november 2038 så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "november 2038 så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som"

Transkript

1 Danmark i front med CO2-lagring Side 3 Infrastrukturministeriet fylder 25 Side 4-5 Jyder kræver high tech-motorveje Side 6 Behov for flere penge til kloakker Side 7 Få et opkald på pacemakeren Side 8 november 2038 fremtidsavisen akademiet for de tekniske videnskaber Med SVS-modellen som tjekliste er det lykkedes at finde en metode, der sikrer mod ubehagelige overraskelser, når projekter udvikles og sættes i gang. Farvel til not in my backyard problemet Hvad skal have højest prioritet? Hensynet til fredede frøer i en ådal, menneskers mulighed for at bo i deres hjem uden at have en støjende vej tæt ved eller hensynet til, at trafikanterne kan komme hurtigt fra A til B? Dilemmaerne er mange men nu viser en opgørelse fra Infrastrukturministeriet, at den type afvejning løses bedre og hurtigere end nogensinde. Det er indførelsen af den såkaldte SVS-model (Strategisk Vurdering af Samfundseffekter), som gør den store forskel. Fakta om SVS-modellen SVS står for Strategisk Vurdering af Samfundseffekter. Modellen anvendes til at teste ideer til projekter, før det afgøres, om idéen skal blive til et projekt. Vurderingskriterierne har udviklet sig gennem årene, men blandt de vigtigste fra den oprindelige model kan nævnes: Sikkerhed, sociale aspekter, sammenspil med andre typer planlægning og internationale forhold. Ministeriets eksperter taler ligefrem om, at det klassiske not in my backyard -problem er på vej ud. Tidligere var det stort set kun muligt at få opbakning til anlægsprojekter, så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som et resultat af SVSmodellens indførelse, fordi konsekvenserne af et givent projekt analyseres og lægges åbent frem. Tjekliste giver gode svar SVS-modellen blev for 30 år siden foreslået af et udvalg under Akademiet for de Tekniske Videnskabers Tænketank og består kort fortalt af en tjekliste, hvor alle væsentlige aspekter af et projekt gennemgås for konsekvenser for blandt andet sociale forhold, miljø, sikkerhed, samfundsøkonomi og æstetik. En af de vigtigste pointer ved modellen er, at projekter går nemmere igennem det politiske system end nogensinde tidligere, fordi såvel positive som negative konsekvenser bliver gennemskuelige. SVS-modellen indebærer, at man i en tidlig fase af projekterne gennemgår og analyserer de problemstillinger, der kan være, for eksempel i samspillet med øvrig fysisk planlægning i et lokalområde. SVS-modellen fungerer nu som et værktøj til vurdering af projekter. Indtil for 30 år siden blev de store projekter især vurderet ud fra økonomiske kriterier og til dels ud fra den VVM-redegørelse om indvirkninger på miljøet, som EU krævede. Men det ændrede sig, da Folketinget i 2013 besluttede sig for at indarbejde SVSmodellen i dansk lovgivning. Kortere beslutningsproces Ser man på de seneste 25 års anlægsprojekter, er den tid, det tager at få beslutningsprocessen forud for projekterne gennemført, blevet afkortet. Selv om ikke alle projekter bliver mødt med lige stor begejstring, er det via SVS-modellen lykkedes at justere nogle projekter og dermed imødegå nogle af de indvendinger, der for år tilbage ofte forhindrede, at ideer kunne blive til projekter.

2 02 FREMTIDSAVISEN MENER: 03 Helhedsløsninger giver resultater Danmark førende på CO2-lagring De seneste 30 år har vi i ikke at ryste på hænderne, Danmark satset massivt og hvis de bliver udsat for krav systematisk på højteknologi eller ønsker, der går imod og helhedsløsninger, når der den kombination af visioner skulle investeres i infrastruk- og sunde fornuft, der har tur. Resultatet kan vi se i præget - dag, hvor det er lykkedes planlægningen siden at skabe velfungerende Der er især tre konkrete grun- systemer til gavn for borgere de til, at - og virksomheder over hele planlægningen i Danmark landet. Den store udfordring bliver nu at fastholde og udbygge succesen. Derfor er der grund til at opfordre politikerne til hører til i den absolutte verdenselite: For det første har man formået at lave helhedsløsninger, hvor investeringer inden for højteknologi, transport, forsyning og kommunikation samtænkes ud fra langsigtet og fremsynet planlægning. For det andet har man indført den SVS-model, et ATV-udvalg anbefalede for 30 år siden. SVS-modellen (Strategisk Vurdering af Samfundseffekter) har bidraget til, at beslutningstagerne træffer bredere funderede beslutninger, sådan at snævre trafikpolitiske eller lokalpolitiske dagsordener ikke længere kan stjæle billedet. Desuden har det givet opbakning fra borgerne, at alle aspekter af projekterne, også eksempelvis sociale og forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser, nu belyses kritisk og konstruktivt, før projekterne sættes i gang. For det tredje har oprettelsen af Infrastrukturministeriet, der i år kan fejre sit 25 års jubilæum, været stærkt medvirkende til, at projekter har høj prioritet og gennemføres ud fra en helhedstankegang. Den positive udvikling skal fortsættes i de kommende år og det kan kun lade sig gøre, hvis politikerne holder fast i grundlaget for de beslutninger, som man satte i værk for 30 år siden: At hovsaløsninger og særinteresser må vige for teknologisk udvikling og helhedstankegang. Et spadestik dybere: Med helhedstankegangen ser planlæggerne nye muligheder. Virtuelle møder pr. hologram bliver hvermandseje Da Tbit-nettet blev en realitet for lidt over 15 år siden, var det forventningen, at det ville revolutionere samfundet på samme måde, som dets forgænger Internettet gjorde. Kolofon Udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber november 2008 Fremtidsavisen er udgivet med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal At den forventning for længst er blevet til virkelighed, ved vi alle men det var nok de færreste, som havde troet, at det også ville blive muligt at holde virtuelle møder uden brug af skærm. Men nu er teknologien med brug af hologrammer blevet så avanceret og samtidig faldet så meget i pris, at alle i dag har muligheden Redaktion Søren Elmer Kristensen, birgitte Neergaard Jakob Werner Tilrettelæggelse Telegraph Kommunikation Grafisk design Fotos Illustrationer Trykkeri for at mødes virtuelt på denne måde. Platformen er Tbitnettet, der fungerer som gratis kommunikationsvej og virtuel lagerplads. Med Tbit-nettet kan man via integrerede mobiltelefoner og laptops kommunikere og arbejde fuldstændig uafhængigt af de fysiske omgivelser. Trine Bjerre, Designvaerk Scanpix Jakob Christensen, bas og Blyant Green Graphic Nettenes historie Udvalget om fremtidens under Akademiet for de Tekniske Videnskabers Tænketank Direktør Jens Egdal, Rambøll Nyvig (formand) Direktør Poul Munk Andersen, DONG E&P Direktør, professor Anders Bjarklev, DTU Fotonik Afdelingschef Carsten Glenting, COWI Direktør Lars Goldschmidt, DI Havnedirektør Bjarne Mathiesen, Århus Havn Professor Christian Wichmann Matthiessen, Computernetværkenes historie går næsten 80 år tilbage i tiden. 1. generation: Arpanet. Det første computernetværk, kaldet Arpanet, blev udviklet af det amerikanske forsvar i 1960 erne. Arpanet skulle sikre kommunikationskanalerne i tilfælde af krig. 2. generation: Internet. Næste generation af computernetværkene, kaldet Internettet, fik sit store gennembrud i 1990 erne. Internettet revolutionerede på mange måder samfundet, men set med vor tids øjne havde det to store fejl: Båndbredderne var for små, og netværket var sårbart over for kabelbrud. 3. generation: Tbit-nettet. I 2020 erne blev Tbit-nettet oprettet som 3. generation af computernetværkene. Tbit-nettet er trådløst og har i princippet uendelig stor båndbredde og lagerplads. I praksis har hver person fået tildelt 1 Tbit i sekundet. Tbit-nettet har blandt andet gjort det muligt at lave virtuelle møder med brug af hologrammer i stedet for skærm. Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro Kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens Assistent for udvalgsformanden Markedsassistent Rasmus Opstrup, Rambøll Danmark 30 år efter, at verden for alvor begyndte at bekæmpe CO2-udslippet, er Danmark på baggrund af store satsninger på vedvarende energi, CO2-lagring og forskning i fusionsenergi blevet førende på nedbringelse af CO2-udledning. Danmark har nu et af de laveste CO2-udslip pr. indbygger blandt de industrialiserede lande i verden. De danske kraftværker kan i år fejre femårsdagen for implementeringen af CO2- lagring på nationalt plan. Danmarks førende rolle inden for clean coal technology, især CO2-lagring, skyldes den markante satsning på området siden Fra bekymring til handling 1980 erne: Ifølge de seneste opgørelser har denne satsning placeret Danmark i top-3 over de laveste CO2- udslip pr. indbygger i verden. Fortsat udvikling Trods landvindingerne på CO2-området er der fortsat fokus på at videreudvikle andre teknologier, der både kan fremstille energi uden at belaste miljøet, og som samtidig i praksis vil fungere som uudtømmelige energikilder. Det drejer sig ud over vindkraft og andre vedvarende energiformer også om fusionsenergi. Her foregår udviklingsarbejdet især på europæisk niveau, men Danmark er en meget aktiv spiller i udviklingen af fusionsreaktorer. Det ventes således, at vi kan nyde godt af ren og billig energi fra denne kilde i løbet af en overskuelig årrække. Rene biler Den hurtige overgang til de såkaldte zero-slip-biler, det vil sige brint-, el- og hybrid-biler, har betydet, at CO2-udslippet fra den stærkt voksende bilpark er bragt ned til nul for bilernes vedkommende. Dermed er sigtet med CO2-lovgivningen fra 2020 nået en målsætning om, at Danmark skulle gå forrest i kampen for at eliminere CO2-udledningen. Eksperter mener at kunne se en sammenhæng mellem forøget indhold af CO2 i Jordens atmosfære og stigende temperaturer de advarer mod en mulig drivhuseffekt 1997: Kyoto-protokollen vedtages 2009: Københavns-protokollen vedtages på klimatopmødet 2010 erne: 2020 erne: Intensiv forskning i udvikling af CO2-lagring Der vedtages lovgivning om nye grænseværdier for indhold af CO2 i udledningsgasser 2033: Implementering af CO2-lagring på nationalt niveau Senest 2050: CO2-lagring udbredt på globalt niveau Lovgivningen fra 2020 har været afgørende for at få udviklet teknologier til bekæmpelse af CO2-udslippet. Vindkraft stadig vigtig Selv om selvforsyning på få år er blevet nøgleordet i byggebranchen og i samfundet som helhed, er de store vindmølleparker fortsat omdrejningspunktet for den danske energipolitik. Vindmølleparkerne leverer størstedelen af den danske el-forsyning, mens de tilbageværende kulkraftværker er baseret på clean coal technology.

3 fødselsdagsportræt 04 Jubilar i topform: Infrastrukturministeriet 25 år Og det er en jubilar med fuld fart på. Infrastrukturministeriet blev Danmarks første egentlige superministerium, og konstruktionen er blevet forbillede for de seks superministerier, der i dag betragtes som en selvfølge men langt fra altid har været det. Oprettelsen i 2013 af Ministeriet for og fysisk planlægning, i daglig tale kaldet Infrastrukturministeriet, blev en hjørnesten. Det nye superministerium, som første gang blev foreslået af et arbejdsudvalg under ATV s Tænketank, fik med det samme stor indflydelse. Det integrerede praktisk taget alle områder inden for transport, kommunikation og forsyning i én beslutningsdygtig enhed, hvortil kom, at en række grænseområder fra andre ressortministerier også blev lagt ind under det nye ministerium. Krise førte til handling Går man tre årtier tilbage, var der begyndende krisetegn på en lang række områder, som vedrørte transport, kommunikation og forsyning. Vejnettet var overbelastet, jernbanerne nedslidte og den kollektive trafik mistede passagerer. Informationsteknologien bredte sig med lynets hast på næsten alle samfundsområder, men på områder som transport og forsyning haltede Danmark bagefter med at få indført intelligente og højteknologiske løsninger. Kloaksystemerne var underdimensionerede og nedslidte. Energiforsyningen var for langt størstedelens vedkommende baseret på forurenende energikilder som kul og olie. Helhedstankegangen Noget måtte gøres for at vende en truende udvikling til noget positivt. Et af tiltagene var beslutningen om at indføre en helhedstankegang: Alle større anlægsprojekter og den overordnede planlægning skulle ses som del-elementer i en overordnet national strategi, der igen indgik i en overordnet europæisk sammenhæng koordineret af Europa-Kommissionen. Infrastrukturministeriet har sikret en mere struktureret og langsigtet vedligeholdelse af den eksisterende. Slut med hovsaløsninger Formålet med det nye ministerium var at lade alle projekter indgå i overordnede strategiske planer, at forbedre sammenhængen mellem forskellige projekter inden for forskellige sektorer samt at undgå hovsaløsninger. Set med vor tids øjne ligner det måske banaliteter, fordi det i dag er en almindelig og logisk måde at planlægge på men sådan var det ikke dengang. Mange store projekter blev enten forsinket eller opgivet på grund af lokalpolitisk modstand, mens andre urentable projekter blev sat i værk som led i partipolitiske taktiske spil på Christiansborg. I andre tilfælde endte nødvendige, men ressourcekrævende projekter som sorteper, når der skulle forhandles finanslov i en sen nattetime. Dette var en del af baggrunden for, at et ATV-udvalg i 2008 foreslog at sammenlægge flere ressortområder under den samme hat i det, der senere blev til Infrastrukturministeriet. Fem år senere indgik det nye ministerium som et af hovedelementerne i et bredt, politisk forlig på Christiansborg. Kritik i de første år De første år i det nye ministeriums levetid var vejen noget kringlet. Mange særinteresser havde svært ved at acceptere, at deres ideer blev nedprioriteret til fordel for helheden. Men efterhånden begyndte de positive effekter af helhedstankegangen, der er den røde tråd bag oprettelsen af ministeriet, at vise sig. En af de positive effekter af at samle meget forskellige ressortområder under ét ministerium er, at man dermed har fået en statslig myndighed, der administrerer på stort set samme områder, som i vid udstrækning ligger i kommunernes tekniske forvaltninger og teknik- og miljøudvalg. Det har lettet kommunikationen og koordineringen mellem stat og kommuner på en stribe områder. Det begyndte med en rapport Fra ide til projekt Hvad er For 30 år siden udsendte ATV s Tænketank en rapport om fremtidens. Rapporten var udarbejdet af et ekspertudvalg og anbefalede blandt andet oprettelsen af et ministerium. Blot fem år senere, i 2013, var visionen blevet til virkelighed. Infrastrukturministeriet har siden været en hjørnesten i bestræbelserne på at skabe en bedre sammenhængskraft og indføre helhedstænkning på praktisk taget alle samfundsområder, der vedrører. En af Infrastrukturministeriets kernekompetencer er at teste konsekvenserne og gennemførligheden af forslag til projekter. Ministeriet anvender den såkaldte SVS-model (Strategisk Vurdering af Samfundseffekter) til at undersøge, hvorvidt et forslag til bør føres videre fra ide-stadiet over projekt-stadiet og siden gennemføres. Tidligere undersøgte man hovedsageligt projekterne ud fra økonomiske kriterier og gennemførte en VVM-undersøgelse af konsekvenserne for miljøet. SVS-modellen har bredt disse vurderinger ud til også at omfatte eksempelvis sociale forhold, etik, sikkerhedsmæssige spørgsmål og sammenhæng med andre typer planlægning. Med ministeriets SVS-vurderinger har politikerne et optimalt grundlag for at træffe beslutninger ud fra rationalitet og helhedssyn. Ordet bliver i nogle sammenhænge betragtet som et synonym for transport- altså veje, jernbaner, broer og andre trafikanlæg. Men er et langt bredere begreb og inkluderer eksempelvis også kommunikations, anlæg og net til energiforsyning, vandforsyning, kloakering mm. Netop denne bredere definition af er en af nøglerne til Infrastrukturministeriets succes, fordi ministeriet har direkte indflydelse på transport, kommunikation og forsyning. foto: Scandinavien Stockphoto I dag er det en selvfølge, at al planlægning og gennemførelsen af større projekter foregår med Infrastrukturministeriet som den vigtigste aktør. Men sådan har det ikke altid været. Ministeriet, der betegnes som et af de mest vellykkede tiltag inden for offentlig forvaltning nogensinde, kan i år fejre sin 25 års fødselsdag. Men hvad er Infrastrukturministeriet egentlig for en størrelse? Fremtidsavisen tegner et portræt af jubilaren. 05

4 06 07 Stadig problemer med de gamle kloakker De store regnmængder skaber både en ressource og en udfordring med at få ledt vandet væk fra byområderne. Intelligente Transport Systemer er en stor succes, og udbygningen bør fortsætte, mener eksperter. En kreds af jyske borgmestre og folketingsmedlemmer krævede for nylig større investeringer i højteknologiske transportnetværk til Danmarks yderområder og dermed ligger de på linje med de anbefalinger, eksperter har fremsat med mellemrum de seneste 30 år. Eksperter støtter jysk krav om nye high tech-veje De massive investeringer i Københavnsområdet og Østjylland har løst mange af de problemer, man havde for år tilbage med kødannelser, nedslidte transportsystemer og forurening med partikler og CO2-udslip. Siden et flertal i Folketinget i 2013 vedtog en national trafikstrategi med vægten lagt på højteknologi og helhedstænkning i løsningen af trafikproblemer, er det lykkedes at få minimeret trængselsproblemerne. Det er især kommet trafikanterne i Hovedstadsområdet og den såkaldte 100-kilometer-by (oplandet og de store byer langs den østjyske motorvej) til gode. Eksperter anbefaler nu, at samme løsningsmodeller anvendes over hele landet, sådan at der investeres massivt i højteknologiske transportnetværk i hele Danmark altså også i yderområderne. Tilbage i 2006 og 2008 anbefalede ATV-udvalg at indføre højteknologiske og intelligente transportsystemer samt at tænke i helheder i trafik- og transportplanlægningen. Udvalgets ide var, at hele landet skulle dækkes af de efter datidens opfattelse avancerede transportsystemer, sådan at lokale forbindelser fungerede som fødekæde til det overordnede vej- og jernbanenet. Intelligent transport Det er især de såkaldte intelligente transportsystemer (ITS), der har medført store forbedringer. ITS består af to systemer, der spiller indbyrdes sammen og styrer trafikstrømmene, så vejnettet hele tiden udnyttes optimalt med minimal risiko for uheld og kødannelser. Det ene system er indbygget i bilerne og styrer deres hastighed og indbyrdes afstand, det andet er et centralt styret system, som regulerer trafikken gennem elektroniske trafiktavler og trafikmeldinger. Det store gennembrud kom med lovkravet om, at alle biler skal være udstyret med teknologi, så de automatisk holder afstand til de øvrige trafikanter. Det har betydet lige så meget for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vejene, som kravet om katalysator i sin tid betød for miljøet. Gennemsnitshastigheden er øget betydeligt, og der sker yderst sjældent uheld. Alene det meget lave antal af mindre sammenstød på ringvejene omkring København og i Østjylland har medvirket til, at trafikken i Hovedstadsområdet og Trekantsområdet sjældent danner kø, selvom der fortsat køres tæt. Systemet er blevet indført på motorvejsnettet over hele landet og på alle veje i de store byområder, men der kan ske yderligere forbedringer ved også at indføre ITS på de mindre veje og i de tyndt befolkede egne af Danmark. Den seneste tids kraftige regn har vist, at renoveringen af kloakkerne i de gamle bydele skal gennemføres væsentligt hurtigere end forventet. Helt tilbage i 2008 påpegede eksperter, at der var behov for store investeringer i kloaknettet, som mange steder var forældet og nedslidt. I de forløbne 30 år er det lykkedes over det meste af landet som eksperterne anbefalede at få adskilt regnvand og spildevand i to separate systemer. Men der er fortsat problemer med overløb fra kloakkerne, specielt i de gamle bydele, når de voldsomme regnskyl sætter ind. Mange beboere har i de seneste fem-ti år oplevet, hvordan regnvandskloakker er løbet over, når det har regnet kraftigt. Dyrere forsikringer En af konsekvenserne er højere forsikringspræmier, hvilket har fået både beboere og forsikringsselskaber til at presse på for øgede investeringer i kloaksystemerne. Mange af problemerne skyldes, at beboerne ikke har renoveret ledningerne på deres egen grund. Siden 2028 har de skærpede krav til nybyggeri betydet, at alle nyere bolig- og erhvervsområder har avancerede vandafledningssystemer til at klare det overskydende vand. Blandt andet er regnvandssystemerne overdimensionerede, så de kan håndtere vandmængderne, selv hvis fremtiden byder på endnu kraftigere regn. En del af systemerne er anlagt som kanaler og vandhuller, der indgår som en del af bybilledet. Udfordringen består i at få anlagt tilsvarende systemer i de eksisterende ældre byområder, der i dag er plaget af oversvømmelser. Fleksibel fællestransport - en succes med plads til forbedringer Hurtigt til Bruxelles Siden de skandinaviske lande for 20 år siden i fællesskab besluttede sig for at deltage i det europæiske højhastighedsprojekt, har toget ændret status til at være den foretrukne transportform for turister og forretningsfolk på de nærmeste udlandsdestinationer. Fra København kan man køre til Stockholm, Oslo, Berlin eller Hamborg på under tre timer og nu er der planer på tegnebrættet om at udvide højhastighedsforbindelsen, så der kan køres til Bruxelles så hurtigt, at toget kan konkurrere med ruteflyvninger. Det højtprofilerede koncept fleksibel fællestransport skal nu, 25 år efter sin oprettelse, sættes under lup. Konceptet består af et finmasket net af buslinjer, som dækker den regionale trafik, og dertil kommer bus on-demand -service. Det giver borgerne mulighed for at bestille en servicebus (som oftest en minibus eller stor taxa) til at køre på bestemte linjer men uden at der er en fast køreplan. Det hele organiseres via en elektronisk transportbørs, der fungerer som landsdækkende booking- og billetsystem samt anviser den hurtigste og mest fremkommelige rute. Den fleksible fællestransport er blevet en succes i kraft af komfort for passagererne, hastighed, pris og fleksibilitet. Men selv om eksperter inden for økonomi, økologi og transportsystemer er enige om, at systemet med fleksibel fællestransport er genialt, er systemet begyndt at tabe brugere, som i kraft af den almindelige velstandsstigning vælger at købe de billige og miljøvenlige hybridbiler, brint-biler og el-biler. Det kan på langt sigt underminere økonomien i konceptet og skabe nye trængselsproblemer på vejene. Derfor lyder anbefalingen nu at få undersøgt, hvordan systemet kan fremtidssikres, så det bedre matcher fremtidens krav og forventninger fra brugerne. Lovkrav om selvforsynende huse på vej Siden Folketinget i 2033 vedtog de nye regler om selvforsynende erhvervs- og boligbyggerier, er antallet af energi- og forbrugsneutrale huse nærmest eksploderet. Nu udvides ordningen til også at omfatte eksisterende ejendomme, hvor målsætningen er at få hele byområder til at være selvforsynende. I den nu fem år gamle lovgivning kræves det, at alle nye huse principielt skal være selvforsynende med energi og vand. I praksis er den udfordring blevet løst ved at lade afgrænsede områder, f.eks. alle bygninger på en vej eller alle huse i en udstykning, være tilsluttet en fælles løsning. Ideen med de forsyningsneutrale, det vil sige selvforsynende, bygninger er både økonomisk og økologisk begrundet. Opvarmning af husene og af vand sker med varmepumper, solfangere og el-varme, og elektriciteten kommer fra brændselsceller. I perioder sørger det nyudviklede lokale energilagringssystem for strømmen, hvis der eksempelvis er tekniske problemer med selvforsyningen. Det har vist sig at være problemfrit at lade bolig- og erhvervsområder være selvforsynende med vand, baseret på regnvand og recirkulering. Den store udfordring har været at sikre adgang til eftersyn af anlæggene, men da alt fjernovervåges, kan det hurtigt opdages, hvis der er noget galt med en installation. Derfor er der de seneste fem år ikke konstateret bakterielle forureninger i ejendomme tilknyttet anlæggene. Der er således god fornuft i også at få ordningen indført i ældre erhvervsbyggerier og den eksisterende boligmasse.

5 Få et opkald på pacemakeren Sporbarhedsteknologien breder sig til flere og flere områder, og eksperter påpeger nu, at der er store etiske spørgsmål forbundet med teknologien, selv om den giver danskerne store fordele i hverdagen. Sporbarhedsteknologien blev første gang anvendt i nogle tidlige versioner for 30 år siden, men siden er udviklingen gået i hastigt tempo, og de små sendere er i dag indbygget i næsten alt. Problemstillingen er kort og godt, at man ved at sætte RFID-tags (Radio Frequency IDentification) på alting er i stand til at garantere borgerne en høj grad af sikkerhed men også at det er muligt at kortlægge vores færden med en høj detaljeringsgrad. Hjertepatienter slipper for eksempel for en masse bekymringer, fordi enhver uregelmæssighed i hjerterytmen omgående registreres på den hjerteafdeling, de er tilknyttet. Personalet på afdelingen kender patientens opholdssted til enhver tid. De har mulighed for at foretage et opkald til den pågældendes pacemaker for at tjekke problemet og derefter bede patienten møde til kontrol på nærmeste hjerteafdeling. Mikrochips RFID-tags var i sin oprindelse mikrochips, der indeholdt oplysninger om en vare eller person. På den måde vidste eksempelvis personalet på et hospital med sikkerhed, hvem de skulle operere, og hvad den pågældende fejlede. Dengang fungerede radiosenderne kun over meget korte afstande. Siden er teknologien udviklet kraftigt, så de små radiosendere kan sende oplysninger over lange afstande. Det er også sporbarhedsteknologien, som indgår i de overfaldsalarmer, alle danskere kan få udleveret af politiet. En mulighed, som over halvdelen af de 6 millioner indbyggere har benyttet sig af, siden konceptet efter lang tids politisk debat blev indført i Selv om RFID-senderne og sporbarhedsteknologien således har sikret os en tryggere hverdag, har det også givet myndighederne et stærkt redskab til overvågning af den enkelte borgers rejse- og opholdsmønster. Kritikere har især påpeget, at sporbarhed sammen med de mange elektroniske fodspor, vi sætter, når vi kommunikerer eller rejser, giver myndighederne næsten ubegrænsede muligheder for at følge vores gøren og laden. Derfor en fremtidsavis Fremtidens er et vigtigt anliggende, som angår alle i det danske samfund borgere, virksomheder og beslutningstagere. Derfor har Tænketanken under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) nedsat et arbejdsudvalg med henblik på at udarbejde en rapport om dette emne, som inkluderer transport, kommunikation og forsyning, og som har et perspektiv på 30 år. Formidlingen af udvalgets arbejde skal gerne så bredt ud som muligt, og derfor besluttedes det at udarbejde en avis med nogle af de temaer, udvalget havde arbejdet med. I stedet for en traditionel avis, der behandler nutidens problemstillinger og ser fremad, blev det besluttet at tage et andet, og måske mere provokerende udgangspunkt, nemlig at udarbejde en Fremtidsavis om dateret november 2038! I Fremtidsavisen behandles problemstillingerne med en journalistisk vinkling og med den frimodighed, som følger af at give et kvalificeret bud på, hvordan verden måske vil se ud om 30 år på området. På en række områder vil ny teknologi til den tid have løst mange af de problemer, vi har i dag. Dette er udgangspunktet for avisen, der således ser optimistisk på at finde løsninger på de udfordringer inden for transport, forsyning og kommunikation, som vi kæmper med i nutiden. Men, som det også fremgår, løser teknologien ikke i sig selv problemerne, med mindre nutidens beslutningstagere tænker visionært og er indstillet på at være aktive medspillere i udviklingen. Det er ATV s ønske med denne Fremtidsavis at give et indspark til nutidens debat om transport-, forsynings- og kommunikationsen ved at se på verden med 2038-øjne. Akademiet for de Tekniske Videnskaber ATV er en privat, selvejende og uafhængig institution, der har til formål på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Arbejdsudvalget om Arbejdet i udvalget om fremtidens har til formål at udrede problemstillinger og udfordringer vedrørende den danske samt at fremlægge forslag og anbefalinger til, hvorledes der kan gennemføres holdbare forbedringer af en. Arbejdet omhandler transport, forsyning og kommunikation i et perspektiv, der rækker år frem i tiden. ATV s Tænketank ATV s Tænketank har til opgave at identificere, udrede og analysere væsentlige problemstillinger, opstille visioner, anlægge højt kvalificerede vurderinger samt bidrage til fremadrettede og holdbare løsninger. ATV s Tænketank baserer sig på Akademiets ressourcer, eksterne kontaktpersoner og særligt indkaldte eksperter. Tænketankens aktuelle sammensætning Adm. direktør Helle Bechgaard (formand), Bechgaard Consult, dekan Nils Overgaard Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU, professor Anja Boisen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi, DTU, formand Niels Boserup, Oticon Fonden, projektdirektør Claus Hviid Christensen, Haldor Topsøe, direktør Lars Goldschmidt, DI, adm. direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, adm. direktør Asger Kej, DHI, formand Bent Claudi Lassen, Danske Slagterier, DMA, direktør Lasse Skovby Rasmusson, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, professor Peter Roepstorff, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, SDU, professor, ph.d. Jakob Stoustrup, Institut for Elektroniske Systemer, AAU, adm. direktør Ernst Tiedemann, FORCE Technology Få mere at vide Fremtidsavisen kan downloades som pdf-fil fra ATV s hjemmeside hvor man også kan hente den samlede rapport om. På hjemmesiden kan man endvidere læse og downloade tidligere ATV-rapporter om. Trykte eksemplarer, herunder klassesæt, af såvel rapporten som Fremtidsavisen kan rekvireres ved henvendel-se til ATV s sekretariat på telefon eller ISBN

november 2038 så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som

november 2038 så længe de ikke skulle ligge lige der, hvor man selv boede. Den holdning er nu under forandring som Danmark i front med CO2-lagring Side 3 Infrastrukturministeriet fylder 25 Side 4-5 Jyder kræver high tech-motorveje Side 6 Behov for flere penge til kloakker Side 7 Få et opkald på pacemakeren Side 8 november

Læs mere

Dansk infrastruktur - i det 21. århundrede. Møde med ATV, Landstingssalen, 8. december 2008

Dansk infrastruktur - i det 21. århundrede. Møde med ATV, Landstingssalen, 8. december 2008 Dansk infrastruktur - i det 21. århundrede Møde med ATV, Landstingssalen, 8. december 2008 Arbejdsudvalget Direktør Jens Egdal, Rambøll Nyvig (formand) Civilingeniør, lic.techn. Poul Munk Andersen Direktør,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Sikkerhed, effektivitet og komfort med KNX

Sikkerhed, effektivitet og komfort med KNX Sikkerhed, effektivitet og komfort med KNX Sikkerhed Sov godt. Rejse uden bekymringer. Stol på KNX. Observant installation KNX er altid på vagt om natten og når du er ude at rejse. Den intelligente installation

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

danmarks infrastruktur smart til odense renovation til rønne havn og to store havne i finland smart nation nyhedsbrev #3 maj 2009 smart anlæg

danmarks infrastruktur smart til odense renovation til rønne havn og to store havne i finland smart nation nyhedsbrev #3 maj 2009 smart anlæg s mart nyhedsbrev #3 maj 2009 smart anlæg smart til odense renovation smart ports til rønne havn og to store havne i finland smart nation danmarks infrastruktur smart #3 SMART Nation Danmarks infrastruktur

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Siri-kommissionen Kunstig intelligens udfordring til Danmark

Siri-kommissionen Kunstig intelligens udfordring til Danmark Siri-kommissionen Kunstig intelligens udfordring til Danmark Hvad betyder digital disruption for arbejdsmarkedet og uddannelse? ( Future of Jobs, World Economic Forum, 2016) 5,1 mio. tabte jobs på verdensplan

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere TRAFIK- KONFERENCE 08 Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere fra Folketinget Rejsekortet Bestillerrollen kommunerne og trafikselskaberne i dialog Infrastrukturkommissionen giver

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Referat af stiftende generalforsamling i Danish Water Forum den 31. oktober 2002

Referat af stiftende generalforsamling i Danish Water Forum den 31. oktober 2002 Referat af stiftende generalforsamling i Danish Water Forum den 31. oktober 2002 Mødet afholdtes på DHI Institut for Vand og Miljø s adresse, Agern Alle 11, 2970 Hørsholm. Torkil Jønch-Clausen bød velkommen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER Nr 3. / 11. februar 2009 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø T 35 29 81 00 F 35 29 83 00 www.regioner.dk Økonomi Regioner kan skaffe 3000 arbejdspladser Hvis regeringen

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere