Emil Niragira Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emil Niragira Rasmussen"

Transkript

1 Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 17. juni :16 Til: Sophus Garfiel Emne: VS: Dette skrev DSI i 2003 i et arbejdspapir til KS Vedhæftede filer: kap7-dsi[1].pdf Fra: Søren Lindemann Aagesen Sendt: 17. juni :21 Til: Svend Særkjær; Vagn Nielsen; John Erik Pedersen Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen Emne: Dette skrev DSI i 2003 i et arbejdspapir til KS Samlede erfaringer med det udvidede frie valg Generelt må det konkluderes, at en række af de grundlæggende forundsætninger for i højere grad at involvere de private aktører på linie med de offentlige er til stede. Således er det muligt at definere både ydelserne og priserne for de relevante ydelser. Modsat er den eksisterende kapacitet i det private sygehusvæsen i Danmark stadig meget begrænset, hvorfor der ikke er basis for at antage, at der med det nuværende udbud vil finde nogen egentlig priskonkurrence sted. Potentialet for priskonkurrencen hæmmes endvidere ved, at efterspørgslen er meget lidt mobil, hvorfor der er risiko for etablering af geografiske monopoler. Aftaler om honorering af private aktører vil formodentlig også i en overskuelig fremtiden tage udgangspunkt i DRG taksterne, hvilket i en dansk kontekst betyder, at der på kort sigt næppe kan realiseres gevinster i form af lavere enhedsomkostninger, opnået gennem en skærpet konkurrence mellem de private aktører eller mellem de offentlige og de private aktører. Endvidere peger de hidtidige erfaringer med indragelse af private aktører i retning af, at det særligt er for de relativt simple planlagte kirurgiske indgreb, at de private aktører har ønsket og evnet at bidrage. Eftersom denne type operationer kun udgør en meget lille andel af den samlede produktion i sygehusvæsenet, har den hidtidige påvirkning af den offentlige sundhedssektor formodentlig været begrænset. En realisering af de potentielle gevinster, der er forbundet med et velfungerende marked, vil formentlig kræve, at den private sektor vokser sig relativt større i forhold til den offentlige sektor, hvilket bl.a. igen vil kræve, at befolkningen i højere grad vil efterspørge de ydelser, den private sektor producerer. Historisk set har efterspørgslen efter sundhedsydelser i en geografisk afstand, der overstiger bopælsamtet eller til nøds naboamtet, været meget begrænset, hvorfor mulighederne for en væsentlig udbygning af den private sektor som et parallelt alternativ til den offentlige sektor, på kort sigt må betragtes som værende forholdsvist begrænsede. 1

2 Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren Teori og empiri fra udvalgte lande Louise Herbild Hans Keiding Jakob Kjellberg Jes Søgaard April 2003 Københavns Universitet DSI Institut for Sundhedsvæsen 1

3 Indhold INDHOLD KONKURRENCEUDSÆTNING PÅ SUNDHEDSOMRÅDET INTRODUKTION OG OPBYGNING MARKEDSSVIGT PÅ SUNDHEDSMARKEDET I FORHOLD TIL FULDKOMMEN KONKURRENCE TRE KLASSISKE MODELLER FOR SUNDHEDSVÆSENET SUNDHEDSREFORMER I 90 ERNE KORT OVERSIGT DET UDVIDEDE KONKURRENCEBEGREB OG KONKURRENCETYPER AMERIKANSKE REFORMER MANAGED CARE ELLER INTEGRATED HEALTH PLANS EUROPÆISKE ERFARINGER MED VÆGT PÅ REFORMER I OFFENTLIGE, INTEGREREDE SYSTEMER KONKURRENCEUDSÆTNING I FORBINDELSE MED UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG KONKURRENCE OG/ELLER KOORDINERING AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER DISPOSITION FOR RESTEN AF RAPPORTEN BIDRAG FRA DEN ØKONOMISKE TEORI INDLEDNING BAGGRUND: DET FRIE MARKED SOM AUTOMATISK SIKRING AF EFFICIENS MARKEDSSVIGT: EKSTERNE EFFEKTER MARKEDSSVIGT: OFFENTLIGE GODER SKALAAFKAST/FASTE OMKOSTNINGER ASYMMETRISK INFORMATION MORAL HAZARD ADVERSE SELECTION SECOND-BEST PROBLEMER: KVALITETSVALG OG KONKURRENCE OUTSOURCING EN CASE: KONKURRENCE PÅ MARKEDET FOR LÆGEMIDLER KØBER-SÆLGER MARKEDER SVERIGE ENGLAND NEW ZEALAND ERFARINGER FRA DE TRE LANDES IMPLEMENTERING AF KØBER-SÆLGER MODELLER EMPIRI SAMMENHOLDT MED TEORI: KØBER-SÆLGER MODELLER MARKEDSSVIGT I FORBINDELSE MED SKALAAFKAST/FASTE OMKOSTNINGER MARKEDSSVIGT I FORBINDELSE MED INFORMATIONS ASYMMETRI DELKONKLUSION SYGEKASSESYSTEMER FINANSIERING AF SUNDHEDSYDELSERNE EMPIRI SAMMENHOLDT MED TEORI: SYGEKASSESYSTEMER HVORFOR KONKURRENCEUDSÆTNING? MORAL HAZARD SKALAAFKAST/FASTE OMKOSTNINGER DELKONKLUSION ADVERSE SELECTION SAMT FRI OG LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSERNE KONSEKVENS VED KONKURRENCEUDSÆTNING AF FINANSIERINGSANSVARET KONSEKVENSER VED KONKURRENCEUDSÆTNING AF DE PRIMÆRE SUNDHEDSYDELSER KONSEKVENSER VED KONKURRENCEUDSÆTNING AF SYGEHUSYDELSER FORUDSÆTNINGER FOR KONKURRENCE FORUDSÆTNINGER FOR LEVERANDØRKONKURRENCE

4 6.2 FORUDSÆTNINGER FOR UDBUDSKONKURRENCE FORUDSÆTNINGER FOR SAMMENLIGNINGSKONKURRENCE BUDGETSIKKERHED UNDER KONKURRENCE YDELSER OG DELOMRÅDER UDSAT TIL KONKURRENCE LEVERANDØRKONKURRENCE UDBUDSKONKURRENCE SAMMENLIGNINGSKONKURRENCE KONSEKVENSER FOR SAMSPIL ML. PRIMÆR- OG SEKUNDÆR SEKTOR FRI PRISFASTSÆTTELSE ANVENDT LITTERATUR: APPENDIKS: LANDEBESKRIVELSER BELGIEN HOLLAND TYSKLAND FRANKRIG ENGLAND SVERIGE SPANIEN NEW ZEALAND

5 1. Konkurrenceudsætning på Sundhedsområdet 1.1 Introduktion og opbygning Konkurrence fremhæves undertiden som virkemidlet, der kan effektivisere sygehusvæsenet, øge kvaliteten og reducere omkostningerne. Andre fremhæver konkurrence som roden til alt ondt - dvs. spild, overbehandling, mangel på samordning, ensidig fokus på pris fremfor kvalitet, samt at det er ulighedsfremmende. Som altid ligger sandheden nok et sted midt imellem. Måske vi kan komme sandheden lidt nærmere ud fra en gennemgang af økonomiske teorier om konkurrence og empiriske analyser af samme, samt erfaringer fra markedsorganiserede sundhedsvæsener og typer af konkurrenceudsætning og markedsorienterede reformer i forskellige landes sundhedssystemer? Og lade os inspirere? Det er formålet med dette notat, udarbejdet efter aftale med Konkurrencestyrelsen, at beskrive dels relevant økonomisk teori om, empiriske analyser af og reformerfaringer med konkurrenceudsætning i sundhedsvæsenet. Økonomiske teorier og analyser om konkurrenceudsætning i sundhedsvæsenet fokuserer på sammenhængen mellem konkurrence og effektivitet i sundhedsvæsenet, adgang samt fordelings- og lighedshensyn. Effektivitet omfatter dels omkostningsproduktivitet, - at sundhedsydelserne produceres til de lavest mulige omkostninger, samt allokativ effektivitet, - at fordeling, omfang og kvalitet stemmer overens med befolkningens præferencer. Den økonomiske teori giver intet entydigt svar på, hvorvidt konkurrence forbedrer effektiviteten i sundhedsmarkedet. Udgangspunktet for sundhedsøkonomiske analyser er nærmest det modsatte (Arrow, 1963), nemlig at sundhedsmarkedet på en række områder afviger fra et marked, der er karakteriseret ved mange nyttemaksimerende købere og profithungrende sælgere, perfekt information, homogene goder, fri etableringsret og lave transaktionsomkostninger. Disse afvigelser betegnes som markedssvigt og beskrives nærmere i afsnit 1.2. Sundhedsvæsenets organisering kan ikke forstås uden kendskab til disse markedskarakteristika, - uanset om sundhedsvæsenet er markedsorganiseret eller ej. Det er 4

6 især nødvendigt at kende og forstå dem, hvis man ønsker at omlægge sundhedsvæsenet til en markedsorganisering, hvilket der i forskelligt omfang og på forskellig vis er påbegyndt i Europa de sidste år. En stor del af de analyser, der er gennemført på området, er amerikanske og med reference til det amerikanske sundhedsvæsen. Der kan argumenteres for, at disse ikke har relevans for det danske - ikke særligt markedsorienterede - sundhedsvæsen. På den anden side så er det indenfor det amerikanske sundhedsmarked, at de forskellige erfaringer er høstet, og det er derfor også her, at der har været mulighed for at udforske potentialerne ved markedsløsninger. Den stigende markedsorientering i forskellige europæiske lande siden slutningen af 80 erne har dog medført, at der i stigende grad er både inspiration, og efterhånden også analyser, at hente herfra. Det er datagrundlaget for dette notat. Efter en beskrivelse af sundhedsmarkedssvigt i listeform i afsnit 1.2, beskrives tre klassiske modeller for organisering af sundhedsvæsener i afsnit 1.3. Selv om beskrivelserne er stiliserede, så kan der sættes landenavne på. Der foreligger ikke direkte internationalt sammenlignelige efficiensopgørelser, men der findes udgiftsdata samt data for equity. Disse sammenligninger synes at vise, at de lande, der i deres målsætningsretorik prioriterer fri og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser, faktisk også har det. Dette er i hvert fald tendensen i forhold til de lande, hvor det ikke er så entydigt prioriteret. I afsnit 1.4 gives et overblik over reformtendenser hhv. i USA og i Europa. Afsnit 1.5 er et mindre definitorisk afsnit om konkurrencebegrebet, hvorefter afsnit 1.6 beskriver nogle innovative organisatoriske ændringer i det amerikanske sundhedsvæsen, der også indeholder lidt teori (kapitel 2 er forbeholdt en mere detaljeret teoretisk gennemgang om sundhedsmarkedet). Afsnit 1.7 indeholder dels en gennemgang af erfaringer med konkurrenceudsætning i det engelske sundhedsvæsen i 90 erne samt - og på en lidt mere kvalitativ måde en gennemgang af betydningen af det frie sygehusvalg i Danmark. Afsnittet sluttes af med nogle betragtninger om Frankrig, der har nogle interessante institutionelle særtræk, men hvis effektivitet der vides meget lidt om. 5

7 Det private marked er i Frankrig forholdsvis stort, og erfaringerne herfra kan anvendes til en eksemplificering af det forholdsvis oplagte: Er der et politisk ønske om større grad af konkurrenceudsætning i Danmark, så forekommer det oplagt at starte med det den del af sundhedsmarkedet, der omhandler (mindre) elektiv kirurgi. Dette delmarked er formentligt mindre kompliceret end andre delmarkeder, og det kræver ikke så store etableringsomkostninger, hvis ønsket om at øve sig med mindre aktører skal realiseres. Det burde ligeledes ikke være en uoverkommelig opgave at opbygge et informationsstøttesystem til dette relativt mindre marked. Afsnit 1.8 er en nærmere beskrivelse af de danske erfaringer med frit sygehusvalg med udgangspunkt i lovforordninger, prisaftaler og patientstrømme. Afsnit 1.9 er måske lidt malplaceret, det er dog interessant, at der somme tider tales varmt for planlægning, store enheder, samordning og funktionsbærende enheder. Andre gange om konkurrenceudsætning og markedsløsninger. Det er ikke altid de samme personer, der siger disse to ting, men sommetider. Er det muligt at forene de to ting? Og hvad findes der af teorier om det? Noget er der skrevet. Det vil dog i hvert fald være problemstillinger der dukker op igen og igen, hvis et konkurrenceparadigme skal fungere side om side med et planparadigme. Afsnit 1.10 sammenfatter - uden at komme bare i nærheden af noget hverken normativt eller positivt konkluderende, om vi skal have mere konkurrenceudsætning i dansk sundhedsvæsen eller ej. 1.2 Markedssvigt på sundhedsmarkedet i forhold til fuldkommen konkurrence. Ovenfor er det indledende beskrevet, at sundhedsmarkedet er karakteriseret af særlige forhold, der medfører markedssvigt. Nedenfor er disse forskellige former for markedssvigt opridset og beskrevet mere indgående. Usikkerhed Usikkerhed omkring sygdomsforekomst - og dermed behovet for sundhedsydelser og udgifterne forbundet hermed, foranlediger en efterspørgsel efter sygeforsikring for at fordele de (ikke forudsigelige) økonomiske risici mellem personer og for den enkelte person over tid. 6

8 Problemet løses ved etablering af et sygeforsikringsmarked. Sundhedsmarkedets forbrugerog udbyderaktører suppleres hermed med en tredje aktør også kaldet tredjepartsbetaleren (se figur 1, side 13). Sygeforsikring reducerer forbrugerens/patientens udgifter i forbrugsøjeblikket, hvilket er hensigten. Samtidigt udhuler sygeforsikringen dog prisernes virkning som rationeringsinstrument på sundhedsmarkedet med risiko for overforbrug til følge. Overforbrug er her defineret som forbrug udover punktet, hvor forbrugerens/patientens marginale betalingsvilje er lig prisen. Udover ovennævnte imperfektion er sygeforsikringsmarkedet karakteriseret ved informationsasymmetrier mellem de tre aktører på markedet: forbrugeren, udbyderen og tredjepartsbetaleren. Informationsasymmetrier mellem de tre aktører Forbrugeren besidder ikke de samme informationer om sygdom og deraf følgende korrekte sundhedsydelse som producenten, der i denne sammenhæng typisk er lægen. Forbrugeren indgår derfor i et principal-agent forhold med lægen, hvorved forbrugeren bliver patient. Principal-agent relationen fungerer imidlertid ikke nødvendigvis perfekt, idet agenten (lægen) kan være tilbøjelig til at lade sine egne præferencer dominere principalens præferencer (producenten har i denne relation en dobbeltrolle som hhv. læge, der har et ansvar overfor patienten og en rolle som udbyder, der søger at øge sine indtægter). Resultatet er udbudsinduceret (over)efterspørgsel. De økonomiske følger heraf pålægges i forbrugsøjeblikket tredjepartsbetaleren, som imidlertid vil overdrage den til forbrugeren/patienten i form af højere betaling for sygeforsikringen eller øget egenrisiko i form af brugerbetaling. Udover ovennævnte form for informationsasymmetri har tredjepartsbetaleren ikke de samme informationer som forbrugeren om dennes forsikringsstatusbetingede sundhedsadfærd (moralsk hazard) og ej heller om forbrugens forventede sundhedsudgifter. Forbrugere med forventede høje sundhedsudgifter (højrisikoforbrugere) vil nedtone dette for at få en lavere præmie end den aktuarisk korrekte (adverse selection). Dette medfører, at de øvrige lavrisikoforbrugere betaler for meget for deres præmie. 7

9 På et marked med flere forsikringsselskaber vil et andet forsikringsselskab tilbyde de utilfredse lavrisikoforbrugere en forsikring til en lavere præmie. Det forsikringsselskab, som de utilfredse lavrisikoforbrugere forlader, får dermed finansielle problemer, hvis ikke præmierne sættes op for de resterende kunder. Forsikringsmarkedet vil således segmenteres mere og mere 1, og det vil enten medføre et ustabilt marked, eller en situation hvor visse usikkerhedselementer ikke kan forsikres på markedet, fx visse højrisikoforbrugere eller bestemte sygdomme/sundhedsproblemer (Rothschild and Stiglitz 1976). Tredjepartsbetalernes (forsikringsselskabernes) reaktion på denne problematik har været brugerbetaling samt forskellige strategier til risikoudvælgelse (cream skimming). Nogle af ovennævnte informationsproblemer er søgt løst og/eller modificeret ved integration af de to delmarkeders ydelser. Dette sker gennem (delvist selvforsynende) indkøbsforeninger kendt som Managed Care Organisationer eller Integrated Health Plans (Glied 2000). Disse organisationer resulterer i en mere direkte økonomisk relation mellem tredjepartsbetaleren og producenten, hvor informationsasymmetrier også kan forekomme, hvilket foranlediger problemet contract failure blandt andet grundet ikke-verificerbare kontraktvilkår 2. Managed Care og Integrated Health Plans vil blive nærmere beskrevet i afsnit 1.6. Eksternaliteter i forbrug Ved forbrugseksternaliteter påvirkes den enkelte forbrugers behovstilfredsstillelse også af andres forbrug af sundhedsydelser. Behandling af smitsomme sygdomme er et eksempel, men der tænkes her mere på eksternalitet i betydningen omsorg for medmennesket og dennes muligheder for behandling (Petersen, 1996:102). En markedsløsning er uklar, og internalisering af denne eksternalitet synes at forudsætte en myndighedsbaseret intervention omkring tredjepartsbetalingen. Inden for rammerne af et eksklusivt efficienskriterium er det således et spørgsmål om, hvorvidt velfærdstabet ved en sådan omfordeling er større eller mindre end velfærdsgevinsten ved eksternalitetens internalisering. 1 Van de Ven og Ellis(2000) citerer forsikringspræmier på det amerikanske marked med variation på noget over faktor Verificerbarhed i en kontrakt kræver udover valid ex post observerbarhed også ex ante specificerbarhed, og på en juridisk håndhævelig måde. 8

10 Sundhedsydelser er hverken homogene eller uniforme Det faktum, at sundhedsydelser hverken er homogene eller uniforme, omfatter både de producerede ydelser i forhold til f.eks. kvalitetsforskelle og skræddersyethed til den enkelte patient samt heterogenitet i patienternes præferencer for (tilsyneladende ens) ydelser fra forskellige udbydere. Markedet bliver derved karakteriseret ved monopolistisk konkurrence eller oligopol. Jo højere produktdifferentiering, des stejlere er udbyders afsætningskurve og dermed prissættende indflydelse. Økonomisk teori giver ikke noget entydigt svar på, om konkurrencehåndhævelse på et sådan marked er en fordel (Gaynor & Vogt 2000). På et marked, hvor priselasticiteten i forbrugsøjeblikket er svag grundet tredjepartsbetaling, kan der i stedet komme konkurrence på kvalitet, high-tech behandlinger eller andre forhold, der vil tiltrække patienterne, men samtidig afstedkomme en opadgående prisspiral, og det har ledt til fænomenet Medical Arms Race (Robinson & Luft 1985). Skalaafkast og høje transaktionsomkostninger Forskellige forhold i sygehusdrift betinger voksende skalaafkast op til et vist punkt. Dette omfatter forhold som vagtberedskaber, dyrt udstyr og især lægernes stigende specialisering. Sidstnævnte betyder, at der i forhold til tidligere skal flere læger til at varetage et bredere diagnostisk eller behandlingsmæssigt område, da den enkelte læge kan mere om mindre. Dette vil give relativt få udbydere på sygehusområdet og geografiske monopoler i tyndt befolkede områder. Tekniske etablerings- og markedsadgangsbarrierer Tekniske etablerings- og markedsadgangsbarrierer er forhold af teknisk-juridisk karakter, der ikke vil blive beskrevet nærmere her. Ikke kun profitmotiv som drivkraft på udbudssiden Det er et empirisk faktum, at de fleste sygehuse - også i markedsorienterede sundhedsvæsener drives som not-for-profit virksomheder. Kun procent af sygehuskapaciteten i USA drives som for-profit virksomheder, hvilket er noget under andelen i Frankrig og især i 9

11 Tyskland. I nogle lande, f.eks. Holland, er for-profit sygehuse ganske enkelt forbudt (se også Socialministeriet 2002). Betydningen er måske mere akademisk end real, idet forekomsten af andre drivkræfter end profit kan sløre økonomiteoriernes forudsigelseskraft. Sloan (2000) konkluderer dog, at desto stærkere konkurrenceudsætningen er for begge typer sygehuse (for-profit og not-for-profit), desto mindre vil adfærdsforskellene mellem de to være. Måske skyldes det relevante markedssvigt i virkeligheden transaktionsomkostningerne tilknyttet netop det private ejerskab (Arrow 1963, Hart 1995). Kontrakter mellem et sygehus og aktører i et lokalsamfund vil (næsten) altid være ukomplette, dvs. der vil være en række ikke-verificerbare forhold i kontrakten. Kontraktindgåelsen forudsætter derfor en tillid mellem de to parter. For-profit sygehuses ejendomsret til eventuelt overskud kan forøge for-profit sygehusets motiv til at bryde kontrakten på de uklare punkter, der er i kontrakten. Desto mindre tillid lokalsamfundet har til sygehuset, (og den kan være omvendt proportional med sygehusets økonomiske motiv til at snyde ), desto højere er transaktionsomkostningerne ved kontraktindgåelse. Vigtige, men dyrt verificerbare kontraktforhold for et lokalsamfund, kan fx være behandlingskvalitet og forsyningssikkerhed. Sundhed er noget helt specielt (extra-welfarism) Listen over årsager til markedssvigt kan sluttes af med en lidt kontroversiel markedsimperfektion - at sundhed og sundhedsydelser er noget helt specielt. Det mener flere ikke-økonomer fx filosoffer (Daniels 1985, Daniels, Kennedy & Kawachi 2000). Også mange økonomer har kritiseret anvendelsen af den traditionelle velfærdsøkonomi på sundhedsområdet (dvs. anlæggelse af Pareto efficienskriteriet og separationen af efficiens- og equitykriterierne) (Sen 1987, Culyer 1989, Reinhardt 1992 & 1996, Evans 1997, Williams og Cookson 2000). Økonomen Rice (1997, 1998) lægger sig tæt op ad dette udgangspunkt og stiller spørgsmålstegn ved forbrugerteorien og forbrugersuverænitetsbegrebet, når det drejer sig om sundhed og sundhedsydelser. Lidt populært kan det siges, at løsningen på denne markedsimperfektion er, at fri og lige adgang som målsætning skal spille en så stor rolle i sundhedsvæsenet som muligt, og at 10

12 efficienshensyn om nødvendigt må underkastes denne målsætning. Resultatet af dette bliver dog, at der kommer en række andre elementer ind i billedet som fx et eller andet element af skattefinansiering og dermed andre målsætninger eller bindinger, fx budgetoverholdelse og politisk involvering 3. Hensigten med ovenstående gennemgang har været at beskrive de vigtigste former for markedssvigt på sundhedsmarkedet. Der kan formentlig findes andre og flere i de forskellige lærebøger. Kigges der nærmere på de enkelte typer af markedssvigt, så vil det let kunne hævdes, at disse også findes på andre markeder, der fungerer udmærket. Det særegne ved sundhedsmarkedet er imidlertid også kombinationen af så mange. Effekten af markedet som organisations- og allokeringsmekanisme Befolkninger og politikere har draget forskellige konklusioner om effektiviteten af markedet som organisations- og allokeringsstruktur på sundhedsområdet set i lyset af den netop gennemgåede otte karakteristika eller markedssvigt. I Europa har det indtil for nogle år siden været traditionen at markedet var erstattet med offentlig intervention, finansiering - og i flere lande også - produktion på sundhedsområdet. Dette har ikke været tilfældet i fx USA, og forskellen må formentlig tilskrives forskelle i præferencerne for lighed og frihed, fx den store betydning af fri og lige adgang i Europa og den ligeså store betydning af valgfrihed i USA. Økonomer har også draget forskellige konklusioner omkring markedets effekt. Nogle økonomer har meget bastant afvist markedsløsninger (Evans 1997). Andre økonomer mener, at markedet kan bringes til at fungere med minimal politisk myndighedsudøvelse 4, og at der gennem nøje analyser kan tilrettelægges en effektiv markedsstruktur, der i videst muligt omfang tager hensyn til de ovenstående karakteristika ved sundhedsmarkedet og samtidigt minimerer følgerne af dem. Der er sket store ændringer i 1990 erne i både USA og Europa. Amerikanerne har indtil videre udelukkende på markedets egne vilkår forsøgt at effektivisere sundheds- og 3 Det bliver teoretisk utroligt komplekst (messy models), og det gør det måske også i virkeligheden. 4 Hvilket skal forstås som at velfærdstabet ved politisk indgriben og ikke-markedsløsninger er større end velfærdstabet ved de markedssvigt og second best løsninger uden politisk indgriben. Men ingen økonomer ved det selvfølgelig, 11

13 forsikringsmarkedet (primært ved at integrere de to markeder) og tilsyneladende ikke helt uden held. I Europa har man forsøgt at indføre markedsløsninger på en række områder. Går man i detaljen er der store forskelle fra land til land. På et overordnet plan kan man finde to fællesnævnere: de (vest)europæiske markedsreformer har taget udgangspunkt i det enkelte lands historiske forudsætninger og eksisterende institutioner, og hensynet til markedsreformer (og nogle vil dermed så også automatisk tilføje efficiens) er blevet underordnet hensynet til fri og lige adgang. Det er nogle af erfaringerne fra både USA og Europa, der er søgt sammenfattet i denne rapport, og i de følgende afsnit vil disse blive nærmere beskrevet. 1.3 Tre klassiske modeller for sundhedsvæsenet. På trods af endog meget store forskelle i den organisatoriske og institutionelle opbygning af sundhedsvæsener i de forskellige vestlige lande, sammenfattes nogle, i nærværende sammenhæng relevante fællestræk, i den simple trekantmodel (figur 1, side 13). Der er tre aktører: borgerne/forbrugerne/patienter en række udbydere af forskellige typer af sundhedsydelser, og tredjepartsbetalere. Disse tre aktører er involveret i tre sæt økonomiske transaktioner: A. den direkte betaling til udbyder i forbrugsøjeblikket B. forbruger/borgers betaling til tredjepartsbetaler C. tredjepartsbetaling til udbyder. 12

14 Figur 1: Sundhedsmarkedets trekant Brugerbetaling Borger/forbruger - Patienter Udbydere Præmie Obligatorisk bidrag Skat (B) tredjepartsbetaler - Forsikringsselskaber - Sygekasser - Offentlig myndighed (A) Sundhedsydelser (C) - Alm. Læger - Praktiserende speciallæger - Tandlæger - Sygehuse - mfl. Budgetter Takster - retrospektive - prospektive Kilde: Reinhardt (1989) Der kan udledes tre klassiske modeller for sundhedsvæsenet af modellen i form af forskelle i de tre økonomiske transaktioner A, B og C. Disse forskellige typer for økonomiske transaktioner kunne i mere eller mindre rendyrket form iagttages i forskellige lande frem til midten/slutningen af 80 rne eller senere. Den simple markedsmodel med almindelig (men ofte delvist arbejdsgiverfinansieret) sygeforsikring med høj valgfrihed for forbrugeren både omkring relation A (valg af udbyder) og B (valg af forsikring). Relation C er domineret af retrospektive takster (pr. diem og listepriser), dvs. omkostningsdækning plus en markup vis størrelse er afhængig af hældningen på sygehusets afsætningskurve, hvilket er et udtryk for hvor dygtigt sygehuset er til at differentiere sine ydelser fra andre sygehuses 5. Modellen er primært dominerende i USA og delvist i Schweiz dog er det i Schweiz obligatorisk med sygeforsikring for en stor del af befolkningen. Den solidariske og obligatoriske socialforsikringsmodel med fravær af valgfrihed i relation B. sygekassemedlemsskab er obligatorisk for hele befolkningen, dog med enkelte undtagelser som fx for højindkomstgrupper i Holland og Tyskland, og medlemsskabet er 5 Og tilsyneladende ikke så meget af markedskoncentrationen i det område, hvor sygehuset ligger, da der frem til ca. midten af 80 erne ikke konstateredes prisforskelle afhængig af markedskoncentration på det amerikanske sygehusmarked, Dranove and White(1994). 13

15 bestemt af bosted eller erhverv. Modellen er desuden karakteriseret ved lille valgfrihed i relation A (denne varierer dog landene imellem). Sygekasse- eller socialforsikringsbidrag er indkomstafhængigt og ofte arrangeret med arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag ligesom arbejdsmarkedspensioner i Danmark. Relation C er domineret af budgetter, retrospektive takster eller en blanding. Myndighederne styrer gennem regler (statutter) og kapacitetsstyring. Modellen bruges i en eller anden afskygning i Tyskland, Holland, Østrig, Belgien og Frankrig. Det integrerede og skattefinansierede offentlige sundhedsvæsen og dermed pr. definition uden valgfrihed i relation B og med begrænset (og mellem landene varieret) valgfrihed i relation A. Relation C udgøres af budgetter til de offentlige sygehuse og til de praktiserende læger, fx i form af blandet capitation- og ydelsesbetaling til almenlæger i Danmark. Centrale eller decentrale myndighederne styrer gennem instruktionsbeføjelser. Denne type af sundhedsvæsen eksisterer i de skandinaviske lande, i England, Italien, Spanien og New Zealand. De tre modeller repræsenterer forskellige tilpasninger til de i afsnit 1.2 beskrevne sundhedsmarkedskarakteristika. Fælles for alle de vestlige lande er, at direkte brugerbetalinger udgør en forholdsvis lille andel af de totale sundhedsudgifter. I den ene ende af spektret ligger Holland, hvor brugerbetalingsandelen udgjorde 8 pct. i 1992, mens andelen i Portugal, som ligger i den anden ende af spektret, udgjorde 37 pct.(i 1990). I USA er andelen på 22 pct.(1987) og i Danmark på 14 pct.(1987) (Wagstaff & Doorslaer 2000:1821). Finansieringsbidrag ved privat forsikring ligger derimod væsentligt højere i Schweiz (40 pct.) og USA (29 pct.) end i de øvrige vesteuropæiske lande, hvor det udgør mellem 0-16 pct. i hhv. Finland og Holland. I Holland afspejler den relativt høje procentandel også højindkomstgruppernes mulighed for at melde sig ud af den solidariske sociale forsikringsordning og tegne privatforsikring. I USA (og Schweiz) accepteres en relativ ineffektiv markedsstruktur med høje priser, et højt omkostningsniveau og i USA et stort antal borgere uden forsikring (ca. 25 millioner borgere). Dette kan både ses som et udslag af forsikringsmarkedets ustabilitet, men også af at arbejdsgivere har været mindre tilbøjelige til at subsidiere deres ansattes 14

16 sundhedsforsikringer. Forholdene accepteres for at opretholde høj kvalitet (eller i hvert fald et højt teknologisk niveau) samt bevarelse af borgerens valgfrihed. En valgfrihed, der omfatter både sygeforsikring og sundhedsydelser. Der er dog skattefinansierede sygeforsikringer til de ældre og kronisk syge samt et offentligt forsikringssystem til de fattigste, der skal sikre minimal betjening af disse grupper. I Europa lægges der derimod megen vægt på solidaritetsprincippet, og målsætningen om fri og lige adgang indgår som et væsentligt element i sundhedsvæsenerne i alle vesteuropæiske lande. Til gengæld lægges der mindre vægt på borgerens valgfrihed i alle henseender. Omkostningsniveauet målt i sundhedsudgifter pr. indbygger ligger noget under niveauet i USA og Schweiz, men det afspejler ikke nødvendigvis høj efficiens og slet ikke høj allokativ efficiens. Er der mere fri og lige adgang i ikke-markedsbaserede sundhedsvæsener? Vertikal equity fri adgang til sundhedsvæsenet uafhængig af økonomisk formåen. Solidaritetsprincippets betydning i Europa kan i nogen grad ses i omfordelingskonsekvenser af finansieringen af sundhedsudgifter (vertikal ligelighed) (Wagstaff & Doorslaer 2000:1825). Måling af vertikal ligelighed kan siges at være en indikator på, hvorvidt målet om fri - og af økonomisk formåen uafhængig - adgang til sundhedsvæsenet er nået. I USA og Schweiz var omfordelingen stærkt regressiv med progressivitetsindeksværdier (Kakwani) på omkring 0,15 (Kak). Til sammenligning er der målt moderat regressiv til moderat progressiv omfordelingseffekt i de andre europæiske lande. Der er forholdsvis høj regressivitet i Holland (-0,07) og Tyskland (-0,05), hvilket afspejler højindkomstgruppernes mulighed for at undgå den solidariske finansiering. Danmark har som Sverige svag regressivitet (Kak i Danmark er 0,004 og i Sverige 0.02) på grund af den decentrale (og proportionale) amtsskattefinansiering. England har med en Kak på 0,05 den højeste progressivitet. 15

17 Horisontal equity lige adgang til sundhedsvæsenet, behovsbestemt og uafhængig af økonomisk formåen Hvorvidt en tilsvarende forskel i lighed i adgangen til sundhedsvæsenet eksisterer kan vurderes ved, at måle om forbruget af sundhedsydelser (justeret for behov) er ens fordelt over indkomstintervaller, altså ved en til ovenstående tilsvarende progressivitetsanalyse. Måleparameteren er en progressivitetsværdi (HI værdier), som skal være nul, hvis adgangen til sundhedsvæsenet er rent behovsbestemt. Hvis den er negativ, er der ulighed til fordel for lavindkomstgrupperne og omvendt, hvis den er positiv, er der ulighed til fordel for højindkomstgrupperne. Sundhedsøkonomerne Adam Wagstaff og Eddy van Doorslaer har som ledere af et større internationalt forskningsprojekt fra 1987 til 1996 estimeret disse HI-værdier for otte lande med data over et 10 års interval. Der er observeret negative HI-værdier (ulighed til fordel for lavindkomstgrupperne) for det samlede sundhedsvæsen i hhv. Belgien, Danmark, Finland, Holland, Sverige og England, dvs. lande uden væsentlige markedselementer på det tidspunktet, hvor data er indsamlet. For USA og Schweiz observeres positive HI-værdier, dvs. ulighed til fordel for højindkomstgrupperne. Billedet er mindre klart, hvis der skelnes mellem praksis- og sygehussektor. I alle lande observeres ulighed til fordel for højindkomstgrupperne i adgangen til praktiserende speciallæger, men ikke nødvendigvis til de almen praktiserende læger. Schweiz udgør en undtagelse, men har så til gengæld markant ulighed til fordel for højindkomstgrupperne i adgang til sygehusene. Samlet er der grundlag for at konkludere, at der faktisk forekommer højere grad af fri og lige adgang til sundhedsvæsenet i de lande, der også giver udtryk for dette som en vigtig målsætning. Det er ikke ren retorik. 16

18 1.4 Sundhedsreformer i 90 erne kort oversigt. I USA er der siden midten af 80 erne sket en række ændringer i markedet, der har haft til formål at effektivisere sundhedsmarkedet - og dermed sundhedsvæsenet. Disse reformer har fortrinsvis fundet sted i relationen B og C i figur 1 (side 12). I 70 erne søgte man at imødekomme stærkt stigende sundhedsudgifter og deraf følgende finansielle problemer i både den private og offentlige forsikringssektor ved at øge brugerbetalingen. Dette havde dog ikke særlig stor effekt. De to mere principielle ændringer i 80 erne har dels været betalingsformen i relationen mellem tredjepartsbetaler og producent, der blev ændret fra retrospektiv til prospektiv betaling (DRG-baserede takster pr. indlæggelse i en given DRG-gruppe) og dels en voldsom vækst i antallet af såkaldt Managed Care Institutions eller Integrated Health Plans 6. I de fleste europæiske lande har der været en række sundhedsreformer med klare markedselementer, herunder konkurrenceudsætning, og i det hele taget forsøg på at introducere og udnytte økonomiske incitamenter i de forskellige landes sundhedsvæsener. I lande med socialforsikringsfinansiering af sundhedsvæsenet har dereguleringen og markedsorienteringen fortrinsvist været rettet mod finansieringssystemet (relation B mellem borger og tredjepartsbetaler), idet der er indført valgfrihed omkring og dermed konkurrenceudsætning af de forskellige socialforsikringsordninger. Disse reformer vil blive nærmere beskrevet i kapitlerne 4-6. Sådanne reformer ville være betydeligt vanskeligere at indføre i lande med offentligt integrerede sundhedsvæsener - herunder i Danmark, da de forudsætter tilstedeværelsen af forsikringsinstitutioner. Reformerne vil derfor ikke blive nærmere berørt i dette kapitel, da de ikke skønnes politisk eller praktisk relevante på kort sigt. Ikke desto mindre skal det påpeges, at ud fra et hensyn til allokativ efficiens er der et betydeligt teoretisk potentiale i deregulering af og valgfrihed på finansieringssiden og med udvikling af Integrated Health Plans (se afsnit 1.8), som befolkningen kan vælge imellem og dermed få mulighed for at prioritere, hvor mange sundhedsydelser de vil have og betale for. 6 Det er vanskeligere at tidsfastsætte reformer som opstår i selve markedet. Omlægningen fra retrospektiv til prospektiv betaling kom i 1983 og blev fortrinsvis top-down initieret af Medicare (den offentlige forsikring til ældre og kronisk syge). Den anden reform med Managed Care er derimod opstået decentralt som en markedstilpasning til en række af de i afsnit 1.2 gennemgåede markedssvigt især 2 og 4. De første Managed Care organisationer (Health Maintenance Organisationer) kom allerede i 1930 erne i Californien, men dækkede i 1985 fortsat kun ca. 20% af den forsikrede befolkning i USA mod 70% i 1993, Glied, 2000, p

19 Potentialets teoretiske karakter bør dog understreges, da det kan være vanskeligt at forene med hensynet til fri og lige adgang. Dette er da også erfaringen fra dereguleringen i lande som Tyskland og Holland, hvor reformerne har været meget forsigtige og endnu ikke har haft den store gennemslagskraft. Et lignende Health Plan-element kunne indføres i lande uden eksisterende sygeforsikringsinstitutioner (sygekasser) ved at give budgetansvar til lægekonsultationer eller sammenslutninger heraf. Det har bl.a. været forsøgt i England under det såkaldte interne marked. De praktiserende læger i England var ikke dårlige indkøbere og budgetforvaltere, men ordningen indebar ikke valgfrihed af sygehus for borgeren, hvilket bude integreres i en sådan en ordning. Reformer i lande med integrerede offentlige sundhedsvæsener, dvs. blandt andet i Skandinavien og England har omfattet følgende: Etablering af interne markeder med adskillelse af bestiller- og udførerfunktioner inden for rammerne af et overvejende offentligt sygehusvæsen. Bestiller-udfører modellerne er implementeret i forskellige landsting/regioner i Sverige, i England og New Zealand. I England og New Zealand var ordningen suppleret med lægepraksis med budgetansvar for deres patienters praksisforbrug og visse undersøgelser og planlagte sygehusbehandlinger (Pedersen & Tang 2000, Engberg 2003). Dette kunne sandsynligvis også blive tilfældet i Stockholm. Reformtiltagene er nærmere gennemgået i kapitlerne 2 og 3. Indførelse af delvist frit sygehusvalg også på tværs af territoriale-administrative grænser. Fx mellem amterne i Danmark og med mulighed for at patienterne på det offentliges regning kan søge behandling på private sygehuse. Frit sygehusvalg for basisbehandlinger i Danmark 7 indførtes i 1993 og udvidet til flere behandlinger i 2002 samt adgang til private sygehuse og sygehuse i udlandet. I Norge blev der indført frit sygehusvalg i 2001 (Vrangbæk 1999, Mathiesen 2002). 7 I praksissektor har der været frit valg i mange år, og restriktionerne er gradvist blevet lempet. Herudover er der i Danmark i modsætning til de fleste andre europæiske lande muligheder for to typer medlemskab af sygesikringen hvor Gruppe II medlemskab mod en betaling medfører yderligere valgfriheder og fri adgang til specialpraktiserende læger. Det har vi haft siden sygesikringens etablering i 1973, men antallet af gruppe II medlemmer falder tilsyneladende i takt med at de, der valgte den gruppe ved overgangen fra sygekasserne i 1973, uddør. 18

20 Indførelse af DRG-baseret prospektiv takstbetaling og styring af sygehusene (Arbejdsgruppe 2003). Prospektiv takstbetaling med takster baseret på et gennemsnit af sygehuse kan teoretisk opfattes som en form for målestokskonkurrence (Shleifer 1985). I afsnit 1.6 gennemgås hovedelementerne i disse forskellige sundhedsreformer. De amerikanske reformer har inspireret senere reformer i Europa og kan udgøre et nyttigt sammenligningsgrundlag som mere rendyrkede markedsformer end de europæiske tiltag, der så at sige er underkastet/tilpasset en lige og fri adgang binding. Prospektiv takststyring eller egentlig takstbetaling baseret på DRG-systemet er i dag enten indført eller under indførelse i de fleste europæiske lande (Arbejdsgruppe 2003). Forinden kan det være praktisk at introducere et konkurrencebegreb, der netop er udviklet til konkurrenceudsættelse af offentligt finansierede men ikke nødvendigvis offentligt producerede tjenesteydelser. 1.5 Det udvidede konkurrencebegreb og konkurrencetyper. Det er her valgt at benytte den definition af konkurrencebegrebet, der citeres af Det Rådgivende Udvalg (2003:63), det såkaldte udvidede konkurrencebegreb: En virksomhed er konkurrenceudsat, hvis den konkurrerer mod nogen om noget. Virksomheden konkurrerer mod andre virksomheder og de konkurrerer om at tilfredsstille en eller flere kunder. For at virksomhederne skal kunne ønske at konkurrere om kunderne må der være knyttet en belønning til det at konkurrere. Belønningen til en virksomhed vil helt eller delvist ske på bekostning af belønningen til en anden virksomhed. Belønningssystemet har mulighed for at bortvælge virksomheder, som ikke yder tilfredsstillende produkter (varer eller tjenesteydelser) (Oversættelse red.). Med dette udvidede begreb kan der sondres mellem følgende former for konkurrence 8 : 8 Sondringen mellem de to første konkurrencetyper bruges ikke så meget i kapitel 1 da jeg ikke helt har forstået pointen med mindre termen udbudskonkurrence er identisk med termen selective contracting, og termen leverandørkonkurrence er knyttet til køberorganisationer indkøb på spotmarkedet og de enkelte patienters shopping. 19

Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren

Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren Teori og empiri fra udvalgte lande Louise Herbild Hans Keiding Jakob Kjellberg Jes Søgaard April 2003 Københavns Universitet DSI Institut for Sundhedsvæsen 1 Indhold

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i) Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Sammenfatning af publikation fra : Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO Jakob Kjellberg Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner Bent Kemplar Partner W&I-FORSIKRINGER: AFDÆK RISICI VED VIRKSOMHEDSSALG Ethvert virksomhedssalg kan være forbundet med garantirisici og manglende fleksibilitet i forhold til rådighed over købesummen efter

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Region Midtjyllands Megasatsning på erhverv-sundhed Leif Jakobsen Drivkræfter og udviklingstendenser Forventninger Teknologi Sundhedssektoren

Læs mere

Interviewer: Jeg ved, at man på CBS kan læse noget der hedder healt management, men jeg kender ikke noget til uddannelsen.

Interviewer: Jeg ved, at man på CBS kan læse noget der hedder healt management, men jeg kender ikke noget til uddannelsen. 13.3 Bilag 3 - Jes Søgaard Interview m. Jes Søgaard d. 15.04.12 Søgaard: Men så skete der det, at da jeg havde skrevet speciale, og ikke rigtig vidste hvad jeg ville lave, så blev jeg hængende på universitet,

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Betaling for kvalitet

Betaling for kvalitet Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2008.02 Betaling for kvalitet Økonomiske incitamenter til fremme af kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet Anni Ankjær-Jensen Louise Herbild Betaling for kvalitet Økonomiske

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

For-Profit versus Not-For-Profit

For-Profit versus Not-For-Profit For-Profit versus Not-For-Profit En litteraturanalyse af konsekvenser af ejerskabsforhold i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg Anders Blædel Lassen Maj 2004 DSI Institut for Sundhedsvæsen ISBN 87-7488-397-2

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Økonomiske mekanismer bag sundhedssystemerne i Danmark og USA- herunder asymmetrisk information

Økonomiske mekanismer bag sundhedssystemerne i Danmark og USA- herunder asymmetrisk information Navn: Studie: Cand.merc.mat Vejleder: Søren bo Nielsen Afleveringsdato: 19. juli 2009 Økonomiske mekanismer bag sundhedssystemerne i Danmark og USA - herunder asymmetrisk information - - 1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Punkt 7 a) PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 Ang.: Dagsordenens punkt 7 a) Medlemmernes forsikringsordning TIL ORIENTERING På mødet i oktober 2007 principgodkendte

Læs mere