Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 215

2 Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 215 Forord Middelfart Kommune skal i 215 udarbejde en Beskæftigelsesplan for 215. Beskæftigelsesplanen er Middelfart Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 215. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. 2

3 Indhold 1. INDLEDNING BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART KOMMUNE STRATEGI OG MÅL FOR DEN BORGERRETTEDE OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS BUDGET FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN TILLÆG 1: SAMLET OVERSIGT OVER MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLANEN FOR TILLÆG 2: DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅDS PLAN FOR SÆRLIG VIRKSOMHEDSRETTEDE INITIATIVER

4 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Middelfart og i Syddanmark har som helhed gennemgået store forandringer, siden finanskrisen satte ind i august 28. De centrale fokusområder i 215 for den lokale beskæftigelsesindsats i Middelfart vil derfor være: Flere unge skal have en uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kant af arbejdsmarkedet færre på førtidspension. Langtidsledigheden skal nedbringes. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Fokusområder som vil blive håndteret ud fra Job- og Vækstcenter Middelfarts overordnede mission og vision: Mission: Vores kerneopgave er at støtte ledige og sygemeldte til varig beskæftigelse gennem virksomhedsrettet indsats. Fordi: Selvforsørgelse er lig med øget livskvalitet. Den bedste integration/inklusion til arbejdsmarkedet foregår på arbejdsmarkedet. Færre på offentlig forsørgelse styrker velfærden. Vision: Vi vil være virksomhedernes fortrukne samarbejdspartner i forhold til rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse og derigennem yde et væsentligt bidrag til vækst og velstand i Middelfart Kommune. 4

5 2. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I nedenstående kapitel gennemgås Beskæftigelsesministerens fire landsdækkende indsatsområder og mål, som alle kommuner skal indarbejde i deres beskæftigelsesplan for 215. Tilgangen til ministerens mål er, at Middelfart Kommune afdækker og beskriver, hvilke udfordringer Middelfart Kommune har ift. de enkelte ministermål. Derudover skal Middelfart Kommune fastlægge konkrete kvantitative niveaumål for hvert ministermål. Endelig beskrives de overordnede linjer i indsatsen, Middelfart Kommune planlægger at iværksætte for at møde målgruppernes beskrevne udfordringer mhp. at opnå de fastlagte mål. De beskæftigelsespolitiske ministermål for 215 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikre, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommuneren understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reform af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere forebyggende, tværfaglige og sammenhængende indsatser, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtager af offentlig forsørgelse. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er behov for øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal lever en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejder i fx forbindelse med længerevarende sygemelding. De fire mål sigter på at imødegå de væsentligste udfordringer på arbejdsmarkedet og understøtte effekter og resultater i indsatsen både på lokalt og regionalt niveau. 5

6 2.1. Flere unge skal have en uddannelse De unge under 3 år er en udsat gruppe, når der er krise og svage konjunkturer. Risikoen for ledighed er højere, det er sværere at få en praktikplads, og unge med problemer ud over ledighed har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. For at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet er uddannelse helt centralt. Unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 215: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikre, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Der er fastsat politiske målsætninger for uddannelsesniveauet blandt de unge. Således er målsætningerne frem mod 215, at mindst 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 6 pct. skal opnå en videregående uddannelse, herunder 25 pct. en længerevarende videregående uddannelse. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har udviklet sig positivt over de senere år, og udviklingen tyder på, at mere end 9 pct. af de unge får en ungdomsuddannelse. Generelt er der størst udfordringer med at opfylde 95-pct.- målsætnigen blandt unge mænd, mens nutidens unge kvinder i mange kommuner ser ud til at nå målsætningen det gælder også i Middelfart. Det fremtidige uddannelsesniveau blandt unge i Middelfart og SyddanmarkK Procent % % Drenge i Middelfart Lang videregående Erhvervsuddannelse Piger i Middelfart 25% Middelfart Syddanmark Procent Kort/mellemlang videreg. Øvrige med ungdomsudd. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel og egen fremstilling. Anm.: Det fremskrevne uddannelsesniveau 25 år efter afgang fra grundskolen blandt unge, der forlod grundskolen i 211, under antagelse af at alle uddannelsesbevægelser fremadrettet er som i 211. Niveaumål Antallet af unge på offentlig forsørgelse i Middelfart Job- og Vækstcenter skal i december 215 være reduceret med X pct. fra december 213 til december 215 6

7 For at få flere unge i uddannelse er det vigtigt, at jobcentrene har fokus på at: Uddannelsesrettet indsats: Alle unge under 3 år skal have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Unge med udfordringer skal gøres klar til at tage uddannelse f.eks. gennem tværfaglige indsatser, brug af mentorer mv. Indsats i et uddannelsesmiljø: Uddannelsesfokusset i indsatsen kan styrkes ved at lade, indsats, opfølgning og kontakt med den unge foregå i et uddannelsesmiljø. Klargøring og overgang til uddannelse: Understøtning af de unges uddannelsesvalg og afdækning af de unges forudsætninger for at gennemføre uddannelser, bl.a. gennem samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne omkring vejledningsindsatsen. Anvende brobygningsforløb til at hjælpe unge med faglige eller sociale barrierer i gang med en uddannelse. Fastholdelse i uddannelse: Fastholde de unge i uddannelse, bl.a. gennem mentorer og etablering af hurtigt reagerende efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne. Forebygge at unge starter voksenlivet på kontanthjælp: Gennem indsats allerede før de unge fylder 18 år og gennem samarbejde med de mange aktører der omgiver den unge. 7

8 2.2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledig på kanten af arbejdsmarkedet Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der forlader arbejdsmarkedet permanent via en førtidspension. Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 215: Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommuneren understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reform af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere forebyggende, tværfaglige og sammenhængende indsatser, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke- vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtager af offentlig forsørgelse. Tilkendelsen af førtidspension i Middelfart er faldet kraftigt som følge af reformen af førtidspension. I løbet af 213 er reformen af førtidspension fuldt indfaset, og hvert kvartal tilkendes 3-8 personer førtidspension uden forudgående ressourceforløb. Niveauet er betydeligt lavere end før reformen, og det er tendensen i hele Syddanmark. Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv indsats, og derfor blev muligheden for ressourceforløb med en tværfaglig indsats indført med reformen af førtidspension og fleksjob. I Middelfart er der indtil oktober 213 oprettet 15 ressourceforløb i Middelfart. Antallet af nye ressourceforløb i Middelfart modsvarer således nedgangen i førtidspension. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 214 bliver dog fortsat at styrke etableringen af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.1: Tilkendelse af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb i Middelfart Antal Førtidspension 3 4 Kilde: Ankestyrelsen, Jobindsats.dk og egne beregninger Ressourceforløb Antal Virksomhederne i Middelfart har taget godt imod den nye fleksjobordning. Tilgangen til fleksjob er i de seneste kvartaler nået op til den gennemsnitlige tilgang i 212. I Middelfart starter cirka personer i fleksjob hvert kvartal. I resten af Syddanmark svarer den aktuelle fleksjobtilgang til tilgangen før reformen. En meget stor andel af de nye fleksjobbere i Middelfart har meget lang uafbrudt offentlig forsørgelse bag sig, andelen er højere i Middelfart end i resten af Syddanmark. 8

9 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2 2. kvt 2 3. kvt 2 4. kvt 2 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 213 Der fortsat et stort behov for at finder flere fleksjobs. Omkring 1 modtagere af ledighedsydelse i Middelfart står uden fleksjob. Det er lidt flere end antallet af nye fleksjobbere i det seneste år, og det svarer til knap hver femte af de fleksjobvisiterede. Med det lavere niveau for tilgangen til førtidspension og målretningen af fleksjobordningen mod svagere borgere, må det endvidere forventes, at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet visiteres til fleksjob. Derfor vil der i de kommende år være et stigende behov for, at tilvejebringe nye fleksjobs. Antal nye fleksjobbere i Middelfart Antal Antal Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Syddanmark og Middelfart Procent Procent Syddanmark (venstre akse) Middelfart (højre akse) Middelfart Syddanmark Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: 4. kvartal 213 er baseret på baggrund af tilgangen i perioden oktober til medio november 213, som er opskaleret. Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Anm.: Antal modtagere af ledighedsydelse i procent af alle modtagere af ledighedsydelse og ansatte i fleksjob. Niveaumål Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 215 (rullende år), svt. et fald på 3 pct. fra december 21 til december 215. Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension. Centrale fokusområder i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Tværfaglig indsats: Styring og organisering af den tværfaglige indsats samt sikre tilstrækkelig kapacitet i den tværfaglige indsats. Ressourceforløb: Fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatsen i ressourceforløbene, så alle ressourceforløb har et udviklende sigte med fokus på progression. Fleksjob: Fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne. For borgere i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på at udvikle arbejdsevnen, og det timetal de er i stand til at arbejde. Tidlig og aktiv indsats til alle udsatte grupper: Tidlig, aktiv og koordineret indsats overfor udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere for mange kombineret med tværfaglige indsatser. 9

10 2.3. Langtidsledighed Et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Erfaringerne viser, at jo længere tid en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 215: Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Langtidsledighedsprocenten i Middelfart er lavere end gennemsnittet i Syddanmark. I alt er 1,1 pct. af arbejdsstyrken i Middelfart ramt af langtidsledighed, mens det gælder 1,7 pct. af arbejdsstyrken i Syddanmark. Der er forskel på omfanget af langtidsledighed blandt forskellige persongrupper. I Middelfart er langtidsledigheden især høj blandt ufaglærte voksne (2,1 pct.), mens langtidsledigheden er lavest blandt unge og uddannede voksne. Blandt seniorer er langtidsledigheden lidt over gennemsnittet i Middelfart. Langtidsledighedsprocenten i syddanske kommuner, november 213 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Antal langtidsledige i procent af arbejdsstyrken. Langtidsledigheden blandt grupper i Middelfart og Syddanmark, oktober 213 Middelfart Syddanmark Antal Procent Antal Procent Unge 21, ,2 Ufaglærte voksne 51 2, ,5 Faglærte voksne 45, ,6 Voksne videreg.udd. 28, ,2 Seniorer 51 1, ,7 I alt 198 1, ,7 Udvalgte kendetegn: Vestlige 7 1,5 7 3,2 Ikke-vestlige 15 3, ,3 Nyuddannede 11 4,6 6 5,7 Fra industri mv. 24 1, ,7 Fra privat service 15,8 1. 1,9 Langvarig off. Forsørgede Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Langtidsledigheden beregnet i DREAM er af tekniske årsager overvurderet ift. de officielle opgørelser i jobindsats.dk. Unge er år, voksne er 3-54 år, mens seniorer er år. Langtidsledighedsprocent er opgjort ift. arbejdsstyrken primo 212. Nyuddannede er uddannet de seneste 2 år, langvarigt offentligt forsørgede har været offentligt forsørget uafbrudt i mere end 4 år. Niveaumål Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 8 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til X personer (antal fuldtidspersoner) i december 215, svt. et fald på 3 pct. fra december 213 til december 215.

11 Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension: Centrale fokusområder i indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed: Individuel og målrettet indsats: Individuel og målrettet indsats, eksempelvis med udgangspunkt i screeninger og ved at udpege risikogrupper for langtidsledighed. Jobsøgning og jobformidling: Fastholde fokus på den tidlige og intensive kontakt med klart fokus på jobsøgning og på faglig og geografisk mobilitet. Det er samtidig vigtigt at kontakten er knyttet tæt op på den virksomhedsrettede indsats og på formidling af ordinære jobs for at kunne sikre gode match mellem ledige og virksomheder. Målrettet aktivering: Fokus på virksomhedsrettede tilbud hvor der især er gode effekter af privat løntilskud. For nogen grupper vil der være behov for målrettet opkvalificering. Fokus på, at længerevarende tilbud ikke fastholder deltagerne i ledighed og på at indarbejde jobsøgnings- og udslusningsaktiviteter i de aktive tilbud. De jobklare kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for ydelsen, f.eks. gennem nytteaktivering eller virksomhedspraktikker. Sikre sammenhæng i indsatsen. Sammentænk indsatsen til ét sammenhængende forløb, målrettet den enkelte ledige. Eksempelvis ved at anvende faglig opkvalificering i kombination med virksomhedsrettede aktiviteter i dialog med virksomhederne. Undgå lange pauser i indsatsen og fasthold fokus i den 2-årige dagpengeperiode. 11

12 Fanø Ærø Vejle Varde Tønder Kolding Billund Langeland Vejen Middelfart Svendborg Esbjerg Odense Assens Aabenraa Haderslev Fborg-Mfyn Fredericia Nyborg Nordfyns Sønderborg Kerteminde Syddanmark 2.4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne En forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, er en tæt kontakt til og dialog med erhvervslivet, og at jobcenteret kender det lokale arbejdsmarked herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal således kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Samtidig skal jobcentrene levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcenterets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcenteret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Beskæftigelsesministeren fjerde mål for 215 er derfor at styrke virksomhedsindsatsen: Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er behov for øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal lever en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejder i fx forbindelse med længerevarende sygemelding. Virksomhedernes samarbejdsgrad i de syddanske kommuner i 212: Procent Procent Aktuelt deltager 4 pct. af virksomhederne i Middelfart i samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Det ligger på niveau i forhold til 212 og et lille fald i forhold til 211. Mere end halvdelen af de samarbejdende virksomheder samarbejder kun med jobcenteret i Middelfart, mens nogle virksomheder både samarbejder med Middelfart Jobcenter og jobcentre i andre kommuner. 7 pct. af virksomhederne i Middelfart samarbejder kun med jobcentre uden for kommunen. Samarbejder kun eksternt Samarbejder lokalt og eksternt Samarbejder kun lokalt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Samarbejdsgraden er opgjort som andelen af virksomheder, der har et samarbejde med et eller flere jobcentre. Data er opgjort for perioden januar til december 212. Samarbejdsgraden blandt virksomhederne i Middelfart er på niveau med Syddanmark generelt. I hele Syddanmark deltager 39 pct. af virksomhederne i samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Niveaumål Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 215 (år til dato) være på X pct. 12

13 Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at styrke virksomhedssamarbejdet. Centrale fokusområder i styrkelsen af virksomhedssamarbejdet: Etablere serviceberedskab overfor virksomhederne: Etablere et serviceberedskab der differentierer og målretter formen for og graden af samarbejde og service efter virksomhedernes behov. Det er vigtigt, at jobcentret har indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Jobcentret skal have viden om, hvor der opstår jobåbninger - hvilke virksomheder, der tager folk ind, og i hvilke perioder af året, de gør det. Samtidig er det vigtigt, at den ledige via samtalen får styrket sin søgeadfærd, og forstår vigtigheden af at være både geografisk og fagligt mobil. Fastholde og udbygge samarbejdsrelationer: Øge og målrette kontakten til virksomheder inden for og udenfor kommunen med henblik på at synliggøre og markedsføre de virksomhedsrettede services og at styrke samarbejdet om indsatsen. Øge synligheden af jobåbninger: Medvirke til at virksomhederne i højere grad synliggør de løbende jobåbninger bl.a. ved at tilbyde fleksible rekrutteringsformer, der gør det attraktivt for virksomhederne at samarbejde om ledige job. Et øget samarbejde mellem jobcentrene kan være med til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft for virksomheder, som har rekrutteringsvanskeligheder. Samarbejde om udsatte borgere: Skabe plads til udsatte grupper på arbejdsmarkedet, der kan have gavn af at få foden inden for i rummelige virksomheder via virksomhedspraktik, fleksjob, skånejob mv. 13

14 Ledigheden i november 213 (pct.) 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Middelfart Kommune Beskæftigelsen i Middelfart falder fortsat. I løbet af 213 er antallet af beskæftigede faldet med ca. personer, men beskæftigelsestilbagegangen har dog været mindre i de seneste år end i den første fase af finanskrisen. Ledigheden i de syddanske kommuner i november 213 Ledigheden i Middelfart er i løbet af det seneste år faldet fra 4,9 pct. til 3,8 pct. af arbejdsstyrken. Det er et kraftigere fald end i Syddanmark generelt, hvor ledigheden er faldet fra 6,3 pct. til 5,5 pct. Ledigheden i Middelfart er blandt den laveste i de syddanske kommuner. I Middelfart er der desuden stor variation i ledighedsniveauet og ledighedsudviklingen i de enkelte lokale a-kasser. I de fleste a-kasser er antallet af ledige faldet kraftigt i løbet af det seneste år. Det gælder eksempelvis i de to a-kasser med flest ledige, 3F og HK, hvor antallet af ledige er faldet med hhv. 24 pct. og 2 pct. De to a-kasser har dog fortsat en ledighedsprocent, der er højere end gennemsnittet i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik og egen fremstilling. Anm.: Opgørelsen er opskaleret og sæsonkorrigeret, jf. DST. Ledighedsprocenten i a-kasserne i Middelfart og udviklingen i antallet af ledige fra nov. 212-nov Kristelig Øvrige a- kasser Metal 3F HK Gns. a-kasser Gns. i alt AAK FTF FOA BUPL Faglige hus Ikke a-kasse medlemmer ASE Ledere Udviklingen i antallet af ledige fra nov-212 til nov-213 (pct.) Der er flere årsager til det store ledighedsfald i Middelfart. Først og fremmest har mange ledige genfundet beskæftigelsen enten i et ordinært job eller blandt de over-55-årige i et seniorjob. Derudover er nogle ledige startet i uddannelse. En del ledige har opbrugt retten til dagpenge. De er i de fleste tilfælde fortsat på særlig uddannelsesydelse eller kontanthjælp og kan have meldt sig ud af a- kassen, hvilket er hovedforklaringen på den stigende ledighed blandt personer i Middelfart, som ikke er medlem af en a-kasse. Nogle ledige er blevet selvforsørgende i forbindelse med, at de har opbrugt retten til dagpenge. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Arbejdsstyrken fordelt på a-kasse er baseret på DREAM. Anm.: Ikke sæsonkorrigeret. A-kasse tæller både medlemmer, som modtager dagpenge og kontanthjælp, jf. DST. Kun de 11 a-kasser med flest ledige i kommunen er vist resten er inkluderet i Øvrige a-kasser. Det er vigtigt at have fokus på at øge arbejdsudbuddet både i antal og kvalifikationer. Det giver på sigt virksomhederne de bedste muligheder for at skabe både vækst og øget beskæftigelse. Det er derfor en udfordring for arbejdsmarkedet i og omkring Middelfart, at arbejdsstyrken har været faldende igennem mange år. Allerede i dag betyder udviklingen, at arbejdsstyrken i Middelfart ikke umiddelbart vil kunne understøtte en høj-beskæftigelses-periode som i 27-8 eller

15 Tilgang til uddannelse juli 211-juli 212 (pct.) jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 De offentligt forsørgede udgør en vigtig reserve af arbejdskraft. I Middelfart er ca. 19 pct. af de årige på offentlig forsørgelse. Det er lidt lavere end gennemsnittet i kommunerne i Syddanmark. I Middelfart er jobcenterets målgruppe faldet i perioden siden september 212. I løbet af den periode er antallet af borgere blandt jobcenterets målgrupper faldet med ca. 22 personer til aktuelt knap 2.5 personer, svarende til et fald på pct. Antallet af borgere i Middelfart med mindst 3 års uafbrudt offentlig forsørgelse, januar 27 november 213 Personer Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Forløb uden 4 ugers sammenhængende ydelsesafbrud. Personer 45 RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH Udviklingen er drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 26 personer og et fald i antallet af sygedagpengemodtagere på ca. 8 personer. Samtidig har der været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca. 7 personer og en tilgang til særlig uddannelsesydelse på ca. 4 personer. Der er et stigende antal borgere i Middelfart på langvarig midlertidig forsørgelse. Det afspejler dels en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor især ufaglærte og unge har vanskeligt ved at finde job samt en øget tilgang til kontanthjælp fra dagpenge og en mindsket afgang fra kontanthjælp til førtidspension 3.1 De unge Selv om en høj andel af forsørgede unge starter i uddannelse i Middelfart (2. pct.), er der et potentiale for at øge antallet af unge, der kommer i gang med en uddannelse. Indsatsen i Middelfart er kendetegnet ved, at en mindre andel af de ufaglærte unge deltager i aktiveringsforløb i forhold til gennemsnittet i Syddanmark. Omvendt får de unge flere samtaler i Middelfart end generelt i Syddanmark. I Middelfart er uddannelsesfrafaldet blandt offentligt forsørgede unge stort set på niveau med gennemsnittet for Syddanmark. Til gengæld er antallet af unge ufaglærte offentligt forsørgede i Middelfart, der starter på en uddannelse, højere end gennemsnittet i Syddanmark generelt. Tilgang til og frafald fra uddannelse blandt ufaglærte offentligt forsørgede unge i de syddanske kommuner i Middelfart Kerteminde 19 Billund Kolding Fredericia 18 Odense 17 Hele landet Nyborg Tønder Vejen 16 Syddanmark Esbjerg Nordfyns 15 Sønderborg Varde Svendborg 14 Haderslev Aabenraa Langeland Fborg-Mfyn Assens 13 Vejle Frafald fra uddannelse i 212 (pct.) Udviklingen i andelen af offentligt forsørgede unge der frafalder en uddannelse i Middelfart Procent Tilbagefald til offentlig forsørgelse Afmeldt uddannelsen Procent

16 Middelfart Syddanmark Middelfart Syddanmark Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Tilgangen er målt som andelen af offentligt forsørgede unge berørt af dagpenge/ kontanthjælp i juli 211, som det efterfølgende år er startet uddannelse. Frafaldet er målt som andelen af offentligt forsørgede unge i 212, der frafalder uddannelsen inden for et år fra uddannelsesstart. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andelen af offentligt forsørgede unge, der frafalder uddannelsen inden for et år fra uddannelsesstart. Data er baseret på afmeldelse fra uddannelsesregistre, suppleret med information fra DREAM om, at personen er tilmeldt offentlig forsørgelse uden at deltage i uddannelsesaktivering. Uddannelsesfrafaldet blandt de offentligt forsørgede unge er faldet over de seneste år i Syddanmark. Frafaldet er dog fortsat højere end blandt andre unge. I Middelfart er frafaldet blandt de offentligt forsørgede ligeledes faldet fra 29 til 211, men er dog steget igen i 212. Selvom frafaldet er lavere end tidligere, er det dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp i Syddanmark såvel som i Middelfart, steg under krisen. Efterfølgende er andelen af tidlige kontanthjælpsdebutanter faldet i Syddanmark, mens andelen i Middelfart fortsat er på et forholdsvist højt niveau. De mange unge med tidlig kontanthjælpsdebut er en udfordring, fordi de tidlige kontanthjælpsdebutanter i langt mindre grad end andre unge er i uddannelse eller job senere i livet. Udviklingen i andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp Procent Middelfart Syddanmark 11 Procent Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år opgjort ultimo oktober 213 Unge på kontanthjælp Procent som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Procent Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Anm.: Unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i årsperioden i pct. af 18-årige primo årsperioden. 213 er årsperioden fra 4. kvartal 212 til 3. kvartal 213. Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: 23-årige i oktober 213 fordelt efter forsørgelsessituation og eventuel tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Bopæl er opgjort ultimo 28, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. 3.2 Borger på kanten af arbejdsmarkedet Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere i Middelfart, og især antallet af svage kontanthjælpsmodtagere med lange forløb er steget. Stigningen på omkring 4 personer med lange forløb på offentlig forsørgelse i løbet af 213 hænger til dels sammen med førtidspensionsreformen, fordi færre kontanthjælpsmodtagere tilkendes førtidspension end tidligere. 16

17 Langvarigt passive nov. 213 (pct.) Andel af kontanthjælpsmodtagere i match 2-3, som er langvarigt passive i nov. 213 og udviklingen i andelen siden ultimo Ærø Odense Esbjerg Fredericia Kolding Sønderborg Syddanmark Svendborg 3 Aabenraa Haderslev Fanø Middelfart Tønder Fborg-Mfyn 25 Langeland Nordfyn Nyborg Varde Assens Vejle 2 Billund Vejen Kerteminde Udvikling fra ultimo 2 til nov. 213 (pct.point) Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Omfatter personer med over 1 års forsørgelsesanciennitet. Langvarigt passive er personer, som ikke har været aktiveret det seneste år. Det er en udfordring, at en stigende andel af de svage kontanthjælpsmodtagere i Middelfart og andre kommuner ikke modtager en aktiv indsats. Hver fjerde af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere har ikke modtaget en indsats efter LAB-loven det seneste år. Det er nødvendigt at vende denne udvikling, og kontanthjælpsreformens skærpede indsatskrav til de ikke-ledige kontanthjælpsmodtagere skal ses i det lys. For Middelfart betyder kontanthjælpsreformen blandt andet, at der samlet set skal afholdes flere og tidligere samtaler med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Alle kontanthjælpsmodtagere skal have en visiterende samtale inden for 1 uge efter ydelsesstart, og derefter skal de aktivitetsparate have mindst 4 samtaler inden for 12 måneder det har 5-77 pct. fået hidtil. Ligeledes betyder kontanthjælpsreformen et krav om højere volumen af de aktive tilbud i Middelfart, fordi alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et aktivt tilbud, fx virksomhedspraktik eller mentor. De skal have det første aktive tilbud inden for et halvt år efter ydelsesstart, det har under halvdelen fået hidtil. 3.3 Langtidsledige Antal jobåbninger per ledighedsberørt i Syddanmark, 212 I Middelfart er den væsentlige forskel mellem de kort- og langtidsledige, at flere langtidsledige finder job i de offentlige brancher, mens en mindre andel finder job inden for de private brancher. I Middelfart er 1,4 jobåbninger per ledighedsberørt. Flere af de jyske kommuner har mellem 1,8 og 2,4 jobåbninger per ledighedsberørt. Derfor er der fokus på den geografiske mobilitet i Job- og Vækstcenter Middelfart for at øge den lediges beskæftigelsesmuligheder. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservices, jobindsats.dk og egne beregninger. En stor del af de ledige og langtidsledige, der kommer i job, øger deres pendlingsradius. Det gælder også i Middelfart, hvor pct. af de ledige har øget deres pendlingsradius med mindst 5 kilometer i forhold til deres tidligere job. Der er dog samtidig flere af de genbeskæftigede (43-39 pct.), som pendler længere end 2 kilometer i forhold til genbeskæftigede i hele Syddanmark (31-36 pct.). 17

18 Dagpengemodtagerne i Middelfart modtager i gennemsnit 2,6 samtaler i løbet af de første seks måneder i ledighed. Flere ledige får en intensiv samtaleindsats i første del af ledighedsforløbet i Middelfart end i Syddanmark som helhed, og der kan være et potentiale i at øge kontakten i den første del af ledighedsforløbet, jf. også erfaringerne fra Hurtigt i gang - forsøgene. I Middelfart er en større andel af dagpengemodtagerne i virksomhedsrettet aktivering end i Syddanmark som helhed. For eksempel modtager over halvdelen af de ledige med over et helt års ledighedsanciennitet et virksomhedsrettet tilbud, mens det gælder ca. 4 pct. i Syddanmark. 3.4 Virksomhedssamarbejdet Synligheden af jobåbningerne i både Middelfart og på det syddanske arbejdsmarked er faldet markant i løbet af de seneste år. I 28 blev ca. 45 pct. af jobåbningerne i Middelfart offentliggjort på jobnet.dk, mens det i 2 og 211 kun var ca. 18 pct. af jobåbningerne, der blev synliggjort. Jobsynligheden er dog steget en smule fra 211 til 212. Det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen, at en stor andel af de mange jobåbninger ikke synliggøres for de ledige. Den lave jobsynlighed betyder, at mange ledige ikke umiddelbart har adgang til de ledige job. Det gælder især ledige med et begrænset netværk ud til virksomhederne, herunder nyuddannede. Når mange jobåbninger ikke bliver synliggjort, kan det hænge sammen med, at mange arbejdsgivere ønsker at anvende andre rekrutteringskanaler såsom at genansætte tidligere ansatte eller rekruttere blandt uopfordrede ansøgere, samt at mange arbejdsgivere ønsker at undgå ansøgninger fra et stort antal ledige og derfor søger mere snævert. Igennem 213 er der blevet arbejdet målrettet med en offensiv virksomhedsstrategi i Job- og Vækstcenter Middelfart. Ved udgangen af 213 blev der foretaget en virksomhedsundersøgelse af mploy, den viste at strategien var lykkedes men den pegede også på at den Job- og Vækstcenter Middelfarts Virksomhedsstrategi kunne differentieres bl.a. i forhold til hvilke typer af samarbejder virksomhederne ønsker at have med Job- og Vækstcenter Middelfart. Der er derfor udarbejdet en virksomhedsstrategi i Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Dette afsnit beskriver hvilken strategi og indsats der iværksættes for at sikre opfyldelsen af de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål. Formålet med Job- og Vækstcenter Middelfarts beskæftigelsesrettede og virksomhedsrettede indsats er at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse og understøtte virksomhederne og erhvervslivet for at skabe vækst. Fokus for 215 vil være på borgerinddragelse, bl.a. via kvalitetsudvikling af samtaleredskaber som hænger sammen med brugen af de progressionværktøjer, der blev implementeret i 213 og den oplevede service i Job- og Vækstcentret som er et led i Job- og Vækstcentrets evalueringsstrategi. Nedenfor beskrives hvilke borgerrettede og virksomhedsrettede mål og strategier, der skal arbejdes med i Job- og Vækstcenter Middelfart gennem hele

19 4.1 Indsatsen for at bringe unge i uddannelse eller job (Mål 1) Dette afsnit beskriver Job- og Vækstcenter Middelfarts indsats for unge på offentlig forsørgelse. Job- og Vækstcenter Middelfarts indsatser planlægges med henblik på, at job- og uddannelsesparate unge hurtigst muligt kommer i job eller ordinær uddannelse. For unge under 3 år uden uddannelse er indsatsen målrettet uddannelse. Nogle af disse unge har primært brug for grundig uddannelsesvejledning og hjælp til at tage uddannelsesvalg, andre har brug for en længere periode med aktiviteter og samtaler, der baner vejen til uddannelse. Job- og Vækstcentrets opgave er at udløse den enkelte unges uddannelsespotentiale. Job- og Vækstcenter Middelfart har gennem de senere år opbygget en ungeindsats med det formål at begrænse antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse. Der differentieres ikke mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere eller mellem visitationsgruppe, men mellem om den unge har en uddannelse eller ej. Alle unge under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver betjent af et samlet ungeteam, Team Uddannelsesindsats, som udelukkende beskæftiger sig med målgruppen og målgruppens uddannelsespotentialer. Denne specialisering af indsatsen for unge har direkte fordele for både de unge og for teamets mange samarbejdspartnere i form af viden, metoder og netværksrelationer. Sideløbende med arbejdet udført af ungeteamet, indgår Job- og Vækstcentret i flere projekter og tværfaglige samarbejder med andre aktører på ungeområdet. Særligt har Job- og Vækstcenter Middelfart et fokuseret samarbejde med UU-Lillebælt, hvor UU-Lillebælt deltager i alle førstegangssamtaler med unge under 3 år uden uddannelse. Derudover har vi sammen med UU-Lillebælt og Fredericia Jobcenter, siden primo 213, afholdt månedlige vejlederdage med deltagelse af studievejledere fra alle relevante uddannelser. I forhold til ungeindsatsen prioriterer Job- og Vækstcenter Middelfart aktiv netværksdeltagelse sammen med uddannelsesinstitutioner, UU-Lillebælt og fagbevægelse. I netværk arbejdes der med koordinering og udvikling af indsatser i fællesskab. Et samarbejde, der styrker og ensretter indsatsen. Samarbejdet og netværkene udvikles og intensiveres løbende i forhold til projekt- og metodeudvikling og i forhold til relevante målgrupper og problemstillinger. Dette samarbejde har blandt andet resulteret i: Udvikling og forankring af et studieforberedende forløb på VUC Middelfart Deltagelse i Projekt Brobygning til Uddannelse med Jobcenter Fredericia, UU Lillebælt og lokale ungdomsuddannelser. Udvikling af studieforberedende forløb på IBC, Unge i Centrum, med IBC, VUC Fredericia og EUC Lillebælt. Det er forventningen at dette forløb kan forankre Brobygningsforløbet metoder og indsatser. Samarbejdsaftale med Jobcenter Fredericia og uddannelsesinstitutioner indeholdende et gennemførselsberedskab. I forhold til det tværfaglige samarbejde om unge, på tværs af forvaltningerne internt i kommunen, har Job- og Vækstcentret faciliteret udarbejdelse af en tværfaglig ungestrategi, Fælles unge Fælles ansvar, hvis vision er: Det er Middelfart Kommunes vision, at alle unge skal have mulighed for, og opbakning til, at gennemføre en ungdomsuddannelse i bestræbelsen på at blive selvforsørgende og opnå større livskvalitet. Strategien fokuserer på de unge allerede fra syvende klasse og frem til det fyldte 3. år. Indsatsen er målrettet unge i risiko for ikke at få en uddannelse og med risiko for at ende på overførselsindkomst. Strategien vil blandt andet udmunde i: Nye samarbejdsformer og nye måder at tænke indsatser og tilbud på. Større kendskab til hinandens praksismetoder og hinandens lovgrundlag. 19

20 Større kendskab til hinanden på praktikerniveau. På baggrund af strategien og den aktuelle situation vil der hvert år blive udarbejdet handleplaner for nye fokusområder, der skal styrke kommunens tværfaglige ungeindsats. I 214 er fokuspunkterne: Unge enlige forsørgere Psykisk sårbare unge Udskolingsstrategi Årligt udarbejdes en statusrapport med forslag til nye indsatsområder. I ungeindsatsen benytter vi os af forskellige mentorfunktioner, så unge, der har behov, kan få den nødvendige støtte til at starte og gennemføre uddannelse. I efteråret 212 ansatte Job- og Vækstcentret to uddannelsesmentorer. Disse arbejder primært med at støtte unge i at gennemføre uddannelse. Job- og Vækstcentret har siden 2 inddraget frivillige sociale mentorer i ungeindsatsen, og siden har løbende ca. 6-8 unge en frivillig mentor tilknyttet. Den erfaring Job- og Vækstcentret samler på ungeområdet, sammen med vores samarbejdspartnere internt og eksternt i kommunen, vil kontinuerligt blive brugt på at udvikle tilbud, der sikrer og forbereder, at de unge tilknyttes uddannelsesinstitutioner. De forskellige samarbejdsrelationer, netværk og partnerskabsaftaler giver os mulighed for en differentieret indsats målrettet den enkelte unge. Samtidig falder de fint i tråd med kommunens Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik, hvor intentionen er at skabe en enhed, der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder rådgiver unge om uddannelses- og karrieremuligheder i folkeskolen og på uddannelsesinstitutionerne. Et af de primære mål for Uddannelsesindsatsteamet i 215 vil være at nedbringe antallet af unge uddannelseshjælpsmodtagere uden en kompetencegivende uddannelse. Januar 214 var der 185 unge i denne målgruppe. Målsætningen for december 215 er 16 unge. I 211 havde 94,1 pct. af de unge i Middelfart Kommune mindst havde en ungdomsuddannelse. I 214 har Middelfart Kommune nået 95%-målsætningen for unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. For fortsat at bidrage til denne positive udvikling vil Job- og Vækstcentrets ungeteam fortsætte samarbejdet med lokaleområdets uddannelsesinstitutioner, både omkring generelle tiltag i forhold til forberedelse, påbegyndelse og fastholdelse af unge i uddannelse, og omkring skræddersyede løsninger for den enkelte unge. 4.2 Indsatsen for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet og færre personer på førtidspension (Mål 2) I Job- og Vækstcentret bliver der arbejdet målrettet med den enkelte ledige ved løbende at udvikle forløb med henblik på hurtigt tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I 214 blev Job- og Vækstcenter Middelfart en del af projektet Virksomhedscenter generation 2. Fokus på den virksomhedsrettede indsats bliver derfor yderligere skærpet i 215, hvor en stadig større del af kompetenceudviklingen af de ledige vil foregå i virksomhederne. Med succes har vi i Middelfart siden 27 oprettet virksomhedscentre med virksomhedsmentorer. Det er et redskab, vi fortsat vil arbejde på at få udbredt i løbet af 215 og som bliver understøttet af projektet Virksomhedscenter generation 2. Den virksomhedsrettede aktivering har stor politisk fokus, og virksomhedscentrene er et bærende element i beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet med vores virksomheder i Middelfart betyder meget for, at vores indsats lykkes. Derfor vil oprettelse af virksomhedscentre i virksomhederne, understøttet af mentorer, blive prioriteret højt, fordi det bl.a. er der, vi har oplevet rigtig gode resultater. 2

21 Vi vil derfor fortsætte det intensive arbejde med kommunens virksomheder, så vi hele tiden har det fornødne antal virksomhedsaftaler samt variation i forhold til brancher og jobtyper. Fokus i Virksomhedscentrene er hele tiden at rykke borgeren fra indsatsklar til jobklar. Der vil også blive arbejdet intensivt med at støtte de ledige til ordinær forsørgelse og uddannelse, f.eks. ved brug af virksomhedsmentorer i virksomhederne. Vi ønsker, at vores borgere kommer i en ordinær beskæftigelse med mulighed for at forsørge sig selv via: uddannelse, mentorer i vores virksomhedscentre. Med Førtidspension- og fleksjobreformen er der sket en række omorganiseringer i Job- og Vækstcenter Middelfart i 213, hvor der blevet etableret et Rehabiliteringsteam, som indstiller borgeren til et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension. I den forbindelse blev der etableret et Ressourceteam i Job- og Vækstcentret, som står for den tværfaglige og koordinerende indsats for de borgere. I 214 er fokus på borger der kan komme i et ressourceforløb blevet skærpet til også at omfatte de komplekse og langvarige kontanthjælpssager. Med sygedagpengereformen, der træder i kraft 1. juli 214, er der endnu flere borgere der kan få et ressourceforløb. 215 bliver et år, hvor effekterne af ressourceforløbene begynder at vise sig, og derfor vil der være fokus på procedurerne, arbejdsgangene og blive arbejdet med visitationskriterierne bl.a. ud fra Beskæftigelsesankenævnets praksisafgørelser, for at vores borgere modtager den bedst mulige indsats. Der hvor vi i 214 og 215 har mulighed for at iværksætte yderligere indsatser, er de indsatser, der leder frem mod en tilkendelse af en permanent ydelse. Ved at reducere tilkendelserne til fleksjob og førtidspension er der sket en stigning for kontanthjælpsmodtagerne og ledige sygedagpengemodtagere. Det betyder, at der også i vores tilbud til de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte, er fokus på at benytte og udvikle virksomhedsrettede tilbud, så de indsatsklare kontanthjælpsmodtager og ledige sygedagpengemodtagere får større mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det gryende opsving, der er ved at vises sig, skal Job- og Vækstcenteret bruge strategisk i forhold til de borger der er i et ressourceforløb. Derfor bliver en yderligere indsats for Job- og Vækstcentrets side i 215, for at den svageste gruppe kan få foden ind på det ordinære arbejdsmarked, at have fokus på overgangen fra virksomhedscentrene videre til praktikker og løntilskud, som igen kan lede videre til et ordinært job. Samtidig intensiverer vi fokus på indsatsen for sygemeldte med psykiske lidelser. Her vil vi særligt forsøge at opnå en fælles holdning til indsatsen i samarbejde med de privatpraktiserende læger og psykiatrien. 4.3 Indsats for at bekæmpe langtidsledighed (Mål 3) I dette afsnit er indsatsen for at begrænse arbejdskraftreserven og bekæmpe langtidsledighed beskrevet. Både i forhold til hvordan Job- og Vækstcenter Middelfart vil begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven, og hvordan Job- og vækstcentret vil bringe dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven), tilbage i job og dermed ud af offentlig forsørgelse. Job- og Vækstcenter Middelfart arbejder kontinuerligt og intensivt på at optimere indsatsen for forsikrede ledige og for at bekæmpe langtidsledighed. Indsatsen for de forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, ligger i Team Jobklar, der er delt op i tre specialiserede teams med hver deres opgaver: Virksomhedsservice o Har ansvar for opsøgende og serviceorienteret indsats i forhold til kommunens virksomheder. Ordreformidling 21

22 o Matcher ledige med indkomne ordre fra arbejdsgivere og virksomhedskonsulenter Jobvejledning o Afholde informationsmøder for ny-ledige og jobvejledningssamtaler og sikre den ledige progression mod job. o Sørger for tidlig risikovurdering i forhold til langtidsledighed og har tæt og hyppig kontakt til ledige i risikogruppen. o Foretage opfølgning på indgåede aftaler praktik, job m. løntilskud m.m. Indsatsen over for jobparate ledige er diffentieret og opdelt i to målgrupper: 1. Ledige der ikke umiddelbart vurderes i risiko for langtidsledighed 2. Ledige der vurderes i risiko for at komme i langtidsledighed Opdelingen af ledige i de to målgrupper sker efter 4-8 ugers ledighed. Ledige der er i risiko for langtidsledighed modtager intensiv fremrykket indsats fra første kontakt med Job- og Vækstcentret. Samtlige ledige får tilknyttet en personlig jobvejleder, der følger dem gennem hele ledighedsforløbet. Indsatsen for ledige er virksomhedsrettet både i forhold til kompetenceudvikling og anden aktivering. Med de begyndende mangelproblematikker, som forventes at eskalere i nærmeste fremtid, vil vi i 215 have særligt fokus på at flytte ledige der er i risiko for langtidsledighed, til områder med arbejdskraft mangel. Det betyder at vi vil have fokus på kompetenceudvikling og brancheskift målrettet brancher med mangleproblematikker eller forventede mangelproblematikker. Medarbejdere i Team Jobklar er derfor i 214, opdelt i følgende branchegrupper, på tværs af specialiserede teams: Bygge/anlæg Industri Funktionel service Offentlig service Formålet med opdelingen er at sikre at de enkelte brancher overvåges nøje i forhold til kompetence- og arbejdskraftsbehov, så vi sikrer at ledige kan få de kompetencer der vil bringe dem i varig beskæftigelse og samtidig sikrer den interne vidensdeling i Team Jobklar og resten og Job- og Vækstcenter Middelfart. Samtidig vil vi internt have fokus på eksisterende kompetencer hos ledige i risiko for langtidsledighed, så vi sammen med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan udvikle skræddersyede kompetenceudviklingstilbud til områder med mangelproblematikker. 4.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (Mål 4) På baggrund af en rapport om virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på service fra Job- og Vækstcentret, er det blevet politisk besluttet, at der i 214 udarbejdes en ny strategi for virksomhedsservice og den virksomhedsrettede indsats, der gælder for 215. For at understøtte opsvinget og afhjælpe mangelproblematikker skal Job og vækstcenter Middelfart være en strategisk samarbejdspartner for kommunens erhvervsliv, så kommunens virksomheder kan få den kvalificerede arbejdskraft de efterspørger og så vores ledige borgere kan komme i varig beskæftigelse, til gavn for vækst og velfærd i kommunen. Samtidig er det vigtigt at vi i forbindelse med mangelproblematikker samarbejder med andre jobcentret og kommuner om at opkvalificere ledige og sikre arbejdskraft til mangelområder både i og udenfor kommunen. I den forbindelse er det vigtigt at skabe en sammenhæng mellem Job- og Vækstcentrets virksomhedsrettede indsats og jobcentrets øvrige indsatser. Virksomhedsrapporten viste at virksomhederne i Middelfart Kommune har forskellige og foranderlige behov og ønsker i forhold til jobcentrets ydelser, samtidig er der stor forskel på virksomhedernes indsats for at støtte ledige med andre problemer end ledighed tilbage til ar- 22