november 2038 så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "november 2038 så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som"

Transkript

1 Danmark i front med CO2-lagring Side 3 Infrastrukturministeriet fylder 25 Side 4-5 Jyder kræver high tech-motorveje Side 6 Behov for flere penge til kloakker Side 7 Få et opkald på pacemakeren Side 8 november 2038 fremtidsavisen akademiet for de tekniske videnskaber Med SVS-modellen som tjekliste er det lykkedes at finde en metode, der sikrer mod ubehagelige overraskelser, når projekter udvikles og sættes i gang. Farvel til not in my backyard problemet Hvad skal have højest prioritet? Hensynet til fredede frøer i en ådal, menneskers mulighed for at bo i deres hjem uden at have en støjende vej tæt ved eller hensynet til, at trafikanterne kan komme hurtigt fra A til B? Dilemmaerne er mange men nu viser en opgørelse fra Infrastrukturministeriet, at den type afvejning løses bedre og hurtigere end nogensinde. Det er indførelsen af den såkaldte SVS-model (Strategisk Vurdering af Samfundseffekter), som gør den store forskel. Fakta om SVS-modellen SVS står for Strategisk Vurdering af Samfundseffekter. Modellen anvendes til at teste ideer til projekter, før det afgøres, om idéen skal blive til et projekt. Vurderingskriterierne har udviklet sig gennem årene, men blandt de vigtigste fra den oprindelige model kan nævnes: Sikkerhed, sociale aspekter, sammenspil med andre typer planlægning og internationale forhold. Ministeriets eksperter taler ligefrem om, at det klassiske not in my backyard -problem er på vej ud. Tidligere var det stort set kun muligt at få opbakning til anlægsprojekter, så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som et resultat af SVSmodellens indførelse, fordi konsekvenserne af et givent projekt analyseres og lægges åbent frem. Tjekliste giver gode svar SVS-modellen blev for 30 år siden foreslået af et udvalg under Akademiet for de Tekniske Videnskabers Tænketank og består kort fortalt af en tjekliste, hvor alle væsentlige aspekter af et projekt gennemgås for konsekvenser for blandt andet sociale forhold, miljø, sikkerhed, samfundsøkonomi og æstetik. En af de vigtigste pointer ved modellen er, at projekter går nemmere igennem det politiske system end nogensinde tidligere, fordi såvel positive som negative konsekvenser bliver gennemskuelige. SVS-modellen indebærer, at man i en tidlig fase af projekterne gennemgår og analyserer de problemstillinger, der kan være, for eksempel i samspillet med øvrig fysisk planlægning i et lokalområde. SVS-modellen fungerer nu som et værktøj til vurdering af projekter. Indtil for 30 år siden blev de store projekter især vurderet ud fra økonomiske kriterier og til dels ud fra den VVM-redegørelse om indvirkninger på miljøet, som EU krævede. Men det ændrede sig, da Folketinget i 2013 besluttede sig for at indarbejde SVSmodellen i dansk lovgivning. Kortere beslutningsproces Ser man på de seneste 25 års anlægsprojekter, er den tid, det tager at få beslutningsprocessen forud for projekterne gennemført, blevet afkortet. Selv om ikke alle projekter bliver mødt med lige stor begejstring, er det via SVS-modellen lykkedes at justere nogle projekter og dermed imødegå nogle af de indvendinger, der for år tilbage ofte forhindrede, at ideer kunne blive til projekter.

2 02 FREMTIDSAVISEN MENER: 03 Helhedsløsninger giver resultater Danmark førende på CO2-lagring De seneste 30 år har vi i ikke at ryste på hænderne, Danmark satset massivt og hvis de bliver udsat for krav systematisk på højteknologi eller ønsker, der går imod og helhedsløsninger, når der den kombination af visioner skulle investeres i infrastruk- og sunde fornuft, der har tur. Resultatet kan vi se i præget - dag, hvor det er lykkedes planlægningen siden at skabe velfungerende Der er især tre konkrete grun- systemer til gavn for borgere de til, at - og virksomheder over hele planlægningen i Danmark landet. Den store udfordring bliver nu at fastholde og udbygge succesen. Derfor er der grund til at opfordre politikerne til hører til i den absolutte verdenselite: For det første har man formået at lave helhedsløsninger, hvor investeringer inden for højteknologi, transport, forsyning og kommunikation samtænkes ud fra langsigtet og fremsynet planlægning. For det andet har man indført den SVS-model, et ATV-udvalg anbefalede for 30 år siden. SVS-modellen (Strategisk Vurdering af Samfundseffekter) har bidraget til, at beslutningstagerne træffer bredere funderede beslutninger, sådan at snævre trafikpolitiske eller lokalpolitiske dagsordener ikke længere kan stjæle billedet. Desuden har det givet opbakning fra borgerne, at alle aspekter af projekterne, også eksempelvis sociale og forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser, nu belyses kritisk og konstruktivt, før projekterne sættes i gang. For det tredje har oprettelsen af Infrastrukturministeriet, der i år kan fejre sit 25 års jubilæum, været stærkt medvirkende til, at projekter har høj prioritet og gennemføres ud fra en helhedstankegang. Den positive udvikling skal fortsættes i de kommende år og det kan kun lade sig gøre, hvis politikerne holder fast i grundlaget for de beslutninger, som man satte i værk for 30 år siden: At hovsaløsninger og særinteresser må vige for teknologisk udvikling og helhedstankegang. Et spadestik dybere: Med helhedstankegangen ser planlæggerne nye muligheder. Virtuelle møder pr. hologram bliver hvermandseje Da Tbit-nettet blev en realitet for lidt over 15 år siden, var det forventningen, at det ville revolutionere samfundet på samme måde, som dets forgænger Internettet gjorde. Kolofon Udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber november 2008 Fremtidsavisen er udgivet med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal At den forventning for længst er blevet til virkelighed, ved vi alle men det var nok de færreste, som havde troet, at det også ville blive muligt at holde virtuelle møder uden brug af skærm. Men nu er teknologien med brug af hologrammer blevet så avanceret og samtidig faldet så meget i pris, at alle i dag har muligheden Redaktion Søren Elmer Kristensen, birgitte Neergaard Jakob Werner Tilrettelæggelse Telegraph Kommunikation Grafisk design Fotos Illustrationer Trykkeri for at mødes virtuelt på denne måde. Platformen er Tbitnettet, der fungerer som gratis kommunikationsvej og virtuel lagerplads. Med Tbit-nettet kan man via integrerede mobiltelefoner og laptops kommunikere og arbejde fuldstændig uafhængigt af de fysiske omgivelser. Trine Bjerre, Designvaerk Scanpix Jakob Christensen, bas og Blyant Green Graphic Nettenes historie Udvalget om fremtidens under Akademiet for de Tekniske Videnskabers Tænketank Direktør Jens Egdal, Rambøll Nyvig (formand) Direktør Poul Munk Andersen, DONG E&P Direktør, professor Anders Bjarklev, DTU Fotonik Afdelingschef Carsten Glenting, COWI Direktør Lars Goldschmidt, DI Havnedirektør Bjarne Mathiesen, Århus Havn Professor Christian Wichmann Matthiessen, Computernetværkenes historie går næsten 80 år tilbage i tiden. 1. generation: Arpanet. Det første computernetværk, kaldet Arpanet, blev udviklet af det amerikanske forsvar i 1960 erne. Arpanet skulle sikre kommunikationskanalerne i tilfælde af krig. 2. generation: Internet. Næste generation af computernetværkene, kaldet Internettet, fik sit store gennembrud i 1990 erne. Internettet revolutionerede på mange måder samfundet, men set med vor tids øjne havde det to store fejl: Båndbredderne var for små, og netværket var sårbart over for kabelbrud. 3. generation: Tbit-nettet. I 2020 erne blev Tbit-nettet oprettet som 3. generation af computernetværkene. Tbit-nettet er trådløst og har i princippet uendelig stor båndbredde og lagerplads. I praksis har hver person fået tildelt 1 Tbit i sekundet. Tbit-nettet har blandt andet gjort det muligt at lave virtuelle møder med brug af hologrammer i stedet for skærm. Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro Kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens Assistent for udvalgsformanden Markedsassistent Rasmus Opstrup, Rambøll Danmark 30 år efter, at verden for alvor begyndte at bekæmpe CO2-udslippet, er Danmark på baggrund af store satsninger på vedvarende energi, CO2-lagring og forskning i fusionsenergi blevet førende på nedbringelse af CO2-udledning. Danmark har nu et af de laveste CO2-udslip pr. indbygger blandt de industrialiserede lande i verden. De danske kraftværker kan i år fejre femårsdagen for implementeringen af CO2- lagring på nationalt plan. Danmarks førende rolle inden for clean coal technology, især CO2-lagring, skyldes den markante satsning på området siden Fra bekymring til handling 1980 erne: Ifølge de seneste opgørelser har denne satsning placeret Danmark i top-3 over de laveste CO2- udslip pr. indbygger i verden. Fortsat udvikling Trods landvindingerne på CO2-området er der fortsat fokus på at videreudvikle andre teknologier, der både kan fremstille energi uden at belaste miljøet, og som samtidig i praksis vil fungere som uudtømmelige energikilder. Det drejer sig ud over vindkraft og andre vedvarende energiformer også om fusionsenergi. Her foregår udviklingsarbejdet især på europæisk niveau, men Danmark er en meget aktiv spiller i udviklingen af fusionsreaktorer. Det ventes således, at vi kan nyde godt af ren og billig energi fra denne kilde i løbet af en overskuelig årrække. Rene biler Den hurtige overgang til de såkaldte zero-slip-biler, det vil sige brint-, el- og hybrid-biler, har betydet, at CO2-udslippet fra den stærkt voksende bilpark er bragt ned til nul for bilernes vedkommende. Dermed er sigtet med CO2-lovgivningen fra 2020 nået en målsætning om, at Danmark skulle gå forrest i kampen for at eliminere CO2-udledningen. Eksperter mener at kunne se en sammenhæng mellem forøget indhold af CO2 i Jordens atmosfære og stigende temperaturer de advarer mod en mulig drivhuseffekt 1997: Kyoto-protokollen vedtages 2009: Københavns-protokollen vedtages på klimatopmødet 2010 erne: 2020 erne: Intensiv forskning i udvikling af CO2-lagring Der vedtages lovgivning om nye grænseværdier for indhold af CO2 i udledningsgasser 2033: Implementering af CO2-lagring på nationalt niveau Senest 2050: CO2-lagring udbredt på globalt niveau Lovgivningen fra 2020 har været afgørende for at få udviklet teknologier til bekæmpelse af CO2-udslippet. Vindkraft stadig vigtig Selv om selvforsyning på få år er blevet nøgleordet i byggebranchen og i samfundet som helhed, er de store vindmølleparker fortsat omdrejningspunktet for den danske energipolitik. Vindmølleparkerne leverer størstedelen af den danske el-forsyning, mens de tilbageværende kulkraftværker er baseret på clean coal technology.

3 fødselsdagsportræt 04 Jubilar i topform: Infrastrukturministeriet 25 år Og det er en jubilar med fuld fart på. Infrastrukturministeriet blev Danmarks første egentlige superministerium, og konstruktionen er blevet forbillede for de seks superministerier, der i dag betragtes som en selvfølge men langt fra altid har været det. Oprettelsen i 2013 af Ministeriet for og fysisk planlægning, i daglig tale kaldet Infrastrukturministeriet, blev en hjørnesten. Det nye superministerium, som første gang blev foreslået af et arbejdsudvalg under ATV s Tænketank, fik med det samme stor indflydelse. Det integrerede praktisk taget alle områder inden for transport, kommunikation og forsyning i én beslutningsdygtig enhed, hvortil kom, at en række grænseområder fra andre ressortministerier også blev lagt ind under det nye ministerium. Krise førte til handling Går man tre årtier tilbage, var der begyndende krisetegn på en lang række områder, som vedrørte transport, kommunikation og forsyning. Vejnettet var overbelastet, jernbanerne nedslidte og den kollektive trafik mistede passagerer. Informationsteknologien bredte sig med lynets hast på næsten alle samfundsområder, men på områder som transport og forsyning haltede Danmark bagefter med at få indført intelligente og højteknologiske løsninger. Kloaksystemerne var underdimensionerede og nedslidte. Energiforsyningen var for langt størstedelens vedkommende baseret på forurenende energikilder som kul og olie. Helhedstankegangen Noget måtte gøres for at vende en truende udvikling til noget positivt. Et af tiltagene var beslutningen om at indføre en helhedstankegang: Alle større anlægsprojekter og den overordnede planlægning skulle ses som del-elementer i en overordnet national strategi, der igen indgik i en overordnet europæisk sammenhæng koordineret af Europa-Kommissionen. Infrastrukturministeriet har sikret en mere struktureret og langsigtet vedligeholdelse af den eksisterende. Slut med hovsaløsninger Formålet med det nye ministerium var at lade alle projekter indgå i overordnede strategiske planer, at forbedre sammenhængen mellem forskellige projekter inden for forskellige sektorer samt at undgå hovsaløsninger. Set med vor tids øjne ligner det måske banaliteter, fordi det i dag er en almindelig og logisk måde at planlægge på men sådan var det ikke dengang. Mange store projekter blev enten forsinket eller opgivet på grund af lokalpolitisk modstand, mens andre urentable projekter blev sat i værk som led i partipolitiske taktiske spil på Christiansborg. I andre tilfælde endte nødvendige, men ressourcekrævende projekter som sorteper, når der skulle forhandles finanslov i en sen nattetime. Dette var en del af baggrunden for, at et ATV-udvalg i 2008 foreslog at sammenlægge flere ressortområder under den samme hat i det, der senere blev til Infrastrukturministeriet. Fem år senere indgik det nye ministerium som et af hovedelementerne i et bredt, politisk forlig på Christiansborg. Kritik i de første år De første år i det nye ministeriums levetid var vejen noget kringlet. Mange særinteresser havde svært ved at acceptere, at deres ideer blev nedprioriteret til fordel for helheden. Men efterhånden begyndte de positive effekter af helhedstankegangen, der er den røde tråd bag oprettelsen af ministeriet, at vise sig. En af de positive effekter af at samle meget forskellige ressortområder under ét ministerium er, at man dermed har fået en statslig myndighed, der administrerer på stort set samme områder, som i vid udstrækning ligger i kommunernes tekniske forvaltninger og teknik- og miljøudvalg. Det har lettet kommunikationen og koordineringen mellem stat og kommuner på en stribe områder. Det begyndte med en rapport Fra ide til projekt Hvad er For 30 år siden udsendte ATV s Tænketank en rapport om fremtidens. Rapporten var udarbejdet af et ekspertudvalg og anbefalede blandt andet oprettelsen af et ministerium. Blot fem år senere, i 2013, var visionen blevet til virkelighed. Infrastrukturministeriet har siden været en hjørnesten i bestræbelserne på at skabe en bedre sammenhængskraft og indføre helhedstænkning på praktisk taget alle samfundsområder, der vedrører. En af Infrastrukturministeriets kernekompetencer er at teste konsekvenserne og gennemførligheden af forslag til projekter. Ministeriet anvender den såkaldte SVS-model (Strategisk Vurdering af Samfundseffekter) til at undersøge, hvorvidt et forslag til bør føres videre fra ide-stadiet over projekt-stadiet og siden gennemføres. Tidligere undersøgte man hovedsageligt projekterne ud fra økonomiske kriterier og gennemførte en VVM-undersøgelse af konsekvenserne for miljøet. SVS-modellen har bredt disse vurderinger ud til også at omfatte eksempelvis sociale forhold, etik, sikkerhedsmæssige spørgsmål og sammenhæng med andre typer planlægning. Med ministeriets SVS-vurderinger har politikerne et optimalt grundlag for at træffe beslutninger ud fra rationalitet og helhedssyn. Ordet bliver i nogle sammenhænge betragtet som et synonym for transport- altså veje, jernbaner, broer og andre trafikanlæg. Men er et langt bredere begreb og inkluderer eksempelvis også kommunikations, anlæg og net til energiforsyning, vandforsyning, kloakering mm. Netop denne bredere definition af er en af nøglerne til Infrastrukturministeriets succes, fordi ministeriet har direkte indflydelse på transport, kommunikation og forsyning. foto: Scandinavien Stockphoto I dag er det en selvfølge, at al planlægning og gennemførelsen af større projekter foregår med Infrastrukturministeriet som den vigtigste aktør. Men sådan har det ikke altid været. Ministeriet, der betegnes som et af de mest vellykkede tiltag inden for offentlig forvaltning nogensinde, kan i år fejre sin 25 års fødselsdag. Men hvad er Infrastrukturministeriet egentlig for en størrelse? Fremtidsavisen tegner et portræt af jubilaren. 05

4 06 07 Stadig problemer med de gamle kloakker De store regnmængder skaber både en ressource og en udfordring med at få ledt vandet væk fra byområderne. Intelligente Transport Systemer er en stor succes, og udbygningen bør fortsætte, mener eksperter. En kreds af jyske borgmestre og folketingsmedlemmer krævede for nylig større investeringer i højteknologiske transportnetværk til Danmarks yderområder og dermed ligger de på linje med de anbefalinger, eksperter har fremsat med mellemrum de seneste 30 år. Eksperter støtter jysk krav om nye high tech-veje De massive investeringer i Københavnsområdet og Østjylland har løst mange af de problemer, man havde for år tilbage med kødannelser, nedslidte transportsystemer og forurening med partikler og CO2-udslip. Siden et flertal i Folketinget i 2013 vedtog en national trafikstrategi med vægten lagt på højteknologi og helhedstænkning i løsningen af trafikproblemer, er det lykkedes at få minimeret trængselsproblemerne. Det er især kommet trafikanterne i Hovedstadsområdet og den såkaldte 100-kilometer-by (oplandet og de store byer langs den østjyske motorvej) til gode. Eksperter anbefaler nu, at samme løsningsmodeller anvendes over hele landet, sådan at der investeres massivt i højteknologiske transportnetværk i hele Danmark altså også i yderområderne. Tilbage i 2006 og 2008 anbefalede ATV-udvalg at indføre højteknologiske og intelligente transportsystemer samt at tænke i helheder i trafik- og transportplanlægningen. Udvalgets ide var, at hele landet skulle dækkes af de efter datidens opfattelse avancerede transportsystemer, sådan at lokale forbindelser fungerede som fødekæde til det overordnede vej- og jernbanenet. Intelligent transport Det er især de såkaldte intelligente transportsystemer (ITS), der har medført store forbedringer. ITS består af to systemer, der spiller indbyrdes sammen og styrer trafikstrømmene, så vejnettet hele tiden udnyttes optimalt med minimal risiko for uheld og kødannelser. Det ene system er indbygget i bilerne og styrer deres hastighed og indbyrdes afstand, det andet er et centralt styret system, som regulerer trafikken gennem elektroniske trafiktavler og trafikmeldinger. Det store gennembrud kom med lovkravet om, at alle biler skal være udstyret med teknologi, så de automatisk holder afstand til de øvrige trafikanter. Det har betydet lige så meget for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vejene, som kravet om katalysator i sin tid betød for miljøet. Gennemsnitshastigheden er øget betydeligt, og der sker yderst sjældent uheld. Alene det meget lave antal af mindre sammenstød på ringvejene omkring København og i Østjylland har medvirket til, at trafikken i Hovedstadsområdet og Trekantsområdet sjældent danner kø, selvom der fortsat køres tæt. Systemet er blevet indført på motorvejsnettet over hele landet og på alle veje i de store byområder, men der kan ske yderligere forbedringer ved også at indføre ITS på de mindre veje og i de tyndt befolkede egne af Danmark. Den seneste tids kraftige regn har vist, at renoveringen af kloakkerne i de gamle bydele skal gennemføres væsentligt hurtigere end forventet. Helt tilbage i 2008 påpegede eksperter, at der var behov for store investeringer i kloaknettet, som mange steder var forældet og nedslidt. I de forløbne 30 år er det lykkedes over det meste af landet som eksperterne anbefalede at få adskilt regnvand og spildevand i to separate systemer. Men der er fortsat problemer med overløb fra kloakkerne, specielt i de gamle bydele, når de voldsomme regnskyl sætter ind. Mange beboere har i de seneste fem-ti år oplevet, hvordan regnvandskloakker er løbet over, når det har regnet kraftigt. Dyrere forsikringer En af konsekvenserne er højere forsikringspræmier, hvilket har fået både beboere og forsikringsselskaber til at presse på for øgede investeringer i kloaksystemerne. Mange af problemerne skyldes, at beboerne ikke har renoveret ledningerne på deres egen grund. Siden 2028 har de skærpede krav til nybyggeri betydet, at alle nyere bolig- og erhvervsområder har avancerede vandafledningssystemer til at klare det overskydende vand. Blandt andet er regnvandssystemerne overdimensionerede, så de kan håndtere vandmængderne, selv hvis fremtiden byder på endnu kraftigere regn. En del af systemerne er anlagt som kanaler og vandhuller, der indgår som en del af bybilledet. Udfordringen består i at få anlagt tilsvarende systemer i de eksisterende ældre byområder, der i dag er plaget af oversvømmelser. Fleksibel fællestransport - en succes med plads til forbedringer Hurtigt til Bruxelles Siden de skandinaviske lande for 20 år siden i fællesskab besluttede sig for at deltage i det europæiske højhastighedsprojekt, har toget ændret status til at være den foretrukne transportform for turister og forretningsfolk på de nærmeste udlandsdestinationer. Fra København kan man køre til Stockholm, Oslo, Berlin eller Hamborg på under tre timer og nu er der planer på tegnebrættet om at udvide højhastighedsforbindelsen, så der kan køres til Bruxelles så hurtigt, at toget kan konkurrere med ruteflyvninger. Det højtprofilerede koncept fleksibel fællestransport skal nu, 25 år efter sin oprettelse, sættes under lup. Konceptet består af et finmasket net af buslinjer, som dækker den regionale trafik, og dertil kommer bus on-demand -service. Det giver borgerne mulighed for at bestille en servicebus (som oftest en minibus eller stor taxa) til at køre på bestemte linjer men uden at der er en fast køreplan. Det hele organiseres via en elektronisk transportbørs, der fungerer som landsdækkende booking- og billetsystem samt anviser den hurtigste og mest fremkommelige rute. Den fleksible fællestransport er blevet en succes i kraft af komfort for passagererne, hastighed, pris og fleksibilitet. Men selv om eksperter inden for økonomi, økologi og transportsystemer er enige om, at systemet med fleksibel fællestransport er genialt, er systemet begyndt at tabe brugere, som i kraft af den almindelige velstandsstigning vælger at købe de billige og miljøvenlige hybridbiler, brint-biler og el-biler. Det kan på langt sigt underminere økonomien i konceptet og skabe nye trængselsproblemer på vejene. Derfor lyder anbefalingen nu at få undersøgt, hvordan systemet kan fremtidssikres, så det bedre matcher fremtidens krav og forventninger fra brugerne. Lovkrav om selvforsynende huse på vej Siden Folketinget i 2033 vedtog de nye regler om selvforsynende erhvervs- og boligbyggerier, er antallet af energi- og forbrugsneutrale huse nærmest eksploderet. Nu udvides ordningen til også at omfatte eksisterende ejendomme, hvor målsætningen er at få hele byområder til at være selvforsynende. I den nu fem år gamle lovgivning kræves det, at alle nye huse principielt skal være selvforsynende med energi og vand. I praksis er den udfordring blevet løst ved at lade afgrænsede områder, f.eks. alle bygninger på en vej eller alle huse i en udstykning, være tilsluttet en fælles løsning. Ideen med de forsyningsneutrale, det vil sige selvforsynende, bygninger er både økonomisk og økologisk begrundet. Opvarmning af husene og af vand sker med varmepumper, solfangere og el-varme, og elektriciteten kommer fra brændselsceller. I perioder sørger det nyudviklede lokale energilagringssystem for strømmen, hvis der eksempelvis er tekniske problemer med selvforsyningen. Det har vist sig at være problemfrit at lade bolig- og erhvervsområder være selvforsynende med vand, baseret på regnvand og recirkulering. Den store udfordring har været at sikre adgang til eftersyn af anlæggene, men da alt fjernovervåges, kan det hurtigt opdages, hvis der er noget galt med en installation. Derfor er der de seneste fem år ikke konstateret bakterielle forureninger i ejendomme tilknyttet anlæggene. Der er således god fornuft i også at få ordningen indført i ældre erhvervsbyggerier og den eksisterende boligmasse.

5 Få et opkald på pacemakeren Sporbarhedsteknologien breder sig til flere og flere områder, og eksperter påpeger nu, at der er store etiske spørgsmål forbundet med teknologien, selv om den giver danskerne store fordele i hverdagen. Sporbarhedsteknologien blev første gang anvendt i nogle tidlige versioner for 30 år siden, men siden er udviklingen gået i hastigt tempo, og de små sendere er i dag indbygget i næsten alt. Problemstillingen er kort og godt, at man ved at sætte RFID-tags (Radio Frequency IDentification) på alting er i stand til at garantere borgerne en høj grad af sikkerhed men også at det er muligt at kortlægge vores færden med en høj detaljeringsgrad. Hjertepatienter slipper for eksempel for en masse bekymringer, fordi enhver uregelmæssighed i hjerterytmen omgående registreres på den hjerteafdeling, de er tilknyttet. Personalet på afdelingen kender patientens opholdssted til enhver tid. De har mulighed for at foretage et opkald til den pågældendes pacemaker for at tjekke problemet og derefter bede patienten møde til kontrol på nærmeste hjerteafdeling. Mikrochips RFID-tags var i sin oprindelse mikrochips, der indeholdt oplysninger om en vare eller person. På den måde vidste eksempelvis personalet på et hospital med sikkerhed, hvem de skulle operere, og hvad den pågældende fejlede. Dengang fungerede radiosenderne kun over meget korte afstande. Siden er teknologien udviklet kraftigt, så de små radiosendere kan sende oplysninger over lange afstande. Det er også sporbarhedsteknologien, som indgår i de overfaldsalarmer, alle danskere kan få udleveret af politiet. En mulighed, som over halvdelen af de 6 millioner indbyggere har benyttet sig af, siden konceptet efter lang tids politisk debat blev indført i Selv om RFID-senderne og sporbarhedsteknologien således har sikret os en tryggere hverdag, har det også givet myndighederne et stærkt redskab til overvågning af den enkelte borgers rejse- og opholdsmønster. Kritikere har især påpeget, at sporbarhed sammen med de mange elektroniske fodspor, vi sætter, når vi kommunikerer eller rejser, giver myndighederne næsten ubegrænsede muligheder for at følge vores gøren og laden. Derfor en fremtidsavis Fremtidens er et vigtigt anliggende, som angår alle i det danske samfund borgere, virksomheder og beslutningstagere. Derfor har Tænketanken under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) nedsat et arbejdsudvalg med henblik på at udarbejde en rapport om dette emne, som inkluderer transport, kommunikation og forsyning, og som har et perspektiv på 30 år. Formidlingen af udvalgets arbejde skal gerne så bredt ud som muligt, og derfor besluttedes det at udarbejde en avis med nogle af de temaer, udvalget havde arbejdet med. I stedet for en traditionel avis, der behandler nutidens problemstillinger og ser fremad, blev det besluttet at tage et andet, og måske mere provokerende udgangspunkt, nemlig at udarbejde en Fremtidsavis om dateret november 2038! I Fremtidsavisen behandles problemstillingerne med en journalistisk vinkling og med den frimodighed, som følger af at give et kvalificeret bud på, hvordan verden måske vil se ud om 30 år på området. På en række områder vil ny teknologi til den tid have løst mange af de problemer, vi har i dag. Dette er udgangspunktet for avisen, der således ser optimistisk på at finde løsninger på de udfordringer inden for transport, forsyning og kommunikation, som vi kæmper med i nutiden. Men, som det også fremgår, løser teknologien ikke i sig selv problemerne, med mindre nutidens beslutningstagere tænker visionært og er indstillet på at være aktive medspillere i udviklingen. Det er ATV s ønske med denne Fremtidsavis at give et indspark til nutidens debat om transport-, forsynings- og kommunikationsen ved at se på verden med 2038-øjne. Akademiet for de Tekniske Videnskaber ATV er en privat, selvejende og uafhængig institution, der har til formål på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Arbejdsudvalget om Arbejdet i udvalget om fremtidens har til formål at udrede problemstillinger og udfordringer vedrørende den danske samt at fremlægge forslag og anbefalinger til, hvorledes der kan gennemføres holdbare forbedringer af en. Arbejdet omhandler transport, forsyning og kommunikation i et perspektiv, der rækker år frem i tiden. ATV s Tænketank ATV s Tænketank har til opgave at identificere, udrede og analysere væsentlige problemstillinger, opstille visioner, anlægge højt kvalificerede vurderinger samt bidrage til fremadrettede og holdbare løsninger. ATV s Tænketank baserer sig på Akademiets ressourcer, eksterne kontaktpersoner og særligt indkaldte eksperter. Tænketankens aktuelle sammensætning Adm. direktør Helle Bechgaard (formand), Bechgaard Consult, dekan Nils Overgaard Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU, professor Anja Boisen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi, DTU, formand Niels Boserup, Oticon Fonden, projektdirektør Claus Hviid Christensen, Haldor Topsøe, direktør Lars Goldschmidt, DI, adm. direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, adm. direktør Asger Kej, DHI, formand Bent Claudi Lassen, Danske Slagterier, DMA, direktør Lasse Skovby Rasmusson, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, professor Peter Roepstorff, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, SDU, professor, ph.d. Jakob Stoustrup, Institut for Elektroniske Systemer, AAU, adm. direktør Ernst Tiedemann, FORCE Technology Få mere at vide Fremtidsavisen kan downloades som pdf-fil fra ATV s hjemmeside hvor man også kan hente den samlede rapport om. På hjemmesiden kan man endvidere læse og downloade tidligere ATV-rapporter om. Trykte eksemplarer, herunder klassesæt, af såvel rapporten som Fremtidsavisen kan rekvireres ved henvendel-se til ATV s sekretariat på telefon eller ISBN

Dansk infrastruktur - i det 21. århundrede. Møde med ATV, Landstingssalen, 8. december 2008

Dansk infrastruktur - i det 21. århundrede. Møde med ATV, Landstingssalen, 8. december 2008 Dansk infrastruktur - i det 21. århundrede Møde med ATV, Landstingssalen, 8. december 2008 Arbejdsudvalget Direktør Jens Egdal, Rambøll Nyvig (formand) Civilingeniør, lic.techn. Poul Munk Andersen Direktør,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Dansk infrastruktur. - i det 21. århundrede ATV. Rapport fra ATV s Tænketank 2008. Akademiet for de tekniske videnskaber. Transport.

Dansk infrastruktur. - i det 21. århundrede ATV. Rapport fra ATV s Tænketank 2008. Akademiet for de tekniske videnskaber. Transport. Akademiet for de tekniske videnskaber Dansk infrastruktur - i det 21. århundrede Rapport fra ATV s Tænketank 2008 ATV Transport Forsyning Kommunikation ATV s Tænketank takker dette projekts sponsor A.P.

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Referat af stiftende generalforsamling i Danish Water Forum den 31. oktober 2002

Referat af stiftende generalforsamling i Danish Water Forum den 31. oktober 2002 Referat af stiftende generalforsamling i Danish Water Forum den 31. oktober 2002 Mødet afholdtes på DHI Institut for Vand og Miljø s adresse, Agern Alle 11, 2970 Hørsholm. Torkil Jønch-Clausen bød velkommen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Ren energi, selvforsyning og selvstyre

Ren energi, selvforsyning og selvstyre Ren energi, selvforsyning og selvstyre en bedre boligform HF Kalvebod som»smart village« Den 9. oktober 2008 besluttede Generalforsamlingen i Haveforeningen Kalvebod at nedsætte en arbejdsgruppe til at

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication Totalløsning til videokonferencer og præsentationer Visual & Unified Communication Idéer kommer hurtigere rundt end mennesker Effektiv kommunikation er altafgørende for at drive en produktiv og bæredygtig

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Force. Gruppen har siden nærstuderet Københavns vækst- og erhvervspolitik. Nu præsenterer Copenhagen Business Task Force sine

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere