mentalobservation Under indlæggelse efter rettens bestemmelse Kan foregå på alle psykiatriske afdelinger, men oftest på lukkede. 36 LPD avisen

37 Mentalobservation Hvem bestemmer, at mentalobservation skal foretages? 1: Retten 2: Anklagemyndigheden 3. Forsvareren kan foreslå Mentalobservation Kan man sige nej til at blive mentalobserveret? - de fleste foregår med samtykke, dvs. frivilligt. - Rettens beslutning: i princippet kan man ikke sige nej men man kan lade være med at sige noget overhovedet LPD avisen 37

38 Mentalobservation Er retspsykiatrisk patienter anderledes end andre psykiatriske patienter? Ja, på enkelte områder: De har dom til psykiatrisk behandling De har begået noget strafbart De har oftere selv været udsat for vold Men flere ligheder end forskelle. - Ofte meget syge - Ofte komplicerende alkóhol- og stofmisbrug - Ofte faldet ud af behandlingssystemet Kriminalitet og psykisk sygdom Etiske dilemmaer: Før dom, dvs. principielt ikke fundet skyldig Lægen er retssystemets hjælper Illusion om venlig og forstående psykiater som man fortæller om sine inderste tanker og håber vil hjælpe, men som man måske aldrig møder igen. 38 LPD avisen

39 Kriminalitet og psykisk sygdom Hvad hvis man er uenig i indhold og konklusion i sin egen mentalerklæring? Kan man få en kopi med hjem? Mentalobservation en retspsykiatrisk kerneydelse LPD avisen 39

40 Fagligt talt... Beregning af salær Fastsættelsen af et advokathonorar sker ud fra flere forskellige og af advokatbranchen fastsatte parametre. Der er blandt andet tale om den tid, der er brugt på opgaven, den grad af specialistviden, opgavens løsning har krævet, de involverede juristers erfaring, størrelsen af de involverede værdier, opgavens vigtighed for kunden, det opnåede resultat og det med opgavens løsning forbundne ansvar. Grundet et ønske om synlighed tages der udgangspunkt i medgået tid, hvis der ikke er givet en fast pris på opgaven, idet man så hele tiden vil kunne få oplyst, hvor megen tid, der er anvendt på sagen. Man kan se vore eksempel timesatser nedenfor. Indehavernes timesats: kr. + moms Ansatte juristers timesats: kr. + moms Fuldmægtiges timesats: kr. + moms Sekretærers timesats: kr. + moms Den afregnede timesats afhænger af den konkrete sagstype, graden af specialisering og af omstændighederne i sagen, hvilket alt sammen vil fremgå af ordrebekræftelsen, hvis du er forbruger. Afhængig af sagens karakter vil honoraret i forbindelse med den endelige afregning af sagen kunne blive reguleret, hvorved det vil kunne afvige fra det anvendte timeforbrug, idet et af advokatbranchens krav er, at et advokathonorar altid skal være rimeligt. Kopiering og porto faktureres særskilt. Scanning, telefon, mail og fax-omkostninger samt kørsel indenfor egen retskreds faktureres som udgangspunkt ikke. Alle udlæg til transport, kost og logi mv. viderefaktureres uden tillæg. For kørsel ud af egen Retskreds faktureres med statens takst (2012: 3,80 kr. pr. kilometer + moms.) 40 LPD avisen Normalt afregnes sagerne, når sagen afsluttes. Ved længerevarende sager a conto afregner i takt med, at processen skrider frem, og der ydes arbejde af værdi for kunden. I forbindelse med enhver afregning vil der være angivet de opgaver, som er har udført i den periode, som afregningen vedrører. Det medgåede tidsforbrug på opgaven vil endvidere fremgå. Betalingsbetingelser er normalt 14 dage fra fakturadato, og der tillægges fakturaen moms.

41 LPD avisen 41

42 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ønsker læsere og samarbejdspartnere en rigtig Glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår. Vi glæder os til at informere i 2013 De bedste hilsner Ole Kølle ansvarh. Red. Fmd. LPD 42 LPD avisen

43 Girokort fremsendes ikke! Overfør venligst det årlige kontingent på kroner 350 til LPD via netbank: Reg Konto Du kan naturligvis også få dit pengeinstitut til at overføre kontingentet på kr. 350 ved at oplyse reg kontonummer Kun medlemmer, der har indbetalt kontingent rettidigt iht. vedtægterne, har stemmeret på LPD s landsmøde, ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem der har indbetalt det årlige kontingent. Andre henvises til Mogens Michaelsen LPD-kasserer momi4862@gmail.com LPD avisen 43

44 Landsforeningen af Patientrådgivere avisen og Bistandsværger i Danmark Returneres ved varig adresseændring B LPD Mogens Michaelsen, Strandvej 2, 4862 Guldborg Landsforeningen af Patientrådgivere avisen og Bistandsværger i Danmark Indbetalinger af pengegaver, bidrag fra offentlige instanser og firmaer samt den årlige kontingent på kroner 350 for medlemskab, skal indbetales direkte til vores netbank: Spar LOLLAND Regnr.: 0704 Kontonummer: Landsforeningen & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark Vi trykker LPD-avisen, men vi fremstiller også... Annoncer Aviser Blanketter Brochurer Brevpapir Bøger Etiketter Fagblade Fakturaer Farveprint Farvekopi Firmapapirer Foldere Foreningsblade Formularer Følgeskrivelser Grafisk identitet Grafisk design Kalendere Kataloger Konvolutter Kreativ grafisk formgivning Kuverter Labels Magasiner Plakater Postkort Produktbrochurer Profilbrochurer Reklametryksager Stempler Tidsskrifter Visitkort...m.m....ring til os på tlf Isager Bogtryk Industrivej Ringe tlf fax LPD avisen