Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt 2. Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt 2. Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom 4"

Transkript

1 Hvad gør virksomheden i tilfælde af indehaverens længerevarende sygdom eller død? Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt 2 Kan arbejdsgiver bestemme over medarbejderens ferie? 3 Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom 4 Udenretlig inddrivelse af gæld 5 Hvordan forholder virksomheden sig til medarbejdernes brug af sociale medier? Digitale indberetninger for selskaber 5 Gældende faktureringsregler 6 Medarbejderes brug af sociale medier 7 Udskudt skat 7 Vi noterer at... 8 Statsautoriserede revisorer Jan Grevelund, Kenneth Jørgensen og Leif Åhl Petersen Svendborgvej Odense S Tlf Fax

2 2 Stiftelse af fonde og foreninger selskabsretligt og skatteretligt Af Birte Rasmussen, advokat, og David Kjølby Larsen, advokatfuldmægtig, HjulmandKaptain Ny erhvervsfondslov moderniserer reglerne på området - uden at ændre de grundlæggende principper bag fondsstiftelse Fonde og foreninger stiftes typisk, når man: Er erhvervsdrivende, men ønsker at støtte noget i bred forstand, f.eks. opførelse af et musikhus, når man ikke er erhvervsdrivende, men alligevel ønsker at støtte noget, f.eks. velgørenhed, når man ønsker at støtte sin familie, uden at forære dem nogle aktiver. Lovgivningen om fonde og foreninger er traditionelt ikke noget, der ændres så tit, og derfor har det været uvant for de fleste, at der i 2014 kom en helt ny erhvervsfondslov. Den har dog ikke ændret de grundlæggende principper for fondsstiftelse m.v., men er en tiltrængt modernisering af reglerne, så de er mere afstemt med samfundets udvikling. Når der ikke etableres så mange fonde og foreninger i hvert fald ikke af private personer og virksomheder er årsagen dertil oftest skattemæssige grunde. Ved Vækstplan DK er der imidlertid indgået en politisk aftale, som varsler ændringer også på dette felt, hvad angår en forventet mulig skattemæssig succession ved etablering af fonde og foreninger. Et lovforslag herom er varslet fremsat i marts Hvordan etablerer man en fond eller forening selskabsretligt? Vedtægter Både ved stiftelsen af en fond og ved stiftelsen af en forening er det nødvendigt, at der udarbejdes et sæt vedtægter. Fondens vedtægter har traditionelt gået under betegnelsen fundats, og indholdet af sådanne er modsat foreningernes reguleret ved lov. Fondens vedtægter skal bl.a. indeholde en angivelse af formålet med fonden. Foruden formålet skal de indeholde en angivelse af, hvem stifterne er, fon- dens grundkapital, en procedure for uddelinger af overskud, antallet af bestyrelsesmedlemmer, en udvælgelsesprocedure for nye bestyrelsesmedlemmer samt fondens hjemsted og navn. Et af de væsentligste karakteristika ved fonden er, at ingen ejer den fonden er selvejende. Da fonde i princippet kan leve evigt, og da der ikke er nogen ejerkreds, som løbende kan revidere vedtægterne, er det vigtigt at få opstillet nogle klare og fyldestgørende vedtægter, som kan holde i mange år. Som udgangspunkt er der ikke formkrav for stiftelsen af foreninger. For at være en selvstændig juridisk person skal foreningen dog have en vis fasthed, det vil sige nogle faste vedtægter, ifølge hvilke foreningen tilbyder omverdenen eller en nærmere udvalgt kreds medlemskab i foreningen på foreningens vilkår. Kapitalkrav Fonde skal modsat foreninger, der kan etableres uden midler, overholde de lovbestemte kapitalkrav ved stiftelsen. De erhvervsdrivende fonde skal således have en grundkapital på kr , mens almindelige fonde kan nøjes med aktiver for kr Som det også kendes fra kapitalselskaberne, er det muligt at indbetale kapital ved indskydelse af andre aktiver end kontanter, et såkaldt apportindskud. Der skal i den forbindelse udarbejdes en vurderingsberetning. Udskillelse Fonde skal være uafhængige af stifteren, og det er derfor vigtigt, at der sker en uigenkaldelig udskillelse, når stifteren ved gavebrev eller testamente overfører midler til fonden. Stifteren skal således opgive sin ejendomsret til aktiverne, og det må under ingen omstændigheder være muligt for stifteren senere at få denne igen. Er midlerne i en fond ikke i tilstrækkelig grad uigenkaldeligt udskilt, anses konstruktionen ikke som en fond med de deraf afledte skatteretlige og hæftelsesmæssige virkninger. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis fondens vedtægter åbner mulighed for, at stifteren kan bevare rådigheden over fondens formue, eller at formuen ved en eventuel opløsning af fonden skal føres tilbage til stifteren. "Stifteren" vil i disse tilfælde være skattepligtig af fondens indtægter. Navn Både erhvervsdrivende og almindelige fonde skal i deres navn benytte ordet fond. Erhvervsdrivende foreninger, som skaber sit overskud til fordeling mellem medlemmerne, skal i sine vedtægter og sit navn understrege, at medlemmerne ikke hæfter personligt for foreningens gæld. Dette kan eksempelvis ske ved at tilføje f.m.b.a til foreningens navn (forening med begrænset ansvar). Registrering Erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende foreninger med begrænset ansvar skal desuden registreres, før de betragtes som selvstændige juridiske personer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indtil den erhvervsdrivende fond eller forening er behørigt registreret, hæfter de stiftere eller bestyrelsesmedlemmer, som indgår retshandler på vegne af fonden eller foreningen. Registrering kan ske ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, hvilket kan ske via "Selskabsblanketten" på For de erhvervsdrivende fondes vedkommende skal der vedlægges dokumentation for, at den i vedtægterne angivne grundkapital faktisk er indbetalt til fonden. Den skatteretlige konsekvens af stiftelse af en fond Indskud i en fond af kapital, hvad enten der er tale om grundkapital eller kapital, der senere

3 3 kan uddeles efter foreningens formål, er som udgangspunkt skattefrit for fonden og foreningen ved dens stiftelse. Undtagelsen dertil er, hvis der er tale om etablering af en familiefond. Her betales en afgift på 20 % ved stiftelsen af indskud. Det gælder, uanset om fonden er erhvervsdrivende eller ej. Indskydes der yderligere kapital efter stiftelsen, så vil indskuddet være skattefrit, hvis indskuddet skal udgøre grundkapital. Er der yderligere indskud af fondskapital til en familiefond, er dette indskud dog skattepligtigt. Det samme gælder indskud i andre fonde, hvor indskuddet ikke skal være grundkapital, men skal kunne anvendes til uddeling efter fondens formål. For den, der stifter en fond eller forening, og som indskyder kapitalen, er der tale om en ganske almindelig afståelse. Er det penge, der indskydes, udløses der ikke beskatning, medmindre der er tale om indskud i anden valuta end kroner. Der kan i givet fald her være en valutakursgevinst eller et valutakurstab. Indskydes der andre aktiver, eksempelvis aktier i familievirksomheden, fast ejendom eller enhver anden form for aktiv, så skal avancer og tab, herunder genvundne afskrivninger, gøres op, og fondens stifter beskattes deraf eller har fradrag for eventuelle tab, alt i overensstemmelse med de almindeligt gældende avancebeskatningsregler. Det kan i visse tilfælde udløse store likviditetskrav til stifteren, alt afhængigt af hvem denne er. Det er forventeligt disse regler, der skal ses på ved det varslede lovforslag på baggrund af forliget om Vækstplan DK. Antallet af fonde og foreninger er dog på ingen måde i nærheden af antallet af aktie- og anpartsselskaber. Sådan må vi forvente, at det vedbliver at være, så længe man skal "slippe taget" i den formue, som lægges ind i en fond eller en forening, og så længe det udløser avancebeskatning, hvis man indskyder aktiver i en fond, som har betydelige avancer. Det er disse momenter, som skal vejes op imod, at det kan konstateres, at fondes ejerskab af betydelige dele af nogle af Danmarks største virksomheder har været afgørende for, at disse fortsat eksisterer og har kunnet udvikle sig i det omfang, som tilfældet er. Afsluttende bemærkninger Vi har i Danmark en hel del fonde og foreninger og andre selvejende institutioner. Mangfoldigheden er stor, hvad angår formål, størrelsen og aktiviteten. Kan arbejdsgiver bestemme over medabejderens ferie? Af Janni Klinge Stenger, jurist, Ase selvstændig Arbejdsgiver fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår ferien skal holdes. I forhandlingen skal man så vidt muligt imødekomme medarbejderens ferieønsker, herunder ønsket om at ferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie. Virksomhedens drift har dog højeste prioritet, og arbejdsgiver kan derfor bestemme, hvornår en medarbejders ferie skal placeres, hvis medarbejderens ferieønsker ikke passer med virksomhedens drift. Det anbefales at være i god tid med ferieplanlægning i virksomheden, da arbejdsgiver skal overholde ferielovens varsler for placering af ferien. Hovedferien på 15 dage skal varsles med 3 måneder, og den placeres i perioden fra 1. maj til 30. september. Restferien, de resterende 10 dage, skal varsles med 1 måneds varsel. Vær opmærksom på, at der er regler for, hvor mange dage der skal gives i sammenhæng for henholdsvis hovedferie og restferie. Arbejdsgiver har ansvaret for, at meddelelsen om, hvornår ferien er fastsat, er kommet rettidigt frem til medarbejderen.

4 4 Virksomhedens nødplan ved længerevarende sygdom Af Niels Lynge Pedersen, statsautoriseret revisor Denne artikel er tænkt som en hjælp til ægtefælle, kompagnon og/eller medarbejdere i tilfælde af virksomhedsindehaverens længerevarende sygdom eller i tilfælde af død og er tilegnet små og mellemstore virksomheder. Problemstillinger og udfordringer Sårbarheden ved indehaverens længerevarende sygdom eller død vedrører ikke blot den daglige drift af virksomheden, men i lige så stort omfang også: Medarbejdere kunder familie virksomheden m.v. Ud over en lang række operationelle problemstillinger eller udfordringer vil ovenstående også være fyldt med en række ikke ukomplicerede spørgsmål, ligesom en lang række følelser m.v. skal håndteres. Dette vil blandt andet omfatte kontakt til en række af virksomhedens interessenter, udarbejdelse af kompetencelister til medarbejdere, oplysning om relevante nøglepersoner, f.eks. potentielle købere/samarbejdspartnere m.v. Hvordan skal virksomhedesledelsen forholde sig? Virksomhedsledelsen/ejeren bør derfor gennemgå en række problemstillinger: Hvor sårbar er virksomheden, hvis den daglige leder ikke kan udføre sine funktioner i en længere periode? Hvilke personer skal kontaktes, og er disse kompetente til at håndtere den daglige drift Udarbejdelse af eventuelle aftaler med de pågældende personer om honorering, kompetence og omfang Aftalen kan med fordel udarbejdes med bistand af virksomhedens advokat og revisor. Endvidere skal de ledende medarbejderes kompetenceområder beskrives, og der skal udarbejdes beskrivelse af alle virksomhedens forretningsgange. Forretningsgangsbeskrivelsen kan for eksempel Backup af data Kontakt til edb-leverandør og andre, der er relevante for driften af virksomheden Lønudbetaling Etc. Endvidere bør der udarbejdes en oversigt over kunder og leverandører med oplysning om salgs- og købsbetingelser kreditaftaler særlige forhold for den enkelte kunde eller leverandør Indehaveren bør samle alle relevante aftaler med angivelse af kontaktpersoner, såsom Lån- og kreditaftaler med pengeinstitut samt password Leje- og leasingaftaler Forsikringsoversigt og policer Licensrettigheder, herunder edb-programmer med passwords Ansættelsesaftaler med angivelse af anciennitet og særlige aftaler Salgs- og afviklingsplan indeholde områder som: Håndtering af mails og post samt eventuelt afhentning af post Videresendelse af mail og fordeling af post Godkendelse af leverandørfakturaer Hvorledes skal der forholdes med hensyn til repræsentation m.v. Den daglige bogføring Udarbejdelse af månedsbalancer, afstemning m.v. af bogholderiet. Rykning af debitorer Udarbejdelse og udskrivning samt forsendelse af fakturaer Styring af igangværende arbejder Kvalitetssikring af produkter Møde med nye kunder Det bør endvidere overvejes at udarbejde en salgs- og afviklingsplan for virksomheden, såfremt der ikke er udsigt til, at indehaveren kan fortsætte virksomheden. Planen skal blandt andet indeholde oplysninger om, hvem der skal bistå familien med at sælge eller afvikle virksomheden. Virksomhedes ledelse/ejer bør altså gennemgå alle relevante forretningsgange og procedurer og gennemtænke, hvorledes virksomheden kan fortsætte uden aktiv deltagelse fra denne. Alternativt, hvad skal der ske med virksomheden, hvis der ikke er udsigt til, at ledelsen/ejeren kommer tilbage til virksomheden.

5 5 Udenretlig inddrivelse af gæld Af Ole Krabbe, advokat, Ret&Råd Sundhuset Betaler virksomhedens kunder ikke forfaldne fakturaer til tiden? Læs her, hvordan man forholder sig bl.a. angående rykkergebyrer og morarenter. Forsinket betaling hvilken rente fra hvornår? Hvis et krav har en forud fastsat forfaldsdag, kan der kræves morarente allerede fra det tidspunkt, hvor kravet forfalder til betaling. Eksempelvis forfalder husleje til betaling på et forud fastsat tidspunkt hver måned. De fleste andre krav forfalder ikke til et bestemt tidspunkt og opstår ved, at en virksomhed fremsender en faktura til en kunde. Her gælder, at der kan kræves rente 30 dage efter fakturadato. Ved forsinket betaling kan der fra forfaldsdagen tillægges en morarente, som beregnes som Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 %. Under alle omstændigheder kan der endvidere først kræves rente fra den dag, hvor debitor var i stand til at indhente nødvendige oplysninger til at bedømme kravets berettigelse. Hvis en faktura er helt uspecificeret og ikke angiver, hvad den vedrører, kan der først kræves rente fra det tidspunkt, hvor fakturamodtager har modtaget det nødvendige grundlag for at kunne bedømme kravet, som fakturaen vedrører. Hvem, hvad, hvor og hvornår! Aftale om kreditgivning af usædvanlig længde Har virksomheden offentlige kunder, kan man være opmærksom på, at betalingsfrister på over 30 dage som hovedregel ikke er tilladt for offentlige myndigheder. En længere betalingsfrist end 30 dage i erhvervsforhold må ikke være urimelig over for kreditor, og en forlængelse af betalingsfristen kræver kreditors udtrykkelige godkendelse. Rykning af debitor og overgivelse til inkasso hvilke gebyrer kan kræves Der kan kræves rykkergebyr for fremsendelse af tre rykkerskrivelser, som fremsendes med mindst 10 dages mellemrum, med angivelse af betalingsfrist på mindst 10 dage. Rykkergebyret må maksimalt udgøre 100 kr. or hver rykkerskrivelse. Kreditor er desuden berettiget til at tage et gebyr på 100 kr. for at sende sagen til inkasso hos ekstern inkassosamarbejdspartner. Der beregnes ikke moms af gebyrerne, der er et fast beløb uden moms. Krav om betaling af kompensationsbeløb i erhvervsforhold kravets størrelse og kommer oveni de rykker- og inkassogebyrer, der i forvejen kan kræves. Kompensationsbeløbet på 310 kr. skal betragtes som en kompensation for de omkostninger, kreditor påføres allerede som følge af debitors forsinkede betaling. Dette resulterer i, at kreditor har ret til at opkræve beløbet, selv om debitor ekspederer sin forsinkede betaling allerede inden, kreditor får udsendt den første rykkerskrivelse. Ingen pligt til tre rykkere Det kan ved større krav være en overvejelse værd blot at fremme sagen hurtigt i stedet for at bruge tid på at sende tre rykkere. Advokaten kan efter inkassosagens modtagelse gå direkte til udsendelse af inkassoskrivelse - med inkassoomkostninger - hvis virksomheden i sin sidste rykkerskrivelse til debitor har anført: "Beløbet skal være betalt inden udløbet af den angivne 10 dages frist, idet sagen i modsat fald vil blive overgivet til inkasso, hvorved der påløber omkostninger, der tillige skal betales af dig." I erhvervsforhold har en kreditor ret til at afkræve debitor et kompensationsbeløb på 310 kr., hvis debitor betaler for sent. Beløbet er uafhængigt af Digitale indberetninger for selskaber Af Mikael Risager, tax partner Digitaliseringen fortsætter sin fremmarch i de offentlige systemer. Senest med en række digitaliseringer på selskabsområdet af ejerregister, underskudsregister, sambeskatninger, omstruktureringer og selvangivelser Vinteren 2014/15 har budt på en række nye digitaliseringstiltag fra SKAT på selskabsbeskatningsområdet. I skrivende stund er der åbnet for indtastning af ejeroplysninger i ejerregistret, uudnyttede fremførselsberettigede skattemæssige underskud, ind- og udtræden af sambeskatninger samt omstruktureringer. Derudover ventes der fortsat på de sidste systemer, herunder digitalisering af selvangivelser og de såkaldte kildeartsbegrænsede tab. Det overordnede mål er at forenkle og lempe virksomhedernes administrative byrder. I første omgang står virksomhederne (og deres revisorer) dog over for en større opgave med bl.a. at indsamle og opkode data, samt eftertjekke at indtastningen er foretaget korrekt før de administrative lempelser har mulighed for at vise sig.

6 6 Gældende faktureringsregler Af Torben Madsen, statsautoriseret revisor Denne artikel opsummerer gældende faktureringsregler. En faktura skal for at opfylde lovgivningens krav indeholde forskellige oplysninger. En faktura er dog ikke bare en faktura, idet der skelnes mellem forskellige typer af fakturaer, hvor kravene er forskellige. En opsamling om de gældende regler og muligheder. Når man skal sende en faktura til en kunde, er der en række informationer, der ifølge lovgivningen, skal fremgå. Kravene til en almindelig faktura er, at den skal indeholde følgende oplysninger: sælgers navn og adresse samt evt. telefonnummer, hjemmeside og adresse sælgers CVR-nummer kundens navn og adresse fortløbende fakturanummer og fakturadato leveringsdato, hvis forskellig fra fakturadato mængde og art af leveret vare eller omfanget og arten af de leverede ydelser betalingsbeløb momsgrundlag, momssats og momsbeløb Derudover kan en faktura indeholde andre nyttige oplysninger, som dog ikke er lovkrav. Disse nyttige oplysninger kan være følgende: IBAN-nummer, hvis der faktureres til udlandet, og kontonummer oplyses Betalingsbetingelser Forfaldsdato Rykkergebyr Morarenter Ved EU-handel skal sælger sørge for, at købers momsregistreringsnummer ligeledes fremgår af Præcisering til artikel om pensionsmuligheder, RevisorPosten Som supplement til artiklen om "Pensionsmuliqheder for selvstændige erhvervsdrivende" i seneste udgave af RevisorPosten (4-2014) skal det præciseres, at det fortsat er muligt at anvende 30 %-ordningen til pensionsopsparing pa en livrente. Det er således alene indskud pa en ratepensionsordning, som ikke længere kan finde sted via 30 %-ordningen. fakturaen. Endvidere skal fakturaen påtegnes med "reverse charge", "zero rated" eller lignende. Der gælder andre og særlige regler for andre typer af fakturaer. Det gælder f.eks. for "forenklede fakturaer", som anvendes, hvis man primært handler med private, eller de varer eller ydelser, som man sælger, er af mindre værdi (under kr ). Her skal købers navn og adresse ikke fremgå, ligesom sælgers adresse heller ikke behøver at fremgå. Der kan også være tilfælde, hvor der overvejende sælges til private, og hvor sælger blot udsteder en kassebon fra et kasseapparat. Her er kravene endnu færre. I disse tilfælde skal kassebonen som minimum indeholde følgende oplysninger: sælgers navn eller registreringsnummer (CVR-nr./SE-nr.) udstedelsesdato varens art afgiftsbeløbets størrelse eller den samlede pris inklusiv moms. Udover ovennævnte gælder der særlige krav for kassebon udstedt uden kasseapparat, anvendelse af regningsbilag samt særlige tilfælde med brugtmoms m.v. Disse vil ikke blive gennemgået yderligere. Det er vigtigt, at gældende krav til fakturaer overholdes, idet opfyldelse af kravene f.eks. er en betingelse for købers mulighed for at kunne fradrage momsen.

7 7 Medarbejderes brug af sociale medier Af Jan Aarup, advokat, Ret&Råd Scheibel De sociale medier er ikke længere forbeholdt teenagere, der ønsker at socialisere sig online; aldersgruppen + 40 bruger i stigende omfang nettet til at netværke både privat og arbejdsmæssigt. Både virksomheder og medarbejdere skal dog huske at forholde sig til, hvordan de nye kommunikationsformer håndteres i forhold til arbejdslivet. Set fra begge sider kan det være svært at adskille grænsen mellem privatliv og arbejdsliv, hvilket kan give anledning til flere problemer. For det første er der problemstillingen om, og i hvilket omfang, medarbejderen må bruge tid på sociale medier i arbejdstiden. Der er ikke særlige regler på området, og svaret findes derfor via arbejdspladsens eventuelle regelsæt, den ansættelsesretlige loyalitetspligt og retspraksis. En opsigelse eller bortvisning på grund af brug af Facebook m.v. er ikke nødvendigvis berettiget, selv om den ansatte har overtrådt arbejdsgiverens regelsæt. Domstolene har i flere tilfælde fastslået, at en opsigelse eller bortvisning var uberettiget til trods for overtrædelse af arbejdsgiverens regelsæt for brug af sociale medier i arbejdstiden. Der foretages en konkret vurdering af grovheden af overtrædelsen. Hvis arbejdsgiver ikke har indført et regelsæt for brug af sociale medier i arbejdstiden, må arbejdsgiver i første omgang give den ansatte en advarsel, før en opsigelse eller bortvisning kan komme på tale. Vestre Landsret bedømte for nylig en sag, hvor en ansat på natarbejde var bortvist med øjeblikkelig virkning for blandt andet at benytte Facebook i arbejdstiden. Virksomheden bortviste medarbejderen med øjeblikkelig virkning for at være på internettet i mere end 2 timer i privat øjemed, hvilket var i strid med arbejdsgiverens regelsæt for brug af internettet. Landsretten fandt ikke, at bortvisningen var berettiget, da arbejdsgiverens regelsæt ikke nævnte, at overtrædelse medfører bortvisning. Herudover blev der lagt vægt på, at den ansatte havde arbejdet anmærkningsfrit i virksomheden i mere end 15 år. Dommen ændrer ikke på, at selve afskedigelsen var berettiget, da den ansatte havde handlet i strid med arbejdsgiverens regelsæt, og medarbejderen fik derfor løn i den lovpligtige opsigelsesperiode. For det andet kan medarbejderes aktivitet på Facebook m.v. give anledning til konflikter, hvis medarbejderen på sociale medier og dermed "offentligt" udtaler sig negativt eller illoyalt om virksomheden eller på anden måde stiller arbejdspladsen i et dårligt lys. Her kan en påtale eller advarsel være nødvendig, men har medarbejderen spredt et budskab, der konkret har en skadevirkning for arbejdsgiveren, kan en opsigelse, og i grove tilfælde en bortvisning, også være begrundet. Både virksomheder og medarbejdere kan altså have gavn af, at retningslinjer og holdninger vedrørende medarbejderes brug af sociale medier afklares og tales igennem på arbejdspladsen. Erhvervsstyrelsen, skal man som gæld afsætte den skat, der pålignes selskabet, hvis det sælger aktivet til den regnskabsmæssige værdi, altså her kr. Herved opstår der en skat, der er udskudt, altså "udskudt skat" som skatten af forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi på kr. og den skattemæssige værdi på kr., altså skatten af kr. I 2015 er skatteprocenten 23,5 %, hvorfor der som gældspost skal anføres udskudt skat med kr. Beløbet føres som en udgift i resultatopgørelsen og fragår således egenkapitalen, idet den i balancen anføres som gæld. Hvis man har skattemæssigt underskud til fremførsel, kan man opleve, at der som aktiv skal anføres et såkaldt "udskudt skatteaktiv", som er udtryk for en "negativ udskudt skat". Har man et skattemæssigt underskud på eksempelvis kr., udgør den "negative udskudte skat" som udgangspunkt skatteværdien altså 23,5 % af nævnte kr. dvs kr. Selskabets ledelse og revisor skal dog vurdere om og i givet fald hvornår og dermed også til hvilken skattesats det skattemæssige underskud kan forventes anvendt, og ansætte værdien herefter. Man kan derfor forestille sig, at skatteværdien af et fremførbart underskud ansættes til en lavere værdi end nævnte kr. Udskudt skat Af Finn Elkjær, direktør Posten udskudt skat findes typisk i et selskabsregnskab. Den skyldes ofte, at der er forskel mellem regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger, eller at der er skattemæssigt underskud, der kan fremføres (giver negativ udskudt skat). Har man eksempelvis købt en maskine for 1 mio. kr., vil man typisk afskrive skattemæssigt med 25 % af saldoen, altså kr., og regnskabsmæssigt med 20 %, altså kr. I det skatteregnskab, der skal indberettes til SKAT, indgår aktivet herefter med værdien kr., mens det i det officielle regnskab, der skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, indgår med værdien kr. Der er altså en forskel på kr. I det officielle regnskab, der skal indberettes til

8 8 Vi noterer at... Af Erik Høegh, tax partner Efteropkrævning af moms ikke altid 25 % Hidtil har dansk praksis vedrørende efteropkrævning af moms generelt været sådan, at når parterne har forudsat, at en handel har været momsfri, men det senere viser sig ikke at være tilfældet, så har den aftalte pris været momsgrundlaget, hvilket har resulteret i en efteropkrævning af moms på 25 % af prisen. Ved udsendelse af et såkaldt styresignal ændrer SKAT den hidtidige praksis. Det betyder, at momsgrundlaget fremover vil være 20 % af prisen i tilfælde, hvor betalingspligten påhviler sælgeren, og hvor sælgeren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen af køberen. Dette vedrører dog kun de situationer, hvor leverandøren har forudsat, at salget var et momsfrit salg, eller hvor man har forudsat, at der ikke var tale om en afgiftspligtig person. Praksisændringen vil ikke omfatte situationer, hvor man f.eks. har betragtet et vareslag til et andet EU land som værende momsfrit, hvis der er tale om uregistreret virksomhed, eller hvis man har betragtet salget som momsfri virksomhedsoverdragelse, og dette efterfølgende underkendes. Der er mulighed for at genoptage afgiftsgrundlaget for afgiftsperioder påbegyndt fra og med januar Reduceret afgift på kapitalpension m.m. Folketinget har vedtaget at forlænge den eksisterende afgiftsrabat på 2,7 % procentpoint (afgift herefter 37,3 %) af overførsler og konverteringer af kapitalpensioner til ikke fradragsberettiget aldersopsparing. Ordningen er forlænget med 1 år til udgangen af Desuden er afgifterne på udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond nedsat med 2,5 procentpoint, så afgiften herefter udgør 37,5 %. Den nedsatte afgift anvendes på udbetalinger, som kontohaverne anmoder om fra d. 1. april Dato Fra 8. januar 2010 Fra 15. januar 2010 Fra 8. april 2011 Fra 8. juli 2011 Fra 3. november 2011 Fra 9. december 2011 Fra 1. juli 2012 Fra 6. juli 2012 Fra 25. januar 2013 Fra 3. maj og indtil udgangen af 2015 til personer, der er fyldt 60 år inden d. 1. april 2015, og andre der inden dette tidspunkt opfylder betingelserne for udbetaling. Den nedsatte afgift anvendes også for udbetalinger til personer, der fylder 60 år d. 1. april 2015 eller senere, og andre der opfylder betingelserne for udbetaling på dette tidspunkt, hvis anmodning herom sker senest 1 år efter, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Endelig kan den reducerede sats anvendes, hvis kontohaveren vælger at overføre det indestående beløb til en LD aldersopsparing. Ejerregisteret bliver til virkelighed Med vedtagelsen af selskabsloven i 2009 blev det besluttet, at Erhvervsstyrelsen skulle etablere et ITsystem til registrering af ejeroplysninger. Ejerregisteret bliver nu til virkelighed, og der er indført indberetningspligt fra d. 15. december 2014 med overgangsbestemmelser for eksisterende selskaber frem til d. 15. juni For selskaber, som er etableret forud for d. 15. december 2014, skal registreringen af betydelige ejere, hvilket vil sige ejere med 5 % eller mere af selskabskapitalen eller af stemmerettighederne i selskabet, ske senest d. 14. juni Disse oplysninger forefindes allerede i selskaberne, eftersom selskaberne også hidtil har haft pligt til at føre en fortegnelse over ejerne, kaldet ejerbog, idet bestemmelsen kun gælder for A/S er. Nyoprettede selskaber skal registrere deres ejere senest 2 uger efter stiftelsen. Herefter skal alle ændringer registreres. Registeringen omfatter ejerens besiddelser og identifikation af ejeren i form af navn, bopæl og CPR-nr./CVR-nr. Fra d. 15. juni 2015 bliver registeret offentligt tilgængeligt. op til 5 år. For at kunne tiltrække et yderligere antal specialister og andre nøglemedarbejdere er kravet til den gennemsnitlige månedsløn nedsat fra kr. til med virkning fra Der gælder ikke noget lønkrav for personer i forskerstillinger. Lønkravet omfatter ikke kun den sædvalige pengeløn, men også personalegoder, der behandles som A-indkomst (f.eks. fri telefon og fri bil) Skattefri kørepenge og diæter for 2015 Skatterådet har fastsat de nye satser således: - 3,70 kr. pr. km for kørsel til og med km årligt - 2,05 kr. pr. km for kørsel ud over km årligt Diætsatserne udgør: - Kost pr. døgn 471,00 kr. - Logi pr. døgn 202,00 kr % godtgørelsen pr. døgn 117,75 kr. Moms elektronisk leverede ydelser Fra 1. januar 2015 er der indført nye regler for moms vedrørende salg af elektroniske ydelser såsom software, billeder, musik, film, spil m.m.. De nye regler omhandler leverancer til privatpersoner i EU, hvorefter der skal opkræves moms efter hvor kunden bor eller sædvanligvis opholder sig (forbrugsmedlemsstaten). Således vil der skulle opkræves forskellig moms, alt efter hvilken momssats der er gældende for det enkelte EUland. I praksis betyder det, at virksomheden skal indrette sin fakturering således, at forbrugeren bliver pålagt den rette moms i forbindelse med handelens afslutning. Virksomhederne kan registrere sig for One Stop Moms hos Erhvervsstyrelsen. Forskerskatteordningen Der er vedtaget ændringer vedrørende beskatningen af forskere og højt lønnede specialister, som kommer fra udlandet, hvor skatten, såfremt særlige regler opfyldes, udgør 26 % for en periode Diskontoen Nationalbankens udlånsrente 1,00 % 0,75 % 1,00 % 1,25 % 1,00 % 0,75 % 0,25 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 1,15 % 1,05 % 1,30 % 1,55 % 1,20 % 0,70 % 0,45 % 0,20 % 0,30 % 0,20 % Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Direktør Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Skattekonsulent Mikael Risager Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt Kasper Qvist Færgemann Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Skabertrang Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 5. februar 2015

Når kunden ikke betaler

Når kunden ikke betaler Før eller siden kommer mange iværksættere ud for at have leveret et produkt til en kunde, der ikke kan eller vil betale. I dette nummers juridiske artikel beskriver advokaterne det optimale forløb for

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad. Taastrup den 2. maj 2014 Cirkulære nr. 1/2014 4. Forsikring Mekanisk svigt. 6. Uddannelse Lovpligtig lærlingeforsikring. 6. Uddannelse Korttidsaftaler. 6. Uddannelse Elever lønrefusion og befordringstilskud.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

VEJLEDNING OM. grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde

VEJLEDNING OM. grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde VEJLEDNING OM grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Grundkapital... 1 2.1 Indskud af grundkapitalen i kontanter...

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Faktura rykker inkasso. Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring

Faktura rykker inkasso. Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring Faktura rykker inkasso Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring En effektiv rykkerprocedure betyder meget for virksomhedens likviditet og lønsomhed. Selv en effektiv rykkerprocedure vil dog

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

VEJLEDNING OM. kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 1 Indhold 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse... 1 2. Kapitalnedsættelse til dækning af

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. AvfFonden. 1.3 AvfFonden er stiftet af Dansk Amtsvejingeniørforening, Porten Toft 35, 6760 Ribe.

V E D T Æ G T E R. for. AvfFonden. 1.3 AvfFonden er stiftet af Dansk Amtsvejingeniørforening, Porten Toft 35, 6760 Ribe. SelskabsAdvokaterne ApS Christian X s Alle 168, 1. sal DK- 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 33 10 51 J.nr. 1703 TW/VB V E D T Æ G T E R for AvfFonden 1 NAVN 1.1 Fondens navn er AvfFonden. 1.2 AvfFonden er en erhvervsdrivende

Læs mere

Byggeri uden sort arbejde

Byggeri uden sort arbejde Byggeri uden sort arbejde Når du køber byggeydelser Når du som bygherre køber byggeydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12 1 I bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Blanketten Hvis du vil indlevere et betalingspåkrav, skal du bruge blanketten Betalingspåkrav. Du må ikke ændre i blankettens tekst og opstillingsmåde.

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt 8. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger,

Læs mere

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 4-2010 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Såfremt det ønskes i flere eksemplarer, eller ønskes fremsendt pr. mail, bedes I venligst

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER 323-182087 SLA/sla 16.03.2015 ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER Advokatfirma Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Indgåelse... 3 3. Opsigelse... 3 4. Priser... 4 5. Betalingsbetingelser...

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 (Version 13.2014_290514)

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 (Version 13.2014_290514) Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 1. Generelt Med mindre andet skriftligt er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter Betingelser) for leverancer fra 1264,

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner:

I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner: Nyhedsbrev 07. december 2012 I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner: - Lån til hovedaktionærer beskattes som udbytte eller løn - Krav om digital betaling for virksomheder

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Rengøring uden sort arbejde Når du køber rengøringsydelser Når du køber rengøringsydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede BEK nr 984 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2016-3316 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK

VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK 1. NAVN Foreningens navn er Make-A-Wish Ønskefonden Danmark. 2. HJEMSTED Foreningens hjemsted er i Danmark. 3. FORMÅL 3.1 Foreningen har til formål at opfylde

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft UDKAST Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3,og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8.

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Maj 2011 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden

Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden BEK nr 1494 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Forbrugerstyrelsen, j.nr. 09/05102 Senere ændringer

Læs mere

Nyhedsbrev. Selskabsret

Nyhedsbrev. Selskabsret Nyhedsbrev Selskabsret 10.10.2014 FORSLAG TIL LOV OM MEDARBEJDERINVESTERINGS- SELSKABER 13.10.2014 I forlængelse af vores nyhedsbrev af 14. august 2014 har erhvervs- og vækstministeren nu fremsat et forslag

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 07.02.2014 PRAKSISÆNDRING FOR MOMSFRI FORVALTNING AF INVESTERINGS- FORENINGER SKAT ændrer praksis for hvilke enheder, der er omfattet af momsfritagelsen for momsfri "forvaltning

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Feriepenge i eindkomst

Feriepenge i eindkomst Feriepenge i eindkomst Side 1 af 16 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan feriepenge indberettes til eindkomst og hvordan du skal foretage rettelser af beregnede feriepenge i SLS eller eindkomst

Læs mere

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev.

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 3-2011 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevets indhold, kan jeres kontaktperson

Læs mere

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1. Stiftelse Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1.1. Fonden Geopark Odsherred er stiftet af Odsherred Kommune. 1.2. Der er ikke tillagt stifteren, væsentlige gavegivere/bidragsydere eller andre særlige

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes - 1 Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mit spørgsmål er af skattemæssigt karakter:

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift 21. februar 2013 Program Brush up på Deutsche Bank dommen / dansk praksis Registreringsforhold moms og lønsumsafgift Moms Salgsmoms Udenlandske

Læs mere

Familieplejeres ferieretlige stilling

Familieplejeres ferieretlige stilling FAMILIEPLEJERES FERIERETLIGE STILLING Familieplejeres ferieretlige stilling Den 27. september 2005 1. Retsgrundlaget I de senere år har familieplejeres ferieretlige stilling været genstand for megen diskussion

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Grundejerforeningen Regstrup Å. Foreningens hjemsted Holbæk Kommune. Foreningens værneting er retten i 4300

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Love. for DANSKE KLOAKMESTRE

Love. for DANSKE KLOAKMESTRE Love for DANSKE KLOAKMESTRE 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Kloakmestre, med binavn Foreningen af Autoriserede Kloakmestre i Danmark. Foreningens hjemsted er København. 2 Foreningens formål

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) - 1 - 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at foretage anlægsinvestering i fast ejendom efter bestyrelsens skøn

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. marts 2015 Lovudkast om udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v. og lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud

Læs mere

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Maj 2015 Version 1.3 Træder i kraft den 1.4.2016 April 2015 April 2015 Maj 2015 DATE LJD HSF MHS NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere