REDERE, REJSER og REGNSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDERE, REJSER og REGNSKABER"

Transkript

1

2 REDERE, REJSER og REGNSKABER

3

4 OLE VENTEGODT REDERE, REJSER og REGNSKABER Et par flensborgske partrederiregnskaber Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig FLENSBORG 1989

5 Ole Venlegodl Redere, rejser og regnskaber Et par flensborgske partrederiregnskaber Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg, 1989 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri ApS, 6100 Haderslev Bogbinderarbejde: J.P. Møller bogbinderi, 6100 Haderslev Bogens omslag: Helge Krempin Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1989 I kommission hos Padborg Boghandel DK 6330 Padborg ISBN Studieafdelingens udgivelser er redigeret af Johann Runge Omslagsbillede: Barkskibet Die Harmonie. Dette billede er en tidlig kopi af det på side 50 gengivne portræt af Die Harmonie.

6 Indhold Forord Indledning Baggrunden Byen Flensborg Partrederierne 19 Partrederiregnskaber 29 Regnskabsbøgerne og deres indhold 30 Rederiernes økonomi Skibene Rejserne 51 Der Junge Hinrich's rejser østersøen-middelhavet i En afstikker til Memel Til Middelhavet igen i En tur ad den nye Ejderkanal Til Bilbao i Forsøg på salg af Der Junge Hinrich Med hø til Norge Havari og økonomisk katastrofe Der Junge Hinrich skiftes ud med Die Einigkeit 99 Die Einigkeits rejser ; Nyt skib og godt igang 105. En rejse med kontrabande Island-Middelhavet - og Nordfyn 119. Gyldne tider 125 Reparation og salg af Die Einigkeit 141 Bygningen affregatten Die Hannonie Die Harmonies rejser En beskeden begyndelse Danzig-Lissabon og videre Farvel til Flensborg 163. Slibrige tider Afslutning 184 Bi/ag Mål og vægt Regnskaber Oversigter over bevægelser, ladninger og økonomi hyrer gennem perioden Noter og henvisninger 239 Litteratur 246 Zusammenfassung 249 5

7

8 Forord I oktober 1980 fik jeg et stipendium ved Studieafdelingen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, med den opgave at gøre studier i Flensborgs handel og søfart i den florissante tid. Den oprindelige plan var et studieforløb på omkring tre år, men uforudseelige omstændigheder gjorde det nødvendigt at afbryde arbejdet i begyndelsen af 1982 efter godt et års ophold i Flensborg. Det egentlige projekt blev således ikke gennemført efter planen, og jeg har hidtil måttet nøjes med at udmønte mine foreløbige resultater i kortere artikler og foredrag. Under arbejdet i Flensborg stødte jeg i byens arkiv på et par unikke gamle regnskabsbøger, stammende fra et par af byens mange partrederier i perioden, der viste sig at rumme et sådant væld af oplysninger, at jeg fandt dem en nærmere analyse værd. Resultatet heraf fremlægges i nærværende bog i det håb, at læseren vil finde samme fornøjelse i at følge tre flensborgske 1700-tals skibe på deres rejser. som jeg har haft. Jeg har al mulig grund til at takke Studieafdelingen, der gennem stipendiet gav mig de bedst tænkelige muligheder for studiet - og den oplevelse det var for en inkarneret københavner at leve og bo i grænselandet. Der skal også lyde en tak til bibliotekets mange ansatte, der alle viste mig den største venlighed og hjælpsomhed. Endvidere en tak til de mange kolleger og venner i Flensborg og i Kongeriget. der har ydet mig værdifuld hjælp både i selve tolkningen af materialet og i forsøget på at fremstille det i overskuelig form. Trods alle anstrengelser for at undgå det rummer bogen uden større tvivl fejl i både transkription, udregninger og fortolkning. Ansvaret herfor er naturligvis alene mit. København, marts 1989 Ole Ventegodt 7

9

10 Indledning I den gamle danske handels- og søfartsby Flensborg findes to originale regnskaber fra et par partrederier i byen, der kaster et spændende lys over rederivirksomhed i det gamle dansk-norsk-slesvig-holstenske monarkil. Det ene er fra perioden , hvor det pågældende partrederi først ejede galeoten Der Junge Hinrich, siden galeasen Die Einigkeif, det andet er for et partrederi, der i 1794 byggede fregatten Die Harmonie, som det sejlede til 1812, hvor skibet på grund aftidernes ugunst blev afhændet 3. De foreliggende regnskaber, der er enestående for denne periode, gør det muligt for os at følge vore tre skibe rundt i europæiske farvande gennem sammenlagt 36 år, men desværre med den begrænsning, at det kun er regnskabsbøgerne vi har. Heraf følger, at det i det store og hele kun er begivenheder, der har regnskabsmæssige konsekvenser, vi bliver indviet i. Det havde været lykkeligt, om også skibenes journaler havde været bevaret, for de ville selvsagt have givet os et langt mere præcist og detailleret indblik i rejsernes forløb, ruter, vind og vejr, tildragelser ombord og meget andet, der ville have levendegjort skibets lille verden på en helt anderledes nærværende måde end tørre tal og posteringer i en regnskabsprotokol. Alligevel kan der fås meget ud af tallene. Vi får et rimeligt indblik i skibenes hverdag og det sociale hierarki ombord gennem oplysninger om hyrer, proviantindkøb, udgifter til læger og enkelte gange begravelser. Og gennem udrustnings- og havneregnskaber, fragtregnskaber og havariopgørelser får vi overblik over, hvordan rejserne forløb, og hvordan rederiernes økonomi formede sig. Det må dog understreges, at det er regnskaber, dvs. talkolonne på talkolonne, hvor de enkelte poster ofte er yderst sparsomt beskrevet. Det her fremlagte forsøg på at nå ind til virkeligheden bag tallene har vel nogenlunde samme udsigt til at lykkes, som hvis en optimist om et par hundrede år satte sig for at ville beskrive en dansk families tilværelse i 1980'erne udelukkende på grundlag af familiens lønsedler, opgørelser fra skattevæse- 9

11 net, regninger, kassebon'er fra supermarkedet og lignende talmateriale. Han kunne nok danne sig et billede af familiens økonomiske omstændigheder og ville vel også kunne registrere større begivenheder, men han ville naturligvis aldrig nå til en rimelig forståelse af de enkelte familiemedlemmer, deres opfattelse af verden og deres forhåbninger, glæder og sorger. Når forsøget gøres her trods erkendelsen af de begrænsede muligheder, så er det ganske enkelt, fordi det foreliggende materiale med sine mangler nok er det bedste vi har om partrederidrift i 1700-tallets sidste del og i begyndelsen af 1800-tallet, og som helt ned i detaillen belyser den daglige drift af ganske ordinære handelsskibe i udenrigsfart. Og søfartserhvervet var en af de økonomiske grundpiller i det gamle monarki, på sin højde med godt halvtredie tusinde skibe under Dannebrog. Denne samlede virksomhed og dens økonomiske og politiske betydning er naturligvis belyst i mange andre sammenhænge, det enkelte rederis lille verden er det derimod næsten ikke. Og da den store handelsflåde for størstedelens vedkommende jo netop bestod af et tusindtal små partrederier, må driftsform og vilkår for disse også have et vist krav på vor interesse. 10

12 Baggrunden Den tid vi her beskæftiger os med, årene fra 1783 til 1812, rummer i sig alle de træk, der var karakteristiske for dansk handel og søfart gennem hele det 18. århundrede. Der var en fredsperiode med deraf følgende afmattede konjunkturer, og der var - til overmål - omvæltninger og krige. Men perioden betød også afslutningen på den glimrende handel, vi efterhånden var vant til, og som tilsyneladende steg til stedse større højder under hver ny krig. Da verden ved Wienerkongressen i igen faldt i et nogenlunde stabilt leje, var de gyldne tider definitivt forbi for os. I 1783 sluttede Den amerikanske Frihedskrig, og derpå fulgte en halv snes relativt fredelige år, om man ser bort fra Den svensk-russiske Krig , hvis indflydelse på den omliggende verden var ret begrænset. Den franske Revolution i 1789, der vel var den uundgåelige følge af kollisionen mellem oplysningstidens nye tanker og forestillinger og et forældet styre, førte ikke bare til en midlertidig omvæltning af det franske samfund, men blev også tændsatsen til en verdenskrig, der med enkelte korte afbrydelser skulle komme til at rase gennem mere end tyve år. De varige følger af krigene blev en dybtgående omstrukturering af Europa, men den ændring, der i det lange løb skulle få størst betydning, blev nok mindst bemærket, nemlig at De forenede Stater var trådt ind på scenen, et land, der med sine ressourcer meget snart skulle blive en betydende faktor i verdenspolitikken. For vort eget dansk-norsk-tyske monarkis vedkommende kvalte Napoleonskrigene for stedse alle forestillinger om en stat, der kunne hævde sig blandt andre stater gennem magt og økonomisk indflydelse, og reducerede Danmark til en småstat, hvor kimen oven i købet var lagt til yderligere decimeringer. Gennem denne urolige menneskealder syntes det ellers ikke bare, som tidligere europæiske krige havde vænnet os til, at gå godt for det danske 11

13 monarkis handel og søfart. Det gik, tør man hævde, mere end godt, for aldrig nogensinde, hverken før eller siden, har dansk handel og søfart oplevet en periode med en sådan fremgang og velstand. På sin højde talte handelsflåden under Dannebrog mere end 2500 skibe på over ti læsteri, hvoraf et meget stort antal, og langt den største del af tonnagen, var beskæftiget i udenrigsfart 2. Ikke bare var konkurrenternes skibe i lange perioder sat ud af spillet, men deres havne var blokeret, så den gamle urealistiske drøm om København som Nordeuropas stabelplads blev faktisk for en tid til virkelighed. Men rollen som neutral mellem kæmpende stormagter var og blev en æggedans, og den danske optræden blev ofte af de krigsførende, især England, opfattet som provokerende. Således søgte vi at opretholde forestillingen om, at frit flag giver fri ladning, hvad der både gav anledning til adskillige episoder, hvor danske orlogsmænd med konvojer under henvisning til deres instruks søgte at afvise engelsk visitation, og til vedvarende diplomatiske trakasserier 3. Set med engelske øjne var det dog værre, at vi udgjorde en latent trussel ved at optræde i forbund med andre stater, først og fremmest Sverige og Rusland, for at hævde vore principper for den neutrale handels udøvelse. Resultatet af at ligge på kollisionskurs med verdens stærkeste sømagt var uundgåeligt, og det erfarede vi den 2. april 1801 med Slaget på Reden, hvor de tvivlsomme principper måtte bøje sig for magtens realitet, hvorved Danmark blev tvunget ud af Det væbnede Neutralitetsforbund 4 Men tordenvejret drev tilsyneladende. over, og snart var monarkiets skibe så travlt beskæftiget som nogensinde, og de gyldne tider fortsatte i endnu en årrække. Situationen spidsede imidlertid til igen med den af Napoleon etablerede fastlandsspærring, og i 1807 havde den udviklet sig sådan, at Danmark blev tvunget til at tage parti i konflikten. Det ulykkelige resultat blev, ikke mindst på grund af kluntet engelsk diplomati, at Danmark valgte forkert og sluttede sig til Frankrig. Den krig, der fulgte, blev en katastrofe. København blev ødelagt ved historiens første større missilangreb, flåden - monarkiets stolthed - blev taget, og danske skibe var med et slag fredløse på verdenshavene. Alene i 12

14 krigens første måned opbragte engelske krigsskibe og kapere næsten 400 skibe under dansk flag, og snart lå resten ubeskæftiget, hvor de nu befandt sig. Da krigen sluttede syv år senere, var Norge tabt, Danmark gået fallit, pakhusene tomme og resterne af den forhen så prægtige handelsflåde lå for størstedelen som frønnede vrag i pælene i vore havne. Og den dag skulle aldrig komme igen, hvor man på en og samme tid kunne tælle 42 danske flag på Livornos red s. Da handelsflåden var på sit højeste i årene omkring århundredeskiftet, bestod den, som nævnt, af mere end 2500 søgående skibe. Cirka halvdelen af denne flåde, målt i tonnage, var hjemmehørende i Norge, cirka en fjerdedel i Kongeriget, og den sidste fjerdedel i Hertugdømmerne. Den norske del af flåden var væsentligst beskæftiget med monarkiets hovedeksport, træ og fisk fra Norge til Vest- og Sydeuropa, og i anden fragtfart på Vesteuropa. Den kongerigske del af handelsflåden, der hovedsagligst havde hjemme i København, hvor de oktroyerede kompagnier og en række meget store handelshuse disponerede over de store skibe, var især beskæftiget i transoceanisk fart, dvs. i fart på Kina og på vore oversøiske besiddelser i Indien, Afrika og Vestindien. Det var kolonifartens gyldne år, for efter at handelen var givet fri, først på Vestindien i 1755 og siden på Asien med undtagelse af Kina i 1772, engagerede de private handelshuse sig i stigende grad på disse rige markeder 6. I Hertugdømmerne havde købmændene, især i Flensborg, også blik for kolonihandelens muligheder, især på Vestindien, men den solide grundpille i deres foretagsomhed var og forblev farten mellem østersøen og Sydeuropa 7. De dominerende søfartsbyer i Hertugdømmerne var Altona og Flensborg, hver med omkring to femtedele af den der hjemmehørende flåde, hvoraf resten var fordelt på en række mindre betydende stæder. Forholdene i Altona var imidlertid i meget høj grad underkastet ikke bare de handelsmæssige, men også de politiske konjunkturer. Vi kan konstatere, at handelsflåden med hjemsted i denne by blev drastisk reduceret i de perioder, hvor f.eks. Elben var under blokades, man fristes til at tro til»normal«13

15 størrelse, for det er et spørgsmål, om de meget høje tonnagetal, der til tider kunne konstateres registreret i Altona, ikke for en stor dels vedkommende blot skyldtes, at fremmede skibe, især hollandske, i perioder brugte netop denne by, der jo lå bekvemt for deres sædvanlige aktiviteter, som neutralt dække for deres fortsatte virksomhed. Det havde man i hvert fald gjort under tidligere krige 9, og Nathanson konstaterer på grundlag af afgiften på indkøbte udenlandske skibe, at Altonafra 1796 til 1801 havde købtskibe på i alt læster - altså langt mere end byens egne fastboende købmænd kan have anskaffet til egen brug 1o. I Flensborg var forholdene anderledes stabile. Flåden voksede støt gennem årene lj, og den var, for alt hvad vi kan se, i det store og hele financieret af lokale redere og købmænd. Der er således ikke, mig bekendt, fremdraget eksempler på, at fremmede skibe er blevet»pro forma«indregistrerede her. 14

16 Byen Flensborg Den gamle købstad Flensborg, der altid havde været en vigtig handels- og søfartsby, oplevede gennem sidste del af det 18. århundrede og de første år af det 19. århundrede en blomstringsperiode, der stadig sætter sit præg på byen. Handelsflåden, der altid havde været betydelig, voksede gennem disse år frem til at blive monarkiets næststørste, væsentligt større end flåden fra '";.~... ".'.::,..., (Schiffahrtmllsellm Flensburg). Kranen på Flensborg havn. Enhver havn, hvor man byggede og håndterede søgående skibe, målle have en mastekran, for i større skibe var undermasteme så tunge, at det var nødvendigt at bruge en kran til at sætte dem i og tage dem ud af skibene. Var undermasteme først i, kunne besætningen selv klare {It få stængerne og resten afrigningen op. Tegningen er af N. H. Lorck, en søn af karl'. reder N. H. Lorck, partrederiet Der Junge Hinricl/. 15

17 ~. _:,.~_:-. -~-~~~~~::~~~-T: ~:- ~,..._~.- --:: _~. -:;:.r._...-_ '~,,.=-=--t-~ ~---;-.::=-.;.- - J IIUJqwrA l.r.jl.ui;ker*-.b. J'. NibJlo.i KirI:L.C.S. L,.'.onm..r }.]r"". d. Latl.nA.rhJ!t. c.ll,o':jjrjftukirklj F,d~t.rKirkL fl.v-d.!! CO"'P"; S '{.PI.:mbrrrua.. r.jj~.jdarnm.l...r. LtVUlr.IomTTurllfLJ i:fl.'{:. S.liir.JrFI.F~i. u. )I:.'lkhclt Flensborgs Imvle havn med el mylder af skibe fremtræder tydeligt på delte prospekt afbyen i 1770'eme. nogen enkelt norsk by, og betydeligt større end den samlede flåde fra alle de kongerigske provinsbyer tilsammenl. Flådens vækst var selvsagt ikke uden sammenhæng med konjunkturerne for søfart, men alligevel tør man her tale om en stabil vækst, der vel kun var mulig, fordi byen, foruden at være stabelplads for en betydelig handel, også 16

18 Jl,wl;Tmid=mu.,.ltT'i/,71}a.cu.I.Ic.NiirnPurt.l.Rntl.1'ort.m. Frlf!lkLPilrt. n.af;;1k Prrrt. c.ra'l.d},,=, p Tri7h-;om /<ra. ::!,Slrtc-c..c.Rlber6arurJl.,yamLp Sfadrmu"-J!. z. ~ r. (Pontoppidans Danske Atlas bd ) selv og i sit opland havde en stor produktion af efterspurgte eksportartikler. Der var med andre ord også i tider, hvor fragtfarten var dårlig, fortsat grundlag for handel, sejlads og eksport. Ved siden af landbrugsvarer var nogle af byens vigtiste eksportvarer brændevin og teglsten. Alene af brændevinsbrænderier skal der ifølge en samti- Redere, rejser og regnsknber 17

19 dig kilde have været 200 i 1797,»die kleinern ungerechnet«2. Hovedparten af den stadigt stigende produktion blev eksporteret, især til Norge 3. Som et biprodukt til brænderiet kunne man ifølge samme kilde opfodre 4000 stykker hornkvæg og lige så mange svin på masken, hvilket for hornkvægets vedkommende gaven landværts eksport sydpå. Et stort antal teglværker langs Flensborg Fjord producerede årligt sten i milliontal, hvoraf en meget væsentlig del gik til København og en mindre del ind i 0stersøen 4. I og omkring selve byen var der andre betydelige manufakturer, som oliemøller, kobbermølle, papirmølle, tobaksfabrikker m.m. En af de største industrier, og nok så væsentlig for vort emne, var byens skibsbyggeri og de deraf afledte håndværk og produktioner. Skibsbyggeriet var af meget betydeligt omfang, for ikke alene blev størstedelen af byens egne skibe bygget i byen og på fjorden, men der var endda et betydeligt byggeri for fremmed regnings. Den flensborgske flåde var altså ikke bare ejet i byen, men for størstedelens vedkommende også bygget i byen eller på pladser i byens nære opland. I gennemsnit blev der bygget en halv snes skibe om året, kulminerende i året 1797 med 33 skibe på tilsammen mere end 2400 læster, heraf alene de 21 for flensborgsk regning. Denne betydelige industri gav arbejde til mange hænder, men efter flensborgernes mening bestemt ikke til for mange 6. Men det var ikke bare med selve bygningen, at mange var beskæftiget, men også med forfærdigelse af skibstilbehør som ankre, master, tovværk og sejldug, hvoraf byen også i en periode havde en betydelig produktion 7. Tager man i betragtning, at ved år 1800 havde Flensborg kun en befolkning på omkring sjæle, så bliver det klart, at med en flåde i søen på små 300 skibe, der ikke bare for størstedelen var bygget i byen, men for en stor del også bemandet med folk fra byen og dens opland, så var skibsfart ikke bare et hovederhverv, men hovederhvervet. Med den betydning søfarten havde for Flensborg, måtte krigen i 1807 naturligvis ramme særlig hårdt. Ikke mindre end 137 flensborgske skibe blev opbragt under krigen, de fleste naturligvis i dens første måneders, og byen noterede sig uoprettelige tab i millionklassen 9. Men man måtte jo klare sig, som man kunne, og det lykkedes da også, som vi siden skal se, for i hvert fald nogle flensborgske redere at holde nogle af deres skibe beskæftiget i udenrigsfart under krigen. 18

20 Partrederierne Når vi bortser fra de oktroyerede kompagnier, der jo var semistatslige handelsforetagender, og de store handelshuse i København, så var datidens overvejende rederiform partrederiet. Der fandtes naturligvis også udenfor den ovennævnte kreds eneredere, dvs. personer, der alene ejede et eller flere skibe, og dem træffer vi som oftest i yderenderne af rederierhvervets sociale skala: I den ene ende de helt store købmænd, der havde råd til selv at have et eller flere skibe i søen, og som var villige til at bære den dermed forbundne risiko alene - og i den anden ende skipperen, der selv ejede sit lille skib og hovedsagligt fandt sin fragt i nærfarten. Men det var kun relativt få skibe, der var eneejede, og den almindelige form var partrederiet. Et sådant blev etableret ved, at en personkreds parthaverne - hver især indskød brøkdele af den kapital, der skulle til for at erhverve et skib. Brøkdelenes størrelser blev normalt fastsat ved simpel deling, dvs. at de enkelte parter kunne være en halvdel, en fjerdedel, en ottendedel, en sekstendedel eller endda mindre, men altså som oftest beregnet efter halveringsprincippet. Med skibet i drift blev over- og underskud derefter delt i samme forhold. Parthaverne i det gængse partrederi bør dog ikke over en bank opfattes som folk, hvis økonomiske formåen var indskrænket til en lille part i et enkelt skib. Sådanne fandtes naturligvis, måske især i danske provinsbyer, hvor familie, slægt og venner fandt sammen i bestræbelserne på at få en søn eller svigersøn etableret med eget skib, men ser vi på de her foreliggende eksempler, er det professionelle redere og købmænd, vi har med at gøre. Det vil sige folk, der handlede og disponerede med stor faglig dygtighed og ud fra en nøje vurdering af handelens og fragtmarkedets konjunkturer og fremtidsudsigter. Den økonomiske formåen var der heller ikke noget i vejen med, det er tværtimod Flensborgs store hartkorn, vi her møder. En personkreds, der på partbasis var engageret i en betragtelig del af byens store handelsflåde, og 2' 19

21 som talte navne blandt byens rådmænd og største skatteyderel. Betegnelsen købmand har på dansk skiftet karakter, så det er måske også på sin plads at påpege, at en købmand i datidens forstand ikke bare var en mand, der stod bag en disk og handlede en detaif, men vel nærmere var, hvad vi i dag ville kalde grosserer 3. I handels- og søfartsbyen Flensborg var de større købmænd, dvs. købmænd med en formue på over mark, ikke alene indplaceret i den officielle rangforordnings første klasse, men de havde også det politiske monopol, idet det ved kgl. reskript af 10. februar 1730 var bestemt, at byens deputerede (hvor iblandt byens borgmester og råd valgtes) skulle vælges»aus den verstandigsten... vernunftigsten... geschicktesten Kaufleuten«4. Men hvorfor så nøjes med små parter i et eller flere rederier? Var det så ikke bedre at have sit eget eller sine egne skibe, som man kunne disponere over, som man nu fandt for godt uden at skulle tage hensyn til andre? Nogle - også i Flensborg - havde den opfattelse og havde egne skibe i søen (hvad der ikke betød, at de ikke samtidig kunne være engageret i partrederidrift), men de har også været fuldt vidende om, at de dermed løb en betydelig risiko. Der var en betragtelig mulighed for totalt eller partielt havari, vind og vejr kunne være ens skib imod og sinke det gennem lange tider og forventningerne til lønnende fragt kunne skuffes. Nogle af disse risici kunne man naturligvis forsikre sig imod, men præmien var dyr og selvfølgelig dyrere end den blotte risikodækning, da den naturligvis også skulle give assurandørerne en passende fortjeneste. Der var derfor god mening i at lægge sine æg i flere kurve. Den reder, der investerede i mindre parter i en række forskellige skibe, måtte naturligvis regne med, at en eller flere af investeringerne viste sig mindre heldige, men det burde rigeligt kunne opvejes af de forehavender, der gik godt. Med kapitalen spredt over et passende antal parter kunne man jo også begynde at reflektere over, om det overhovedet var pengene værd at forsikre, eller om man turde spare præmien og tage risikoen selv? Det ses i hvert fald af de her foreliggende regnskaber, at det var en afgørelse, den enkelte selv måtte træffe, for rederiet havde ingen samlet forsikring tegnet for skibet - ville den enkelte parthaver dække sin risiko, blev det hans egen sag og var rederiet uvedkommende. En anden fordel ved partrederiet var, at de»passive«deltagere, dvs. dem, der blot skød penge i foretagendet uden at lægge sig i rederiets praktiske drift, og dem var der selvfølgelig flest af, var fri for alle de praktiske 20

22 gøremål, der følger med at drive et skib. De havde ingen problemer med myndigheder, med vedligeholdelse og udrustning af skib, med at skaffe folk, med at finde fragt, med korrespondance og med regnskaber. Hvad de i bedste fald havde at gøre, var at vente på afkastet - og i værste fald at bidrage med yderligere tilskud. Alle de praktiske problemer faldt på en eller to af parthaverne, der stod som hovedredere eller korresponderende redere, dvs. personer, der tegnede rederiet i forretningsanliggender og over for offentlige myndigheder. Oftest var det de aktive storkøbmænd, der havde egne kontorer og bank- og handelsforbindelser ude i den store verden, og som i deres ungdom havde fået en grundig og alsidig handelsuddannelse, der tit omfattede læreår hos handelsforbindelser i udlandets. Man kunne have ventet, at disse beregnede sig et passende honorar for alt det merarbejde, der blev læsset over på dem, men det er faktisk ikke tilfældet i vore to rederier. Der blev nok debiteret lidt porto og lignende, men der beregnedes ikke egentlige omkostninger. Ofte stod hovedrederne endda gennem lange tider med ret betragtelige udlæg for de øvrige parthavere, men kun i få tilfælde beregnede de sig rente af udlæggene. Man kan så spørge sig, om de virkelig påtog sig alt det besvær for intet - og det gjorde de nu nok heller ikke. De fik sikkert rigeligt dækket deres udgifter gennem den fordel, der lå i at kunne bestemme, hvem der skulle have leverancerne af stores og proviant - og som de naturligvis i muligt omfang selv tog. Den tillid og kreditværdighed, som et veldrevet rederi nød ude omkring, og de forbindelser hovedrederne gennem rederivirksomheden fik med handelshuse og banker i det store udland, var sikkert også af betydelig, omend vanskeligt målelig værdi. De øvrige parthavere kunne være købmænd efter en mere beskeden målestok, men købmænd var de næsten alle, og det ser efter det foreliggende og andet materiale ikke ud til, at skibsparter i større omfang har været brugt som investeringsobjekter uden for handelens kreds, i hvert fald i Flensborg. Betegnelsen»passive«skal også tages med et gran salt, for nok var den største del af arbejdet og ansvaret læsset over på den korresponderende reder, men det er også helt klart, at de øvrige både fulgte med i, hvad der skete, og at de fik deres del af kagen gennem leverancer til skibet. De foreliggende udrustningsregnskaber giver tydeligt indtryk af, at de enkelte parthavere leverede, hvad de havde på lager eller kunne skaffe, før man accepterede leverancer og tjenesteydelser fra anden side. 21

23 En undtagelse fra de egentlige købmænd var dog kaptajnerne, der ofte, men langtfra altid, havde part i skibet, de førte. Således vor kaptajn Asmus Petersen med en ottendepart i galeoten Der Junge Hinrich. Men fordelen ved, at kaptajnen havde personlig interesse i skibet og dets drift er jo også åbenbar. Var kaptajnerne ikke købmænd, så var det på den anden side ikke usædvanligt, at de blev det, for adskillige af dem løste borgerbrev som købmænd på deres ældre dage - hvad der ofte affødte nogen misfornøjelse blandt de»rigtige«købmænd. Personkredsen og dens indbyrdes andele varierede, som naturligt er, i løbet af rederiets levetid. Andelene kunne handles eller arves, de kunne lægges sammen eller yderligere deles. Stort set var der dog - i hvert fald i de her foreliggende to regnskaber, der begge dækker en periode på atten år forbløffende god kontinuitet i partnerskabet, og det er bemærkelsesværdigt, at da galeoten Der Junge Hinrich, bygget i Rostock i 1756 eller -58, i 22

24 1791 befandtes i så slet tilstand, at man ikke ville reparere yderligere på den, så opløste man ikke partrederiet, men afhændede skibet som delvis betaling på en nybygning, galeasen Die Einigkeit, som partrederiet derefter fortsatte virksomheden med. Det var med andre ord i dette tilfælde ikke skibet i sig selv, der var basis for partrederiet, men åbenbart parthavernes indbyrdes gode forhold og gensidige tillid, der da også afspejles i det nye skibs navn. Men det var ikke bare gensidig tillid og gammel vane, der bandt partrederiet sammen, men også, som vi skal se, stærke familiebånd. I partrederiet Der Junge Hinrich/Die Einigkeit var der følgende parthavere fra 1783 til 1801: Der Junge Hinrich Knud Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 Paul Paulsen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 J.P.c. Rodebertz 1/8 Rodebertz's enke 1/8 1/8 1/8 1/8 Asmus Andersen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Peter RiveselI 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Peter Jensen jr. 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Nicolay H. Lorck 1/8 1/8 1/8 1/8 l/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Andreas Andersen 1/8 Asmus Petersen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Die Einigkeit Ol Knud Andersen 1/4 K.A.s arvinger 1/4 P.B. Matthiesen 1/16 1/16 1/16 1/16 P.B. Maller 1/16 1/16 1/16 1/16 Paul Paulsen 1/8 1/8 Chr.Deth. Paulsen 1/8 1/8 1/8 1/8? Asmus Andersen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Peter RiveselI 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8? Peter Jensen jr. 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Andreas Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 3/8 3/8? samme 1/8? 1/8? (Spørgsmålstegnene antyder ikke større tvivl om ejerforholdet, blot at det ikke har kunnet dokumenteres for det pågældende år.) 23

25 Ejerforholdene i rederiet Die Harmanie er ganske tilsvarende og viser det samme stabile billede: Die Harrnonie Andreas Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 H.C. Feldstedt 1/8 1/8 1/8 1/8 Volq. Volquardsen 1/8 H.C. Feldstedt jr. 1/8 1/8 1/8 P.B. Matlhiesen 1/8 1/8 1/8 1/8 Asmus Andersen 1/16 1/16 1/16 1/16 P.B. Maller 1/8 1/8 1/8 1/8 Nicolai Braack 1/16 1/16 1/16 1/16 Lor. Dethleffsen 1/16 1/16 1/16 1/16 Chr. Jensen 1/16 1/16 1/16 1/16 Die Harrnonie Andreas Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 H.C. Feldstedt 1/8 J.e. Feldstedt 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 Volq. Volquardsen 1/16 V.V.s arvinger 1/16 1/16 1/16 1/16 H.e. Feldstedt jr. 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 P.B. Matth.s enke 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8? 1/8 Asmus Andersen 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 P.B. Maller 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Nicolai Braack 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 Lor. Dethleffsen 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 Chr. Jensen 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16? 1/16 Disse to partrederier var begge i virksomhed gennem det meste af en snes år, og det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at personkredsene var så stabile, og at omsætningen af skibsparter var så ubetydelig. Man beholdt sin part gennem gode og dårlige tider (hvor det vel heller ikke var let at slippe af med posten), og i alt væsentligt skiftede parterne kun ejer ved dødsfald. En nærmere betragtning af parthaverne kan nok være på sin plads og kaster i hvert fald yderligere lys over rederiernes stabilitet og icdbyrdes sammenhold. Følgende personer var gennem perioden parthavere i vore to rederier (parter i de to rederier er markeret med (*) for Der Junge Hinrich/Die Einigkeit og (#) for Die Harmonie): 24

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert. 1 København, den 12. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Adelgade 1, st. th. 9500 Hobro Nævnet har modtaget klagen den 31. august 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. januar 2014 I sag 202-2012 KK mod Ejendomsmægler PP og Ejendomsmæglervirksomheden AA afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 3. december 2012 har KK indbragt ejendomsmægler PP og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Dråbemetoden sparer afgifter

Dråbemetoden sparer afgifter - 1 Dråbemetoden sparer afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når forældre giver børn gaver, skal der betales gaveafgift. Dog er de første 60.700 kr. afgiftsfri. Hver ægtefælle kan udnytte

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. december 2008 blev der i sag nr. 28-2007 KK mod statsaut. ejendomsmægler BB afsagt sålydende Kendelse Med brev af 16. oktober 2007 har KK indbragt statsaut. ejendomsmægler BB for Disciplinærnævnet.

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for insideres handel med selskabets værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør af Aktieselskabslovens 53 (bilag 1), Lov om Værdipapirhandel 28

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0261 UL/bib. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Danbolig Odense A/S Skibhusvej 66 5000 Odense C

Klager. J.nr. 2010-0261 UL/bib. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Danbolig Odense A/S Skibhusvej 66 5000 Odense C 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Odense A/S Skibhusvej 66 5000 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 26. oktober 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation ved i

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene?

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? - 1 Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læser med stor interesse artiklerne i

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Årsregnskab 2003. Rytmisk Musikforening. Lydpotten Guldbergsgade 54 8600 Silkeborg CVR nr. 12406347 - 1 -

Årsregnskab 2003. Rytmisk Musikforening. Lydpotten Guldbergsgade 54 8600 Silkeborg CVR nr. 12406347 - 1 - Årsregnskab Rytmisk Musikforening Lydpotten Guldbergsgade 54 8600 Silkeborg CVR nr. 12406347-1 - INDHOLD Årsregnskab Resultatopgørelse side 3 Specificeret resultatopgørelse side 4 Noter til resultatopgørelse

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

2000 Frederiksberg. E-mail: sch@advoho8.dk Tlf. tid: kl. 10.00-16.00. . / ' \ -i., ' ~

2000 Frederiksberg. E-mail: sch@advoho8.dk Tlf. tid: kl. 10.00-16.00. . / ' \ -i., ' ~ ADVOKATERNE HOVEDVAGTSGADE 8 Politimesteren på Frederiksberg, Juristsekretariatet, H owitzvej 30, CARSTEN HAUCH (H) ANNETIE FABRICIUs-BJERRE (H) FLEMMING CLAUSEN (L) HENRIK PERREGAARD {H) ~--~~~~~~~------

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere