Vejledninger - tekstiler på Middelaldercentret. Hvad hed tøjet? Dragtbetegnelser omkring Af Camilla Luise Dahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledninger - tekstiler på Middelaldercentret. Hvad hed tøjet? Dragtbetegnelser omkring 1380-1410. Af Camilla Luise Dahl"

Transkript

1 Vejledninger - tekstiler på Middelaldercentret Hvad hed tøjet? Dragtbetegnelser omkring Af Camilla Luise Dahl Middelaldercentret 2007

2 VEJLEDNINGER - tekstiler på Middelaldercentret Målet med VEJLEDNINGER er bl.a.: - At besvare nogle af de typiske spørgsmål, som Middelaldercentrets frivillige stiller om tekstiler. - At give de frivillige på Middelaldercentret en større faglig indsigt. - At lægge oplysningerne på Middelaldercentrets hjemmeside til glæde for alle interesserede Middelaldercentret 2007 Grafisk tilrettelæggelse: Catharina Oksen Tryk: Middelaldercentret Middelaldercentret Ved Hamborgskoven 2-4 Sundby L Nykøbing Falster Tlf , fax

3 Hvad hed tøjet Når man som på Middelaldercentret beskæftiger sig med middelalderens klædedragter, må man også gøre sig tanker om hvad tøjet kaldtes af datidens mennesker. Og når man som frivillig - borger i Sundkøbing - ønsker at beskrive sin påklædning for andre, kalder man så sit undertøj for underbukser og undertrøje og hedder kvindedragten en kjole? Disse spørgsmål har gennem tiden optaget mange frivillige, og dette hæfte vil forsøge at forklare nogle af de mest gængse betegnelser for tøj i perioden og også hvad de enkelte dragtdele, der bruges på Middelaldercentret, hedder. Mange af datidens kilder blev skrevet på latin, og derfor finder man i kilderne ofte beskrivelser af samtidens dragter på latin. Disse betegnelser brugtes ikke af menigmand i daglig tale, men gejtslige og adelige, der kunne latin, ville have vidst hvad de danske dragtbetegnelser hed på latin og omvendt. Catharina Oksen Middelaldercentret 3

4 Fig. 1 Kvindelige underklæder: særk med ærmer og særk med stropper. Undertøjet Med undertøj menes almindeligvis det allerinderste lag af tøj, men i middelalderen havde ikke alle råd til de tynde underklæder som i vi dag forstår som undertøj og de bar i stedet deres ulddragter direkte på den bare hud. For de som bar egentligt undertøj bestod dette hovedsageligt af hørlærred, der kunne fås i mange kvaliteter. Særligt fornemme folk havde råd til undertøj af silke. Underklæder kaldtes med et samlet ord linnedklæder i middelalderen og dette ord kunne betyde både sengetøj og undertøj. På latin brugtes ordet vestes lineas om linnedklæder. For kvindelig underbeklædning brugtes et andet latinsk ord: peplum, der egentligt betød tynde klæder og dette brugtes om både undertøj og hovedbeklædning. Det var fordi kvinders hovedbeklædning ofte bestod af en tynd hoveddug og dermed blev den regnet med til de tynde klæder. Det var dog ikke ualmindeligt at både mænds og kvinders hovedbeklædning blev regnet med til undertøjet, og dette var logisk da undertøj definerede de underste klæder og hovedbeklædning blev båret inderst på kroppen (hovedet). De linnedklæder mænd og kvinder bar som undertøj i middelalderen var meget forskellige. Kvinders undertøj bestod af en længere eller kortere underkjole kaldet særk. Denne kunne have korte eller lange ærmer eller blot smalle skulderstropper. Fornemme fruer bar i slutningen af 1300-tallet dragter med snævert liv og også undertøjet måtte følge overdragternes snit. Fra Tyskland ved man f.eks. at fine fruer kunne anvende figursyede særke, der var snørede i siderne eller fortil. Det vides ikke om kvinder bar underbukser i perioden, sådanne findes hverken omtalt i skriftlige kilder eller gengivet i afbildninger. Mænd bar derimod en art underbukser kaldet broge, der kunne bindes i livet med en snøre. Disse varierede i form og størrelse i løbet af middelalderen. Omkring slutningen af tallet blev stramme hoser og korte kjortler moderne, og brogene skiftede fra at være knælange vide bukser til små, snævre benklæder. De forskellige typer broge blev dog båret i en lang periode. Sammen med broge blev båret en skjorte, der i afbildninger typisk har lange ærmer. I løbet af 1300-tallet begyndte mænd at bære endnu en beklædningsdel, kaldet trøje, der kunne være af hør som linnedklæderne eller af uld som dragterne. Trøjen var et dobbelt dragtstykke af to lag stof og til tider med endnu et mellemlag som foer og den havde snørehuller langs kanten så hoserne kunne bindes til den. I Norden omtales den af og til under sit latinske navn diploid/diplois, i Frankrig og England blev den kendt som doublet, men dette navn kendte man ikke i Norden. 4

5 Fig. 2 Mandlige underklæder: broge, skjorte og trøje med påsnørede benklæder Linnedklæder Samlet betegnelse for undertøj, bruges om både mænds og kvinders undertøj og kunne også indbefatte den inderste hovedbeklædning af lærred. Særk Betegnelse for kvinders underkjole. Skjorte og brog Mandens inderste underbeklædning bestående af skjorte og underbukser. Trøje Betegnelse for en langærmet undertrøje til at fæstne hoserne i. 5

6 Fig. 3 Benklæder: lange hoser med fod og korte hoser uden fod. Mands- og kvindedragter Mænds og kvinders klædedragt bestod af forskellige dragtstykker båret ovenpå hinanden i en bestemt orden. Antallet af dragtstykker såvel som deres kvalitet og forarbejdning varierede efter personens status og velstand. Benklæder De fleste mænd bar benklæder uanset stand, og disse blev i samtiden kaldt hoser. Der fandtes hoser både med og uden fod og også længden af hoserne kunne variere. Hoser uden fod havde i stedet en strop under foden. Hoser med fod kunne også have såler, så de udgjorde en art hoser og sko i ét. De fleste hoser var af uldklæde og blev båret sammen med sko eller støvler af læder. De lange hoser, der nåede helt op omkring livet blev kaldt langhoser, mens de korte, der kunne bindes omkring knæet, kaldtes korthoser. De lange hoser kunne fæstnes i livet med et bælte eller bliver bundet til en trøje med små snøreremme. Betegnelserne lang- og korthoser kendes hovedsageligt fra litteraturen, i andre kilder som testamenter og inventarer kaldes de forskellige typer af hoser blot slet og ret hoser. På latin kaldtes både hoser og strømper for caligas og i kilderne er den latinske betegnelse udelukkende knyttet til mandlig dragtskik. Kvinder bar imidlertid også hoser i middelalderen, og man mener den primære forskel var at kvinder almindeligvis bar korthoser og at lange hoser kun blev båret af mænd. Hoser Betegnelse for benklæder båret af mænd og kvinder. Langhoser Hoser der dækker hele benet og fæstnes i livet til et bælte eller en trøje. Korthoser Betegnelse for korte hoser der rækker til knæet eller midt på underbenet. 6 Livklædning Den mest almindelige beklædningsdel for både mænd og kvinder var den såkaldte kjortel, i kilder skrevet på latin omtales den som tunika. Skønt mands- og kvindekjortler kunne være højst forskellige kaldtes de ved samme navn. Kvindekjortlen var igennem hele middelalderen hellang, mens mænds fulgte skiftende moder med snart korte, snart lange kjortler. I slutningen af 1300-tallet blev kjortlen for en periode helt lårkort. Man kunne også se standsforhold af længden på dragten, i perioder hvor fashionable mænd bar helt korte dragter, bar jævne mænd stadig de gammeldags knækorte dragter, og da de lange mandskjortler igen blev moderne, var jævne mænds kor-

7 tere. Også fattige og jævne kvinders dragter var kortere end fornemme fruers, der ofte kunne være udstyret med lange slæb. Dekoration og materialer i klædedragten havde ligeledes stor betydning, og man kunne i middelalderen se stor forskel på bærerens stand og tilhørsforhold ud fra de dragter de bar. Fornemme folk havde råd til de bedste stoffer, kostbart pelsværk og udsøgt udsmykning med borter og smykker, mens jævne folk ofte måtte nøjes med dragter af grovere stoffer. Over kjortlen kunne bæres endnu en kjortlen kaldet overkjortel. På latin brugtes ofte betegnelserne som tunika og supertunika for henholdsvis kjortel og overkjortel, men i Norden var det mest almindeligt blot at bruge betegnelsen kjortel uanset om dragten skulle bæres yderst eller underst. I billedkilder er det ofte svært at afgøre om de afbildede personer bærer kjortler eller overkjortler, da man sjældent kan se hvad de har på under dragten. I middelalderen indoptog man også enkelte udenlandske dragtbetegnelser i det danske sprog, dette gjaldt eksempelvis syrkot/surkot, der var en fordanskning af den franske dragt surcotte, der egentligt betød slet og ret overkjortel. (af fransk sur = over og cotte = kjortel) I midten af 1300-tallet blev snævre, figurformede dragter moderne for både mænd og kvinder. Fornemme folks dragter blev i rigt mål udstyret med knapper og snører, så de kunne snøres tættere omkring kroppen. I takt med at mandsmoderne fordrede Fig. 4 Moderigtige folk, midten til.anden halvdel af 1300-tallet: kvinde i snøret kjortel, kvinde i kjortel med hængeærmer og mand i knappet kort kjortel. 7

8 korte, snævre dragter og fik form efter den trøje man fæstnede hoserne til, så begyndte man at indoptage navne som trøje og jakke for den korte kjortel. Man kunne også blot bære undertrøjen uden en en kjortel over. Betegnelsen kjortel fortsatte man dog med at bruge middelalderen igennem uanset om den var kort eller lang. Moden holdt resten af århundredet ud indtil de blev erstattet af en ny folderig dragttype med lange slæbeærmer. Denne slags dragt blev både brugt som en overdragt (overkjortel) og som yderdragt, dvs. en art overtøj. Ligesom stof og pelsværk varierede i kvalitet alt efter om bæreren var rig eller fattig, så var moderne naturligvis også afhængige af den som bar dragten. Modebegrebet havde således kun indflydelse på en meget lille befolkningsgruppe, der havde råd til at følge skiftende moder. Flertallet bar derimod mere eller mindre de samme dragttyper middelalderen igennem. Kjortel Den mest almindelige betegnelse for mænds og kvinders livklædning. Fig. 5 Fornemt par omkring slutningen af 1300-tallet. Mand i kort, snæver kjortel med poseærmer og kvinde i kjortel med snøret front. Surkot Betegnelse for overkjortel. Egentligt et låneord fra fransk og udtales syr-ko. Trøje/jakke En anden betegnelse for mænds korte, snævre kjortel. Fig. 6 Jævne folk i 1300-tallet: kvinde iført løstsiddende kjortel og mand i knælang kjortel. 8

9 Andre dragttyper Der fandtes gennem hele middelalderen forskellige specielle dragttyper foruden de mest almindelige dragtstykker, der blev båret af de fleste. Til mere specielle dragtstykker hørte f.eks. særlige ceremonielle eller formelle dragtstykker, eller dragtstykker der havde helt specielle karakteristika. Fra midten af 1300-tallet var en særlig kvindedragt blevet populær for finere kvinder den ærmeløse overkjortel. I Frankrig blev dragten kaldt surcot ouvert (åben overkjortel) mens overkjortler med ærmer kaldtes surcot clos. I Danmark blev dragten for det meste blot kaldt kjortel uanset om denne blev båret med eller uden ærmer og over eller under andre dragtstykker. Der findes dog i skriftlige kilder eksempler på at man brugte den franske dragtbetegnelse surcot om dette dragtstykke i Norden, og betegnelsen blev hurtigt forvansket til syrkot, surkeit og surkoth. Ofte blev franske dragtbetegnelser som surcot kun brugt i det tilfælde, hvor man ville angive at der var tale om en særlig fin slags kjortel. Men ofte blev både franske, latinske og nordiske betegnelser brugt side om side til at betegne præcis det samme dragtstykke. I slutningen af 1300-tallet blev også en anden dragttype populær og erstattede efterhånden den snævre lårkorte mandsdragt. Dette var en folderig, vid overdragt med brede åbne ærmer, der i samtiden blev kaldt kåbe. Kåbe blev båret af både mænd og kvinder og var hovedsageligt anvendt som en særlig fin dragt for de rige. Kåbe blev brugt både inden- og udendørs. Til udendørs brug var den en erstatning for andre former for overtøj, f.eks. kappen og dragtstykket kunne altså anvende som både over- og yderdragt. I skriftlige kilder skrevet på latin omtales dragtstykket som toga, og i England anvendtes betegnelserne toga og gonum (gown) om det samme dragtstykke. I kilderne finder man af og til betegnelsen lang kåbe. Lang betød at dragten havde slæb. Både mænd og kvinder kunne bære kåber med slæb og lange, vide slæbeærmer. Surkot Betegnelse for moderigtig overkjortel Kåbe Betegnelse for overklædning båret af både mænd og kvinder. Lang kåbe Kåbe med slæb. Fig. 7 Fine fruer i ærmeløse overkjortler kaldet surcot. 9

10 Fig. 8 Fornemt par i kåber omkring år

11 Overtøj Yderst på kroppen over de mange forskellige lag af tøj, blev båret en yderklædning en art overtøj. Overtøj skal ses som et lidt overordnet definition, for man kunne også bære yderklædninger indendørs, f.eks. de lange kapper, man anvendte til fest og finere brug. Der fandtes også overtøj til rent praktisk brug i form af korte slag med eller uden hætte. Forskellige korte slag blev båret af mænd fra alle stænder, men selvfølgelig med stor forskel i kvalitet og udførelse. Sådanne dragtstykker kaldtes med en fællesbetegnelse kappe, af latin cappa. Det vi i dag forstår med en lang kappe i middelalderen hed mantel, mens forskellige former for slag kaldtes kappe. Intet tyder på at fornemme kvinder bar de praktiske korte kapper, men kvinder af lavere stand er ofte gengivet i sådanne. Korte slag kunne være forsynet med en hætte, og det er i samtidige billeder ikke altid muligt at afgøre hvornår der er tale om en hætte med langt skulderstykke eller en kappe forsynet med hætte. Sådanne dragtstykker kan dermed være blevet benævnt både kappe og hætte af middelalderens mennesker. Fig. 9 jævne folk i korte kapper med henholdsvis løs og påsyet hætte. Fornemme fruer bar typisk en lang, fodsid kappe til fint brug, disse kaldtes i middelalderen mantel og var en forvanskning af en oprindelig fransk betegnelse. Også mænd kunne bære mantel til særligt formelt brug, men som generel yderbeklædning anvendtes i stedet forskellige former for slag eller en lukket dragt som f.eks. den førnævnte kåbe. I skriftlige kilder omtales f.eks. kåber til ridebrug. Kappe Betegnelse for forskellige former for slag. Mantel Betegnelse for en finere kappeform i form af en lang kappe. Mantel var hovedsageligt et kvindeligt dragtstykke, men kunne også bruges af mænd til ceremonielt brug. Fig. 10 Fornemt par: mand i kort kappe og kvinde i lang mantel 11

12 Fig. 11 Hue, hat og hætte kan ofte være vanskelige at adskille fra hinanden det var de også i middelalderen. Hovedbeklædning Både mænd og kvinder bar sædvanligvis hår og hoved dækket med forskellige former for hovedbeklædning. De fleste betegnelser som kendes i dag, eksempelvis hue, hat og hætte var også de mest almindelige betegnelser i middelalderen. Hætte kunne dække over hætter både med og uden kraveslag. Ligesom i dag er mange dragtdele diffuse og op til den enkelte at beskrive, nogle kalder en hue for hætte og andre en hætte med slag for et slag med hætte. Sådan var det også i middelalderen og der fandtes sjældent faste regler for hvornår en hovedbeklædning skulle kaldes det ene eller det andet. I middelalderen var man noget mindre stringent med hvad man kaldte hue og hvad man kaldte hat. I vore dage betyder hat primært en art hue med skygge, men dengang kunne man bruge ordene hat og hue om helt det samme. I løbet af middelalderen blev hættens nakkespids forlænget til en lang hale. Denne kaldtes strud og hætter med strud kaldtes strudhætte. Et andet ord for hætte, der optræder i samtiden er kaprun, der var indlånt fra tysk som igen var indlånt fra fransk chaperon. Egentligt betød kaprun en hætte med stort hætteslag, men i de fleste tilfælde brugtes ordene hætte og kaprun inkonsekvent til at beskrive en mængde forskellige hættetyper uanset form og snit. I slutningen af 1300-tallet blev det moderne for mænd at bære hætten omvendt på hovedet og arrangere den på hovedet som en hat. Selve ansigtsåbningen bar man på issen, den lange hale blev viklet rundt om hovedet og kraveslaget hang som løst stof ned langs den ene side af hovedet. Kvinder bar typisk en art hovedtørklæde. Gifte kvinder uanset stand skulle have hoved og hår dækket, men der var stor forskel på hovedbeklædningens kvalitet alt efter bærerens stand. At dække håret helt var specielt knyttet til kvinder, og der findes dermed en mængde forskellige betegnelser for typer af hovedtørklæder som kun kvinder brugte. Jævne kvinder kunne bære et simpelt tørklæde bundet om håret, det var praktisk mens man arbejdede. Bedrestillede kvinder bar løsthængende hovedtørklæder. Den mest almindelige betegnelse for kvinders hovedbeklædning var hoveddug. Bar man hoveddugen omkring halsen, så den dækkede hage, hals og den øverste del af brystet kaldte man det hagedug eller kindlagen. Hagedug brugtes hovedsageligt af fromme kvinder, ældre kvinder og enker. Andre betegnelser der optræder hyppigt i kilderne er strige og glissing. 12

13 Fig. 12 Hætte med slag og strud og den samme hætte båret omvendt på hovedet som en hat. Navnet glissing henviste til en skinnende, blank hoveddug og betegner sædvanligvis en dug der var gjort blank med en glittesten eller en hoveddug af blank silke. Strige henviste både til materiale og form på hoveddugen og betød således både en lang smal strimmel stof såvel som en hoveddug af løstvævet åbent stof. I anden halvdel af 1300-tallet var det blevet populært blandt moderigtige højstatuskvinder, at forsyne hoveddugen med rækker af krus og flæser. Der findes ingen danske kilder, der kan fortælle os hvad denne hovedbeklædning hed på dansk, derimod findes den omtalt i danske kilder skrevet på latin og her hed den peplum crispantes altså krusede tynde klæder eller kruset hoveddug. På norsk kaldtes de kruset skaut, der ligeledes betyder kruset hoveddug og på tysk kaldtes de kruseler og krusedok. Man mener derfor at de har kaldtes noget tilsvarende på dansk, altså enten krusedug eller kruset hoveddug. Hue, hat og hætte Betegnelser for hovedbeklædning, der brugtes om stort det de samme former for hovedbeklædning dengang som nu. Fig. 13 Hoved- og hagedug. 13

14 Fig. 14 Hovedug med kruset kant krusedug. Kaprun Betegnelse for hætte. Strudhætte Betegnelse for hætte med lang hale. Hoveddug Kvinders hovedtørklæde båret omkring håret. Hagedug Et tørklæde båret omkring underansigt og hals. Strige Hoveddug i form af en smallere stykke stof eller en hoveddug af løstvævet åbent stof. Glissing Betegnelse for hoveddug, der er blank og skinnende, enten af silke eller glattet lærred. Krusedug/kruset hoveddug Betegnelse for hoveddug med krusede, flæsekanter. 14

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII / listen til Krigslive VIII (1/5) / listen til Krigslive VIII Opdateret 10. oktober 2011 / listen til Krigslive VIII (2/5) og liste - hvorfor det? Følgende liste er foreløbige retningslinier til dragter

Læs mere

Tøj til drenge og mænd 1

Tøj til drenge og mænd 1 0 Tøj til drenge og mænd under-trøje under-bukser t-shirt trøje / bluse skjorte shorts cowboy-bukser bukser bokser-shorts / bade-bukser 0 bælte / liv-rem 9 sokker uld-sokker ski-sokker bade-bukser : et

Læs mere

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Igennem omtrent et års tid har denne lille artikels forfattere arbejdet sammen omkring et projekt om krusede kanter i kvindehovedtøjer i middelalder

Læs mere

Fjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600

Fjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600 Fjern fortid, Middelalder og renæssance Før år 0-1600. Syet af Kirsten Borger Ørslevklostervej 272 7840 Højslev kirstenborger@ofir.dk www.kirstenborger.dk 1 Indhold Før år 0-1600 1. Fjern fortid 2. Middelalder

Læs mere

Stenlille Live Rollespil

Stenlille Live Rollespil Stenlille Live Rollespil Kostumeguide til vikingedragter og tilbehör www.stenlillerollespil.dk 1 www.stenlillerollespil.dk 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 4 Tunikaen... 4 Tunika - model 1... 5 Tunika

Læs mere

Dronning Helvigs Hoveddug

Dronning Helvigs Hoveddug Dronning Helvigs Hoveddug Kalkmaleri i Næstved Sct. Peders Kirke Tekst og billeder: Camilla Luise Dahl Mønster og rekonstruktion: Dorothy Jones Epitafium over kong Valdemar Atterdag og dronning Helvig.

Læs mere

Kostumekompendium. Krigslive VIII. Vikingetid - Middelalder (år 700-1500 e.kr. ) Kostumeguide til Krigslive VIII (1/21)

Kostumekompendium. Krigslive VIII. Vikingetid - Middelalder (år 700-1500 e.kr. ) Kostumeguide til Krigslive VIII (1/21) Kostumekompendium Kostumeguide til Krigslive VIII (1/21) Krigslive VIII Vikingetid - Middelalder (år 700-1500 e.kr. ) Kostumeguide til Krigslive VIII (2/21) Generelt om dragter til mytisk/historisk rollespil

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

Forord. I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne.

Forord. I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne. 1 Forord I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne. 2 I den forbindelse blev der, traditionen tro, indledt et samarbejde mellem

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE BLIV DIN EGEN STYLIST 24 TIPS TIL DIT ULTIMATIVE LOOK Hvad klæder DIN figur, og hvordan fremhæver du bedst dine smukkeste sider? Q giver dig de ultimative tips til din styling. 1. FARVER Mørke farver slanker,

Læs mere

BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, AF TRIKOTAGE

BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, AF TRIKOTAGE Kapitel 61 BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, AF TRIKOTAGE Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun konfektionerede varer af trikotage. 2. Dette kapitel omfatter ikke: a) Varer

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Island

Pakkeliste til sommerrejse i Island Pakkeliste til sommerrejse i Island Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag til

Læs mere

Barokkens kvindehuer:

Barokkens kvindehuer: Barokkens kvindehuer: Huerne hos tre medlemmer af slægten Bacher i Næstved Dorothy Jones ig. 1 kirke, ca. 1640 over borgmester Erik Nielsen og hans hustru Karen Hansdatter, der døde året før. oto: Camilla

Læs mere

Barnedragter i 15- og 1600-tallet Af: Camilla Luise Dahl

Barnedragter i 15- og 1600-tallet Af: Camilla Luise Dahl Barnedragter i 15- og 1600-tallet Af: Camilla Luise Dahl I epitafierne ser man ofte børn afbildet sammen med de voksne. Fra de mindste spædbørn til de store børn og voksne børn, der var blevet gift og

Læs mere

WORKPAPERS - tekstilforskning på Middelaldercentret vol. 1. Middelalderdragter. Seks arbejdspapirer 2001-2005. Af Camilla Luise Dahl

WORKPAPERS - tekstilforskning på Middelaldercentret vol. 1. Middelalderdragter. Seks arbejdspapirer 2001-2005. Af Camilla Luise Dahl Middelalderdragter Seks arbejdspapirer 2001-2005 Af Camilla Luise Dahl Red. Catharina Oksen Middelaldercentret 2005 WORKPAPERS - tekstilforskning på Middelaldercentret WORKPAPERS - tekstilforskning på

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Kostumeliste (under finder du din danselæres navn)

Kostumeliste (under finder du din danselæres navn) Kostumeliste til holdene der danser hos Lone og Louise Hold 9: - Deres eget Hip hop tøj til opvarmning. - Cirkus er de Kaj, så de låner Kasket og grønne bluser af os, skal selv have egne bukser og de behøver

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

Et stort tak til min familie og venner for inspiration og særlig tak til Sigrún, Kolbrún og Danni for teknisk støtte og sparring

Et stort tak til min familie og venner for inspiration og særlig tak til Sigrún, Kolbrún og Danni for teknisk støtte og sparring Et stort tak til min familie og venner for inspiration og særlig tak til Sigrún, Kolbrún og Danni for teknisk støtte og sparring GIV KLUDENE NY STIL 26 genbrugsopgaver Elín Arndís Gunnarsdóttir Giv kludene

Læs mere

GODE RÅD TIL PÅKLÆDNING I SKOVEN

GODE RÅD TIL PÅKLÆDNING I SKOVEN GODE RÅD TIL PÅKLÆDNING I SKOVEN Vi har gennem vores arbejde fået en del erfaring med, hvilken påklædning der kan stå distancen i en skovbørnehave og holde vand og kulde ude om vinteren. Vi giver her nogle

Læs mere

Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch

Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Sådan strikkes Pernille: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Rødbrunt uldgarn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering

Læs mere

Tab 5 kg. på 5 minutter

Tab 5 kg. på 5 minutter Tab 5 kg. på 5 minutter eller Den store guide til tøjsnit der slanker ******************************************************************************** Til dig, der gerne vil have alle de gode tips til,

Læs mere

Fontangemoden i senbarokkens kvindehovedtøjer, ca. 1680-1730

Fontangemoden i senbarokkens kvindehovedtøjer, ca. 1680-1730 1 Fontangemoden i senbarokkens kvindehovedtøjer, ca. 1680-1730 Camilla Luise Dahl I de 50 år, der gik mellem 1680 og 1730 ændrede hovedbeklædningen sig naturligvis løbende, men der var een mode, hvis grundelement

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Jeg har glædet mig så meget til at præsentere dette program. Det er første gang at EF- FEKT flow er på DVD, så det er første gang at

Læs mere

Olivia. Af Ilse Charlotte Funch

Olivia. Af Ilse Charlotte Funch Olivia Af Ilse Charlotte Funch Dukken: Materiale til dukken: Tyndt beige garn, som passer til pinde nr. 2,5. Jeg har brugt Strømpegarn. Råhvidt og lyseblåt garn til undertøj og rustrødt garn til hår. Nogle

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Vi skal lave cirkus. Elevernes faktaark

Vi skal lave cirkus. Elevernes faktaark Vi skal lave cirkus Elevernes faktaark Tryllekunstner Hvad laver tryllekunstneren? Tryllekunstneren får publikum til at tro, at han har magiske evner ved for eksempel at trylle ting væk eller frem. Det

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Grønland

Pakkeliste til sommerrejse i Grønland Pakkeliste til sommerrejse i Grønland Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag

Læs mere

Mål til jakke Omkreds af hals

Mål til jakke Omkreds af hals Mål til jakke Omkreds af hals Mål rundt om den nederste del af halsen. Put en finger mellem målebåndet og halsen. Skulderbredde Mål mellem skuldrenes yderste punkter. Referencepunkter for starten og slutningen

Læs mere

Danskerne skændes over rod i hjemmet

Danskerne skændes over rod i hjemmet Pressemeddelelse 23. oktober 2014 Danskerne skændes over rod i hjemmet Hver femte af os skændes med vores partner eller samlever hver eneste måned, når det roder i vores hjem. Det viser en ny undersøgelse

Læs mere

Kongedragter.dk Frederik 3.s dragt, ca. 1668 Rosenborg 7-215

Kongedragter.dk Frederik 3.s dragt, ca. 1668 Rosenborg 7-215 Frederik 3.s dragt, ca. 1668 Rosenborg 7-215 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 3. Kilder, litteratur Introduktion

Læs mere

Hæklet dukke - Sus. Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch. Sådan hækles Sus:

Hæklet dukke - Sus. Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch. Sådan hækles Sus: Hæklet dukke - Sus Sådan hækles Sus: Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch Tyndt hudfarvet garn, som passer til hæklenål nr. 3. Gult garn til hår. Nogle rester

Læs mere

teamtøj i eget design

teamtøj i eget design teamtøj i eget design er en tekstil virksomhed der blev etableret i 1948. Siden starten har vi fokuseret på sportstøj og elite sport. Vi har fokuseret på cykelsporten siden 1997, hvor vi startede vores

Læs mere

Artikelnummer: 9850100-D8239 S8239-DK. Hue, abe, kanin, jakke og tunika

Artikelnummer: 9850100-D8239 S8239-DK. Hue, abe, kanin, jakke og tunika Artikelnummer: 9850100-D8239 -DK Hue, abe, kanin, jakke og tunika i BRAVO/BRAVO COLOR Hue, abe, kanin, jakke og tunika i BRAVO/BRAVO COLOR Garn: SMC Bravo/Bravo Color, 100 % akryl, 1 ngl = 50 g = ca 133

Læs mere

SØMANDENS TØJ. Af HENNING HENNINGSEN

SØMANDENS TØJ. Af HENNING HENNINGSEN SØMANDENS TØJ Af HENNING HENNINGSEN / tidligere årbøger har forfatteren skrevet om sømandens kogebog, sømandens drikkelse samt sømanden og tobakken. Herfortsætter han disse kulturhistoriske undersøgelser

Læs mere

Online Magazine april 2011: carmen. Overtøj Strik Styling med tilbehør

Online Magazine april 2011: carmen. Overtøj Strik Styling med tilbehør Online Magazine april 2011: carmen Overtøj Strik Styling med tilbehør Kære carmen-medlem Selvom det stadig er lidt køligt i vejret, så er der ingen tvivl overhovedet. Foråret er så småt begyndt, og det

Læs mere

Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1

Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1 Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 3. Kilder, litteratur Introduktion

Læs mere

Få styr på din garderobe

Få styr på din garderobe 6 Få styr på din garderobe Manglende hyldeplads, bunkevis af tøj stoppet ind i skabet og alligevel intet at tage på. Lyder det bekendt? Så læs med, når tre kvinder får tjekket deres klædeskabe for rod,

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere

Herlufsholms skolebeklædning. - Få helt styr på reglerne for din skolebeklædning

Herlufsholms skolebeklædning. - Få helt styr på reglerne for din skolebeklædning Herlufsholms skolebeklædning - Få helt styr på reglerne for din skolebeklædning Herlufsholms skolebeklædning Skolebeklædningen består af en række beklædningsgenstande, der er mellem-/mørkegrå eller mørkeblå.

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Sydtrafik kræver atdu skal bære slips eller tørklæde fra 1. oktober til 31. marts.

Sydtrafik kræver atdu skal bære slips eller tørklæde fra 1. oktober til 31. marts. Bilag 14 - Uniformsreglement Regler for brug af Sydtrafiks uniform (uddrag fra chaufførhåndbogen) Når du kører for Sydtrafik, har du pligt til at have den uniform på, som Sydtrafik har godkendt. Pligten

Læs mere

Vejledning i dragtsyningsteknikker LANG BUKS

Vejledning i dragtsyningsteknikker LANG BUKS 1 Syvejledning / syprøver: Anette Kvist Nielsen Redigering: Dragtgruppen Idèoplæg: Hanne Dyhr og Kamma Gudmand-Høyer 2 SY-VEJLEDNING TIL LANGE BUKSER 1800-tallets mandsbukser var hovedsageligt lange bukser.

Læs mere

Brehms Spilerdug ApS Tlf.: 57648351 E-mail: info@spilerdug.dk www.spilerdug.dk

Brehms Spilerdug ApS Tlf.: 57648351 E-mail: info@spilerdug.dk www.spilerdug.dk Påklædning Bukser og Underbukser Denne vejledning er tænkt som en inspirationskilde til alle jer, der i det daglig skal hjælpe andre med at klæde sig på og af. At tage tøj på og tøj af, er en opgave med

Læs mere

Foto optaget i anledning af: Udfindelse af gerningsmænd 3 Gerningsmand 3.

Foto optaget i anledning af: Udfindelse af gerningsmænd 3 Gerningsmand 3. Side 1 af 11 J.nr. : Forhold nr.: Bilag nr.: Foto optaget i anledning af: Udfindelse af gerningsmænd 3 Gerningsmand 3. Side 2 af 11 5 Gerningsmand 5. 7 Gerningsmand 7. Side 3 af 11 8 Gerninsgmand 8 9 Gerningsmand

Læs mere

Kapitel 61 Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun konfektionerede varer

Kapitel 61 Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun konfektionerede varer Kapitel 61 Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun konfektionerede af trikotage. 2. Dette kapitel omfatter ikke: a) henhørende

Læs mere

Hvidt Rensetøj + 15 kr. pris fra Al Alterdug --- kr. 68,00 ------ ---- & håndstryg --- kr. 81,00 As Assiet --- --- kr. 18,00 Ba Baby Kørepose --- ---

Hvidt Rensetøj + 15 kr. pris fra Al Alterdug --- kr. 68,00 ------ ---- & håndstryg --- kr. 81,00 As Assiet --- --- kr. 18,00 Ba Baby Kørepose --- --- Hvidt Rensetøj + 15 kr. pris fra Al Alterdug --- kr. 68,00 ------ ---- & håndstryg --- kr. 81,00 As Assiet --- --- kr. 18,00 Ba Baby Kørepose --- --- kr. 95,00 Badekåbe --- --- kr. 156,00 Benklæder pr.

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

Kombinerede rutiner: Generelle krav til både par og grupper: Individuelle:

Kombinerede rutiner: Generelle krav til både par og grupper: Individuelle: Kombinerede rutiner: Generelle krav til både par og grupper: 15.3 Rutinen skal starte fra en statisk position, være koreograferet hele vejen i et flow og slutte i en statisk position. 16.1 Rutinen må maximalt

Læs mere

Grundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle.

Grundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle. Disclaimer: Opskriften er til fri afbenyttelse i nonkommercielle sammenhænge. Det betyder, at du ikke må videresælge opskriften hverken som din egen eller som min. Du må heller ikke regne med nogen former

Læs mere

Beklædningspolitik Formål Hvem er omfattet af beklædningspolitikken Etiske retningslinjer

Beklædningspolitik  Formål Hvem er omfattet af beklædningspolitikken Etiske retningslinjer Formål Beklædningsordningen har det formål, at medarbejderne repræsenterer Rebild Kommune på en præsentabel og genkendelig måde, hvor den faglige ydelse overfor borgerne har første prioritet. Ved beklædningen

Læs mere

69 Nyborg Museum nr Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred.

69 Nyborg Museum nr Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred. 69 Nyborg Museum nr. 1376 Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred. Knapper overtrukket med stof. Beskrivelse: Halvlang dobbeltradet

Læs mere

Sejl at placere og fjerne sejl på person i kørestol

Sejl at placere og fjerne sejl på person i kørestol Sejl at placere og fjerne sejl på person i kørestol Personer der har behov for at blive forflyttet med personløfter har ofte ikke ressourcer til læne sig frem eller løfte benene når sejlet skal placeres

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejsen Saqqaq Bygden i Diskobugten

Pakkeliste til sommerrejsen Saqqaq Bygden i Diskobugten Pakkeliste til sommerrejsen Saqqaq Bygden i Diskobugten Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette

Læs mere

Folkedragten til hverdag og fest

Folkedragten til hverdag og fest Folkedragten til hverdag og fest 1 Folkedragten til Hverdag og Fest En stilhistorisk oversigt af dragtkopier udført i ½ størrelse. Alle figurer og dragtdele er håndarbejde, udført af Esther Grølsted. Den

Læs mere

Hverdagsrehabilitering Strømper og sko

Hverdagsrehabilitering Strømper og sko Hverdagsrehabilitering Strømper og sko At kunne selv eller at kunne med lidt hjælp er vigtig for de fleste af os. Med denne vejledning håber vi, at give jer nogle ideer til, hvordan personer kan blive

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

Klædedragten i jernalderen

Klædedragten i jernalderen Klædedragten i jernalderen Elevgruppe 5. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund I Nordeuropa har menneskene til alle tider haft brug for at beskytte kroppen mod blæst og kulde. I lang tid anvendtes

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Kirkegangsdragter i 1600-tallet I malede epitafier i danske kirker Af: Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones

Kirkegangsdragter i 1600-tallet I malede epitafier i danske kirker Af: Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones 1 Kirkegangsdragter i 1600-tallet I malede epitafier i danske kirker Af: Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Et epitafium (græsk: Epi tafos = over graven) er et billede af f.eks. en af kirkens velgørere,

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

PRISKURANT FOR REPARATIONSARBEJDE Gældende fra 1. marts 1977

PRISKURANT FOR REPARATIONSARBEJDE Gældende fra 1. marts 1977 PRISKURANT FOR REPARATIONSARBEJDE Gældende fra 1. marts 1977 JAKKER 1. Nyt lærred på kraven... 15 2. Nyt gylpfor på den ene side... 30 3. Nyt gylpfor på begge sider... 45 4. Nyt for i jakker uden lommer

Læs mere

Tøjbeskrivelser Aalborg:

Tøjbeskrivelser Aalborg: Showkids Mandag 16..30 Pallietbånd, basketballtrøje Sorte lange leggins, bar tæer/sko, stram hestehale, sort T-shirts/top Disco Mandag 17.20 Pallietbånd Lange sorte leggins, hvid T- shirt/top, bare tæer/sko,

Læs mere

Christian 6.s brokadesdragt, 1743 Rosenborg, 31 F.1

Christian 6.s brokadesdragt, 1743 Rosenborg, 31 F.1 Christian 6.s brokadesdragt, 1743 Rosenborg, 31 F.1 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Christian 6. Kilder, litteratur Introduktion

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, UNDTAGEN VARER AF TRIKOTAGE

BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, UNDTAGEN VARER AF TRIKOTAGE Kapitel 62 BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, UNDTAGEN VARER AF TRIKOTAGE Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun konfektionerede varer af tekstilstof af enhver art, undtagen

Læs mere

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse

Læs mere

Id Genstand nr.: Dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 56 001X056 håndlinning hørlærred. 57 001X057 krave hørlærred

Id Genstand nr.: Dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 56 001X056 håndlinning hørlærred. 57 001X057 krave hørlærred Id Genstand nr.: Dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 56 001X056 håndlinning hørlærred 57 001X057 krave hørlærred 58 001X058 krave hørlærred 59 001X059 krave hørlærred 60 001X060 krave hørlærred

Læs mere

Tanker om tøj til børn 0 5 år

Tanker om tøj til børn 0 5 år 0 5 år Om du strikker, hækler eller syr tøj til børn, er der mange ting, du kan have med i dine overvejelser, når du vælger model. Hver alder har sin egen charme og sine egne behov i forhold til barnets

Læs mere

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Hvordan så vikingerne egentlig ud? Hvordan så vikingerne egentlig ud? Af: Irene Berg Petersen, journalist 25. juni 2012 kl. 13:51 Var vikingerne virkelig beskidte og gik med horn på hjelmen? Få svaret her. En stor rå og brutal hulk-type

Læs mere

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur

Læs mere

Inderst inde. Projekt 3:1 Empatisk design - problemet kommer først. -et projekt om undertøj på plejehjem

Inderst inde. Projekt 3:1 Empatisk design - problemet kommer først. -et projekt om undertøj på plejehjem Projekt 3:1 Empatisk design - problemet kommer først Inderst inde -et projekt om undertøj på plejehjem Lisa Våglund Marie Hugsted Kitt Stuart Schwenn Feltstudie på Kildevæld Sogns Plejehjem Kildevæld Sogns

Læs mere

Placering af løftesejl spilerdug

Placering af løftesejl spilerdug Placering af løftesejl spilerdug Når det er svært at placere løftesejlet korrekt forsøg med spilerdug Ved vending Under rygliggende borger I kørestol Gode ideer Brehms Spilerdug Tlf.: 57648351 E-mail:

Læs mere

Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne Svendsen

Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne Svendsen Kasse-oversigt Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring 20 001X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 21 001X021 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 22 001X022 korsklæde blonde (maskin)

Læs mere

Mao var død. Den såkaldte firebanden med bla. Maos enke var netop blevet styrtet, og Kina havde åbnet døren på klem for turismen.

Mao var død. Den såkaldte firebanden med bla. Maos enke var netop blevet styrtet, og Kina havde åbnet døren på klem for turismen. 1978 Kina: Mao var død. Den såkaldte firebanden med bla. Maos enke var netop blevet styrtet, og Kina havde åbnet døren på klem for turismen. Venskabsforeningen Danmark - Kina havde dog allerede gennem

Læs mere

Pakkeliste til fotosommerrejse i Grønland

Pakkeliste til fotosommerrejse i Grønland Pakkeliste til fotosommerrejse i Grønland Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en fotorejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. 26. VHM 19.162. Hjemsted: Heden, Elling. 1-radet kort vest med forstykker, ståkrave og lommelister af lyst bomuldsstof med indvævede striber. Forstykker, lommelister og krave med silkebroderi: smalle borter

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 5

INSPIRATION: Side 1 af 5 INSPIRATION: Side 1 af 5 MATERIALER: Merinould ca. 100 g, gazestof eller silke, vandflaske med huller i låget, foerstof (ca. 1,5x3,5 m), snor, håndklæde, sort sæk, sæbe og masser af vand. Tørretumbler

Læs mere

JAKETTER, FRAKKER og lign. 1. 1- eller 2-rd. jaketter 32 timer... 1920

JAKETTER, FRAKKER og lign. 1. 1- eller 2-rd. jaketter 32 timer... 1920 PRISKURANT for DAMESKRÆDDERI Gældende fra 1. marts 1977 JAKETTER, FRAKKER og lign. 1. 1- eller 2-rd. jaketter 32 timer... 1920 2. (3) Ved forarbejdning af stykker uden lærred og anden belægning reduceres

Læs mere

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel Af Thea 6. kl. 22/5 Chanel Coco Indledning Coco Chanel var en af det 20. århundredes mest berømte modeskabere. Hun grundlagde det franske modehus Chanel, der især er kendt for parfumen Chanel No 5 og cocktail-kjolen,

Læs mere

Workwear. Designed to work.

Workwear. Designed to work. Workwear. Designed to work. Hi-Vis Premium Med stolthed kan vi præsentere vores premiumserie i Hi-Vis-segmentet Hi-Vis-tøjets primære formål er jo at være synligt. Vi har sørget for at gøre denne kollektion

Læs mere

AFTC RYGSÆK M/96 PAKNING AF PORTALEN TIL FLYVEVÅBNET. Side 1

AFTC RYGSÆK M/96 PAKNING AF PORTALEN TIL FLYVEVÅBNET. Side 1 AFTC PAKNING AF RYGSÆK M/96 Side 1 PORTALEN TIL FLYVEVÅBNET Forord Denne vejledning er til dig som ønsker et godt udgangspunkt, når du skal til at pakke din rygsæk for første gang. Hæftet indeholder gode

Læs mere

Forår/Sommer 2013. christineheadwear.com

Forår/Sommer 2013. christineheadwear.com Forår/Sommer 2013 Style 8250-275 Hør Basis lang (8200-275) Basis kort (8202-275) Basis easy (8250-275) christineheadwear.com Forår/Sommer 2013 Vores nye forårs-/sommerkollektion afspejler den lyse, dejlige

Læs mere

Løbetøj 2011 Din totalleverandør i tryk

Løbetøj 2011 Din totalleverandør i tryk Løbetøj 2011 Din totalleverandør i tryk 13614 Dame løbe T-shirt Svedtransporterende Base Cool T-shirt. Body cut. Størrelser: XS-XL 16606 Dame løbe T-shirt Svedtransporterende med cool effekt. Body cut.

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

MÅLESKEM FORMULR 1 Vest 1 (2) VEST OP 6 V 1 P 7 P 9 V 5 V 2 Billede 1 1. Marker punkt ved punktet ved overgangen mellem skulder- og hals linjen 2. OP/VP6 = omkredsen fra punkt under axillen og tilbage

Læs mere

Active Geyser. Challenge your identity

Active Geyser. Challenge your identity Active Geyser Challenge your identity ID ACTIVE WEAR TIL SPORT OG FRITID ID Identity Active Wear er funktionelt løbetøj og træningstøj til al slags vejr. Et helt særligt træk ved Active Wear er ID Tech.

Læs mere

Materialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim.

Materialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim. Indbydelseskort Send indbydelsekort ud, der er formet som et skjold. Du kan jo lave dem forskellige, så det bliver din gæsts våbenskjold. Det samme mønster skal så gå igen på det store skjold, spændet

Læs mere

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering:

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering: Trine Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Orange garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering af ansigtet. Til fyld er der brugt

Læs mere

Man skal ikke samle gods eller guld man skal. samle erfaring. beboermagasinet BoDanmark

Man skal ikke samle gods eller guld man skal. samle erfaring. beboermagasinet BoDanmark Man skal ikke samle gods eller guld man skal samle erfaring Friheden, fagligheden og lysten til eventyr er nogle af de kerneværdier, der binder Karl-Heinz, Jens og de andre navere sammen i et helt særligt

Læs mere

Dragtjournalen Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje Nr. 3 Årg. 2 2008 Særnummer om hår, hoved- og halsbeklædning

Dragtjournalen Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje Nr. 3 Årg. 2 2008 Særnummer om hår, hoved- og halsbeklædning Dragtjournalen Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje Nr. 3 Årg. 2 2008 Særnummer om hår, hoved- og halsbeklædning Dragtjournalen - Tidsskrift udgivet af Den danske Dragt- og Tekstilpulje

Læs mere

Nr er en samling huer, som Den Fynske Landsby har modtaget. Desværre kendte giveren ikke genstandenes oprindelsessted.

Nr er en samling huer, som Den Fynske Landsby har modtaget. Desværre kendte giveren ikke genstandenes oprindelsessted. Nr. 107 123 er en samling huer, som Den Fynske Landsby har modtaget. Desværre kendte giveren ikke genstandenes oprindelsessted. 107 Odense Bys Museer uden nr. Beskrivelse: Puldhue af lys silke. Nakken

Læs mere