Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08"

Transkript

1 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer mellem selv og fremmed, diversitet (pattern recogniton receptors) og fordeling (non-klonal versus klonal). Barrierefunktioner beskrives, og fysiske og kemiske komponenter, som indgår i den medfødte immunsystem, gennemgås. De antimikrobielle egenskaber ved lysozym og defensiner forklares. Makrofagens og de neutrofile granulocytters fysiologi gennemgås i detaljer (mens NK-cellen gennemgås senere). Her lægges vægt på aktiveringsveje (medfødte (LPS), klassiske (INF-gamma), humorale (komplement og IgG), alternative (IL-4, Il-13) og deaktivering (apoptotiske celler)) og hvad de fører til samt receptor-medieret fagocytose og drabsmekanismer, herunder inos, NO produktion og ROS. Læseforslag: Abbas kap. 1, 2 og (12) Bemærk Appendix 1 i Abbas giver forklaringer på en del ord og begreber. Bemærk også at Wikipedia især den engelske version er glimrende til opslag af begreber, som skal afklares. Kap 1 Properties and overview of Immune Responses Immunitet betyder beskyttelse fra trusler som sygdom og infektiøse infektioner forårsaget af bakterier, vira, protozoer osv. Til at modstå denne trussel har den udviklet forsvarsmekanismer, der tilsammen giver individet en vis uimodtagelighed. Immunforsvaret består af det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Medfødt immunitet Kroppens første forsvar mod infektioner omfatter mere generelle fænomener som f.eks. en relativt uigennemtrængelig hud, antimikrobiel substanser produceret af epitheliale overflader, sekretion af stærk saltsyre i mavesækken, fagocytter (neutrofile og makrofager) og NK-celler, komponenter af komplementsystemet, inflammatoriske reaktioner, proteiner kaldet cytokiner der regulerer og koordinerer mange af aktiviteter af celler af det medfødte immunsystem. NK-celler er involveret i reaktion mod vira og intracellulære mikroorganismer. Deres reaktion mod mikroorganismer er uspecifikke, dvs. der er rettet mod mange forskellige former for indtrængende organismer eller substanser uden stor specificitet mellem disse. Det medfødte immunsystem blokerer entre af mikroorganismer og eliminerer eller begrænser vækst af mange organismer, der koloniserer vævet. Det kan dreje sig om huden, gastrointestinalkanalen og respiratoriske veje. Hvis mikroorganismer formår at trænge ind i kroppen, vil de først på vejen møde makrofager, der findes i subepitheliale væv. Makrofager og andre fagocytiske leukocytter vil udtrykke deres receptorer der binder og fordøjer mikroorganismer og andre receptorer der kan genkende andre mikrobielle molekyler og vil aktivere andre celler. Makrofager danner reaktive oxygen og lysosomale enzymer, der kan tilintetgøre mikroorganismer, der er fordøjet. De secernerer også cytokiner der er med til at rekruttere andre leukocytter såsom neutrofile. Den lokale akkumulation af leukocytter og deres aktivering er en del af kroppens respons kaldet inflammation. Det medfødte immunsystem responderer også på patogene mikroorganisme, især vira, ved at producere anti-viral cytokin, interferoner, og aktiverer NK-celler, der kan dræbe virus-inficerede celler.

2 Dog kan nogle bakterier alligevel formå at nå helt ind til cirkulation. Her kan de blive genkendt af nogle cirkulerende proteiner af det medfødte immunsystem. De vigtigste plasmaproteiner er medlemmer af det komplementsystem. Disse proteiner bliver direkte aktiveret af mikroorganismernes overflader. Det drejer sig om den alternative aktiveringsvej, resulterende i generation af kløvede produkter, der stimulerer inflammation, dækker mikroorganismer for at forøge fagocytose og laver huller i mikroorganismernes membraner førende til lysis. (Komplementsystemet kan også blive aktiveret af antistoffer, kaldet den klassiske aktiveringsvej) Der er desværre nogle mikroorganismer, der er blevet resistente overfor det medfødte immunsystem. De kan invadere uden problemer og replicerer i cellerne og i vævene. Forsvaret mod disse patogene mikroorganismer kræver en mere kraftige og specialiserede mekanisme, leveret af det erhvervede immunsystem. Erhvervet immunitet I kontrast til det medfødte immunsystem er det erhvervede immunsystem i stand til at skelne mellem flere forskellige mikroorganismer og respondere kraftigt. Den domineres af antigen-specifikke lymfocytter, hvor aktiveringen af dem medfører dannelse antistoffer og/eller cytotoksiske celler (cellemedieret immunitet). Der findes 2 typer af erhvervede immunologisk respons. Humoral immunitet Celle-medieret immunitet Der begge responser er medieret af forskellige komponenter af immunsystemet og funktion er at eliminere forskellige typer af mikroorganismer. Humoral immunitet er medieret af globuliner i blodet kaldet antistoffer, der er produceret af B-lymfocytter. Antistoffer kan genkende specifikke mikroorganismernes antigener og binde sig til dem, hvorved de neutraliseres og elimineres. Humoralt immunitet er et forsvar, der er rettet mod ekstracellulære mikroorganismer og deres toxiner. Antistoffer vil derfor være i stand til at binde sig til dem, og eliminere dem. Antistoffer er selv specialiserede og forskellige typer kan aktivere forskellige mekanismer. Celle-medieret immunitet er medieret af T-lymfocytter og deres fokus er intracellulære mikroorganismer såsom vira og bakterier, der overlever og formerer sig inde i fagocytter og værtceller, hvor de ikke kan fanges af antistoffer. T-lymfocytter dræber de inficerede celler. Immunrespons er specifik for forskellige antigener, faktisk for forskellige regioner af et enkelt kompleks polysakkarid. Den del af antigen, som bliver genkendt af forskellige lymfocytter, kaldes for epitope eller determinant.

3 Lymfocytter udtrykker forskellige membranreceptorer, der er i stand til at genkende og binde sig til forskellige strukturer på forskellige antigener. Der er estimeret, at immunsystemet af et individ kan skelne mellem 10 7 til 10 9 forskellige epitoper. Det kalder man diversitet. Det erhvervede immunsystem kan huske de samme antigener, som igen for anden gang træder ind i kroppen. Det kalder man den sekundær immunologisk respons, som normalt plejer at være hurtigere og kraftigere. Stimulation af naive lymfocytter af antigenet først gang genererer længe-levede memory celler. De er meget effektive og responderer straks, da de kan genkende det samme antigen. F.eks. memory B- lymfocytter producerer antistoffer, der binder sig til antigenet med højere affinitet end antistoffer produceret ved primær immunologisk respons og memory T-celler reagerer meget hurtige og kraftige på det. Ved stimulation af antigenet undergår lymfocytter proliferation, hvor de øges i antallet og udtrykker identiske receptorer for antigenet. De tilhører derfor en klon og processen betegnes clonal expansion. På den måde kan immunsystemet følge med i den hastige voksende infektiøse patogen. De specialiserer sig dermed til de forskellige klasser af mikroorganismer. En egenskab som T-lymfocytter har, er, at de kun kan genkende antigenet, hvis det bliver præsenteret af nogle proteiner kodede af gener i Major Histokompatibility Complex (MHC), som er udtrykt på overfladen af andre celler. Det betyder også, at T-lymfocytter ikke responderer på opløselige antigener. Den mest specialiserede antigen-præsenterende celle, der spiller den rolle, er den dendritiske celle, der kan fange antigener og transporterer dem til lymfoid organer og præsenterer dem for naive T-lymfocytter for at initiere en immunologisk respons. T-lymfocytter kan deles i 2 grupper: T-hjælpeceller og T-cytolytiske celler (CTLs). Ved antigen stimulation secernerer T-hjælpeceller proteiner kaldet cytokiner, hvis funktion er at stimulere proliferation og differentiation af T-cellerne selv og aktiverer andre celler som B-lymfocytter, makrofager og andre leukocytter. CTLs dræber de celler der er inficeret af vira eller andre intracellulære bakterier. Der findes også regulatoriske T-lymfocytter, hvis funktion er at hæmme/balancere immunrespons. Den mest bemærkelsesværdige evne immunsystemet har, er at det ikke angriber sine egne celler. Det kalder man for tolerance. Tolerance vedligeholdes af forskellige mekanismer, der inkluderer at eliminere eller inaktivere de lymfocytter der udtrykker receptorer for sine egne antigener. Abnormalitet i tolerance kan resultere i autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret reagerer mod sine egne celler. Når det erhvervede immunsystem skal bekæmpe mikroorganismer, bruger det 3 strategier: Antistoffer binder sig til ekstracellulære mikroorganismer, blokerer deres evne til at inficere værtceller og promoverer deres fordøjelse og tilintetgørelse af fagocytter. Fagocytter fordøjer mikroorganismer og dræber dem og T-hjælpeceller øger fagocytternes fagocytose. CTLs dræber de inficerede celler med mikroorganismer, der er udenfor antistoffernes rækkevidde. Måler er at aktivere en eller flere af disse forsvarsmekanismer mod mikroorganismer, der kan være lokaliseret forskellige steder såsom gastrointestinalkanal, cirkulationen eller indeni cellerne. Jeg prøver at skabe overblikket over processen nedenunder.

4 Naive lymfocytternes specificitet for hvilken som helst antigen er for lille, svarende til 1 til 10 5 eller 10 6 lymfocytter. Dendritiske celler i epithelia fanger, nedbryder antigener i peptider og præsenterer dem for naive CD4 og CD8 T-lymfocytter i lymfeknuder og initierer en immunologisk respons. Det er dog ikke nok med at T-lymfocytter kan genkende antigenet. Den skal også genkende andre molekyler kaldet costimulatorer, der er induceret på antigen præsenterende celler af mikroorganismer. Bindingen til antigen receptorer trigger proliferation og differentiering af lymfocytter. Aktiverede CD4 T-hjælpeceller prolifererer og differentierer til effektor celler, hvis funktion er medieret af secernerede cytokiner. En af de tidligste responser af CD4 T-hjælpeceller er sekretion af cytokin, interleukin- 2. Interleukin-2 er en vækst faktor der virker tilbage på T-lymfocytter og stimulerer deres proliferation og differentiering til effektor celler. Når disse differentierede effektor celler igen møder celle-associerede mikroorganismer, bliver effektor celler aktiveret for at eliminere dem. Nogle effektor celle af CD4 T- hjælpeceller secernerer cytokin, interferon-γ, der er potent makrofag-aktivator. T-hjælpeceller hjælper makrofager til at dræbe den fagocyterede mikroorganisme. Andre effektor celler secernerer cytokiner der stimulerer produktion af IgE og aktiverer leukocytter kaldet eosinofile der kan dræbe parasitter, der er for store til fagocytose. CD4 T-hjælpeceller stimulerer også B-lymfocytter til respons. Aktiverede CD8 lymfocytter prolifererer og differentierer til CTLs der dræber celler med mikroorganismer. Det kan være celler med vira eller intracellulære bakterier. Aktiverede B-lymfocytter kan proliferere og differentiere til plasmaceller, der producerer forskellige klasser af antistoffer med forskellige funktioner. For at respondere på antigener skal B-lymfocytter have hjælp af CD4 T-hjælpeceller. B-celler fordøjer antigener, nedbryder dem ned i peptider og afslører dem bundet til MHC molekyler til T-hjælpeceller, der så aktiverer B-celler. Når antistoffer binder sig til antigener, neutraliserer de mikroorganismen. På den måde kan antistoffer forhindre infektion. Faktisk er antistoffer de eneste stoffer af det erhvervede immunsystem, der blokerer infektionen, inden den når at etablere (vacciner er lavet af antistoffer). IgG og IgM aktiverer den klassiske aktiveringsvej i komplementsystemet og komplementprodukter fremmer fagocytose og destruktion af mikroorganismer. IgA neutraliserer antigenet i gastrointestinalkanalen og respiratorisk veje. IgG kan passere gennem placenta og beskytte de nyfødte til deres immunforsvar modnes. De fleste antistoffer har en levetid på ca. 3 uger. Nogle antistoffer migrerer til knoglemarven og lever der for flere år og kontinuerligt producerer små mængder af antistoffer, der straks bidrager med beskyttelse ved infektioner.

5 Kap 2 Innate Immunity Det medfødte immunsystem er det første forsvar mod infektioner. Mekanismer til det medfødte immunsystem eksisterer i forvejen før indtrængen af mikroorganismer, derfor bliver det hurtigt aktiveret af dem. Det medfødte immunsystem har 2 funktioner: En initial respons til mikroorganismer, der forhindrer, kontrollerer eller eliminerer infektion hos værten. Den medfødte immunrespons til mikroorganismer stimulerer det erhvervede immunsystem og kan have indflydelse på naturen af erhvervede immunrespons for at gøre dem effektive mod de forskellige typer af mikroorganismer. Nogle komponenter af det medfødte immunsystem er altid til stede, også før infektion. Disse komponenter inkluderer epitheliale overflade såsom huden, gastrointestinalkanalen og respiratoriske veje. Der er andre komponenter der er inaktive, men bliver hurtigt aktiv ved mødet med mikroorganismer. De er fagocytter og komplementsystemet. Komponenter af det medfødte immunsystem kan genkende mikroorganismernes strukturer, som ikke findes på værtcellen. Det genkender kun få antal af mikroorganismer (ca molekylære patterns af mikroorganismer), hvorimod det erhvervede immunsystem er i stand til at genkende det meget brede spektrum af fremmede legemer (ca eller flere forskellige antigener). De mikroorganismer der stimulerer det medfødte immunsystem kaldes for pathogen-associated molecular patterns (PAMPs), og receptorer der binder disse strukturer, kaldes for pattern recognition receptors (Toll-like receptorer, C-type lectins, scavenger receptorer, NLRs, N-formyl Met-Leu-Phe receptorer) og de findes også som opløselige proteiner i blodet og ekstracellulærvæsken (pentraxins, collectins og ficolins). Forskellige klasser af mikroorganismer (vira, gramnegative bakterier, gram-positive bakterier, svampe) udtrykker forskellige PAMPs (nucleinsyrer i bakterier, LPS i gram-negative bakterier, teichoic syre i gram-positive bakterier, mannose-rige oligasakkarider i mikroorganismer mm.). Denne specificitet af strukturer gør at det medfødte immunsystem kan kende sine egne celler og de fremmede. I kontrast til det erhvervede immunsystem, er egne celler eller de fremmede ikke baseret på diverse strukturer på mikroorganismer, men på elimination eller inaktivering af lymfocytter, der er specifik for selv-antigener. Cellulære pattern recognition receptorer Der er flere typer af pattern recognition receptorer, der deltager i det medfødte immunsystem. Celler hvor disse receptorer findes er neutrofile, makrofager, dendritiske celler og endothelial celler. I tillæg er der epithelial celler, lymfocytter og andre typer celler, der også udtrykker pattern recognition receptorer. Disse receptorer findes på overfladen af cellen, på endosomal vesikler og i cytoplasmaet og er klar til at genkende mikroorganismer, uanset hvor de er. De forårsager intracellulær signaltransduktion, der aktiverer forskellige cellulær respons inkl. produktion af molekyler der fremmer inflammation og forsvar mod mikroorganismer. Toll-like receptorer (TLRs) Der findes 11 forskellige TLRs, navngivet TLR1 til TLR11. Alle disse receptorer indeholder Toll-IL-1 receptor (TIR), en homolog domain i deres cytoplasmatisk region, som er essentiel for signalisering. De findes på

6 makrofager, dendritiske celler, neutrofile, epithelial celler og endothelial celler samt i deres cytoplasma. De forskellige mikroorganismernes produkter, som stimulerer TLR signal er følgende: Gram-negative bakteriel LPS Gram-positive bakteriel peptidoglycan Bakteriel lipoprotein Lipoteichoic syrer Lipoarabinomannan Zymosan Bakteriel flagella Respiratorisk syncitial virus fusion protein Dobbelt-strenget RNA TLRs 3, 7, 8 og 9 findes intracellulært på endoplasmatiske retikulum og endosomal membranen. På celleoverfladen findes TLRs 1, 2, 4, 5 og 6. Når ligand binder sig til disse receptorer, enten på overfladen eller inden i cellen, aktiveres TIR domain-holdende adapter proteiner, der rekrutterer og aktiverer forskellige protein kinaser ledende til aktivering af transskriptionsfaktorer som f.eks. nuclear faktor ĸB (NF-ĸB), AP-1, IRF-3 og IRF-7, der stimulerer dannelse af forskellige inflammatoriske cytokiner og interferoner. Som nævnt før, findes der flere typer af plasmamembraner og cytoplasmatisk receptorer end TLRs. C-type lectiner er calcium-afhængige kulhydrat-bindende molekyle, der findes på plasmamembran af makrofager, dendritiske celler og andre leukocytter. Der er flere typer af dem. Den bedst kendte er mannose-receptorer, der spiller en rolle i fagocytose. Scavenger receptorer spiller deres rolle ved at optage oxyderede lipoproteiner. N-formyl Met-Leu-Phe receptorer inkl. FPR og FPR1 kan genkende små peptider indeholdende N- formylmethionyl. FPR og FPR1 findes hhv. på neutrofile og makrofager. Bindingen aktiverer G-protein og initierer intracellulære respons, der til sidst øger calcium intracellulært og protein kinase C (fosfolipase C). NLRs findes i cytoplasmaet og fungerer som sensorer for bakteriel infektion og aktiverer inflammatorisk respons. De kan genkende peptidoglycan og rekruttere protein kinase RISK, der ved signalering aktiverer NF-ĸB og AP-1 og produktion af cytokiner. For at danne et overblik over hvad der sker, følger vi bakteriernes entre og forløb i kroppen. Bakterier kan trænge ind i kroppen gennem 3 steder, hvis de ikke er beskyttet med intakt epithelia: huden, gastrointestinalkanalen og respiratoriske veje. I epithelia findes peptider, der har antimikrobielle egenskaber f.eks. defensiner og cathelicidiner, der begge er involveret i bekæmpelse af indtrængende mikroorganismer. I intraepithelial finder der også T- og B-lymfocytter. De har også samme slags antigen receptorer, men ikke

7 så bredt spektrum som T- og B-lymfocytter fra det erhvervede immunsystem. Et tredje grupper celler er mastceller, der også responderer på mikroorganismer ved sekretion af cytokiner, der fremmer inflammation. Neutrofile Neutrofile er de mest almindelige population af cirkulerende hvide blodlegemer og medierer de første fase af inflammatoriske respons. Deres størrelse er um i diameter. Deres nucleus er segmenteret i 3 eller flere lobuli. I cytoplasmaet findes der 2 slags granula: den specifikke granula indeholder enzymer som lysosomer, kollagenase og elastase, og den anden kaldes for azurophilik granula, der indeholder lysosomer og andre mikrobielle substanser inkl. defensiner og cathelicidiner. De bliver produceret i knoglemarv. Produktion af neutrofile er stimuleret af granulocyt kolony-stimulerende faktor (G-CSF). En voksen producerer dagligt ca neutrofile, som cirkulerer i blodbanen i ca. 6 timer. Hvis der ikke sker rekruttering af cirkulerende neutrofile pga. inflammation efter nogle timer, undergår de apoptosis og bliver fagocyteret af makrofager i lever og milten. I vævet fungerer de i få timer, og bagefter dør de. Mononuclear fagocytter Disse celler har funktion at fagocytere og de spiller en central rolle i det medfødte og erhvervede immunsystem. De bliver dannet i knoglemarven, cirkulerer i blodet, og modner og bliver aktive i forskellige væv. Når de forlader knoglemarven, kaldes de for monocytter. De er størrelsesmæssige um i diameter, bønneformede, har granuleret cytoplasmaet indeholdende lysosomer, fagocytter og filamenter. Når de træder ind i vævet, modnes de og omdannes til makrofager. Nogle udvikler rigelige med cytoplasmaet og kaldes for epithelioid celler, fordi de minder meget om epithelial celler af huden. Til forskel fra neutrofile lever makrofager længere. De er dominante effektorer ved immunologisk respons, dog efter neutrofile (1-2 dage efter infektion). Dendritiske celler Disse celler spiller ligeledes en vigtig rolle i bekæmpelse af infektioner og lænker det medfødte og erhvervede immunsystem sammen. De er også dannet i knoglemarven og minder meget om mononuclear fagocytter. De udtrykker pattern recognition receptorer og responderer på mikroorganismer ved at secernerer cytokiner. De kan genkende endocyterede vira og producerer type 1 interferon, som har en potent antiviral virkning. I den erhvervede immunsystem har de en kritisk rolle hvor de fungerer som antigen præsenterende celler der præsenterer bundet antigen til T-hjælpeceller. Infektion Ved infektion bliver neutrofile og monocytter rekrutteret fra blodet. Makrofager møder mikroorganismer og producerer cytokiner TNF og IL-1. Cytokinerne aktiverer endothelial celler i vener til at udtrykke selektiner, ligander for integriner og kemokiner. Selektiner (Pselektin i cytoplasmisk granula og E-selektin,

8 som syntetiseres i respons til IL-1, TNF og mikroorganismer og bliver udtryk på overfladen indenfor 1-2 timer). De sørger for binding af leukocytter f.eks. neutrofile til endothelium. Neutrofile udtrykker L-selektin og ligander for P- og E-selektiner og interagerer med dem på endothelium. Selektin-selektin har en lav affinitet til hinanden (svag binding), derfor kan de nemt blive brudt igen ved blodstrømningen. Neutrofile vil derfor gentagne hæftning og løsrivning rulle henover endothelium. Denne mekanisme sætter også farten ned på de strømmende neutrofile. Kemokiner er små cytokiner produceret af makrofager, endothelial celler og diverse andre celler i respons til mikroorganismer og TNF og IL-1. De bliver produceret ved infektionsstedet og bliver transporteret på overfladen af endothelium, hvor de bliver bundet af heparansulfat glycosaminoglycans i høje koncentrationer. Kemokiner binder sig til de kemokin-receptorer på de rullende leukocytter, hvilket også stimulerer øget affinitet af integriner til deres ligander på endothelium (ICAM-1 (ICAM-1 for monocytter)) resulterende stærk binding af neutrofile til endothelium. Deres cytoskeleton rearrangereres og de spredes ud på endothelium. Kemokiner stimulerer derefter neutrofile til at migrere gennem interendothelialrum til infektionsstedet. Denne mekanisme med neutrofile der er beskrevet ovenpå, er helt ens for monocytter og aktiverede T- lymfocytter bortset fra andre forskellige kombinationer af receptorer og kemokiner. Neutrofile rekruttering tager ca. nogle timer til dage efterfulgt af monocytternes rekruttering på dage til uger. Akkumulation af leukocytter i vævet er et stort komponent af inflammation. Fagocytose og aktiverede makrofager Fagocytose er en energi-afhængig proces, hvor mikroorganismen bliver spist op. Det foregår ved endocytose, hvor mikroorganismen pakkes ind i en vesikel og med fusion med lysosomet bliver nedbrudt. Fagocytten genkender en mikroorganisme med hjælp fra deres pattern recognition receptorer inkl. C-type lectiner og scavenger receptorer, der er specifikke i forhold til disse organismer. De kan fagocytere organismer, der udtrykker bestemte patterns f.eks. mannose. De kan også genkende proteiner, der opsoniserer mikroorganismen til fagocytose. Disse proteiner kaldes for opsoniner og inkluderer antistoffer, komponenter fra komplementsystemet og lectiner, og processen med beklædning kaldes for opsonisation. F.eks. antistoffet kan beklæde mikroorganismen ved dens antigen, mens antistoffet kan ved sin Fc-region interagere med fagocytter fra det medfødte immunsystem. Fagocytter udtrykker Fc-receptorer, kaldet FcγRI, der er især specifik for IgG. Bundet IgG kan interagere med FcγRI resulterende fagocytose af mikroorganismen. Da der er mange slags antistoffer, der binder sig til forskellige mikrobielle produkter, bidrager antistofmedierede opsonisation en bredere rang af fagocytose af mikroorganismer end pattern recognition receptorer. Når en mikroorganisme binder sig til receptorer på fagocytten, begynder plasmamembranen at lave en koplignende projektion omkring mikroorganismen. Bagefter begynder den at omslutte mikroorganismen og trækker sig indad, så den løsrives fra plasmamembranen dannende en intracellulær vesikel kaldet fagosom. Vesiklen fusionerer med lysosom og danner fagolysosom. Aktiverede neutrofile og makrofager producerer diverse proteolytiske enzymer i fagolysosom, hvis funktion er at destruere mikroorganismen. Et af de vigtige enzymer er elastase (serine protease) og cathepsin G. Aktiverede neutrofile og makrofager kan omdanne molekulær oxygen til reaktive oxygen (ROS) af enzymet,

9 fagocyt oxidase. ROS er meget reaktiv mod mikroorganismer. Makrofager producerer også nitrit oxid (NO) ved hjælp af cytosolisk enzym, nitrit oxid syntase (inos), der også er meget reaktiv mod mikroorganismer. Makrofager producerer udover TNF og IL-2 også Interleukin-12, der stimulerer NK-celler og T-celler til at producere interferon-γ. Natural Killer (NK) celler NK-celler er relateret til lymfocytter og dræber inficerede celler direkte eller via secernerer inflammatorisk cytokiner. Disse celler behøver ikke aktiveringen for at dræbe ligesom f.eks. CD8 T-cytotoxiske celler. NKceller responderer på IL-12 dannet af makrofager og secernerer interferon-γ, som så aktiverer makrofager til at dræbe fagocyterede mikroorganismer. De er dannet i knoglemarven og ses som store lymfocytter med talrige cytoplasmatisk granula, og bliver derfor også kaldt de store granulerede lymfocytter. Aktiverede makrofager producerer også vækstfaktor til fibroblaster og endothelial celler, der deltager i opbygning af vævet efter infektion. NK-cellernes aktiveret er reguleret af en balance mellem aktiverende og hæmmende receptorer. Aktiverende receptorer (lectin) på NK-celler (NKR) kan genkende ligander på inficerede eller stressede celler og aktiverer protein tyrosin kinase (PTK), hvis aktivitet normalt er hæmmet af NK-cellens inhibitorisk receptorer (KIR), der normalt binder til klasse I MHC-lignende molekyler og aktiverer protein tyrosin fosfatase (PTP). KIR interaktionen med klasse I MHC-lignende bevirker at NK-celler ikke kan dræbe cellen. Alle raske celler udtrykker klasse I MHC-lignende molekyler på overfladen, og er dermed beskyttet af NK-cellers aktivitet, men ved en virus-inficerede celle hæmmes udtrykket af klasse I MHC-lignende molekyler, dvs. der er ikke nogen ligand til NKcellens inhibitorisk receptor for at aktivere den og derfor er NKcellen frigjort fra sin normal tilstand af inhibition. NKR er fortsat aktive og giver et positivt signal, derfor kan NK-cellen derfor dræbe cellen med sin cytotoxiske aktivitet og secernerer cytokiner. NK-aktivitet og udbredelse er stimuleret af cytokiner, IL-12 og IL-15, produceret af makrofager. IL-15 er en vækstfaktor for NK-celler, IL-12 inducerer produktion af interferon-γ, produceret af NK-celler. IL-12 og IL-18 stimulerer også produktion af interferon-γ af T-celler. Når NK-celler er aktiveret, deres granula bliver frigjort, der binder sig til de inficerede celler. Når den ene slags granula, perforin, faciliterer entreen af den anden slags granula, granzyme, ind til cytoplasmaet af den inficerede celle. Granzymet er serine protease der initierer apoptosis af inficerede cellen. Angrebet minder meget om T-cellens angreb med perforin og granzymer

10 Komplementsystem Komplementsystemet deltager både i det medfødte og det erhvervede immunsystem. Komplementsystemet består af flere forskellige plasmaproteiner der bliver aktiveret af mikroorganismer og fremmer destruktion af mikroorganismer og inflammation. Det genkender mikroorganismer på 3 forskellige måder: Den klassiske aktiveringsvej bruger et komplement protein C1 til at opdage IgM, IgG1 eller IgG3 antistoffer bundet til mikroorganismen eller andre strukturer. Den alternative aktiveringsvej bliver trigget ved at genkende nogle forskellige overfladiske strukturer på mikroorganismer. Den lectin aktiveringsvej bliver trigget af et plasmaprotein kaldet mannose-bindende lectin (MBL), som kan genkende nogle mannose-enheder på mikroorganismens glycoproteiner og glycolipider. Når MBL binder sig til mikroorganismen, aktiveres et af proteinerne af den klassiske aktiveringsvej i fravær i antistoffer ved hjælp af en associerede serine protease. Processen resulterer i rekruttering af komplement proteiner i protease komplekser. Det centrale protein er C3, der bliver kløvet, og dets fragment C3b bliver deponeret på mikroorganismens overflade, hvor komplementet er aktivt. C3b fungerer som opsonin til at fremme fagocytose af mikroorganismen. Den anden fragment af C3, C3a, bliver frigjort og stimulerer inflammation ved at fungere som kemokine for neutrofile. C3b binder sig til andre komplementproteiner for at forme en protease der kløver et andet protein C5 genererende C5a og C5b, der binder sig til mikroorganismens membran, mens C5a stimulerer influx af neutrofile til infektionsstedet. C5b initierer herefter en formation af kompleks af komplementproteiner C6, C7, C8 og C9, der tilsammen danner et kompleks MAC, der former porer i cellemembranen, der forårsager lysis af cellen hvor komplementet er aktiveret. Pantraxiner, akut-fase proteiner Der er flere forskellige proteiner der kan genkende strukturer på mikroorganismer og deltager i det medfødte immunsystem. Disse proteiner tilhører familien pantraxiner. De inkluderer en lille pentraxin, C-reaktive protein (CRP) og serum amyloid P (SAP) og en stor pentraxin PTX3. Koncentration af CRP er normalt meget lav hos raske mennesker, men stiger voldsomt ved infektionen. Denne stigning er et resultat af syntese i leveren induceret af cytokiner IL-6 og IL-1, der bliver produceret af makrofager som en del af immunrespons. CRP fungerer som opsonin og bidrager også til komplementsystemet ved at aktivere den klassiske aktiveringsvej. PTX3 bliver produceret af dendritiske celler, endothelial celler og makrofager i respons til TLR ligand og det medfødte immunsystems cytokin TNF, men det er ikke en akut-fase reaktion. Det erhvervede immunsystem Det medfødte immunsystem inducerer det erhvervede immunsystem. Den medfødte immunrespons er ved sin funktion med til at stimulere proliferation og differentiering af antigen-specifik T- og B-lymfocytter. Aktiveringen af disse lymfocytter kræver 2 signaler: det første er fra antigenet, mens det andet er fra komponent fra medfødte immunrespons til mikroorganismer. Det andet signal for lymfocyt-aktivering inkluderer costimulatorer (T-celler), cytokiner (for T- og B-celler) og komplementsystemets nedbrydningsprodukter (for B-celler).

11 Kap 12 Cytokines Cytokiner er polypeptider der er secerneret af celler fra det medfødte og erhvervede immunsystem i respons til mikroorganismer og andre antigener. De stimulerer forskellige respons der enten medierer og regulerer immun og inflammatorisk reaktioner. De har forskellige egenskaber: Cytokiner secerneres kun kortvarigt. De bliver ikke lagret som præmolekyler og deres syntese bliver stimuleret ved aktivering af celler. Transskriptions aktivering er kortvarig og deres mrna for kodende cytokiner er ustabile, derfor er syntesen også kortvarigt Pleiotropisme refererer til evne til en cytokin der påvirker flere forskellige typer f.eks. IL-4. Redundancy refereres til flere slags cytokiner der har samme funktionel effekt f.eks. IL-2 og IL-4. Cytokiner kan både have synergisk virkning f.eks. INF-γ og TNF eller de kan have antogonistisk virkningf.eks. INF-γ og IL-10. Cytokiner virker både lokal og systematisk. Cytokiner initierer deres funktion ved at binde til en specifik membranreceptor på målcellen. Ydre signaler regulerer udtryk af cytokinreceptorer og dermed deres respons til cytokiner. F.eks. aktivering af T- eller B-lymfocytter leder til øgning af cytokinreceptorer. Cellulær respons hos mest af cytokiner består i en ændring i genekspression i målceller, resulterende udtryk af nye funktioner og nogle gange proliferation af målceller f.eks. T- og B- lymfocytter. Man kan klassificere cytokiner i 3 hoved funktionelle kategorier: Mediatorer og regulatorer af medfødte immunitet produceret af mononucleare fagocytter i respons til infektiøse agenter. Pathogen-associerede molekylære patterns f.eks. lipopolysakkarider og viral dobbelt-strenget RNA binder sig til Toll-like receptorer på celleoverfladen eller i endosomer i makrofager og stimulerer syntese og sekretion af nogle af de vigtige cytokiner af det medfødte immunsystem. Samme cytokiner bliver også secerneret når T-celler bliver aktiveret af antigener i det erhvervede immunsystem. NK-celler og NK-T-celler producerer også cytokiner under medfødte immunrespons. Mediatorer og regulatorer af den erhvervede immunitet produceret hovedsageligt af T-lymfocytter i respons til specifik genkendelse af fremmede antigener. Nogle T-celle cytokiners funktion er at regulere vækst og differentiering af forskellige lymfocyt population og spiller en vigtige rolle i aktiveringsfase i T-celle-afhængig immunrespons. Andre T-celle cytokiner rekrutterer, aktiverer og regulerer specialiserede effektor celler såsom mononuclear fagocytter, neutrofile og eosinofile til at eliminere antigener i en effektor fase af det erhvervede immunsystem. Stimulatorer af hæmatopoiese er produceret af knoglemarvs stromaceller, leukocytter og andre celler og stimulerer vækst og differentiering af immature leukocytter. Det er også vigtigt at summere karakteristika af cytokine-receptorer og hvordan de transducerer signaler ved binding af en cytokine. Man kan dele dem i flere cytokinreceptor familier: Type I cytokinreceptorer sender deres signaler via jak-stat signaleringsvej og inducerer nye gentransskription.

12 Type II cytokinreceptorer ligner type I cytokinreceptorer på nær at de ikke har WSXWS motif, som type I har. De sender også signaler via jak-stat signaleringsvej. IL-1 familie receptorer har en cytosolisk sekvens, kaldet Toll-like/IL-1 receptorer (TIR) domain og sender lignende signal transduktion vej der inducerer gentransskription. TNF receptorer er en del af en stor familie, der ved intracellulær signalering inducerer apoptosis og stimulere genekspression. 7-transmembran α-helix receptor er koblet til et G-protein-receptorer fordi deres signalering involverer guanosin trifosfat (GTP)-bindende proteiner. Tumor Nekrosis Factor (TNF) TNF er en mediator af en akut inflammatorisk respons til gram-negative bakterier og andre infektiøse mikroorganismer og er ansvarlige for mange af systematisk komplikationer af diverse infektioner. Mononuclear fagocytter producerer TNF, skønt antigen-stimulerede T-celler, NK-celler og mastceller kan også secernere dette protein. Den mest potente stimuli er TNF-produktion af makrofager med TLR engagement med LPS og mikrobielle produkter. TNF receptorer er til stede hos de fleste af celler. De er involveret i immunologiske og inflammatoriske respons. Der er især 2 af store slags: TNF-RI og TNF-RII. Cytokinbindingen til receptorer medfører rekruttering af proteiner, kaldet TNF receptor-associerede faktorer (TRAFs) til cytoplasmatisk domain af receptorer. TRAFs aktiverer transskriptions faktorer, nuclear faktor ĸB (NF-ĸB) og aktiveringsprotein-1 (AP- 1). Bindingen af TNF-RI medfører rekruttering af et adaptor protein der aktiverer kaspase og trigger apoptosis. Det betyder at forskellige medlemmer af TNF receptorer kan inducere gentransskription og celledød og nogle kan gøre begge dele. Nogle undersøgelser med muse viser at TNF-RI er meget mere vigtigt end TNF-RII. TNF s biologisk funktion er at rekruttere neutrofile og monocytter til infektionsstedet og aktivere disse celler til at bekæmpe mikroorganismer. TNF sørger for at der udtrykkes nogle adhæsin molekyler på endothelium, så leukocytter kan bedre hæfte sig på den. Det drejer sig mest om neutrofile og derefter monocytter og lymfocytter. De mest vigtige adhæsin molekyler er selektiner og ligander for leukocytter samt integriner. TNF stimulerer også endothelial celler og makrofager til at secernere kemokiner, der øge affinitet af leukocyt integriner for deres ligander og inducerer leukocyt kemotaxis og rekruttering. TNF påvirker også mononuclear fagocytter til at stimulere sekretion af IL-1, hvis funktion ligner meget TNF. Det er et eksempel på kaskade af cytokiner, der har lignende biologisk aktivitet. Til sidst stimulerer TNF mikrobicidal aktivitet af neutrofile og makrofager. 2 TNF familie membranprotein er udtrykt på aktiverede T-lymfocytter der er CD40 ligand og Fas ligand. CD40 ligand medierer aktivering af makrofager og B-celler, mens Fas ligand er involveret i at dræbe forskellige celletyper. BAFF og APRIL er også TNF familie medlemmer der spiller en kritisk rolle i B-celler overlevelse og differentiering. Der findes endnu medlemmer, men de nævnes ikke her. TNF kan også virke på andre celler f.eks. det endokrine system. TNF virker på hypothalamus for at inducere feber og derfor kaldes for endogenous pyrogen. Feber produktion er medieret af øget syntese af prostaglandiner af cytokine stimulerende hypothalamiske celler. Panodiler er prostaglandin syntese hæmmer. TNF virker på leverceller for at øge serum af proteiner f.eks. amyloid A protein og fibrinogen og danner en akut-fase respons til inflammatorisk stimuli.

13 For langtrukken produktion af TNF kan det ud over fedt og muskler, kaldes for cachexia. TNF hæmmer appetit og reducerer syntese af lipoprotein lipase, der er vigtige for at frigøre fedtsyrer fra cirkulerende lipoproteiner så de kan blive brugt af vævet. For meget TNF, over 10-7 M, kan også påvirke hjertet og give lav blodtryk, evt. chok. TNF kan forårsage blodpropper. Høje koncentrationer af TNF kan give metaboliske forstyrrelser i form af lave blodsukre. LPS-induceret produktion af TNF og andre cytokiner kan give sepsis chok med vaskulær kollaps, disseminerede intravaskulær koagulation og metaboliske forstyrrelser. Cytokiner i det medfødte immunsystem Interleukin-1 IL-1 er mediator for inflammatorisk respons og ligner meget TNF. I det medfødte immunsystem arbejder IL-1 og TNF sammen. Den kommer også af makrofager, som er induceret af bakterielle produkter som LPS og andre cytokiner. Men i modsætning til TNF bliver den også produceret andre celler end makrofager som f.eks. neutrofile, epithelial celler (keratinocytter) og endothelial celler. Der findes 2 former for IL-1: IL-1α og IL-1β. De ligner kun 30 % af hinanden, men alligevel binder de sig til samme slags receptorer og har samme aktiviteter. IL-1 medierer sine biologiske effekter gennem en membranreceptor kaldet type I IL-1 receptor, hvor signaltransduktionsvej aktiverer NF-ĸB og AP-1 transskriptionsfaktorer. Denne type receptor I type-1 er medlem af familie af integral membran proteiner der indeholder en ekstracellulær ligand-binding Ig domain og en TIR signalering domain i cytoplasmatisk region. I lave koncentrationer fungerer IL-1 som mediator for lokal inflammation. Den virker på endothelial celler for at øge udtrykket af overfladiske molekyler der medierer leukocyt adhæsion som ligand for integriner. I høje koncentrationer kan den træde ud i blodstrømmen og inducerer feber, syntese af akut-fase plasmaproteiner (lever), stimulation af IL-6 og neutrofile produktion i knoglemarven. IL-1 inducerer ikke apoptosis i modsætning til TNF, og den forårsager heller ikke sepsis chok. Der findes en antagonist til IL-1, produceret af mononuclear fagocytter, IL-1ra. IL-1ra fungerer som kompetitive hæmmer af IL-1 og bliver brugt til behandling af systematisk juvenile rheumatoid arthritis. Kemokine Kemokiner er en stor familie af strukturel homologe med cytokiner der stimulerer leukocyt bevægelse og regulerer migration af leukocytter fra blod til vævet. Der findes ca. 50 kemokiner. De er delt op i 2 store subfamilier: CC kemokiner og CXC kemokiner. De er produceret af leukocytter og andre vævsceller som endothelial celler, epithelial celler og fibroblaster. Sekretion af kemokiner er induceret af mikroorganismer, via TLR signalering og inflammatoriske cytokiner, især TNF og IL-1. Mange kemokiner er også produceret af antigen-stimulerede T-celler, og lænker det erhvervede immunsystem og rekruttering af inflammatoriske leukocytter. Receptorer for kemokiner er G-protein-koblede receptorer med 7-transmembran α-helical domain. GTPassocierede form af disse G-proteiner kan aktivere forskellige enzymer der modulerer cytoskeleton og integrin affinitet.

14 Kemokiner rekrutterer leukocytter til infektionsstedet. De binder f.eks. til heparansulfat proteoglycans på endothelial celler og virker på leukocytternes rulling henover overfladen og øger affinitet af leukocyt integriner til deres ligander. Denne integrin-aktivitet er kritisk for adhæsion af leukocytter til endothelium. Interleukin-12 IL-12 er mediator for tidlige medfødt immunrespons til intracellulære mikroorganismer og nøglefaktor for at inducere celle-medierede immunitet, den erhvervede immunrespons til disse mikroorganismer. Dens vigtige funktioner at stimuler interferon-γ produktion af T-celler og NK-celler og støtte differentiering af naive CD4 T- hjælpeceller til interferon-γ dannende Th1 celler, der så aktiverer makrofager i celle-medierede immunitet. Den bliver dannet af dendritiske celler og makrofager. IL-12 receptor er medlem af en cytokin receptor familie. De signalerer gennem jak-stat vej, hvor cytokine binder sig til receptoren og aktiverer receptor-associerede protein tyrosin kinase kaldet janus kinase og leder til aktivering af transskriptionsfaktorer signal transducers og antivator af transskription (STATs). IL-12 stimulerer produktion af interferon-γ af NK-celler og T-lymfocytter. Makrofager og dendritiske celler producerer IL-12 i respons til mange mikroorganismer. IL-12 stimulerer NK-og T-lymfocytter til at producere interferon-γ, som så virker tilbage og aktiverer makrofager til at dræbe fagocyterede mikroorganismer. IL-12 øger faktisk cytotoxiske funktion af aktiverede NK-celler og CD8 cytotoxiske T-lymfocytter. Type I Interferon Interferonerne er relateret til cytokiner, der medierer tidlige medfødt immunrespons til viral infektioner. Der findes i mennesket følgende: INF-α (der kan deles op i 13 subgrupper) INF-β INF-ε INF-ĸ INF-ω Dendritiske celler og mononuclear fagocytter laver INF-α. INF-β bliver dannet af mange slags celler. Receptorer er medlem af type II cytokin-receptorer bestående af heterodimer af 2 polypeptider, IFNAR1 og IFNAR2, der er associerede med janus familie tyrosin kinase hhv. Tyk2 og jak1. Bindingen til receptorerne fører til STAT1 og STAT2 fosforylering, heterodimer formation og rekruttering af IRF9. Komplekset STAT1/2:IRF9 føres til nucleus og inducerer transskription. Type interferoner hæmmer viral replikation ved at lave nogle enzymer (dsrna-aktiverede serine/threonin protein kinase (PKR16)), der forstyrrer transskription af viral RNA eller DNA og RNase L18, 19, der promoverer viral RNA degradation. Det drejer sig om parakrine effekt, hvor inficerede celler secernerer interferon for at beskytte naboceller, så de naboceller kommer i en anti-viral tilstand. Interferon virker også autokrin for at hæmme replikation af virus i selve cellen. Type I IFN øger udtrykket af MHC klasse I molekyler så CD8 cytotoxiske T-celler kan hurtigt genkende fremmede antigener præsenterede for dem. Den stimulerer også udviklingen af Th1 celler i mennesket. Interleukin-10

15 IL-10 er hæmmer af aktiverede makrofager og dendritiske celler og er involveret i kontrol af medfødt immunreaktion og celle-medierede immunitet. Den tilhører type II cytokinereceptor familie og består af 2 kæder med association med jak1 og Tyk2 janus familie kinase. IL-10 inducerer STAT3 signalering molekyle. Den er produceret af aktiverede makrofager og regulatoriske T-celler. IL-10 hæmmer også produktion af IL-12, som er produceret af aktiverede makrofager og dendritiske celler. fordi IL-12 er en stimulator for INF-γ sekretion og er inducer for medfødt og celle-medierede immunreaktioner mod intracellulære mikroorganismer, fungerer IL-10 som ned-regulator for disse reaktioner. IL-10 hæmmer også udtrykket af costimulatorer og klasse MHC molekyler på makrofager og dendritiske celler. på den måde kan IL-10 hæmme T-celle aktivitet og slutte celle-medierede immunreaktioner. Interleukin-6 IL-6 har sin funktion både i det medfødte og erhvervede immunsystem. Den er syntetiseret af makrofager, endothelial celler, fibroblaster, nogle aktiverede T-celler og andre celler i respons til mikroorganismer og cytokiner, IL-1 og TNF. Receptoren tilhører også her cytokin-receptor familie. Den største IL-6-induceret signaleringsvej involverer jak1 og STAT3 aktivering og medfører transskription af mange forskellige gener. IL-6 har mange funktioner. I det medfødte immunsystem stimulerer den syntese af akut-fase proteiner fra leveren og produktion af neutrofile fra knoglemarven. I det erhvervede immunsystem stimulerer IL-6 vækst af B-lymfocytter der har differentieret i plasmaceller. Interleukin-15 Er også en cytokin der fungerer som vækststimulator og har overlevelsesfunktioner for T-celler og NK-celler. Den er strukturel homolog med IL-2 og tilhører type I cytokin familie og produceret af mononuclear fagocytter. Bindingen til dens receptor aktiverer jak3, STAT5- og Akt-afhængig signalering vej, der promoverer celle overlevelse og medfører proliferative respons. Interleukin-18 Den er relateret til IL-1 og funktion er at øge IFN-γ produktion af T-celler og promoverer differentiering af Th1. Denne effekt minder meget om IL-12. Den bliver syntetiseret af makrofager og dendritiske celler og produktion er afhængig af caspase-1 ligesom IL-1. Signalet fører til aktivering af NF-ĸB og AP-1 transskriptions faktorer. Interleukin-23 og interleukin-27 De er relateret til IL-6 og IL-12. IL-23 bliver produceret af makrofager og dendritiske celler i respons til mikrobiel infektion. IL-23 er udtrykt på T-celler og NK-celler. IL-27 bliver også produceret af makrofager og dendritiske celler. De er mest udtrykt på NK-celler, effektor, memory og regulatoriske T-celler. Cytokiner i det erhvervede immunsystem Cytokiner medierer proliferation og differentiering af lymfocytter efter antigen genkendelse i aktiveringsfase af erhvervede immun respons og medierer aktivering af specialiserede effektor celler i effektor fase i erhvervede immunitet.

16 Interleukin-2 IL-2 er en vækst, overlevelses- og differentierings-faktor for T-lymfocytter og spiller en stor rolle i regulering af T-celler respons gennem dens effekt på regulatoriske T-celler, hvilket undertrykker immunrespons på sine egne antigener og celler. IL-2 produceres hovedsageligt af CD4 T-lymfocytter. Aktiveringen af T-celler af antigen og costimulatorer stimulerer transskription af IL-2-gen og syntese og sekretion af proteinet. IL-2-produktion er kortvarig med peak sekretion omkring 8-12 timer efter aktivering. CD4 T-hjælpeceller secernerer IL-2 i immunologisk synapse mellem T-celler og APC. Dens receptor består af 3 proteiner: IL-2Rα, IL-2/15Rβ og γ. Kun binding til IL-2Rα er unik. De resterende deler de med andre cytokiner. Bindingen til IL-2/15Rβ leder til jak3-stat5-afhængig signalstransduktion, mens bindingen til γ leder til MAP-kinase og PI-3 kinase signaltransduktion. T-celler med receptor IL-2Rβγ er hvilende celler, mens IL-2Rαβγ er kompleks med høj-affinitet ved aktiverede T-celler af antigen, costimulatorer og IL-2. NK-celler indeholder ikke IL-2Rα. IL-2 stimulerer overlevelse, proliferation og differentiering af antigen-aktiveret T-celler og NK-celler. Interleukin-4 Il-4 er stimulator for produktion af IgE og for udvikling af Th2 celler fra CD4 T-hjælpeceller. Interleukin-5 IL-5 er aktivator af eosinofile og fungerer som link mellem T-celle aktivering og eosinofilisk inflammation. Den er produceret af Th2 T-celler og aktiverede mastceller. Aktiverede eosinofile er i stand til at dræbe indvoldsorme. Eosinofile udtrykker Fc receptorer specifik for IgG og IgA antistoffer og er derfor i stand til at binde mikroorganismer dækket af IgG og IgA. IL-5 stimulerer også proliferation af B-celler og produktion af IgA antistoffer. Interleukin-13 IL-13 minder meget om IL-4 og spiller en rolle i bekæmpelse af indvoldsorme og allergiske sygdomme. IL- 4R/Il-13Rα1 receptorer er udtrykt på forskellige celler, som B-celler, mononuclear fagocytter, eosinofile, basofile, fibroblaster, endothelial celler og bronchial epithelial celler og dendritiske celler. T-celler udtrykker ikke IL-13 receptorer. Interferon-γ INF-γ er makrofag-aktiverende cytokine og spiller en kritisk rolle i det medfødte og erhvervede immunsystem mod intracellulære mikroorganismer. Den er produceret af aktiverede NK-celler i respons til antigener på overfladen eller i respons til IL-12 i det medfødte immunsystem. I erhvervede immunsystem producerer T- celler i respons til genkendelse af antigener og produktion er øget pga. IL-12 og IL-18. IL-12 og INF-γ er central for bekæmpelse af intracellulære mikroorganismer. IFN-γ promoverer også differentiering af naive CD4 T-celler til Th1 og hæmmer differentiering af Th2. Den stimulerer også udtryk af klasse I og II MHC molekyler og costimulatorer på APC.

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08 Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08 Beskrivelse af peptidrepertoirets størrelse, HLA klasse-i- og II-molekylernes struktur, deres måde at binde peptider på og de cellulære mekanismer bag deres opladning med peptid. Professionelle antigen-præsenterende

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10 MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,

Læs mere

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn: 1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Mig og mit immunsystem

Mig og mit immunsystem Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Signalmekanismer i immunforsvaret. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Signalmekanismer i immunforsvaret. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Signalmekanismer i immunforsvaret Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Nano Faktor kappa Beta Forkortet NFkB Er et intracellulært signal der får celler til at aflæse gener der koder for inflammation

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus november 2016. Mig og mit immunsystem Alt materiale i denne fil er Ib Søndergaard,. mig og mit immunsystem Ib Søndergaard Materialet er til privat brug og må ikke

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

Den rette vaccine til den rette infektion. Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi

Den rette vaccine til den rette infektion. Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi Den rette vaccine til den rette infektion Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi Dagens tekst Immunologi ved forskellige infektioner Immunologiske korrelater

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M.

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Human Papillomavirus - Vaccination af drenge? Emil K. Ottosen Estrid Böttiger Rasmus Ibsen Sara F. Pedersen Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Larsen Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM Kompendiet er skrevet i panik mellem jul og nytår 2000 lige før mikro eksamen, derfor er der en del fejl, som vi ikke har haft tid til at rette i, men vi håber at

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

MI-H12 Bakterielle gastroenteritter Modul b10 E08

MI-H12 Bakterielle gastroenteritter Modul b10 E08 Kliniske symptomer gennemgås ved bakteriel gastroenterit, patogenese, epidemiologi, zoonoser, salmonella, shigella, campylobakter, yersinia, clostridium, stap. aureus, behandling, forebyggelse. Schaecter:

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere