Høring - Sundhedspolitikken på farten Oktober og november Idekatalog

Transkript

1 Idekatalog Udarbejdet på baggrund af høring til ny sundhedspolitik i oktober og november 2014 Sundhedspolitik

2 Indhold og formål Idekataloget indeholder en sammenskrivning af de indkomne kommentarer, forslag og idéer i forbindelse med afvikling af de planlagte events i høringsfasen til ny sundhedspolitik i Herning Kommune i oktober og november Sundhedspolitikken udmøntes i 2015 via en 4-årig sundhedsstrategi, som beskriver de konkrete indsatser i kommunen. Hensigten med idekataloget er, at denne skal indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af sundhedsstrategien og de konkrete handleplaner. Høringsfasen "Sundhedspolitik på farten Formål At præsentere sundhedspolitikken og vision, mål og værdigrundlag for sundheden i Herning Kommune At skabe opmærksomhed, engagement og ejerskab omkring sundhedspolitikken At indhente input til sundhedspolitikken og den efterfølgende fase vedr. udarbejdelse af en 4-årig sundhedsstrategi og årlige aktivitetsplaner At involvere og engagere borgerne og andre aktorer til medansvar for udformning og gennemførelse af prioriterede indsatser i sundhedspolitikken Oversigt over arrangementer Onsdag den 29. oktober 2014 kl For unge mellem 16 og 24 år. Dialogmøde og koncert med L.I.G.A på Fermaten. Onsdag den 5. november 2014 kl For borgere, som ikke er på arbejdsmarkedet (fx. borgere som er jobsøgende, langtidssygemeldt, pensionist eller på kontanthjælp) Dialogmøde og middag på Østergaards Hotel. Onsdag den 12. november 2014 kl For politikere, ledere og medarbejdere fra det private- og offentlige erhvervsliv. Debatteater med Dacapo med fokus på bl.a. sundhed og trivsel på arbejdspladsen, stress, sygefravær m.m. på KYOCERA UNIMERCO A/S. Lørdag den 22. november 2014 kl For børnefamilier med børn i alderen 0 15 år. Dialogmøde og gratis adgang for hele familien til Baboon City. Uge 48. I samarbejde med Herning Bibliotek fokus på sundhed og trivsel. Ugen afsluttes med en række events fredag den 28. november 2014 fra Alle borgere i Herning Kommune. Høringssvar indsendt på mail I høringsperioden har det været muligt at indsende høringssvar på mail: Der er indkommet tre høringssvar, som er indsat bagerst i idekataloget. 2

3 Onsdag den 29. oktober 2014 Spillestedet Fermaten, Herning Kom og giv dit bud på sundhed og trivsel for unge og deltag herefter i en koncert med L.I.G.A. onsdag den 29. oktober kl på Fermaten. Sådan lød invitationen til de unge mellem 16 og 24 år. Det tilbud var der mange, som valgte at tage imod. I alt 80 unge var samlet til høringsarrangementet på spillestedet Fermaten. Efter en velkomst ved Forebyggelsesudvalgets formand, hvor han bl.a. lagde stor vægt på betydningen af at få de unges egne udsagn og ideer, gik de unge med stor energi og iver i gang med at arbejde med de fem emner: Mad og måltider (A) Transport og bevægelse (B) Alkohol og stoffer (C) Fællesskaber og netværk (D) Mental sundhed og stress (E) Livefeed på storskærm For at gøre det hele lidt mere hipt var det muligt at svare via de sociale medier Twitter og Instagram. Deltagerne skulle bare poste deres svar med hashtagget #sundliga, og derefter ville svaret automatisk blive plottet ind i et slideshow, som gled hen over storskærmen på scenen. Fremgangsmåden var et hit hos de unge. En af dem sagde efterfølgende: Det er super, at I kommer ud til os. Det er en god måde at få unge i tale. Unge fyldt med idéer Selvom det ikke er muligt at give lange svar via de to applikationer, så kom der alligevel mange brugbare svar på bordet. Over 60 svar blev tagget med #sundliga, og derudover var der en del, som skrev deres svar på papir. Aftenen sluttede med et brag af en koncert med gruppen L.I.G.A. I det følgende præsenteres idéer og input via #sundliga og papirbesvarelserne. Mad og måltider At kantinen tilbyder flere sunde alternativer gør mere ud af grøntsagerne fx smoothies At kantinen sætter priserne ned på de sunde madvarer og sætter prisen op på de usunde fx chokolade, sodavand m.m. Billige madordninger på uddannelserne evt. betale et fast månedligt beløb fx 200,00 At der på ungdomsuddannelserne er mulighed for at indgå i en frugtordning Fælles morgenmad på skolen for hele klassen (obligatorisk) det giver en bedre og meget mere fokuseret start på dagen (gode erfaringer på SoSu-skolen) At man fx ikke kan købe sodavand i kantinen at postevand var mere tilgængeligt Energidrikke de giver et kick og det ser sejt ud. Reklamerne har stor magt. At butikkerne tilbyder studievenlige priser på frugt og grønt Muligheder for fællesspisning for unge netværk At junkfood var mindre tilgængelige 3

4 Transport og bevægelse Citybikes i Herning Kommune. Mulighed for at låne en cykel som fx bliver registreret på ens sygesikringsbevis Billigere kontingent til unge i foreninger, bonusordninger og aftaler fx med DGI-huset, den lokale svømmehal eller fitnesscentre Mulighed for træningscoach det er dyrt og mange, som er utrænede, får skader og stopper igen. Kampagne hvor man cykler til skole/arbejde, hvor der fx er præmier og hvor man kan indtaste antal km cyklet pr uge Arrangementer hvor unge får lov til at se, hvad de forskellige foreninger har at tilbyde Gode løberuter, klubber og events (fx Colorrun) Aktivitetsdage tilbud der motiverer til motion Muligheder for udendørs fitness Lukkede hold for overvægtige (så man ikke skal træne og klæde om sammen med andre) Billigere transportmuligheder Alkohol og stoffer hvad motiver eller har betydning for de unges indtag af alkohol og stoffer? Forældrebegrænsning Hvis man vil ændre de unges alkoholvaner skal de støttes til mentalt at kunne sige fra Sæt begrænsninger for hvor meget der må drikkes på skolen Skræmmekampagner Gruppepres Fællesskaber og netværk hvad har betydning for at de unge trives i hverdagen At skolen eller arbejdspladsen bakker op om at danne fællesskaber og netværk på tværs Mere fokus på sociale arrangementer og aktiviteter, der styrker sammenholdet Svært at være den nye, den der ikke drikker eller er genert Som ung tilflytter til kommunen: - Det er svært at finde oplysninger om mulige fritidsaktiviteter - Mangler info om hvor man kan møde andre unge netværk - Evt. et katalog eller en startpakke, som sendes til alle unge tilflyttere - Evt. flyers og opslag via skolehjem Mental sundhed og stress hvad har betydning for at de unge trives i hverdagen Der skal være mere fokus på mental sundhed en god mental sundhed er en forudsætning for, at unge har overskud til at leve sundt Vigtigt at der er en studievejler, coach eller mentor, som har tid til at tale med en, hvis man har det svært At man laver noget der har betydning for en, har haft en god dag i skolen/på uddannelsen og har lært noget Ønske om lektiecafeer på uddannelserne Ønske om samtalegrupper på skolen/uddannelsen Pres, krav og forventninger fra forældre og staten om, at man skal tage en uddannelse Ensomhed man bliver nemt fanget i et spænd mellem skole, lektier og sove Dårlig økonomi og manglende overblik over økonomien stresser. 4

5 Onsdag den 5. november 2014 kl Østergaards Hotel, Herning I alt 54 borgere havde sagt ja tak til at deltage i høringsmøde, som var målrettet borgere, der ikke er på arbejdsmarkedet. Formålet med mødet var at få input til sundhedspolitikken og borgernes bud på hvad der har betydning for sundhed og trivsel i hverdagen. Efter en velkomst ved formanden for Forebyggelsesudvalget, gik arbejdet i gang ved gruppebordene. Opgaven bestod i at hver deltager valgte et billede, der illustrerede noget som den enkelte oplever som vigtigt. Herefter skulle grupperne prioritere tre emner med betydning for sundhed og trivsel. Emnerne blev beskrevet i ord og billeder på en planche, som blev præsenteret for de øvrige grupper og politikkerne. Emner med betydning for sundhed og trivsel: Mad og måltider Mad og måltider tillægges stor værdi. Dels som en kilde til sundhed og dels som en kilde til nydelse. Ved at være opmærksom på hvad man spiser, kan man påvirke sin egen sundhed (fx kolesteroltal) Der ønskes mere opmærksomhed på sammenhængen mellem mad og helbred/sygdom - Også i forhold til den mad ældre får leveret fra kommunen. I dag tænkes der primært i medicin i forhold sygdom. At tilberede maden giver en sansemæssig oplevelse. Vigtigt at årstidens grøntsager og frugt indgår i måltidet. Måltidet bør være en kilde til nydelse og en sansemæssig oplevelse Samvær omkring måltidet tillægges stor betydning. Enlige, som skal lave mad til sig selv springer nemt over. Forslag: Spisevenner Forslag: I stedet for at levere vakuumpakket frysemad til de ældre, så samle de ældre til et måltid mad og dermed også bidrage til, at de får en sansemæssig oplevelse og en mulighed for at indgå i et fællesskab. Fælleskaber og netværk Fælleskaber og netværk tillægges stor værdi i forhold til sundhed, trivsel og det gode liv. Fællesskaber kræver, at man har noget at være sammen om fællesskaber opstår ikke af sig selv. For at indgå i fællesskaber skal man ofte selv være opsøgende. Eksempler på aktiviteter som bidrager til fællesskab: Fællesspisning, motion, musiske og kreative aktiviteter. Der er i kommunen mange gode tilbud til de ældre. Der efterlyses mere opsøgende og motiverende arbejde i forhold til fx: - Ældre, som har svært ved at tage sig sammen til at komme af sted. - Ældre, som har svært ved at overskue transporten frem og tilbage. Yngre førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere efterlyser relevante tilbud og fællesskaber. Efterlyser også støtte til fx at indgå i de etablerede tilbud. Frivilligt arbejde Frivilligt arbejde fremhæves som en kilde til fællesskab og til at møde andre mennesker. Såvel det at yde som nyde frivilligt arbejde har stor værdi for mange. At yde omsorg for andre har stor betydning for egen velbefindende. 5

6 Fysisk aktivitet og motion Mange lægger stor vægt på muligheden for at være fysisk aktivitet enten ved at gå eller cykle en tur i naturen eller via de træningstilbud, som kommunen stiller til rådighed. For mennesker med en kronisk sygdom fx KOL, diabetes eller en hjertesygdom har træning og motion stor betydning for helbredet. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb træner mange videre, men der er behov for opfølgning ved en fagperson, som kan motivere, skubbe på og spørge ind til hvordan det går. Lige adgang for alle Fortsat sikre at mennesker med fysiske handicaps har parkeringsmuligheder og lige adgang til fx butikker og centre. Sikre at regler og lovkrav vedr. lige adgang overholdes. Boligforhold Vigtigt at man selv har indflydelse på, hvor man gerne vil bo. At man bor et sted, hvor man trives og magter at være. At man som ældre får taget stilling til fremtidig bolig og evt. får flyttet, mens man kan. Sundhed uden grænser Vigtigt at politikkerne husker oplandet! At man sikrer gode transportmuligheder indtil Herning by. At der også er tilbud uden for Herning by for de som ikke har ressourcer og overskud til at tranportere sig ind til Herning. Sundhed og trivsel på en overførselsindkomst Er man på overførselsindkomst (ledighedsydelse eller kontanthjælp) er det svært at få pengene til at slå til og prioritere at leve sundt, dyrke motion m.m. Et medlemskab i et Fitnesscenter koster fx det hvide ud af øjnene. Er man fysisk eller psykisk syg, er det også svært at finde overskud til selv at gøre noget. Forslag: Økonomimentor: At der er mulighed for at få en økonomimentor, som kan hjælpe med at gennemgå økonomien, forsikringer m.m. Lægge budget og få styr på pengene. Trivselsmentor: Citat fra præsentation af planche: Vi har snakket om, at man også kunne have en trivselsmentor. Så man kan tale om, hvad er godt for mig og hvad kan føre over til, at man ligesom kan tage styringen i eget liv. At man ligesom bliver hørt og ikke bliver sendt ud i diverse tilbud, som måske ikke nytter noget for en selv. Igen at man via en mentor kan få strikket noget sammen Hvad tror jeg, der skal til, for at jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet? Bedst muligt og hurtigst muligt for det er en økonomisk gevinst for alle i det lange løb. Vi har også skrevet hernede at være herre i eget liv. I mit eget eksempel Jeg er den, der ved bedst, hvordan jeg har det. Vi snakkede også om at have frihed til at få lov til at være medbestemmende i forhold til, hvad der er godt for mig. Trivselsmentoren kunne også støtte i forhold til kost og motion og generelt til bare at have det bedre med sig selv Også de yngre førtidspensionister efterlyser hjælp og støtte til at komme videre med livet og i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen. Citat: når du først bliver førtidspensionist er du ligesom blevet parkeret. Så har man så sine børn og så er der ikke nogen tilbud. så er der ligesom ikke nogen muligheder så sidder man ligesom låst fast i en eller anden saks. Man vil egentlig gerne have sundhed ind, man vil gerne have dit og dat ind, men man kan ikke, for man har ikke ressourcerne til det. Det kunne der godt være mere fokus på 6

7 Onsdag den 12. november 2014 kl KYOCERA UNIMERCO A/S, Sunds. Sundhedspolitik på de skrå brædder Konsulenthuset Dacapo gjorde dilemmaerne til virkelighed, da Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune inviterede ind til en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan forbedre sundhed og trivsel på arbejdspladserne i Herning Kommune. Dacapo gennemspillede nogle af de udfordringer, som kan komme i vejen for sundhed og trivsel på jobbet. Cirka 70 medarbejdere og ledere fra kommunale, regionale og private arbejdspladser var mødt op hos KYOCERA UNIMERCO i Sunds, hvor seancen foregik. Formanden for Forebyggelsesudvalget bød velkommen og startede med at sætte tingene i relief og sagde blandt andet: Undersøgelser viser, at mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger. Spørgsmålet er, hvordan vi i fællesskab kan optimere indsatserne på såvel arbejdspladsen som i den kommunale beskæftigelses- og sundhedsindsats. Derefter gik Dacapo på scenen og tog fat i aftenens temaer: 1. Forskellighed i medarbejderflokken hvordan sikrer vi, at alle trives? 2. Forebyggelse af stress blandt kolleger hvad gør vi, når en kollega bliver ramt? 3. Social ansvarlighed hvordan håndterer vi unge, som har svært ved at begå sig på en arbejdsplads? 4. Målinger eller motivation? HVAD ER ET GODT LIV? monologer Som optakt til debatten gennemspillede Dacapo tre monologer, som demonstrerede tre forskellige syn på sundhed og det gode liv. Hvordan håndterer vi den udfordring at mennesker er så forskellige? Kommentarer til monologerne: Uligheden i sundhed vil altid være der. Det er svært at få dem med, der ikke har lyst Nudging (et lille puf) kan være en del af løsningen. Fx gøre det sunde mad i kantinen billigere og det usunde dyrere og på den måde tilskynde til sundere madvaner. Skilt på elevatorer: Ude af drift!... få flere til at tage trappen. Forskellighed i opfattelser er vigtigt i samfundet forskellighed skal dyrkes - er med til at udvide vores horisont. Det handler ikke kun om fysisk sundhed, men også om den mentale sundhed. At være sund er også at være i balance. Det værste er næsten at vide hvad man bør gøre, men ikke kan gøre. At føle sig som en dårlig samfundsborger. Vigtigt at sikre at der er tilbud til alle typer tilpassede tilbud, som forholder sig til den enkelte og til grupper Jeg vil gerne have, at arbejdspladsen ikke blander sig i mit private rum, hvis jeg løser mine opgaver, som jeg skal Lederne er med til at sætte dagsordenen på arbejdspladsen Ensomhed har stor betydning for sundhed og trivsel 7

8 SCENE 1 TIDLIG OPSPORING Når en kollega er i krise. Hvordan håndterer man stress? Dacapo tog fat i emnet stress på arbejdspladsen. Her lavede skuespillerne en scene med en kvindelig kollega, der havde svært ved at nå sine opgaver på jobbet. Hun var tydeligvis ved at bryde sammen, og kollegerne var bekymrede, men hvad skulle de gøre? Ville det være for grænseoverskridende at gå direkte til kollegaen med sin bekymring, eller skulle ledelsen involveres, og hvordan? Skuespillerne viste både en version af scenen, hvor den stressramte tog godt imod bekymringen, og hvor den direkte henvendelse fra kollegerne blev afvist. Pointen var, at begge scenarier er sandsynlige. Det blev også slået fast, at ingen handling også er en handling, som vil få konsekvenser. Kommentarer til scene 1: De fremmødte var enige om, at der skulle gøres noget, og at ansvaret ligger i sådan en situation både hos kollegerne og lederen. Det er vigtigt, at ledelsen hurtigt kommer i spil, for der ligger løsningerne ofte på problemerne. Det skal gøres legalt at gå til lederen og sige, at man har for mange opgaver, for i sidste ende er det også i lederens interesse, at der er åbenhed, og det kan løse nogle af problemerne. Det falder alligevel tilbage på lederne i sidste ende, hvis opgaverne ikke bliver løst. Det er en svær balance, hvor meget man skal blande sig som kollega, men timingen er vigtig. Forslag: Fx sige Jeg er bekymret for dig og opfordre kollegaen til at gå til ledelsen med problemet. Evt. sige Jeg vil gerne gå med dig Det er et misforstået hensyn at vente for længe med at inddrage lederen. Det skal være legitimt at gå til lederen, fordi det er vigtigt, at den kollega der mistrives, ikke bliver langtidssygemeldt. Hvis lederen ikke informeres, opdager vedkommende sandsynligvis ingenting og lederen har derfor heller ikke mulighed for at prioritere i arbejdsopgaverne. Det er et ledelsesmæssigt problem at undgå stress. Problemet opstår, hvis medarbejderne ikke er et fasttømret team, som kan tale sammen. Med hensyn til arbejdsbyrden er det enhver leders opgave at vide, hvad han har af medarbejderressourcer, så han ikke overbebyrder dem. Vi skal altså kende hinanden bedre. Både leder og medarbejdere og kolleger imellem. Skal dette lykkes og vil vi have en inkluderende ledelse, så må vi nødvendigvis også se kritisk på, hvor stor en personalegruppe den enkelte leder kan lede og relatere til. 8

9 SCENE 2 SOCIAL ANSVARLIGHED Inklusion af unge med svag social kompetence og evt. misbrug. Scene 2 omhandlede den unge og indadvendte fyr, Mathias. Han siger ikke noget, holder sig for sig selv, kommer tit for sent. Hans kolleger gider ham ikke. Han er indesluttet og forstår tilsyneladende ikke de andres humor. Teamlederen tager en samtale med ham. Der kommer ikke så meget ud af det. Mathias siger ikke rigtigt noget. Teamlederen tilbyder en mentor. Mathias siger hverken ja eller nej. Hvad er kollegernes ansvar? Hvad er virksomhedens ansvar? Hvordan kan vi hjælpe den unge Mathias på vej? Kommentarer til scene 2: I Driften i Teknik og Miljø, Herning Kommune har de gode erfaringer med inklusion af de unge. Ofte er der tale om unge med meget komplekse problemstillinger Som afdeling og ledelse skal vi turde prioritere at hjælpe de unge mennesker på vej Som arbejdsplads skal vi være klar til at prøve at forstå de unge Vigtigt at skabe gode sociale relationer til den unge At den unge føler sig anderkendt og som en del af en større helhed At de oplever, at deres tilstedeværelse og indsats er vigtig for helheden vi er afhængige af hinanden. Vigtigt med opbakning og anerkendelse til de arbejdspladser og mennesker, der kan rumme de unge og som tager et socialt ansvar På Social- og Sundhedsskolen har de gode erfaringer med mentorordninger Mentorer der fx hjælper de unge med at komme op om morgenen og møde til tiden. Hjælp til at skabe stuktur i dagligdagen. Det er væsentligt at ledelsen vælger/udpeger medarbejdere, der kan rumme de unge og møde de unge, der hvor de er. De arbejdspladser og medarbejdere, som tager det sociale ansvar på sig, skal også have pauser fra det af og til. Ellers ender det med at arbejdspladsen og medarbejderen brænder ud og ikke længere kan rumme at tage det ansvar. Forslag om kurser til de medarbejdere, der tager mentorrollen på sig. Hvordan kan mentorordninger udbygges/udbredes til andre arbejdspladser? Hvordan kan vi udbrede de gode erfaringer? Alle var enige om, at hvis de unge bliver succesfuldt indsluset på arbejdsmarkedet, så er det ikke kun en gevinst for den unge selv, men også for samfundet som helhed. 9

10 SCENE 3 MÅLINGER ELLER MOTIVATION? Virksomhedens HR forsøger at hverve flere deltagere til det årlige DHL-løb. Niels har ikke lyst til at deltage. Og når han hører, at der i år er tilbud på at få målt blodtryk, BMI og kolesterol, vil han slet ikke være med. Han vil ikke "flashe" sine dårlige tal! Men da han hører, at kollegaens mand tager på fisketur med tilhørende strabadserende cykeltur sammen med 5 andre mænd, bliver han lidt interesseret... Kommentarer til scene 3: Denne scene affødte en debat om hvordan der arbejdes med sundhed og trivsel på arbejdspladserne. Erfaringerne hos Drift i Teknik og Miljø, Herning Kommune. I Driften er de nået langt ved at snakke med hinanden. Dette sammenholdt med flere andre tiltag har halveret sygefraværet Det forventes at arbejdstider og aftaler overholdes. Hvis det glipper spørges der straks ind til hvorfor Vi har et socialt ansvar som arbejdsplads Snak med personen fremfor om Fortæl kollegaen, at du påskønner deres indsats Vis din egen usikkerhed og spørg efter hjælp Store hænder og mange ordblinde Det er ikke længere et tabu at tale om ordblindhed, fordi rigtig mange kan hjælpes Det er væsentligt at bryde tabu, så alle kan blive i stand til at anvende ny teknologi At arbejdspladsen sætter fokus på at afdække ordblindhed og tilbud om hjælp. Man skal som leder kunne rumme forskellige tilgange: kant konsekvens kærlighed. Det betyder, at lederne skal være dygtige. Fokus på medarbejdernes trivsel skaber arbejdsglæde, øget mental sundhed og færre sygedage det kan med andre ord betale sig. Hvad kan man gøre for at fremme sundheden blandt mænd? Fx de mænd, som ikke kommer hos lægen til sundhedstjek Bestemte befolkningsgrupper skal ikke føle sig jaget Man skal kunne gå på arbejde uden at blive tvunget til at gå til læge eller til at blive målt og vejet. Vil man som arbejdsplads sætte fokus på sundhed, skal ledelsen vise vejen det er svært, hvis ikke chefen går foran. Det betyder meget, om tiltag er søsat af ledelsen, eller om de kommer fra medarbejderne. Der er et naturligt sammenspil mellem uddannelse og sundhed og trivsel. Forskellige uddannelsesniveauer hænger sammen med forskellige forståelse for egen sundhed. Vi skal målrette indsatserne afhængigt af medarbejdernes uddannelsesgrad. I kommunen skal vi blive bedre til at tænke på tværs i stedet for udelukkende at se ned i egen søjle. Der er tæt sammenhæng mellem trivsel og dialog vigtigt at vi snakker sammen! 10

11 Lørdag den 22. november 2014 kl Baboon City, Herning Mens frivillige fra Ungdommens Røde Kors legede med de mindste børn, deltog forældrene i debatmøde om børns sundhed og trivsel. I alt 95 børn og voksne deltog lørdag den 22. november i et arrangement målrettet børnefamilierne i Herning Kommune. Her kunne børnene lege, mens forældrene debatterede den nye sundhedspolitik. Familierne var bredt repræsenteret i forhold til antal børn, børnenes alder og bopæl. Der var et flertal af forældre, hvis yngste barn var i aldersgruppen 3-6 år. I debatten deltog også formanden for Børne- og Familieudvalget. Næstformanden for Forebyggelsesudvalget bød velkommen og herefter blev debatten sat i gang med udgangspunkt i to spørgsmål: I forhold til dit barns sundhed og trivsel hvad fungerer godt i dagplejen, vuggestuen, børnehaven, skolen eller fritidsordningen? Hvad kunne blive bedre/hvad vil vi gerne have mere af? Dagplejen: Hvad fungerer godt i dagplejen? Det gode samarbejde mellem forældre og dagplejen har stor betydning for barnets trivsel. Dagplejerne kender det enkelte barn og familien godt de skal ikke forholde sig til så mange børn. Godt at dagplejerne mødes i legegrupper og anvender fx lokale faciliteter såsom børnehavens legeplads, forsamlingshuset osv. Hvad kunne blive bedre/hvad vil vi gerne have mere af? En længere åbningstid der modsvarer forældrenes arbejds- og transporttid. I forhold til trivsel ville det give mere ro i forbindelse med aflevering og afhentning af barnet. Fast gæstedagpleje. Gentagne nye gæstedagplejere nye steder og nye ansigter skaber utryghed hos barnet. En åben kostpolitik, som er mere vejledende end lovgivende. Der er et ønske om fælles retningslinjer vedr. mad, fødselsdage o.l. (ikke en nul-sukker politik). Børnehaven: Hvad fungerer godt i børnehaven? Det gode samarbejde mellem forældre og pædagoger. Det faste personale i børnehaven skaber tryghed og kontinuitet i barnets hverdag. Godt at der er madordninger og maddage i børnehaven, hvor der serveres varmt mad for børnene. Udelivet at børnene er ude hver dag. Der er et stort fokus på trivsel og at børnene lærer at omgås hinanden på en ordentlig måde. Fx gennem dialogisk læsning med fokus sprog herunder også mobning. Projekt: Fremtidens dagtilbud, fremhæves som et godt og målrettet tilgang til arbejdet med forskellige temaer fx mad, bevægelse og udeliv. Hvad kunne blive bedre/hvad vil vi gerne have mere af? Flere pædagoger og mere fast personale i børnehaven giver tryghed i hverdagen. Som situationen er i dag, er der jævnligt nye ansigter i børnehaven, fordi vikarer og personer i jobtræning indgår i normeringen. Ikke alle er lige engageret i arbejdet! 11

12 En bedre normering og en mindre børnegrupper pr pædagog kan også styrke aktivitetsniveauet og give mere tid til at drage omsorg for det enkelte barn. Særligt de stille børn bliver nemt overset. Flere maddage i børnehaven. Der må gerne eksperimenteres noget mere, så børnene prøver at smage noget forskelligt. At den eksisterende frugtordning gøres obligatorisk og til en del af det samlede tilbud. I dag er priserne meget forskellige fra daginstitution til daginstitution. Det er også problematisk, når et barn ikke er tilmeldt frugtordningen. For det første er det svært at sige, at det ikke må få. For det andet er det måske netop det barn, der har mest brug for støtte til at spise sundt. Fælles retningslinjer for alle daginstitutioner for madpakker, kage og slik på fødselsdage. Dette ønskes/ønskes ikke af forældrene. Nogle mener der bør differentieres afhængigt af daginstitutionens størrelse og at det er vigtigt, at det enkelte barn bliver fejret. Kan dette fx gøres med flag og sang på dagen og fælles kagebord en gang om måneden? Mindre computer- og ipadtid og mere fokus på fysisk aktivitet. Der ønskes en drøftelse af formål og strategi i forhold til anvendelsen af computer og ipad, når det gælder de mindste børn. Bruges de som et pædagogisk læringsredskab eller bliver barnet pacificeret? Hvad med den tid barnet bruger på, at stå i kø for at komme til? Skole/SFO: Hvad fungerer godt i skolen/sfo? Det gode samarbejde mellem skole og SFO skaber kontinuitet i arbejdet og et helhedssyn på barnet. Fx at konflikter ikke bliver båret videre. Den nye skolereform har sat fokus på bevægelse i undervisningen og i løbet af skoledagen. Dette er godt, men det håndteres meget forskelligt fra skole til skole. Positivt at der er et bevidst fokus på trivsel i skole og SFO. Hvad kunne blive bedre/hvad vil vi gerne have mere af? Mere bevægelse i løbet af dagen og ikke kun i ydertimerne. En opkvalificering af lærerne og en erfarings- og ideudveksling mellem kommunens skoler i forhold til at inddrage bevægelse i undervisningen. At arbejde med indlæring gennem kroppen. Midler til indkøb af bevægelsesredskaber m.m. skal følge med. Nogle redskaber er dyre og midlerne vil ofte blive taget fra budgettet til indkøb af andet skolemateriale. Mere samarbejde med foreningerne. Pasningstilbud til børn i 5. og 6. klasse. Som en konsekvens af arbejdet med inklusion er flere børn på disse klassetrin ikke modne til selv at gå hjem. Et stort fokus på at alle børn skal inkluderes i klassen. Det har til tider konsekvenser for de andre børn og trivslen i klassen. Ønske om mindre skoleklasser. Hvilke udfordringer oplever forældrene i forhold til sundhed og trivsel i hverdagen? Tiden er en knap ressourcer i hverdagen Mange forældre savner tid til nærvær, indkøb, madlavning, lektier, fritidsaktiviteter m.m. Mad og måltider Svært at få børnene til at spise alsidigt, spise grøntsager, spise nye retter (kræsne). Svært at finde overskud/få nye ideer til sund aftensmad eller sunde madpakker. Bevægelse og fysisk aktivitet Børnene er for trætte sidst på dagen. Børn som ikke interesserer sig for sport og fysisk aktivitet. 12

13 Fredag den 28. november 2014 Herning Bibliotek Denne dag var det sidste pit-stop og markerede dermed også afslutningen på høringsfasen. Fra kl og indtil kl var der forskellige aktiviteter med fokus på sundhed og trivsel. Ligeledes var der mulighed for at få en snak med formanden for Forebyggelsesudvalget og komme med skriftlige og mundtlige input til, hvordan vi sammen kan skabe mere sundhed og trivsel for borgerne i Herning Kommune. Sammenskrivning af input fra dagen: Giv dit bud på hvordan vi sammen kan skabe en bedre sundhed og trivsel i Herning kommune Børn og unge Hvordan kan vi skabe mere sundhed og trivsel i dagplejen, daginstitutionen og på skolen? Viden konkrete praktiske opgaver Ved didaktiske overvejelser Flere idrætsinstitutioner Undervisning til forældrene! Madlavning med børnene At man hjælper hinanden med maden og snakker om maden når man spiser. Også hvad gør maden ved kroppen Lad være med at skære ned, sætte krav de unge Øget kommunikation og samarbejde Dagplejemødre skal være uddannede pædagoger/småbørnspædagogik Bedre normeringer i børnehaver og SFOér. Skolepædagoger i alle klasser/alle timer Hvordan kan vi forhindre at flere og flere børn og unge får problemer med overvægt? Højne de unges selvværd/stoppe den negative sociale arv Børn er lyststyret. De aner ikke hvad begrebet sundhed betyder. Man skal gribe fat i forældrene samt have fokus på det i daginstitutionen Læring gennem aktiviteter mange sidder meget stille i løbet af dagen Det er jo forældrenes ligegyldighed, nem mad på Mc Donald m.v. Øget opmærksomhed skole/forældre Sundhedsplejersker/pædagoger skal gennem hele skolegangen have et tæt personligt kontakt med det enkelte barn/unge. En mentor på alle skoler med en terapeut uddannelse Mange gange er det forældrene der er årsag til problemerne. Vi skal være mere opmærksomme på forældrenes behov for hjælp. 13

14 Trivsel og livskvalitet i dagligdagen - hvad skal der til for at: Flere har ressourcer og kræfter til at klare hverdagens udfordringer? Fællesskab hjælp til selvhjælp Fagpersonerne skal være ressourceorienteret frem for problemorienteret Ressourcer + sikre økonomien hos alle eller hjælp ved højtider osv. (servering af mad, gaver ) Give plads til alle, de med få ressourcer og de med mange ressourcer. De rige skal ikke bare have. Pauser med tilbud evt. krav om at alle medarbejdere skal opholde sig udendørs x antal minutter Færre oplever et højt stressniveau? Arbejdsbyrde som er tilpasset den enkelte Hjælpe dine medmennesker Gøre sunde alternativer nemt tilgængelige Stress er noget du får hos lægen Bedre planlægning i det daglige Personalepolitikker hvor humor, smil, musik, fysisk aktivitet og oplevelser indflettes Færre føler sig ensomme? Samvær og ligeværd med andre Skabe fokus på foreninger, besøgsvenner og lave offentlige arrangementer Tror jeg ikke på. Der er mange ensomme. Politikkerne siger der ikke er fattige i Danmark. Tag på strøget i København. Man må være mere opmærksom på sine omgivelser Fællesskaber. God positiv ledelse. Pædagogisk personale skal side i ledelsen Hvad skal der til for, at færre borgere bliver syge som følge af: Rygning? Oplysning og tilbud om hjælp, for at blive fri for tobak Holdning men der er jo legalt Mere oplysning Information og opdragelse af forældre - hjemmebesøg Evt. en app til de unge, som løbende fortæller hvor meget de sparer ved at kvitte smøgerne sætte fokus på besparelserne og hvad pengene ellers kan bruges til. For lidt motion og bevægelse? Tilbud om gratis deltagelse i motion og livsglæde (fx DGI-huset) Idrætsinstitutionerne livsstilsændringer Holdning Motivere ens omgangskreds til motion og bevægelse For megen alkohol? Holdning Fortælle om den skadelige virkning Et system a la det svenske dog ikke helt så radikalt. Alkohol skal kunne købes i butikker med salg/kontrol af det. 14

15 Usund mad? Det kræver oplysning og indsigt i hvad sund mad er og hvad det betyder Afgifter på sodavand igen. Børn drikker det til aftensmaden disse dage. 2 liter koster 10 kr.!! Mc Donald, fast food, rugbrød, meget sukker spis i stedet fisk, dybhavsrejer, hummer (Canada) laks, sild mange omega 3 Fortælle om sund mad Politik Coop kostvejledere og terapeuter ansættes i fødevareindustrien Forslag til alle fire indsatsområder et øget samarbejde mellem kommune, apoteker, lægehuse, sygehuse, institutioner, værtshuse osv. så det kommer bredt ud til alle borgere. Andet? Det har været rigtig positivt med en høringsfase, hvor vi har fået stillet en opgave Oprydning stop med at efterlade skodder og tykkegummi på gaden ændre adfærd ved at have skraldespande påsat mærker for skodder. Fx skilte der siger... Du viser hensyn ved at Mange er glade for de udendørs motionspladser ved fx Fuglsang Sø Ønske om bedre badeforhold for vinterbadere ved Fuglsang Sø bedre omklædningsmuligheder og sauna Et ønske om at bevare svømmehallens udendørsbassin luften udendørs er bedre. Mere fokus på forebyggelse i erhvervslivet og i butikkerne Fokus på forebyggelse fra vugge til grav Egenbetaling af blodtryksmedicin. Medicinalindustrien skal ikke have den store magt over lægestanden Læger skal have uddannelse inden for sundhed og terapi Piller, alkohol, manglende nærvær og stress det er et stort problem i Danmark Førstegangsfødende skal følges af et team der består af uddannet personale inden for? Det pædagogiske tilsyn er for dårlig. De unge mangler undervisning og indsigt i privatøkonomi forsikringer m.m. 15

16 Høringssvar indsendt i høringsperioden på mail: sundhedspolitikken@herning.dk I alt tre høringssvar er indsendt på mail Kræftens Bekæmpelse Herning Lokalforening 16

17 17

18 Birthe Lodahl Haxholm Niels Kristian Ulsøe Kristensen 18

19 19