Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt 2. Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt 2. Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom 4"

Transkript

1 Hvad gør virksomheden i tilfælde af indehaverens længerevarende sygdom eller død? Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt 2 Kan arbejdsgiver bestemme over medarbejderens ferie? 3 Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom 4 Udenretlig inddrivelse af gæld 5 Hvordan forholder virksomheden sig til medarbejdernes brug af sociale medier? Digitale indberetninger for selskaber 5 Gældende faktureringsregler 6 Medarbejderes brug af sociale medier 7 Udskudt skat 7 Vi noterer at... 8 Statsautoriserede revisorer Jan Grevelund, Kenneth Jørgensen og Leif Åhl Petersen Svendborgvej Odense S Tlf Fax

2 2 Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt Af Birte Rasmussen, advokat, og David Kjølby Larsen, advokatfuldmægtig, HjulmandKaptain Ny erhvervsfondslov moderniserer reglerne på området - uden at ændre de grundlæggende principper bag fondsstiftelse Fonde og foreninger stiftes typisk, når man: Er erhvervsdrivende, men ønsker at støtte noget i bred forstand, f.eks. opførelse af et musikhus, når man ikke er erhvervsdrivende, men alligevel ønsker at støtte noget, f.eks. velgørenhed, når man ønsker at støtte sin familie, uden at forære dem nogle aktiver. Lovgivningen om fonde og foreninger er traditionelt ikke noget, der ændres så tit, og derfor har det været uvant for de fleste, at der i 2014 kom en helt ny erhvervsfondslov. Den har dog ikke ændret de grundlæggende principper for fondsstiftelse m.v., men er en tiltrængt modernisering af reglerne, så de er mere afstemt med samfundets udvikling. Når der ikke etableres så mange fonde og foreninger i hvert fald ikke af private personer og virksomheder er årsagen dertil oftest skattemæssige grunde. Ved Vækstplan DK er der imidlertid indgået en politisk aftale, som varsler ændringer også på dette felt, hvad angår en forventet mulig skattemæssig succession ved etablering af fonde og foreninger. Et lovforslag herom er varslet fremsat i marts Hvordan etablerer man en fond eller forening selskabsretligt? Vedtægter Både ved stiftelsen af en fond og ved stiftelsen af en forening er det nødvendigt, at der udarbejdes et sæt vedtægter. Fondens vedtægter har traditionelt gået under betegnelsen fundats, og indholdet af sådanne er modsat foreningernes reguleret ved lov. Fondens vedtægter skal bl.a. indeholde en angivelse af formålet med fonden. Foruden formålet skal de indeholde en angivelse af, hvem stifterne er, fon- dens grundkapital, en procedure for uddelinger af overskud, antallet af bestyrelsesmedlemmer, en udvælgelsesprocedure for nye bestyrelsesmedlemmer samt fondens hjemsted og navn. Et af de væsentligste karakteristika ved fonden er, at ingen ejer den fonden er selvejende. Da fonde i princippet kan leve evigt, og da der ikke er nogen ejerkreds, som løbende kan revidere vedtægterne, er det vigtigt at få opstillet nogle klare og fyldestgørende vedtægter, som kan holde i mange år. Som udgangspunkt er der ikke formkrav for stiftelsen af foreninger. For at være en selvstændig juridisk person skal foreningen dog have en vis fasthed, det vil sige nogle faste vedtægter, ifølge hvilke foreningen tilbyder omverdenen eller en nærmere udvalgt kreds medlemskab i foreningen på foreningens vilkår. Kapitalkrav Fonde skal modsat foreninger, der kan etableres uden midler, overholde de lovbestemte kapitalkrav ved stiftelsen. De erhvervsdrivende fonde skal således have en grundkapital på kr , mens almindelige fonde kan nøjes med aktiver for kr Som det også kendes fra kapitalselskaberne, er det muligt at indbetale kapital ved indskydelse af andre aktiver end kontanter, et såkaldt apportindskud. Der skal i den forbindelse udarbejdes en vurderingsberetning. Udskillelse Fonde skal være uafhængige af stifteren, og det er derfor vigtigt, at der sker en uigenkaldelig udskillelse, når stifteren ved gavebrev eller testamente overfører midler til fonden. Stifteren skal således opgive sin ejendomsret til aktiverne, og det må under ingen omstændigheder være muligt for stifteren senere at få denne igen. Er midlerne i en fond ikke i tilstrækkelig grad uigenkaldeligt udskilt, anses konstruktionen ikke som en fond med de deraf afledte skatteretlige og hæftelsesmæssige virkninger. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis fondens vedtægter åbner mulighed for, at stifteren kan bevare rådigheden over fondens formue, eller at formuen ved en eventuel opløsning af fonden skal føres tilbage til stifteren. "Stifteren" vil i disse tilfælde være skattepligtig af fondens indtægter. Navn Både erhvervsdrivende og almindelige fonde skal i deres navn benytte ordet fond. Erhvervsdrivende foreninger, som skaber sit overskud til fordeling mellem medlemmerne, skal i sine vedtægter og sit navn understrege, at medlemmerne ikke hæfter personligt for foreningens gæld. Dette kan eksempelvis ske ved at tilføje f.m.b.a til foreningens navn (forening med begrænset ansvar). Registrering Erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende foreninger med begrænset ansvar skal desuden registreres, før de betragtes som selvstændige juridiske personer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indtil den erhvervsdrivende fond eller forening er behørigt registreret, hæfter de stiftere eller bestyrelsesmedlemmer, som indgår retshandler på vegne af fonden eller foreningen. Registrering kan ske ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, hvilket kan ske via "Selskabsblanketten" på For de erhvervsdrivende fondes vedkommende skal der vedlægges dokumentation for, at den i vedtægterne angivne grundkapital faktisk er indbetalt til fonden. Den skatteretlige konsekvens af stiftelse af en fond Indskud i en fond af kapital, hvad enten der er tale om grundkapital eller kapital, der senere

3 3 kan uddeles efter foreningens formål, er som udgangspunkt skattefrit for fonden og foreningen ved dens stiftelse. Undtagelsen dertil er, hvis der er tale om etablering af en familiefond. Her betales en afgift på 20 % ved stiftelsen af indskud. Det gælder, uanset om fonden er erhvervsdrivende eller ej. Indskydes der yderligere kapital efter stiftelsen, så vil indskuddet være skattefrit, hvis indskuddet skal udgøre grundkapital. Er der yderligere indskud af fondskapital til en familiefond, er dette indskud dog skattepligtigt. Det samme gælder indskud i andre fonde, hvor indskuddet ikke skal være grundkapital, men skal kunne anvendes til uddeling efter fondens formål. For den, der stifter en fond eller forening, og som indskyder kapitalen, er der tale om en ganske almindelig afståelse. Er det penge, der indskydes, udløses der ikke beskatning, medmindre der er tale om indskud i anden valuta end kroner. Der kan i givet fald her være en valutakursgevinst eller et valutakurstab. Indskydes der andre aktiver, eksempelvis aktier i familievirksomheden, fast ejendom eller enhver anden form for aktiv, så skal avancer og tab, herunder genvundne afskrivninger, gøres op, og fondens stifter beskattes deraf eller har fradrag for eventuelle tab, alt i overensstemmelse med de almindeligt gældende avancebeskatningsregler. Det kan i visse tilfælde udløse store likviditetskrav til stifteren, alt afhængigt af hvem denne er. Det er forventeligt disse regler, der skal ses på ved det varslede lovforslag på baggrund af forliget om Vækstplan DK. Antallet af fonde og foreninger er dog på ingen måde i nærheden af antallet af aktie- og anpartsselskaber. Sådan må vi forvente, at det vedbliver at være, så længe man skal "slippe taget" i den formue, som lægges ind i en fond eller en forening, og så længe det udløser avancebeskatning, hvis man indskyder aktiver i en fond, som har betydelige avancer. Det er disse momenter, som skal vejes op imod, at det kan konstateres, at fondes ejerskab af betydelige dele af nogle af Danmarks største virksomheder har været afgørende for, at disse fortsat eksisterer og har kunnet udvikle sig i det omfang, som tilfældet er. Afsluttende bemærkninger Vi har i Danmark en hel del fonde og foreninger og andre selvejende institutioner. Mangfoldigheden er stor, hvad angår formål, størrelsen og aktiviteten. Kan arbejdsgiver bestemme over medabejderens ferie? Af Janni Klinge Stenger, jurist, Ase selvstændig Arbejdsgiver fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår ferien skal holdes. I forhandlingen skal man så vidt muligt imødekomme medarbejderens ferieønsker, herunder ønsket om at ferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie. Virksomhedens drift har dog højeste prioritet, og arbejdsgiver kan derfor bestemme, hvornår en medarbejders ferie skal placeres, hvis medarbejderens ferieønsker ikke passer med virksomhedens drift. Det anbefales at være i god tid med ferieplanlægning i virksomheden, da arbejdsgiver skal overholde ferielovens varsler for placering af ferien. Hovedferien på 15 dage skal varsles med 3 måneder, og den placeres i perioden fra 1. maj til 30. september. Restferien, de resterende 10 dage, skal varsles med 1 måneds varsel. Vær opmærksom på, at der er regler for, hvor mange dage der skal gives i sammenhæng for henholdsvis hovedferie og restferie. Arbejdsgiver har ansvaret for, at meddelelsen om, hvornår ferien er fastsat, er kommet rettidigt frem til medarbejderen.

4 4 Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom Af Niels Lynge Pedersen, statsautoriseret revisor Denne artikel er tænkt som en hjælp til ægtefælle, kompagnon og/eller medarbejdere i tilfælde af virksomhedsindehaverens længerevarende sygdom eller i tilfælde af død og er tilegnet små og mellemstore virksomheder. Problemstillinger og udfordringer Sårbarheden ved indehaverens længerevarende sygdom eller død vedrører ikke blot den daglige drift af virksomheden, men i lige så stort omfang også: Medarbejdere kunder familie virksomheden m.v. Ud over en lang række operationelle problemstillinger eller udfordringer vil ovenstående også være fyldt med en række ikke ukomplicerede spørgsmål, ligesom en lang række følelser m.v. skal håndteres. Dette vil blandt andet omfatte kontakt til en række af virksomhedens interessenter, udarbejdelse af kompetencelister til medarbejdere, oplysning om relevante nøglepersoner, f.eks. potentielle købere/samarbejdspartnere m.v. Hvordan skal virksomhedesledelsen forholde sig? Virksomhedsledelsen/ejeren bør derfor gennemgå en række problemstillinger: Hvor sårbar er virksomheden, hvis den daglige leder ikke kan udføre sine funktioner i en længere periode? Hvilke personer skal kontaktes, og er disse kompetente til at håndtere den daglige drift Udarbejdelse af eventuelle aftaler med de pågældende personer om honorering, kompetence og omfang Aftalen kan med fordel udarbejdes med bistand af virksomhedens advokat og revisor. Endvidere skal de ledende medarbejderes kompetenceområder beskrives, og der skal udarbejdes beskrivelse af alle virksomhedens forretningsgange. Forretningsgangsbeskrivelsen kan for eksempel Backup af data Kontakt til edb-leverandør og andre, der er relevante for driften af virksomheden Lønudbetaling Etc. Endvidere bør der udarbejdes en oversigt over kunder og leverandører med oplysning om salgs- og købsbetingelser kreditaftaler særlige forhold for den enkelte kunde eller leverandør Indehaveren bør samle alle relevante aftaler med angivelse af kontaktpersoner, såsom Lån- og kreditaftaler med pengeinstitut samt password Leje- og leasingaftaler Forsikringsoversigt og policer Licensrettigheder, herunder edb-programmer med passwords Ansættelsesaftaler med angivelse af anciennitet og særlige aftaler Salgs- og afviklingsplan indeholde områder som: Håndtering af mails og post samt eventuelt afhentning af post Videresendelse af mail og fordeling af post Godkendelse af leverandørfakturaer Hvorledes skal der forholdes med hensyn til repræsentation m.v. Den daglige bogføring Udarbejdelse af månedsbalancer, afstemning m.v. af bogholderiet. Rykning af debitorer Udarbejdelse og udskrivning samt forsendelse af fakturaer Styring af igangværende arbejder Kvalitetssikring af produkter Møde med nye kunder Det bør endvidere overvejes at udarbejde en salgs- og afviklingsplan for virksomheden, såfremt der ikke er udsigt til, at indehaveren kan fortsætte virksomheden. Planen skal blandt andet indeholde oplysninger om, hvem der skal bistå familien med at sælge eller afvikle virksomheden. Virksomhedes ledelse/ejer bør altså gennemgå alle relevante forretningsgange og procedurer og gennemtænke, hvorledes virksomheden kan fortsætte uden aktiv deltagelse fra denne. Alternativt, hvad skal der ske med virksomheden, hvis der ikke er udsigt til, at ledelsen/ejeren kommer tilbage til virksomheden.

5 5 Udenretlig inddrivelse af gæld Af Ole Krabbe, advokat, Ret&Råd Sundhuset Betaler virksomhedens kunder ikke forfaldne fakturaer til tiden? Læs her, hvordan man forholder sig bl.a. angående rykkergebyrer og morarenter. Forsinket betaling hvilken rente fra hvornår? Hvis et krav har en forud fastsat forfaldsdag, kan der kræves morarente allerede fra det tidspunkt, hvor kravet forfalder til betaling. Eksempelvis forfalder husleje til betaling på et forud fastsat tidspunkt hver måned. De fleste andre krav forfalder ikke til et bestemt tidspunkt og opstår ved, at en virksomhed fremsender en faktura til en kunde. Her gælder, at der kan kræves rente 30 dage efter fakturadato. Ved forsinket betaling kan der fra forfaldsdagen tillægges en morarente, som beregnes som Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 %. Under alle omstændigheder kan der endvidere først kræves rente fra den dag, hvor debitor var i stand til at indhente nødvendige oplysninger til at bedømme kravets berettigelse. Hvis en faktura er helt uspecificeret og ikke angiver, hvad den vedrører, kan der først kræves rente fra det tidspunkt, hvor fakturamodtager har modtaget det nødvendige grundlag for at kunne bedømme kravet, som fakturaen vedrører. Hvem, hvad, hvor og hvornår! Aftale om kreditgivning af usædvanlig længde Har virksomheden offentlige kunder, kan man være opmærksom på, at betalingsfrister på over 30 dage som hovedregel ikke er tilladt for offentlige myndigheder. En længere betalingsfrist end 30 dage i erhvervsforhold må ikke være urimelig over for kreditor, og en forlængelse af betalingsfristen kræver kreditors udtrykkelige godkendelse. Rykning af debitor og overgivelse til inkasso hvilke gebyrer kan kræves Der kan kræves rykkergebyr for fremsendelse af tre rykkerskrivelser, som fremsendes med mindst 10 dages mellemrum, med angivelse af betalingsfrist på mindst 10 dage. Rykkergebyret må maksimalt udgøre 100 kr. or hver rykkerskrivelse. Kreditor er desuden berettiget til at tage et gebyr på 100 kr. for at sende sagen til inkasso hos ekstern inkassosamarbejdspartner. Der beregnes ikke moms af gebyrerne, der er et fast beløb uden moms. Krav om betaling af kompensationsbeløb i erhvervsforhold kravets størrelse og kommer oveni de rykker- og inkassogebyrer, der i forvejen kan kræves. Kompensationsbeløbet på 310 kr. skal betragtes som en kompensation for de omkostninger, kreditor påføres allerede som følge af debitors forsinkede betaling. Dette resulterer i, at kreditor har ret til at opkræve beløbet, selv om debitor ekspederer sin forsinkede betaling allerede inden, kreditor får udsendt den første rykkerskrivelse. Ingen pligt til tre rykkere Det kan ved større krav være en overvejelse værd blot at fremme sagen hurtigt i stedet for at bruge tid på at sende tre rykkere. Advokaten kan efter inkassosagens modtagelse gå direkte til udsendelse af inkassoskrivelse - med inkassoomkostninger - hvis virksomheden i sin sidste rykkerskrivelse til debitor har anført: "Beløbet skal være betalt inden udløbet af den angivne 10 dages frist, idet sagen i modsat fald vil blive overgivet til inkasso, hvorved der påløber omkostninger, der tillige skal betales af dig." I erhvervsforhold har en kreditor ret til at afkræve debitor et kompensationsbeløb på 310 kr., hvis debitor betaler for sent. Beløbet er uafhængigt af Digitale indberetninger for selskaber Af Mikael Risager, tax partner Digitaliseringen fortsætter sin fremmarch i de offentlige systemer. Senest med en række digitaliseringer på selskabsområdet af ejerregister, underskudsregister, sambeskatninger, omstruktureringer og selvangivelser Vinteren 2014/15 har budt på en række nye digitaliseringstiltag fra SKAT på selskabsbeskatningsområdet. I skrivende stund er der åbnet for indtastning af ejeroplysninger i ejerregistret, uudnyttede fremførselsberettigede skattemæssige underskud, ind- og udtræden af sambeskatninger samt omstruktureringer. Derudover ventes der fortsat på de sidste systemer, herunder digitalisering af selvangivelser og de såkaldte kildeartsbegrænsede tab. Det overordnede mål er at forenkle og lempe virksomhedernes administrative byrder. I første omgang står virksomhederne (og deres revisorer) dog over for en større opgave med bl.a. at indsamle og opkode data, samt eftertjekke at indtastningen er foretaget korrekt før de administrative lempelser har mulighed for at vise sig.

6 6 Gældende faktureringsregler Af Torben Madsen, statsautoriseret revisor Denne artikel opsummerer gældende faktureringsregler. En faktura skal for at opfylde lovgivningens krav indeholde forskellige oplysninger. En faktura er dog ikke bare en faktura, idet der skelnes mellem forskellige typer af fakturaer, hvor kravene er forskellige. En opsamling om de gældende regler og muligheder. Når man skal sende en faktura til en kunde, er der en række informationer, der ifølge lovgivningen, skal fremgå. Kravene til en almindelig faktura er, at den skal indeholde følgende oplysninger: sælgers navn og adresse samt evt. telefonnummer, hjemmeside og adresse sælgers CVR-nummer kundens navn og adresse fortløbende fakturanummer og fakturadato leveringsdato, hvis forskellig fra fakturadato mængde og art af leveret vare eller omfanget og arten af de leverede ydelser betalingsbeløb momsgrundlag, momssats og momsbeløb Derudover kan en faktura indeholde andre nyttige oplysninger, som dog ikke er lovkrav. Disse nyttige oplysninger kan være følgende: IBAN-nummer, hvis der faktureres til udlandet, og kontonummer oplyses Betalingsbetingelser Forfaldsdato Rykkergebyr Morarenter Ved EU-handel skal sælger sørge for, at købers momsregistreringsnummer ligeledes fremgår af Præcisering til artikel om pensionsmuligheder, RevisorPosten Som supplement til artiklen om "Pensionsmuliqheder for selvstændige erhvervsdrivende" i seneste udgave af RevisorPosten (4-2014) skal det præciseres, at det fortsat er muligt at anvende 30 %-ordningen til pensionsopsparing pa en livrente. Det er således alene indskud pa en ratepensionsordning, som ikke længere kan finde sted via 30 %-ordningen. fakturaen. Endvidere skal fakturaen påtegnes med "reverse charge", "zero rated" eller lignende. Der gælder andre og særlige regler for andre typer af fakturaer. Det gælder f.eks. for "forenklede fakturaer", som anvendes, hvis man primært handler med private, eller de varer eller ydelser, som man sælger, er af mindre værdi (under kr ). Her skal købers navn og adresse ikke fremgå, ligesom sælgers adresse heller ikke behøver at fremgå. Der kan også være tilfælde, hvor der overvejende sælges til private, og hvor sælger blot udsteder en kassebon fra et kasseapparat. Her er kravene endnu færre. I disse tilfælde skal kassebonen som minimum indeholde følgende oplysninger: sælgers navn eller registreringsnummer (CVR-nr./SE-nr.) udstedelsesdato varens art afgiftsbeløbets størrelse eller den samlede pris inklusiv moms. Udover ovennævnte gælder der særlige krav for kassebon udstedt uden kasseapparat, anvendelse af regningsbilag samt særlige tilfælde med brugtmoms m.v. Disse vil ikke blive gennemgået yderligere. Det er vigtigt, at gældende krav til fakturaer overholdes, idet opfyldelse af kravene f.eks. er en betingelse for købers mulighed for at kunne fradrage momsen.

7 7 Medarbejderes brug af sociale medier Af Jan Aarup, advokat, Ret&Råd Scheibel De sociale medier er ikke længere forbeholdt teenagere, der ønsker at socialisere sig online; aldersgruppen + 40 bruger i stigende omfang nettet til at netværke både privat og arbejdsmæssigt. Både virksomheder og medarbejdere skal dog huske at forholde sig til, hvordan de nye kommunikationsformer håndteres i forhold til arbejdslivet. Set fra begge sider kan det være svært at adskille grænsen mellem privatliv og arbejdsliv, hvilket kan give anledning til flere problemer. For det første er der problemstillingen om, og i hvilket omfang, medarbejderen må bruge tid på sociale medier i arbejdstiden. Der er ikke særlige regler på området, og svaret findes derfor via arbejdspladsens eventuelle regelsæt, den ansættelsesretlige loyalitetspligt og retspraksis. En opsigelse eller bortvisning på grund af brug af Facebook m.v. er ikke nødvendigvis berettiget, selv om den ansatte har overtrådt arbejdsgiverens regelsæt. Domstolene har i flere tilfælde fastslået, at en opsigelse eller bortvisning var uberettiget til trods for overtrædelse af arbejdsgiverens regelsæt for brug af sociale medier i arbejdstiden. Der foretages en konkret vurdering af grovheden af overtrædelsen. Hvis arbejdsgiver ikke har indført et regelsæt for brug af sociale medier i arbejdstiden, må arbejdsgiver i første omgang give den ansatte en advarsel, før en opsigelse eller bortvisning kan komme på tale. Vestre Landsret bedømte for nylig en sag, hvor en ansat på natarbejde var bortvist med øjeblikkelig virkning for blandt andet at benytte Facebook i arbejdstiden. Virksomheden bortviste medarbejderen med øjeblikkelig virkning for at være på internettet i mere end 2 timer i privat øjemed, hvilket var i strid med arbejdsgiverens regelsæt for brug af internettet. Landsretten fandt ikke, at bortvisningen var berettiget, da arbejdsgiverens regelsæt ikke nævnte, at overtrædelse medfører bortvisning. Herudover blev der lagt vægt på, at den ansatte havde arbejdet anmærkningsfrit i virksomheden i mere end 15 år. Dommen ændrer ikke på, at selve afskedigelsen var berettiget, da den ansatte havde handlet i strid med arbejdsgiverens regelsæt, og medarbejderen fik derfor løn i den lovpligtige opsigelsesperiode. For det andet kan medarbejderes aktivitet på Facebook m.v. give anledning til konflikter, hvis medarbejderen på sociale medier og dermed "offentligt" udtaler sig negativt eller illoyalt om virksomheden eller på anden måde stiller arbejdspladsen i et dårligt lys. Her kan en påtale eller advarsel være nødvendig, men har medarbejderen spredt et budskab, der konkret har en skadevirkning for arbejdsgiveren, kan en opsigelse, og i grove tilfælde en bortvisning, også være begrundet. Både virksomheder og medarbejdere kan altså have gavn af, at retningslinjer og holdninger vedrørende medarbejderes brug af sociale medier afklares og tales igennem på arbejdspladsen. Erhvervsstyrelsen, skal man som gæld afsætte den skat, der pålignes selskabet, hvis det sælger aktivet til den regnskabsmæssige værdi, altså her kr. Herved opstår der en skat, der er udskudt, altså "udskudt skat" som skatten af forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi på kr. og den skattemæssige værdi på kr., altså skatten af kr. I 2015 er skatteprocenten 23,5 %, hvorfor der som gældspost skal anføres udskudt skat med kr. Beløbet føres som en udgift i resultatopgørelsen og fragår således egenkapitalen, idet den i balancen anføres som gæld. Hvis man har skattemæssigt underskud til fremførsel, kan man opleve, at der som aktiv skal anføres et såkaldt "udskudt skatteaktiv", som er udtryk for en "negativ udskudt skat". Har man et skattemæssigt underskud på eksempelvis kr., udgør den "negative udskudte skat" som udgangspunkt skatteværdien altså 23,5 % af nævnte kr. dvs kr. Selskabets ledelse og revisor skal dog vurdere om og i givet fald hvornår og dermed også til hvilken skattesats det skattemæssige underskud kan forventes anvendt, og ansætte værdien herefter. Man kan derfor forestille sig, at skatteværdien af et fremførbart underskud ansættes til en lavere værdi end nævnte kr. Udskudt skat Af Finn Elkjær, direktør Posten udskudt skat findes typisk i et selskabsregnskab. Den skyldes ofte, at der er forskel mellem regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger, eller at der er skattemæssigt underskud, der kan fremføres (giver negativ udskudt skat). Har man eksempelvis købt en maskine for 1 mio. kr., vil man typisk afskrive skattemæssigt med 25 % af saldoen, altså kr., og regnskabsmæssigt med 20 %, altså kr. I det skatteregnskab, der skal indberettes til SKAT, indgår aktivet herefter med værdien kr., mens det i det officielle regnskab, der skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, indgår med værdien kr. Der er altså en forskel på kr. I det officielle regnskab, der skal indberettes til

8 8 Vi noterer at... Af Erik Høegh, tax partner Efteropkrævning af moms ikke altid 25 % Hidtil har dansk praksis vedrørende efteropkrævning af moms generelt været sådan, at når parterne har forudsat, at en handel har været momsfri, men det senere viser sig ikke at være tilfældet, så har den aftalte pris været momsgrundlaget, hvilket har resulteret i en efteropkrævning af moms på 25 % af prisen. Ved udsendelse af et såkaldt styresignal ændrer SKAT den hidtidige praksis. Det betyder, at momsgrundlaget fremover vil være 20 % af prisen i tilfælde, hvor betalingspligten påhviler sælgeren, og hvor sælgeren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen af køberen. Dette vedrører dog kun de situationer, hvor leverandøren har forudsat, at salget var et momsfrit salg, eller hvor man har forudsat, at der ikke var tale om en afgiftspligtig person. Praksisændringen vil ikke omfatte situationer, hvor man f.eks. har betragtet et vareslag til et andet EU land som værende momsfrit, hvis der er tale om uregistreret virksomhed, eller hvis man har betragtet salget som momsfri virksomhedsoverdragelse, og dette efterfølgende underkendes. Der er mulighed for at genoptage afgiftsgrundlaget for afgiftsperioder påbegyndt fra og med januar Reduceret afgift på kapitalpension m.m. Folketinget har vedtaget at forlænge den eksisterende afgiftsrabat på 2,7 % procentpoint (afgift herefter 37,3 %) af overførsler og konverteringer af kapitalpensioner til ikke fradragsberettiget aldersopsparing. Ordningen er forlænget med 1 år til udgangen af Desuden er afgifterne på udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond nedsat med 2,5 procentpoint, så afgiften herefter udgør 37,5 %. Den nedsatte afgift anvendes på udbetalinger, som kontohaverne anmoder om fra d. 1. april Dato Fra 8. januar 2010 Fra 15. januar 2010 Fra 8. april 2011 Fra 8. juli 2011 Fra 3. november 2011 Fra 9. december 2011 Fra 1. juli 2012 Fra 6. juli 2012 Fra 25. januar 2013 Fra 3. maj og indtil udgangen af 2015 til personer, der er fyldt 60 år inden d. 1. april 2015, og andre der inden dette tidspunkt opfylder betingelserne for udbetaling. Den nedsatte afgift anvendes også for udbetalinger til personer, der fylder 60 år d. 1. april 2015 eller senere, og andre der opfylder betingelserne for udbetaling på dette tidspunkt, hvis anmodning herom sker senest 1 år efter, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Endelig kan den reducerede sats anvendes, hvis kontohaveren vælger at overføre det indestående beløb til en LD aldersopsparing. Ejerregisteret bliver til virkelighed Med vedtagelsen af selskabsloven i 2009 blev det besluttet, at Erhvervsstyrelsen skulle etablere et ITsystem til registrering af ejeroplysninger. Ejerregisteret bliver nu til virkelighed, og der er indført indberetningspligt fra d. 15. december 2014 med overgangsbestemmelser for eksisterende selskaber frem til d. 15. juni For selskaber, som er etableret forud for d. 15. december 2014, skal registreringen af betydelige ejere, hvilket vil sige ejere med 5 % eller mere af selskabskapitalen eller af stemmerettighederne i selskabet, ske senest d. 14. juni Disse oplysninger forefindes allerede i selskaberne, eftersom selskaberne også hidtil har haft pligt til at føre en fortegnelse over ejerne, kaldet ejerbog, idet bestemmelsen kun gælder for A/S er. Nyoprettede selskaber skal registrere deres ejere senest 2 uger efter stiftelsen. Herefter skal alle ændringer registreres. Registeringen omfatter ejerens besiddelser og identifikation af ejeren i form af navn, bopæl og CPR-nr./CVR-nr. Fra d. 15. juni 2015 bliver registeret offentligt tilgængeligt. op til 5 år. For at kunne tiltrække et yderligere antal specialister og andre nøglemedarbejdere er kravet til den gennemsnitlige månedsløn nedsat fra kr. til med virkning fra Der gælder ikke noget lønkrav for personer i forskerstillinger. Lønkravet omfatter ikke kun den sædvalige pengeløn, men også personalegoder, der behandles som A-indkomst (f.eks. fri telefon og fri bil) Skattefri kørepenge og diæter for 2015 Skatterådet har fastsat de nye satser således: - 3,70 kr. pr. km for kørsel til og med km årligt - 2,05 kr. pr. km for kørsel ud over km årligt Diætsatserne udgør: - Kost pr. døgn 471,00 kr. - Logi pr. døgn 202,00 kr % godtgørelsen pr. døgn 117,75 kr. Moms elektronisk leverede ydelser Fra 1. januar 2015 er der indført nye regler for moms vedrørende salg af elektroniske ydelser såsom software, billeder, musik, film, spil m.m.. De nye regler omhandler leverancer til privatpersoner i EU, hvorefter der skal opkræves moms efter hvor kunden bor eller sædvanligvis opholder sig (forbrugsmedlemsstaten). Således vil der skulle opkræves forskellig moms, alt efter hvilken momssats der er gældende for det enkelte EUland. I praksis betyder det, at virksomheden skal indrette sin fakturering således, at forbrugeren bliver pålagt den rette moms i forbindelse med handelens afslutning. Virksomhederne kan registrere sig for One Stop Moms hos Erhvervsstyrelsen. Forskerskatteordningen Der er vedtaget ændringer vedrørende beskatningen af forskere og højt lønnede specialister, som kommer fra udlandet, hvor skatten, såfremt særlige regler opfyldes, udgør 26 % for en periode Diskontoen Nationalbankens udlånsrente 1,00 % 0,75 % 1,00 % 1,25 % 1,00 % 0,75 % 0,25 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 1,15 % 1,05 % 1,30 % 1,55 % 1,20 % 0,70 % 0,45 % 0,20 % 0,30 % 0,20 % Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Direktør Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Skattekonsulent Mikael Risager Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt Kasper Qvist Færgemann Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Skabertrang Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 5. februar 2015

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad. Taastrup den 2. maj 2014 Cirkulære nr. 1/2014 4. Forsikring Mekanisk svigt. 6. Uddannelse Lovpligtig lærlingeforsikring. 6. Uddannelse Korttidsaftaler. 6. Uddannelse Elever lønrefusion og befordringstilskud.

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Faktura rykker inkasso. Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring

Faktura rykker inkasso. Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring Faktura rykker inkasso Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring En effektiv rykkerprocedure betyder meget for virksomhedens likviditet og lønsomhed. Selv en effektiv rykkerprocedure vil dog

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift 21. februar 2013 Program Brush up på Deutsche Bank dommen / dansk praksis Registreringsforhold moms og lønsumsafgift Moms Salgsmoms Udenlandske

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 (Version 13.2014_290514)

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 (Version 13.2014_290514) Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 1. Generelt Med mindre andet skriftligt er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter Betingelser) for leverancer fra 1264,

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S)

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S) Side 1 af 5 DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR. 69-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 16. oktober 2006 har K ApS (v/

Læs mere

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor. Lånevilkår Ferratum Ferratum Denmark ApS (herefter Ferratum ) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter Kunden ), som er mindst 23 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse,

Læs mere

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 Nyheder inden for selskabsretten v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 2 1. januar 2014 På baggrund af den forudsatte 2 års-revision af SEL: Nedsættelse af kapitalkrav for ApS fra kr. 80.000 til kr. 50.000

Læs mere

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Blanketten Hvis du vil indlevere et betalingspåkrav, skal du bruge blanketten Betalingspåkrav. Du må ikke ændre i blankettens tekst og opstillingsmåde.

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

JURIDISK NYT SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN

JURIDISK NYT SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN JURIDISK NYT NOVEMBER 2013 SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN SIDE 4: Opsigtsvækkende afgørelse fra Højesteret om beviskrav ved udlejers opsigelse af lejeforhold SIDE 6: Seneste ændringer i renteloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken.

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. 1. Navn Foreningens navn er: Grundejerforeningen Digterparken. 2. Formål Udover de allerede beskrevne formål er foreningens formål er at eje og

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Maj 2015 Version 1.3 Træder i kraft den 1.4.2016 April 2015 April 2015 Maj 2015 DATE LJD HSF MHS NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

En manual til: Registrering i Erhvervsstyrelsens Offentlige Ejerregister

En manual til: Registrering i Erhvervsstyrelsens Offentlige Ejerregister En manual til: Registrering i Erhvervsstyrelsens Offentlige Ejerregister Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvad skal jeg bruge før jeg kan registrere? 2 Hvad skal registreres? 3 Login til registrering 4

Læs mere

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN Advokat Steen Marslew Sags nr. 800020.20.34 FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN 1 Navn Fondens navn er Holbæk Fonden. 2 - Hjemsted Fondens hjemsted er Holbæk kommune. 3 Stiftelse Fonden er stiftet den 17. november

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER 323-182087 SLA/sla 16.03.2015 ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER Advokatfirma Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Indgåelse... 3 3. Opsigelse... 3 4. Priser... 4 5. Betalingsbetingelser...

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Rengøring uden sort arbejde Når du køber rengøringsydelser Når du køber rengøringsydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Indhold Kontakt Sandra Erichsen T: 8932 5654 E: sae@pwc.dk Irene Drejsig Petersen T: 3945 3424 E: idp@pwc.dk Hvad skal du være opmærksom på ved en leverance

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Feriepenge i eindkomst

Feriepenge i eindkomst Feriepenge i eindkomst Side 1 af 16 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan feriepenge indberettes til eindkomst og hvordan du skal foretage rettelser af beregnede feriepenge i SLS eller eindkomst

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Registrering af virksomhed - Start. Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk

Registrering af virksomhed - Start. Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk Registrering af virksomhed - Start HUSK NÅR DU UDFYLDER BLANKETTEN Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk Skriv startdato Alle tegningsberettigede skal underskrive blanketten, ellers kan

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.11.2012-1004026420 TINGLYSNINGSDATO: Adresse: Ved Skolen 2 Adresse: Jørgen Fibigersgade 20 REALKREDITPANTEBREV: HOVEDSTOL: Obligationslån 34.398.185

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014 DSKLMKHXNC fb skan 17 02 2014 1100 SEPBARCODE OU319 Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Aabenraa Kommune 1 h FEB. 20tt INDGÅET 10. februar 2014 Forskerparken Syd A/S, Aision 2, 6400 Sønderborg

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 24. januar 2014 (J.nr. 2013-0035503) Afgift som følge af

Læs mere

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev.

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 3-2011 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevets indhold, kan jeres kontaktperson

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Bliv selvstændig - med ro i maven

Bliv selvstændig - med ro i maven Bliv selvstændig - med ro i maven Du har taget en stor beslutning om at blive selvstændig. Det betyder, at der er mange regler, du skal sætte dig ind i, så du får en rigtig god start på din nye tilværelse

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning DET OFFENTLIGE EJERREGISTER Vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Overblik over registrering af storaktionærer 3. FAQ 4. Vejledning til Virk.dk 5. Love og regler FORORD I forlængelse af selskabslovens

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere