Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2003"

Transkript

1 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2003 En analyse af idrætten og dens faciliteter i 6 dele af kommunen samt bud på elementer i en idræts- og bevægelsespolitik

2 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2003 En analyse af idrætten og dens faciliteter i 6 dele af kommunen samt bud på elementer i en idræts- og bevægelsespolitik Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Projekt Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2003 Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2003 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Fotos: Henrik Holst for Fritidsafdelingen, Gentofte Kommune Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé København N Telefon: Telefax: Hjemmeside: Projektet er rekvireret af Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune og gennemført i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Institut for Idræt, Københavns Universitet Denne rapport er en opfølgning af Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 og er udarbejdet af cand.scient. ph.d. Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet.

4 Indhold Indledning Formål Rapportens opbygning 6 RESUMÉ AF ANBEFALINGERNE I RAPPORTEN IDRÆTSFACILITETER I GENTOFTE KOMMUNE Administrative anbefalinger Facilitetsmæssige anbefalinger 8 METODER Opdeling af kommunen Indsamling af information Om dialogmøder og netværksdannelse 14 TEORETISKE PERSPEKTIVER Reurbanisering af idrætten Idrætsforeningen: Åben eller lukket? Anbefaling 22 UDGANGSPUNKTER Livsformer Befolkningsudviklingen i Gentofte Idrætsanlæggene Brugeransvarlighed selvforvaltning SKUB Sammenfatning Anbefalinger 28 DEN KOMMUNALE IDRÆTSPOLITIK OG ADMINISTRATION Økonomi Folkeoplysningsloven og Gentofteordningen Selvforvaltning Klubrumspuljen og Vedligeholdelsespuljen Haludvalget Ældreidræt Indvandrere/flygtninge Andre projekter SIG Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte 34 3

5 Indhold 6.10 Skolerne Sammenfatning Anbefalinger 36 DE 4 LOKALOMRÅDER SAMT RIDESPORT OG ÆLDREIDRÆT Vangedeområdet Området omkring Kildeskovshallen Maglegårdsområdet Hellerup havn Ridesporten i Gentofte kommune Ældreidrætten Sammenfatning 76 OM IDRÆTTEN I GENTOFTE: SAMMENFATNING OG ELEMENTER TIL EN IDRÆTSPOLITIK Sammenfatning En idræts- og bevægelsespolitik 80 LITTERATUR BILAG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

6 Kapitel 1 Indledning I efteråret 2002 udkom rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte kommune 2002, som dels indeholdt en overordnet beskrivelse af Gentofte kommune og dels beskrev idrætsfaciliteternes fordeling og status og idrætsbrugerne i to dele af kommunen nemlig det nordøstlige Gentofte og området omkring Gentofte Stadion. Rapporten mundede ud i en række anbefalinger for udviklingen af idrætsfaciliteterne i de to beskrevne områder, og disse anbefalinger har siden på flere områder resulteret i konkrete handlinger. Anbefalingerne og aktuel status i forhold til anbefalingerne vil blive gennemgået senere i denne rapport. Rapporten blev fremlagt for idrætsforeninger, skoler og andre institutioner på et møde i Kildeskovshallen den 29. januar Her oplyste borgmester Hans Toft, at man i kommunalbestyrelsen havde bevilget penge til en rapport nummer to, som skulle belyse forholdene i de resterende dele af kommunen. I lighed med den første rapport blev arbejdet med den nye rapport lagt ud til Institut for Idræt ved Københavns Universitet, og der blev nedsat en styregruppe bestående af fritidschef Niels Henriksen, Gentofte kommune, specialkonsulent Jan Nielsen fra Danmarks Idræts-Forbund og lektor ved Institut for Idræt, Else Trangbæk. Disse personer udgjorde også styregruppen i forbindelse med udarbejdelsen af den første rapport. Styregruppen har fungeret som sparringspartner for undersøgelsens forfatter, adjunkt Ole Skjerk, Institut for Idræt. Desuden har Gentofte kommunes fritidsafdeling bistået med fremskaffelse af oplysninger og materiale om idrætten i kommunen. 1.1 Formål Baggrunden for rapporten er i lighed med den første rapport Kultur- og Fritidsudvalgets visioner for fritids- og idrætsområdet i Gentofte kommune: Alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv, hvor der er indflydelse på aktivitetsmulighederne, og hvor initiativtagerne i dialog med kommunen til stadighed søger at tilpasse rammer og muligheder efter efterspørgslen. 1 1 Fra Gentofte Kommune, Budgetmappe II, Kultur- og Fritidsudvalget (pkt. 7) , afsnit B, s 50. Her hentet fra Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002, Sammenfatning, s 5. 5

7 Kapitel 1 Disse visioner ligger til grund for rapportens formål, som i lighed med rapport nummer 1 er at: 1. Undersøgelsen skal indgå som en del af det politiske beslutningsgrundlag vedrørende investeringer i nuværende og fremtidige idrætsanlæg. 2. Undersøgelsen skal medvirke til at styrke dialogen i kommunen om fremtidens idrætsfaciliteter. 3. Undersøgelsen skal medvirke til, at der skabes et udgangspunkt for en fremtidig strategi for udviklingen af idrætsområdet i Gentofte Kommune. Hertil kommer et nyt punkt, som indgår i denne undersøgelses formål: 4. Undersøgelsen skal identificere elementer og problemstillinger, som kan indgå i formuleringen af en idræts- og bevægelsespolitik for Gentofte Kommune. Denne politik skal ses i sammenhæng med den børne- og ungepolitik, som aktuelt er ved at blive udviklet i kommunen. I rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 blev idrætsfaciliteternes status i hele kommunen beskrevet, ligesom der blev givet en generel beskrivelse af skolevæsen, foreningsliv, befolkningsudvikling samt den kommunale politik på kultur- og fritidsområdet. Disse elementer vil derfor ikke blive gjort til genstand for grundig behandling i denne rapport. Hvad angår målsætning nr. 2 at medvirke til at styrke dialogen, har det vist sig, at idrætten i de fleste af de undersøgte områder allerede har haft lokale samarbejdsorganer. Derfor er denne dimension ikke vægtet så højt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Fokus i rapporten vil være at komme med bud på elementer, der kan indgå i en idrætspolitik og i en strategi for udvikling af idrætsfaciliteterne i Gentofte Kommune. Rapporten er orienteret mod idrættens indhold, organisering og betydning i de undersøgte områder, og man må sige, at hvor den første rapport i nogen grad så idrætten fra kommunens/fritidsafdelingens perspektiv, er perspektivet i denne rapport i højere grad idrættens/brugernes perspektiv. 1.2 Rapportens opbygning Kapitel 2 giver et kort resumé af de anbefalinger, som rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 indeholdt, og en vurdering af i hvilket omfang anbefalingerne er ført ud i livet pr. november Rapportens kapitel 3 er en gennemgang af de metoder, som er anvendt i udarbejdelsen og materialeindsamlingen, herunder den opdeling af kommunen, som er foretaget i denne rapport. Kapitel 4 behandler de teoretiske vinkler som er lagt på materialet, og kapitel 5 belyser centrale forhold i Gentofte, som har betydning for udviklingen af idrætten i 6

8 Indledning kommunen. Kapitel 6 behandler den kommunale administration af idrætten i kommunen. Kapitel 7 er en mere detaljeret gennemgang af de dele af kommunen, som er belyst i denne rapport, mens der i kapitel 8 vil blive givet et bud på elementer som kan indgå i en idræts- og bevægelsespolitik for Gentofte kommune. 7

9 Kapitel 2 Resumé af anbefalingerne i rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 Rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 indeholdt en række anbefalinger for den fremtidige udvikling af idrætsfaciliteterne i Gentofte kommune. Disse anbefalinger vil i det følgende kort blive gennemgået, og det vil blive kommenteret hvordan status er i dag, november 2003, i forhold til anbefalingerne. Anbefalingerne rettede sig dels mod administrative forhold i Fritidsafdelingen, og dels var der konkrete forslag til udvikling eller nybyggeri af idrætsanlæg. 2.1 Administrative anbefalinger Her var den centrale anbefaling, at Fritidsafdelingen udarbejder et stamskema til brug ved optælling og ajourføring af kommunens idrætsfaciliteter. Her udover blev det anbefalet, at man skulle undersøge mulighederne for samarbejde på tværs af kommunegrænser, ikke mindst i forbindelse med planer om at etablere større idrætsanlæg. Endelig foreslog man, at aktivitetsbehovet i det såkaldte område 4, Vangedeområdet, blev undersøgt. Opfølgning < Der er udarbejdet et stamskema for hvert anlæg. Skemaet sendes hvert år til klubberne til revision og eventuelle kommentarer. < Gentofte kommune har ikke undersøgt mulighederne for samarbejde på tværs af kommunegrænser. Gladsaxe kommune foreslog på Foreningen af Kommuner i Københavns Amts (FKKA) Kultur- og Fritidskonference november 2003, at man skulle udvikle en fælles registreringsform for idrætsanlæg, hvilket ville kunne lette arbejdet med at etablere anlæg på tværs af kommunegrænser. Forslaget er sendt til drøftelse i FKKAs bestyrelse. < Vangedeområdet er behandlet i denne rapport nummer Facilitetsmæssige anbefalinger Generelt for kommunen anbefalede man: < En ombygning af de ældre anlæg i kommunen, dels for at opdatere dem og dels for at kunne reducere fremtidige drifts- og renoveringsudgifter. 8

10 Resumé < At der i de kommende år opføres en indendørs facilitet, som minimum kan rumme en indendørs tennisbane. < At der på længere sigt opføres en opvisningshal med en tilskuerkapacitet på op til 2000 personer. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med nabokommuner. < At man begynder at omlægge skolernes udendørsbaner til kunstgræsbaner. Gentofte Stadion For området ved Gentofte Stadion anbefalede man overordnet: < At der bliver afsat midler til at udarbejde en helhedsplan for stadionområdet, og at brugerne gennem en dialogproces bliver involverede i dette arbejde. < At man undersøger mulighederne for alternative finansieringsmodeller i forbindelse med udviklingen af stadionområdet. Her blev blandt andet peget på partnerskaber mellem erhvervsliv, kommune og foreninger. < At man i udviklingsplanen tager højde for, at der bliver rum både til den organiserede og den selvorganiserede idræt på stadion. De konkrete forslag til udvikling af stadionområdet var: < Forskønnelse og optimering af skaterområdet < Etablering af rulleskøjteramper < Etablering af materialerum < Etablering af multibane < Etablering af mindre faciliteter til selvorganiseret brug. Her blev blandt andet foreslået klatrevæg, basketkurve og kondisti. < Udvikling af Jægersborg Boldklubs klubhusprojekt, hvori der skulle indgå en aktivitetssal. < Etablering af en isbane < Udvikling af opvisningsbanen. Her blev blandt andet foreslået, at banen blev vendt 90 0, hvilket ville give mulighed for at opnå en tilskuerkapacitet på Desuden at man opfører en opvisningshal med plads til tilskuere. < Etablering af sportshotel, mødefaciliteter, klublokaler og mindre aktivitetsrum. Disse forslag indebærer, at løbebanen omkring stadion nedlægges. Som erstatning foreslår man at der anlægges en 100 m tartanbane. Opfølgning For området ved Gentofte Stadion har man med udarbejdelsen af Helhedsplan Gentofte Sportspark, som er udkommet i oktober 2003, taget det første skridt i retning af at realisere udviklingsplanen for området. Forslagene i planen er udviklet som et samarbejde mellem brugerrepræsentanter, repræsentanter for Fritidsafdelingen og NIRAS-konsulenterne. I det forslag, som ligger i planen, er en række af anbefalingerne indarbejdet, og hvis det foreslåede projekt skal realiseres fuldt ud, er de samlede udgifter anslået til 226 mill. kr. Det foreslås, at projektet gennemføres over en 7-årig periode ( ), og at det finansieres af Gentofte kommune. 9

11 Kapitel 2 Driften skal finansieres via lejeindtægter, forpagtningsafgifter, sponsorindtægter og brugerbetaling, mens aktiviteterne finansieres af de enkelte udførende aktører. Skovshovedområdet For Skovshovedområdet var de overordnede anbefalinger: < At dialogprocessen bliver videreført, så man kan etablere et egentligt brugernetværk i området. < At der udarbejdes en helhedsplan for Charlottenlund Strandpark og Charlottenlund Fort, så området bliver attraktivt for selvorganiserede idrætsudøvere. < At der udarbejdes en helhedsplan for Skovshoved havn, ikke mindst med henblik på at løse de store kapacitetsproblemer, som klubberne på havnen aktuelt har. < At der udarbejdes en udviklingsplan for skolegårdene på Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen i samarbejde med skolernes elever. < At der med udgangspunkt i en dialog mellem de forskellige brugergrupper i området igangsættes initiativer, så de nuværende faciliteter kan udnyttes bedst muligt. De konkrete forslag for Skovshovedområdet var: < Etablering af en indendørs facilitet i området, som minimum kan rumme en indendørs tennisbane. I Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 foreslog man, at faciliteten enten bliver anlagt i forlængelse af den nuværende tennishal på Krøyersvej eller på Teglværksgrunden, Melchiorsvej, der ejes af kommunen og i øjeblikket benyttes af Byggeteknisk Forvaltning. Teglværksgrundens centrale placering i lokalområdet og muligheden for et samarbejde med projektet Den Gode Familietilværelse taler for at vælge denne løsning. 2 < At der etableres nye foreningsfaciliteter for klubberne på Skovshoved havn, og at bølgebryderen uden for havnen udvides. < At det undersøges om der kan anlægges en kajakpolobane uden for havnebassinet. < At boldbanen på Skovshoved skole omlægges til kunstgræs. < At der anlægges nye atletikfaciliteter på Skovshoved skole < At skolegårdene på Skovshoved skole og Skovgårdsskolen udvikles i forbindelse med SKUB-processen. Her foreslås blandt andet klatrevægge, boldvægge, multiarena/boldbur, en naturlegeplads og asfaltarealer til rulleskøjter og løbehjul. < At der anlægges en kondisti med lysafmærkning i skoven ved Skovgårdsskolen. < At området bag Det gule Palæ udvikles til et Bevægelses Klart Område i dialog med ejendommens beboere. < At der anlægges to offentlige tennisbaner og en forhindringsbane eller kondisti ved lysningen i Charlottenlund Skov. < At der i forbindelse med en helhedsplan for Charlottenlund Fort etableres en børnecafé med aktivitetsplads, ligesom der kan etableres en forhindringsbane/kondisti omkring voldene på området. 2 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002, s 65. Grunden kaldes både Teglværksgrunden og Teglgården. 10

12 Resumé < At der i Charlottenlund Strandpark opsættes basketkurve og beachvolley-net samt etableres en multibane på græsplanen foran Charlottenlund Søbad. Opfølgning Med hensyn til bygning af en større indendørs idrætsfacilitet afventer man foreløbig resultatet af fasen med forslag fra borgerne om den fremtidige anvendelse af Teglværksgrunden, som løber indtil april Herefter forventer man at kunne vedtage en lokalplan i løbet af Kommunen har bevilget 3,2 mill. kr. til at lægge kunstgræs på en grusbane på Skovshoved Idrætsforenings areal. Projektet blev præsenteret for de kommende brugere, herunder Skovshoved Skole, på et møde 11. september 2003, og banen blev indviet 31/ For Skovshoved havns vedkommende har man i foråret 2003 færdigrenoveret Sandslottet, som er en bygning, der rummer faciliteter til klubberne på havnen. Desuden har man iværksat en undersøgelse af problemerne med uroligt vand i havnen. 5 Derudover har man på Skovshoved havn i løbet af 2003 påbegyndt en dialog mellem forvaltning og klubber for at afklare behov for udbygning og renovering af klubfaciliteter. Man forventer at kunne fremlægge en skitse til forslag samt at påbegynde projektering i løbet af I Skovshovedområdet er der udviklet et netværk omkring Teglgårdsgrunden, Teglgårdsnettet. Netværket omfatter skoler, foreninger samt projektet Den gode Familietilværelse. Dette netværk vil i løbet af foråret 2004 udarbejde et forslag til den fremtidige anvendelse af Teglgårdsgrunden. Anbefalingerne om udvikling af de grønne områder er overdraget til Parkafdelingen, mens SKUB har fået overdraget anbefalingerne om udvikling af skolegårde og skolernes udendørs arealer. Anbefalingerne i rapport nr. 1 har således i en lang række tilfælde udmøntet sig i konkrete handlinger i forhold til de to behandlede områder. 3 Møde i Kommunalbestyrelsen 25/ Oplyst på Kultur- og fritidsudvalgets møde 15/ Informationsbrev fra Havnebestyrelsen nr. 2, november Kan ses på 11

13 Kapitel 3 Metoder 3.1 Opdeling af kommunen I rapport nr. 1 blev området omkring Gentofte Stadion og den nordøstlige del af kommunen behandlet. I denne rapport er kommunen også delt ind efter geografiske principper, så de resterende dele af kommunen bliver undersøgt. Derudover er to aktivitetsområder behandlet særskilt. Opdelingen af kommunen er sket i samarbejde med Gentofte Kommunes Fritidsafdeling. Hovedprincippet har været at tage udgangspunkt i de store, lokale idrætsanlæg, og det har ført til opdeling i fire områder. Hertil kommer at ridesporten har fået sit eget afsnit ligesom de ældres idrætsaktiviteter er trukket ud til selvstændig behandling. Opdelingen er: 1. Vangedeområdet: Omfatter den del af kommunen, som ligger vest for Lyngbyvejen. Området indeholder 3 skoledistrikter Bakkegård, Munkegård og en del af Dyssegård-distriktet. 2. Kildeskovshallen: Omfatter den idræt som foregår i og omkring Kildeskovshallen herunder Gentofte skoledistrikt. 3. Maglegårdsområdet: Omfatter Maglegårdshallen, Maglegårdsskolen og HIKområdet. Det svarer til skoledistrikterne Maglegård og Tranegård samt en del af skoledistriktet Dyssegård. 4. Hellerup havn: Omfatter den idræt, som er placeret i forbindelse med havneområdet samt skoledistriktet Hellerup. 5. Ridesporten: Her er taget udgangspunkt i aktiviteten i stedet for et lokalområde. Dog finder størstedelen af rideaktiviteterne sted i den nordlige del af kommunen. 6. Endelig er ældreidrætten et særligt område, som også vil blive diskuteret i denne rapport. Ældreidrætten omfatter mange organisationsformer og mange former for idræt, og er derfor vanskelig at placere i det generelle idrætsbillede i kommunen. Der vil i denne rapport kun blive givet nogle skitser til en beskrivelse af ældreidrætten ligesom der vil blive givet nogle anbefalinger til arbejdet med at udvikle ældreidrætten fremover. 3.2 Indsamling af information Idræt er et område, som bygger på menneskers levende engagement og konkrete aktiviteter. Derfor er en del af materialet til denne rapport indsamlet ved interviews og samtaler med folk, som er involveret i idrætten i kommunen på forskellig vis. 12

14 Kapitel 3 Men samtidig er idrætten også et område, som kræver store administrative og økonomiske ressourcer, så der er derfor også indsamlet kvantitative data, som belyser idrætsdeltagelsens form og omfang samt informationer, der belyser administrationen af idrætten i Gentofte. De forskellige metoder vil blive kort beskrevet i det følgende: Interviews En del af det materiale, som denne rapport bygger på, er indsamlet via interviews med 16 personer som har centrale poster inden for forskellige dele af idrætten og den kommunale forvaltning af idrætten i kommunen. 6 Dialogmøder og andre møder Der er afholdt dialogmøder 7 i Vangede, i Kildeskovshallen, i Maglegårdshallen og med rideklubberne. Endelig har rapportens forfatter deltaget i et møde i Havnerådet i Hellerup havn og i et møde 1/ på Dyssegårdsskolen, hvor repræsentanter fra skolen, GFO'en, B 1903 og kommunen diskuterede muligheder for at renovere skolens udearealer. Dialogmødernes formål har, udover at indsamle informationer gennem samtaler med de inviterede folk fra idrætsforeninger, skoler og andre institutioner i lokalområdet, været at tage det første skridt til at udvikle lokale netværk omkring idrætten. Dette vil blive uddybet lidt senere. Spørgeskemaer I forbindelse med dialogmøderne er der udsendt spørgeskemaer til de inviterede foreninger; men svarprocenten har været lav under 50 %; dog har de afleverede spørgeskemaer givet et indblik i de problemstillinger, som de enkelte foreninger står i, og de udfordringer, som de anser for centrale. 8 Andre kilder Endelig er der indhentet materiale gennem lokale aviser, gennem foreningernes blade, gennem foldere og andet materiale, som har beskrevet aktiviteter og gennem kommunens udgivelser. Yderligere har internettet været en informationskilde, som har givet en hel del konkrete informationer. Dette gælder både for de kommunale hjemmesider og for idrætsforeningernes hjemmesider. Hertil kommer kortere telefonsamtaler med en række folk i Gentofte samt udveksling af s. Sidst men ikke mindst har Fritidsafdelingen i kommunen været behjælpelig med at fremskaffe materiale. 6 En oversigt over de interviewede personer kan ses bagerst i denne rapport. 7 Formålet med dialogmøderne er beskrevet grundigt i rapport nr. 1, s En oversigt over de foreninger, som har besvaret spørgeskemaer kan ses bagerst i rapporten. 13

15 Metoder Det indsamlede materiale er bearbejdet med henblik på at identificere de problemstillinger, som er centrale i hvert af de 4 behandlede områder samt inden for ridesporten og ældreidrætten. Herefter er disse problemstillinger sammenfattet i et forsøg på at give et samlet overblik og give udgangspunkt for en række anbefalinger for den fremtidige udvikling og organisering af idrætten i Gentofte. Endelig giver rapporten et bud på elementer, som bør diskuteres i forbindelse med udviklingen af en idrætspolitik for kommunen. 3.3 Om dialogmøder og netværksdannelse I lighed med rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 har et af formålene med denne rapport været at forsøge at etablere netværk mellem brugerne af idrætsanlæggene i de forskellige lokale områder. For flere af områderne har det været tilfældet, at man allerede på forhånd havde etableret lokale organiseringer. Det gælder Hellerup havn, hvor Havnerådet afholder to årlige møder for idrætsforeningerne i havneområdet ligesom havnen er omfattet af Havnebestyrelsen for Skovshoved og Hellerup Havne, og det gælder Maglegårdsområdet, hvor der er etableret et Brugerråd i Maglegårdshallen. I Kildeskovshallen holder Haludvalget møder, og dette udvalg fungerer i nogen grad som et samarbejdsorgan for Kildeskovshallen. I dette udvalg har man til opgave at varetage fordelingen af de haltimer, som kommunen tildeler idrætten i de kommunale idrætshaller samt i enkelte private idrætshaller. Udvalget har derfor også medlemmer, som ikke er tilknyttet Kildeskovshallen. Fritidsafdelingen arbejder på at etablere brugerråd på hver enkelt skole, hvor brugerrådene skal løse problemerne omkring fritidsbrugernes adgang til skolens faciliteter. Indtil nu er der etableret brugerråd på Gentofte Skole, Skovshoved Skole, Hellerup Skole samt det nævnte Brugerråd, som er tilknyttet Maglegårdshallen. I Vangede har man ingen hverken formel eller uformel organisering af idrætten i området. På dialogmødet i dette område enedes deltagerne om i fællesskab at henvende sig til Fritidsafdelingen for at argumentere for, at det planlagte byggeri af en hal ved Bakkegårdsskolen burde udmønte sig i en hel hal, altså en hal i håndboldstørrelse. I dette område gav dialogmødet stødet til et samarbejde omkring idrætten, som både involverer idrætsforeninger, ældreidræt og skolen. Og samarbejdet er fortsat i den videre diskussion om hallens udformning på en række planlægningsmøder, som er afholdt af SKUB og Fritidsafdelingen i efteråret For ridesportens vedkommende er der ingen netværksdannelse blandt klubberne. Sportsrideklubben har dog en vis samlende funktion, idet den afholder konkurrencer for ryttere fra alle rideklubber i Danmark. Mange af de aktive i ridesporten er derfor både medlem af deres egen rideklub og af Sportsrideklubben. Desuden er det en 14

16 Kapitel 3 udbredt praksis, at foreningerne i kommunen koordinerer afholdelse af stævner, ligesom de sædvanligvis deltager i stævner i de andre foreninger. For ældreidrættens vedkommende er den præget af en lang række forskellige udbydere både inden for det offentlige, det private og det foreningsbaserede område. Her kunne man forestille sig et højere niveau af koordinering. Der har ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport været afholdt et særligt dialogmøde for ældreidrætten. Derimod er flere repræsentanter for ældreområdet blevet interviewet, ligesom repræsentanter for ældreidrætten har været inviteret til dialogmøderne i lokalområderne. Generelt er idrætten i Gentofte forholdsvis velorganiseret på tværs af foreningerne, og det ser ikke ud til bortset fra Vangedeområdet at dialogmøderne, som er afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, har kunnet medvirke til at opbygge bredere idrætsnetværk, som også omfatter andre interessenter end idrætsforeningerne. Inden de enkelte områder bliver behandlet grundigere med henblik på at identificere problemer, muligheder og ressourcer, vil der i det følgende blive præsenteret nogle mere overordnede teoretiske perspektiver på idrættens opkomst og udvikling. Dette gøres i håbet om, at det dels kan give inspiration til at se på idrætten i Gentofte Kommune med friske øjne og dels kan give et fingerpeg om, hvor idrætten er på vej hen. 15

17 Kapitel 4 Teoretiske perspektiver I dette kapitel vil to teoretiske perspektiver blive præsenteret: Dels et historisk orienteret blik på forholdet mellem idrætten og byen, og dels en diskussion af foreningsbegrebet, som har konsekvenser for mulighederne for at skabe netværk inden for idrætten. 4.1 Reurbanisering af idrætten Organiseret idræt i den form, vi kender det i dag, har sine rødder i slutningen af tallet, hvor idrætsformer, -organisationer og -anlæg i høj grad blev udviklet i takt med udviklingen af byerne. Der er således en snæver sammenhæng mellem byudvikling, industrialisering og udviklingen af den moderne idræt. Den tidlige idræt udviklede sig dels fra mere oprindelige aktiviteter, knyttet til fester og fejringer på landet og dels fra mere moderne aktiviteter, knyttet til industrialiseringen, som blev omsat til en idrætsmæssig praksis. Idrætsgrene, som er udsprunget af gamle aktiviteter er f. eks jagt- og rideidrætter, mens cykel- og motorsport er karakteristiske eksempler på den sidstnævnte idrætstype. Endelig finder man også idrætsgrene, som er kommet til fra cirkus- og underholdningsverdenen, som brydning, akrobatik og keglespil. Den moderne idræt udvikler sig i højere grad i forlængelse af fritids/ferie/underholdningsindustrien, samt med inspiration fra massemedier. I 1800-tallet måtte idrætten tilpasse sig de fysiske rum og begrænsninger, som byerne rummede, og man afholdt en række aktiviteter på gader og veje, eller på pladser, der som udgangspunkt var beregnet til ikke-idrætsmæssige formål. Eksempelvis afholdt man i København gang- og løbekonkurrencer i gaderne, ligesom Fælledparken, som var militært område, og militærets eksercerplads foran Rosenborg Slot blev benyttet til en række idrætsaktiviteter. Desuden var idrætten knyttet til andre forlystelsesformer. Igennem 1880-erne var Tivoli og andre forlystelsessteder og værtshuse centrum for idrætsaktiviteter; blandt andet løb, cykelløb og brydning; og i 1888 blev den store Nationale Idrætsfest afholdt i Tivoli i forbindelse med den store industriudstilling på Rådhuspladsen. Men i takt med at idrætten begyndte at udvikle mere selvstændige træk gennem den proces, der sædvanligvis kaldes sportificering, opstod behovet for selvstændige arenaer til idræt. Disse blev bygget af private, af idrætsforeninger, af de offentlige myndigheder og 16

18 Teoretiske perspektiver endelig blev idræt en mere etableret del af skolernes fagkreds fra omkring år 1900, hvilket betød, at mange skoler efterhånden fik etableret idrætspladser og gymnastiksale. Gennem det 20. århundrede kan man iagttage en stadig vækst i såvel antal som omfang af idrætsanlæg. Dette er sket dels fordi antallet af idrætsudøvere har været stigende gennem hele perioden, dels fordi kravene til de enkelte anlæg er blevet stadig mere specificerede og endelig fordi stadig flere idrætsgrene er kommet på programmet. Idrætten har gennemløbet en proces, hvor den i begyndelsen måtte tilpasse sig byens rum, hvorefter man i højere og højere grad tilpassede dele af byens rum til idrætten. Dermed blev sammenhængen mellem byen og idrætten i nogen grad skåret over. Byens opgave ændrede sig fra at lægge rum til idrætten til at sørge for idrætsfaciliteter. Hermed var forvaltningen af idrætten flyttet fra politi (overholdelse af politivedtægt) til politik (fordeling af ressourcer). Og den helt dominerende vinkel på den offentlige støtte til idræt i Danmark har været tilvejebringelsen af faciliteter. 9 Idrættens udvikling gennem det 20. århundrede har da også været tæt knyttet til en øget adgang til faciliteter. Udviklingen er dels præget af sportificeringen, hvor fokuseringen på det genkendelige og det regelmæssige i idrætsarenaernes udformning har været i centrum, og dels af at organiseringen af idrætten i Danmark har været knyttet til foreninger, som har varetaget dyrkelsen af konkrete og afgrænsede idrætsgrene. De enkelte idrætsforeninger har haft som mål at sikre gode faciliteter for deres særlige idrætsgren, eksempelvis håndbold eller fodbold, snarere end at skabe gode generelle betingelser for bevægelse i byens rum. Denne måde at betragte udbuddet af idrætsfaciliteter på er gennem de seneste år i stigende grad blevet udfordret af udviklingen. Dels har den øgede idrætsdeltagelse skabt behov for stadig flere idrætsanlæg, og dels har den ikke-organiserede idrætsdeltagelse været i stærk vækst gennem de seneste 30 år. Det har betydet, at det har været svært at skaffe plads til de stadig flere idrætsfaciliteter i byerne, og samtidig er ønsket om at integrere bevægelsesmuligheder i det generelle byrum vokset. Endelig har det stadig mere nuancerede idrætsmønster skabt nye udfordringer til de etablerede idrætsanlæg, som har skullet rumme flere og flere idrætstyper. Disse udfordringer gør, at fremtidens idrætsudvikling ikke kun kan ses ud fra en fortsat sportificeringsvinkel altså et behov for stadig flere idrætsfaciliteter, som er rettet mod at opfylde en eller nogle få specialiserede idrætsgrenes behov men at 9 Se Bjarne Ibsen og Laila Ottesen: Forsamles og forenes om idræt, Lokale og Anlægsfondens Skriftrække 5, 2000, s

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune STATUSRAPPORT 2008/2009 En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune Statusrapportens formål Medvirke til at skabe et samlet overblik over idrætsforhold i Gentofte Kommune Belyse en række centrale

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 21. juni 2011 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Side 1 af 1 Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2002

Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2002 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 en status- og analyserapport af nuværende idrætsfaciliteters anvendelse og potentielle faciliteters udformning og placering Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Til rådmandsmødet 30. oktober Notat vedrørende status på analysen af Globus og Dialogmøde i Globus1. Status på Globus1 efteråret 2014

Til rådmandsmødet 30. oktober Notat vedrørende status på analysen af Globus og Dialogmøde i Globus1. Status på Globus1 efteråret 2014 Status på Globus1 efteråret 1. Resume I efteråret 2013 blev der udarbejdet en analyse af Globus1, hvor Kultur og Borgerservice var i dialog med væsentlige interessenter og brugere af Globus1. Analysen

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave Kultur & Fritidscenter Notat 22. november 2011 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201100655 Idrætspolitik dec 11 høringsudgave - klj Idrætspolitik

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

Gentofte Kommune. Elitekoordinatornetværksmøde Skovshoved Havn d. 20.11.2013

Gentofte Kommune. Elitekoordinatornetværksmøde Skovshoved Havn d. 20.11.2013 Gentofte Kommune Elitekoordinatornetværksmøde Skovshoved Havn d. 20.11.2013 Gentofte Kommune Beliggende nord for Købehavn ud mod Øresund 70.000 indbyggere 7 bydele: Ordrup, Klampenborg, Jægersborg, Vangede,

Læs mere

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst 1. Baggrund og den forventede effekt Sport & Fritid har p.t. kendskab til 47 projektønsker i foreningsverdenen,

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35 Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd Onsdag den 5. december 2012 kl. 16:00 18:00 Deltagere Bjarne Kruse, Cæsar Funch Jensen, Bjarne Westerdahl, Erik Eriksen, Marian Lundh, Gitte Goldschmidt

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse Oplev det rå og autentiske Halsnæs FORORD I Halsnæs Byråd er vi stolte over at kunne præsentere denne idrætsstrategi, der skal være styrepind for udviklingen af idrætten

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2002

Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2002 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 en status- og analyserapport af nuværende idrætsfaciliteters anvendelse og potentielle faciliteters udformning og placering Sammenfatning SAMMENFATNING Idrætsfaciliteter

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 17. juni 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Gentofte Sportspark, lokale 24 ved Ishallen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 08-12-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 08-12-2016 17:00 1 (Åben) Orientering

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget via rådmanden Til Drøftelse Kopi til Temadrøftelse om idrætsfaciliteter 1. Baggrund Befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca. 60.000 indbyggere

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere