F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut januar 2018, uge 4

Transkript

1 F I N A N S U G E N 26. januar 2018, uge 4 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,5% Nikkei -0,6% C20cap -1,1% S30-1,2% FTSE -1,1% DAX + 0,1% Euro ,3% BRIC + 3,6% 374 VIX -5,2% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +1,9% 1,2456 EUR/DKK - 0,0% 7,4446 USD/DKK - 1,9% 5,9764 SEK/DKK +0,0% 0,7588 NOK/DKK +0,2% 0,7772 GBP/DKK +0,7% 8,5107 CHF/DKK +0,5% 6,3769 JPY/DKK - 0,2% 5,4788 Pengepolitik og valutakurser er tidens varmeste temaer Ugen var præget af en betydelig svækkelse af US Dollar, efter at den amerikanske finansminister talte godt om en svag dollar, der forbedrer den amerikanske konkurrenceevne. Man samtidig gav det næring til frygten for en global handelskrig, ikke mindst efter at USA tidligere på ugen indførte særtold på importerede vaskemaskiner og solceller. Trump var dog efterfølgende ude at gyde olie på de oprørte vande. I eurozonen præsterede statsobligationer fra Sydeuropa godt, efter at Spanien og Grækenland fik opjusteret deres kreditværdighed. Næste uge: Mange vigtige tal på programmet Fra eurozonen kommer det tidlige estimat for BNP-væksten i 4. kvartal, hvor økonomien forventes at være vokset lige så stærkt som de foregående kvartaler, dvs. med omkring 0,6-0,7 pct. Desuden kommer tal for inflationen i januar, hvor de højere oliepriser kan have trukket inflationen op med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. på årsbasis. I USA afholder centralbanken (onsdag) årets første pengepolitiske møde, og samtidig bliver det Janet Yellens sidste som Fed-chef. Vi forventer ingen ændringer i pengepolitikken og heller ikke i de fremadrettede signaler. De vil med større sandsynlighed komme på deres marts-møde (Jerome Powells første som ny centralbankchef) i form af en renteforhøjelse. Andre vigtige begivenheder bliver nye tal for inflationen (mandag), for lønudviklingen i form af det såkaldte Employment Cost Index (onsdag), ISMindustribarometret (torsdag) samt den månedlige arbejdsmarkedsrapport (fredag). Samlet vil disse tal give ny information om, hvorvidt løn- og inflationsudviklingen fortsat er moderat til trods for et meget langvarigt opsving i økonomien. Fra Danmark kommer tal for virksomhedernes konjunkturvurdering i januar, og vores forventning er, at virksomhederne fastholder deres positive syn på den økonomiske situation, og særligt vil vi holde øje med om problemerne med at skaffe arbejdskraft tiltager. Desuden kommer tal for arbejdsløsheden i december, der forventes at vise uændret ledighedsrate, samt for byggeaktiviteten. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,05 2,09% US 10Y +0,00 2,63% Tysk 10Y +0,03 0,60% Dansk 10Y +0,03 0,62% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,1% Olie (WTI) +2,6% 66 Metaller +1,5% Opdateret per: 26. januar Side 1 af 9

2 Indhold Fokus er skiftet fra økonomi til pengepolitik... 2 Europæiske og amerikanske aktier følges normalt ad... 4 Dansk økonomi: Beskæftigelsen buldrer derudaf... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger : Parlamentsvalg og økonomi 2018: Pengepolitikken går generelt mod stramning Fokus er skiftet fra økonomi til pengepolitik Gennem den seneste tid er der gradvist sket en ændring i, hvad der påvirker kurserne på finansmarkederne mest. Hvor der gennem 2017 især var diverse parlamentsvalg og den økonomiske udvikling, der betød mest, er det i øjeblikket især spekulationer omkring pengepolitikken, der styrer stemningen på finansmarkederne. Grundlæggende er der sket det, at verdensøkonomien har det godt, og fremtidsudsigterne er rimeligt stabile, hvilket gør, at der nødvendigvis må ske en ændring i pengepolitikken hos verdens toneangivende centralbanker. I mange lande er pengepolitikken fortsat historisk lempelig efter finanskrisen, der skabte den dybeste nedtur for verdensøkonomien siden depressionen i 1930 erne, men pendulet er klart ved at svinge over i retning af det mindre lempelige hvilket betyder højere obligationsrenter hen ad vejen. Finansmarkedet bruger derfor megen energi på at tolke signalerne fra de forskellige centralbanker i forsøget på at kunne forudsige, hvornår og hvordan de vil stramme pengepolitikken. Stabilt forløb for verdensøkonomien I grafen nedenfor er vist et udtryk for den aktuelle stabilitet i verdensøkonomien. Det er gjort med det såkaldte surprise index, som måler på, hvordan de økonomiske nøgletal er i forhold til det forventede på finansmarkedet. De seneste måneder har indekset ligget højt og stabilt for økonomien i både USA og i eurozonen, hvilket vil sige, at nøgletallene generelt har overrasket positivt. Verdensøkonomien har det rigtig godt De robuste udsigter for verdensøkonomien blev bekræftet af den nye prognose, som Den Internationale Valutafond, IMF, udsendte denne uge. I denne forventes BNP- Side 2 af 9

3 væksten i verdensøkonomien i år at stige til det højeste niveau siden 2011 og holde sig på det høje vækstniveau også i IMF forventer højt væksttempo i både 2018 og i 2019 Fokus på strammere pengepolitik har givet højere obligationsrenter Hvad gør de toneangivende centralbanker? Det ændrede fokus på finansmarkedet i retning af kommende stramninger af pengepolitikken har medvirket til den seneste tids rentestigninger, nedenfor illustreret med 10-årige amerikanske og tyske statsobligationer. Den 10-årige rente i USA (rød kurve) er steget til det højeste siden foråret 2014, mens den 10-årige tyske rente (blå kurve) ligger på sit højeste niveau gennem de seneste to år. Hvor står de toneangivende centralbanker så aktuelt, og hvad er forventningen til dem? Fed har været i gang længe ECB har neddroslet støtteopkøbene af obligationer USA (Fed): Er i gang med at stramme pengepolitikken. De hævede deres pengepolitiske rente første gang i 2015 og har siden hævet den yderligere fire gange til det nuværende niveau 1,25-1,50 pct. I 2017 gik de skridtet videre og begyndte at nedbringe deres enorme obligationsbeholdning, hvilket er lig med inddragelse af likviditet fra pengekredsløbet. Fed signalerer selv, at en ledende rente på omkring 2,75 pct. vil være passende. Eurozonen (ECB): Fører fortsat en meget lempelig pengepolitik, og det er derfor, at de europæiske obligationsrenter ligger betydeligt lavere end de tilsvarende ameri- Side 3 af 9

4 kanske. ECB halverede efter nytår deres støtteopkøb af obligationer til 30 mia. euro pr. måned, hvilket betyder, at eurozonens pengekredsløb stadig tilføres likviditet. Forventningen er, at ECB s støtteopkøb er endeligt udfaset senest med udgangen af i år, og at deres pengepolitiske renter (udlånsrente på 0,00% og indlånsrente på - 0,40%) vil blive hævet første gang i løbet af Bank of England og Bank og Japan forventes at ændre pengepolitik senere i år Bank of England: Brexit har ramt den britiske økonomi mindre hårdt end frygtet. Det fik Bank of England til at føre deres ledende rente tilbage til 0,50% i november 2017, efter at den midlertidigt blev sænket til 0,25% lige efter Brexitafstemningen i juni Forventningen er, at den ledende rente bliver hævet yderligere i løbet af andet halvår. Bank of Japan: De nedsatte deres ledende rente ned til -0,10 pct. i starten af 2016, men overraskede i december ved at reducere deres støtteopkøb af lange japanske statsobligationer. Det gav næring til spekulationer om, at også denne centralbank er på vej mod et kursskifte i stil med ECB s, hvor der først bliver droslet ned for likviditetstilførslen og senere suppleret med renteforhøjelser. Pengepolitik og lange renter har også betydning for aktiemarkederne Højere renter vil især udfordre amerikanske aktier Europæiske og amerikanske aktier følges normalt ad Udviklingen på aktiemarkedet er tæt knyttet til renteudviklingen og dermed til pengepolitikken. I USA er aktiekurserne steget 9 år i træk, mens eurozonens aktieindeks er steget de seneste 6 år. Det er lang tid sammenlignet med historien og varer naturligvis ikke ved. Det amerikanske aktiemarked ser ud til at være i større fare for en negativ korrektion, end eurozonens aktieindeks er det. Det skyldes, at amerikanske aktier er højere prissat end aktier i eurozonen, ligesom obligationsrenterne alternativet til investering i aktier forventes at stige mere i USA end i eurozonen på grund af forskellen i pengepolitik. Aktierenten (den omvendte P/E-kvote) er aktuelt på 3,01 pct. i USA, og det er fortsat højere end renten på en 10-årig amerikansk statsobligation, der ligger på 2,63 pct. Men indenfor et år forventes den 10-årige rente at være steget til 2,75-3,25 pct., og det kan udfordre de amerikanske aktier. Side 4 af 9

5 Kan europæiske aktier køre solo? Det rejser spørgsmålet, om hvorvidt aktiekursudviklingen i Europa kan køre sit eget løb i forhold til det amerikanske aktiemarked, eller om de to aktiemarkeder historisk har bevæget sig i samme retning, trods forskelligheder i økonomi og pengepolitik. I grafen nedenfor er den årlige ændring i de to aktiemarkeder vist siden Historien siger, at det kun sker meget sjældent Gennem de seneste knapt 30 år er det kun i 2015, at amerikanske og europæiske aktier har bevæget sig i hver retning. Det år faldt amerikanske aktier knapt 1 pct., mens europæiske aktier præsterede et lille plus på 4 pct. Ellers har retningen grundlæggende været den samme alle de andre år: Enten er de to aktiemarkeder steget sammen, eller også er de faldet sammen. Aktiekursfald i USA vil smitte af på de europæiske aktiekurser Man kan spørge: hvorfor? Blandt svarene er, at det amerikanske aktiemarked er verdens største, og derfor sætter grundtonen for alle de andre aktiemarkeder. Hertil kommer, at globaliseringen giver nogenlunde de samme forretningsbetingelser for store virksomheder på begge sider af Atlanten. Bundlinjen er derfor, at en negativ korrektion på det amerikanske aktiemarked med stor sandsynlighed også vil ramme det europæiske aktiemarked. Side 5 af 9

6 6.100 personer alene i november Dansk økonomi: Beskæftigelsen buldrer derudaf Der er lagt i kakkelovnen til en rigtig flot BNP-vækst i fjerde kvartal 2017, og det afspejler sig også i jobvæksten. Alene i november måned kom der flere i beskæftigelse, og det er et godt stykke over gennemsnittet for de foregående 12 måneder, der ligger på personer om måneden. Arbejdsmarkedet ser altså ud til at være kommet ind i 2018 med fuld fart på. Beskæftigelsen er nu blot personer fra toppunktet tilbage i april 2008, men det er langt fra alle brancher, der har oplevet den samme fremgang. Mens der er kommet færre ansatte i industrien og færre indenfor finansiering og forsikring siden april 2008, er beskæftigelsen indenfor erhvervsservice steget med knap personer og indenfor handel og transport med Højdespringeren er offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor antallet af beskæftigede er hele højere end i april Endnu ikke tegn på en egentlig overophedning Selvom det er blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft, så er der ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er fortsat moderate, men dog stigende i fx byggeriet, hvor manglen på arbejdskraft er mest udtalt. Det moderate lønpres skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. Forbrugerne går ind i det nye år med høj optimisme Optimismen hos de danske forbrugere fejler ikke noget her i starten af året: forbrugertilliden steg fra 6,5 i december til 8,2 i januar. Korrigerer man for sæsonudsving, så er der godt nok tale om et lille fald i tilliden fra et højt niveau i december. Ikke desto mindre er billedet det samme: optimismen hos forbrugerne har været stigende igennem 2017 og ligger ved indgangen til 2018 på et solidt niveau. Både optimisme om familieøkonomien og om nationens økonomi Der er tale om udbredt optimisme hos forbrugerne, både hvad angår familiens egen økonomiske situation og udsigterne for dansk økonomi over det kommende år. Ikke mindst er optimismen omkring arbejdsmarkedet i top, og forbrugerne venter over en bred kam, at arbejdsløsheden vil have pil nedad det kommende år. Den høje forbrugertillid afspejler, at der i øjeblikket er rigtig mange gode grunde til at finde smilet frem i de danske hjem. Stigende beskæftigelse, lave renter og et boligmarked i fremgang er med til at sikre danskerne en sund økonomi og øge familiernes forbrugsmuligheder. Privatforbruget er i topform Danskerens køb af julemad holder detailsalget oppe Detailomsætningen holdt det høje niveau i december. Det betyder, at privatforbruget var i topform ved udgangen af sidste år. Detailomsætningen skød i vejret i november, da danskerne shoppede igennem på Black Friday. Det store spørgsmål var derfor, om novembers flotte tal for detailomsætningen blot var udtryk for, at vi køber julegaverne tidligere for at sikre os en god rabat, og det til gengæld ville vise sig som et fald i julehandlen i december. Side 6 af 9

7 Tallene for detailomsætningen i december viste, at dette ikke var tilfældet. Detailomsætningen holdt det høje niveau og faldt kun marginalt med 0,3. pct. Faldet var drevet af et fald i andre forbrugsvarer på 0,9 pct. og et fald i beklædning mv. på 0,1 pct. Fødevarer og andre dagligvarer steg dog med 4 pct., hvilket tyder på, at danskerne ikke har haft behov for at købe julegaverne i december, men i stedet har gjort klar til det helt store julebord. Knap 2 pct. vækst på årsbasis Udsigt til flere erhvervsinvesteringer og til et robust privatforbrug Sammenligner man detailomsætningen for december med samme måned i 2016, er detailhandlen 1,8 pct. højere. Fødevarer og andre dagligvarer ligger 0,1 pct. lavere end sidste år. Til gengæld ligger beklædning mv. 1,1 pct. højere, og andre forbrugsvarer ligger 3,9 pct. højere end i december Opsummering Stort set alle indikatorer for dansk økonomi peger opad lige nu, og vores forventning er, at jobfremgangen fortsætter i år, men i et roligere tempo. Et gradvist strammere arbejdsmarked og større udfordringer med at få udenlandsk arbejdskraft fra Østeuropa lægger en naturlig dæmper på jobvæksten. Derudover ser vi også et større fokus på investeringer ude i virksomhederne, og det kan være med til at løfte produktiviteten og lette behovet for yderligere arbejdskraft. Højt detailsalg og høj forbrugertillid er på alle måder godt nyt for dansk økonomi. Privatforbruget udgør en af hjørnestenene i opsvinget herhjemme og efter tilbagegang i det private forbrug i tredje kvartal 2017, slår ugens positive tal en fed streg under, at svagheden var af midlertidig karakter. Kikker vi på andre nøgletal som dankortomsætningen, der også holdt novembers høje niveau, er der ingen tvivl om, at privatforbruget står til en fin vækst fjerde kvartal Vi forventer derfor, at privatforbruget vil være en væsentlig vækstmotor i dansk økonomi også i år. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Konjunkturbarometer Januar Danmarks Statistik Arbejdsløsheden December Danmarks Statistik Nybyggeri 2., 3. og 4. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,25-1,50 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,63 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2¼ 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,61 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,64 0,50-0,70 0,85-1,10 30-årig realkreditrente* 2,11 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,10-0, ,25-0, ,25 F5 (jan. 2023)* 0,296 0,10 0,20 0,20 0,30 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2484 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1681 1,15-1,20 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,46 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 596, DKK pr. 100 CHF 637, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU importpriser (08.00) december % m/m og år/år 0,2 / 1,0 0,8 / 2, DEU detailomsætning (08.00) december % m/m og år/år 2,3 / 4,4 UK Nationwide huspriser (08.00) januar % m/m og år/år 0,6 / 2,6 SPA detailomsætning (09.00) december % år/år 2,0 ITA PPI (10.00) december % m/m og år/år 0,4 / 2,8 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD personal income and spending (14.30) december % m/m 0,3 / 0,5 0,3 / 0,6 USD personal savings rate (14.30) december % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) december % m/m 0,1 / 0,2 0,2 / 0,1 Belgien BNP-tal (15.00) 4.kvt.2017 % kv/kv og år/år 0,3 / 1,7 Tirsdag CHF eksport (08.00) december % m/m 0, CHF import (08.00) december % m/m 2,3 CHF handelsbalance (08.00) december mia.chf FRA Privatforbrug (08.45) december % m/m og 1,2 år/år -0,3 / 1,2 2,2 / FRA BNP-tal (foreløbige, 08.45) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,5 / 2,2 0,6 / 2,3 SPA BNP-tal (09.00) 4.kvt.2017 % kv/kv og år/år 0,7 / 3,1 0,8 / 3,1 ITA forbrugertillid (11.00) januar indeks 116,6 ITA ISAE-erhvervsbarometret (11.00) januar indeks 110,5 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR economic sentiment indicator (11:00) januar indeks 116,1 116,0 EUR business and consumer survey (11.00) januar nettotal 8,8 / 1,3 9,1 / 0,5 EUR BNP-tal (flash estimate, 11.00) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,7 0,6 / 2,6 DEU foreløbig inflation (14.00) januar % m/m og år/år -0,8 / 1,6 0,8 / 1,6 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) november % m/m og år/år 0,7 / 0,7 / 6,4 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) januar indeks ,1 USD pengepolitisk møde fortsætter i morgen Onsdag JPY industriproduktion (00.50) december % m/m og år/år 1,5 / 3,2 0,5 / 3, UK GfK-forbrugertillid (01.01) januar indeks Kina PM I-industri (02:00) januar indeks 51,5 51,6 Kina PM I-service (02:00) januar indeks 55,0 55,0 DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) december ændring & % 4,3 DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) december ændring & % 3,4 FRA inflation (08.45) januar % m/m og år/år 0,4 / 1,2 FRA PPI (08.45) december % m/m og år/år 1,4 / 2,4 SPA inflation (09.00) januar % år/år 0,0 / 1,2 DEU arbejdsløshed 10.00) december %/ ændring ,4 / -20k 5,5 / -29k ITA arbejdsløshed (10.00) december % 11,0 EUR arbejdsløshed (11.00) december % 8,7 8,7 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) januar % år/år 1,2 / 1,0 1,4 / 0,9 SPA betalingsbalance (11.00) november mia. EUR 1,7 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) januar antal nye jobs 190k 250k USD employment cost index (14.30) 4.kvt.2017 % kv/kv og år/år 0,5 0,7 USD Chicago PM I (15.45) januar indeks 63,5 67,8 USD pending home sales (16.00) december % m/m og år/år 0,5 / 0,2 / 0,6 USD pengepolitisk møde (20.15) ledende rente Fed Funds, % 1,25-1,50 1,25-1,50 Torsdag JPY PM I-industri (endelige tal, 00:15) januar indeks prelim: 54, Kina Caixin industri-pm I (02:45) januar indeks 51,5 51,5 SPA PM I-industri 09.15) januar indeks 55,8 ITA PM I-industri 09.45) januar indeks 57,4 FRA PM I-industri (endelige tal, 09.50) januar indeks prelim: 58,1 DEU PM I-industri (endelige tal, 09.55) januar indeks prelim: 61,2 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) januar indeks prelim: 59,6 UK PM I-industri (10.30) januar indeks 56,3 SPA sælger statsobligationer (10.30) USD produktivitet (14.30) 4.kvt.2017 % kv/kv ann. 1,3 3,0 USD enhedslønomkostninger (i alt / industri, 14:30) 4.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 1,0-0,2 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim: 55,5 USD ISM -industri (16.00) januar indeks 59,0 59,7 USD construction spending (16.00) december % m/m 0,4 0,8 ITA månedstal for statsfinanserne (19.00) januar mia.eur 14,9 USD Bilsalg (23:00) januar antal, mill. 17,3 17,76 Fredag SPA arbejdsløshed (09.00) januar ændring UK Construction-PM I (10.30) januar indeks 52,2 EUR PPI (11.00) december % m/m og år/år 0,6 / 2,8 ITA inflation (11.00) januar % m/m og år/år 0,3 / 1,0-1,9 / 0,8 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) januar ændring, 1000 jobs 188k 148k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) januar ændring, 1000 jobs 185k 146k USD arbejdsløshed (14.30) januar % 4,1 4,1 USD gns. timeløn (14.30) januar % m/m og år/år 0,3 / 2,7 0,3 / 2,5 USD participation rate (14.30) januar % 62,7 DKK valutareserven (16.00) ændring / ialt, mia.kr. 4,2 / 468,4 januar USD factory orders (16.00) december % m/m 0,5 1,3 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) januar indeks 95,0 94,4 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9