DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2006 41"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank, København Brug af kontanter i Danmark Oktober 2006

2 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-093 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 093 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

3 Brug af kontanter i Danmark Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank Havnegade 5 DK-093 København K Tlf Oktober 2006

4 Resumé I dette working paper analyseres udviklingen i brug af kontanter i Danmark gennem de seneste år og der sammenlignes med udviklingen i andre EUlande. Kontanter anvendes mindre i den danske detailhandel end for 0 år siden, men betaling med kontanter anvendes stadig i en betydelig del af detailomsætningen. Omkring halvdelen af de cirkulerende kontanter ligger i beholdninger hos borgere til registrerede transaktioner, i finansielle selskaber, øvrige virksomheder og institutioner mv. Den resterende halvdel formodes placeret i opsparing og andre formål, som ikke registreres. Den danske økonomi er nogenlunde lige så kontantbaseret som fx den engelske, men mindre kontantbaseret end euroområdets. Abstract The Working Paper analyses the use of cash in Denmark since 990 and compares with the development in other EU-countries. The retail cash payments have decreased in the last 0 years, but cash still make up a significant part of the total retail sales. About half of the cash outstanding is held by households for registered transactions, by financial institutions, other companies, public authorities etc. The remaining part of the cash outstanding is supposed to be used for saving or other non-registered purposes. Cash usage in Denmark is approximately the same as in the UK but is lower than the use of cash in the Euro Area. 2

5 INDLEDNING Værdien af sedler og mønter i omløb er steget jævnt de sidste 5 år, selv om brug af betalingskort og andre elektroniske overførsler er vokset hastigt. Formålet med dette working paper er at belyse, hvorfor kontantomløbet er vokset, og at estimere, hvor stor en del af kontantomløbet, der kan forklares med registrerede formål. Kontanter anvendes som betalingsmiddel, og det private forbrug har stor betydning for, hvor mange sedler og mønter befolkningen efterspørger. Større forbrug kan dog ikke alene forklare væksten i det danske kontantomløb, da omløbet er vokset hurtigere end det nominelle privatforbrug de seneste år. Desuden indikerer beregninger i dette working paper, at brugen af kontanter til detailbetalinger er faldet. En anden vigtig forklaring på væksten i kontantomløbet er, at kontanter også anvendes til opsparing, og at den lave inflation og rente reducerer omkostningen ved at holde formue i kontanter frem for i banken eller i værdipapirer. Beregninger i dette working paper indikerer, at omkring halvdelen af det danske seddel- og møntomløb anvendes til værdiopbevaring eller andre formål, der ikke registreres. Variationer i seddel- og møntomløbet har ingen pengepolitisk betydning i Danmark. Udviklingen i kontantomløbet har dog interesse af produktionsmæssige årsager, da Nationalbanken har til opgave at fremstille danske pengesedler og mønter. Ændringer i kontantomløbet påvirker desuden Nationalbankens indtægt ved at udstede sedler og mønter, den såkaldte møntningsgevinst. I første del af working paperet belyses udviklingen i kontantomløbet i Danmark siden 990, og der redegøres for de to grundlæggende motiver til at efterspørge kontanter: Betaling og opsparing. Herefter analyseres brug af kontanter til betalinger siden 990 ved hjælp af to forskellige metoder. Resultaterne bruges efterfølgende til at estimere, hvor stor en del af kontantomløbet, der kan forklares med borgeres beholdning af kontanter til betalinger. Derefter beregnes den del af kontantomløbet, der bruges til opsparing og ikke-registrerede transaktioner, som en residual. Til sidst i working paperet undersøges transaktionsbehovet for sedler ved jul- og påskehandel. UDVIKLINGEN I BRUG AF KONTANTER Omløbet af sedler og mønter er vokset over de seneste 5 år, og en væsentlig del af stigningen kan tilskrives de store sedler, 000- og 500-kronesedlerne, jf. figur. Værdien af cirkulerende danske sedler og mønter var ved udgangen af 2005 i alt 56,2 mia.kr. 2 Fratrækkes beholdninger af sedler og mønter i pengeinstitutter og det særlige færøske seddelomløb bliver kontantomløbet i Danmark 46,9 mia.kr., svarende til lidt over kr. pr. borger. Det virker umiddelbart modstridende, at efterspørgslen efter sedler og mønter stiger i en tid med hastigt voksende brug af elektroniske betalinger. 2 Seddel- og møntomløbets betydning for Nationalbankens indtjening er nærmere beskrevet i Pedersen og Wagener (996 og 2000). Omløbet er opgjort i henhold til Nationalbankens balance. 3

6 KONTANTOMLØB ULTIMO ÅRET Figur Mia.kr kronesedler 500-kronesedler Mindre sedler og mønter Kilde: Nationalbankens årsberetninger. Grundlæggende er der to motiver til at efterspørge kontanter. Det ene bunder i et ønske om at afvikle betalinger med sedler og mønter (transaktionsmotivet), og bidrager bl.a. til at forklare det større kontantomløb op til jul. Det andet bunder i et ønske om værdiopbevaring i kontanter (opsparingsmotivet). Når kontantomløbet vokser over en årrække, må det således skyldes, at omfanget af kontantbetalinger stiger over årene, og at opsparing i kontanter vinder frem. Betalinger med kontanter registreres ikke på samme måde som fx betaling med Dankort, og der findes derfor ingen statistik over omfanget af kontantbetalinger. Opsparing i kontanter registreres heller ikke. Derfor må indirekte metoder tages i brug, når man vil undersøge, hvad kontanter bruges til, og hvem der holder kontanter. KONTANTFORSYNING Boks Danske pengesedler trykkes i Nationalbankens seddeltrykkeri i København, mens mønterne præges på Den Kgl. Mønt i Brøndby, og sedler og mønter bliver formelt til betalingsmidler, når de forlader produktionsområdet. Nationalbanken forsyner samfundet med sedler og mønter i takt med efterspørgslen. Alle gyldige cirkulerende sedler og mønter repræsenterer en fordring på Nationalbanken, ligesom et indskud i et privat pengeinstitut repræsenterer en fordring på pengeinstituttet. Sedler udsendt efter 945 og mønter udsendt efter 875 er gyldige, dvs. kan indløses i Nationalbanken til den pålydende værdi. Dog er ½-kronen og -, 2-, 5- og 0-ørerne indkaldte og ugyldiggjorte og kan således ikke ombyttes i Nationalbanken. Kontanterne sættes i omløb via pengeinstitutterne, som dækker kundernes behov ved at rekvirere sedler og mønter fra Nationalbanken. Beløbet modregnes pengeinstitutternes konti i Nationalbanken. Distributionen af kontanter sker via et net af kontantdepoter. Kontantdepoter er lagre af kontanter i private pengeinstitutter. 2 Nationalbanken står også for produktion og distribution af færøske pengesedler, der har tekst på færøsk, men i øvrigt har samme værdier og samme formater som de danske sedler. På Færøerne anvendes danske mønter, mens der i Grønland bruges både danske sedler og mønter. 2 For en uddybning af lovlige betalingsmidler henvises til Buchter og Gürtler (2006) For en beskrivelse af det danske kontantforsyningssystem henvises til Wagener (998). 4

7 BRUG AF KONTANTER TIL BETALINGER Økonomisk vækst og voksende privatforbrug øger omfanget af transaktioner og skaber større behov for kontanter, især til at afvikle mindre betalinger. Hvorvidt flere transaktioner forklarer stigningen i kontantomløbet kan bl.a. belyses ved at sammenholde udviklingen i kontantomløbet og udviklingen i den private sektors transaktionsbehov. Som et skøn over det totale transaktionsbehov anvendes det nominelle private forbrug. Over de sidste 5 år er danskeres efterspørgsel efter kontanter vokset hurtigere end forbruget, jf. figur 2. Mens privatforbruget er vokset med 3,9 pct. i gennemsnit om året fra 990 til 2005, er værdien af cirkulerende sedler og mønter uden for pengeinstitutsektoren steget med gennemsnitligt 4,7 pct. pr. år i samme periode. Det har fået den såkaldte kontantbrøk til at stige, jf. figur 2. Kontantbrøken defineres som værdien af sedler og mønter i omløb uden for pengeinstitutsektoren divideret med det nominelle private forbrug. Når kontantbrøken vokser, indikerer det, at flere bruger kontanter. Kontantbrøken er også vokset i fx Storbritannien og i euroområdet, se boks 2, hvoraf det også fremgår, at den danske økonomi i dag er nogenlunde lige så kontantbaseret som fx den engelske, men mindre kontantbaseret end euroområdet og Sverige. KONTANTOMLØB, FORBRUG, RENTE, INFLATION OG KONTANTBRØK Figur 2 Indeks 990 = Kontantomløb Privat forbrug Kort rente Inflation Pct. 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 5,2 5, Kontantbrøken Anm.: Kontantomløbet er ekskl. beholdninger i pengeinstitutsektoren og er opgjort ultimo året. Den korte rente er en 3-måneders pengemarkedsrente. Kontantbrøken defineres som værdien af sedler og mønter i omløb uden for pengeinstitutsektoren divideret med det nominelle private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken. Større efterspørgsel efter kontanter til betalinger kan øge kontantbrøken. Men brøken kan også vokse, hvis opsparing i kontanter vinder frem, da hele seddel- og møntomløbet indgår i kontantbrøken. Som beskrevet kan en stor del af stigningen i kontantomløbet tilskrives store sedler. Den større efterspørgsel efter store sedler afspejler, at priserne er steget og den nominelle værdi af betalinger er vokset, så 500- og 000-kronesedler er blevet relativt mere attraktive. Væksten i omløbet af store sedler kan også afspejle øget opsparing i kontanter, idet store sedler er bedre egnet til formueopbevaring. Sidstnævnte argument må tillægges størst vægt, da inflationen har været lav de seneste år. Borgernes formue er vokset siden 990, og det har formentligt øget efterspørgslen efter store sedler til værdiopbevaring. En 000-kroneseddel slides således ikke så meget som de mindre sedler og kan gennemsnitligt klare mere end tolv år i omløb, før den må udskiftes med en ny. Til sammenligning kan en 500-kroneseddel holde ca. tre år, en 200- og 00-kroneseddel ca. to år, og en 50-kroneseddel kun ca. halvandet år. Sedler, der ligger som opsparing, slides ikke nævneværdigt i modsætning til sedler, Seddel- og møntomløbets omløbshastighed defineres som den reciprokke af kontantbrøken. 5

8 der bruges til betalinger. 000-kronesedlens relativt lange levetid indikerer derfor, at sedlen i vid udstrækning bruges til formueopbevaring, og at det primært er de små sedler, som anvendes til betalinger. INTERNATIONAL SAMMENLIGNING AF KONTANTBRUG Boks 2 Brug af kontanter kan sammenlignes på tværs af lande ved at sammenholde kontantbrøker. Mens seddel- og møntomløbet i dag udgør lidt mere end 6 pct. af privatforbruget i Danmark, er kontantbrøken i Storbritannien lidt mindre end 5 pct., i Sverige ca. 8 pct., og i euroområdet omkring pct., jf. figur 3. Landespecifikke forhold har betydning for såvel niveau som udvikling i kontantbrøken. Især tidspunkt for indførelse og hastighed for udbredelse af elektroniske betalingsmetoder spiller en rolle for kontantbrøken. Fx er kontantbrøken i Sverige faldet siden 200, mens brugen af debetkort er vokset hastigt fra netop 200. Det markante udslag i euroområdets kontantbrøk afspejler overgangen til eurosedler- og mønter i januar I 200 blev mange af de tidligere nationale sedler og mønter byttet til kontoindestående med henblik på omveksling til euro, hvilket fik kontantomløbet til at falde. Den relativt høje kontantbrøk i euroområdet kan formentlig forklares ved, at eurosedler også anvendes uden for euroområdet. Storbritannien har ligesom Danmark oplevet en stigning i kontantbrøken de seneste år og peger på prisstabilitet og lavere renter som en vigtig forklaring herpå. KONTANTBRØKER I UDVALGTE LANDE Figur 3 Pct Danmark Sverige Storbritannien Euroområdet Vi får en bedre indikator for brug af kontanter til betalinger, hvis vi trækker 000-kronesedlerne ud af kontantomløbet og sætter det resterende omløb i forhold til privatforbruget. Kontantbrøken ekskl. 000-kronesedler er højere i dag end i 990, dvs. værdien af 50-, 00-, 200- og 500-kronesedler tilsammen er vokset hurtigere end privatforbruget fra 990 til 2005, jf. figur 4. De seneste år er brøken ekskl. 000-kronesedler fladet ud, og ser vi bort fra både 000- og 500-kronesedler, falder kontantbrøken svagt. Det antyder, at kontantbetalinger er på retur. Jf. Jansen (998) 6

9 KONTANTOMLØB EKSKL. STORE SEDLER I FORHOLD TIL PRIVATFORBRUG Figur 4 Pct. 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0,8,6,4, Kontantbrøk ekskl. 000-kronesedler Kontantbrøk ekskl og 500-kronesedler Anm.: Kilde: Kontantomløbet inkluderer beholdninger i pengeinstitutter. Privatforbrug er i løbende priser. Kontantbrøken defineres som værdien af sedler og mønter i omløb uden for pengeinstitutsektoren divideret med det nominelle private forbrug. Nationalbanken og Danmarks Statistik. Kontantbetalinger i detailhandlen (metode ) Et skøn over brugen af kontanter i detailhandlen kan fås ved at beregne værdien af kontantbetalinger som en residual på følgende måde: () Værdi af betalinger med kontanter = Total værdi af detailbetalinger Værdi af betaling med kort Værdi af betaling med check Beregningen er uddybet i appendiks og viser, at danske borgere i 2004 betalte kontant for i alt 52 mia.kr. Sættes dette tal i forhold til værdien af alle detailbetalinger, fås andelen af detailbetalinger betalt med kontanter. Denne andel er faldet fra at udgøre ca. 60 pct. i starten af 990'erne til at udgøre ca. 40 pct. i Faldet skyldes større brug af kort, jf. figur 5. Udvalgte store danske detailforretningskæder opgør, at omkring 40 pct. af deres omsætning betales kontant i dag, hvilket understøtter vores skøn. KONTANTBETALINGERS ANDEL AF DETAILOMSÆTNING OG FORDELING Figur 5 Pct Kontantbetalingers andel af detailbetalinger Mia.kr Kort Check Kontanter Kilde: PBS, Danmarks Statistik og egne beregninger. Metoden er forklaret og anvendt i Humphrey, Kaludis og Øwre (2004) og senere i Anderson og Guibourg (200) og i Paunonen og Jyrkönen (2002). 7

10 Kontantbetalinger i detailhandlen er også faldet i de andre nordiske lande. Det konkluderer Humphrey, Kaloudis og Øwre (200 og 2004), Andersson og Guibourg (200) og Paunonen og Jyrkönen (2002), som ud fra samme metode har undersøgt brug af kontanter i detailhandlen i henholdsvis Norge, Sverige og Finland. Humprey, Kaloudis og Øwre (2004) når for Norge frem til, at andelen af kontantbetalinger i detailhandlen er faldet fra 8 pct. i 990 til ca pct. i Andelen ventes at falde yderligere til at udgøre 25 pct. i 200. Andersson og Guibourg (200) konkluderer, at kontanter i den svenske detailhandel er faldet fra at udgøre ca. 86 pct. af detailomsætningen i 99 til i 999 at udgøre mindre end 60 pct. Paunonen og Jyrkönen (2002) vurderer, at kontanters andel af detailbetalinger i Finland er faldet fra 80 pct. i 984 til 54 pct. i Til sammenligning lå kontantbetalingers andel af detailhandlen på ca. 49 pct. i 2000 i Danmark. Alternativ metode til skøn over kontantbetalinger (metode 2) Værdien af detailbetalinger med kontanter kan alternativt estimeres som: (2) Værdi af betalinger med kontanter over et år = Privat forbrug BetalingsService Værdi af betaling med kort + Værdien af at "hæve over beløbet" Værdi af betaling med check Værdi af giro og fællesindbetalingskort Denne metode tilsiger også, at en mindre del af forbruget betales kontant i dag i forhold til for 5 år siden. Sammenlignes med værdien af kontantbetalinger beregnet ved ligning () ovenfor fås en lidt større værdi af kontantbetalinger før 998 og en lidt mindre værdi efter 999, jf. figur 6. En mulig forklaring er, at skønnet over detailbetalinger med giro i ligning (2) er undervurderet før 999 og måske overvurderet herefter, jf. gennemgang af beregningen i appendiks 2. VÆRDI AF KONTANTBETALINGER I FORHOLD TIL NOMINELT PRIVAT FORBRUG Figur 6 Pct Kontantbetalinger i forhold til privatforbrug - metode Kontantbetalinger i forhold til privatforbrug - metode 2 Anm.: I metode er værdi af kontantbetalinger beregnet ved ligning, mens metode 2 er beregnet ved ligning 2. Kilde: PBS, Danmarks Statistik, Finansrådet og egne beregninger. 8

11 Borgeres beholdning af kontanter til betalinger Danske borgere brugte i alt 52 mia.kr. i kontanter til betalinger igennem hele 2004 ifølge ligning (). Men en seddel og en mønt kan anvendes mange gange på et år. For at finde borgeres nødvendige beholdning af sedler og mønter til registrerede kontantbetalinger på et vilkårligt tidspunkt i 2004 er det derfor nødvendigt at dividere værdien af betaling med kontanter i løbet af et år med et udtryk for kontanternes omløbshastighed. Som udtryk for omløbshastigheden anvendes her det antal gange en borger hæver kontanter på et år. Dette tal kendes ikke nøjagtigt, men skønnes i appendiks 3 at være ca. 75 gange om året, dvs. ca. hver 5. dag. Ved at dividere de 52 mia.kr. med 75 fås, at danske borgere tilsammen holdt ca. 2 mia.kr. i kontanter til at klare registrerede betalinger på et vilkårligt tidspunkt i 2004, svarende til ca. 450 kr. pr. borger over 4 år. Borgernes nødvendige beholdning til betalinger udgør ca. 4 pct. af værdien af alle kontanter i cirkulation i Det er således en relativt lille del af kontantomløbet, der skønnes, at borgere holder til registrerede betalinger. HVOR STOR EN DEL AF KONTANTOMLØBET KAN FORKLARES? Som beskrevet ovenfor kan knap 4 pct. af kontantomløbet forklares med borgeres beholdninger til registrerede transaktioner i Finansielle virksomheder, øvrige virksomheder og offentlige institutioner skønnes ud fra finansiel statistik at holde ca. 42 pct. af kontantomløbet i 2004, jf. appendiks 3 og 4. Virksomheder og institutioner holder kontanter, fordi de håndterer kontantbetalinger og ikke øjeblikkeligt kan levere overskydende kontanter til et pengeinstitut eller til Nationalbanken. Desuden antages turister, samlere mv. at holde knap 2 pct. af omløbet, hvilket uddybes i appendiks 3. Således kan omkring halvdelen af det danske kontantomløb i 2004 forklares med forbrugeres behov for kontanter til transaktioner og beholdninger i pengeinstitutter, virksomheder og institutioner, jf. figur 7. FORDELING AF KONTANTOMLØBET I 2004 IFØLGE BEREGNINGER Figur 7 3,9% 7,6% 8,9% 52,%,6% 0,3% 5,6% Borgere til betalinger Finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Offentlige sektor Personligt ejede virksomheder Øvrige Uforklaret del Anm.: Borgeres beholdning til betalinger er beregnet ved metode. Øvrige omfatter beholdningen hos turister, samlere mv. Kilde: Egne beregninger. 2 Se appendiks 3 for beregning. Samme resultat opnås, når ligning (2) anvendes til at beregne værdien af kontantbetalinger. 9

12 Den resterende del af kontantomløbet (52 pct. i 2004) betegner vi fremover som den uforklarede del. Den består af kontanter brugt til opsparing eller andre formål, der ikke registreres. Ikke-registrerede betalinger omfatter fx køb af brugte varer hos private mv. samt betalinger i den ikke-registrerede del af økonomien (den "sorte økonomi"). På grund af kontantbetalingers anonymitet er den sorte økonomi formentlig i vid udstrækning kontantbaseret, selv om bytte af varer og tjenester også finder sted. Metoden til fordeling af kontantomløbet er anvendt for det norske, svenske og finske kontantomløb i henholdsvis Humphrey, Kaloudis og Øwre (2000 og 2004), Anderson og Guibourg (200) og Paunonen og Jyrkönen (2002). Se appendiks 3 for beregninger og en uddybende forklaring af metoden. Opgørelsen bygger på antagelser og skøn og er derfor forbundet med stor usikkerhed. Det er således mere interessant at betragte udviklingen over tid end niveauet. Her viser beregningerne, at andelen af kontantomløbet brugt til værdiopbevaring mv. har været nogenlunde konstant over tid, jf. figur 8. Borgeres beholdning til transaktioner har vi estimeret både ved at bruge ligning () og (2). Forskellen på den uforklarede del ved brug af henholdsvis ligning () og (2) er maksimalt ca. 2 procentpoint. Der er således ikke den store forskel på de to metoder, der begge tilsiger, at den uforklarede del er ca. 52 pct. i UFORKLARET DEL AF KONTANTOMLØBET (METODE OG 2) SAMT UFORKLARET DEL OG 000-KRONESEDLERS ANDEL AF KONTANTOMLØBET Figur 8 Pct. 60 Pct Uforklaret del (ved brug af metode ) Uforklaret del (ved brug af metode 2) Uforklaret del (metode ) Andel 000-kronesedler Niveauet og udviklingen i den uforklarede del falder nogenlunde sammen med størrelsen af og udviklingen i andelen af 000-kronesedler i forhold til hele kontantomløbet, jf. figur 8. Dette understøtter hypotesen om, at 000- kronesedler primært bruges til formueopbevaring. BRUG AF KONTANTER TIL OPSPARING Andelen af kontantomløbet brugt til opsparing mv., den såkaldte uforklarede del, har ifølge vores beregninger været nogenlunde konstant. Opgjort i kroner og ører er beholdningen af kontanter til opsparing mv. dog vokset, også når der tages højde for prisudviklingen, jf. figur 9. Efterspørgsel efter kontanter til værdiopbevaring bidrager derfor til at forklare stigningen i kontantomløbet. Opsparing i kontanter udgør dog en mindre del af husholdningernes formue end i 995, jf. figur 9. Opsparing i kontanter forrentes ikke, hvorfor realafkastet af en kontantopsparing bliver negativt i takt med, at priserne stiger. I mange tilfælde kan man Usikkerhederne er uddybet i appendiks 3. 0

13 få et højere afkast ved at sætte pengene i banken eller købe værdipapirer. Gevinsten ved at sætte penge i banken eller investere er dog mindre end for år tilbage, fordi inflationen og dermed renten er lavere i dag, jf. figur 2. Der tabes altså ikke så meget som tidligere ved at holde formuen i kontanter i stedet for i banken eller i værdipapirer. Det kan fremme lysten til at opbevare formue i rede penge. Et ønske om at skjule formuen for at undgå fradrag i sociale ydelser kan også motivere kontantopsparing. SKØN FOR VÆRDI AF KONTANTER BRUGT TIL OPSPARING MV. Figur 9 Mia.kr Kontanter brugt til opsparing mv. (uforklaret del) Kontanter brugt til opsparing mv. (uforklaret del) - faste priser Pct.,4,2,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Kontanter brugt til opsparing mv. (uforklaret del) i forhold til husholdningers formue Anm.: Kilde: Værdi af kontantomløbet vi ikke kan forklare, jf. beregninger ovenfor (metode ), deflateret med forbrugerprisindekset. I figuren til højre er den uforklarede del af kontantomløbet sat i forhold til husholdningernes finansielle bruttoformue. Danmarks Statistik og egne beregninger. Analysen af det svenske kontantomløb i 999 giver resultater svarende til de danske, hvor omkring halvdelen af omløbet skønnes brugt til opsparing og andre ikke-registrerede formål. Undersøgelsen af det norske omløb viser, at omkring to tredjedele af de norske kontanter i 999 blev brugt til ikkeregistrerede formål. Paunonen og Jyrkönen (2002) vurderer, at den uforklarede del af det finske kontantomløb er ca. 50 pct. i Forskellige statistiske opgørelsesmetoder er en mulig forklaring på variationen i resultaterne og betyder, at disse ikke er fuldt sammenlignelige. Især metoden til at opgøre værdien af sedler og mønter i ikke-finansielle og personligt ejede virksomheder spiller en rolle. I Norge fås et væsentligt lavere estimat herfor end i Sverige og Danmark, dvs. en mindre del af det norske kontantomløb kan forklares med beholdninger af sedler og mønter i ikke-finansielle og personligt ejede virksomheder. Overgangen til eurosedler og mønter giver finnerne særlig information om omfanget af svind, beholdninger i udlandet og hos samlere mv. Udnyttes denne information, bringes den uforklarede del af det finske kontantomløb ned på under en tredjedel af omløbet. TRANSAKTIONSBEHOV TIL JULE- OG PÅSKEHANDEL Som tilgang til at måle transaktionsbehovet for sedler kan man også bruge udviklingen i seddelomløbet omkring jul, jf. Kimball (98) og ECB (2004). Seddelomløbet stiger op til jul i forbindelse med julehandlen, og idéen er at antage, at behovet for ekstra sedler i december udelukkende er drevet af transaktioner. Dermed vil omløbsstigningens fordeling på små og store sedler afspejle forholdet mellem store og små sedler i transaktionsefterspørgslen. Omløbsstigningen kan analyseres ud fra mængden af sedler, der efter julehandlen sendes retur fra pengeinstitutter til Nationalbanken. Derudover antages det, at alle små sedler i det samlede omløb kun bruges til betalinger. Andelen af seddelomløbet, der anvendes til transaktioner, kan derved beregnes som:

14 (3) Andelen af seddelomløbet efterspurgt til betalinger Andelen af små sedler i omløbet * ( + (Store sedler i tilbageløbet / Små sedler i tilbageløbet)) For at lave beregningen på danske data skal det først afgøres, hvad der forstås ved små sedler. Ud fra sedlernes levetid virker det naturligt at afgrænse små sedler, det vil sige rene transaktionssedler, som 50-, 00- og 200- kronesedler. Der kan argumenteres for at lade omløbet af 500-kronesedler indgå i mængden af små sedler især i de seneste par år, hvor 500- kronesedlerne er blevet mere udbredt i pengeautomater. Det kan dog også argumenteres, at 500-kronesedlen stadig bruges til opsparing i betydeligt omfang. I denne analyse antages 500-kronesedlen at være en stor seddel, det vil sige en seddel, der bruges til både betalinger og opsparing mv. En analyse af danske data viser, at tilbageløbet i januar gennemsnitligt bestod af 64 pct. store sedler og 36 pct. små sedler i årene , hvor små sedler omfatter 50-, 00- og 200-kronesedler. Anvendes ligning (3), viser beregningen, at gennemsnitligt 65 pct. af seddelomløbet er blevet efterspurgt til betalingsformål i perioden Denne beregning overvurderer nok brugen af store sedler til betalinger. Fx kan en del af de store sedler, der ekstraordinært kommer i omløb i slutningen af december, blive brugt til midlertidigt at omveksle bankindskud til kontanter, hvorved den registrerede formue i årsopgørelsen reduceres. Dette understøttes af, at tilbageløbet af store sedler i januar er relativt stort, jf. figur 0. På den anden side er sæsonmønsteret for små og store sedler ens over hele året, hvilket indikerer, at store sedler anvendes til transaktioner i betydeligt omfang. Ud fra disse betragtninger afspejler tilbageløbet i januar ikke kun transaktionsefterspørgslen fordeling på små og store sedler. TILBAGELØBET AF KONTANTER TIL NATIONALBANKEN Figur 0 Indeks 200 = kronesedler 500-kronesedler Små sedler Kilde: Nationalbanken. Perioden er valgt for at undgå påvirkninger fra årtusindskiftet og dankortgebyret, der blev indført. januar 2005 og afskaffet. marts

15 I stedet kan man analysere tilbageløbet efter påskehandlen, hvor der også efterspørges ekstra sedler til betalinger. Data for tilbageløbet er på månedsbasis, så det er svært at fange påske-tilbageløbet i de år, hvor påsken falder i begyndelsen eller midten af en måned. I 2002 og 2005 faldt påsken i slutningen af marts, så tilbageløbet lå i april i begge år. Vurderet her ud fra bruges gennemsnitligt 57 pct. af seddelomløbet til betalingsformål. Til sammenligning kunne ca. 48 pct. af kontantomløbet forklares med registrerede formål ved brug af metoden i forrige afsnit. Begge metoder peger således på, at omkring halvdelen af det danske kontantomløb anvendes til betalingsformål. AFRUNDING Efterspørgslen efter sedler og mønter understøttes af flere forhold. Et vigtigt forhold er behovet for kontanter til at afvikle betalinger med. Vores beregninger indikerer, at kontanter anvendes mindre i detailhandlen end for 0 år siden, fordi flere betaler med kort, men at kontanters andel af detailomsætningen fortsat er betydelig. Der findes stadig en betydelig gruppe i befolkningen, som ikke har mulighed for eller lyst til at betale med kort. Desuden er sedler og mønter stadig den letteste betalingsmetode i flere situationer, især ved afregning af mindre beløb. Derfor vil der også fremover være efterspørgsel efter kontanter til betalinger. Sedler og mønter kan dog kun benyttes ved betalinger, hvor de handlende mødes fysisk. Hvis indkøb via internet og mobiltelefon i fremtiden øges på bekostning af traditionelle handler, kan det begrænse efterspørgslen efter kontanter til betalinger. Det forudsætter dog, at de nye betalingsmetoder er tilstrækkeligt sikre og billige for forbrugerne at anvende. Ønsket om værdiopbevaring i kontanter er et andet vigtigt forhold, der understøtter efterspørgslen efter sedler og mønter. I dette working paper skønnes omkring halvdelen af de udestående sedler og mønter at blive brugt til en form for værdiopbevaring, som ikke registreres. I den forbindelse spiller det formentligt ind, at visse offentlige ydelser afhænger af registrerede likvide formuer. Trods teknologiske fremskridt vil der således også i fremtiden efterspørges kontanter, dels fordi kontanter bruges til opsparing og kontante formuer ikke registreres, og dels fordi sedler og mønter er lette og sikre at betale med. 3

16 LITTERATUR Andersson, Martin og Gabriela Guibourg (200), Kontantanvändingen i den svenska ekonomin, Riksbanken, Penge- och Valutapolitik, 4/200. Buchter, Louise og Kirsten Gürtler (2006), Lovligt betalingsmiddel, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. ECB (2003), The Demand for currency in the euro area, Monthly Bulletin, Januar ECB (2004), B. Fischer, P. Köhler and F. Seitz, The Demand For Euro Area Currencies: Past, Present and Future, Working Paper no Grevik, Olaf og Aris Kaloudis, Økt kontantbeholdning redusert kontantbruk: Et paradoks, Penger og Kredit, 3/0. Humphrey, David, Aris Kaloudis og Grete Øwre (2000), Forecasting Cash Use in legal and illegal activities, Norges Bank, Arbeidsnotat, 2000/4. Humphrey, D., A. Kaloudis and G. Øwre (2004), The future of cash: falling legal use and implications for government policy, Journal of International Financial Markets, Institutions & Money, 4 (2004) Janssen, Norbert (998), The Demand for M0 in UK Reconsidered: Some Specification Issues, Bank of England. Kimball, R.C. (98), Trends in the Use of Currency, New England Economic Review, Federal Rserve of Boston, September/October pp Paunonen, Heli og Hanna Jyrkönen, Cash Usage in Finland How much can be explained, Discussion Papers, 2002/0. Pedersen, Erik Haller og Tom Wagener (996), Seddel- og møntomløbet i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, November. Pedersen, Erik Haller og Tom Wagener (2000), Opgørelse af møntningsgevinst, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Snellman, Jussi (2000), Evolution of Retail Payments in Finland in the 990s, Bank of Finland, Discussion Papers, 9/2000. Snellman, Jussi, Jukka Vesala og David Humphrey (2000), Substitution of Noncash Payment Instruments for Cash in Europe, Bank of Finland, Discussion Papers, /2000. Wagener, Tom (998), Det danske kontantforsyningssystem, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. 4

17 APPENDIKS : FORKLARING AF LIGNING I beregningen af ligning (): () Værdi af betalinger med kontanter (A) = Total værdi af detailbetalinger (B) Værdi af betaling med kort (C) Værdi af betaling med check (D) er den totale værdi af detailbetalinger (B) estimeret som det private forbrug over et år fratrukket poster, hvor betalingen typisk ikke afvikles med kontanter, kort eller check. Fx er poster som Boligbenyttelse, Elektricitet og brændsel samt Forsikring trukket fra, jf. tabel 5 i appendiks 4. Værdien af betalinger med kort (C) er omsætningen med debet- og kreditkort over et år. Omsætningen overvurderer værdien af kortbetalinger i detailhandlen, da den inkluderer, at folk "hæver over beløbet" ved brug af Dankort. I modsat retning trækker dog, at opgørelsen kun omfatter kort med PBS som indløser. Udbredte kort som Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB er således omfattet, men nogle kort mangler i opgørelsen. Værdien af detailbetalinger med checks (D) estimeres som den gennemsnitlige værdi af en kortbetaling gange antallet af alle clearede checks fratrukket antal offentligt udstedte checks. Værdien af detailbetalinger med checks må estimeres, da kun den samlede checkomsætning i Danmark kendes, og denne totale størrelse inkluderer også checks anvendt internt mellem virksomheder og udbetalinger fra det offentlige. Skønnet for værdien af checkbetalinger er overvurderet, fordi det langt fra er alle clearede checks, som anvendes i detailhandlen. Omvendt undervurderer skønnet beløbet pr. check, da den gennemsnitlige værdi af en check i detailhandlen må formodes at være større end den gennemsnitlige værdi af en kortbetaling, givet besværet og omkostningen forbundet med at udstede en check. Antallet af checks, som det offentlige har udstedt, kendes kun for 2002 (5,822 mio. stk.). Derfor er dette tal fratrukket alle årene. 5

18 APPENDIKS 2: FORKLARING AF LIGNING 2 Som udgangspunkt for beregningen af ligning (2) i teksten anvendes: (2a) Værdi af betalinger med kontanter (E) = Privat forbrug (F) Lejeværdi af egen bolig (G) BetalingsService (H) + Rente på realkreditlån (I) + Afdrag på realkreditlån (J) Værdi af betaling med kort (K) + Værdien af at "hæve over beløbet" (L) Værdi af betaling med check (M) Værdi af giro og fællesindbetalingskort (N) Det totale private forbrug (F) er opgjort af Danmarks Statistik i det årlige Nationalregnskab, hvor størrelsen "Lejeværdi af egen bolig" (G) trækkes fra, da denne er en beregnet størrelse i Nationalregnskabet, som der ikke direkte falder betaling for. Værdien af BetalingsService (H) fratrækkes det totale forbrug, men i BetalingsService indgår også afdrag og renter på realkreditlån. Disse renter og afdrag skal imidlertid ikke fratrækkes, da posten "lejeværdi af egen bolig" allerede er trukket fra. Derfor tillægges renter og afdrag igen i (I) og (J). Imidlertid er (G) omtrent lige så stor som summen af (I) og (J), og derfor kan (2a) approksimeres ved: (2) Værdi af betalinger med kontanter (E) = Privat forbrug (F) BetalingsService (H) Værdi af betaling med kort (K) + Værdien af at "hæve over beløbet" (L) Værdi af betaling med check (M) Værdi af giro og fællesindbetalingskort (N) Som i ligning fratrækkes også betalinger med kort (K). Der korrigeres for værdien af at "hæve over beløbet" (L), da en del af omsætningen med kort inkluderer, at folk hæver kontanter. Det skønnes, at disse kontantudtræk foretages ved hver tredje korttransaktion, og at beløbet er 200 kr. tilbage til 990. Skønnet tenderer at undervurdere kortomsætningen, fordi såkaldte butikskort og kort, som ikke er clearet af PBS, mangler i opgørelsen, jf. appendiks. Værdien af detailbetalinger med check (M) opgøres som ovenfor. Værdi af forbrug betalt med girokort (N) er estimeret på nogenlunde samme måde som detailbetalinger med check, da der kun findes tal for den totale omsætning med girokort. Denne størrelse kan ikke anvendes, da omsætningen ligesom check inkluderer betalinger mellem virksomheder samt mellem det offentlige og borgere og virksomheder. Det antages, at den gennemsnitlige størrelse af en detailbetaling med giro er 500 kr. pr. kort. Et alternativt scenario med.000 kr. pr. girokort er gennemgået i appendiks 3. Det har kun været muligt at skaffe tal for giroomsætningen tilbage til 999. Det antages forenklet, at antallet af clearede girokort i var det samme som i 999. Alle data til beregning af ligning 2 er vist i tabel 6 i appendiks 4. 6

19 APPENDIKS 3: BEREGNING AF DEN UFORKLAREDE DEL Borgeres beholdning af kontanter til registrerede betalinger Ligning () og (2) i appendiks ovenfor giver et skøn over brug af kontanter til registrerede transaktioner i løbet af et år, en såkaldt flow-størrelse. For at estimere borgeres nødvendige beholdning af sedler og mønter til registrerede kontantbetalinger på et vilkårligt tidspunkt (stock-størrelse) anvendes en såkaldt cirkulationskvote. Stock-størrelsen kan beregnes som: (3) Borgeres beholdning af kontanter til transaktioner = Værdien af betalinger med kontanter (A eller E) / Cirkulationskvote (O) Cirkulationskvoten (O) er et udtryk for kontanters omløbshastighed og angiver, hvor ofte en person supplerer sin kontantbeholdning på et år. Cirkulationskvoten estimeres på baggrund af følgende: Det vurderes, at der hæves over beløbet ved ca. hver tredje betaling med Dankort. I 2004 var der i alt 600 mio. stk. Dankort-transaktioner, dvs. ca. 200 mio. transaktioner, hvor der blev hævet over beløbet. Ved at dividere med antal indbyggere over 8 år fås, at en borger hæver penge i detailhandlen gennemsnitligt 47 gange pr. år. En person hæver kontanter i eget pengeinstitut ca. 24 gange pr. år. En person hæver kontanter i et andet pengeinstitut end sit eget ca. 4 gange pr. år. 2 Cirkulationskvoten skønnes derfor at være = 75, svarende til at en borger hæver kontanter ca. 75 gange om året, dvs. ca. hver 5. dag. Tilbage i tid antager vi, at cirkulationskvoten er steget i takt med udbredelsen af kontant- og kortterminaler. Flere terminaler gør det lettere at komme til kontanter, hvorfor folk hæver oftere men mindre ad gangen. Øvrige kontantbeholdninger Folk må formodes altid at have en smule kontanter i pungen til uventede betalinger, en såkaldt sikkerhedsbeholdning. Vi antager, at en person over 4 år i gennemsnit har 00 kr. i pungen ved et nyt kontantudtræk som i Humphrey, Kaloudis og Øwre (2000). 3 En lille del af det danske kontantomløb kan desuden forklares med, at turister har taget danske sedler og mønter med ud af landet eller at samlere har taget kontanter ud af omløb. Det antages, som i Humphrey, Kaloudis og Øwre (2000), at 0,7 pct. af de cirkulerende danske sedler og mønter kan forklares herved. Summen af borgeres sikkerhedsbeholdning og turister og samleres beholdning betegnes Øvrige kontantbeholdninger i tabel 2. Beholdninger i pengeinstitutter, virksomheder mv. Værdien af beholdningen af sedler og mønter i pengeinstitutter og virksomheder mv. er hentet fra data til opgørelse af statistikken Finansielle konti for 2 3 Ifølge et dansk pengeinstitut, som ønsker at være anonymt. Beregnet ud fra tal fra Finansrådet. Før 995 antages beløbet at være 200 kr., i det der tilbage i tid var færre pengeautomater. 7

20 Danmark, der offentliggøres kvartalsvis af Nationalbanken og på årsbasis af Danmarks Statistik. Finansielle selskaber består af Monetære Finansielle Institutioner (MFIer) og Øvrige finansielle selskaber. Værdien af kontanter i MFIer ultimo året findes tilbage til 980 i statistik offentliggjort af Nationalbanken og Danmarks Statistik. Værdi af kontanter holdt af Øvrige finansielle selskaber og af den offentlige sektor findes kun tilbage til 998. Deres andel af kontantomløbet i 998 fastholdes tilbage i tid. Kontantomløbet fratrukket værdien af kontanter i MFIer, Øvrige finansielle selskaber og den offentlige sektor fordeles på ikke-finansielle selskaber og husholdninger med disponibel indkomst som nøgle ligesom i statistikken Finansielle konti for Danmark. Den uforklarede del af kontantomløbet Ved brug af de estimerede størrelser, som beskrevet ovenfor, beregnes den uforklarede del af kontantomløbet som en residual. Beregningen illustreres for 2004 i tabel 2. SKØN FOR FORDELING AF KONTANTOMLØB Tabel 2 Mio.kr Værdien af betalinger med kontanter () / Cirkulationskvote (2) 75 = Kontantbeholdning til transaktioner ( / 2 = 3) Kontantbeholdning i finansielle selskaber, ikke-finansielle selskaber, personligt ejede virksomheder og den offentlige sektor (4) Øvrige kontantbeholdninger (5) 806 = Kontantbehov i alt ( = 6) / Kontantomløbet (7) = Forklaret del af kontantomløbet, pct. (6 / 7 = 8) forklaret procentdel, pct. (00 8 = 9) 52 Anm.: Værdien af betalinger med kontanter er her opgjort som ved metode ovenfor. Kilde: PBS, Finansrådet, Danmarks Statistik og egne beregninger. Usikkerhed Beregningerne bygger som beskrevet på antagelser og estimater, hvorfor resultaterne skal tolkes varsomt. En del af usikkerheden knytter sig til værdien af detailbetalinger med checks i ligning () og (2), jf. appendiks. Omfanget af checkbetalinger er faldet hastigt siden 990, og checks anvendes sjældent i detailhandlen i dag. Den uforklarede del er dog stort set upåvirket af at udelade checks i beregningen, især i de seneste år, jf. figur. Estimatet af detailbetalinger med girokort i ligning (2) er ligeledes usikkert. I figur ses den uforklarede del beregnet ved en forøgelse af den gennemsnitlige værdi af en detailbetaling med girokort til.000 kr. pr. kort i stedet for 500 kr. som først antaget. Det øger den uforklarede del med ca.,5-2 procentpoint i alle årene. Fordelingen af kontantomløbet på sektorer bygger som nævnt på statistikken Finansielle konti for Danmark. Usikkerhed og fejlkilder på denne statistik påvirker derfor størrelsen af den uforklarede del. Fx anvendes disponibel ind- Statistikken er bl.a. beskrevet i artikel af Jan Overgaard Olesen og Jens Jakob Svanholt, Kvartalsvise finansielle konti for Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

econstor Make Your Publication Visible

econstor Make Your Publication Visible econstor Make Your Publication Visible A Service of Wirtschaft Centre zbwleibniz-informationszentrum Economics Carlsen, Maria; Riishøj, Johanne Dinesen Working Paper Brug af kontanter i Danmark Danmarks

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Indførelsen af den nye seddelserie

Indførelsen af den nye seddelserie 17 Indførelsen af den nye seddelserie af Ulrik H. Bie, Sekretariatet UDVIKLINGEN I DET SAMLEDE SEDDELOMLØB Seddelomløbet udgjorde ved udgangen af januar 2000 37,4 mia.kr. Heraf udgjorde 1000-kronesedlen

Læs mere

econstor Make Your Publication Visible

econstor Make Your Publication Visible econstor Make Your Publication Visible A Service of Wirtschaft Centre zbwleibniz-informationszentrum Economics Andersen, Allan Bødskov; Wagener, Tom Working Paper Extracting risk neutral probability densities

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

E-handlen godt fra start i 2016

E-handlen godt fra start i 2016 1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 30.

DANMARKS NATIONALBANK 30. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Betalingsvaner i Danmark

Betalingsvaner i Danmark 121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj, Sekretariatet

Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj, Sekretariatet 25 Falske pengesedler Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj, Sekretariatet INDLEDNING Siden foråret 2004 er der fundet en del vellignende falske 00- kronesedler, der også har efterligninger af de nyeste

Læs mere

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark

Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark 107 Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når forbrugerne køber varer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2011 Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

E-handlen styrer mod endnu et rekordår

E-handlen styrer mod endnu et rekordår 3. KVARTAL OKTOBER 2016 E-handlen styrer mod endnu et rekordår AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE E-handlen har længe udvist imponerende vækstrater, og der er endnu ingen tegn på, at det er ved at stilne af.

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Finansrådets betalingsindikator

Finansrådets betalingsindikator NOTAT Finansrådets betalingsindikator 7. februar 2013 Formål og resumé Finansrådet har udarbejdet en månedlig betalingsindikator baseret på relevant transaktionsstatistik, der foreligger få dage efter

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

E-handlen runder 100 mia. kr.

E-handlen runder 100 mia. kr. K1 2006 K2 2006 K3 2006 K4 2006 K1 2007 K2 2007 K3 2007 K4 2007 K1 2008 K2 2008 K3 2008 K4 2008 K1 2009 K2 2009 K3 2009 K4 2009 K1 2010 K2 2010 K3 2010 K4 2010 K1 2011 K2 2011 K3 2011 K4 2011 K1 2012 K2

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal juni 2014

Status på udvalgte nøgletal juni 2014 Status på udvalgte nøgletal juni 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I første kvartal af 214 voksede det danske bruttonationalprodukt med,9 procent i

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarkedet

Dansk økonomi og boligmarkedet Dansk økonomi og boligmarkedet Kilde: The Economist Jan Størup Nielsen, Odense, 3. oktober 213 Samspil mellem boligmarkedet og resten af økonomien Formue, tillid, byggeaktivitet, geografisk mobilitet,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere