Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
|
|
- Kaj Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks Nuuk Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr /04) udbeder Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) sig Grønlands Naturinstituts (GN) vurdering af, hvor stor bæredygtig udnyttelse af hvalrosser i Grønland bør være i I det følgende gives Grønlands Naturinstituts vurdering, idet der refereres til de tre adskilte bestande af hvalros, som optræder i Grønland: Den "Vestgrønlandske vinterbestand", "Bestanden i Nordvestgrønland", og "Bestanden i Østgrønland". Vurderingen bygger i høj grad på vurderinger foretaget i 1995 og 2005 af the North Atlantic Marine Mammal Commission s (NAMMCO) videnskabelige komité. Det er GNs opfattelse af rådgivning vedrørende bæredygtig udnyttelse af bestande, der - som tilfældet med hvalrosser i Vest- og Nordvestgrønland deles med og udnyttes i andre jurisdiktioner - hér Canada og Grønland af teknisk-videnskabelige og forvaltningsmæssige grunde bør gives via internationale videnskabelige fora. GNs anbefalinger vedrørende bæredygtig fangst i Grønland i 2007 bør derfor opfattes som ad hoc og betinget af behovet i Grønland for en vejledende anbefaling for På grund af indikationer af (1) kraftig tilbagegang i historisk tid i alle tre grønlandske hvalrosbestande, og (2) tegn på, at de endnu er stærkt reducerede, anbefaler GN for alle bestande, at der udvises betydelig forsigtighed ved fastlæggelse af niveau for fangstmæssig udnyttelse. Bestandene bør allerhøjst udnyttes med 5% om året (inklusive tab), og 2-4% ville være mere passende indtil vækstpotentialet hos hvalros er bedre kendt. Men selv sådanne mål er svære at implementere, da der kun foreligger yderst få og upræcise estimater over antallet af hvalrosser i Grønland. Side 1 af 8
2 Generelt gælder, at andelen af hvalrosser, der går tabt under jagten, ikke kendes; men da det i alle områder er praksis at skyde med tung kaliber på hvalrosserne på forholdsvis lang afstand, inden der evt. harpuneres (undtaget under fangst på tynd is om vinteren, som det praktiseres i Qaanaaq kommune), er tabs-andelen formentlig høj og skønsmæssig ca. 30%, som dokumenteret andre steder for lignende fangst. Det vil sige, at 1 ud af 3 dræbte hvalrosser går tabt og synker eller forsvinder dødeligt anskudt. Dette forhold bør inkorporeres i overvejelser om fastsættelse af niveau for bæredygtig udnyttelse, der således ikke kun berører antal dyr, der landes. I 2005 vurderede The North Atlantic Marine Mammal Commission s (NAMMCO) videnskabelige komité status for de tre bestande, der optræder i Grønland. Denne vurdering er grundlaget for GNs vurdering her, hvad angår bestandene i Nordvestgrønland og i Østgrønland. Imidlertid er der i 2006 foretaget undersøgelser, der giver mulighed for at foretage en foreløbig ny vurdering af den Vestgrønlandske vinterbestand, og en vurdering af antallet af hvalrosser i dele af Uummannaq og Upernavik kommuner. Vestgrønland Denne bestand omfatter hvalrosser, der optræder i områderne mellem 66 N og N fra efteråret frem til foråret. Tidligere oplysninger tyder på at de hvalrosser, som tilbringer vinteren på de vestgrønlandske banker, ankommer fra Baffin Island om efteråret og vender tilbage dertil følgende forår. I så fald forsynes Vestgrønland i et uvist omfang - og muligvis årligt varierende med hvalrosser fra Canada. De nye oplysninger stammer fra foreløbige analyser af: (1) Optælling i Vestgrønland (2006), (2) optælling langs Baffin Island (2006), (3) satellitsporing i Vestgrønland (2005, 2006) og genetiske analyser ( ). Optælling i Vestgrønland I perioden 21. marts 19. april 2006 foretog GN en optælling af narhval, hvidhval og hvalros i områderne mellem 66ºN (Maniitsoq) og 74ºN (Nuussuaq/Kraulshavn). Optællingen blev foretaget, som et såkaldt double-platform studium, hvilket vil sige at der i flyet var 2 sæt observatører. Dette muliggør en analyse af, hvorvidt eller i hvor høj grad dyr blev overset af de enkelte observatører. Alle kendte vinteropholdssteder for hvalrosser i den Vestgrønlandske vinterbestand blev dækket. Optællingen resulterede i 21 observationer af hvalrosser (9 på is og 12 i vandet). Fig. 1. Det har været antagelsen, at hvalrosser i området Sisimiut-Qeqertarsuaq/Disko udgør den Vestgrønlandske vinterbestand, hvilket vil sige områderne 2,3,6,9 i Fig. 1. Med basis i udbredelsen har det dog været foreslået, at der muligvis er en underopdeling i et nordligt segment (Disko) og et sydligt (Store Hellefiskebanke). Hvalrosser i områderne Uummannaq- Upernavik formodes at være sydlige udløbere af bestanden i Nordvestgrønland, men det egentlige tilhørsforhold for hvalrosser i disse områder (område 13, Fig. 1) kendes dog ikke (der er ikke foretaget genetiske- eller sporingsstudier af dyr, i disse områder). I herværende sammenhæng behandles hvalrosser i Uummannaq-Upernavik separat under Bestanden i Nordvestgrønland. Side 2 af 8
3 I modsætning til tidligere år var store dele af hvalrossernes potentielle udbredelsesområde i 2006 uden is, som dyrene kan ligge på. Afstanden fra flysporet til de observerede hvalrosser er meget forskellig afhængigt af, hvorvidt dyrene ses på is eller i vandet. Til vurderingen her blev det derfor besluttet, ved hjælp af strip census metodik at beregne et skøn over bestanden hhv. for isdækkede og for ikke-isdækkede områder, hvor strip width er hhv. 700 m og 400 m for dyr på isen og i vandet. Estimaterne er korrigeret for dyr, der blev overset af observatørerne, og ved hjælp af data fra satellitsendere, der blev sat ud på hvalrosser i Vestgrønland i marts 2006, tillige for antallet af dyr, der formenes at have været neddykket under optællingerne (34% af tiden på is; for dyr i vandet, tilbringer de ca. 19% af tiden synlige ved overfladen). Det korrigerede estimat for antallet af hvalrosser i den Vestgrønlandske vinterbestand (blok 2-9; Fig. 1) er i alt 3085 dyr (90% usikkerhedsinterval dyr). Optælling langs Baffin Island Det formodes, at hvalrosserne, der overvintrer i Vestgrønland vandrer mod Baffin Island om foråret i takt med isens afsmeltning. Hvalrosser anvender adskillige landgangspladser langs kysten af Baffin Island mellem Iqaluit og Qikiqtarjuaq (Broughton Island). I august 2006 gennemførte GN og Department of Fisheries and Oceans (Winnipeg, Canada) en flyoptælling langs kysten af Baffin Island for at optælle hvalrosser på og ved landgangspladserne. Der blev fløjet i alt ca km på følgende dage: (1) 25. og 26. juli, (2) 29 og 29 august, og (3) 26. og 27. september. Antallet af hvalrosser estimeret fra disse flyvninger var hhv.: (1) 136+, (2) ca. 440, og (3) ca. 775 dyr. Andelen af bestanden, som befandt sig ved landgangspladserne under optællingerne kendes ikke, men det må formodes at nogle dyr har været til havs for at fouragere, og derfor ikke er blevet talt. Flere studier, der har involveret brug af satellitsendere antyder, at hvalrosser i gennemsnit opholder sig på landgangspladser ca. 1/3 af tiden i august-september. Antages det samme have været tilfældet på Baffin Island under september-flyvningerne, befinder der sig efter et groft skøn ca hvalrosser langs Baffin Island, hvilket også indbefatter de hvalrosser som overvintrer i Vestgrønland (se næste afsnit). Satellitsporing og genetiske analyser I marts 2005 og 2006 blev der udsat hhv. 3 og 5 satellitsendere på hvalrosser i drivisen vest for Sisimiut. Formålet var bl.a. at spore deres bevægelser mod sommeropholds-stederne. Senderne fungerede op til 2 mdr., men de fleste under 1 måned. I 2005 vandrede det dyr, hvis sender virkede i ca. 2 mdr. i løbet af april vestover til Cumberland Peninsula på Baffin Island. I 2006 bevægede 2 dyr sig i løbet af marts vestover mod Baffin Island, hvorefter de vendte mod Vestgrønland igen, før sendingerne sluttede. Et enkelt dyr vandrede fra Store Hellefiskebanke til banken vest for Qeqertarsuaq/Disko. Genetiske analyser, der involverer mikro-satelliter i kerne-dna, har sammenlignet prøver af hvalrosser fra hhv. Vestgrønland ( ), Baffin Island (2005) og Hudson Strait ( ). Foreløbige resultater viser, at (1) der ikke er genetisk forskel mellem hvalrosser fra Side 3 af 8
4 Vestgrønland og Baffin Island, mens (2) der er en mindre forskel mellem hvalrosser fra nævnte områder og dyr fra Hudson Strædet. Igangværende analyser vil også inddrage hvalrosser fra andre vestgrønlandske naboområder (dvs. Nordvestgrønland og Østgrønlandsbestanden). Tidligere genetiske analyser har dog vist en forskel mellem vest-, nordvest- og østgrønlandske hvalrosser. Sporingerne og de genetiske analyser bekræfter således, at hvalrosserne i Den Vestgrønlandske vinterbestand rekrutteres fra sommerbestanden langs Baffin Island. En samlet vurdering Foreløbige resultater antyder, at (1) der kan være ca hvalrosser langs Baffin Island om sommeren, hvilket formentlig inkluderer dem, der optræder i Vestgrønland mellem Qeqertarsuaq og Sisimiut om vinteren, og at (2) der i Vestgrønland (den Vestgrønlandske vinterbestand ) i marts 2006 befandt sig mellem 1239 og 7681 hvalrosser (punktestimat: 3085 dyr). På grund af at optællingen i Vestgrønland kun resulterede i 21 observationer af hvalros at estimatet i Vestgrønland har en stor usikkerhed med en nedre usikkerhedsgrænse på ca dyr at variansen i korrektionsfaktorerne for tællingen i Vestgrønland sandsynligvis er underestimeret at der ikke er dokumenteret tilstedeværelse af over 1000 hvalrosser under flyvninger over bestandens sommer-opholdsteder langs Baffin Island i somrene 2005 og 2006 en markant tilbagegang i antallet af hvalrosser i Vestgrønland i historisk tid pga. jagt, og at bestandens nuværende produktionsniveau ikke kendes er det Grønlands Naturinstituts opfattelse at en samlet årlig udnyttelse mellem Grønland og Canada på 50 til 130 dyr (inklusiv tab) fra den samlede bestand formodentlig er bæredygtig, mens en årlige udnyttelse i det vestgrønlandske overvintringsområde på dyr (inklusiv tab) formodentlig er bæredygtig. Til sidst bemærkes det, at fangsten fra de berørte områder i Canada (dvs. mellem Iqaluit og Qikiqtarjuaq) er hvalrosser om året. Hertil skal lægges et ukendt, ikke rapporteret tab. Forskellige kilder antyder, at dette tab formentlig er ca. 30%, hvilket betyder, at der i de berørte områder i Canada hvert år dræbes mellem 60 og 85 hvalrosser. Østgrønland Hvalrosser forekommer spredt langs kysterne af Østgrønland fra Ammassalik-området ved ca. 66 N (her optræder de dog kun sjældent og fåtalligt) til Nordøstvandspolyniet ved ca. 81 N. De har hovedudbredelse langs kysterne nord for Ittoqqor-toormiit/Scoresbysund (ca. 70 N), hvilket vil sige, at de forekommer det meste af året inden for grænserne af Nationalparken i Nord og Nordøstgrønland. Der er siden GN d. 13. juni 2006 gav sin vurdering af situationen for hvalrosser i Østgrønlandsbestanden ikke fremkommet nye oplysninger vedrørende denne bestand. Side 4 af 8
5 Genetiske studier og satellitsporing har vist, at hvalrosserne i Østgrønland udgør sin egen stamme, der er forskellig fra hvalrosser i Vestgrønland og ved Svalbard-Franz Josef Land. Der er ikke foretaget undersøgelser med det formål at optælle antallet af hvalrosser i Østgrønland, og antallet kendes derfor ikke. Det har været skønnet, at bestanden er nærmere de 1000 dyr, eller måske større. Bestanden synes at have været i vækst siden den delvise fredning i 1956, men den har dog ikke haft mulighed for at genindtage hele sin potentielle habitat. På grund af jagt anvender hvalrosserne således ikke landgangspladser i mundingen af Scoresbysund, som det var tilfældet indtil ca Ifølge Piniarneq har hvalrosfangsten i Østgrønland (Ittoqqortoormiit og Ammassalik kommuner) i perioden gennemsnitligt ligget på ca. 30 dyr om året (Born 2005) med nogle uplausibelt høje rapporter for nogle års vedkommende. Hvad angår bestanden i Østgrønland er det GNs vurdering, at der ikke eksisterer tal for antallet af dyr til en pålidelig vurdering af hvalrossernes antal i Østgrønland. det qua. pkt. 1 derfor ikke er muligt at give en sikker vurdering af, hvorvidt fangsten i Østgrønland er bæredygtig. Det er dog GNs opfattelse, at en fangstmortalitet (inkl. tab) mellem 20 og 50 dyr om året formentlig er bæredygtig, såfremt det antages at bestanden i Østgrønland er på 1000 dyr. Givet usikkerheden i opgørelsen af bestandsestimatet og det faktum, at bestanden historisk set har været meget stærkt reduceret på grænsen til udryddelse, anbefales det, at den totale fangstmæssige udnyttelse (inklusive tab) bør holdes under 30 dyr pr. hele år. Nordvestgrønland Denne bestand omfatter hvalrosser der optræder i områderne nord for N. Hvalrosserne kan optræde i disse områder af Grønland på alle tider af året undtaget i åbenvandsæsonen (dvs. perioden ca. juli - ca. september). I perioden med fravær fra grønlandske områder optræder dyr fra denne bestand i Canada, formentlig langs de østlige kyster af Ellesmere Island. Siden GNs rådgivning d. 13. juni 2006 vedrørende bæredygtig fangst af hvalros er der ikke indkommet nye videnskabelige oplysninger om bestanden i Nordvestgrønland. Dog med den undtagelse, at der foreligger et estimat for antallet af hvalrosser, der optræder i senvinteren ved Uummannaq- og dele af Upernavik-området [69 dyr i blok 13, Fig. 1 (90% usikkerhedsinterval dyr)]. Det var antagelsen indtil NAMMCOs møde i 2005, at bestanden i Nordvestgrønland ("Nordvandsbestanden) var udbredt fra Nordvestgrønland vestover ind i det canadiske, højarktiske område så langt vestover som til Bathurst Island (ca. 100 V), men nye oplysninger fra satellitsporing antyder, at hvalrosserne i dette område er underopdelt i mindst 3 undergrupper. Hvalrosserne i Nordvandet (dvs. Nordvestgrønland inklusive Qaanaaq kommune) er således tilsyneladende adskilt fra hvalrosser i vestlige Jones Sound og i Penny Strait-Lancaster Sound området. Herudover bemærkes det, at hvalrosserne formentlig pga. jagt og forstyrrelse i løbet af historisk tid har fået reduceret udbredelse og forekomst i Qaanaaq kommune. Side 5 af 8
6 Antallet af dyr i Nordvandet kendes ikke. Et forsøg på optælling i 1999 resulterede ikke i et brugbart estimat over bestanden, og det er således ikke muligt direkte at vurdere, hvor stor en bæredygtig udnyttelse kan være. Bestanden er skønnet til at tælle ca dyr, men tallet er usikkert og de nye indikationer af underopdeling, kan betyde, at bestanden er mindre endnu. Den rapporterede grønlandske fangst fra Nordvandsbestanden (Qaanaaq til Uummannaq kommuner) har i de senere år ( ; Born 2005) ligget på ca. 133 hvalrosser pr. år, hvilket vil kræve en bestand på mindst 2700 til 6700 dyr for at være bæredygtig. Da flytællingen fra 1999 ikke tyder på en bestand af denne størrelsesorden, og da der er indikationer på reduktion i udbredelse og forekomst af hvalrosser i Nordvandet, bør der udvises betydelig forsigtighed ved udnyttelsen af denne bestand. En maksimal årlig udnyttelse på 2 til 5% af en bestand på omkring 1000 til 1500 dyr vil således ikke tillade en total fangstmæssig udnyttelse (inklusive tab) på mere end 20 til 75 dyr pr. hele år. Med venlig hilsen Lars Witting Konstitueret Afdelingschef for Pattedyr of Fugle Erik W. Born Seniorforsker Side 6 af 8
7 Litteratur: Born, E.W Estimates of the catch of walruses in Greenland ( ). Paper presented to NAMMCO Scientific Committee s Working Group Meeting on walrus, january 2005: 9 pp. NAMMCO Annex 3, p I: Report of the 13 th Meeting of the NAMMCO Scientific Committee, Reine, Norway, October Side 7 af 8
8 Fig. 1: Flyspor, observationer af hvalros og del-områder under Grønlands Naturinstituts optællinger af hvalros (og andre havpattedyr) perioden 21. marts-19. april Den Vestgrønlandske vinterbestand af hvalros optræder i delområderne 2, 3, 4, 6 og 9, mens det formodes, at hvalrosserne i delområde 13 er en sydlig del af bestanden Nordvestgrønland ( Nordvandbestanden ). Side 8 af 8
Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereOVERBLIK november 2017
OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereGrønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr
Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereFangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter. Fangstperioder
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros.
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. I medfør 5, stk. 1-3, 7, 8 stk. 2 og 12, stk. 2 i landstingslov nr. 15 af 6. november 1997 om fangst og jagt
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros I medfør af 2, stk. 4, 8, 12-13, 15, stk. 4, og 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereLevende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014
Dagsorden for åbent møde: Punkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt. 02 Høring vedr. tildeling af kvoter for fangst af kvotefangstdyr for 2015 Punkt. 03 Overførsel af harpunkanonkvote til
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereHusk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereBilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereReferat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014
Oversigt - åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt 02 Opfordring til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om overførsel af 3-4 hvalroskvoter for 2014 fra forvaltningsområdet
Læs mereHermed meddeles fra APNN fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Pressemeddelelse Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. Hermed
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereGrønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012
Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres
Læs mereHøringsparter: Revision af fuglebekendtgørelsen á 2009
Antal aktive reder Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Høringsparter: PAIAN Grønlands Naturinstitut KNAPK SQAPK TPAK GFLK KANUKOKA
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros I medfør af 2, stk. 4, 8, 12-13, 15, stk. 4, og 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om
Læs mereRensdyrkvoter og fangstperioder 2016/2017 vinter
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs mereErhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december. 86 (86) Erhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december.
Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af rensdyr og moskusokser. Af nedenstående tabeller fremgår kvotefordelinger og fangstperioder i de enkelte forvaltningsområder.
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereEksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros I medfør af 2, stk. 4, 8, 12-13, 15, stk. 4, og 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om
Læs mereVedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,
Læs mereErhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december. 86 (86) Erhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december.
Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af rensdyr og moskusokser. Af nedenstående tabeller fremgår kvotefordelinger og fangstperioder i de enkelte forvaltningsområder.
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Læs mereHøringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik
WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Høringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik Til Råstofstyrelsen,
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser
Læs mereForslag til årlig trofækvote
Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Forslag til Rensdyrkvoter og Fangstperioder til Trofæjagt. (tallene i parentes var
Læs mereImplementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre
Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereFast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)
Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereFangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser Vinter 2017.
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri og Fangst Fangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser Vinter 2017. Fangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereFlytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998
Flytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998 Flytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998 Teknisk rapport nr. 24 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Titel: Flytællinger
Læs mereRådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768
Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611
Læs mereØkonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer
Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem
Læs mere