madro madtro mellemtid madkontrol madkompas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "madro madtro mellemtid madkontrol madkompas"

Transkript

1 madro madtro mellemtid madkontrol madkompas nr marts Kost & Ernæringsforbundet

2 Måltider samler mennesker leder Jo mere Muhammed-tegningerne splitter og ødelægger integrationen, jo vigtigere er det at bruge det værktøj, vi har til at samle mennesker. Sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllandsposten og de voldsomme konsekvenser i verden, specielt den arabiske, har optaget mange sind og hærget alle medier i mange måneder. Og konflikten har givet anledning til mange debatter om ytringsfrihed, demokrati og religion. Og integration. Jeg skal ikke her tage stilling til, om Jyllandsposten skulle have trykt tegningerne, og om det ville have hindret den voldsomme optrapning af konflikten, hvis Statsministeren havde holdt møde med de ambassadører fra de muslimske lande, der opfordrede til det. Jeg vil holde mig til maden og madens rolle i en globaliseret verden. For mad og måltider er i modsætning til Muhammed-tegninger et rigtig godt udgangspunkt for dialog mellem forskellige kulturer og en af vejene til integration. Vi har et godt redskab til integration. Vi serverer dansk mad, men har lært at give den et pift fra et andet land eller en anden verdensdel. Og vi bruger masser af råvarer, som egentlig hører til i andre landes madkulturer. Jeg tror ikke, det er noget, vi går og tænker over til daglig, men sådan er det jo. Vi tilbereder hver eneste dag mad til mennesker med en forskellig social, kulturel eller religiøs baggrund. For os er det en helt naturlig ting, at mennesker har forskellige ønsker til maden. Og vi gør, hvad vi kan for at tage hensyn til ønskerne, uanset begrundelsen for dem: måske er det sygdom, der gør, at nogle stiller særlige krav til maden. Måske bunder ønskerne i politiske holdninger, det kunne f.eks. et ønske om økologisk eller vegetarisk mad. Eller i religiøse foreskrifter, der f.eks. forbyder svinekød eller kræver en særlig slagtemetode, som omtalt i artiklen her i bladet. Vi ser det som vores opgave, at alle får et måltid, de kan lide, og har lyst til at spise. Alene eller sammen med andre. Lad os mødes over et godt måltid mad på tværs af kulturer og andre barrierer. Mad kan samle alverdens mennesker. Og øge forståelsen for, hvad normer, tradition og religion betyder for os. Det synes jeg, der er brug for. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: henrik frydkjær Sindsro. Maden er med til at give børnene en chance for at få styr på sig selv og plads til at lære. Der er brug for mad, der kan stabilisere blodsukkeret og gode fedtsyrer til hjernen. Læs artiklen side 8. Gratis mad til overvægtige Institut for human ernæring på landbohøjskolen søger familier til et forskningsprojekt om overvægt. I familien skal både far eller mor og et eller flere børn have problemer med overvægt. I et halvt år skal familien følge en bestemt kostplan. Til gengæld kan de hente al maden gratis til hele familien i det lille supermarked på landbohøjskolen. Men inden da skal de voksne i familien igennem en otte ugers pulverkur for at tabe sig. I hele forløbet, der strækker sig over et år, vil familien få støtte og opbakning af en diætist. Og skal regelmæssigt deltage i vejninger og helbredsundersøgelser. Hvis du er interesseret, kan du se mere på hjemmesiden eller kontakte projektleder Thomas Meinert Larsen, vælg dansk side Gift i den meste frugt I 2000 fandt Fødevarestyrelsen giftrester i to procent af de prøver, de tog af æbler, pærer, jordbær og agurker. To år efter var tallet steget til 16 procent, og de sidst opgjorte målinger fra 2004 viser, at der er rester af gift i 61 procent af frugten. Et ordentligt hop, som skyldes udviklingen i brugen af to svampemidler. Det findes stort set i al den frugt, som bliver sprøjet med dem, siger landbrugspolitisk medarbejder Hans Nielsen, Det Økologiske Råd, til Politiken. 1 Tekst: Mette Jensen 3

4 side Nye ideer til kommunal madservice på vej Socialministeriet har for et par måneder siden efterlyst projektmagere, der i løbet af foråret ville komme med et bud på, hvordan madservicen i kommunerne kan forbedres både socialt, økonomisk og organisatorisk. Opgaven er gået til det store konsulentfirma Rambøll Management. Blandt andet fordi virksomheden som en del af projektet har tilbudt at undersøge det eksisterende tilbud i samtlige kommuner, forklarer Martin Nordentoft Rasmussen fra socialministeriet. Ved valget af konsulent har socialministeriet derimod ikke vægtet erfaringer med den ernæringsmæssige side af madservicen, fordi Fødevarestyrelsen er i gang med et delprojekt, der går ud på at indsamle positive erfaringer fra særlige madprojekter i kommunerne. 1 Mænd og kvinder bliver syge af forskellige grunde Mens kvinder langtidssygemeldes, hvis ledelsen ikke gør sit arbejde godt nok, er det snarere høje følelsesmæssige krav i arbejdet, der får mænd til at gå ned med flaget. En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at dårlig ledelseskvalitet det kan f.eks. være, at lederen ikke opdager utilfredshed og ikke tager konflikter på arbejdet alvorligt kan være årsag til langtidssygemeldinger hos kvinder. Og lang tid er mere end otte uger. Hos mænd er risikoen for en langtidssygemelding større, hvis de har et job, hvor de skal skjule følelser, eller udsættes for situationer, der forstyrrer følelserne som hvis de f.eks. skal fyre en medarbejder. 1 Du kan læse mere om undersøgelsen på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside Mælk med mindre sukker. Hvis man skal nedsætte energiindholdet i en fødevare, er det som regel fedtet, der skæres på. Men nu er der kommet en mini, minimælk på markedet, hvor det er mælkens naturlige indhold af sukker, der er fjernet, og det nedsætter energiindholdet med 30 procent i forhold til minimælkens. Indholdet af protein er det samme, og indholdet af kalk er næsten det samme, nemlig 95 procent af minimælkens ifølge deklarationen. 4 køkkenliv

5 n hen Så hør dog efter Det hedder en ny bog om takt og tone for unge, en moderne Emma Gad. Men modsat Emma Gad, så er bogen, der er skrevet af stilekspert Michael Holm, tilsat en hel del humor. Det mener i hvert fald Politikens ungdsomspanel. Til gengæld er de lidt uenige, om de har brug for bogen. Men Tiffanie hælder til, at de unge godt kan lære noget:»alt det om bordskik er forsvundet, så de fleste vil da have godt af at lære en smule f.eks. at sidde pænt og ikke spytte maden ud i servietten og den slags. Det er noget med at tage hensyn til dem, der har stået i køkkenet og sætte sig ind i, hvad andre folk tænker«, siger hun til Politiken. Ellers er det bogens råd om gode manerer ved sms, mobiler og respekt for andre, der vinder gehør hos de unge. 1 Få satser på seniorerne. Otte ud af ti medarbejdere mellem år regner med at holde op på deres arbejde, senest når de bliver 62. Det viser en undersøgelse som Rambøll Management har gennemført for FTF. Undersøgelsen omfatter seniorerne i sundhedssektoren og i finanssektoren. Når medarbejdere, der ellers er glade for deres arbejde, vil holde op inden for få år, så er det fordi, de ikke mener, deres arbejdsplads har en seniorpolitik eller aktivt forsøger at fastholde medarbejdere over 55 år. Bedre mad, mere arbejde Virksomhederne forholder sig stadig mere til de ansattes sundhed procent af knapt virksomheder, som Sundhedsstyrelsen har undersøgt, har en rygepolitik og en alkoholpolitik. Halvdelen har en madordning eller tilbyder medarbejderne isvand og frugt, mens 44 procent har et tilbud om motion. Der er derimod kun fem procent af virksomhederne, der gør en direkte indsats for at hjælpe overvægtige medarbejdere. Mens virksomhedernes iver for at få bedre medarbejdere vokser, så siger halvdelen af medarbejderne nej, tak til hjælpen. Og det er især mændene, der siger fra. De mener ikke, arbejdspladsen skal blande sig i deres sundhed, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Greens. 1 5

6 siden hen Det kan maden gi. Og det er vores ansvar, at brugerne får, hvad de har brug for. Fem fyraftensmøder sætter fokus på mad, der fremmer livslysten. Kom og diskuter med formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry og kostfaglig konsulent, Lotte Mollerup. Sjælland Mandag den 27. marts kl , Octavia Kursus & Konferencecenter, Maglegårdsvej 8, Roskilde Nordjylland Onsdag den 29. marts kl , Forsyningsvirksomhederne, Stigsborgbrygge 5, Nørresundby Midtjylland Torsdag den 30. marts kl , Sansestormerne, Tretommervej 33, Risskov Sønderjylland Tirsdag den 18. april kl , Vejle Tekniske Skole, Boulevarden 36, Vejle Bornholm Torsdag den 27. april, kl Tilmelding til: Jane Hjort Jensen; eller på Tilmeldingsfrist: ugedagen før afholdelse af mødet Max. 30 deltager til hvert møde. Arbejdsskadestyrelsen genoptager gamle sager Højesteret har afsagt en dom om erstatning til arbejdsskadede under revalidering. Det får Arbejdsskadestyrelsen til at genoptage mange tusinde sager for at være sikker på, at alle får den erstatning, de nu er berettiget til. Nogle af sagerne er så gamle, at de ikke er arkiveret på computer, men i arkivskabe. Derfor kan det være svært for styrelsen at finde frem til dem. Det er sager, der er afsluttet før Arbejdsskadestyrelsen opfordrer derfor til, at du melder dig på banen, hvis du mener, du kan være omfattet af dommen. Det kan du, hvis du var: under revalidering, omskoling eller lignende i perioden 1986 til 2002 under revalidering eller omskoling som følge af en arbejdsskade tilkendt en månedlig erstatning for tab af erhvervsevne under revalideringen eller omskolingen eller fik afslag på erstatning. Opfylder du alle tre kriterier, kan du få din sag genoptaget. Nogle vil være berettigede til yderligere erstatning. For de fleste vil det være små beløb, der er tale om, skriver Arbejdsskadestyrelsen. 1 6

7 Professionsbachelorer i forbundet foto: henrik frydkjær Kost & Ernæringsforbundet byder professionsbachelorer i ernæring og sundhed velkomne i forbundet. Frit valg af a-kasse. Der er også frit valg af a-kasse. De fleste medlemmer i Kost & Ernæringsforbundet er medlem af FTF-A (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse). Professionbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed er ny, og forude ligger mange udfordringer til både studerende og færdiguddannede. De skal opsøge og måske også opfinde nye job. Derfor er der heller ingen klar tradition for, hvor de studerende og færdiguddannede skal organiseres. Kost & Ernæringsforbundet bliver ofte ringet op af professionsbachelorer, der er i tvivl, om de kan blive medlemmer af forbundet. Det kan alle med en professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed. Både studerende og færdiguddannede. Men de har også andre muligheder for at organisere sig f.eks. hos Formidlerne eller FaKD (Foreningen af Kliniske Diætister), svarer formand Ghita Parry. Der er frit valg, og det er op til dem at vurdere, hvor de bedst får deres interesser varetaget. Vi ser professionsbacheloruddannelsen som en hel uddannelse og mener f.eks. ikke, at man skal lade sig binde af sit specialevalg eller vente med at organisere sig til man har valgt speciale. Erfaringen viser, at specialet ikke nødvendigvis er afgørende for, hvor man senere får job eller under hvilken overenskomst. Hvis det viser sig, at man får job på et område og under en overenskomst, hvor ens fagforbund ikke kan forhandle løn og arbejdsvilkår, kan man selvfølgelig overveje at skifte forbund. Hos 90 procent af de pb ere, der er medlem af Kost & Ernæringsforbundet i dag kender vi ikke specialet, tilføjer Ghita Parry. Men vi kan se, at de bliver ansat i kostfaglige jobs. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Maden Mad som medicin. Mad bliver sjældent anerkendt som en del af behandlingen i det traditionelle sundhedssystem. Men fagbladet har fundet nogle gode eksempler. Se tidligere artikler: Mad mod slid og Gråstenerdiæten i Køkkenliv 3/05 og Til bords med sclerose i 14/04. kan være med til at give ro foto: henrik frydkjær Ny forskning har vist, at maden er afgørende for en god dag hos børn med f.eks. damp eller autisme. Koblet med en holdning til, at maden generelt skal gøre noget godt for os, har det fået Hjortholm kostskole til at lave om på den traditionelle menu til fordel for mere frugt og grønt, bedre fedtsyrer og mindre sukker. Efter godt et års arbejde med at lave om på madvanerne har Hjortholm kostskole udarbejdet en sundhedspolitik, der holder fast i de mange nye principper for maden. Principper som både forstander, lærere, pædagoger og køkkenet bakker op om. For i dag er der ikke længere nogen på skolen, der tvivler på, at maden har afgørende betydning for børn og unges dagligdag. Maden kan være med til at give ro. Da jeg kom hertil, satte jeg mig straks for at ændre på maden, fortæller forstander Aksel Christensen. Den har stor betydning for børnenes velvære, men også for vores mulighed for at gennemføre den behandling, vi gerne vil. Det er tidligt skadede børn, og de har brug for at få noget struktur og noget ro, der gør, at de kan lære, og at de kan få styr på sig selv, forklarer han. Og kostkonsulent Birgitte Flensholt, der har bistået ved omlægningen, fortæller, at skolen var godt i gang med at indføre mere frugt og grønt, da hun kom ind i billedet. 8 Tekst: Mette Jensen

9 Jeg kunne blandt andet bidrage ved at tage fat på de hurtige og de langsomme kulhydraters effekt på børnenes blodsukker og koncentrationsevne. Og bruge de positive erfaringer, der er gjort med tilskud af fiskeolie til børn med blandt andet DAMP. Hjælp udefra Birgitte Flensholt har samtidig været bindeleddet mellem skolens forskellige personalegrupper. Og arbejdet på at få alle til at tage ejerskab til sundhedspolitikken. For det er afgørende, at alle er med, mener hun. Det er vigtigt, at der er en person, der færdes både i køkkenet og i børnegrupperne. Køkkenet er meget udsat. I sådan en forandringsproces er det nemt at hænge dem ud, hvis der er noget, der ikke lykkes med det samme. Men det går jo ikke. Man kan ikke lave forandringer uden køkken. Eller uden pædagoger. Det kræver samarbejde. Og kommunikation, siger Birgitte Flensholt. Så kan man til gengæld nå rigtigt langt, mener hun. Blodsukkerbalancen er vigtig Birgitte Flensholt er først og fremmest gået efter sukkeret. Mange af børnene ikke mindst DAMP børnene er hyperaktive, og derfor gælder det om at stabilisere deres blodsukker. Ved at servere mange små måltider i løbet af dagen. Og ved altid at servere ordentlig mad i stedet for søde sager: ud med slik og kager. Vand i stedet for sodavand og saft også til fødselsdage. For nogen har alene det været en dramatisk omlægning. Nok især for de voksne, mener Birgitte Flensholt. Men Nina Hansen, der er køkkenleder og ansat i køkkenet, tilføjer at børnene også savner kagen. Mens børnene i dag klarer sig stort set uden sukker i hverdagen, sker det, at de bliver bombarderet med sukker i weekenden. De kommer tilbage efter weekenden og er fuldstændigt kulrede. Så går der et par dage, inden de er sig selv igen. Det kan vi ikke lave om på. Det er anbragte børn, og de kommer fra meget blandede familier, konstaterer Birgitte Flensholt. Og Aksel Christensen forklarer, at han har orienteret forældrene om de ændrede madvaner og bedt om deres opbakning. fortsættes næste side t køkkenliv

10 Mad mellem måltiderne. Børn og unge har vænnet sig til at spise rigtig mange måltider om dagen. For dem handler det om at holde blodsukkeret stabilt, så får de mere ro. Hvis de altså spiser ordentlig mad i stedet for søde mellemmåltider. Og det hjælper køkkenet med. foto: henrik frydkjær t Den får vi bestemt fra nogle af forældrene, mens andre, der må vi sige, at det ved vi ikke rigtigt. Vi har vi ikke nogen fornemmelse af, hvad der sker, når de er hjemme i weekenden. Mange små måltider Børnene skal have mindst seks måltider om dagen for at undgå de store udsving i blodsukkeret, der er forbundet med koncentrationsbesvær og uro. De skal lære at spise et godt morgenmåltid, og madpakken, som de smører ude på afdelingerne, er obligatorisk i skoletasken. Men de er også nødt til at få mad om formiddagen. Og det skal være rigtig mad. Ikke bare en sandwich, men rugbrød og gulerødder. Ellers bliver der alt for langt fra morgen til varm mad klokken halv to, mener Birgitte Flensholt. Hun har samtidig taget en diskussion med pædagogerne, der gerne ville have varm mad om aftenen. I dag serveres den om middagen af hensyn til køkkenet og friskheden. Birgitte Flensholt foreslog afdelingerne selv at lave varm mad sammen med børnene en gang om ugen, men de mente, det ville være for krævende og valgte at beholde den kolde aftensmad. Overfølsom over for mælk og hvede Birgitte Flensholt er overbevist om, at overfølsomhed over for f.eks. mælk eller hvede, måske især gluten, også spiller ind på uroen hos børnene. Men så er der tale om individuelle reaktioner, og jeg kender ikke børnene godt nok til at vide, hvad der er på spil. Det må komme med tiden. Det nytter ikke at kæmme alle over en kam, siger hun. DAMP står for disorder of attention, motor control and perception. Børn med damp er urolige og utilpassede, har svært ved at koncentrere sig, er lette at distrahere, impulsive og uden situationsfornemmelse. Har forstyrret motorisk koordination. Og problemer med indlæring og udvikling af skolefærdigheder. Kilde: Hjortholm Kostskole Alligevel har hun foreslået køkkenet at begrænse mængden af hvedemel, der er svær at fordøje for de fleste. Og hveden er i dag stort set erstattet med spelt, fortæller Nina Hansen. Selvom Birgitte Flensholt ikke lægger op til en revolution af madvanerne, forventer hun en bedring blandt børnene. Det er jeg sikker på, vi vil få. Det 10

11 Grøn tallerken. Det sværeste er at finde på noget grønt, som de synes om, klager køkkenleder Nina Hansen. Men vi gør mange forsøg med grøntsager både i supper, brød og farsretter. Og vi har også fundet ud af, at når vi serverer dem alene, så skal de kunne skilles ad på tallerknen. vil man kunne få i enhver skoleklasse, tilføjer hun. På Hjortholm er mad med tilsætningsstoffer også ryddet af vejen. Blandt andet fordi nogle af tilsætningsstofferne gør børn hyperaktive. Og fordi børn på medicin får nok kemi i forvejen. Alle får til gengæld tilskud af vitaminer og mineraler. Olier til hjernen For DAMP børnene er det særligt vigtigt at få de gode fedtsyrer. Undersøgelser har vist, at der er mangel på fedtsyrer i hjernen hos DAMP børn. Derfor skiftede vi den billige olie af ukendt oprindelse ud med olivenolie og rapsolie, forklarer Birgitte Flensholt. Men skolen har også gennem en periode givet børnene en særlig fiskeolie, som har vist sig at have positiv indflydelse på indlæringsevnen og til at berolige de hyperaktive børn. Forsøget gik imidlertid ikke så godt, blandt andet fordi de ikke fik skilt forsøget med fiskeolie fra kostomlægningen (se side 13: nyt forsøg med fiskeolie). Langt fra opbagt sovs til spelt De nye madvaner er en kæmpe udfordring til køkkenet. De er vant til opbagt sovs. Nu skal de finde nye opskrifter på mad, som børnene kan lide. Og de skal købe helt andre varer, end de plejer, siger Birgitte Flensholt. Men det har været en god udfordring, mener Nina Hansen, der arbejder sammen med to køkkenledere og en kok, som er daglig leder af køkkenet. Det sværeste er at finde på noget grønt, som de synes om. F.eks. wokretter nogle elsker dem, andre hader dem. Og de blandede salater, de er sjældent et hit blandt børnene. Vi har efterhånden lært, at maden skal kunne skilles ad på tallerkenen, siger hun. Køkkenets medarbejdere har budt ind med, hvad de hver især vidste om de nye madvaner. Og så har vi surfet rundt på nettet for at blive klogere. Og fået en masse inspiration fra Birgitte. Jeg har hjulpet med at pille varer ned fra hylderne og forslå nogle andre i stedet, siger Birgitte Flensholt. Der skal køres flere grøntsager ind i køkkenet, derfor har jeg foreslået at bruge grøntsager i blendede supper, brød og farsretter. Og vist, hvordan brune ris, kikærter og bønner kan tilberedes, så børn, der er vant til pasta, fortsættes næste side t køkkenliv

12 I olie. Der skal mange fisk på bordet for at få nok fiskeolie til hjernen. Derfor har skolen i en periode givet tilskud af fiskeolie til nogle af børnene. I den daglige madlavning bruger køkkenet kun rapsolie og olivenolie. foto: henrik frydkjær t synes om dem. Og vi har snakket om, hvordan saftevand, chokoladekiks, pålægschokolade, ketchup, frugtyoghurt, syltet frugt i lage, guldkorn m.m. kan erstattes af rigtig mad. Der skal meget mere variation til. Og det kan ikke nytte at stå med sit varekatalog og sige nej, det vil børnene ikke have. Man må prøve sig frem, siger Birgitte Flensholt og lyder som om, hun er på nippet til at tilføje: og her hjælper ingen kære mor. Men det behøves heller ikke. For sundhedspolitikken er i hus. Og så kender vi jo målet, siger Nina Hansen. 1 Hjortholm kostskole. Hjemsted for omkring 80 børn i alderen 7-18 år. Børnene er tidligt skadede og psykisk skrøbelige. Godt 20 har diagnosen ADHD (DAMP). Skolen, der ligger i Fuglebjerg på Sjælland, er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Amt. Citronhalvmåner Kokosdrømme Blandede bolcher Endnu en serie fra Atwel Finskbrød Korenderkager Salmiak briketter Ikke tilsat sukker eller sukkeralkoholer. Hindbærdrømme Vanillekranse Salmiak hagl Se opskrifter og læs mere om Atwel på 12

13 Nyt forsøg med fiskeolie Ny forskning har vist, at fiskeolie er meget vigtig for hjernens funktion. Derfor besluttede skolen at supplere kostændringerne med et tilskud af en særlig fiskeolie, kirunalolie. Men her har vi jo gjort en række fejl, erkender forstander Aksel Christensen. I blind tiltro til oliens gode effekt, har vi ikke tænkt på at lave placeboundersøgelser. Og vi har ikke skilt kostomlægningsprojektet fra fiskeolieprojektet, men gjort begge dele på én gang. Så de målbare resultater har været skuffende. Så skuffende, at I har opgivet forsøget? Lige nu er forsøget indstillet, ja. Men da producenten af olien har indvilget i at sponsorere et nyt, har vi planer om at gøre det om i løbet af foråret. Så vil vi vælge nogle børn ud, f.eks. tre, der skal have tilskud af olie. Og andre tre, der kun ændrer på kosten. Så vi kan skille tingene ad, supplerer kostkonsulent Birgitte Flensholt. 1 Hjernens fedtsyrer. Ca. 20 procent af hjernen er essentielle fedtsyrer. De er nødvendige for at få cellemembranen til at fungere og sende informationer mellem hjernens nerveceller. Selvom vi spiser mange fisk og f.eks. nødder, kan vi ikke være sikre på at få nok af fedtsyrerne: EPA (eicosapentaensyre), DHA (docosahexaensyre) og GLA (gammalinolensyre og vil derfor have gavn af et tilskud af både planteolie (omega 6) og fiskeolie (omega-3). Hos børn og voksne, som har f.eks. dysleksi (ordblindhed), dyspraksi (koordineringsvanskeligheder), ADHD/DAMP, autisme eller demens og visse former for depression, ses der forskydninger i fedtsyreomsætningen i hjernen. Forsøg har vist, at tilskud af fedtsyrer kan genoprette balancen. Kilde: Den intelligente fedtsyresammensætning, dr. Olle Haglund, Eliasens Forlag, Bedre til at læse og skrive. Et britisk forskningsprojekt har undersøgt effekten af fiskeolie på 117 britiske børn, hvor en del af dem var hyperaktive børn med ADHD (DAMP). Resultatet af undersøgelsen viste, at børnene efter tre måneder med tilskud af fiskeolie var tydeligt bedre til at skrive og læse. Samtidig var de roligere og bedre til at koncentrere sig. Hjernen har brug for fiskeolie for at fungere optimalt. Der er overlap mellem børn med indlæringsvanskeligheder, hyperaktivitet og autisme, så derfor er det oplagt at udvide undersøgelsen, siger børnepsykiater Sven Österlund til Politiken. Han vil teste fiskeolien på 100 svenske børn på et børnehospital i Göteborg. køkkenliv

14 Næstformand i mellemtiden Hovedbestyrelsen har udpeget Alice Linning til næstformand for resten af valgperioden. Men inden den udløber, skal medlemmerne tage stilling til, om de overhovedet vil have en næstformand, når den nye struktur træder i kraft. Alice Linning, der er medlem af hovedbestyrelsen og kredsformand i Frederiksborg Amtskreds og arbejder som klinisk diætist er udpeget som næstformand for Kost & Ernæringsforbundet. Hun skal være næstformand indtil den 31. oktober Hovedbestyrelsen har valgt at udpege en næstformand blandt sin midte, som afløser for Connie Sølvtoft, der fratrådte med udgangen af december, forklarer formand Ghita Parry. Det betyder, at Alice Linning fortsætter som medlem af hovedbestyrelsen. Hun ansættes ikke af forbundet. Når vi har valgt denne løsning, så er det for at give medlemmerne mulighed for selv at tage stilling til, om forbundet fortsat skal have en næstformand, når vi ændrer struktur og får regionsformænd i hovedbestyrelsen, forklarer Ghita Parry. Regionsformænd med pondus Med den nye struktur, som blev vedtaget på generalforsamlingen i oktober Uddannelse. Jeg tager mig af Fagligt udvalg. Og i hovedbestyrelsen er jeg medlem som tidligere, siger forbundets nye næstformand, Alice Linning. 2004, blev det vedtaget, at amtskredsene afløses af fem regioner, og at de formænd, der vælges i regionerne, skal sidde i hovedbestyrelsen. Næstformandsposten blev faktisk ikke diskuteret ved den lejlighed. Men når vi nu skulle tage stilling til næstformandsposten midt i valgperioden, mener jeg, det var oplagt at knytte de to ting sammen, siger Ghita Parry. Ved ikke at have en næstformand, men fem regionsformænd og en formand i bestyrelsen, så fjerner vi et politisk lag. Jeg ser det som en måde at gøre det politiske hierarki fladere på og give regionsformændene mere politisk pondus. Medlemmerne får mulighed for at vise, om de er er enige eller uenige i formandens synspunkt ved en ekstraordinær generalforsamling den 10. oktober. Den holdes sammen med et andet fagligt arrangement, som finder sted på denne dato, oplyser Ghita Parry. Næstformand i Fagligt udvalg Den nye næstformand skal overtage forbundets post som næstformand i Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen. Hovedbestyrelsen har besluttet, at næstformanden får betaling for 15 timer om måneden (5.500 kr.). Og timerne skal bruges på at repræsentere forbundet i fagligt udvalg, forklarer formanden. Og på at træde til, hvis formanden har brug for det. Hvad så med de andre opgaver, som næstformanden tidligere har varetaget? 14 Tekst: Mette Jensen

15 Næstformand eller ej. Vælger medlemmerne at sløjfe næstformandsposten, skal der ændres i vedtægterne. Og det er en generalforsamlingsbeslutning. Derfor holdes der ekstraordinær generalforsamling den 10. oktober 2006 i Odense. Hvor eneste emne på dagsordenen er: fuldtidsansat næstformand eller ej. Hovedbestyrelsen har vurderet, at den vil beholde den forstærkede repræsentation af dygtige sekretariatsmedarbejdere i de forskellige faglige udvalg, som forbundet er repræsenteret i. Det betyder, at sekretariatets medarbejdere i vid udstrækning fortsætter det arbejde i udvalgene, foto: henrik frydkjær Formandsstruktur. Medlemmerne må tage stilling til, om vi også skal have en næstformand, når vi ændrer struktur og får regionsformænd ind i hovedbestyrelsen, siger formand Ghita Parry. som de har varetaget under næstformandens sygefravær. Selvfølgelig med formanden som den øverst ansvarlige. Det gælder i øvrigt også for uddannelsesområdet, forklarer Ghita Parry. To gange næstformand Den nye næstformand kommer til at sidde på to stole i hovedbestyrelsen. Hvad betyder det for det politiske engagement? Det betyder ikke de store forandringer. Nu er det defineret, at jeg tager mig af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen. Så er det mit ansvar. Og i hovedbestyrelsen er jeg medlem som tidligere. Mine politiske holdninger har jeg ikke tænkt at lave om på, siger Alice Linning. Kender du dine opgaver i fagligt udvalg? Nej, dem kan jeg ikke sige så meget om endnu. Men jeg kender ernæringsassistenternes daglige virke og så ved jeg, at der er tale om en uddannelse, hvor bekendtgørelsen har været ændret et utal af gange gennem årene, så der er altid noget nyt at tage stilling til. Lige nu venter fagligt udvalg på en ny formand, som skal udpeges af Kommunernes Landsforening (KL). Og det bliver spændende om det bliver en embedsmand fra KL, eller om KL peger på en leder fra storkøkkenområdet, siger næstformanden, der er klar til sin nye politiske rolle som dobbelt næstformand. 1 køkkenliv

16 Styr på hygiejnen Med de nye regler er der friere spillerum. Til gengæld skal køkkenerne kunne bevise, at sikkerheden er i top. I januar kom der en række nye regler på fødevareområdet, som er ens for alle EU lande. Herhjemme har det blandt andet medført en ny fødevarelov og nye bekendtgørelser med supplerende bestemmelser. Men trods de mange nye forordninger og bestemmelser er der ikke meget nyt. Bortset fra at køkkenerne i højere grad skal dokumentere, at den mad, de laver, ikke gør folk syge. Og dokumentationen skal fremgå af køkkenets egenkontrolprogram. Rundt om tre timer Et eksempel på, hvordan reglerne er lempet, er den tidligere tre-timers regel. Tre-timers reglen var en undtagelse fra hygiejnebekendtgørelsens regel om, at al mad skulle opbevares på køl. Og reglen gjorde det f.eks. muligt at lade mad stå fremme på en buffet uden for køl i tre timer højst. Tre timers reglen findes ikke blandt de nye regler. Til gengæld står der i den nye forordning, at kølekæden ikke må afbrydes, men at der kan tillades korte perioder uden temperaturkontrol. Så er det op til køkkenet at vurdere, hvor længe det er forsvarligt at have maden stående uden for køl. Og dokumentere, at det ikke indebærer nogen sundhedsrisiko, hvis de har mad uden for køl i mere end tre timer. I vejledningen (om fødevarehygiejne) er der imidlertid en tommelfingerregel, der siger, at en fødevare ikke bør opbevares uden for køl i mere end tre timer. Og sådan er det generelt: de specifikke hygiejneregler er ikke med i den nye hygiejnebekendtgørelse, men kan ses af vejledningen. Så det er fortsat i vejledningerne, der er praktisk hjælp at hente for køkkenerne. Undtagelser bekræfter reglen Hygiejnebekendtgørelsen gjorde også tidligere undtagelser fra reglerne. F.eks. må køkkenet gerne servere blødkogt æg, hvis de serveres enkeltvis. Og oksestegen må gerne være rød indeni trods det generelle krav om, at mad skal tilberedes ved mindst 75 grader. I den nye bekendtgørelse er der ikke nævnt specifikke retter, men der er til gengæld lagt op til, at fødevarer, som ville vinde f.eks. kulinarisk ved ikke at blive opvarmet til 75 grader, kan tilberedes ved lavere temperatur hvis køkkenet kan dokumentere, at der ikke er nogen risiko forbundet med at spise den færdige mad. Men hvordan dokumenterer køkkenerne, at der ikke er sundhedsfare f.eks. ved at sætte tænderne i en rød oksesteg? Hvis man vælger en anden tilberedning, og kødet ikke kommer op på mindst 75 grader, så skal man kunne henvise til f.eks. en brancheforening (branchekode) eller andre, der har lavet undersøgelser det kunne være mikrobiologiske undersøgelser der bekræfter, at stegen er i orden, når den er stegt, som køkkenet har valgt, forklarer Per Rathmann Hansen fra Fødevarestyrelsen. Egenkontrollen i fokus Og svaret bekræfter, at netop ansvar og dokumentation for sikkerheden er omdrejningspunktet i den nye lovgivning. Og derfor er der føjet endnu et til i rækken af principper, der skal følges, når køkkenerne laver egenkontrol. Det hedder dokumentation af egenkontrol. Det betyder, at køkkenerne skal dokumentere, at de foretager løbende overvågning. Der skal foreligge dokumentation for, at de udfører egenkontrol, forklarer Per Rathmann Hansen. Og bemærker, at det især er temperaturkontrol, der er aktuel. Køkkenet skal f.eks. holde øje med, om kødet har været opbevaret ved den rigtige temperatur under trans- 16 Tekst: Mette Jensen og Jette Kiær Ørntoft

17 foto: henrik frydkjær Hierarki i fødevarelovgivningen Fødevareforordningen: overordnede principper for fødevarelovgivningen Hygiejneforordning: stiller indretningsmæssige og driftsmæssige krav til alle fødevarevirksomheder Kontrolforordningen: rummer generelle krav til den offentlige kontrol med fødevarelovgivningen Forordningerne suppleres med bekendtgørelser, f.eks. hygiejnebekendtgørelsen, bekendtgørelsen om autorisation og egenkontrol, om uddannelse og om mærkning. Og bekendtgørelserne følges op af mere præcise vejledninger, f.eks. vejledning om fødevarehygiejne. Alle forordninger, bekendtgørelser og vejledninger findes på søg efter hygiejneregler. porten, derfor skal de måle temperaturen, når de modtager kødet. De skal også tjekke temperaturen under opbevaring, tilberedning og nedkøling. Og for at dokumentere egenkontrollen skal de f.eks. føre skemaer over temperaturmålingerne. Skemaerne kan køkkenerne f.eks. finde i branchekoderne. Det er ikke noget, de skal gøre hver gang, men en gang imellem eller periodevis, tilføjer Per Rathman Hansen. Og bekræfter, at det blandt andet er denne dokumentation Fødevareregionen vil spørge efter, når de kommer på uanmeldt kontrolbesøg. 1 køkkenliv

18 Halal, det skal gøres ordentlig Selda Göktepe efterlever Koranens spiseregler med en overbevisning, der er vokset i takt med, at hun har sat sig mere og mere ind i sin religion. De sidste köfter steger på panden. En krydret duft møder næsen. Løg, bredbladet persille, bulgur, tomatpuré og hakket oksekød er æltet sammen og formet til små»cigarer«, der derefter har fået et let tryk før stegningen. Cigköfte hedder denne variant af en meget populær tyrkisk kødret. Egentlig betyder det»rå bøf«og»cigarerne«er beregnet til at blive spist sådan. Men Selda Göktepe og hendes børn foretrækker dem stegt. Selda Göktepes svigerinde, Rabia, bærer maden ind i stuen. I dag til frokost er det kun de to kvinder og Büsra på tre år, der skal spise sammen ved det lille sofabord. Seldas egne børn er i institution. Kødretten suppleres med runde, aflange kebab og en tallerken med friske grøntsager. Til dessert et stort fad med tilsyneladende pæredanske kager. Før og nu Selda Göktepe er født og opvokset i Danmark. I boligblokkene, hvor hun bor med sine fire børn, er der ikke langt til de øvrige familiemedlemmers lejligheder: De tre søskende og mor og far, der kom til Danmark fra det østlige Tyrkiet i 60 erne. Dengang vi var velkomne, siger Selda med et lille smil. Selv er hun vokset op med muslimsk levevis, men uden noget pres fra sine forældres side om at videreføre dette. Da jeg var år, var jeg irriteret på islam. Jeg tænkte»åhh, det er synd for damerne. De skal gøre alt arbejdet, og det går altid ud over dem«. Jeg blev interesseret i, hvad islam egentlig går ud på og begyndte at læse. Og så opdagede jeg, at mange blander kultur og religion sammen. I virkeligheden er der så meget godt i islam og faktisk er det manden, der skal arbejde og give kvinden, hvad hun gerne vil have, siger Selda Göktepe med et skælmsk smil under det spraglede tørklæde. Tiderne skifter De muslimske madregler er i dag en selvfølge for Selda. Hun spiser kun halal kød og aldrig svinekød. Andre muslimske leveregler tager hun lettere på hører for eksempel med glæde musik. Men maden skal være efter forskrifterne. Dyrene skal slagtes på en ordentlig måde. Og jeg går også og kigger varerne efter i supermarkedet for eksempel indeholder både tunsalat og slik gelatine lavet på svin eller ikke halalslagtet kød. Jeg har da venner, som er ligeglade og f.eks. spiser på McDonalds. Men hvis man gør noget, skal man gøre det ordentligt og det gør jeg med maden, efterhånden som jeg har lært islam at kende, forklarer hun. I baggrunden kører et tyrkisk musikprogram på fjernsynet. Unge mennesker rapper, synger, danser pigerne i bukser med meget lave taljer og bluser med tilsvarende høje underkanter. Musikken er på samme tid orientalsk og amerikansk poppet. Selda Göpteke og hendes svigerinde følger med for en stund, kommenterer og ler. Der er ingen forargelse at spore, og Selda vedgår grinende, at programmet ikke er særligt muslimsk korrekt. Men sådan er det i Tyrkiet. Meget frit og også meget forskelligt i forfortsættes side Tekst: Sanne Hansen

19 mad og tro t Madvanerne er forskellige fra kultur til kultur, og ofte er det religionen, der udstikker retningslinier for, hvordan maden tilberedes. Læs også: Mad med omtanke i Køkkenliv 2/06 og Indenfor køkkenmurene i 3/06. Maddannelse. Måske spiser børnene ikke halal, når de bliver voksne, det er op til dem selv. Men nu forsøger jeg at lære dem op. Og de skal de vide, at jeg er muslim, siger Selda Göktepe, der laver mad efter Koranens forskrifter. På billederne er hende fire børn samt deres venner. foto: kissen møller-hansen køkkenliv

20 mad og tro t skellige egne. Og alting forandrer sig jo over tid. Nogle har lagt tørklædet. Måske spiser mine børn ikke halal, når de bliver voksne. Det er op til dem selv, når de bliver så store, at de selv har ansvaret. Lige nu forsøger jeg at lære dem op. De skal vide, at jeg er muslim. Jeg tager vare på dem, mens de er små og sørger for, at de spiser halal. Senere må de så selv vælge, forklarer Selda Göpteke. Glæden ved at faste og glæden ved at spise Også islams bud om faste en måned hvert år overholder hun eller måske skulle man hellere sige, at hun modtager fasten. Ramadanen er en gave fra Gud. Du lærer at holde dig selv. Bønnen bliver mere intens, og du får mere gavn af den, når du ikke spiser og drikker fra solopgang til solnedgang. Du tænker mere på Gud. Sulten gør også, at du bedre forstår, hvordan det er at være fattig og sulten og får lyst til at hjælpe, forklarer Selda Göpteke, mens hun byder på mere köfte. Tyrkisk mad er godt, siger hun med et stort smil. Og når der kommer gæster, er det vigtigt at byde på noget. Det er ikke så vigtigt for danskere. Men hvis jeg siger til min tyrkiske nabo, at jeg kommer på besøg, så begynder hun at lave mad allerede dagen før. 1 Kød slagtes halal Når dyr slagtes halal, betyder det efter de traditionelle foreskrifter, at halspulsåren skæres over, så blodet løber fra, og dyret dør. Uden forudgående bedøvelse. Ved halal slagtning herhjemme bedøves dyret imidlertid, inden halspulsåren skæres over i overensstemmelse med dansk lovgivning. Ved den muslimske slagtemetode, slås dyret bevidstløst af et slag i panden med en crashknocker. Mens den danske slagter skyder dyret for panden med en boltpistol, der skyder en split ind gennem dyrets hjerneskal og ødelægger hjernen. Halal slagtning indebærer desuden, at en muslimsk medarbejder fremsiger en bøn:»i Guds navn. Allah er den største«i forbindelse med slagtningen. Mange års eksportsucces til muslimske lande betyder, at alle danske kyllinger slagtes halal. En muslimsk medarbejder fremsiger en bøn for sig selv, når slagtningen påbegyndes og gentager den, hver gang der har været en pause i slagtningen. Harem og halal Når muslimer holder sig fra svinekød og produkter af svinekød og i øvrigt kun spiser kød, der er slagtet halal så bygger det på ret præcise anvisninger i Koranen. For eksempel hedder det i kapitel 5:»Forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød og det, der er ofret til andre end Allah ( ). Koranen indeholder på samme måde et præcist forbud mod alkohol. Fødevarer og andet, der forbydes i Koranen, benævnes med det arabiske ord haram, som betyder ulovligt eller religiøst urent. Alle andre fødevarer er halal det vil sige tilladte. 20

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden

Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden Et samarbejde mellem: Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden En køkkensnak Pædagogen i nærvær Vi spiser sammen Et nødvendigt onde

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015 Kursusdag på Den 26. marts 2015 Landsforeningen Mad&Læring og afholder kursusdag! Hvordan laver man billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen - som unge mennesker ikke kan lade være med at sætte tænderne

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere