STOPPESTEDER LANGS SUPERCYKELSTIER. Projeksekretariatet for Supercykelstier maj 2014

Transkript

1 STOPPESTEDER LANGS SUPERCYKELSTIER Projeksekretariatet for Supercykelstier maj 20

2 STOPPESTEDER LANGS SUPERCYKELSTIER Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister. Ruterne udvikles i et samarbejde mellem kommunerne for at sikre en ensartet kvalitet og en fælles tilgang til udviklingen af fysiske løsninger og servicetiltag. På den måde skabes en fælles identitet, der samler ruterne. Identiteten gør det også lettere for trafikanterne at færdes på ruterne ved at sikre en genkendelighed i afmærkning, fysiske indretninger og servicetiltag. Derfor er det et stort ønske i Supercykelstiprojektet, at der udvikles fælles standardløsninger til forskellige tiltag langs ruterne, som de involverede kommuner kan bruge i den videre udvikling. Dette katalog præsenterer en række standardiserede typeløsninger, der gennem fysiske tiltag forbedrer fremkommeligheden for cyklister ved stoppesteder langs Supercykelstier. Identitet Supercykelstierne indeholder et stort brandingpotentiale. Der er derfor lagt vægt på, at løsningerne i kataloget gennem deres udformning og materialevalg understøtter ønsket om at skabe en fælles visuel identitet, ligesom løsningerne vil fungere som let aflæselige pejlemærker for pendlerne. De viste løsninger præsenterer konkrete tiltag i en principform, der anbefales benyttet ved stoppesteder på Supercykelstier. Hver løsning kan samtidig tilpasses lokale forhold, og er ikke tilpasset en specifik stibredde eller trafikmængde. Dermed er det muligt at etablere de samme løsninger flere steder, hvilket styrker identiteten. erne er vist på lokaliteter langs eksisterende Supercykelstier for at demonstrere deres potentiale i den rette sammenhæng. erne Samtlige løsninger er udviklet ud fra en praktisk tilgang, hvor det mulige går forud for de optimale ønskede tiltag. Dermed tages der hensyn til, at man i forvaltningerne i kommunerne ofte må finde løsninger inden for begrænsede råderum både økonomisk og fysisk. Kataloget viser derfor primært ideer til løsninger, der kan etableres for begrænsede midler, og uden store driftsforøgelser til følge. Der er tale om relativt enkle anlægsarbejder, der har lav kompleksitet og korte anlægsperioder. Samtidig er der fokuseret på løsninger, der kan etableres på begrænset plads, og som dermed kan indpasses i de fleste gaderum. Det betyder, at løsningerne nogle steder går på kompromis med de anbefalede minimumskrav. I stedet åbnes der mulighed for, at løsningerne kan indpasses flere steder, og at de på den måde kan blive til større gavn for både cyklister og buspassagerer langs Supercykelstierne.

3 Vurderingskriterier Der er for hver løsning givet en simpel grafisk vurdering, der viser hvordan vægtningen af de enkelte trafikantgrupper i dagens situation er i forhold til hinanden. Desuden illustrerer figuren hvordan løsningen påvirker de enkelte trafikarter i positiv eller negativ retning. Dermed kan man få et hurtigt overblik over om løsningen kan komme på tale i en given situation. De orange prikker indikerer vægtningen af de enkelte trafikant grupper i dagens situation, i forhold til hinanden. Altså fx om antallet af fodgængere er betydeligt højere end cykeltrafikken De blå prikker indikerer hvorvidt løsningen har forbedret eller forværret forholdende for den enkelte trafikantgruppe. Anlægsøkonomi For hvert enkelt løsningsforslag, er der beregnet anlægsøkonomi. Den beregnede anlægsøkonomi, indeholder foruden selve anlægsudgifterne også udgifter i forhold til projektering og uforudsete udgifter. Projektering er sat til 25 % af anlægsoverslaget Uforudsete udgifter er sat til 20 % af anlægsoverslagen Alle priser er ex. moms. Drift Foruden anlægsøkonomien, er der givet et bud på hvorledes løsningsforslaget påvirker driftssituationen i forhold til den eksisterende udformning.

4 6A 6A STOP STOP STOPPESTEDER langs SUPERCYKELSTIER Stoppesteders udformning Centralt i en af læskærmene placeres en infotavle, der giver information om afgangstider for alle buslinjer og øvrig rejsetidsinformation. I forbindelse med udformning af stoppesteder langs Supercykelstierne, bør der tages udgangspunkt i de anbefalinger til minimumsbredder der er Planskitse og snit Serviceniveau beskrevet i publikationen Bussen holder, Fast belægning udgivet med ledelinjer, af Movia opmærksomhedsfelter i april og sik- I publikationen er der en række typeløsninger for forskellige stoppesteder, hvor der er angivet bredder på de forskellige elementer der indgår i en stoppestedsløsning. De enkelte typeløsninger er vist på denne side. Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer - fremrykket stoppested I de forskellige løsninger er der beskrevet anlægssum på perronbredder/fortovsbredder ca. kr , mens den nederste model ligger på ca. kr langs stoppestederne mellem henholdsvis: 6A Planskitse og snit 1,4 m 3,5 m Centralt i overdækningen placeres, count down, afgangsinformation, Bussen bykort, kort holder over 33 lokalområdet, turistkort, evt. zonekort samt infoskærme. PRISNIVEAU: Prisniveauet for øverste model ligger i nærheden af type Pladsforholdene 4 med skal være rigelige - perronen bør ideelt ikke være under 4 m bred. Alle afstande fra kørebane til faste genstande overholdes i forhold til hastigheden. Omlægning af cykelsti og fortov samt afvanding er ikke medregnet, og der er ikke Serviceniveau taget hensyn til, at læskærme evt. kan reklamefinansieres. Perronen forsynes med fast belægning med ledelinjer og opmærksomhedsfelter. ved lysreguleret kryds Perronen hæves til 17 cm, der gør mar- Stoppestedet placeres så vidt muligt eller med egen sikker krydsningsmulighed kering og af forkant anlægges samt som sikkerhedsmarkering ekstra nødvendig. Afvanding af overdækningen foretages til særlige tagbrønde. fremrykket stoppested med gode oversigtsforhold for cykli- Affaldsspande, evt. med askebægre efter behov. De kan opdeles i større affaldskurve udenfor overdækningen og under Affaldsspande og askebægre placeres overdækningen, ved hver læskærm. disse tømmes dagligt. Askebægre må kun være udendørs. Smalle læskærme til et stort antal passagerer forsynes med bænke og ståbænke samt centralt placeret Belysning kort ved over stoppested lokal- integreres i den omgivende bys Forskellen i bredderne afspejler dels under ster/passagerer. hvilke forhold stoppestederne er anlagt, samt forventningen til antallet af passagerer på de enkelte stoppesteder. kørebane perron cykelsti fortov Bussen holder anbefaler at perroner etableres med en minimumsbredde området og bykort. belysning. på 1,7 m hvorfor dette mål er anvendt i mange af de efterfølgende løsninger. Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer - læskærm ved mur eller facade 1A Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer - fremrykket stoppested 6A Smalle læskærme til et stort antal passagerer forsynes med bænke og ståbænke samt centralt placeret kort over lokalområdet og bykort. For at undgå krydsning etableres rækværk mod cykelstien, der styrer at passagererne ledes over på sikre steder og ikke løber ud på cykelstien. kørebane cykelsti fortov Prisen er stærkt afhængig af, hvilket designniveau der fastlægges. Overdækket venteområde med bænke, ståbænke, gribelister kerhedsmarkering. Refugen bør samlet være min og belysning. 170 cm bred, Venteområdet forsynes med bagbeklædning og hvis tilgængelighedskravene skal overholdes. sider, men ikke eller kun delvis med frontparti. Der er ikke taget hensyn til, at overdækning, information og kort evt. kan reklamefinansieres. PRISNIVEAU: Prisniveauet for øverste model ligger i nærheden af type 4 med en anlægssum på ca. kr , mens den nederste model ligger på ca. kr XX Omlægning af cykelsti og fortov samt afvanding er ikke medregnet, og der er ikke taget hensyn til, at læskærme evt. kan reklamefinansieres. Bussen holder 37 For at undgå krydsning etableres rækværk Stoppestedet mod cykelstien, udformes der som fremrykket med en bred perron med gode oversigtsforhold og i nærheden af lysreguleret overgang eller lyskryds. styrer at passagererne ledes over på sikre steder og ikke løber ud på cykelstien. Adgangsforhold for gående sikres, så de krydser få, markerede Centralt i en af læskærmene placeres steder en infotavle, med vigepligt der giver for cyklister. Passagerstrømmen styres af information om afgangstider for alle buslinjer et rækværk. og øvrig rejsetidsinformation. Cykelparkering må ikke foregå på perronen, men placeres i Fast belægning med ledelinjer, opmærksomhedsfelter umiddelbar nærhed og af overdækningen, sikkerhedsmarkering. Refugen bør samlet cykler, være gerne min overdækket. til et passende antal PRISNIVEAU: 170 cm bred, Prisen for et stoppested til højklassede hvis tilgængelighedskravene skal overholdes. linjer vil variere meget efter de givne forhold, men vil skønsmæssigt ligge på kr kr eksklusiv moms. PRISNIVEAU: - afrømnings- og jordarbejder levering og opsætning af rørstander fast belægning af asfalt eller fliser 40 m grusbelægning m kantsten 25 lbm cykelparkering 5 stk Anlægssum ekskl. moms: fortov min.0 cm Planskitse og snit PRISNIVEAU: - afrømnings- og jordarbejder stoppestedsstander count down fast belægning af fliser 40 m kantsten 30 lbm læskærm affaldskurv cykelparkering 10 stk Anlægssum ekskl. moms: Cykelparkering Stoppestedsstander er en god service med for afgangsinformation, de stoppesteder, der evt. har zonekort store oplande, og count hvor down. passagererne cykler til og fra. Cykelparkeringen kan indrettes på en fast grusflade, hvorfra vandet afledes til Fritstående rabat eller grøft. bænk. Antallet Bænke af og holdere ståbænke baseres populære på kon-krete iagttagelser ning til stoppesteder, og ligger mellem idet mange 2 og 10 foretrækker stk. at opholde sig tilknyt- udendørs i tørvejr. 01 Affaldsspand, evt. med askebæger. Stoppestedet kræver hyppigere rengøring end de mindre steder, og særligt designede og ikke nødvendigvis gennemsigtige affaldskurve bør være normen. Læskærm, der skal være tilstrækkelig til at servicere et større antal passagerer. De kan forsynes med lokal belysning, da stoppestederne kan ligge langs veje, der har en meget overordnet vejbelysning. Cykelparkering. Stoppestederne kan have et større opland og flere cyklende passagerer, cykelparkering er derfor nødvendigt i et vist omfang. Serviceniveau Rækværk mod cykelstien, der styrer at passagererne ledes Fast belægning. Stoppestedet skal over forsynes på sikre med steder fast belægning fra alle omgivende veje og stier, og som regel er den en og ikke løber ud på cykelstien. del af den eksisterende fortovsbelægning. Affaldsspande og askebægre placeres ved hver læskærm. Den forsynes med ledelinjer og opmærksomhedsfelter Læskærme til et stort ved antal passagerer forsynes med bænke ind- og udstigning. og ståbænke samt centralt placeret kort over lokalområdet og bykort. Gangbredder på 0 cm som beskrevet i Tilgængelighed for alle bør være absolutte minimumsbredder. Henligger læskærmen i mørke bør den forsynes med lokal belysning. fortov fortov min. min.0 cm cm kørebane belægning bygning 27 Bussen holder 31 Centralt i en af læskærmene placeres en infoskærm, der giver information om afgangstider for alle buslinjer og øvrig rejsetidsinformation. Prisen øges, hvis der skal fremføres strøm eller opsættes bænke, fortov min. fortov 0 min.0 cm cm træer mv. kørebane belægning grøft Fast belægning med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og Der er i prisen ikke taget hensyn til, at læskærmen kan reklamefinansieres. sikkerhedsmarkering. Stoppestedet placeres ved lysreguleret kryds eller med egen sikker krydsningsmulighed og anlægges som fremrykket fortov min.0 cm stoppested med gode oversigtsforhold for cyklister/passagerer. 27 perron min.250 cm PRISNIVEAU: - afrømnings- og jordarbejder stoppestedsstander count down trafikinformationsskærm fast belægning af fliser 80 m kantsten 40 lbm læskærme rækværk 20 lbm affaldskurve andet Anlægssum ekskl. moms: Omlægning af cykelsti og fortov samt afvanding er ikke medregnet, og der er ikke taget hensyn til, at læskærme evt. kan reklamefinansieres. XX kørebane perron cykelsti fortov perron min.350 cm kørebane perron cykelsti fortov perron min.350 cm kørebane perron cykelsti fortov perron min. min.250 cm cm kørebane perron cykelsti fortov Smalt stoppested ved meget benyttede buslinjer - læskærm ved mur eller facade Alle illustrationer på denne side, stammer fra publikationen Bussen holder, udgivet af Movia 1A

5 STOPPESTED VED STATION Fiskebækvej, Værløse Fiskebækvej er idag en 4-sporet vej, med midterrabat, og vejen har stor overkapacitet i forhold til de trafikmængder den afvikler. Det giver mulighed for at arbejde med en sporreduktion. De to busstop som er placeret under jernbanebroen, er anlagt i lommer med meget smalle perroner mellem cykelsti og busstop. De eksisterende perroner er så smalle at de i praksis ikke har den ønskede effekt. For at forbedre fremkommeligheden for cyklisterne forbi stoppestederne, etableres der brede perroner, som samtidig tillader etablering af cykelparkering og opstilling af læskærme mv. herved forbedres servicen også for buspassagererne og understøtter desuden et kombineret rejsemiddelvalg. Etableringen af bredere perroner, sker på bekostning af det ene kørespor i hver retning, hvilket er muligt grundet den store overkapacitet på vejstrækningen. Det viste anlæg med to stoppesteder kan etableres for ca kr. Etableringen af det nye stoppested, vil medføre en reduktion i grønne områder, hvorfor udgifter til drift og vedligehold vil blive reduceret en smule i forhold til i dag. Etableringen af større perroner vil medføre større brolagte arealer som igen vil medføre en større driftudgift i forhold til asfaltarealer. så samlet set vil løsningen være nogenlunde driftsneutral. Cykelstiens bredde forbi de nye perroner er uændret da den skønnes bred nok til at afvikle den nuværende cykeltrafik uden afviklingsproblemer.

6 STOPPESTED VED STATION Gammel Køge Landevej, Hvidovre På Gammel Køge landevej er der frem mod krydset ved Strandmarksvej i dag etableret en busbane i vestgående retning. I frafarten er denne busbane ikke etableret, formodentligt grundet adgang til højresving mod Friheden Station. Der er i dag et stoppested i frafarten som er anlagt i en smal lomme hvor en perron i ubetydelig bredde, er udvidet med afmærkning, hvorfor den reelt ikke vil opleves som en egentelig perron, hvilket kan medføre konflikter mellem cyklister og buspassagerer med reduceret fremkommelighed til følge. For at forbedre forhold for både cyklister og passagerer, etableres der en bred perron, som også tillader opstilling af læskærm og stander. Pladsen til perronen findes ved at omdanne det ene frafartsspor til busbane, frem til indkørslen til højresvingsbanen mod Friheden station. Desuden inddrages den eksisterende buslomme og smalle perron, for at give plads til etablering af en bred perron, der tillader passagerer at gøre ophold og krydse cykelstien med vigepligt for cyklisterne. Det viste anlæg kan etableres for ca kr. I forbindelse med løsningen etableres der større arealer med brolægning, hvorfor driftudgifterne formodentligt vil stige en anelse i forhold til i dag.

7 STOPPESTED SMALT VEJPROFIL Jægersborgvej, Gentofte Jægersborgvej er i dag kendetegnet ved smalle fortove og cykelstier, samt et smalt vejprofil, grundet længdeparkering i begge vejsider. Desuden er fodgængertrafikken langs Jægersborgvej begrænset. De to eksisterende stoppesteder, er helt traditionelle stoppesteder langs cykelstien, som betyder at cyklister har vigepligt ved ind- og udstigende passagerer. Ved stoppestederne er der opstillet inventar i form af læskærm, stoppestedsstander og affaldsspand, som optager meget areal på det smalle fortov. For at øge fremkommeligheden for cyklister ved stoppestederne, er cykelstien trukket bag om fortovet forbi selve stoppestedet. Herved er konfliktpunkterne flyttet fra selve ud-indstigningen til krydsninger af cykelstien på hver side af stoppestedet, og bidrager dermed til at skabe en større bufferzone inden cykelstien krydses, så krydsningen af cykelstien kan foretages under mindre stress. ken på denne del af Jægersborgvej er begrænset hvorfor krydsninger mellem fortov og cykelsti kunne være anlagt med vigepligt for fodgængere (uden fodgængerfelt) generelt vil denne type løsning kun være at anbefale i områder med lav intensitet af fodgængere. De viste anlæg kan etableres for ca kr. en indebærer ikke umiddelbart nogen forskel i driftsudgifter, da der ikke etableres nye arealer med andre belægninger end i dag.

8 STOPPESTED SMALT VEJPROFIL Tranegårdsvej Stoppestedet på Tranegårdsvej, er beliggende i et smalt vejprofil, med cykelstibredder på ca. 2 m og et fortov på godt 2,7 m. Da fortovet er forholdsvist bredt, kan det godt reduceres uden at det går ud over fremkommeligheden for fodgængere, hvis blot læskærm og øvrigt stoppestedsinventar flyttes. Generelt er der tale om en strækning med beskedne trafikmængder, både hvad angår cykel, bil- og bustrafik, samt fodgængere, hvorfor en løsning der reducerer bredderne i snittet vil være acceptabel. Der etableres en smal perron som definerer vigepligten for buspassagerne. Cykelstien trækkes bagom perronen gennem en mindre reduktion af fortovsbredden. Stoppestedsinventar placeres på den smalle perron, så fremkommeligheden på fortovet bevares. Det viste anlæg kan etableres for ca kr. Den foreslåede løsning forventes at være nogenlunde driftsneutral i forhold til de eksisterende forhold. Dog kan de smallere profiler besværliggøre renhold mv. men det vurderes ikke at give anledning til en mindre stigning i driftsomkostninger.

9 STOPPESTED Jagtvej/Østerbrogade Stoppestedet på Jagtvej er i dag beliggende langs fortovet, og der er ikke etableret forhold for cyklister, der således må cykle udenom en eventuelt holdende bus. Tværprofilet er forholdsvist bredt, og der er i dag tre frafartsspor, selvom der højest er to tilfartsspor. Det vil derfor være muligt at reducere kørebanearealet, for at give plads til cykelforanstaltninger. De tre tilfartsspor, reduceres til to, og de reduceres til 3,0 m, busstoppet reduceres til 2,8 m. Der etableres perron og cykelsti, så vigepligten er tydeliggjort for buspassagererne. Læskærmen bibeholder sin nuværende placering. Det viste anlæg kan etableres for ca kr. en vil medføre en stigning i driftsomkostningerne da løsningen indebærer en række nye arealer med brolægning i forhold til de eksisterende asfaltarealer. Samtidigt vil den nye cykelsti også medføre en øgning i driftsudgifterne.

10 STOPPESTED Egebjergvej Stoppestedet på Egebjergvej er et dobbeltsidet stoppested, med læskærme og stoppestedsstandere ved begge busstop. Bussen holder i dag ved kantstenen og spærrer køresporet i den pågældende kørselsretning. Der er dog ikke overhalingsforbud, hvorfor bilister kan køre uden om en holdende bus, hvilket kan give anledning til farlige situationer. Det ene busstop er beliggende langs fortov og cykelsti, mens det andet ligger ud til en delt sti. begge busstop er kendetegnet ved manglende perron. Trafikmængden på Egebjergvej er forholdsvis begrænset. For at skabe plads til perroner i det smalle vejprofil, er der valgt en løsning, hvor bussen holder mellem to sideheller/perroner og således fungerer som fartdæmpende foranstaltning. en bør ikke anvendes på veje med store trafikmængder, men den skønnes at kunne anvendes på veje med ÅDT på op til 4000, med beskeden busdrift. en giver forbedret fremkommelighed for cyklister, og en mere veldefineret vigepligt for buspassagererne. biltrafikken vil få dårligere fremkommelighed, hvilket ofte kan være ønskeligt i forbindelse med at andre transportmidler fremmes. Det viste anlæg kan etableres for ca kr. Den eksisterende kørebane udskiftes delvist med perroner, belagt med fortovsfliser og chaussésten, hvilket nok vil være marginalt dyrere at drive og vedligeholde end kørebanebelægningen. hertil kommer at der vil være en forøget risiko for sporkøring da alle køretøjer samt holdende busser nu benytter samme kørespor.

11 STOPPESTED ÅBENT LAND Kongevejen, ved Høvelte Kaserne i Birkerød Det eksisterende stoppested på Kongevejen ved Høvelte Kaserne, er et stoppested af ældre dato, både hvad inventar og udformning angår. Stoppestedet betjener primært kasernen, og der er derfor store mængder passagerer når mange værnepligtige har fri for tjeneste. Derfor kan stoppestedet fremstå som overdimensioneret i mange perioder, men det skal kunne betjene større mængder passagerer engang i mellem. Der etableres en bred rabat med perron, der muliggør at hele stoppestedet lægges ud mod vejen. Dermed skal passagerer ikke krydse cykelstien i store mængder når bussen ankommer. Krydsningen af cykelstien kan istedet ske over tid, og dermed ikke være til gene for cyklisterne. Både læskærm og stander flyttes ud på større perronareal, hvor der er plads til ventende passagerer. Det viste anlæg kan etableres for ca kr. Grundet de større belagte arealer, samt større grønne arealer, må det forventes at driftsudgifterne vil blive forøget ved denne løsning. Stoppestedet er anlagt med meget smal perron som i realiteten ikke kan anvendes.

12 VIRTUELLE STOPPESTEDER Brede cykelstier uden perron Virtuelle heller Udfordringer Det primære behov for at etablere heller i forbindelse med Supercykelstien er ved busstoppesteder. Her er afstigende passagerer og cyklister i konflikt og situationen er utryg for begge parter. Derfor anbefales det, at der etableres busheller alle steder, hvor det er muligt. Dette vil samtidig bidrage til, at det bliver lettere at holde en hastighed på 20 km/t., da cyklerne ikke skal stoppe for buspassagerer. Enkelte steder vil det betyde, at cykelstien bliver smallere, end det er optimalt for en Supercykelsti. For at imødekomme det problem kan der etableres en virtuel bushelle, der reserverer et areal på cykelstien til afstigende passagerer i det tidsrum, hvor bussen holder ved stoppestedet. Når der ikke er nogen bus, vil hele arealet blot være en del af cykelstien. De virtuelle heller fungerer på den måde, at der lægges aktiv afmærkning ned i cykelstien. når afmærkningen er slukket, er den sort som asfalten, men når den tændes, bliver den hvid, og markerer tydeligt afgrænsning mellem helle og cykelsti. På den måde kan der etableres afmærkning, der kun er aktiv, når behovet er til stede. Afmærkningen kan fx etableres, som vist på visualiseringen. Når bussen nærmer sig stoppestedet, aktiveres afmærkningen via bussens tale-data radio, og når bussen ankommer til stoppestedet, har afmærkningen været tændt så længe, at de cyklister, der kørte på arealet inden aktiveringen, er væk. Hellen kan suppleres med aktive cykelsymboler og pile, der indikerer, at cyklisterne skal trække ind på cykelstien, når hellen aktiveres. en har en udfordring i forhold til blinde og svagtseende, der stiger på eller af bussen. Belægningen på helle og cykelsti ønskes ikke mærkbar forskellig af hensyn til cyklisterne, men et informationssamarbejde med Dansk Blindesamfund og evt. indførelse af stoppesteder, der med tale informerer om forholdene, kan forbedre problemet. Anvendelsen af dynamisk afmærkning på cykelstien, vil kræve dispensation fra vejmyndigheder og politi, men det kan evt. udføres som et pilotprojekt, hvorefter en evaluering kan fastslå, om det er en løsning der skal arbejdes videre med.

13 VARSLING VED UDSTIGNING INTRODUKTION Mange stoppesteder er i dag placeret i meget smalle vejprofiler, hvor muligheden for at øge fremkommeligheden for cyklister gennem geometriske ombygninger er begrænset. Det kan derfor være nødvendigt at fremhæve vigepligtsforholdene for cyklister gennem nye tiltag, der kan tydeliggøre cyklisternes vigepligt overfor buspassagerene. Forslag til løsning en er tænkt som en stand alone løsning, hvor de forskellige enheder kommunikerer med hinanden trådløst. Således aktiveres den dynamiske visning på cykelstien først når der er en bus ved stoppestedet, via en sensor placeret under bussen. De enkelte enheder er drevet af batteri og kan evt. være suppleret med solceller for længere levetid Anlægsprisen vil variere meget afhængig af hvilke produkter der anvendes, hvorfor der ikke kan nævnes et eksakt beløb. men en billig forsøgsopstilling, burde kunne udføres for under kr. Driftsøkonomi er ikke afklaret. Anvendelsen af dynamisk afmærkning på cykelstien, vil kræve dispensation fra vejmyndigheder og politi, men det kan evt. udføres som et pilotprojekt, hvorefter en evaluering kan fastslå, om det er en løsning der skal arbejdes videre med.