Forskningspolitik - politisk forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningspolitik - politisk forskning"

Transkript

1 Forskningspolitik - politisk forskning Af Klaus Seiersen, torsdag 18. okt 2007 kl. 21:03 I foråret skrev jeg et indlæg med titlen CO2, opvarmning og alt det der, hvor jeg luftede min frustration over, at klimaforskning ikke længere er ren videnskab - det er politik. Det er så sandelig blevet bekræftet i denne uge, hvor det er kommet frem, at Regeringens ministre mere eller mindre har kontrolleret, hvordan forskningsresultater er blevet præsenteret for offentligheden. En af danskerne bag den berømte og berygtede sol-klima sammenhæng indrømmer nu åbent, at han har følt sig presset fra politisk hold omkring, hvad han skulle udtale sig om offentligt: "Der var flere gange, hvor jeg ikke turde sige, hvad jeg virkelig mente. Det var jo ikke kun mit eget, men også mine medarbejderes job, der stod på spil". Rystende læsning... Jeg er dybt forelsket i naturvidenskaben, fordi den giver os grundlæggende viden om universet og den verden, vi lever i. Noget ethvert nysgerrigt mennesker går op i med liv og sjæl. Det ville være fantastisk, hvis forskning kun blev drevet for at opnå ny viden for hele menneskeheden, helt uafhængigt af politikere. Men den naive drøm har bare ikke noget med virkeligheden at gøre. En virkelighed hvor forskning skal financieres, og kampen om forskningsmidler er hård. Politikere uddeler forskningsmidler, og politikere har indflydelse på forskernes karrierer. Universiteterne må nu følge op på den aktuelle sag og reagere! Skal politikernes indflydelse på forskning og forskningsformidling kræves begrænset ved lov? Eller skal forskerne bare til at lære at spille det store mediespil, så politikerne mødes i åben kamp? Måske er det nu tid til, at man følger op på Lone Franks opråb til forskerne fra i sommers: "Kunne vi ikke snart få den danske intelligentsia-reserve på banen? I sidder der jo, en stor gruppe af højt begavede, fagligt kompetente og internationaliserede mennesker, som er proppet med viden. Kom ud af den akademiske ghetto og træd i karakter som tænkere og holdningsmennesker. Tal, skriv og bland jer i den offentlige debat. Og allerhelst: skab en ny og mere interessant debat. Vi trænger sgu til det". Vi skal acceptere, at politik og forskning er sammenkædet, og i stedet for at sidde som klimaforskerne, der dukker hovedet og føjer politikernes vilje, skal vi råbe højt: Det er mit fag! Dette ved videnskaben, og dette er vi endnu i tvivl om! Det er mig, der er eksperten!

2 Hver sit fag Af Ole Stein, kl 22:18 Helt korrekt. Der er jo en grund til at vi uddanner folk til forskellige ting - nemlig at de derved har viden om forskellige ting. Politikere ved det de får at vide af embedsmænd og videnskabsfolk. Begynder de at fortælle dem hvad de skal sige, så holder al moral og etik op indenfor det politiske. Men vi råber skam også mere og mere op. Der er flere der lytter til hvad der fx siges i dette forum, og videnskabsfolk høres mere i tv - uden om politikerne. Spørgsmålet er hvordan vi får politikerne til at indrømme at deres kompetencer har begræsninger og at de må lytte til eksperternes ord - igen om man må sige efter Fogh i 2002 sagde, at man jo ikke skulle følge eksperterne. Re: Hver sit fag Af Paul Christiansen, kl 23:06 Forskerne skal forske og præsentere deres forsknings resultater for offentligheden. De skal ikke bestemme noget som helst, de skal ene og alene gøre det de er ansat til, nemlig forske og være troværdige. Politikerne skal drive politik udfra hvad der tjener landet bedst. I deres beslutninger skal bla. Forsknings resultater indgå. Har vi levebrøds politikere der driver politik udfra snævre/kortsigtede interesser eller måske ligefrem forfalsker videnskaben, og har vi forskere der lader privatøkonomien gå foran videnskaben ved ikke at fortælle sandheden omkring deres forsknings resultater, jamen hvad har vi så? Politikerne har altid været mere eller mindre utroværdige, det ved vi alle, men at forskerne nu også er det, det er en hel ny og ubehagelig nyhed synes jeg..eller har det altid forholdt sig således? Har videnskabsfolk ikke et æres kodeks lidt på samme måde som når læger afgiver lægeløftet? Dette må få konsekvenser, for hvis befolkningen begynder at miste tilliden til videnskaben, så går videnskaben samme vej som Tour de France. Re: Re: Hver sit fag Af Klaus Seiersen, kl 09:56 Forskerne skal forske og præsentere deres forsknings resultater for offentligheden. De skal ikke bestemme noget som helst, de skal ene og alene gøre det de er ansat til, nemlig forske og være troværdige. Men så har vi jo netop set, at politikerne begynder at blande sig, og at forskerne bliver påvirkede. Jeg mangler en løsning på, hvordan politikerne holdes ude af forskningen. Kan det gøres ved lov? Eller kan det gøres ved at give politikerne modspil, altså ved at blande sig offentligt i debatten? Re: Re: Re: Hver sit fag Af Paul Christiansen, kl 10:54 Klaus!

3 Vi kan med sikkerhed konstatere at forskerne har udtalt at de har følt sig presset til ikke at fortælle hele sandheden, den sandhed de gennem deres forskning er kommet frem til. At politikerne så også "modificerer" sandheden er selvfølgelig også forkert. Men alle ved jo at man ikke altid kan tage det der kommer fra en politiker for gode varer, hvorimod de fleste har mere tillid til at forskerne fortæller sandheden. Politikerne skal ikke blande sig i forskningen, det er jeg enig i. Hvordan man så bedst undgår det har jeg ikke det endegyldige svar på. En af tingene der skal ændres er at forskerne selv skal holde orden i egne rækker, de må have noget stolthed i deres fag så de ikke forsker sig frem til en ting og så siger noget andet udadtil. Det er jo simpelthen for tyndt. Så meget af løsningen på problemet må komme fra forskerne selv.højere moral. Det skal ikke være mulig at kunne fedte sig til flere bevillinger og det skal have konsekvenser hvis man som forsker ikke taler sandt. Omvendt, der vil jo altid være nogen der skal bestemme hvad der skal forskes i, så der vil altid være nogen der kan fedtes for. Men hvis det har konsekvenser for en forsker hvis han/hun bliver taget i ikke at tale sandt, så kan det måske afskrække andre fra at gøre det samme.og er det i forskernes interesse at forsker standen bliver sammenlignet med Tour de France..dem der snyder mest vinder kampen om bevillingerne? Re: Re: Re: Re: Hver sit fag Af Klaus Seiersen, kl 11:30 En af tingene der skal ændres er at forskerne selv skal holde orden i egne rækker, de må have noget stolthed i deres fag så de ikke forsker sig frem til en ting og så siger noget andet udadtil. Det er jo simpelthen for tyndt. Så meget af løsningen på problemet må komme fra forskerne selv?.højere moral. Høj moral er en vigtig ting, men forskere er også mennesker, og som sådan findes der brodne kar. Men der findes også masser af folk, der går til arbejdet med hjertet på det rette sted. En af videnskabens styrker er systemet, hvor forskning offentliggøres i peer-reviewed tidsskrifter, altså hvor enhver artikel først nærlæses og bedømmes af fagligt kvalificerede kolleger. Dermed undgår man (eller i det mindste besværliggør), at der publiceres dårlige eller forkerte resultater. Systemet har da sine fejl og mangler, men i det mindste er der et filter, der fjerner det værste skidt. Som udgangspunkt skal man altid være på vagt over for forskning, der offentliggøres via de almindelige medier. Et eksempel er Kold Fusion sagen fra I de almindelige medier er det eneste filter journalisten, som kun sjældent har den rette uddannelse til at forstå forskningen. Re: Re: Re: Re: Re: Hver sit fag Af Paul Christiansen, kl 12:03 Som udgangspunkt skal man altid være på vagt over for forskning, der offentliggøres via de almindelige medier. Et eksempel er Kold Fusion sagen fra 1989.

4 I de almindelige medier er det eneste filter journalisten, som kun sjældent har den rette uddannelse til at forstå forskningen. ---Klaus Heri kan jeg kun være enig...kildekritik er meget vigtigt. Forskningspolitik - politisk forskning Af Eigil Kaas, kl 08:03 Allerførst tak for den udmærkede debat i denne blog. Jeg enig i det meste, der bliver sagt. Dernæst et par kommentarer til min rolle i hele denne debat: Selvcensur eller ej Mht. til min udtalelse til Politiken Der var flere gange, hvor jeg ikke turde sige, hvad jeg virkelig mente. Det var jo ikke kun mit eget, men også mine medarbejderes job, der stod på spil : Det er korrekt, at jeg har sagt dette til Lars Dahlager og Michael Rothenborg. Men jeg føler, sætningen er blevet overfortolket i de seneste dages debat. Det, der skete, var, at jeg i en periode følte mig særdeles nervøs for at udtale mig meget klart om, at tiltagende menneskeskabt drivhuseffekt var hovedårsagen til de seneste årtiers globale opvarmning. Jeg har derfor (formentlig) vægtet mine ord anderledes, end jeg ville gøre i dag. Jeg måtte desuden loyalt følge den anvisning, jeg havde fået, om ikke at provokere det politiske system unødigt. På det tidspunkt (altså i 2002) var det ret oplagt, når man analyserede de forskellige politiske signaler, at en sådan klar udmelding netop kunne opfattes som en eksperts smagsdommeri og dermed som en provokation af det politiske system. I øvrigt mener jeg, at vi i Danmarks Klimacenter på DMI var blandt de klareste i mælet, når det i gjaldt om at forklare den igangværende globale opvarmning med især de tiltagende mængder CO2 i atmosfæren. Dette især set i lyset af mange andres modsatte udmeldinger i den offentlige debat. Derfor er det i hvert fald ikke retfærdigt, hvis man over en bred kam siger, at jeg/vi har misinformeret den danske befolkning, og at det danske samfund derfor ikke har kunnet stole på vores udtalelser. Men det skete i en meget nervøs tid, hvor næsten alle danske forskere var bange for at udtale sig regeringskritisk om noget som helst. Dette gjaldt ikke mindst menneskets rolle i forbindelse med global opvarmning, hvor regeringen dengang var meget skeptisk. I dag er nervøsiteten meget mindre, fordi smagsdommerdiskussionen, der lagde gift ud for en åben og fri faglig debat i offentligheden, (forhåbentlig) er forældet. Desuden har regeringen - måske bortset fra Thor Pedersen? - ændret fuldstændig holdning til spørgsmålet om menneskets klimarolle. Denne ændring skete, så vidt jeg kan se, især efter Connie Hedegaards indtræden på scenen. Personligt er jeg i øvrigt nu universitetsansat og derfor ikke underlagt de loyalitetskrav, der kan forventes af forskere/embedsmænd i ministerier, styrelser, (de tidligere) sektorforskningsinstitutioner og lignende institutioner som fx DMI. Egentlig censur af rapporter Jeg har aldrig leveret nogen rapporter til danske regeringer. Derfor er spørgsmålet, om mine tekster skulle være blevet censureret irrelevant. Det jeg har udtalt til TV-A den 18/10 desangående var mit svar på, hvorvidt det er i orden, at politikere retter i en forskers rapport. Det mener jeg bestemt ikke, det er, hvis der vitterligt er tale om, at forskeren er forfatter og derfor må forventes at stå inde for det faglige indhold. Hvis der derimod er tale om, at forskeren som embedsmand har leveret input til sin regering har denne naturligvis lov til at tilpasse materialet, som det passer den. Det er selvfølgelig oplagt, at forskeren i dette tilfælde ikke bør nævnes som forfatter eller bidragyder, med mindre det klart fremgår, hvorledes materialet er tilpasset. Hvis det sidste er overtrådt ville det være ønskeligt, at forskeren siger fra til fx pressen. Men realistisk set kan dette ikke forventes at ske, hvis der tale om et arbejdsgiver/tager forhold, hvor forskeren/embedsmanden får ordre til ikke at udtale sig om sagen fra sin chef/direktør og derfor kan betegnes som illoyal, hvis ordren ikke følges.

5 Fint, det kommer frem! Af Holger Skjerning, kl 15:35 Det er udmærket, at du som forsker fortæller, at I har følt jer presset til at "moderere" visse oplysninger. Og personligt har jeg ikke været i tvivl om, at din første udtalelse blev overfortolket i pressen. - Jeg forstod 100%, hvad du mente! Og så vil jeg tilføje, at Danmarks Klimacenter på DMI måske var den første offentlige institution, der var blandt de klareste i mælet, når det i gjaldt om at forklare den igangværende globale opvarmning... (især pga. den menneskeskabte CO2- udledning). OK! - men foreningen REO bragte det ind i debatten i 1978 i en tema-avis og i pjecen "Drivhuseffekten" fra Den er sendt til alle MF'er og mange journalister, samt uddelt i skoler, gymnasier, ved konferencer m.v. Vi har konstateret, at du ikke er den eneste, der har modereret dine oplysninger. - ELSAM, Risø, SIS, NESA og især Energistyrelsen har i udpræget grad udtrykt sig "politisk korrekt", når emnet kom i nærheden af kernekrafts muligheder og betydning. Så måske kommer der flere indrømmelser - ad åre! Re: Fint, det kommer frem! Af Hans Henrik Hansen, kl 15:59 ELSAM, Risø, SIS, NESA og især Energistyrelsen har i udpræget grad udtrykt sig "politisk korrekt", når emnet kom i nærheden af kernekrafts muligheder og betydning - BINGO, godt set!! :) Re: Forskningspolitik - politisk... Af Rick Watkins, kl 16:41 Tak for en dybere forklaring, Eigil Kaas. Nu idag når nervøsiteten er meget mindre, kan vi så forvente at den danske klimaforsknings samfund (+ andre relateret iologer) ville stå frem, være en del mere proaktiv ( offensive ) med at informere offenligheden om klimaets sande tilstand osv.? Efter flere års dvæle eller tilbagegang er der er masser af terræn at indhente. Offentligheden er forvirret. Vi har bruge for enkelte, troværdige forklaringer fra dem som kan tale med autoritet, så vi kan være sikker på de mere vigtige ting mht. den forøget drivhuseffekt. Vi skal høre det igen og igen i sammenhæng så det trænger igennem. En god start kunne være en enkel erklæring omkring Gores film; er den videnskabelig troværdig? Der har været en larmende tavshed omkring den fra den danske forskers side, mens The Day After Tomorrow fik masser af omtale. Skal vi tror på sådanne overskrifter? Forsker: Fint at dele fredspris med fejlagtig film Britisk landsret: Al Gore overdriver klimaændringer Al Gore-film dømt uvidenskabelig Britisk dom Hvorfor kan vi ikke henvende os til en dansk side af danske klimaforskere og der får svar på vores spøgelsmål? I burde være meget mere tilgængelige. kører med kun 11 forskere, er en forenklet dansk udgave for meget at bede om?

6 Imedens må nogle amatører frivillige bruge deres tid og prøve at tage stødet af: Vh. rick_uk Re: Re: Forskningspolitik - politisk... Af Eigil Kaas, kl 18:45 Jeg mener, at Danmarks Klimacenter (og dermed i en lang periode også jeg) har leveret den proaktive klimainformation, du efterlyser. Det er primært sket igennem DMI's nyhedsformidling på web'en (alle gamle nyheder er faktisk tilgængelige og kan kontrolleres). Det er dog også sket via forskellige avis-interviews. Jeg har desuden skrevet populære artikler i dagblade og tidsskrifter. To af de artikler jeg skrev, inden jeg forlod DMI, var netop af den type, jeg tror du efterlyser. Det var i Weekendavisen for et par år siden, hvor jeg gennemgik ti vigtige myter om global opvarmning. Efter jeg forlod DMI, har jeg forsat formidlet om klima og klimavariationer. Fx har jeg skrevet artikler i Geologisk Nyt og senest i Aktuel Naturvidenskab om drivhuseffekten. Jeg mener Al Gores film i det store og hele er troværdig. Man kan på enkelte områder kritisere den for at være lidt demagogisk: Hvis man ikke hører ordentlig efter, hvad Al Gore faktisk siger, kan man tro, at det udelukkende er kuldioxid, der styrer Jordens klima (det sted i filmen, hvor han bruger en lift til at hæve sig op for at vise, hvor CO2 koncentrationen var under istiderne, i dag og i fremtiden). Ligeledes (hvis man vil misforstå ham) kan man få det indtryk, at han mener hele Grønlands Indlandsis kan smelte væk inden for omkring 100 år, hvormed det globale havniveau vil stige med mere end 6 meter. En dansk version af realclimate.org ville være fint. Men det vil kræve nogle ressourcer, der p.t. ikke er tilgængelige. Jeg synes alle gode kræfter skal se, om de/vi kan få stablet midler (dvs. løn) til at køre en sådan side. Jeg ville umiddelbart vurdere at en sådan hjemmeside kunne opstilles som et samarbejde mellem fx Niels Bohr Institutet s, DMI s og DMU s web-nyhedsformidlinger. Re: Re: Re: Forskningspolitik -... Af Per A. Hansen, kl 20:45 Hej E. Kaas, tak for redegørelsen - såvidt jeg kan se har politikerne ikke rettet i din tekster, men har kun anvendt en del af dem - ikke? Jeg savner egentlig at deltagerne i klimapanelet meldet klart ud vedrørende dem uskik IPCC-toppen har med at rette i forskernes tekster - synes du det er i orden?... Jeg mener Al Gores film i det store og hele er troværdig. Man kan på enkelte områder kritisere den for at være lidt demagogisk: Hvis man ikke hører ordentlig efter, hvad Al Gore faktisk siger, kan man tro, at det udelukkende er kuldioxid, der styrer Jordens klima (det sted i filmen, hvor han bruger en lift til at hæve sig op for at vise, hvor CO2 koncentrationen var under istiderne, i dag og i fremtiden). Der er ingen tvivl om at mange af Al Gores oplysninger er korrekte, der er jo læst korrektur. Jeg savner dog at klimapanelet melder klart ud om de påviste fejl i hans materiale. F.eks. blev den Kilimanjaros sne brugt som et bevis for global opvarmning - det er jo ikke tilfældet. Jeg har bemærket at Realclimate bedømmer Al Gore mere positivt end andre kilder - er sitet neutralt nok? Al Gore benyttede temperatur- og CO2-kurverne fra iskernerne på Antarktis som bevis for CO2-effekten. Ifølge forskerne er det temperaturen, der styrer CO2 - ikke omvendt. På DMIs hjemmeside er det omtalt - "Hønen eller ægget". Jeg hørte en spørgerunde i Folketinget, hvor Thor P. fik det mange spørgsmål om hans klimaudtalelser vedrørende

7 temperaturstigningen siden den præindustrielle tid - Thor Pedersen kunne imidlertid ikke få svar på, hvad den var på det tidspunkt. Det kunne være interessant at få det oplyst. Ellers vil jeg tage endog kraftidgafstand fra at politikerne misbruger forskers arbejder - og at lægge politisk pres på forskere. Det var fint, at du kom frem med din erfaring. Derimod bør politikerne benytte flere kilder inden en beslutningsproces. Mvh Perr A. Hansen Tak for svaret, E.K! Af Rick Watkins, kl 22:30 "Jeg ville umiddelbart vurdere at en sådan hjemmeside kunne opstilles som et samarbejde mellem fx Niels Bohr Institutet s, DMI s og DMU s web-nyhedsformidlinger." Det ser jeg frem til... :-) vh rick Re: Re: Re: RE: Forskningspolitik Af Søren Fosberg, kl 23:08 Efter at have gennemgået dommen skriver NewScientist's journalist: "For my part, I would say that strictly speaking, Gore oversimplified certain points, made a few factual errors and, at times, chose the wrong poster child (Mount Kilimanjaro should have been replaced by any number of Alaskan or Andean glaciers, for instance). It's unfortunate, but it remains the most comprehensive popular documentary on climate change science I have seen." Per, det er da ikke særlig negativt, tværtimod, bundlinien er klart bestået (the most comprehensive!). Kritikken af Gore er rent pindehuggeri (du er godt nok langt fra den værste). Det ville være mere konstruktivt at tænke over nobelkomiteens pointe, at en klimakatastrofe har potentiale for megakonflikter. Det er iøvrigt også opfattelsen i dele af det amerikanske milititær som nu i en del år har advaret mod de latente sikkeredspolitiske trusler i klimaændringerne. Vær lidt generøs. Gore gør det godt og han arbejder i vor alles interesse. Mvh Søren

8 Re: Re: Re: Re: RE: Forskningspolitik Af Poul-Henning Kamp, kl 23:47 (Mount Kilimanjaro should have been replaced by any number of Alaskan or Andean glaciers, for instance). Men så ville han have mistet den poetiske reference, som alle USAnske high-school graduates kender, til "The snow on Kilimanjaro..." Poul-Henning Re: Re: Re: Forskningspolitik -... Af Lars Kalsen, kl 00:13 Kære Eigil Kaas, Jeg så debatten med dig, Jes Fenger og Lone Frank i DR2 deadline tirsdag aften. Jeg må sige at - jeg trods alt skriveriet her - er målløs. Du trak kraftigt i land på dine udtaleleser, men tilbage står, at du og andre forskere fortav sandheden i af frygt for at miste bevillinger. Hvordan kan søren vi så stole på jer nu, hvor "vinden" blæser lidt anderledes. Fortæller I nu en anden politisk korrekt sandhed, for at få del i de mange ekstra bevillinger, som "flyder" i systemet?. Sagen er jo også, at IPCC er et politisk organ, som filterer den viden, som I forskere kommer med. Tilpasser I jeres viden til det, der er in på bjerget, så pengene flyder til jer i en lind strøm. Jeg er fuldstændig enig med hvad Lone Frank sagde i udsendelsen. Hvis ikke forskerne har mod til at sige sandheden uanset hvad, så mener jeg ikke vores bevillinger til forskningen er givet rigtigt ud. Der er ikke brug for flere regler, det er noget I forskere må tage en intern diskussion af, så I kan blive en del af samfundet. Du sagde et lille pip om, at du da havde sagt sandheden i dine artikler, som var blevet peer-reviewet, og nok kun blev læst af en lille flok. Måske er dette lukkede system med peer-review en af forskningens svagheder i dag - det er som om forskingen ikke har fundet ud af, at det er på internet man deler viden i dag. Og vi er mange, der forsøger at sætte os grundigt ind i tingene, men desværre er det ofte svært at få fat på de forskningsartikler, der ligger bag ved overskrifterne i avisen. Re: Re: Re: Re: Forskningspolitik -... Af Eigil Kaas, kl 08:43 Kære Lars Karlsen Mange har overfortolket, hvad jeg har sagt. Hvad jeg faktisk mente, har jeg forsøgt at forklare lige siden. For at udtrykke det kort: Det jeg har sagt og skrevet, var det jeg mente og det gjorde jeg, selv om jeg nogle gange egentlig ikke turde. Ingenting jeg har publiceret inden for populærvidenskab/formidling er nogen sinde blevet censureret eller ændret. Min pointe har hele tiden været, at det ikke er sundt for debatmiljøet, hvis forskere kan opfatte tingene på den

9 måde, jeg har gjort. Det bør politikere søge at undgå sker. Det er sjovt, at jeg bliver beskyldt for at have holdt noget tilbage omkring den menneskeskabte drivhuseffekts vigtighed, når jeg helt klart er blandt de danske forskere, der vedvarende har argumenteret stærkest for dette. Mht. til ændringer i min holdning i forhold til aktuelle politiske vinde, kan jeg sige: Jeg har sagt det, jeg mente, og hovedlinjen har hele tiden været den samme. Efterhånden som forsknings- og måleresultater forelå er jeg (og mange andre) blevet mere sikker i min sag, så man vil i det, jeg har sagt og skrevet siden midten af 1980 erne kunne konstatere en gradvis mere klar udmelding om den menneskeskabte drivhuseffekts rolle i forbindelse med den globale opvarmning. Og allerede fra midten eller slutningen af 1990 erne var tvivlen meget lille. Dette sidste vil faktisk snildt kunne dokumenteres, hvis nogen orker at gennemgå alle de interviews, populærvidenskabelige artikler og DMI-nyheder (www.dmi.dk) mv. som jeg har medvirket i eller skrevet. Derfor er det direkte forkert, at jeg skulle have ændret holdning efter de varierende politiske vinde. For at finde sådanne eksempler, skal du lede andre steder. IPCC er ikke et politisk organ. Men det er korrekt, at den korte sammenskrivning det såkaldte Summary for policy makers der finder sted af de videnskabelige IPCC rapporter i en vis udstrækning er politisk styret. Derfor hvis man vil have den ægte vare må man ned i de store IPCC rapporter. Mvh Eigil Kaas Re: Re: Re: Re: RE: Forskningspolitik Af Per A. Hansen, kl 09:35 Per, det er da ikke særlig negativt, tværtimod, bundlinien er klart bestået (the most comprehensive!). Kritikken af Gore er rent pindehuggeri (du er godt nok langt fra den værste). Det ville være mere konstruktivt at tænke over nobelkomiteens pointe, at en klimakatastrofe har potentiale for megakonflikter. Det er iøvrigt også opfattelsen i dele af det amerikanske milititær som nu i en del år har advaret mod de latente sikkeredspolitiske trusler i klimaændringerne. Vær lidt generøs. Gore gør det godt og han arbejder i vor alles interesse. Mvh Søren Hej Søren, du har ret i at jeg ikke ikke er speciel negativ overfor Al Gore, men jeg ser ingen grund til at man bagatelliserer hans fejl - medens et par småting i "Den store klimasvindel" er blevet pustet op. Man skal heller ikke hænge sig i småtingsafdelingen. Jeg er ikke tilfreds med Al Gores manglende løsningsmodeller, her arbejder han i bagatelgrænsen. Jeg har tidligere nævnt at Eigil Kaas er lidt ømskindet - det mener jeg stadig, der er noget om. Jeg medgiver ham, at politisk indblanding eller påvirkning er uacceptabel, men ikke desto mindre er det mere almindelig, end man skulle tro. Indenfor IPCC sker det samme - det tales der ikke meget om. Nigel Calder udtrykte det på sin egen underfundige måde - politikere får det, de vil have. Eks. : Politikerne ville have barmarksværker. En ansat i Miljøstyrelsen leverede den ønskede vare. Eks.: En af prof. Lindzens medarbejdere fandt ikke den ønskede temperaturstigning i troposfæren - hans bevilling blev ikke fornyet. Næste gang finder han et politisk korrekt forskningsområde. Det er skam ikke bare Kaas, der har oplevet de politiske ånde i nakken - det sker jævnligt - også hos IPCC, der ikke er politisk som Kaas nævner, men de er politisk udpegede. Hvis ikke de leverer varen, så kan man udpege nogle andre. Forskerne indretter sig for at opnå bevillinger - det er et alvorligt problem. Forskere som E. Kaas skal naturligvis ikke sidde i et elfenbenstårn, han må finde sig i man også ser kritisk på forskningen. Jeg ser frem til til at han får besvaret mine kritiske spørgsmål så jeg kan blive klogere - jeg er ikke forsker, men forbruger af forskningen. Mvh Per A. Hansen

10 Re: Re: Re: Re: Re: RE:... Af Eigil Kaas, kl 10:53 Kære Per A. Hansen Et par svar på dine indlæg. IPCC: Jeg betragter IPCC's top som de forskere der er forfattere til hovedrapporterne og dette vil jeg hævde er rimeligt upolitisk. At sammenskrivningen "summary for policy-makers" sker under en vis politisk indflydelse tror jeg alle forskere ville undvære. Jeg har dog ingen umiddelbart implementerbare forslag til, hvorledes dette ellers kunne finde sted. Jeg betragter det fx ikke som politisk realiserbart, at alle lande forpligtede sig til at lade deres regeringsrepræsentant inden for hver arbejdsgruppe i IPCC vælge blandt alle landets forskere ved et helt åbent valg. Det er korrekt, at der er mindre ting i Al Gores film, der kan diskuteres. Han kunne fx have nøjedes med hovedbudskabet, at langt de fleste gletchere på denne planet er på hastig retur. Om realclimate.org er neutralt nok kan altid diskuteres. Det er i hvert fald en videnskabelig meget velfunderet diskussion der foregår. Det drives af offentligt ansatte forskere, som jeg mener er virkelig dybt inde i klimaforskningen. Det er mærkeligt at misforståelserne omkring CO2 som den primære årsag til istiderne fortsætter. CO2 fungerer som en langsomt virkende feedback (de bio-geo-kemiske processer er ikke fuldt klarlagt). Dvs. hvis noget ændrer Jordens strålingsbalance (i dette tilfælde Jordens bane om solen, som den mest accepterede teori) vil det give en afkøling af klimaet. Dermed forskubbes balancen mellem oceanets og atmosfærens indhold af CO2, så der er mindre i atmosfæren. Dette giver mindre drivhuseffekt, hvilket er med til at afkøle klimaet yderligere. Istiderne ville altså ikke have været så kolde, som de faktisk var hvis der ikke havde været nogen CO2 effekt. Men det ville stadig have været koldere end i dag. Bemærk at et andet eksempel på en feedback er vanddamp. Denne er meget hurtigt virkende og indstiller sig gennem atmosfærisk dynamik hurtigt til den temperatur atmosfæren har. Altså: øget CO2 eller mere solstråling vil automatisk få drivhuseffektbidraget fra vanddamp til at vokse. Vanddamps cyklus-tid i atmosfæren er meget kort. Man kan sige, at vanddamp er en strålingsmæssigt aktiv slave af den mængde sollys Jorden netto absorberer og af de øvrige stoffer (og skyerne), der styrer af drivhuseffektens styrke. Med hensyn til definition af præ-industriel: temperaturen for flere hundrede år siden er ikke særlig godt bestemt. Det man derfor i praksis tænker på, når man siger præ-industriel er temperaturen i sidste halvdel af 1800-tallet. Den lå sådan ca. 0,7-0,8 grader C under niveauet i dag, globalt set. Det er den størrelsesorden, man skal tænke på, selvom temperaturen formentlig var endnu lidt lavere i starten af 1800 tallet efter de store vulkanudbrud, især Tambora. Mvh Eigil Kaas Naivt rollesyn Af Peder Wirstad, kl 11:58 Når der kan blive en sag af Kaas udtalelser, så skyldes det ikke mindst, at vi alle forskere, udviklere, kommercielle aktører, politikere og administrerende embedsmænd har manglende og forkerte opfattelser af hverandres roller. Videnskabsmanden har den vanskelige rolle, at han skal have 100 visioner for hvert bevis, han kan producere ja i moderne videnskab er det vel mindst 1000/1. Det er imidlertid visionerne han skal have penge til at udforske. Når beviserne foreligger, trænger han ikke nogen. Da er hans arbejde færdigt.

11 Politikeren trænger noget nær bevis, før han giver penge til forskeren og han trænger i hvert fald troværdige resultater, når han næste år skal forsvare sine bevillinger. Politikerens embedsmand, der i praksis skal bevilge penge, ved knapt, hvad visioner er. Han er økonom, og hans arbejde er tal. Tal er nøjagtige. Jeg har selv hele mit aktive liv arbejdet med udvikling. Jeg er således også afhængig af visioner, men jeg må have større sikkerhed. Jeg lever af mine resultater ikke af bevillinger. Hvis jeg selv skal udnytte mine udviklede projekter kommercielt eller jeg sælger dem trænger jeg ikke bare beviser for, at produktet er holdbart. Jeg trænger også stor sandsynlighed for, at markedet vil efterspørge produktet, og ikke mindst at produktet ikke hurtigt bliver overhalet af et andet i pris eller kvalitet. Medierne som jo ikke har nogen formel rolle i denne proces fra visioner til et solgt og anvendt produkt har i virkeligheden en af de vigtigste roller. Medierne er i høj grad de, der varetager kommunikationen imellem nævnte aktører. En kommunikation, som skal være grundig, uafhængig og ærlig, hvis den skal give grupperne den nødvendige tillid til hverandre, så vi undgår disse beskyldninger for uredelighed, pression, korruption osv. Denne opgave har de moderne medier ikke været i stand til at løfte. Mediehusenes egen kommercielle interesser er for stærke til, at de kan undvære konfliktfyldte historier, og journalisterne har lært af 68ernes politisering og har forvekslet grundigt arbejde med en fundamental mistillid og mistænksomhed til alle, der tjener penge eller valgstemmer på noget. Jeg er glad for at Kaas tager del i en dialog med brugerne af hans forskning. Det er det eneste, der kan fjerne denne mistro til hverandre, men desværre er det også noget, man ser sjældnere og sjældnere. Forskeren har pga. mediernes konflikmaksimering og forskernes egne naive medspil efterhånden fået en rolle i folks bevisthed, som troende har på deres gud: Man tror på ham, men man har ikke tillid til ham. Folk tror på deres udvalgte forsker, da de skal have orden i tilværelsen. De har imidlertid ikke nogen tillid til, at han kan gøre hverken deres- eller andres verden bedre. Mvh Peder Wirstad, Wirstad Miljøvirksomheter, Norge Sådan løser man knuden Af Peter Ole Kvint, kl 13:03 Det som gør at politikerne kan køre rundt med forskerne er at forskerne arbejder med meget stor usikkerhed. Da forskerne arbejder med at forudsige klimaet ud fra en kort årrække med meget usikker tal. Løsningen er derfor at tage dataene fra iskerne og simulere den fremtidige sammensætning af iskernene. Når man kan dette, så vil man kun udvide denne model til en grov model af hele jorden. Re: Sådan løser man knuden Af Eigil Kaas, kl 14:04 Lige en lille korrektion: Der indgår SLET ikke data fra en kortere eller længere årrække for at forudsige fremtidens klima med en klimamodel. Der indgår dog et øjebliksbillede af planetens samlede strålingsforhold (baseret på satellit-data) til at bestemme/tune visse globalt gældende konstanter i klimamodellerne - især vedrørende skyers fundamentale egenskaber, som ikke umiddelbart er kendt. Der her tale om konstanter, som i princippet skulle gælde for et spektrum af atmosfæriske tilstande (istid, nutid og et meget varmere klima).

12 Iskernedata kan derfor ikke bruges til at tune en model for fremtidens klima. Men de er sammen med andre typer paleodata selvfølgelig vældig gode til at verificere, at modellen kan simulere klimaforholdene under sidste istid inden for den ret store usikkerhedsmargin som paleo-data naturligvis har. Der findes i den sammenhæng et stort internationalt modelsammenlignings project, der kaldes PMIP (Paleoclimatic Model Intercomporison Project). Re: Basale fysiske oplysninger mangler! Af Per A. Hansen, kl 20:25 Hej Eigil Kaas, først tak for nogle gode svar - jeg er ikke uenig. Jeg mener heller ikke man kan bruge iskernerne til at forudsige fremtidens klima, det mener jeg var en fatal fejl i Gores film - CO2-indholdet styres af temperaturen - et område som (de politisk udpegede) IPCC ikke har styr på. I en gammel lærebog fra KVL kan man finde en del af forklaringen som jeg har nævt i et indlæg i papirudgaven - en stigende temperatur giver en forøget mikrobiel aktivitet i jorden. Mere end 100 års målinger viser tendensen - et faldende indhold af organisk stof i jordbunden. Teknikken har hjulpet med denne udvikling. Den samme positive tilbagekobling kan meget vel være forklaringen på tidsforskydningen på de to kurver i fortiden. Vanddamp har en kort levetid - jeg mener Legates nævnte 4 dage - men der kommer hele tiden nye til der er klar til at kunne absorbere varmestråling. Jeg har anket over, at DMIs ellers udmærkede hjemmeside blot nævner ordet absorbtionskoefficient - men ikke noget om hvor meget de enkelte kan optage i diverse bølgelængder - altså en kvantificering af CO2 og H2Os varmeoptagelse. Såvidt jeg kan se på kurverne så har vanddamp et bredere absorbtionsspektrum end CO2? Der mangler også en forklaring på, hvorledes energioptagelsen i drivhusgasserne vekselvirker med omgivelserne. Kan de mættes med varmeenergi eller ikke? Hvis de kan mættes, må vanddamp med sin korte "levetid" være mere effektiv end andre idet den absorberede varmeenergi jo være indeholdt i det fortættede vand - ikke? Hils Jes Fenger og sig, at disse grundlæggende oplysninger ikke findes i hans bøger - heller ikke i "Den globale opvarmning" nævnes noget. Mvh Per A. Hansen Re: Re: Forskningspolitik - politisk... Af Klaus Seiersen, kl 21:28 Tak til Eigil Kaas for at blande sig i debatten her i bloggen. Rick Watkins skrev: Offentligheden er forvirret. Vi har brug for enkelte, troværdige forklaringer fra dem som kan tale med autoritet, så vi kan være sikker på de mere vigtige ting mht. den forøget drivhuseffekt. Vi skal høre det igen og igen i sammenhæng så det trænger igennem. En god start kunne være en enkel erklæring omkring Gores film; er den videnskabelig troværdig? Der har været en larmende tavshed omkring den fra den danske forskers side, mens The Day After Tomorrow fik masser af omtale. Jeg er fuldstændig enig, og jeg tror også, det er den slags, Lone Frank efterspørger i sit opråb. Som forsker må man blande sig, hvis forskningsresultater diskuteres i medierne, for det er hamrende svært for udeforstående at vide, hvad der er rigtigt. Eigil skriver selv, at han var aktiv med f.eks. en artikel i Weekendavisen. Det er rigtig godt, men den slags skal der mange flere af. I den forbindelse er formidling i små blade som Geologisk Nyt og Aktuel Naturvidenskab ret

13 ligegyldige. Man skal ud til den brede befolkning, og som Rick skriver, skal vi høre det igen og igen! Forskere skal lære mediespillet, og i politisk betændte forskningsområder som klima og miljø bør man nogen gange overveje, om den ofte semiprofessionelle kommunikationsmedarbejder ikke skal skiftes ud med en topprofessionel spindoktor. Ikke fordi forskerne skal styre politikernes beslutninger - men fordi videnskabelige facts skal styre debatten. ---Klaus Re: Re: Re: Forskningspolitik -... Af Lars Kalsen, kl 22:03 Når jeg læser en side fra DMI fra 2004, synes jeg ikke, at det klart fremgår, at det er drivhusgasserne, der er årsag til den globale opvarmning. Hvis jeg var politiker ville jeg have den mening, at det vist ikke er afklaret og temmeligt usikkert. Se: Re: Re: Re: Forskningspolitik -... Af Søren Søndergaard, kl 00:04 Hej Eigil Kaas Rigtigt dejligt at have din faglige kompetence med i debatten. Rick og Klaus skrev: Vi har brug for enkle, troværdige forklaringer fra dem som kan tale med autoritet Jeg er ikke enig heri. Eigil, jeg vil langt hellere at I forskere er sagligt videnskablige med respekt for usikkerhed. Og så overlade eventuel demagogi til politikerne. I videnskab behøves vi altså ikke guder. Og så et par spørgsmål: Mht. klimamodellerne, hvis man i disse sætter CO2 effekt som klimagas til 0, hvordan simulerer modellerne da jordens klima? Jeg tænker specielt på om den genskaber Ramanathan's 'havtermostat' i de tropiske farvande. Jeg fik en godt diskussion med Dorte Dahl Jensen ved et foredrag af hendes i Hobro for et år siden. Her spurgte jeg hende til Al Gore's anvendelse af CO2/temp graferne ved slutningen af sidste istid i sin film. Gore laver jo sit elevator stunt, hvor han lige har illustreret den forventede CO2 stigning, hvorefter har peger på CO2/temp relationen ved slutningen af sidste istid og siger: "Hvis den lille ændring i CO2 kan give en sådan temp stigning (istid slut), hvad vil den stigning vi har nu så ikke give!". Jeg synes jo dette er aldeles ækel demagogi, hvor forskere som du og Dorte klart burde have betegnet som grov manipulation. Har jeg en smule ret i dette? Endeligt har jeg undret mig over de seneste IPCC rapporter (3+4) hvor levetiden/opholdtiden for CO2 indikeres til at være meget lang (>500 år). Så vidt jeg husker blev den i IPCC SAR angivet til fra år. Er dette ikke politisk spin fra IPCC's side? Jeg spurgte i forhold til dette Dorte om hvad der ville ske med CO2 koncentrationen, hvis vi fra den dag imorgen

14 helt holdt op med at udlede fossilt CO2. I IPCC angiver man ligesom at den bliver ved med at være konstant i mange hundrede år, men da vi allerede idag ser at der (havene?) trækkes omkring 40% af vores udledninger ud af atmosfæren hvert år skulle man da forvente at CO2 koncentrationen ville begynde at falde markant. Kan du afklare dette spørgsmål evt blot med en klidehenvisning? MVH Søren Re: Re: Re: Re: Forskningspolitik -... Af Klaus Seiersen, kl 06:29 Vi har brug for enkle, troværdige forklaringer fra dem som kan tale med autoritet Jeg er ikke enig heri. Eigil, jeg vil langt hellere at I forskere er sagligt videnskablige med respekt for usikkerhed. Og så overlade eventuel demagogi til politikerne. Jamen, så ER vi jo enige, Søren! Men en "enkel troværdig forklaring" kan også være at understrege, når forskningen rent faktisk er i tvivl om noget. ---Klaus

15 Re: Re: Re: Re: Re: Forskningspolitik... Af Søren Søndergaard, kl 09:53 Ja Klaus, jeg er enig i en "enkel troværdig forklaring". I mit lille hoved forstod jeg dog udtrykket i jeres indlæg som at man ønsker et "forsimplet" budskab for at aktivere opinionen. Og en sådan forståelse er jeg ikke enig i, og kan forstå at du heller ikke er. Forskningspolitik - politisk... Af Eigil Kaas, kl 16:53 Der er kommet mange kommentarer og spørgsmål på Ingeniørens hjemmeside. Jeg kan desværre kun nå at besvare nogle få. Her kommer nogle: Per A. Hansen: Jeg mener heller ikke man kan bruge iskernerne til at forudsige fremtidens klima, det mener jeg var en fatal fejl i Gores film - CO2-indholdet styres af temperaturen - et område som (de politisk udpegede) IPCC ikke har styr på.... Jeg er ikke helt enig. IPCC s behandling af dette emne mener jeg er korrekt og dækker den betydelige usikkerhed der er. På så lange tidsskalaer som istiderne er det især balancer mellem atmosfærens og oceanets kulstof der er i spil. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke betragter mig som ekspert på dette område. Men der er i hvert fald lille tvivl om, at der er feedbacks på spil her. Altså: CO2 indholdet i atmosfæren styres af temperaturen... og temperaturen styres i nogen grad af CO2 indholdet i atmosfæren. Per A. Hansen: Vanddamp har en kort levetid - jeg mener Legates nævnte 4 dage - men der kommer hele tiden nye til der er klar til at kunne absorbere varmestråling. Jeg har anket over, at DMIs ellers udmærkede hjemmeside blot nævner ordet absorbtionskoefficient - men ikke noget om hvor meget de enkelte kan optage i diverse bølgelængder - altså en kvantificering af CO2 og H2Os varmeoptagelse. Såvidt jeg kan se på kurverne så har vanddamp et bredere absorbtionsspektrum end CO2?. Det samlede bidrag til drivhuseffekten fra H2O, CO2 og skyer i det nuværende klima er i meget grove træk (kræver en nøjere diskussion for at blive forklaret fyldestgørende) således: 2:1:1 (se fx Kiehl og Trenberth 1997). Per A. Hansen: Der mangler også en forklaring på, hvorledes energioptagelsen i drivhusgasserne vekselvirker med omgivelserne. Jeg er ikke helt klar over hvad du mener. Drivhusgasserne optager og udsender infrarød stråling i forskellige frekvensbånd og det er denne måde energioverførslen sker på. Vanddampens absorptionsspektrum er bredere end det for CO2, der absorberer og udsender næsten stråling omkring 15 mikrometer. Per A. Hansen: Kan de mættes med varmeenergi eller ikke? Hvis de kan mættes, må vanddamp med sin korte "levetid" være mere effektiv end andre idet den absorberede varmeenergi jo være indeholdt i det fortættede vand - ikke? Jeg forstår desværre ikke helt hvad du mener her. De forskellige absorptionsbånd kan naturligvis mættes, men linjeudbreddelsen i atmosfæren er betydelig, så der også absorberes og emitteres i vingerne. Derfor selv om et molekylært absorptionsbånd er fuldt mættet kan der godt ske en forøgelse af drivhuseffekten ved en yderligere koncentrationsstigning af den aktuelle gas.

16 Rick Watkins: En god start kunne være en enkel erklæring omkring Gores film; er den videnskabelig troværdig? Der har været en larmende tavshed omkring den fra den danske forskers side, mens The Day After Tomorrow fik masser af omtale. Det er korrekt, at der har været mere blæst om TDAT, men det er nok fordi den fagligt set er temmelig langt ude i hampen. Jeg har for et par dage siden kommenteret Al Gores film, der fagligt set er mere troværdig, på trods af de mindre ting, jeg og andre har kommenteret. Søren Søndergaard: Mht. klimamodellerne, hvis man i disse sætter CO2 effekt som klimagas til 0, hvordan simulerer modellerne da jordens klima? Jeg tænker specielt på om den genskaber Ramanathan's 'havtermostat' i de tropiske farvande. Godt spørgsmål, som jeg desværre ikke umiddelbart kan svare på. Jeg ville umiddelbart gætte på, at klimaet røg ind i en dyb istid på grund af diverse feedbacks især fra vanddamp. Ramanathans termostat (tropisk konvektion) er ikke rigtig anerkendt som en GLOBALT virkende negativ feedback, der kunne modvirke denne afkøling. Iøvrigt ville forsøget være urealistisk, fordi er i dette tilfælde ikke ville findes fotosyntese/planter på Jorden. Søren Søndergaard:... Gore laver jo sit elevator stunt, hvor han lige har illustreret den forventede CO2 stigning, hvorefter har peger på CO2/temp relationen ved slutningen af sidste istid og siger: "Hvis den lille ændring i CO2 kan give en sådan temp stigning (istid slut), hvad vil den stigning vi har nu så ikke give!".... Jeg synes jo dette er aldeles ækel demagogi, hvor forskere som du og Dorte klart burde have betegnet som grov manipulation. Har jeg en smule ret i dette? Jeg vil umiddelbart give dig ret i, at man får det indtryk, at det kun er CO2, der styrer temperaturen. Og det er det ikke. Dette har jeg kommenteret flere gange (og det mener jeg også at Dorthe har). Senest i en af blog ene på Ingeniøren en af de seneste dage. Søren Søndergaard: Endeligt har jeg undret mig over de seneste IPCC rapporter (3+4) hvor levetiden/opholdtiden for CO2 indikeres til at være meget lang (>500 år). Så vidt jeg husker blev den i IPCC SAR angivet til fra år. Er dette ikke politisk spin fra IPCC's side? Problemet er, at der opstår nogle fundamentale ubalancer imellem de hurtigt (dvs. ikke geologiske tidsskalaer) kulstofresserverne i atmosfæren, de øverste jordlag og oceanerne. Og kulstofcykusmodeller viser, at det vil tage meget lang tid før der opstår nye balancer, og at disse faktisk ender på en noget højere atmosfærisk koncentration end i dag. Dette er grundlaget for IPCC rapporternes vurderinger. Jeg kan ikke helt forstå hvorfor de videnskabelige IPCC rapporter skulle have interesse i at lave politisk spin. En god kilde at læse er faktisk kapitel 10.7 i den nyeste IPCC rapport (Arbejdsgruppe I) Re: Forskningspolitik - politisk... Af Per A. Hansen, kl 10:47 Kære Eigil Kaas, tak for svarene, jeg har fået bekræftet at vanddamp har et bredere absorbtionsspektrum end CO2, det fik jeg også ud af det. At der hersker en stor usikkerhed om forholdet mellem drivhusgassernes kapacitet er jeg klar over - det kan ses i f.eks. realclimate. Jeg kan ikke rigtig se rigtigheden i det forhold på 2:1:1 du nævner, med den brede absorbtionsspektrum for vanddamp og den hurtige udskiftning, synes det som om man har undervurderet vanddamp som drivhusgas? Jeg er tilfreds med at have fået svar på nogle spørgsmål, som man ikke kan finde i de danske klimabøger. Når jeg siger at IPCC ikke har styr på temperaturens indflydelse på CO2-udledningen skyldes det alene, at der faktisk ikke står ret meget om det i deres rapporter. I mit fagområde - landbruget - har man imidlertid mere end 100 års målinger af organisk stofs nedbrydning - IPCC refererer kun til nogle få undersøgelser over ret kort tid (3. session). CO2-udslippet fra denne nedbrydning er ret væsentlig - CO2 kommer fra andre kilder end fossil energi - hvor der for øvrigt produceres vanddamp samme mængde som CO2.

17 Søren Søndergaard: Mht. klimamodellerne, hvis man i disse sætter CO2 effekt som klimagas til 0, hvordan simulerer modellerne da jordens klima? Jeg tænker specielt på om den genskaber Ramanathan's 'havtermostat' i de tropiske farvande. Det spørgsmål kan jeg svare på - det har man forlængst prøvet. Den bedste ovensstemmelse fik man når man satte CO2 til 0% virkning og Solens rolle til 100% - som det er refereret i Nigel Calders bog "Den maniske Sol". Det er nogle år siden, og modellerne er ændret en del siden, så det kan nok ikke bruges til noget i dag? Jeg er fuldt enig med Højerslev i, at klimaspørgsmål er et meget bredspektret område. Man må håbe at der sker en velafbalanceret udpegning af IPCC-medlemmer fra alle de fagområder, der har ekspertise indenfor klimaspørgsmål. Tak for saglige og imødekommende svar. Mvh Per A. Hansen Re: Re: Forskningspolitik - politisk... Af Peder Wirstad, kl 14:17 I mit fagområde - landbruget - har man imidlertid mere end 100 års målinger af organisk stofs nedbrydning - IPCC refererer kun til nogle få undersøgelser over ret kort tid (3. session). CO2-udslippet fra denne nedbrydning er ret væsentlig - CO2 kommer fra andre kilder end fossil energi - hvor der for øvrigt produceres vanddamp samme mængde som CO2. Mvh Per A. Hansen Hvis du går til den anden debat, Eigil Kaas deltog i, vil du se, at jeg stiller et spørgsmål om dette. Jeg har tildligere sagt, at jeg havde et vigtigt emne, jeg ville komme tilbage til. - Det er altså dette. Jeg har altså i mange års studeret omsætningen af organisk materiale - først i jordoverfladen og senere specialiseret til kompostering som behandling af forskellige slags organisk materiale (i en rapport skriver JORDFORSK (en del af landbrugsuniversitetet i Norge), at jeg er den mest kvalificerede i Norge i dette - (hvilket desværre ikke nødvendigvis betyder så meget, da den sidste professor i jordbundsbiologi gik af med pension først i 60erne, da kunstgødning, vanding og mineralsk indhold i jordbunden blev eneste interessante emne for grundens egenethed for plantedyrkning). Jeg var meget konservativ i mine anslag, og blev meget overrasket over, at der ifølge mine beregninger måtte være undsluppet mindst 5 gange så meget CO2 fra nydyrkede sortjorder siden 1850, som fra fossilt brændsel og cementproduktion. Siden da, har jeg måttet øge dette anslag, hver gang, jeg har kunnet indhente konkrete måleresultater. Dette var før, jeg blev opmærksom på, at der også sker et enormt udslip fra afvanding af sumparealer. - Jeg havde efter studier af regnskoven i Amazonas fået den forestilling, at der næsten ikke fandtes organisk materiale i regnskoven - ud over det levende. I Amazzonas skyldes dette, at det er et meget fladt sedimentbasin, medens der andre steder - især i østens regnskove - kan være et meget tykt lag af organisk slam, der ikke har kunnet nedbrydes pga. anaerobe forhold. Enorme områder er opdyrket med med dyp dræning, og jeg blev nærmest chockeret, da jeg kom over en rapport fra en japansk forskergrupper - der egenligt som så mange andre var kommet for at søge efter streptomyceter som kan levere enzyngener - men som undersøgte udslippet af CO2-udslippet. De var kommet frem til, at der i en stor nyanlagt plantage på ha undslap mindst 100 ton CO2 per ha!!! Dette var lige spå meget, som Norge skulle spare ved Kyoto.

18 Jeg har ikke god nok oversigt over sådanne arealer (det er tilsyneladende ikke registreret, hvorvidt nye plantager og anden dyrkningsjord er anlagt på mineraljord eller humus). Disse (våde arealer) må imidlertid tidliger have sluppet ud ganske store mængder CH4 - hvilket de stadigt gør i reducerede mængder - men dette kan da være forklaring på, hvorfor CH4-indholdet i atmosfæren falder. - Noget klimaforskerne har været uforstående til. Du må også læse de andre spørgsmål. jeg stillede til Eigil Kaas. - Jeg undrer mig for så vidt ikke over, at han ikke kommenterer dem. De er godt begrundet, men de må være meget vanskelige at besvare. Jeg har været meget forsigtig med at offentliggøre disse ting, da jeg af mange andre grunde mener, uafhængihed af olie er meget vigtig (selvcensur?), men nu, hvor tallene er relativt sikre, kan jeg ikke længere forsvare at holde mund. - Klimapanikken skal nok fortsætte alligevel :-). Mvh Peder Wirstad Helt gal CO2-ballance Af Peder Wirstad, kl 15:03 På grid.no kan findes meget god statistik med relevans til klimaspørgsmål. Der ligger f.eks. et stort aktivt regneark med IPCC's eget talgrundlag for bl.a. årlige industriudslip af CO2 siden 1850 Jeg har lavet mange ny udregninger ved at sammenstille en del af disse oplysninger i nye ark, bl.a. hvor meget det "koster" i ton CO2 at hæve CO2-indholdet i atmosfæren med 1ppm igennem årene 1850 til nu. I gennemsnit fra 1850 til 1900 koster det bare 1/22 af, hvad det koster nu!! - Og i begyndelsen kun ca 1/50, selv om tallene om atmosfærens sammensætning da er usikre, Dette må være en komplet umulighed, hvis de statiske oplysninger mht. CO2-udslip osv., som IPCC oplyser, skal ligge til grund for drivhuseffekten. Der er meget bred enighed om, at havets evne til at opsuge andele af CO2-udslippet må være større når: Tempen er lav, mætningsgraden lille og tilførselen langsom. I stedet er den altså nu 20 gange større end i sidste halvdel af det 1800 århundrede!!! Det kan være, at det er mere end en tilfældighed, at tallene for CO2-indholdet i atmosfæren og det årlige udslip ikke ligger på samme regneark? Hvis man indsætter mine udregninger med et enormt - men faldende pga. pløjefri jordbrug mm. - udslip af CO2 fra de nydyrkede sortjorder omkring århundredeskiftet, så "koster" hver ppm lige meget da og nu. Hvis man hæver dette tal med det sandsynlige store udslip fra dræning af sumpområder i forbindelse med anlægsarbejde og malariabekæmpelse, så er atmosfæren mere følsom i dag, end den var for 100 år siden (hvilket da også stemmer med de fysike love) Men så er det totale menneskeskabte udslip af CO2 altså også 15 gange større, end det, man i dag antager - og havets (og evt. udyrket jords) opsugende evne også!!!!! Mvh Peder Wirstad PS: Da man ikke kan holde op med at dyrke jorden og heller ikke lade byer og veje forsumpe - da er det et menneskeskabt udslip, det ikke er let at stoppe!!! - Kun GMOer og jordarbejdningsfri jordbrug kan bedre det væsentligt. Da kommer vi igen i den samme paradoksale situation, som vi har med kernkraft: Miljøorganisationerne er imod det eneste effektive, der kan redusere co2-udslippet væsentligt Mvh Peder Wirstad

19 Videnskaben bag Al Gore's film Af Kristian Pagh Nielsen, kl 16:33 Rick Watkins spørger om videnskaben bag Al Gore's film. Denne kommer primært fra amerikanske forskere og er således påvirket af den amerikanske forbrugskultur og politik - i den grad den er påvirket af politik. Bjørn Lomborg og hans mange beundrende fans har været ivrige med at påpege at IPCC-rapporten kun forudser en vandspejlsstigning på 60 cm de næste hundrede år - i modsætning til hvad Gore antyder i sin film om mange meters vandsspejlstigning. Det er rigtigt; men det er vigtigt i denne debat at forstå, at IPCC repræsenter konsensus blandt forskere. Dvs., at der ikke bare findes forskere, som er skeptiske til IPCC fordi de mener IPCC-rapporterne overdriver deres scenarier - der findes også mange forskere, som er skeptiske til IPCC fordi de mener IPCCrapporterne *underdriver* deres scenarier! Nogen af de sidstnævnte er virkelige tungvægtere, som f.eks. NASA's Jim Hansen, der er leder af NASA's "Goddard Institute for Space Studies." IPCC's modelleringer af en langsom afsmeltning af de artiske ismasser er ikke i tråd med den hurtige afsmeltning, som vi har kunnet observere de sidste par år. I følge Hansen *et al.* (2007) viser geologiske data, at de artiske ismasser ikke smelter langsomt og lineært, men hurtigt når klimasystemet skifter fra en tilstand til en anden. Da temperaturen steg med 2-3 grader for 3.5 millioner år siden var havspejlsstigningen således ikke 59 centimeter, men 25 meter! Reference: Se desuden følgende foredrag som Hansen holdt tidligere i denne måned: Dr. Scient. Kristian P. Nielsen. IPCC og den politiske påvirkning Af Kristian Pagh Nielsen, kl 16:46 Et spørgsmål til Eigil. Du skrev i et tidligere svar følgende: IPCC: Jeg betragter IPCC's top som de forskere der er forfattere til hovedrapporterne og dette vil jeg hævde er rimeligt upolitisk. At sammenskrivningen "summary for policy-makers" sker under en vis politisk indflydelse tror jeg alle forskere ville undvære. Når du her nævner en "vis politisk indflydelse." Fra hvilken side mener du da det politiske pres er størst. 1) Fra USA, Kina, Rusland og de andre store lande; 2) fra os allesammen - forbrugerne - der prioriterer bundlinjen på bon'en fra supermarkedet; 3) fra miljøbevægelserne? Mvh., Kristian P. Nielsen. Lone Franks opråb Af Eric Thomas Chemineau, kl 16:53 Jeg tror virkelig hun trænger til det!

20 Re: Videnskaben bag Al Gore's film Af Peder Wirstad, kl 17:11 Bjørn Lomborg og hans mange beundrende fans har været ivrige med at påpege at IPCC-rapporten kun forudser en vandspejlsstigning på 60 cm de næste hundrede år - Dr. Scient. Kristian P. Nielsen. Det er nu kun 59 cm som yderste grænse i usikkerheden på det mest ekstreme scenarium - som for øvrigt ikke er muligt, da der ikke findes olie nok. - Medium ligger omkring 32 cm - hvortil man skal huske, at de 15 cm er en stadigt forløbende udligning fra "den lille istid". Selv om det kan være fristende at overdrive lidt, så er det, det dummeste man kan gøre. Selv ikke blandt dem, der ikke tro på drivhusteorien, er det vanskeligt at finde nogen, der ikke mener, at vi skal udvikle og gå over til VE så hurtigt som muligt. Her i Vesten ikke mindst fordi, fremtiden ligger her, og hvis vi skal opretholde vor konkurrenceevne overfor tigerøkonomierne, så skal vi stadigt være foran i udviklingen. Re: IPCC og den politiske påvirkning Af Peder Wirstad, kl 17:19 Et spørgsmål til Eigil. Når du her nævner en "vis politisk indflydelse." Fra hvilken side mener du da det politiske pres er størst. 1) Fra USA, Kina, Rusland og de andre store lande; 2) fra os allesammen - forbrugerne - der prioriterer bundlinjen på bon'en fra supermarkedet; 3) fra miljøbevægelserne? Mvh., Kristian P. Nielsen. Læs både de videnskabelige rapporter og sammendraget for politikere. Da mærker du det selv. Efter min mening drejer det sig først og fremmest om et forståeligt sprog - samt fremhævning af enkelte områder - især på virkninger/forebygninger - på bekostning af andre - især videnskablige følgeslutninger. Re: IPCC og den politiske påvirkning Af Peder Wirstad, kl 17:26 2) fra os allesammen - forbrugerne - der prioriterer bundlinjen på bon'en fra supermarkedet; Kristian P. Nielsen. Regner du dig virkeligt som en af dem? Eller er det bare din måde at komme op i elfenbenstårnet? - At gøre "de andre" så små, at du i forhold til dem er et tårn.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag 1 - Interview 1 DMI

Bilag 1 - Interview 1 DMI 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Bilag 1 - Interview 1 DMI I = Interviewer R = Respondent R: Jeg kan fornemme på dig at du har sådan nogenlunde styr på gange

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere