non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer"

Transkript

1 non-hodgkin lymfom i

2 non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor den normale celle er blevet til en kræftcelle. Man ved ikke, hvorfor disse forandringer er opstået. Man ved, at visse børn med meget svære defekter i deres immunapparat har en øget risiko for at få lymfeknudekræft. Hos langt de fleste børn med lymfeknudekræft er immunapparatet imidlertid helt normalt. Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos børn og optræder med stigende hyppighed op gennem barnealderen. Lymfeknudekræft inddeles i to hovedformer: Hodgkin - og non-hodgkin s lymfom. Der er store forskelle på disse to former for lymfekræft både med hensyn til biologi og kliniske udtryk og derfor også i tilgangen til deres behandling. Hvert år diagnosticeres seks til otte tilfælde af non-hodgkin s lymfom (NHL) hos børn i Danmark, de fleste hos drenge. Biologi NHL er en kræftform, der opstår i lymfesystemet i de celler, som kaldes lymfocytter (en del af de hvide blodlegemer). Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og består af knoglemarven, blodet, thymus (brislen), milten og lymfeknuder over hele kroppen, som alle indeholder mange lymfocytter. De to største grupper af lymfocytter er B- og T-lymfocytter. B-lymfocytter danner antistoffer og spiller en rolle i beskyttelsen mod blandt andet bakterier og virusinfektioner. T-lymfocytter spiller blandt andet en vigtig rolle i bekæmpelsen af virus- og svampeinfektioner. NHL kan således helt overordnet inddeles i to hovedgrupper afhængig af, om lymfeknudekræften er opstået fra en B-celle (ca. 80 procent) eller en T-celle (ca. 20 procent). Indenfor de to grupper findes der yderligere undertyper af NHL. Der er flere forskelle mellem disse grupper af lymfomer, hvilket også afspejles i deres behandling. NHL er tæt beslægtet med leukæmi, hvor kræftcellerne også kan være opstået fra lymfocytter. Hvis det ved en knoglemarvsundersøgelse hos en patient med NHL findes, at mere end 25 procent af cellerne i knoglemarven er kræftceller, klassificeres sygdommen ikke som lymfeknudekræft, men som leukæmi. Hvis der er kræftceller i knoglemarven i et antal mindre end 25 procent af alle knoglemarvscellerne, klassificeres sygdommen som NHL med spredning til knoglemarven.

3 4 5 Sygdomstegn De symptomer, der præger børn med NHL på diagnosetidspunktet, vil være betinget af, hvor lymfeknudesvulsten sidder, og hvor udbredt sygdommen er. Hos en tredjedel af patienterne sidder sygdommen i brysthulen og kan da eventuelt besværliggøre vejrtrækningen. Disse patienter har ofte T-celle NHL. Hos en tredjedel af patienterne er sygdommen lokaliseret til mavetarm-kanalen og kan da eventuelt blokere for normal tarmpassage og medføre mavesmerter og udspilet mave. Disse patienter har ofte B-celle NHL. Derudover kan sygdommen sidde på halsen, i næse-svælg-rum, i hud, knogler, centralnervesystem eller stort set hvor som helst på kroppen. Selve lymfeknudehævelsen er almindeligvis uøm, og de fleste patienter er i relativ god almentilstand på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles. Såfremt barnets almentilstand er god, spiller det ikke nogen rolle for behandlingsforløbet og chancerne for helbredelse, at behandlingens start udskydes de dage, undersøgelserne står på. Derimod er det helt afgørende at vide præcist, hvilken undertype af NHL det drejer sig om, for at sikre at barnet får den rigtige behandling. Hvis barnet i betydelig grad er påvirket af sin sygdom, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at indlede behandlingen, før alle svar foreligger. Stadier Med henblik på at fastlægge, hvor intensiv behandlingen skal være, inddeles sygdommen i stadier afhængig af, hvor udbredt den er: Undersøgelser Diagnosen stilles ved mikroskopi af vævsprøve typisk fra en eller flere lymfeknuder. Når diagnosen er stillet, gennemføres en række analyser, der skal kortlægge, hvor udbredt sygdommen er. Disse undersøgelser omfatter typisk røntgenundersøgelse af lungerne, CT-scanning af bryst og bughulen og eventuelt ultralyd af lymfeknuder og bughule. Andre scanningsformer kan komme på tale såsom isotopknoglescanning og MR-scanning betinget af, hvor sygdommen er lokaliseret. Der fortages endvidere blodprøver, undersøgelse af rygmarvsvæske for kræftceller samt knoglemarvsundersøgelse. På de udtagne prøver fra lymfeknuder, knoglemarv og rygmarvsvæske gennemføres en række undersøgelser, der skal fastlægge, hvilken type lymfeknudekræft det drejer sig om. Enkelte af disse undersøgelser kan vare mange dage, og iblandt er det nødvendigt at gentage nogle af undersøgelserne, herunder tage en ny vævsprøve for at få den helt korrekte klassifikation af lymfeknudekræften. Stadium 01: Sygdommens udbredelse er begrænset (ofte til en enkelt lymfeknude (med undtagelse af lokalisation til brysthulen eller bughulen)). Stadium 02: Sygdommen involverer flere områder på samme side af mellemgulvet. Patienter med lokaliseret NHL i bughulen klassificeres altid mindst som stadium 2. Stadium 03: Sygdommen kan påvises på begge sider af mellemgulvet. Patienter med NHL i brysthulen og/eller udbredte svulster i bughulen og/eller svulster med tæt lokalisation til hjernehinderne klassificeres altid i stadium 3. Stadium 04: Spredning af sygdom til centralnervesystemet, til knogler eller knoglemarv.

4 6 7 Behandling og Prognose I Norden udredes og behandles børn med NHL efter de samme protokoller med kombinationer af cellegifte (kemoterapi). Strålebehandling gives i sjældne tilfælde, hvis der er spredning til centralnervesystemet på diagnosetidspunktet. B-celle lymfom Behandlingen af B-celle lymfom omfatter en kort forfase med to cellegifte. Denne har til sigte at reducere mængden af kræftceller før den intensive cellegiftbehandling indledes. Efter forfasen gives to, fire eller seks intensive behandlingsblokke af fem til seks dages varighed. Antallet af behandlingsblokke er afhængig af, hvor udbredt sygdommen er på diagnosetidspunktet. Den samlede behandlingsvarighed er fra en til fem måneder. Chancerne for helbredelse er gode og bedst for patienter, hvor sygdommens udbredelse er begrænset. I de tilfælde, hvor sygdomstilbagefald opstår, sker dette almindeligvis inden for de første seks til ni måneder, fra diagnosen blev stillet, men senere tilbagefald kan ses. Efter tilbagefald kan nogle patienter helbredes med ny intensiv cellegiftbehandling, men i andre tilfælde er transplantation af stamceller fra knoglemarv eller blod nødvendig. Herefter gives vedligeholdelsesbehandling med to cellegifte i tabletform indtil en samlet behandlingsvarighed på to år. Chancerne for helbredelse er gode og bedst for patienter, hvor sygdommens udbredelse er begrænset. Risikoen for sygdomstilbagefald er størst inden for de første to til tre år fra diagnosetidspunktet, men senere tilbagefald kan ses. Når sygdommen efter tilbagefald atter er bragt under kontrol med ny intensiv cellegiftbehandling, kan transplantation af stamceller fra knoglemarv eller blod komme på tale. Hvis sygdomstilbagefaldet kommer sent, vil det i visse tilfælde være muligt at opnå helbredelse med cellegiftbehandling alene. Storcellet anaplastisk lymfom Behandlingen af storcellet anaplastisk lymfom har hidtil mindet om den behandling, der gives til B-celle lymfom. Der er nu en ændring på vej i behandlingen, hvor behandlingsintensiteten reduceres for visse patienter. Præ-B-celle lymfom Behandlingen af præ-b-celle NHL er identisk med den behandling, der gives for børn med T-celle NHL (se ovenfor). T-celle lymfom Behandlingen af T-celle NHL ligger meget tæt op ad den behandling, der gives til børn med leukæmi. Behandlingen indledes med en uges Prednison (binyrebarkhormon) behandling. Herefter gennemføres intensiv behandling med varierende kombinationer af cellegifte. Den samlede varighed af den intensive behandling er fra 20 til 30 uger afhængig af sygdommens udbredelse på diagnosetidspunktet. Chancerne for helbredelse ved sygdomstilbagefald er generelt bedre end ved T-celle NHL, og specielt ved sene tilbagefald er transplantation ofte ikke nødvendig.

5 Børnecancerfonden Dampfærgevej 22 Postboks København Ø t: m: w: boernecancerfonden.dk

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer akut lymfoblastær leukæmi i akut lymfoblastær leukæmi 3 Årsagen til sygdommen er ikke kendt. Kraftig radioaktiv bestråling (Hiroshima, Tjernobyl) kan fremkalde leukæmi, men ellers er ydre påvirkninger

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. PATIENTINFORMATION OM DELTAGELSE I VIDENSKABELIGT FORSØG Videnskabelig undersøgelse af

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. med enten Rituximab eller Peg-Intron hos ældre patienter med Mantelcelle lymfom 1 Patient-Information

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres?

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Information til patienten Myelomatose Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Din sygdom kaldes i lægesprog for Myelomatose Sygdommen har ikke noget dansk navn, men det er en kræftsygdom, hvor nogle af

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Meld dig som stamcelledonor

Meld dig som stamcelledonor Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne:

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne: Myelomatose Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på myelomatose? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Information til patienter med nydiagnosticeret lymfekræft i hjernen om deltagelse i et

Læs mere

Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig

Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Akut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet

Akut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Information til pårørende til patienter med nydiagnosticeret lymfekræft i hjernen om deltagelse

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres? Registreringsvejledning: Akut Leukæmi Alle patienter, som diagnosticeres med akut leukæmi og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, er registreringspligtige

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere