Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge"

Transkript

1 Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

2 Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr Layout og sats: paprika Fotograf: Michael Daugaard Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) Socialministeriet Holmens Kanal København K Telefon Telefax Pris: 25 kr. inkl. moms

3 Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

4 INDLEDNING Denne pjece handler om reglerne for udveksling af oplysninger i forbindelse med forebyggende samarbejde om børn og unge. Pjecen er skrevet til de faggrupper, der møder børnene og de unge i deres hverdag: Lærere og pædagoger på skoler, i fritidsordninger, institutioner og klubber samt kommunale dagplejere. Pjecen er desuden skrevet til socialrådgivere, familierådgivere, sundhedsplejersker, psykologer, læger med flere, der i deres arbejde deltager i den forebyggende indsats over for børn og unge. Pjecen beskriver først de regler om tavshedspligt, som gælder generelt, dvs. på arbejdspladsen, og når fagpersoner uden for arbejdspladsen bliver inddraget i en tværfaglig indsats. Pjecen beskriver desuden, hvordan du som fagperson grundlæggende skal være opmærksom på forældreinddragelse og samtykke, når et barn eller en ung ikke trives. I sidste halvdel af pjecen bliver reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i forbindelse med tværfagligt samarbejde gennemgået mere detaljeret og med eksempler. Reglerne i denne pjece gælder ikke, hvis du vil udveksle oplysninger elektronisk, fx pr. eller fax. For mere information om elektronisk udveksling af fortrolige oplysninger i det forebyggende arbejde på børn og unge-området, se og klik ind på emnet børn, unge og familie. Pjecen gengiver hovedreglerne og de vigtigste undtagelser på området. For en detaljeret gennemgang af principperne for samarbejdet og de regler for tavshedspligt, der gælder på området, se Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde (Dialogvejledningen), Socialministeriet Bogen fås ved henvendelse til Socialministeriet på eller kan downloades gratis fra 4 HVAD MÅ DU SIGE?

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Det tværfaglige samarbejde... 6 Hvorfor regler om tavshedspligt?... 7 Din tavshedspligt... 8 Inddragelse af forældrene og deres barn... 9 Samtykke Krav til samtykke Underretning Når en sag starter i kommunen Tværfaglige drøftelser uden samtykke GENERELLE FORHOLD Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i tværfagligt samarbejde Hvis du ikke kan få samtykke Ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale institutioner Ansatte i selvejende eller private institutioner Sundhedspersoner Ansatte på skoleområdet Værdispringsreglen SSP-samarbejde Skematisk oversigt... omslag De oplysninger, du skal være opmærksom på... flap GENNEMGANG AF REGLERNE HVAD MÅ DU SIGE? 5

6 HVORFOR REGLER OM TAVSHEDSPLIGT? Formålet med reglerne om tavshedspligt er at sikre tilliden mellem borgeren og personer fra det offentlige, som borgeren kommer i kontakt med. Når et barn eller en ung ikke trives, vil du som fagperson skulle samarbejde med forældrene og barnet eller den unge selv og med andre fagpersoner. Reglerne om tavshedspligt og udveksling af oplysninger danner rammen om jeres samarbejde. Reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når det er nødvendigt for, at I kan udføre jeres arbejde. Dette gælder også, når forældrene og evt. barnet eller den unge selv har givet samtykke til, at I kan tale om deres problemer. Tavshedspligten gælder kun fortrolige oplysninger. Ønsker du at videregive en oplysning, som ikke er fortrolig, kan du videregive den uden samtykke. Det kan fx være helt generelle oplysninger om, hvor mange børn, der går i klassen, hvilke pædagogiske principper, der bruges i børnehaven, hvilke elever, der danner grupper med hvem eller, at Peter går til gymnastik. Der er dog en glidende overgang til fortrolige oplysninger, så vær opmærksom på reglerne, så snart du vil drøfte et enkelt barn eller ung. På flappen bagest i pjecen kan du se eksempler på, hvad der er fortrolige oplysninger. Hvor findes de vigtigste regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger? Straffeloven ( f) Forvaltningsloven ( 27-32) Lov om patienters retsstilling ( 23-31) (Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 ( 40-49)) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ( 11 a-c og 43, stk. 2 og 3) Retsplejeloven ( 115 b) 6 HVAD MÅ DU SIGE?

7 DIN TAVSHEDSPLIGT Som fagperson, der arbejder med børn og unge, er du underlagt de almindelige regler om tavshedspligt. Det betyder, at du har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier, du kommer i besiddelse af via dit arbejde. Reglerne om videregivelse af oplysninger beskriver, hvornår du som fagperson kan udveksle fortrolige oplysninger med andre fagpersoner, selv om du har tavshedspligt. Fortrolige oplysninger er oplysninger om en person, som personen kan have interesse i at beskytte mod videregivelse til andre. Nogle oplysninger har ifølge lovgivningen en mere fortrolig karakter end andre oplysninger. Tavshedspligten skal sikre privatlivets fred for de familier, du kommer i berøring med, fx ved at børn, unge og deres forældre trygt kan tale med dig uden at være nervøse for, at oplysninger om dem gives videre til uvedkommende. fagligt formål, er det derfor ikke i strid med reglerne om tavshedspligt at drøfte forhold omkring et barn eller en ung på din arbejdsplads, fx den enkelte skole eller institution. Ønsker du at drøfte et barn eller en ung med fagpersoner uden for din arbejdsplads, fx i en tværfaglig gruppe, skal du som ofte have samtykke fra forældrene til at give oplysninger om dem og deres barn videre. Der kan være enkelte situationer, hvor det alligevel er nødvendigt at drøfte et barn eller en ung i en tværfaglig sammenhæng. Her må drøftelsen først og fremmest ske anonymt. Er det nødvendigt at drøfte et barn eller en ung med navns nævnelse, gælder der særlige regler for tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, og du skal være særligt opmærksom på karakteren af de oplysninger, du ønsker at give videre. Reglerne er beskrevet i sidste halvdel af denne pjece. Reglerne om tavshedspligt tager højde for, at du som fagperson kan have behov for at tale med dine kolleger uden at skulle indhente samtykke hos forældrene og evt. barnet eller den unge selv. Har det et klart HVAD MÅ DU SIGE? 7

8 DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Denne pjece beskriver de regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, der gælder i tværfagligt forebyggende samarbejde om børn og unge. Reglerne gælder i det formaliserede samarbejde i de tværfaglige grupper, som kommunerne skal oprette på børn og ungeområdet (jf. serviceloven 37 a). Men reglerne gælder også for den mere uformelle sparring eller samtale mellem fagpersoner om et barns eller en ungs trivsel. Du kan derfor også finde vejledning i pjecen om reglerne i disse situationer. Det tværfaglige samarbejde er et forum, hvor du som fagperson kan få sparring, råd og vejledning fra andre fagpersoner. Som fagperson har du altid mulighed for at kontakte en tværfaglig gruppe i kommunen med henblik på at diskutere din formodning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Samarbejdet fungerer forskelligt fra kommune til kommune. Med et tværfagligt samarbejde sikres det, at familien får en kvalificeret støtte, og at de involverede fagpersoner ved, hvad andre gør. Den tværfaglige gruppe kan inddrages både før og efter, der er startet en egentlig sag hos de sociale myndigheder (se s. 13 om, hvornår der er tale om en social sag i kommunen). Skoler, socialforvaltninger og politi samarbejder også tværfagligt for at forebygge kriminalitet i SSP-samarbejdet. Her gælder der særlige regler for fagpersoners tavshedspligt (se s. 26 om SSPsamarbejdet). Kender du ikke til samarbejdet, kan du spørge din leder eller kontakte forvaltningen i kommunen for at høre mere. Et af formålene med at nedsætte de tværfaglige grupper er at sikre en tidlig indsats over for børn og unge, som ikke trives, således at sager om foranstaltninger efter serviceloven i videst muligt omfang undgås. 8 HVAD MÅ DU SIGE?

9 INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE OG DERES BARN I forbindelse med det tværfaglige samarbejde må forældrene og barnet eller den unge aldrig føle, at der bliver gået bag om ryggen på dem. Forældrene og barnet eller den unge skal derfor i videst muligt omfang inddrages både i indkredsningen og løsningen af problemer gennem dialog og samarbejde. Vurderer du som fagperson, at et barn eller en ung ikke trives, skal du derfor altid som udgangspunkt kontakte forældrene. Det forebyggende arbejde i de tværfaglige grupper bygger på et princip om frivillighed. Forældrene og barnet eller den unge selv skal inddrages i overvejelserne om, at problemerne tages op i en tværfaglig gruppe. De kan også deltage i de drøftelser, som foregår i den tværfaglige gruppe. Samarbejdet med forældrene kan blive vanskeligt, hvis de føler sig bedømt som dårlige forældre. Det vil kun bringe forældrene i en forsvarsposition, der vil blokere for den nødvendige dialog om deres barn. Dialogen med forældrene skal derfor bygge på en grundholdning om, at der er en fælles interesse i, at barnet får det godt. Også selv om forældrene ikke umiddelbart synes, at deres barn har brug for hjælp. HVAD MÅ DU SIGE? 9

10 SAMTYKKE Både når forældrene og evt. deres barn deltager i et tværfagligt møde, og når de vælger ikke at deltage, skal du som fagperson forsøge at indhente samtykke til, at deres forhold bliver drøftet på mødet. Det betyder, at du skal sørge for, at forældrene får mulighed for at give tilladelse til, at oplysninger om dem og deres barn drøftes på mødet. Unge, som har opnået en vis modenhed, skal også have mulighed for selv at give samtykke. Et samtykke sikrer, at forældrene og evt. den unge ved og er indforstået med, hvad der skal foregå på mødet. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte problemerne. Under alle omstændigheder skal forældrene og unge af en vis modenhed informeres om, at det tværfaglige møde holdes, og efterfølgende have at vide, hvad der blev talt om på mødet. Selv om der er givet samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger mellem dig og de andre fagpersoner i den tværfaglige gruppe, som er nødvendige for jeres fælles indsats. 10 HVAD MÅ DU SIGE?

11 KRAV TIL SAMTYKKE Der er fastsat en række krav til det samtykke, forældrene og evt. den unge selv skal have mulighed for at give: Samtykket skal som hovedregel være skriftligt. Samtykket skal indeholde information om, hvilken type oplysninger der må videregives til hvem og til hvilket formål. Samtykket gælder et år og skal herefter indhentes igen. Det kan nogle gange virke lidt kunstigt og formelt, at der skal indhentes skriftligt samtykke. Derfor er det vigtigt at orientere forældrene om, hvorfor det skal være skriftligt. Du kan forklare, at man i kommunen ønsker at samarbejde mest muligt om at løse problemerne. I den sammenhæng er det nødvendigt at udveksle oplysninger med fagpersoner uden for institutionen/skolen/forvaltningen. Det skriftlige samtykke sikrer, at forældrene ved, hvilke oplysninger der bliver givet videre om dem og deres barn. Når forældrene og evt. den unge giver samtykke til, at I kan tale om deres forhold, vil jeres samtale på det tværfaglige møde altid ske inden for lovens rammer. Har forældrene fælles forældremyndighed, er det kun den ene forælder, der skal give samtykke til, at bar- nets eller den unges forhold drøftes. Hvis begge forældres forhold skal drøftes, skal begge forældre give samtykke. Unge over 15 år kan selv dvs. uden forældremyndighedsindehaverens accept give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger fra sundhedspersoner, der har haft den unge i behandling. EKSEMPEL PÅ KORREKT SAMTYKKE Lene Larsen giver herned samtykke til, at min søn Victor Larsens skolepsykolog, klasselærer og sagsbehandler drøfter Victors problemer i skolen, herunder at der udveksles fortrolige oplysninger. Tilladelsen gælder ikke drøftelsen af oplysninger om mit helbred. Formålet med videregivelsen af oplysningerne er en tværfaglig drøftelse, med henblik på at hjælpe Victor. Samtykket gælder et år. EKSEMPEL PÅ UKORREKT SAMTYKKE Lene Larsen giver hermed samtykke til, at sagen om mit barn drøftes på et tværfagligt møde. HVAD MÅ DU SIGE? 11

12 UNDERRETNING Når et barn eller en ung ikke trives, bør du som fagperson altid overveje, om der er behov for at underrette de sociale myndigheder i kommunen med henblik på, at myndighederne skal undersøge barnets forhold nærmere. Som fagperson har du ikke bare en ret, men en pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du vurderer, at du og dine kolleger ikke selv kan afhjælpe problemerne i tide (jf. serviceloven 35). Det er ikke en betingelse, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer. Har barnet eller den unge store vanskeligheder, som du ikke selv kan gøre noget ved, skal de sociale myndigheder inddrages med det samme. Det gælder også, hvis du møder en ung, der er gravid og har alvorlige misbrugsproblemer. En underretning vil aldrig være i strid med reglerne om tavshedspligt. Som regel vil du have haft kontakt med barnet eller den unge selv og forældrene inden en underretning. Du skal derfor informere forældrene og unge af en vis modenhed om, at du har underrettet kommunen. I de ganske få situationer, hvor du vurderer, at barnet eller den unge vil lide mere overlast, hvis du orienterer forældrene, kan du dog undlade at orientere dem. Det kan fx være i sager, hvor der er mistanke om vold eller seksuelt misbrug. Det er en god ide at foretage underretningen skriftligt. Fra den 1. januar 2006 skal kommunen inden 6 dage sende dig en bekræftelse på, at underretningen er blevet modtaget. Du kan læse mere om kriterierne for underretning på og i Dialogvejledningen, som kan findes på Resumé: Handlingsvejen for fagpersoner, når et barn eller en ung ikke trives Du vurderer, at barnet eller den unge ikke trives Du taler med forældrene og evt. barnet eller den unge selv om dine iagttagelser og får sparring af leder og kolleger Du overvejer, om det vil være en god ide at inddrage eksterne fagpersoner i løsningen af problemerne Du deler dine overvejelser med forældrene og evt. barnet eller den unge selv Du indkalder til et tværfagligt møde, hvis der er behov for det, og får som udgangspunkt samtykke fra forældrene og evt. barnet eller den unge selv Du overvejer, om barnets eller den unges situation giver anledning til at underrette de sociale myndigheder i kommunen Du deler dine overvejelser med forældrene og evt. barnet eller den unge selv Du underretter de sociale myndigheder, hvis du vurderer, at du og dine kolleger ikke selv kan afhjælpe problemerne i tide, og du orienterer forældrene og evt. den unge om det. 12 HVAD MÅ DU SIGE?

13 NÅR EN SAG STARTER I KOMMUNEN Vurderer du eller en anden fagperson, at de sociale myndigheder i kommunen skal underrettes, starter en social sag. I en social sag skal barnets eller den unges sagsbehandler ofte en socialrådgiver/familierådgiver undersøge, om der er behov for hjælpeforanstaltninger efter den sociale lovgivning. Du har ikke krav på at få oplysninger om de forhold, socialrådgiveren/familierådgiveren får kendskab til gennem sin undersøgelse. Men socialrådgiveren/ familierådgiveren kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at det er nødvendigt at give dig oplysninger, for at du kan udføre dit arbejde. En tværfaglig gruppe kan godt inddrages, efter en social sag er startet hos de sociale myndigheder, men grupperne forudsættes i høj grad at blive brugt til inden problemerne udvikler sig, og en underretning bliver nødvendig. Hvis en tværfaglig gruppe inddrages efter en underretning, skal du som fagperson være opmærksom på, at den socialrådgiver/familierådgiver, som evt. også har siddet i gruppen inden underretningen, nu har en anden rolle i samarbejdet. Socialrådgiveren/familierådgiveren er ikke længere blot en sparringspartner og rådgiver, men er også til stede i kraft af sin myndighedsrolle. Socialrådgiveren/familierådgiveren kan i den forbindelse indhente oplysninger fra dig som fagperson. I denne situation er du forpligtet til at give relevante oplysninger videre uanset din tavshedspligt (jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 11 a-c). HVAD MÅ DU SIGE? 13

14 TVÆRFAGLIGE DRØFTELSER UDEN SAMTYKKE Du kan altid diskutere et barn eller en ung anonymt i en tværfaglig gruppe, også hvis der ikke er indhentet samtykke hos forældrene og den unge. Du kan også altid søge generel og anonym vejledning hos relevante fagpersoner enkeltvist uden samtykke. For at beskytte barnet eller den unge og dennes familie skal anonymiteten være reel, også selv om det betyder, at ganske få forhold kan diskuteres. Inden du i disse få tilfælde tager initiativ til et møde, skal du være sikker på, at det bidrager væsentligt til løsningen af problemerne at udveksle oplysninger om en familie og deres barn på tværs af arbejdspladser uden familiens samtykke. Du skal også være sikker på, at du som fagperson har gjort alt, hvad du kunne, for at opnå en god dialog med forældrene. Det er vigtigt, at du er særligt opmærksom på at følge reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i tværfagligt samarbejde. Reglerne bliver gennemgået på de følgende sider. I mindre lokalsamfund, i sager, der har været i pressen, eller hvor personerne af anden årsag er mere eller mindre kendte i forvejen, kan det være svært at diskutere unavngivne personer, uden at alle ved, hvem der tales om. Her er det ikke nok blot at lade være med at nævne navne. I langt de fleste tilfælde giver forældrene samtykke til, at du kan tale om dem og deres barn i tværfagligt regi. I helt særlige situationer kan der være behov for at tale ikke-anonymt om et barn i en tværfaglig sammenhæng, selv om det ikke lykkedes at få tilladelse fra forældrene til drøftelsen. 14 HVAD MÅ DU SIGE?

15 REGLERNE OM TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER I TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Denne gennemgang knytter sig til de få særlige situationer, hvor det ikke er muligt at få samarbejdet med forældrene til at fungere, og det derfor ikke er muligt at indhente samtykke. Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i tværfagligt samarbejde tager højde for, at fagpersoner omkring barnet eller den unge kan have behov for at udveksle nogle oplysninger for at kunne yde hjælp og støtte. Også hvis forældrene ikke vil give tilladelse. Reglerne gælder, både når udvekslingen af oplysninger sker mundtligt, fx på et tværfagligt møde, og skriftligt, fx når mødedagsordner, referater m.m. deles ud. Der gælder særlige regler, hvis skriftligt materiale skal sendes pr. eller fax (se s. 4). Ligesom i det almindelige samarbejde, hvor forældrene og evt. barnet eller den unge selv er involveret, skal videregivelsen af oplysninger være sagligt begrundet. Sladder skal selvfølgelig undgås. Du må kun give fagpersoner uden for din arbejdsplads oplysninger, som er nødvendige for det arbejde, I udfører sammen i den tværfaglige gruppe. På flappen bagest i pjecen findes en oversigt over, hvilke oplysninger du skal være særligt opmærksom på i den sammenhæng. Fortrolige oplysninger er jf. lovgivningen inddelt i to kategorier: Personlige oplysninger kan du i flere tilfælde give videre. Private oplysninger kan du meget sjældent give videre. HVAD MÅ DU SIGE? 15

16 HVIS DU IKKE KAN FÅ SAMTYKKE Når du vil give private og personlige oplysninger videre i det tværfaglige samarbejde uden samtykke, skal du overveje: Hvilke oplysninger du vil give videre er der tale om personlige eller private oplysninger? (Se flappen bagest i pjecen) Hvor du er ansat? Hvem du vil give oplysningerne til og hvorfor? Gennemgangen tager udgangspunkt i, hvilken faggruppe du tilhører. Er du fx sundhedsperson, står der i afsnittet Sundhedspersoner, hvad du må sige. Vil du undersøge, hvad andre fagpersoner må sige til dig, skal du slå op under den relevante faggruppe. Vil du fx vide, hvad en lærer må sige til dig, slår du op i afsnittet Ansatte på skoleområdet. På sidste side af pjecen findes en skematisk oversigt. Generelt har fagpersoner fra arbejdspladser, som er en del af kommunen og kommunens forvaltning, forholdsvist vide rammer for at dele oplysninger med hinanden. En folkeskole er en selvstændig myndighed og derfor ikke en del af kommunen i denne sammenhæng. Deltager fagpersoner fra andre myndigheder (fx folkeskoler), private skoler og fritidstilbud eller privatpraktiserende sundhedspersoner i det tværfaglige samarbejde, er der flere begrænsninger på, hvilke oplysninger der kan udveksles. Hvis du vil vide mere om de tavshedspligtsregler, der gælder for dig, kan du slå op i et af de fire afsnit på siden overfor. Det kan være en hjælp at slå flappen bagest i pjecen ud, så du kan følge med på den, samtidig med at du læser. 16 HVAD MÅ DU SIGE?

17 Ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale institutioner Eksempler s. 18 Ansatte i selvejende eller private institutioner Eksempler s. 20 Sundhedspersoner Eksempler s. 22 Ansatte på skoleområdet Eksempler s. 24 HVAD MÅ DU SIGE? 17

18 ANSATTE I KOMMUNENS FORVALTNING OG I KOMMUNALE INSTITUTIONER Socialrådgivere/familierådgivere og andre ansatte i forvaltningen. Pædagoger og andre ansatte i kommunale børnehaver, vuggestuer og fritidsklubber, kommunale dagplejere. Som fagperson ansat i kommunens forvaltning eller i en kommunal institution må du videregive både private og personlige oplysninger uden samtykke til andre ansatte i andre kommunale institutioner og kommunens forvaltning, herunder kommunalt ansatte sundhedspersoner. Som ansat i kommunens forvaltning men ikke i en kommunal institution må du give både private og personlige oplysninger til ansatte i sociale institutioner, der udfører opgaver for kommunen, fx selvejende institutioner og ansatte i private institutioner for børn og unge under 18 år. Du må kun give personlige oplysninger til en privatpraktiserende sundhedsperson (fx læge eller psykolog) og til ansatte på folkeskoler, privat- og friskoler og i skolefritidsordninger. Det gælder både hvis du er ansat i forvaltningen eller i en kommunal eller privat institution. En dagplejer ønsker at drøfte en lille pige tværfagligt. EKSEMPEL 1 En dagplejer vil gerne dele sine observationer af et barn og spørge andre fagpersoner til råds om, hvad hun kan gøre for at forbedre barnets situation. Dagplejeren bør rådføre sig med sin leder og herefter eventuelt kontakte barnets forældre og fortælle dem om sine vurderinger af barnet og dets situation. Hun bør lægge vægt på, at hun ønsker, at de sammen skal hjælpe barnet. Dagplejeren skal dele sine overvejelser om et tværfagligt møde med forældrene, hvis dette kan hjælpe familien. Ønsker forældrene ikke at deltage i et møde, skal de have mulighed for at give samtykke til, at familiens forhold drøftes. Er det ikke muligt at få samtykke, kan barnet drøftes anonymt. Er der behov for en ikke-anonym drøftelse, kan dagplejeren give både private og personlige oplysninger videre på det tværfaglige møde, hvis de øvrige deltagere er ansatte i kommunens forvaltning, kommunalt ansatte sundhedspersoner eller ansatte i kommunale institutioner. Deltager ansatte på skoleområdet eller privatpraktiserende sundhedspersoner i mødet, kan dagplejeren kun give personlige oplysninger videre. Dagplejeren skal vurdere, om de private eller personlige oplysninger, hun giver videre, er nødvendige for, at fagpersonerne i den tværfaglige gruppe kan udføre deres arbejde. 18 HVAD MÅ DU SIGE?

19 EKSEMPEL 2 EKSEMPEL 3 En kommunal fritidsklub ønsker at drøfte en ung. En pædagog i en kommunal fritidsklub vil sammen med sin leder gerne tale om en ung, som kommer i klubben, på et tværfagligt møde. På mødet deltager repræsentanter fra drengens skole, en socialrådgiver fra kommunen og den psykolog fra kommunens PPR, som er tilknyttet distriktet. Klublederen og pædagogen skal i første omgang kontakte den unges forældre og fortælle om deres bekymring om den unge. De skal lægge vægt på, at de gerne vil samarbejde med forældrene om at forbedre den unges situation. Forældrene skal inddrages i overvejelserne om behovet for en tværfaglig drøftelse. Forældrene og evt. den unge selv skal have mulighed for at give samtykke til, at deres situation drøftes. Er det ikke muligt at få samtykke, kan den unge drøftes anonymt. Er der behov for en ikke-anonym drøftelse, kan pædagogen og klublederen give personlige oplysninger videre på mødet. Der kan ikke drøftes private oplysninger på grund af skolens deltagelse. Et barn drøftes tværfagligt, efter kommunen er underrettet. En socialrådgiver deltager på jævnlig basis i tværfaglige møder med institutioner i det distrikt, hun er tilknyttet. En børnehave har underrettet kommunen om et barn, og socialrådgiveren er i gang med at undersøge sagen. På et af de jævnlige møder spørger børnehavens leder, hvordan arbejdet med at udrede barnets forhold går. I mødet deltager foruden børnehavelederen en psykolog fra PPR, en støttepædagog ansat af kommunen og en sundhedsplejerske. En socialrådgiver skal som deltager i tværfaglige møder være opmærksom på den eventuelle viden, hun eller han har om familien. Socialrådgiveren kan, hvis det ikke er muligt at få samtykke, videregive private og personlige oplysninger til andre ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale, selvejende eller private institutioner. Men videregivelsen skal være relevant for modtagerens arbejde, og derfor er det ikke nødvendigvis relevant at videregive alle de oplysninger, socialrådgiveren har om familien. Når der er sket en underretning, har alle mødedeltagere hvis adspurgt pligt til at give socialrådgiveren alle oplysninger af relevans for barnets forhold uanset deres tavshedspligt. Dette kan dog ikke ske på selve mødet, da alle fagpersoner ikke nødvendigvis har brug for at kende de andres oplysninger for at kunne yde en indsats for barnet. HVAD MÅ DU SIGE? 19

20 ANSATTE I SELVEJENDE ELLER PRIVATE INSTITUTIONER, DER UDFØRER OPGAVER FOR KOMMUNEN Pædagoger og andre ansatte i selvejende eller private institutioner for børn og unge under 18 år. Som fagperson ansat i en selvejende eller privat institution for børn og unge under 18 år må du videregive både private og personlige oplysninger uden samtykke til ansatte i kommunens forvaltning. Du må derimod kun videregive personlige oplysninger til ansatte i andre kommunale, selvejende eller private institutioner og til ansatte på folkeskoler, privat- og friskoler og i skolefritidsordninger samt til privatpraktiserende sundhedspersoner. 20 HVAD MÅ DU SIGE?

21 EKSEMPEL 4 EKSEMPEL 5 En selvejende institution tager initiativ til et tværfagligt møde. En leder og en pædagog fra en selvejende vuggestue mener, der er behov for at drøfte et barn fra vuggestuen på et tværfagligt møde. På mødet deltager en socialrådgiver og familierådgiver fra kommunens forvaltning og en sundhedsplejerske og psykolog, som også er ansat i kommunens forvaltning. Lederen og pædagogen skal, inden der tages initiativ til mødet, forsøge at etablere kontakt til barnets forældre og forklare, at de ønsker at støtte deres barn og har brug for deres hjælp. Vil forældrene ikke deltage i mødet og heller ikke give samtykke til, at barnets forhold drøftes, kan lederen og pædagogen fra den selvejende institution give både private og personlige oplysninger, hvis det er nødvendigt for det arbejde, den tværfaglige gruppe skal udføre. En selvejende institution ønsker råd og vejledning om en situation. En institutionsleder og en pædagog fra en selvejende integreret institution vil gerne drøfte et barn med eksterne fagpersoner for at få råd og vejledning. De er i tvivl, om de skal underrette. Institutionslederen og pædagogen skal kontakte forældrene og tale med dem om deres indtryk af barnet. De kan søge anonym og generel vejledning hos kommunens socialrådgivere og psykologer. Vurderer de, at de ikke selv kan afhjælpe barnets problemer i tide, skal de underrette de sociale myndigheder i kommunen. Vurderer de, at et tværfagligt møde vil være frugtbart, skal forældrene inddrages i disse overvejelser. Er det ikke muligt at få forældrenes samtykke til at drøfte barnet på et tværfagligt møde, kan drøftelsen ske anonymt. Er der behov for at drøfte barnet ikke-anonymt, kan institutionslederen og pædagogen fra den selvejende institution give både private og personlige oplysninger til socialrådgivere/familierådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og andre fagpersoner, ansat i kommunens forvaltning. Deltager privatpraktisernede sundhedspersoner på mødet, kan der kun drøftes personlige oplysninger. HVAD MÅ DU SIGE? 21

22 SUNDHEDSPERSONER Sundhedsplejersker, læger, tandlæger og psykologer. Som sundhedsperson er du altid underlagt de samme regler, uanset om du er ansat i den kommunale sundhedstjeneste eller er privatpraktiserende. Læs mere om reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning af 16. september 1998 om information og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Ved en tværfaglig drøftelse, hvor formålet er at forebygge at barnet får sociale problemer, må du som udgangspunkt ikke videregive helbredsoplysninger og andre private og personlige oplysninger, du har fået i forbindelse med et behandlingsforhold, uden samtykke fra forældrene eller en ung over 15 år. Sker videregivelsen til andre formål end behandling, skal samtykket være skriftligt. Hvis du ikke kan få samtykke, kan du som sundheds-person ikke give oplysningerne videre til brug for en tværfaglig drøftelse m.m. Er der en decideret sag hos de sociale myndigheder i kommunen, har du dog altid pligt til at give sagsbehandleren i kommunen personlige og private oplysninger, herunder helbredsoplysninger, til brug for sagens behandling. Også selv om forældrene ikke har givet samtykke (se s. 13 om hvornår en social sag starter i kommunen). 22 HVAD MÅ DU SIGE?

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Områdekontor Dalum Dalumvej 95, 5250 Odense SV Distriktsleder Morten Madsen, lokal 5700 Områdekontor Rosengård Rosengårdcentret 201, 5220 Odense SØ Distriktsleder John Hansen, lokal 5800 Områdekontor Tarup

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats

Bedre Tværfaglig Indsats OBS! Pr. dags dato (25.1) er hæftet ikke helt færdigt der mangler at blive færdiggjort et mødeskema samt sidste korrekturrunde, før hæftet endeligt godkendes i styregruppen og sendes til tryk primo februar.

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM. [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM. [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM I "(SKRIV BØRN OG INSTITUTIONSNAVN)" KULTUR [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] 1 Maj 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Forord 2. Formål med distriktsteam 3. Overordnet

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Cpr.nr.: Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Indstilling om Lovområde og Tilbudseksempel Pris på tilbudseksempel Alternativ til indstilling (Hvis ingen alternativ skal det begrundes

Læs mere

Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge

Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge Forord Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov er et arbejdsredskab for medarbejdere, der

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Handleguide for SFO, Klub og Skole

Handleguide for SFO, Klub og Skole Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Den Sammenhængende Børnepolitik

Den Sammenhængende Børnepolitik Den Sammenhængende Børnepolitik Forebyggende indsats for sårbare børn og unge Børne- & Kulturområdet April 2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Faglig bekymring for barnet/familien... 3 4.

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013 Handleguiden Handleguiden side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bærende principper i det tidlige

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

SSP-samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune

SSP-samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune 1RT FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE SSP-samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse: SSP-samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune side 2 Bilag 1. SSP arbejdsstruktur side 9 Bilag 2. SSP-vejledning 2011

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002. Indholdsfortegnelse

PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002. Indholdsfortegnelse Bogtitel: Kap. Nr.: 4 PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002 4.10 Straffeattester Indholdsfortegnelse Brug af straffeattester og referencer ved ansættelse i Odense Kommune

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Visioner...

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere