Forbrugerredegørelse 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerredegørelse 2004"

Transkript

1 Forbrugerredegørelse 2004

2 Forbrugerredegørelse 2004

3

4 Forbrugerredegørelse 2004

5 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen. Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Appendiks A Appendiks B Danskerne og forbrug 2004: Thomas Nørby Dahl Forbrugerforholdene i Danmark 2004: Jakob Thomsen og Thomas Nørby Dahl Købeloven i praksis: Anita Hoffer Arbejdsmarkedsforsikringer: Thomas Nørby Dahl IT-markedet: Morten Brønnum Andersen Rejsemarkedet: Jakob Thomsen og Morten Brønnum Andersen Fakta om sager og afgørelser i Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombudsmanden: Thomas Nørby Dahl Forbrugerundersøgelser 2004: Thomas Nørby Dahl Forbrugerredegørelse 2004 November 2004 Pris: 150,00 kr. pr. stk. Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: ISSN ISBN Tryk: Schultz Grafisk

6 Forord I hverdagen er vi alle forbrugere. Vi køber ind i supermarkedet, bestiller rejse, nyt køkken, udskifter bilen og sørger for overtøj til børnene vi træffer dagligt små og store valg mellem produkter på markedet. Gode forbrugerforhold er vigtige for familien og den enkelte. Hvad enten det gælder tøjbutikken eller håndværkeren, er det vigtigt, at vi trygt kan vælge det produkt, som bedst lever op til vores ønsker og behov. Forbrugerredegørelsen er en nyskabelse fra Forbrugerstyrelsen. For første gang giver forbrugerne deres svar på, hvordan de oplever markederne. Det er lettere at være forbruger på nogle markeder end på andre. Med Forbrugerredegørelsen får vi ny viden om hvilke markeder, der fungerer, og hvor der er problemer. Det må alle notere sig. Først og fremmest brancherne og de erhvervsdrivende. Forbrugerredegørelsen træder nye veje med en vurdering af forbrugernes vilkår på markederne. Det er nødvendigt at sætte fingeren på de ømme punkter for at give forbrugerne bedre vilkår. Det kan fx være bedre klagemuligheder, prisinformation eller større viden om købelovens regler. Jeg glæder mig til at drøfte resultaterne i Forbrugerredegørelse 2004 med erhvervsliv og forbrugere, ligesom Forbrugerstyrelsen vil samarbejde med alle interesserede om den løbende udvikling og forbedring af undersøgelsens design. Jeg ser Forbrugerredegørelsen som et vigtigt politisk værktøj for politikere, forbrugere og erhvervsdrivende for at få skabt bedre forbrugerforhold i Danmark. Henriette Kjær 5

7

8 Indhold Forord 5 Forbrugerredegørelse 2004 den første af sin slags 9 Kapitel 1 Danskerne og forbrug Kapitel 2 Forbrugerforholdene i Danmark Kapitel 3 Købeloven i praksis 43 Kapitel 4 Arbejdsmarkedsforsikringer 63 Kapitel 5 IT-markedet 95 Kapitel 6 Rejsemarkedet 119 Appendiks A Fakta om sager og afgørelser i Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombudsmanden 145 Appendiks B Forbrugerundersøgelser

9

10 Forbrugerredegørelse 2004 den første af sin slags Forbrugerredegørelse 2004 er første skridt i retning af en mere målrettet forbrugerpolitisk indsats. For første gang har Forbrugerstyrelsen lavet en tværgående undersøgelse af forbrugerforholdene på langt de fleste relevante markeder i Danmark. Sammen med specifikke markedsanalyser giver undersøgelsen et første bud på hvilke markeder, der er velfungerende, og hvor der omvendt kan være behov for at gøre en ekstra indsats for at forbedre forbrugernes vilkår. Den nye viden kan bruges til at sætte målrettet ind netop der, hvor forbrugerproblemerne er og forebygge, at nye problemer opstår. Hvad enten det drejer sig om uigennemskuelige markeder, brodne kar i branchen eller mangelfulde klagemuligheder. Nyt Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender I august 2004 oprettede regeringen Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Fødevarestyrelsen, Familiestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning og Forbrugerstyrelsen blev samlet i det nye ministerium, hvor omdrejningspunktet er øget fokus på forbrugernes vilkår og familiernes trivsel i bred forstand. Regeringen vil med det nye ministerium bidrage til en nemmere hverdag for familien og den enkelte forbruger. Hverdagen er for mange mennesker præget af travlhed og mange gøremål, og tid er blevet en afgørende faktor. Sammenhæng mellem familie- og arbejdslivet og gode pasningsmuligheder er eksempler på vigtige rammer for, at dagligdagen bliver velfungerende. Men andre forhold spiller også ind. Forbrugerne stilles i dag over for mange valg. Valgmulighederne øges, og produkter og ydelser bliver stadig mere komplekse. Det får betydning for forbrugerens mulighed for at overskue markedet og vælge det rette produkt. Det er afgørende, at forbrugeren trygt og nemt kan træffe et valg, der opfylder den enkeltes ønsker og behov både når det gælder hverdagsvalg i supermarkedet og de mere langsigtede investeringer, der har betydning for husholdningens økonomi og velfærd, fx køb af varige forbrugsgoder, tjenesteydelser, rejser eller valg af daginstitution og tandlæge. 9

11 For forbrugerpolitikken betyder oprettelsen af det nye ministerium en fortsættelse og udbygning af regeringens forbrugerpolitiske strategi fra Vejen til en nemmere hverdag går gennem en målrettet forbrugerpolitisk indsats for at skabe god forbrugerinformation, høj forbrugerbeskyttelse og mere velfungerende markeder. Gode forbrugerforhold er med til at gøre hverdagen nemmere. Forbrugeren skal have adgang til sammenlignelig og præcis forbrugerinformation og rådgivning. Der skal være mindre vildledning af forbrugerne og færre farlige produkter på markedet. Samtidig er gode rettigheder og effektive klagemuligheder afgørende for, at forbrugerne har tillid til markedet. En velfungerende hverdag med trygge forbrugsvalg sikres bedst gennem en aktiv forbrugerpolitisk indsats, der har til formål at skabe velfungerende markeder. Velfungerende markeder er generelt præget af høj forbrugertillid, stor gennemsigtighed, klare regler, sikre produkter og ydelser samt mange valgmuligheder og intens konkurrence. Med regeringens forbrugerpolitiske strategi Ny Forbrugerpolitik fra 2003 har der været lagt stor vægt på at styrke dialogen med erhvervsliv, forbrugere og de politiske interessenter. Den udvikling vil fortsætte som en naturlig del af forbrugerpolitikken fremover. Temaer og indhold i dette års redegørelse Forbrugerredegørelse 2004 indeholder seks kapitler. Kapitel 1 tegner et billede af de overordnede økonomiske rammer og vilkår for danskernes forbrug gennem de seneste år. Oversigten over udviklingen i danskernes forbrug sætter resultaterne fra de øvrige kapitler i perspektiv. I kapitel 2 præsenteres resultaterne af en tværgående undersøgelse af forbrugerforholdene på 56 danske markeder. Hvordan oplever forbrugerne de enkelte markeder, og hvordan er deres klagemuligheder? Har forbrugerne tillid til markedet, og handler de på et velinformeret grundlag? Kan de overskue produkter og ydelser på markedet? Den nye viden kan bl.a. bruges af brancherne til at lære af hinandens erfaringer og som afsæt for en dialog om forbedring af forbrugernes vilkår. I kapitel 3 belyses, hvordan købeloven fungerer i praksis efter lovændringen i I undersøgelsen er både forbrugere og detailhandlen blevet spurgt om de nye regler, særligt vedrørende formodningsreglen og udvidelsen af reklamationsfristen. Fungerer loven efter hensigten? Forstår forbrugere og detailhandlen de nye regler, og handler de efter dem? 10

12 Forbrugerforholdene undersøges nærmere på tre udvalgte markeder. I år drejer det sig om markedet for arbejdsmarkedsforsikringer (kapitel 4), markedet for IT-produkter (kapitel 5) og rejsemarkedet (kapitel 6). De resultater og tendenser, som redegørelsen giver et bud på, tegner et billede af, at de danske markeder generelt er præget af gode forbrugerforhold. Samtidig viser undersøgelserne, at der er plads til at styrke forbrugerforholdene yderligere på alle markeder. Det vil være til gavn for både forbrugere og erhvervsliv, da øget forbrugertillid bl.a. kan medvirke til øget salg eller til, at forbrugerne kan købe nye produkter og ydelser. Det er første gang denne tværgående undersøgelse af forbrugerforholdene er blevet gennemført. Metoden bag undersøgelsen er helt ny, og der vil derfor være behov for en løbende forbedring og videreudvikling af metoden. Det vil ske i dialog med de relevante parter. 11

13

14 Kapitel 1 Danskerne og forbrug De økonomiske rammevilkår har stor betydning for, hvordan forbrugerne oplever deres hverdag og det at være forbruger. Der er forskel på at være forbruger i en lavkonjunktur og at være forbruger i en højkonjunktur. På den baggrund er de generelle økonomiske vilkår også af betydning for anvendelsen og fortolkningen af resultaterne i denne redegørelse. Økonomisk set har de danske forbrugere det bedre end nogensinde før på en række områder. Den positive udvikling i privatforbruget afspejler sig også i, at forbrugerne i 2004 har en højere tillid og forventning til deres økonomiske fremtid, end de har haft siden Der er endvidere en klar tendens til, at forbrugerne anvender relativt flere penge på bolig og visse luksusgoder fremfor basisgoder som fx fødevarer. For den enkelte forbruger kan en gunstig økonomisk situation have som konsekvens, at man tillægger dårlige forbrugerforhold mindre betydning. Hvis man har et økonomisk overskud i husholdningen, kan der alt andet lige være færre incitamenter til at klage over fx et par sko eller en mobiltelefon. Det kan være fristende at acceptere fejlen og købe nyt frem for at tage besværet med en klagesag. En sådan tendens kan være uheldig, da ressourcerne ud fra en samfundsøkonomisk betragtning anvendes forkert - fx på produkter, som reelt ikke er de bedste til prisen. Uanset de aktuelle økonomiske rammer vil det være optimalt, at konkurrence- og forbrugerforholdene er de bedst opnåelige også i gode tider. Forbrugerredegørelsen skal bl.a. ses i dette lys. 13

15 1.1 Den økonomiske ramme Fra starten af 1990 erne og frem til i dag er danskernes privatforbrug steget med omkring en fjerdedel. Stigningen har dog ikke været lige dominerende i hele perioden. Den totale stigning i perioden dækker således over en ulige fordelt vækst i forbruget. Fra 1998 og frem til 2002 har forbrugerne i større omfang valgt opsparing frem for forbrug. Den højere opsparingskvote hos forbrugerne i perioden har bl.a. været en konsekvens af den såkaldte Pinsepakke 1. Perioden med lav vækst i forbruget og en høj opsparingsgrad er fra midten af 2003 blevet afløst af en accelererende forbrugsvækst. Året 2003 er dermed blevet et overgangsår fra lav til høj forbrugsvækst. Overordnet voksede forbruget, eksklusivt biler, således 1,8 pct., og år 2003 endte dermed tæt på det historiske gennemsnit for vækst i forbruget. Finansministeriets fremskrivning af privatforbruget forudsiger en fortsat øget vækst i det private forbrug fra Figur 1.1 Udviklingen i det private forbrug, Årlig realvækst, pct Privat forbrug, årlig vækst (v. akse) Privat forbrug, niveau Linien indikerer skellet mellem faktuelle og estimerede tal. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet Økonomisk redegørelse 2004 og egne beregninger Indeks 1990= Pinsepakken var et forbrugsregulerende økonomisk indgreb, som blev vedtaget af folketinget i foråret

16 1.2 Forbrugernes tillid til fremtiden Den historisk lave vækst i forbruget i perioden fra 1998 og frem til første halvdel af 2004 har også afspejlet sig i den samlede forbrugertillidsindikator 2. Perioden har overordnet været præget af en lav forbrugertillid. Der er imidlertid stærke indikationer på, at året 2004 i forbrugertillidssammenhæng bliver et overgangsår. I august 2004 nåede den samlede forbrugertillidsindikator det højeste niveau siden andet kvartal Ikke siden april 1998 har de danske forbrugere haft så stor tillid til fremtiden. Efter at have nået det højeste niveau i seks år faldt forbrugertilliden fra august til september måned, og er dermed tilbage på samme niveau som juni måned. Historisk er forbrugertilliden forsat relativt høj, og der er således indikationer på, at der er tale om en generelt øget forbrugertillid, som har bidt sig fast. 1 Figur 1.2: Udviklingen i forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den generelt høje forbrugertillid indeholder imidlertid en række udsving i de forskellige indikatorer. Således har forbrugerne lidt mindre tiltro til den fremtidige økonomiske situation for både deres egen familie og for landet som helhed. Det til trods for, at forbrugerne, som konsekvens af bl.a. Forårspakken, står til at få en fremgang i deres real disponible indkomst. 2. Forbrugertillidsindikatoren udarbejdes af Danmarks Statistik på basis af månedlige interviewundersøgelser. 15

17 1.3 Fordeling af forbruget Danskernes relative forbrugssammensætning har være forholdsvis stabil i perioden fra 1993 til Boligen er forsat den største enkelte udgiftspost for den gennemsnitlige forbruger. Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. husstand til boligbenyttelse var i perioden på ca kr. i år 2000 priser. Den tilsvarende årlige boligudgift var i perioden steget til ca kr. Der har dog været visse forskydninger i forbrugssammensætningen inden for de forskellige kategorier. Udgiften til andre varer og tjenester er steget relativt meget. Andre varer og tjenester udgør nu samlet den næststørste udgiftspost for forbrugerne. Grunden til den kraftige stigning i andre varer og tjenester kan overvejende tilskrives stigningen i udgiften inden for to specifikke varer og tjeneste, nemlig udgifterne til restauranter og forsikringer. Den største enkeltstigning i andre varer og tjenester er således forekommet i forhold til forbrugernes udgift til restauranter mv. I perioden var det gennemsnitlige forbrug pr. hustand til restauranter mv. i år 2000 priser på ca kr. pr. år. I perioden var den tilsvarende udgift i år 2000 priser steget til ca kr. pr. år. Figur 1.3: Udviklingen i forbrugssammensætning, A Fødevarer B Drikkevarer og tobak Årligt forbrug (kr. pr. hustand) : : : : : : :2001 Note: År 2000 priser, data er indsamlet over tre år, og et gennemsnit er udregnet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. C Beklædning og fodtøj E Elektricitet, opvarmning F Boligudstyr, husholdningstjenester o.lign. G Medicin og lægeudgifter H Køb af transportmidler I Anden transport og kommunikation J Fritidsudstyr, underholdning og rejser K Andre varer og tjenester D Boligbenyttelse 16

18 Den anden stigning i andre varer og tjenester er inden for den samlede udgift til forsikringer. Den totale udgift til forsikringer mv. i år 2000 priser er steget fra ca kr. pr. år i perioden til kr. pr. år i perioden Det skal bemærkes, at den kraftige stigning i udgiften til forsikringer mv. ikke indeholder stigningerne i forsikringspræmierne som følge af terrorangrebene den 11. september Disse tal er endnu ikke tilgængelige fra Damarks Statistiks forbrugsundersøgelse. 1 Udgiften til anden transport og kommunikation er steget relativt meget, og udgør nu den tredje største udgiftspost for forbrugerne. Stigningen kan bl.a. tilskrives den hastige udbredelse af nyere højhastighedsinternetforbindelser og de deraf øgede udgifter til opkobling. Udgiften til fritidsudstyr, underholdning og rejser er steget noget, hvilket bl.a. kan tilskrives en stigning i forbrugernes udgifter til pakkerejser. Udgiften til fødevarer er til gengæld ikke steget relativt i forhold til andre kategorier. Udgiften til fødevarer er således på næsten det samme niveau i som i Fra tidligere at have været den næststørste udgiftspost for forbrugerne, kun overgået af boligudgiften, indtager fødevarer nu en delt fjerde/femteplads sammen med fritidsudstyr, underholdning og rejser. Udgiften til køb af transportmidler faldt i perioden fra til Tal fra nationalregnskabet viser imidlertid, at antallet af solgte biler fra 2004 på ny er stigende. 1.4 Forbruget af varige forbrugsgoder Udviklingen i forbruget af varige forbrugsgoder har også haft betydning for forbrugssammensætningen. Den teknologiske udvikling har således sat sine spor i danskernes forbrug og erhvervelse af forbrugsgoder. Det viser sig bl.a. ved, at over halvdelen af de danske familier i 2004 har erhvervet sig et nyt produkt som fx en DVD-afspiller. Et produkt, som for bare fem år siden ikke var at finde i mange danske hjem. Forbrugerne har også taget udviklingen inden for informationsteknologien til sig. I 2004 har fire ud af fem familier mindst én pc i hjemmet. Andelen af familier med pc er er således steget fra 67 pct. i 2001 og til 81 pct. i Også adgangen til internettet er steget kraftigt. Siden 1999 er andelen af familier med adgang til internettet næsten fordoblet. I dag har tre ud af fire familier adgang til internettet. Den totale stigning i andelen af familier med internetforbindelse dækker imidlertid også over en teknologisk udvikling. Andelen af familier, der er opkoblet via modem, er faldet fra 43 pct. til 33 17

19 pct. Stigningen i antallet af opkoblinger til internettet er således sket indenfor højhastighedsinternet som ADSL eller kabelforbindelser. I år 2001 var kun 5 pct. af familierne opkoblet via højhastighedsinternet. I 2004 er denne andel vokset til 38 pct. (Danmarks Statistik). Internationalt er danske forbrugere således blandt dem, der er længst fremme i forhold til erhvervelse af den nyeste informationsteknologi. Den teknologiske udvikling har også haft andre konsekvenser for forbrugernes anvendelse af kommunikationsmidler. Den hastige udvikling i antallet af familier med computere og adgang til internettet har sandsynligvis været en medvirkende faktor til, at andelen af familier der har en fax, er faldet fra tæt på hver femte familie i 1999 til tæt på ingen i Mobiltelefonen har også fået en kraftig udbredelse. I 1999 havde lidt over halvdelen af familierne en mobiltelefon. I dag har hele 90 pct. af familierne mindst én mobiltelefon. Figur 1.4: Udviklingen af udvalgte forbrugsgoder i familierne Fax Videokamera Tørretumbler DVD-afspiller Opvaskemaskine Mikrobølgeovn Internet CD-rom Vaskemaskine PC Video Mobiltelefon CD-afspiller Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Overordnet set har flertallet af de danske forbrugere i 2004 adgang til en lang række af varige forbrugsgoder, og flertallet af forbrugerne har endvidere fået adgang til produkterne af den seneste teknologiske udvikling. 18

20 19 1

21

22 Kapitel 2 Forbrugerforholdene i Danmark Om et marked har gode eller dårlige forbrugerforhold bestemmes af en lang række forhold. Er det muligt at overskue udbudet? Overholder de erhvervsdrivende spillereglerne, og er det muligt at få afgjort en tvist hurtigt og effektivt mv? I denne analyse af forbrugerforholdene i Danmark 2004 er der sat fokus på de forhold, som forbrugerne i praksis oplever på markederne. Forbrugerstyrelsen har til dette formål udviklet en metode for måling af forbrugerforhold. Den er baseret på tre sæt af indikatorer (gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold), som tilsammen udgør et indeks for forbrugerforhold. Et markeds placering på Forbrugerforholdsindekset (FFI) er en indikation af, hvordan forbrugerne oplever det at være forbruger på det pågældende marked netop nu. Som sådan kan FFI være et redskab for brancher, virksomheder og myndigheder i deres bestræbelser på at skabe de bedst mulige forbrugerforhold i Danmark. 2.1 Sammenfatning og anbefalinger Generelt er der gode forbrugerforhold på de danske forbrugsmarkeder. De tolv danske markeder, der placerer sig højest på FFI og dermed alt andet lige er de markeder, hvor forbrugerne oplever de bedste forbrugerforhold netop nu, er markederne for: Hotel og campingpladser, pakkerejser/charterrejser, biograf, teater og musik, sko og tøj, køreundervisning, benzin/brændstof, restauranter, børneudstyr, bøger, arbejdsmarkedsforsikringer, avis/tidsskrifter samt markedet for fly/lufttransport. De tolv danske markeder, der placerer sig lavest på FFI, og dermed alt andet lige har de dårligste forbrugerforhold netop nu, er markederne for: Autoreparationer, rengøringshjælp, malerarbejde, tømrer- og snedkerarbejde, flytteforretning, VVS-arbejde, medicin- og apotekervarer, elforsyning, advokater, pensionsselskaber, dyrlæger samt markedet for telefonabonnementer, samtaleafgifter og internet. 21

23 Forbrugere oplever særlig dårlige forbrugerforhold på markederne for tjenesteydelser. Det gælder fx håndværksydelser, liberale erhverv og forsyningsvirksomhed som fx teleydelser og elforsyning. Overordnet set er der bedre forbrugerforhold på de egentlige varemarkeder end på markeder for tjenesteydelser. Der er dog undtagelser. Medicin- og apotekervarer er blandt de markeder, hvor forbrugerne oplever de dårligste forhold. Omvendt er tjenesteydelser som hotel og campingpladser, pakkerejser, restauranter samt biograf, teater og musik blandt de markeder, hvor forbrugerne oplever de bedste forhold. Samlet set tegner undersøgelsen et billede af 56 danske forbrugsmarkeder med relativt gode forbrugerforhold, men hvor disse kan styrkes yderligere ved: At øge gennemsigtigheden på håndværksmarkederne, de liberale erhverv og på forsyningsmarkederne. At styrke forbrugernes tillid til de erhvervsdrivende på visse håndværksmarkeder, visse liberale erhverv samt pension og forsikring, telemarkedet samt legetøjsmarkedet. At styrke klageforholdene på områder, hvor der i dag ikke er mulighed for at få behandlet en (civilretlig) tvist uden at gå til domstolene. Det er fx tilfældet på markederne for autoreparationer 1, rengøringshjælp, dyrlæger og medicin. 2.2 Måling af forbrugerforhold Ud fra et forbrugersynspunkt er der særligt tre overordnede forhold, som har betydning for, at forbrugerne kan foretage de valg, der giver den største økonomiske værdi for forbrugerne og for samfundsøkonomien: Forbrugertillid: Forbrugerne skal have tillid til virksomhederne og deres produkter. Kun på den måde fungerer markeder ordentligt, og uden at forbrugerne skal bruge ekstra tid og penge på at sikre sig mod problemer. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne og brancherne selv tager ansvar, at de overholder de regler, som skal beskytte forbrugerne, og at de giver korrekt og tilstrækkelig information om deres varer og tjenester. Det er derfor også væsentligt, at der eksisterer gode spilleregler i form af lovgivning, aftaler og selvregulering. Gennemsigtighed: Forbrugerne skal let og uden for store omkostninger have mulighed for at sammenligne priser og kvalitet på de enkelte marke- 1. Foreningen af Auto- og Industrilakerere behandler visse klager over autolakering. 22

24 der. Det sikrer, at forbrugerne får den største værdi af deres forbrug, og at forbrugerne kan bidrage aktivt til at skabe konkurrence. Normalt sikrer gennemsigtighed, at produktionsmidlerne anvendes, hvor de samlet set giver den største samfundsøkonomiske værdi 2. Klageforhold: Tvister mellem forbrugere og virksomheder skal kunne løses nemt og uden for store omkostninger. Det er derfor vigtigt, at der for hvert marked eksisterer hurtige og effektive klagebehandlingssystemer, som både forbrugere og virksomheder kan anerkende. 2 Forbrugerstyrelsen har med udgangspunkt i disse tre overordnede indikatorer for forbrugerforhold udviklet en metode for måling af forbrugerforhold. Forbrugerforholdsindekset (FFI) er en screeningsmetode, som dels giver et billede af de generelle markedsforhold og dels et mere specifikt billede af markederne i relation til hinanden. Dermed giver indekset en indikation af, på hvilke markeder forbrugerforholdene kan forbedres. FFI kan også vise, hvor der kan være behov for yderligere viden, og hvorhen den offentlige og private forbrugerindsats skal rettes, hvis de danske forbrugerforhold skal forbedres yderligere i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. FFI er en ny metode, som fortsat er under udvikling, og det er bl.a. hensigten, at metoden bag FFI skal videreudvikles, så flere bagvedliggende faktorer vil kunne indgå i målingen af forbrugerforhold. Videreudviklingen af FFI vil betyde, at der over en årrække skabes et dynamisk instrument til måling af forbrugerforhold i Danmark. FFI er opbygget sådan, at forbrugernes subjektive vurdering baseret på kendskab til forholdene på de forskellige markeder tillægges stor betydning. Forbrugernes subjektive oplevelse af markederne er endvidere suppleret med faktuelle og objektive oplysninger om de forskellige markeders muligheder for at løse tvister, klagetrend og efterlevelse af klageafgørelser. FFI og de enkelte indikatorer er illustreret i figur Gennemsigtighed er ikke altid ensbetydende med øget konkurrence. Normalt er det tilfældet, men særligt på markeder hvor konkurrencen ikke er velfungerende i forvejen, er der risiko for, at øget gennemsigtighed forværrer konkurrencesituationen yderligere. Problemet er, at øget gennemsigtighed på forbrugersiden oftest også øger gennemsigtigheden på producentsiden. Øget gennemsigtighed på producentsiden øger risikoen for konkurrencebegrænsende adfærd, jf. kapitel 7 i Konkurrencestyrelsens Konkurrenceredegørelse

25 Figur 2.1: Forbrugerforholdsindeks (FFI) Forbrugertillid 1. Forventninger 2. Markedsføring 3. Forbrugerbeskyttelse Forbrugertillid Klageforhold Gennemsigtighed 4. Sammenlignelighed 5. Prisoplysning 6. Tvistløsning 7. Klagetrend 8. Efterlevelse Gennemsigtighed Klageforhold FFI FFI beskriver alene markederne i relation til gennemsigtighed, tillid og klageforhold, og ikke om markederne fungerer godt i fx pris- og konkurrencemæssig forstand. Det betyder konkret, at markeder, der placerer sig højt på FFI, godt kan have svag konkurrence og høje priser. Derfor skal FFI anvendes som én blandt flere indikatorer for, hvor velfungerende et marked er. Det er på den baggrund vigtig at understrege, at FFI ikke direkte kan anvendes som forbrugerinformation. FFI er alene et prioriteringsværktøj, der skal sikre, at fremtidigt arbejde samt informationsindsatser målrettes markeder, hvorpå forbrugerforholdene er problematiske. 24

26 Boks 2.1: Indholdet af Forbrugerforholdsindekset (FFI) Forbrugerforholdsindekset (FFI) er en metode, hvorved forskellige markeder udfra en række måleparametre kan vurderes på, hvor gode forbrugerforhold markedet opleves at have. I målet (indeks) for forbrugerforhold indgår i alt tre bagvedliggende forhold (enkeltindeks): Forbrugertillid, gennemsigtighed og klageforhold. Der er flere fordele ved at arbejde med et indeks frem for med enkelte indikatorer. Målingens sikkerhed forbedres, da tilfældige fejl, som kan opstå under indsamling og behandling af data, i højere grad ophæver hinanden. Pålideligheden forbedres også, fordi flere indikatorer må formodes at måle et komplekst forhold bedre end en enkelt indikator. FFI s bagvedliggende enkeltindeks er ikke i sig selv direkte målbare. De tre enkeltindeks er derfor operationaliseret, som beskrevet nedenfor. For en nærmere gennemgang af de metodiske overvejelser bag undersøgelsen henvises til FFI metodebeskrivelse i bilag Enkeltindeksene for forbrugertillid og gennemsigtighed For at belyse enkeltindeksene for henholdsvis forbrugertillid og gennemsigtighed er der opstillet en række spørgsmål som måleparametre til hvert indeks. De bagvedliggende spørgsmål er standardiseret på en sådan måde, at de kan bruges ved analyse af et hvilket som helst marked. De forskellige spørgsmål er blevet stillet til forskellige forbrugere i en telefoninterviewundersøgelse udført af analysefirmaet Vilstrup, jf. bilag 2.3. Hvert af de fem måleparametre bag enkeltindeksene forbrugertillid og gennemsigtighed er tildelt en værdi på en skala gående fra et til fem. De bagvedliggende måleparametre er: Ad.1. Ad.2. Ad.3. Ad.4. Ad.5. I hvilken grad mener du, at det du køber på <marked> lever op til dine forventninger? Dette spørgsmål drejer sig om din tillid til information og virksomhedernes markedsføring på det enkelte marked. Jeg nævner et marked ad gangen. Du skal svare i hvilken grad, du har tillid til, at virksomhedernes markedsføring er troværdig og dækkende. I hvor høj grad har du tillid til, at virksomhederne indenfor <marked> overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne? Dette spørgsmål drejer sig om, hvor let eller svært det er at sammenligne priser, og om du som forbruger har overblik over priser og kvalitet. Jeg nævner et marked ad gangen. Du skal svare, i hvilken grad du mener, at det er muligt at sammenligne priser og kvalitet på det pågældende marked. I hvilken grad mener du, at det er muligt at få oplysninger om en vare eller ydelses pris indenfor <marked>, inden du køber? Enkeltindekset for klageforhold For at belyse enkeltindekset klageforhold er der ikke anvendt spørgsmål som måleparametre. I stedet for er der anvendt en række statistiske kilder. Enkeltindekset klageforhold baserer sig således på en række objektive observationer, hvorfor dette enkeltindeks ikke på samme måde som enkeltindeksene forbrugertillid og gennemsigtighed, er tilknyttet en statistisk usikkerhed. Hvert af de tre måleparametre bag enkeltindekset klageforhold er tildelt en værdi på en skala gående fra et til fem. For en nærmere beskrivelse af, hvordan markederne er blevet tildelt point kan henvises til bilag

27 De bagvedliggende måleparametre er: Ad.6 Tvistløsning. Definition: Der skal være et sted, hvor forbrugerne kan henvende sig med henblik på at få en klage prøvet. Dette skal være en udenretlig klageinstans, hvor forbrugeren ikke er nødsaget til at henvende sig til domstolene. Indikatoren siger noget om, hvorvidt forbrugerne har klagemuligheder i de tilfælde, hvor de ønsker at klage over et køb og hvor gode de er. Denne indikator er alt andet lige et udtryk for, i hvor høj grad de institutionelle rammer på markedet er gearet til at behandle forbrugernes klager. Den siger med andre ord noget om, hvorvidt det institutionelle setup på markedet er hurtigt og effektivt. Målt som: Hvorvidt der eksisterer en klagemulighed, hvad denne klagemulighed består i, og hvor stor en andel af forbrugerne, der kan forventes at være dækket af disse klagemuligheder i forbindelse med køb. Ad.7 Klagetrend. Definition: Hvad er udviklingen i klager, er den faldende eller stigende? Denne indikator siger noget om, hvorvidt markedet oplever en stigning i antallet af klager over dets ydelser, eller hvorvidt denne er faldende. En stigende klagetendens må alt andet lige være udtryk for en forværring af forbrugernes vilkår på markedet, mens en faldende tendens ses som udtryk for en generel forbedring af forbrugernes vilkår. Målt som: Den gennemsnitlige udvikling over de seneste fem år ( ). Ad.8 Efterlevelse. Definition: Denne indikator siger noget om, hvorvidt forbrugeren rent faktisk kan forventes at drage nytte af de tvistløsningsmuligheder, der eksisterer på markedet, idet den måler, hvor mange af en branches virksomheder, der kan forventes at efterleve de afgørelser, der bliver afgjort i forbrugernes favør i branchens klagenævn. Målt som: Den gennemsnitlige udvikling over de seneste fem år ( ), eller for så mange år som det har været muligt at skaffe oplysninger om. I de tilfælde hvor der kun eksisterer oplysninger om efterlevelsen i 2003, er dette tal brugt. FFI kan ikke anvendes til at vurdere, om fx priserne på de enkelte markeder er høje eller lave, eller om kvaliteten af produkterne eller ydelserne er høj eller lav. Man kan således ikke konkludere, at markeder med en høj FFI (gode forbrugerforhold) også er markeder, hvor der er god konkurrence. Metoden behandler heller ikke spørgsmålet om produktsikkerhed. Man kan derfor ikke bruge FFI til at vurdere, om produkterne på markederne fx er sundhedsfarlige. FFI beskriver alene karakteren af forbrugerforholdene på et givent marked og ikke andet. Et markeds placering på FFI giver en indikation af, hvordan forbrugerforholdene generelt opleves af forbrugerne. Der kan imidlertid være forskellige forhold, der påvirker de enkelte markeders relative placering. Markedernes relative placering på FFI er ikke absolutte men forbundet med en vis usikkerhed. Derfor er det ikke muligt med FFI at udpege én vinder eller én taber blandt de undersøgte markeder. FFI giver imidlertid et billede af forskellene mellem top og bund. De markeder, som placerer sig i den højeste ende af FFI, 26

Forbrugerredegørelse 2005

Forbrugerredegørelse 2005 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 108 Offentligt Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2005 For red 200 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2005: Morten

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2006

Forbrugerredegørelse 2006 Forbrugerredegørelse 2006 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2006: Lasse Hamilton Heidemann Kapitel

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2009

Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 September 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også downloades på Forbrugerstyrelsens

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER Erhvervsudvalget - ERU alm. del Bilag Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE FORBRUGSMARKEDER FORORD ForbrugerForholdsIndekset (FFI) bygger på. menneskers vurdering af henholdsvis tillid, gen nem sig tig he d

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks 15. december 2010 /jmfc-fs ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks (FFI), der beskriver forbrugerforholdene

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ANALYSENOTAT Status for modebranchen. Lille stigning i omsætningen

ANALYSENOTAT Status for modebranchen. Lille stigning i omsætningen ANALYSENOTAT Status for modebranchen AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER & STUDENT JENS VICTOR WULF-ANDERSEN Den danske modebranche spiller en væsentlig rolle for den danske økonomi og sikrer beskæftigelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV Juni 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De mange positive tegn i dansk økonomi, der sammen tyder på økonomisk fremgang, højere beskæftigelse

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING SEPTEMBER 2014 ISSN:

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING SEPTEMBER 2014 ISSN: SEPTEMBER 2014 Fakta om undersøgelsen Håndværksrådets konjunkturanalyse er baseret på et spørgeskema udsendt til knap 1.700 respondenter, hvoraf 800 små og mellemstore virksomheder har svaret i august.

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere