magisterbladet Faktor4 Vedlæg vellignende foto side side Statsligt bondefangeri side 5 MP Pension afviser etisk bolighandel side 10-13

Transkript

1 nr jannuar august 2007 magisterbladet Statsligt bondefangeri side 5 Nyt nederlag til daglejere side 6-7 MP Pension afviser etisk bolighandel side Kreativ bogføring af forskningspenge side Faktor4 side Vedlæg vellignende foto side 26-29

2 GODE BILISTER KØRER SIG TIL EN BILLIGERE BILFORSIKRING fra kr. Hvert år deles overskuddet på bilforsikringerne mellem de gode bilister i GF-FORSIKRING. I år har hver bilist i gennemsnit fået kr. retur. Det kan man da kalde kontant belønning for god kørsel! Ring eller besøg billigere-bilforsikring.dk Den viste præmie dækker ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister med bopæl i mindre provinsbyer eller landområder. Det er en forudsætning, at der kan dokumenteres mindst 8 års skadefri kørsel, og at alle familiens forsikringer samles hos GF-FORSIKRING. Præmie i andre bopælsområder - ring Magistrenes Magistrenes Forsikringsgruppe Forsikringsgruppe Nimbusparken 16 Nimbusparken 2000 Frederiksberg Frederiksberg

3 indhold magisterbladet 13/07 : I hvert nummer 4 Leder Det sidste ord er ikke sagt 14 Boglisten 25 Boglisten 34 Boglisten 35 Det akademiske kvarter Arnold på talerstolen 36 Magister med profil Mistillid skal af dagsordenen 38 Debat 40 Nyt om navne 5 Statsligt bondefangeri 6 nederlag til daglejere 8 Unge forskere er hårdt spændt for 8 Humanister har bedre udsigt til job end nogensinde 8 KU nr. 8 i Europa 9 Firmaer spiller hasard med ledige 10 Nej tak til etik Afkast er vigtigere end etik i MP Pension. 16 Erstatning for kartelfyring 16 Revision af barsellov på vej 17 DM s forskningspriser Bureaukratisk centralisme 28 Lov åbner for diskrimination 30 AC har fået retten til at forhandle overenskomst 31 I orden at fyre uden advarsel 51 Jobsektionen Ledige stillinger 67 meddelelser 18 Sårbar situation på miljøcentrene Hver sjette stilling på statens miljøcentre skal nedlægges. Faktor4 side Kreativ bogføring af forskningspenge Sander har sat varmluftspumpen til de nationale forskningsmidler. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) fl b@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Josef Lopez Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 14. sep. 3. sep. 4. sep. 4. sep. 28. sep. 17. sep. 18. sep. 18. sep. 12. okt. 1. okt. 2. okt. 2. okt. magisterbladet 13/07 3

4 leder! af Ingrid Stage Det sidste ord er ikke sagt Ved den netop overståede kongres i verdenslærerorganisationen Education International vedtog repræsentanterne for 30 millioner lærere en resolution om forholdene for tidsbegrænset ansatte, deltidsansatte og løst ansatte universitetslærere. Resolutionen blev fremsat af DM s canadiske søsterorganisation, Canadian Association of University Teachers, og anbefalet over for kongressen af DM. Resolutionen pålægger medlemsorganisationerne at arbejde for, at deltidslærerne får samme forholdsmæssige løn, inklusive pension, og sammenlignelige rettigheder som fastansatte med samme arbejdsindhold. Den ligger således helt i forlængelse af den voldgiftssag, som DM på AC s vegne anlagde mod Finansministeriet for fire år siden. Debatten på verdenslærerkongressen afslørede, at løndiskrimination og elendige arbejdsforhold for deltidslærerne er et stigende problem i mange lande, og at der er behov for, at fagforeningerne både hver for sig og i fællesskab intensiverer kampen for bedre forhold for de ikkefastansatte. Det agter DM da også at gøre selv om voldgiftssagen er gået os imod. Efter otte måneders betænkningstid frikendte dommerne Finansministeriet for DM s krav om indbetaling af pension tilbage fra 2001 til vores timelærere. Den største overraskelse i den forbindelse er den begrundelse, som dommerne har fundet frem til, nemlig at det aldrig har været meningen, at man skulle kunne leve af at være ekstern lektor, og at det derfor er irrelevant, at de hverken får pension, løn under sygdom eller samme ret til barselsorlov som fastansatte. At det aldrig har været meningen, at det skulle være en hovedindtægtskilde at være ekstern lektor, er for mig en helt irrelevant betragtning. For det er altså virkeligheden for en stor del af DM s medlemmer. Og på grund af timeloftet har de måttet tage job på flere universiteter samtidig og rejse land og rige rundt med kontoret i bagagerummet. Flere af dem nærmer sig nu pensionsalderen uden udsigt til anden pension end folkepensionen. Disse kendsgerninger forholder voldgiftsdommerne sig overhovedet ikke til, og derved tilkendegiver de indirekte, at usle daglejervilkår for højt kvalificerede undervisere er helt i orden i dagens Danmark. Disse kendsgerninger forholder voldgiftsdommerne sig overhovedet ikke til, og derved tilkendegiver de indirekte, at usle daglejervilkår for højt kvalificerede undervisere er helt i orden i dagens Danmark. Det kan DM naturligvis ikke leve med. Vi vil nu genoptage forhandlingerne om overenskomstdækning af såvel eksterne lektorer som undervisningsassistenter, og vores krav er som sidst, at timelærerne skal have akkurat samme forholdsmæssige rettigheder og løn som de fuldtidsansatte undervisere. Det betyder, at de ud over pension også skal have mulighed for kompetenceudvikling, samme forberedelsestid, kontor og mulighed for tillæg. Hvis vi skal have held med at få en god aftale i stand, kræver det, at vi står sammen i DM om at få løst dette problem, uanset hvordan vi hver især måtte være ansat. Men det kræver også, at AC-fællesskabet aktivt støtter os i denne sag, og at vores timelærere er parate til at sige fra, hvis de tilbudte løn- og arbejdsforhold er for ringe. Med det højt besungne regeringsønske om at skabe universiteter i verdensklasse er det svært at se, hvordan Finansministeriet skulle kunne undslå sig for at stille tilstrækkelige midler til rådighed, så universiteterne kan tilbyde alle universitetsansatte attraktive løn- og arbejdsforhold. Læs også artiklen nederlag til daglejere på side 6-7. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 13/07

5 Statens Miljøcentre statsligt bondefangeri Flyttekasserne er dårligt pakket ud, før statens miljøcentre skal skille sig af med hver sjette medarbejder. Det er løftebrud med katastrofale konsekvenser for miljøet, mener forhenværende natur- og miljøchef. af Pernille Siegumfeldt foto: Scanpix Da daværende natur- og miljøchef i Århus Amt Jytte Heslop i forbindelse med kommunalreformen skulle placere amtets miljømedarbejdere i den nye struktur, skete det efter lovens retningslinjer. Medarbejderen følger opgaven. Sådan lød regeringens mantra, lige fra reformidéen først blev formuleret. Det tog jeg meget bogstaveligt, da amtets medarbejdere skulle fordeles mellem kommuner, regioner og miljøcentre. Men staten løber fra sit løfte, hvis den nu skærer hver sjette statslige miljømedarbejder væk. Jeg synes, at både miljøet og medarbejderne bliver godt og grundigt bondefanget, siger hun. Jytte Heslop er stadig ministerudpeget medlem af fredningsnævnet i Østjylland, så hun følger miljøområdet nøje. Men efter 17 år som natur- og miljøchef i Århus gik hun som 61-årig på pension ved årsskiftet, da kommunalreformen blev realiseret. Derfor kan hun med egne ord nu tillade sig at være bramfri i sin kritik af statens miljø- og medarbejderforvaltning. Og der er grund til dyb frustration, mener hun. For det er ikke første gang, at der bliver skåret dybt på miljøområdet. Da jeg i sin tid blev sat på opgaven, hed det som sagt, at alle medarbejdere skulle følge med deres opgave, fx over til statens miljøcentre. Men de medarbejdere, som sprang i målet, gik på efterløn, fik andet job osv., de forsvandt som ved et trylleslag ud af regnestykket, uden at miljøcentrene blev kompenseret. Nu skal miljøområdet så æde endnu en skive af sin egen hale for at få mad, og der bliver igen færre specialister med gummistøvler på ude i naturen, siger Jytte Heslop. Generelt får vi sværere og sværere ved at følge forsvarligt med i, hvordan miljø og natur udvikler sig, vurderer den forhenværende natur- og miljøchef. Det oplever hun allerede. I fredningsnævnet mærker vi tydeligt, at vores område bliver nedprioriteret af staten, og at opgaverne bliver forsøgt skubbet videre til fx kommunerne, fordi der er hård kamp om ressourcerne. Medarbejderne sidder som lus og bliver klemt fra alle sider i det spil, og det bliver ikke lettere af, at redskaber som GIS og anden elektronisk sagsbehandling synes at være bombet mindst 10 år tilbage, vurderer Jytte Heslop. Selvom personalebesparelser har været en del af reformaftalen fra starten, kommer det bag på miljøfolk, at Miljøministeriet vil gå så drastisk til værks i en fase, hvor hele strukturen endnu er under opbygning. I Danmarks Naturfredningsforening forudser direktør Gunver Bennekou, at nedskæringerne får mærkbare konsekvenser for fx arbejdet med vand- og miljøplaner. Her i foreningen mærker vi allerede forud for de kommende nedskæringer, hvor pressede medarbejderne på området er. Vi går fortsat og venter på, at en hel del ting skal løbes i gang, som burde have været i gang for længst, fx omkring fredninger, siger hun. Samtidig ved vi, at der venter flere store, tunge opgaver forude, bl.a. implementeringen af EU s vandrammedirektiv. Det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre for centrene at opretholde et rimeligt kvalitetsniveau med de vilkår, de bydes. Naturfredningsforeningen vil i hvert fald holde øje med, hvornår grænsen for det forsvarlige bliver nået, siger direktør Gunver Bennekou. Læs også Sårbar situation på miljøcentrene på siderne magisterbladet 13/07 5

6 nederlag til daglejere En afgørelse i voldgiftsretten føjer spot til skade. Eksterne lektorer får ingen ret til pension, særlige feriedage eller barselsorlov. Og de kan fortsat sparkes ud med et varsel på to måneder, selv om de har undervist i tyve år. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: Stefan Kai Nielsen Vrede og skuffelse. Universiteternes eksterne lektorer må nu bide et nyt nederlag i sig. Ti år efter EU s klare forbud mod diskrimination af deltidsansatte kan danske universiteter fortsat tilbyde vidt forskellige arbejdsvilkår til ansatte på fuldtid og ansatte på deltid. På landets højeste uddannelser vil eksterne lektorer og undervisningsassistenter stadig blive snydt for pension, feriedage og barselsorlov. Det er kernen i en kendelse fra faglig voldgift. Dybt uretfærdigt, siger Morten Hjelt, der er næstformand for de deltidsansattes klub ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Klubben tæller mellem 150 og 200 medlemmer. Sammen med flere tusinde deltidsansatte akademikere på andre fakulteter og andre universiteter varetager klubbens medlemmer en stor del af den daglige undervisning af Danmarks nye akademikere. Vi deltager i planlægning af forløb, vi underviser, og vi tager folk til eksamen. Vi udfører fuldstændig samme arbejde som undervisere på fuldtid, men på dårligere vilkår. Staten og universiteterne udnytter groft vores kærlighed til vore fag og vores loyalitet over for de studerende, siger Morten Hjelt. Uretfærdigt Heller ikke DM s formand for universitetslærere, Leif Søndergaard, kan se nogen større retfærdighed i kendelsen fra faglig voldgift. Voldgiftens opmænd har blot kradset lidt i overfladen af sagen. Vi har afleveret udførlig dokumentation for, at universiteternes deltidsansatte undervisere udfører samme arbejde som fuldtidsansatte undervisere. Den dokumentation bliver fejet til side med en konstatering af, at de er ansat under to forskellige aftaler. Det er en teknokratisk begrundelse, som ikke forholder sig til virkeligheden, siger Leif Søndergaard. Sagen ved faglig voldgift blev indbragt af DM for fire år siden. Hvis DM havde vundet sagen for de eksterne lektorer, var også undervisningsassistenters vilkår blevet forbedret. Trods den lange proces er det ikke lykkedes DM at overbevise voldgiftens juridiske opmænd om, at en ekstern lektor ikke nødvendigvis lever et luksusliv som departementschef eller kontorchef med et lille undervisningsben. Vi har mange medlemmer, der må leve af jobbet som deltidsansat. De forsøger at stykke flere ansættelser sammen og kan alligevel næsten ikke få økonomien til at løbe rundt. Det er helt urimeligt. Men vores modpart, Finansministeriet, er da sikkert tilfreds med ikke at skulle betale de 719 mio. kr., som vi mener man skylder de deltidsansatte i pension, påpeger Leif Søndergaard. Daglejervilkår fortsætter Tilbage til Morten Hjelt. Selv i slutningen af august aner han ikke, om han bliver hyret til at undervise i efteråret. Sådan har det været i 15 år. Jeg overlever økonomisk, fordi jeg er gift med én, der tjener mere end jeg, men usikkerheden i ansættelsen vænner man sig aldrig til. Det allerværste ved tilværelsen som deltidsansat er dog de konstante påmindelser om, at vi ikke er værdsat på lige fod, forklarer Morten Hjelt, der er cand. mag. i musik og retorik. Han underviser i sang på musikvidenskab. Når Morten Hjelt deltager i møder i studienævnet, er det for egen regning. De fastansatte lektorer får timereduktion for arbejde i studienævn, og de studerende kan få forlænget deres SU. Kun deltidsansatte får ingenting. 6 magisterbladet 13/07

7 + Akademiske daglejere Eksterne lektorer arbejder på langt dårligere vilkår end universiteternes fuldtidsansatte undervisere. Lønnen er lav. Eksterne lektorer får en fast timeløn. Lønnen stiger ikke med ancienniteten. Sygdom og barns første sygedag kan eksterne lektorer blive nødt til selv at betale. Hvis de må aflyse timer, skal timerne læses senere uden ekstra betaling. Pension er begrænset til ATP. Universiteterne vil ikke betale pensionsbidrag af eksterne lektorers løn. Faste lektorer optjener 17,1 pct. af lønnen. Graviditet, barsel og adoption udløser ikke automatisk løn under orlov for en ekstern lektor. Feriedage er der færre af. Eksterne lektorer optjener 12,5 pct. af lønnen, men går glip af fem særlige feriedage. Arbejdstiden for eksterne lektorer har et loft på 500 timer årligt eller 780 timer i særlige tilfælde. Eksterne lektorer får 2,5 time til forberedelse pr. undervisningstime og maks. 1 time pr. mundtlig eksamen. De får ingen betaling for at deltage i kollegiale organer. Opsigelse kan ske med kort varsel for eksterne lektorer. De ansættes normalt for en periode på 3 år, men kan afskediges med to måneders varsel til udløbet af et semester. Det gælder også efter ti eller tyve års ansættelse. Sagen kort Jeg elsker mit fag, men jeg afskyr mine ansættelsesvilkår, siger Morten Hjelt. Han har været ansat på deltid på Københavns Universitet siden Jeg har ikke råd til at deltage i de kollegiale organer så tit, som jeg gerne ville. Ofte er jeg på arbejde for at supplere min indtægt fra universitetet. Jeg bliver aldrig rigtigt en del af det kollegiale fællesskab. Jeg elsker mit fag, men jeg afskyr mine ansættelsesvilkår, siger Morten Hjelt EU-landene bliver enige om et direktiv, der forbyder diskrimination af mennesker, der arbejder på deltid. EU vil give ansatte på deltid samme vilkår som ansatte på fuldtid, hvis de udfører samme arbejde Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet indgår en aftale om, hvordan EU s direktiv skal forstås og omsættes i praksis på det akademiske arbejdsmarked EU-direktivet bliver omsat til dansk lov. Danmarks lovgivere mener, at aftaler mellem arbejdsmarkedets parter dækker for få lønmodtagere. Derfor bliver diskrimination af deltidsansatte nu forbudt ved lov. Trods rasende protester fra DM undtager Finansministeriet eksterne lektorer og undervisningsassistenter. Ministeriet henviser til aftalen fra DM er lodret uenig med arbejdsgiverne i Finansministeriet om aftalen fra 1999 DM mener, den omfatter deltidsansatte. Ministeriet siger nej. DM anlægger sag ved faglig voldgift Stridens parter mødes omsider i voldgiftsretten Otte måneder efter forhandlingerne i retten er voldgiftens dommere nået frem til en konklusion. Finansministeriet vinder. DM taber. Universiteternes deltidsansatte kan fortsat snydes for pension. Finansministeriet undgår at betale 719 mio. kr. til universiteternes eksterne lektorer og undervisningsassistenter DM vil fortsat kæmpe mod diskrimination af deltidsansatte undervisere. Det vil ske under forhandlinger om ny overenskomst 2008 og muligvis også ved EF-domstolen. magisterbladet 13/07 7

8 unge forskere er hårdt spændt for Over fire år tager det for danske ph.d.- studerende at nå frem til en ph.d.-grad. For mænd varer ph.d.-studiet i gennemsnit fire år, kvinder bruger et halvt år ekstra. Det viser nye tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse. Ph.d.ernes studietid er gjort op fra den dag, de bliver indskrevet, til den dag, de modtager deres grad. Beregningen tager ikke højde for orlov, sygdom eller andre perioder, hvor et forskningsprojekt må sættes i stå. Et ph.d.-studium er normeret til tre år. At gennemsnittet af danske ph.d.-forløb alligevel sniger sig op på 4,2 år, tyder på et presset liv for Danmarks unge forskere. Mange bliver presset helt ud af deres løbebane som forskere. Kun halvdelen af de ph.d.-studerende, der begyndte forskerkarrieren i år 2000, er efter seks år nået frem til deres ph.d.-grad. Går man ti år tilbage, stiger succesraten dog til 81 procent. Rapporten fra Dansk Center for Forskningsanalyse hedder Ph.d.er i tal. Den dækker perioden og findes på Et udpluk fortæller, at: I 2006 blev der indskrevet 1507 nye ph.d.-studerende. 916 fik en ph.d.-grad. På ti år er antallet af nyindskrevne ph.d.- studerende steget med 33 procent. En ny ph.d.-studerende var i 1996 i gennemsnit 30,9 år. I 2006 var nye ph.d.- studerende i gennemsnit 30,6 år. Kun hver fjerde ph.d.-forløb var i 2005 finansieret af universiteternes egne midler. I 2003 var tallet 37 pct. I 2006 blev hver tredje nye ph.d.-studerende indskrevet ved sundhedsvidenskaberne. fra humanister har bedre udsigt til job end nogensinde At læse humaniora er et klogt valg. Jeg er en ældgammel kone på 58 år, og da jeg blev færdig som lektor i engelsk, kunne jeg undervise, få job på et universitet eller oversætte. Alt sammen job i det offentlige. I dag er mulighederne langt større. Mange humanister bliver iværksættere og får job i små og mellemstore private virksomheder. Hele oplevelsesøkonomien skriger på humanister med sproglig, kulturel og historisk forståelse og forstand på innovation, design og kommunikation. Sådan siger Ingrid Stage, formand for DM, til Ugebrevet A4. Ugebrevet har spurgt formanden, om der er grund til at klappe af, at de studerende igen i år strømmer ind på de humanistiske uddannelser. Hertil svarer Ingrid Stage blandt andet:»der er et kolossalt behov for at tiltrække studerende til læreruddannelsen og de naturvidenskabelige fag, men det er ikke så dumt at søge ind på de humanistiske uddannelser, som nogle vil gøre det til. Der er også brug for humanister, der kender vores historie, kan analysere kulturforskelle og formidle de tekniske og naturvidenskabelige landvindinger. Og der opstår i disse år rigtigt mange nye jobmuligheder for humanister. KU nr. 8 i Europa Københavns Universitet er det 8. bedste universitet i Europa ifølge en årlig universitetsundersøgelse foretaget af Shanghai Jiao Tong University. På verdensplan er Københavns Universitet nr. 46 og er rykket 10 pladser op i forhold til sidste år. Undersøgelsen er en af mange årlige opgørelser over universiteternes internationale placering. Resultaterne af undersøgelserne afhænger af, hvilke kriterier universiteterne bliver bedømt efter. Shanghai-undersøgelsen fokuserer især på, hvor mange artikler et universitets forskere har fået offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter, og hvor meget de bliver citeret af andre forskere. Der lægges særlig vægt på de prestigefyldte naturog sundhedsvidenskabelige tidsskrifter Science og Nature. Der er ikke ændret i udvælgelseskriterierne i forhold til sidste år, hvor Københavns Universitet var nr. 56 på verdensplan og nr. 13 i Europa. Københavns Universitet er som det eneste danske universitet repræsenteret i top 100. Af øvrige skandinaviske universiteter er Karolinska Institutet placeret på en 53. plads, Uppsala Universitet som nr. 66, Oslo Universitet som nr. 69, Helsinki som nr. 73, Stockholm som nr. 86 og Lund som nr. 97. Læs mere om Akademic Ranking of World Universities 2007 på mt 8 magisterbladet 13/07

9 fi rmaer spiller hasard med ledige Private jobformidlere overtager for tiden tusindvis af kontaktforløb med højtuddannede ledige fra jobcentrene. Men et fortroligt dokument, som Faktor4 er kommet i besiddelse af, afslører, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har indgået aftaler med fi rmaer, der har dumpet priserne så meget, at de ikke er i stand til at varetage opgaven på forsvarlig vis. Ifølge branchefolk og eksperter, der har fået forelagt tallene, har fl ere af de mest benyttede fi rmaer sat prisen så lavt, at økonomien formodentligt kun kan hænge sammen ved at misbruge aftalerne. Et af fi rmaerne, Institut for Karriereudvikling (IKU), får blot kroner for kontaktforløb, der kan vare op til et år. For det beløb skal IKU på grund af skærpede krav fra Arbejdsmarkedsstyrelsen aktivere de ledige i 40 procent af tiden, ligesom de kroner skal dække IKU s administrative udgifter. Men hertil kommer, at side 44 Private jobformidlere i dødsspiral side 46 side 48 side 45 jobformidlerne i første omgang kun får 25 procent af den aftalte pris i IKU s tilfælde kroner. Resten udbetales som bonus, men kun hvis den ledige efterfølgende kommer i arbejde. side 51 For at det regnestykke skal hænge sammen, er de billigste fi rmaer tvunget til at parkere de svageste ledige på et sidespor, mener Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Når hele 75 procent af betalingen gives som bonus, har man skabt en situation med så benhård priskonkurrence, at fi rmaerne virkelig må sortere i de ledige, så det kun er dem, der er investeringsegnede, de putter ressourcer i. Ellers kan de jo ikke overleve, siger han. Risikoen for parkering af svage ledige forstærkes ifølge Thomas Bredgaard af det forhold, at det i dag er de private jobformidlere og ikke som før AF, der skal betale for uddannelsesaktiviteter. mt Læs mere i Faktor 4 på siderne PENSIONSKASSEN FOR MAGISTRE OG PSYKOLOGER TJEK DIN PENSION PÅ NETTET På kan du døgnet rundt få viden om pension, lave beregninger, downloade pjecer og få overblik over nyheder, produkter, regnskaber, vedtægter, investeringer, skrive indlæg til vores debatforum og melde dig til diverse arrangementer. Du kan også søge ledige boliger over hele landet og se ledige ferielejligheder i Nice. Få en personlig adgangskode Hvis du vil benytte dig af de mange muligheder på skal du have en personlig adgangskode. Det gælder for eksempel, hvis du vil se oplysninger om din egen pension, lave beregninger og skrive indlæg til debatforum. Vil du bestille en adgangskode? Så klik dig ind på og gå videre til menupunktet Tjek din pension. Der kan godt gå et par dage, inden du modtager koden med posten. God fornøjelse! MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø tlf fax mp@mppension.dk magisterbladet 13/07 9

10 nej tak til etik Afkast er vigtigere end etik. En enig bestyrelse i MP Pension siger nej til at behandle lejere bedre end lovens mindstekrav. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk MP-sagen kort MP Pension vil alligevel tilbyde seks lejligheder på Yrsavej nr. 3 på Frederiksberg til lejerne. Som beskrevet i Magisterbladet nr.12/2007 havde MP Pension i første omgang solgt lejlighederne i strid med lejelovens bestemmelser. I forbindelse med Magisterbladets omtale har MP Pension ændret sin afgørelse. Lejerne, der er medlemmer af MP Pension, vil nu få deres bolig tilbudt efter reglerne i lejeloven. Hvis lejerne siger nej til at overtage lejlighederne på andelsbasis, er køberen fortsat Dansk Ejendomskapital. Dansk Ejendomskapital er et datterselskab under Rolf Barfoed A/S. Rolf Barfoed A/S ejer ejendomme for 3,4 mia. kr. og fik sidste år et overskud efter skat på 261 mio. kr. Virksomhedens frontfigur er i dag Rolf Barfoeds søn, Frederik Barfoed. Han blev sidste år ved Østre Landsret dømt for forsøg på bedrageri af flere tusinde lejere. Lejerne i en opgang på Yrsavej på Frederiksberg flyttede ind i lejligheder, der var ejet af deres egen pensionskasse. Om lidt risikerer de at bo i lejligheder, der er ejet af en bedrageridømt ejendomsmatador. Som beskrevet i sidste nummer af Magisterbladet er lejerne på Yrsavej vrede og ulykkelige over udsigten til at komme i kløerne på en ejer med en tvivlsom forretningsmoral. Lejernes eneste vej ud af kniben er nu at rejse adskillige millioner kroner, så de selv kan købe deres lejligheder. En mulighed, lejerne kun får, fordi de er 6 lejemål, så MP Pension er tvunget af lejeloven til at tilbyde dem lejlighederne. Havde der kun været 4 eller 5 lejligheder i ejendommen på Yrsavej 3, havde handlen været en realitet. Magisterbladet har på den baggrund spurgt hvert enkelt medlem af MP Pensions bestyrelse om deres holdning til ejendomshandel og etik. Vi har derefter modtaget et brev med bestyrelsens fælles svar. Ifølge bestyrelsens formand, Jytte Freisleben, står en enig bestyrelse bag svarene. Nej og nej Magisterbladet: Bør MP Pension overveje sin politik ved boligsalg, således at lejere skal have deres lejligheder tilbudt, uanset om der i en ejendom er 1, 5 eller 6 lejligheder? MP Pension: Som ansvarlig bestyrelse for MP Pension er det vores opgave at søge det maksimale Lejerne på Yrsavej på Frederiksberg undgår måske at blive overdraget til bedrageridømt investor. MP Pensions øvrige lejere kan ikke vide sig sikre. afkast af vores investeringer med det formål at yde de bedst mulige pensioner. I den forbindelse er udlejningsejendomme blot et af flere investeringsaktiver. I alle aktiviteter efterlever MP selvfølgelig landets love til punkt og prikke. Det betyder, at pensionskassens boligejendomme vil blive tilbudt lejerne i det omfang, dette følger af reglerne i lejelovgivningen. Magisterbladet: Bør MP Pension indføre et sæt etiske regler ved ejendomssalg på linje med aktieinvesteringer? En mulig etisk regel ved ejendomssalg kunne for eksempel være, at man ikke vil sælge til personer, der tidligere er dømt for forsøg på bedrageri af lejere? MP Pension: Også salg af ejendomme er en del af bestræbelserne på at maksimere afkastet af investeringer. Der sælges derfor til højestbydende legale køber. 10 magisterbladet 13/07

11 Foto: Henrik Petit Dansk Ejendomskapital A/S har købt pensionskassens lejligheder, er listen over problemer lang. Sagerne drejer sig om ulovlige huslejeforhøjelser, mangler ved ejendomme, ukorrekte varmeregnskaber og urimeligt høje regninger ved fraflytninger. Firmaets frontfigur, Frederik Barfoed, blev sidste år dømt ved Østre Landsret for forsøg på bedrageri mod flere tusinde lejere. Sagen handlede om fusk med forsikringer. Alene på Fyn, hvor Barfoed-imperiet har hjemme, har virksomheden eller dets datterselskaber været involveret i 50 sager. De er ført ved husle- bedrageridom ingen hindring Ja tak til etik i aktiekøb. Nej tak til etik i bolighandel. MP Pension vil også fremover sælge sine ejendomme til den køber, der byder højest. Også selv om køber har en frisk dom for forsøg på bedrageri af flere tusinde lejere. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Vi slæber dem i huslejenævnet den ene gang efter den anden. Jeg ville selv være bekymret, hvis jeg boede i et Barfoedfirma. Sagt af Helene Toxværd, der er formand for Lejernes LO i hovedstaden. Alligevel ser MP Pensions bestyrelse ingen grund til at ændre sin politik. Man sælger ejendomme til den køber, der kan lægge det største beløb. Dermed kan alle beboere i MP Pensions boliger fortsat risikere, at deres lejligheder bliver solgt til en spekulant med dom for forsøg på bedrageri. I tilfældet Rolf Barfoed A/S, der via magisterbladet 13/07 11

12 jenævnet i Odense, boligretten i Odense og boligretten i Nyborg. I ni ud af ti tilfælde har Barfoeds virksomheder tabt sagerne. Alligevel agter MP Pensions bestyrelse fortsat at sælge medlemmernes huse og lejligheder til bedrageridømte investorer. I modsætning til aktiehandel siger MP Pensions bestyrelse nej til at indføre etiske regler i bolighandel. MP Pension har tidligere sat etiske grænser for investering i aktier. Man vil ikke blande gymnasielæreres, psykologers eller DM-medlemmers pensionspenge ind i produktion af klyngebomber eller bruge dem på virksomheder med børnearbejde. Medlemmernes boliger kan dog fortsat sælges til højestbydende legale køber. Det fremgår af et svar til Magisterbladet fra en enig bestyrelse i MP Pension. Vi har spurgt MP Pensions formand, Jytte Freisleben, hvad man egentlig skal forstå ved vendingen højestbydende legale køber. Svaret giver hun i artiklen MP Pension afviser etisk bolighandel. MP Pension afviser etisk MP Pensions bestyrelse vil ikke indføre etiske hensyn, når pensionskassen handler boliger. Vi skal skaffe medlemmerne pension. Vi skal ikke varetage enkeltmedlemmers interesser, siger Jytte Freisleben, formand for MP Pensions bestyrelse. Ifølge MP Pensions bestyrelse vil man også fremover sælge til højestbydende legale køber. Det gælder også Barfoedvirksomheden Dansk Ejendomskapital med bedrageridømte Frederik Barfoed i spidsen. Magisterbladet har spurgt Jytte Freisleben, formand for MP Pensions bestyrelse, hvordan vendingen legal køber skal forstås. Jytte Freisleben (JF): Han driver en lovlig virksomhed, og vi mener, at det er rimeligt at sælge til ham. Han har ret til at leje ud, og andre pensionskasser sælger også til ham. Magisterbladet(MB): Jeres lejere syntes ikke, at det var rimeligt? JF: Du er godt klar over, ikke, at når man har fået en dom, så betragtes man bagef- af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Medlemmerne er ikke en parameter i denne her sammenhæng. Det her er en investering, siger Jytte Freisleben om MP Pensions salg af medlemmers boliger til bedrageridømt ejendomsmatador. Foto: Nina Lemvigh-Müller 12 magisterbladet 13/07

13 bolighandel ter som lige så uskyldig som alle andre, for så forventer man jo, at man følger loven efterfølgende. MB: Antallet af sager i huslejenævnet tyder på, at han ikke gør? JF: Det ved vi ikke. Vi undersøger ikke de enkelte købere. MB: Det er beskrevet i Magisterbladet? JF: I nærmer jer jo injurier, og I har jo ikke dokumentation for det, og vi kan jo ikke forholde os til.... MB: Undskyld, men hvad har vi ikke dokumentation for? JF: At han ikke følger loven. MB: Vi skriver, hvilke sager han har i huslejenævnet, og at han taber dem gang på gang? JF: Ja, det er muligt. MB: Og at han er en kendt fi gur i Lejernes LO, som kan opremse hele registret af problemer, der er med ham. I Lejernes LO er man ikke i tvivl om, at han er en boligejer, der vil forsøge at fl å sine lejere? JF: Det er der mange, der gør. MB: Men det er vel ikke noget, som pensionskassen synes er... JF: Nej, vi gør det ikke selv. MB:... okay i forhold til medlemmerne? JF: Medlemmerne er ikke en parameter i denne her sammenhæng. Det her er en investering. Og vi behandler investeringssager i overensstemmelse med loven. Og sælger til dem, der har lov til at leje ud. Forskellen på en fagforening og en pensionskasse er, at vi skal skaffe medlemmerne så store pensioner som muligt. Vi skal ikke varetage enkeltmedlemmers interesser. Det er en meget stor forskel. Det skriver vi også i vores årsrapporter, og det er medlemmerne enige i. De protesterer ikke imod det, hverken på generalforsamlinger eller i medlemsundersøgelser. MB: Det gjorde de ved aktieinvesteringer? Der har I jo en etik, som ikke bare går efter at få højest muligt afkast, men som sorterer i de virksomheder, man gerne vil være en del af? JF: Vi har fortsat en politik om at gå efter det højest mulige afkast. MB: I begrænser da jeres investeringsmuligheder ved at indføre etiske retningslinjer? JF: Jo, det gør vi... Jamen, det kan også være, at det er forkert, hvis det er der, du vil hen. MB: Jeg spørger, hvorfor I har etik på det ene felt, men ikke på det andet? JF: Vi forholder os til lovgivningen. Det gør vi også med de etiske regler langt hen ad vejen. Det er stadig muligt at investere bredt og at gå efter det højest mulige afkast. Så har vi lige noget med våben, men det er også det eneste. MB: Ja, og børnearbejde. JF: Ja. Det er ligesom to verdener. I virkeligheden er det ikke efter vores formålsparagraf at have de etiske regler. Men dem har vi så. MB: Fordi medlemmerne har bedt jer om det? JF: Nej, det er bestyrelsen selv dengang, der fandt på det, og det er i overensstemmelse med medlemmerne. Men vi skal jo altid diskutere, om vi følger medlemmerne helt i det. For der er jo masser af virksomheder, der producerer dele, som bruges på en eller anden måde i forbindelse med våben. Og det kan vi jo ikke forholde os til. Altså fl yvemaskiner for eksempel. Flyvemaskinedele bruges også til krigsfl y. Man kan ikke være helt efter bogen, sådan som man måske kunne ønske sig, fordi så tjener vi altså ikke nogen penge. MB: Hvis nu medlemmerne sagde: Vi vil gerne have, at alle lejere fremover for mulighed for at overtage deres boliger, inden de... JF: Det kan de ikke. En generalforsamling kan ikke beslutte noget, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. magisterbladet 13/07 13

14 boglisten SPROG Lystige og lette(re) tysk-lektioner Ingvar Madsen Et handy opslagsværk med både lektioner og ordlister alt i et, bl.a. udtale, grammatik, modeller til breve og hilsner, geografiske betegnelser, tal- og tidsangivelser, kalenderudtryk, eksempler på dagligdagssprog, påvisning af ligheder og forskelle mellem dansk og tysk kombineret med hukommelsesstimulans alt sammen krydret med muntre anekdoter, som også er oversat til tysk. Books on Demand, 2007, 434 sider, 290 kr. Bestilling på POLITIK EU and the Mediterranean. Foreign Policy and Security Peter Seeberg This volume analyzes relations between the EU and the Mediterranean in a contemporary context and presents recent research within areas, which have for several decades been intensely discussed among Euro-Middle Eastern scholars. The book raises questions related to discussions about the EU as a foreign policy actor and discusses patterns and drivers in Euro-Middle Eastern relations mainly in the Mediterranean region, but also in the so-called Greater Middle East. It is, furthermore, discussed in which ways the development of the Partnership- and Neighbourhoodprogrammes have been perceived since the Barcelonaprocess was initiated in In connection with that, issues of security, migration and democracy-promotion in the Mediterranean region are discussed. University Press of Southern Denmark, 2007, 207 sider, 175 kr. PÆDAGOGIK Pædagogik refleksion og faglighed Åge Rokkjær En grundbog til faget pædagogik i den nye pædagoguddannelse, hvor der skal indgå aspekter af psykologisk, sociologisk, antropologisk, filosofisk og sundhedsvidenskabelig teori og metode med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Semi-forlaget, 2007, 320 sider, 298 kr. Pædagogik, pædagogmedhjælpere og pædagoger arbejdsdelinger og opdragelsespraksis i daginstitutionen Bent Olsen I daginstitutionen for de 0 til 6-årige børn tager to store personalegrupper dagligt hånd om op imod af samfundets yngste, nemlig pædagogmedhjælperne og pædagogerne. Af denne samlede personalemasse udgør medhjælperne op mod 40 %. Hovedstrømningen i dansk daginstitutionsforskning har haft sin opmærksomhed på barndomskulturer og på børnenes sociale liv med hinanden og med de voksne, de er omgivet af. Det er imidlertid et fåtal af studier, der som dette undersøger pædagogernes og pædagogmedhjælpernes praktiske virksomhed. Forlaget PUC, 2007, 360 sider, 310 kr. HISTORIE Ohthere s Voyages. A 9thcentury account of voyages along the coasts of Norway and Denmark and its cultural context Janet Bately & Anton Englert. Omhandler den tidligste kendte beskrivelse af Norden af en skandinav, nemlig den norske søfarer Ottar (Ohthere på oldengelsk, udtales Ott-her uden th ). Ottars rejseberetning blev så højt værdsat ved Kong Alfred den Stores hof i det 9. århundrede, at den blev nedskrevet og efterfølgende indført i en oldengelsk udgave af den senromerske verdenshistorie af Orosius. Ottars beretning fremstår som en troværdig kilde til Norges, Danmarks og Sveriges situation i den tidlige vikingetid og har inspireret den humanistiske videnskab siden det 16. århundrede. I denne bog bidrager et tværfagligt panel af udvalgte specialister fra otte lande med den seneste forskning omkring selve kildeteksten og dens geografiske, kulturelle, nautiske og økonomiske aspekter. Maritime Culture of the North, Bind 1. Roskilde, 2007, 216 sider, 300 kr. At fremme sportens interesse Hals forenede Sportsklubber Henrik Gjøde Nielsen Historien om en stor klub i den lille by ved Limfjordens østlige udmunding fra den snublende start, hvor man klarede sig med en enkelt fodbold, til værtsskabet for store arrangementer af national og international karakter. Bogen afsluttes med et portræt af den dynamiske klub i foråret Udgivet for Hals forenede Sportsklubber af Hals Museum, sider, 50 kr. UDDANNELSE Specialevejledning rammer og roller Hanne Leth Andersen og Tine Wirenfeldt Jensen Denne bog handler om den faglige vejledning på universitetet. Diskussioner om vejledning tager ofte ikke afsæt i reel viden om den konkrete vejledningspraksis. Alligevel har området i de senere år været genstand for mange politiske tiltag, som vi kan konstatere ikke har ændret på vejledningen. Bogen bør læses af alle, der er involveret i vejledning, samt alle, der interesserer sig for universitetspædagogisk udviklingsarbejde og kvalitetssikring. Forlaget Samfundslitteratur 2007, 186 sider, 218 kr. flere bøger på side 25 >> 14 magisterbladet 13/07

15 Den ultimative rejseoplevelse i Darwins verden Galapagos: 8 dages krydstogt med førsteklasses yacht Besøg på de mest interessante øer. Landgang flere gange om dagen med kyndig guide. Fuld pension. Få nærkontakt med blåfodede suler, søløver, leguaner og et væld af andre arter. En paradisagtig oplevelse, hvor mennesker og dyr mødes på lige vilkår. Vi har kombineret rejsen med: 8 dages rundrejse i Ecuador Sydamerikas mindste land Atlanterhavet, Andesbjergene og regnskoven præger landet. Afrejse 3/10 Få pladser...kr ,- Dag 1: København - Quito. Dag 2-4: Rundrejse i Ecuador. Besøg ved Ækvator og i de bjergrige områder over byen. Dag 5-11: Galapagos krydstogt: Santa Cruz, Española, Floreana, North Seymor, Rabida, Santiago, Fernandina, Isabela og Bartolome. Dag 12-16: Rundrejse i Ecuador. Dag 17: Hjemrejse til Danmark. Fly fra København t/r Alle transfers 8 dages krydstogt Rigt udflugtsprogram Arrangementer De fleste måltider Drikkepenge Alle overnatninger Skatter & afgifter Dansk rejseleder Den Franske Riviera 8 dage på en anderledes facon Oplev Côte d Azur på en rejse, hvor vi besøger Nice, Saint Tropez, Port Grimaud, Gorges du Verdon, Monaco og Monte Carlo. Inkluderet er også Marc Chagalls museum og Mentons botaniske have. Afrejse 13/10 fra... kr ,- Sutanatet Oman 13 dages rejse til den arabiske halvø 1001 nats eventyr i Mellemøstens fredelige og smukke land, Oman. En sanselig oplevelser med skarpe farver og store kontraster. Oplev Muscat, Sur og Nizwa på en rejse, som ikke mange danskere har foretaget. Afrejse 5/11 Få pladser...kr ,- 65-Ferie Telefon: Sølvgade København K info@65-ferie.dk magisterbladet 13/07 15

16 erstatning for kartelfyring Tre måneders fuld løn eller maksimal erstatning for uberettiget fyring. Det er ifølge computerworld.dk, hvad sikkerhedskonsulent Claus Bobjerg Juul har fået af IBM. Konsulenten havde ved flere lejligheder udtalt sig kritisk om firmaets såkaldte jobkartels- eller non-solicitationsaftaler, ligesom han via sit fagforbund PROSA anlagde sag med krav om erstatning, fordi aftalen ikke fremgik af hans ansættelseskontrakt. Da han i maj tog til IBM s generalforsamling i USA for at stille kritiske spørgsmål om jobkarteller til administrerende direktør Sam Palmisano, var grænsen åbenbart nået for, hvad IBM ville give medarbejderne af ytringsfrihed. I hvert fald kvitterede computergiganten med øjeblikkelig fritstilling på grund af illoyalitet. Men nu er IBM altså krøbet til lommerne, selv om firmaet over for Computerworld fastholder, at fyringen ikke var uberettiget, men at pengene blot er blevet udbetalt, fordi man ikke vil bruge mere tid på sagen. Jobkartelaftalerne blev allerede i 2004 sat på den politiske dagsorden, da Magisterbladet bragte en artikel om dem. Aftalerne indgås mellem virksomheder, der lover ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Dermed risikerer medarbejderne reelt at blive stavnsbundet uden at vide det, da aftalerne ofte er blevet indgået i hemmelighed, og uden at de fremgår af ansættelseskontrakterne. Siden da har DM presset på for at få lovgivet om aftalerne, men foreløbig uden held. I maj måned måtte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen trække et lovforslag af bordet, som var blevet voldsomt kritiseret, fordi det kun ville forbyde hemmeligholdelsen, men ikke aftalerne i sig selv. Heller ikke oppositionens forslag kunne få den fornødne politiske opbakning. Slaget om aftalerne fortsætter dog ved domstolene, hvor flere medarbejdere og fagforbund fra forskellige brancher i lighed med Claus Bobjerg Juul og PROSA har anlagt sag med krav om erstatning. bb revision af barsellov på vej fra Familieminister Carina Christensen planlægger en revision af barselsloven. Det fremgår af et svar til DM, der har henvendt sig til ministeren med en opfordring til at arbejde for ligestilling af forældrepar, uanset seksuel orientering. Ministeren skriver således, at der i dette efterår vil blive gennemført en ekstern undersøgelse af den fleksible barselsorlov. Det fremgår, at ministeren påtænker at fremsætte et lovforslag i begyndelsen af 2008 om en revision af barselsloven. DM mener, at lesbiske par, der bliver forældre, bør ligestilles med andre forældrepar og have samme rettigheder, når det gælder forældreskab og barselsorlov. Ministeren skriver i sit svar, at spørgsmålet om en udvidelse af personer, der har ret til fædreorlov, vil indgå i overvejelserne i forbindelse med en revision af barselloven. DM er glad for svaret. Karrierecoaching Vil du give din karriere retning og fokus? Hvad er det næste skridt, der skal tages, og hvordan handler du? DM Karriere tilbyder nu et coaching-forløb på 3 samtaler. Coaching er en fremadrettet og handlingsorienteret metode, som hjælper dig med at formulere dine karrieremæssige mål og arbejde dig hen mod dem. Coachens opgave er at hjælpe og støtte den optimale udnyttelse af dine ressourcer, og du flytter dig ved hjælp af dine svar på coachens spørgsmål. Prisen er 3.200,- kr. eksklusive moms for medlemmer af DM og 3.900,- kr. eksklusive moms for ikke-medlemmer. Prisen dækker 1. samtale af ca. 1 1 /2 times varighed og 2. og 3. samtale af ca. 1 times varighed. Mellem samtalerne arbejdes selvstændigt med stillede opgaver, og der er mulighed for kontakt med din karrierekonsulent pr. mail eller telefon. Som afrunding på forløbet får du en skriftlig opsamling. Yderligere information fås ved henvendelse til cand.scient., karrierekonsulent og coach Bodil Egede-Lassen, tlf magisterbladet 13/07

17 DM fagforening for højtuddannede DM s forskningspriser 2007 I 2007 uddeler DM to forskningspriser inden for: Naturvidenskab Grænseoverskridende forskning Hver forskningspris er på kr , og fristen for indsendelse af indstillinger er 15. oktober Offentliggørelse og uddeling af priserne vil finde sted i DM 28. november Bedømmelsesudvalget består af: Professor Lene Lange, KU (formand) Professor Valery Forbes, RUC Professor Jeppe Dyre, RUC Eventchef Claus Christian Koch, EventHouse, Odense Cand.scient. Poul Kattler, Experimentarium, København Mere information om DM s forskningspriser kan findes på dm.dk/forskningspriser DM fagforening for højtuddannede DM er mødested for over kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Læs mere på dm.dk magisterbladet 13/07 17

18 sårbar situation på miljøcentrene De var kun lige gået i gang med at bygge op. Nu kan de begynde at pille ned igen. Medarbejderne på statens miljøcentre har fået at vide, at hver sjette medarbejder skal væk i løbet af de næste tre år. Især de store centre rammes hårdt. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Miljøet efter kommunalreformen Et flertal af de cirka 1900 medarbejdere, der tidligere var beskæftiget i amternes miljøforvaltninger, er blevet overflyttet til miljøopgaver i de 98 nye kommuner. En lille del er i dag beskæftiget i regionerne, mens cirka 700 medarbejdere som udgangspunkt blev overflyttet til arbejde i et af statens miljøcentre. Allerede ved overflytningen mistede centrene medarbejdere til andre arbejdspladser, og i dag har de syv centre tilsammen 577 ansatte. Det tal skal over tre år reduceres yderligere til 490. Miljøministeriet ved godt, at smertegrænsen er ved at være nået for medarbejderne på de syv statslige miljøcentre, som hører under Connie Hedegaards ressort. I et notat fra ministeriet, dateret den 28. juni i år, står der bl.a. om situationen for de ansatte: Generelt om situationen på centrene kan siges, at det lige akkurat går, men det kniber. Men til trods for, at også den øverste miljømyndighed vurderer, at det med den nuværende bemanding kun lige akkurat går, så ligger der ikke desto mindre en politisk aftale om yderligere besparelser, som ikke står til at rokke, og som nu skal føres ud i livet. Aftalen betyder, at knap 90 medarbejdere skal forlade miljøcentrene inden for de næste tre år. I alt bliver hver sjette stilling nedlagt, når 578 årsværk reduceres til 490. Det er første gang, at Miljøministeriet sætter konkrete tal på, hvor mange job der skal skæres væk på de syv arbejdspladser. Og udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor de ansatte dårligt har nået at pakke deres flyttekasser ud. Svært at få fodfæste Det er ikke mere end otte måneder siden, at hele miljøområdet blev totalt omlagt som led i kommunalreformen, og Miljøministeriet etablerede de syv centre med adresser i Nykøbing Falster, Ringkøbing, Ribe, Odense, Roskilde, Aalborg og Århus. Og selv om både centerdirektører og ansatte godt har vidst, at der i forbindelse med kommunalreformen blev lavet budgetaftale om en 15 procent besparelse på centrene over tre år, så har det ikke desto mindre betydet en brat opvågnen at se aftalen udmøntet sort på hvidt i konkrete personalenedskæringer på samtlige centre. Vi er 77 nye medarbejdere, som først lige er begyndt at finde sammen og bygge en arbejdsplads op, og så skal vi til at sige farvel til nogle allerede. Jeg er bekymret for, om vi fortsat kan opretholde en anstændig kvalitet i vores arbejde. Og så er jeg meget i tvivl om, hvorvidt man som medarbejder overhovedet kan rumme at bygge op og skære ned på samme tid, siger Karin Hjortshøj-Pedersen. Hun er DM s tillidsrepræsentant på Miljøcenter Aalborg, som skal sige farvel til 12 medarbejdere inden Også hendes chef, centerdirektør Jes Lunde, erkender, at centret befinder sig i en sårbar situation. Det kniber at få enderne til at nå sammen, ja. Og selvom vi insisterer på, at vi 18 magisterbladet 13/07

19 Miljøovervågningen er et af de områder, som må holde hårdest for, når statens syv miljøcentre i løbet af de næste tre år skal spare hver sjette medarbejder bort Foto: Scanpix har et vigtigt og spændende og sjovt arbejde, så kan det være svært for vores nye arbejdsplads at få ordentligt fodfæste, når vi samtidig er pålagt besparelser, siger Jes Lunde. Ansættelsesstoppet betyder, at besparelserne falder der, hvor de ledige stillinger opstår først. Derudover skulle vi have overtaget yderligere syv medarbejdere ved årsskiftet, som fik andet arbejde. Så selv med meget fleksible og bredt kvalificerede medarbejdere er planlægning temmelig vanskeligt. Hos os er det så især gået ud over overvågningsområdet, forklarer centerdirektøren. Forventninger blegner Lige fra start har Roskilde Miljøcenter ligget et godt stykke over den idealnormering, man fra Miljøministeriet gav som en rettesnor for centrene, da de blev etableret ved årsskiftet. Især de tidligere amter på Sjælland fordelte nemlig deres miljømedarbejdere med den store blæser, som en kilde udtrykker det, og de blev i stort omfang placeret efter ønske i den nye struktur snarere end efter behov. Med ministeriets ord er der derfor i dag i Roskilde et... overskud på 8 personer... og... den største skævhed hidrører fra grundvandsområdet. Det er den måske væsentligste årsag til, at sparerunden nu rammer ubetinget hårdest i Roskilde, hvor hver fjerde stilling 30 i alt skal nedlægges. Ministeriets udmelding kom, netop som mange var på vej på sommerferie, så jeg tror ikke, at konsekvenserne er gået rigtigt op for os endnu, siger Karin Jølk Jonsen, DM s tillidsrepræsentant på centret med 117 ansatte. Forventningen om, at etableringen af de nye miljøcentre ville kaste mange flere spændende opgaver af sig, er blegnet noget. I forvejen har vi taget afsked med 18 kolleger i løbet af de kun godt otte måneder, vi har eksisteret. Mange flere er nu begyndt at kigge sig om i regionen efter andet arbejde, og det påvirker selvfølgelig stemningen på centret. Samtidig oplever jeg et imponerende godt kollegialt samvær, til trods for at udsigterne er så sorte lige nu for vores fælles arbejdsplads, understreger tillidsrepræsentanten. Indtil videre henholder Karin Jølk Jonsen sig til ledelsens løfter om, at fyringer kan undgås, også på Miljøcenter Roskilde. Vi bor i et geografisk område, hvor medarbejderne heldigvis har adskillige flere alternativer til arbejdet i miljøcentret end så mange andre steder. Omvendt sidder mange af mine kolleger i slutstillinger her, og gennemsnitslønnen er høj. Det gør det vanskeligere at finde lige så attraktive job magisterbladet 13/07 19

20 Antal medarbejdere på Danmarks syv Miljøcentre Miljøcenter Lønprognose Samlet reduktion årsværk antal % MC Nykøbing 49,3 46,5 45,9 45,3 4,0 8,1 MC Odense 86,0 81,3 79,6 77,9 8,2 9,5 MC Ribe 71,9 66,5 64,6 62,4 9,5 13,2 MC Ringkøbing 53,9 51,9 50,3 48,6 5,3 9,8 MC Roskilde 136,2 122,4 113,8 105,9 30,3 22,3 MC Aalborg 77,1 70,6 67,9 65,2 11,9 15,5 MC Århus 103,3 94,2 89,1 84,2 19,1 18,5 Alle Miljøcentre Antal årsværk á kr. 577,7 533,5 510,9 489,4 88,3 15,3 Roskilde topper med 30 stillinger, når Miljøministeriet skal realisere sit sparekatalog på miljøcentrene over de næste tre år. Århus og Aalborg bliver også hårdt ramt, mens de mindste centre slipper lidt billigere. uden for huset, så jeg kan da tvivle på, om besparelsen kan klares med aftrædelsesordninger eller turn over alene, erkender Karin Jølk Jonsen. Områder er stærkt nødlidende Det tre mindste miljøcentre i Ribe, Ringkøbing og Nykøbing Falster slipper billigst i de aktuelle spareplaner. Nykøbing skal skære fi re stillinger og Ringkøbing fem, mens Ribe er blevet stillet en nedskæring på 10 personer i udsigt. I Ribe kom budskabet dog langt fra som en bombe og skabte heller ikke voldsom bølgegang blandt medarbejderne. Vi er blevet godt informeret undervejs, ledelsen har gentagne gange bekræftet, at skæringer kunne klares nedhar følt sig rimeligt trygge, og de frustrationer, jeg oplever, er derfor mere af miljøfaglig karakter. En bekymring for, om vi fremover kommer til at løbe for stærkt til at kunne gøre arbejdet godt nok, fortæller Poul Brinch ved naturlig afgang. Folk Madsen, der er DM-tillidsrepræsentant i Miljøcenter Ribe. Den bekymring deler hans kolleger i Odense, som skal af med otte-ni medarbejdere i løbet af de næste tre år. Selvom DM s tillidsrepræsentant, Kjeld Sandby-Hansen, hurtigt fi k afklaret, at besparelserne også på Fyn forventes at ske uden fyringer, så kom meldingen fra ministeriet på Højbro Plads alligevel som et chok. Odense måtte sige farvel til adskillige folk med overgangen til den nye struktur på miljøområdet. Dygtige fagpersoner, som man ikke bare erstatter med et fi n- gerknips. Vi har fl ere områder, som allerede nu er stærkt nødlidende på grund af personalemangel, og forude venter store, tunge miljøopgaver som fx implementeringen af EU s vandrammedirektiv. Der er ikke noget overfl ødigt at skære af her, understreger han. I det hele taget synes DM s tillidsrepræsentant, at det er voldsomt at se på tryk, at miljøområdet igen skal bløde ressourcer efter kun at have eksisteret ganske kort tid med den nye struktur. På Miljøcenter Odense har vi været igennem en periode, hvor alle medarbejderressourcer er bundet ekstra op på opgaver med at koordinere arbejdet på tværs af centre og ministerium, slås med nye itsystemer og i det hele taget opbygge nye funktioner og arbejdsgange. Så på nogle områder har det givet mere arbejde i stedet for de ekstraordinære effektiviseringsgevin- 20 magisterbladet 13/07