REDERE, REJSER og REGNSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDERE, REJSER og REGNSKABER"

Transkript

1

2 REDERE, REJSER og REGNSKABER

3

4 OLE VENTEGODT REDERE, REJSER og REGNSKABER Et par flensborgske partrederiregnskaber Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig FLENSBORG 1989

5 Ole Venlegodl Redere, rejser og regnskaber Et par flensborgske partrederiregnskaber Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg, 1989 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri ApS, 6100 Haderslev Bogbinderarbejde: J.P. Møller bogbinderi, 6100 Haderslev Bogens omslag: Helge Krempin Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1989 I kommission hos Padborg Boghandel DK 6330 Padborg ISBN Studieafdelingens udgivelser er redigeret af Johann Runge Omslagsbillede: Barkskibet Die Harmonie. Dette billede er en tidlig kopi af det på side 50 gengivne portræt af Die Harmonie.

6 Indhold Forord Indledning Baggrunden Byen Flensborg Partrederierne 19 Partrederiregnskaber 29 Regnskabsbøgerne og deres indhold 30 Rederiernes økonomi Skibene Rejserne 51 Der Junge Hinrich's rejser østersøen-middelhavet i En afstikker til Memel Til Middelhavet igen i En tur ad den nye Ejderkanal Til Bilbao i Forsøg på salg af Der Junge Hinrich Med hø til Norge Havari og økonomisk katastrofe Der Junge Hinrich skiftes ud med Die Einigkeit 99 Die Einigkeits rejser ; Nyt skib og godt igang 105. En rejse med kontrabande Island-Middelhavet - og Nordfyn 119. Gyldne tider 125 Reparation og salg af Die Einigkeit 141 Bygningen affregatten Die Hannonie Die Harmonies rejser En beskeden begyndelse Danzig-Lissabon og videre Farvel til Flensborg 163. Slibrige tider Afslutning 184 Bi/ag Mål og vægt Regnskaber Oversigter over bevægelser, ladninger og økonomi hyrer gennem perioden Noter og henvisninger 239 Litteratur 246 Zusammenfassung 249 5

7

8 Forord I oktober 1980 fik jeg et stipendium ved Studieafdelingen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, med den opgave at gøre studier i Flensborgs handel og søfart i den florissante tid. Den oprindelige plan var et studieforløb på omkring tre år, men uforudseelige omstændigheder gjorde det nødvendigt at afbryde arbejdet i begyndelsen af 1982 efter godt et års ophold i Flensborg. Det egentlige projekt blev således ikke gennemført efter planen, og jeg har hidtil måttet nøjes med at udmønte mine foreløbige resultater i kortere artikler og foredrag. Under arbejdet i Flensborg stødte jeg i byens arkiv på et par unikke gamle regnskabsbøger, stammende fra et par af byens mange partrederier i perioden, der viste sig at rumme et sådant væld af oplysninger, at jeg fandt dem en nærmere analyse værd. Resultatet heraf fremlægges i nærværende bog i det håb, at læseren vil finde samme fornøjelse i at følge tre flensborgske 1700-tals skibe på deres rejser. som jeg har haft. Jeg har al mulig grund til at takke Studieafdelingen, der gennem stipendiet gav mig de bedst tænkelige muligheder for studiet - og den oplevelse det var for en inkarneret københavner at leve og bo i grænselandet. Der skal også lyde en tak til bibliotekets mange ansatte, der alle viste mig den største venlighed og hjælpsomhed. Endvidere en tak til de mange kolleger og venner i Flensborg og i Kongeriget. der har ydet mig værdifuld hjælp både i selve tolkningen af materialet og i forsøget på at fremstille det i overskuelig form. Trods alle anstrengelser for at undgå det rummer bogen uden større tvivl fejl i både transkription, udregninger og fortolkning. Ansvaret herfor er naturligvis alene mit. København, marts 1989 Ole Ventegodt 7

9

10 Indledning I den gamle danske handels- og søfartsby Flensborg findes to originale regnskaber fra et par partrederier i byen, der kaster et spændende lys over rederivirksomhed i det gamle dansk-norsk-slesvig-holstenske monarkil. Det ene er fra perioden , hvor det pågældende partrederi først ejede galeoten Der Junge Hinrich, siden galeasen Die Einigkeif, det andet er for et partrederi, der i 1794 byggede fregatten Die Harmonie, som det sejlede til 1812, hvor skibet på grund aftidernes ugunst blev afhændet 3. De foreliggende regnskaber, der er enestående for denne periode, gør det muligt for os at følge vore tre skibe rundt i europæiske farvande gennem sammenlagt 36 år, men desværre med den begrænsning, at det kun er regnskabsbøgerne vi har. Heraf følger, at det i det store og hele kun er begivenheder, der har regnskabsmæssige konsekvenser, vi bliver indviet i. Det havde været lykkeligt, om også skibenes journaler havde været bevaret, for de ville selvsagt have givet os et langt mere præcist og detailleret indblik i rejsernes forløb, ruter, vind og vejr, tildragelser ombord og meget andet, der ville have levendegjort skibets lille verden på en helt anderledes nærværende måde end tørre tal og posteringer i en regnskabsprotokol. Alligevel kan der fås meget ud af tallene. Vi får et rimeligt indblik i skibenes hverdag og det sociale hierarki ombord gennem oplysninger om hyrer, proviantindkøb, udgifter til læger og enkelte gange begravelser. Og gennem udrustnings- og havneregnskaber, fragtregnskaber og havariopgørelser får vi overblik over, hvordan rejserne forløb, og hvordan rederiernes økonomi formede sig. Det må dog understreges, at det er regnskaber, dvs. talkolonne på talkolonne, hvor de enkelte poster ofte er yderst sparsomt beskrevet. Det her fremlagte forsøg på at nå ind til virkeligheden bag tallene har vel nogenlunde samme udsigt til at lykkes, som hvis en optimist om et par hundrede år satte sig for at ville beskrive en dansk families tilværelse i 1980'erne udelukkende på grundlag af familiens lønsedler, opgørelser fra skattevæse- 9

11 net, regninger, kassebon'er fra supermarkedet og lignende talmateriale. Han kunne nok danne sig et billede af familiens økonomiske omstændigheder og ville vel også kunne registrere større begivenheder, men han ville naturligvis aldrig nå til en rimelig forståelse af de enkelte familiemedlemmer, deres opfattelse af verden og deres forhåbninger, glæder og sorger. Når forsøget gøres her trods erkendelsen af de begrænsede muligheder, så er det ganske enkelt, fordi det foreliggende materiale med sine mangler nok er det bedste vi har om partrederidrift i 1700-tallets sidste del og i begyndelsen af 1800-tallet, og som helt ned i detaillen belyser den daglige drift af ganske ordinære handelsskibe i udenrigsfart. Og søfartserhvervet var en af de økonomiske grundpiller i det gamle monarki, på sin højde med godt halvtredie tusinde skibe under Dannebrog. Denne samlede virksomhed og dens økonomiske og politiske betydning er naturligvis belyst i mange andre sammenhænge, det enkelte rederis lille verden er det derimod næsten ikke. Og da den store handelsflåde for størstedelens vedkommende jo netop bestod af et tusindtal små partrederier, må driftsform og vilkår for disse også have et vist krav på vor interesse. 10

12 Baggrunden Den tid vi her beskæftiger os med, årene fra 1783 til 1812, rummer i sig alle de træk, der var karakteristiske for dansk handel og søfart gennem hele det 18. århundrede. Der var en fredsperiode med deraf følgende afmattede konjunkturer, og der var - til overmål - omvæltninger og krige. Men perioden betød også afslutningen på den glimrende handel, vi efterhånden var vant til, og som tilsyneladende steg til stedse større højder under hver ny krig. Da verden ved Wienerkongressen i igen faldt i et nogenlunde stabilt leje, var de gyldne tider definitivt forbi for os. I 1783 sluttede Den amerikanske Frihedskrig, og derpå fulgte en halv snes relativt fredelige år, om man ser bort fra Den svensk-russiske Krig , hvis indflydelse på den omliggende verden var ret begrænset. Den franske Revolution i 1789, der vel var den uundgåelige følge af kollisionen mellem oplysningstidens nye tanker og forestillinger og et forældet styre, førte ikke bare til en midlertidig omvæltning af det franske samfund, men blev også tændsatsen til en verdenskrig, der med enkelte korte afbrydelser skulle komme til at rase gennem mere end tyve år. De varige følger af krigene blev en dybtgående omstrukturering af Europa, men den ændring, der i det lange løb skulle få størst betydning, blev nok mindst bemærket, nemlig at De forenede Stater var trådt ind på scenen, et land, der med sine ressourcer meget snart skulle blive en betydende faktor i verdenspolitikken. For vort eget dansk-norsk-tyske monarkis vedkommende kvalte Napoleonskrigene for stedse alle forestillinger om en stat, der kunne hævde sig blandt andre stater gennem magt og økonomisk indflydelse, og reducerede Danmark til en småstat, hvor kimen oven i købet var lagt til yderligere decimeringer. Gennem denne urolige menneskealder syntes det ellers ikke bare, som tidligere europæiske krige havde vænnet os til, at gå godt for det danske 11

13 monarkis handel og søfart. Det gik, tør man hævde, mere end godt, for aldrig nogensinde, hverken før eller siden, har dansk handel og søfart oplevet en periode med en sådan fremgang og velstand. På sin højde talte handelsflåden under Dannebrog mere end 2500 skibe på over ti læsteri, hvoraf et meget stort antal, og langt den største del af tonnagen, var beskæftiget i udenrigsfart 2. Ikke bare var konkurrenternes skibe i lange perioder sat ud af spillet, men deres havne var blokeret, så den gamle urealistiske drøm om København som Nordeuropas stabelplads blev faktisk for en tid til virkelighed. Men rollen som neutral mellem kæmpende stormagter var og blev en æggedans, og den danske optræden blev ofte af de krigsførende, især England, opfattet som provokerende. Således søgte vi at opretholde forestillingen om, at frit flag giver fri ladning, hvad der både gav anledning til adskillige episoder, hvor danske orlogsmænd med konvojer under henvisning til deres instruks søgte at afvise engelsk visitation, og til vedvarende diplomatiske trakasserier 3. Set med engelske øjne var det dog værre, at vi udgjorde en latent trussel ved at optræde i forbund med andre stater, først og fremmest Sverige og Rusland, for at hævde vore principper for den neutrale handels udøvelse. Resultatet af at ligge på kollisionskurs med verdens stærkeste sømagt var uundgåeligt, og det erfarede vi den 2. april 1801 med Slaget på Reden, hvor de tvivlsomme principper måtte bøje sig for magtens realitet, hvorved Danmark blev tvunget ud af Det væbnede Neutralitetsforbund 4 Men tordenvejret drev tilsyneladende. over, og snart var monarkiets skibe så travlt beskæftiget som nogensinde, og de gyldne tider fortsatte i endnu en årrække. Situationen spidsede imidlertid til igen med den af Napoleon etablerede fastlandsspærring, og i 1807 havde den udviklet sig sådan, at Danmark blev tvunget til at tage parti i konflikten. Det ulykkelige resultat blev, ikke mindst på grund af kluntet engelsk diplomati, at Danmark valgte forkert og sluttede sig til Frankrig. Den krig, der fulgte, blev en katastrofe. København blev ødelagt ved historiens første større missilangreb, flåden - monarkiets stolthed - blev taget, og danske skibe var med et slag fredløse på verdenshavene. Alene i 12

14 krigens første måned opbragte engelske krigsskibe og kapere næsten 400 skibe under dansk flag, og snart lå resten ubeskæftiget, hvor de nu befandt sig. Da krigen sluttede syv år senere, var Norge tabt, Danmark gået fallit, pakhusene tomme og resterne af den forhen så prægtige handelsflåde lå for størstedelen som frønnede vrag i pælene i vore havne. Og den dag skulle aldrig komme igen, hvor man på en og samme tid kunne tælle 42 danske flag på Livornos red s. Da handelsflåden var på sit højeste i årene omkring århundredeskiftet, bestod den, som nævnt, af mere end 2500 søgående skibe. Cirka halvdelen af denne flåde, målt i tonnage, var hjemmehørende i Norge, cirka en fjerdedel i Kongeriget, og den sidste fjerdedel i Hertugdømmerne. Den norske del af flåden var væsentligst beskæftiget med monarkiets hovedeksport, træ og fisk fra Norge til Vest- og Sydeuropa, og i anden fragtfart på Vesteuropa. Den kongerigske del af handelsflåden, der hovedsagligst havde hjemme i København, hvor de oktroyerede kompagnier og en række meget store handelshuse disponerede over de store skibe, var især beskæftiget i transoceanisk fart, dvs. i fart på Kina og på vore oversøiske besiddelser i Indien, Afrika og Vestindien. Det var kolonifartens gyldne år, for efter at handelen var givet fri, først på Vestindien i 1755 og siden på Asien med undtagelse af Kina i 1772, engagerede de private handelshuse sig i stigende grad på disse rige markeder 6. I Hertugdømmerne havde købmændene, især i Flensborg, også blik for kolonihandelens muligheder, især på Vestindien, men den solide grundpille i deres foretagsomhed var og forblev farten mellem østersøen og Sydeuropa 7. De dominerende søfartsbyer i Hertugdømmerne var Altona og Flensborg, hver med omkring to femtedele af den der hjemmehørende flåde, hvoraf resten var fordelt på en række mindre betydende stæder. Forholdene i Altona var imidlertid i meget høj grad underkastet ikke bare de handelsmæssige, men også de politiske konjunkturer. Vi kan konstatere, at handelsflåden med hjemsted i denne by blev drastisk reduceret i de perioder, hvor f.eks. Elben var under blokades, man fristes til at tro til»normal«13

15 størrelse, for det er et spørgsmål, om de meget høje tonnagetal, der til tider kunne konstateres registreret i Altona, ikke for en stor dels vedkommende blot skyldtes, at fremmede skibe, især hollandske, i perioder brugte netop denne by, der jo lå bekvemt for deres sædvanlige aktiviteter, som neutralt dække for deres fortsatte virksomhed. Det havde man i hvert fald gjort under tidligere krige 9, og Nathanson konstaterer på grundlag af afgiften på indkøbte udenlandske skibe, at Altonafra 1796 til 1801 havde købtskibe på i alt læster - altså langt mere end byens egne fastboende købmænd kan have anskaffet til egen brug 1o. I Flensborg var forholdene anderledes stabile. Flåden voksede støt gennem årene lj, og den var, for alt hvad vi kan se, i det store og hele financieret af lokale redere og købmænd. Der er således ikke, mig bekendt, fremdraget eksempler på, at fremmede skibe er blevet»pro forma«indregistrerede her. 14

16 Byen Flensborg Den gamle købstad Flensborg, der altid havde været en vigtig handels- og søfartsby, oplevede gennem sidste del af det 18. århundrede og de første år af det 19. århundrede en blomstringsperiode, der stadig sætter sit præg på byen. Handelsflåden, der altid havde været betydelig, voksede gennem disse år frem til at blive monarkiets næststørste, væsentligt større end flåden fra '";.~... ".'.::,..., (Schiffahrtmllsellm Flensburg). Kranen på Flensborg havn. Enhver havn, hvor man byggede og håndterede søgående skibe, målle have en mastekran, for i større skibe var undermasteme så tunge, at det var nødvendigt at bruge en kran til at sætte dem i og tage dem ud af skibene. Var undermasteme først i, kunne besætningen selv klare {It få stængerne og resten afrigningen op. Tegningen er af N. H. Lorck, en søn af karl'. reder N. H. Lorck, partrederiet Der Junge Hinricl/. 15

17 ~. _:,.~_:-. -~-~~~~~::~~~-T: ~:- ~,..._~.- --:: _~. -:;:.r._...-_ '~,,.=-=--t-~ ~---;-.::=-.;.- - J IIUJqwrA l.r.jl.ui;ker*-.b. J'. NibJlo.i KirI:L.C.S. L,.'.onm..r }.]r"". d. Latl.nA.rhJ!t. c.ll,o':jjrjftukirklj F,d~t.rKirkL fl.v-d.!! CO"'P"; S '{.PI.:mbrrrua.. r.jj~.jdarnm.l...r. LtVUlr.IomTTurllfLJ i:fl.'{:. S.liir.JrFI.F~i. u. )I:.'lkhclt Flensborgs Imvle havn med el mylder af skibe fremtræder tydeligt på delte prospekt afbyen i 1770'eme. nogen enkelt norsk by, og betydeligt større end den samlede flåde fra alle de kongerigske provinsbyer tilsammenl. Flådens vækst var selvsagt ikke uden sammenhæng med konjunkturerne for søfart, men alligevel tør man her tale om en stabil vækst, der vel kun var mulig, fordi byen, foruden at være stabelplads for en betydelig handel, også 16

18 Jl,wl;Tmid=mu.,.ltT'i/,71}a.cu.I.Ic.NiirnPurt.l.Rntl.1'ort.m. Frlf!lkLPilrt. n.af;;1k Prrrt. c.ra'l.d},,=, p Tri7h-;om /<ra. ::!,Slrtc-c..c.Rlber6arurJl.,yamLp Sfadrmu"-J!. z. ~ r. (Pontoppidans Danske Atlas bd ) selv og i sit opland havde en stor produktion af efterspurgte eksportartikler. Der var med andre ord også i tider, hvor fragtfarten var dårlig, fortsat grundlag for handel, sejlads og eksport. Ved siden af landbrugsvarer var nogle af byens vigtiste eksportvarer brændevin og teglsten. Alene af brændevinsbrænderier skal der ifølge en samti- Redere, rejser og regnsknber 17

19 dig kilde have været 200 i 1797,»die kleinern ungerechnet«2. Hovedparten af den stadigt stigende produktion blev eksporteret, især til Norge 3. Som et biprodukt til brænderiet kunne man ifølge samme kilde opfodre 4000 stykker hornkvæg og lige så mange svin på masken, hvilket for hornkvægets vedkommende gaven landværts eksport sydpå. Et stort antal teglværker langs Flensborg Fjord producerede årligt sten i milliontal, hvoraf en meget væsentlig del gik til København og en mindre del ind i 0stersøen 4. I og omkring selve byen var der andre betydelige manufakturer, som oliemøller, kobbermølle, papirmølle, tobaksfabrikker m.m. En af de største industrier, og nok så væsentlig for vort emne, var byens skibsbyggeri og de deraf afledte håndværk og produktioner. Skibsbyggeriet var af meget betydeligt omfang, for ikke alene blev størstedelen af byens egne skibe bygget i byen og på fjorden, men der var endda et betydeligt byggeri for fremmed regnings. Den flensborgske flåde var altså ikke bare ejet i byen, men for størstedelens vedkommende også bygget i byen eller på pladser i byens nære opland. I gennemsnit blev der bygget en halv snes skibe om året, kulminerende i året 1797 med 33 skibe på tilsammen mere end 2400 læster, heraf alene de 21 for flensborgsk regning. Denne betydelige industri gav arbejde til mange hænder, men efter flensborgernes mening bestemt ikke til for mange 6. Men det var ikke bare med selve bygningen, at mange var beskæftiget, men også med forfærdigelse af skibstilbehør som ankre, master, tovværk og sejldug, hvoraf byen også i en periode havde en betydelig produktion 7. Tager man i betragtning, at ved år 1800 havde Flensborg kun en befolkning på omkring sjæle, så bliver det klart, at med en flåde i søen på små 300 skibe, der ikke bare for størstedelen var bygget i byen, men for en stor del også bemandet med folk fra byen og dens opland, så var skibsfart ikke bare et hovederhverv, men hovederhvervet. Med den betydning søfarten havde for Flensborg, måtte krigen i 1807 naturligvis ramme særlig hårdt. Ikke mindre end 137 flensborgske skibe blev opbragt under krigen, de fleste naturligvis i dens første måneders, og byen noterede sig uoprettelige tab i millionklassen 9. Men man måtte jo klare sig, som man kunne, og det lykkedes da også, som vi siden skal se, for i hvert fald nogle flensborgske redere at holde nogle af deres skibe beskæftiget i udenrigsfart under krigen. 18

20 Partrederierne Når vi bortser fra de oktroyerede kompagnier, der jo var semistatslige handelsforetagender, og de store handelshuse i København, så var datidens overvejende rederiform partrederiet. Der fandtes naturligvis også udenfor den ovennævnte kreds eneredere, dvs. personer, der alene ejede et eller flere skibe, og dem træffer vi som oftest i yderenderne af rederierhvervets sociale skala: I den ene ende de helt store købmænd, der havde råd til selv at have et eller flere skibe i søen, og som var villige til at bære den dermed forbundne risiko alene - og i den anden ende skipperen, der selv ejede sit lille skib og hovedsagligt fandt sin fragt i nærfarten. Men det var kun relativt få skibe, der var eneejede, og den almindelige form var partrederiet. Et sådant blev etableret ved, at en personkreds parthaverne - hver især indskød brøkdele af den kapital, der skulle til for at erhverve et skib. Brøkdelenes størrelser blev normalt fastsat ved simpel deling, dvs. at de enkelte parter kunne være en halvdel, en fjerdedel, en ottendedel, en sekstendedel eller endda mindre, men altså som oftest beregnet efter halveringsprincippet. Med skibet i drift blev over- og underskud derefter delt i samme forhold. Parthaverne i det gængse partrederi bør dog ikke over en bank opfattes som folk, hvis økonomiske formåen var indskrænket til en lille part i et enkelt skib. Sådanne fandtes naturligvis, måske især i danske provinsbyer, hvor familie, slægt og venner fandt sammen i bestræbelserne på at få en søn eller svigersøn etableret med eget skib, men ser vi på de her foreliggende eksempler, er det professionelle redere og købmænd, vi har med at gøre. Det vil sige folk, der handlede og disponerede med stor faglig dygtighed og ud fra en nøje vurdering af handelens og fragtmarkedets konjunkturer og fremtidsudsigter. Den økonomiske formåen var der heller ikke noget i vejen med, det er tværtimod Flensborgs store hartkorn, vi her møder. En personkreds, der på partbasis var engageret i en betragtelig del af byens store handelsflåde, og 2' 19

21 som talte navne blandt byens rådmænd og største skatteyderel. Betegnelsen købmand har på dansk skiftet karakter, så det er måske også på sin plads at påpege, at en købmand i datidens forstand ikke bare var en mand, der stod bag en disk og handlede en detaif, men vel nærmere var, hvad vi i dag ville kalde grosserer 3. I handels- og søfartsbyen Flensborg var de større købmænd, dvs. købmænd med en formue på over mark, ikke alene indplaceret i den officielle rangforordnings første klasse, men de havde også det politiske monopol, idet det ved kgl. reskript af 10. februar 1730 var bestemt, at byens deputerede (hvor iblandt byens borgmester og råd valgtes) skulle vælges»aus den verstandigsten... vernunftigsten... geschicktesten Kaufleuten«4. Men hvorfor så nøjes med små parter i et eller flere rederier? Var det så ikke bedre at have sit eget eller sine egne skibe, som man kunne disponere over, som man nu fandt for godt uden at skulle tage hensyn til andre? Nogle - også i Flensborg - havde den opfattelse og havde egne skibe i søen (hvad der ikke betød, at de ikke samtidig kunne være engageret i partrederidrift), men de har også været fuldt vidende om, at de dermed løb en betydelig risiko. Der var en betragtelig mulighed for totalt eller partielt havari, vind og vejr kunne være ens skib imod og sinke det gennem lange tider og forventningerne til lønnende fragt kunne skuffes. Nogle af disse risici kunne man naturligvis forsikre sig imod, men præmien var dyr og selvfølgelig dyrere end den blotte risikodækning, da den naturligvis også skulle give assurandørerne en passende fortjeneste. Der var derfor god mening i at lægge sine æg i flere kurve. Den reder, der investerede i mindre parter i en række forskellige skibe, måtte naturligvis regne med, at en eller flere af investeringerne viste sig mindre heldige, men det burde rigeligt kunne opvejes af de forehavender, der gik godt. Med kapitalen spredt over et passende antal parter kunne man jo også begynde at reflektere over, om det overhovedet var pengene værd at forsikre, eller om man turde spare præmien og tage risikoen selv? Det ses i hvert fald af de her foreliggende regnskaber, at det var en afgørelse, den enkelte selv måtte træffe, for rederiet havde ingen samlet forsikring tegnet for skibet - ville den enkelte parthaver dække sin risiko, blev det hans egen sag og var rederiet uvedkommende. En anden fordel ved partrederiet var, at de»passive«deltagere, dvs. dem, der blot skød penge i foretagendet uden at lægge sig i rederiets praktiske drift, og dem var der selvfølgelig flest af, var fri for alle de praktiske 20

22 gøremål, der følger med at drive et skib. De havde ingen problemer med myndigheder, med vedligeholdelse og udrustning af skib, med at skaffe folk, med at finde fragt, med korrespondance og med regnskaber. Hvad de i bedste fald havde at gøre, var at vente på afkastet - og i værste fald at bidrage med yderligere tilskud. Alle de praktiske problemer faldt på en eller to af parthaverne, der stod som hovedredere eller korresponderende redere, dvs. personer, der tegnede rederiet i forretningsanliggender og over for offentlige myndigheder. Oftest var det de aktive storkøbmænd, der havde egne kontorer og bank- og handelsforbindelser ude i den store verden, og som i deres ungdom havde fået en grundig og alsidig handelsuddannelse, der tit omfattede læreår hos handelsforbindelser i udlandets. Man kunne have ventet, at disse beregnede sig et passende honorar for alt det merarbejde, der blev læsset over på dem, men det er faktisk ikke tilfældet i vore to rederier. Der blev nok debiteret lidt porto og lignende, men der beregnedes ikke egentlige omkostninger. Ofte stod hovedrederne endda gennem lange tider med ret betragtelige udlæg for de øvrige parthavere, men kun i få tilfælde beregnede de sig rente af udlæggene. Man kan så spørge sig, om de virkelig påtog sig alt det besvær for intet - og det gjorde de nu nok heller ikke. De fik sikkert rigeligt dækket deres udgifter gennem den fordel, der lå i at kunne bestemme, hvem der skulle have leverancerne af stores og proviant - og som de naturligvis i muligt omfang selv tog. Den tillid og kreditværdighed, som et veldrevet rederi nød ude omkring, og de forbindelser hovedrederne gennem rederivirksomheden fik med handelshuse og banker i det store udland, var sikkert også af betydelig, omend vanskeligt målelig værdi. De øvrige parthavere kunne være købmænd efter en mere beskeden målestok, men købmænd var de næsten alle, og det ser efter det foreliggende og andet materiale ikke ud til, at skibsparter i større omfang har været brugt som investeringsobjekter uden for handelens kreds, i hvert fald i Flensborg. Betegnelsen»passive«skal også tages med et gran salt, for nok var den største del af arbejdet og ansvaret læsset over på den korresponderende reder, men det er også helt klart, at de øvrige både fulgte med i, hvad der skete, og at de fik deres del af kagen gennem leverancer til skibet. De foreliggende udrustningsregnskaber giver tydeligt indtryk af, at de enkelte parthavere leverede, hvad de havde på lager eller kunne skaffe, før man accepterede leverancer og tjenesteydelser fra anden side. 21

23 En undtagelse fra de egentlige købmænd var dog kaptajnerne, der ofte, men langtfra altid, havde part i skibet, de førte. Således vor kaptajn Asmus Petersen med en ottendepart i galeoten Der Junge Hinrich. Men fordelen ved, at kaptajnen havde personlig interesse i skibet og dets drift er jo også åbenbar. Var kaptajnerne ikke købmænd, så var det på den anden side ikke usædvanligt, at de blev det, for adskillige af dem løste borgerbrev som købmænd på deres ældre dage - hvad der ofte affødte nogen misfornøjelse blandt de»rigtige«købmænd. Personkredsen og dens indbyrdes andele varierede, som naturligt er, i løbet af rederiets levetid. Andelene kunne handles eller arves, de kunne lægges sammen eller yderligere deles. Stort set var der dog - i hvert fald i de her foreliggende to regnskaber, der begge dækker en periode på atten år forbløffende god kontinuitet i partnerskabet, og det er bemærkelsesværdigt, at da galeoten Der Junge Hinrich, bygget i Rostock i 1756 eller -58, i 22

24 1791 befandtes i så slet tilstand, at man ikke ville reparere yderligere på den, så opløste man ikke partrederiet, men afhændede skibet som delvis betaling på en nybygning, galeasen Die Einigkeit, som partrederiet derefter fortsatte virksomheden med. Det var med andre ord i dette tilfælde ikke skibet i sig selv, der var basis for partrederiet, men åbenbart parthavernes indbyrdes gode forhold og gensidige tillid, der da også afspejles i det nye skibs navn. Men det var ikke bare gensidig tillid og gammel vane, der bandt partrederiet sammen, men også, som vi skal se, stærke familiebånd. I partrederiet Der Junge Hinrich/Die Einigkeit var der følgende parthavere fra 1783 til 1801: Der Junge Hinrich Knud Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 Paul Paulsen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 J.P.c. Rodebertz 1/8 Rodebertz's enke 1/8 1/8 1/8 1/8 Asmus Andersen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Peter RiveselI 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Peter Jensen jr. 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Nicolay H. Lorck 1/8 1/8 1/8 1/8 l/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Andreas Andersen 1/8 Asmus Petersen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Die Einigkeit Ol Knud Andersen 1/4 K.A.s arvinger 1/4 P.B. Matthiesen 1/16 1/16 1/16 1/16 P.B. Maller 1/16 1/16 1/16 1/16 Paul Paulsen 1/8 1/8 Chr.Deth. Paulsen 1/8 1/8 1/8 1/8? Asmus Andersen 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Peter RiveselI 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8? Peter Jensen jr. 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Andreas Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 3/8 3/8? samme 1/8? 1/8? (Spørgsmålstegnene antyder ikke større tvivl om ejerforholdet, blot at det ikke har kunnet dokumenteres for det pågældende år.) 23

25 Ejerforholdene i rederiet Die Harmanie er ganske tilsvarende og viser det samme stabile billede: Die Harrnonie Andreas Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 H.C. Feldstedt 1/8 1/8 1/8 1/8 Volq. Volquardsen 1/8 H.C. Feldstedt jr. 1/8 1/8 1/8 P.B. Matlhiesen 1/8 1/8 1/8 1/8 Asmus Andersen 1/16 1/16 1/16 1/16 P.B. Maller 1/8 1/8 1/8 1/8 Nicolai Braack 1/16 1/16 1/16 1/16 Lor. Dethleffsen 1/16 1/16 1/16 1/16 Chr. Jensen 1/16 1/16 1/16 1/16 Die Harrnonie Andreas Andersen 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 1/4 H.C. Feldstedt 1/8 J.e. Feldstedt 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 Volq. Volquardsen 1/16 V.V.s arvinger 1/16 1/16 1/16 1/16 H.e. Feldstedt jr. 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 P.B. Matth.s enke 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8? 1/8 Asmus Andersen 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 P.B. Maller 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 1/8 Nicolai Braack 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 Lor. Dethleffsen 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16 Chr. Jensen 1/16 1/16 1/16 1/16 1/16? 1/16 Disse to partrederier var begge i virksomhed gennem det meste af en snes år, og det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at personkredsene var så stabile, og at omsætningen af skibsparter var så ubetydelig. Man beholdt sin part gennem gode og dårlige tider (hvor det vel heller ikke var let at slippe af med posten), og i alt væsentligt skiftede parterne kun ejer ved dødsfald. En nærmere betragtning af parthaverne kan nok være på sin plads og kaster i hvert fald yderligere lys over rederiernes stabilitet og icdbyrdes sammenhold. Følgende personer var gennem perioden parthavere i vore to rederier (parter i de to rederier er markeret med (*) for Der Junge Hinrich/Die Einigkeit og (#) for Die Harmonie): 24

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert. 1 København, den 12. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Adelgade 1, st. th. 9500 Hobro Nævnet har modtaget klagen den 31. august 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Dødsboer med aktiver i udlandet

Dødsboer med aktiver i udlandet - 1 Dødsboer med aktiver i udlandet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere danskere end tidligere har formue ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Det kan give problemer ved dødsfald,

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Udvikling & Rådgivning

Udvikling & Rådgivning Købmandsspillet Spillets formål Formålet med købmandsspillet er at introducere eleverne for Middelfart Købstads handel samt købmandsbegrebet for 200 år siden. En købmand var i gamle dage både grossist,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Skibsforsikringen Frederikshavn G/F MEDLEMMERNE

Skibsforsikringen Frederikshavn G/F MEDLEMMERNE KAPITEL 5 MEDLEMMERNE 16. Indmeldelse. 17. Stemmeret. 18. Urafstemning. 19. Skibets salg. 20. Udmeldelse. 21. Udsigelse. 22. Udelukkelse af foreningen. 23. Hæftelse. 24. Indbyrdes kontrol. 25. Kendskab

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Skat af hobbyvirksomhed.

Skat af hobbyvirksomhed. - 1 Skat af hobbyvirksomhed. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ofte, at der opstår uenighed mellem borgeren og skattemyndighederne om, hvorvidt en given aktivitet er hobby

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Som interessenter kan alene deltage personer og virksomheder, der til enhver tid opfylder elværkernes krav for at være med i et vindmølle projekt.

Som interessenter kan alene deltage personer og virksomheder, der til enhver tid opfylder elværkernes krav for at være med i et vindmølle projekt. VEDTÆGTER 1 NAVN Interessentskabets navn er Tirslund Vindmøllelaug I/S. 2 FORMÅL Interessentskabets formål er at skabe vedvarende energi, primært ved hjælp af vindkraft, der sælges til Forsyningsselskabet

Læs mere

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro.

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro. Dyvig Kro. På præstekort er det hus nr. 10 Viet den 30. jul. 1852. Thomas Thomsen * 27. nov. 1819, søn af Jes Thomsen (1767-1824) og Anna Cathrine Jepsen (1788-1870) i Nordborg Med pigen. Catharina Nicoline

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000 Overnatninger Jan - August 215 Total Camping Hotel Sejlere Total 21 176.537 116.964 25.763 319.264 211 171.31 12.31 21.362 312.973 212 153.615 124.333 21.832 299.78 213 156.975 122.313 18.677 297.965 214

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Realmæglerne Kurt Strøm ApS Søndergade 8D 9300 Sæby Nævnet har modtaget klagen den 23. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2016 blev der i sag 319 2015-7960 AA mod BB [Adresse] [By] og Ejendomsmæglervirksomhed KBH Mæglerne [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 2. juli 2015 har AA indbragt BB og

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Samråd den 22.04.2009

Samråd den 22.04.2009 Samråd den 22.04.2009 Skatteministeren og jeg besvarer de to samrådsspørgsmål som i kan stille spørgsmål til selvfølgelig Samrådsspørgsmålet er jo også formuleret på den måde, som også [ ] har fremstillet

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 22. januar 2010 har A klaget over statsautoriseret revisor B.

B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 22. januar 2010 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Den 20. december 2010 blev i sag nr. 6/2010 A mod Statsautoriseret revisor B truffet følgende B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 22. januar 2010 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs-

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Beretning 2015. Produktion

Beretning 2015. Produktion Beretning 2015 Produktion 2015 blev et produktionsår med en samlet produktion på 4.083.754 kwh. December blev årets bedste måned med en flot produktion på 495.535 kw. Alt i alt et tilfredsstillende år

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation ved i

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere