Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2003

Transkript

1 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2003 En analyse af idrætten og dens faciliteter i 6 dele af kommunen samt bud på elementer i en idræts- og bevægelsespolitik

2 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2003 En analyse af idrætten og dens faciliteter i 6 dele af kommunen samt bud på elementer i en idræts- og bevægelsespolitik Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Projekt Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2003 Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2003 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Fotos: Henrik Holst for Fritidsafdelingen, Gentofte Kommune Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé København N Telefon: Telefax: IFI@ifi.ku.dk Hjemmeside: Projektet er rekvireret af Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune og gennemført i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Institut for Idræt, Københavns Universitet Denne rapport er en opfølgning af Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 og er udarbejdet af cand.scient. ph.d. Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet.

4 Indhold Indledning Formål Rapportens opbygning 6 RESUMÉ AF ANBEFALINGERNE I RAPPORTEN IDRÆTSFACILITETER I GENTOFTE KOMMUNE Administrative anbefalinger Facilitetsmæssige anbefalinger 8 METODER Opdeling af kommunen Indsamling af information Om dialogmøder og netværksdannelse 14 TEORETISKE PERSPEKTIVER Reurbanisering af idrætten Idrætsforeningen: Åben eller lukket? Anbefaling 22 UDGANGSPUNKTER Livsformer Befolkningsudviklingen i Gentofte Idrætsanlæggene Brugeransvarlighed selvforvaltning SKUB Sammenfatning Anbefalinger 28 DEN KOMMUNALE IDRÆTSPOLITIK OG ADMINISTRATION Økonomi Folkeoplysningsloven og Gentofteordningen Selvforvaltning Klubrumspuljen og Vedligeholdelsespuljen Haludvalget Ældreidræt Indvandrere/flygtninge Andre projekter SIG Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte 34 3

5 Indhold 6.10 Skolerne Sammenfatning Anbefalinger 36 DE 4 LOKALOMRÅDER SAMT RIDESPORT OG ÆLDREIDRÆT Vangedeområdet Området omkring Kildeskovshallen Maglegårdsområdet Hellerup havn Ridesporten i Gentofte kommune Ældreidrætten Sammenfatning 76 OM IDRÆTTEN I GENTOFTE: SAMMENFATNING OG ELEMENTER TIL EN IDRÆTSPOLITIK Sammenfatning En idræts- og bevægelsespolitik 80 LITTERATUR BILAG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

6 Kapitel 1 Indledning I efteråret 2002 udkom rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte kommune 2002, som dels indeholdt en overordnet beskrivelse af Gentofte kommune og dels beskrev idrætsfaciliteternes fordeling og status og idrætsbrugerne i to dele af kommunen nemlig det nordøstlige Gentofte og området omkring Gentofte Stadion. Rapporten mundede ud i en række anbefalinger for udviklingen af idrætsfaciliteterne i de to beskrevne områder, og disse anbefalinger har siden på flere områder resulteret i konkrete handlinger. Anbefalingerne og aktuel status i forhold til anbefalingerne vil blive gennemgået senere i denne rapport. Rapporten blev fremlagt for idrætsforeninger, skoler og andre institutioner på et møde i Kildeskovshallen den 29. januar Her oplyste borgmester Hans Toft, at man i kommunalbestyrelsen havde bevilget penge til en rapport nummer to, som skulle belyse forholdene i de resterende dele af kommunen. I lighed med den første rapport blev arbejdet med den nye rapport lagt ud til Institut for Idræt ved Københavns Universitet, og der blev nedsat en styregruppe bestående af fritidschef Niels Henriksen, Gentofte kommune, specialkonsulent Jan Nielsen fra Danmarks Idræts-Forbund og lektor ved Institut for Idræt, Else Trangbæk. Disse personer udgjorde også styregruppen i forbindelse med udarbejdelsen af den første rapport. Styregruppen har fungeret som sparringspartner for undersøgelsens forfatter, adjunkt Ole Skjerk, Institut for Idræt. Desuden har Gentofte kommunes fritidsafdeling bistået med fremskaffelse af oplysninger og materiale om idrætten i kommunen. 1.1 Formål Baggrunden for rapporten er i lighed med den første rapport Kultur- og Fritidsudvalgets visioner for fritids- og idrætsområdet i Gentofte kommune: Alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv, hvor der er indflydelse på aktivitetsmulighederne, og hvor initiativtagerne i dialog med kommunen til stadighed søger at tilpasse rammer og muligheder efter efterspørgslen. 1 1 Fra Gentofte Kommune, Budgetmappe II, Kultur- og Fritidsudvalget (pkt. 7) , afsnit B, s 50. Her hentet fra Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002, Sammenfatning, s 5. 5

7 Kapitel 1 Disse visioner ligger til grund for rapportens formål, som i lighed med rapport nummer 1 er at: 1. Undersøgelsen skal indgå som en del af det politiske beslutningsgrundlag vedrørende investeringer i nuværende og fremtidige idrætsanlæg. 2. Undersøgelsen skal medvirke til at styrke dialogen i kommunen om fremtidens idrætsfaciliteter. 3. Undersøgelsen skal medvirke til, at der skabes et udgangspunkt for en fremtidig strategi for udviklingen af idrætsområdet i Gentofte Kommune. Hertil kommer et nyt punkt, som indgår i denne undersøgelses formål: 4. Undersøgelsen skal identificere elementer og problemstillinger, som kan indgå i formuleringen af en idræts- og bevægelsespolitik for Gentofte Kommune. Denne politik skal ses i sammenhæng med den børne- og ungepolitik, som aktuelt er ved at blive udviklet i kommunen. I rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 blev idrætsfaciliteternes status i hele kommunen beskrevet, ligesom der blev givet en generel beskrivelse af skolevæsen, foreningsliv, befolkningsudvikling samt den kommunale politik på kultur- og fritidsområdet. Disse elementer vil derfor ikke blive gjort til genstand for grundig behandling i denne rapport. Hvad angår målsætning nr. 2 at medvirke til at styrke dialogen, har det vist sig, at idrætten i de fleste af de undersøgte områder allerede har haft lokale samarbejdsorganer. Derfor er denne dimension ikke vægtet så højt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Fokus i rapporten vil være at komme med bud på elementer, der kan indgå i en idrætspolitik og i en strategi for udvikling af idrætsfaciliteterne i Gentofte Kommune. Rapporten er orienteret mod idrættens indhold, organisering og betydning i de undersøgte områder, og man må sige, at hvor den første rapport i nogen grad så idrætten fra kommunens/fritidsafdelingens perspektiv, er perspektivet i denne rapport i højere grad idrættens/brugernes perspektiv. 1.2 Rapportens opbygning Kapitel 2 giver et kort resumé af de anbefalinger, som rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 indeholdt, og en vurdering af i hvilket omfang anbefalingerne er ført ud i livet pr. november Rapportens kapitel 3 er en gennemgang af de metoder, som er anvendt i udarbejdelsen og materialeindsamlingen, herunder den opdeling af kommunen, som er foretaget i denne rapport. Kapitel 4 behandler de teoretiske vinkler som er lagt på materialet, og kapitel 5 belyser centrale forhold i Gentofte, som har betydning for udviklingen af idrætten i 6

8 Indledning kommunen. Kapitel 6 behandler den kommunale administration af idrætten i kommunen. Kapitel 7 er en mere detaljeret gennemgang af de dele af kommunen, som er belyst i denne rapport, mens der i kapitel 8 vil blive givet et bud på elementer som kan indgå i en idræts- og bevægelsespolitik for Gentofte kommune. 7

9 Kapitel 2 Resumé af anbefalingerne i rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 Rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 indeholdt en række anbefalinger for den fremtidige udvikling af idrætsfaciliteterne i Gentofte kommune. Disse anbefalinger vil i det følgende kort blive gennemgået, og det vil blive kommenteret hvordan status er i dag, november 2003, i forhold til anbefalingerne. Anbefalingerne rettede sig dels mod administrative forhold i Fritidsafdelingen, og dels var der konkrete forslag til udvikling eller nybyggeri af idrætsanlæg. 2.1 Administrative anbefalinger Her var den centrale anbefaling, at Fritidsafdelingen udarbejder et stamskema til brug ved optælling og ajourføring af kommunens idrætsfaciliteter. Her udover blev det anbefalet, at man skulle undersøge mulighederne for samarbejde på tværs af kommunegrænser, ikke mindst i forbindelse med planer om at etablere større idrætsanlæg. Endelig foreslog man, at aktivitetsbehovet i det såkaldte område 4, Vangedeområdet, blev undersøgt. Opfølgning < Der er udarbejdet et stamskema for hvert anlæg. Skemaet sendes hvert år til klubberne til revision og eventuelle kommentarer. < Gentofte kommune har ikke undersøgt mulighederne for samarbejde på tværs af kommunegrænser. Gladsaxe kommune foreslog på Foreningen af Kommuner i Københavns Amts (FKKA) Kultur- og Fritidskonference november 2003, at man skulle udvikle en fælles registreringsform for idrætsanlæg, hvilket ville kunne lette arbejdet med at etablere anlæg på tværs af kommunegrænser. Forslaget er sendt til drøftelse i FKKAs bestyrelse. < Vangedeområdet er behandlet i denne rapport nummer Facilitetsmæssige anbefalinger Generelt for kommunen anbefalede man: < En ombygning af de ældre anlæg i kommunen, dels for at opdatere dem og dels for at kunne reducere fremtidige drifts- og renoveringsudgifter. 8

10 Resumé < At der i de kommende år opføres en indendørs facilitet, som minimum kan rumme en indendørs tennisbane. < At der på længere sigt opføres en opvisningshal med en tilskuerkapacitet på op til 2000 personer. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med nabokommuner. < At man begynder at omlægge skolernes udendørsbaner til kunstgræsbaner. Gentofte Stadion For området ved Gentofte Stadion anbefalede man overordnet: < At der bliver afsat midler til at udarbejde en helhedsplan for stadionområdet, og at brugerne gennem en dialogproces bliver involverede i dette arbejde. < At man undersøger mulighederne for alternative finansieringsmodeller i forbindelse med udviklingen af stadionområdet. Her blev blandt andet peget på partnerskaber mellem erhvervsliv, kommune og foreninger. < At man i udviklingsplanen tager højde for, at der bliver rum både til den organiserede og den selvorganiserede idræt på stadion. De konkrete forslag til udvikling af stadionområdet var: < Forskønnelse og optimering af skaterområdet < Etablering af rulleskøjteramper < Etablering af materialerum < Etablering af multibane < Etablering af mindre faciliteter til selvorganiseret brug. Her blev blandt andet foreslået klatrevæg, basketkurve og kondisti. < Udvikling af Jægersborg Boldklubs klubhusprojekt, hvori der skulle indgå en aktivitetssal. < Etablering af en isbane < Udvikling af opvisningsbanen. Her blev blandt andet foreslået, at banen blev vendt 90 0, hvilket ville give mulighed for at opnå en tilskuerkapacitet på Desuden at man opfører en opvisningshal med plads til tilskuere. < Etablering af sportshotel, mødefaciliteter, klublokaler og mindre aktivitetsrum. Disse forslag indebærer, at løbebanen omkring stadion nedlægges. Som erstatning foreslår man at der anlægges en 100 m tartanbane. Opfølgning For området ved Gentofte Stadion har man med udarbejdelsen af Helhedsplan Gentofte Sportspark, som er udkommet i oktober 2003, taget det første skridt i retning af at realisere udviklingsplanen for området. Forslagene i planen er udviklet som et samarbejde mellem brugerrepræsentanter, repræsentanter for Fritidsafdelingen og NIRAS-konsulenterne. I det forslag, som ligger i planen, er en række af anbefalingerne indarbejdet, og hvis det foreslåede projekt skal realiseres fuldt ud, er de samlede udgifter anslået til 226 mill. kr. Det foreslås, at projektet gennemføres over en 7-årig periode ( ), og at det finansieres af Gentofte kommune. 9

11 Kapitel 2 Driften skal finansieres via lejeindtægter, forpagtningsafgifter, sponsorindtægter og brugerbetaling, mens aktiviteterne finansieres af de enkelte udførende aktører. Skovshovedområdet For Skovshovedområdet var de overordnede anbefalinger: < At dialogprocessen bliver videreført, så man kan etablere et egentligt brugernetværk i området. < At der udarbejdes en helhedsplan for Charlottenlund Strandpark og Charlottenlund Fort, så området bliver attraktivt for selvorganiserede idrætsudøvere. < At der udarbejdes en helhedsplan for Skovshoved havn, ikke mindst med henblik på at løse de store kapacitetsproblemer, som klubberne på havnen aktuelt har. < At der udarbejdes en udviklingsplan for skolegårdene på Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen i samarbejde med skolernes elever. < At der med udgangspunkt i en dialog mellem de forskellige brugergrupper i området igangsættes initiativer, så de nuværende faciliteter kan udnyttes bedst muligt. De konkrete forslag for Skovshovedområdet var: < Etablering af en indendørs facilitet i området, som minimum kan rumme en indendørs tennisbane. I Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 foreslog man, at faciliteten enten bliver anlagt i forlængelse af den nuværende tennishal på Krøyersvej eller på Teglværksgrunden, Melchiorsvej, der ejes af kommunen og i øjeblikket benyttes af Byggeteknisk Forvaltning. Teglværksgrundens centrale placering i lokalområdet og muligheden for et samarbejde med projektet Den Gode Familietilværelse taler for at vælge denne løsning. 2 < At der etableres nye foreningsfaciliteter for klubberne på Skovshoved havn, og at bølgebryderen uden for havnen udvides. < At det undersøges om der kan anlægges en kajakpolobane uden for havnebassinet. < At boldbanen på Skovshoved skole omlægges til kunstgræs. < At der anlægges nye atletikfaciliteter på Skovshoved skole < At skolegårdene på Skovshoved skole og Skovgårdsskolen udvikles i forbindelse med SKUB-processen. Her foreslås blandt andet klatrevægge, boldvægge, multiarena/boldbur, en naturlegeplads og asfaltarealer til rulleskøjter og løbehjul. < At der anlægges en kondisti med lysafmærkning i skoven ved Skovgårdsskolen. < At området bag Det gule Palæ udvikles til et Bevægelses Klart Område i dialog med ejendommens beboere. < At der anlægges to offentlige tennisbaner og en forhindringsbane eller kondisti ved lysningen i Charlottenlund Skov. < At der i forbindelse med en helhedsplan for Charlottenlund Fort etableres en børnecafé med aktivitetsplads, ligesom der kan etableres en forhindringsbane/kondisti omkring voldene på området. 2 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002, s 65. Grunden kaldes både Teglværksgrunden og Teglgården. 10

12 Resumé < At der i Charlottenlund Strandpark opsættes basketkurve og beachvolley-net samt etableres en multibane på græsplanen foran Charlottenlund Søbad. Opfølgning Med hensyn til bygning af en større indendørs idrætsfacilitet afventer man foreløbig resultatet af fasen med forslag fra borgerne om den fremtidige anvendelse af Teglværksgrunden, som løber indtil april Herefter forventer man at kunne vedtage en lokalplan i løbet af Kommunen har bevilget 3,2 mill. kr. til at lægge kunstgræs på en grusbane på Skovshoved Idrætsforenings areal. Projektet blev præsenteret for de kommende brugere, herunder Skovshoved Skole, på et møde 11. september 2003, og banen blev indviet 31/ For Skovshoved havns vedkommende har man i foråret 2003 færdigrenoveret Sandslottet, som er en bygning, der rummer faciliteter til klubberne på havnen. Desuden har man iværksat en undersøgelse af problemerne med uroligt vand i havnen. 5 Derudover har man på Skovshoved havn i løbet af 2003 påbegyndt en dialog mellem forvaltning og klubber for at afklare behov for udbygning og renovering af klubfaciliteter. Man forventer at kunne fremlægge en skitse til forslag samt at påbegynde projektering i løbet af I Skovshovedområdet er der udviklet et netværk omkring Teglgårdsgrunden, Teglgårdsnettet. Netværket omfatter skoler, foreninger samt projektet Den gode Familietilværelse. Dette netværk vil i løbet af foråret 2004 udarbejde et forslag til den fremtidige anvendelse af Teglgårdsgrunden. Anbefalingerne om udvikling af de grønne områder er overdraget til Parkafdelingen, mens SKUB har fået overdraget anbefalingerne om udvikling af skolegårde og skolernes udendørs arealer. Anbefalingerne i rapport nr. 1 har således i en lang række tilfælde udmøntet sig i konkrete handlinger i forhold til de to behandlede områder. 3 Møde i Kommunalbestyrelsen 25/ Oplyst på Kultur- og fritidsudvalgets møde 15/ Informationsbrev fra Havnebestyrelsen nr. 2, november Kan ses på 11

13 Kapitel 3 Metoder 3.1 Opdeling af kommunen I rapport nr. 1 blev området omkring Gentofte Stadion og den nordøstlige del af kommunen behandlet. I denne rapport er kommunen også delt ind efter geografiske principper, så de resterende dele af kommunen bliver undersøgt. Derudover er to aktivitetsområder behandlet særskilt. Opdelingen af kommunen er sket i samarbejde med Gentofte Kommunes Fritidsafdeling. Hovedprincippet har været at tage udgangspunkt i de store, lokale idrætsanlæg, og det har ført til opdeling i fire områder. Hertil kommer at ridesporten har fået sit eget afsnit ligesom de ældres idrætsaktiviteter er trukket ud til selvstændig behandling. Opdelingen er: 1. Vangedeområdet: Omfatter den del af kommunen, som ligger vest for Lyngbyvejen. Området indeholder 3 skoledistrikter Bakkegård, Munkegård og en del af Dyssegård-distriktet. 2. Kildeskovshallen: Omfatter den idræt som foregår i og omkring Kildeskovshallen herunder Gentofte skoledistrikt. 3. Maglegårdsområdet: Omfatter Maglegårdshallen, Maglegårdsskolen og HIKområdet. Det svarer til skoledistrikterne Maglegård og Tranegård samt en del af skoledistriktet Dyssegård. 4. Hellerup havn: Omfatter den idræt, som er placeret i forbindelse med havneområdet samt skoledistriktet Hellerup. 5. Ridesporten: Her er taget udgangspunkt i aktiviteten i stedet for et lokalområde. Dog finder størstedelen af rideaktiviteterne sted i den nordlige del af kommunen. 6. Endelig er ældreidrætten et særligt område, som også vil blive diskuteret i denne rapport. Ældreidrætten omfatter mange organisationsformer og mange former for idræt, og er derfor vanskelig at placere i det generelle idrætsbillede i kommunen. Der vil i denne rapport kun blive givet nogle skitser til en beskrivelse af ældreidrætten ligesom der vil blive givet nogle anbefalinger til arbejdet med at udvikle ældreidrætten fremover. 3.2 Indsamling af information Idræt er et område, som bygger på menneskers levende engagement og konkrete aktiviteter. Derfor er en del af materialet til denne rapport indsamlet ved interviews og samtaler med folk, som er involveret i idrætten i kommunen på forskellig vis. 12

14 Kapitel 3 Men samtidig er idrætten også et område, som kræver store administrative og økonomiske ressourcer, så der er derfor også indsamlet kvantitative data, som belyser idrætsdeltagelsens form og omfang samt informationer, der belyser administrationen af idrætten i Gentofte. De forskellige metoder vil blive kort beskrevet i det følgende: Interviews En del af det materiale, som denne rapport bygger på, er indsamlet via interviews med 16 personer som har centrale poster inden for forskellige dele af idrætten og den kommunale forvaltning af idrætten i kommunen. 6 Dialogmøder og andre møder Der er afholdt dialogmøder 7 i Vangede, i Kildeskovshallen, i Maglegårdshallen og med rideklubberne. Endelig har rapportens forfatter deltaget i et møde i Havnerådet i Hellerup havn og i et møde 1/ på Dyssegårdsskolen, hvor repræsentanter fra skolen, GFO'en, B 1903 og kommunen diskuterede muligheder for at renovere skolens udearealer. Dialogmødernes formål har, udover at indsamle informationer gennem samtaler med de inviterede folk fra idrætsforeninger, skoler og andre institutioner i lokalområdet, været at tage det første skridt til at udvikle lokale netværk omkring idrætten. Dette vil blive uddybet lidt senere. Spørgeskemaer I forbindelse med dialogmøderne er der udsendt spørgeskemaer til de inviterede foreninger; men svarprocenten har været lav under 50 %; dog har de afleverede spørgeskemaer givet et indblik i de problemstillinger, som de enkelte foreninger står i, og de udfordringer, som de anser for centrale. 8 Andre kilder Endelig er der indhentet materiale gennem lokale aviser, gennem foreningernes blade, gennem foldere og andet materiale, som har beskrevet aktiviteter og gennem kommunens udgivelser. Yderligere har internettet været en informationskilde, som har givet en hel del konkrete informationer. Dette gælder både for de kommunale hjemmesider og for idrætsforeningernes hjemmesider. Hertil kommer kortere telefonsamtaler med en række folk i Gentofte samt udveksling af s. Sidst men ikke mindst har Fritidsafdelingen i kommunen været behjælpelig med at fremskaffe materiale. 6 En oversigt over de interviewede personer kan ses bagerst i denne rapport. 7 Formålet med dialogmøderne er beskrevet grundigt i rapport nr. 1, s En oversigt over de foreninger, som har besvaret spørgeskemaer kan ses bagerst i rapporten. 13

15 Metoder Det indsamlede materiale er bearbejdet med henblik på at identificere de problemstillinger, som er centrale i hvert af de 4 behandlede områder samt inden for ridesporten og ældreidrætten. Herefter er disse problemstillinger sammenfattet i et forsøg på at give et samlet overblik og give udgangspunkt for en række anbefalinger for den fremtidige udvikling og organisering af idrætten i Gentofte. Endelig giver rapporten et bud på elementer, som bør diskuteres i forbindelse med udviklingen af en idrætspolitik for kommunen. 3.3 Om dialogmøder og netværksdannelse I lighed med rapporten Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 har et af formålene med denne rapport været at forsøge at etablere netværk mellem brugerne af idrætsanlæggene i de forskellige lokale områder. For flere af områderne har det været tilfældet, at man allerede på forhånd havde etableret lokale organiseringer. Det gælder Hellerup havn, hvor Havnerådet afholder to årlige møder for idrætsforeningerne i havneområdet ligesom havnen er omfattet af Havnebestyrelsen for Skovshoved og Hellerup Havne, og det gælder Maglegårdsområdet, hvor der er etableret et Brugerråd i Maglegårdshallen. I Kildeskovshallen holder Haludvalget møder, og dette udvalg fungerer i nogen grad som et samarbejdsorgan for Kildeskovshallen. I dette udvalg har man til opgave at varetage fordelingen af de haltimer, som kommunen tildeler idrætten i de kommunale idrætshaller samt i enkelte private idrætshaller. Udvalget har derfor også medlemmer, som ikke er tilknyttet Kildeskovshallen. Fritidsafdelingen arbejder på at etablere brugerråd på hver enkelt skole, hvor brugerrådene skal løse problemerne omkring fritidsbrugernes adgang til skolens faciliteter. Indtil nu er der etableret brugerråd på Gentofte Skole, Skovshoved Skole, Hellerup Skole samt det nævnte Brugerråd, som er tilknyttet Maglegårdshallen. I Vangede har man ingen hverken formel eller uformel organisering af idrætten i området. På dialogmødet i dette område enedes deltagerne om i fællesskab at henvende sig til Fritidsafdelingen for at argumentere for, at det planlagte byggeri af en hal ved Bakkegårdsskolen burde udmønte sig i en hel hal, altså en hal i håndboldstørrelse. I dette område gav dialogmødet stødet til et samarbejde omkring idrætten, som både involverer idrætsforeninger, ældreidræt og skolen. Og samarbejdet er fortsat i den videre diskussion om hallens udformning på en række planlægningsmøder, som er afholdt af SKUB og Fritidsafdelingen i efteråret For ridesportens vedkommende er der ingen netværksdannelse blandt klubberne. Sportsrideklubben har dog en vis samlende funktion, idet den afholder konkurrencer for ryttere fra alle rideklubber i Danmark. Mange af de aktive i ridesporten er derfor både medlem af deres egen rideklub og af Sportsrideklubben. Desuden er det en 14

16 Kapitel 3 udbredt praksis, at foreningerne i kommunen koordinerer afholdelse af stævner, ligesom de sædvanligvis deltager i stævner i de andre foreninger. For ældreidrættens vedkommende er den præget af en lang række forskellige udbydere både inden for det offentlige, det private og det foreningsbaserede område. Her kunne man forestille sig et højere niveau af koordinering. Der har ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport været afholdt et særligt dialogmøde for ældreidrætten. Derimod er flere repræsentanter for ældreområdet blevet interviewet, ligesom repræsentanter for ældreidrætten har været inviteret til dialogmøderne i lokalområderne. Generelt er idrætten i Gentofte forholdsvis velorganiseret på tværs af foreningerne, og det ser ikke ud til bortset fra Vangedeområdet at dialogmøderne, som er afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, har kunnet medvirke til at opbygge bredere idrætsnetværk, som også omfatter andre interessenter end idrætsforeningerne. Inden de enkelte områder bliver behandlet grundigere med henblik på at identificere problemer, muligheder og ressourcer, vil der i det følgende blive præsenteret nogle mere overordnede teoretiske perspektiver på idrættens opkomst og udvikling. Dette gøres i håbet om, at det dels kan give inspiration til at se på idrætten i Gentofte Kommune med friske øjne og dels kan give et fingerpeg om, hvor idrætten er på vej hen. 15

17 Kapitel 4 Teoretiske perspektiver I dette kapitel vil to teoretiske perspektiver blive præsenteret: Dels et historisk orienteret blik på forholdet mellem idrætten og byen, og dels en diskussion af foreningsbegrebet, som har konsekvenser for mulighederne for at skabe netværk inden for idrætten. 4.1 Reurbanisering af idrætten Organiseret idræt i den form, vi kender det i dag, har sine rødder i slutningen af tallet, hvor idrætsformer, -organisationer og -anlæg i høj grad blev udviklet i takt med udviklingen af byerne. Der er således en snæver sammenhæng mellem byudvikling, industrialisering og udviklingen af den moderne idræt. Den tidlige idræt udviklede sig dels fra mere oprindelige aktiviteter, knyttet til fester og fejringer på landet og dels fra mere moderne aktiviteter, knyttet til industrialiseringen, som blev omsat til en idrætsmæssig praksis. Idrætsgrene, som er udsprunget af gamle aktiviteter er f. eks jagt- og rideidrætter, mens cykel- og motorsport er karakteristiske eksempler på den sidstnævnte idrætstype. Endelig finder man også idrætsgrene, som er kommet til fra cirkus- og underholdningsverdenen, som brydning, akrobatik og keglespil. Den moderne idræt udvikler sig i højere grad i forlængelse af fritids/ferie/underholdningsindustrien, samt med inspiration fra massemedier. I 1800-tallet måtte idrætten tilpasse sig de fysiske rum og begrænsninger, som byerne rummede, og man afholdt en række aktiviteter på gader og veje, eller på pladser, der som udgangspunkt var beregnet til ikke-idrætsmæssige formål. Eksempelvis afholdt man i København gang- og løbekonkurrencer i gaderne, ligesom Fælledparken, som var militært område, og militærets eksercerplads foran Rosenborg Slot blev benyttet til en række idrætsaktiviteter. Desuden var idrætten knyttet til andre forlystelsesformer. Igennem 1880-erne var Tivoli og andre forlystelsessteder og værtshuse centrum for idrætsaktiviteter; blandt andet løb, cykelløb og brydning; og i 1888 blev den store Nationale Idrætsfest afholdt i Tivoli i forbindelse med den store industriudstilling på Rådhuspladsen. Men i takt med at idrætten begyndte at udvikle mere selvstændige træk gennem den proces, der sædvanligvis kaldes sportificering, opstod behovet for selvstændige arenaer til idræt. Disse blev bygget af private, af idrætsforeninger, af de offentlige myndigheder og 16

18 Teoretiske perspektiver endelig blev idræt en mere etableret del af skolernes fagkreds fra omkring år 1900, hvilket betød, at mange skoler efterhånden fik etableret idrætspladser og gymnastiksale. Gennem det 20. århundrede kan man iagttage en stadig vækst i såvel antal som omfang af idrætsanlæg. Dette er sket dels fordi antallet af idrætsudøvere har været stigende gennem hele perioden, dels fordi kravene til de enkelte anlæg er blevet stadig mere specificerede og endelig fordi stadig flere idrætsgrene er kommet på programmet. Idrætten har gennemløbet en proces, hvor den i begyndelsen måtte tilpasse sig byens rum, hvorefter man i højere og højere grad tilpassede dele af byens rum til idrætten. Dermed blev sammenhængen mellem byen og idrætten i nogen grad skåret over. Byens opgave ændrede sig fra at lægge rum til idrætten til at sørge for idrætsfaciliteter. Hermed var forvaltningen af idrætten flyttet fra politi (overholdelse af politivedtægt) til politik (fordeling af ressourcer). Og den helt dominerende vinkel på den offentlige støtte til idræt i Danmark har været tilvejebringelsen af faciliteter. 9 Idrættens udvikling gennem det 20. århundrede har da også været tæt knyttet til en øget adgang til faciliteter. Udviklingen er dels præget af sportificeringen, hvor fokuseringen på det genkendelige og det regelmæssige i idrætsarenaernes udformning har været i centrum, og dels af at organiseringen af idrætten i Danmark har været knyttet til foreninger, som har varetaget dyrkelsen af konkrete og afgrænsede idrætsgrene. De enkelte idrætsforeninger har haft som mål at sikre gode faciliteter for deres særlige idrætsgren, eksempelvis håndbold eller fodbold, snarere end at skabe gode generelle betingelser for bevægelse i byens rum. Denne måde at betragte udbuddet af idrætsfaciliteter på er gennem de seneste år i stigende grad blevet udfordret af udviklingen. Dels har den øgede idrætsdeltagelse skabt behov for stadig flere idrætsanlæg, og dels har den ikke-organiserede idrætsdeltagelse været i stærk vækst gennem de seneste 30 år. Det har betydet, at det har været svært at skaffe plads til de stadig flere idrætsfaciliteter i byerne, og samtidig er ønsket om at integrere bevægelsesmuligheder i det generelle byrum vokset. Endelig har det stadig mere nuancerede idrætsmønster skabt nye udfordringer til de etablerede idrætsanlæg, som har skullet rumme flere og flere idrætstyper. Disse udfordringer gør, at fremtidens idrætsudvikling ikke kun kan ses ud fra en fortsat sportificeringsvinkel altså et behov for stadig flere idrætsfaciliteter, som er rettet mod at opfylde en eller nogle få specialiserede idrætsgrenes behov men at 9 Se Bjarne Ibsen og Laila Ottesen: Forsamles og forenes om idræt, Lokale og Anlægsfondens Skriftrække 5, 2000, s