magasin for byggeri, anlæg og industri 2 En struktøruddannelse i verdensklasse 2 Partnerskabsaftaler skal få de unge tilbage i byggefagene

Transkript

1 12. årgang nr. 4, december 2014 magasin for byggeri, anlæg og industri Fokus på uddannelse 2 En struktøruddannelse i verdensklasse 2 Partnerskabsaftaler skal få de unge tilbage i byggefagene 2 Energivejleder på tre dage 1

2 Medlemsrabat hos Statoil - det betaler sig! Statoil leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder og vi leverer faktisk i dag mere end 20% af Danmarks olieforbrug. Vi erkender vores ansvar og derfor arbejder vi også målrettet for at beskytte miljøet, øge sikkerheden og samtidig være den bedste leverandør af energi produkter til din virksomhed. Som medlem af Dansk Byggeri får du rabat hos Statoil - ikke kun på benzin og diesel på servicestationerne, men også på fyringsolie, smøreolie, kemiprodukter, elektricitet samt adgang til vores mange serviceydelser. Udnyt dine medlemsfordele, læs mere om aftalen på eller ring på det betaler sig!

3 2 En struktøruddannelse i verdensklasse 2 Partnerskabsaftaler skal få de unge tilbage i byggefagene 2 Energivejleder på tre dage LEDER 5 Finanslov og valgår Lars Storr-Hansen BRANCHEN I FOKUS 6 Midt i orkanens øje At arbejde på Nordeuropas største sygehusbyggeri kræver sin mand og sin virksomhed. Byggeriet har været på besøg på byggepladsen i Skejby 9 Medlemmernes dag var en stor succes Den 7. november fik over medlemmer en opringning fra Dansk Byggeri. De mange samtaler har givet en god portion viden og stof til eftertanke 10 Når sikkerhed står øverst på menuen Opskriften på færre arbejdsulykker hedder god kommunikation, synlighed og samarbejde. Og indsatsen betaler sig 11 Gamle siloer i ny beklædning To gamle betonsiloer har fået nyt og helt anderledes liv. Nysgerrighed i planlægningsfasen gjorde det utraditionelle byggeri muligt 14 Prisen er ikke det vigtigste God kundeservice giver flere kunder, og prisen er ikke det vigtigste, når boligejerne skal vælge en håndværker. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri 16 En struktøruddannelse i verdensklasse To unge anlægsstruktører sikrede i efteråret Danmark guld ved EuroSkills i Lille i Frankrig 18 De bedste anbefalinger er medlemmernes egne Størstedelen af Dansk Byggeris medlemmer anbefaler gerne andre at blive medlem. Det er en af konklusionerne fra den årlige medlemstilfredshedsundersøgelse 19 Bonus virker bedre end bøde Bolde og rør forbedrer arbejdssikkerheden i højere grad end risikoen for bøder 12. årgang nr. 4, december 2014 Fokus på uddannelse magasin for byggeri, anlæg og industri DECEMBER Danske præfabrikerede huse har succes i Sverige En dansk modulproducent har fået foden ind på det svenske marked og rykket ved svenskernes opfattelse af, hvordan et hus skal se ud 22 Partnerskabsaftaler skal få de unge tilbage i byggefagene En flok skoleelever fra Brøndby har været på virksomhedsbesøg og fået et indblik i virkelighedens bygge- og anlægsfag KORT OG GODT 24 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen FAGLIGT 28 Når konkurrenter mødes 29 Hvilket ansvar har du under et kædeansvar? 30 Et besøg på it-messen betaler sig 33 Stor interesse for bedre bundlinje med it 35 Har du heller ikke tid til forretningsudvikling? SERVICESTOF 37 Paragraffer 39 Produktnyheder 41 Kalender INDKØBSNYT 42 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3INDHOLD Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Anja Binderup, Mogens Hjelm, Frederik Marker Hansen, Anette Sørensen, Per Bøjgaard Sørensen Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Annette Beyerholm, Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon , mobil , abh@danskbyggeri.dk Oplag 9.700, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. Papir G-print: 90 gram indhold, 200 gram omslag. ISSN Elektronisk ISSN Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto Udsigt fra Portland Towers i København, fotograf: Per Bøjgaard Sørensen

4 Det er mens du tjener penge at du skal spare op til pensionen Uanset hvilken retning dit liv tager, er det vigtigt, at du fra starten har besluttet dig for at spare op til din pension. Jo før du kommer i gang; jo større valgfrihed får du. Med en Velfærdspakke fra Pension for Selvstændige får du pension med lave omkostninger og fordelagtige forsikringer og sundhedssikring med i købet. Så er kursen lagt. Smallegade Frederiksberg Tlf info@pfs.dk

5 LARS STORR-HANSEN, adm. direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY leder Finanslov og valgår. Med et meget langt tilløb nåede regeringen i efteråret endelig at præsentere en byggepolitisk strategi. Dog uden store overraskelser, da vækstplanen allerede i foråret annoncerede, at der i det kommende år vil blive sat skik på de mildest talt varierende forhold, der har hersket blandt kommunerne på byggesagsområdet. Der vil nu som Dansk Byggeri har slået på tromme for længe - ske en professionalisering af byggesagsområdet i centre, så priser og tidsforbrug fremover bliver mere forudsigeligt og stringent. Det ser vi frem til. Det samme kan vi desværre ikke sige om statens budget for Den sidste finanslov før valget tabte i den grad det fokus på aktivitet og beskæftigelse, som ellers har været kendetegnende for den SR-ledede regerings økonomiske politik i de år, den har været ved roret. Der er således skabt tvivl om retningen af de arbejdsmarkedsreformer, som blev rullet frem under den tidligere regering, og som ellers meget konsekvent er blevet eksekveret under den nuværende regering. Der er ingen tvivl om, at det vil være yderst skadeligt, hvis reformerne eller dele heraf bliver rullet tilbage. Der er i den grad brug for, at vi netop fortsætter reformarbejdet, hvis Danmark bare skal have en smule vækst fremover. "Der er i den grad brug for, at vi fortsætter reformarbejdet, hvis Danmark bare skal have en smule vækst fremover." - Lars Storr-Hansen Det er måske også den forestående valgkamp, der er årsagen til, at regeringen vælger at brede armene beskyttende ud omkring de ledige og de mange på passiv forsørgelse fremfor at holde fokus på at øge beskæftigelsen. Det er vanskeligt at forstå begrundelsen for at skære effektive jobskabende initiativer væk - som fx BoligJob-ordningen. Til gengæld står det også klart, at vi får en reel mulighed for at stemme ordningen tilbage, da den nuværende opposition går til valg på en genindførelse af BoligJob-ordningen. Så måske kan det godt betale sig at gemme kvitteringerne. Med ønsket om en god jul og et lykkebringende nytår til jer alle

6 Midt i orkanens øje At arbejde på Nordeuropas største sygehusbyggeri kræver sin mand og sin virksomhed. Mange håndværkere, maskiner og kraner på trange, mudrede byggepladser er ikke den nemmeste tjans. Men entreprenørvirksomheden Poul Pedersen har gennem årene fået erfaringen og overblikket Tekst og foto PER BØJGAARD SØRENSEN, pbs@danskbyggeri.dk De øverste etager på de højeste bygninger af sygehuset er forbeholdt sengeliggende patienter, som om fem år får en fantastisk udsigt at vågne op til nordvest for Aarhus. Av! Hvis du om fem års tid er så uheldig at ryge ned af stigen og må en tur på sygehuset, skal du nok komme til at møde en del andre patienter. I hvert fald hvis du bor i Region Midtjylland. Det Nye Universitetshospital i Skejby ved Aarhus får nemlig plads til at modtage én million patienter om året. Og skulle I ankomme samme dag, hvilket jo nok ikke er særlig sandsynligt, ville I stadig have én kvadratmeter plads hver på det én million kvadratmeter store areal, sygehuset opføres på. Ikke alene bliver det Danmarks største sygehus, det bliver også Nordeuropas største, når det efter planen står færdigt i Så stort et byggeri skaber logistiske udfordringer, fortæller Søren Nøhr, der er direktør i entreprenørvirksomheden Poul Pedersen. - Hver morgen kan der sagtens komme 15 lastbiler lige efter hinanden. På et meget afgrænset område. Så rækkefølgen af lastbiler skal forberedes godt, og virksomhederne skal tale sammen, så det ikke går galt, siger han. Øvelse gør mester Området med de mange lastbiler kalder de 6

7 DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL 2 Der bliver bygget m2 nyt byggeri på et areal, der er fire gange så stort mc eksisterende hospital integreres 2 Byggeriet blev påbegyndt i 2012 og forventes færdigt ved udgangen af Det samlede budget er på 6,35 mia. kroner 2 Når aktiviteten er størst, er der bygningsarbejdere i gang på byggeriet 2 Skurbyens areal er på godt mc 2 Byggehastigheden er på op til mc om måneden i hvert af de to byggespor 2 DNU bliver hospital for 1,2 mio. borgere i Region Midtjylland Entreprenørfirmaet Poul Pedersen, som Søren Nøhr (th) er direktør for, har stor erfaring med sygehusbyggeri Kranføreren står på dækket og styrer kranen derfra. Kun ved meget tunge løft styrer han kranen oppe fra kranhuset orkanens øje. Som på dagen, hvor magasinet Byggeriet besøger stedet, lever godt op til navnet. På de få hundrede kvadratmeter står der op til seks kraner ad gangen og tager imod lastbilerne. Men øvelse gør som bekendt mester, og håndværkerne fra firmaet Poul Pedersen har lært rutinerne på det trange sted. - I begyndelsen var det besværligt, men man bliver nødt til hurtigt at vænne sig til forholdene, og i dag er det ikke det store problem, siger Søren Nøhr. Skal man som patient overnatte på Det Nye Universitetshospital for at komme til hægterne, vil man med garanti få et værelse med udsigt. En rigtig god udsigt til kilometervis af marker og enge nordvest for Aarhus. For det er kun nogle få af sygehusets bygninger, der er højere end tre etager, og i netop de bygninger er de øverste etager forbeholdt sengeliggende patienter. In situ støbte dæk giver muligheder I bygningen lige ved siden af sengeafsnittene er Søren Nøhrs folk i fuld gang med at bygge det, der i fremtiden bliver akutmodtagelsen. Men i virksomheden har man Fortsætter side 8 7

8 Når aktiviteten er størst, er der bygningsarbejdere i gang på det enorme sygehusbyggeri. på det enorme sygehusbyggeri. Vejnettet omkring sygehuset bliver også omfattende. Der bliver anlagt to en halv kilometer ringvej, otte lyskryds og parkeringspladser Søren Nøhr, direktør i Poul Pedersen, viser, hvordan det eksisterende byggeri fra 1987 til venstre i billedet bliver integreret med det nye byggeri. I alt ansatte vil arbejde på hospitalet fra 2019 Fortsat fra side 7 mange års erfaring med sygehusbyggeri og ved derfor, at et akutafsnit siden hen kan blive lavet om til fx et ambulatorium. - Derfor er dækkene bygget op in situ, hvilket vil sige støbt i beton direkte på stedet. Dermed kan bygherren ændre på funktionerne. Havde der været præfabrikerede dæk imellem etagerne, kunne man ikke sidenhen lave ændringer i særlig høj grad. Men som vi bygger det nu, er der mulighed for i fremtiden at føre kabler og ledninger i op til 20 centimeter store huller. Det er dyrere nu, men ikke på længere sigt, da det giver flere muligheder, forklarer Søren Nøhr. Nyt mørtelsystem en 'lille revolution' Som noget helt nyt ved byggeriet af det store sygehus, har virksomheden som én af de første afprøvet et nyt mørtelsystem. - Det er en lille revolution. Den traditionelle tørmørtel har givet mange murere seneskedehindebetændelse og dårlig ryg. Med den nye vådmørtel, som ikke er lige så stiv at arbejde med, er de arbejdsskader forhåbentlig et overstået kapitel, forklarer Søren Nøhr

9 Medlemmernes Dag var en stor succes Den 7. november fik over medlemmer en opringning fra Dansk Byggeri. Vi blev mødt af stor velvilje, og de mange samtaler har givet os en god portion viden og stof til eftertanke Af ANJA BINDERUP, foto DITTE BRØNDUM. Dansk Byggeri har netop holdt Medlemmernes Dag. Her satte alle medarbejderne sig til telefonen og ringede til så mange medlemmer som muligt. Vi spurgte til medlemmernes tilfredshed med Dansk Byggeri, og gav os ellers tid til at få en god snak og lytte til de input, medlemmerne har til vores arbejde i organisationen. Det lykkedes medarbejderne at foretage over opkald og gennemføre samtalen med mindst medlemmer i løbet af dagen. Det var langt over målet på Vi må betegne dagen som en succes. De mange samtaler har givet os et interessant indblik i medlemmernes hverdag og en større forståelse for, hvilke udfordringer og behov, der hersker lige nu ude hos byggeog anlægsvirksomhederne, siger Lars Storr- Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Positive medlemmer De fleste medlemmer reagerede positivt på opkaldet fra Dansk Byggeris medarbejdere og gav sig tid til en god dialog. - I skal have tak for at tage godt imod opringningen fra vores medarbejdere på trods af, at jeg ved, I har travlt. Jeg havde selv mange interessante samtaler og har indtryk af, at rundringningen var en positiv og lærerig oplevelse for både medlemmer og medarbejdere. Og vi har fået mange input, der kan hjælpe os til at yde en endnu bedre medlemsservice, end vi allerede gør, siger Lars Storr-Hansen. Medlemmerne blev blandt andet bedt om at vurdere deres tilfredshed med Dansk Byggeri. Her svarede 57 %, at de er tilfredse med medlemskabet. 38 % svarede, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, mens 5 % er utilfredse. - Vi kan med glæde konstatere, at der generelt er tilfredshed med Dansk Byggeri blandt medlemmerne. Men vi er naturligvis meget opmærksomme på, at vi hele tiden skal forbedre vores medlemsservice, da vi selvfølgelig gerne ser, at endnu flere medlemmer bliver tilfredse med deres medlemskab, siger Lars Storr-Hansen. - Vi må betegne dagen som en succes. De mange samtaler har givet os et interessant indblik i medlemmernes hverdag og en større forståelse for, hvilke udfordringer og behov, der hersker lige nu ude hos bygge- og anlægsvirksomhederne, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hverdagens udfordringer Dansk Byggeris medarbejdere spurgte også ind til, hvad der er virksomhedens største udfordring lige nu. Svarene viste, hvor forskellig situationen er hos de enkelte medlemsvirksomheder. Der var en klar overvægt af virksomheder, som svarede, at det er svært at få opgaver nok. Men en stor gruppe medlemmer har til gengæld svært ved at nå det hele, fordi de har for mange opgaver. Det svar kom ind på en tredjeplads. På andenpladsen var udfordringen at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. - Resultatet er interessant, og vi kan bruge det i vores arbejde med at forbedre vilkårene for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Vi skal være med til at sikre, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig og være lønsomme, siger Lars Storr-Hansen, der ikke er i tvivl om, at dagen har været en god investering: - Den viden og læring, vi har fået er uvurderlig. Så vi vil bestemt overveje, om vi skal gentage successen i 2015, så vi kan nå ud til endnu flere medlemmer. 2 9

10 På Projekt Nordhavnsvej er der spiselig anerkendelse, når det lykkes at holde arbejdsulykker fra døren Når sikkerhed står øverst på menuen På den omfattende byggeplads Projekt Nordhavsvej, hvor Züblin Danmark er hovedentreprenør, er der stillet skarpt på at forhindre arbejdsulykker. Opskriften består af god kommunikation, synlighed og samarbejde, og indsatsen betaler sig Tekst og foto HANNA ANDERSSON, Rugbrødsklapperne har fået lov til at blive hjemme på en ellers almindelig arbejdsdag på byggepladsen i det østlige København. I stedet står frokostmenuen på økopølser med tilbehør, kakaomælk og rød sodavand ad libitum. De 170 ansatte har nemlig noget at fejre. Det er 200 dage siden, at en uheldig landmåler vrikkede om på foden og dermed indgik i statistikken over arbejdsulykker. Og på denne byggeplads uddeles der spiselige belønninger for at passe på sig selv og kollegerne. - Det er altid en fornøjelse, når en bygherre tager sit ansvar på sig og skaber nogle gode rammer for folkenes sikkerhed. Her på pladsen har vi alle et stort fokus på sikkerhed, og på den måde får vores medarbejdere de bedste muligheder for at udføre arbejdet på en sikker måde, siger Søren OM PROJEKT NORDHAVNSVEJ 2 Målet er at forberede infrastrukturen til den nye bydel Nordhavn 2 Projektet skal forbinde Nordhavn og Helsingørmotorvejen 2 Det er det største infrastrukturprojekt i kommunen i årtier 2 Projektet forventes færdigt i sidste halvdel af 2015 Riber Carlsen, der er projektchef hos hovedentreprenøren Züblin. Sikkerhed et fuldtidsjob Blandt de mange besøgende i pølsevognen er Svend-Erik Due. Han er sikkerhedskoordinator for bygherren Københavns Kommune. Derfor er han særligt optaget af, at de ansatte har de rette rammer for at komme helskindet gennem arbejdsdagen. På byggepladsen er der tons tungt materiel og massevis af potentielt farlige situationer. Alligevel kan byggepladsen nu for tredje gang fejre 200 dage uden arbejdsulykker. Grunden til det skal findes i, at det er lykkedes for entreprenør og bygherre at skabe en god sikkerhedskultur siden opstarten i 2011, mener sikkerhedskoordinatoren. - Det handler om at få skabt en følelse af sammenhold omkring sikkerhed på pladsen. Det er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden, men det kan naturligvis lade sig gøre. Der skal bare en masse information, samarbejde og opfølgning til, fortæller Svend-Erik Due. Synlighed og samarbejde Et knivskarpt fokus på sikkerhed er ikke altid en selvfølge i bygge- og anlægsbranchen. Det fortæller projektchef på Projekt Nordhavnsvej, Anne Kongsfelt, der peger på, at en stor del af ansvaret for en sikker byggeplads ligger hos ledelsen - både hos entreprenør og bygherre. - Ofte er det manden på gulvet, der bliver ramt af arbejdsulykken, men årsagen skal tit findes højere oppe i organisationen, hvor prioriteringerne laves. Derfor mener jeg også, at en god og konstruktiv stemning i ledelsen kan mærkes ude på pladsen og aflæses i en lav ulykkesstatistik, siger projektchefen. Lige nu har Projekt Nordhavnsvej en lav ulykkesfrekvens på 11,48 mod landsgennemsnittet på 33,1. 2 ARBEJDSMILJØ - Siden 2010 er bygherres og projekterendes ansvar for arbejdsmiljøet blevet skærpet flere gange. Vi har savnet at se det udfoldet, men her har vi et rigtig godt eksempel på, hvordan arbejdsmiljø er tænkt ind i projekteringen og bliver flot koordineret i selve byggefasen, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen 10

11 Gamle siloer i ny beklædning To gamle betonsiloer ud til Øresund i København har fået nyt og helt anderledes liv med et ni meter bredt og syv etager højt kontorbyggeri i toppen. Langtfra noget enkelt projekt, men nysgerrighed i planlægningsfasen gjorde byggeriet muligt Tekst og foto PER BØJGAARD SØRENSEN, pbs@danskbyggeri.dk. Måske burde det hedde en rundtombygning i stedet for en ombygning. Det, der er foregået uden på siloerne midt i et spirende byudviklingsområde i Hovedstaden. Portland Towers, som er navnet på det runde kontorbyggeri, er allerede et markant vartegn i den kommende enorme bydel ud til Øresund, Nordhavn. Tallene for området siger det hele indbyggere. Lidt flere end i Fredericia og lidt færre end i Næstved. Oven i det arbejdspladser. Få hundrede meter fra Den lille Havfrue på Langelinie tager bydelen så småt form. En bydel, som lige nu er landets suverænt største byudviklingsområde. Og det bliver det nok ved med at være i mange år. For først om en 40 års tid vil alt efter planen stå færdigt, så alle de mennesker kan begynde at skabe pulserende liv i bydelen. Fortsætter side 12 11

12 Fortsat fra side 11 De 35 år gamle cementsiloer skal nok holde til de syv nye etager, der er blevet bygget uden på den øverste halvdel. Faktisk vejer kontorbyggeriet kun en tredjedel af, hvad cementen i gamle dage tyngede siloerne med At der er et godt stykke tid til endnu, kan ses, når man kommer derud. Liv er der masser af, men lige nu er det håndværkere, der borer, sliber og hamrer sig et skridt videre i de utallige byggeprojekter i området ud til Øresund. Kranerne står tæt som slyngveninder. Imellem dem larmer gummigeder, gravkøer og gule lastbiler fyldt med murbrokker og træaffald fra gamle huse, nogle opført længe før, man fandt på at bruge motorer og maskiner til at bygge med. Udfordring på udfordring Midt i det hele står Portland Towers, som det første byggeri i bydelen, strålende færdigt i lyset fra en gavmild efterårssol. Det ville have været let at blive rundtosset over udfordringerne med ombygningen af de to cylindriske cementsiloer. Men det blev folkene bag projektet nu ikke. Trods alt. - Der var intet, 'vi plejer at gøre' ved dette byggeri. Om der har været udfordringer? Der har ikke været andet end udfordringer, smiler direktør Niels Fribo fra NCC Property Development, som har stået for at give de gamle siloer nyt liv. Nøgleordene i ombygningen har været omhyggelig planlægning og nysgerrighed over for lignende projekter. Samt en dygtig og indlevende arkitekt, der forstod at koble Niels Fribo, direktør i NCC Property Development, skuer ud over området, der har den nybyggede FN By og Langeliniekajen, hvor krydstogtskibene lægger til, som nære naboer Alene til stræberne i stål og de nederste brodæk, som bærer de svævende kontoretager, er der brugt mere end 900 tons stål og tons beton Det grønne tag rummer forskellige plantearter, der tiltrækker insekter og bier. NCC har også bygget redekasser til den sjældne vandrefalk allerøverst på siloerne 12

13 de tekniske udfordringer med den designmæssige side af byggeriet. - Vi var i Bochum i Tyskland for at se, hvordan man byggede en oval bygning oven på en fireetagers beton bunker fra Anden Verdenskrig. Projektet i Bochum blev selvfølgelig udført med tysk omhu og teknisk snilde, og særligt facadeløsningen på den rundede bygning var interessant for os. Dels er det en udfordring i sig selv at finde gode, rundede facadeløs- ninger, og dels stiller både siloernes højde og beliggenhed ud til havet store krav til tæthed, styrke og stabilitet, siger Niels Fribo. Skæve og bulede siloer Cementsiloerne i Nordhavn er siden opførelsen i 1979 blevet brugt til langt fredeligere formål end bunkerne i Bochum. Ingen bomber har rystet Nordhavn i nyere tid, men 30 års slid har alligevel gjort silokrop- pene skæve, og selvom de umiddelbart ser helt runde ud, er de det ikke. - Derfor har vi også brugt 3D-tegninger i stor stil og uforholdsmæssigt meget landmålertid. Det har betydet, at vi i sidste ende kunne montere alle materialer og facadeelementer uden problemer. Heldigvis. For følgeomkostningerne ville have været næsten ubærlige, siger Niels Fribo. 2 Høj Standard: Medarbejderne hos Dansk Standard, som holder til i tårnene spiser frokost i 60 meters højde. De fleste bygninger i København er på højst fem etager. I Portland Towers er 6. etage den nederste og 12. etage, hvor kantinen ligger, den øverste 13

14 Lisbeth Hvidegaard og hendes mand indhentede flere tilbud på en opgave på huset og endte med at vælge Jakob Ebbesen, selvom han ikke gav det billigste tilbud. - En stor byggeopgave kræver tillid til den håndværker, man indgår en aftale med. Jeg skal turde tro på, at han vil levere det arbejde, som vi har aftalt og i den kvalitet, som vi har aftalt, siger Lisbeth Hvidegaard God kundeservice giver flere kunder. Hvad skal der til for at gøre dine kunder så tilfredse, at de ringer igen næste gang, de skal bruge en håndværker? Og hvad skal der til for, at en kunde vil anbefale dig til sine venner og bekendte? Dansk Byggeri har i en spørgeskemaundersøgelse spurgt de danske boligejere, hvad der er vigtigst for dem, når de skal benytte en håndværker. Resultatet er spændende, for forbrugerne er ikke som man måske skulle tro optaget af prisen eller hvor hurtigt, de kan få lavet en byggeopgave. De to forhold er blandt de mindst vigtige for boligejerne. - Vi ved, at god service og godt håndværk giver tilfredse kunder. Men hvornår gør din håndværker det så godt, at du vil anbefale ham eller hende til andre? Det har vi sat os for at undersøge, fortæller HR og Kommunikationschef i Dansk Byggeri Inger Petersen Thalund. Giv dig tid til dialog Undersøgelsen viser, at det vigtigste for boligejerne er, at deres håndværker er troværdig. Det næstvigtigste er, at håndværkeren leverer topkvalitet, og på tredjepladsen kommer forbrugernes krav om, at håndværkeren har styr på de byggetekniske regler. - God service og kundepleje handler om mange ting. Håndværket skal naturligvis være i orden, men undersøgelsen viser klart, at troværdighed og tillid er afgørende for, om kunden er tilfreds med resultatet. Som håndværker kan det derfor godt betale sig at bruge tid på den dialog og gensidige forventningsafstemning, der skal til, for at skabe et godt forhold til kunden, siger Inger Petersen Thalund. Danske kunder er loyale Når en kunde anbefaler en håndværker til et familiemedlem eller en bekendt, er det en form for personlig blåstempling. Denne blåstempling af håndværkeren fra en kunde til en anden er vigtig i forhold til at få flere kunder fremover. Hele 80 % af de danske boligejere finder nemlig frem til deres håndværker via anbefalinger fra venner og bekendte, viser Bolius' Boligejeranalyse fra Hertil kommer, at danskerne ofte har en lille liste over håndværkere, som de foretrækker at benytte. Dette er et særligt dansk fænomen sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Hele 44 % 14

15 Prisen er ikke det vigtigste Tømrermester Jakob Ebbesen har en tømrervirksomhed i Fårvang, og her er overvægten af hans kunder private forbrugere. Han er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at gøre kunderne glade Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. - Det vigtigste er god kommunikation og en ordentlig forventningsafstemning. Man skal kunne sætte sig i kundernes sted, tage dem alvorligt og lytte til dem. For en kunde kan selv en lille opgave med at skifte et vindue være det vigtigste i verden og den største håndværksmæssige opgave, de har fået lavet i mange år. Det skal man have respekt for, siger Jakob Ebbesen. Jakob Ebbesen kan sagtens nikke genkendende til resultaterne i Dansk Byggeris forbrugerundersøgelse. Han oplever også, at kunderne prioriterer kvalitet og troværdighed frem for pris. - Jeg laver mange tilbud og får ofte den tilbagemelding, at jeg ikke var den billigste, men at de vælger mig alligevel, fordi mit tilbud var det grundigste og mest troværdige. Jeg tror, det skyldes, at jeg bruger tid på at afstemme forventninger med mine kunder og sætte mig ind i, hvad de gerne vil have, fortæller Jakob Ebbesen. I sin tømrervirksomhed laver Jakob Ebbesen mange vinduesudskiftninger, tag, køkkener og tilbygninger. Han er ofte hovedentreprenør på større byggeopgaver, hvor han er kontaktperson for kunden og sørger for at indleje de nødvendige håndværkere. - Selvfølgelig er der kunder, som kun tænker på at få den billigste løsning. Det må de gerne. Men så gør jeg meget ud af, at de skal vide, hvad de får. Det er ikke noget problem, hvis vi får afstemt forventningerne inden, vi går i gang. Men ellers ser jeg nu en stigende tendens til, at kunderne vælger kvalitet, frem for at de tænker på prisen, siger Jakob Ebbesen. En tilfreds kunde Lisbeth Hvidegaard har været kunde hos Jakob Ebbesen. Lisbeth og hendes mand Lars fik lavet en omfattende facaderenovering, skiftet vinduer og isoleret soklen på deres hus. - Vi indhentede flere tilbud på opgaven og endte med at vælge Jakob Ebbesen, selvom han ikke gav det billigste tilbud. Det skyldes, at vores første prioritet var at få lavet en byggeopgave i topkvalitet, fortæller Lisbeth Hvidegaard og fortsætter: - En stor byggeopgave kræver tillid til den håndværker, man indgår en aftale med. Jeg skal turde tro på, at han vil levere det arbejde, som vi har aftalt og i den kvalitet, som vi har aftalt. Tilliden mellem ægteparret og Jakob Ebbesen blev skabt i den indledende dialog om opgaven. Her fik de snakket grundigt om, hvordan opgaven skulle udføres. Og de oplevede, at den gode kommunikation fortsatte igennem hele byggeprocessen. - Jakob er meget samvittighedsfuld. Han kom altid til den aftalte tid og ryddede pænt op efter sig, når arbejdsdagen var slut. Vi kunne se, at der ikke blev sprunget over, hvor gærdet var lavest. Det gav tryghed for os som kunder. Så Jakob har fuldt ud levet op til vores forventninger, og vi vil varmt anbefale ham til andre, slutter Lisbeth Hvidegaard med et smil. 2 En undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget viser, at boligejerne vil have troværdige håndværkere, som leverer topkvalitet og har styr på de byggetekniske regler. Prisen betyder mindre Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY af danskerne har en håndværker, som de normalt bruger mod 28 % af de nordiske boligejere, viser Inwido Trendrapport Den danske tradition med at være loyal over for sin håndværker betyder, at service og god kundepleje er alfa og omega i forhold til at få opgaver og omsætning i virksomheden. Som bonus får man også den meget troværdige og vigtige markedsføring af virksomheden, der ligger i, at vi danskere helst spørger i vores omgangskreds, når vi skal finde en håndværker til en ny byggeopgave, siger Inger Petersen Thalund. 2 DET MENER BOLIGEJERNE DET ER VIGTIGT FOR MIG, AT MIN HÅNDVÆRKER ER: 1. Troværdig 2. Leverer topkvalitet 3. Har styr på alle de byggetekniske regler DET ER MINDST VIGTIGT FOR MIG, AT MIN HÅNDVÆRKER ER: 1. Fra lokalområdet 2. Billig 3. Hurtig Undersøgelsen er gennemført på byggaranti.dk i september og oktober Her bad vi boligejerne vurdere 14 udsagn om, hvad der er vigtigt for dem, når de benytter en håndværker - Den danske tradition med at være loyal over for sin håndværker betyder, at service og god kundepleje er alfa og omega i forhold til at få opgaver og omsætning i virksomheden, siger HR og Kommunikationschef i Dansk Byggeri Inger Petersen Thalund 15

16 En struktøruddannelse i verdensklasse To unge anlægsstruktører sikrede i efteråret Danmark guld ved EuroSkills, de europæiske mesterskaber i håndværk. Sejren viser, at den danske struktøruddannelse er helt i top, og at den ruster eleverne til også at kunne klare sig uden for Danmarks grænser Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk, foto TORBEN HESSING-OLSEN, LARS ERIKSEN og EUROSKILLS En anlægsstruktør arbejder blandt andet med at etablere fortove, cykelstianlæg, betonbelægninger, veje og broer og udfører alt arbejde med etablering af kloak og afvanding. Til EuroSkills konkurrencerne har de især arbejdet med forskellige former for belægning Der var kamp til stregen mellem de to anlægsstruktører Claus Smedegaard Herping fra Lemvig og Sune Thesbjerg Olesen fra Spjald og deres tyske fagfæller. Alligevel blev det de to unge midtjyder, der løb med guldet og dermed sikrede Danmark den første medalje nogensinde ved de europæiske mesterskaber. Det skete i oktober ved EuroSkills i Lille, Frankrig, som lagde by til de europæiske mesterskaber for elever på erhvervsuddannelser og unge erhvervsuddannede. 450 deltagere fordelt på 25 nationaliteter dystede i 41 forskellige fag, og mere end besøgende var mødt op for at overvære mesterskaberne. Det er første gang, at Danmark har deltagere med ved de europæiske mesterskaber. - Konkurrencen har været hård, og det er første gang, de to unge har deltaget i en international skills konkurrence, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri og formand for SkillsDenmark. Men de to vestjyder klarede presset og viste, at deres talent og de mange træningstimer godt kan måle sig på den internationale arena. - Det er flot, at de danske anlægsstruk- 16

17 Stemningen var på sit højeste, da de to vindere af EuroSkills Claus Smedegaard Herping og Sune Thesbjerg Olesen blev kåret. Dannebrog vajede ekstra højt, da det blev afsløret, at Danmark vandt guld i konkurrencen for anlægsstruktører tører har formået at vinde en guldmedalje. Sejren viser, at vi har en rigtig god struktøruddannelse i Danmark, som ruster de unge til også at kunne klare sig uden for landets grænser. Det kan vi være stolte af, siger Jesper Juul Sørensen. Tiltrækker dygtige unge til faget Det faglige fællesudvalg for struktør-, brolægger- og tagdækkeruddannelsen under Byggeriets Uddannelser var også repræsenteret ved konkurrencen, og udvalgsmedlem Lars Eriksen fra Arkil A/S var ikke i tvivl om, at de penge, som udvalget har rejst for at få de to anlægsstruktører afsted til konkurrencen, er givet rigtig godt ud. - Den flotte placering hæver faget i niveau og medvirker til, at vi kan tiltrække dygtige unge til faget. Før var struktørfolk bedre kendt som jord- og betonfolk, men sådan er det ikke længere. Her ved konkurrencen har vi fået vist, at uddannelsen i dag er meget mere end det, og at vi i langt højere grad har brug for dygtige unge, der er fagligt og teknisk stærke. Og samtidig har vi fået sat en streg under, at man ikke nødvendigvis behøver at vælge gymnasievejen for at tage en uddannelse, der fører til spændende oplevelser, siger Lars Eriksen. Også gulvlæggere forsvarede de danske farver Danmark var også repræsenteret med gulvlæggeren Kim Søndergaard Petersen fra Nørre Nebel, som også klarede sig flot i konkurrencen, selvom det ikke blev til en plads på podiet. - Det var både sjovt, hårdt og lærerigt at være med til konkurrencen. Sjovt, fordi man møder gulvlæggere som én selv fra andre lande, og det var lærerigt at se, hvordan de arbejder med teknik og materialer. Det var også hårdt, fordi konkurrencen var tæt, og de mange tilskuere giver et ekstra pres, som gør, at man gør sig umage, siger Kim Søndergaard Petersen. Han er til daglig i lære hos M.C. Tæpper og Gardiner A/S, som er en del af Garant Hemmet. Her er man stolte over, at det var deres gulvlærling, der forsvarede de danske farver til EuroSkills. - Vi hører til blandt de mindre gulvvirksomheder, og vi er afhængige af, at vi altid har dygtige og engagerede medarbejdere. Jeg tror, at interessen omkring Skills er med til at løfte det fagtekniske niveau for hele faget og ikke kun for de enkelte deltagere. Kim vandt i vinters DM i Skills, og derfor syntes vi, at det var oplagt at støtte ham hele vejen til EuroSkills, siger Rikke Kirkegaard fra Garant Hemmet. Gulvlæggerfaget hører til blandt de mindre i byggeriets fagområder, men er samtidig et gammelt traditionsrigt håndværk. Hos Gulvsektionen ser man derfor Skills-konkurrencerne som en fantastisk mulighed for at skabe opmærksomhed omkring faget. - Her kan vi vise, at gulvlæggerfaget er et spændende fag, der kræver omhyggelighed og kreativitet. Det er første gang, vi har en gulvlægger med til EuroSkills, og målet er, at gulvlæggerne også engang kommer til at dyste med til Skills-verdensmesterskaberne, siger formand for Dansk Byggeris gulvsektion Michael Lund Kristensen, der var med ved konkurrencen for at støtte den danske gulvlægger. De danske deltagere blev fundet ved DM i Skills danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannede - i Aalborg i januar. Næste DM i Skills finder sted fra den 8. til den 10. januar 2015 i Bella Center i København Ved EuroSkills konkurrerede gulvlæggerne i tre discipliner, som var linoleum, tæppe og parketgulv 17

18 De bedste anbefalinger er medlemmernes egne En markant højere svarprocent og et klart billede af, at størstedelen af medlemmerne gerne anbefaler andre virksomheder at blive medlem af organisationen. Det er nogle af konklusionerne fra Dansk Byggeris årlige tilfredshedsundersøgelse blandt medlemmerne Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, Dansk Byggeri tager hvert år temperaturen på tilfredsheden hos medlemmerne for at få et billede af, hvilke servicetilbud, medlemmerne bruger, og hvor tilfredse, de er med dem og den rådgivning, som Dansk Byggeri tilbyder. Svarprocenten har i år været markant højere end de to foregående år, og hos Dansk Byggeri er man glade for at se, at flere medlemmer i år har afsat tid til at svare på spørgsmålene. - Det er vigtigt for os hele tiden at have overblik over, hvilke services, medlemmerne har brug for og ikke mindst, hvad de synes om de ydelser, vi har på hylderne. Derfor er vi interesserede i at få så mange svar som muligt, siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen. Generelt høj tilfredshed Undersøgelsen viser endnu engang, at Dansk Byggeris rådgivning og serviceydelser er vigtige for medlemmerne. Tilfredsheden med serviceydelserne er generelt høj, og topscoreren blandt serviceydelserne er den, der hedder Netværk med andre medlemsvirksomheder og aktører, som også er et tilbud, der gennem årene benyttes i stigende grad blandt medlemmerne. Rådgivning om virksomhedsdrift og -udvikling samt ejerskifte har fået et markant løft og er blandt Den bedste markedsføring, man kan få, er medlemmernes egne anbefalinger. Medlemmerne er vores bedste ambassadører, og der er ikke noget, der virker så godt som deres anbefalinger, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen de ydelser, som viser en positiv udvikling, når det gælder tilfredsheden. Undersøgelsen viser også, at medlemmerne har en positiv opfattelse af deres kontakt med Dansk Byggeri. Vurderingen af Dansk Byggeris medarbejdere er høj, og der er fremgang, både når det gælder imøde- HVOR TILFREDS ER DU MED RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSERNE FRA DANSK BYGGERI? 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Arbejdsgiversekretariatet Arbejdsmiljø Byggetekniske forhold Eksport og internationalt arbejde Juridisk arbejde Lærling og AMU-kurser Virks. drift og -udvikling og ejer- og generationsskifte Efteruddannelse Netværk med andre medlemmer Medlemsmøder Servicebutikken Byg Garantiordning Rabatordninger Kun respondenter der har angivet at de anvender de respektive tilbud, er blevet spurgt om deres tilfredshed. 3 angiver tilfreds, 2 hverken eller og 1 angiver utilfreds. Der er set bort fra respondenter, der har svaret ved ikke FAKTA Medlemsundersøgelsen er foretaget i perioden maj-juni Svarprocenten er på 12 procent, hvilket er repræsentativt og viser en stigning på knap fire procentpoint i forhold til året før. VIL DU ANBEFALE ANDRE AT BLIVE MEDLEM I DANSK BYGGERI? 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Ja Nej Ved ikke kommenhed, professionalitet, effektivitet og faglig kompetence. - Det ligger mig meget på sinde, at den kontakt, medlemmerne har med Dansk Byggeri, opleves som professionel. Jeg betragter medlemmerne som vores kunder, og det er vigtigt, at kunderne er tilfredse. Derfor arbejder vi løbende med at udvikle netop de værdier, som vi ved, er kritiske for, at medlemmerne får en positiv oplevelse med os, siger Lars Storr-Hansen. Flere vil anbefale Dansk Byggeri I medlemsundersøgelsen er der for første gang spurgt til, om medlemmerne kunne tænke sig at anbefale andre virksomheder at blive medlem af Dansk Byggeri, og her er svaret, at tre ud af fire vil anbefale andre virksomheder at blive medlem. - Den bedste markedsføring, man kan få, er medlemmernes egne anbefalinger. Medlemmerne er vores bedste ambassadører, og der er ikke noget, der virker så godt som deres anbefalinger. Det er et resultat, vi er meget glade for, siger Lars Storr-Hansen. 2 18

19 Bonus virker bedre end bøde Er der en sikkerhedsfejl på byggepladsen, ryger der en bold i plastikrøret. Få bolde i røret belønnes med en grillmiddag, og det forbedrer arbejdssikkerheden i højere grad end risikoen for bøder hos Enemærke og Petersen Tekst og foto PER BØJGAARD SØRENSEN, pbs@danskbyggeri.dk Kim Thinggard, projektchef i Enemærke og Petersen (th), har haft stor succes med at forbedre arbejdsmiljøet ved byggeriet og renoveringen af Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København med et simpelt og overskueligt system Hvis en af faggrupperne får en bold på grund af en potentiel risiko for en ulykke, skal der rettes op på miséren inden for 14 dage, hvis ikke det allerede er blevet gjort straks, forklarer elektriker Flemming Steffens. Små og store forglemmelser på en byggeplads kan ende med en alvorlig arbejdsulykke. Så hvordan sørger man for, at medarbejderne husker at rulle ledningerne sammen og få sikkerhedslinen på, hver gang de er i højderne? Enemærke og Petersen har som hovedentreprenør på renoveringen af Rådmandsgade Skole i København tænkt nyt, for at sikkerhedsrutinerne ikke glemmes. - I stedet for at fokusere på straf og bøder, motiverer vi medarbejderne til at holde fokus på sikkerheden. Vi giver en bonus-grillmiddag, når der i en periode har været meget få kritisable forhold på byggepladsen, siger projektchef i Enemærke og Petersen, Kim Thinggaard. Måden, som firmaet minder de ansatte og underentreprenørerne om risikoen for arbejdsulykker på, er tankevækkende simpel. Hver gang sikkerhedsrepræsentanten opdager en fejl fx fra en elektriker eller en murer på byggepladsen, smider han en lille bold i et gennemsigtigt plastikrør. - Faggrupperne har hvert sit plastikrør stående i frokostvognen, så alle kan se, hvem der begår fejl, og hvor mange fejl, der bliver begået. Effektiv motivation Eller måske rettere, hvor få fejl, der bliver begået. For systemet virker. Efter et par måneder med de små farvede bolde, er antallet af svipsere på byggepladsen i Rådmandsgade nemlig faldet mærkbart. Samtidig er antallet af lækre grillmiddage steget tilsvarende, hvilket er en effektiv motivation for medarbejderne. - Du husker bedre dine ting. Og hvis du skulle komme til at glemme et kabel, gør de andre dig opmærksom på det, for det er det samlede antal bolde, der afgør, om vi skal tænde op for grillen, siger elektriker fra Lindpro, Flemming Steffens. Måske skulle man tro, at det resulterer i løftede pegefingre blandt de ansatte, men boldene i plastikrøret giver i stedet et bedre sammenhold, fortæller Peter Hansen, som er tømrersvend hos Enemærke og Petersen. - Systemet med boldene giver udover bedre sikkerhed også lidt sjov i hverdagen. Vi kan også risikere, at alle grupper får en bold, fordi der ikke er blevet ryddet ordentligt op i skurvognen. Det er desværre sket én gang, smiler han. Håndværkere og skolebørn tæt på hinanden Renoveringen foregår på en skole, som ikke er lukket ned, imens der bygges, hvilket ikke gør sikkerhedsforholdene mindre vigtige. Og med den nye skolereform, som blev søsat efter sommerferien, havde skoleleder Lene Rønje derfor rigeligt at tage hensyn til, da Rådmandsgade Skole åbnede i august til et nyt skoleår. Men hverdagen med håndværkere og skolebørn tæt på hinanden har fungeret, som hun havde håbet på. - Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med håndværkerne. De har haft sans for, at det er en skole, de arbejder på, og der er ikke noget, der ikke er blevet færdigt til tiden. Tværtimod har de flere gange været færdige før planlagt, siger Lene Rønje. Så udover at boldene har virket efter hensigten med hensyn til bedre sikkerhed, har de også været med til at nedbringe arbejdstimer og dermed omkostningerne for renoveringen. Og mon ikke grillkullene bliver fundet frem flere gange endnu, inden byggeriet efter planen står færdigt til foråret

20 Virksomheden BM Byggeindustri i Hobro har oplevet stor fremgang de seneste år og har nu fået appetit på at eksportere til udlandet Danske præfabrikerede huse Det kræver mod og selvtillid at forsøge at komme ind på et traditionsbundet marked i udlandet af modulhuse, og de nye svenske kunder kan lide, hvad de ser Tekst og foto PER BØJGAARD SØRENSEN, pbs@danskbyggeri.dk. Billedet af et traditionelt svensk træhus er ikke svært at finde frem for sit indre øje. De præfabrikerede træhuse med røde, lodrette bjælker og hvidsprossede vinduer er lige så typisk svensk som skovsøer, skiferie og Systembolaget. Men et dansk firma fra Hobro er i gang med at ændre på det billede. I Sverige vel at mærke. BM Byggeindustri har nemlig overbevist svenskerne om, at træhuse godt kan se væsentligt anderledes ud. Med virksomhedens danske design af præfabrikerede huse har man fået foden indenfor på det svenske marked og åbnet døren op til et eksporteventyr, kun få havde set komme. Salgschef i BM Byggeindustri, Mogens Madsen er ikke i tvivl om, hvorfor det er lykkedes. I nabolandet, hvor modulbyggeri faktisk er opfundet. - Vores design, hvor trævæggene er beklædt med gipsplader, er mere moderne end de huse, man er vant til at se derovre. Oftest har svenskerne foretrukket deres egne traditionelle præfabrikerede træhuse, men de har fået øjnene op for, at husene sagtens kan se anderledes ud, siger Mogens Madsen. Arne Salomonsen er med til at bygge badekabinerne, som efterfølgende bliver monteret i modulerne Eksporten først lige begyndt Foreløbig har virksomheden solgt 28 moduler, som bliver til 14 lavenergiboliger på omkring 100 kvadratmeter. I oktober blev de sejlet fra Hobro Havn til Stockholm, og i udkanten af den svenske hovedstad er husene så blevet opført i efteråret. De seneste år har BM Byggeindustri oplevet en markant fremgang. Fra 2011 til Et halvfærdigt modul køres fra den ene produktionshal til den anden. Det tager normalt syv uger at producere et modul for virksomheden i Hobro 2013 har virksomheden fordoblet sit bruttoresultat, og den stigende indenlandske efterspørgsel på modulproducentens huse har givet selvtilliden til, at BM Byggeindustri i år er begyndt at eksportere til udlandet. Og de 14 huse til nabolandets hovedstad er ikke de eneste, virksomheden fragter afsted med skib fra Hobro. - Ordren i Stockholm er vores første i 20