Emil Niragira Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emil Niragira Rasmussen"

Transkript

1 Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 17. juni :16 Til: Sophus Garfiel Emne: VS: Dette skrev DSI i 2003 i et arbejdspapir til KS Vedhæftede filer: kap7-dsi[1].pdf Fra: Søren Lindemann Aagesen Sendt: 17. juni :21 Til: Svend Særkjær; Vagn Nielsen; John Erik Pedersen Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen Emne: Dette skrev DSI i 2003 i et arbejdspapir til KS Samlede erfaringer med det udvidede frie valg Generelt må det konkluderes, at en række af de grundlæggende forundsætninger for i højere grad at involvere de private aktører på linie med de offentlige er til stede. Således er det muligt at definere både ydelserne og priserne for de relevante ydelser. Modsat er den eksisterende kapacitet i det private sygehusvæsen i Danmark stadig meget begrænset, hvorfor der ikke er basis for at antage, at der med det nuværende udbud vil finde nogen egentlig priskonkurrence sted. Potentialet for priskonkurrencen hæmmes endvidere ved, at efterspørgslen er meget lidt mobil, hvorfor der er risiko for etablering af geografiske monopoler. Aftaler om honorering af private aktører vil formodentlig også i en overskuelig fremtiden tage udgangspunkt i DRG taksterne, hvilket i en dansk kontekst betyder, at der på kort sigt næppe kan realiseres gevinster i form af lavere enhedsomkostninger, opnået gennem en skærpet konkurrence mellem de private aktører eller mellem de offentlige og de private aktører. Endvidere peger de hidtidige erfaringer med indragelse af private aktører i retning af, at det særligt er for de relativt simple planlagte kirurgiske indgreb, at de private aktører har ønsket og evnet at bidrage. Eftersom denne type operationer kun udgør en meget lille andel af den samlede produktion i sygehusvæsenet, har den hidtidige påvirkning af den offentlige sundhedssektor formodentlig været begrænset. En realisering af de potentielle gevinster, der er forbundet med et velfungerende marked, vil formentlig kræve, at den private sektor vokser sig relativt større i forhold til den offentlige sektor, hvilket bl.a. igen vil kræve, at befolkningen i højere grad vil efterspørge de ydelser, den private sektor producerer. Historisk set har efterspørgslen efter sundhedsydelser i en geografisk afstand, der overstiger bopælsamtet eller til nøds naboamtet, været meget begrænset, hvorfor mulighederne for en væsentlig udbygning af den private sektor som et parallelt alternativ til den offentlige sektor, på kort sigt må betragtes som værende forholdsvist begrænsede. 1

2 Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren Teori og empiri fra udvalgte lande Louise Herbild Hans Keiding Jakob Kjellberg Jes Søgaard April 2003 Københavns Universitet DSI Institut for Sundhedsvæsen 1

3 Indhold INDHOLD KONKURRENCEUDSÆTNING PÅ SUNDHEDSOMRÅDET INTRODUKTION OG OPBYGNING MARKEDSSVIGT PÅ SUNDHEDSMARKEDET I FORHOLD TIL FULDKOMMEN KONKURRENCE TRE KLASSISKE MODELLER FOR SUNDHEDSVÆSENET SUNDHEDSREFORMER I 90 ERNE KORT OVERSIGT DET UDVIDEDE KONKURRENCEBEGREB OG KONKURRENCETYPER AMERIKANSKE REFORMER MANAGED CARE ELLER INTEGRATED HEALTH PLANS EUROPÆISKE ERFARINGER MED VÆGT PÅ REFORMER I OFFENTLIGE, INTEGREREDE SYSTEMER KONKURRENCEUDSÆTNING I FORBINDELSE MED UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG KONKURRENCE OG/ELLER KOORDINERING AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER DISPOSITION FOR RESTEN AF RAPPORTEN BIDRAG FRA DEN ØKONOMISKE TEORI INDLEDNING BAGGRUND: DET FRIE MARKED SOM AUTOMATISK SIKRING AF EFFICIENS MARKEDSSVIGT: EKSTERNE EFFEKTER MARKEDSSVIGT: OFFENTLIGE GODER SKALAAFKAST/FASTE OMKOSTNINGER ASYMMETRISK INFORMATION MORAL HAZARD ADVERSE SELECTION SECOND-BEST PROBLEMER: KVALITETSVALG OG KONKURRENCE OUTSOURCING EN CASE: KONKURRENCE PÅ MARKEDET FOR LÆGEMIDLER KØBER-SÆLGER MARKEDER SVERIGE ENGLAND NEW ZEALAND ERFARINGER FRA DE TRE LANDES IMPLEMENTERING AF KØBER-SÆLGER MODELLER EMPIRI SAMMENHOLDT MED TEORI: KØBER-SÆLGER MODELLER MARKEDSSVIGT I FORBINDELSE MED SKALAAFKAST/FASTE OMKOSTNINGER MARKEDSSVIGT I FORBINDELSE MED INFORMATIONS ASYMMETRI DELKONKLUSION SYGEKASSESYSTEMER FINANSIERING AF SUNDHEDSYDELSERNE EMPIRI SAMMENHOLDT MED TEORI: SYGEKASSESYSTEMER HVORFOR KONKURRENCEUDSÆTNING? MORAL HAZARD SKALAAFKAST/FASTE OMKOSTNINGER DELKONKLUSION ADVERSE SELECTION SAMT FRI OG LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSERNE KONSEKVENS VED KONKURRENCEUDSÆTNING AF FINANSIERINGSANSVARET KONSEKVENSER VED KONKURRENCEUDSÆTNING AF DE PRIMÆRE SUNDHEDSYDELSER KONSEKVENSER VED KONKURRENCEUDSÆTNING AF SYGEHUSYDELSER FORUDSÆTNINGER FOR KONKURRENCE FORUDSÆTNINGER FOR LEVERANDØRKONKURRENCE

4 6.2 FORUDSÆTNINGER FOR UDBUDSKONKURRENCE FORUDSÆTNINGER FOR SAMMENLIGNINGSKONKURRENCE BUDGETSIKKERHED UNDER KONKURRENCE YDELSER OG DELOMRÅDER UDSAT TIL KONKURRENCE LEVERANDØRKONKURRENCE UDBUDSKONKURRENCE SAMMENLIGNINGSKONKURRENCE KONSEKVENSER FOR SAMSPIL ML. PRIMÆR- OG SEKUNDÆR SEKTOR FRI PRISFASTSÆTTELSE ANVENDT LITTERATUR: APPENDIKS: LANDEBESKRIVELSER BELGIEN HOLLAND TYSKLAND FRANKRIG ENGLAND SVERIGE SPANIEN NEW ZEALAND

5 1. Konkurrenceudsætning på Sundhedsområdet 1.1 Introduktion og opbygning Konkurrence fremhæves undertiden som virkemidlet, der kan effektivisere sygehusvæsenet, øge kvaliteten og reducere omkostningerne. Andre fremhæver konkurrence som roden til alt ondt - dvs. spild, overbehandling, mangel på samordning, ensidig fokus på pris fremfor kvalitet, samt at det er ulighedsfremmende. Som altid ligger sandheden nok et sted midt imellem. Måske vi kan komme sandheden lidt nærmere ud fra en gennemgang af økonomiske teorier om konkurrence og empiriske analyser af samme, samt erfaringer fra markedsorganiserede sundhedsvæsener og typer af konkurrenceudsætning og markedsorienterede reformer i forskellige landes sundhedssystemer? Og lade os inspirere? Det er formålet med dette notat, udarbejdet efter aftale med Konkurrencestyrelsen, at beskrive dels relevant økonomisk teori om, empiriske analyser af og reformerfaringer med konkurrenceudsætning i sundhedsvæsenet. Økonomiske teorier og analyser om konkurrenceudsætning i sundhedsvæsenet fokuserer på sammenhængen mellem konkurrence og effektivitet i sundhedsvæsenet, adgang samt fordelings- og lighedshensyn. Effektivitet omfatter dels omkostningsproduktivitet, - at sundhedsydelserne produceres til de lavest mulige omkostninger, samt allokativ effektivitet, - at fordeling, omfang og kvalitet stemmer overens med befolkningens præferencer. Den økonomiske teori giver intet entydigt svar på, hvorvidt konkurrence forbedrer effektiviteten i sundhedsmarkedet. Udgangspunktet for sundhedsøkonomiske analyser er nærmest det modsatte (Arrow, 1963), nemlig at sundhedsmarkedet på en række områder afviger fra et marked, der er karakteriseret ved mange nyttemaksimerende købere og profithungrende sælgere, perfekt information, homogene goder, fri etableringsret og lave transaktionsomkostninger. Disse afvigelser betegnes som markedssvigt og beskrives nærmere i afsnit 1.2. Sundhedsvæsenets organisering kan ikke forstås uden kendskab til disse markedskarakteristika, - uanset om sundhedsvæsenet er markedsorganiseret eller ej. Det er 4

6 især nødvendigt at kende og forstå dem, hvis man ønsker at omlægge sundhedsvæsenet til en markedsorganisering, hvilket der i forskelligt omfang og på forskellig vis er påbegyndt i Europa de sidste år. En stor del af de analyser, der er gennemført på området, er amerikanske og med reference til det amerikanske sundhedsvæsen. Der kan argumenteres for, at disse ikke har relevans for det danske - ikke særligt markedsorienterede - sundhedsvæsen. På den anden side så er det indenfor det amerikanske sundhedsmarked, at de forskellige erfaringer er høstet, og det er derfor også her, at der har været mulighed for at udforske potentialerne ved markedsløsninger. Den stigende markedsorientering i forskellige europæiske lande siden slutningen af 80 erne har dog medført, at der i stigende grad er både inspiration, og efterhånden også analyser, at hente herfra. Det er datagrundlaget for dette notat. Efter en beskrivelse af sundhedsmarkedssvigt i listeform i afsnit 1.2, beskrives tre klassiske modeller for organisering af sundhedsvæsener i afsnit 1.3. Selv om beskrivelserne er stiliserede, så kan der sættes landenavne på. Der foreligger ikke direkte internationalt sammenlignelige efficiensopgørelser, men der findes udgiftsdata samt data for equity. Disse sammenligninger synes at vise, at de lande, der i deres målsætningsretorik prioriterer fri og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser, faktisk også har det. Dette er i hvert fald tendensen i forhold til de lande, hvor det ikke er så entydigt prioriteret. I afsnit 1.4 gives et overblik over reformtendenser hhv. i USA og i Europa. Afsnit 1.5 er et mindre definitorisk afsnit om konkurrencebegrebet, hvorefter afsnit 1.6 beskriver nogle innovative organisatoriske ændringer i det amerikanske sundhedsvæsen, der også indeholder lidt teori (kapitel 2 er forbeholdt en mere detaljeret teoretisk gennemgang om sundhedsmarkedet). Afsnit 1.7 indeholder dels en gennemgang af erfaringer med konkurrenceudsætning i det engelske sundhedsvæsen i 90 erne samt - og på en lidt mere kvalitativ måde en gennemgang af betydningen af det frie sygehusvalg i Danmark. Afsnittet sluttes af med nogle betragtninger om Frankrig, der har nogle interessante institutionelle særtræk, men hvis effektivitet der vides meget lidt om. 5

7 Det private marked er i Frankrig forholdsvis stort, og erfaringerne herfra kan anvendes til en eksemplificering af det forholdsvis oplagte: Er der et politisk ønske om større grad af konkurrenceudsætning i Danmark, så forekommer det oplagt at starte med det den del af sundhedsmarkedet, der omhandler (mindre) elektiv kirurgi. Dette delmarked er formentligt mindre kompliceret end andre delmarkeder, og det kræver ikke så store etableringsomkostninger, hvis ønsket om at øve sig med mindre aktører skal realiseres. Det burde ligeledes ikke være en uoverkommelig opgave at opbygge et informationsstøttesystem til dette relativt mindre marked. Afsnit 1.8 er en nærmere beskrivelse af de danske erfaringer med frit sygehusvalg med udgangspunkt i lovforordninger, prisaftaler og patientstrømme. Afsnit 1.9 er måske lidt malplaceret, det er dog interessant, at der somme tider tales varmt for planlægning, store enheder, samordning og funktionsbærende enheder. Andre gange om konkurrenceudsætning og markedsløsninger. Det er ikke altid de samme personer, der siger disse to ting, men sommetider. Er det muligt at forene de to ting? Og hvad findes der af teorier om det? Noget er der skrevet. Det vil dog i hvert fald være problemstillinger der dukker op igen og igen, hvis et konkurrenceparadigme skal fungere side om side med et planparadigme. Afsnit 1.10 sammenfatter - uden at komme bare i nærheden af noget hverken normativt eller positivt konkluderende, om vi skal have mere konkurrenceudsætning i dansk sundhedsvæsen eller ej. 1.2 Markedssvigt på sundhedsmarkedet i forhold til fuldkommen konkurrence. Ovenfor er det indledende beskrevet, at sundhedsmarkedet er karakteriseret af særlige forhold, der medfører markedssvigt. Nedenfor er disse forskellige former for markedssvigt opridset og beskrevet mere indgående. Usikkerhed Usikkerhed omkring sygdomsforekomst - og dermed behovet for sundhedsydelser og udgifterne forbundet hermed, foranlediger en efterspørgsel efter sygeforsikring for at fordele de (ikke forudsigelige) økonomiske risici mellem personer og for den enkelte person over tid. 6

8 Problemet løses ved etablering af et sygeforsikringsmarked. Sundhedsmarkedets forbrugerog udbyderaktører suppleres hermed med en tredje aktør også kaldet tredjepartsbetaleren (se figur 1, side 13). Sygeforsikring reducerer forbrugerens/patientens udgifter i forbrugsøjeblikket, hvilket er hensigten. Samtidigt udhuler sygeforsikringen dog prisernes virkning som rationeringsinstrument på sundhedsmarkedet med risiko for overforbrug til følge. Overforbrug er her defineret som forbrug udover punktet, hvor forbrugerens/patientens marginale betalingsvilje er lig prisen. Udover ovennævnte imperfektion er sygeforsikringsmarkedet karakteriseret ved informationsasymmetrier mellem de tre aktører på markedet: forbrugeren, udbyderen og tredjepartsbetaleren. Informationsasymmetrier mellem de tre aktører Forbrugeren besidder ikke de samme informationer om sygdom og deraf følgende korrekte sundhedsydelse som producenten, der i denne sammenhæng typisk er lægen. Forbrugeren indgår derfor i et principal-agent forhold med lægen, hvorved forbrugeren bliver patient. Principal-agent relationen fungerer imidlertid ikke nødvendigvis perfekt, idet agenten (lægen) kan være tilbøjelig til at lade sine egne præferencer dominere principalens præferencer (producenten har i denne relation en dobbeltrolle som hhv. læge, der har et ansvar overfor patienten og en rolle som udbyder, der søger at øge sine indtægter). Resultatet er udbudsinduceret (over)efterspørgsel. De økonomiske følger heraf pålægges i forbrugsøjeblikket tredjepartsbetaleren, som imidlertid vil overdrage den til forbrugeren/patienten i form af højere betaling for sygeforsikringen eller øget egenrisiko i form af brugerbetaling. Udover ovennævnte form for informationsasymmetri har tredjepartsbetaleren ikke de samme informationer som forbrugeren om dennes forsikringsstatusbetingede sundhedsadfærd (moralsk hazard) og ej heller om forbrugens forventede sundhedsudgifter. Forbrugere med forventede høje sundhedsudgifter (højrisikoforbrugere) vil nedtone dette for at få en lavere præmie end den aktuarisk korrekte (adverse selection). Dette medfører, at de øvrige lavrisikoforbrugere betaler for meget for deres præmie. 7

9 På et marked med flere forsikringsselskaber vil et andet forsikringsselskab tilbyde de utilfredse lavrisikoforbrugere en forsikring til en lavere præmie. Det forsikringsselskab, som de utilfredse lavrisikoforbrugere forlader, får dermed finansielle problemer, hvis ikke præmierne sættes op for de resterende kunder. Forsikringsmarkedet vil således segmenteres mere og mere 1, og det vil enten medføre et ustabilt marked, eller en situation hvor visse usikkerhedselementer ikke kan forsikres på markedet, fx visse højrisikoforbrugere eller bestemte sygdomme/sundhedsproblemer (Rothschild and Stiglitz 1976). Tredjepartsbetalernes (forsikringsselskabernes) reaktion på denne problematik har været brugerbetaling samt forskellige strategier til risikoudvælgelse (cream skimming). Nogle af ovennævnte informationsproblemer er søgt løst og/eller modificeret ved integration af de to delmarkeders ydelser. Dette sker gennem (delvist selvforsynende) indkøbsforeninger kendt som Managed Care Organisationer eller Integrated Health Plans (Glied 2000). Disse organisationer resulterer i en mere direkte økonomisk relation mellem tredjepartsbetaleren og producenten, hvor informationsasymmetrier også kan forekomme, hvilket foranlediger problemet contract failure blandt andet grundet ikke-verificerbare kontraktvilkår 2. Managed Care og Integrated Health Plans vil blive nærmere beskrevet i afsnit 1.6. Eksternaliteter i forbrug Ved forbrugseksternaliteter påvirkes den enkelte forbrugers behovstilfredsstillelse også af andres forbrug af sundhedsydelser. Behandling af smitsomme sygdomme er et eksempel, men der tænkes her mere på eksternalitet i betydningen omsorg for medmennesket og dennes muligheder for behandling (Petersen, 1996:102). En markedsløsning er uklar, og internalisering af denne eksternalitet synes at forudsætte en myndighedsbaseret intervention omkring tredjepartsbetalingen. Inden for rammerne af et eksklusivt efficienskriterium er det således et spørgsmål om, hvorvidt velfærdstabet ved en sådan omfordeling er større eller mindre end velfærdsgevinsten ved eksternalitetens internalisering. 1 Van de Ven og Ellis(2000) citerer forsikringspræmier på det amerikanske marked med variation på noget over faktor Verificerbarhed i en kontrakt kræver udover valid ex post observerbarhed også ex ante specificerbarhed, og på en juridisk håndhævelig måde. 8

10 Sundhedsydelser er hverken homogene eller uniforme Det faktum, at sundhedsydelser hverken er homogene eller uniforme, omfatter både de producerede ydelser i forhold til f.eks. kvalitetsforskelle og skræddersyethed til den enkelte patient samt heterogenitet i patienternes præferencer for (tilsyneladende ens) ydelser fra forskellige udbydere. Markedet bliver derved karakteriseret ved monopolistisk konkurrence eller oligopol. Jo højere produktdifferentiering, des stejlere er udbyders afsætningskurve og dermed prissættende indflydelse. Økonomisk teori giver ikke noget entydigt svar på, om konkurrencehåndhævelse på et sådan marked er en fordel (Gaynor & Vogt 2000). På et marked, hvor priselasticiteten i forbrugsøjeblikket er svag grundet tredjepartsbetaling, kan der i stedet komme konkurrence på kvalitet, high-tech behandlinger eller andre forhold, der vil tiltrække patienterne, men samtidig afstedkomme en opadgående prisspiral, og det har ledt til fænomenet Medical Arms Race (Robinson & Luft 1985). Skalaafkast og høje transaktionsomkostninger Forskellige forhold i sygehusdrift betinger voksende skalaafkast op til et vist punkt. Dette omfatter forhold som vagtberedskaber, dyrt udstyr og især lægernes stigende specialisering. Sidstnævnte betyder, at der i forhold til tidligere skal flere læger til at varetage et bredere diagnostisk eller behandlingsmæssigt område, da den enkelte læge kan mere om mindre. Dette vil give relativt få udbydere på sygehusområdet og geografiske monopoler i tyndt befolkede områder. Tekniske etablerings- og markedsadgangsbarrierer Tekniske etablerings- og markedsadgangsbarrierer er forhold af teknisk-juridisk karakter, der ikke vil blive beskrevet nærmere her. Ikke kun profitmotiv som drivkraft på udbudssiden Det er et empirisk faktum, at de fleste sygehuse - også i markedsorienterede sundhedsvæsener drives som not-for-profit virksomheder. Kun procent af sygehuskapaciteten i USA drives som for-profit virksomheder, hvilket er noget under andelen i Frankrig og især i 9

11 Tyskland. I nogle lande, f.eks. Holland, er for-profit sygehuse ganske enkelt forbudt (se også Socialministeriet 2002). Betydningen er måske mere akademisk end real, idet forekomsten af andre drivkræfter end profit kan sløre økonomiteoriernes forudsigelseskraft. Sloan (2000) konkluderer dog, at desto stærkere konkurrenceudsætningen er for begge typer sygehuse (for-profit og not-for-profit), desto mindre vil adfærdsforskellene mellem de to være. Måske skyldes det relevante markedssvigt i virkeligheden transaktionsomkostningerne tilknyttet netop det private ejerskab (Arrow 1963, Hart 1995). Kontrakter mellem et sygehus og aktører i et lokalsamfund vil (næsten) altid være ukomplette, dvs. der vil være en række ikke-verificerbare forhold i kontrakten. Kontraktindgåelsen forudsætter derfor en tillid mellem de to parter. For-profit sygehuses ejendomsret til eventuelt overskud kan forøge for-profit sygehusets motiv til at bryde kontrakten på de uklare punkter, der er i kontrakten. Desto mindre tillid lokalsamfundet har til sygehuset, (og den kan være omvendt proportional med sygehusets økonomiske motiv til at snyde ), desto højere er transaktionsomkostningerne ved kontraktindgåelse. Vigtige, men dyrt verificerbare kontraktforhold for et lokalsamfund, kan fx være behandlingskvalitet og forsyningssikkerhed. Sundhed er noget helt specielt (extra-welfarism) Listen over årsager til markedssvigt kan sluttes af med en lidt kontroversiel markedsimperfektion - at sundhed og sundhedsydelser er noget helt specielt. Det mener flere ikke-økonomer fx filosoffer (Daniels 1985, Daniels, Kennedy & Kawachi 2000). Også mange økonomer har kritiseret anvendelsen af den traditionelle velfærdsøkonomi på sundhedsområdet (dvs. anlæggelse af Pareto efficienskriteriet og separationen af efficiens- og equitykriterierne) (Sen 1987, Culyer 1989, Reinhardt 1992 & 1996, Evans 1997, Williams og Cookson 2000). Økonomen Rice (1997, 1998) lægger sig tæt op ad dette udgangspunkt og stiller spørgsmålstegn ved forbrugerteorien og forbrugersuverænitetsbegrebet, når det drejer sig om sundhed og sundhedsydelser. Lidt populært kan det siges, at løsningen på denne markedsimperfektion er, at fri og lige adgang som målsætning skal spille en så stor rolle i sundhedsvæsenet som muligt, og at 10

12 efficienshensyn om nødvendigt må underkastes denne målsætning. Resultatet af dette bliver dog, at der kommer en række andre elementer ind i billedet som fx et eller andet element af skattefinansiering og dermed andre målsætninger eller bindinger, fx budgetoverholdelse og politisk involvering 3. Hensigten med ovenstående gennemgang har været at beskrive de vigtigste former for markedssvigt på sundhedsmarkedet. Der kan formentlig findes andre og flere i de forskellige lærebøger. Kigges der nærmere på de enkelte typer af markedssvigt, så vil det let kunne hævdes, at disse også findes på andre markeder, der fungerer udmærket. Det særegne ved sundhedsmarkedet er imidlertid også kombinationen af så mange. Effekten af markedet som organisations- og allokeringsmekanisme Befolkninger og politikere har draget forskellige konklusioner om effektiviteten af markedet som organisations- og allokeringsstruktur på sundhedsområdet set i lyset af den netop gennemgåede otte karakteristika eller markedssvigt. I Europa har det indtil for nogle år siden været traditionen at markedet var erstattet med offentlig intervention, finansiering - og i flere lande også - produktion på sundhedsområdet. Dette har ikke været tilfældet i fx USA, og forskellen må formentlig tilskrives forskelle i præferencerne for lighed og frihed, fx den store betydning af fri og lige adgang i Europa og den ligeså store betydning af valgfrihed i USA. Økonomer har også draget forskellige konklusioner omkring markedets effekt. Nogle økonomer har meget bastant afvist markedsløsninger (Evans 1997). Andre økonomer mener, at markedet kan bringes til at fungere med minimal politisk myndighedsudøvelse 4, og at der gennem nøje analyser kan tilrettelægges en effektiv markedsstruktur, der i videst muligt omfang tager hensyn til de ovenstående karakteristika ved sundhedsmarkedet og samtidigt minimerer følgerne af dem. Der er sket store ændringer i 1990 erne i både USA og Europa. Amerikanerne har indtil videre udelukkende på markedets egne vilkår forsøgt at effektivisere sundheds- og 3 Det bliver teoretisk utroligt komplekst (messy models), og det gør det måske også i virkeligheden. 4 Hvilket skal forstås som at velfærdstabet ved politisk indgriben og ikke-markedsløsninger er større end velfærdstabet ved de markedssvigt og second best løsninger uden politisk indgriben. Men ingen økonomer ved det selvfølgelig, 11

13 forsikringsmarkedet (primært ved at integrere de to markeder) og tilsyneladende ikke helt uden held. I Europa har man forsøgt at indføre markedsløsninger på en række områder. Går man i detaljen er der store forskelle fra land til land. På et overordnet plan kan man finde to fællesnævnere: de (vest)europæiske markedsreformer har taget udgangspunkt i det enkelte lands historiske forudsætninger og eksisterende institutioner, og hensynet til markedsreformer (og nogle vil dermed så også automatisk tilføje efficiens) er blevet underordnet hensynet til fri og lige adgang. Det er nogle af erfaringerne fra både USA og Europa, der er søgt sammenfattet i denne rapport, og i de følgende afsnit vil disse blive nærmere beskrevet. 1.3 Tre klassiske modeller for sundhedsvæsenet. På trods af endog meget store forskelle i den organisatoriske og institutionelle opbygning af sundhedsvæsener i de forskellige vestlige lande, sammenfattes nogle, i nærværende sammenhæng relevante fællestræk, i den simple trekantmodel (figur 1, side 13). Der er tre aktører: borgerne/forbrugerne/patienter en række udbydere af forskellige typer af sundhedsydelser, og tredjepartsbetalere. Disse tre aktører er involveret i tre sæt økonomiske transaktioner: A. den direkte betaling til udbyder i forbrugsøjeblikket B. forbruger/borgers betaling til tredjepartsbetaler C. tredjepartsbetaling til udbyder. 12

14 Figur 1: Sundhedsmarkedets trekant Brugerbetaling Borger/forbruger - Patienter Udbydere Præmie Obligatorisk bidrag Skat (B) tredjepartsbetaler - Forsikringsselskaber - Sygekasser - Offentlig myndighed (A) Sundhedsydelser (C) - Alm. Læger - Praktiserende speciallæger - Tandlæger - Sygehuse - mfl. Budgetter Takster - retrospektive - prospektive Kilde: Reinhardt (1989) Der kan udledes tre klassiske modeller for sundhedsvæsenet af modellen i form af forskelle i de tre økonomiske transaktioner A, B og C. Disse forskellige typer for økonomiske transaktioner kunne i mere eller mindre rendyrket form iagttages i forskellige lande frem til midten/slutningen af 80 rne eller senere. Den simple markedsmodel med almindelig (men ofte delvist arbejdsgiverfinansieret) sygeforsikring med høj valgfrihed for forbrugeren både omkring relation A (valg af udbyder) og B (valg af forsikring). Relation C er domineret af retrospektive takster (pr. diem og listepriser), dvs. omkostningsdækning plus en markup vis størrelse er afhængig af hældningen på sygehusets afsætningskurve, hvilket er et udtryk for hvor dygtigt sygehuset er til at differentiere sine ydelser fra andre sygehuses 5. Modellen er primært dominerende i USA og delvist i Schweiz dog er det i Schweiz obligatorisk med sygeforsikring for en stor del af befolkningen. Den solidariske og obligatoriske socialforsikringsmodel med fravær af valgfrihed i relation B. sygekassemedlemsskab er obligatorisk for hele befolkningen, dog med enkelte undtagelser som fx for højindkomstgrupper i Holland og Tyskland, og medlemsskabet er 5 Og tilsyneladende ikke så meget af markedskoncentrationen i det område, hvor sygehuset ligger, da der frem til ca. midten af 80 erne ikke konstateredes prisforskelle afhængig af markedskoncentration på det amerikanske sygehusmarked, Dranove and White(1994). 13

15 bestemt af bosted eller erhverv. Modellen er desuden karakteriseret ved lille valgfrihed i relation A (denne varierer dog landene imellem). Sygekasse- eller socialforsikringsbidrag er indkomstafhængigt og ofte arrangeret med arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag ligesom arbejdsmarkedspensioner i Danmark. Relation C er domineret af budgetter, retrospektive takster eller en blanding. Myndighederne styrer gennem regler (statutter) og kapacitetsstyring. Modellen bruges i en eller anden afskygning i Tyskland, Holland, Østrig, Belgien og Frankrig. Det integrerede og skattefinansierede offentlige sundhedsvæsen og dermed pr. definition uden valgfrihed i relation B og med begrænset (og mellem landene varieret) valgfrihed i relation A. Relation C udgøres af budgetter til de offentlige sygehuse og til de praktiserende læger, fx i form af blandet capitation- og ydelsesbetaling til almenlæger i Danmark. Centrale eller decentrale myndighederne styrer gennem instruktionsbeføjelser. Denne type af sundhedsvæsen eksisterer i de skandinaviske lande, i England, Italien, Spanien og New Zealand. De tre modeller repræsenterer forskellige tilpasninger til de i afsnit 1.2 beskrevne sundhedsmarkedskarakteristika. Fælles for alle de vestlige lande er, at direkte brugerbetalinger udgør en forholdsvis lille andel af de totale sundhedsudgifter. I den ene ende af spektret ligger Holland, hvor brugerbetalingsandelen udgjorde 8 pct. i 1992, mens andelen i Portugal, som ligger i den anden ende af spektret, udgjorde 37 pct.(i 1990). I USA er andelen på 22 pct.(1987) og i Danmark på 14 pct.(1987) (Wagstaff & Doorslaer 2000:1821). Finansieringsbidrag ved privat forsikring ligger derimod væsentligt højere i Schweiz (40 pct.) og USA (29 pct.) end i de øvrige vesteuropæiske lande, hvor det udgør mellem 0-16 pct. i hhv. Finland og Holland. I Holland afspejler den relativt høje procentandel også højindkomstgruppernes mulighed for at melde sig ud af den solidariske sociale forsikringsordning og tegne privatforsikring. I USA (og Schweiz) accepteres en relativ ineffektiv markedsstruktur med høje priser, et højt omkostningsniveau og i USA et stort antal borgere uden forsikring (ca. 25 millioner borgere). Dette kan både ses som et udslag af forsikringsmarkedets ustabilitet, men også af at arbejdsgivere har været mindre tilbøjelige til at subsidiere deres ansattes 14

16 sundhedsforsikringer. Forholdene accepteres for at opretholde høj kvalitet (eller i hvert fald et højt teknologisk niveau) samt bevarelse af borgerens valgfrihed. En valgfrihed, der omfatter både sygeforsikring og sundhedsydelser. Der er dog skattefinansierede sygeforsikringer til de ældre og kronisk syge samt et offentligt forsikringssystem til de fattigste, der skal sikre minimal betjening af disse grupper. I Europa lægges der derimod megen vægt på solidaritetsprincippet, og målsætningen om fri og lige adgang indgår som et væsentligt element i sundhedsvæsenerne i alle vesteuropæiske lande. Til gengæld lægges der mindre vægt på borgerens valgfrihed i alle henseender. Omkostningsniveauet målt i sundhedsudgifter pr. indbygger ligger noget under niveauet i USA og Schweiz, men det afspejler ikke nødvendigvis høj efficiens og slet ikke høj allokativ efficiens. Er der mere fri og lige adgang i ikke-markedsbaserede sundhedsvæsener? Vertikal equity fri adgang til sundhedsvæsenet uafhængig af økonomisk formåen. Solidaritetsprincippets betydning i Europa kan i nogen grad ses i omfordelingskonsekvenser af finansieringen af sundhedsudgifter (vertikal ligelighed) (Wagstaff & Doorslaer 2000:1825). Måling af vertikal ligelighed kan siges at være en indikator på, hvorvidt målet om fri - og af økonomisk formåen uafhængig - adgang til sundhedsvæsenet er nået. I USA og Schweiz var omfordelingen stærkt regressiv med progressivitetsindeksværdier (Kakwani) på omkring 0,15 (Kak). Til sammenligning er der målt moderat regressiv til moderat progressiv omfordelingseffekt i de andre europæiske lande. Der er forholdsvis høj regressivitet i Holland (-0,07) og Tyskland (-0,05), hvilket afspejler højindkomstgruppernes mulighed for at undgå den solidariske finansiering. Danmark har som Sverige svag regressivitet (Kak i Danmark er 0,004 og i Sverige 0.02) på grund af den decentrale (og proportionale) amtsskattefinansiering. England har med en Kak på 0,05 den højeste progressivitet. 15

17 Horisontal equity lige adgang til sundhedsvæsenet, behovsbestemt og uafhængig af økonomisk formåen Hvorvidt en tilsvarende forskel i lighed i adgangen til sundhedsvæsenet eksisterer kan vurderes ved, at måle om forbruget af sundhedsydelser (justeret for behov) er ens fordelt over indkomstintervaller, altså ved en til ovenstående tilsvarende progressivitetsanalyse. Måleparameteren er en progressivitetsværdi (HI værdier), som skal være nul, hvis adgangen til sundhedsvæsenet er rent behovsbestemt. Hvis den er negativ, er der ulighed til fordel for lavindkomstgrupperne og omvendt, hvis den er positiv, er der ulighed til fordel for højindkomstgrupperne. Sundhedsøkonomerne Adam Wagstaff og Eddy van Doorslaer har som ledere af et større internationalt forskningsprojekt fra 1987 til 1996 estimeret disse HI-værdier for otte lande med data over et 10 års interval. Der er observeret negative HI-værdier (ulighed til fordel for lavindkomstgrupperne) for det samlede sundhedsvæsen i hhv. Belgien, Danmark, Finland, Holland, Sverige og England, dvs. lande uden væsentlige markedselementer på det tidspunktet, hvor data er indsamlet. For USA og Schweiz observeres positive HI-værdier, dvs. ulighed til fordel for højindkomstgrupperne. Billedet er mindre klart, hvis der skelnes mellem praksis- og sygehussektor. I alle lande observeres ulighed til fordel for højindkomstgrupperne i adgangen til praktiserende speciallæger, men ikke nødvendigvis til de almen praktiserende læger. Schweiz udgør en undtagelse, men har så til gengæld markant ulighed til fordel for højindkomstgrupperne i adgang til sygehusene. Samlet er der grundlag for at konkludere, at der faktisk forekommer højere grad af fri og lige adgang til sundhedsvæsenet i de lande, der også giver udtryk for dette som en vigtig målsætning. Det er ikke ren retorik. 16

18 1.4 Sundhedsreformer i 90 erne kort oversigt. I USA er der siden midten af 80 erne sket en række ændringer i markedet, der har haft til formål at effektivisere sundhedsmarkedet - og dermed sundhedsvæsenet. Disse reformer har fortrinsvis fundet sted i relationen B og C i figur 1 (side 12). I 70 erne søgte man at imødekomme stærkt stigende sundhedsudgifter og deraf følgende finansielle problemer i både den private og offentlige forsikringssektor ved at øge brugerbetalingen. Dette havde dog ikke særlig stor effekt. De to mere principielle ændringer i 80 erne har dels været betalingsformen i relationen mellem tredjepartsbetaler og producent, der blev ændret fra retrospektiv til prospektiv betaling (DRG-baserede takster pr. indlæggelse i en given DRG-gruppe) og dels en voldsom vækst i antallet af såkaldt Managed Care Institutions eller Integrated Health Plans 6. I de fleste europæiske lande har der været en række sundhedsreformer med klare markedselementer, herunder konkurrenceudsætning, og i det hele taget forsøg på at introducere og udnytte økonomiske incitamenter i de forskellige landes sundhedsvæsener. I lande med socialforsikringsfinansiering af sundhedsvæsenet har dereguleringen og markedsorienteringen fortrinsvist været rettet mod finansieringssystemet (relation B mellem borger og tredjepartsbetaler), idet der er indført valgfrihed omkring og dermed konkurrenceudsætning af de forskellige socialforsikringsordninger. Disse reformer vil blive nærmere beskrevet i kapitlerne 4-6. Sådanne reformer ville være betydeligt vanskeligere at indføre i lande med offentligt integrerede sundhedsvæsener - herunder i Danmark, da de forudsætter tilstedeværelsen af forsikringsinstitutioner. Reformerne vil derfor ikke blive nærmere berørt i dette kapitel, da de ikke skønnes politisk eller praktisk relevante på kort sigt. Ikke desto mindre skal det påpeges, at ud fra et hensyn til allokativ efficiens er der et betydeligt teoretisk potentiale i deregulering af og valgfrihed på finansieringssiden og med udvikling af Integrated Health Plans (se afsnit 1.8), som befolkningen kan vælge imellem og dermed få mulighed for at prioritere, hvor mange sundhedsydelser de vil have og betale for. 6 Det er vanskeligere at tidsfastsætte reformer som opstår i selve markedet. Omlægningen fra retrospektiv til prospektiv betaling kom i 1983 og blev fortrinsvis top-down initieret af Medicare (den offentlige forsikring til ældre og kronisk syge). Den anden reform med Managed Care er derimod opstået decentralt som en markedstilpasning til en række af de i afsnit 1.2 gennemgåede markedssvigt især 2 og 4. De første Managed Care organisationer (Health Maintenance Organisationer) kom allerede i 1930 erne i Californien, men dækkede i 1985 fortsat kun ca. 20% af den forsikrede befolkning i USA mod 70% i 1993, Glied, 2000, p

19 Potentialets teoretiske karakter bør dog understreges, da det kan være vanskeligt at forene med hensynet til fri og lige adgang. Dette er da også erfaringen fra dereguleringen i lande som Tyskland og Holland, hvor reformerne har været meget forsigtige og endnu ikke har haft den store gennemslagskraft. Et lignende Health Plan-element kunne indføres i lande uden eksisterende sygeforsikringsinstitutioner (sygekasser) ved at give budgetansvar til lægekonsultationer eller sammenslutninger heraf. Det har bl.a. været forsøgt i England under det såkaldte interne marked. De praktiserende læger i England var ikke dårlige indkøbere og budgetforvaltere, men ordningen indebar ikke valgfrihed af sygehus for borgeren, hvilket bude integreres i en sådan en ordning. Reformer i lande med integrerede offentlige sundhedsvæsener, dvs. blandt andet i Skandinavien og England har omfattet følgende: Etablering af interne markeder med adskillelse af bestiller- og udførerfunktioner inden for rammerne af et overvejende offentligt sygehusvæsen. Bestiller-udfører modellerne er implementeret i forskellige landsting/regioner i Sverige, i England og New Zealand. I England og New Zealand var ordningen suppleret med lægepraksis med budgetansvar for deres patienters praksisforbrug og visse undersøgelser og planlagte sygehusbehandlinger (Pedersen & Tang 2000, Engberg 2003). Dette kunne sandsynligvis også blive tilfældet i Stockholm. Reformtiltagene er nærmere gennemgået i kapitlerne 2 og 3. Indførelse af delvist frit sygehusvalg også på tværs af territoriale-administrative grænser. Fx mellem amterne i Danmark og med mulighed for at patienterne på det offentliges regning kan søge behandling på private sygehuse. Frit sygehusvalg for basisbehandlinger i Danmark 7 indførtes i 1993 og udvidet til flere behandlinger i 2002 samt adgang til private sygehuse og sygehuse i udlandet. I Norge blev der indført frit sygehusvalg i 2001 (Vrangbæk 1999, Mathiesen 2002). 7 I praksissektor har der været frit valg i mange år, og restriktionerne er gradvist blevet lempet. Herudover er der i Danmark i modsætning til de fleste andre europæiske lande muligheder for to typer medlemskab af sygesikringen hvor Gruppe II medlemskab mod en betaling medfører yderligere valgfriheder og fri adgang til specialpraktiserende læger. Det har vi haft siden sygesikringens etablering i 1973, men antallet af gruppe II medlemmer falder tilsyneladende i takt med at de, der valgte den gruppe ved overgangen fra sygekasserne i 1973, uddør. 18

20 Indførelse af DRG-baseret prospektiv takstbetaling og styring af sygehusene (Arbejdsgruppe 2003). Prospektiv takstbetaling med takster baseret på et gennemsnit af sygehuse kan teoretisk opfattes som en form for målestokskonkurrence (Shleifer 1985). I afsnit 1.6 gennemgås hovedelementerne i disse forskellige sundhedsreformer. De amerikanske reformer har inspireret senere reformer i Europa og kan udgøre et nyttigt sammenligningsgrundlag som mere rendyrkede markedsformer end de europæiske tiltag, der så at sige er underkastet/tilpasset en lige og fri adgang binding. Prospektiv takststyring eller egentlig takstbetaling baseret på DRG-systemet er i dag enten indført eller under indførelse i de fleste europæiske lande (Arbejdsgruppe 2003). Forinden kan det være praktisk at introducere et konkurrencebegreb, der netop er udviklet til konkurrenceudsættelse af offentligt finansierede men ikke nødvendigvis offentligt producerede tjenesteydelser. 1.5 Det udvidede konkurrencebegreb og konkurrencetyper. Det er her valgt at benytte den definition af konkurrencebegrebet, der citeres af Det Rådgivende Udvalg (2003:63), det såkaldte udvidede konkurrencebegreb: En virksomhed er konkurrenceudsat, hvis den konkurrerer mod nogen om noget. Virksomheden konkurrerer mod andre virksomheder og de konkurrerer om at tilfredsstille en eller flere kunder. For at virksomhederne skal kunne ønske at konkurrere om kunderne må der være knyttet en belønning til det at konkurrere. Belønningen til en virksomhed vil helt eller delvist ske på bekostning af belønningen til en anden virksomhed. Belønningssystemet har mulighed for at bortvælge virksomheder, som ikke yder tilfredsstillende produkter (varer eller tjenesteydelser) (Oversættelse red.). Med dette udvidede begreb kan der sondres mellem følgende former for konkurrence 8 : 8 Sondringen mellem de to første konkurrencetyper bruges ikke så meget i kapitel 1 da jeg ikke helt har forstået pointen med mindre termen udbudskonkurrence er identisk med termen selective contracting, og termen leverandørkonkurrence er knyttet til køberorganisationer indkøb på spotmarkedet og de enkelte patienters shopping. 19

Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren

Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren Konkurrenceudsætning i sundhedssektoren Teori og empiri fra udvalgte lande Louise Herbild Hans Keiding Jakob Kjellberg Jes Søgaard April 2003 Københavns Universitet DSI Institut for Sundhedsvæsen 1 Indhold

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

VII. Mekanismer til risikodeling

VII. Mekanismer til risikodeling VII. Mekanismer til risikodeling VII.1 Mekanismer til risikodeling Frivillige pooling-arrangementer baseret på poolinggruppens umiddelbare solidaritet; (familien, frivillige organisationer); Frivillig

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby 18. november 2013 Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 11. maj 2009 16:44 Til: John Erik Pedersen Cc: Lise-Lotte Teilmand Emne: SV: beretningen om privat / offentlig Vedhæftede filer: beredskaber_fin.doc;

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Praksisplan på fysioterapiområdet

Praksisplan på fysioterapiområdet Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Tine Canvin Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Tine.Canvin@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/17608 Telefon: 76631409 Dato: 11. august 2009 Notat Praksisplan på

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet 25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 15 Baggrund: Mankiw & Taylor kapitel 16 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Industriøkonomi Imperfekt konkurrence

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker 11.06.2012 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet. Oplæg v. Mia Amalie Holstein

Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet. Oplæg v. Mia Amalie Holstein Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet Oplæg v. Mia Amalie Holstein Introduktion OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet N O T A T 01-03-2013 Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Session 1: Konkurrenceudsættelse hvor er potentialerne?

Session 1: Konkurrenceudsættelse hvor er potentialerne? Session 1: Konkurrenceudsættelse hvor er potentialerne? Bent Wulff Jakobsen, Medical Director, Aleris-Hamlet Privathospitaler Line Nørbæk, Kontorchef, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Mette Bierbaum,

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere