BILAG En dag på badeanstalten Støtteerklæringer Inspirationskilder: Ishøj Ribersborg Bjerred Saltsjöbad

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE I. PROJEKTBESKRIVELSE 1. Projektets vision, koncept og målsætninger 1.1 Projektets visioner Projektets ide og koncept Aktivitetsoversigt Værditilførslen Succeskriterier 2.1 Succes og målbare resultater Synergieffekt Ærøskøbing og Ærøskøbing Havn 3.1 Den historiske kontekst Det stedbundne potentiale De konkrete fysiske rammer Byggefeltet Den fremtidige kontekst Ærøskøbing Badeanstalt 4.1 Kravspecifikationer Forudsætninger for badeanstaltens realisering Mulige hindringer og håndtering af disse Brugere og målgrupper 5.1 Brugergrupper og deres forudsætninger Primære målgrupper og fremtidsperspektiver Markedsvurdering Forretningsmodel og styrelsesform 6.1 Ærøskøbing Badeanstalts organisation Sikre og potentielle samarbejdspartnere...9 II. PROJEKTGENNEMFØRELSEN 7. Realiseringen af Ærøskøbing Badeanstalt 7.1 Miljøanalyser og geologiske undersøgelser Arkitektkonkurrence og rådgiverforhold Koordinering af overgang Procesplan og faser Interessenter og samarbejdspartnere 8.1 Interessentafklaring og -analyse Informationsstrategi Projektorganisation 9.1 Diagram og opbygning af organisation Formidling og kommunikation 10.1 Værdigrundlag Kommunikationsværktøjer og -kanaler Kommunikationsstrategi...13 III. ØKONOMI OG TIDSPLAN 11. Etableringsomkostninger 11.1 Anlægsøkonomi og budget Finansieringsmuligheder og tilskud Driftsøkonomi 12.1 Driftsomkostninger og -budget Langtidsprognose Tids- og handlingsplan 13.1 Projektets gennemførelse og risikovurdering...15 BILAG En dag på badeanstalten Støtteerklæringer Inspirationskilder: Ishøj Ribersborg Bjerred Saltsjöbad

3 Indledning Projektets idé er at opføre en nyfortolkning af den tidligere badeanstalt som eksisterede fra 1888 til 1912 på havnen i Ærøskøbing. Med udgangspunkt i den tidligere badeanstalts stentrappe på den yderste mole, vil projektgruppen bygge sig ind i den historiske kontekst som den Europa Nostra belønnede by er. Det er samspillet og dynamikken som mødet mellem den gamle by og den nye badeanstalt skaber, der er interessant og vigtig ikke kun for Ærøskøbing på det arkitektoniske og æstetiske plan, men også for Ærø på det udviklingsmæssige og økonomiske plan. Det er en grundlæggende vision for projektgruppen at Ærøskøbing Badeanstalt bliver et åndehul, med fokus på det enkelte menneskes velvære og glæde ved at være i og med naturen. Dette er for os at se en stor værdi, der også går i tråd med Ærøs nuværende position på markedet for turisme. Badeanstalten vil desuden indfri en række behov, der på nuværende tidspunkt ikke er faciliteter til at dække på Ærø. Blandt andet er et mindre varmtvandsbassin, en sauna og omklædning i forbindelse med vinterbadning samt en vinteråben café i Ærøskøbing manglet og stærkt efterspurgt. Derudover er det projektgruppens klare overbevisning at disse faciliteter kombineret med en række spabehandlinger samt et større lokale til konferencer og bryllupper etc, er essentielle faktorer for at skabe grundlag for det liv, som havnen og byen mangler i ydersæsonerne og om vinteren. Det er altså både lokale interessenter af forskellige slags, den lokale økonomi og udefra kommende turister der får glæde af Ærøskøbing Badeanstalt. Den revitaliserende virkning stedet vil have for alle tre dele har givet projektgruppen blod på tanden og det er med størst mulige optimisme og med forhåbningen om at vores gode idé må opnå støtte til en realisering, at vi byder dig god læselyst. På projektgruppens vegne: Ærø, d. 1/ Ulla Graham, Formand Carl Jørgen Heide, Turist- og Erhvervschef I. PROJEKTBESKRIVELSE 1. Projektets vision, koncept og målsætninger 1.1 Projektets visioner Projektets overordnede vision er at etablere og drive Ærøskøbing Badeanstalt som et sted der tiltrækker gæster fra nær og fjern og som med sit frirum og nærvær tilbyder en ekstraordinær oplevelse for alle et åndehul hvor livskvalitet og samvær er i fokus. Arkitektonisk bliver anlægget en nyfortolkning af 'Ærøskjøbing Badeanstalt' som eksisterede fra Det er vigtigt at det nye anlæg tager afsæt i den kulturarv som byen i sig selv er og projektgruppen ønsker at bidrage med en badeanstalt der tager afsæt i den nutidige kontekst, rent funktionelt. Dermed tilføjes et fornyende lag til den samlede oplevelse af Ærøskøbing. Med den fordelagtige placering, yderst på havnemolen på Ærøskøbing Havn og for foden af Ærøskøbing Bys faldende terræn, vil den fra vandet være velkommende og iøjnefaldende og straks gøre opmærksom på at her er en enestående kombination af friluftsliv og kulturarv. Det er visionen at udbygge grundlaget for den oplevelsesøkonomi, som vi ser som den fremtidige nøgle til Ærøs og Ærøskøbings vækstmuligheder og med badeanstaltens alsidige funktioner at stille en vifte af efterspurgte tilbud i øboernes hverdag til rådighed. 1.2 Projektets idé og koncept at opføre en nyfortolkning af den tidligere badeanstalt på havnen i Ærøskøbing og derigennem tilføre liv på Ærøskøbing havn og i lokalmiljøet - også i årets kolde måneder hvor badeanstalten kan bidrage til at generere turister til øen at få en arkitektonisk velfungerende og veludført badeanstalt i et historisk miljø at gøre vinterbadning og det efterfølgende saunabesøg til en udbredt aktivitet, pga. den fysiske og helbredsmæssige positive effekt og ikke mindst sammenholdet det skaber at gøre manglende tilbud på Ærø såsom kurbade, mudderbade, varmtvandsbassin og en café i Ærøskøbing om vinteren tilgængelig for byens borgere, gæster og turister at afholde events som vinterbaderfestival, saunagus, 'Mad og Bad-aftener', fuldmånebadning samt skabe ekstraordinære rammer for afholdelse af møder, koncerter, foredrag, meditation etc at skabe fællesskab på tværs af generationer og tilhørsforhold at markedsføre Ærøskøbing Badeanstalt som en del af et sted der har fokus på det gode liv 1.3 Aktivitetsoversigt Herunder ses aktiviteterne på badeanstalten ifht. ressourcerne på Ærø: Vinterbadningen kan foregå i umiddelbar nærhed af sauna og opvarmet omklædning med efterfølgende brus i ferskvand, hvilket ikke er muligt på Ærø i dag. Saunaer af forskellige typer er ikke til rådighed på øen i dag. Der etableres slanger med luftbobler der holder vandet isfrit om vinteren. Isfri adgang eksisterer ikke i dag, men problemet løses ved en 'pligt-hugger': en m/k som holder et hul åbent i isen. Varmtvandsbassin eksisterer ikke på Ærø, hvilket betyder at gigtsvage, fibromyalgipatienter og mødre med små børn må tage af øen for at gå til svømning. Behandlerrum med adgang til saunaer og varmtvandsbassin, som optimerer effekten af eksempelvis massage, eksisterer ikke på øen i dag. I behandlerrummet kan der foregå mange typer kropsterapi idet lokalet tænkes udlejet på skift til øens behandlere som ligger spredt over hele øen. Caféen vil være et ekstraordinært stemningsfyldt sted og med sin placering være tiltrækkende for alle på badeanstaltens og havnens område. Caféen tænkes at være helårsåbent idet der kun findes en anden vinteråben café i Ærøskøbing i dag. Mødelokalet med udsigt over det sydfynske øhav og placeringen på kanten mellem det historiske Ærøskøbing og vandet vil være det helt optimale sted for sammenkomster og arrangementer både i forbindelse med badeanstaltens aktiviteter, men også som udlejningslokale. Handicapadgang til vandet er ikke til rådighed i Ærøskøbing i dag. Jacuzzi, placeret udenfor er et luksuriøst islæt, som ikke findes offentligt tilgængeligt på Ærø i dag. Terrasser med sol og læ fungerer som 'sæsonforlængere' og vil selv i det tidlige forår og sene efterår tiltrække gæster til badeanstalten. Kajakroere kan gennem den lokale klub eventuelt have deres kajakker ophængt på badeanstaltens facade, for let adgang til havet. Der er i øjeblikket ingen opbevaringsmuligheder for klubbens medlemmer i Ærøskøbing. 1

4 1.4 Værditilførslen Værditilførslen består i at badeanstaltens miljø og aktiviteter er nyttige og attraktive for brugerne, men derudover er det en forfriskende med en helt ny funktion på havnen i Ærøskøbing. Byen er stort set uforandret i udstrækning og indhold de sidste mange årtier og badeanstalten vil være en markant tilføjelse på havnen det er en væsentlig del af projektets styrke i sig selv. Badeanstalten vil også i sin kvalitet passe godt ind i sammenhængen med Ærøskøbing idet udgangspunktet i 'de gamle dyder' er nærmest et mantra for byen. Her ville et moderne svømmeanlæg falde helt til jorden, men badeanstalten vil styrke byen på dens egne præmisser. Som det fremgår af aktivitetsoversigten er der mange af funktionerne, som ikke findes på Ærø i forvejen. Derfor vil alle funktioner umiddelbart tilføre en stor værdi i kraft af sin egenart på Ærø, men her er det vigtigt at være opmærksom på, at jo bedre funktionerne supplerer hinanden indbyrdes overfor brugergrupperne, jo større vil den samlede værditilførsel være. Dette faktum virker måske banalt, men det er vigtigt, da det kan fungere som et pejlemærke hvis nogle funktioner af budgetmæssige årsager skal skæres fra senere, for så bør det gøres i lyset af de resterende elementers samlede værditilførsel. Værditilførslen kan desuden styrkes langsigtet ved at at der planlægges fornyende tiltag i form af arrangementer. En løbende tilpasning gennem brugernes input og udtrykte behov er et fokuspunkt for badeanstaltens drift. Det vil være den samlede oplevelse af badeanstalten for den enkelte besøgende der udgør værditilførslen, men som vigtige værktøjer i processen er som ovenfor nævnt revitaliseringsdelen af Ærøskøbing Havn og by, kvaliteten i badeanstaltens udførelse og fornyelsen i driftsdelen. Håndteres implementeringen af disse optimalt, kan de på lang sigt sikre at badeanstalten får det størst mulige antal brugere. 2. Succeskriterier 2.1 Succes og målbare resultater Projektgruppen har formuleret følgende succeskriterier: at den nystiftede forening 'Badeanstalten Ærøskøbing' opnår et medlemstal på 200. Ved den stiftende generalforsamling d. 15. august var interessen for projektet stor og der er på nuværende tidspunkt 37 medlemmer at badeanstaltens brugere oplever den livskvalitet som vinterbadning giver og derved bliver gladere og sundere at projektet rammer en bred målgruppe, som i sin medlemssammensætning svarer til befolkningssammensætningen på øen at der skabes et socialt fællesskab på tværs af brugergrupperne at badeanstalten benyttes hele året rundt og tiltrækker liv og aktivitet på havnen at badeanstalten er bæredygtigt, både energi- og driftsmæssigt at placering, form og størrelse passer til Ærøskøbing by Det vurderes at medlemstallet er realistisk hvis man ser på vinterbaderklubber med lignende opland og faciliteter: Eksempelvis har Dragør et indbyggertal på ca og et medlemstal i vinterbaderklubben på 600. Gilleleje har med sine 6500 indbyggere samme befolkningsgrundlag som Ærø og her er medlemstallet i vinterbaderklubben 170. I 2011 var der døgnovernatninger fordelt på hele Ærø. Heraf skønner Turist- og Erhvervsforeningen at ca besøgte andre dele af øen end deres ankomsted af overnatningerne skete i Ærøskøbing alene. Samspillet mellem øens øvrige erhvervsliv vil også generere brugere, idet behandlere på øen kan få en fast fælles base og gæster på B&B s og hoteller vil være oplagte dagsbesøgende. Det betyder samlet at Ærø ikke kun beriges med en badeanstalt som i sig selv vil stå stærkt i kraft af sin egenart og centrale placering på øen. Den vil også styrke den turisme som Ærøs befolkning bygger størstedelen af sit livsgrundlag på. Derved vil badeanstalten have en positiv effekt ikke kun for Ærøskøbing, men for hele Ærø. 2.2 Synergieffekt Ærøskøbing har oplevet en opbremsning i det lokale erhvervsliv gennem den seneste årrække, men indbyggerne er indstillet på at vende den negative udvikling, og arbejder med succes på at fastholde de lokale projekter der eksisterer. Derudover skabes der initiativer som fordrer en vækst, baseret på kvalitet og holdbare fremtidsperspektiver. Nogle af de positive tiltag der er i gang i Ærøskøbing som etableringen af badeanstalten vil kunne danne en synergieffekt med: Øhavets Restaureringscenter, som vil danne rammerne for et arbejdende værksted, der bl.a. formidler kulturarven i arbejdet med stålskibe. En af Danmarks mindste, men nok Danmarks hyggeligste, og Ærøs eneste biograf, Andelen, har med succes samlet midler ind til at blive digitaliseret og dermed undgå lukning. Andelen er drevet af frivillige. Den Gamle Købmandsgård i Ærøskøbing er et frivilligt ildsjæleprojekt, der samler alle gode produkter fra mindre producenter på Ærø i en butik på torvet, med stort kundetal og succes til følge. Lou Lou s kaffebar, der som eneste sted har vinteråbent i Ærøskøbing. Genåbningen af Ærø Badehotel i umiddelbar nærhed af Ærøskøbing havn. Derudover er der på øen følgende aktiviteter der har fokus på at øge tiltrækningen af flere turister: Mulighed for at besøge lokale erhverv der har fokus på kvalitetsprodukter: Marked på havnen i Søby hver mandag. Rise Bryggeri, der er et mikrobryggeri. Sæberiet i Søby, producerer sæber og salte. Ø-bolcher i Marstal, økologisk bolchefremstilling. Dyppe lys i Ærøshoppen, Søby. Besøg hos 'chokolade-manden', Karl Morten Pedersen, Øhavets Chokolade, Marstal. Se udstillinger og være med i 'Kys Frøen' som er aktiviteter med udgangspunkt i natur- og kulturhistoriske oplevelser for familier. Begge dele på Søbygaard, som er en af Danmarks ældste herregårde med et tilhørende slot. Marstal søfartsmuseum, med aktiviteter der har udgangspunkt i søfarten, samt mulighed for at gå om bord på den nyrestaurerede skonnert Bonavista. Byvandringer i Marstal og Ærøskøbing. I Marstal er det muligt at gøre det i Carsten Jensens fodspor eller tage en tur rundt i byens mange 'snorrer'. Tage på sejltur ud i det Sydfynske Øhav med mange mulige destinationer og skibstyper. Med støtte fra Landdagen i Kiel er en lille gruppe, bl.a. involverende Carl Jørgen Heide, ved at undersøge mulighederne for at etablere en "mini-hurtigrute" mellem nordtyske havne og destinationer i det sydfynske øhav med rig mulighed for ø-hop. Ærøskøbing er et af anløbsstederne. Dette kunne givetvis bringe nogle tyske dagturister til stedet. Ærøskøbings 3 museer med mulighed for rundvisninger både inde og ude. Alle disse aktiviteter har overordnet et oplevelsesøkonomisk aspekt til fælles. Det betyder altså at de tilbyder en ekstra oplevelse, der genererer merværdi til eller understøtter deres primære forretningsgrundlag. Disse tilbud tiltrækker turister som gerne vil opleve unikke og til en vis grad egnsprægede aktiviteter. Derudover vil de bruge deres ferie aktivt og denne gruppe af turister er oplagte brugere af Ærøskøbing Badeanstalt. Den synergieffekt som deres tilstedeværelse på Ærø skaber vil virke tillokkende, og jo flere tilbud der bygger på samme grundprincipper om kvalitet, nærhed og oplevelser man ikke kan få til daglig, jo flere turister vil finde vej til dem. 2

5 3. Ærøskøbing og Ærøskøbing Havn 3.1 Den historiske kontekst Ærøs historie er præget af dens beliggenhed i yderkanten af det danske rige. Øen har været omdrejningspunkt for stridigheder og magtkampe helt tilbage i vikingetiden. Det store borganlæg ved Søbygaard viser hvordan forsvaret mod vendere og andre folkefærd fra den tyske kyst var nødvendig og højt prioriteret. Øen har også været underlagt Slesvig og Holsten i mere end 500 år, da greverne herfra indlemmede Ærø i deres hertugdømmer. Først efter krigen i 1864 blev Ærø igen en del af det danske kongerige. Søtrafik, fiskeri og skippererhvervet har altid været betydelige faktorer i Ærøs eksistensgrundlag og selv i hårde tider har øens beliggenhed og dets driftige indbyggere været i stand til at bringe vækst og velstand til Ærø. Ærøskøbing by opstår i begyndelsen af middelalderen. Med det sydfynske øhav for sine fødder, Ærøs langstrakte bakkedrag i ryggen og med småholme og fordelagtige vanddybder tæt på kysten var stedet selvskrevet til at blive oplandets centrale handelspunkt. Havnen og byen var derfor fra starten gensidigt afhængige og de to har altid sidenhen hængt uløseligt sammen. I 1626 anlagdes den første skibsbro for enden af Brogade. Herfra har omsætningen af varer til og fra Als, Fyn og Langeland kunnet foregå forholdsvist let, og lempeligere toldregler under hertugdømmerne har også været medvirkende til velstanden i byen. Et egentligt havneanlæg med indre bolværk og mole blev etableret fra omkring Overgangen til det danske rige i 1864 betød at byens storhedstid som søfartsby var på retur, selvom byens afhængighed af søfarten ikke blev mindre. I slutningen af århundredet var flertallet af de godt 1700 indbyggere beskæftiget med søfart fremfor traditionel købstadshandel. Indbyggertallet begyndte derfor at dale og industrialiseringen, som ellers bredte sig hastigt, begrænsede sig her til kun to skibsbyggerier. Ærøskøbing Havn, der blev anlagt i det 18. århundrede, blev i løbet af det 19. århundrede modsat flertallet af landets andre købstadshavne, kun i ringe grad forbedret. Heller ikke i det 20. århundrede gjorde industrierhvervene noget reelt indtog i Ærøskøbing. Kun nogle mindre rederier og nogle få industrivirksomheder blev oprettet. Der etableredes i 1931 færge- og lystbådehavn, og det blev da også frem for alt den stigende turisme, der kom til at præge Ærøskøbing, mens den industrielle udvikling har været yderst sporadisk. Kun 25 procent af de erhvervsaktive ernærede sig i 1960 ved industri og håndværk, hvilket var langt under landsgennemsnittet, mens handels- og transportsektoren lå på hele 36 procent. Det betød at bymidten og havnen ikke i udpræget grad blev berørt af de forandringer som ellers kendetegner denne periode. I 1888 blev Ærøskjøbing Badeanstalt anlagt. Den bestod af pontoner der, fastgjorte med ankre, lå på ydersiden af den østlige mole om sommeren. Man havde i molens mur etableret et hul og adgangsvejen herfra til badeanstalten foregik via en rampe med små trappetrin. Om vinteren blev pontonerne slæbt ind i havnen for at badeanstalten ikke skulle lide skade. Man blev som badende tildelt enten formiddags- eller eftermiddagsadgang alt efter om man var mand eller kvinde og der kunne købes dagsbillet, tur- eller årskort til afbenyttelse af de 4 små kabiner, hvori man kunne dyppe sig i et bassin. Der var for de modige også adgang til det åbne hav fra ydersiden af badeanstalten. Badeanstalten ophørte med at eksistere i I dag eksisterer det hul i molen som blev lavet til den tidligere Ærøskjøbing Badeanstalt stadig. Det er i forbindelse med etableringen og arkitektkonkurrencen vigtigt at påpege at forprojektgruppen ser anvendelsen af træ som det primære byggemateriale, samt afsættet i den nordiske badehustradition som et vigtigt udgangspunkt for udformningen af anlægget. I dag står ikke kun mange huse i Ærøskøbing bevaret fra 1700-tallet og enkelte endda helt siden 1600-tallet, men også byens udstrækning og brostensbelagte gader er intakte fra byens anlæggelse. Dette historiske område, med de mange velbevarede bygningstyper og den danske byggetraditions letaflæselige udvikling har været de overvejende grunde til at Ærøskøbing i 2003 modtog Europa Nostra prisen. Den idylliske bymidte har sammen med de smukke omgivelser gjort Ærø og Ærøskøbing til et yndet turistmål. 3.2 Det stedbundne potentiale Ærøskøbing og Ærøskøbing Havn hænger uløseligt sammen både i historisk og visuel forstand. Derfor vil anlæggelsen af Ærøskøbing Badeanstalt ikke kun have indflydelse på havnen, men også på byen og det er derfor væsentligt at gøre sig klart, hvilke 'spilleregler' der gælder for dette kulturhistorisk tungtvejende sted. Når disse forudsætninger for en fysisk og æstetisk succesfuld tilblivelse af Ærøskøbing Badeanstalt er klarlagte, kan det store stedbundne potentiale som også ligger i at bygge sig ind i sammenhængen, udfolde sig til fulde. Ærøskøbing By - (lokalplan 9-9A-området) er underlagt strenge og restriktive krav, som skyldes ønsket om at fastholde og værne om den kulturarv som byen er. Denne motivation for at beskytte miljøet er uomgængelig og væsentlig at respektere og det skal være et naturligt afsæt for at bygge videre på den 800 år lange historiske udvikling som byen viser - og som netop er grunden til at Europa Nostra prisen er blevet tildelt. Det er derfor vigtigt at bygge videre på denne tradition og tidslinjen i byen. Ærøskøbing Havn - Herfra startede skibsfarten fra naturhavnen. Sidenhen blev der bygget en bro og derefter har flere tilføjelser og ændringer været med til at skabe det miljø vi kender i dag. Også her kan historien aflæses i stedet og også her er det væsentligt at man ikke stopper udviklingen af et historisk vigtigt miljø. Derimod skal man fortsætte med at understøtte tidslinjen ved at tilføje gennemarbejdede, indpassede og for vores tid væsentlige arkitektoniske bidrag, så man også om 200 år kan aflæse hvem vi er i dag. Derfor skal man ved planlægningen og udformningen af badeanstalten nøje forholde sig til det eksisterende i både Ærøskøbing by og på Ærøskøbing Havn. Der er overordnet to måder at gøre det på: Den historiske havn bygger på tanken om at man integrerer havnens historie i en ny udvikling, med vægt på at man indtager de bygninger som kan bruges til nye formål, og samtidig lader de erhvervsmål som allerede eksisterer på havnen blive. Det betyder at man tilføjer et nyt liv, nye funktioner og en ny logistik. Samlet set giver det i bedste fald et beriget og et mere nuanceret havnemiljø, men i de fleste tilfælde tildeler det havnen en ny identitet som kan virke fremmed og malplaceret. Lægger man idéen om den historiske havn til grund for udviklingen for Ærøskøbing Havn, risikerer man at udviske den naturlige symbiose som gør at de to dele hører sammen og i stedet danne et unuanceret og modepræget miljø. Fordi Ærøskøbing Havn hænger så stærkt sammen med byen, er det ikke nok at bevare det historiske udtryk, her må også tempo og autenticiteten i funktionaliteterne bevares. Museumshavnen definerer et sted, hvor havnens identitet og oprindelige miljø er intakt. Dette forhindrer ikke en udvikling, men understøtter tanken om at bygningskulturen og havnemiljøet følges ad og bygger videre på den tradition som stedet i sig selv byder. Der kan tilføres projekter som understøtter havnens rekreative og oplevelsesmæssige kvaliteter og bevarer havnens varierede pladser og åbne rum. Netop sådan et projekt er under udførelse på Ærøskøbing Havn: Øhavets Restaureringscenter. Dette center vil bl.a. restaurere skibe på traditionel vis, med nitning og smedning, og det tilfører derved byen og havnen en sted hvor man kan tilbyde en ekstraordinær oplevelse: Den levende kulturarv. Derved bliver havneområdet styrket på sine oprindelige præmisser og det liv som centeret vil tiltrække, kommer fra stedet hvor det hele begyndte: vandet; i form af skibe og turister der vil komme og besøge øen. Ærøskøbing Badeanstalt største potentiale ligger i at anlæggets funktion naturligt vil berige det miljø som Ærøskøbing by og Havn allerede besidder i deres fysiske rammer. Dette sker ved at tilføre Ærøskøbing by et sted, hvor man på meget kort afstand fra de brolagte gader, kan være i og med naturen. En oplevelse der ikke bygger på at gå indenfor for at komme i vandet, som i andre byer med svømmetilbud men som giver et sted, hvor man ligesom med alt andet i Ærøskøbing holder fast i de gamle dyder og gør tingene så simple og smukke som muligt fordi det er dét, der virker her. Ærøskøbing Havns positive tilskud fra badeanstalten vil derudover bestå i at den historiske kontekst, som badeanstalten bygger på, genoplives og man vil derved understøtte og til dels genskabe det oprindelige kulturmiljø. Der tilføres et nyt lag og herigennem fås det størst mulige potentiale ud af den sammensmeltning mellem menneske og vand, mellem by og havn og mellem tradition og mangfoldighed som altid har været og stadig er Ærøskøbings største kvalitet. Det er vigtigt at give et kvalificeret og nutidigt bud på hvordan man bygger kvalitet som er baseret på byens byggetraditioner, fordi projektgruppen ønsker et resultat som er værd at bevare, ligesom resten af byen og havnen er det. Heri ligger en stor arkitektonisk udfordring, men også et potentiale for projektet. 3

6 3.3 De konkrete fysiske rammer Ærøskøbing By og Havn Det indrammede byområde markerer den historiske bykerne som er indbefattet af lokalplan 9-9A. Gadenettet er identisk med optegnelserne fra de tidligste kort man har over byen. Bykernens bygninger er kendetegnede ved tætlavt byggeri hvor husene generelt er anlagt parallelt med gadeforløbet og med frodige grønne haver med småhuse og baggårde bagved gadefacadernes lukkede forløb. Havnen som er beliggende mod nord, fungerer som Ærøskøbings trafikale knudepunkt med færgetrafikken til Svendborg. Her er bygningerne sporadisk og tilfældigt anlagt og de mange forskelligartede funktioner der har været behov for i tidens løb, ses i områdets byggeri. Havnens udvidelser kan altså spores i det nuværende udseende samtidigt med at det lige forløb fra Brogade ned til havnens sydligste område er intakt. Den indre Havns bygninger: Det indvendige havnebassin berører i sin udstrækning helt eller delvist alle havnens 4 overordnede delområder. Det indvendige havnebassin vil fungere som ankomstområde til Ærøskøbing Badeanstalt og det er derfor væsentligt at beskrive dette områdes bygninger og rumligheder mere detaljeret: Ærøskøbing Havn består af 4 delområder: 1. Færgetrafik og handelsområdet. Herfra foregår af- og pålæsning af færgen, store parkeringspladser på kajanlægget og ved Netto-butikken benyttes af besøgende og handlende. I området findes også grillbar, isbutik, café og små erhvervsbygninger. 2. Turismeområde med Øhavets Restaureringcenter. Her anlægges Øhavets Restaureringscenter samt en multisal der kommer til at huse kulturelle arrangementer, jazz-festival, kunstudstillinger og lignende arrangementer. Derudover har Ærø Turist- og erhvervskontor med turistinformation til huse her. 1. Færgens ventesal, udført som et simpelt træskur og den eneste bygning på havnens nordre mole. Bygningen er af nyere dato og er ikke af nogen større arkitektonisk værdi. 2. Den Gule Hal vil ifm. Øhavets Restaureringscenter blive opgraderet til en multisal og kommer til at virke som kulturelt samlingspunkt for området. 3. Anlægget. På dette område findes et parkanlæg med en lille andedam. 4. Inderhavnen og molen. Dette område består af den lange mole-arm og åbne pladser med bl.a. havnekontor, badehus og kogehus. Området er en viderebygning af havnens ældste del og fremstår i sin udformning og materialitet intakt med stensætningen og de varierede belægningstyper. 3. Området er for øjeblikket total nedbrudt ifm. etableringen af Øhavets Restaureringscenter, men på grunden kommer beddingen, værftet med esse samt andre arbejdende værksteder og turistkontor- og opholdsfaciliteter til at fungere som kulturformidlingcenter. 4

7 4. En kompleks bygningsmasse af sammenbyggede og tilføjede elementer som kan opdeles i følgende: 4.1 Værkstedet er en gedigen og nøgtern værkstedsbygning som dog mod vest afsluttes ved en art hvalm som ikke er særskilt vellykket. 8. Vejerboden er stedet hvor gods og lastbiler vejes. Den er tegnet af Alexis Prior og arkitekturen er tilpasset byens udtryk. Ligeledes er materialevalget og udførelsen i tråd med Ærøskøbing bys byggetraditioner. 4.2 Turistkontoret som er en senere tilbygning i træ og opført for at udvide kvadratmeterantallet. 9. En bygning opført på baggrund af et funktionelt behov og uden nogen æstetisk eller kulturmæssig værdi. 4.3 Rutebilstation der nu fungerer som butik. Har fine, stilfærdige detaljer og er den første bygning man møder fra byens hovedgade. 4.4 Tilbygning indeholdende omklædning, bad og thekøkken, samt beddingens motor. Denne del er ikke indpasset i sammenhængen og skiller sig væsentligt ud i både proportioner og overflader og stilart. 10. FAF-bygningen (Fyens Andels Foderstofforretning) som tidligere var kontor- og pakhus, men som nu huser små-erhverv. I den sydlige ende findes stadig laste- og losseanlæg der tidligere var forbundet med 4 store siloer syd for bygningen. Den eksisterende del af det anlæg har en historisk værdi, men lav æstetisk værdi. 11. Politi- og toldbygning i historicistisk stil med originale, opsprossede vinduer og med detaljerede murstens- og tagdetaljer af høj værdi. 5. Røgeriets salgsdel med moderniserede overflader ude og inde. Fremstår som en nyere træbeklædt bygning på trods af den tidligere status som fiskebutik med pudsede mure. 12. Servicebygning til havnens sejlere af nyere dato og anlagt uden noget forsøg på at bygge sig ind i konteksten. 6. Røgeriets baghus med samme opgradering som bygning BP-huset er placeret nærmest på ydersiden af molen og er med sin høje sokkel og enkle symmetri en iøjnefaldende bygning. I sit udtryk passer den både godt ind på havnen og spiller samtidig med på byens byggetraditioner. 7. Mindre pakhus som er originalt i materialitet og proportioner, men i dårlig stand. Har tidligere tjent paket-skippere, men henstår nu til stille forfald. 14. Kogehuset fra 1810 på havnemolen fungerede i gamle dage som kogested for sejlskibene i havn og i 1850 blev det indvendige fyr tilføjet. Fra 2001 benyttes det renoverede Kogehus af gæstesejlere. 5

8 3.4 Byggefeltet Ved et møde på Ærø Rådhus d. 4. juli, 2012, mellem projektgruppen og Havnefoged for Ærøskøbing Havn, Torben Lundemann, blev det diskuteret hvor placeringen af Ærøskøbing Badeanstalt kan være og hvor stort et areal, der kan benyttes. Forud for mødet var der fra færgeselskabet, Ærøfærgerne A/S, indhentet oplysninger om, at placeringen af badeanstalten kan foregå i en afstand med minimum 100 meter fra molehovedet, for at de sikkerhedsmæssige krav ifht. færgens vendecirkel og de badende bliver overholdt. Der blev opnået enighed blandt alle tilstedeværende parter om følgende: Der tages udgangspunkt i det nedgangshul i molen, som blev etableret til den oprindelige badeanstalt, idet dette er placeret i ca 110 meters afstand fra molehovedet. Den oprindelige nedgang vil blive genbrugt. Med udgangspunkt i det historiske vue fra Brogade hvorfra man kan se ud langs den tidligste anlæggelse af havnen og forbi Kogehuset ud i Det sydfynske Øhav, fritholdes dette område for anlæggelse. Ovenstående giver et byggefelt på ca 30x30 meter. For at påvirke det følsomme miljø mindst muligt opdeles byggefeltet i 2 underinddelinger: På den inderste del mod molen på 15x30 meter kan selve bygningskroppen anlægges og på den yderste del af byggefeltet på ligeledes 15x30 meter kan der anlægges badebroer og etableres dæk. Dette giver god mulighed for forskellige udformninger, samtidig med at udsigten fra havnen og ud mod vandet bevares i størst mulig grad. Ydermere vil bygningsanlægget fremstå mindre rent visuelt. Det er fra Ærø Museums synspunkt vigtigt at badeanstalten ikke bliver væsentligt højere end molens øverste kant, for ikke at dominere udsigten ud over Det sydfynske Øhav. Det er fra Havnefogeden væsentligt at der i løsningsforslaget ikke bliver gjort krav på kajplads dvs. at alle funktions- og arealbehov opfyldes på badeanstaltens område. 3.5 Den fremtidige kontekst Havnemiljøet på Ærøskøbing Havn er opstået som en direkte afspejling og forlængelse af lokalsamfundets udvikling op igennem tiden og har virket som katalysatorer for lokale, regionale og nationale tiltag og strømninger. Havnen har været grundlaget for den økonomiske vækst, fordi den vigtige transport og handel af varer har foregået netop herfra. Dermed ligger en stor del af samfundsudviklingen og øens identitetsgrundlag forankret i havnens eksistens. Det bør den også fortsat gøre, men med det ændrede erhvervsmønster og den ændrede brug af havnens bygninger er det en udfordring at sikre havnens kulturmiljø på en naturlig måde. De væsentlige kvaliteter som havnen har at byde på skal forstørres og understreges, og gennem revitaliserende projekter som Ærøskøbing Badeanstalt skal stedets ånd genoplives så havnen igen bliver et sted som mennesker tiltrækkes, nu ikke for at købe varer, men for at købe oplevelser. Med den igangværende etablering af Øhavets Restaureringscenter opnår man en genoprettelse af det kulturmiljø som eksisterede på havnen tidligere og man understreger udformningen og funktionsbehovet i havnens bygninger, som balanceret modspil til byens bygninger. Hele idéen med at trække skibene på bedding, reparere dem og formidle arbejdet hermed til glæde for besøgende, binder det der var og det der er i samfundet sammen på fornemste vis. Ligeledes vil etableringen af Ærøskøbing Badeanstalt genskabe en del af det liv som har hørt sig til på havnen og igen være med til at trække fokus til havnen, som et sted hvor en betydelig del af byens liv og eksistensgrundlag er forankret. Her vil den oprindelige badeanstalts forøgede kapacitet og tilføjelsen af nye funktioner som café, kurbad og fællesarealer følge den tråd der findes i den øvrige samfundsudvikling, hvor behovet for oplevelsesøkonomiske tiltag og vægt på den kvalitative turisme er for opadgående. Her vil turisternes ophold på byens B&B's og hoteller inkludere et besøg på badeanstalten. Her vil lokale i vinterhalvåret komme, måske for at bade eller få massage, måske for at sidde i caféen og drikke varm chokolade og nyde udsigten og samværet. Idéen er ikke kun at skabe en nyfortolkning af badeanstalten, men også at få havnens og byens liv ført ind i en ny epoke. Heri ligger potentialet, for det er ikke kun klart for dem der bor på Ærø hvilken stor naturressource der her findes og hvor beroligende områdets ånd er der er også et nærvær som kan mærkes når man kommer som turist. I storbyer rives man med af tempoet og imponeres over indtrykkene. På Ærø og i Ærøskøbing er der fred til at finde ro og tid til at se på sig selv. Det er det der ikke sker der er det gode her, forstået på den måde at oplevelsen i at være et sted hvor man ikke jager og jages som i en storby, er en kvalitet i sig selv. På mange planer vil badeanstaltens tilblivelse understøtte det og sammen med det eksisterende skabe en stærkere helhed. Dermed er der fremadrettet etableret en unik ramme der er med til at understrege Ærøs position som turistmål, og som for de lokale, bliver et naturligt samlingspunkt. 6

9 4. Ærøskøbing Badeanstalt 4.1 Kravspecifikationer Badeanstaltens samlede anlæg kommer til at bestå af både indendørs- og udendørsarealer. På projektgruppens studietur blev forskellige løsningsmodeller diskuteret og de endelige kravspecifikationer kunne efterfølgende formuleres til at skulle rumme følgende arealer og funktionaliteter: GENERELT: Badeanstalten bygges på pæle. Bæredygtige energiløsninger, såsom solceller eller vindenergi skal indarbejdes i projektet. Samlinger af alle føringsveje og installationer skal ske til ét rum/område og vandinstallationer skal være velisolerede for at undgå tilfrysninger. INDENDØRSAREALER: Omklædning, 2, stk: en herre og en dame ca. 80 kvm i alt. - for begge omklædningsområder gælder det at adgang skal ske 'i lige linje', altså med tør- og vådzoner adskilt, som det ses i svømmehaller. Behandlerrum, ca. 20 kvm. Varmtvandsbassin, ca. 20 kvm. 3 saunaer af forskellig art, ca. 30 kvm (saunagus, softsauna og finsk sauna) - med afløb i gulv og indgang både ude og indefra. Café, ca. 120 kvm - med selskabslokale således at der er åbent for badende gæster uanset forekomsten af særlige arrangementer og at adgang til badeområdet skal kunne ske uanset caféens åbningstider. Teknik- og depotrum, ca. 10 kvm UDENDØRSAREALER: I alt ca. 280 kvm 1/5 af udendørs arealerne benyttes henholdsvis af herrer og damer. - her er nøgenbadning og -ophold tilladt. 3/5 af udendørs arealerne er fælles, her er badetøj påkrævet. Udendørs brus i alle tre afdelinger. Små kabiner til simpel omklædning i sommerhalvåret Handicapadgang til vand vha lift. Udendørs jacuzzi. KRAV TIL UDENDØRSAREALER: I alt ca. 200 kvm Isfrihed i vinterperioden, gennem udlægning af 'luftboble'-slanger. Terrasser skal tilbyde hhv. sol, læ og skygge i en hvilken som helst given retning. Beskyttede og omkransede bassiner, samt adgang direkte til det åbne hav. 4.2 Forudsætninger for Badeanstaltens realisering Det er en forudsætning for anlæggelsen af badeanstalten at projektet har støtte fra kommunen. Projektgruppens planer er derfor blevet forelagt Kirsten Johansen som er afdelingsleder for Teknisk Afdeling. Hun ser positivt på muligheden for fremtidige tilladelser til anlæggelsen og har derudover gennem sine medarbejdere bistået i dele af dette forprojekts tilblivelse. Der er altså stor velvilje fra embedsmands-siden i kommunen. Politisk er der også stor opbakning omkring projektets tilblivelse, men det understreges at der ikke kan påregnes nogen form for økonomisk støtte i hverken udførelse eller driftfase. Havnefogeden er endnu en væsentlig samarbejdspartner og han støtter også idéen og ser det ligefrem som et positivt tilskud til havnens brugere at kunne benytte sig af badeanstaltens faciliteter, idet toilet- og badebygningerne på havnen er overbelastede i sommermånederne. Projektet kan dog ikke påregne at inddrage benyttelse af havnens arealer, idet kajpladsen er sparsom. Hvis det skulle vise sig at være interessant for projektet er BP-huset, som allerede nu til en vis grad benyttes af De Ærøske Vinterbadere, blevet stillet i udsigt at kunne indgå fuldstændigt i projektet hvis det skulle vise sig at være nyttigt. Der vil ved evt. overtagelse indgå krav om at Ærøskøbing Badeanstalt står for vedligeholdelse af bygningen. De lokale brugere vil være badeanstaltens primære driftsgrundlag og deres tilslutning er vital. Deres støtte er allerede nu opnået i form af positive tilkendegivelser idet projektgruppens udsendelse af informationsbreve, og informationsmødet med efterfølgende stiftelse af foreningen d. 15. august medførte stor og udelukkende positiv tilslutning. Desuden er det ikke uden betydning at anlægget bliver af en høj arkitektonisk værdi. Det kan måske umiddelbart synes som en mindre væsentlig faktor, men Ærøskøbings borgere er dybt involverede i byens udvikling og et dårligt udført anlæg vil møde vedblivende modstand og dermed formindsket brugertilslutning. Anlægges badeanstalten på pæle vil der ikke være nogen udgifter forbundet med hverken leje eller afgifter idet kommunen og havnen ikke vil afkræve sådanne. Hvis badeanstalten anlægges på pontoner, skal disse trækkes ind i havnen om vinteren for at blive beskyttet mod isskruninger og eventuelle storme. Det betyder at der vil være faste udgifter forbundet med adskillelse, flytning og leje af kajplads i vinterperioden. Derved vil vinterbadningen heller ikke kunne foregå i det friske, frie vand med mindre man anvender den trappe som er De Ærøske Vinterbaderes adgangsvej til havet i dag og så mister anlægget til en vis grad sit formål. Derfor er det også en forudsætning også at anlægget er fast etableret på pæle på ydersiden af molen. I forbindelse med anlæggelsen er det desuden vigtigt at rådgiverne har en teknisk viden og kapacitet til korrekt udførelse af det teknisk krævende anlæg. 4.3 Mulige hindringer og håndtering af disse Kystdirektoratet vil forud for anlæggelsen af Ærøskøbing Badeanstalt med største sandsynlighed udføre en detaljeret undersøgelse af, hvilke påvirkninger af havbund, strømforhold og dyrelivet vil medføre (en VVM-screening). Ansøgningen som ligger til grund for kystdirektoratets stillingtagen til projektet, skal baseres på den præcise placering, funderingstyper og anlægsmetoder, men det vurderes at en godkendelse med stor sandsynlighed kan opnås, idet der ca 500 meter vest for badeanstaltens ønskede placering er givet tilladelse til anlæggelsen af en lystbådehavn med forudgående VVM-screening. Økonomien er en væsentlig faktor for projektets realisering. Det er alene på baggrund af fondsstøtte at projektet kan realiseres, idet foreningen bag projektet ikke har nogen egenkapital eller aktiver at understøtte etableringen med. Den eksterne finansiering er derfor et hovedfokus for projektgruppen, men antallet af fonde der kan ansøges er stor og i foreningens bestyrelse sidder medlemmer med den fornødne erfaring og kapacitet til at udføre ansøgningsarbejdet omhyggeligt og tilfredsstillende. Indsigelser og modstand fra lokale borgere og foreninger, kan være et scenario som projektet kan imødese. For at undgå dette har et stort informationsarbejde gået hånd i hånd med tilblivelsen af forprojektet. Der blev også afholdt informationsmøde på den stiftende generalforsamling for foreningen Badeanstalten Ærøskøbing. Derudover er det planen at fortsætte det informative arbejde fremadrettet gennem en hjemmeside, samt at inddrage Ærøskøbing Byhistoriske Forening og Ærø museum i tilblivelsen af badeanstalten. De står i lokalsamfundet som garanter for at projektet arkitektonisk følges til dørs og inkluderingen af disse er en meget stærk signalværdi til eventuelle modstandere. 7

10 5. Brugere og målgrupper 5.1 Brugergrupper og deres forudsætninger Badeanstalten kommer til at få et vidt spænd af brugere med forskellige forudsætninger: Helårsbadere som består af øens borgere og oftest den lidt ældre del af befolkningen. De vil være oplagte købere af et helårskort og desuden medlemmer af foreningen bag projektet. De vil deltage i planlægning og gennemførelse af arrangementer og i det hele taget være en stor del af badeanstaltens hverdag og virke. Denne gruppe brugere vil ofte også benytte sig af behandlerfaciliteterne. Sommerbadere vil primært bestå af øens yngre personer og familier. De vil primært benytte sig af en-dags-billetter eller turkort. Denne gruppe brugere vil i mindre grad involvere sig i foreningslivet bag badeanstalten, men kan derimod forventes at deltage flittigt ved arrangementer og events. I denne gruppe findes også brugere til varmtvandsbassinet ifm. babysvømning, som dog foregår hele året rundt og som efterfølgende også inkluderer besøg i caféen. Turister og sejlere vil komme hele året rundt, dog i væsentligt højere antal om sommeren. De vil fortrinsvis benytte sig af en-dags-billetter og deltage i arrangementer samt events. Denne gruppe vil i høj grad også deltage ved arrangementer og benytte sig af caféen og de forskellige behandlingstilbud som badeanstalten vil huse. Denne gruppe brugere har generelt en højere betalingsvillighed end de foregående brugergrupper. Brugere af behandlerrummene kommer hovedsagligt fra de tre foregående grupper, men kan også være folk som alene vil gøre brug af de forskelligartede behandlingstilbud som badeanstalten vil huse. Brugerne betaler for eventuelle sauna og varmtvandsbesøg gennem deres behandlinger. Denne gruppe kan i meget høj grad også forventes at ville benytte caféen. Handicappede kan komme fra alle de fire foregående brugergrupper, men grunden til at de alligevel beskrives som en gruppe for sig selv er, at udformningen af anlægget har stor betydning for denne gruppes tilslutning til stedet, Det er derfor en forudsætning for denne brugergruppes tilstedeværelse at deres specielle behov opfyldes i udformning og indretning af badeanstalten. Selvom denne gruppe brugere lokalt er en absolut minoritet, kan det tænkes at et veludført anlæg kan tiltrække en større mængde handicappede brugere udenfor øen. Behandlerne som benytter lokalerne er også en del af badeanstaltens brugere, idet de lejer sig ind og dermed er en del af badeanstaltens indtægtsgrundlag. Det er vigtigt at behandlerne opbygger et internt samarbejde i forhold til administration af lejetider og mht. at generere arbejde til hinanden. Derfor skal rammerne for behandlernes lejevilkår være grundigt gennemarbejdede af foreningen Badeanstalten Ærøskøbing. Udfærdigelse af en fælles folder og andet PR for at fremme kundernes interesse er også en god igangsætter. Skoler og uddannelsesinstitutioner skaber liv på badeanstalten udenfor højsæsonen. Denne gruppe brugere forventes ikke at bidrage væsentligt til badeanstaltens økonomiske grundlag i sig selv, men den positive effekt fra omtalen som denne gruppe brugere kan generere er værdifuld. Ønsket om at tiltrække brugere i alle aldre kan styrkes gennem denne brugergruppes besøg på badeanstalten i skoletiden. Kajakroere er en lille gruppe, men den vil være med til at skabe aktivitet og liv på havnen. Der vil i forbindelse med kajakroernes brug af stedet være et mindre økonomisk tilskud, som kan bestå i en årlig lejeafgift. Denne gruppe vil i høj grad benytte sig af omklædning, sauna og café i forbindelse med deres sport. Saunabrugere er en mindre gruppe af lokale som vil kunne lave deres egen 'klub'. De vil indgå og betale for faciliteterne på lige fod med de øvrige brugere. Cafégæster vil komme hele året rundt for at nyde stedet og stemningen eller for at deltage i arrangementer. Denne gruppe brugere vil både bidrage til det økonomiske grundlag og til livet på havnens område. 5.2 Primære målgrupper og fremtidsperspektiver Fra badeanstaltens brugergrupper er der nogle, der kan betegnes som primære målgrupper. Det skyldes at de i væsentlig grad bidrager til badeanstaltens drift og derfor er altafgørende for projektets succes fremadrettet. De primære målgrupper består af: Helårsbadere, sommerbadere, turister og sejlere samt behandlere. De tre første målgrupper vil alene i deres antal og deres brede brug af faciliteter udgøre det bærende driftsgrundlag for badeanstalten. Behandlerne er en lille gruppe hvis man ser alene på antallet, men de vil med deres tilstedeværelse opgradere badeanstaltens tilbud til gæsterne betydeligt, således at badeanstalten får en spa-præget profil og gruppen af turister som kommer til øen med henblik på en weekend med afslapning og velvære kan øges. Desuden vil det styrke deres individuelle forretninger at deres kunder kan forene behandlinger med badeanstaltens faciliteter. Dermed drager både behandlere og badeanstalten nytte af hinanden. Fremtidsperspektiverne for badeanstalten er positive idet der som tidligere beskrevet ikke findes et lignende tilbud på Ærø. Dette, sammenholdt med at der er en udtalt efterspørgsel på badeanstaltens faciliteter, giver Ærøskøbing Badeanstalt optimalt gunstige forhold til at opnå en selvstændigt båret drift. Muligheden for at badeanstalten kan generere flere turister til øen gør også at den ikke kun for sin egen del har lyse fremtidsperspektiver, men at den også kan have en positivt afsmittende effekt på den del af lokalsamfundet der bygger på turisme. 5.3 Markedsvurdering Ærøskøbing Badeanstalt vil naturligt positionere sig som et frilufts- og velværetilbud med en bred målgruppe og af høj standard, der tiltrækker brugere fra nær og fjern. De vigtigste potentialer i projektet er samspillet med Ærøskøbing historiske miljø, forbindelsen til naturen, spa-tilbud og priser samt events og arrangementer. Der findes ikke en badeanstalt på Ærø i dag og mange dele af det foreslåede indhold er ligeledes den eneste af sin art for øens borgere og turister - se 1.3 Aktivitetsoversigt for detaljerede beskrivelser. Aktiviteter som varmtvandsbadning for babyer og gigtramte, saunaer med omklædning, vinteråben café samt tilførsel af liv på havnen har igennem længere tid været efterspurgte på Ærø og i Ærøskøbing og der har fra starten af projektgruppens arbejde været en positiv tilslutning fra lokalsamfundet. Disse to faktorer, tilslutningen og efterspørgslen, er de stærkeste indikatorer for at der findes et marked for badeanstalten. Øens beboere og turister savner ganske enkelt den vifte af tilbud, som badeanstalten vil tilbyde. Badeanstalten kommer til at stå uden nogen umiddelbare konkurrenter og det vurderes derfor at den som udgangspunkt vil have et stærkt kommercielt grundlag og en meget bred og stor tiltrækningskraft. 8

11 6. Forretningsmodel og styrelsesform 6.1 Ærøskøbing Badeanstalts organisation På den stiftende generalforsamling d blev følgende medlemmer valgt ind: Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsesmedlem: Kommunens repræsentant: Suppleant: Suppleant: Ulla Graham, cand. mag., fhv. museumssekretær Birger Kristensen, chefkaptajn Lone Folmer, pæd. ass. Jytte Bjerrum, fhv. provstisekretær Stig Holdgaard, advokat Bjørg Kiær, billedkunstner Jess Heinemann, bygningsingeniør Jonna Munch, naturvejleder Rebekka Stenstrup, fhv. postarbejder Denne bestyrelse kommer til at stå som forvaltere af foreningens ejerskab af Ærøskøbing Badeanstalt. Derunder kan der på sigt tænkes at blive tilknyttet en forpagter, men i første omgang vil det være naturligt at det er en organiseret gruppe af frivillige som sørger for den daglige drift af stedet. Disse er angivet i firkanter i diagrammet nedenfor. Dertil kommer en mængde samarbejdspartnere vil have indflydelse på Ærøskøbing Badeanstalt. Disse er angivet i ovalerne nedenfor. 6.2 Sikre og potentielle samarbejdspartnere Som det ses af foregående diagram findes der en række samarbejdspartnere. Nedenfor er de nærmere beskrevet: Kommunalbestyrelsen er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At give tilladelser og politisk støtte til foreningen bag projektet. Bidrag: At fungere som katalysator for projektidéer og gennemførelser af disse. Aktivitet: At behandle ansøgninger og give tilladelser, samt støtte op om projektet. Turist- og Erhvervsforeningen er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At udbrede kendskabet til Ærøskøbing Badeanstalt. Bidrag: At øge antallet af gæster. Aktivitet: At uddele brochurer og at reklamere for badeanstalten. Lokale erhvervsdrivende er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At indgå aftaler om samarbejder og udarbejde arrangementer i fællesskab. Bidrag: At øge antallet af gæster og gøre stedet levende og alsidigt benyttet. Aktivitet: Afholdelse af fælles events, samt sikre flere brugere. Ærø Museum er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At tilrettelægge fælles arrangementer. Bidrag: At øge brugen af badeanstalten og gøre stedet alsidigt benyttet. Aktivitet: Afholdelse af fælles events, samt sikre flere brugere. Fyns Amts Avis er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At dække events og bringe meddelelser på foreningens vegne. Bidrag: At udbrede viden om Ærøskøbing Badeanstalt samt lave indirekte PR. Aktivitet: At offentliggøre artikler og annoncer. Restauratører og handelsstandsforeningen er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At indgå aftaler og udfærdige fælles retningslinjer. Bidrag: At sikre brugen af badeanstalten og dens café. Aktivitet: At sikre internt samarbejde og afholde fælles events. Havnen som institution er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At vedligeholde adgangsveje samt samarbejde omkring drift af badeanstalten. Bidrag: At sikre brugernes tilstrømning samt benyttelse af stedet. Aktivitet: At udfærdige fælles rammer for afbenyttelse af arealer og til dels også badeanstaltens faciliteter. Behandlere er en sikker samarbejdspartner. Rolle: At udgøre en aktiv del af badeanstaltens faciliteter. Bidrag: At gøre badeanstalten attraktiv for så mange som muligt. Aktivitet: At lave behandlinger og benytte saunaer og varmtvandsbassiner. Lokale skoler og institutioner er en potentiel samarbejdspartner. Rolle: At benytte badeanstalten uden for sommermånederne. Bidrag: At tilføre liv og aktiviteter på stedet. Aktivitet: At introducere elever for hav- og vinterbadning. Handicapforeningen er en potentiel samarbejdspartner. Rolle: At udstikke retningslinjer for udformning og brug af badeanstalten. Bidrag: At gøre stedet attraktivt for handicappede og mennesker med specielle behov Aktivitet: At deltage ved udformning og løbende at bidrage med forslag til driften. Lokale meningsdannere er en potentiel samarbejdspartner. Rolle: At udbrede kendskabet til badeanstalten og aktiviteter på stedet. Bidrag: At omtale badeanstalten positivt og skabe medvind for projektet. Aktivitet: At bidrage positivt i den lokale debat og i skrevne medier. 9

12 II. PROJEKTGENNEMFØRELSEN 7. Realiseringen af Ærøskøbing Badeanstalt 7.1 Miljøanalyser og geologiske undersøgelser Kystdirektoratet ser det som en forudsætning for anlæggelsen af Ærøskøbing Badeanstalt at udføre en detaljeret undersøgelse af hvilke påvirkninger af dette udsatte og letpåvirkelige kystmiljø, etableringen vil kunne medføre. Ansøgningen til kystdirektoratet skal indeholde detaljerede beskrivelser af projektet. Ansøgningen skal baseres på det konkrete projekts udstrækning og placering, hvorfor den fremtidige rådgiver forholder sig til besvarelsen af ovenstående forhold, men det vurderes umiddelbart at der med den rette projektering kan opnås tilladelse til etableringen af Ærøskøbing Badeanstalt, idet der nyligt er anlagt en lystbådehavn på den nordlige del af Ærøskøbing Havn. Her blev et kunstigt rev anlagt i umiddelbar nærhed således at der er gunstige forudsætninger for at opretholde de eksisterende dyre- og planteliv i området. Undersøgelser af havbundens beskaffenhed skal gennemføres således at den korrekte funderingstype anvendes. Det betyder at der skal foretages prøveboringer på det ønskede anlægsområde. Resultatet af disse vil være udslagsgivende for det videre arbejde og de medfølgende udgifter, der kan svinge markant. 7.4 Procesplan og faser Herunder ses den proces og de deraf følgende handlinger som foreligger ved etableringen af Ærøskøbing Badeanstalt. 7.2 Arkitektkonkurrence og rådgiverforhold Arkitektkonkurrencen gennemføres som en indbudt konkurrence, hvor projektgruppen prækvalificerer 3 arkitektfirmaer med lokal tilknytning og/eller erfaring med etablering af badeanstalter. Disse 3 firmaer modtager derefter materiale om opgavens baggrund, grundlag og forudsætninger og med udgangspunkt heri, udarbejdes der skitseforslag. Herfor modtager hver af de tre tegnestuer et mindre honorar. Tegnestuerne har 1-2 måneder til at komme med et oplæg til projektet. Projektgruppen vil udvælge repræsentanter, der i samarbejde med relevante fagpersoner (herunder 9-9A) vil forme en samlet dommerkomité. Med udgangspunkt i det modtagne materiale gennemføres der uddybende samtaler mellem dommerkomité og hver enkelt deltager, hvor proces, arkitektonisk greb og det afleverede løsningsforslag gennemgås og diskuteres. Herefter udvælges den tegnestue der findes bedst egnet og opgaven tildeles som en totalrådgiveropgave. Der gives ikke eller 3. præmier til de deltagende tegnestuer. 7.3 Koordinering af overgang Der er ikke 100% sammenfald mellem personerne i projektgruppen for dette forprojekt og den valgte bestyrelse til Foreningen Badeanstalten Ærøskøbing. Ved en eventuel tilkendegivelse fra Realdanias side om støtte, sker der en overdragelse fra projektgruppen for forprojektet til Foreningen Badeanstalten Ærøskøbings bestyrelse, som fortsætter det videre arbejde. Derfor er det vigtigt at der afholdes en række møder som koordinerer overgangen fra forprojekt til realiseringensdelen. Derved kan erfaringer, betragtninger og ønsker fra tidligere faser blive bragt videre og fungere som et godt grundlag for projektgruppens arbejde. Derudover kan samarbejdet med og håndteringen af projektets interessenter blive videregivet og styrket ved dette koordineringsarbejde, således at den lokale forankring der allerede eksisterer kan videreføres og vokse i takt med projektets fysiske etablering. Fondene som vil supplere Realdanias eventuelle støtte, kommer samlet til at danne grundlaget for badeanstalten økonomiske ramme. Disse fonde skal ifm. overdragelsen ansøges så hurtigt som muligt, således at den samlede endelige byggesum og forvaltningen heraf kan fastlægges og det videre forløb påbegyndes. I dette arbejde ligger også en del koordinering, både hvad angår programlægning og afholdelse af arkitektkonkurrence, budgettering samt eventuel vægtning på prioriterede funktioner. 10

13 8. Interessenter og samarbejdspartnere 8.1 Interessentafklaring og -analyse Nedenfor opstilles alle interessenter og deres vurderede indstilling og betydning for projektet. Med interessenternes farvemarkeringer og det tilhørende skema anvises hvor stor indflydelse og hvor nødvendige de er for projektets gennemførelse. Kommunalbestyrelsen spiller en central rolle, idet godkendelser og samarbejdet med myndigheden har indflydelse på projektets forløb. Positiv omtale af projektet vil styrke forholdet til interessenten, hvorimod senere evt. økonomiske forhold kan have en negativ effekt. Kommunen er positivt indstillet. Ærø Museum har stor betydning hvad angår placering og udformning, idet den historiske kontekst er massiv. Ærø Museum er kritisk deltagende. Havnen som institution er en væsentlig samarbejdspartner i gennemførelsen af projektet. Havnens arealer bliver påvirket af badeanstaltens tilblivelse i både anlæg og ved den senere drift. Havnefogeden er positivt indstillet til projektet. Turist- og Erhvervsforeningen deltager aktivt i realiseringen af Ærøskøbing Badeanstalt. Realiseringen kommer til at betyde at der bliver bygget videre på den store indsats som foreningen har lagt i at 'brande' Ærø som et attraktivt turistmål og understøtte væksten i erhvervslivet. Turist- og Erhvervsforeningen er positivt deltagende i projektet. Kystdirektoratet er den endelige godkendelsesmyndighed ifht. tilsagn og tilladelse til anlæggelse af badeanstalten. Kystdirektoratet forholder sig udelukkende til det konkrete projekt og det er derfor for tidligt at kunne besvare hvilken position de indtager ifht. projektet. De frivillige som skal drive Ærøskøbing Badeanstalt er hjertet i projektet. Det er essentielt at projektgruppen finder interne interessenter gennem den stiftede forening således at driften er sikret. Der er på forhånd mange interesserede og foreningsstrukturen er stærk. Der er ligeledes vedvarende positive tilkendegivelser fra lokale borgere som ønsker at være en del af projektet. Byhistorisk Forening har en stor interesse i anlæggets placering og udformning. Et veludført anlæg er en forudsætning for deres tilslutning til projektet. Foreningen er kritisk afventende. Fyns Amts Avis kan bruge projektet til at udarbejde nyhedsstof. Derfor er denne interessent udelukkende en positiv og aktiv medspiller for badeanstalten tilblivelse. Ærø Energi- og Miljøkontor vil kunne inddrages i projekteringen af badeanstalten og endvidere profilere sig på projektet. Derfor ses interessenten som en potentiel samarbejdspartner med mulighed for gensidig vinding ved udarbejdelsen af projektet. Handicapforeningen har stor indflydelse på den fysiske udformning af badeanstalten da projektgruppen ønsker at gøre stedet så handicapvenligt som muligt. Et tæt samarbejde er derfor en del af løsningsforslaget som sikrer denne interessents tilfredshed. Ærøfærgerne A/S er med færgerne en væsentlig faktor for placeringen af badeanstalten. Derudover har færgefarten en interesse i den øgede turistmængde som badeanstalten vil kunne medføre. Deres stillingtagen til projektet er indtil videre neutral. Lokale B&B s og hoteller kan igennem et samarbejde fungere i en symbiose med badeanstalten, hvor begge parter genererer gæster og øget omsætning til hinanden. Det er derfor i disse interessenters favør at badeanstalten etableres og der er derfor kun positive tilkendegivelser herfra. Byens og øens borgere er en helt grundlæggende forudsætning for at badeanstalten bliver en succes. Det er derfor vigtigt at tilføje badeanstalten funktioner som ikke findes på Ærø og som er efterspurgte. Generelt er de lokale positivt indstillede overfor projektet. Turister er endnu en central del af badeanstaltens succes. Her kan man overordnet opdele turisterne som tiltrækkes af badeanstalten i to grupper. Den ene ser på badeanstaltens tilbud kombineret med hvad resten af øen og Ærøskøbing har at tilbyde. Det er de mange friluftsturister, der benytter cykelruter og vandrestier eller som kommer for at besøge steder som Søbygård, Voderup Klint og øens mange gallerier og småproducenter. Her er badeanstaltens tilbud perfekt til at understøtte tiltrækningen af denne type turister. Den anden type turister, som Ærø ikke har så mange af endnu, er dem som kommer på f.eks. dagture og weekendophold og som ikke bruger tiden på at tage rundt og opleve, men som vil forkæles og slappe af på den korte tid de besøger øen. Denne type tilbud mangler Ærø et fyrtårn for og her er badeanstalten i kombination med B&B s og hoteller en selvskreven kandidat til 1. pladsen. Lokale behandlere som skal bruge stedet kan blive fremtidige samarbejdspartnere. De er positivt afventende. Lystfiskere kan have indvendinger mod placeringen, men kan på den anden side også komme til at nyde godt af faciliteterne. Som udgangspunkt er deres tilkendegivelser af neutral karakter. Lokale meningsdannere kan være med til at dreje debatten i en given retning. Derfor er en tidlig og vedvarende informering vigtig. Som udgangspunkt er meningerne delte og afventende. Restauratører vil være nervøse for om endnu et spisested vil have en negativ påvirkning af deres egen omsætning, men med tilstrømningen af flere turister generelt og med 'statiske' turister til Ærøskøbing er kundegrundlaget større. Det er synergieffekten og tiltrækningskraften der skal virke som bindemidlet for et positivt samarbejde. Handelsstandsforeningen kan være en samarbejdspartner ifht. de turisme-relaterede opgaver der kan opstå ifm særlige events og arrangementer på havnen. Skoler og institutioner kan blive hyppige brugere af stedet og vil specielt i sommermånederne kunne bidrage til et dagligt, øget liv på havnen. Kajakroere kan tænkes indpasset i badeanstalten, med en mindre base på stedet og derudover benytte bad- og omklædningsfaciliteterne som mangler for denne gruppe på havnen. 11

14 8.2 Informationsstrategi Informationsstrategien for Ærøskøbing Badeanstalt beskriver hvordan der under udarbejdelsen af dette forprojekt er dannet en bred ramme, der sikrer at alle interessenter og samarbejdspartnere i denne fase bliver tilgodeset. Den beskriver hvordan projektets gode idé og videre udvikling formidles og den er altså som sådan ikke et bud på hvordan man tiltrækker et større kundegrundlag. Under punkt 10.3 ses en beskrivelse af en kommunikationsstrategi, som klarlægger dette arbejde under selve etableringen og driften af Badeanstalten. Det er vigtigt at alle som bliver inddraget eller berørt af projektet i de indledende faser modtager en løbende opdatering. Det er denne informationsstrategis primære mål. Det er meget vigtigt i forhold til ø-samfundet generelt og Ærøskøbings borgere i særdeleshed, at projektgruppen meget tidligt får genereret en positiv stemning omkring hvilket oplevelsesøkonomisk tilskud badeanstalten bliver og at der ikke tages let på den historiske kontekst som den kommer til at blive en del af. For at opnå en dynamisk og pro-aktiv igangsætning har projektgruppen: informeret om projektets idé og fremtidsperspektiv, samt inviteret Mikkel Kühl fra Ærø Museum til at holde oplæg om Ærøskjøbing Badeanstalt og badekulturens historie på generalforsamlingen d. 12. april 2012 stiftet foreningen, ved navn: Badeanstalten Ærøskøbing, d. 15. august, 2012 og ved samme lejlighed afholdt informationsmøde om projektgruppens interne arbejde, idéer og studietur erhvervet domænenavnet til fremtidig kommunikation afholdt løbende møder med Ærø Kommune og Havnefogeden for at opnå et fælles grundlag og afklare forudsætningerne for projektets overordnede rammer indsendt materiale til kommunalbestyrelsen om projektets ønskede placering, således at en forhåndstilkendegivelse om deres videre støtte af projektet tidligt er blevet opnået 10. Formidling og kommunikation 10.1 Værdigrundlag Kerneværdien i Ærøskøbing Badeanstalt er 'det gode liv' uanset om man bor på Ærø eller kommer dertil som turist. I ovalen ses hvad 'et godt liv' består af på Ærøskøbing Badeanstalt. Derudover består værdigrundlaget også af at hele projektet fra inderst til yderst bygger på at udvise respekt i forhold til medmennesker, ressourcer og naturen. 9. Projektorganisation 9.1 Diagram og opbygning af organisation Værdigrundlaget bygger også på at badeanstalten er uafhængig af tilskud i sin drift. Det betyder at bestyrelsen ikke skal tage specielle hensyn til eventuelle bidragsydere, men kan agere frit i forhold til egne interesser. Brugernes ønsker og frirum til den enkelte er en væsentlig del af Foreningens virke, og det at sørge for at alle besøgende er veltilpasse og får en positiv oplevelse for både krop og sjæl, bliver en vigtig del af stedets ånd Kommunikationsværktøjer og -kanaler Herunder ses hvilke værktøjer og kanaler der kan anvendes til at formidle Ærøskøbing Badeanstalt udadtil i det videre forløb. Arrangementer -eksempelvis et lille træf, hvis støtte til projektet opnås, hvor alle på Ærø inviteres til vinterbadning, morgenkaffe og en lille skarp til halsen. Dette ved vinterbadernes nuværende badested, stentrappen nær BP-huset. Hjemmesiden kan fungere som ansigt udadtil og løbende opdatere alle om projektet. Facebook kan fungere som et let tilgængeligt debat- og informationsforum, hvor spørgsmål let besvares. s kan løbende udsendes til alle interessenter for direkte og specifik henvendelse. Debatindlæg, annoncer og artikler i aviserne fungerer som god PR og når ud til brugere som måske ikke umiddelbart benytter sig af de tre foregående medier. Møder/sociale arrangementer virker fællesskabsdannende og er en god måde at formidle budskabet på, idet projektet og projektgruppens arbejde vægter det nære, medinddragende og åbne. Analyser/undersøgelser ifht. eksempelvis turisme kan understøtte Ærøskøbing Badeanstalts etablering. Pressemeddelelser kan udsendes ved særlige lejligheder. Reklamer/foldere kan uddeles på andre attraktioner i lokalområdet og på Fyn og indgå som en del af turistbureauers udvalg. 12

15 10.3 Kommunikationsstrategi I de forskellige faser af realiseringen af Ærøskøbing Badeanstalt er det vigtigt at kommunikere projektet og dets aktuelle fase til omverdenen. Under punkt 8.2 Informationsstrategi er det beskrevet hvordan man informerer samarbejdspartnere og interessenter. Kommunikationsstrategien beskriver hvordan projektet formidles til omverdenen. Den eksterne formidling skal sørge for at der fra starten af Ærøskøbing Badeanstalts etablering skabes opmærksomhed, der som projektet skrider frem, intensiveres og sikrer en vedblivende interesse der munder ud i et stort besøgstal. Derved bidrager formidlingen til at badeanstalten opnår et omdømme og en markedsandel, der understøtter en uafhængig drift. Strategien under anlægsfasen består af følgende punkter: Formidling af fremdriften på hjemmeside og via Facebook. Synliggørelse af projektet gennem lokale medier på Ærø og i det sydfynske opland. Eksempelvis ved 'første spadestik', tilsagn fra fonde og rejsegilde. At den interne informationsstrategi ifht. interessenter og samarbejdspartnere prioriteres, idet vejen er kort mellem interne forretningsanliggende og den almene opfattelse på Ærø. Derfor er den interne formidling i høj grad også en del af den eksterne kommunikation i dette tilfælde. Strategien i driftsfasen består af følgende tiltag: Der skal tidligt i etableringsfasen udarbejdes en mere detaljeret strategi for hvordan Ærøskøbing Badeanstalts vision og værdigrundlag formidles således at succeskriterierne kan indfries. Man kan overordnet sige at kommunikationsstrategien skal sørge for at projektgruppens ønskede profil for Ærøskøbing Badeanstalt skal matche den opfattelse som offentligheden har af projektet. Under planlægningen af den videre kommunikation af projektet er det vigtigt at anvende de tidligere beskrevne kommunikationsværktøjer- og kanaler målrettet overfor hver enkelt interessent eller målgruppe. Som udgangspunkt kan man bruge følgende rettesnore overfor de 3 primære modtagere af information: Interne samarbejdspartnere/interessenter skal løbende indbydes til åben dialog, hvor alle forslag og idéer diskuteres og behandles konkret. Derfra tages der fælles beslutninger med afsæt i den fælles referenceramme som Ærøskøbing Badeanstalt er. Desuden er en løbende information som tidligere beskrevet et kernepunkt for kommunikationen med denne gruppe. Offentligheden skal mødes på to måder: Der skal arbejdes på at danne en alment forankret og positiv opfattelse af projektet som offentligheden bredt kan tilslutte sig. Dette sker ved at der løbende er adgang til projektets aktuelle status og at der sker en ærlig og åben formidling - også ved eventuelle forhindringer eller opbremsninger. Dette vil desuden minimere eventuel usikkerhed både internt og eksternt samt minimere rygtedannelse pga. et dårligt kommunikeret forløb. Der skal desuden udføres en PR-del som genererer brugere til stedet. Det sker ved at den herlighedsværdi og positive effekt som Ærøskøbing Badeanstalt skaber bliver kommunikeret. Her kan de interne samarbejdspartnere/interessenter med fordel inddrages og være gode katalysatorer. Pressen skal aktivt inddrages og anvendes. Det vil være et gensidigt fordelagtigt samarbejde, hvor projektets gode historie formidles til alles fordel. Det er en god idé tidligt at planlægge håndteringen af pressen og sørge for at kontakten sker koordineret og kompetent. III. ØKONOMI OG TIDSPLAN 11. Etableringsomkostninger 11.1 Anlægsøkonomi og budget Forarbejder VVM-screening Geologiske undersøgelser i alt Landanlægsarbejder Fremføring af vand og afløb til bro Belysningsinstallationer m.v. samt eltracing i alt Broanlægsarbejder Anlæg af adgangsbro og lågenalæg Anlæg af brodæk til badeanlæg Udlægning af sten Fremføring af installationer samt belysning Trapper til vandet i alt Badeanstaltsbygninger Bygning af råhus Etablering af solcelleanlæg Bygning af saunaer Etablering af jacuzzi Bygning af køkken Installationsarbejder Bænke, værn og afskærmninger i alt Kompletteringsarbejder Indretning af omklædningsrum Indretning af baderum/toiletter Indretning af sauna Indretning af køkken og café Nøglesystem til medlemmer Måtter på broer i alt Byggearbejder i alt Byggepladsomkostninger og vinterforanstaltninger Teknisk rådgivning incl. byggeledelse Administrationsomkostninger Uforudsete omkostninger (15% af byggesum) Rejsegilde og indvielse I alt eks. moms Moms, 25% Arkitektkonkurrence Total sum

16 11.2 Finansieringsmuligheder og tilskud Da Foreningen Badeanstalten Ærøskøbing ikke har nogen egenkapital at tilføre projektet, skal etableringen og den alene finansieres af fonde og gennem tilskud. Det vil være altafgørende for badeanstaltens gennemslagskraft og popularitet at så meget som muligt af det beskrevne anlæg i dette forprojekt realiseres. Ulempen for turisterne ved at ligge på en ø skal opvejes af anlæggets kvalitet og indhold. Derfor er det projektgruppens klare mål at opnå finansiering af det fulde anlægsbudget. Herunder ses en række fonde som kan yde støtte til Ærøskøbing Badeanstalt: Albani Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Augustinus Fonden, BHJ-Fonden, Brødrene Hartmanns Fond, Energi Fyns Almene Fond, Landdistriktsprogrammet: Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår - Lokale aktionsgrupper LAG, Lokale- og anlægsfonden, Nykredits Fond, Nordea-Fonden, Velux Fonden, veluxfonden.dk Edith og Gotfred Kirk Christiansens Fond Fionia Fond Ole Kirk's Fond Lokale fonde: Ærøbrand og Rise Sparekasse 12. Driftsøkonomi 12.1 Driftsomkostninger og -budget Driftsomkostningerne vil bestå af en del faste udgifter og dertil løbende udgifter af variabel størrelse og frekvens. De faste udgifter består af vandforbrug, el og varme. De variable udgifter består af vedligehold, udskiftninger samt opgraderinger. På modsatte side ses et budget indeholdende alle udgifter og indtægter Indtægter 1. driftsår 2. driftsår 3.driftsår Enkeltbilletter, ca Årskort Firmamedlemsskab Foreningsmedlemmer Arrangementer, entré Leje af lokaler Indtægter café INDTÆGTER I ALT(*) Udgifter Opsyn Rengøring Vedligeholdelse El & Varme Vand Indkøb til café UDGIFTER I ALT RESULTAT *Bjerred Saltsjöbad har til sammenligning en årlig omsætning på 1,5 mio skr. Enkeltbilletter er besøgende, der køber en enkelt billet à 25 dkr eller et 10-turskort. Her er i det første år regnet med besøgende. Årskort er medregnet med 200 medlemmer à 500 dkr det første år. Firmamedlemsskaber er aftaler med f.eks. Overnatningssteder, der giver deres gæster adgang. Her er i det første år regnet med et kontingent på 500 dkr pr. år og 20% rabat på billetter. Foreningsmedlemmer er medregnet 200 medlemmer à 100 dkr. i første driftsår. Arrangementer, entré er regnet som 30 dkr pr. person, med 50 fremmødte 10 aftener om året. Leje af lokale er regnet som et beløb på 1500 dkr 20 aftener om året første år, samt indtægter fra udlejning af behandlerrum. Rengøring er regnet som 4 timer i gennemsnit pr. dag / à 125 dkr Langtidsprognose Som det ses af foregående budget har Ærøskøbing Badeanstalt sandsynliggjort en bæredygtig økonomi. Det er projektgruppens intention at en daglig leder ansættes eller at en forpagter med tiden kan overtage den daglige drift af stedet. Som udgangspunkt er der luft i budgettet til at det kan lade sig gøre. Ydermere kan den rette i stillingen generere yderligere omsætning, idet administrationen og den daglige ledelse vil foretages af den samme person, som kan have fingeren på pulsen og iværksætte fordelagtige tiltag med det samme. Ved frivillig drift foregår det vha. kortere vagter og med forskellige personer og derfor spredes informationer. Beslutninger tages følgende ikke så effektivt som med en forpagter. Langtidsprognosen ser altså bæredygtig ud ved anlæggelsen af et anlæg, med den for budgettet regnede kapacitet. Skulle kapaciteten blive mindre og dermed indtægterne færre end de budgetterede, kan man ansætte en person på deltid. Derudover er det vigtigt at huske på at foreningslivet er en stærk del af den ærøske kultur, så rent teoretisk burde det være et godt grundlag for at Foreningen Badeanstalten Ærøskøbing kan drives ved ulønnet arbejdskraft. 14

17 13.Tids- og handlingsplan 13.1 Projektets gennemførelse og risikovurdering Herunder ses en tidsplan for projektet. Afgørelse vedrørende tildeling af støtte fra Realdania senest start december 2012 Yderligere fondsansøgninger november 2012 til marts 2013 Middel risiko for at der ikke opnås støtte til det budgetterede beløb og at projektet skal nedjusteres. Arkitektkonkurrencen forberedes og tilrettelægges. Arkitektkonkurrence marts til maj 2013 VVM-screening og geologiske undersøgelser januar 2012 til maj 2013 Lav risiko for at projektet ikke opnår tilladelse fra Kystdirektoratet. Se evt. punkt 7.1. Afgørelse på konkurrence og indgåelse af totalrådgiver aftale start juni 2013 Dispositionsforslag udarbejdes juni til september 2013 Ved inddragelse af et medlem fra 9-9A-udvalget og dialog er der lav risiko for at Ærø Museum og Byhistorisk Forening sætter sig imod projektet. Forprojekt med myndighedsgodkendelser oktober 2013 Middel risiko for at myndighedsgodkendelse og nabohøring kan trække forløbet ud. Hovedprojekt udarbejdes november 2013 til februar 2014 Licitation samt kontrahering februar 2014 Middel risiko for at håndværkerne er for dyre. Start på byggeri marts 2014 Lav risiko for at det har været en streng vinter og at der endnu ikke er isfrit Etablering af pæle og dæk marts til august 2014 Middel risiko for at store sten eller andre forhindringer opstår Etablering af råhus august til oktober 2014 Rejsegilde oktober 2014 Lukning af hus og indvendige arbejder oktober 2014 til februar 2015 Meget lav risiko for at det bliver tidlig vinter. Udvendige arbejder/færdiggørelse februar til marts 2015 Middel risiko for at det er streng vinter og at det sidste kompletteringsarbejde trækker ud. Indvielse marts 2015 Driftstart april 2015 Referencer: Bøger: Ærøskøbing idyl og lærestykke, 2006, Anne og Jørn Ørum-Nielsen Fem Havne Den industrialiserede havns opkomst og udvikling på Sydfyn og Øerne, 2004, K.M. Fabricius, E. Hedegaard, E.B. Kromann, M. Kühl m.fl. Historiske huse i Ærøskøbing, 1975, Nationalmuseet Fynske kystmiljøer, 2002, Ole Mortensen www-adresser:

18 BILAG En dag på badeanstalten Sommer Vinter Ved daggry kommer de første badere for at tage en dukkert i det friske vand. De trisser med morgenhår og højt humør ned af rampen fra havnemolen og ud på badeanstaltens træbelagte dæk. Omklædte går de ned ad trappen og der svømmes rundt i vandet inden turen går tilbage op ad trappen og tilbage i den stadig lune morgenkåbe. Nu gør en kop kaffe og en lille snak om stort og småt godt. Ved daggry kommer de første badere for at tage en dukkert i det friske vand. De trisser med morgenhår og højt humør ned af rampen fra havnemolen og ud på badeanstaltens træbelagte dæk. Omklædte går de ned ad trappen til vandet og en efter en tager de et par svømmetag inden turen går tilbage, op ad trappen, og tilbage i den varmende morgenkåbe. Nu gør en tur i saunaen og en lille snak om stort og småt godt. Hen ad formiddagen bliver klyngerne af solbadende og avislæsere gradvist udviskede, så der til sidst er et udflydende leben af mennesker i alle størrelser på terrasserne udenfor. Nogle sidder og svinger benene ud over kanten mens de overvejer at hoppe i og andre er på vej for at klæde om i de små kabiner der omkranser anlægget. Hen ad formiddagen samles folk i caféen til avislæsning og en varm kop kaffe. Aktuelle, lokale emner diskuteres højlydt. Imens gør flittige hænder mødelokalet klar til besøg fra Svendborg. Et større firma skal lægge strategi for firmaets fremtid og har lejet lokalet til formålet. Herfra kan man se ud over vandet og ud i horisonten og en opkvikkende dukkert er skrevet ind i møde-programmet. Middagssolen skinner nu og i klapvognen sover lillebror sin middagslur. Far vil hente en lille bid mad i caféen og holder på vejen døren for en ældre dame, der skal ind til sin ugentlige rygmassage. Hun går mod saunaerne og efter et kvarters tid i varmen henter behandleren hende. Nu skal det gøre godt med lidt omsorg for ømme muskler og led. Middagssolen glimter og smelter det tynde lag sne på tagene. Mågerne svæver forbi på himlen og vandmændene driver afsted med strømmen. En gruppe mødre snakker lystigt, mens de parkerer barnevognene på kajen. Nu skal det blive godt med lidt vandpjaskeri. Der klædes om og de små kroppe spræller af fryd og forventningens glæde mens turen går mod det lille varmtvandsbassin inde i badeanstalten. Om eftermiddagen ankommer folk efter arbejde. En hurtig dukkert efter dagens dont og lidt stilhed før aftensmaden tager brodden af travlheden og sætter tempoet ned. Andre har hentet børnene tidligt og de plasker i havbassinerne. En enkelt krabbe har forvildet sig ind på sandet, men fortrækker hurtigt da børnene prøver at fange den. 'Kom vi skal lige over og handle!' siger Mor, mens ungerne drøner barfodede mod havnekajen. Nu er klokken efterhånden blevet syv og der er musik på badeanstalten i aften. De tre musikere pakker instrumenterne ud og gør sig klar, mens gæsterne henter kolde drikke og finder en plads i aftensolen over de klukkende bølger. Efter et par timers jazz er solen på vej mod horisonten og det lyserøde skær tiltager. Turisterne går aftentur på kajen og et enkelt teenagekærestepar kissemisser på den yderste terrasse, væk fra byen og nysgerrige blikke. Freden sænker sig og dagen på badeanstalten er snart slut. Kun en hurtig aftensvømmetur er imellem mig og dynerne. Om eftermiddagen fyldes caféen af en blandet duft af frisk bagt æbletærte, kaffe og æteriske olier fra behandlerrummet. Et kærestepar er ankommet med færgen for weekenden og er efter et hurtigt tjek ind på et lille hotel, gået mod badeanstalten. Her sidder de nu i den udendørs jacuzzi med et glas champagne og nyder stilheden og udsigten. Badeanstalten lukker ved solnedgang, så de sidste badere hopper i vandet inden aftensmaden. Nogle hopper i vandet imens de hviner og andre sænker sig sagte i det kolde gys. En tur i saunaen er obligatorisk på denne årstid og efter at have fået varmen igen, smutter vinterbaderfolket hen over de toppede brosten og hjemad.

19 Ærø, d. 1. oktober Støtteerklæring til etableringen af en Nyfortolkning af Ærøskøbing Badeanstalt på havnemolen i Ærøskøbing Undertegnede erklærer hermed sin støtte til projektet. Conni Kristoffersen Heidi Thrane Ærøskøbing Handelsstandsforening Ærøskøbing Restauratørforening Niels Jørgen Bech Anders Johansson Marstal Kajakklub Handicaprådet Anne Westh Silke Loeb-Wagner Fysiurgisk massør Hawaii Energi Massage Torben Lunnemann Rasmus Lohse Havnefoged Formand for Teknik- og Havneudvalget

20 INSPIRATIONSKILDER Ishøj Historie Den 29.september 2003 dannedes foreningen Ishøj Strandbadeforening Isbjørnen. De første år badede medlemmerne fra stranden hele året. Nogle år senere fik de om vinteren lov til at klæde om i livreddertårnet, da det stod ubenyttet hen om vinteren. I 2009 byggede Ishøj Kommune en vandkulturbåd - en ombygget husbåd - som man kan bade fra. Båden, som hedder Havfruen, kan benyttes af alle kommunens borgere og medlemmer af Isbjørnen. Økonomi og medlemstal Anlægssummen beløb sig på ca. 4,5 mio kroner. Det årlige kontingent er 400 kr og i tilskud fra kommunen får vinterbaderne 120 kr. pr. medlem. I vedligehold og drift bruger klubben omkring pr. år. Forbruget af el og vand betales af kommunen. Der er ca. 150 medlemmer, hvilket er tæt på den maksimale kapacitet på 175, idet husbådens omklædningsrum og saunaer ikke er dimensionerede til mere. Da projektgruppen var på besøg om formiddagen, stod herrerne og klædte om i entreen! Fysiske rammer Havfruen er godt indrettet, men alt for lille til medlemstallet. Der findes en enkelt sauna og et fælles toilet, hvilket er utilstrækkeligt. Ydermere er grundarealet simpelthen ikke stort nok til at alle faciliteter som køkken, omklædning og fællesophold kan opfylde behovet tilfredsstillende. Der er etableret terrasser hele vejen rundt om den indre kerne, hvilket giver god mulighed for at sidde i solen hele året rundt. Det offentlige rum på havnen var ikke visuelt adskilt fra Havfruens udendørs brusere, hvorfor efterfølgende afskærmning er tilføjet. Projektgruppens konklusion Samlet set er anlægget underdimensioneret og arkitektonisk ligner Havfruen ikke en husbåd, men en opgraderet flydepram. Der er anvendt fine materialer, udtrykket er moderne, men samlet set er det de anlægsmæssige og økonomiske erfaringer vi i projektgruppen har kunnet bruge. Se evt: