Redaktionen. Bestyrelsen. Suppleanter. Teknik. Få udvidet dit Fagbibliotek

Transkript

1 Redaktionen December 2013 Ansvarshavende redaktør og ansvar for boganmeldelser Anette Theis Afdelingssygeplejerake Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Tlf.: , mobil: Web-ansvarlig Marianne Sand Sygeplejerske/MSA Faglig konsulent Lunden Brøndbyøstervej 156 A, 2605 Brøndby Tlf.: , mobil: Redaktionsmedlem Mai-Britt Nordenkjær Ambulant sygeplejerske Dobbeltdiagnose projektet Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri Østre Hougvej Middelfart Samarbejde med specialuddannelsen Hanne Jakobsen Faglig konsulent DSR Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg Tlf.: Ansvar for Nordisk samarbejde Anne Britt Karlsen Ledende ambulantsygeplejerske Klinik Nord Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hjørringvej Brønderslev Tlf.: Få udvidet dit Fagbibliotek Velfærdsteknologi i sundhedsvæsenet Af Trine Ungermann Ftredskild /red.) Gads Forlag, 2013 Skizofrni og andre psykoser Af: Jes Gerlach OCD Af: Ane Søndergaard Thomsen Forlaget Frydenlund, 2013 Sociologi og rehabilitering Redigeret af: Inger Schrøder og Kirsten Schultz Petersen Psykiatrifondens Forlag, 2011 Forlaget Munksgaard, 2012 Bestyrelsen Suppleanter Frem i lyset Acceptance and Commitment Therapy Formand Karin Højen Johannesen Ledende oversygeplejerske Psykiatrien i Region Sjælland Distrikt Roskilde Smedegade 14, 4000 Roskilde Tlf.: , mobil: khjh@regionsjaelland.dk Bestyrelsesmedlem og repræsentant for nordisk samarbejde Claus Hansen OP-team leder Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej, 2600 Glostrup Tlf.: claus.hansen@regionh.dk Bestyrelsesmedlem Rie Andersen Souschef Handicap, psykiatri og udsatte Viborg Kommune Nytorv 6, 8800 Viborg Tlf.: ra1@viborg.dk Af: Anne Marie Geisler Psykiatrifondens Forlag, 2011 Psykiatriens Udfordringer 20 spørgsmål og 100 svar Af: Per Jørgensen, Søren Rask Bredkjær og Merete Nordentoft Forlaget Munksgaard, 2012 Spiseforstyrrelser Af: Steven C. Hayes, Kirk D. Strosahl og Kelly G. Wilson Hans Reitzels Forlag, 2013 Psykoterapeutisk praksis - på psykodynamisk grundlag af: Claus Haugaard Jacobsen og Karen Vibeke Mortensen Hans Reitzels Forlag, 2013 De udsatte Næstformand Bente Pedersen Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Lokalpsykiatrisk Hus Falkevej 5, 8600 Silkeborg Tlf.: , mobil: bentepde@rm.dk Kasserer Kitte Hay Jørgensen Udviklingaskoordinator Afdeling R Århus Universitetshospital 8240 Århus. Tlf.: kirjoerg@rm.dk Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for hjemmesiden Lene Berring Udviklings- og Forskningssygeplejerske Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Toftebakken 9, 4000 Roskilde Tlf.: / / lelb@regionsjaelland.dk Bestyrelsesmedlem Jette Christiansen Udviklingssygeplejerske/cand.scient.soc. Psykiatrisk Sygehus Afdeling Syd Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg Tlf.: , mobil: jkc@rn.dk Suppleant Michael Pedersen Udviklingschef/MPP Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup Tlf.: Michael.Pedersen@regionh.dk symptomer, årsager og behandling Af: Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe (red.) Psykiatrifondens Forlag, 2012 Psykofarmaka Af: Jes Gerlach og Per Vestergaard Psykiatrifondens Forlag, 2011 Af: Ulla Abildtrup Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2013 Teknik Layout Produktionsskolen Datariet Trykning Trekantens Lyntryk Annoncepriser Bagside inkl. farve: kr ,- A4 side: kr ,- ½ A4 side: kr ,- Tillæg for farver: kr ,- Deadline for indlæg til næste blad er den 1. februar Foreningens hjemmeside finder du på 47

2 December 2013 Posters fra Island Formand for Fagligt Selskab for Psykiatriske sygeplejersker Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker ønsker at følge med tiden og udviklingen men ønsker også en udvikling hvor historien medtænkes. Der har på flere generalforsamlinger og medlemsmøder været fokus på, hvordan bestyrelsen når ud til medlemmerne og hvordan Selskabet understøtter udviklingen af faget ved formidling, deltagelse i arbejdsgrupper, høringssvar mm. Et vigtigt element i kontakten og information til medlemmerne er hjemmesiden og ikke mindst vores blad tidligere Oraklet nu. Bestyrelsen har været meget tilfreds med bladet, og den naturlige udvikling der har været mht layout og indhold. Denne udvikling er blevet båret af redaktionen bestående af medlemmer af Selskabet dvs psykiatriske sygeplejersker som i deres fritid har været opsøgende, lavet interview, skrevet indlæg, indhentet boganmeldelser, jagtet sponsorer mm. Udfordringer fra omverdenen har ikke manglet, at finde et sted som kan trykke bladet, forsendelsen er blevet en urimelig stor post, vigende interesse fra sponsorer mm. At redaktionen er fulgt med udviklingen i samfundet afspejles ved at sikrer at patient/ pårørende perspektivet har en plads i bladet ved indlæg fra patient/pårørende eller fra en af bruger organisationerne. Indhold Lederen... Hvem skal være... Årets Psykiatriske Sygeplejerske 2013? Brugerinddragelse, dialog og samarbejde... på tværs vejen til en moderne psykiatri Redaktionens hjørne... Sygeplejersker skal ikke stille diagnoser,... men indsamle data Resume af forskningsartikel... Til Årsrapporten DASYS Psykiatripraktik med simulation... og fysisk aktivitet Psykiatri i bevægelse udgave * 21. årgang Lederen Af: Karin Højen Johannesen, 46 * Vi skylder en stor tak til alle dem der har deltaget i dette store arbejde i redaktionen, et arbejde i et omfang som kun få af os kender til. At vi nu kommer i mål med den elektroniske udgave skyldes et samarbejde mellem redaktion og bestyrelse og der skal lyde en stor tak til de repræsentanter, der har sikret dette. Vi har i bestyrelsen den opfattelse, at et tidssvarende medlemsblad som økonomisk er indenfor det rimelige er et must i faglige arbejde og er derfor glad for den opbagning som generalforsamlingen gav til, at Psykiatrisk Sygepleje siger farvel til papirudgaven og goddag til den elektroniske udgave. Vi skylder en stor tak til alle dem der har deltaget i dette store arbejde i redaktionen, et arbejde i et omfang som kun få af os kender til. Det er vores håb og forventning, at medlemmerne vil byde den elektroniske udgave velkommen og støtte op om den. Jeg vil her i lederen opfordre til at medlemmer, som tager nye initiativer og indgår i udvikling af faget benytter chancen til at beskrive det i medlemsbladet. Tilmeld dig her l.com tilmelding.blad@gmai Sygeplejerskens forståelse for de pårørendes situation En nøgle til nøglen Nordisk Kongres At turde lave et oplæg på engelsk Taleboblen Patienten som partner Det gode udskrivning Tidlig opsporing af psykose Nordisk Kongres i Reykiavik tidens trend Tvangsforanstaltninger i psykiatrien Oplæg om De-escalating Få udvidet dit Fagbibliotek

3 December 2013 Hvem skal være Årets Psykiatriske Sygeplejerske 2014? Arbejder du sammen med eller kender en psykiatrisk sygeplejerske som er medlem af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker og som i sit arbejde: Sikrer faglig udvikling af den kliniske sygepleje Arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til den kliniske sygepleje Sætter fokus på samarbejde med patienten og dennes netværk Medinddrager patientens recovery proces som en integreret del af sygeplejen Prisen på kr ,- uddeles ved Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejerskers generalforsamling som afvikles den 3. juni på Fåborg Fjord i forbindelse med Sygeplejekonferencen. Både enkelte medlemmer og grupper af sygeplejersker kan indstille en sygeplejerske til prisen. * 4. udgave * 21. årgang De bedste posters fra Island Indstillingerne vil blive bragt i. Indstillingen skal indeholde: A. Beskrivelse af indsatsen herunder fokus på det særlige som netop denne sygeplejerske står for. B. Beskrivelse af resultatet af indsatsen eller det forventede reslutat. C. Navn, arbejdssted, medlemsnummer og på den indstillede. D. Indstillingen må være på max 500 ord. E. Navn, medlemsnummer og på den der indstiller, skal ligeledes fremgå. Der bliver nedsat et bedømmelsesudvalg med repræsentanter for formandskabet for DSR, brugerorganisationerne og fra Det Faglige Selskab. Indstillingen skal være formanden i hænde senest den 1. marts Brugerinddragelse, dialog og samarbejde på tværs vejen til en moderne psykiatri Psykiatriske Sygeplejersker holder konference d. 3. og 4. juni 2014 på Hotel Faaborg Fjord. Vi søger en dialog på tværs af faget, uanset om man er i den direkte eller den indirekte patientkontakt. Målgruppen for konferencen er derfor både ledere, forskere, klinikere og udviklere med eller uden brugerbaggrund. I år sætter vi fokus på samarbejde, og med inspiration fra regeringens rapport om fremtidens psykiatri sammensætter vi programmet bredt. Vi søger samarbejde på tværs hvilket forhåbentlig afspejler sig i programmets indhold. Idet vi er samlet i to dage, skabes der rig mulighed for debat og networking. 4 Udover dialog og samarbejde vil vi også gerne inddrages i udviklings- og forskningsprojekter om psykiatrisk sygepleje fra hele landet. Derfor inviteres der til foto og posterkonkurrence, og der vil blive uddelt forskellige præmier f.eks. for det bedste billede af psykiatrisk sygepleje og den bedste poster. Sidste år lancerede vi årets psykiatriske sygeplejerske, dette gentages selvfølgelig i år! Så kryds af i kalenderen og afsæt tid til at deltage i dette års konference om psykiatrisk sygepleje. Programmet er under udarbejdelse og opdateringen sker på hjemmesiden og på vores facebook side. 45

4 December 2013 De bedste posters fra Island psykiatrisk sygeplejerske Året 2013 er ved at rinde ud. I Redaktionen har vi hele året forberedt os på den planlagte overgang fra trykt papir blad til elektronisk blad. Udgiften til især porto er blevet for store. Samtidig er vores medlemstal faldende, så der har været brug for nytænkning. Vi bruger it-løsninger til mere og mere i vores hverdag, så tiden er nu inde til et elektronisk blad. Vi håber meget, at alle vores medlemmer vil tage godt i mod det elektroniske blad. Næste blad, som udkommer ultimo marts 2014, udkommer kun i en elektronisk udgave. Husk at få registreret din adresse (se forsiden). Dette nummer af indeholder rigtig mange indlæg. En af vores faste elementer er Stafetten som denne gang bærer overskriften Sygeplejersker skal ikke stille diagnoser, men indsamle data. Artiklen tager udgangspunkt i udredningspakker og indeholder et bud på et kvalitetsløft af udredningen af psykiatriske patienter. Vi bringer et resume af en forskningsartikel, 2 forskellige artikler om fysisk aktivitet, en artikel om samarbejdet mellem sygeplejersken og de pårørende og en spændende artikel med overskriften En nøgle til nøglen, som handler om nøglen som symbol i psykiatrien. I september måned var der Nordisk kongres i Rejkavik, Island. I bladet bringer vi en hel del indslag fra Island 4. udgave * 21. årgang Redaktionens hjørne Af: Anette Theis, redaktør, 44 * tilhørende flotte billeder. Som læser får man et fint indtryk af indholdet på kongressen, set fra forskellige vinkler. Vi har i den forbindelse forsøgt os med et nyt element, nemlig Taleboblen som er forskellige danske psykiatriske sygeplejerskers svar på de samme spørgsmål. Vi håber vores læsere vil tage godt imod denne ide, som vi arbejder på at gøre til et fast element i det elektroniske blad. Næste gang der er Nordisk kongres er i efteråret 2015 i Malmø. Som medlem af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker har man mulighed for at ansøge om et legat til deltagelse i kongresser og konferencer i ind- og udland. Eneste kriterium er at man deler sine oplevelser med sine kolleger i fagligt selskab og skriver en artikel til bladet. I dette nummer af bringer vi ingen boganmeldelser. Det kan være en tilfældighed, men jeg kunne godt tænke mig lidt inspiration til hvilke bøger vores læsere gerne vil have mulighed for at få anmeldt. Hvis der er nogle ideer til bogtitler, som vi skal skaffe hjem til redaktionen, hører jeg det meget gerne. På vegne af Redaktionen vil jeg gerne ønske alle vores læsere en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Vi takker for samarbejdet i Vi er glade for alle henvendelser og kan jo slet ikke sammensætte et blad uden artikler og indslag for jer. Vi håber det kan fortsætte i

5 December 2013 Stafetten: Sygeplejersker skal ikke stille diagnoser, men indsamle data Af: Bente Meilvang, ambulantsygeplejerske, Else Nielsen, ambulantsygeplejerske, Kristina Svehag, ambulantsygeplejerske, Helle Vittrup, ambulantsygeplejerske, Anne Sigsgaard, afdelingssygeplejerske Danske regioner udgav i 2011 en rapport, der viste store forskelle i kvaliteten af udredning, diagnostik og behandling i de fem regioner i Danmark. Som svar på disse kvalitetsmæssige forskelle anbefales, at der indførts pakkeforløb med det formål, at sikre en ensartet udredning og behandling af høj kvalitet. Et andet formål er at skabe en større gennemsigtighed for patienter og pårørende (1). I 2012 indførtes en udredningspakke gældende for psykiatriske patienter med uspecifikke symptomer. Patienterne skal endvidere være så syge, at det kræver udredning i sygehusregi (2). Udredningspakken består af følgende: Pakkeforløb: Antal og varighed af klinisk handling (vejledende) Klinisk interview: 75 Minutter Udredning, screening for KRAM-faktorer og somatisk undersøgelse 45 minutter Struktureret psykopatologisk interview samt pårørende samtale 120 minutter Tilbagemelding, anbefaling om behandling eller andre tiltag og afslutning 60 minutter I alt minutter/ 5 timer * 4. udgave * 21. årgang Posters fra Island På psykiatrisk afdeling i Odense var vi på forkant med udviklingen, da vi allerede i 2010 udviklede og pilottestede et systematisk, evidensbaseret udredningsforløb. Formålet var desuden at teste fleksibel opgavevaretagelse, hvor psykiatriske sygeplejersker foretog dataindsamling ud fra strukturerede diagnostiske interviews. Ved at inddrage psykiatriske sygeplejersker i dataindsamlingen levede vi op til standarden i Databasen for skizofreni (NIP-skizofreni) for udredning og diagnosticering (3). Der findes dokumentation for, at psykiatriske sygeplejersker evne til systematisk dataindsamling kan sidestilles med lægers under forudsætning af uddannelse og træning i anvendelse af diagnostiske instrumenter (4). Dokumentationen underbygger vores erfaringer og resultater fra pilottestningen og medførte oprettelse af et Udredningsteam (URT) med fysisk placering i Lokalpsykiatrien i Odense. Fakta: Der er udredt i alt 156 patienter i 2010 og 11. Tallene er ikke opgjort for Oversigt over fordeling af diagnoser: Skizofrene spektrum Skizofreni Skizotypisk sindslidelse 2010 N=81 N % 2011 N=75 N % Affektive sindslidelser Misbrugsdiagnose Personlighedsforstyrrelser Andet Antal patienter N

6 Oplæg om De-escalating. A Ph.d. project based on Action Research Principles Af: Lene Lauge Berring, udviklings- og forskningssygeplejerske i Region Sjællands Psykiatrisk Forskningsenhed. Jeg valgte at holde et oplæg på konferencen, fordi jeg mener det er vigtigt at sygeplejersker deler og diskuterer viden med fagfæller. Jeg holdt et mundtligt oplæg af to grunde. For det første vil jeg gerne fortælle kort om mit ph.d. projekt, der handler om at udvikle en deeskaleringsmetode sammen med klinisk praksis (både patienter og personale). Dette med henblik på at nedbringe vold og tvang, fordi jeg syntes det både er spændende og vigtigt. For det andet vil jeg gerne øve mig i at formidle mit budskab på et andet sprog end dansk. I min præsentation gav jeg eksempler på, hvordan brugere (personale og patienter) deltager i forskningen. Det er en udfordring at præsentere et projekt på 15 minutter (jeg skulle engang gøre det på 30 sekunder ). Det handler om at skære ind til benet. Det er nogle gange sværere at gøre et oplæg kort end langt. Jeg præsenterede oplægget i samme session som en fosker fra England, der fortalte om resultaterne af et større studie vedr. safeward modellen og en norsk sygeplejerske der i sin masteropgave havde studeret elementer ved BVC (Brøset Violence Checklist). Det passede godt sammen, men det var nok svært for publikum at opdage, fordi der ikke var tid til at debattere områderne. Det er problematisk når mindre præsentationer formidles til en meget stor gruppe uden tid til dialog. Præsentationerne er på mange forskellige niveauer. Jeg vil anbefale sygeplejersker at præsentere både store og små projekter på konferencer, fordi det både skærper ens egen opmærksomhed på sit projekt og samtidig kommer man i dialog med andre der står i de samme problemstillinger. NB. Lene Berring fortæller mere detaljeret om sit forskningsprojekt i næste nummer af. Præsentation af Udredningsteamet Personalesammensætning: 2 overlæger, som hver er til stede 1 dag ugentligt. 4 psykiatriske sygeplejersker. Sygeplejerskerne bruger halvdelen af deres arbejdstid i Udredningsteamet og den anden halvdel i Almenpsykiatrisk Team. Der er 2 psykologer, 1 socialrådgiver og 1 sekretær ad hoc. Teamet deler afdelingssygeplejerske med øvrige teams på matriklen. Målgruppe for Udredningsteamet Diagnosens karakter: Den diagnostiske afklaring er vanskelig og kompliceret. Sygdommens karakter: Patienten udviser betydelig funktionsnedsættelse, selvdestruktivitet, mistanke om psykotisk lidelse og svigtende evne til at mestre følgerne af de psykiske vanskeligheder. Misbrug må ikke være en dominerende faktor. Udredning: Kan foregå ambulant og kræver en tværfaglig indsats. Optagerområde: Odense og Kerteminde kommune. Aldersgruppe: Fra år. Arbejdsgang i Udredningsteamet Vi modtager henvisninger fra mange forskellige instanser. Langt de fleste fra praktiserende læge. Derudover modtager vi henvisninger fra praktiserende psykiater, ambulante psykiatriske teams, psykiatriske døgnafsnit, behandlingscentre for misbrug og fra sociallæger. Endvidere modtages henvisninger, hvor der ønskes en second opinion. Henvisninger gennemgås og fordeles på konference. Ved omfattende misbrug henvises patienten til behandling af misbruget, og ved ophør af misbrug genoptages kontakten. Størstedelen af udredningsforløbene foregår i lokalpsykiatrien, men der kan foretages hjemmebesøg ved behov. Ved visitationssamtale hos overlæge deltager patienten og meget gerne pårørende eller andet netværk. Der optages journal med grundig anamnese og vurdering af hvilke diagnostiske redskaber, der skal anvendes. De psykiatriske sygeplejersker foretager systematisk dataindsamling ud fra det ordinerede undersøgelsesprogram. Der tages standard blodprøver og EKG, screening for metabolisk syndrom og urinscreening for multiple stoffer. I Region Syddanmark har man valgt PSE som diagnostisk redskab. Det er en lægelig vurdering, hvorvidt der skal suppleres med andre tests, som SCID II og DIVA, som sygeplejerskerne er trænet i at udføre. De indsamlede data præsenteres på tværfaglig konference, og der tages stilling til, om der eventuelt skal suppleres med psykologisk testning. Data drøftes og overlægen tager stilling til diagnose. Der drøftes hvilke behandlingstilbud samt kommunale tilbud, der vil kunne henvises til. Patienten og pårørende inviteres til en afsluttende samtale med overlæge og sygeplejerske. Her gennemgås de indsamlede data, som er skrevet sammen i en behandlingsplan, og diagnosen drøftes med patient og pårørende. Der gives rådgivning om og henvisning til fremtidig behandling og støtte. 42 7

7 Sygeplejerskerne i teamet er erfarne og rutinerede med bred psykiatrisk erfaring og 2 har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Alle har gennemgået minimum 3 dages PSE-kursus, undervisning i anvendelse af SCID II, flere temadage med fokus på psykopatologi, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og ADHD. Erfaringer Det kræver en særlig opmærksomhed på etablering af kontakt til en nyhenvist patient til udredning. Der er en begrænset tidsramme at arbejde indenfor, idet man typisk har 5-6 samtaler, hvorefter patienten ofte henvises videre til behandling andet steds. I løbet af disse relativt få samtaler er det sygeplejerskens opgave at skabe et rum for samarbejde, hvor patienten føler sig tryg, anerkendt og respekteret. En god relation er nødvendig for at kunne tale om de alvorlige psykiske vanskeligheder, der er baggrunden for henvisningen. Alle patienter informeres fra starten af udredningsforløbet om anvendelsen af standardiserede spørgeskemaer, hvilket legitimerer de mange og pågående spørgsmål vedrørende symptomer og oplevelser. En del patienter har haft hyppige kontakter i psykiatrien, men har manglet en afklaring af deres situation. Derfor er der ofte store forventninger til endelig at få en diagnose, og især en relevant behandling bagefter. Patienterne er ofte motiverede for at gennemgå udredningsforløbet, og der opstår en særlig relation mellem patient og sygeplejerske. Flere giver udtryk for, at det er meningsfuldt at blive spurgt grundigt og uddybende om deres oplevede symptomer og de vanskeligheder, de giver i hverdagen. Mange giver udtryk for en større forståelse for deres situation. Helhedsbilledet af mennesket har stor betydning i udredningen. Der lægges vægt på den sociale anamnese og patientens funktionsniveau sammenholdt med data vedrørende psykopatologi og reaktionsmønstre/adfærd. Vores erfaring er, at en del af de henviste patienter har et meget ustabilt fremmøde, som kan gøre udredningen vanskelig og langvarig. Den udarbejdede behandlingsplan bruges af andre instanser. Hos samarbejdspartnere i lokalpsykiatrien og kommunalt regi er der positive reaktioner på behandlingsplanen, og den indgår i det videre samarbejde med patienten i forhold til behandling og psykosocial støtte. Udredningsforløbene ender som hovedregel med en diagnose. Nogle patienter har en klar fornemmelse af diagnosens karakter, mens andre finder diagnosen uventet og svær at acceptere. Det er vigtigt at være opmærksom på patientens reaktion og mulighederne for støtte i det videre forløb. Det er en faglig tilfredsstillelse at kunne henvise til et relevant behandlingstilbud, så der opleves sammenhæng i forløbet. Hører patienten ikke til psykiatriens målgruppe videregives relevante oplysninger til det kommunale system. Et tilbagevendende tema på teamets uddannelsesdage er troværdigheden eller reliabiliteten af de data, som er samlet på den enkelte patient. Ville en anden interviewer/sygeplejerske komme frem til de samme data og har sygeplejersker kan det være en del af forklaringen på, at vi fortsat har alt for mange tvangsforanstaltninger i Danmark. I forhold til illustrationen på slide 7 har både regeringens psykiatriudvalg og Dansk Sygeplejeråd budt ind med gode hensigtserklæringer i relation til nedbringelsen af tvang, hvilket også er beskrevet indledningsvist. Instanser langt fra praksis kan have mange gode intentioner, men efter min opfattelse er der to vigtige parametre der skal opfyldes, såfremt udviklingen skal vendes. Der skal tilføres personale ressourcer både i forhold til antal personer og i forhold til faglige kompetence. Viden og holdninger hos den enkelte sygeplejerske i forhold til forebyggelse og nedtrapning af tvang har en central betydning for reduktion af tvangsforanstaltninger. Nedenstående slide illustrerer, hvor mange redskaber sygeplejersken har inden det bliver nødvendigt at gribe til tvang. Retorisk kan man spørge: Mon de fleste af disse redskaber har været taget i anvendelse før man griber til tvangsforanstaltning? Med afsæt i billedet på slide 9 afsluttede Kuosmanen sit oplæg med et spørgsmål til overvejelse: Vi ryster på hovedet af behandlingstiltagene fra Mon vores børnebørn vil gøre det samme med nuværende behandlingstiltag? Slide 7. Slide 8. Slide

8 både patienten og personalet, da nogle procedurer virker traumatiserende og farlige. Kuosmanen stiller spørgsmålstegn ved, hvem der ansvarlig for at ændre på forholdene vedrørende tvangsforanstaltninger. Slide 7 viser, hvor mange områder der er mulighed for at sætte ind. Cirklen med sygeplejersken er markeret med en anden farve og det skal tolkes sådan, at hun er den vigtigste i en forandringsproces. intervieweren overset væsentlige data? Hvis teamets læger på konference skønner, at de indsamlede data ikke er fyldestgørende, kan der suppleres med en psykologisk undersøgelse. I nogle tilfælde er der behov for at belyse særlige områder nærmere, før diagnosen kan stilles. Fra talrige undersøgelser ved man, at der kan være stor variation i vurderingen af kliniske fund og at interviewerens erfaring og omhu spiller en stor rolle. Samtidig kan der være problemer med at afgrænse det normale fra det patologiske (5). Tilstedeværelsen af det tværfaglige team på konference kvalificerer mange beslutninger og er med til at reducere variationen af de kliniske fund. Det ville være ønskeligt, at etablere et forum for fælles rating for yderligere at øge reliabiliteten. Vores faglighed som psykiatriske sygeplejersker er højnet ved at arbejde med udredning. Vi har fået en større viden og indsigt i psykopatologi. Jo mere trænet sygeplejersken bliver i at anvende diagnostiske tests jo bedre beskrives symptomerne præcist. Det er et velovervejet valg, at fire sygeplejersker bruger 50 % af tiden til udredning og 50 % til behandlingsforløb, da udredningsprocessen er intensivt og krævende både hvad angår kontakten med patienten og sammenskrivning af indsamlede data. De patienter der visiteres til behandling i Almen teamet fortsætter med samme sygeplejerske, hvilket giver større kontinuitet i forløbet. I den periode, vi har arbejdet med systematisk udredning har vi løbende evalueret og tilpasset modellen i forhold til eksisterende ressourcer og senest i forhold til udredningspakken. Sygeplejerskens opgave har altid været at observere og indsamle data i forhold til den enkelte patient. Det nye i Udrednings teamets praksis er den systematiske tilgang. Når psykiatriske sygeplejersker indtager en aktiv rolle i udredningen, har vi i en tid med mangel på læger i psykiatrien, sikret at patienterne både bliver udredt ud fra diagnostiske instrumenter og bliver set af speciallæge i psykiatri. Denne model mener vi, har medvirket til en udredning af høj kvalitet og effektiv udnyttelse af eksisterende personale ressourcer. Vi håber på, at vores model kan være til inspiration for andre i psykiatrien. Stafetten gives videre til Mobilteam, Odense Referencer: 1. Kvalitet i psykiatrien ny dagsorden for diagno stik og behandling. Danske Regioner, Udredningspakke. Danske Regioner Database for skizofreni. Indikatorskema American Journal of Psychiatry 2000; 157: Methods to Improve Diagnostic Accuracy in a Community Mental Health Setting. 5. Wulff og Gøtzsche. Rationel Klinik. 4 udgave Hans Reitzels Forlag. Slide 2-6. Kuosmanen begrunder hvorfor det er vigtigt at reducere tvangsforanstaltninger med afsæt i såvel et patientperspektiv som et personaleperspektiv. Tvangsforanstaltninger kan stimulere til yderligere aggression og patientens oplevelser er hovedsagelige negative. Desuden kan tvangsforanstaltninger undertiden forårsage skader på Ifølge Kuosmanen hører man jævnligt følgende udtalelser fra sygeplejersker: Tvangsforanstaltninger er altid den sidste mulighed. Tvangsforanstaltninger er allerede på det lavest mulige niveau. Jeg har aldrig været med til at gennemføre tvangsforanstaltninger uden en god grund. Forhåbentligt hører disse udtalelser primært til i Finland, hvor Kuosmanen har gennemført sine undersøgelser, men hvis de også er repræsentative for danske 40 9

9 Resume af forskningsartikel Af: Lene Lauge Berring, udviklings- og forskningssygeplejerske i Region Sjællands Psykiatrisk Forskningsenhed. Jeg abonnerer på nyheder fra forskellige faglige tidskrifter, så regelmæssigt dumper der interessante artikler ind i min mailbox, nogle læser jeg, andre skimmer jeg og nogle deleter jeg. Lige præcis denne her faldt jeg over pga. overskriften: What makes an excelent mental health nurse? A pragmatic inquiry initiated and conducted by people with lived experience of service use. Studiet er altså udført af mennesker der har erfaring med psykisk sygdom og artiklen er skrevet af de samme mennesker. Budskabet i artiklen er at simple metoder kan forbedre patienters oplevelse af indlæggelsen. Hvis psykiatriske sygeplejersker tager sig tid til at lære de mennesker at kende, som de skal pleje og hvis de bevarer lysten til at udføre sygepleje, kan oplevelsen forbedres. Artiklen handler om de problematiske forhold, som sygeplejersker og patienter befinder sig i sammen, når mennesker er indlagt og skal behandles i forbindelse med deres psykiske sygdom (på vej mod deres recovery proces). I artiklen anvendes betegnelsen Mental Health Nurse, fordi denne er mere beskrivende for sygeplejerskens arbejde. Jeg skriver psykiatrisk sygepleje i referatet. Herefter følger en oversættelse af den engelske abstrakt. Psykiatriske sygeplejersker, er i en udfordrende situation. De har muligheden for at støtte mennesker der er indlagt til behandling af psykisk sygdom i forbindelse med deres recoveryrejse, men er samtidig er de pålagt en stor administrativ opgave, hvor de skal sikre de organisatoriske arbejdsgange og håndtere risikosituationer. Derudover er der politiske forventninger om at de skal understøtte et recovery orienteret miljø men de modtager ikke vejledning om, hvordan dette skal udføres. Tilbagemeldinger fra mennesker, der har været indlagt beskriver varierende oplevelser af, at være indlagt. Der blev derfor udført en pragmatisk undersøgelse (pragmatic inqueri) hvor psykiatribrugeres (consumers) syn på, hvad der skaber en excellent psykiatrisk sygeplejerske blev udforsket. 20 mennesker med erfaring i at være indlagt blev interviewet. De transskriberede interviews blev analyseret og tematiseret. Derudover blev ekspertsygeplejersker spurgt om deres ønsker og disse blev indarbejdet i psykiatribrugernes oplevelse/synspunkt. Psykiatribruger efterspørger venlighed og respekt, som vigtigere end tekniske færdigheder. Den excellente psykiatriske sygeplejerske er...compasionate, attentive and engaged in her work... (Gunasekara:7). Analysen understreger at det er nødvendigt med en øget opmærksomhed på de basale områder i sygeplejen. Det er vigtigt at etablere en god relationen med brugeren og det er vigtigt at psykiatriske sygeplejerske er selvbevidste og opmærksomme på, hvornår de selv har brug for støtte. I artiklen anbefales psykiatriske sygeplejersker virkelig at tage sig tid til at lære de mennesker at kende, som de skal udføre pleje til og at arbejde med at bevare lysten til at udføre sygepleje. Studiet udtrykker at det virker sandsynligt at disse simple områder har potentiale til at forbedre patienters oplevelse, at reducere utilfredshed og at skabe et miljø der understøtter recovery. Du kan læse hele artiklen ved at downloade den via dit fagbibliotek. Gunasekara I. Et al (2013): What makes an excellent mental health nurse? A pragmatic inquiry initiated and conducted by people with lived experience of service use. International Journal of Mental Health Nursing. Hvis du vil have artikler direkte i din mailbox kan du finde det enkelte tidsskrift på internettet og bede om at få disse tilsendt. Tvangsforanstaltninger i psykiatrien Af: Hanne Jakobsen, faglig konsulent i DSR, Kreds Midt Artiklen omhandler et indlæg af Lauri Kuosmanen, RN, PhD, Adjunkct Proffessor University of Turku Department of Nursing Science Finland. Jeg har valgt at skrive et referat af dette indlæg, da det efter min mening var det indlæg med mest kant. Titlen på indlægget var How to reduce seclusion, restraint and other forms of coercion in psychiatric in-patient wards? Emnet er højaktuelt lige nu også i Danmark, hvor bl.a. Dansk Sygeplejeråd i Vejen mod en bedre psykiatri forholder sig til, at antallet af tvangsforanstaltninger skal nedbringes. Også regeringens rapport om psykiatrien har fokus på HD ADHD ADHD ADHD AD tvang. Rapporten skal danne grundlag for en national handlingsplan for psykiatriområdet frem mod 2020, og et af temaerne er reduktion i brugen af tvang over for psykiatriske patienter, hvilket også blev berørt af statsminister Helle Thorning-Schmidts i hendes åbningstale ADHD ADHD ADHD ADHD i Folketinget. rettighederne sted i sundhedssektoren. Patienterne bli- Kuosmanen lagde i sit oplæg vægt på, at selv om man er HD ADHD ADHD ADHD AD osmanen refererede til en rapport fra WHO som påpeger, at over hele ADHD ADHD verden er mennesker med psykiatriske ADHD ADHD lidelser udsat for dårlig pleje og behandling, og ironisk nok finder nogle at de værste krænkelser af menneskever betragtet som modtager af pleje og behandling mere HD ADHD end som mennesker med samme rettigheder ADHD som alle ADHD AD andre. Denne konfronterende konstatering gav virkelig indlagt på en psykiatrisk afdeling er man beskyttet af FN s menneskerettigheder, og han spurgte om dette er foreneligt med brugen af tvang og bæltefikseringer? Ku- stof til eftertanke. At betragte tvangsforanstaltninger visuelt og udefra sætter så at sige patientperspektivet i fokus, således at man bedre forstår at patienterne oplever bruge af tvang som et voldsomt overgreb og mangel på empati, ligeværdighed og gensidig respekt fra personalets side. Kuosmanen gør opmærksom på, at det ikke kun er patientens fysiske frihed der fratages ved en bæltefiksering, der følger andre restrektioner med fx inddragelse af mobiltelefonen, hvilket har stor betydning for patientens sociale relationer. Kuosmanen havde en del billeder med af forskellige former for tvangsforanstaltninger. Dette har en mere effektfuld følelsesmæssig virkning, når man ser dem i situationer ude af den kontekst, hvor de fagligt er i anvendelse. Slide 2-6 er eksempler herpå (se næste side). Kuosmanens undersøgelser har bl.a. vist, at de psykiatriske institutioner er præget af automatiske restrektioner, og at sygeplejersker ikke ser etiske dilemmaer i restriktioner. Dette er selvfølgelig tankevækkende, da det er sygeplejerskerne der er tættest på patienten i hele behandlingsforløbet og som Kuosmanen sagde: Forandringen i forhold til tvangsforanstaltninger begynder ved den enkelte sygeplejerske! Kuosmanen illustrerede den vidtrækkende frihedsberøvelse, der ligger ADHD ADHD i bæltefikseringen med slide 1. ADHD ADHD Slide HD ADHD ADHD ADHD AD 39 ADHD ADHD ADHD ADHD

10 Til Årsrapporten DASYS 2013 Klinisk retningslinje af værdier, hvor sygeplejersken ser patienten og de pårørende som samarbejdspartnere og arbejder på patientens og de pårørendes præmisser. Det kræver en høj personlig og professionel kompetence af sygeplejerskerne, som til gengæld oplever større arbejdsglæde. Malene Terp, Danmark fik et af de største bifald efter sit indlæg om udvikling af en hjælpeapp til unge med skizofreni. Hendes projekt er at udvikle en smartphoneapp, som de unge med skizofreni kan udvikle til et personligt hjælperedskab. De unge ønsker at leve et normalt liv og i et normalt ungdomsliv er smartphonen altid indenfor rækkevidde. Hun fortalte, hvorledes hun i udviklingen af app har haft en høj grad af hjælp fra de unge. På en heldags workshop kom de unge med deres ønsker til farver design og indhold i appen og de havde andre ønsker til indholdet end det Malene troede. De ønsker at den kan hjælpe dem med at begribe skizofrenien i livet, at håndtere den og at give skizofrenien mening gennem det levede liv. Præsentationen var den flotteste og mest varierede på kongressen. Henrika Jormfeldt, Sverige Psykoedukation eller patientundervisning er et velkendt tilbud i psykiatrien, men hvordan gør vi den mere person og ikke behandlercentreret? I hendes forskningsprojekt blev sygeplejersker, som var gruppeledere i patientundervisningsforløb, sat til at lede et forløb om sundhed, hvor der ikke var planlagt emner på forhånd, men hvor deltagerne kom med forslag og stemte om, hvad indholdet skulle være. Herefter fik man tilkaldt eksperter på de forskellige temaer det være sig hvordan man får en ven eller hvordan holder op med at ryge? Det gav en meget højere tilfredshed og deltagelse af patienterne, men stiller nye krav til sygeplejerskerne om at samarbejde med og indgå i dialog med patienten for at støtte hans ønske om personlig vækst. Bengt Karlsson, Norge professor i psykiatrisk sygepleje løftede den sidste dag niveauet og påpegede, at der findes alternativer til den fremherskende evidensbaserede videnskab. Aristoteles beskrev, at der findes 3 slags viden: Teoretisk (evidens), praktisk og erfaringsbaseret. Det er et problem, at evidensbaseret viden i dag er den eneste anerkendte. Der findes mange sandheder og forskningen viser mange perspektiver. Vi implementerer masse af teoretisk evidensbaseret viden, men den virker ikke. Han er leder af forskningsenheden for psykisk sundhed og stofmisbrug ved Stavanger Universitet. Her forsøger man at gå nye veje med en demokratisk forskning, collaporative practice, hvor alle parter inddrages i forskningen: patienter, pårørende, professionelle og forskere. Her tages udgangspunkt og undersøges det, der virker og anses for værdifuldt i praksis. I instituttet er der ansat 22 forskere og 5 af disse er akademikere med brugerbaggrund. Deres forsker teams består ofte af 2 forskere, en med og en uden brugerbaggrund. Så viden blæser fra et os og dem mod en mere samarbejdende psykiatrisk sygepleje og en sygepleje uden tvang. Ganske i overensstemmelse med de forventninger politikerne har til en moderne psykiatri. Opløftet af de mange vidnesbyrd om at det kan lade sig gøre tog jeg hjem fra Reykiavik og glæder mig til Malmø i Af: Lene Lauge Berring, udviklings- og forskningssygeplejerske i Region Sjællands Psykiatrisk Forskningsenhed. Om at være med til at udforme en klinisk retningslinje: Jeg er meget glad for, at der i DASYS er vist mig den tillid at udvælge mig til at repræsentere DASYS i arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinier for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Når denne retningslinie er færdig primo 2014, skal der udarbejdes en National Klinisk Retningslinie for udredning og behandling af voksne med ADHD. Den deltager jeg også i. HD ADHD Det er en meget lærerig opgave, fordi ADHD jeg hele tiden er ADHD AD opdateret og læser den nyeste viden om ADHD. Jeg har fuld opbakning fra mit arbejdssted regionspsykiatrien Viborg-Skive, ADHD teamet i Viborg og har reducerede patientopgaver i denne periode. Jeg bruger min viden om ADHD meget i arbejdsgruppen og bliver som sygeplejerske hørt på lige fod med de andre medlemmer i arbejdsgruppen. Vi får nogle gode faglige diskussioner ud fra de givne rammer for retningslinjen. Arbejdsgruppen består af 3 børne- og ungdomspsykiatere, 2 pædiatere, 1 neurolog, 1 praktiserende læge, 2 psykologer og 1 sygeplejerske (mig) i alt 10 personer, og der diskuteres ligeværdigt mellem faggrupper. Derforuden kommer den faglige konsulent, som skal skrive retningslinjen, en metodekonsulent og flere personer fra Sundhedsstyrelsen. Jeg glæder mig til det fortsatte arbejde resten af året og næste år med retningslinjen for voksne med ADHD. Det er en meget vigtig opgave at lave denne retningslinje, så patienterne får ensartet udredning og behandling Der er meget litteratur at læse på engelsk og evidensvurdering af dette, og det er en tidskrævende opgave. i hele landet. ADHD ADHD ADHD ADHD HD ADHD ADHD ADHD AD ADHD ADHD ADHD ADHD HD ADHD ADHD ADHD AD ADHD ADHD ADHD ADHD 38 HD ADHD ADHD ADHD AD 11 ADHD ADHD ADHD ADHD

11 Psykiatripraktik med simulation og fysisk aktivitet for social- og sundhedsassistentelever på Psykiatrisk Center Sct. Hans Af: Projektleder Kirstine Bro Jørgensen, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Introduktion Psykiatrisk Center Sct. Hans, en del af Region Hovedstadens Psykiatri, har udviklet og afprøvet et projekt omhandlende social- og sundhedsassistentuddannelsens praktik i psykiatri. Projektet er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Formålet var at kvalificere praktikken i psykiatri, ved at udnytte vekselvirkningen mellem situeret læring og praksis, og skabe en praktik hvor dele af læringen foregik uden patienter. Psykiatrisk Center Sct. Hans uddanner et stort antal social- og sundhedsassistentelever (elever), på et mindre antal afsnit end tidligere. Psykiatrisk Center Sct. Hans råder i dag over 180 sengepladser til komplekse patientforløb imod 328 sengepladser i 2009, et fald på 45 %. Dette har betydet flere elever pr. patient og praktikvejleder på afsnittene, hvilket har betydning for tilrettelæggelsen af praktikforløbet. I projektet ville vi derfor inddrage simuleret læring i studie- og læringsmiljøet. Simuleret læring er en metode, der har til formål at skabe en arbejdssituation, der på væsentlige punkter ligner virkeligheden, hvor elever øver og træner kompetencer med udgangspunkt i situationer integreret i eller tæt på virkeligheden (Lave 2004). I forlængelse heraf var der fokus på begrebet transfer, hvor eleverne øver sig i at overføre og anvende læringen og det erfarede i en situation til en anden lignende situation i et psykiatrisk afsnit (Aarkrog 2010). Læringsrum Sct. Hans skabte rammen om den simulerede læring og gjorde det muligt, at skabe læring tæt på, men alligevel lidt væk fra praksis. Læringsrum Sct. Hans blev i 2009 etableret i to nedlagte psykiatriske afdelinger og er indrettet, så det afspejler et psykiatrisk afsnit med mulighed for at skabe autentiske situationer i et kunstigt læringsmiljø, hvor personale fra de enkelte afsnit underviser (Pregaard 2011). Læringsrummet er indrettet med opholdsrum, grupperum, undervisningsrum, patientstuer, medicinrum og opkobling til det elektroniske medicinmodul samt internetadgang, som skaber rum for en øge kobling mellem teori og praksis. Simulationsøvelserne blev suppleret med daglige fysiske aktiviteter, da fysisk aktivitet er integreret i dagligdagen på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og eleverne oplever daglig planlagt træning, der tager afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger (SST 2009). I projektet har læringsrummet derved fungeret som et autentisk studiemiljø, hvor den psykiatriske sygeplejes mange facetter var i spil i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Læringsrummet skabte rum for fordybelse og refleksion og vekslede mellem situeret læring og undervisning, herunder gruppearbejde og fremlæggelser, altid med udgangspunkt i situationer fra praksis. Metode Projektet inkluderede to hold af hver 18 social- og sundhedsassistentelever. Første hold fra september 2012 til januar 2013 og andet hold fra januar 2013 til maj Elevernes praktikforløb blev organiseret som en vekselvirkning mellem Læringsrum Sct. Hans og et psykiatrisk afsnit. Omdrejningspunktet i Læringsrum Sct. Hans var undervisning i udvalgte temaer, fysisk aktivitet, og simulation i den psykiatriske sygepleje samt refleksion. Omdrejningspunktet i afsnittet var elevernes relation til patienter, praksisfællesskab og vejledning som blev målrettet og intensiveret med udgangspunkt i uddannelsens mål. Der blev udvalgt ugentlige temaer, som eleverne arbejdede med teoretisk og praktisk i Læringsrum Sct. Hans samt i centrets afsnit. Ud fra det ugentlige tema blev eleverne undervist og trænede igennem rollespil f.eks. det første møde med patienten, åbne og lukkede spørgsmål, deeskalering, kognitiv miljøterapi, den motiverende samtale, afrusning, behandlingskonferencer og lign. herefter udformede eleverne i grupper, under vejledning, ugens læringsaftale, som de skulle arbejde med i deres afsnit. I projektet blev elevernes tilfredshed med deres praktikophold evalueret. Derudover blev sammenhængen mellem teori og praksis, organiseringen af praktikforlø bet, herunder antallet af dage i Læringsrum Sct. Hans og arbejdet med fysiske aktiviteter evalueret. Dataindsamlingen blev foretaget via semistrukturere- Nordisk Kongres i Reykiavik tidens trend Af: Ole Sikker Bisgaard, Distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Region Hovedstadens Psykiatri Det var min femte Nordiske kongres for psykiatriske sygeplejersker den første var 1988 i Göteborg. Hvilken vej blæser vinden for tiden i den psykiatriske sygepleje? Der var seks hovedtalere og 53 parallelseminarer på 15 minutter hver varieret og omfattende som en italiensk bryllupsmiddag det var overvældende, og mætheden indfandt sig længe før stafetten i form af en kagerulle blev givet videre til Sverige. Modtagelse og velkomst på Reykjavik Rådhus. For mig blev det et gensyn med kendte værdier tilsat et nyt perspektiv nye udfordringer af min faglighed. Et af de gennemgående temaer var recoverytanken og hermed en høj grad af inddragelse af brugerne dvs. patienter og pårørende: Ført ud i livet gennem en personcentreret sygepleje, hvor patienten betragtes som et medmenneske, der er med i beslutningsprocesserne hele vejen igennem og hvor brugerne ses som vigtige medspillere, når det drejer sig om udvikling af psykiatrisk sygepleje og behandling. Jeg vil her dele nogle af de bedste godbidder med jer: Gudmundur Sævarsson, Island fortalte, sekunderet af enkelte billeder, hvordan man i Reykiavik har bygget en ny retspsykiatrisk afdeling med udgangspunkt i recoverytanker om værdighed, menneskerettigheder og et holistisk perspektiv. Patienterne var involveret i indretningen og indholdet i afdelingen, der er præget af varme og samvær samtidig med et højt sikkerhedsmæssigt niveau. De 18 måneder det har været åbent har seklusionsrummet (skærmningsrum) kun været i brug 1 gang. Marjo Kurki, Finland præsenterede Key to the mind projektet, hvor patienter indgår i et 8 måneder langt undervisning og træningsprogram, som gør det muligt for dem indgå i udviklingen af nye tilbud og at arbejde i psykiatrien eller misbrugsbehandling. Bente Pedersen, Danmark fortalte fra et lederperspektiv om udviklingen af 24 timers distriktspsykiatri i Sil keborg. Her gjorde hun det klar, at det kræver et nyt sæt 12 37

12 Under gallamiddagen blev der uddelt gaver til de 5 key note speakers islandske sten til kubis. projekt. I Rogaland omring Stavanger, havde man i en fireårig periode, en hotline og et tidligt opsporingsteam. Samtidig havde man kontinuerlige informationskampagner. Resultatet var, at varigheden af ubehandlet psykose reduceredes fra 16-5 uger, at symptomer, selvmordsrate og de negative symptomer var lavere de første fem år. Over en 10 årig periode, fordoblede det muligheden for at komme sig fra 15 % - 31 %. Personale Vi er tre sygeplejersker og en psykolog i TOP-Teamet, der alle har bred erfaring fra psykiatrien. Vi er ansat i Kompetencecenter for Debuterende psykose, i Psykiatrien Øst, i Region Sjælland, under ledelse af overlæge Ulrik Hahr og afdelingssygeplejerske Hanne Grete Lyse. Vi har daglige tværfaglige konference i kompetencecenteret og har mulighed for at drøfte evt. spørgsmål. Derudover har vi ugentlige planlagte møder med afdelingssygeplejerske, og modtager jævnligt supervision. Vi har i vores samarbejde fokus på at dele erfaringer og viden, og udvikler således nye kompetencer og metoder. Resultater Vi indsamler udvalgte data, der registreres i en database, til brug for forskningen. Vi udtrækker med jævne mellemrum disse, og får således status på ønskede områder. Følgende tal er udtrukket 1. july 2013, hvilket er 16 måneder efter projektet startede. Vi har haft 554 opkald på vores hotline. Den unge selv havde foretaget 27 % af opkaldene, familien 37 %, og praktiserende læge 16 %. Vi har udført 172 PANSS interview, hvoraf 82 førte til en henvisning for psykose. De unge giver ofte udtryk for lettelse og tilfredshed efter et interview. Flere fortæller, at de aldrig har talt med nogen om deres psykose, at de er glade for at vi gav os tid til at lytte, at de føler sig mødt af os, og er især lettede over at de hurtigt kommer i behandling. Psykiatriledelsen har besluttet, at TOP-Teamet bliver permanent fra 1. september 2013, som er et år før projektet stopper. Tilbagemeldingerne fra både politikere og samarbejdspartnere har ligeledes været positive. de spørgeskemaer. Derudover blev der foretaget fokusgruppeinterviews med elever og praktikvejledere for at afdække både mere specifikke oplevelser i praktikforløbet og oplevelser med organiseringen af praktikforløbet. Resultat Første del af evalueringen fandt sted efter første hold, hvilket gav mulighed for at tilpasse projektets andet hold med udgangspunkt i den nye viden. Hold 1 var organiseret med en uge hvor social- og sundhedsassistenteleverne mandag og tirsdag befandt sig i Læringsrum Sct. Hans, hvor de blev præsenteret for ugens tema med teoretiske oplæg samt simuleringsøvelser og fysisk aktivitet. De afsluttede tirsdagen med, under vejledning, at udforme ugens læringsaftale med fokus på, hvordan de skulle arbejde med ugens tema i deres afsnit. Onsdag og torsdag arbejdede de med læringsaftalen i samspil med patienter og personale på deres afsnit, hvorefter de afsluttede ugen om fredagen med fysisk aktivitet, evaluering af læringsaftalen samt refleksion over praksis i Læringsrum Sct. Hans. Hold 2 blev organiseret anderledes, da erfaringer fra hold 1 viste, at eleverne havde svært ved at falde til i deres afsnit og at fastholdelse af patientkontakt og aftaler om aktiviteter vanskeliggjordes. Hold 2 blev derfor organiseret ved en uge hvor eleverne mandag befandt sig i Læringsrum Sct. Hans, hvor de blev præsenteret for ugens tema med teoretiske oplæg samt simuleringsøvelser og fysisk aktivitet. De afsluttede mandagen med, under vejledning, at udforme ugens læringsaftale. Tirsdag, onsdag og torsdag arbejdede de med læringsaftalen i samspil med patienter og personale på deres afsnit, hvorefter de afsluttede ugen fredag med fysisk aktivitet, evaluering af læringsaftalen samt refleksion over praksis i Læringsrum Sct. Hans. Herudover havde hold 2 i alt 3 hele uger i deres afsnit, fordelt med 1 uges introduktion, 1 uge midtvejs i forløbet, og 1 uge som afslutning. Projektets resultater har udfordret flere gængse tanker og forestillinger om hvordan læring i psykiatrien bør organiseres. Gennem projektet er ideer udfordret og afprøvet, hvilket har givet stor indsigt i læring i psykiatrien. Ændringen ved hold 2 skabte nye og flere muligheder og nogle resultater viste sig gennemgående på begge hold. Overordnet har projektet vist, at tilknytning til et læringsrum skaber mulighed for fordybelse og en nuanceret forståelse af specialet psykiatri. Eleverne oplevede på hold 1 et stressende praktikforløb, hvor omstillingen mellem deres afsnit og læringsrummet var vanskelig, samtidig oplevede flere af eleverne, at deres vejledere var imod projektideen, og ikke mente at målene kunne nås. Dette havde indflydelse på tilfredsheden, hvor kun 23 % angav at være tilfredse. På hold 2 angav 92,3 % af eleverne at være tilfredse og uddybede dette med, at de fik en stor forståelse for specialet og øgede deres nysgerrighed for teorien. Evalueringen viste især 3 gennemgående temaer på begge hold. Først og fremmest fandt alle elever, at de ugentlige temaer skabte struktur på læringen og gav en oplevelse af, at lære mest muligt gennem praktikforløbet. Opfølgningen på ugens tema med en læringsaftale øgede koblingen mellem teori og praksis og gav en mere nuanceret forståelse for psykiatrien når den blev udformet i grupper med hjælp fra vejleder. Eleverne var glade for at få tid og ro til at fordybe sig i deres læringsaftale og beskriver, at det blev mere spændende og udfordrende Foto af Kirstine Bro Jørgensen 36 13

13 end de tidligere havde oplevet. Læringsaftalen blev evalueret og der blev reflekteret over udvalgte oplevelser og problemstillinger som afslutning på ugen. Denne fælles refleksion og evaluering blev på begge hold fremhævet som projektets største force i og med, at alle elever gennem erfaringsudveksling, fik et indblik i hvordan forskellige opgaver og problemstillinger løses på forskellige afsnit. Det skabte indblik i f.eks. åbne vs. lukkede afsnit og gav mulighed for diskussioner om muligheder og begrænsninger i sygeplejen. Teorien blev benyttet til at belyse praksiseksemplerne, som eleverne havde oplevet og skabte et rum hvor teorien blev sat i spil med praksiseksemplerne. Elevernes ugentlige deltagelse i fysiske aktiviteter øgede deres gennemsnitlige kondital gennem praktikforløbet med 21,46 % og øgede elevernes indsigt i planlægning og udførelse af fysiske aktiviteter i psykiatrien. Aktiviteterne viste sig vanskelige at gennemføre på nogle afsnit, f.eks. på afsnit hvor patienterne selv dyrkede sport og ikke ønskede yderligere træning eller på afsnit, hvor aktiviteterne var placeret når eleverne var i læringsrummet. Størstedelen af eleverne havde et stort engagement i den fysiske aktivitet, og ønskede at arbejde videre med fysisk aktivitet. Arbejdet med simuleret læring viste sig udfordrende og for flere af eleverne også grænseoverskridende. Der var en oplevelse af, at flere områder var lærerige at træne Referencer Aarkrog, V: Fra teori til praksis undervisning med fokus på transfer. Munksgaard og være forberedt på. De øvelser som først blev planlagt af eleverne, havde ikke det samme potentiale for læring, som øvelser eleverne blev kastet ud i af underviseren. På hold 2 udvikledes synet på øvelserne gennem projektforløbet, hvor eleverne fortalte, at de oplevede læringspotentialet øgedes i øvelserne og at nervøsiteten ved at være på mindskedes, desuden skabte øvelserne en tryghed i og med at de følte sig forberedt til mødet med patienterne. Konklusion Konkluderende ses der en tendens til, at både elever og praktikvejledere ønsker et praktikforløb, hvor dagene tilbringes i et afsnit i tæt samarbejde med patienter. Der er samtidig flere udtalelser, der indikerer en begyndende omstillingsparathed og forståelse for, at praktikforløbet i psykiatrien i fremtiden må ændres, da færre sengepladser og færre ansatte vanskeliggør et praktikforløb gennemført som tidligere. Den største udfordring ved denne praktikorganisering er den mindskede patientkontakt, hvilket fordrer en fornyet diskussion om relationsdannelse mellem elever og patienter. Projektet har skabt nye ideer og muligheder for at praktikforløbet kan suppleres med simuleret læring i et læringsrum, hvor især ugentlige temaer, læringsaftaler og gruppebaseret refleksion skaber et øget læringspotentiale og en øget teoretisk nysgerrighed. Lave, J; Wenger, E: Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag København Pregaard, J: Læringsrum Sct. Hans et sted at starte, at være og at uddanne sig i. Psykiatrisk Center Sct. Hans Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse: Anbefalinger for fysisk aktivitet i psykiatrien, oktober Job+og+uddannelse/Studerende+og+elever/Studerende+og+elever.htm arbejde med PsykInfo i Region Sjælland. Vi har f.eks. deltaget i Psykose Messen, har haft indlæg på forskellige konferencer og været ude på ungdomsuddannelserne med Psykiatrifondens bus. Aktuelt deltager vi med oplæg og workshops på temadage for UU vejledere (vejledere på ungdomsuddannelser) i Region Sjælland. Derudover mødes vi med relevante samarbejdspartnere og informere dem om tilbuddet og drøfter fremtidigt samarbejde. Målet med TOP er at nedsætte den tid unge i Region Sjælland går med en ubehandlet psykose, at iværksætte hurtig behandling, således at symptomer og selvmordsrisiko falder, og at muligheden for recovery øges. Et treårigt forskningsprojekt vil undersøge faktorer, der har betydning for den tidlige indsats, og resultatet af tilbuddet om hurtig udredning for psykose, kombineret med en intensiv informationskampagne. Udredning af psykose og henvisning. Den unges individuelle behov er i fokus for vores arbejde, og vi planlægger mødet med den unge udfra dette. Vi ser den unge i hjemmet, hos egen læge, i distriktspsykiatrien, på skolen etc. Det betyder at vi færdes i hele regionen. Det er også muligt, at pårørende eller andre kan deltage i mødet efter den unges ønske. Ved unge under 18 år, er der særlige forhold vedr. forældremyndighed, der gør sig gældende:... wwe often think we can know, what they experience we cannot (Phillip J Barker 2004). Ved udredning for psykose anvender vi et SCI- PANSS interview, der et semistruktureret interview, der har fokus på positive og negative symptomer og derudover generel psykopatologi. Metoden giver en systematik og struktur, samtidig med mulighed for at gå i dybden med særlige områder. Unge med psykose får efterfølgende et behandlingstilbud i OPUS, som er et 2 årigt behandlingstilbud til unge mellem år, der for første gang får symptomer på en psykose. Sygeplej e r s k e r ne i OP U S a nv e nd e r l i g e l e d e s PA NS S i nt e r v ie w. Vi har således et fælles sprog for udredning af psykose, og kan forvente at sygeplejerskerne, forstår præcis, hvad vi kommunikere. Det muliggør ligeledes at der kan måles på symptomerne. Vi udfører PANSS-rating, som følger den unge. Vi afholder jævnligt samrating med sygeplejerskerne i OPUS og afstemmer vores vurderinger. Når der er tale om psykose, kan vi med det samme orientere patienten om, at vi vil henvise til yderligere udredning i distriktspsykiatrien, hvor det tilstræbes, at den unge får et tilbud i løbet af to til tre uger. Hvis der er tale om anden psykopatologi, henviser vi til den Psykiatriske Visitationsklinik eller vi rådgiver om andre relevante tilbud, eks. praktiserende læge, misbrugscenter etc. Tidligere forskning I Danmark går et menneske i gennemsnit et halvt til et helt år med en psykose, før en relevant behandling kommer i gang. Top-projektet er inspireret af det dansk/norske TIPS

14 Tidlig Opsporing af Psykose (TOP) på Den Nordiske Konference på Island Af: Lise Lotte Jensen, Sygeplejerske i TOP, Psykiatrien i region Øst, kompetencecenter for dobbeltdiagnoser Som sygeplejerske i TOP-Teamet, var Nordisk kongres for psykiatriske sygeplejersker i september 2013 på Island, en oplagt mulighed for at fortælle om vores arbejde med tidlig opsporing af psykose. Det særlige ved TOP-Teamet er, at vi efter henvendelsen på vores hotline tilbyder udredning og henvisning til relevant behandling i løbet af 24 timer. Det betyder at vi helt fra første henvendelse har fokus på at etablere en tillidsfuld relation, at vi arbejder målrettet med at indhente relevante oplysninger. Kontakten med den unge og pårørende. Individuelle hensyn, fleksibilitet, nærvær og respekt, er nøgleordene i kontakten med en ung i TOP-Teamet. Vi er til rådighed på vores hotline alle hverdage, mellem Unge der ringer, har oftest ikke tidligere haft kontakt med psykiatrien, og er tydeligvis usikre og nervøse. Det kan også være forældre eller andre pårørende, der kontakter os. Vi er derfor meget bevidste om at møde den unge, veninden eller forældrene, med respekt og giver os tid til at lytte. Det kan for nogle være svært at tage beslutningen om at søge hjælp, og dette anerkender vi. Vi tilkendegiver tydeligt at de erfaringer, oplevelser og problemer de ønsker hjælp til, står i centrum for vores arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at vi får de relevante oplysninger, der skal til for at kunne beslutte, om vi skal se den unge og udrede for psykose. Hvis det er den unge der ringer, vil vi, hvis der er mistanke om psykose, tilbyde at mødes allerede næste dag. Vi kontaktes også af forældre, der er bekymrede for deres barn, der gennem længere tid har isoleret sig, ikke kommer i skole, har omvendt døgnrytme og har tanker om selvmord. Det sker den unge ikke ønsker hjælp. Vores opgave er så i første omgang at vurdere, om den unge er så truet, at der er behov for en akut indsats. Vi vil i så fald støtte forældrene, og evt. foreslå kontakt med egen læge, eller henvendelse på psykiatrisk skadestue. Vi kan også tilbyde at forsøge at etablere en kontakt med den unge. Vi orienterer dem om, hvor de kan finde informationer om TOP, f.eks. på Facebook og på nettet. Eller vi kan sende brochurer om TOP til dem. Der har også været forløb, hvor vi har kommunikeret via . Det er muligt at mødes med TOP og være anonym ved første besøg. Vi har flere gange erfaret, at længere forløb med forskellige tiltag har ført til, at den unge kommer i behandling for psykose. Vi tilstræber at være godt forberedte når vi skal mødes med den unge, men ved alligevel ikke altid hvilken tilstand den unge befinder sig i. Vi oplever ofte komplekse problemstillinger. Det kan være psykosen har udviklet sig yderligere og den unge kan være, angst, aggressiv, stofpåvirket, eller selvmordstruet. Der kan være store sociale vanskeligheder. De pårørende er ofte følelsesmæssigt påvirkede og usikre på, hvordan de skal forholde sig. Af hensyn til kvaliteten af vores arbejde og det sikkerhedsmæssige, pririoriterer vi derfor at være to tilstede, når vi udreder for psykose. Informationskampagnen og forskning. Sideløbende med TOP-Teamet, skal en informationskampagne i Region Sjælland, synliggøre TOP-hotlinien, og vores udredningstilbud til unge mellem år. Kampagnen foregår eks. i regionale aviser, regionalt TV, i biografen, og på sociale medier. Kampagnen henvender sig til den almindelige befolkning, samt professionelle, som praktiserende læger, lærere og sociale myndigheder. TOP-Teamet deltager i informationskampagnen, i sam- Psykiatri i bevægelse Af: Amir Bacic, Sygeplejersker på psykiatrisk center Sankt Hans, R7 En rundspørge til bosteder for psykisk syge peger på, at pct. er så overvægtige, at de har problemer med at bevæge sig og klare sig selv (NUMO). Patienter med psykiske lidelser har en række udfordringer i forhold til overvægt og vægttab da medicinen og overskuddet har en negativ indvirkning på dette. Jeg hedder Amir og er sygeplejerske og arbejder på psykiatrisk center Sankt Hans, R7. En lukket, højsikret og retslig afdeling der altså huserer patienter med retslige foranstaltninger. Udfordringen ved en lukket afdeling er de fysiske rammer, hvor det kan være begrænset at tilbyde flere forskellige fysiske aktiviteter. I januar 2012 skulle jeg og afdelingens aktivitetsmedarbejder på kursus på Club La Santa, Lanzarote i 7 dage. Overskriften på kurset var Psykiatri i bevægelse, hvor medarbejdere fra diverse psykiatriske steder i Danmark skulle mødes og inspireres til en mere fysisk og anderledes hverdag på arbejdspladsen. Der var selvfølgelig også mulighed for erfaringsudveksling samt netværksdannelse. Ideen bag psykiatri i bevægelse er at skabe rammer for udvikling og nytænkning omkring idræt og psykiatri. Formålet var at tilegne sig konkrete arbejdsredskaber, viden og inspiration der direkte kan omsættes til hverdagens virkelighed i arbejdet med patienterne. Kurset henvender sig til det personale der har interesse og til dagligt arbejder med fysisk aktivitet med patienterne. Kurset bød på mange forskellige aktiviteter, såsom offroad cykling, fodbold, mini-triatlon, roning, svømning, yoga, mindfulness, diverse boldspil med meget mere. Imellem de mange forskellige hårde fysisk-krævende aktiviteter, var der diverse lege, hvor man skal samarbejde med kolleger fra forskellige afdelinger og hospitaler. Kurset gav os masser af ideer og inspiration til nytænkning. Ved tilbagekomst har vi forsøgt at ændre nogle ting, samt indføre nye. Det største udbytte ved kurset var netværksdannelse samt arbejdet på tværs af de forskellige afdelinger. På R7 har vi fået bedre og nyere træningsmaskiner

15 Før kurset, spillede vi eksempelvis ved yderst sjælende tilfælde fodbold med vores naboafdeling R8. Under kurset skal man skrive om diverse planer og ændringer man vil indfører ved tilbagekomst, hvor fysisk aktivitet på tværs af afdelingerne så var prioriteret højt. Nu forsøger vi ved godt vejr dagligt at planlægge fysisk aktivitet med R8, der foregår i deres have. Her er der mulighed for både at spille fodbold og basket. Der har ydermere været afholdt en aktivitetsdag på R8 hvor patienter fra afd. R kunne mødes og konkurrere i forskellige sportsgrene. Dette ligeledes som et resultat af kurset og vi ser frem til at mødes igen til sommer. Jeg har ligeledes med min chef aftalt en vagt hver tirsdag, hvor jeg ikke tæller med i normeringen fra kl Her er der et tilbud for de patienter fra hele afdeling R der har udgang, at mødes for at spille fodbold i hospitalets fælles sportshal. I starten var der 2-3 patienter og mig, men vi valgte hver gang at gennemfører aktiviteten alligevel. Som tiden gik, var der både flere patienter og personale der ønskede at deltage, med det resultat at vi i dag nogle gange stiller med 3 hold endda samt et fast perosnale mere fra afd. R2. Vores aktivitetsmedarbejder tilbyder yderligere bassin samt kajakroning. Over sommeren forsøger vi ligeledes at benytte os af vores volleybane og om få dage har vi ligeledes en basketkurv i haven. På den måde håber vi at kunne tilbyde en varieret udvalg af sportsaktiviteter, for på den måde at lettere motivere patienterne til fysisk aktivitet. Med på kurset var blandt andre sikringen fra Nykøbing Sjælland, som forrige sommer arrangerede en fodbolddag hvor Sankt Hans, afd. R deltog i. I år sendte sikringen invitationer igen, denne gang dog kun til personalet fra afd. R. Temaet var her idræt og fedme blandt patienter, hvor man kunne erfaringsudveksle og får nye inspirationer. Ved erfaringsdagen deltog kolleger fra psykiatrien i Glostrup og disse er ligeledes inviterede til sommerens kommende fodboldturnering på sikringen. Med årene håber vi at kunne udvide yderligere og på den måde sætte endnu mere fokus på motion i psykiatrien. Det er vigtigt som sundhedsfaglig personale at tænke på mennesket som helhed. For dem som arbejder som sundhedsfaglig personale i psykiatrien, kender sikkert patienten som sover længe, er inaktiv og spiser usundt. Vi har et behandlingsansvar som rækker mere end den psykiske lidelse pateinterne lider af. Når vi skal udskrive vores patienter, skal disse have de bedste mulige forudsætninger for et godt liv. Et liv uden livsstilsygedomme fra tiden i psykiatrien. udvikling af køreplanen for gode, sammenhængende udskrivningsforløb samt et følgegruppemøde. Dette fører til fjerde fase, metodeafprøvning, hvor køreplanen afprøves. Sidste fase omhandler dokumentation og formidling af køreplanen, generel afrapportering samt temadag/ konference. (afsluttes juni 2013). Køreplanen for projektet Favrskov Kommune/ Afdeling P Køreplanen rummer følgende elementer som skal implementeres i det daglige samarbejde mellem Favrskov Kommune og Afdeling P, afsnit P1, Psykiatrisk Hospital Risskov. Udskrivningskoordinator en funktion med fokus på udskrivningsforløbet og samarbejde på tværs af sektorerne. Der tages udgangspunkt i patientens psykiske, fysiske og sociale profil samt kommunens kendskab til patienten. Opgaven for udskrivningskoordinatoren er at sikre velforberedte og velkoordinerede udskrivningsforløb. Netværkssamtaler her er opgave er at sikre en klar dialog med patienten og denne nærmeste. Dette skal ske via tidlig inddragelse i behandlingen og ved koordinering i den opfølgende behandling i samarbejde med patientens netværk, herunder relevante kommunale og regionale kontaktpersoner. Netværk skal i denne forbindelse forstås som netværk i bred forstand. Dvs. de personer, som har betydning for den enkelte patient, og som tager del i dennes liv og behandling. Netværksmødernes formål er at skabe et sikkerhedsnet under patienten, sådan at denne kan leve sit liv, på bedste mulige måde og få aktivitet i livet, og hverdagen til at fungere. Udskrivningskort dette er et kort til patienten, med numre på de vigtigste professionelle personer, i patientens netværk samt numre på Region Midtjyllands rådgivningstelefon. Foruden de ovennævnte er der tale om udarbejdelse af en udskrivningsguide i et patient/pårørende samarbejde samt en gensidig undervisning sektorerne imellem (studiebesøg på tværs eller lign.). Implementering Udskrivningskoordinator, Netværkssamtaler samt udskrivningskortet er de tre elementer som står for implementering i projektet. Denne proces starter snarest, efter der har været præsentation for Socialstyrelsen, Styregruppen samt arbejdsgruppen. Planen er herefter at vi, projektledere, præsentere de tre elementer på personalemøder i både social- og behandlingspsykiatrien. Evaluering Efter hvert patientforløb, hvor denne er udskrevet og elementerne har været anvendt, skal der af patient, pårørende og personale besvares spørgeskemaer disse skal ligge til grund for den endelige evaluering af projektet. Procesforløb med patientforløb Projektet opstartede med patientforløb primo juni 2012 og blev afsluttet ultimo december Hele det samlede projekt er blevet samlet, evalueret og afsluttet i foråret Rundt om klaveret blev der drøftet psykiatrisk sygepleje inspireret af de oplæg man havde hørt

16 Foto: Egyedül (Alene) af Szani og Thomas Misnyovszki Målgruppe - samarbejde Projektet vil bidrage til at gøre rollefordelingen og samarbejdsrelationerne i forbindelse med udskrivning klare og entydige, således at sindslidende oplever overgangen mellem de to sektorer som sammenhængende, glidende og uproblematisk. Deraf er det i vores projekt aktuelt at målgruppe, for det tværsektuelle samarbejde, er ledelse og personalet fra behandlings- og socialpsykiatrien i både Favrskov Kommune og Psykiatrisk Hospital Risskov, Afdeling P. I denne målgruppe er deltagere fra Bosteder, Bostøtteindsatsen, Distriktssygeplejen, Behandlingspsykiatrien. Urbakken Hammel: Psykiatrisk Hospital Risskov: Metode Mens Socialstyrelsen varetager projektledelsen af det samlede projekt og har det overordnede ansvar for, at hver projektgruppe når de fastsatte mål, da er det de enkelte projektgruppers ansvar at varetage projektets fremdrift, koordinering, planlægning samt produktion og kvalitetssikring af de skriftlige produkter. Der er i vores projektdel udpeget en projektleder i Favrskov Kommune Sine Sørensen, og Afdeling P, Marianne Johansen. Derfor uden er der oprettet en projektgruppe med repræsentanter fra social- og behandlingspsykiatrien. Socialstyrelsen har nedsat en bred følgegruppe, der har til opgave at yde sparring til Socialstyrelsen igennem projektperioden. I metodeudviklingsprojektet vil ligeledes gøres brug af eksterne leverandører, der blandt andet skal bistå Socialstyrelsen med sundhedsfaglig bistand Projektets faser og tidshorisont Projektets faser og aktiviteter løber fra 2010 til 2012 og omhandler fem faser. Den første fase omhandler forberedelse, herunder projektdesign, kortlægning samt etablering af følgegruppe (Kortlægningsworkshop, 21. sept. 2011). Den næste fase, projektudvikling, drejer sig om projektorganiseringen i regionen/kommunen, vidensindsamling, metodeseminar samt projektbeskrivelser. (Interessentseminar, 16. nov. 2011). I regi af hver af de etablerede projektgrupper er gennemført en vidensindsamling og afholdt metodeseminar, der tilsammen danner grundlag for lokale projektbeskrivelser. (Valideringsworkshop ) Projektbeskrivelsen skal fungere som det organisatoriske og faglige afsæt for selve modeludviklingen og afprøvningen. (Præsentation for den nationale styregruppe ). Tredje fase omhandler metodeudvikling, herunder Sygeplejerskens forståelse for de pårørendes situation Af: Mette J. Andersen, Specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske, Afd. Q1, Århus Universitetshospital Risskov mettejordanandersen@gmail.com Indledning Hensigten med denne artikel er at bidrage med et perspektiv på, hvordan sygeplejersken på en psykiatrisk sengeafdeling kan forstå de pårørendes situation. I en senere artikel vil det blive uddybet, hvordan sygeplejersken ud fra denne forståelse kan samarbejde med de pårørende gennem den netværkscentrerede behandlingsmodel Åben Dialog. Hvorfor udvikle indenfor pårørendeområdet? At være pårørende til et menneske med psykisk sygdom er almindeligt i det danske samfund, og det er ikke kun den syge, der lider som følge af sygdommen. De pårørende er i risiko for at opleve psykiske, sociale, økonomiske og/eller arbejdsmæssige belastninger (1) (2). Som supplement til dette viser forskningsresultater, at sundhedsprofessionelle ikke formår at samarbejde med de pårørende i psykiatrien i tilstrækkeligt omfang på en hensigtsmæssig måde (1) (3). At det kan være en krævende rolle at være pårørende, viser resultaterne fra den landsdækkende psykiatriundersøgelse for patienter og pårørende (LUP) fra 2012 (4). Resultaterne fra LUP viser bl.a., at 71 % af de pårørende føler sig belastet af patientens sygdom. Samtidig har 46 % af de pårørende til voksenpsykiatriske indlagte patienter oplevet, at sengeafdelingens personale ikke har taget initiativ til at henvende sig til dem (4)

17 Metode og teoretisk baggrund Denne artikel er skrevet på baggrund af min afsluttende opgave på specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje i Opgaven har titlen Samarbejde med pårørende gennem Åben Dialog Med fokus på de pårørendes situation og er baseret på et litteraturstudie (5). Det teoretiske udgangspunkt for denne artikel er sygeplejeforsker Janice Morses teori: Toward a Praxis Theory of Suffering fra 2001 omhandlende den dynamiske lidelsesproces (6). Som supplement til Morses teori er der hentet eksempler i to forskningsartikler hhv. Lifesharing experiences of relatives of persons with severe mental illness a phenomenographic study af Weimand et al. fra 2013 (1) og Family in the waiting room : A Swedish study of nurses conceptions of family Participation in acute psychiatric inpatient settings af Blomqvist & Ziegert fra 2011 (7). Første artikel omhandler erfaringer, pårørende til psykisk syge har gjort sig, og anden artikel omhandler, hvordan sygeplejersken oplever pårørende på en akut psykiatrisk sengeafdeling. Den dynamiske lidelsesproces Trussel mod integriteten (6): Enduring (6): Emotional suffering (6): Hvordan kan sygeplejersken forstå de pårørendes situation? Sygeplejersken kan forstå de pårørendes situation som ressourcepersoner og/eller som lidende mennesker, der befinder sig i en belastende situation (1) (8) (9). I denne artikel vil sygeplejerskens forståelse for de pårørendes situation være afgrænset til de pårørende som lidende mennesker. Når de pårørende opfattes som lidende mennesker, der befinder sig i en belastende situation, er det relevant at anvende Janice Morses teori omkring den dynamiske lidelsesproces. Årsagen hertil er, at Morse bl.a. beskriver, at det er et vigtigt mål for sygeplejersken, at forstå og støtte mennesker der lider (6). Det der fører en person ind i den dynamiske lidelsesproces er trusler mod vedkommendes integritet (6). På baggrund af dette, har det været relevant at undersøge, om de pårørende oplever trusler mod integriteten. I denne artikel kan der ses et eksempel på en sådan trussel mod integriteten i skema 1. Eksempler på de pårørendes lidelse: I Weimand et al. s artikel beskriver en pårørende: I have thought to myself: what have I done wrong! You reach rock bot-tom and wonder what wrong have I done [weeps]. Certainly. You get an immense feeling of guilt and self-reproach (1). Weimand et al. beskriver, at de pårørende befinder sig i følgende dilemma: Loyalty and respect towards their mentally ill next of kin prevented them from revealing too many details be-cause it might put extra strain on the person concerned.the doubts were described as, for example, contradictions between what they wanted to talk about and what they thought he or she could take. (1). I Blomqvist og Ziegerts artikel beskriver en sygeplejerske: The family members are very upset and think that it is terrible and scary, and that I must somehow neutralize it like calm them down try to when they got very nervous..that this is not as dramatic as it may seem. (7). Skema 1. Den dynamiske lidelsesproces inkl. eksempler på de pårørendes lidelse. Den gode udskrivning Af: Marianne Johansen, Sygeplejeske, Afdeling P, Psykiatrisk Hospital Risskov. Kort om Den gode udskrivning Projektet Den gode udskrivning blev præsenteret på Island under overskriften The well-planned discharge. Nedenstående er en beskrivelse af projektet, dets tilbliven og dets forløb. Baggrund for projektet: Samarbejde, koordination og kontinuitet er afgørende, når sammenhængen i indsatsen for sindslidende og deres pårørende skal sikres. Det er vigtigt, at indsatsen forløber effektivt, sammenhængende og uden afbrydelser, også for de sindslidende, der har behov for psykiatriske behandlingstilbud kombineret med socialpsykiatriske tilbud. Således handler Den gode udskrivning om at sikre et godt og sammenhængende udskrivningsforløb for den enkelte borger. Det sammenhængende forløb er kendetegnet ved velkoordinerede indsatser og kontinuitet i samarbejdet mellem sektorer, der bygges bro mellem sektorerne og dermed kan tilbyde den sindslidende et helhedsorienteret udskrivningsforløb. I den projektdel som vi repræsenter i Socialstyrelsens store projekt Den gode udskrivning, er det en styrket indsats for den sindslidende bosat i Favrskov kommune med psykotisk lidelse der er i fokus. Projektet er et samarbejde mellem Favrskov Kommune, Psykiatrisk Hospital Risskov, Afdeling P samt Socialstyrelsen. Projekt og formål Den gode udskrivnings mål er at udvikle konkrete metoder og samarbejdsmodeller, som Region Midtjylland, Psykiatrisk Hospital Risskov og Favrskov kommune kan benytte fremover i arbejdet med at sikre gode sammenhængende udskrivningsforløb. Fokus i projektet vil overordnet set være på udvikling af metoder og samarbejdsmodeller for den gode udskrivning, herunder udvikling af en konkret køreplan og procedurer i forbindelse med udskrivning. Køreplanen skal være med til at sikre afdækning af behov, problemer og ressourcer, identificering og ansvarsplacering af opgaver, velplanlagte og velkoordinerede indsatser samt flow og kontinuitet i samarbejdet mellem sektorer. Endvidere afprøves de udviklede metoder og samarbejdsmodeller og resultaterne formidles herefter. Formålet med projektet er at tilvejebringe behandlingspsykiatrien i regionerne og socialpsykiatrien i kommunerne et operationelt grundlag - en køreplan - for velkoordinerede og helhedsorienterede udskrivningsforløb. Projektet indeholder kortsigtede mål om at sikre klarhed, helhed og sammenhæng i udskrivningssituationer og langsigtede mål om at forebygge recidiv, mindske genindlæggelser og ambulante henvendelser, styrke det tværsektorielle samarbejde mellem behandlings- og socialpsykiatrien og opnå høj tilfredshed hos sindslidende og deres pårørende i forhold til udskrivningsforløb. Projektet skal understøtte det eksisterende tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet, og derfor bliver både udskrivningsaftaler, koordinationsplaner og formaliserede sundhedsaftaler indtænkt i projektet. Endvidere skal Socialstyrelsen sikre sammenhæng med projekt Den gode psykiatriske afdeling, der er placeret i Sundhedsstyrelsen. Målgruppen - patientgruppe Projektet retter især fokus på den mest sårbare og udsatte gruppe af sindslidende og dækker i vores projektdel voksne (18-79 år inkl.) med psykotisk sygdom, primært skizofreni. Målgruppen har alle en behandlingskrævende sindslidelse og samtidig behov for en opfølgende social indsats. Der er for denne gruppe behov for koordination, klarhed og kontinuitet i indsatsen på tværs af sektorer

18 Patienten som partner Af: Malene Terp, Ph.d. studerende, cand.cur., sygeplejerske, Enheden for Psykiatrisk Forskning, Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien, m.terp@rn.dk Patientens som partner, hvad vil det sige? Og hvordan er det muligt i udviklingen af fremtidens psykiatri? Det var to af de spørgsmål, som jeg berørte i et oplæg hvor danske og nordiske kolleger, blev taget med på en personlig og videnskabelig rejse, hvor jeg viste, hvordan Danmarks første SmartCare app er på vej til at blive en realitet i et TrygFond støttet samarbejde mellem Enheden for Psykiatrisk Forskning, Ambulatorium for unge med skizofreni (OPUS Ålborg) og Ideklinikken ved Aalborg Universitetshospital. Afsættet for projektet, og således for oplægget, har været, at meningsfuld forandring i psykiatrien fordrer brugerinddragelse på både individ- og samfundsniveau. Dette er helt i tråd med anbefalingerne fra den nyeste rapport fra Regeringens Psykiatriudvalg (1). Konkret vil det sige, at patienter skal inddrages og have indflydelse på eget behandlingsforløb samt inddrages i organiseringen og udviklingen af offentlige tilbud på både regionalt- og kommunalt niveau. Dette fordrer et syn på patienten som partner i mødet med de sundhedsprofessionelle; en partner med meninger, holdninger og visioner og en partner der ikke blot skal gives stemme i udviklingen af fremtidens psykiatri, men en meningsfuld stemme, selvom denne kan stå i skarp kontrast til systemets gængse opfattelser af det gode. Oplægget med titlen SmartCare a way to break down treatment barriers? skitserede kort de innovative metoder SmartCare projektet har anvendt i udviklingen af en Smartphone applikation der matcher de unges ønsker, behov og præferencer, ligesom det præsenterede de unges ønsker til en løsning, der skal bidrage til mindre sygdom og mere liv gennem redskaber til øget kontrol. Oplæggets take-home message var, at selv patienter med svære psykiatriske problemstillinger kan fungere som med-innovatører af fremtidens psykiatri, hvis processen designes til målgruppen og på en måde, hvor Patricia Deegans slogan Nothing about us, without us fungerer som underlæggende og grundlæggende værdi for partnerskabet. Så opfordringen er, at vi som psykiatriske sygeplejersker og som en del af et sundhedssystem, skal turde se og møde patienterne i nye partnerskaber, således at vi i fællesskab kan bevæge os i retning mod en dansk psykiatri i Morse beskriver, at lidelse er en dynamisk proces, der indebærer en vekslen mellem at være i fasen enduring og fasen emotional suffering. Efterfølgende kan den lidende opnå egen accept og dermed reformulated self (6). I enduring bliver følelserne undertrykt og på denne måde kan lidelsen udholdes og fortrænges. I emotional suffering erkender og udtrykker den lidende sine følelser. Det at være i denne fase er nødvendigt, førend der kan opnås accept, håb og mening i reformulated self (6). Det vil være den aktuelle situation og kontekst, der er afgørende for, i hvilken af de to faser den lidende befinder sig. Morse beskriver, at behovet for omsorg afhænger af fasen (6). De pårørendes behov og lidelse er derfor et vigtigt element, når sygeplejersken skal forstå og tage hensyn til de pårørendes situation. Forståelse for de pårørendes situation når de pårøren de er i fasen enduring De pårørende befinder sig ofte i en vanskelig situation, hvor loyalitet og respekt overfor den syge gør, at de ønsker at beskytte den syge mod egne bekymringer, de pårørende må derfor konstant tage beslutninger ift. om de skal være ærlige eller udholde situationen og derved mindske risikoen for yderligere bekymring hos den syge (1). Ifølge Morses teori kan der argumenteres for, at når de pårørende udholder følelserne og har fokus på nutiden, så befinder de sig i enduring, de pårørende udholder således følelserne på baggrund af den aktuelle situation og kontekst (eksempel i skema 1). Forståelse for de pårørendes situation når de pårørende er i fasen emotional suffering Når den lidende anerkender sin situation, er der mulighed for, at vedkommende veksler over i fasen emotional suffering (6). Morse angiver, at som følge af den sociale verden vi lever i, er tegn på åbenlys bekymring, såsom verbale eller nonverbale tegn præget af tristhed og/eller gråd, udtryk for, at andre skal skabe tryghed for en (6). I skema 1 ses et eksempel fra Blomqvist og Ziegerts artikel på, at en sygeplejerske oplever de pårørende som opkørte. Eksemplet illustrerer netop en sådan åbenlys bekymring, og det kan tolkes, at de pårørende befinder sig i emotional suffering. Dette er dog ikke endegyldigt, da sådanne opkørte udbrud også kan være en kortvarig flugt fra enduring, dette skyldes, at mennesker der befinder sig i fasen enduring, vil have behov for indimellem at flygte via følelsesmæssige udbrud (emotional outbursts) (6). Sygeplejersken kan forstå de pårørendes situation gennem den dynamiske lidelsesproces. I det følgende vil det blive uddybet, hvorledes sygeplejersken kan identificere hvilke behov, de pårørende har i lidelsens to faser. Dette er nødvendigt, når sygeplejersken skal forstå de pårørendes situation og tage hensyn hertil eksempelvis i anvendelsen af Åben Dialog. Alt efter om den lidende befinder sig i enduring eller i emotional suffering, har vedkommende forskellige behov (6). Behov i fasen enduring Ift. de pårørendes behov i fasen enduring er følgende citat af Morse relevant: When patients are enduring, empathy should not be used. These people are not emotionally available as they attempt to come to grips with their situation (6). Morse beskriver empati i relationen til den lidende, som følelser der udvikles i situationen, hvor følelserne kan udvikle sig til 4 forskellige empatiske svar (10). På baggrund af Morses beskrivelse af empatibegrebet kan det derfor diskuteres, hvad der konkret menes med, at der ikke skal anvendes empati, når den lidende er i enduring. Ud fra citatet kunne det tyde på, at de pårørende har behov for, at sygeplejersken anvender empati, for på denne måde at kunne forstå de pårørendes situation, men samtidigt skal sygeplejersken ikke tydeligt tilkendegive empatien overfor de pårørende. Personer der er i enduring opfatter lidelsen som noget privat og dette bør sygeplejersken respektere. Årsagen hertil er, at der ellers er en risiko for, at den lidende tvinges over i emotional suffering, dette kalder Morse side wiping, hvilket betyder, at den lidende bryder følelsesmæssigt sammen uden følelsesmæssigt at være klar hertil (6). Morse beskriver, at lidende i denne fase (enduring) bl.a. taler i korte sætninger og stemmen er monoton (6). Ved at være opmærksom på sådanne signaler kan sygeplejersken identificere, om de pårørende befinder sig i denne fase. Hvis dette er tilfældet, kan de pårørende 30 19

19 have særlige behov for stiltiende nærvær eller verbal anerkendelse f.eks. som citeret af Morse You are holding up well (6). Behov i fasen emotional suffering Ifølge Morse har lidende i denne fase behov for at blive lyttet til, blive mødt med tydelig empati og blive mødt med en realistisk støtte fra sygeplejerskens side (6). Dette kan konkretiseres ud fra det tidligere nævnte citat fra skema 1 med nogle opkørte pårørende, som ønskede, at sygeplejersken skulle berolige dem, ifølge Morses teori vil det i sådan et tilfælde være hensigtsmæssigt, hvis sygeplejersken svarer I ll be here for you frem for Things will work out (6). Referenceliste 1. Weimand B. M., Sällström C., Hall-Lord M.L. & Hedelin B., 2013, Life-sharing experiences of relatives of persons with severe mental illness a phenomenographic study, Scandinavian Journal of Caring Sciences, vol. 27, nr. 1, s BP Research for Bedre psykiatri, 2012, Pårørendes socioøkonomiske situation 2012, s. 2-11, URL: Søgedato d Ewertzon M., Lützen K., Svensson E. & Andershed B. 2010, Family members involvement in psychiatric care: experiences of the healthcare professionals approach and feeling of alienation, Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing, vol. 17, nr. 5, s CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2012, National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien 2012, s. 11 og s. 44, URL: Landsd%C3%A6kkende%20psykiatriunders%C3%B 8gelser/2012/LUP-Psykiatri_national_rapport_2012. pdf, Søgedato: d Konklusion Sygeplejersken kan forstå den situation, de pårørende til en psykisk syg befinder sig i ved hjælp af Janice Morses teori. Når de pårørende er i lidelsen, veksler de mellem at være i fasen enduring, hvor følelserne udholdes, og fasen emotional suffering, hvor følelserne erkendes og udtrykkes. De pårørende har forskellige behov i hver af faserne. En viden om disse behov kan sygeplejersken med fordel anvende, når hun samarbejder med de pårørende gennem Åben Dialog - hvilket vil blive yderligere beskrevet i en kommende artikel. 5. Andersen M.J., 2013, Samarbejde med pårørende gennem Åben Dialog - Med fokus på de pårørendes situation, Afsluttende opgave på specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje i uddannelsesregion Nord 6. Morse J.M., 2001, Toward a Praxis Theory of Suffering, Advances in Nursing Science, vol. 24, nr. 1, s Blomqvist M. & Ziegert K., 2011, Family in the waiting room : A Swedish study of nurses conceptions of family participation in acute psychiatric inpatient settings, International Journal of Mental Health Nursing, vol. 20, nr. 3, s t. Storaker J.M., 2004, Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende, i Pedersen S. (red.) & Mekki T.E. (red.), Sygeplejebogen 1: grundlæggende sygepleje, 1. udgave, Gads Forlag, s Honorë K., 2010, At være pårørende, i Graubæk AM. (red.), Patientologi At være patient, 1. udgave, Gads Forlag, s Morse J.M., Bottorff J., Anderson G., O Brien B. & Solberg S., 2006, Beyond empathy: expanding expressions of caring, Journal of Advanced Nursing, vol. 53, nr. 1, s Hvad var dine forventninger til Nordisk Kongres for psykiatriske sygeplejersker? Jeg havde nogle forventninger om at møde en masse andre sygeplejersker fra forskellig nationer og høre hvad der rører sig i forhold til psykiatrisk sygepleje. Hvilket fagligt indlæg har været det mest inspirerende? Jeg synes Malene Terps indlæg var godt. Hun fortalte om Smartcare og det var meget inspirerende. Det kunne jeg også godt forestille mig, at der er noget vi selv kunne bruge i det projekt jeg er med i. Hvordan vi du være med til at bryde barriere i din hverdag? Det synes jeg faktisk allerede vi gør. Jeg i TOP-projekt og det handler om tidlig opsporing af psykose. Det er det første af sin art i Danmark, hvor vi går ud og skaber kontakt til unge mennesker mellem 15 og 25 år som er psykotiske. Det der er vigtigt er at få dem i behandling så hurtig som muligt, så man nedsætter Lise Bjørkbom den tid de går med ubehandlet psykoser. Sygeplejerske i TOP-projekt, Kompetencecenter for debuterende psykose, Roskilde Hvad var dine forventninger til Nordisk Kongres for psykiatriske sygeplejersker? At networke med andre psykiatriske sygeplejersker fra Norden og rigtig meget dem som kommer fra de lokalområder som jeg har beskæftiget mig med, og så få et bredt indtryk af, hvad der er oppe i tiden blandt psykiatriske sygeplejersker lige nu. Hvilket fagligt indlæg har været det mest inspirerende? Det var Malene Terps indlæg det tog kegler! Jeg glæder mig meget til at høre oplægget om mindfulness både i dag og i morgen, fordi det er noget jeg selv arbejder med. Jeg ser også frem til at høre oplæggene om kognitiv terapi i morgen. Hvordan vi du være med til at bryde barriere i din hverdag? Det er et godt spørgsmål for man er jo styret af de planer, der i øvrigt er i ens organisation, så man har ikke ubegrænset muligheder. Vi har arbejdet med kognitiv terapi og mindfulness i mange år på Sct. Hans og jeg synes, at i almenpsykiatrien er der stadig meget at gøre i sengeafsnittene i forhold til forbedring af de behandlingstilbud, der er til patienterne. Der er nogle organisatoriske barrierer, men der hvor jeg er ansat er vi ved at planlægge indflytning i det nye sygehus og det bliver rigtig spændende. Der er mulighed for at skabe noget nyt der, men det kan jeg ikke sige så meget om her. Det bliver rigtig, rigtig spændende. Der bliver mulighed for at flytte ind i en helt ny ramme og skabe noget nyt. Henriette Skjoldager Jørgensen Afdelingssygeplejerske, Psykiatrien Vest, Dianalund 20 29

20 En nøgle til nøglen Taleboblen Af: Hanne Jakobsen faglig konsulent i DSR, Kreds Midt Hvad var dine forventninger til kongressen? Jeg havde forventet faglige input af høj kvalitet og mulighed for at udveksle erfaringer med andre psykiatriske sygeplejersker fra andre dele af Norden (plus England og Holland, viste det sig). Og så at gense Island, hvor jeg var for nogle år siden. Hvilket fagligt indlæg har været mest inspirerende? Det var indlægget af Bengt Karlsson, der i sin Keynote Lecture fredag formiddag var den mest inspirerende for mig. Jeg tager især dette med fra hans foredrag. BK fortalte om ansættelsen af personer med dobbeltkompetence det er et meget konstruktivt udtryk for at man ansætter mennesker, der dels har en uddannelsesmæssig baggrund for at udføre en bestemt funktion, men derudover har en baggrund som bruger i det psykiatriske system, der aktivt bruges som en del af personens kompetencer. Begrebet dobbeltkompetence inddrager psykiatribrugere på en ikke stigmatiserende måde og anerkender samtidig at der er mennesker i alle sammenhænge, også i psykiatrien, der har erfaring med psykisk sygdom. Hvordan vil du medtænke de faglige input i din sygeplejepraksis? Jeg vil overordnet tænke på nogle input om implementering som også Bengt Karlsson kom med. Hans pointe var at det er helt nødvendigt at gå ind i den konkrete praksis, når forandringer skal ske, og hele tiden sammenstille teori og praksis, med fokus på praksis. Jeg vil gentænke forestillingen om brugerinddragelse. med begrebet dobbeltkompetence, kan personer med brugererfaring ansættes på alle niveauer i organisationen. Desuden blev jeg inspireret til at, i endnu højere grad, forsøge at inddrage patientens perspektiv, måske gøre det Stine Kamp Nielsen Afdelingssygeplejerske, MHH Akutmodtagelsen P71, mere systematisk. Psykiatrisk Center Glostrup Af: Dorte Villadsen, lektor, cand.cur, master i ikt læring (MIL), UC Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg. Marie Toftdahl Sørensen, lektor, UC Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg. Helene Juel, Klinisk sygeplejelærer, Psykiatrien i region Syddanmark, afdeling Esbjerg. Anne Habekost, klinisk sygeplejelærer, Psykiatrien i region Syddanmark, afdeling Esbjerg Artiklen er udgivet af Den Faglige Sammenslutning af Psykiatriske Sygeplejersker Rent historisk har pleje- og behandlingspersonale i psykiatrien altid brugt nøgler. Men er nøglen mere end bare en nøgle? Her i artiklen kan du læse om hvordan tre sygeplejersker og en plejer forholder sig til deres nøgle, ligesom du kan du få et kort indblik i nøgles historie. Nøglen som symbol Ifølge Den Store Danske Encyklopædi symboliserer nøglen det, der kan åbne og lukke eller løse og binde. Nøglen symboliserer endvidere magt og autoritet tærsklen til det ubevidste og kan desuden være et fallisk symbol (med nøglehullet som feminint symbol). I det gamle Norden, fx skildret i en række sagaer, er nøgler i bæltet tegn på, at husets frue bestemmer over husholdningen. I folkeeventyr og alkymi spiller guldog sølvnøgler en rolle som initiations- og befrielsessymboler; i faser af eventyrene kan en nøgle også være en forhindring, en lås. Er man nøglebærer kan man således i både reel og symbolsk forstand have beslutningsmagten over andres frihed og lykke. Nøglen i datidens psykiatri Historisk set, har nøglen haft en central placering i forbindelse med sindslidelser, frihedsberøvelse og tvang i psykiatrien. Jf. Danske Lov fra 1683 måtte hvem som helst binde en rasende eller gal og overgive ham til pårørende, som havde pligt til at tage sig af vedkommende. Hvis de pårørende var ubemidlede kunne øvrigheden sætte ham i forvaring (Zalewski 2008, s. 25). I 1600-tallet var det ikke ualmindeligt at man i kortere eller længere perioder blev indespærret i en dårekiste; et uopvarmet aflukke svarende til en kvægfold, svinesti eller mindre med halmstrøelse på murstensgulvet, hvis man blev meget urolig i sin sindssyge. Der blev bl.a. opført en dårekistebygning i forbindelse med opførelsen af Sct. Hans hospital (ibid.). Nøglen i den moderne psykiatri Anvendelse af dårekister er for længst historie og psykiatrien er i dag et specialiseret område, hvor frihedsberøvelse af patienter er reguleret af Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010), men nøglen synes stadigvæk at være tæt forbundet med frihedsberøvelse og tvang i psykiatrien. I Det nationale kvalitetsprojekt om brug af tvang i psykiatrien sættes der fokus på, at skønt tvang er beskrevet og reguleret i Psykiatriloven, så foregår selve tvangsudøvelsen ofte i et etisk spændingsfelt. Spændingsfeltet er mellem overgreb på et menneskes personlige grænser og integritet, og omsorgssvigt i forhold til ikke at kunne yde den nødvendige behandling til patienten. Rent historisk har pleje- og behandlingspersonale i psykiatrien altid brugt nøgler og lyden af et raslende nøglebundt var/er indbegrebet af indespærring, som rent historisk gav anstalterne et fængselspræg ( ovartaci.dk/artikler/behandlingtvang.htm). Vi har ikke kunnet finde nutidig litteratur som beskriver og forholder sig til nøglens rolle i psykiatrien og hvordan sygeplejersker i nutiden forholder sig til det at bære nøgler. Emnet blev interessant i forbindelse med afvikling af kliniske prøver i psykiatrien, hvor kliniske vejledere havde forskellige nøglevaner, som blev interessante at observere og undre sig over. Hvordan bæres nøglen? Hvilke signaler sender nøglen/nøgleringen? Hvordan kan den sygeplejefaglige identitet bære nøglen til både frihed og mangel på samme? Dette er nogle af de spørgsmål, vi gerne ville blive klogere på og undersøge via interviews med sygeplejersker og plejere