Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge"

Transkript

1 Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

2 Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr Layout og sats: paprika Fotograf: Michael Daugaard Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) Socialministeriet Holmens Kanal København K Telefon Telefax Pris: 25 kr. inkl. moms

3 Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

4 INDLEDNING Denne pjece handler om reglerne for udveksling af oplysninger i forbindelse med forebyggende samarbejde om børn og unge. Pjecen er skrevet til de faggrupper, der møder børnene og de unge i deres hverdag: Lærere og pædagoger på skoler, i fritidsordninger, institutioner og klubber samt kommunale dagplejere. Pjecen er desuden skrevet til socialrådgivere, familierådgivere, sundhedsplejersker, psykologer, læger med flere, der i deres arbejde deltager i den forebyggende indsats over for børn og unge. Pjecen beskriver først de regler om tavshedspligt, som gælder generelt, dvs. på arbejdspladsen, og når fagpersoner uden for arbejdspladsen bliver inddraget i en tværfaglig indsats. Pjecen beskriver desuden, hvordan du som fagperson grundlæggende skal være opmærksom på forældreinddragelse og samtykke, når et barn eller en ung ikke trives. I sidste halvdel af pjecen bliver reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i forbindelse med tværfagligt samarbejde gennemgået mere detaljeret og med eksempler. Reglerne i denne pjece gælder ikke, hvis du vil udveksle oplysninger elektronisk, fx pr. eller fax. For mere information om elektronisk udveksling af fortrolige oplysninger i det forebyggende arbejde på børn og unge-området, se og klik ind på emnet børn, unge og familie. Pjecen gengiver hovedreglerne og de vigtigste undtagelser på området. For en detaljeret gennemgang af principperne for samarbejdet og de regler for tavshedspligt, der gælder på området, se Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde (Dialogvejledningen), Socialministeriet Bogen fås ved henvendelse til Socialministeriet på eller kan downloades gratis fra 4 HVAD MÅ DU SIGE?

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Det tværfaglige samarbejde... 6 Hvorfor regler om tavshedspligt?... 7 Din tavshedspligt... 8 Inddragelse af forældrene og deres barn... 9 Samtykke Krav til samtykke Underretning Når en sag starter i kommunen Tværfaglige drøftelser uden samtykke GENERELLE FORHOLD Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i tværfagligt samarbejde Hvis du ikke kan få samtykke Ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale institutioner Ansatte i selvejende eller private institutioner Sundhedspersoner Ansatte på skoleområdet Værdispringsreglen SSP-samarbejde Skematisk oversigt... omslag De oplysninger, du skal være opmærksom på... flap GENNEMGANG AF REGLERNE HVAD MÅ DU SIGE? 5

6 HVORFOR REGLER OM TAVSHEDSPLIGT? Formålet med reglerne om tavshedspligt er at sikre tilliden mellem borgeren og personer fra det offentlige, som borgeren kommer i kontakt med. Når et barn eller en ung ikke trives, vil du som fagperson skulle samarbejde med forældrene og barnet eller den unge selv og med andre fagpersoner. Reglerne om tavshedspligt og udveksling af oplysninger danner rammen om jeres samarbejde. Reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når det er nødvendigt for, at I kan udføre jeres arbejde. Dette gælder også, når forældrene og evt. barnet eller den unge selv har givet samtykke til, at I kan tale om deres problemer. Tavshedspligten gælder kun fortrolige oplysninger. Ønsker du at videregive en oplysning, som ikke er fortrolig, kan du videregive den uden samtykke. Det kan fx være helt generelle oplysninger om, hvor mange børn, der går i klassen, hvilke pædagogiske principper, der bruges i børnehaven, hvilke elever, der danner grupper med hvem eller, at Peter går til gymnastik. Der er dog en glidende overgang til fortrolige oplysninger, så vær opmærksom på reglerne, så snart du vil drøfte et enkelt barn eller ung. På flappen bagest i pjecen kan du se eksempler på, hvad der er fortrolige oplysninger. Hvor findes de vigtigste regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger? Straffeloven ( f) Forvaltningsloven ( 27-32) Lov om patienters retsstilling ( 23-31) (Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 ( 40-49)) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ( 11 a-c og 43, stk. 2 og 3) Retsplejeloven ( 115 b) 6 HVAD MÅ DU SIGE?

7 DIN TAVSHEDSPLIGT Som fagperson, der arbejder med børn og unge, er du underlagt de almindelige regler om tavshedspligt. Det betyder, at du har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier, du kommer i besiddelse af via dit arbejde. Reglerne om videregivelse af oplysninger beskriver, hvornår du som fagperson kan udveksle fortrolige oplysninger med andre fagpersoner, selv om du har tavshedspligt. Fortrolige oplysninger er oplysninger om en person, som personen kan have interesse i at beskytte mod videregivelse til andre. Nogle oplysninger har ifølge lovgivningen en mere fortrolig karakter end andre oplysninger. Tavshedspligten skal sikre privatlivets fred for de familier, du kommer i berøring med, fx ved at børn, unge og deres forældre trygt kan tale med dig uden at være nervøse for, at oplysninger om dem gives videre til uvedkommende. fagligt formål, er det derfor ikke i strid med reglerne om tavshedspligt at drøfte forhold omkring et barn eller en ung på din arbejdsplads, fx den enkelte skole eller institution. Ønsker du at drøfte et barn eller en ung med fagpersoner uden for din arbejdsplads, fx i en tværfaglig gruppe, skal du som ofte have samtykke fra forældrene til at give oplysninger om dem og deres barn videre. Der kan være enkelte situationer, hvor det alligevel er nødvendigt at drøfte et barn eller en ung i en tværfaglig sammenhæng. Her må drøftelsen først og fremmest ske anonymt. Er det nødvendigt at drøfte et barn eller en ung med navns nævnelse, gælder der særlige regler for tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, og du skal være særligt opmærksom på karakteren af de oplysninger, du ønsker at give videre. Reglerne er beskrevet i sidste halvdel af denne pjece. Reglerne om tavshedspligt tager højde for, at du som fagperson kan have behov for at tale med dine kolleger uden at skulle indhente samtykke hos forældrene og evt. barnet eller den unge selv. Har det et klart HVAD MÅ DU SIGE? 7

8 DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Denne pjece beskriver de regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, der gælder i tværfagligt forebyggende samarbejde om børn og unge. Reglerne gælder i det formaliserede samarbejde i de tværfaglige grupper, som kommunerne skal oprette på børn og ungeområdet (jf. serviceloven 37 a). Men reglerne gælder også for den mere uformelle sparring eller samtale mellem fagpersoner om et barns eller en ungs trivsel. Du kan derfor også finde vejledning i pjecen om reglerne i disse situationer. Det tværfaglige samarbejde er et forum, hvor du som fagperson kan få sparring, råd og vejledning fra andre fagpersoner. Som fagperson har du altid mulighed for at kontakte en tværfaglig gruppe i kommunen med henblik på at diskutere din formodning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Samarbejdet fungerer forskelligt fra kommune til kommune. Med et tværfagligt samarbejde sikres det, at familien får en kvalificeret støtte, og at de involverede fagpersoner ved, hvad andre gør. Den tværfaglige gruppe kan inddrages både før og efter, der er startet en egentlig sag hos de sociale myndigheder (se s. 13 om, hvornår der er tale om en social sag i kommunen). Skoler, socialforvaltninger og politi samarbejder også tværfagligt for at forebygge kriminalitet i SSP-samarbejdet. Her gælder der særlige regler for fagpersoners tavshedspligt (se s. 26 om SSPsamarbejdet). Kender du ikke til samarbejdet, kan du spørge din leder eller kontakte forvaltningen i kommunen for at høre mere. Et af formålene med at nedsætte de tværfaglige grupper er at sikre en tidlig indsats over for børn og unge, som ikke trives, således at sager om foranstaltninger efter serviceloven i videst muligt omfang undgås. 8 HVAD MÅ DU SIGE?

9 INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE OG DERES BARN I forbindelse med det tværfaglige samarbejde må forældrene og barnet eller den unge aldrig føle, at der bliver gået bag om ryggen på dem. Forældrene og barnet eller den unge skal derfor i videst muligt omfang inddrages både i indkredsningen og løsningen af problemer gennem dialog og samarbejde. Vurderer du som fagperson, at et barn eller en ung ikke trives, skal du derfor altid som udgangspunkt kontakte forældrene. Det forebyggende arbejde i de tværfaglige grupper bygger på et princip om frivillighed. Forældrene og barnet eller den unge selv skal inddrages i overvejelserne om, at problemerne tages op i en tværfaglig gruppe. De kan også deltage i de drøftelser, som foregår i den tværfaglige gruppe. Samarbejdet med forældrene kan blive vanskeligt, hvis de føler sig bedømt som dårlige forældre. Det vil kun bringe forældrene i en forsvarsposition, der vil blokere for den nødvendige dialog om deres barn. Dialogen med forældrene skal derfor bygge på en grundholdning om, at der er en fælles interesse i, at barnet får det godt. Også selv om forældrene ikke umiddelbart synes, at deres barn har brug for hjælp. HVAD MÅ DU SIGE? 9

10 SAMTYKKE Både når forældrene og evt. deres barn deltager i et tværfagligt møde, og når de vælger ikke at deltage, skal du som fagperson forsøge at indhente samtykke til, at deres forhold bliver drøftet på mødet. Det betyder, at du skal sørge for, at forældrene får mulighed for at give tilladelse til, at oplysninger om dem og deres barn drøftes på mødet. Unge, som har opnået en vis modenhed, skal også have mulighed for selv at give samtykke. Et samtykke sikrer, at forældrene og evt. den unge ved og er indforstået med, hvad der skal foregå på mødet. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte problemerne. Under alle omstændigheder skal forældrene og unge af en vis modenhed informeres om, at det tværfaglige møde holdes, og efterfølgende have at vide, hvad der blev talt om på mødet. Selv om der er givet samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger mellem dig og de andre fagpersoner i den tværfaglige gruppe, som er nødvendige for jeres fælles indsats. 10 HVAD MÅ DU SIGE?

11 KRAV TIL SAMTYKKE Der er fastsat en række krav til det samtykke, forældrene og evt. den unge selv skal have mulighed for at give: Samtykket skal som hovedregel være skriftligt. Samtykket skal indeholde information om, hvilken type oplysninger der må videregives til hvem og til hvilket formål. Samtykket gælder et år og skal herefter indhentes igen. Det kan nogle gange virke lidt kunstigt og formelt, at der skal indhentes skriftligt samtykke. Derfor er det vigtigt at orientere forældrene om, hvorfor det skal være skriftligt. Du kan forklare, at man i kommunen ønsker at samarbejde mest muligt om at løse problemerne. I den sammenhæng er det nødvendigt at udveksle oplysninger med fagpersoner uden for institutionen/skolen/forvaltningen. Det skriftlige samtykke sikrer, at forældrene ved, hvilke oplysninger der bliver givet videre om dem og deres barn. Når forældrene og evt. den unge giver samtykke til, at I kan tale om deres forhold, vil jeres samtale på det tværfaglige møde altid ske inden for lovens rammer. Har forældrene fælles forældremyndighed, er det kun den ene forælder, der skal give samtykke til, at bar- nets eller den unges forhold drøftes. Hvis begge forældres forhold skal drøftes, skal begge forældre give samtykke. Unge over 15 år kan selv dvs. uden forældremyndighedsindehaverens accept give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger fra sundhedspersoner, der har haft den unge i behandling. EKSEMPEL PÅ KORREKT SAMTYKKE Lene Larsen giver herned samtykke til, at min søn Victor Larsens skolepsykolog, klasselærer og sagsbehandler drøfter Victors problemer i skolen, herunder at der udveksles fortrolige oplysninger. Tilladelsen gælder ikke drøftelsen af oplysninger om mit helbred. Formålet med videregivelsen af oplysningerne er en tværfaglig drøftelse, med henblik på at hjælpe Victor. Samtykket gælder et år. EKSEMPEL PÅ UKORREKT SAMTYKKE Lene Larsen giver hermed samtykke til, at sagen om mit barn drøftes på et tværfagligt møde. HVAD MÅ DU SIGE? 11

12 UNDERRETNING Når et barn eller en ung ikke trives, bør du som fagperson altid overveje, om der er behov for at underrette de sociale myndigheder i kommunen med henblik på, at myndighederne skal undersøge barnets forhold nærmere. Som fagperson har du ikke bare en ret, men en pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du vurderer, at du og dine kolleger ikke selv kan afhjælpe problemerne i tide (jf. serviceloven 35). Det er ikke en betingelse, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer. Har barnet eller den unge store vanskeligheder, som du ikke selv kan gøre noget ved, skal de sociale myndigheder inddrages med det samme. Det gælder også, hvis du møder en ung, der er gravid og har alvorlige misbrugsproblemer. En underretning vil aldrig være i strid med reglerne om tavshedspligt. Som regel vil du have haft kontakt med barnet eller den unge selv og forældrene inden en underretning. Du skal derfor informere forældrene og unge af en vis modenhed om, at du har underrettet kommunen. I de ganske få situationer, hvor du vurderer, at barnet eller den unge vil lide mere overlast, hvis du orienterer forældrene, kan du dog undlade at orientere dem. Det kan fx være i sager, hvor der er mistanke om vold eller seksuelt misbrug. Det er en god ide at foretage underretningen skriftligt. Fra den 1. januar 2006 skal kommunen inden 6 dage sende dig en bekræftelse på, at underretningen er blevet modtaget. Du kan læse mere om kriterierne for underretning på og i Dialogvejledningen, som kan findes på Resumé: Handlingsvejen for fagpersoner, når et barn eller en ung ikke trives Du vurderer, at barnet eller den unge ikke trives Du taler med forældrene og evt. barnet eller den unge selv om dine iagttagelser og får sparring af leder og kolleger Du overvejer, om det vil være en god ide at inddrage eksterne fagpersoner i løsningen af problemerne Du deler dine overvejelser med forældrene og evt. barnet eller den unge selv Du indkalder til et tværfagligt møde, hvis der er behov for det, og får som udgangspunkt samtykke fra forældrene og evt. barnet eller den unge selv Du overvejer, om barnets eller den unges situation giver anledning til at underrette de sociale myndigheder i kommunen Du deler dine overvejelser med forældrene og evt. barnet eller den unge selv Du underretter de sociale myndigheder, hvis du vurderer, at du og dine kolleger ikke selv kan afhjælpe problemerne i tide, og du orienterer forældrene og evt. den unge om det. 12 HVAD MÅ DU SIGE?

13 NÅR EN SAG STARTER I KOMMUNEN Vurderer du eller en anden fagperson, at de sociale myndigheder i kommunen skal underrettes, starter en social sag. I en social sag skal barnets eller den unges sagsbehandler ofte en socialrådgiver/familierådgiver undersøge, om der er behov for hjælpeforanstaltninger efter den sociale lovgivning. Du har ikke krav på at få oplysninger om de forhold, socialrådgiveren/familierådgiveren får kendskab til gennem sin undersøgelse. Men socialrådgiveren/ familierådgiveren kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at det er nødvendigt at give dig oplysninger, for at du kan udføre dit arbejde. En tværfaglig gruppe kan godt inddrages, efter en social sag er startet hos de sociale myndigheder, men grupperne forudsættes i høj grad at blive brugt til inden problemerne udvikler sig, og en underretning bliver nødvendig. Hvis en tværfaglig gruppe inddrages efter en underretning, skal du som fagperson være opmærksom på, at den socialrådgiver/familierådgiver, som evt. også har siddet i gruppen inden underretningen, nu har en anden rolle i samarbejdet. Socialrådgiveren/familierådgiveren er ikke længere blot en sparringspartner og rådgiver, men er også til stede i kraft af sin myndighedsrolle. Socialrådgiveren/familierådgiveren kan i den forbindelse indhente oplysninger fra dig som fagperson. I denne situation er du forpligtet til at give relevante oplysninger videre uanset din tavshedspligt (jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 11 a-c). HVAD MÅ DU SIGE? 13

14 TVÆRFAGLIGE DRØFTELSER UDEN SAMTYKKE Du kan altid diskutere et barn eller en ung anonymt i en tværfaglig gruppe, også hvis der ikke er indhentet samtykke hos forældrene og den unge. Du kan også altid søge generel og anonym vejledning hos relevante fagpersoner enkeltvist uden samtykke. For at beskytte barnet eller den unge og dennes familie skal anonymiteten være reel, også selv om det betyder, at ganske få forhold kan diskuteres. Inden du i disse få tilfælde tager initiativ til et møde, skal du være sikker på, at det bidrager væsentligt til løsningen af problemerne at udveksle oplysninger om en familie og deres barn på tværs af arbejdspladser uden familiens samtykke. Du skal også være sikker på, at du som fagperson har gjort alt, hvad du kunne, for at opnå en god dialog med forældrene. Det er vigtigt, at du er særligt opmærksom på at følge reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i tværfagligt samarbejde. Reglerne bliver gennemgået på de følgende sider. I mindre lokalsamfund, i sager, der har været i pressen, eller hvor personerne af anden årsag er mere eller mindre kendte i forvejen, kan det være svært at diskutere unavngivne personer, uden at alle ved, hvem der tales om. Her er det ikke nok blot at lade være med at nævne navne. I langt de fleste tilfælde giver forældrene samtykke til, at du kan tale om dem og deres barn i tværfagligt regi. I helt særlige situationer kan der være behov for at tale ikke-anonymt om et barn i en tværfaglig sammenhæng, selv om det ikke lykkedes at få tilladelse fra forældrene til drøftelsen. 14 HVAD MÅ DU SIGE?

15 REGLERNE OM TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER I TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Denne gennemgang knytter sig til de få særlige situationer, hvor det ikke er muligt at få samarbejdet med forældrene til at fungere, og det derfor ikke er muligt at indhente samtykke. Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i tværfagligt samarbejde tager højde for, at fagpersoner omkring barnet eller den unge kan have behov for at udveksle nogle oplysninger for at kunne yde hjælp og støtte. Også hvis forældrene ikke vil give tilladelse. Reglerne gælder, både når udvekslingen af oplysninger sker mundtligt, fx på et tværfagligt møde, og skriftligt, fx når mødedagsordner, referater m.m. deles ud. Der gælder særlige regler, hvis skriftligt materiale skal sendes pr. eller fax (se s. 4). Ligesom i det almindelige samarbejde, hvor forældrene og evt. barnet eller den unge selv er involveret, skal videregivelsen af oplysninger være sagligt begrundet. Sladder skal selvfølgelig undgås. Du må kun give fagpersoner uden for din arbejdsplads oplysninger, som er nødvendige for det arbejde, I udfører sammen i den tværfaglige gruppe. På flappen bagest i pjecen findes en oversigt over, hvilke oplysninger du skal være særligt opmærksom på i den sammenhæng. Fortrolige oplysninger er jf. lovgivningen inddelt i to kategorier: Personlige oplysninger kan du i flere tilfælde give videre. Private oplysninger kan du meget sjældent give videre. HVAD MÅ DU SIGE? 15

16 HVIS DU IKKE KAN FÅ SAMTYKKE Når du vil give private og personlige oplysninger videre i det tværfaglige samarbejde uden samtykke, skal du overveje: Hvilke oplysninger du vil give videre er der tale om personlige eller private oplysninger? (Se flappen bagest i pjecen) Hvor du er ansat? Hvem du vil give oplysningerne til og hvorfor? Gennemgangen tager udgangspunkt i, hvilken faggruppe du tilhører. Er du fx sundhedsperson, står der i afsnittet Sundhedspersoner, hvad du må sige. Vil du undersøge, hvad andre fagpersoner må sige til dig, skal du slå op under den relevante faggruppe. Vil du fx vide, hvad en lærer må sige til dig, slår du op i afsnittet Ansatte på skoleområdet. På sidste side af pjecen findes en skematisk oversigt. Generelt har fagpersoner fra arbejdspladser, som er en del af kommunen og kommunens forvaltning, forholdsvist vide rammer for at dele oplysninger med hinanden. En folkeskole er en selvstændig myndighed og derfor ikke en del af kommunen i denne sammenhæng. Deltager fagpersoner fra andre myndigheder (fx folkeskoler), private skoler og fritidstilbud eller privatpraktiserende sundhedspersoner i det tværfaglige samarbejde, er der flere begrænsninger på, hvilke oplysninger der kan udveksles. Hvis du vil vide mere om de tavshedspligtsregler, der gælder for dig, kan du slå op i et af de fire afsnit på siden overfor. Det kan være en hjælp at slå flappen bagest i pjecen ud, så du kan følge med på den, samtidig med at du læser. 16 HVAD MÅ DU SIGE?

17 Ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale institutioner Eksempler s. 18 Ansatte i selvejende eller private institutioner Eksempler s. 20 Sundhedspersoner Eksempler s. 22 Ansatte på skoleområdet Eksempler s. 24 HVAD MÅ DU SIGE? 17

18 ANSATTE I KOMMUNENS FORVALTNING OG I KOMMUNALE INSTITUTIONER Socialrådgivere/familierådgivere og andre ansatte i forvaltningen. Pædagoger og andre ansatte i kommunale børnehaver, vuggestuer og fritidsklubber, kommunale dagplejere. Som fagperson ansat i kommunens forvaltning eller i en kommunal institution må du videregive både private og personlige oplysninger uden samtykke til andre ansatte i andre kommunale institutioner og kommunens forvaltning, herunder kommunalt ansatte sundhedspersoner. Som ansat i kommunens forvaltning men ikke i en kommunal institution må du give både private og personlige oplysninger til ansatte i sociale institutioner, der udfører opgaver for kommunen, fx selvejende institutioner og ansatte i private institutioner for børn og unge under 18 år. Du må kun give personlige oplysninger til en privatpraktiserende sundhedsperson (fx læge eller psykolog) og til ansatte på folkeskoler, privat- og friskoler og i skolefritidsordninger. Det gælder både hvis du er ansat i forvaltningen eller i en kommunal eller privat institution. En dagplejer ønsker at drøfte en lille pige tværfagligt. EKSEMPEL 1 En dagplejer vil gerne dele sine observationer af et barn og spørge andre fagpersoner til råds om, hvad hun kan gøre for at forbedre barnets situation. Dagplejeren bør rådføre sig med sin leder og herefter eventuelt kontakte barnets forældre og fortælle dem om sine vurderinger af barnet og dets situation. Hun bør lægge vægt på, at hun ønsker, at de sammen skal hjælpe barnet. Dagplejeren skal dele sine overvejelser om et tværfagligt møde med forældrene, hvis dette kan hjælpe familien. Ønsker forældrene ikke at deltage i et møde, skal de have mulighed for at give samtykke til, at familiens forhold drøftes. Er det ikke muligt at få samtykke, kan barnet drøftes anonymt. Er der behov for en ikke-anonym drøftelse, kan dagplejeren give både private og personlige oplysninger videre på det tværfaglige møde, hvis de øvrige deltagere er ansatte i kommunens forvaltning, kommunalt ansatte sundhedspersoner eller ansatte i kommunale institutioner. Deltager ansatte på skoleområdet eller privatpraktiserende sundhedspersoner i mødet, kan dagplejeren kun give personlige oplysninger videre. Dagplejeren skal vurdere, om de private eller personlige oplysninger, hun giver videre, er nødvendige for, at fagpersonerne i den tværfaglige gruppe kan udføre deres arbejde. 18 HVAD MÅ DU SIGE?

19 EKSEMPEL 2 EKSEMPEL 3 En kommunal fritidsklub ønsker at drøfte en ung. En pædagog i en kommunal fritidsklub vil sammen med sin leder gerne tale om en ung, som kommer i klubben, på et tværfagligt møde. På mødet deltager repræsentanter fra drengens skole, en socialrådgiver fra kommunen og den psykolog fra kommunens PPR, som er tilknyttet distriktet. Klublederen og pædagogen skal i første omgang kontakte den unges forældre og fortælle om deres bekymring om den unge. De skal lægge vægt på, at de gerne vil samarbejde med forældrene om at forbedre den unges situation. Forældrene skal inddrages i overvejelserne om behovet for en tværfaglig drøftelse. Forældrene og evt. den unge selv skal have mulighed for at give samtykke til, at deres situation drøftes. Er det ikke muligt at få samtykke, kan den unge drøftes anonymt. Er der behov for en ikke-anonym drøftelse, kan pædagogen og klublederen give personlige oplysninger videre på mødet. Der kan ikke drøftes private oplysninger på grund af skolens deltagelse. Et barn drøftes tværfagligt, efter kommunen er underrettet. En socialrådgiver deltager på jævnlig basis i tværfaglige møder med institutioner i det distrikt, hun er tilknyttet. En børnehave har underrettet kommunen om et barn, og socialrådgiveren er i gang med at undersøge sagen. På et af de jævnlige møder spørger børnehavens leder, hvordan arbejdet med at udrede barnets forhold går. I mødet deltager foruden børnehavelederen en psykolog fra PPR, en støttepædagog ansat af kommunen og en sundhedsplejerske. En socialrådgiver skal som deltager i tværfaglige møder være opmærksom på den eventuelle viden, hun eller han har om familien. Socialrådgiveren kan, hvis det ikke er muligt at få samtykke, videregive private og personlige oplysninger til andre ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale, selvejende eller private institutioner. Men videregivelsen skal være relevant for modtagerens arbejde, og derfor er det ikke nødvendigvis relevant at videregive alle de oplysninger, socialrådgiveren har om familien. Når der er sket en underretning, har alle mødedeltagere hvis adspurgt pligt til at give socialrådgiveren alle oplysninger af relevans for barnets forhold uanset deres tavshedspligt. Dette kan dog ikke ske på selve mødet, da alle fagpersoner ikke nødvendigvis har brug for at kende de andres oplysninger for at kunne yde en indsats for barnet. HVAD MÅ DU SIGE? 19

20 ANSATTE I SELVEJENDE ELLER PRIVATE INSTITUTIONER, DER UDFØRER OPGAVER FOR KOMMUNEN Pædagoger og andre ansatte i selvejende eller private institutioner for børn og unge under 18 år. Som fagperson ansat i en selvejende eller privat institution for børn og unge under 18 år må du videregive både private og personlige oplysninger uden samtykke til ansatte i kommunens forvaltning. Du må derimod kun videregive personlige oplysninger til ansatte i andre kommunale, selvejende eller private institutioner og til ansatte på folkeskoler, privat- og friskoler og i skolefritidsordninger samt til privatpraktiserende sundhedspersoner. 20 HVAD MÅ DU SIGE?

21 EKSEMPEL 4 EKSEMPEL 5 En selvejende institution tager initiativ til et tværfagligt møde. En leder og en pædagog fra en selvejende vuggestue mener, der er behov for at drøfte et barn fra vuggestuen på et tværfagligt møde. På mødet deltager en socialrådgiver og familierådgiver fra kommunens forvaltning og en sundhedsplejerske og psykolog, som også er ansat i kommunens forvaltning. Lederen og pædagogen skal, inden der tages initiativ til mødet, forsøge at etablere kontakt til barnets forældre og forklare, at de ønsker at støtte deres barn og har brug for deres hjælp. Vil forældrene ikke deltage i mødet og heller ikke give samtykke til, at barnets forhold drøftes, kan lederen og pædagogen fra den selvejende institution give både private og personlige oplysninger, hvis det er nødvendigt for det arbejde, den tværfaglige gruppe skal udføre. En selvejende institution ønsker råd og vejledning om en situation. En institutionsleder og en pædagog fra en selvejende integreret institution vil gerne drøfte et barn med eksterne fagpersoner for at få råd og vejledning. De er i tvivl, om de skal underrette. Institutionslederen og pædagogen skal kontakte forældrene og tale med dem om deres indtryk af barnet. De kan søge anonym og generel vejledning hos kommunens socialrådgivere og psykologer. Vurderer de, at de ikke selv kan afhjælpe barnets problemer i tide, skal de underrette de sociale myndigheder i kommunen. Vurderer de, at et tværfagligt møde vil være frugtbart, skal forældrene inddrages i disse overvejelser. Er det ikke muligt at få forældrenes samtykke til at drøfte barnet på et tværfagligt møde, kan drøftelsen ske anonymt. Er der behov for at drøfte barnet ikke-anonymt, kan institutionslederen og pædagogen fra den selvejende institution give både private og personlige oplysninger til socialrådgivere/familierådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og andre fagpersoner, ansat i kommunens forvaltning. Deltager privatpraktisernede sundhedspersoner på mødet, kan der kun drøftes personlige oplysninger. HVAD MÅ DU SIGE? 21

22 SUNDHEDSPERSONER Sundhedsplejersker, læger, tandlæger og psykologer. Som sundhedsperson er du altid underlagt de samme regler, uanset om du er ansat i den kommunale sundhedstjeneste eller er privatpraktiserende. Læs mere om reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning af 16. september 1998 om information og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Ved en tværfaglig drøftelse, hvor formålet er at forebygge at barnet får sociale problemer, må du som udgangspunkt ikke videregive helbredsoplysninger og andre private og personlige oplysninger, du har fået i forbindelse med et behandlingsforhold, uden samtykke fra forældrene eller en ung over 15 år. Sker videregivelsen til andre formål end behandling, skal samtykket være skriftligt. Hvis du ikke kan få samtykke, kan du som sundheds-person ikke give oplysningerne videre til brug for en tværfaglig drøftelse m.m. Er der en decideret sag hos de sociale myndigheder i kommunen, har du dog altid pligt til at give sagsbehandleren i kommunen personlige og private oplysninger, herunder helbredsoplysninger, til brug for sagens behandling. Også selv om forældrene ikke har givet samtykke (se s. 13 om hvornår en social sag starter i kommunen). 22 HVAD MÅ DU SIGE?

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Pædagogiske udfordringer - samarbejde om børns overgange

Pædagogiske udfordringer - samarbejde om børns overgange Pædagogiske udfordringer - samarbejde om børns overgange Krav og forventninger til samarbejdet BUF, Område Nørrebro 2011-2012 Forord På områdeledermøder de seneste tre år, har ledere fra Nørrebro arbejdet

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Tavshedspligt og underretningspligt Når mistanken opstår Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Nuup Kommunea Børne- og Kulturforvaltningen indsættes PPR-Nuuk

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Den lille blå Tværfagligt samarbejde om børn i Mariagerfjord Kommune

Den lille blå Tværfagligt samarbejde om børn i Mariagerfjord Kommune Den lille blå Tværfagligt samarbejde om børn i Mariagerfjord Kommune 1 Denne vejledning skal skabe et samlet overblik over de forskellige indsatsmuligheder, der er omkring det tværfaglige samarbejde, hvis

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013 Underretningsguide for børn og unge Skole og Familie - Okt. 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvornår skal du underrette?... 3 Foretag underretningen i tide... 4 6 gyldne råd om underretningspligt...

Læs mere

Roskildemodellen Samarbejde

Roskildemodellen Samarbejde Roskildemodellen Samarbejde Samarbejdet med forældrene Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Bekymringsbørn HANDLEPLAN

Bekymringsbørn HANDLEPLAN Bekymringsbørn HANDLEPLAN Revideret december 2006 Forord Plads til alle Tidlig indsats Udvikle svage sider Styrke stærke sider På Hjerting skole har medarbejderne pligt til at vise særlig opmærksomhed

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde.

For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde. Brobygning fra sundhedspleje til dagtilbud For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde. Det vil vi gøre ved at benytte Brobygningsskemaet,

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

Områdekontor Dalum Dalumvej 95, 5250 Odense SV Distriktsleder Morten Madsen, lokal 5700 Områdekontor Rosengård Rosengårdcentret 201, 5220 Odense SØ Distriktsleder John Hansen, lokal 5800 Områdekontor Tarup

Læs mere

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse: Z Kommune 9. maj 2008 Z Kommune har forespurgt Statsforvaltningen Nordjylland om, hvorvidt videregivelse af information om en foretagen underretning efter bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007,

Læs mere