Pia Kjærsgaards tale ved Årsmødet i Odense Kongres Center, lørdag den 15. september 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pia Kjærsgaards tale ved Årsmødet i Odense Kongres Center, lørdag den 15. september 2007."

Transkript

1 1 Kapitel 3 Opgave A Danske værdier tryghed og velfærd Pia Kjærsgaards tale ved Årsmødet i Odense Kongres Center, lørdag den 15. september Det talte ord gælder - En morgen i sidste uge, da jeg stod op, fik jeg at vide, at nu havde PET, Politiets Efterretningstjeneste, slået til igen imod en gruppe formodede terrorister, denne gang i København, hvor otte var anholdt i en natlig aktion. Jeg må sige, at der forekom mig at være en verden til forskel på de hyggelige rammer omkring morgenkaffen og den silende sommerregn, og så politiets fund af særdeles ustabile sprængstoffer i en lejlighed midt i hovedstaden - hvor de omkringboende medborgere midt om natten gennes ud af ikke bare deres senge, men af deres hjem, for at blive bragt i sikkerhed af politiet. På den måde at blive konfronteret med den sorte side af virkeligheden, sætter tankerne i gang Bedre blev det ikke, da jeg midt på dagen erfarede, at seks af de anholdte var unge, herboende, danske statsborgere af muslimsk herkomst med uddannelse, arbejde, rødbedefarvet dansk pas og det hele. Og at høre PETchef Jacob Scharf direkte forbinde de anholdte til terrornetværket Al-Queda fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig Det er nu tredje gang, politiet griber ind i tide overfor formodede terrorister. Første gang i Glostrup vest for København, sidste år - også lige før vort Årsmøde - i Vollsmose-bydelen her i Odense og nu altså i København. En gang er ingen gang, som man siger, og to gange er to gange. Men tre gange, dét er et mønster, en trussel noget, der ligner en uvane, der er kommet for at blive. En ny tilstand i vores trygge land. Jeg har nu været politiker i snart et kvart århundrede. Og jeg vil altså ikke kalde mig selv sådan alt for naiv. Men jeg må også sige, at jeg havde virkelig ikke drømt om, at jeg i dette år, på dette sted aktivt var nødt til at forholde mig til en trussel om, at mennesker, der bor her blandt os andre, lever, arbejder og får ophold og statsborgerskab her i Danmark, skal udgøre en trussel mod os, vores børn og børnebørn. Hvor nødigt, jeg end vil, må jeg nok konstatere, at Danmark ikke er det samme, trygge, hyggelige lille land, som det var, da jeg blev gift satte børn i verden blev politiker fik børnebørn Men ved I hvad? Dét nægter jeg altså at sætte mig over i en krog og græde over! Der er ingen, der skal komme her til vores land og yppe kiv og skabe uro. Der er ingen, der skal gøre mig eller jer - utrygge i vores egne hjem.

2 2 Der er, med Mads Andersen Skjerns ord i tv-serien Matador: ingen, der skal komme med deres tro og skabe ufred i mit hjem! Jeg tror, I ved, hvad jeg mener, og jeg skal nok komme tilbage til emnet.. Velkommen til vores 12. Årsmøde! Velkommen til alle jer delegerede. Velkommen til gæster. Velkommen til pressen. Det er igen i år livsbekræftende at se så mange DF ere samlet. Vi har nået dusinet - det er jo vores 12. årsmøde. Sidste år gik jeg fra Årsmødet med en god fornemmelse af, at vi havde sat pris på hinanden selskab, og jeg kan se på de mange glade mennesker, der har hilst hjerteligt på hinanden i dag, at det gælder rigtigt mange af jer også. Det ér utroligt livsbekræftende at være sammen om de oplevelser, vi har sådan en weekend. Mange gode medarbejdere har været i sving for at gøre dette årsmøde til endnu en stor oplevelse for os alle sammen. Mange har virkelig arbejdet hårdt for at få det til at hænge sammen og i år har der samtidigt været ekstraordinært travlt med nogle ting inde på Christiansborg (!) om skat og den slags - så en varm tak til dem, der har sørget for, at vores rammer er så smukke og velfungerende, som de er her i dag. En særlig velkomst vil jeg sige til alle jer, der er her for første gang! Jeg er sikker på, I får nogle gode dage. Årsmødet er en vigtig fælles begivenhed og et godt samlingspunkt for alle os, der har Danmarks sag og Dansk Folkeparti til fælles. Og i år har vi endda temaet Danske værdier. Ja, det kan jo dårligt blive mere dansk. Vi har i Dansk Folkeparti et særligt fællesskab. Vi er grundlagt for så få år siden, at alle over teenagealderen kan huske starten på det hele en oktoberdag i Vi er grundlagt på en fælles kærlighed til vores fædreland, og vi er grundlagt på en ukuelig livsglæde. O står for optimisme, det skal vi huske! Dét giver os en fælles ramme, et fælles udgangspunkt herfra vores verden går som jeg ikke bare hver dag, men hver eneste dag, glæder mig over at være en del af. Så til alle jer, der er her første gang: velkommen til fællesskabet! Også hjerteligt velkommen til pressens repræsentanter. I er jo som altid mange. Jeg synes, jeg her i dag har en anledning til at sige noget til jer. Det har jeg jo for så vidt ofte. Men i dag er noget særligt, for i denne weekend er I gæster til vores Årsmøde, hvor vi har valgt at sætte fokus på vores danske værdier.

3 Selv om jeg så sandelig ikke altid synes, at det, I skriver eller bringer i radio, på tv og på nettet nødvendigvis er hverken særligt præcist - eller i nogle tilfælde faktisk er helt forkert - og selv om jeg jævnt hen undres over, hvilke besynderlige ligegyldigheder, I kan fatte interesse for Og selv om jeg - som flere af jer jo har opdaget en gang eller to - fra tid til anden bliver mere end blot irriteret på jer så er det sådan, at jeg - generelt - må sige, at I er fair og reelle. I er - som I også godt ved - altid velkomne hos os. Jeg er jævnligt uenig i chefredaktørernes konklusioner i de ledende artikler. Når jeg har læst den pågældende avis reportager, står det altså for mig ofte hen i tåger, hvordan i alverden lederskribenten i sin leder kunne nå frem til lige dén og dén konklusion. Men sådan har I det måske også fra tid til anden. Generelt synes jeg, I gør et hæderligt arbejde. Men ingen roser uden torne. Jeg har til jer et opråb, en bøn, en henstilling. Sæt selv etikette på. Både I som journalister OG jeres chefer skal være bedre til at tage vare på de danske værdier! I skal være - langt mere kampberedte, - langt mere utrættelige, - langt mere kompromisløse i jeres forsvar for den ytringsfrihed, som også er jeres - og som er jeres mediers hele eksistensgrundlag. Uden den, ingen fremtid for jer. Uden ytringsfrihed, intet folkestyre. Jeg ville helt oprigtigt - forvente, at pressens repræsentanter var de første til at råbe op og råbe højt, når ytringsfriheden trues. Men sådan oplever jeg det ikke. Den ytringsfrihed, I nyder godt af og lever af, og som er så fundamental en værdi for vores folkestyre, er ikke bare blevet os og jer givet. Den kom ikke dumpende med posten. Den blev tænkt, skabt og forsvaret af danskere, som ville Danmark det bedste. Folk, som tænkte længere end til egen næsetip, egen magelighed - tænkte langt udover egen levetid. I tiden under Besættelsen vovede danskere livet - og satte det desværre til tider til. Og det skete ikke altid i blodig ildkamp med tyske soldater, ikke i hemmelige operationer imod Gestapo eller i hujende folkeopstande mod den samlede Nazityske besættelsesmagt. Nej. Der var nogle, der satte livet på spil for ordet. For det frie ord. For et frit folks ret til at tænke, tale, skrive og tegne! lige præcis, hvad et frit folk har lyst til. De satte livet på spil ved at skrive, trykke og omdele ord. Ingen krudt og kugler, ingen bomber, brosten eller knive. De satte livet på spil for noget så enkelt, og noget så stort, som retten til at ytre sig 3

4 Og jer journalister, og andre fra medierne, der er her til stede i disse dage, og som deltager i vores fest, lytter til vores taler, oplever vores fællesskab. Hvis I ikke går herfra med andet, så håber jeg, I går herfra med i det mindste én tanke fra denne weekend: Gør JEG, hvad jeg kan for at værne og forfægte vores danske ytringsfrihed? Har jeg gjort, hvad jeg BØR og hvad jeg SKAL i dag og ikke kun, hvad jeg kunne nøjes med? Nu, hvor pressen også er blevet budt hjerteligt velkommen, og har fået noget at tænke over, kan jeg jo fortsætte med lige at dvæle lidt ved ytringsfriheden. En dansk værdi og en kerneværdi i et hvert folkestyre. Lige som et godt parforhold, et godt ægteskab, går vores frihedsrettigheder til grunde, hvis ikke de passes og plejes, bevares og forsvares. Og her synes jeg, at hver enkelt skal give det en tanke: Har jeg gjort nok i dag for vores allesammens ytringsfrihed? Jeg er helt generelt ikke imponeret. Der er store, lysende undtagelser, men reglen er desværre, at vores grundlovsfæstede ret til at ytre sig ikke tages behørigt i forsvar. Anslag på anslag imod ytringsfriheden lades enten ufortalt eller upåtalt. Jeg hører for sjældent folk råbe op, når religiøse mørkemænd eller den kulturradikale elite messer, at nu er tonen også blevet for streng eller nu skal vi tage hensyn til ditten eller datten, for ellers krænker vi nogens tro. Jeg har fået nok! Kig jer om. Her i Salen har vi ophængt nogle af vores bud på kernedanske værdier. Noget af det, der indkredser det, at være dansk. Og vi har valgt at lave dem i en størrelse, som ikke kan overses. Og netop ytringsfriheden, som jeg lige talte om, er én af disse værdier. Kvikke hoveder vil indvende, at jamen, ytringsfrihed? Dét er da vel også en græsk værdi, en tysk værdi og en amerikansk værdi?. Og ja, det er det da. De forvalter det på deres måde, vi på vores. Og jeg vil hævde, at den måde, vi forvalter vores ytringsfrihed på i Danmark, er ganske særlig dansk. Nogle af de sarte planter i udlandet og blandt andet også vores verdensomfarende kunstnere, mediefolk og politikere, såmænd brokker sig jo ofte nok over tonen i den danske debat, over råheden og forhånelserne, som de mener folk må tåle her i landet. Hvis vi har noget på hjerte, er det da med at komme ud med det. Årtiers fejlslagen politik på ikke mindst udlændingeområdet bærer vidnesbyrd om, hvad der sker, når man ikke i tide tager debatten om, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert. Vi så under Muhammed-krisen, at selv de amerikanske journalister - som ellers nok mener, at de lever i et frit og dristigt land, hvor pressen sådan vupti lige kan vælte en præsident ikke fattede en brik af, hvorfor Jyllands-Postens Muhammed-tegninger netop var så væsentlige 4

5 De forstod vitterligt ikke, at i den virkelige verden den, som alle vi, der ikke dikteres af formørkede imamer og en gammel bog, lever i - var tegningerne hverken krænkende, fornærmende endsige særligt grovkornede. De var bare sjove. Og en tiltrængt test af lige præcis ytringsfrihedens tilstand. Testen viste sig jo at være mere tiltrængt, end Jyllands-Posten måske nok havde forestillet sig Men netop DERFOR var den jo relevant. Og nu har vi balladen igen, om end, endnu da, i mådeholdent omfang. De ellers meget korrekte svenske aviser, der sjældent forsømmer en lejlighed til at mørbanke danskerne for vores virkelighedsnære håndfasthed i udlændingepolitikken, har tegnet selv samme Muhammed. Og uha, en ballade. Talsmanden for det efterhånden allestedsnærværende Islamisk Trossamfund i Danmark det var dem, der tabte sagen mod mig med et brag i byretten i Lyngby for nylig sagde salvelsesfuldt, at svenskerne da vist ikke havde lært noget-som-helst af dét, der overgik Danmark sidste år Dén lader vi stå et øjeblik. Vi MÅ ganske enkelt ikke sælge ud af vores værdier, vores måde at gøre tingene på. Og ytringsfriheden i Danmark ér altså ikke til salg for en karton Arla-mælk til saudi-araberne! Jeg har besøgt Iran. Et land, der kun lige akkurat tåler kvinder, hænger homoseksuelle, undertrykker befolkningen, truer verden med atomvåben og systematisk påtvinger alle indenfor rækkevidde deres doktrinære middelalder-islam. Jeg har besøgt Iran. Og da jeg dybt ind i min sjæl tror på Skik følge eller land fly, tog jeg tørklæde på, mens jeg var dér. Jeg var nok heller ikke sluppet af sted med andet, men jeg prøvede nu heller ikke. Jeg har besøgt Iran. Og efter et besøg der, er det altså surrealistisk grænsende til det helt utålelige at høre på, at dansk udlændinge-politik, dansk debat-tone, dansk fremmedfrygt, dansk globaliserings-angst og danske frikadeller er et problem! Der er dem, der siger, at tonen i den danske debat er så slem, at vi ikke længere kan være os selv bekendt, og forfattere skammer sig over deres herkomst og skuespillere vrider hænder i tolerante, udenlandske kollegers selskab. Lad dem rejse til Iran! Der er dem, der siger, at danskerne lukker sig om sig selv, er angste for verden og ikke ser islams fredsommelige lyksalighed. Lad dem rejse til Iran! Og der er endda dem, der mener, at de intolerante danskere har misforstået stort set alt fra Koranen til Asmaa Abdol Hamid og i deres fremmedangst ser muslimske terrorister alle vegne. Lad DEM rejse til Iran!!!!! 5

6 6 For nylig skrev den nu forhenværende tv-nyhedsvært, Paula Larrain, der stammer fra Chile, i en fremragende kronik, at hun undrede sig meget over, som tilrejsende til Danmark, at vi ikke skiltede mere med vores danskhed, var mere stolte. Hun skrev bl.a.: Når Danmark har så svært ved at få integreret indvandrere og deres efterkommere, som er født i landet, så er det ikke nødvendigvis, fordi kulturerne støder sammen, men snarere fordi den stærke kultur, der kommer udefra, bliver mødt af en kultur i konflikt med sig selv og langt hen ad vejen også i opløsning eller under afvikling. Selvfølgelig skal vi ikke gå rundt hele tiden og slå os for brystet og bralre. Men hvorfor dog dukke os? Hvorfor skamme os over vores humor? Hvorfor lade nogle pådutte os, at vi er lidt kolonihaveagtige og selvtilstrækkelige i vores danskhed - mens de tilrejsende er eksotiske og interessante med deres fremmedartethed? Jeg møder i min hverdag mange danskere. Jeg oplever ikke mine medborgere som omvandrende undskyldninger for sig selv. Vi danskere er åbne og venlige, tolerante og imødekommende. Men jeg ser jo desværre også, at der er nogle såkaldte meningsdannere - der regner sig for at være lidt bedre end andre gode mennesker - der mener, at danskerne er et provinsielt og indadskuende folkefærd. Vi begriber ikke globaliseringens lyksaligheder og det åbenlyst skønne ved EU. Det er jo slet ikke sådan. Men slappe lokalpolitikere har sørget for, at vores børn og børnebørn for eksempel skal spise halalkød i institutionerne - for det er lettere at få danskerne til at leve med dét, end det er at få muslimerne til at smøre deres madpakker selv! Vi er nødt til at gribe ind. Det skal jo ikke være sådan, at det er danskerne, der skal tilpasse sig andre lande, kulturer eller religionernes levevis her i vores eget land. Men det er den tendens, der kommer snigende. I modsætning til, hvad vores nye social- OG ligestillingsminister nu pludselig synes, så mener vi altså i Dansk Folkeparti, at det kvindeundertrykkende islamiske hovedtørklæde skal forbydes i en række sammenhænge herhjemme. Dét mente Karen Jespersen - som vi ellers sætter stor pris på - også tidligere. Men nu er hun blevet minister i Venstre, hvor heller ikke formanden, som jo også er statsminister, har synderlig lyst til at tage afstand fra selv samme undertrykkelses-symbol. Men dét har vi! - Det muslimske tørklæde skal forbydes på offentlige arbejdspladser. En lærer skal ikke kunne stå der og undervise, indhyllet i intolerancens slør.

7 - Rituelt slagtet kød må ikke anvendes i danske institutioner, der foruden frugt og grønt også både skal servere oksekød, fjerkræ og svinekød. Men børn i Danmark skal ikke påduttes andres ideer om, hvad der er rent og urent. - Svømmehaller må ikke lukke særlige dage eller timer, for nu skal muslimske kvinder havde lov at bade i fred. Enten bader de sammen med alle os andre, eller også kan de lade være med at bade! Det er integrations-fjendtligt at isolere dem og os fra hinanden. - Der skal ikke indrettes særlige bade- og omklædningsrum på skoler. - Der må ikke indrettes særlige bederum i offentlige bygninger til muslimer. - Der skal føres aktivt tilsyn med Koranskoler. Vi mener ikke, at disse skoler er befordrende for integration, nok i realiteten tværtimod. - Vi vil ikke finde os i flerkoneri, sådan som vi har set eksempler på. Vi må ikke bare trække på skuldrene, når folk udefra lystigt fortæller os, at de gerne vil have både to og tre koner. Hvis ikke kommunerne selv kan indse, at det er gal kurs at lukke svømmehaller for danskere, tillade burkaklædte dagplejere eller tvinge svinekødet ud af madpakkerne, fordi kødet skal være halal, så må vi hjælpe dem lidt. Og nytter gode råd og vejledning ikke, så er vi helt klar til at iværksætte lovgivning. Danmark, og måske endog nok det meste af Nordeuropa, er nok den del af verden, hvor tro og religion fylder mindst i det offentlige rum. Vi bærer ikke vores tro uden på tøjet. Vi beder ikke til Gud højt og indtrængende eller krænger vores religiøse følelser ud i offentligheden. Sådan skal vi have lov at være, sådan skal vi have lov at gøre. Og ingen skal komme rejsende hertil og kræve, at tro skal fylde vores univers, vores lovgivning og vores dagligdag. Åbenhed - tolerance og ligeværd er blandt danske værdier. Men tolerance virker altså kun, hvis det i rimeligt omfang er tovejs. Og jeg kan ikke acceptere, at det for nogle er vigtigere og rigtigere, at VI skal tolerere og indrette os efter muslimske spisevaner end at DE skal acceptere, at i Danmark, der spiser vi svinekød! Intolerancen er på ihærdig fremmarch, både i de muslimske lande, i Europa og i Danmark. Og det er vel at mærke ikke danskerne og Dansk Folkeparti, der er intolerante! Det er alle dem, der vil rette os til og skære os ned, med retssager, trusler og det, der er værre, tvinge os til at følge Koranregler og middelalderdogmer. Det er alle dem, der bruger deres aftener og nætter på at rive Dansk Folkepartis plakater ned, male dem over og på anden måde hærge dem. Det er alle dem, der sætter Nørrebro i brand og hensætter en hel bydels borgere i frygt, afmagt og frustration, fordi de ikke får et klubhus på deres egne, voldsforherligende og selvhævdende præmisser. Dé er de intolerante. Ikke jer, der med glæde, flid og entusiasme støtter og medvirker i Dansk Folkepartis lovlige, demokratiske, konstruktive arbejde for et bedre Danmark. Og intolerancen har også sneget sig ind i dansk politik. 7

8 Det Radikale Venstre har ligefrem fundet et nyt eksistensgrundlag i det formål at holde Dansk Folkeparti og dermed alle de danskere, der stemmer på os, uden for indflydelse. Nok er nok! Sådan sagde en medstifter af Naser Khaders Ny Alliance, med uvenlig tanke på Dansk Folkeparti. Jeg vil sige: Nok er nok! Det er ikke ordentligt og det er ikke en dansk værdi at stifte et parti, der har som mål at blæse jer og den lille halve million andre danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, en hatfuld og sådan lidt flot sige, at jamen, det er da ok og folks demokratiske ret at stemme på dansk Folkeparti. Indflydelse må de bare ikke få! Danmark er et dejligt land! Danskerne er dejlige. Dansk er et dejligt sprog! Og som vi skal høre i aften, findes der et utal af danske sange, der kan synges så lidenskabeligt, at de små hår i nakken rejser sig, og man får gåsehud. Det at være dansk er ikke noget fast, noget dikteret og éntydigt. Det er mange ting. Men sammen os binder den fælles historie, kultur, det fælles sprog. Vores modersmål rummer for os langt mere, end vi i dagligdagen tænker på. Men tro mig: De, der rejser hertil og skal lære dansk, kan tale med om, at det tager årtier at blive fuldt fortrolig med vores sproglige finurligheder. Et tryk ét sted i et ord kan give en hel sætning en anden mening. I tv kan man se satiriske programmer, hvor man selv som dansker skal stå tidligt op for at følge humoren. Og hvordan mon så ikke det er at være udlænding og skulle finde ud af, hvorfor alle de danske venner griner larmende, når en person i programmet, der lige er mislykkedes totalt med noget, får at vide: Det er flot, Klaus. Det er rigtigt flot! Sådan rent sprogligt er det jo en flot ros. Men man går jo galt i byen, hvis man tager det for pålydende. Og apropos galt i byen. Dét er jo heller ikke sådan i bogstavelig forstand at gå forkert i en by Dérfor er det så vigtigt, at vi selv kan vores sprog, tager vare på det, plejer og passer det. Og dérfor er det så vigtigt, at vi stiller krav om, at udlændinge, der vil være her, lærer dansk. Og lærer det ordentligt. Blandt de danske værdier, vi sætter højt, er også frisind, ligeværd, tolerance og solidaritet. Der var måske dem, der kunne mene, at solidaritet dét var der nogle i fagbevægelsen, der havde patent på. Men det synes jeg ikke. Jeg kan blive helt rørt, når jeg ser, hvordan vi som nation, som folk, er rede til at dele med andre, at dele ud, gøre nytte for de, der ikke har så meget som os selv. Det kommer selvfølgelig til udtryk, når danskerne efter tsunamien for snart tre år siden samlede uhørt store summer ind til de uskyldige ofre. Men det er i mine øjne mere overskud, medmenneskelighed og hjælpsomhed end egentlig solidaritet. 8

9 Danskerne er, vil jeg hævde, et uovertruffent solidarisk folkefærd. Vi er rede til at betale en ganske betragtelig del af vores hårdt optjente indkomst i skat, så fællesskabet kan sørge for, at alle får lige adgang til vores velfærdsgoder, uanset evnen til selv at tjene penge. Vi er rede til, uden det store brok, at bidrage med halvdelen eller mere af det eneste, de fleste af os har at sælge - vores arbejdsindsats til fællesskabets store kasse, så de, der har mindst, får lidt mere af alle os, der har mere. Vi er rede til, på bekostning af egen mulighed for vinding, at deltage i en stor omfordeling af penge for at sikre, at nå det går os godt og bedre økonomisk, så skal de, der ikke oplever samme succes, også have det godt og bedre økonomisk. Dét er, synes jeg, rigtig, vaskeægte solidaritet! Det skal vi være stolte af at være en del af. Jeg tror faktisk, der ville udbryde revolution, hvis man prøvede at indføre noget, der bare minder, i USA Utallige er de styrer, der siden den sovjetiske revolution for 90 år siden har prøvet med tvang, undertrykkelse og vold at gennemtvinge solidaritet - ideologisk, socialistisk omfordeling. Med det ynkelige, menneskefjendske resultat, at alle blev lige fattige, lige sagtmodige økonomisk og oftest også i ånden. De selv samme styrer er heldigvis ét for ét bukket under, og deres fiksering på tvang og kold ideologi blevet afsløret. Og det i et omfang, så selv en række af disse styreres danske tilhængere og repræsentanter også én efter én af afsværget støtten det kunne de jo også godt gøre, nu hvor deres idealsamfunds-forbilleder var kollapset. Nogle af disse sidder i Folketinget i dag. Men dér inde har man jo som bekendt også et standpunkt, til man indtager et nyt Jeg synes, vi har så uendeligt meget i Danmark at være glade for, og stolte af. Da Dansk Folkeparti iværksatte kampagnen Danske Værdier op til dette Årsmøde var det for netop at fortælle denne historie. At vi har så meget at bevare og passe på. At vi er et privilegeret folk. Dansk Folkeparti er sat på Jorden på at bevare og forsvare det danske. Skal jeg være lidt overmodig vil jeg sige, at vi har gjort Danmark lidt mere dansk. Vi har omsat vores mandater i Folketinget til reel, mærkbar indflydelse. Og vi har med denne indflydelse sikret danskernes rettigheder i eget land og vores danske værdier. Man skal regne med, at vi uden at vakle vil stå vagt om de frihedstraditioner, der er selve grundlaget for vores folkestyre. Det, vi oplever i disse år, er, at FOLKET har set og mærket og opdaget, at Danmark og danskerne og vores danske værdier er under pres At FOLKET samles om Dansk Folkeparti og vores klare tale, vores faste kurs og vores utrættelighed i værnet om danske værdier. Når statsministeren ikke vil sige det, end ikke på Grundlovsdag, så vil jeg godt sige det her fra Årsmødet: Islamiske tørklæder og alt, hvad det repræsenterer, hører ikke hjemme i Danmark! 9

10 Det fører mig direkte over i to af tidens varmeste modeord hele det politiske spektrum rundt: Integration og velfærd. Det forekommer mig, at der tales en hel del mere, end der handles. Og når der handles, så river man sig ofte i håret. I det hele taget synes jeg, det kniber noget for en del i de andre partier at holde sig på jorden og tæt på den befolkning, som vi er sat til at repræsentere. Mange af de udmeldinger, der kommer især fra Socialdemokratiet og de partier, de kan regne for deres støtter men så sandelig også fra regeringen, virker ikke helt, som om de kommer fra hjertet. Og desværre heller ikke fra hovedet. Måske er det bare nogle spindoktorer, der har været på spil?? Det virker ikke, som den virkelighed, danskerne lever på deres arbejde, i deres hjem og hvor de færdes, trænger helt ind bag Christiansborgs mure. Det virker ikke sådan, når vi politikere i fuld alvor kan geråde ud i skænderier om lønsedler og bruttolønninger inklusive pensioner, vagttillæg, genetillæg, kaffekasse, feriepenge, ATP og hvad ved jeg Alt i mens den almindelige dansker stod der tilbage og stirrede på sin lønseddel og sagde til sig selv: Arrr? Hélt så meget synes jeg da ikke, at jeg tjener... Når vi gør sådan i politik, så øger vi altså afstanden mellem det Christiansborg, hvor beslutningerne træffes, og almindelige danskere, der snusfornuftigt nok siger, at de kan altså ikke betale husleje, købe leverpostej eller betale energiafgifter med ATP og pension. Vores opgave er altså at gøre afstanden kortere, ikke længere, mellem borgeren og Borgen. Og her kan I nok fornemme, at Dansk Folkeparti har noget af en Sisyfosopgave. I ved, historien om manden, der trillede en tung sten op ad et stejlt bjerg, og hver gang, han var lige ved at nå toppen, trillede stenen hele vejen ned igen. For lidt over et år siden stod jeg her på denne talerstol og fortalte jer om det forslag, vi havde fremført på vores sommergruppemøde få uger forinden. Vi havde sat som mål, at det plejepersonale, som tager sig af vores ældre, syge og svage medborgere, skulle have bedre arbejdsforhold og mere i løn. Vi havde en stærk fornemmelse af, at samfundets økonomiske glorificering af skrivebordsarbejde og den manglende prestige i plejesektoren kunne blive en ond spiral, der vil kunne true fremtidens velfærd. Jeg kan love jer, at vi kæmpede en hård kamp ved finanslovsforhandlingerne sidste år. Og vi fik da også afsat 200 millioner kroner til udviklingen af en bedre ældrepleje men alligevel var det, som om ingen andre politikere rigtig ville tro på os. Nå, det er nok Dansk Folkeparti, der ser spøgelser de overdriver nok problemet hvorfor bruge milliarder på hjemmehjælperne, det går jo nok. Men vi var overbeviste om, at vi havde fat i noget vigtigt hér. 10

11 Derfor tog vi i dette forår på en turné rundt i hele landet for at få syn for sagn i den offentlige sektor, så vi var klædt på ude fra virkeligheden, når vi skulle forhandle kvalitetsreform med regeringen inde på Christiansborg. Vi ville simpelthen rykke ud fra vores egne skriveborde og have en slags jord under neglene. Derfor besøgte vi plejecentre, hospitaler, sundhedscentre, børneinstitutioner og plejehjem i hver en afkrog af Danmark. Det er så nemt at sidde på Christiansborg i en boble af papirer og nyhedstelegrammer og strikke planer sammen om velfærd. Næh, vi ville ud og tale med mennesker. Mennesker, som møder op hver morgen på de arbejdspladser, vi taler så meget om. Mennesker, som bor og lever på de plejecentre, vi hører så meget om og mennesker, som hver dag skal lede de offentlige institutioner, der har været på den politiske dagsorden i et års tid nu. Jeg kunne tale i timevis om de engagerede og opofrende mennesker, jeg mødte. Jeg kunne fortælle stolpe op og stolpe ned om de plejehjemsbeboere, som lukkede os ind i deres hjem og fortalte om deres hverdag. Men jeg vil nøjes med at komme med et par eksempler fra vores utroligt lærerige og spændende turné. På et hjem for psykisk syge unge og ældre på Bornholm var vi samlet til en hyggelig kaffestund med både personalet, lederen og repræsentanter fra beboerne. En ung, nervøs mand fortalte mig gribende om sin kamp mod narkotika. Han havde vundet den kamp men kun ved hjælp fra et personale, som havde trådt til på alle tider af døgnet for at støtte ham, når stofferne fristede. Han kunne ikke rose personalet nok og tilføjede, at deres indsats var særlig fantastisk, når man tænkte på, at de ofte blev udsat for vold. Udsat for vold?, spurgte jeg undrende jeg måtte have hørt forkert. Nej, svarede den unge mand, nogle patienter er så langt ude, at de overfalder det personale, som kommer dem til hjælp. De forsamlede plejere nikkede bare det var en del af arbejdsdagen at blive udsat for vold af personer, der ikke vil andre det ondt, mens fordi de er afmægtige og syge. Jeg var målløs. For den fornøjelse fik de fleste cirka kroner om måneden og lov til engang imellem at tale med en psykolog om, hvordan det er hver dag at blive overfaldet og blive kaldt skældsord af nogle af beboerne og bagefter haste hjem for at være overskuds-mor eller far i familien. Selvfølgelig kan patienterne ikke gøre for deres handlinger. Men som samfund MÅ vi kunne belønne dette personale bedre! På Århus Sygehus fik Kristian og jeg en rundvisning på en kræftafdeling, og vi var nået til det store, dystre rum, hvor den enorme scanner står og brummer. En dygtig medarbejder fortalte os om fremgangsmåden ved scanning, og hun forklarede, hvordan kræftsyge børn ofte er meget bange for de store maskiner og derfor skal spændes fast, når deres små kroppe skal have strålebehandling. Jeg må indrømme, at man bliver berørt. Men personalet forsikrede mig, at man kun sjældent brugte denne metode for som regel kunne de gennem samtaler og leg berolige barnet så meget, at det ikke var noget problem. 11

12 Et fortroligt forhold til det kræftsyge barn var altså nødvendigt for at give den bedste behandling men det betød også, at hun gik grædende hjem fra arbejde i de tilfælde, hvor barnet ikke overlevede kampen mod kræften. Den medarbejder fik knap kroner om måneden for at udlevere sit hjerteblod. Det SKAL vi gøre bedre! På et plejehjem i Holbæk skred hele vores tidsplan, fordi Kristian og jeg blev så optagede af en fantastisk levende samtale med en ung, mandlig SOSUstuderende. Han fortalte os om, hvor givende det var at arbejde med ældre mennesker, som hver havde en særegen livshistorie og som var dybt taknemmelige for de små ting, man gjorde for dem. Og under samtalen så vi, hvordan han med få ord kunne både berolige, opmuntre og hjælpe op til flere plejehjemsbeboere ad gangen. Omsorg faldt ham så naturligt som at trække vejret. Hans problem var, at hans venner og bekendte grinede af ham for hvorfor i alverden ville han have sådan en lavprestige-uddannelse, og så i et kvindefag - og til en startløn på omkring kroner! Ja, hvad skulle vi svare ham? Vi svarede ham, at vi havde hans sag på vores dagsorden. Vi svarede ham, at hans budskab og alle de andre budskaber, vi tog med os fra vores turné ville komme med i rygsækken ind til Christiansborg. Men SOSU-personalet var lige ved at komme os i forkøbet. For inde på Christiansborgs Slotsplads stod der i dette forår store grupper af demonstrerende plejepersonale og sendte deres frustrationer op mod de politikere, som sidste år ikke ville tage Dansk Folkepartis krav om bedre lønog arbejdsforhold alvorligt. De spøgelser, som vi i Dansk Folkeparti havde set til vores sommergruppemøde sidste år, stod nu lyslevende på Slotspladsen. Jeg må sige, at det har fået de øvrige politikere op af stolene nu må vi så se, om de mener det alvorligt, og om de seriøst vil tilslutte sig Dansk Folkepartis kamp for bedre pleje og omsorg for ældre og syge. Og jeg giver ikke meget for Socialdemokratiets slagssange og fikse Katte ville vælge Whiskas -slogan om at vælge velfærd. Det er paradepolitik det skal tage sig godt ud på tv, andet er der ikke i det. Dansk Folkeparti sidder med, når aftalerne skal laves. Vi er drivkraften - ikke den fornærmede pige i klassen, som ikke kan få det, som hun vil ha det, stamper vredt i gulvet, vender om på hælen og går med næsen i sky. I Dansk Folkeparti laver vi nemlig Velfærd i Virkeligheden! Og vi skal nok lykkes med det! Ordet Integration er blevet sådan et sesam-sesam luk dig op - så får du opmærksomhed. Det er med integration, som Storm P engang sagde, helt som med vejret: alle taler om det, men ingen gør noget ved det! 12

13 13 Det er besynderligt at iagttage de to helt adskilte diskussioner om velfærd på den ene side og integration på den anden. Integration og velfærd er nemlig to helt uadskillelige størrelser. Få vi ikke styr på integrationen, kan vi, ret beset, glemme alt om velfærd i fremtiden. Den kvikke iagttager vil se, at vi igen og igen igennem det seneste lille år mange gange mange steder har sagt stram udlændingepolitik og ægte velfærd. Det er jo ikke noget, vi siger for at genere nogen. Vi siger det, fordi vi mener det. Hvis nogen så føler sig generet af dét, er det deres problem og ikke mit. I december 2005 skrev dagbladet Børsen det politisk helt ukorrekte, at Indvandrerstop vil løse samfundsproblem. Sådan skrev avisen virkelig. 10 år efter, at Dansk Folkeparti var blevet grundlagt med ikke mindst lige præcis dét budskab som hovedhjørnesten. Og det blev bedre endnu: Avisen skrev videre: Et indvandrerstop kan spare staten for 50 mia. kr. om året i Dermed kan det løse tre fjerdedele af det samlede velfærdsproblem, viser beregninger foretaget af Velfærdskommissionen. Artiklen kom få dage, før Kommissionen skulle fremlægge sine konklusioner. Det kom mildt sagt ikke bag på mig. Men det kom voldsomt bag på snart sagt alle de andre partier. Her var da godt nok sprængstof. Dansk Folkepartis synspunkt var og er, at hvorfor i alverden dog beskære danskernes velfærdsgoder og ydelser i fremtiden, og hvorfor dog gøre lønningerne for de lavestlønnede i den offentlige sektor til et problem, vi ikke bare løser med det samme, når muligheden ligger lige for? Stop indvandringen af folk fra de underudviklede lande og nyttiggør dem, der allerede er her kræv, at de uddanner sig og bestiller noget så er den uoverstigelige velfærdsbjergkam pludselig reduceret til en overkommelig bakketop. Det er hér, integration bliver et vigtigt ord. Det er her, Dansk Folkeparti bliver et afgørende parti. - Jeg kan love jer, at vi vil sikre, at der stilles krav til udlændinge om danskkundskaber, krav om uddannelse og krav om arbejde. - Jeg kan forsikre jer, at vi vil stille krav om, at de tilpasser sig os, ikke omvendt. - Og jeg kan forsikre jer, at vi vil kræve demokratisk sindelag og tilslutning til danske værdier, ikke hyldest af middelalderdogmer og ufrihed. Men jeg kan desværre også forsikre jer om, at hvis Khader og Ny Alliance får magt, som de har agt, åbnes grænsen, og ayslansøgere får løbepas rundt i landet.

14 Hele den udlændingepolitik, der har medvirket til at sikre Danmark og danskerne milliarder hvert år til velfærd siden 2002, vil blive rullet tilbage i et tempo, de færreste drømmer om. Det vil være Ny Alliances og De Radikales pris for at støtte en regering. Hvis man underkender den betydning for vores velfærd, en stram udlændingepolitik har, taber vi danskernes velfærd nu og i fremtiden på gulvet. Og vil man ikke tage mit ord for det, så kan man bare læse Velfærdskommissionens beregninger fra marts 2005 og dagbladet Børsen fra 1. december Det står dér. Dansk Folkepartis løsning på vores velfærds-udfordringer er en stram udlændingepolitik, skrappe krav i integrations-politikken, en lønfremgang, der kan mærkes for de lavestlønnede i pleje- og omsorgsarbejdet, flere penge til skole- og institutionsområdet, fortsættelse af den årlige forbedring af pensionisters økonomiske vilkår og langt højere effektivitet på sygehusområdet, så ingen skal dø, mens de venter på det ene eller det andet. Men det første ER en forudsætning for det sidste! Vi insisterer på, at også de partier, der helst ikke vil anerkende sammenhængen mellem antallet af utilpassede udlændinge og danskernes levevilkår, nu ser realiteterne i øjnene. Det ville oprigtigt talt være rart, hvis de selv ville være lidt fremme i skoene denne gang Og både, når det drejer sig om velfærd og når det drejer sig om integration, er jeg desværre langt fra sikker på, at vi kan regne med Socialdemokratiet. De er nemlig så optagede af, at de skal slå Anders Fogh, at deres deltagelse i praktisk politik er let at overskue. Sidst, vi indgik en aftale om integrationsområdet, gad Socialdemokratiet ikke være med, selv om de havde sagt noget andet. Indfødsretsloven er de heller ikke med i. Til trods for, at disse aftaler har til formål at sikre, dels at integrations-arbejdet går den rette vej, dels at vi stiller bare en smule krav til de udlændinge, der vil bryste sig af at være danske statsborgere. De har heller ikke været med i aftalerne om green card- og jobkortordningerne. Disse aftaler skal sikre, at der er mulighed for at få den arbejdskraft, der er brug for, så vi ikke får uhæmmet, hovedløs indvandring, sådan som vi havde det dengang, Socialdemokratiet og de radikale bestemte. Vi kan lige så godt slå det fast: Det er dem eller os! Hvis nogle danskere går rundt og tror, at hvis de stemmer på Ny Alliance, så får de Anders Fogh som statsminister, 40% i skat, modefænomenet borgerlig anstændighed i udlændingepolitikken OG en både hjertelig og effektiv omsorg for ældre, syge og udsatte, så kan de godt tro om igen! Det står efter Ny Alliances længe ventede præsentation af deres politik for to uger siden helt klart, at uanset hvor mange mandater, partiet måtte mønstre ved et valg, så vil man i bedste radikale tradition skamløst bruge dem til at sætte tydelige fingeraftryk på politikken. Og formand Khader sagde det klart: Fogh får chancen i første omgang, og imødekommer han ikke forinden en regerings-dannelse med en politik, der passer Ny Alliance, går stafetten videre til en anden 14

15 Og det vil da være den fuldendte farce, at Naser Khader sprænger sit parti igennem to årtier, Det radikale Venstre, fordi han synes de flirter for meget med Socialdemokratiet, og så kan han og hans medstifteres galoperende liberalisme på skatteområdet og udlændingeområdet føre til, at netop en socialdemokrat bliver statsminister. Og oven i købet den statsminister, der skal regere på både SFs, de radikales, Ny Alliances og Enhedslistens nåde. Hvis man forestiller sig, at man kan lave massive topskattelettelser for de velbjergede, sikre velfærd og fremgang for danskerne, øge motivationen for at arbejde i den lavestlønnede del af den offentlige sektor og udvikle vores uddannelsessystem og institutionerne på én og samme gang, må man tro om igen. Godt nok er vi en rig nation, og de fleste af os mangler ikke noget. Men jeg vil ganske enkelt ikke være med til, at folk, der tjener en million kroner om året, skal have op mod kroner i skattelettelse! Jeg vil ikke være med til, at politikere spiller hasard med vores dårligst stillede ældre. Jeg vil ikke være med til, så længe vi har masser af ubeskæftigede udlændinge i landet allerede, at lukke så meget som én eneste mere, end vi er tvunget til, ind i landet, blot fordi der er nogle, der synes, at det mest humane er at åbne grænsen! Dansk Folkeparti har sat Danmark på rette kurs. Jeg synes godt, man kan tale om et systemskifte efter Et skifte i den politiske kurs, som har bragt Danmark væk fra flere årtiers katastrofe-sejlads, hvor frøene til de massive integrationsproblemer, vi har i dag, blev lagt. Vi er godt i gang. Men vi har lang vej endnu. Der er hver måned, hver uge, hver dag nye udfordringer, nye opgaver, der skal løses. Kræftsyge får ikke som det naturligste i verden akut behandling. Det er for dårligt! Overlevelsesmuligheden er større for brystkræftsyge i USA end i Danmark! Det er helt utilstedeligt! Vi har børn af voldsramte mødre, der frister en kummerlig tilværelse, fordi kommunerne hellere vil jamre over deres egen uformåenhed end løse de problemer, der ligger lige for næsen af dem. Jeg græmmes. Og vi har tusinder og atter tusinder af dårligt integrerede, utilpassede udlændinge ude i kommunerne, som både kunne komme på en uddannelse, få et arbejde, gøre nytte og føle sig nyttige men kommune efter kommune står med armene slapt ned lang siden og lader stå til. Og endelig, for at vende tilbage til mit udgangspunkt, står vi nu her, i september 2007, i en situation, hvor presset, faren, truslen ikke kommer ude fra, men inde fra. Vores tryghed er truet, og dermed vores velfærd. For hvad er et liv med social sikring, materielle goder og fremgang og velstand, hvis vi skal leve i konstant frygt for terror, fordi vi gav ophold til nogle skrupskøre fanatikere? 15

16 16 Der ER brug for os. Der ER brug for Dansk Folkeparti ikke mindre nu end i 1995, 1998, 2001 og Nogle mennesker desværre ikke mindst i det Socialdemokrati, der ellers i fordums tid havde en del at være stolt af nøjes med at se tingene, sådan som de er og spørge: Hvorfor? Jeg vil hellere se ting, der endnu ikke er, ting, som er bedre, sikrere, sjovere og spørge: Hvorfor ikke? Vi har, synes jeg, i Dansk Folkeparti god grund til at være stolte af, at vi igennem nu snart 12 år utrætteligt har kæmpet for det danske, for bevarelsen af det Danmark, vi kender og holder af. Det er ikke Dansk Folkeparti, der har patent på det danske eller på danskheden. Selvfølgelig har vi ikke det. Selv om man faktisk godt kan tro det, for jeg har jo bemærket, at de andre partier - også de, der er rundet af danskhed, Gud, konge og fædreland for eksempel ikke vil have Dannebrog i Folketingssalen, hvor det da mildest talt hører hjemme. Og når dé opfører sig så småligt, at end ikke flaget kan få en plads i parlamentet - ja, så kan man vel ikke fortænke os i at føle bare lidt, at vi er de eneste, der stadig tør stå vagt om Dannebrog? Vi har i dag sat fokus på vores danske værdier. Man kan jo spørge, hvorfor dog det? Er de ikke i live og har det godt? Jo, såmænd. Nogle mere end andre. Som jeg har sagt her for lidt siden, så mener jeg måske nok, at for eksempel ytringsfriheden og tolerancen kunne trives noget bedre. Danskernes ret til at ytre sig og vores ellers tolerante indstilling til andre mennesker er under benhårdt pres ude- og indefra. De danske værdier, vi har sat ekstra fokus på, er: Ytringsfrihed Frisind Tolerance Ligeværd Solidaritet Flid Da vi arbejdede med disse værdier fandt vi for eksempel frem til, at der i Den store Danske Encyklopædi om ytringsfrihed bl.a. står: Det er jo ikke de stuerene og politisk korrekte holdninger, som har behov for beskyttelse af princippet om ytringsfrihed. Beskyttelsen er i sig selv ikke ensbetydende med en slap og holdningsløs tolerance. Dét kunne jeg ikke have sagt bedre selv! Som jeg sagde i min indledning, da jeg erindrede om Muhammed-tegningerne, er ytringsfrihed retten til at håne, når man synes det er hensigtsmæssigt og til gengæld har INGEN i henhold til den danske Grundlov retten til at begrænse ytringsfriheden.

17 17 Jeg er kun ked af én ting. Og det er, at vi generelt står noget alene med kampen for vores værdier. Hvorfor i alverden kan andre danske politikere ikke se, hvad der er på spil? Hvorfor skal vi altid lære alting baglæns ved at læse i en historiebog og i bagklogskabens ulideligt klare lys se, hvad dén og den gjorde galt dengang i 1938, men ikke skabe os samme klarsyn for, hvad der er galt nu, her, i dag, mens vi er i live og kan gøre en forskel? Kære alle sammen. Vi SKAL blive ved med at gøre en forskel. Dansk Folkeparti har udgjort FORSKELLEN i dansk politik de seneste seks år. Vi er årsagen til og drivkraften bag det, man kan kalde Systemskiftet i Nu har Anders Fogh Rasmussen omdannet sin regering, så det kan godt være, at Folketingsvalget er rykket lidt længere væk end det var før, der gik skattesnak i den Men jeg tror vi gør klogt i os alle sammen at følge spejdernes motto: Vær beredt! Er I parate? Er I rede til at tage endnu en omgang for Danmark og danskheden og de danske værdier? Jeg kan forsikre jer om, at det er som med opvasken derhjemme der er ingen, der gør det for os! Min vision, mit ønske er, at Dansk Folkeparti uden slinger, men med fasthed, ligefremhed og hjertelighed fortsat skal være danskernes garanti for, at Danmark er vores dejlige, uafhængige, positive og sikre smørhul på Jorden også for vores børn og børnebørn. Danskerne skal kunne stole på, at en stemme på os er en stemme for en dansk fremtid, et værn om Danmark, et forsvar for vores danske værdier for vores børn og børnebørn og deres børns skyld. Dansk Folkeparti er danskernes bedste forsikring! Rigtigt godt Årsmøde til os alle! Fra:

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere