Søværnets Officersskole Att.: KK C. V Rasmussen. Sendt pr. sos-stch@mil.dk sos@mil.dk

Transkript

1 Søværnets Officersskole Att.: KK C. V Rasmussen Sendt pr. sos-stch@mil.dk sos@mil.dk Positiv akkreditering af ny professionbacheloruddannelse i sømilitær ledelse og teknik Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 23. maj 2011 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte professionsbacheloruddannelse i sømilitær ledelse og teknik. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 4 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Ifølge aftale mellem Forsvaret og Undervisningsministeriet kan Forsvaret anvende reglerne i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. til at søge akkreditering af Forsvarets grunduddannelse. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Med venlig hilsen Akkrediteringsrådet 7. juni 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen Formand Direktør Akkrediteringsrådet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi sendt til: Undervisningsministeriet (til brug for

2 Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny professionsbacheloruddannelse i sømilitær ledelse og teknik. Ansøgningen er indsendt af Søværnets Officersskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 4

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Søværnets Officersskoles ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Tue Sanderhage, cand.mag. i pædagogik og kommunikation. Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol. Arbejder primært med lederuddannelser. Varetager konsulentopgaver for Undervisningsministeriet. Per Hessellund Laursen, maskinmester og master i IKT og læring. Ansat på Århus Maskinmesterskole hvor han varetager undervisningen i fagene elektroteknik, kemi og matematik. Fungerer som vejleder på afgangsprojekter og som studievejleder. Har desuden været leder af Videncenter for driftsteknisk ledelse og optimering som er en del af Århus Maskinmesterskole. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 5

7 Francis Zachariae, officer i søværnet og master i public administration. Vicedirektør i Farvandsvæsenet og tidligere kommandør i søværnet. Desuden tidligere kontorchef i Forsvarsministeriet og afdelingsleder ved EU s militære stab. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulenterne Ditte Strandbygaard Jessen og Thomas Rasmussen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Birgitte Thomsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 6

8 Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 7

9 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Søværnets Officersskole Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik Professional Bachelor Degree in Naval Management and Engineering Professionsbacheloruddannelse Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at varetage funktionen som premierløjtnant af teknisk linje i forsvaret. Dimittenden skal kunne: 1 Foretage selvstændig forvaltning, planlægning, tilrettelæggelse, gennemførsel gennemførelse og kontrol af enhedens opgaveløsning som sektionsofficer på større orlogsskibe. 2 Varetage sagsbehandling inden for et afgrænset fagområde. Søofficeren medvirker som leder til at opfylde de målsætninger der er gældende for søværnets virksomhed, og bidrager hermed til at skabe den maritime sikkerhed der er nødvendig for en fredelig udvikling i verden, herunder specielt at sikre friheden til at bruge havet som transportvej også selvom det indebærer anvendelse af magt. Søofficeren udfører, formidler, leder og udvikler selvstændigt og som medlem af tværfaglige skibsbesætninger eller stabe den sømilitære tjeneste. Denne tjeneste omfatter løsning af opgaver i spektret fra fred over krise til krig og hermed magtanvendelse, hvilket indebærer forståelse af sikkerhedspolitiske interesser. Søofficerens virksomhed er derfor rettet mod de nationale og internationale myndighedsopgaver der pålægges søværnet enten i medfør af folketingsbeslutninger eller gennem den militære organisation under Forsvarsministeriet. Samlet varighed og ECTS-point: Uddannelsen har en varighed på 5 år og 6 måneder svarende til 330 ECTS Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 8

10 Indhold: Uddannelsen består af følgende fag: Skibstekniske fag, 36 ECTS-point Ledelse, 32 ECTS-point Idræt, 15 ECTS-point Praktiske militære fag, 12 ECTS-point Maskintekniske fag, 126 ECTS-point. Generelle teoretiske fag, 52 ECTS-point, herunder - Matematik og fysik, 4 ECTS-point - Undervisningslære, 4 ECTS-point - Grundlæggende førstehjælp, 1 ECTS-point - Informationsteknologi, 1 ECTS-point - Dansk, 2 ECTS-point - Engelsk, 6 ECTS-point - Kemi, 3 ECTS-point - Metodelære, 3 ECTS-point - Identitetsskabende modul, inklusive hovedopgave, 18 ECTS-point - Statskundskab, 10 ECTS-point Uddannelsen er opdelt i elementer og moduler. Et element er en afsluttet uddannelsesenhed der har til hensigt at den studerende udvikler en helhed af faglige kompetencer. Elementerne indeholder teoretiske eller praktiske moduler eller en kombination heraf. Elementer og moduler er af varierende størrelse for at tilpasse sig læringsmålene i de enkelte elementer og moduler. Uddannelsen består af følgende elementer: Basisuddannelse, 30 ECTS Sergentuddannelse, 20 ECTS Grundofficersuddannelse 1 (GRO1), 170 ECTS Grundofficersuddannelse 2 (GRO2), 60 ECTS Praktik, 50 ECTS Basisuddannelsen indeholder følgende moduler: Søværnets basisuddannelse(sbu) Formålet med basisuddannelsen er at give den studerende en grundlæggende uddannelse i militære enkeltmandsdiscipliner som danner grundlaget for den efterfølgende uddannelse og tjeneste ved søværnets tjenestesteder. Sømandskabsuddannelse på skoleskib Formålet med skoletogtet er at bibringe de studerende de basale færdigheder der sætter dem i stand til at indgå i dæksbesætningen på manuelt niveau, samt give dem det sømandskabsmæssige grundlag for resten af uddannelsen. Teknisk grundmodul (TGM) Formålet med det grundlæggende naturvidenskabelige modul er at sikre at den studerende har de naturvidenskabelige færdigheder der er påkrævet for at kunne gennemføre en skibsføreruddannelse. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 9

11 Sergentuddannelsen indeholder følgende moduler: Sergentuddannelse Formålet med sergentuddannelsen er at den studerende opnår den viden og de færdigheder som sætter den pågældende i stand til som sergent at udøve ledelsesfunktioner på grundlæggende niveau, herunder bestride tjenesten som mellemleder og vagtassistent i flådens skibe og ved søværnets tjenestesteder i land. Desuden erhverves teoretisk duelighedsbevis for handelsflåden, og der gennemføres praktisk træning i fartøjshåndtering. Praktikmodul 1 Grundlæggende navigationspraktik 1 terrestrisk navigation og sømandskab. Formålet med grundlæggende navigationspraktik er at give den studerende mulighed for at videreudvikle de navigatoriske og sømandskabsmæssige færdigheder der er erhvervet under basisuddannelsen. Praktikken foregår på søværnets sejlkuttere (SSD3) og skal primært uddanne den studerende i terrestrisk (optisk) navigation og sekundært give den studerende en indføring i at sejle og navigere et skib der er fremdrevet med sejl. GRO 1 GRO1 er den tekniske funktionsuddannelse. Uddannelsen er baseret på pensumkravene til den søgående maskinmesteruddannelse, og elementet indeholder både værkstedskursus og teoretisk undervisning. GRO1 indeholder i sammenhæng med de øvrige elementer alle læringsmål i den civile maskinmesteruddannelse, men disse gennemføres på kortere tid. Uddannelsen er således identisk med maskinmesteruddannelsen, men ikke civilt kompetencegivende uden efterfølgende erfaring i praksis. GRO1 indeholder følgende moduler: Maskinistuddannelsen Maskinistuddannelsen på Søværnets Officersskole (SOS) har til formål at kvalificere den studerende til at opnå sådanne tekniske og ledelsesmæssige færdigheder at denne kan indgå i besætningen på handelsskibe og i søværnets skibe som maskinist. Derudover skal uddannelsen danne grundlag for maskinmesteruddannelsen og den videre undervisning på den afsluttende del af officersuddannelsen. Grundlæggende ledelses- og maskinteknisk praktik Formålet med den grundlæggende ledelses- og maskintekniske praktik er at give den studerende mulighed for at videreudvikle de ledelsesmæssige færdigheder der er erhvervet under sergentuddannelsen, samt afprøve den maskintekniske teori som er erhvervet på SOS. Den studerende kan bl.a. komme i praktik som vagtassistent i søværnets sejlende enheder og som delingsfører på Søværnets Grund- og Sergentskole (SSG). Der kan desuden forekomme virksomhedsbesøg på søværnets andre Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 10

12 landtjenestesteder, herunder Søværnets Operative Kommando (SOK). Maskinmesteruddannelsen Maskinmesteruddannelsen på SOS har til formål at kvalificere den studerende til at opnå sådanne tekniske og ledelsesmæssige færdigheder at denne kan indgå i besætningen på handelsskibe og i søværnets skibe som maskinmester. Derudover skal uddannelsen danne grundlag for den videre undervisning på den afsluttende del af officersuddannelsen. Afsluttende maskinteknisk praktik praktikmodul 3 Formålet med den afsluttende maskintekniske praktik på maskinmesterniveau er at give den studerende mulighed for at videreudvikle og afprøve den maskintekniske teori som er erhvervet på SOS. El-teknisk praktik praktikmodul 4 Formålet med den el-tekniske praktik på maskinmesterniveau er at give den studerende mulighed for at videreudvikle og afprøve den el-tekniske teori som er erhvervet på SOS. Maskinmester praktik praktikmodul 5 Formålet med praktik på maskinmesterniveau er at give den studerende mulighed for at afprøve al den viden i praksis som er erhvervet på SOS. Den studerende kan herefter bestride de grundlæggende tekniske stillinger om bord i handelsskibe såvel som i søværnets enheder. GRO 2 GRO 2 indeholder følgende moduler: Ledelsesmodul Formålet med ledelsesmodulet er at styrke den studerendes ledelsesmæssige kompetencer. Som leder i søværnet stilles der krav om en bred vifte af kompetencer herunder ledelse af personel, forståelse af forsvarets placering i samfundet og administration alt dette undervises der i på ledelsesmodulet. Der lægges vægt på at den studerende erhverver sig en mere generel viden end på GRO1. De tidligere erhvervede kompetencer inddrages i undervisningen på dette modul. Det forventes at den studerende arbejder aktivt med rollen som leder, og der arbejdes specifikt med udvikling af de ledelsesmæssige kompetencer. Adgangskrav: Ansøgeren skal opfylde følgende adgangskrav: Ansøgeren skal opfylde de nedenfor anførte generelle og specifikke betingelser. Optagelse forudsætter at vedkommende opfylder betingelserne for ansættelse som tjenestemand eller betingelserne for ansættelse på tjenestemandslignende vilkår i staten samt kan sikkerhedsgodkendes til behandling af klassificeret materiale. Vedkommende skal endvidere opfylde kravene for Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 11

13 godkendelse i forhold til sundhedstriaden samt værnsvis fastsatte fysiske krav og helbredskrav. Optagelse forudsætter at vedkommende har en levealder der muliggør en passende tjenestetid efter endt uddannelse i forhold til forsvarets behov. Forsvarets Rekruttering/Forsvarets Personeltjeneste fastsætter tjenestetidens længde i forhold til udsving i antallet af ansøgere. Adgang til officersuddannelserne er betinget af at den pågældende: 1) har adgangsgivende eksamen (studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller højere forberedelseseksamen (hf) eller 2) har en udenlandsk uddannelse på samme niveau der af forsvaret vurderes at være dækkende, samt har bestået dansk på A-niveau og engelsk på C-niveau, fysik på C-niveau og matematik på C- niveau. Forsvaret anvender CIRIUS, (eksamenshåndbogen), som generel retningslinje i forhold til bedømmelse af udenlandske eksameners niveau 3) eller består en kundskabsprøve svarende hertil eller realkompetencevurderes i forhold hertil, evt. suppleret med hfenkeltfag i forhold til de kompetencer der ikke modsvarer kravet. Optagelse på GRO1 forudsætter endvidere at ansøgeren med tilfredsstillende resultat har gennemført grund- og sergentuddannelse eller på anden måde har erhvervet den hertil svarende viden og de hertil svarende færdigheder og kompetencer, herunder har bestået en optagelsesprøve og udvælgelse. Forsvarets Rekruttering udvikler og afholder optagelsesprøver med henblik på at afdække aspiranternes egnethed. Prøverne skal tilrettelægges efter uddannelsesinstitutionernes uddannelsesplaner og karakteren af den aktuelle mængde ansøgere, således at der sikres det rette antal optagne for at dække forsvarets behov. Med hensyn til de fysiske prøver bemyndiges de operative kommandoer til at opstille regler for disse, dog således at aspiranterne som minimum skal leve op til sundhedstriaden. Civile uden ansættelsesforhold i forsvaret der ønsker optagelse på en officersuddannelse, skal for grundofficersuddannelsernes vedkommende opfylde de samme krav som de militære ansatte. Dog kan der ses bort fra krav om mulig tjenestemandsansættelse, tidligere tjeneste som befalingsmand, egnethed til tjeneste på det militære lederniveau og levealder. Civile kan optages på uddannelserne i det omfang den enkelte skole har pladser ud over hvad der er nødvendigt for at dække forsvarets behov. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 12

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at de studerende ved uddannelsens start bliver ansat i forsvaret og efter bestået uddannelse vil blive tjenestegørende i søværnet som officer. Den ansøgte uddannelse skal møde forsvarets og søværnets behov for officerer på laveste niveau. Ansøgeren redegør for at der i uddannelsens kompetenceprofil er lagt vægt på officerernes evne til at planlægge, føre, lede, kontrollere og udvikle militære operationer og aktiviteter i forsvaret af Danmark og under internationale missioner. Ansøgeren redegør for at forsvaret kun optager de studerende som forsvaret har et forudset behov for og kan tilbyde ansættelse. Ekspertpanelet finder det positivt at uddannelsens dimittender som ansatte i forsvaret er garanteret beskæftigelse efter endt uddannelse. Ansøgeren redegør for at søværnets kompetencebehov er blevet vurderet på baggrund af forsvarets analyser af den nyeste viden på det militærfaglige område, generelle samfundstendenser og kompetencebehov inden for relevante indsættelses- og anvendelsesområder. Analysen påpeger at en generel ændring i krigsopfattelse og militære anliggender har skabt et nyt krav til kommende officerer om at kunne lede og styre forsvaret som en moderne, politisk styret statslig virksomhed. De kommende officerer skal kunne analysere, kommunikere og agere selvstændigt og overføre viden og udvikle kompetencer på tværs af forskellige operative scenarier. Analysen og den efterfølgende omsætning af kompetencebehov til den ansøgte uddannelse er blevet foretaget i et samarbejde mellem Søværnets Officersskole, Søværnets Operative Kommando, Forsvarsakademiet og Forsvarets Personeltjeneste. Ekspertpanelet vurderer det Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 13

15 positivt at bl.a. de relevante aftagere er blevet inddraget direkte i udviklingen af uddannelsen, og vurderer at der på tilfredsstillende vis er redegjort for at der er et kompetencebehov på professionsbachelorniveau for officerer på laveste funktionsniveau. Ansøgeren redegør desuden for at der ikke eksisterer andre uddannelser der er nært beslægtede med den ansøgte, bortset fra den civile maskinmesteruddannelse. Den ansøgte uddannelse adskiller sig dog fra maskinmesteruddannelsen i kraft af elementer i den militære profession, herunder kendskab til militære operationer, søkrigshistorie og -lære, ledelse, statskundskab og kultursociologi. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Forsvarets efterspørgsel efter officerer, Struktur i balance 2015 Bilag 2: Meriterede til M312 niveauet Bilag 7.1: Kommissorium for Forsvarskommandoens uddannelsesforum. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 14

16 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at uddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Forsvarskommandoens bestemmelser for forsvarets linjeofficersuddannelser. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens mål for læringsudbytte er tæt koblet til kompetencebehovene i det danske søværn som der er redegjort for under kriterium 1, og at målene er defineret i kvalifikationsrammetermer på professionsbachelorniveau. Læringsmålene for uddannelsens elementer og fagområder er fastlagt i en studieordning som også indeholder en ret detaljeret beskrivelse af uddannelsens enkelte fagområder. Uddannelsen er opdelt i fem elementer: Basisuddannelsen på 30 ECTS-point og sergentuddannelsen på 20 ECTS-point på henholdsvis 30 og 20 ECTS-point danner grundlag for grundofficersuddannelse 1,GRO1, (maskinmesterdelen) på 125 ECTS-point, og disse tre uddannelseselementer danner grundlag for ledelseselementet (GRO2) på 75 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed i ansøgningen at sammenhængen mellem læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer og fagområder ikke er tydeliggjort mere klart, og at det ikke er tydeliggjort hvordan de enkelte elementer og fagområder bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte på professionsbachelorniveau. Dette er dog kun tillagt begrænset vægt i den samlede vurdering, da læringsmålene for de enkelte fagområder er tilfredsstillende beskrevet i studieordningens fagplaner og fagområderne vurderes at være vægtet og prioriteret indbyrdes så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbytte. Praktikelementet i uddannelsen udgør 50 ECTS-point. Ansøgeren redegør for koblingen mellem læringsmålene for den teoretiske undervisning og læringsmålene i praktikelementerne, og ekspertpanelet vurderer at der er en god og velprioriteret vekselvirkning mellem teori og praktik. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 15

17 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 4: Studieordning. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 16

18 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at adgangskravene til uddannelsen er en gymnasial ungdomsuddannelse eller en tilsvarende udenlandsk eksamen. Optagelse forudsætter desuden at betingelserne for ansættelse som tjenestemand og en sikkerhedsgodkendelse til behandling af fortroligt materiale er opfyldt. Desuden skal vedkommende der søger om optagelse, opfylde kravene om en passende forventet levealder og sundhedsmæssige og fysiske krav. Optagelse på grundofficersuddannelsen 1 (GRO1) forudsætter desuden et tilfredsstillende resultat fra grund grund- og sergentuddannelsen. Civile kan optages på uddannelsen i det omfang den enkelte skole har pladser ud over forsvarets aftagerbehov, men hidtil har søværnet ikke optaget civile på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at adgangskravene er velbeskrevne, og at de er hensigtsmæssige og sikrer de fornødne kompetencemæssige og fysiske forudsætninger for at de studerende kan gennemføre uddannelsen og leve op til de krav der stilles til officerer i det danske forsvar. Ekspertpanelet vurderer at placeringen af uddannelsens fem praktikperioder understøtter en hensigtsmæssig progression i uddannelsen. Det første praktikelement, grundlæggende navigationspraktik på 5 ECTS-point, er placeret i løbet af sergentuddannelsen. Tre af praktikelementerne er placeret jævnt i løbet af GRO1. Dette drejer sig om praktikelementerne maskinistpraktik, grundlæggende maskinmestermodul og videregående maskinmestermodul, alle på hvert 5 ECTS-point. Mellem GRO 1 og grundofficersuddannelse 2 (GRO2) er praktikelementet, det afsluttende maskinmestermodul på 30 ECTS-point, placeret. Ansøgeren redegør for at det inden for den normerede studietid vil være muligt for studerende at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. En studerende vil kunne gennemgå funktionsuddannelsen som maskinmester, en del af GRO1, på alle udenlandske uddannelsesinstitutioner der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Hvad angår den militære del af uddannelsen, redegør ansøgeren for at alle sømilitære uddannelser inden for NATO anses som beslægtede, og at ansøgeren er i gang med at identificere hvilke konkrete muligheder der er for udveksling af studerende på de europæiske søfartsskoler. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for at det er muligt at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 17

19 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 4: Bilag 6: Studieordning FPT Bestemmelse om Forsvarets uddannelser. Uddannelse til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik 18