Evalueringer af apotekssystemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringer af apotekssystemer"

Transkript

1 Evalueringer af apotekssystemer i udvalgte lande - Identifikation af litteratur og erfaringer December 2011 Milnersvej Hillerød Tel Fax

2 Rapport Evalueringer af apotekssystemer i udvalgte lande - Identifikation af litteratur og erfaringer December 2011 Forfattere Linda Aagaard Thomsen, Bente Frøkjær, Charlotte Rossing og Hanne Herborg 1

3 2011 Pharmakon, december 2011 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Forord Rapporten præsenterer resultater fra undersøgelsen Evalueringer af apotekssystemer i udvalgte lande - Identifikation af litteratur og erfaringer. Undersøgelsen er et studie under Apotekernes Dokumentationsdatabase og er udarbejdet i et samarbejde mellem Pharmakon og Danmarks Apotekerforening. Undersøgelsen blev foretaget i perioden juni december Rapporten er baseret på indholdet af tre notater udarbejdet undervejs i projektforløbet, som hver især sammenfatter processer og resultater af tre delundersøgelser. Rapporten er opbygget som en tværgående analyse af resultaterne af de tre delundersøgelser. Den indeholder foruden den tværgående analyse også en opsummering af resultaterne fra de tre delundersøgelser. Foruden denne rapport er udarbejdet en bilagsrapport med de tre notater og tilhørende bilag. Rapporten henvender sig til forskere med interesse i apotekspraksis, apoteksfaglige organisationer samt andre med interesse for udvikling af apotekspraksis. 3

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Resumé... 5 Introduktion Baggrund Formål Problemstillinger Metode Resultater Delundersøgelse 1: Spørgeskemaundersøgelse til identifikation af litteratur om og erfaringer med evaluering af apotekssystemer Delundersøgelse 2: Cases over udvalgte apotekssystemer Delundersøgelse 3: Udarbejdelse af en samlet litteraturliste og beskrivelser af udvalgte evalueringsresultater Diskussion Værdien af farmaceutejerskab eller personligt ejerskab Distributionsrelaterede aktiviteter Kvalitetssikring af lægemiddelbehandlinger (medication therapy management) Vedligeholdelse og udvikling af den faglige præstation Forbedring af sundhedsvæsnets effektivitet og folkesundheden Metodediskussion Konklusion Referenceliste Bilag 1 - Referenceliste over evalueringer af apotekssystemer Bilag 1 - Referencer fra de nordiske lande Bilag 1 - Referencer fra Storbritannien og Irland Bilag 1 - Referencer fra Nordeuropa Bilag 1 - Referencer fra Mellemeuropa Bilag 1 - Referencer fra Sydeuropa Bilag 1 - Referencer fra Østeuropa Bilag 1 Referencer, der dækker flere europæiske lande Bilag 1 - Referencer fra USA Bilag 1 - Referencer fra Canada Bilag 1 - Referencer fra Asien og Oceanien Bilag 1 - Referencer fra den øvrige verden Bilag 2 - Evaluation of community pharmacy systems. Characteristics of selected evaluations Bilag 3 - Evaluation of community pharmacy systems. Results from selected evaluations Liste over nøglereferencer

6 Resumé Formålet med undersøgelsen var at identificere evalueringer af apotekssystemer samt personlige erfaringer med præstationen af udvalgte apotekssystemer. Der søgtes både videnskabelig og ikke mindst grå litteratur. Målet var at identificere evalueringer bredt, og derved afdække den eksisterende litteratur, så den er tilgængelig for fremtidige analytiske studier af apotekssystemer. Det primære fokus var på europæiske lande, men også engelsktalende lande uden for Europa indgik, såfremt de kunne bidrage med relevante erfaringer. Metode Der blev gennemført en tværgående sammenfatning af resultaterne fra tre delundersøgelser foretaget til denne undersøgelse. De tre delundersøgelser var: en spørgeskemaundersøgelse til identifikation af litteratur om og erfaringer med evalueringer af apotekssystemer udarbejdelse af cases over udvalgte apotekssystemer udarbejdelse af en samlet litteraturliste og en tabel med resultater af udvalgte evalueringer. Resultaterne blev klassificeret på baggrund af de 4 apoteksroller i Good Pharmacy Practice (GPP) 1 : 1. tilberede, fremskaffe, lagre, sikre, distribuere, udlevere, administrere og kassere lægemidler 2. kvalitetssikre lægemiddelbehandlinger (Provide effective medication therapy management) 3. vedligeholde og forbedre den faglige præstation 4. bidrage til forbedringen af sundhedssystemets effektivitet og af folkesundheden. I de følgende afsnit sammenfattes konklusionerne af de tre delundersøgelser; efterfølgende drages konklusioner på tværs af delundersøgelserne. Sammenfatning af konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at: 1. identificere lande og respondenter relevante for spørgeskemaundersøgelsen 2. indsamle litteratur (videnskabelig og grå) vedrørende evaluering af apotekssystemer 3. indsamle erfaringsbaseret viden om apotekssystemers præstationer 4. få input til lande relevante for den efterfølgende udarbejdelse af case-beskrivelser. Interview med 10 nøglepersoner bidrog med referencer til litteraturlisten og respondenter til spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen resulterede i en svarprocent på 65 % (15 af 23 lande). Der indkom svar fra både europæiske og ikke-europæiske lande. Via spørgeskemaundersøgelsen identificeredes mere end 250 referencer til både videnskabelig litteratur og grå litteratur. Undersøgelsen viste, at det var meget forskelligt, hvilke og hvor mange sundhedsydelser der blev leveret i de forskellige apotekssystemer, og hvordan disse blev finansieret. De hyppigst leverede sundhedsydelser var medicingennemgang, opportunistiske screeninger på sundhedsmål og rygestopprogrammer. De hyppigst leverede distributionsrelaterede aktiviteter var generisk substitution, rådgivning om medicinanvendelse og dosisdispensering/tidsbestemt dispensering. Respondenterne angav en række incitamenter/mekanismer, som bidrager til at kontrollere de offentlige/forsikringsselskabernes lægemiddeludgifter. De hyppigst nævnte mekanismer var 5

7 generisk substitution, egenbetaling for patienten, brug af positivlister/præferencelister, referenceprissætning og fastprisaftaler. Undersøgelsen afdækkede, at der i 10 af 15 lande fandtes kvalitetsstandarder for apotekets rådgivning; de var nationalt gældende i 7 lande. Implementeringsgrad og kvalitet af rådgivning er forholdsvis ukendt. Til at sikre implementering og kvalitet anvendtes fx pseudokundeundersøgelser, inspektører/auditører og kundetilfredshedsmålinger. Sammenfatning af konklusioner fra cases Formålet var at gennemføre fem interview med personer i udvalgte lande for derved at få et mere indgående kendskab til bestemte landes apotekssystem. Formålet med interviewene til casebeskrivelserne var ikke at udpege gode eller dårlige apotekssystemer, men at tegne et billede af apotekssystemer, som har været inde i en interessant udvikling i løbet af de sidste ca. 10 år. Cases blev udarbejdet på baggrund af interview med 5 farmaceuter med stor indsigt i det nationale apotekssystem fra Holland, Island, Nordirland, Tyskland og Ungarn. Interviewene bidrog med relevant information om udvalgte apotekssystemer, som ikke kunne uddrages af de identificerede referencer. Deregulering af apotekssystemer havde resulteret i meget forskellige apotekssystemer, hvad angår sundhedsfaglighed og professionalisme. Som styrker ved et apotekssystem blev nævnt: et landsdækkende apotekssystem, stor tilgængelighed, stærke faglige kompetencer, tredjepartsbetalte sundhedsydelser, ligeværdigt samarbejde mellem apotek og praktiserende læger, fokus på sundhedsfaglighed og pharmaceutical care, anerkendelse af farmaceuter samt sikker og effektiv distribution af lægemidler. Som svagheder ved et apotekssystem blev nævnt: intern priskonkurrence apotekerne imellem som koster på fagligheden, konkurrence mellem apoteker og praktiserende læger; salgsorientering; faldende apotekstilgængelighed i landområder; tid til rådgivning om medicintilskud tages fra faglig rådgivning; apotekskæders ofte manglende interesse i sundhedsfaglighed; indtjening, der alene er baseret på salg af lægemidler; svag økonomi internt på apotekerne; manglende anerkendelse af farmaceuter; manglende tværfagligt samarbejde; manglende faglig sparring på små apoteker. Interviewpersonerne nævnte, at de vigtigste drivkræfter bag udviklingen i apotekssystemerne var økonomi (for apoteksejere/sygekasser/forsikringsselskaber/offentlige sundhedsmyndigheder), de faglige organisationer/professionen og politik. Interviewpersonerne forudså/ønskede et apotekssystem med mere sundhedsfaglighed, flere tredjepartsbetalte sundhedsydelser, mere tværfagligt samarbejde, en aktør i folkesundhedsprogrammer og et reguleret system integreret i sundhedsvæsenet. Sammenfatning af konklusioner fra udarbejdelse af litteraturliste og tabel over udvalgte evalueringer Litteraturlisten Formålet med litteraturlisten var at samle den afdækkede litteratur om evaluering af apotekssystemer. Alle referencer indsamlet i de indledende interview og spørgeskemaundersøgelsen blev inddraget i den samlede litteraturliste. Litteraturlisten omfatter 251 referencer til videnskabelig og grå litteratur over evalueringer af apotekssystemer indsamlet fra 18 af de 23 deltagende lande (3 fra interview med nøglepersoner, 15 fra spørgeskemaundersøgelsen). 6

8 Der sås en vis geografisk skævhed i indsamlingen af referencer, idet landene typisk bidrog med referencer til egne systemer. Derudover valgte nogle lande ikke at bidrage til undersøgelsen, bidrog med meget få referencer eller bidrog ikke med grå litteratur. Tabel over udvalgte evalueringer Formålet med tabellen var at beskrive formål, metoder og resultater på baggrund af udvalgte evalueringer omhandlende apotekssystemers drift. Referencelisten blev screenet, og 24 evalueringer udvalgt med henblik på en tværgående analyse af apotekssystemer inden for de 4 roller i Good Pharmacy Practice, som er udviklet af FIP og WHO. Analysen viste, at deregulering i flere lande har ført til flere apoteker og længere åbningstider i byerne, men ikke i landområder. I flere lande er apotekerne førstevalg med hensyn til køb af håndkøbsmedicin. De indsamlede referencer viste, at pharmaceutical care i mange lande kun tilbydes i begrænset omfang, mens der i England er implementeret tredjepartsbetalte sundhedsfaglige ydelser på de fleste apoteker. Samarbejde mellem apotek og læger viste sig i flere undersøgelser at kunne være en god basis for implementering af sundhedsydelser og at kunne give en betydelig nedgang i lægemiddeludgifter. Det er også vist, at apotekerne identificerer og løser mange lægemiddelrelaterede problemer hos kunder, der efterspørger håndkøbsmedicin. En europæisk undersøgelse viste en højere grad af professionel involvering i de regulerede lande og et højere fokus på forretning i de deregulerede lande. 7

9 Konklusioner Overordnet konklusion Resultaterne er baseret på data fra 15 interviews og 20 spørgeskemabesvarelser fra 18 lande, samt data fra litteraturen via 24 nøglereferencer fra 13 lande. Resultaterne viser, at der både opleves styrker ved apotekssystemer, som er af samfundsmæssig værdi, og faldgruber, som er værd at undgå. Flere respondenter fremhævede følgende styrker, som også fremgår af litteraturen: stærke sundhedsfaglige kompetencer, som gør apotekerne i stand til at udbyde sundhedsydelser med dokumenteret samfundsmæssig værdi, en stor tilgængelighed og sikker medicindistribution. Både i interviews og litteraturen var der en opfattelse af, at apotekerne, trods deres styrker, er en underudnyttet sundhedsudbyder i sundhedsvæsenet. Faldgruber, der blev fremhævet af flere interviewpersoner, respondenter og i litteraturen, var, at uden en regulering af apotekets opgaver får apotekssystemet fokus på salg frem for sundhedsfaglighed, og uden restriktioner på etablering risikerer man en skævhed i befolkningens adgang til lægemidler og sundhedsfaglige ydelser via apotek. Delkonklusioner Udviklingen af et apotekssystem bygger altid oven på et eksisterende system; derfor udvikler apotekssystemer sig forskelligt, fx som følge af en deregulering. Værdien af farmaceutejerskab eller personligt ejerskab er meget sparsomt belyst i litteraturen. Litteraturen, cases og kvalitative kommentarer viser en tendens til, at kædeejede apoteker og franchiseapoteker vægter lægemiddelsalg højere end sundhedsfaglige ydelser. Let adgang til et apotek, stærke faglige kompetencer og sikker medicindistribution blev fremhævet af flere deltagere og i litteraturen som styrker ved de enkelte landes apotekssystemer. Styrker, som opleves at have værdi for folkesundheden. Deregulering af etablering af apoteker har i flere lande medført et øget antal apoteker i byområder og færre i landområder, hvilket har resulteret i en skævhed i befolkningens adgang til lægemidler og til sundhedsfaglige ydelser. Ifølge respondenterne udbyder apotekerne i de deltagende lande en lang række sundhedsydelser, hvoraf de hyppigst nævnte var avancerede ydelser som medicingennemgang, rygestopprogrammer og opportunistiske screeninger på sundhedsmål. Ydelser, hvor der er dokumenteret effekt for deres bidrag til kvalitetssikring af lægemiddelbehandlinger og bedre folkesundhed. Flere respondenter og interviewpersoner fremhævede det som en udfordring for apotekssystemers sundhedsfaglige værditilførsel, at myndigheder og forsikringsselskaber havde fokus på apoteket som distributør af billige lægemidler frem for at stille krav om bidrag til optimalt udbytte af behandlingen for patienten. Det fremgik af både undersøgelser og interviews, at man ser det som en udfordring, at medlemmer af farmaceutprofessionen ofte ikke har forståelse for betydningen af sundhedsfaglige ydelser for den fremtidige udvikling. I en række af de deltagende landes apotekssystemer vægtedes vedligeholdelse og udvikling af de faglige kompetencer højt. Der ses en tendens til, at deregulering fører til mindre fokus på apotekets sundhedsfaglige præstation og større fokus på salg, hvilket kan resultere i færre sundhedsfaglige kompetencer på apotekerne. 8

10 Ønsker om besparelser på lægemiddeludgifter har været en vigtig driver for udvikling af de deltagende landes apotekssystemer. Apotekerne bidrager i vidt omfang til at stabilisere eller nedbringe sundhedsudgifter gennem generisk substitution, administration af medicintilskud, bidrag til lægemiddelforbrugsstatistikker og udbud af evidensbaserede sundhedsfaglige ydelser. I nogle af de deltagende lande ses en tendens til, at apotekernes interne økonomi svækkes som følge af en deregulering pga. oprettelsen af mange nye apoteksenheder. 9

11 Introduktion Baggrund I de senere år har strukturen af apotekssystemet i mange lande udviklet sig på baggrund af ændrede reguleringer. Dette har resulteret i, at der i dag eksisterer et bredt spektrum af apotekssystemer, og det er derfor interessant at indsamle viden om, hvordan strukturelt forskellige apotekssystemer præsterer. Apotekssystemer kan strukturmæssigt helt overordnet inddeles i liberaliserede og ikkeliberaliserede systemer. Liberaliserede systemer er kendetegnet ved, at der i lovgivningen ikke stilles krav om farmaceutejerskab, og ofte eksisterer ikke restriktioner på etablering af et apotek. Nedenstående skema illustrerer apoteksstruktur mht. ejerskab og etablering for apotekssystemerne i de 18 lande, som indgik i denne undersøgelse. Restriktioner på ejerskab af apotek Ja Nej Restriktioner på Ja AUS, DK, ESP, FIN, FR, CRO, BE, ISL, SWE, UK etablering af apotek PT, HUN Nej CAN, GER CH, IRL, NL, USA Tabel 1: Forhold mellem restriktioner på ejerskab og etablering af apotek Der eksisterer også en lang række andre strukturmæssige forskelle mellem apotekssystemer; derudover må det forventes, at også kulturelle og historiske faktorer kan influere på apotekssystemers udvikling. Der eksisterer videnskabelig litteratur over evalueringer af forskellige dimensioner af apoteksdrift, som kan bidrage til undersøgelser af forskellige apotekssystemers udvikling og præstation 2-5. Det er dog uvist, i hvor høj grad der eksisterer grå litteratur på området. Der er derfor behov for at indsamle litteratur, som beskriver styrker og svagheder ved apotekssystemer, samt litteratur, som sammenligner flere apotekssystemers præstation. Det er sandsynligt, at mange erfaringer med apotekssystemers præstation ikke er at finde i litteraturen; det vil derfor være relevant at supplere en indsamling af litteratur med personlige erfaringer i forhold til udvalgte apotekssystemer. Formål Formålet med undersøgelsen var at identificere litteratur over evalueringer af apotekssystemer, samt personlige erfaringer med præstationen af udvalgte apotekssystemer. Den litteratur der søgtes, var både videnskabelig publiceret litteratur og grå litteratur, dvs. ikke offentliggjort akademisk/videnskabelig litteratur. Formålet var at identificere evalueringer bredt, og derved afdække den tilstedeværende litteratur, så den er tilgængelig for fremtidige analytiske studier af apotekssystemer. Det primære fokus var på europæiske lande, men også engelsktalende lande uden for Europa kunne indgå, hvis de kunne bidrage med relevante erfaringer. Problemstillinger Hvilke evalueringer af apotekssystemer er gennemført eller planlagt gennemført i de udvalgte lande? Hvad viste de væsentligste evalueringer med hensyn til: værdien af farmaceutisk/personligt ejerskab for apotekssystemets præstation? apotekssystemets præstation i forhold til distributionsrelaterede services, herunder befolkningens tilgængelighed til lægemidler gennem et apotek og kundetilfredsheden med apotekets service? 10

12 apotekssystemets bidrag til kvalitetssikring af lægemiddelbehandlinger - det vil sige apotekets ydelser om pharmaceutical care, inklusiv kundetilfredsheden med disse ydelser? apotekssystemets evne til at vedligeholde og forbedre den faglige præstation? apotekssystemets bidrag til forbedring af sundhedsvæsenets effektivitet og af folkesundheden, herunder apotekets bidrag til kontrol af sundhedsudgifter og apotekssystemets økonomiske bæredygtighed? Hvordan evaluerer personer med dyb indsigt i apotekspraksis præstationen af det nuværende apotekssystem i deres eget land med særlig fokus på styrker og svagheder i forhold til tilgængelighed, sundhedsfaglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed? 11

13 Metode Analysen blev baseret på en tværgående sammenfatning af resultater fra tre delundersøgelser: 1. en spørgeskemaundersøgelse 2. udarbejdelse af fem case-beskrivelser 3. udarbejdelse af en samlet litteraturliste og en tabel med resultater fra udvalgte evalueringer. Processen bag og resultaterne af disse delundersøgelser blev løbende afrapporteret til Danmarks Apotekerforening i form af 3 notater. Spørgeskemaundersøgelsen blev afrapporteret i to notater, som kan findes i Bilagsrapporten til denne undersøgelse som Notat 1 og Notat 2 med tilhørende bilag. Pilotstudiet til udarbejdelsen af case-beskrivelser blev afrapporteret i Notat 2, og selve udarbejdelsen af case-beskrivelser i Notat 3, som ligeledes findes i Bilagsrapporten med tilhørende bilag. Selve litteraturlisten og udarbejdelse af tabellen med udvalgte evalueringer findes også rapporteret i Notat 3. I denne rapport gengives en opsummering af de tre delundersøgelser i resultatafsnittet. På baggrund af delundersøgelserne er i diskussionen foretaget en tværgående sammenfatning af resultater og en perspektivering i forhold til fortolkning af data fra delundersøgelserne, sammenligning af resultater på tværs af undersøgelser og lande, og hvad resultaterne kan bruges til fremadrettet. Sammenfatningen besvarer problemstillingerne, som er bygget op over de fire roller for apoteket i de internationale retningslinjer for Good Pharmacy Practice (GPP) udgivet af FIP/WHO i revideret form i De fire roller er: 1. Tilberede, fremskaffe, lagre, sikre, distribuere, udlevere, administrere og kassere lægemidler. Det vil sige en række tjenester relateret til distribution, hvorunder befolkningens tilgængelighed til lægemidler gennem et apotek og kundetilfredsheden med apotekets distribution også hører. 2. Kvalitetssikre lægemiddelbehandlinger - det vil sige apotekets ydelser om pharmaceutical care, inklusiv kundetilfredsheden med disse ydelser. Pharmaceutical care er ansvarlig tilvejebringelse af lægemiddelterapi med det formål at opnå bestemte resultater, som forbedrer patientens livskvalitet. Pharmaceutical care handler om apotekets samarbejde med patient og andre sundhedsprofessionelle om afdækning af patientens lægemiddelbehov og udarbejdelse, implementering og monitorering af den behandlingsplan, som vil resultere i bestemte resultater for patienten. Dette involverer identifikation, løsning og forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer. 3. Vedligeholde og forbedre den faglige præstation. Det vil sige, hvordan apoteket planlægger og implementerer strategier for kompetenceudvikling med henblik på at forbedre den nuværende og fremtidige præstation. Det inkluderer efteruddannelse af apotekets personale, og kvalitetssikring af apotekets sundhedsfaglige aktiviteter gennem brug af retningsgivende dokumenter og standarder samt eventuel akkreditering. 4. Bidrage til forbedring af sundhedssystemets effektivitet og af folkesundheden. Herunder hører formidling af evaluerede oplysninger om lægemidler og forskellige aspekter af egenomsorg, deltagelse i forebyggende aktiviteter og ydelser, overholdelse af nationale faglige forpligtelser, retningslinjer og lovgivning, samt hvordan apoteket advokerer for og støtter nationale politikker, der fremmer bedre sundhedsresultater. Herunder hører også apotekets bidrag til kontrol af samfundsudgifterne til lægemidler og apotekets interne økonomi. 12

14 Resultater Delundersøgelse 1: Spørgeskemaundersøgelse til identifikation af litteratur om og erfaringer med evaluering af apotekssystemer Formål med spørgeskemaundersøgelsen Formålet var at: 1. få identificeret lande og respondenter relevante for spørgeskemaundersøgelsen 2. indsamle litteratur (videnskabelig og grå) vedrørende evaluering af apotekssystemer 3. indsamle erfaringsbaseret viden om apotekssystemers præstation 4. få input til lande relevante for den efterfølgende udarbejdelse af case-beskrivelser. Problemstillinger, som spørgeskemaundersøgelsen skulle besvare Hvilke evalueringer af apotekssystemer er gennemført eller planlagt gennemført i de udvalgte lande? Hvordan evaluerer personer med dyb indsigt i apotekspraksis præstationen af det nuværende apotekssystem i deres eget land med særlig fokus på styrker og svagheder i forhold til tilgængelighed, sundhedsfaglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed? Metode Indledende interview med nøglepersoner Første trin var, ved kontakt til en række nøglepersoner, at udnytte en snowball effect til at indsamle information om, hvilke lande og personer der ville være relevante som målgruppe for spørgeskemaundersøgelsen; hvilke erfaringer ville være relevante at få afdækket, og hvilke typer af evalueringer kunne forventes identificeret. En liste over nøglepersoner blev udarbejdet baseret på projektgruppens netværk og opfattelser af, hvilke lande/områder nøglepersonerne skulle have viden om. En nøgleperson defineredes som en person med bred viden om undersøgelser, der måtte være gennemført i eget land/landeområde, hvilke personer, der måtte stå bag undersøgelser af apotekssystemer, og hvilke apotekssystemer ville være interessante at undersøge nærmere. En indledende henvendelse blev sendt pr. til alle nøglepersoner sammen med en engelsk projektbeskrivelse. Heri blev nøglepersonerne bedt om at deltage i et telefoninterview eller et interview i forbindelse med FIP-kongressen Nøglepersonerne blev ved hjælp af en interviewguide bedt om at bidrage med egen viden og erfaringer om apotekssystemer og evalueringer af apotekssystemer, nationalt såvel som internationalt, og blev endvidere bedt om at bidrage med navne på andre personer, der ville være relevante for projektgruppen at kontakte. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb fra 30. september 2011 til 28. oktober Den endelige liste over respondenter fra de inkluderede lande blev udarbejdet, så hvert land så vidt muligt var repræsenteret af to personer: en person, som repræsenterede apotekerne på organisatorisk niveau, og en person med tilknytning til det akademiske miljø. Spørgeskemaet blev udarbejdet med udgangspunkt i de fire roller for apoteket defineret i Good Pharmacy Practice (GPP) dokumentet udarbejdet af FIP/WHO. De fire roller omhandler: a. tilberede, fremskaffe, lagre, sikre, distribuere, udlevere, administrere og kassere lægemidler b. kvalitetssikre lægemiddelbehandlinger c. vedligeholde og forbedre den faglige præstation d. bidrage til forbedring af sundhedssystemets effektivitet og af folkesundheden. 13

15 Spørgsmålene faldt inden for temaerne: litteratur om evaluering af apotekssystemer sundhedsydelser på apoteket aktiviteter relateret til apotekets lægemiddeldistribution personlige opfattelser af apotekssystemets præstation. Respondenterne fik tilsendt en med link til spørgeskemaet sat op elektronisk i programmet Select Survey, samt en PDF-version af spørgeskemaet sat op i Microsoft Word. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blev gjort op på to måder. Der blev udarbejdet rapporter over de enkelte landes besvarelser samt en aggregeret rapport for alle lande. Resultater Indledende interview med nøglepersoner Listen over nøglepersoner bestod fra start af 17 personer fra 17 lande, hvilket dækkede de lande, som på forhånd var tænkt inkluderet i undersøgelsen. En person mente sig ikke i stand til at bidrage til undersøgelsen og henviste i stedet til en kollega; øvrige nøglepersoner tilføjede yderligere 2 nøglepersoner. Listen over nøglepersoner blev lukket d. 16. september, og yderligere forslag til nøglepersoner blev tilføjet listen med respondenter til spørgeskemaundersøgelsen. Der blev gennemført interview med 5 personer, heraf de 3 i forbindelse med FIP-kongressen. Da det var svært for nøglepersonerne at afsætte tid til telefoninterview inden for projektets tidsfrist, fik de øvrige kontaktpersoner tilsendt interviewspørgsmålene og blev bedt om at besvare disse pr. i stedet. Fem nøglepersoner besvarede spørgsmålene pr. . Der var bidrag med referencer til litteraturlisten fra Belgien, Norge og England ud over bidragene fra spørgeskemaundersøgelsen nedenfor. De nøglepersoner, som ikke responderede, blev inkluderet på respondentlisten til spørgeskemaundersøgelsen. Udarbejdelse af respondentliste Baseret på projektgruppens og nøglepersonernes input udarbejdedes en respondentliste til spørgeskemaundersøgelsen. Landene blev udvalgt dels på baggrund af projektgruppens og nøglepersonernes forslag, dels på baggrund af lande, som tidligere er evalueret i rapporter fra Pharmaceutical Group of the European Union (PGEU). Deltagere i spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet blev sendt til 41 personer i 23 lande. Der indkom svar fra 20 personer fra 15 lande (Australien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Kroatien, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og USA). Typer af evalueringer identificeret i de indledende interview med nøglepersoner Der blev identificeret 5 referencer til evalueringer i projektsammenhæng, som alle var videnskabelig formidlet, og 10 referencer til evalueringer af drift, hvoraf 2 var videnskabeligt formidlet; 6 var henvisninger til hjemmesider, og 2 var henvisninger til konkrete rapporter. De identificerede evalueringer kunne inddeles i to typer: resultater af apoteksinterventioner i projektsammenhæng og vurderinger af forskellige aspekter af apoteksdrift. Selv om det primære formål var at afdække evalueringer af drift, blev evalueringer i projektsammenhæng også inkluderet, da de kan være en proxy for den faglighed, som eksisterer blandt farmaceuter/i apotekssektoren i det pågældende land. Evalueringer identificeret i spørgeskemaundersøgelsen Alle respondenter bidrog med referencer til evalueringer, de fandt vigtige. Der fremkom både referencer til videnskabelig litteratur og til grå litteratur. Der fremkom både konkrete referencer og henvisninger til hjemmesider, organisationer og dokumenter. I ni lande var der planlagt/sat undersøgelser af apotekssystemer i værk (Danmark, Holland, Island, Kroatien, Portugal, Schweiz, Sverige, Tyskland og USA). Seks lande angav at have 14

16 kendskab til evalueringer, der sammenligner systemer på tværs af lande (Kroatien, Island, Portugal, Schweiz, Sverige og Tyskland). Tretten lande angav kendskab til evalueringer af kundernes tilfredshed med apoteket (Australien, Canada, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og USA). Sundhedsfaglige ydelser på apoteket Det var forskelligt, hvordan respondenterne skelnede mellem sundhedsfaglige ydelser og distributionsrelaterede ydelser. I de følgende afsnit følger ydelserne opdeling respondenternes inddelinger. Spørgeskemaundersøgelsen gav et godt overblik over leverede sundhedsfaglige ydelser og finansiering af disse. Ydelserne betales af det offentlige sundhedsvæsen (Australien, Canada, Danmark, Finland, Holland, Irland, Spanien og USA), patienten selv (Australien, Danmark, Finland, Holland, Kroatien, Portugal, Schweiz og Spanien), lægemiddelproducenter (Australien) eller private sygeforsikringer (Australien, Canada, Irland, Schweiz og USA). Der blev nævnt 23 forskellige sundhedsfaglige ydelser, hvoraf de hyppigst nævnte var medicingennemgang (9 lande), opportunistiske screeninger på sundhedsmål (6 lande), rygestopprogram (5 lande), astmaprogram (4 lande) og complianceservice (3 lande). Aktiviteter relateret til apotekets lægemiddeldistribution Det er meget forskelligt, hvor mange recepter et gennemsnitsapotek håndterer i de deltagende lande, hvilket Tabel 2 illustrerer. Det er dog også forskelligt fra land til land, hvor mange lægemidler ordineres pr. recept, og hvilke lægemidler er receptpligtige. Antal recepter pr. dag pr. Lande apotek <250 Australien, Finland, Irland, Island, Portugal, Schweiz, Spanien, Tyskland, USA, Canada, Kroatien >350 Danmark, Holland Tabel 2: Antal recepter ekspederet pr. apotek pr. dag Der blev nævnt 22 forskellige distributionsydelser, hvoraf de hyppigst nævnte var generisk substitution (11 lande), rådgivning om medicinanvendelse (11 lande), dosisdispensering/ tidsbestemt dispensering (10 lande), metadonudlevering (4 lande), nåleombytning (3 lande) og identifikation og medicinering af mindre lidelser (3 lande). Regulering af lægemiddeludgifter Respondenterne blev spurgt om, hvilke incitamenter/regulatoriske mekanismer, der medvirker til at minimere lægemiddeludgifterne for enten det offentlige eller de private sygeforsikringer. Enkelte lande svarede, at der ikke eksisterer incitamenter eller mekanismer (Irland, Kroatien). De hyppigst nævnte mekanismer er generisk substitution (7 lande), egenbetaling for patienten (6 lande), brug af positivlister/præferencelister (3 lande), referenceprissætning (2 lande) og fastprisaftaler (2 lande). Derudover nævnes, at apoteket pålægges at betale prisdifferencen ved manglende substitution, apotekets indtjening stiger ved salg af billigere lægemidler; læger fratages muligheden for at fravælge substitution og krav om bevis for klinisk og økonomisk benefit i forhold til pris og tilskud. Respondenterne i 12 lande oplever, at disse incitamenter/regulatoriske mekanismer virker; men der er også kritiske kommentarer. Fra Spanien og Portugal lyder det, at initiativerne havde til formål at sænke prisen på lægemidler, men ikke til at sænke lægemiddelforbruget. Fra Sverige 15

17 lyder det, at generisk substitution sparer omkostninger for det offentlige, men kan give omkostninger i form af lægemiddelrelaterede lægekontakter og indlæggelser. Adgang til apotek De tiltag, der ifølge respondenterne sikrede patienter adgang til et apotek uden for normal åbningstid, var lokale aftaler apotekerne imellem om adgang til medicin via bestemte apoteker aften/nat/weekend eller tiltag i form af døgnapoteker (8 lande) eller nattevagt/tilkaldevagt (5 lande). I nogle lande findes distribuerende læger (4 lande), hospitaler (4 lande) eller medicindepoter (2 lande), som udleverer medicin. Respondenterne beskrev ikke hvorvidt myndighederne pålægger apoteker, læger og hospitaler at sikre medicinudlevering uden for apotekernes normale åbningstid. Samarbejde i apotekets lokalområde I 8 lande oplevedes et formelt samarbejde mellem apoteker og lægepraksis i form af fælles behandlingsprotokoller, jævnlige møder, et organisatorisk link, brug af onlinerecepter, fælles adgang til medicinanamnese, samarbejde om medicingennemgang og primærsektornetværk. I 6 lande opleves et formelt samarbejde mellem apoteker og kommuner/regioner i form af samarbejde om folkesundhedskampagner, interdisciplinære quality circles, dosispakket medicin eller medicinleverancer til plejehjem. Uvildighed i rådgivning og valg af lægemidler på apoteket Respondenterne svarede typisk for receptpligtige lægemidler. Det var blandet, hvorvidt der oplevedes at være en regulering af apotekets udlevering af medicin. I 3 lande oplevedes der ikke en egentlig regulering, mens andre lande nævner, at apoteket ikke må substituere; rådgivning og valg af lægemidler styres gennem uddannelse, rådgivningsstandarder, etiske standarder og kliniske guidelines. I de lande, hvor substitution er en mulighed, giver det apoteket mulighed for at influere på valg af lægemiddel baseret på pris. Uvildighed styres også regulatorisk gennem forbud mod at reklamere for receptpligtig medicin direkte til forbrugeren, gennem standardisering af produktinformation og indlægssedler til forbrugeren og forbud mod, at apotekerne modtager rabatter fra producenter. Undervisning for praktiserende læger i valg af lægemidler ses også. Kvalitetsstandarder for lægemiddeldistribution I 10 lande findes kvalitetsstandarder for apotekets rådgivning; de er nationalt gældende i 7 lande. I Holland findes endvidere kvalitetsstandarder for kundeservice. Det var forskelligt, i hvor høj standarderne menes at være implementeret. Holland, Tyskland, Danmark og Australien mente, at standarderne var implementeret på apotekerne. USA var usikker på implementeringsgraden, idet der er for få inspektører til at sikre dette. Schweiz anslog implementeringsgraden til 20 %. Til at sikre implementering anvendes pseudokundeundersøgelser (6 lande), inspektører/auditører fra organisationernes side (4 lande), kundetilfredshedsundersøgelser (3 lande), opfølgning på klager fra kunder (1 land) eller selvmåling (1 land). Ventetidsmålinger har stor fokus i flere lande (5 lande). Respondenterne havde generelt ikke viden om, i hvilken grad apotekerne lever op til standarder for rådgivning, men henviser til hjemmesider/organisationer/medier, som offentliggør evalueringer eller undersøgelser af apotekets rådgivning. Akkreditering menes at medføre, at apotekerne overholder kravene. En respondent fra Holland anslog, at kvalitetsmålene nås, men ligger i den lave ende. En portugisisk respondent skrev, at pseudokundeundersøgelser viser, at rådgivning ikke lever op til standarderne. 16

18 Personlige oplevelser af apotekssystemets præstation Respondenterne blev bedt om deres personlige erfaringer med præstationen af apotekssystemet i eget land. Formålet var, ligesom med case-beskrivelserne, at illustrere erfaringer med apotekssystemer, som ikke nødvendigvis kan læses i litteraturen. Der kom svar fra 9 personer fra 7 lande. Det resulterede i nogle meget personlige overvejelser, som ikke kan anvendes til at vurdere, om et apotekssystem er enten godt eller dårligt, men som giver anledning til nogle overvejelser hos læseren, og som giver et billede af debatten om apotekssystemet i de enkelte lande. Af hensyn til anonymitet blev disse personlige overvejelser gengivet i oversigtstabeller, der illustrerede erfarede styrker og svagheder ved apotekssystemerne (se Bilagsrapport, Notat 2, Tabel 1 og 2). En tematisering af styrkerne på baggrund af de 9 personers svar, viste, at tilgængelighed er en styrke ved apotekerne, modsat andre sundhedsudbydere. Det handler både om tilgængelighed til lægemidler, til rådgivning og til opfølgning på iværksat behandling. En anden styrke omhandler stærk faglig kompetence. Det blev fx nævnt, at farmaceuter leverer troværdig sundhedsinformation og er anerkendt for professionelle kompetencer. Nogle respondenter beskrev, at kæderne medvirker til at udvikle farmaceuternes kompetencer, mens andre respondenter beskriver, at kæderne begrænser farmaceuternes muligheder for at udvikle sundhedsfaglige kompetencer. Derudover nævnte flere respondenter, at det ikke så meget er apotekssystemets struktur, men mere farmaceutprofessionen, der har betydning for den faglige præstation i det enkelte apotekssystem. Der var divergerende holdninger til, hvorvidt store eller små apoteker var en fordel. Lande, som traditionelt har haft mange små apoteker, mente, små apoteker sikrede tilgængelighed. Lande, som traditionelt har haft større apoteker, mente til gengæld, at større apoteker var med til at sikre fagligheden. De svagheder ved apotekssystemerne, som blev beskrevet af de 9 respondenter, kan overordnet inddeles i temaer relateret til udefrakommende faktorer, der påvirker apotekssystemet og temaer relateret til kulturen og organiseringen internt i apotekssystemet. Temaer relateret til udefrakommende faktorer er: når der opstår et politisk ønske om øget konkurrence og liberalisering når myndighederne og forsikringsselskaberne har fokus på billige lægemidler frem for bedre resultater af behandlingen for patienten når myndigheder og forsikringsselskaber ser apoteket som distributør (af billige lægemidler) når apoteket ikke anses som værende en del af sundhedsvæsenet. Temaer relateret til kulturen og organiseringen internt er: når apoteksprofessionen mangler forståelse for betydningen og vigtigheden af sundhedsydelser for apotekssystemets fremtid når apotekerforeningers manglende investering i sundhedsydelser skubber apotekets fokus i retning af distribution når apoteket prioriterer kortsigtet profit i et liberaliseret, økonomisk presset system når farmaceuter har fokus på distribution og er utrygge ved at gå ind i patientbehandlingen/pharmaceutical care når apotekets fysiske og organisatoriske rammer bliver en barriere for apotekets udvikling i retning af pharmaceutical care. 17

19 Opsummering og konklusioner Det tog tid at få input fra nøglepersonerne, som pga. travlhed havde svært ved at stille op til interview. Nøglepersonerne bidrog til at afklare, hvilke lande og hvilke respondenter der var målet for spørgeskemaundersøgelsen. Nøglepersonerne bidrog endvidere med en række relevante referencer til både videnskabelig og grå litteratur, som omhandler evaluering af apotekssystemer i både drifts- og projektmæssig sammenhæng. Spørgeskemaundersøgelsen resulterede i en svarprocent på 65 % (15 af 23 lande). Spørgeskemaundersøgelsen identificerede mere end 250 referencer til både videnskabelig og grå litteratur. Det var meget forskelligt, hvilke og hvor mange sundhedsydelser der leveres i de deltagende landes apotekssystemer, og hvordan disse finansieres. De hyppigst leverede sundhedsydelser var medicingennemgang, opportunistiske screeninger på sundhedsmål og rygestopprogrammer. De hyppigst leverede distributionsrelaterede aktiviteter var generisk substitution, rådgivning om medicinanvendelse og dosisdispensering/tidsbestemt dispensering. Respondenterne angav en række incitamenter/mekanismer, som bidrager til at kontrollere de offentlige/forsikringsselskabernes lægemiddeludgifter. De hyppigst nævnte mekanismer var generisk substitution, egenbetaling for patienten, brug af positivlister/præferencelister, referenceprissætning og fastprisaftaler. I 10 af 15 lande fandtes kvalitetsstandarder for apotekets rådgivning; de var nationalt gældende i 7 lande. Implementeringsgrad og kvalitet af rådgivning var forholdsvis ukendt. Til at sikre implementering og kvalitet anvendtes fx pseudokundeundersøgelser, inspektører/ auditører og kundetilfredshedsmålinger. 9 personer fra 7 lande bidrog med personlige erfaringer med eget apotekssystem. De oplevede styrker som tilgængelighed og stærk faglig kompetence. Oplevede udfordringer omhandlede en række udefrakommende påvirkninger (politisk, lovgivningsmæssigt og via forsikringsselskaberne), samt en række faktorer relateret til kultur og organisering internt i apotekssystemet (forståelse for og investering i sundhedsfaglige ydelser, prioritering af distribution og salg af lægemidler samt ikke-optimale fysiske og organisatoriske rammer på apoteket). 18

20 Delundersøgelse 2: Cases over udvalgte apotekssystemer Formål med case beskrivelserne Formålet var at gennemføre fem interview med personer i udvalgte lande for derved at få et mere indgående kendskab til bestemte landes apotekssystem. Formålet med interviewene til casebeskrivelserne var ikke at udpege gode eller dårlige apotekssystemer, men at tegne et billede af apotekssystemer, som har været inde i en interessant udvikling i løbet af de sidste ca. 10 år. Problemstillinger Hvordan evaluerer personer med dyb indsigt i apotekspraksis præstationen af det nuværende apotekssystem i deres eget land med særlig fokus på styrker og svagheder i forhold til tilgængelighed, sundhedsfaglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed? Metode Der blev foretaget 5 telefoninterview med henblik på udarbejdelse af cases. Interviewene foregik ved hjælp af en semistruktureret interviewguide. Fokus i interviewene var på at afdække: udviklingen i apotekssystemet de sidste 5-10 år med hensyn til tilgængelighed, sundhedsfaglighed og økonomi hvad der driver udviklingen i apotekssystemet generelt og specifikt med hensyn til sundhedsfaglighed i hvilken retning apotekssystemerne bevæger sig. Der var ønske om cases på baggrund af liberaliserede og ikke-liberaliserede systemer. Samtidig var der også ønske om at afdække en udvikling i sundhedsfaglighed, som vi kan lære af i Danmark, både med hensyn til, hvad der fungerer godt og mindre godt. Derfor faldt valget på Tyskland, Ungarn, Holland, UK og Island. Interviewpersonerne fik interviewguiden tilsendt på forhånd. Intervieweren nedskrev svar undervejs i interviewet. Efter interviewene blev der udarbejdet case-beskrivelser som en opsummering af interviewene med udvalgte citater. Resultater Tabel 3 opsummerer de vigtigste pointer fra interviewene. Selve case-beskrivelserne udarbejdet på baggrund af de fem interview ses efter konklusionen. 19

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Evalueringer af apotekssystemer

Evalueringer af apotekssystemer Evalueringer af apotekssystemer i udvalgte lande - Identifikation af litteratur og erfaringer Bilagsrapport December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Bilagsrapport

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

HENVENDELSE FRA KONKURRENCERÅDET TIL MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE OG ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN EFTER KONKURRENCELOVENS 2, STK.

HENVENDELSE FRA KONKURRENCERÅDET TIL MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE OG ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN EFTER KONKURRENCELOVENS 2, STK. 27-06 2012 12/06377 /SHA/SUPO PUNKT #: TEKST HENVENDELSE FRA KONKURRENCERÅDET TIL MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE OG ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN EFTER KONKURRENCELOVENS 2, STK. 5 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Projektets baggrund og rammer Region Hovedstaden bevilgede DKK 2,5 mio. til projektet i 2010 Projektstart i januar

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere