Bilag 2 Indendørsanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2 Indendørsanlæg"

Transkript

1 Bilag 2 Indendørsanlæg Skoleidrætshal på Islands Brygge Vægtning: 13 Skoleidrætshal i Ørestad Syd Vægtning: 13 Udbygning af Sundbyøsterhallen Vægtning: 13 Skoleidrætshal i Sydhavnen Vægtning: 13 Idrætshal på Holmen Vægtning: 12 Bavnehøj Sports- & Fritidscenter Vægtning: 12 Skoleidrætshal i Ørestad City Vægtning: 12 Iglohal (lethal) i Ørestad Syd Vægtning: 11 Emdrupparkens Idrætsanlæg Vægtning: 10 Stadshuset i Ørestaden Vægtning: 10 Idrætscenter i Ørestad Nord Vægtning: 10 Overdækning af Fælledbadet Vægtning: 9 IF Stadion Vægtning: 9 1

2 Skoleidrætshal på Islands Brygge Samlet vægtning: 13 Anlægssum: skønnet 37 mio. kr. Skolen på Islands Brygge skal udvides til en 3-sporet skole fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. Afhængig af befolkningsudviklingen i området skal det senest i 2006 afklares om skolen skal være 4-sporet, hvilket der for nærværende er tegn på. Heri indgår at skolens idrætsfaciliteter skal udvides. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har allerede bevilliget 87,7 mio. kr. til gennemførelse af etape 2 i helhedsplanen for Skolen på Islands Brygge. Etapen indeholder administration, lærerværelse, skolebod og pædagogisk center samt basislokaler for 24 klasser. Facilitetsdækning vægtning: 3 Islands Brygge er et af de byområder, der er under byomdannelse og med en markant udvikling af boligområdet i Islands Brygge Syd. Udviklingen forventes at medføre en stigning i bydelens befolkningstal. Området er et af de tættest bebyggede i København. Ud over havnebadet og Hekla Park er der ikke nogen egentlige idrætsfaciliteter i bydelen. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 Idrætshallen kan benyttes i både skole- og foreningsregi. Om aftenen kan faciliteten være samlingspunkt for det lokale kultur- og idrætsliv. Endvidere kan kulturlivet afholde større arrangementer i hallen. Samarbejde og synergi vægtning: 3 Samtænkning af idrætsfaciliteten med skolen vil betyde, at en af de få byggemuligheder til idrætsfaciliteter i området udnyttes. Økonomi vægtning: 3 Det er økonomisk fordelagtigt at udvide en skoleidrætsfacilitet til en hal i fuld størrelse idet initialudgifter til byggeplads, projektering, vådrum mv. alligevel skal afholdes. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. Idé 2

3 Skoleidrætshal i Ørestad Syd Samlet vægtning: 13 Anlægssum: skønnet 45 mio. kr. Idé Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen planlægger at etablere en samlet skolestruktur på 6 spor svarende til 2-3 skoler som kan dække hele Ørestad. Det er hensigten, at de enkelte skoleenheder indrettes med en særlig profil. Under hensyn til blandt andet de store fælles parkområder i Ørestad Syd, kan der her opereres med en idrætsskole. Det er foreslået, at skolens arkitektoniske udformning kunne tage udgangspunkt i, at det skal være en skole, som styrker mulighederne for kropsoplevelser, leg, idræt og bevægelse. Arkitekturen kan derfor udformes så idrætsmulighederne er i centrum og synlige, og danner skolens naturlige samlingspunkt. Foruden en multifleksibel hal kan der f.eks. indrettes et rum for dans, drama m.v., samt placeres en idrætslegeplads på skolen. Nærværende vurdering er med udgangspunkt heri. Der er et skitseprojekt under udarbejdelse. Det forventes, at der afholdes arkitektkonkurrence i 2006 og at der er byggestart i Der er udpeget et areal for en mulig placering af skolen. Facilitetsdækning vægtning: 3 Der er pt. ingen idrætshaller i Ørestad. Det forventes, at Ørestad Syd får beboere og at personer vil have deres daglige gang i den nye bydel i forbindelse med arbejde. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 Idrætshallen kan benyttes i både skole- og foreningsregi. Om aftenen kan faciliteten være samlingspunkt for det lokale kultur- og idrætsliv. Endvidere kan kulturlivet afholde større arrangementer i hallen. Et samlede skoleidrætsanlæg giver mulighed for at dyrke mange forskellige former for idræts- og kropsaktiviteter, såvel indendørs som udendørs. Samarbejde og synergi vægtning: 3 Idrætsfaciliteterne kan benyttes i skolens regi og muligvis også af omkringliggende institutioner. Dertil kommer, at det lokale idræts- og kulturliv kan benytte faciliteterne om eftermiddagen, hvor det kan blive områdets samlingspunkt. Det gælder i særlig grad den selvorganiserede idræt, hvis tankerne om en idrætslegeplads følges. Økonomisk vurdering vægtning: 3 Det er økonomisk fordelagtigt at udvide en skoleidrætsfacilitet til en hal i fuld størrelse idet initialudgifter til byggeplads, projektering, vådrum mv. alligevel skal afholdes. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 3

4 Udbygning af Sundbyøsterhallen Samlet vægtning: 13 Anlægssum: skønnet 64 mio. kr. Projektforslag En udvidelse af Sundbyøsterhallen har i flere år været et stort ønske fra brugerne af den eksisterende hal. En af drivkræfterne i projektudviklingen var håndboldklubben Amager SK. Sundbyøsterhallen er højt prioriteret på facilitetslisten i Idrætspolitisk Redegørelse 2001 og I 2001 bevilgede Borgerrepræsentationen kr. til en forprojektering af hallen. Forslaget blev udarbejdet i samarbejde med idrætsanlæggets interessenter, og fremlagt for Kultur- og Fritidsudvalget i september I september 2004 tiltrådte Borgerrepræsentationen lokalplan for Sundbyøsterhallen med tilhørende kommuneplantillæg, hvilket muliggør opførelse af hallen. Hvis en udbygning af Sundbyøsterhallen realiseres, får lokalområdet tilført yderligere m 2 indendørs idrætsfaciliteter. Skitseprojektet omfatter den eksisterende hal samt en nybygget del, der indeholder foyer, opvisningsarena, multirum, vægttræningslokaler, klublokaler, cafeteria, lounge og idrætsfritidsklub. Facilitetsdækning vægtning: 3 Sundby Nord er med knap borgere kommunens største bydel. Med kun én egentlig idrætshal (den nuværende Sundbyøsterhal) er bydelen underforsynet med halfaciliteter. Sundbyøsterhallen udnyttes i dag maksimalt i såvel dag- som aftentimerne. En del af foreningsidrætten tildeles derfor træningstid i Sundby Idrætspark, der i øvrigt har samme kapacitetsproblem. Umiddelbart nord for Sundbyøsterhallen opføres dog i øjeblikket en idrætshal i Holmbladsgade. Mangfoldighed i forhold til brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 Presset på den nuværende Sundbyøsterhal betyder, at især den selvorganiserede idræt har svært ved at få aktivitetstid i hallen. Med udvidelse af den samlede facilitetskapacitet vil forholdene for idrættens mange forskelligartede brugergrupper forbedres væsentligt. Den ny Sundbyøsterhal giver mulighed for at dyrke en lang række idrætsaktiviteter, bl.a. håndbold, tennis, volleyball, basketball, badminton, styrke- og vægttræning, kampidrætter og gymnastik. De tre eliteklubber Amager SK (håndbold), Hafnia Floorball og Amager Volleyball Klub vil kunne blive tilgodeset i den ny Sundbyøsterhal, der indeholder en opvisningsarena med 784 siddepladser. Det betyder, at der er mulighed for at afvikle elite/konkurrenceidræt samt andre arrangementer med behov for tilskuerpladser. Halvdelen af stolesæderne er flytbare, hvilket forøger hallens anvendelsesmuligheder. Samarbejde og synergi vægtning: 3 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har medvirket i forprojekteringen af Sundbyøsterhallen. I forslaget er indarbejdet en permanent idrætsfritidsklub med plads til 140 børn. Sundbyøsterhallen ligger i Øresundsvejskvarteret, der frem til 2009 er et af Københavns Kommunes områdefornyelser. Kultur- og idrætslivet er et vigtigt element i en områdefornyelse. Det ses blandt andet af, at realisering af udbygningen af Sundbyøsterhallen er et af kvarterets kerneprojekter. Økonomi vægtning: 3 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forventes at bidrage med ca. 10 mio. kr. til etablering af idrætsfritidsklubben. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 4

5 Idrætshal på Holmen Samlet vægtning: 12 Anlægssum: skønnet 39 mio. kr. Skitseforslag En multihal på Holmen til idræt, kultur og generel forsamlingsaktivitet er et ønske fra Lokalrådet for Christianshavn, de lokale idrætsforeninger, skole, gymnasium og andre institutioner i området. Københavns Kommune, Københavns Idrætsanlæg og Christianshavns lokale interessenter har i fællesskab udarbejdet et skitseforslag til multihallen. Ifølge lokalplan for Holmen er der afsat et areal til en idrætshal. Da der kun er afsat plads til et m 2 byggeri, og idrætshallen forventes at blive på ca m 2, skal der søges dispensation for lokalplanen. Skitseforslaget blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget i marts Facilitetsdækning vægtning: 3 Christianshavn har ca indbyggere. Af indendørs idrætsfaciliteter findes der i alt 4 gymnastiksale i bydelen, men der er ingen idrætshal. Nærmeste idrætshal er Sundbyøsterhallen. En ny idrætshal er under opførsel i Holmbladsgade, men behovet for en idrætshal på Christianshavn er stadig stort. Det skal yderligere bemærkes at Christianshavn er et relativt trafikalt afgrænset område, hvor det vil være vanskeligt for børn og mindre mobile borgere at gøre brug af idrætsfaciliteter i de tilgrænsede byområder. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 Hallen vil være ramme for både bredde- og eliteidræt, organiseret og selvorganiseret idræt, skoleidræt samt et bredere fritids- og kulturliv. Idrætshallen kan i dagtimerne benyttes af Christianshavns Skole og Christianshavns Gymnasium, der ligger i umiddelbar nærhed af Holmen. I eftermiddags- og aftentimerne kan hallen stå til rådighed for organiseret og selvorganiseret idræt. Hallen vil desuden kunne anvendes til foredrag, udstillinger, teaterforestillinger, koncerter m.m. Idrætshallen på Holmen giver mulighed for at dyrke en lang række traditionelle idrætsgrene, for eksempel basketball, volleyball, håndbold, badminton, gymnastik m.m. Mindre pladskrævende idrætsgrene som dans, kampsport m.m. vil også kunne dyrkes, da hallen kan deles op i to mindre rum med en mobil skillevæg. Desuden vil der være rum til forskellige fitnessaktiviteter. Samarbejde og synergi vægtning: 3 Der vil være klare synergieffekter mellem skole, idræt og et bredere studie-, kultur- og fritidsliv på Christianshavn, da multihallen er indrettet til mange former for aktiviteter. Økonomi vægtning: 2 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har tidligere været indstillet på at bidrage med ca. 10 mio. kr. af anlægssummen. På grund af strukturreformen er det usikkert om projektet kan/skal realiseres i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 5

6 Bavnehøj Sports- & Fritidscenter Samlet vægtning: 12 Anlægssum: skønnet 169 mio. kr. Skitseforslag Brugerbestyrelsen for Bavnehøj Idrætsanlæg har fremlagt et forslag til et samlet udbygningsprojekt benævnt Bavnehøj Sports- & Fritidscenter. Baggrunden for forslaget er, at Bavnehøjhallen gennem flere år ikke har været i stand til at dække efterspørgslen på hal- og banetid fra lokalområdets brugere. Bavnehøj Sports- & Fritidscenter er på i alt m 2. Projektet omfatter 4 nye haller, renovering af den nuværende hal, 4-5 nye træningssale, omklædningsrum, kontor- og mødelokaler, caféområde, arealer til fitness/motion/velvære, bowling, squash mv. samt et vandrehjem/sportshotel. De udendørs arealer opgraderes med en kunstgræsbane. Anlægget er let tilgængeligt for udefrakommende brugere. Både med offentlige transportmidler og egen kørsel, da parkeringsforholdene er gode. Det skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen har anmodet Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde en helhedsplan for Bavnehøjanlægget. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, hvorfor dette projekt ikke er medtaget. Facilitetsdækning vægtning: 3 Bavnehøj Idrætsanlæg ligger på grænsen mellem Vesterbro og Kgs. Enghave. Begge bydele er relativt underforsynet med idrætsfaciliteter. Efterspørgslen efter de forskellige facilitetstyper, f.eks. vandrehjem/sportshotel, er ikke undersøgt. Mangfoldighed i forhold til brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 Bavnehøj Idrætsanlæg udnyttes i dag maksimalt. Det har især betydning for de selvorganiserede brugere, der ikke har mulighed for at få tildelt haltid. Det nye halkompleks vil have kapacitet til at rumme et stort antal brugergrupper: foreninger, ældre, skoler, fritidsinstitutioner, selvorganiserede m.v. Håndboldklubben Ajax København har hjemmebane i Bavnehøjhallen. Hvis byggeprojektet realiseres, vil klubbens elite få langt bedre vilkår. Bavnehøj Sports- & Fritidscenter giver mulighed for at dyrke en lang række idrætsgrene samt fitnessprægede aktiviteter. Samarbejde og synergi vægtning: 3 Bavnehøjhallen/Ajax har i dag et omfattende samarbejde med de lokale skoler og fritidsinstitutioner. Dette samarbejde vil kunne udvides med ekstra facilitetskapacitet. Økonomi vægtning: 2 På opfordring af Brugerbestyrelsen for Bavnehøj Idrætsanlæg er der udarbejdet et skitseprojekt. Skanska Danmark A/S har tilbudt sig som privat investor, forudsat at Københavns Kommune årligt bidrager med 6,4 mio. kr. i driftsmidler. De nuværende driftsudgifter til Bavnehøj Idrætsanlæg er ca. 3 mio. kr. årligt. Københavns Kommune skal formodentlig deponere et beløb svarende til anlægssummen. Der er ikke foretaget en undersøgelse af, om den samlede kapacitet på Bavnehøj Sports- & Fritidscenter er i overensstemmelse med behovet for faciliteter i området. Det gælder for eksempel det foreslåede vandrehjem/sportshotel til en pris på 42 mio. kr. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 6

7 Skoleidrætshal i Sydhavnen Samlet vægtning: 13 Anlægssum: skønnet 39 mio. kr. Idé Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen planlægger at etablere en ny folkeskole på Teglholmen i Sydhavnen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i deres økonomiske ramme midler til at bygge to traditionelle idrætssale. Ved økonomisk samarbejde med Udannelses- og Ungdomsudvalget kan Kultur- og Fritidsudvalget sikre en større idrætsfacilitet til glæde for både skolen og idrætslivet uden for skoleregi. Endvidere har dele af det lokale erhvervsliv i Sydhavnen vist interesse i at kunne leje sig ind i en større idrætsfacilitet mod at yde økonomisk støtte til anlægsarbejdet. Således åbner projektet mulighed for at afprøve en model for Offentlig Privat Partnerskab (OPP). Facilitetsdækning: vægtning: 3 Bavnehøjhallen og Valbyhallen er de nærmeste idrætshaller og med de kommende mange nye boliger i Sydhavnen, vil bydelen have behov for yderligere en idrætshal. Det skal yderligere bemærkes at Sydhavnen er et relativt trafikalt afgrænset område, hvor det vil være vanskeligt for børn og mindre mobile borgere at gøre brug af idrætsfaciliteter i de tilgrænsede byområder. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene: vægtning: 3 Idrætshallen kan benyttes i både skole- og foreningsregi evt. også til firmasport i samarbejde med lokale virksomheder. Om aftenen kan faciliteten være samlingspunkt for det lokale kultur- og idrætsliv. Endvidere kan kulturlivet afholde større arrangementer i hallen. Samarbejde og synergi vægtning: 3 Mange synergieffekter vil kunne opstå i kraft af den brede gruppe af brugere bl.a. gennem offentligt privat samarbejde. Idræts- såvel som andre kultur- og fritidsaktiviteter vil kunne foregå under samme tag, og bidrage med liv til det nye boligområde i Sydhavnen. Økonomisk vurdering vægtning: 3 Det er økonomisk fordelagtigt at udvide en skoleidrætsfacilitet til en hal i fuld størrelse, idet initialudgifter til byggeplads, projektering, vådrum mv. alligevel skal afholdes. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 7

8 Iglohal (lethal) i Ørestad Syd Samlet vægtning: 11 Anlægssum: skønnet 6 mio. kr. Skitseforslag Iglohallen er en såkaldt lethal - et byggeri til en lav pris og alligevel æstetisk udfordrende. Lethallen har dagslysindtag og ved at stille færre og mindre krav til eksempelvis varmeisolering, muliggør den en lettere eller spinklere konstruktion, som udfordrer samspillet mellem det arkitektoniske udtryk og indholdet. Temperaturen i hallen vil variere med årstiden. Gennem store oplukkelige vægpartier kan lethallen åbnes og inddrage de omkringliggende udearealer. Derfor er den - i modsætning til de almindelige idrætshaller også attraktiv til brug om sommeren, og opfordrer til kombination af ude- og indeidrætterne. Iglo-typen er den dyreste af lethallerne. Den er kendetegnet ved at være smuk i dens udformning, og samtidig meget rummelig. Prisen pr. hal er i størrelsesordenen 6 mio. kr. og hallen er på knap m 2. I samarbejde med Ørestadsselskabet og Lokale- og Anlægsfonden arbejdes der på at finde en placeringsmulighed. Facilitetsdækning vægtning: 3 Når kvarteret inden for de næste 5 år er færdigudbygget, vil der være mellem og 5000 beboere, ansatte og studerende. Der er allerede meget liv i kvarteret, men ingen idrætsfaciliteter. I en bydel præget af studerende og ansatte anses lethallen for at være særlig attraktiv, idet den kan bruges af både selvorganiserede idrætsudøvere og foreningsidrætten. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 1 Iglohallen kan benyttes af selvorganiserede og organiserede idrætsudøvere inden for såvel indendørs som udendørs idrætter. I vinterperioden vil den ikke være egnet til idrætsgrene med lidt bevægelse (f.eks. yoga), på grund af den lave temperatur. Temperatursvingningerne over året betyder samtidig, at hallen ikke kan gå ind og dække en del af den faste kapacitet på folkeskoleområdet. Foruden de aktiviteter, som en normal hal tilbyder, rummer lethallen mulighed for at trække udendørs idrætter ind i den åbne hal. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Samarbejdsmulighederne med de omkringliggende institutioner om udnyttelsen af hallen er ikke afdækket. Mulighederne herfor synes oplagte, idet der er mange større institutioner i Ørestad Nord, som fra egen side har arbejdet for idrætsfaciliteter i Ørestad Nord. Økonomi vægtning: 3 Iglohallen koster omkring en femtedel af en normal hal. Til trods for at hallen ikke varmes op, og der ikke er badefaciliteter, kan den stort set udnyttes i samme omfang, som en almindelig hal. Holdbarheden af materialerne er på niveau med almindelige halbyggerier. Lokale- og Anlægsfonden har vist interesse for projektet og i finansieringen hertil. Andet vægtning: 2 Det vil være den første lethal i København, som viser vejen for et billigt idrætsbyggeri, som supplement til det almindelige idrætsbyggeri. Endvidere åbner den for en særlig kombination for inde- og udeidræt. 8

9 Skoleidrætshal i Ørestad City Samlet vægtning: 12 Anlægssum: skønnet 40 mio. kr. Idé Uddannelses- og Ungdomsudvalget planlægger en samlet skolestruktur på 6 spor, som skal dække hele Ørestad. Det er hensigten, at de enkelte skoleenheder tillægges en særlig profil, og skoleenheden, i Ørestad City kunne f.eks. være indrettet med særlig fokus på naturvidenskab. Det forventes, at der placeres en idrætshal på skolen. Ved et samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget kan skolens idrætsfaciliteter løftes. I stedet for gymnastiksale kan der etableres en idrætshal, som lever op til dele af den organiserede idræts behov for en bane på 20 x 40 meter. Et illustrativt skitseprojekt er under udarbejdelse. Arkitektkonkurrence forventes afholdt i 2006, byggestart medio Der er reserveret areal til skolen. Facilitetsdækning vægtning: 3 Der er pt. ingen idrætshaller i Ørestad. Det forventes, at Ørestad City får beboere, og personer vil have deres daglige gang i forbindelse med arbejde. Der er derfor behov for anlæggelse af en eller flere idrætshaller i Ørestad; herunder i Ørestad City. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 Idrætshallen kan benyttes i både skole- og foreningsregi. Om aftenen kan faciliteten være samlingspunkt for det lokale kultur- og idrætsliv. Endvidere kan kulturlivet afholde større arrangementer i hallen. Idrætshallen kan rumme mange forskellige former for idrætsaktivitet. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Idrætsfaciliteterne vil blive benyttet i skolens regi og af nærliggende institutioner. Dertil kommer, at anlægget også vil fordre et samarbejde mellem det lokale idræts- og kulturliv. Økonomisk vurdering vægtning: 3 Det er økonomisk fordelagtigt at udvide en skoleidrætsfacilitet til en hal i fuld størrelse idet initialudgifter til byggeplads, projektering, vådrum mv. alligevel skal afholdes. Andet: vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 9

10 Emdrupparkens Idrætsanlæg Samlet vægtning: 10 Anlægssum: skønnet 76 mio. kr. Skitseforslag : KFUM Centralforening som er en flerstrenget idrætsforening har udarbejdet en udviklingsplan for Emdrupparkens Idrætsanlæg. KFUM Centralforening har en vision om at omdanne Emdrup Idrætspark til det samlende idrætstilbud i Nord Vest. Udviklingsplanen indeholder nye boldbaner, en ny atletikbane, en motionssti, pavillon, ny multihal på m 2, en opvarmningssal på 380 m 2 og nye omklædningsrum på 450 m 2, renovering af den eksisterende håndboldhal samt opførelse af restaurant/café. Forslaget er delt op i 6 etaper. Samlet lægges der op til en gennemgribende ændring af hele anlægget. Den dyreste del er 3. etape, hvor der foreslås etableret en ny multihal, en opvarmningssal samt nye omklædningsrum. Facilitetsdækning Vægtning: 2 Emdrupparkens Idrætspark ligger i bydelen Bispebjerg. Emdrupparkens Idrætspark har dog postadresse i Nord Vest, der i forhold til idrætsfaciliteter og rekreative områder er et af de dårligst forsynede områder i København. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene Vægtning: 3 Anlægget er primært for motionsidrætten (bredden), da de fleste af faciliteterne ikke har de rigtige mål eller ikke forventes udbygget med tilskuerkapacitet m.v. KFUM Centralforening, der primært anvender Emdrup Idrætspark, har knap medlemmer i København, hvoraf ca er børn og unge. De fremtidige brugere er selvorganiserede, idrætsforeninger, spejdere og skoler. På anlægget vil der fortsat kunne dyrkes fodbold, tennis og motionsatletik udendørs, mens der i hallerne er mulighed for indendørs fodbold, tennis, badminton og håndbold. Der er som noget nyt planlagt indendørs opvarmningsfaciliteter til blandt andet fodboldspillere og en restaurant. Samarbejde og synergi Vægtning: 2 Der er mulighed for synergi i forhold til anvendelsen af idrætsanlægget, idet Holbergskolen også vil kunne anvende faciliteterne. Der er dog ikke tale om en fællesfinansiering med Uddannelses- og Ungdomsudvalget, da de omkringliggende skoler har den nødvendige idrætskapacitet. Økonomisk vurdering Vægtning: 1 Som udgangspunkt skal alle etableringsudgifter bevilges af København Kommune, da KFUM har meget begrænsede midler til projektet. Andet Vægtning: 2 En del af det nuværende Emdrup Idrætsanlæg er tegnet af Arne Jacobsen. Den foreslåede renovering af hal m.v. lægger op til at føre idrætsanlægget tilbage til den version, som Arne Jacobsen oprindeligt ønskede. De foreslåede nybygninger vil også tage hensyn til arkitektens samlede vision for området. 10

11 Stadshuset i Ørestaden Samlet vægtning: 10 Anlægssum: skønnet 31 mio. kr. Skitseforslag Der anlægges et nyt gymnasium i Ørestaden. På den baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et forslag om at etablere ekstra idræts- og biblioteksfaciliteter i tilknytning til gymnasiebyggeriet. Skitseforslaget blev behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget i juni Heri er det foreslået, at idrætsdelen indeholder to sale; en stor sal på 580 m 2 og en lille, men fleksibel sal på 135 m 2. Dertil kommer toilet-, omklædnings-, møde-, motions- og depotrum. Bruttoarealet på tilbygningen er i alt m 2. Københavns Kommune har erhvervet byggeret til ca m 2 ekstra idrætsfaciliteter ved gymnasiet. Facilitetsdækning Vægtning: 3 I Ørestad City, hvor gymnasiet placeres, er boligudbygningen netop gået i gang. Fuldt udbygget vil den ny bydel, Ørestad City, rumme ca arbejdspladser og beboere. Der er endnu ingen idrætshaller i området. Udover at de mange mennesker skal have mulighed for at dyrke idræt i nærområdet, tjener idrætsfaciliteter også det formål at understøtte (fritids)livet i den nye bydel - også uden for normal arbejdstid. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene Vægtning: 2 Den store sal kan anvendes til både idræt og kulturelle aktiviteter, såsom teaterforestillinger, koncerter, filmforevisninger og som forsamlingslokale. Brugerfladen til faciliteten er derfor en bredt sammensat gruppe af borgere i alle aldre og af begge køn. Anvendelsen af salen er formelt begrænset til motionsidræt, da hallen kun er 7 meter i højden. Idrætstilbygningen til gymnasiet kan anvendes til de fleste former for bold- og ketsjerspil, blandt andet basketball, badminton og volleyball. Det skal bemærkes, at standardmålene på en håndboldboldbane (20 x 40m) ikke kan opfyldes, hvilket skyldes hallens form og størrelse. Samarbejde og synergi Vægtning: 2 Ved at samtænke gymnasium, idræt og bibliotek i Ørestaden får man en sammenhængende bykerne med synergier mellem de tre serviceområder. Erfaringerne viser, at der en markant større søgning til såvel idræt som bibliotek, når de er placeret i en sammenhæng. En realisering af Stadshuset vil samtidig være en synlig markering af Københavns Kommunes tilstedeværelse i den nye bydel. Projektet skal dog ses i lyset af, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen arbejder med forslag om etablering af en folkeskole i samme område, og som med fordel vil kunne indrettes med en større idrætshal, jf. Skoleidrætshal i Ørestad City. Økonomisk vurdering Vægtning: 2 Hvis der etableres en folkeskole i området, vil Uddannelses- og Ungdomsudvalget bidrage økonomisk til etableringen af idrætsdelen af Stadshuset, da faciliteten så både kan anvendes af Ørestad Gymnasium og den fremtidige skole i den centrale del af Ørestaden. Jf. dog ovenstående bemærkning om folkeskolebyggeri. Andet Vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 11

12 Idrætscenter i Ørestad Nord Samlet vægtning: 10 Anlægssum: skønnet 80 mio. kr. Der har tidligere været forslag om et idrætscenter i Ørestad Nord. Forslaget omhandlede et anlæg på kvadratmeter, og var tænkt etableret i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) med Politiets Idrætsforening, USG, DR og Dansk Firmaidræt. Det blev endvidere vedtaget, at et eventuelt kommunalt idrætsanlæg i Ørestad medtages i forhandlingerne om budget 2006., og at projektet skulle indgå i rækkefølgeplanen Der arbejdes videre med et idrætscenter i bydelen på det areal, der er reserveret til formålet. Hensigten er fortsat at etablere et idrætscenter på omkring m 2 i Ørestad Nord, som er det mest udbyggede kvarter i Ørestad. Idrætscentret forestilles forsat opført i samarbejde med private. Idrætscentret baseres på åben og fleksibel brug, idet hovedparten af brugernes tilknytningsforhold til stedet er svingende og midlertidig. Foruden mulighederne i traditionelle træningshaller, er der rum for dans, gymnastik, kampsport, vægttræning og forskellige former for mindre boldspil. Derudover kan idrætscentret rumme andre faciliteter som café/restaurant, biograf, diskotek m.m. I december 2004 vedtog Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget, at projektet ikke skulle fremmes. Det blev vurderet, at kommunen ville få for lidt ud af sin investering i projektet. Der var blandt andet for få timer til den lokale foreningsidræt og timeprisen for kommunens andel for høj. Facilitetsdækning vægtning: 3 Når kvarteret inden for de næste 5 år er færdigudbygget, vil der være mellem og 5000 beboere, ansatte og studerende. Der er allerede meget liv i kvarteret men ingen idrætsfaciliteter. Der er derfor et stort behov for idrætsfaciliteter, som afspejler de ændringer, der er sket i området ikke mindst i relation til de mange studerende og ansatte. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 På samme måde som Grøndal Centret kan centret indeholde muligheder som traditionelle idrætshaller, dog i en særlig åben form, som inviterer til både organiseret og selvorganiseret brug. Dertil kommer rum for dans, gymnastik, kampsport, vægttræning, squash, bowling og en række andre idrætter. Det er tanken, at der også kan være kulturtilbud i centret. Idrætscentrets størrelse giver plads til en indretning, der imødekommer ønskerne fra forskellige brugergrupper. I idrætscentret er der plads til at dyrke idrætten i forskellige organisationsregi; fra spontan selvorganiseret idræt til idræt i forenings- og firmaidrættens regi. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Mulighederne for samarbejde og synergi er gode i Ørestad Nord, som er præget af større institutioner i privat og offentligt regi. Økonomi vægtning: 1 Det er hensigten at opføre anlægget i et samarbejde med private parter. Kommunens udgifter til anlægget vil derfor afhænge af forhandlingerne med disse. I vurderingen er der taget udgangspunkt i, at kommunen selv skal finansiere en væsentlig del. Hvis projektet opføres af en privat bygherre, skal kommunen formodentlig deponere et beløb svarende til anlægssummen. Andet Vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. Idé 12

13 Overdækning af Fælledbadet Samlet vægtning: 9 Anlægssum: skønnet 38 mio. kr. Idé I 2003 besluttede Borgerrepræsentationen at forlænge den midlertidige overdækning af Fælledbadet. Begrundelsen var, at den genåbnede Øbro-Hal ikke har kapacitet til at rumme efterspørgslen på svømmetider. Da der fortsat er behov for mere vandtid til badets mange lokale brugergrupper på Østerbro/Nørrebro, er der forslag om en permanent glasoverdækning af Fælledbadet. Ved at samle skole- og klubsvømningen i Fælledbadet forbedres forholdene for Øbro Hallens selvorganiserede brugere. Den nuværende overdækning af Fælledbadet er midlertidig, og gælder frem til 2008, hvorefter der skal findes en løsning. En permanent overdækning af badet kræver Fredningsnævnets godkendelse. Facilitetsdækning vægtning: 2 Svømning er en af de populæreste idrætsaktiviteter blandt københavnske idrætsudøvere, og byen er fortsat underforsynet med svømmefaciliteter. En permanent overdækning af Fælledbadet vil afhjælpe presset på svømmefaciliteterne på Østerbro og Nørrebro. Det skal bemærkes, at der er to nye svømmehaller på vej i København i Valby og på Bellahøj. Mangfoldighed i forhold til brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 2 Fælledbadet benyttes af en lang række brugergrupper. Blandt andet organiserede og selvorganiserede, handicappede, skoler og fritidsinstitutioner. Fælledbadet anvendes til klubsvømning, udspring, kajakpolo, triatleter m.fl. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Ved en permanent overdækning af Fælledbadet mistes et friluftsbad, placeret i byens mest benyttede park, Fælledparken. Samtidig skal nævnes, at Bellahøj Friluftsbad omdannes til en svømmehal. Med en placering midt i Fælledparken udgør Fælledbadet et naturligt samlingspunkt for lokalområdet og parkens brugere i al almindelighed. Økonomi vægtning: 2 En glasoverdækning af Fælledbadet koster i størrelsesordenen 30 mio. kr. Sammenlignet med udgifterne til en ny svømmehal der koster i størrelsesordenen 80 mio. kr., er der tale om en relativ god investering. Endvidere skal det bemærkes at i henhold til investeringsplan for renovering af de københavnske idrætsanlæg koster en opretning af anlægget knap 8 mio. kr. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 13

14 IF Stadion Samlet vægtning: 9 Anlægssum: skønnet 65 mio. kr. Skitseforslag Siden 2001 har håndboldklubben IF Stadion arbejdet for en dobbelthal på ca kvadratmeter i alt, som også tilgodeser skolernes behov for idrætsfaciliteter. Hallen skal også rumme fitness, bowling og restaurant. IF Stadion har kontakt til investor, som vil opføre hallen mod en 20 årig lejekontrakt med Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Investor er ved at udarbejde et skitseforslag. Københavns Idrætsanlæg har givet tilsagn om, at det nuværende Husum Idrætspark, Gadelandet, kan stilles til rådighed for anlægget. Der skal i givet fald udarbejdes lokalplan. m.v. Facilitetsdækning vægtning: 2 I Brønshøj-Husum er der ca indbyggere. Tingbjerghallen ligger i bydelen og dertil kommer, at de to idrætshaller ved Bellahøjhallerne samt Grøndal Centret som ligger nær ved Gadelandet, hvor hallen tænkes opført. Der er således en vis dækning i området, men idrætsudøvere og institutioner efterspørger yderligere halkapacitet. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 3 Foruden idrætshallerne som rummer mulighed for boldspil, gymnastik osv. har anlægget fitnesscenter, bowling og vip faciliteter. Anlægget etableres primært med blik for organiseret idrætsudøvere bredde såvel som elite. Anlægget henvender sig i nogen grad også til selvorganiserede idrætsudøvere i kraft af Fitness og bowling delen. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bakker op om projektet, som vil være til gavn for Korsager og Husum skole samt HF-centret Efterslægten. Tanken er, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen får stillet hallen til rådighed fra 8.00 til alle hverdage. Økonomisk vurdering vægtning: 1 Det vurderes, at den kommunale lejeaftale udløser deponeringspligt og licitationspligt. Det vurderes derfor, at projektet i praksis skal støttes intensivt af kommunen, hvis det skal have en realistisk fremtid. Privat investor ønsker at finansiere etableringen af anlægget, men samarbejdet vedrører ikke aktiviteterne. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at projektet realiseres, men gør opmærksom på, at der ikke er afsat midler til at støtte de skoler, som får gavn af hallen. Midlerne til leje skal i givet fald indgå i prioriteringen af budgetønsker for de kommende år. Det vurderes, at der skal deponeres et beløb, som næsten svarer til den private investors udgift. Dertil kommer, at kommunen er forpligtet til at leje anlægget i 20 år. Andet vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 14

15 Udendørsanlæg Helhedsplan for Bellahøjmarken Vægtning: 11 Nyt Stadion i Valby Idrætspark Vægtning: 10 Kunstgræsbaner i Valby Idrætspark Vægtning: 9 15

16 Helhedsplan for Bellahøjmarken Samlet vægtning: 11 Anlægssum: skønnet 33 mio. kr. Projektforslag Boldklubben Union ønsker at få tilført en ekstra fodboldbane i området. Det blev afsættet for, at Kultur- og Fritidsforvaltningen blev inddraget i arbejdet med en rammeplan for Bellahøjmarken. I samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen og interessenter i området er planen blevet udbygget til at omfatte hele Bellahøjmarken på m 2, så marken nu foreslås omdannet til en park med en grøn slette på ca m 2 og en byggeflade til idræt på ca m 2. Udover den ovennævnte boldbane er der planer om at etablere en løbesti med aktivitetsfelter, beplantning, forbedrede parkeringsområder m.v. Borgerrepræsentationen har i april 2005 godkendt et skitseforslag til en rammeplan for området. Den største del af Bellahøjmarken er fredet, og rammeplanens gennemførelse kræver derfor en godkendelse fra Fredningsnævnet. Den primære del af byggefladen til idræt, som Kultur- og Fritidsudvalget er økonomisk ansvarlig for, er dog ikke placeret indenfor fredningslinierne. Forslaget har været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget i april 2005, hvor det blev besluttet at lade forslaget indgå i budgetforhandlingerne til Facilitetsdækning Vægtning: 2 Vanløse har godt beboere og er generelt godt dækket ind med idrætsfaciliteter. Der er dog stadig brug for flere udendørs fodboldbaner i området. Der er løbemuligheder i den nærliggende Utterslev Mose, Kirkemosen og Degnemosen, men dog ingen præparerede løbestier med ledelys, hvilket giver mulighed for løb om aftenen. Løb den mest dyrkede idrætsgren i byen. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene Vægtning: 3 Bellahøjmarken skal i højere grad bruges bydækkende af alle borgere i København til en gåtur i det fri, en løbetur, drageflyvning m.v. Med aktivitetsfelterne skabes der ydermere gode muligheder for eksempelvis leg og konkurrencer for organiseret og selvorganiseret idræt. Den eksisterende brug af Bellahøjmarken vil kunne fortsætte i form af kræmmermarked 2 gange årligt og campingplads 3 måneder om året. Derudover bliver brugen som et rekreativt område udvidet, så det kan udnyttes bedre af borgerne i København. Rammeplanen giver plads til både den organiserede idræt (fodbold) og den selvorganiserede (især jogging og skating). Samarbejde og synergi Vægtning: 3 Rammeplanen er udarbejdet i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, som længe har ønsket at omdanne Bellahøjmarken til et bedre sted at være for alle byens borgere. Der er derfor en god synergieffekt i forhold til udeområder, fritidsliv, leg og idræt i projektet. Samtidig er området et idrætsmekka med Grøndal Centret, Bellahøjhallerne, ATK tennishal og etableringen af en ny svømmehal ved Bellahøjbad i nærområdet. Økonomisk vurdering Vægtning: 2 De økonomiske omkostninger ved rammeplanens gennemførelse er delt mellem Bygge- og Teknikudvalget (sletten) og Kultur- og Fritidsudvalget (byggefladen). Kultur- og Fritidsudvalgets andel er på ca. 11,3 mio. kr. Andet Vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 16

17 Nyt stadion i Valby Idrætspark Samlet vægtning: 10 Anlægssum: skønnet 35 mio. kr. Skitseforslag I begyndelsen af 2002 behandlede Borgerrepræsentationen et forslag til bedre udnyttelse af de københavnske idrætsanlæg baseret på Partnerskab for Idræt, hvor foreninger, kommunale institutioner og erhvervslivet samarbejder om at forbedre vilkårene for idræt i København. Blandt andet Boldklubben FREM har fremsendt et idéforslag vedrørende et nyt stadion i Valby Idrætspark med ca siddepladser, erhvervsarealer og parkeringsfaciliteter. På baggrund af dette har Økonomiforvaltningen foretaget beregninger på, hvad det vil koste at etablere en mindre model med ny tribune på Valby Stadion, så stadionet samlet får en tilskuerkapacitet på mennesker. Tribunen skal kunne huse faciliteter som omklædning, klubhus, restaurant, VIP osv. Forslaget indebærer, at dele af de nuværende bygninger på området omkring stadion kan fjernes og arealerne frigøres til andre formål. Derudover skal der etableres varme i banen, så stadion lever op til DBU s krav til et superligastadion. Det skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen i juni 2005 vedtog et udkast til konkurrenceprogram vedrørende en Helhedsplan for Valby Idrætspark. Det konkrete forslag om nyt Stadion i Valby Idrætspark har ikke været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget. Facilitetsdækning Vægtning: 2 Der er i Valby Idrætspark mange grønne arealer til fodbold, men det eksisterende stadion er ikke opgraderet til brug i superligaen. Pt. har kun det privatejede Parken superligastatus i København. Hertil skal lægges, at der kun er én københavnsk klub i superligaen (FCK), men at der er fire københavnske klubber i 1. division (FREM, Skjold, Brønshøj og Fremad Amager), hvoraf FREM allerede spiller i Valby. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene Vægtning: 2 Faciliteten vil som udgangspunkt være til brug for eliteidrætsudøvere; primært fra FREM. Man kunne forestille sig, at alle de københavnske klubber i superligaen i fremtiden kan anvende faciliteten til deres hjemmekampe. Ydermere er et stadion en publikumsvenlig facilitet, for dem der ønsker at se sportsunderholdning live. Et superliga stadion anvendes kun til fodbold og fortrinsvis til kampe. Samarbejde og synergi Vægtning: 3 Valby Idrætspark er et af de største idrætsområder i København, hvorfor der er en stor synergieffekt ved placeringen her. Der er i forvejen omkring 30 boldbaner, hvilket en eventuel fremtidig superligaklub vil kunne anvende til træning m.v. Økonomisk vurdering Vægtning: 2 Et nyt stadion er en dyr investering set i forhold til hvor mange idrætsudøvere, som får glæde af den. På den anden side vil et stadion være en profilering af København som en metropol og en opfølgning på kommunens elitesatsning. Der er mulighed for ekstern finansiering, såfremt der samtidig anlægges erhvervsfaciliteter, parkeringsarealer m.v. i forbindelse med stadionbyggeriet. Andet Vægtning: 1 Der er intet særligt at fremhæve under dette punkt. 17

18 Kunstgræsbaner i Valby Idrætspark Samlet vægtning: 9 Anlægssum: skønnet 14 mio. kr. Skitseforslag I forbindelse med anvendelsen af Valby Idrætsparks grønne områder, er der et ønske fra brugerne om at optimere banekapaciteten til brug ved fodbold m.v. Et forslag er at etablere 5 kunstgræsbaner i området på bekostning af eksisterende grusbaner og græsbaner. Dermed vil banerne kunne anvendes året rundt frem for kun i sæsonen. Det skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen i juni 2005 vedtog et udkast til konkurrenceprogram vedrørende en Helhedsplan for Valby Idrætspark. Forslaget om 5 kunstgræsbaner i Valby Idrætspark skal ses i sammenhæng med dette arbejde. Det konkrete forslag om kunstgræsbaner i Valby Idrætspark har ikke været forelagt Kultur- og Fritidsudvalget. Facilitetsdækning Vægtning: 3 Etableringen af kunstgræsbaner i Valby Idrætspark vil i første omgang kunne dække den banekapacitet, som klubber i København efterspørger. Der er i forvejen en del boldbaner i Valby Idrætspark, men ingen udendørs kunstgræsbaner. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene Vægtning: 2 Kunstgræsbaner anvendes primært til fodbold. Banerne vil kunne anvendes af boldspillere i alle aldre og køn. Faciliteten kan anvendes af både organiserede, selvorganiserede og eliten, mens det er tvivlsomt om der er andre grupper end boldspillere, som får glæde af banerne. Samarbejde og synergi Vægtning: 1 5 kunstgræsbaner bidrager ikke yderligere til synergi i området. Økonomisk vurdering Vægtning: 2 Forvaltningen vurderer, at etablering af 5 kunstgræsbaner vil koste i størrelsesordenen 14 mio. kr. i alt. Mulighederne for medfinansiering er p.t. ikke undersøgt. Andet Vægtning: 1 Der er intet særligt at bemærke under dette punkt. 18

19 Anlæg i byens rum Byens Grønne Puls (20 km stinet) Vægtning: 13 Vandlegeplads i Ørestad Syd Vægtning: 12 Havnebad ved Havneholmen Vægtning: 12 Træningspavillon i byens rum Vægtning: 12 Minikunstgræsbaner i byens rum Vægtning: 12 Boldmure i Ørestaden Vægtning: 11 Overdækning af pladser i Ørestaden Vægtning: 11 Badestrand i Svanemøllebugten Vægtning: 10 Nye havnebade Vægtning: 10 19

20 Byens Grønne Puls (20 km stinet) Samlet vægtning: 13 Anlægssum: skønnet 1,2 mio. kr. Center for Skov, Landskab og Planlægning har udarbejdet et forslag til et 20 km langt sammenhængende stisystem: Den Grønne Puls. Via parker og grønne områder forbindes følgende bydele: Indre By, Indre Østerbro, Indre Nørrebro, Vesterbro og Christianshavn. Byens Grønne Puls skal indbyde til oplevelse og motion, og skabe bedre sammenhæng og tilgængelighed mellem byens parker og grønne områder. Den Grønne Puls gennemløber Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, Kgs. Have, Ørsted Parken, Middelalderbyen, Havnen, Stadsgraven, Christianshavn/Voldene, Christiania og Holmen. Holmen og Kastellet forbindes af havnebusser. Flere steder vil der være mulighed for at forkorte ruten. Byens Grønne Puls kan udvides etapevis i forskellige retninger, for eksempel mod Sundby Nord og Syd, Frederiksberg eller Ydre Nørrebro og Ydre Østerbro. På længere sigt kan der arbejdes frem mod en grøn rute på 42 km (maratondistancen). Facilitetsdækning vægtning: 2 Som et sammenhængende stisystem fri for biler og offentlig trafik, supplerer og udvider Den Grønne Puls de eksisterende muligheder for selvorganiserede motionsaktiviteter. Mangfoldighed i forhold til brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 2 Byens Grønne Puls henvender sig til borgere i alle aldre med lyst til motion. Den Grønne Puls indbyder især til løb, gang, stavgang, cykling og leg. Samarbejde og synergi vægtning: 3 I forslaget fra Center for Skov og Landskab er der lagt op til, at Den Grønne Puls etableres i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Den Grønne Puls, anlagt i byens rum, vil være til fri afbenyttelse og inspiration for det samlede institutionsområde. Økonomi vægtning: 3 De samlede etableringsudgifter (inklusiv skiltning m.v.) er 1,2 mio. kr. Der må forventes et meget stort antal brugere, især fra de bydele som ruten løber igennem. Såfremt der i tilknytning til ruten skal etableres BKO-områder, træningspavilloner, petanquebaner m.v. vil det medføre ekstraudgifter. Private fonde, eksempelvis Helsefonden og Kræftens Bekæmpelse søges om medfinansiering. Andet vægtning: 3 Den Grønne Puls er en ny form for idrætsfacilitet i byens åbne rum. På ruten vil der være henvisninger/afstikkere til kulturhistoriske oplevelser. Idé 20

21 Vandlegeplads i Ørestad Syd Samlet vægtning: 12 Anlægssum: skønnet 2 mio. kr. Idé Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med Ørestadsselskabet og Lokale- og Anlægsfonden stillet forslag om, at der placeres en stor vandlegeplads i Ørestad Syd i forbindelse med det store Sølandskab, som bl.a. Parkrummet munder ud i mod Kalvebod Fælled i Syd. Vandlegepladsen skal udfordre børn til leg og aktivitet ved brug af vandets mange muligheder. I forbindelse med legepladsen opsættes en grejcontainer, som kan bruges af skoler, børnehaver, den lokale modelbådsklub m.fl. Det er tanken, at enkelte af faciliteterne lægger op til grænseprøvning, leg og samarbejdsøvelser for unge og voksne. Vandlegepladsen er imageskabende for Ørestad, og viser hvordan det blå element i Ørestad kan inddrages som et felt for aktivitet og samvær. Lokalplanen for Ørestad Syd er pt. under udarbejdelse. Muligheden for etableringen af vandlegepladsen søges indarbejdet heri. Facilitetsdækning vægtning: 3 Der er pt. ikke etableret permanente idrætsfaciliteter i Ørestad. I forlængelse heraf indeholder de eksisterende kanaler ingen områder til leg og idræt. Der er ingen øvrige vandlegepladser i København. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 2 Vandlegepladsen henvender sig primært til børn og sekundært til unge og voksne. Vandlegepladsen kan både benyttes som udflugtsmål for børnehaver og skoler samt familier og enkeltpersoner. Det er hensigten, at faciliteterne fordrer en varieret brug. Fra badning til lege i vand til udfordringer og samarbejdsøvelser og andre aktiviteter som f.eks. modelbådssejlads. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Vandlegepladsen fordrer et samarbejde med nærliggende institutioner. Der er endvidere mulighed for at koble en vandskulpturpark til vandlegepladsen, som vil øge muligheden for, at området bliver et udflugtssted. Økonomi vægtning: 2 Anlægget forventes at kunne etableres for 2 mio. kr. Andet vægtning: 3 Vandlegepladsen vil være imageskabende for Ørestad og åbne for nye udfoldelsesmuligheder i grænselandet mellem idræt og leg. 21

22 Havnebad ved Havneholmen Samlet vægtning: 12 Anlægssum: skønnet 10 mio. Skitseforslag Efter byudvikling på Havneholmen med blandet boliger og erhverv er det idéen at etablere et nyt Havnebad på ydersiden af Havneholmen. Bygherren på boligbyggeriet har taget initiativ til at få tegnet en skitse for det kommende havnebad. Kultur- og Fritidsforvaltningen har været med som rådgivere i tegneprocessen, men skitseforslaget er at betragte som et udspil fra bygherren. Facilitetsdækning vægtning: 3 I badesæsonerne 2003 og 2004 har der været havnebad ved Havneholmen. Besøgstallene har været høje, hvilket taler for at bibeholde et havnebad i området som den eneste udendørs svømme- og badefaciliteter til de ca beboere på Vesterbro. Bavnehøjbadet har således været lukket i de sidste to sæsoner. Mangfoldighed i forhold til idrætsgrene og brugergrupper vægtning: 3 Anlægget giver mulighed for at dyrke forskellige vandaktiviteter, bl.a. svømning, udspring, boldspil i vand (vandpolo) og andre former for vandleg. Baglandet til havnebadet kan indrettes så det også bliver muligt at dyrke andre idrætsgrene i tilknytning til havnebadet; f.eks. petanque, basketball, volleyball m.m. Havnebadets profil vil kunne drejes i retning af børn og familie - med gode legemuligheder for børn. Derved suppleres havnebadet på Islands Brygge, hvor ungdomskulturen er mere i højsædet. En sauna kunne også være en mulighed, så havnebadet kan benyttes af vinterbadere og således blive en helårsfacilitet. Brugergrupperne vil formentlig være lokale københavnere (med børn), folk der arbejder i området og turister. En café i baglandet vil yderligere kunne bidrage til mødet mellem forskellige brugergrupper. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Der vil være synergieffekter med Havneholmens beboelses- og erhvervsejendomme (bl.a. Fisketorvets Shoppingcenter) og lokalområdet som helhed. F.eks. skoler og institutioner vil kunne gøre brug af havnebadet til (idræts)udflugter eller lignende. Økonomisk vurdering vægtning: 2 Økonomisk ramme for et nyt Havnebad vil være op til 10 mio. kr., alt efter hvilken funktionalitet og æstetisk udformning man ønsker (tallene er baseret på erfaringstal fra tidligere etablerede/projekterede havnebade i København). Der er mulighed for, at de private bygherrer på Havneholmen vil bidrage til økonomien, hvis de kan få en indflydelse på udformning m.m. Andet vægtning: 2 Evt. mulighed for vinterbadning i havnen vil være af nyskabende karakter. 22

23 Træningspavillon i byens rum Samlet vægtning: 12 Anlægssum: 0,4 mio. kr. Projektforslag Vægttræning er en af de mest populære idrætsaktiviteter blandt voksne. Langt størsteparten af vægttræningen finder sted i fitnessinstitutter, og foregår ud fra samme koncept med en relativ høj pris for at deltage. Lokale- og Anlægsfonden har derfor udviklet et træningsanlæg som danner grundlag for en ny træningskultur for alle. Grundtanken er, at vægttræningen kan foregår i det fri og være gratis for alle. Vægttræningen kan både stå alene og være knyttet til andre aktiviteter som løbe, vandre eller cykelture. Endvidere lægges der op til en helhedstræning, idet der både er øvelser for styrke, koordination, balance og smidighed. Træningsanlægget, den såkaldte træningspavillon, består af 15 forskellige træningspladser (apparater), som tilsammen giver mulighed for alsidig grundtræning. Træningspladserne hører sammen i én enhed, som har høj arkitektonisk kvalitet. Pavillonen er overdækket og fylder omkring 8 x 8 meter, og kan indplaceres forskellige steder i byrummet. Projektet er ikke forelagt for Kultur- og Fritidsforvaltningen. Facilitetsdækning vægtning: 3 Vægttræning er den fjerede mest populære idrætsgren og dyrkes af mere end hver tiende voksne. Der er p.t. opstillet en træningspavillon på et midlertidigt BKO (Bevægelses Klart Område) i Ørestad, som benyttes i vidt omfang. Givet den store efterspørgsel efter vægttræning forventes der en betydelig brug af træningspavillonen. Mangfoldighed i brugergrupper og idrætsgrene vægtning: 2 Træningspavillonen henvender sig både til idrætsudøvere, som dyrker vægttræning for sig selv og til de, som dyrker som supplement til anden idræt. Vægttræning dyrkes af såvel unge, voksne som ældre. Træningspavillonen byder på øvelser for styrke, koordination, balance og smidighed. Samarbejde og synergi vægtning: 2 Det er oplagt at placere træningspavillonen i relation til eksisterende idrætsanlæg og ved ruter, som især bruges af motionsløbere; eksempelvis ved søerne og i Fælledparken. Økonomi vægtning:3 Træningspavillonen koster omkring 0,4 mio. kr., hvilket er billigt i relation til dens mange muligheder og sammenlignet med konventionelle træningsredskaber. Lokale- og Anlægsfonden har tidligere vist interesse for projektet. Andet vægtning: 2 Træningspavillonen fordrer en ny træningskultur i det fri, som er tilgængelig for alle. 23

Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner.

Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner.

Læs mere

Rækkefølgeplan for udbygningen af idrætsfaciliteter i København. Formateret: Bund: 2,22 cm

Rækkefølgeplan for udbygningen af idrætsfaciliteter i København. Formateret: Bund: 2,22 cm Rækkefølgeplan for udbygningen af idrætsfaciliteter i København Formateret: Bund: 2,22 cm Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Indledning... 6 3.1 Forudsætningerne for planen Idræt,

Læs mere

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter

Læs mere

Investeringsplan Kultur- og Fritidsforvaltningen. Bilag 1

Investeringsplan Kultur- og Fritidsforvaltningen. Bilag 1 Investeringsplan 2011-2025 Kultur- og Fritidsforvaltningen Bilag 1 Indledning Kultur- og fritidslivet er et bærende element i udviklingen af byen til et levende og attraktivt sted at bo, arbejde i og besøge.

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Oversigt over ansøgere til Sociale partnerskaber. Ajax København Håndbold

Oversigt over ansøgere til Sociale partnerskaber. Ajax København Håndbold Oversigt over ansøgere til Sociale partnerskaber Indstillet til at modtage midler: Ajax København Håndbold a) Foreningens primære aktivitet er håndbold. b) Foreningen har 640 medlemmer under 25 år og lever

Læs mere

Skoler i Sydhavn og Ørestad

Skoler i Sydhavn og Ørestad Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Skoler i Sydhavn og Ørestad Dette notat indeholder de senest kendte bolig- og befolkningsprognoser fra Økonomiforvaltningen fra juni 2006 for henholdsvis Sydhavn og

Læs mere

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Notat Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Nærværende notat omhandler forskellige muligheder for en fremtidig udvikling af de nuværende idrætsfaciliteter beliggende

Læs mere

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i nat indgået budgetforlig i Københavns Kommune.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i nat indgået budgetforlig i Københavns Kommune. 8. september 2017 Fælles pressemeddelelse fra Idrætsforum København og DGI Storkøbenhavn Idrættens organisationer kvitterer for et ambitiøst budgetforlig i København Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Til mødet udarbejdes en oversigt over de forslag i bydelsplanerne, som vedrører kultur- og fritidsområdet.

Til mødet udarbejdes en oversigt over de forslag i bydelsplanerne, som vedrører kultur- og fritidsområdet. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget samt lokaludvalg Oversigt over kultur- og fritidsforslag i bydelsplanerne Kultur- og Fritidsudvalget

Læs mere

Facilitetsplan udgangspunkt for prioritering

Facilitetsplan udgangspunkt for prioritering Facilitetsplan udgangspunkt for prioritering Revurdering af trafiklys kategorier Kategorierne og deres indhold deres er gennemgået en ekstra gang, revurderet og der er herefter flyttet på enkelte projekter

Læs mere

Fritids- og Idrætspolitik

Fritids- og Idrætspolitik Forslagsnr. Tekst: 2016 2017 2018 2019 Side Drift: Anlæg: FRI-A-01 Renovering af Brostræde 3-5, etape 2 5.498 0 0 0 FRI-A-02 Renovering af Brostræde 3-5, etape 3 9.338 0 0 0 FRI-A-03 Renovering - ombygning

Læs mere

Nye kunstgræsbaner i København

Nye kunstgræsbaner i København Kultur- og Fritidsforvaltningen Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Nye kunstgræsbaner i København Baggrund Fodbolden fylder meget i det københavnske fritidsliv og er med til at skabe

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst 1. Baggrund og den forventede effekt Sport & Fritid har p.t. kendskab til 47 projektønsker i foreningsverdenen,

Læs mere

Denne behovsprognose viser, at der i perioden er behov for minimum 22 ekstra spor på skolerne i København og tilhørende fritidstilbud.

Denne behovsprognose viser, at der i perioden er behov for minimum 22 ekstra spor på skolerne i København og tilhørende fritidstilbud. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen sstyring NOTAT Bilag - skole og fritidsprognose Flere skolebørn Børne- og Ungdomsforvaltningen har beregnet behovet for skole og fritidskapacitet i København

Læs mere

Forslag 70 MKB s udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om samlingssteder i lokalområderne

Forslag 70 MKB s udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om samlingssteder i lokalområderne Forslag 70 MKB s udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om samlingssteder i lokalområderne Resume af beslutningsforslaget: Venstre foreslår, at MKB udarbejder en liste over kendte projektforslag omkring

Læs mere

Masterplaner - idrætsfaciliteter. Fra knopskydning til udviklingsplaner

Masterplaner - idrætsfaciliteter. Fra knopskydning til udviklingsplaner Masterplaner - idrætsfaciliteter Fra knopskydning til udviklingsplaner Et historisk tilbageblik Politikere med interesse for bestemte idrætsgrene Klubledere med drive, visioner og politiske kontakter Selvejende

Læs mere

Fælles pressemeddelelse vedr. gebyr på brug af kommunale faciliteter i Københavns Kommune

Fælles pressemeddelelse vedr. gebyr på brug af kommunale faciliteter i Københavns Kommune Fælles pressemeddelelse vedr. gebyr på brug af kommunale faciliteter i Københavns Kommune Københavns Kommune har besluttet at pålægge idrætsforeninger et gebyr, når de booker en kommunal idrætsfacilitet.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 18

Kommuneplantillæg nr. 18 Kommuneplantillæg nr. 18 Et område til offentlige formål, Skole og Multihus i Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 29. maj 2012 Indledning Kommuneplantillæg nr. 18 er udarbejdet for at ændre rammebestemmelserne

Læs mere

Idrætspuljen Ansøgning. Oversigt

Idrætspuljen Ansøgning. Oversigt Ansøger Aktiviteter i 2017 Ansøgt max 50 % 1 Rønde Rønde Bordtennisklub (RBTK) spiller i dag i 1. division (den næstbedste række i Danmark). Denne placering har betydet en øget tilgang af medlemmer til

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Kriterier for tildeling af timer

Kriterier for tildeling af timer d. 4.3.2010 (rev. Sommer 2010) Kriterier for tildeling af timer Fordelingsmodel Der tildeles træningstider i Fredericia Kommunes indendørs idrætsfaciliteter (dog ikke svømmefaciliteter eller skydefaciliteter)

Læs mere

Fælles udtalelse vedr. gebyr på brug af kommunale faciliteter i Københavns Kommune

Fælles udtalelse vedr. gebyr på brug af kommunale faciliteter i Københavns Kommune Fælles udtalelse vedr. gebyr på brug af kommunale faciliteter i Københavns Kommune Københavns Kommune har besluttet at pålægge idrætsforeninger et gebyr, når de booker en kommunal idrætsfacilitet. Det

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 30.05.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 8. Skoledistriktsændringer 2013-14 (2012-57812) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Skoledistriktsændringer

Læs mere

Til Kultur og Fritidsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar - Udviklingsplan for Valby Idrætspark 2028

Til Kultur og Fritidsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar - Udviklingsplan for Valby Idrætspark 2028 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Til Kultur og Fritidsudvalget Høringssvar - Udviklingsplan for Valby Idrætspark 2028 Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte

Læs mere

Notat. ved befolkningsvækst. Bilag til skema til anlægskonferencen. Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune. Den 8. december 2011

Notat. ved befolkningsvækst. Bilag til skema til anlægskonferencen. Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune. Den 8. december 2011 Notat Emne: Til: Anlægsbehov for boldbaner fastholdelse af serviceniveau ved befolkningsvækst Bilag til skema til anlægskonferencen Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende Hornbæk idræt og kulturcenter.

Spørgsmål og svar vedrørende Hornbæk idræt og kulturcenter. Spørgsmål og svar vedrørende økonomi. Hvad koster et nyt bevægelseshus? Prisen afhænger af de endelige beslutninger om størrelse og faciliteter, men som udgangspunkt arbejder vi med en byggesum på 15 mio.

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion

Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion 15. november 2012 Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion Silkeborg Kommune har i en periode drøftet muligheden for at etablere et nyt Silkeborg Stadion med Silkeborg

Læs mere

HOLBÆK SPORTSBY STORMØDE, FREDERIKSHAVN, KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

HOLBÆK SPORTSBY STORMØDE, FREDERIKSHAVN, KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE HOLBÆK SPORTSBY STORMØDE, FREDERIKSHAVN, 30.8.2018 Oplæg 1. Hvor kom vi fra? 2. Visionen for Holbæk Sportsby samling af hele byens idrætsliv 3. De nye rammer hvad får vi? 4. Organisatoriske rammer 5. Opsamling

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Frederikssund Idrætsby. Fritids- og Kulturudvalget

Frederikssund Idrætsby. Fritids- og Kulturudvalget Frederikssund Idrætsby Fritids- og Kulturudvalget 05.04.18 Helhedsplan Byrådets beslutninger om idrætsbyen Idrætsvisionen angående fase 1 - Uddrag fra beslutning som del af budget 2016 I første omgang

Læs mere

FREMTIDENS FYSISKE RAMMER FOR AKTIVITETSCENTRET PÅ SYDVESTVEJ 10 Analyse af mulige scenarier Marts 2015 udarbejdet af Glostrup Ejendomme

FREMTIDENS FYSISKE RAMMER FOR AKTIVITETSCENTRET PÅ SYDVESTVEJ 10 Analyse af mulige scenarier Marts 2015 udarbejdet af Glostrup Ejendomme FREMTIDENS FYSISKE RAMMER FOR AKTIVITETSCENTRET PÅ SYDVESTVEJ 10 Analyse af mulige scenarier Marts 2015 udarbejdet af Glostrup Ejendomme 2 NUVÆRENDE INDRETNING AF SYDVESTVEJ 10 Sydvestvej Aktivitetscenter

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg

6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg 6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Skattefinansieret anlæg Færdiggørelse af idrætsprojekter... 3 Energioptimering LED lys selvejende

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter. Notat Sag nr. 09/43815 Vedr. Sammenfatning af Scenarier for anlæg og drift af Svendborg Ny Idrætscenter med baggrund i Kultur og PLanlægningsudvalgets møder i januar og februar 2010. Udvalget for Kultur

Læs mere

IF32 Glostrup Gymnastikforening

IF32 Glostrup Gymnastikforening Glostrup Idrætsanlæg Administration & Event 2600 Glostrup 26. december 2013 Udviklingsplan 2014 I den nuværende udviklingsplan på side 12 og 19 er omtalt et bevægelseshus. Dette er for gymnastikken, kampsporten,

Læs mere

Formandsmøde 24. nov. 2015

Formandsmøde 24. nov. 2015 Formandsmøde 24. nov. 2015 Program for mødet: 17:00 Velkomst og præsentation Information om FIU s plan for udrulning af FIU s idrætsvision for Frederiksberg frem mod 2025 Inspiration til idrætstilbud til

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Investeringsstrategi for Idræts- og facilitetsområdet i Halsnæs Kommune 2017, 18, og 19

Investeringsstrategi for Idræts- og facilitetsområdet i Halsnæs Kommune 2017, 18, og 19 Investeringsstrategi for Idræts- og facilitetsområdet i Halsnæs Kommune 2017, 18, og 19 På Byrådsmødet den 28. juni 2016 blev anbefalingerne fra Udvalget for Kultur og Sundhed i forhold til investeringsstrategien

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN APRIL 2018 KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN APRIL 2018 KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN 10-11. APRIL 2018 Kan man designe et inkluderende og bredt favnede idrætsmiljø helt fra bunden og samle hele byens idrætsliv om ideen? Visioner og udfordringer for

Læs mere

KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE

KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE Vedtaget af Folkeoplysningsudvalget 27.marts 2008 Kriterier i forbindelse med fordeling af timer i

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Ørestad og Idræt. Ørestad Facts. Oplæg ved Tine Albjerg Liingaard, Bestyrelsesformand Ørestad Idrætsforening

Ørestad og Idræt. Ørestad Facts. Oplæg ved Tine Albjerg Liingaard, Bestyrelsesformand Ørestad Idrætsforening Ørestad og Idræt Oplæg ved Tine Albjerg Liingaard, Bestyrelsesformand Ørestad Idrætsforening Ørestad Facts Ørestad strækker sig over fem kilometer Bydelens bredde er cirka 600 meter Det samlede areal er

Læs mere

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Sport 2100 August 2010 Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Østerbro vokser. Der bygges til boliger og erhverv. Om få år begynder byggerierne i Nordhavnen. Det betyder, at vi bliver flere på Østerbro.

Læs mere

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus"

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt Skytternes Hus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. januar 2015 Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus" Denne indstilling handler om, at der skal opføres et

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

REFERAT AF MØDE I BRUGERBESTYRELSEN TORSDAG DEN 12. FEBRUAR 2015 KL I MØDERUM 5, I GLOSTRUP FRITIDSCENTER

REFERAT AF MØDE I BRUGERBESTYRELSEN TORSDAG DEN 12. FEBRUAR 2015 KL I MØDERUM 5, I GLOSTRUP FRITIDSCENTER REFERAT AF MØDE I BRUGERBESTYRELSEN TORSDAG DEN 12. FEBRUAR 2015 KL. 19.00-22.00 I MØDERUM 5, I GLOSTRUP FRITIDSCENTER GLOSTRUP IDRÆTSANLÆG BEHANDLINGSSAGER:... 2 Godkendelse af dagsordenen... 2 Forslag

Læs mere

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 Eksempelprojekter Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 1 Udendørs mødested for ældre X X X I dag er tanken om et udendørs samlingssted med motion i fokus, hvor specielt

Læs mere

Vision. Vision for Kildegården

Vision. Vision for Kildegården Januar 2016 Formål og baggrund Denne handlingsplan skal ses i lyset af, at projekt Kildegården stadig er i udviklingsfasen, hvor der arbejdes på at omsætte projektets vision og rammer til konkrete handlinger

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole Kolding Kommune 17. STEPPING Skoledistrikt: Stepping Skole Stepping er beliggende i kommunens sydvestlige hjørne ca. 23 km fra Kolding by. Den gamle del af landsbyens bebyggelse er anlagt som forteby,

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Notat om klubsituationen i Holmbladsgade-kvarteret

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Notat om klubsituationen i Holmbladsgade-kvarteret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kapacitetsstyring NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om klubsituationen i Holmbladsgade-kvarteret Baggrund Nærværende notat er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv. Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk

Læs mere

Forslag til fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2012/2013

Forslag til fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2012/2013 1. Indre By Den Classenske Legat (1) 17 20 2 2 2 Sølvgades Skole (2) 16 20 2 2 2 Nyboder Skole 32 30 2 2 2 Øster Farimagsgades (3) 20 22 3 3 3 Christianshavns skole 31 32 3 3 3 Ikke placeret spor 1. I

Læs mere

Bilag 1. Anvisning af lokaler og udendørsanlæg på Idrætsområdet. Supplerende fordelingsprincipper

Bilag 1. Anvisning af lokaler og udendørsanlæg på Idrætsområdet. Supplerende fordelingsprincipper Bilag 1. Anvisning af lokaler og udendørsanlæg på Idrætsområdet Supplerende fordelingsprincipper I tillæg til fordelingsprincipperne i 3 er der fastsat supplerende fordelingsprincipper for lokaler og udendørsanlæg

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg

6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg 6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Skattefinansieret anlæg Breddeidrættens faciliteter 2019-22... 3 Anlægspulje til idrætsformål

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING - kreativ fleirbruk V./Laura Munch, konsulent i Lokale- og Anlægsfonden Det Maritime Ungdomshus Lokale- og Anlægsfondens vedtægter Fonden skal udvikle kultur- og fritidsområdet

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Hovedpointer fra rapporten: ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Rapport / September Idrætsområdet, Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Idrætsdeltagelsen i Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Fritids- og idrætspolitik 2008

Fritids- og idrætspolitik 2008 Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter

Læs mere

Plan for bibliotek/borgerservice i Højbjerg samt sporten og de grønne områder i Lyseng.

Plan for bibliotek/borgerservice i Højbjerg samt sporten og de grønne områder i Lyseng. Udkast, 14. august 2014 Helhedsplan Plan for bibliotek/borgerservice i Højbjerg samt sporten og de grønne områder i Lyseng. - Fordi der er mange ønsker - Fordi de første skridt skal ses langsigtet - Fordi

Læs mere

Ny vision for Valby Idrætspark konference 22. januar Velkommen

Ny vision for Valby Idrætspark konference 22. januar Velkommen Ny vision for Valby Idrætspark konference 22. januar 2018 Velkommen Program for konferencen 16.30 Velkommen og åbning ved Michael Fjeldsøe, og Niko Grünfeld, Kultur- og Fritidsborgmester i København 16.40

Læs mere

Faciliteter ved sønæs. Oplæg til idékonkurrence vedrørende udvikling af faciliteter ved sønæs

Faciliteter ved sønæs. Oplæg til idékonkurrence vedrørende udvikling af faciliteter ved sønæs Faciliteter ved sønæs Oplæg til idékonkurrence vedrørende udvikling af faciliteter ved sønæs SØNDERSØ ve j næ s Sø Sønæsvej ej Gl. Århu sv Beskrivelse af baggrund og muligheder Viborg Kommune og Energi

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Arena SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE Hvad er baggrunden? Ideen til Holbæk Arena kommer fra en række foreninger i Holbæk. En stor del af de nuværende

Læs mere

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes

Læs mere

Indstilling. Anlægstilskud og kommunegaranti til nyt idrætscenter ved Lyseng samt udvidelse af parkeringsplads. 1. Resume

Indstilling. Anlægstilskud og kommunegaranti til nyt idrætscenter ved Lyseng samt udvidelse af parkeringsplads. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 1. maj 2009 Anlægstilskud og kommunegaranti til nyt idrætscenter ved Lyseng samt udvidelse af parkeringsplads 1. Resume IF Lyseng

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

Kraftig befolkningsudvikling. Mange nye borgere. Dialogoplæg til fremtidens kultur og idrætsfaciliteter. i Hørning

Kraftig befolkningsudvikling. Mange nye borgere. Dialogoplæg til fremtidens kultur og idrætsfaciliteter. i Hørning Dialogoplæg til fremtidens kultur og idræts i Hørning. Kultur-, Sundheds-og Beskæftigelsesudvalget, Skanderborg Kommune 3. april 2019 1 Skanderborg Kommune er bosætningskommune Kraftig befolkningsudvikling

Læs mere

NOTAT: Byfortætning, flere boliger i bymidten og et kraftcenter for forenings- og fritidslivet

NOTAT: Byfortætning, flere boliger i bymidten og et kraftcenter for forenings- og fritidslivet Kultur og Idræt Sagsnr. 251967 Brevid. 1980469 Ref. KONU Dir. tlf. 4631 4067 kristofferon@roskilde.dk NOTAT: Byfortætning, flere boliger i bymidten og et kraftcenter for forenings- og fritidslivet 13.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Bilag 2: Strategi for placering af modtagelsesklasser

Bilag 2: Strategi for placering af modtagelsesklasser KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUF/Kapacitetsstyring NOTAT Bilag 2: Strategi for placering af modtagelsesklasser Dette bilag præsenterer forvaltningens strategi og principgrundlag for

Læs mere

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter Hvad er din alder? 0-16 2 16-19 17 20-39 4 2.372 40-59 3 2.241 60-100 1.359 25% 5 75% 10 Hvad er dit køn? Kvinde 56% 3.327 Mand 2.657 Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse: 25% 5 75% 10 Grundskoleuddannelse

Læs mere

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling

Læs mere

TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus

TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 22. februar 2018 TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus Baggrund Københavns Kommune har tidligere vedtaget, at der i

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan? Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan? DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitikog strategi? Hvordan kommer vi i gang? Hvad betyder

Læs mere