Teknologi B, overemne: Byen Projektoplæg 1: Brugervenlig by Tryg i trafikken. - et værn mod buspassagerpåkørsel af cykler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi B, overemne: Byen Projektoplæg 1: Brugervenlig by Tryg i trafikken. - et værn mod buspassagerpåkørsel af cykler."

Transkript

1 - 1 - Teknologi B, overemne: Byen Projektoplæg 1: Brugervenlig by Tryg i trafikken - et værn mod buspassagerpåkørsel af cykler Indledning COJ Februar 2008, teknologi B: Byen. Vores projekt handler om sikkerhed mellem busser, cykler og fodgængere der stiger ud af busserne og måder man kan mindske skader, vores produkt er en bum som skal stoppe cyklerne når bussen holder ind til siden. Vores produkt skal formindske uheld mellem cykler og fodgængere og sikre mindre skader skabt af cykler på fodgængere. Selve vores produkt er lavet af plastik og træ hvorpå at selve den rigtige udgave vil være af langt mere holdbare materialer. Vores produkt vil kun være nødigt på de områder hvor bussen er på ydersiden af en cykelsti pga. at cyklerne vil køre der hvor menneskerne går der. Vores gruppe består af Maila, Christian og Nicki. Maila Walmod, Nikki Have Mitchell og Christian Oftelund Jensen kl HTX, Roskilde Vejleder: Signe K. Hviid Afleveringsdato: 27/2/08

2 - 2 - Indholdsfortegnelse: Indledning Problemfase: 1.1 Problemobservation Hypotese Problemtræ Arbejdsspørgsmål Analyse: 2.1 Registrerede uheld Grunde til misvisning ved registrerede uheld Vigepligt Forsikringsdækning Uheld, hvor der ikke er en helle Uheld, hvor der er en helle Forsikringsmedarbejderens erfaring med påkørsler af buspassagerer Eksisterene løsninger Busterminal Cykelsti uden om bus Ø til passagererne Problemfomulering Løsningsfase: 3.1 Tanker omkring produkt Cyklisterne har vigepligt Buspassagererne har vigepligt Kriterier for løsning Løsningsforslag Buspassagererne holdes tolbage Cyklisterne holdes tilbage Produktfase: 4.1 Produktudvikling Materialeliste Mekanisme til ud-/indklapning Beregninger på produktets konstruktion Moment Trekantberegning Produktion Afprøvning af produkt Konklusion Evalueringer: Christian Nikki Maila Bilag: 6.1 Bilag 1, Tabel over fodgængerulykker Bilag 2, Arriva og Movia Bilag 3, Referat af interview med medarbejder fra Arriva Bilag 4, Referat af interview med medarbejder fra Top Danmark Bilag 5, Forsikringer Bilag 6, Læserbreve fra fortørnede fodgængere og cyklister Bilag 7, Glasfiber Bilag 8, Busdøre fra FERRO Bilag 9, Tekniske tegninger Kildehenvisninger side 1 side 3 side 3 side 4 side 4 side 5 side 6 side 7 side 7 side 7 side 8 side 8 side 8 side 9 side 9 side 10 side 10 side 11 side 11 side 11 side 11 side 12 side 12 side 12 side 12 side 14 side 14 side 15 side 15 side 15 side 15 side 16 side 18 side 19 side 19 side 19 side 20 side 21 side 22 side 22 side 23 side 24 side 26 side 26 side 27 side 27 side 28

3 1 Problemfase Problemobservation: Brugervenlig By: - Infrastruktur: - Cyklister: - Højresvingende lastbil - Bus/ cykel problem: - Tog: - Folk der køres ned af tog - Sport: Få tilbud medfører dårligere helbred - Nem adgang - De svagere i samfundet: COJ - Kørestolsbrugende - Københavnsvej -> For stærkt -> Skolevenlig vej Under overemnet Byen valgte vi det emne, der virkede mest håndgribeligt: projektoplæg 1, Brugervenlig by. Her skal vi formulere og analysere en problemstilling med relation til byens brugervenlighed og udarbejde et løsningsforslag 1. Mange fra Hedegårdens skole + ældre der skal over københavnsvej Vores brainstorm, hvor vores valg af problem i den brugervenlige by er markeret med to ringe. Efter en lille brainstorm på de forskellige emner vi kunne tænke os at skrive om inden for dette emne, valgte vi i gruppen at beskæftige os om et problem vi faktisk alle tre havde hørt om når vi tænkte efter: Cykler der påkører buspassaagere, når disse stiger af bussen på en cykelsti. 1.2 Hypotese: Efter denne samtale nåede vi frem til en hypotese som lyder sådan: Vi har kun hørt ganske lidt om det omtalte problem, men formoder det er et problem, der måske kan holde folk fra enten at tage offentlig transport i form af busser eller droppe cyklen. Dette vil vi undersøge! 1: side 3 i udleveret projektoplæg

4 Problemtræ: Belastning af samfundet COJ Her er vores problemtræ. Den stiplede linje angiver vores afgrænsning og de Større arbejdsløshed Flere på bistandshjælp bokse som er inden for linjen er de emner vi vil undersøge og prøve at finde en løsning på. Flere dødsfald Større gruppe der ikke er i stand til at arbejde Flere syge 1.4 Arbejdsspørgsmål: Øgede sundhedsskadelige risici Øget forurening Den offentlige sektor mister penge Vi har gjort os tanker om ting vi gerne vil have svar på i forbindelse med løsningen af dette problem: Folk tager bilen i stedet Forsikringen involveres Komplikationer omkring vigepligt Hvor mange uheld med cyklist påkørsel af buspassagere er registreret? Folk tager ikke bussen Folk tager ikke cyklen Belastning af sygehusvæsenet Hvad er der allerede gjort ved problemet? Virkning Irritation for begge parter Flere uheld/skader Hvordan ser cyklister og buspas- sagere selv på problemet? Problem Folk, der stiger ud af bussen, bliver påkørt af cyklister Hvilke love berører emnet? Årsag Folk har meget travlt Cyklister/fodgængere tager ikke hensyn til hinanden Cyklister kører på manuel kraft og har derfor ikke lyst til at stoppe Manglende udsyn for passagererne i bussen Hvilke fordele og ulemper vil der være ved vores løsninger? Disse arbejdsspørgsmål er taget direkte fra vore projektbeskrivelse, og i rapporten forsøger vi efter beste evne at besvare dem. Besvarelserne er i den rækkefølge vi har fundet mest hensigtsmæssig for at få rapporten til at hænge sammen.

5 2 Analysefase Registrerede uheld: For at få et billede af hvor udbredt dette problem er har vi undersøgt om det er registreret. I perioden fra er politiregistrerede uheld med fodgængere blevet samlet og analyseret. Herefter er der blevet lavet tabeller over i hvilke situationer, på hvilke steder i sammenhæng med personoplysninger, der sker uheld 2. Det uheld der er tale om i vores projekt er registreret som nummer 820 af vejdirektoratet, hvor det er passagerer til eller fra busstoppested. I en tabel over personskade med fodgængere fordelt ud fra uheldssituation samt fordelingen af modparter, ses uheld nummer 820 under kategorien Uheld med fodgængere, der krydser kørebaner, cykelstier eller i kryds. De to andre kategorier er Uheld med fodgængere, der går langs veje og Andre uheldssituationer 3. I alt blev der i perioden registreret 1144 personskadeuheld og 116 dødsulykker. Af disse er 48 af personskadeuheldene og 2 af dødsulykkerne grundet passagerer til og fra busstoppesteder. Dette bliver en procentvis fordeling på: 48/1144*100 = 4,2 % om året 2/116*100 = 1,72 % om året Ca. 10 % af alle uheld med dræbte eller tilskadekommende fodgængere har cyklister som modpart i følge vejdirektoratets analyse af politiregistrerede uheld i førnævnte periode. Dette svarer til 122 personer om året, der rammes af cyklister. Men politiregistreringsgraden er lavere ved disse uheld, da mindre uheld uden alvorligt tilskadekommende sjældent anmeldes. En undersøgelse foretaget af UlykkeAnalyseGruppen fra Odense Universitet viste at her var det 28 % af fodgængere der med cyklister som modpart havde oplevet et uheld. Af de politiregistrerede uheld var antallet i 1986 på 164 uheld og faldt svagt til 153 uheld i Kun tre blev dræbt i sidstnævnte år, hvilket bevidner at uheld mellem cykler og fodgængere ikke er så voldsomme. Oplysninger om de 153 uheld har gjort det muligt at dele dem op i kategorier efter uheldssituation: 14 uheld skete på fortov, 4 uheld skete på gågader, 16 uheld skete på selvstændige stier, 20 uheld skete med passagerer til eller fra bussen, 21 uheld skete i signalregulerende kryds, 2: 3: se bilag 1 Tabel over fodgængerulykker

6 uheld skete i ikke-signalregulerende kryds, 2 uheld skete ved ind/udkørsler, 3 uheld skete med svingende cyklister, resten har været med ligudkørende cyklister Til højre ses et cirkeldiagram, der illustrerer hvor stor en del de enkelte uheld udgør af den samlede mængde. Vejdirektoratets bud på trafiksikkerhedsproblemerne mellem cyklister og fodgængere er indkredset til tre forhold: 1) Cyklister, der ulovligt cykler på fortove, gangstier og i gågader 2) Cyklister, der overtræder vige pligten ved busstoppesteder og cykler over for rødt, 3) Fodgængere, der glemmer at orientere sig til venstre efter cyklister eller overser cyklister, før de træder ud på kørebanen/cykelstien Det er her de 20 uheld med passagerer til eller fra bussen, der er interessante for vores projekt samt det problem at cyklister overtræder vigepligten ved busstoppesteder. Dette bevirker sjældent dødsulykker, men er til stor gene for fodgængere og et problem for cyklister. 2.2 Grunde til misvisning ved registrerede uheld: Efter at have læst forrige afsnit kan vi konkludere, at det ikke er så udbredt et problem som vi havde regnet med. Vi tror dog, at grunden til at denne analyse, der bygger på politianmeldte sager, ikke viser særlig mange fodgængeruheld til og fra busstoppestedet med cyklister som modpart er, at disse uheld ikke særlig tit registreres, da deres voldsomhed er begrænset. For at undersøge dette ringede vi til Arriva 4. En af deres medarbejderer kendte til problemet, da buschaufførerne efter hans udsagn snakkede om det, men da sådanne uheld sker uden for bussen har Arriva intet med sagen at gøre, hverken ved forsikring eller politianmeldelse. derfor havde de ingen optegnelser. Medarbejderen kunne kun videregive hvad han havde hørt buschaufførerne tale om; her sagde han også, at det var et hyppigt problem i større byer og især i myldretiden. Han pointerede, at det var fordi folk havde travlt og glemte at være fornuftige og tænke sig om i trafikken. Desuden sagde han som vi selv havde formodet, at påkørslerne sjældent endte med alvorlige følger og det derfor ikke blev politianmedlt hver gang, ej heller blev forsikringen indvolveret. Dette kommer vi mere ind på i afsnit 2.4, Forsikringsdækning. 4: se bilag 2, Arriva og Movia 5: se bilag 3, referat af interview af medarbejder fra Arriva

7 Vigepligt:, NHM Når der er en cykelsti ved busstoppestedet så passagererne træder direkte ud på den, er der selvfølgelig lavet regler om hvem der skal holde tilbage, altså hilken part der har vigepligt. Dette står i færdselsloven paragraf 27, stk. 4: 27, stk 4: Ved busstoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer. Her står der altså at det er cyklisten, der har vigepligten og dermed ansvaret, hvis en buspassager træder ud på cykelstien. Men dette gælder såfremt passagererne stiger af og på på cykelstien (se figur 1). Nogle steder ses det, at der er et areal mellem vejen og cykelstien, hvor passagerern fra bussen stiger af; dette kaldes en helle. Dette er arealet, der er særligt indrettet for passagererne som færdselsloven omtaler (se figur 2) I sådanne tilfælde er det passagererne, der har vigepligt og deres ansvar at se sig for og vente, hvis der kommer cyklister 7. Dette skyldes, at buspassagererne her har et sted hvorfra de kan se cykelstien og orientere sig. Når de bare træder direkte ud på cykelstien, har de ikke fra bussen mulighed for dette og kan ikke se om der kommer cyklister. Figur Forsikringsdækning: For at sikre os hvordan dækningen af sådanne uheld er, ringede vi til Top Danmark og snakkede med en medarbejder fra ders skadeserviceafdeling (se bilag 4 for hele referatet). Af denne samtale kunne vi udlede, at det er vigepligten, der afgør hvem, der har ansvaret, men det er tit mere bedømmelsessager Uheld, hvor der ikke er en helle: Her er det cyklisten, der har overtrådt vigepligten og vedkom- Figur 2 6: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2206 7: se bilag 4, referat af interview med medarbejder fra TopDanmark

8 - 8 - mendes ansvarsfosikring går ind og dækker udgifterne og erstatningen, hvis der er tale om sådanne. Hvis ikke cyklisten har tegnet en ansvarsforsikring, skal vedkommende betale af egen lomme. Hvis buspassageren får varigt mén og samtidig selv har tegnet en ulykkesforsikring, får vedkommende erstatning fra både sin egen samt cyklistens ansvarsforsikring. Hvis cyklisten kommer til skade og får varigt mén, dækkes det af egen ulykkesforsikring, og uheldet skal indberettes til eget forsikringsselskab Ved uheld, hvor der er en helle: Her er det buspassageren, der skulle have ventet til der var fri bane, og derfor vedkommendes forsikring, der skal dække. Her er det igen en ansvarsforsikring, der dækker ved erstatning for pådragelse af varigt mén for cyklisten. Hvis passageren ikke har denne skal vedkommende betale af egen lomme. Hvis cyklisten har en ulykkesforsikring og får varigt mén, vil både denne og buspassagerens ansvarsforsikring gå ind og dække erstatningen, så cyklisten får dobbelt erstatning. Hvis passageren kommer til skade og får varigt mén, dækkes det af egen ulykkesforsikring, og uheldet skal indberettes til eget forsikringsselskab Forsikringsmedarbejderens erfaring med påkørsler af buspassagerer: Forikringsmedarbejderen fra Top Danmark, betragtede ikke denne form for uheld for almindeligt i den forstand som en uheldstype, der ofte blev anmeldt til forsikringen. Hun pointerede at dette ikke er et parameter for hvorvidt uheldet er almindeligt i gaderne, det viser blot at det ikke er et så alvorligt problem, at der søges om erstatningen fra forsikringens side, og hun konkluderede at dette betød at folk sjældent kom til skade, så uheldene blev ikke registreret. Dette er som der også er nævnt i afsnit 2.2, Grunde til misvisning ved registrerede uheld, en faktor, der giver upræcise resultater i vores søgen efter specifikke uheldstal. Der er nemlig ikke registreret antal uheld af denne type, heller ikke i Top Danmark, som vi spurgte. Medarbejderen fortalte blot, at hun ikke kendte til sådanne statistikker og ikke mente de fandtes, og at hun i den 1-årige periode hun havde sidet i afdelingen, ikke havde hørt om et uheld, der var blevet andmeldt til forsikringen, men hun var en af otte på afdelingen og mente nu alligevel, at der fandtes en del personpåkørelser af buspassagerer, der stiger ud på cykelstier. 2.5 Eksisterende løsninger: NHM Uheld, med påkørsel af passagere fra bussen, der træder ud på en cykelsti, har eksisteret længe og vi har undersøgt om der så er nogle eksisterende løsninger. Efter noget research nåede vi frem til tre forskellige eksempler på, hvordan man har omorganiseret stoppestedet for at forhindre ulykker.vi skønner dog at de ikke alle er særligt hensigtsmæssige. Herunder er forklaret, hvordan løsningerne fungerer med tekst og skitser. 8 8: de tre skitser er taget fra denne hjemmeside, og er så blevet tegnet om til denne rapport.

9 Busterminal: Hvis der er meget plads til rådighed, og mange busser har et specifikt stoppested på deres rute, så er det oplagt at bygge en busterminal. (se figur 3) En busterminal er et område, som ligger parallelt med vejen. Formålet med dette område er, at busserne kan stoppe uden at de er til gene for trafikken. På denne skitse kan man se et eksempel på, Figur 3 hvordan en busterminal ofte ser ud. Dette er en udmærket løsning, da passagererne kan stige direkte ud på fortovet uden fare for at bliver påkørt. Desværre så kræver det meget plads at bygge en busterminal, og det kan ofte ikke betale sig. Derfor er busterminaler kun brugt på stoppesteder, hvor mange busser holder (for eksempel Roskilde station) Det største problem ved busterminalen er dog ikke at den fylder meget, men at cykelstierne bliver ført lige hen over ind- og udgang til busterminalen. Buschaufføren skal være yderst opmærksom, både når han drejer ind til terminalen, men også når han forlader den, fordi at cyklisten nemt kan overses. Så selvom den gør det mere sikkert at være buspassager, så gør den cyklistens rute mere farefuld. Busterminalerne har ikke som hovedformål at forhindre cykelpåkørsler af passagerer der stiger af bussen, men at sørge for at de mange busser ikke er i vejen for den almene trafik, og til dette formål er den en udmærket anordning Cykelsti uden om bus: En anden løsning er idéen med at fører cykelstien udenom bussen. (se figur 4) På denne måde er der ingen risiko for at passagererne bliver påkørt. Denne løsning kræver som sådan ikke en masse plads, og den forhindre også passagererne i at blive ramt at cyklister. Men der er et problem ved denne løsning, og det er den farlige situaton cyklisterne bliver sat i. Buschaufføren skal være meget opmærksom på cyklister der kommer bagfra, og Figur 4

10 selvom han er et, er der stadig en risiko for at cyklisten ikke er til at få øje på pga. de blinde vinkler. Derfor skal cyklisten også sørge for at buschaufføren har set ham Ø til passagererne: Den sidste løsning jeg har fundet eksempler på, er princippet med en lille ø som passagererne kan stige ud på. Denne løsning sørger, ligesom de andre, for at passagerne ikke stiger ud foran cyklisterne. Dette er formentlig den bedste af de tre løsninger, da den sørger for sikkerhed for både cyklister og buspassagerer. Den kræver heller Figur 5 ikke en helt så meget plads, hvilket betyder at det at nemmere at få flere af dem konstrueret. En ulempe ved denne løsning er, at bussen godt kan være i vejen for trafikken. Dette kunne undgås ved at lave et indhak i fortovet, så bussen ikke rager så meget ud på vejen. Ofte er øerne (også kaldet en helle) dog så små, at folk alligevel er i fare for at blive påkørt, når de skynder sig ud af bussen. Større øer, mener vi, ville hjælpe. Dette kan dog være svært at lave mange steder, da det kræver at fortovet og vejen er brede nok til dette ekstra stykke. Så vi leder efter noget der sparer plads, men stadig er sikkert og forhindrer uheld. 2.6 Problemformulering: Efter analysen af problemet, har vi gennem research og interviews observeret at det er et problem for både cyklister og passagerer. Selvom vores antal registrerede politianmeldte uheld var ret lavt, har vi læst os til 9, at det ses som et problem. Også de forsikringsfolk 10 samt medarbejdere fra både trafikselskab Movia og Arriva, leverandør af kollektiv trafik 11, mente at det var et problem og havde hørt om det mange gange før. Vi kan altså konkludere på baggrund af denne analyse, at når cyklister påkører buspassagerer, der træder direkte ud på en cykelsti fra bussen, er et problem, der er med til at holde folk fra at tage bussen og cyklen. Det skaber også utryghed onkring offentlig transport og giver vanskligheder med hvem, der helt præcist har vigepligt. 9: se bilag 6, Læserbreve fra fortørnede fodgængere og cyklister 10: se bilag 4, referat af interview med medarbejder fra TopDanmark 11: se bilag 3, referat af interview med medarbejder fra Arriva

11 3 Løsningsfase Tanker omkring produkt: Vi vil gerne finde en løsning på propblemet, og vi har gjort os nogle tanker. Vi er blevet enige om at løsningen kan findes på to måder: enten er det cyklisterne, der skal bremses eller også er det fodgængerne, der skal stoppe og holde tilbage. Vi har snakket sammen om fordele og ulemper ved begge muligheder: Cyklisterne holdes tilbage: Her skal der findes en måde at stoppe cyklisterne på. Dette følger færdselsloven, hvor cyklisterne har vigepligten, og er derfor en god ting. Som cyklist, hvor al fart kommer fra manuelt benarbejde, er det imidlertid et irritationsmoment, da det kræver en del af få sat gang i cyklen, når man har bremset. Derfor kan det måske holde folk fra at tage cyklen inde i større byer, da de ikke har lyst til at skulle bremse hele tiden, når folk skal ud og ind af busserne. Hvis man vælger at satse på at bremse cyklisterne, må det være på en måde, hvorpå de generes mindst muligt og stadig ikke kommer i nærheden af en påkørsel af en buspassager. (se afsnit 3.2 Kriterier for løsning ) Her har vi tænkt, at der skal signaleres på en måde, som ikke er til at overse eller misforstås, at der kommer fodgængere, der krydser cykelstien. så cyklisterne må stoppe Buspassagererne holdes tilbage: Her er fordelen jo at cyklerne ikke er nødt til at bremse, så de irriteres ikke. Vi mener, det er nemmere for en passager at stoppe op på gåben end for en cykel, der skal starte og op i fart igen bagefter. Dog er det kun ved busstoppesteder med heller, det er passagererne, der egentlig har vigepligt. Vi tænker, at der ved sådanne busstoppesteder, skal signaleres til passageren, at der kommer cykler, så de stopper på hellen. Ved busstoppesteder, hvor der ikke er en helle, har passagerer ikke mange muligheder for at orienterer sig. Derfor skal der, hvis det er passagererne, der skal tage hensyn til cyklerne, findes en løsning, hvorpå folk i bussen kan se hvad der foregår på cykelstien. Der skal signaleres, at der er cyklister i nærheden, så passagererne inde i bussen allerede før dørene åbner er opmærksomme. 3.2 Kriterier for løsning:, NHM Vores valg af løsning skal opfylde nogle kriterier vi har sat af sikkerhedsmæssige årsager. Hverken buspassager eller cyklist må på nogen måde kunne komme til skade Hensigten med produktet skal være klar og tydelig Materielerne skal være meget holdbare, så der ikke i forbindelse med slitage kommer problemer

12 Løsningsforslag 12 : Figur 6: eksempel på skilt, der kunne sidde i busserne over døren Buspassagererne holdes tilbage Man kunne vælge at lave et system, hvor man havde en form for TV-skærm tilkoblet et kamera, der viste vejen bag bussen og dermed også cykelstien med eventuelle cyklister. Dette ville kompencerer for det manglende udsyn for passagererne i bussen. Ellers ville der i busserne måske kunne monteres et skilt, der, når dørene åbnede, lyste med en tekst, der fortalte, at man skulle passe på. (se figur 6) Hvis det aktiveredes, når dørene åbnede, ville det pludselige lys over døren fange folks opmærksomhed. Dette ville måske gøre, at folk var mere forsigtige når de gik ud, hvor de eventuelt tittede frem først og tjekkede om er var cyklister. De ville i hvert fald blive mindet om, at faren er der. I kombination ville det nok give et godt resultat, da passagererne påmindes om cyklisterne og samtidig kan se om der er nogen på TV-skærmen. Der vil desværre være risiko for hærværk på TV-skærmende, og det vil koste lidt at sikre dem samt at installere det Cyklisterne holdes tilbage: Her tænkte vi først på en form for lys, der når en bus holdt ind til siden skulle blinke og signalere, at der eventuelt kunne komme passagerer ud på cykelstien, når bussen stoppede. Her skulle altså sidde en sensor, der registrerede at der holdt en bus uden at registrere forbikørende busser. Hvis den først registrerede bussen når den holdt stille mener vi, at det vil være lidt sent at lamperne blinker for at advare cyklisten, som ikke for mulighed for at bremse ned og regulere tempoet selv. Derfor overvejede vi at det skulle være en sensor, der enten registrerede når der var trykket STOP inde i bussen eller den registrerede de busser, der har stoppested der. (se figur 7) Der er dog ulemper ved begge forslag: Ved idéen om at sensoren skal registrere Figur 7: Her illustrerer de rosa stiplede linjer sensoren, der opfanger signaler fra bussen, der er illustreret af grønne stiplede linjer. Når de krydser, lyser lamperne over cykelstien. 12: Idéer fra samtaler vi har haft i starten af projektet. Ikke skrevet ned, og ikke blevet fuldt op med dokumentation senere, da vi har været fraværende på skift.

13 busser, hvor der er trykket stop er ikke helt så optimalt, da mange mennesker er i meget god tid med at trykke STOP, så andre busser, hvor passagererne bare har været i god tid med at trykke, vil også registreres og få lamperne til at blinke. Dette ville løses ved, at der kun registreredes de busser der hørte til det enkelte stoppested. Her ville det altid være sikkert, at når en af busserne, der stoppede ved lige præcis det stoppested, kom forbi, vill elamperne blinke. Her er det dog et problem at skulle lave så mange forskellige sensorer, der skal regisstrerer så mange forskellige busser. Det vil blive et større logistisk problem at få det installeret såvel som at få det til at virke i praksis, da busserne ofte skifter rute og nogle skal på værksted, så der hele tiden vil skulle skiftes ud i kombinationerne mellem bus og sensorer. PM Figur 8, bommen svinger ned og blokerer cykelstien som den blå pil indikerer PM Figur 9, her viser den blå pil, hvordan bommen svinger ud horizontalt I stedet for blot lys til at stoppe cyklisterne, kan en mere håndgribelig genstand måske hjælpe. Her tænkte vi på en form for bom, der ved busstoppesteder kunne svinge ud og med refleks og måske lys gøre det meget tydeligt for cyklisterne at de skal stoppe - om ikke andet så for at undgå sammenstød med bommen. Vi tænkte først at den kunne sidde op langs siden af bussen (se figur 8), men skønnede bagefter at hæve/sænke-mekanikken ville blive ret kompliceret og man skulle samtidig arbejde mod tyngdekraften. Herefter talte vi om, at det ville være mere hensigtsmæssigt, at lade bommen svinge ud fra bussen (se figur 9) Her arbejder man ikke mod tyngdekraften og det vil stadig blokere cykelstien. Her skal der igen være et system, som aktiverer bommen ved stoppestedet. Vi tænkte at det kunne være i forbindelse med åbningen af de bagerste døre, hvor folk stiger ud. På den måde vil bommen ikke være ude, hvis bussen bare holder med fordørene åbne for at tage passagerer på. Disse har frit udsyn til cykelstien og bliver ikke overrumplede af cyklisterne, som man kan blive, når man træder ud. Den sidste løsning er den vi synes virker overskuelig at lave en model af og den har vi arbejdet videre med i næste afsnit.

14 4 Produktfase Produktudvikling: Efter valget af produkt, gik vi i gang med at diskutere, hvordan vi kunne udforme det. Vi vil gerne lave en model, der viser hvordan en bom svinger ud ved et busstoppested i rigtigt målestoksforhold, men modellen er blot beregnet til at illustrerer idéen, da vi ikke er i stand til at lave den mekanisme, der skal få den til at svinge ud ved busstoppestederne. Derfor vælger vi nogle tilgængelige materialer fra træværkstedet samt nogle billige supplerende ting. (se materialeliste; næste afsnit) Efter at have snakket om produktet, fandt vi frem til, at der bør være noget, der kan stabiliserer bommen, da der er meget tryk yderst på den. Dette har vi lavet udregninger på (se afsnit 4.2, Beregninger på produktets konstruktion ) Vi snakkede også om, hvordan den skal være sikker for cyklister og passagerer både i dagslys og mørke. Først tænkte vi over, at det er vigtigt, at den er tydelig i trafikken, så den ikke overses. Dette skal den være så cyklisterne ikke kører ind i den uanset belysningen. For at gøre den tydelig i dagslys, tænkte vi at farverne hvid og rød, som også normalt indikerer, at man skal være opmærksom, vill evære gode, da de står tydeligt frem mod den gule bus. Hvis det var reflekterende, vil det også løse problemet om natten. Desuden mener vi et par lamper i rød ville forstærke bommens fremtræden i bybilledet, og hjælpe rigtig meget i mørke. Vi mener glasfiber over et let metalskelet vil være mest optimalt, da rent metal vil være for tungt og samtidig for hårdt, hvis en cyklist alligevel rammer. Glasfiber kan også holde til vind og vejr, og slitagen vil derfor være lille 13. Desuden skal er være en funktion, der gør, at bommen klapper ind igen, hvis en cyklist alligevel kører ind i den, hvis vedkommende ikke når at bremse. Så ved en vis kraftpåvirkning, skal bommen klappe tilbage ind mod bussen. For ikke at ramme passagererne, der lige er steget ud, skal bommen være kortere end afstanden fra bagenden af bussen, hvor den er fastgjort og til bagdøren. Vi har målt denne afstand på en bus til at være 1.15 meter, så bommen skal efter denne oplysning være omkring 1 m Materialeliste: Vi har, som nævnt, kun adgang til nogle meget simple materialer til vores produkt; de er her listet op: En træplade Længde: 2500 mm Bredde: 1000 mm Tykkelse: 15 mm En stolpe i træ Længde: 40 mm Bredde: 40 mm Højde: 1000 mm 13: se bilag 7, Glasfi ber En træklods Længde: 200 mm Bredde: 75 mm Højde: 35 mm Kabelkasse i plastik Længde: 1500 mm Bredde: 75 mm Højde: 35 mm Røde refleksklister mærker Gul maling 2 stk. Hængsler (En fjeder) (En krog)

15 Mekanisme til ud-/indklapning: Som vist på materialelisen i parentes (se afsnittet før) står der både en fjeder og en krog. Disse skulle have været brugt til at illustrere ind- og udklapningsmekanismen. Fjederren ville, når man deaktiverede krogen, få bommen til at svinge ud, hvorefter man med manuel kraft kunne presse den tilbage, så krogen låste bommen fats igen. Dette ville være en måde at illustrerer mekanismen på, men i virkeligheden mener vi, at pneumatik vil være en god løsning 14. Her vil bommen ved åbning af dørene samtidig presses ud ved trykluften og ved at sætte den på en godt smurt drejecylinder (samme type som busdørene) 15, vil den nemt svinge ud. Ved regulering af trykket vil bommen trækkes ind igen som dørene og en form for låseordning, der holder bommen ind til siden er herefter det eneste, der skal til. 4.2 Beregninger på produktets konstruktion: Moment: Det fysiske fænomen moment er kraft gange afstand. Formlen er derfor 16 Vi vil gerne udregne det moment som virker for enden af vores bom. Da vi bruger tyngdekraften, skal vi også bruge vægten af vores bom. Efter samtale med Mailas far, der har kendskab til glasfiber, skønner vi, at den samlede vægt af bommen i virkeligheden (1 m lang og med et let metalhæfte, så det kan hæftes på drejecylinderen) er omkring 3 kg. Her regner vi med at den måske er lidt hul og at vægten af lamperne er implicit i vores bud. Med denne antagelse kan vi udregne momenten, der virker for enden af bommen, her ganges tyngdeaccelereationen med vægten og afstanden: 9,82 N/kg * 3 kg * 1 m = 29,46 Nm dett er en stor belastning for stedet hvorpå bommen hæfter på bussen, og for at fodele trykket har vi valgt at sætte en skråstang på. Vi har valgt at denne skal sidde 2/3 ude på bommen og så gå ned til bussen, så den tager noget trykkraft og understøtter en slap konstruktion, som bommen uden stråstang vil betegnes som trekantsberegninger: COJ afstand valgt: 2/3 m. Bom u v 14: Pneumatik er betegnelsen for brugen af gas under tryk, ofte i stil med brugen af hydraulik. Forskellen på de to er, at hydraulik benytter væske, der stort set ikke kan komprimeres, mens pneumatik benytter gas., taget fra: 15: se bilag 8, Busdører fra FERRO 16:

16 Produktion: Her ses et par billeder af det færdige produkt. Billederne er taget med en mobil og er derfor ikke særlig skarpe. De ses på næste side, side 17. Der er vedlagt tekniske tegninger, (se bilag 9), som giver et godt billede af vores udvikling af produktet. Vi har brugt pladen af træ til at lave et udsnit af bussens bagerste hjørne. Her flækkede vi pladen så den kunne sættes sammen i en 90 vinkel og danne hjørnet. Vi har sat det sammen som vist på den teniske tegning. Underkanten af pladen, vores produkt, svarer til underkanten af bussen. Pladen er 1 m. høj, og efter at have målt på en bus (Nikki foretog dette), viste det sig at bommen lige kan være der, da vinduet er 1,06 m fra underkanten. Vi startede med aqt tro, at der var et meget langt stykke fra enden af bussen og hen til døren. Efter målingerne viste det sig at der var tale om 1,15 m. Vores kabelkasse måler 1,50 m, da vi skønnede det nok passede meget godt. Først efter monteringen på træpladerne fandt vi en bus samtidig med at besidde en tommestok, og derfor er vores bom på modellen lidt under en halv meter for lang. Vi mener ikke dette er et problem for en virkelig bom, da formålet primært er at indikerer at der skal stoppes for cyklisterne. En andne ting på vores model, der ikke helt stemmer overens med virkeligheden, er valget af bushjørne. Nikki så desværre forkert på en tegning og fik spejlvendt det, men hvis man ser bort fra dette (eller forstiller sig gule busser i England?) sidder bommen, hvor den skal. Som nævnt i afsnit 4.1, Produktudbikling, skulle vi bruge en understøttende træstolpe, for at fordele trykket fra bommen. For at komme tættere på virkeligheden og hvordan det ville se ud, valgte vi at investere i gul spraymaling som vi brugte på træpladen for at indikerer, at vi her arbejdede med et udsnit af en gul bus. Vi havde ikke ressourcer til påmontering af lamper selvom dette var noget vi mente ville være klogt, (se figur 9, side 13). Vi har til gengæld udstyret vores model med rød reflekstape, så den er mere autentisk til det billede vi har af den virkelige bom.

17 HTX Roskilde Maila, Nikki og Christian Her er bommen klappet ind (og det ses den er spejlvendt) Februar 2008 Her er bommen klappet lidt ud og det røde refleksklistermærke ses tydeligt Her to billeder af produktet i fuld størrelse med bom halvt klappet ud Her er bommen klappet helt ud - Teknologiprojekt - Tryg i Trafikken -

18 Afprøvning af produktet: NHM Nu når vi har brugt mange timer på at producerer vores produkt, så er det jo vigtigt, at det også kan holde til noget. Herunder er afprøvningsresultaterne sat ind i et skema. Hvad b lev Testet? Hvordan blev det testet? Hvad var resu ltatet? Kommen - tarer Bomm ens flek sibilitet Bomm ens holdbar hed Den p åmont erede boms styrk e, samt hængs lernes styrke. Den kab elkasse vi havde køb t so bom va r alt for lang, så der var et god t stykk e tilbage. Dette stykke vre d og dre jede jeg så meg et jeg kunne. Det overskydende stykk e af kabel kasse n var endnu engang testob jekt. Jeg banke de det ned i jorden, smed med det og hoppede på det. Da bom men var påmonte ret med afstiver og det hele, prøvede jeg at presse frem, tilbag e og ned på den. Jeg prøved e også a t rive lidt i sammenføj ningerne. Bom men er ekstrem bøjelig. Jeg kunne sno den 180º uden probleme r, og de n kunne ogs å bøjes u den at knække. Bom men kunne sag tens holdt til at blive banke t ind i en stol pe, og smidt ned i jorden. Den b lev dog lidt skæv da jeg hoppede på den, men den gik ikke i stykker. Man kunne sagtens mærk e, at monte ringen ikke var så stærk. Hvis man havde presset for hårdt, ville bom men have knække t. Der hvor af stiveren er sat på bommen, er det meget sva gt da sammenføj ningen er lavet me d en limpistol. Plastic ville nok ikke være det materiale ma n ville bruge i virke ligheden, men der fungere fakt isk glimrende på dette punk t. Endnu engang v iser plastic sig at være et supe r materiale. Det er både let, fleksibelt og stærkt. Samtidig er det ikke særlig dyr t. Selvo m at selve bommen er meg et stærk, så er en mon tering me d skruer, p å et stykke t ræ, ikk e opti malt. Hvi s produkte t sku lle bruges på en bus, bør der bruge s soli de metalhæng sler. Sam mensætningen m ellem afstivere n og bom men er meget skrøbel ig, og ville derfor være bandlys t på det rig tige produkt. Produktet er ikke så holdbart, som det ville være nødsaget til i praksis, men som prototype er det ganske udmærket. Hvad angår funktionen af produktet, så virker det efter hensigten. Bommen kan kører ud og ind, stå stille i enhver position, og reflekstapen virker fint. Det eneste vi kunne have savnet, hvad at bommen kunne køre automatisk ud og ind, men en sådan anordning nåede vi ikke at lave.

19 Konklusion, NHM Vi valgte at fokuserer på buspassagerer, der bliver kørt ned af cyklister, når de stiger ud af bussen. Produktet, der skulle bygges i sammenhæng med dette problem blev til en bom, der svinger ud, når bussen standser. Den var ikke beregnet til at cyklisterne skulle køre ind i den, men blot blive gjort opmærksomme på deres vigepligt. Derfor satte vi nogle sikkerhedsmæssige krav til bommen, der skulle være holdbar, og ved et hårdt tryk lade sig klappe ind langs bussen, så cyklister ikke kom voldsomt til skade ved sammenstod med den. Af samme grund ville vi gerne have lavet den i glasfiber, men da dette ikke er tilgængeligt på skolen, valgte vi at lave den i plastic. Dette var også lidt problematisk, da vi ikke kunne forme plasticen selv. Vi valgte derfor at købe en kabelkasse, og bruge den som udgangspunkt for bommen. Dette viste sig at være en glimrende idé, da plasticen, som kabelkassen er støbt af, er både solid, fleksibel og let. Vi havde nogle problemer med, hvorledes vores bom kunne sidde på en bus, uden at den var i vejen. Det viste sig efter at have målt en bus at vores bom på modellen er for lang men som beskrevet i afsnit 4.1 ville en kortere bom være en fin løsning på det. Vi mener selv at denne løsning vil kunne mindske passagerpåkørsler på cykelstier ved busstoppesteder, da en visuel forhindring tvinger cyklister til at bremse. Dette ville forhåbentlig give mere tryghed til buspassagerer såvel som cyklister i dagligdagens trafik, samt gøre det klart, hvordan færdselsloven er på dette område. 5.1 Evalueringer: Christian: At enes om hvad vi skulle lave var godt organiseret, hele projectet var lavet i omkring den rækkefølge de skulle. Lektierne blev gevet meget fast og var så man kunne overskue det hele. Stort set hele arbejdet blev lavet meget præcist og den del af produktet som jeg var på skolen til at hjælpe med at lave blev arbejdet fordelt godt til Nikki: Konceptet med læreropdelte grupper var i princippet glimrende, da vi var to forhenværende klasser, der havde brug for at blive rystet sammen. I mit konkrete tilfælde udløste den valgte gruppesammensætning imidlertid nogle problemer. Jeg blev sat i gruppe med Maila og Christian, og samarbejdet mellem Maila og mig gik efter min mening ganske glimrende. Desværre var jeg ikke helt så begejstret for Christians bidrag til gruppen. Dette gælder både med hensyn til hans engagement og hans arbejdsindsats. Jeg har ikke her og nu lyst til at komme nærmere ind på de sammenhænge, hvor Christian efter min mening ikke ydede tilstrækkeligt til gruppearbejdet, da jeg ikke finder det rimeligt at kritisere hans

20 indsats detaljeret i denne evaluering, uden at han har mulighed for at forsvare sig. Jeg er dog villig til at uddybe mine synspunkter om sagen i en snak med en lærer, og hvor Christian og evt. Maila er til stede, hvis det er ønskeligt. På denne måde vil Christian have mulighed for at give sin version af sagen. Jeg vil gerne understrege, at jeg intet har imod Christian som person. Min kritik er udelukkende rettet mod han indsats i gruppen. Mit samarbejdet med Maila har været upåklageligt, for ikke at sige fremragende. Vi har været gode til at strukturere vores tilgængelige arbejdstid, og vi har fordelt de forskellige opgaver imellem os på en måde, som vi begge har fundet praktisk. Dette gruppearbejde har givet et godt udbytte. 5.3 Maila: Jeg må erkende, at jeg ikke er tilfreds med Christians indsats i gruppen. Der har ikke været motivering og initiativ, og teoretiske lektier, der er blevet givet er ikke eller er modvilligt blevet udført. Jeg har ikke rigtig fornemmelse af, hvordan arbejdet i værkstedet er gået, men det virker som om, der ikke har været så mange problemer der. Vi valgte fra starten at dele det op, så jeg primært havde teori og Nikki og Christian så var i værksted og arbejde på produktet. Denne inddeling var jeg personlig glad for da teorien er min stærke side, mens jeg til gengæld er blottet for teknisk snilde. Nikke har arbejdet godt og struktureret, og jeg synes, vi har haft stor glæde af hinanden under arbejdsprocessen. Vi har delt tingene godt op, men havde begge svært ved at danne overblik over opgaven. Først da jeg sad med det samlet, gik det op for mig, hvad der manglede og hvad der var. Desværre var vi uheldige med ferier og lejre, og har i de sidste tre uger af projektet slet ikke snakket sammen, hvilket har gjort det svært. Det ekstra, som jeg synes, vi manglede, kunne vi ikke dele på to, og jeg manglede lidt en god sparingspartner at diskuterer tingene med. Men overordnet sethar jeg bestemt intet at sætte på Nikkis indsats, kun på vores lidt uheldige valg af ferie.

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

INTELLIGENT BELYSNING

INTELLIGENT BELYSNING Alberte Maria Lodahl & Alberte Emma Ahrensbøll Antvorskovskole 7. a Vores projekt indeholder: INTELLIGENT BELYSNING - En rapport - En model af en vej med intelligent belysning - To plakater - En model

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE Alle borgere, herunder børn, der forvolder skade på ting og/eller person kan ifalde erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven. Børn

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter. guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Sankt Joseph Søstrenes Skole og Munkegårdsskolen Cyklistprøve Rute 4 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

INTERN FÆRDSEL INDENDØRS

INTERN FÆRDSEL INDENDØRS Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg INTERN FÆRDSEL INDENDØRS Oktober 2010 Katalog over løsninger ved intern færdsel Kataloget over løsninger er tænkt som inspiration til virksomheder, der står overfor igangsætning

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Et heldigt trekløver - gode forsikringer, ordentlig service og ekstra rabat

Et heldigt trekløver - gode forsikringer, ordentlig service og ekstra rabat Et heldigt trekløver - gode forsikringer, ordentlig service og ekstra rabat Din arbejdsplads har en aftale med Topdanmark, som giver dig ekstra rabat på vores gode forsikringer. Her kan du læse mere om

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Forsikringsvejledning Hjælpere

Forsikringsvejledning Hjælpere Forsikringsvejledning Hjælpere Administrationsudvalget 1 Indledende bemærkninger Formålet med denne vejledning er at give et grundlæggende indblik i hvordan og hvor meget lejren og dens deltagere er dækket

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING PRIVAT ULYKKESFORSIKRING 1 Privat ULYKKESFORSIKRING Så du bliver rigtigt dækket Et ulykkestilfælde er i sig selv alvorligt nok. Men du og din familie rammes dobbelt så hårdt, hvis det også medfører økonomiske

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! Cykling

HMI Sikkerhedsinstruks! Cykling HMI Sikkerhedsinstruks! Cykling Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at færdes sikkert skal al cykling foregå inden for rammerne af færdselsloven. Alle HMI- cyklister skal tage

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Du kan også få svar på dine spørgsmål på vores hjemmeside

Du kan også få svar på dine spørgsmål på vores hjemmeside Ulykkesforsikring vilkår Indholdsfortegnelse s. 3 Din forsikring omfatter s. 5 Dødsfald s. 5 Invaliditet s. 6 Tillægsforsikringer s. 7 Erstatning Kontakt Fair Servicecenter 70 10 70 15 Skadecenter 70 10

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn?

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Mange forældre tænker slet ikke på forsikringer, når børnene er små. Men vi har alle hørt om børn, som på den ene eller anden måde kommer til skade og får

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej.

E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej. E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej. E 43 Motortrafikvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13949 Klager: Indklaget: Klagen vedrører: xx xxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx CVR-nr.: xx xx xx xx xx xxxxxxx xxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxx Køb af bil Modtagne

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD

PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD ANDERS KALSGAARD MØLLER, FLEMMING CHRISTENSEN OG DORTE HAMMERSHØI INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Læs mere

På cykeltur med klassen. Lærervejledning

På cykeltur med klassen. Lærervejledning På cykeltur med klassen Lærervejledning 1 På cykeltur med klassen Lærervejledning På cykeltur med klassen er et elevhæfte til færdselsundervisning i 2. eller 3. klasse. Tanken er, at eleverne løser opgaverne

Læs mere

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,

Læs mere

Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd

Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd Læs pjecen sammen med dine forældre Pas godt på dig selv! Husk - der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning Undgå at blive våd af

Læs mere

Tobias, Lærke og Ida H. 1.3 D. 27/11-09. Teknologi Rapport

Tobias, Lærke og Ida H. 1.3 D. 27/11-09. Teknologi Rapport Teknologi Rapport 1 Indhold Indledning...s.3 Problemtræ.s.3 Problemanalyse s.4 Problemformulering.s.4 Tidsplan...s.5 Beskrivelse af løsning....s.5 Produktudvikling..s.6 Teknologianalyse..s.6 Logbog. s.7

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Chaufførens forbikørsel så sønnen ikke kom med bussen. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Asta Ostrowski Torben Steenberg

Chaufførens forbikørsel så sønnen ikke kom med bussen. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Asta Ostrowski Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0104 Klageren: XX 7323 Give Indklagede: Sydtrafik CVRnummer: 29942897 Klagen vedrører: Chaufførens forbikørsel så sønnen ikke kom med

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

Hvad gør du, når du møder en lastbil? Både når du går, og når du cykler? Hvordan skal din cykelhjelm sidde? Er din cykel nu også helt lovlig?

Hvad gør du, når du møder en lastbil? Både når du går, og når du cykler? Hvordan skal din cykelhjelm sidde? Er din cykel nu også helt lovlig? Hvad gør du, når du møder en lastbil? Både når du går, og når du cykler? Hvordan skal din cykelhjelm sidde? Er din cykel nu også helt lovlig? Sikker på skolevejen Alt det og meget mere kan du læse om i

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Rapport på Kommunikation IT projekt

Rapport på Kommunikation IT projekt Rapport på Kommunikation IT projekt Dato: 06.05.2011 Skrevet af Martin Jensen Fag: Kommunikation IT Vejleder: Bartlomiej Rohard Warszawski Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.4 Studieretning: Matematik

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere