Der er økonomi i at dæmpe vejstøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er økonomi i at dæmpe vejstøj"

Transkript

1 Internationalt kundemagasin maj 2004 nr. 9 COWI-ekspert: Der er økonomi i at dæmpe vejstøj Danskere tester huset uden radiator Kemiske vagthunde

2 Mange kinesere kan glæde sig til mindre forurenet luft. Foto: Scanpix 11 4 Skulpturel bro 9 Kemiske vagthunde vogter vandløb 11 Fjernvarme giver kinesere renere luft 12 Vejen til vandet Nykøbing Falster får ny kanalhavn, der skal tiltrække det grå guld Først om år slår patineringen af kobberet igennem på tårnet i Sdr. Frihavn. Foto: Tao Lytzen 19 Vejviser til drikkevand 22 Havnen får nyt vartegn 25 Luftfotos fra den kolde krig afslører skjulte lossepladser Varmen gemmes i loftet Det betaler sig at bygge varme- og kølesystemer ind i loftet på kontoret Støjskærme og facadeisolering er effektive til at nedsætte støj i boligerne, mener økonom Mads Paabøl Jensen. Foto: Tao Lytzen Gratis it-værktøj forbedrer drift på varmeværker 34 Ny dansk strategi mod støj 39 Støjsvage produkter bliver fremtidens hit 42 Nyt ø-rige Eksklusiv bydel rejser sig fra golfen ved Qatar

3 Mange fiskeri- og trafikhavne bliver lavet om til boligområder. I Nykøbing Falster bygger man en ny kanalhavn. Læs mere side Foto: Tao Lytzen Alle vil have en udsigt Inden længe kan man nyde udsigten over Guldborgsund fra havnefronten i Nykøbing Falster. Byen opfører i øjeblikket en ny kanalhavn med 130 lejligheder. Dermed følger Nykøbing Falster en tendens, som man ser mange steder i landet. I dette nummer af COWIfeature har vi valgt at kigge nærmere på fænomenet. Tidligere vendte byerne ryggen til vandet. Men i takt med at industrivirksomheder forlader havneområderne, eller man ønsker at udnytte øde arealer, er byerne begyndt at vende ansigtet mod det våde element. Med en beliggenhed i hjertet af byen med adgang til lys, luft og bevægelse er havnen blevet et attraktivt bosted for byfolket.»nærværet ved vandet er i høj grad kulturbestemt. Det var jo også først i slutningen af tallet, at Skagensmalerne blev fascineret af havet,«siger Maria-Therese Hoppe, der er kulturforsker og mag. art. i europæisk etnologi. Kulturforskeren ser samme tendens i resten af verden. Danskerne er blot lidt bagefter:»vi ønsker at iscenesætte os selv. Og ikke længere kun inden for hjemmets fire vægge. Vi vil også iscenesætte vores liv uden for hjemmet. Alle vil have en udsigt.«læs mere på side 12-17, og på God fornøjelse med læsningen. John Jørgensen, ansvarshavende redaktør John Jørgensen, jhjcowi.dk Udgiver COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax Forside Økonom Mads Paabøl Jensen. Foto: Tao Lytzen COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3400 medarbejdere hver især er det på deres. COWIfeature er et magasin, som bliver sendt til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Det udkommer på dansk og engelsk. Redaktion John Jørgensen ansvh. jhjcowi.dk Christina Tækker chtcowi.dk Susanne Grum Junge sgncowi.dk Janne Toft Jensen jajecowi.dk Design & layout Patrick Andresén Lotte Adamsen Redaktionen sluttet 10. maj 2004 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Samlet oplag Tryk: Saloprint a/s ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 038

4 Skulpturel bro Er det den nye rutschebane i Tivoli, en skulptur, klitter i den arabiske ørken eller designet til en ny bro? Nysgerrigheden bliver pirret, når man kigger nærmere på modelbilledet af den nye bro i Abu Dhabi i Den Persiske Golf. Broen er udformet som en stor skulptur i ekstreme proportioner 4

5 Den avancerede geometri af stålbuerne og de massive betonpiller har gjort det nødvendigt at etablere en ekstraordinær detaljeret computermodel af den 842 m lange bro for at efterprøve, hvordan den vil opføre sig i det virkelige liv. Modelbillede: Courtesy RPT Af Christina Tækker Det er den irakiskfødte arkitekt Zaha Hadid, der står bag Sheikh Zayed-broen i Abu Dhabi. Arkitekten er kendt for at skubbe grænserne for, hvad man kan tillade sig inden for arkitekturen. Det gjorde hun i nogle af sine mest kendte projekter som The Mind Zone for Millennium Dome, Greenwich i London i 1999 og en skihopbane i Innsbruck i Østrig i Og det kommer hun sandsynligvis også til at gøre, når hun skal stå for designet af udvidelsen af Ordrupgaard i Nordsjælland. Men hendes specielle arkitektur i Abu Dhabi gør det også til en udfordrende opgave, der ligger lidt uden for de sædvanlige broopgaver i COWI. Broen, der skal forbinde Abu Dhabi Island med fastlandet inklusive Dubai og lufthavnen, er udformet som en stor skulptur, der snor sig ind og ud mellem kørebaner og kommer ud i ekstreme proportioner i både beton og stål.»broen opfører sig ikke som en typisk bro. Den avancerede geometri af stålbuerne og de massive betonpiller har gjort det nødvendigt at etablere en ekstraordinær detaljeret computermodel af broen 5

6 Der bliver lagt mærke til Zaha Hadid Foto: Scanpix Den 53-årige Zaha Hadid er en arkitekt, der bliver lagt mærke til. Skæve rum og overraskende vinkler kendetegner hendes arbejde. Nogle af hendes værker har været udstillet på arkitekturbiennalen i Venedig, hun har modtaget mange priser og vinder konkurrencer over det meste af verden. Senest har hun som den første kvinde vundet Pritzker Archi- tecture Prize, som hun får overrakt i maj Zaha Hadids projekter spænder vidt. I øjeblikket arbejder hun bl.a. med en færgeterminal i Salerno, Italien, en offentlig plads i Barcelona, Guangzhou Operahus i Kina og en udvidelse af Price Tower kunstcenter i Bartlesville i USA. I dag er hun baseret i London. for at efterprøve, hvordan broen vil opføre sig i det virkelige liv,«siger projektchef Henrik Andersen, COWI. 3D-model COWI er hyret af trafikministeriet i Abu Dhabi til at gennemgå broens design og sikre, at den overholder normerne. Til det formål bruger broingeniørerne programmet Integrated Bridge Design and Analysis System ( IBDAS), som er udviklet i COWI. COWI anvender IBDAS ved alle store broprojekter og det har bl.a. været brugt til projekteringen af Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Stonecutters Bridge i Hongkong. Det unikke ved metoden er bl.a., at man kan etablere 3D-analysemodeller på baggrund af detaljerede geometrimodeller af broen herunder buer og brodragere. Desuden indeholder programmet diverse analysefaciliteter til automatisk at eftervise påvirkninger fra jordskælv, stærk vind, skibskollisioner og trafikbelastning på broen.»ibdas er verdens vel nok førende program til brodesign og en af årsagerne til, at vi overhovedet vandt opgaven. På computeren bygger vi jo praktisk talt broen, som vi forventer, at den kommer til at se ud. Det er et meget stærkt værktøj,«siger Henrik Andersen. Sheikh Zayed-broen Sheikh Zayed-broen bliver den tredje bro til øen, hvor Abu Dhabi ligger. Det er en bilbro med fire spor samt nødspor og fortov i hver retning. Broen er ca. 68 meter bred og 842 meter lang, og den centrale stålbue spænder ikke mindre end 234 meter. Alene det centrale fundament indeholder så meget beton, at det ville fylde en fodboldbane i op til fem meters højde. Stålbuerne er op til seks gange otte meter i tværsnit. Den skal stå færdig i Projektchef Henrik Andersen, hracowi.dk I R A Q I R A N KUWAIT S A U D I A R A B I A BAHRAIN Arabian QATAR Gulf Abu Dhabi UNITED ARAB EMIRATES O M A N Y E M E N Indian Ocean 6

7 Dansk hjælp til nedrivning af kemisk fabrik Omkring 25 lagre og produktionsanlæg i Rusland skal destrueres inden 2007 Af Christina Tækker Selv om produktionen af kemiske våben for længst er stoppet på en af Ruslands markante fabrikker, Chim Prom, kan man stadig risikere at finde rester af støv og væsker af nervegassen VX i produktionsanlægget. I løbet af 70erne og 80erne producerede et særligt afsnit på fabrikken nemlig ca ton VX. Nervegassen er så farlig, at der blot skal 0,3 mg til at dræbe et voksent menneske. Men nu er det slut. Myter om fabrikken Ifølge FN-konventionen om kemiske våben er det forbudt at udvikle, producere, opbevare og bruge kemiske våben. Konventionen, som trådte i kraft i 1997, kræver, at alle kemiske våben er tilintetgjort inden Derfor er man nu gået i gang med at destruere Ruslands omkring 25 lagre og tidligere anlæg, der har været brugt til at producere våben. Det er første gang, at man på fabrikken i Novocheboksarsk, der ligger ca. 700 km øst for Moskva, skal fjerne et helt produktionsanlæg. Her står COWI bl.a. for risikovurdering og jordprøver, ligesom rådgiverne skal forberede overvågningen af miljø og sundhed under nedrivningen.»arbejdet på fabrikken var i sagens natur hemmeligt. Derfor er der ingen, der i dag ved, hvad der egentlig foregik, og der er mange lokale myter om anlægget. For at holde øje med at nedrivning og overvågning foregår, som det skal, er der involveret et utal af forskellige parter som bl.a. myndigheder, græsrodsbevægelser og interessenter. Det gør det yderst kompliceret at koordinere arbejdet,«fortæller projektdirektør Torben Bruun Hansen, COWI. Projektet bliver gennemført for EU s TACISprogram som et samarbejdsprojekt mellem COWI, Danmarks Miljøundersøgelser, Bispebjerg Hospital og den tyske afdeling af sikkerhedsfirmaet Dynasafe. COWI er med til at forbedre de eksisterende russiske overvågningsprogrammer, så russerne bliver bedre i stand til at måle rester af VX i vand, jord og luft. Desuden hjælper man de russiske myndigheder med at etablere en informationsstrategi og et system til at formidle informationer om nedrivningen videre til lokalbefolkningen. Informerer lokalbefolkningen»en af udfordringerne bliver at informere lokalbefolkningen om, hvad det indebærer at destruere fabriksanlægget. Det er et følsomt emne, hvor man skal orientere på et sagligt plan, samtidig med at man ikke skal gøre indbyggerne unødigt bekymrede,«fortæller Torben Bruun Hansen. Selve nedrivningen af fabrikken går i gang i august. Anlægget til produktion af nervegassen bliver forbrændt i store ovne, hvor høje temperaturer nedbryder gasrester i beton, jern og i rensevæsker. Det hele ender som ca ton fast affald. Projektdirektør Torben Bruun Hansen, tbhcowi.dk Farlig nervegas er blevet produceret på nogle af Ruslands våbenfabrikker. Nu bliver der ryddet op. Foto: Scanpix 7

8 Foto: Steen Rud Nielsen Rusland rydder op i pesticider Russerne får nu dansk hjælp til at komme af med de store lagre af udgåede pesticider, som landmændene har brugt til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme med siden 70erne. De ubrugte pesticider, som ofte er opbevaret i utætte lagre i gamle papirsposer, er ikke blot forældede og forbudte. De er også til fare for miljø og sundhed. COWI er i gang med et pilotprojekt i de to store oblaster (amter), Pskov og Vologda, der tæller to og en halv million mennesker. Her vil rådgiverne udarbejde en lagerliste, der giver overblik over, hvilke pesticider, der findes, og hvor mange ton, der gemmer sig hos landmændene. I første omgang skal COWI være med til at uddanne de lokale til at indsamle pesticiderne i sikkerhedsgodkendte tromler. Senere skal rådgiverne udarbejde en plan for, hvordan russerne i fremtiden kan indsamle, pakke og destruere pesticiderne.»målet er, at man kan få sat gang i en national indsamling i alle Ruslands oblaster. Her bliver en af udfordringerne at finde ud af, hvem der i sidste ende kommer til at eje pesticiderne. Det koster penge at destruere de farlige stoffer senere hvad enten man brænder dem eller destruerer dem på anden måde,«siger Jørn Lauridsen, projektleder i COWI. DANCEE støtter projektet i Rusland med seks mio. kr. Projektet løber over to år. Projektleder Jørn Lauridsen, jqlcowi.dk 8 Den offentlige forvaltning bliver effektiviseret Der er intet, der forhindrer, at to nabokommuner bruger forskellige signaturer på hver sin side af kommunegrænserne. Et fredningsområde i en kommune kan være skraveret, mens en anden kommune bruger prikker. Det svarer til, at kommunerne taler hvert sit sprog. Nu udbyder COWI den software, der gør, at sagsbehandlere på tværs af kommunegrænser kan tale sammen uden komplikationer, hvis blot de nye kommuner, amter og regionskommuner gør deres kortdata tilgængelige på offentlige WMS-servere, der standardiserer og distribuerer geodata. Dermed har man skabt et fælles grundlag for at udveksle geodata til sagsbehandling. Projektleder Ole Urup Mogensen, oumcowi.dk Fra flådetømmer til bropyloner Egetræerne skulle have været master på danske krigsskibe. Nu bliver de brugt som pyloner på de to første sti-hængebroer af dansk træ. I et usædvanligt projekt har man brugt nogle af de gamle egetræer til otte meter høje pyloner på to hængebroer over Skjern Å. Egetræerne giver hovedkonstruktionen en levetid på op til 75 år. Resten af broen består af bl.a. lærk og gran, der kan holde omkring 15 år. Det kan lade sig gøre, fordi træet ikke står direkte i vand eller er i forbindelse med beton, hvor vandet kan samle sig. Desuden får træet luft til at ånde. Broerne, som er beregnet til fodgængere og cyklister, er med til at markere afslutningen på fire års naturgenopretning af Skjern Å. I projektet har man genskabt en 26 km lang strækning, som den så ud før kanaliseringen af vandløbene i 1960erne. COWI har fungeret som bygge- og anlægsrådgiver kombineret med miljørådgiver for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Projektleder Jan Find, jafcowi.dk Foto: Skov- og Naturstyrelsen

9 Kemiske vagthunde vogter vandløb Lukkede plasticrør måler miljøfarlige stoffer og pesticider, der er fedt- og vandopløselige Kemisk vagthund vist i vandløbet med to af de skiver, som indsamler pesticider, som bl.a. 2,4-D dichlorphenoxy-eddikesyre. Det hele er placeret i et bur under en forankret flåde. Illustration: illuvild Kemiske vagtunde Vagthundene går under betegnelsen Semi Permeable Membrane Devices (SPMD) og Polar Organic Chemical Integrative Sampler (POCIS), der i princippet består af den samme opbygning. Af Christina Tækker Storstøms Amt har brugt to kemiske vagthunde til at sladre om, hvilke pesticider der er i tre af amtets vandløb. Det skete efter, amtet fik mistanke om, at udledningen af pesticider kunne være skyld i at dyrelivet i de tre vandløb ændrede sig. Det er første gang, at man kombinerer de to vagthunde med hinanden. Den ene består af et fladt lukket plasticrør (skive) fyldt med et fedtstof. Røret kan ligge i vandskorpen i en måned ad gangen og indfange fedtopløselige pesticider og miljøfarlige stoffer. Den anden er bygget op på samme måde, men her er fyldet designet til at fange organiske miljøfremmede stoffer som moderne pesticider, der er relativt vandopløselige. På den måde har COWI, der har udført undersøgelsen for amtet, fundet 30 ud af 60 udvalgte pesticider under sprøjtesæsonen. Derudover har rådgiverne udpeget mulige årsager til dyrenes ændrede liv. Et godt billede»i modsætning til traditionelle vandprøver, der kun giver et øjebliksbillede, giver denne metode et godt indtryk af koncentrationen af de miljøfarlige stoffer og pesticider over lang tid. Teknikken er også velegnet til at identificere miljøfarlige stoffer, hvis der er risiko for uheld med f.eks. sprøjtemidler, der i løbet af kort tid siver ud i vandløbet,«siger amtsbiolog Finn Gunnar Hansen fra Storstrøms Amt. Teknik kendt fra USA Teknikken har bl.a. været brugt i amerikanske floder og bække de sidste ti år, men den er relativ ny i Danmark. Bl.a. har COWI tidligere brugt kemiske vagthunde til at måle miljøfarlige stoffer i spildevand og afløb. Den er også velegnet til at overvåge pesticider i drikkevands- og grundvandsmagasiner.»teknikken er endnu ikke så udbredt, og indtil nu har man manglet dokumenterede resultater for de moderne pesticider. Desuden kræver metoden, at man selv udvikler den flåde, vagthundene monteres på. Der er endnu ikke en færdig løsning på markedet,«fastslår Finn Gunnar Hansen. Projektleder Frank Stuer-Lauridsen, fslcowi.dk 9

10 Femern Bælt-forbindelsen vil kunne spare tid og penge En fast forbindelse over Femern Bælt vil være en gevinst for hele Europa. Illustration: Dissing + Weitling En fast forbindelse over Femern Bælt vil blandt andet betyde kortere rejsetid for passagerer og færre omkostninger for godstransport. Dermed kan forbindelsen resultere i en samlet nettogevinst for Europa på i alt 14 mia. kr. set over en 50-årig periode, konkluderer COWI i en ny rapport. I rapporten vurderer rådgiverne de samfundsøkonomiske konsekvenser af en mulig forbindelse. Resultatet gælder for en skråstagsbro med fire vejspor og to jernbanebroer. En tunnel er dyrere og derfor ikke så rentabel som en bro.»samlet set er en bro en god idé for hele Europa og ikke kun for Danmark. I stedet for at sejle over Femern Bælt eller køre over Storebælt kan man benytte den faste forbindelse over Femern Bælt. Dermed kan passagererne komme hurtigere frem, og godstransporten blive transporteret billigere og hurtigere,«siger projektleder Mette Bøgelund, COWI. COWI har udarbejdet rapporten»samfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt«for Trafikministeriet sammen med Danmarks Transportforskning. Analysen består af tre dele, hvor man har undersøgt de samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark alene, Danmark og Tyskland i fællesskab og for hele Europa. Til at løse opgaven har COWI bl.a. brugt et brugervenligt regneark til at udarbejde detaljere- de beregninger til at tage højde for usikkerheder som, hvad broen koster, hvor megen trafik, der kommer over broen, og driftsomkostninger, som man ikke kender på forhånd.»med et så omfattende og kompliceret arbejde har regnearket været nødvendigt for at gøre beregningerne gennemskuelige. Både for os selv og dem, der læser rapporten. Desuden har regnearket skabt åbenhed om metoderne og hjulpet med at dokumentere resultaterne og sikre kvaliteten,«fortæller Mette Bøgelund. Tæk Projektleder Mette Bøgelund, mtbcowi.dk Oprydning efter slovakisk minedrift I hele Østeuropa ligger gamle depoter med affald fra minedrift som potentielle bomber under miljø og sundhed. Slovakiet forsøger at tage hul på bylden ved at finde en løsning på et ti hektar stort affaldsdepot ved byen Krompachy. Depotet er fyldt med metalholdigt slam fra minedrift. Slammet har store koncentrationer af kobber, mangan, zink og cyanid, som er en trussel mod områdets vandmiljø. Derfor forsøger Krompachy med hjælp fra COWI at finde en måde at sikre de gamle depoter, så det for eftertiden hverken er til fare for miljø eller sundhed. Projektet finansieres af DANCEE. Det er COWIs opgave bl.a. at danne sig et overblik over, hvilke miljø- og sundhedsproblemer depotet medfører.»da depotet hørte op med at blive brugt i år 2000, blev det ikke lukket af. Der løber en grundvandsstrøm lige gennem depotet, og vi ved, at nogle af stofferne findes i byens flod. Men overblikket over skaderne og risikoen for fremtidige skader mangler,«siger Ole Sinkjær. Projektleder Ole Sinkjær, olscowi.dk 10

11 Fjernvarme giver kinesere renere luft Traditionelle kulfyrede anlæg til brug ved opvarmning bliver nu skiftet ud med store fjernvarmesystemer i flere kinesiske byer Mange kinesere kan glæde sig til renere luft. Foto: Scanpix Af Christina Tækker beboere i den kinesiske bjergby Chengde, der ligger 200 km nordøst for Beijing, kan snart glæde sig til at trække vejret i lidt mindre forurenet luft. De traditionelle kulfyrede anlæg, som står i hovedparten af boligblokkene, bliver nu udskiftet med fjernvarme. Ved at centralisere en række varmeforsyningsenheder og udnytte overskudsvarmen fra produktion af el reducerer man kulforbruget og dermed også emissionen af kulstøv og CO2. Det sker ved at flytte transport, afbrænding og deponering af kulaffaldet langt væk fra byen. På den måde kan man forbedre miljøet og opnå energibesparelser på procent i første omgang.»kul er billigt og er det foretrukne brændsel til opvarmning, når temperaturen ofte falder til minus 15 grader om vinteren i Chengde,«forklarer fjernvarmeekspert Søren K. Christensen, COWI. En bagside»men det har også en bagside at bruge kul. Når de kinesiske beboere transporterer kul gennem byen, oplagrer det i baggården og brænder det af i små gamle kedler med en lav virkningsgrad, får man en stor luftforurening. Ved at undgå kultransport og bygge store varmecentraler med røggasrensning kan vi formindske forureningen.«til at løse opgaven udførte COWI analyser, der dannede baggrund for det endelige design af et 700 MW varmetransmissionssystem for Chengde Fjernvarmeselskab. På samme måde udarbejdede COWI tilsvarende analyser for fjernvarmeselskabet i Urumqi for et MW system. Kapaciteten af begge disse anlæg svarer til forsyning af en by på størrelse med København. Legalt at købe viden udefra Men det er kun et par af de private opgaver, som COWI har fået flere af inden for det seneste år. I takt med at der er sket en række strukturændringer i Kina, er det blevet legalt at købe viden udefra. Her er kinesiske fjernvarmeselskaber i høj grad blevet interesseret i at ændre deres traditionelle fjernvarmesystemer til vesteuropæisk standard. Det kræver investeringer i såvel udstyr som rådgivning.»kineserne ønsker at prioritere fjernvarme. Dels fordi det er muligt at kombinere varme og el, dels fordi det er fleksibelt. Med tiden kan man nemt skifte kul ud med andre brændsler,«fortæller Søren K. Christensen. Projektleder Søren K. Christensen, skccowi.dk 11

12 12 Der er fuld gang i udgravningerne til et forsinkelsesbassin til de kloakomlægninger, der også sker i området ved Slotsbryggen. Bassinet skal udjævne afløbet for at undgå overbelastning. Øverst i billedet ses Martin Weis Holm, projektleder for Slotsbryggen, sammen med byrådsmedlem John Brædder. Foto: Tao Lytzen

13 H A V N E Vejen til vandet Slotsbryggen i Nykøbing Falster var i foråret kun et stort hul i jorden. Men inden længe får byen en ny kanalhavn med cafeer, restauranter og boliger, der skal tiltrække det grå guld fra københavnsområdet. Det sker for at udvikle byen som en attraktiv kommune, så folk ikke bare kører forbi. Dermed følger byen en tendens, hvor mange havne og øde arealer i disse år bliver omdannet til bolig- og erhvervsområder 13

14 Af Christina Tækker Larmen fra gravemaskinerne er øredøvende. Hovedgaden, som strækker sig helt ned til vandkanten, er ved at blive gravet op for at give frit udsyn til den gamle Tingsted Å. Men allerede om et år kan de første beboere flytte ind i lejlighederne på havnekanten i Nykøbing Falster, hvor man bygger den nye kanalhavn, Slotsbryggen. Dermed bliver det igen muligt at høre mågernes hæse skrig og nyde den fredfyldte udsigt over Guldborgsund. Al trafik bliver nemlig dirigeret uden om havneområdet, så beboere»hvis man har lyst til at bo tæt ved kyst og vand ligger vi i et smørhul«og turister kan nyde udsigten og det maritime miljø uden at blive forstyrret. Ligesom mange andre byer ønsker Nykøbing Falster at vende ansigtet mod vandet og opfører en attraktiv bydel, der skal tiltrække det grå guld fra fortrinsvis københavnsområdet. Foreløbig er interessen stor for at bo i byen. I marts var der skrevet 330 op til de 130 nye eje-, leje- og andelsboliger. Vi ligger i et smørhul»vi kan ikke konkurrere med København. Men hvis man har lyst til at bo tæt ved kyst, strand og vand, ligger vi i et smørhul,«fortæller Martin Weis Holm, der er projektleder for Slotsbryggen og udviklingskonsulent i Nykøbing Falster Kommune.»Vi kan tilbyde billigere boliger end i København. Vi ligger kun halvanden times kørsel fra Rådhuspladsen og har gode kultur- og fritidsmuligheder, som man ikke finder andre steder i byer på samme størrelse. Desuden har vi gode handelsmuligheder og uddannelsessteder.«for udformning og planlægning af det nye område har Slotsbryggens projektgruppe bl.a. været på studietur til Malmø, Helsingborg og Frederikssund, hvor man arbejder med lignende projekter. Her har gruppen fået gode idéer til, hvordan man kan gribe opgaven an. Bl.a. at blande boliger med caféer, erhverv og restauranter for at skabe et levende miljø. Vigtigt at gå foran Men den største udfordring var at få forslaget godkendt i byrådet. Enkelte var skeptiske, da man frygtede, at økonomien ville vælte. Det lykkedes dog at tilvejebringe den nødvendige økonomi, bl.a. gennem salg af kommunale arealer i området. Det betyder også, at der opføres privat bolig- og erhvervsbyggeri i Slotsbryggen i størrelsesordnen 150 til 200 mio. kr. På den baggrund vedtog byrådet i Nykøbing Falster i oktober 2003 at realisere Slotsbryggen. Siden planlægningsarbejdet begyndte i august 2002 har der været stor lokal interesse for projektet, og beboere og repræsentanter fra erhverv, turisme, kultur og friluftsliv har været involveret.»vi har fået gang i en udvikling. Det er vigtigt for Lolland-Falster, at nogen går foran. Ikke kun for at sætte gang i en proces, der skal Projektleder for Slotsbryggen, Martin Weis Holm (tv) og byrådsmedlem John Brædder. Foto: Tao Lytzen 14

15 H A V N E skabe liv og erhverv til hele området. Men vi tror også på en kommende Femern-forbindelse. Derfor skal vi være på dupperne i tide og forhåbentlig sætte gang i en erhvervsudvikling. Hvis ikke vi i tide formår at få folk til at stoppe op, vil de bare køre forbi,«siger John Brædder, der er byrådsmedlem og formand for Slotsbryggens styreog projektgruppe. Ligesom Martin Weis Holm er han ikke i tvivl om, hvorfor vi ser denne udvikling:»folk flytter til vandet i takt med, at de er blevet mere stressede. Når vi har fri, ønsker vi at slappe helt af. Det gør man bedst ved vandet. Her kan man skue langt over bølgerne og slippe tankerne løs. Det giver ro.«projektleder Carsten Kildegaard, ckicowi.dk Slotsbryggen er en kanalhavn, der bliver placeret ved siden af erhvervshavnen i Nykøbing Falster. Det specielle ved projektet er, at man fjerner dele af hovedgaden Strandboulevarden, hvor den tidligere å har ligget, og laver en ny kanal. Øverst: Strandboulevarden som den ser ud i dag. Nederst: Computermodel af den indre del af Slotsbryggen. COWI er partner med Skude & Jacobsen og udfører projektering af havne- og kajkonstruktioner. Projektet har fået EU-støtte. Modelbillede: Hasløv & Kjærsgaard I/S 15

16 Tuborg Bryggeriernes tidligere fabriksområde bliver i disse år omdannet til boliger, som her på Tuborg Syd. Foto: Thomas Schytt Poulsen VL A/S Boliger ind både ud Vidensamfundet betyder, at fiskeri- og trafikhavne bliver transformeret til boligområder Af Christina Tækker Danskere skifter i stigende grad hus og have ud med lejlighed og havudsigt. Og alt tyder på, at man i fremtiden vil se, at flere byområder tæt ved vandet ændrer udseende. Enten for at udnytte øde arealer, eller fordi aktiviteterne i mindre fiskeri- og trafikhavne mindskes. Det skyldes, at vi går fra at være et industrielt samfund til et vidensamfund, mener afdelingschef i COWI Benny Nielsen.»Der er sat gang i en industriel udvikling, hvor større virksomheder enten lukker eller flytter til udlandet. Det giver pludselig en række frie arealer. Her kan mange mennesker komme til at bo i byen og samtidig være tæt ved vandet,«fortæller Benny Nielsen. Han mener, at mange havne ændrer funktion, fordi infrastrukturen ændrer sig.»i fremtiden bliver vores varer typisk transporteret med skibe, lastbiler og containere. Skibene bliver også større og større, og der bliver behov for let adgang fra havn til f.eks. motorvej. De krav kan mange små havne ikke honorere. Man kan sige, at tingene klumper sig sammen i få og store havne.«gamle havneområder COWI er involveret i flere danske havneprojekter. I Københavns Havn arbejder rådgiverne bl.a. med en række projekter inden for miljø, infrastruktur, byggeri og anlæg. Ud over at COWI står for alle ingeniørdiscipliner på det 16 etager høje kobbertårn i Sdr. Frihavn og er rådgiver på DFDS Seaways nye færgeterminal, assisterer COWI havnen med at vurdere udbygningspotentialet i Nordhavns-og Sydhavnsområdet og har analyseret trafikafviklingen på de primære veje langs havneområderne. 16

17 H A V N E Tætte, høje bygninger med smalle facader ud mod vandet kommer til at sætte deres præg i Sydhavnen. I en samlet plan, der går ud på at bygge boliger fra Sluseholmen til Fisketorvet, bliver der opført nye boliger i den sydlige del af Sydhavnen. Lejlighederne, der skal bygges på otte nye øer, er et led i en større plan, der går ud på at skabe kvalitetsbygninger i nogle af Københavns gamle havneområder. COWI er ingeniør på opgaven, ligesom COWI er rådgiver på alle ingeniørdiscipliner til kvadratmeter nye boliger på Amerikakaj. Bo på Tuborgs tidligere fabriksområde Et af de største igangværende byudviklingsprojekter i hovedstadsområdet foregår på Tuborg Bryggeriernes tidligere fabriksområde ved Tuborg Havn i Hellerup. Det område, der kaldes Tuborg Nord, er ved at være udbygget. Her har COWI deltaget i den indledende trafikplanlægning. På det område, der kaldes Tuborg Syd, skal der efter lokalplanen opføres et sted mellem 700 og 800 boliger etapevis, m 2 firmadomiciler samt en butiksarkade på etagemeter i et planlagt erhvervsbyggeri på etagemeter. COWI er involveret i planlægning og projektering af den nye kanal og den nye havn, broen over kanalen, kloakering, veje samt ledningskoordinering. Endvidere har COWI projekteret det første erhvervsbyggeri syd for kanalen, PricewaterhouseCoopers. Men også provinsen er godt med, når det gælder nybyggeri tæt ved vandet. Som f. eks. i Aalborg, hvor COWI har assisteret arkitekterne Bjørk & Maigård med udvikling af det tidligere værftsområde på Østre Havn for TK Development. Fuldt udbygget vil der være plads til ca m 2 moderne business- og boligpark. Første etape inkluderer byggemodning af hele området, miljø- og geotekniske undersøgelser, m 2 domicil for KMD samt 185 ungdoms- og luksuslejligheder. Afdelingschef Benny Nielsen, byncowi.dk I Aalborg har COWI assisteret arkitekterne Bjørk & Maigård med at udvikle et tidligere værftsområde på havnen. Modelbillede: Bjørk & Maigård Fra havn til by ti udfordringer 1. Der ligger ofte en række gamle virksomheder på havnen i forvejen. Der kan her være en indbygget miljøkonflikt, når f.eks. der bygges støj- og forureningsfølsomme boliger. Jorden kan også være forurenet. 2. Der kan være tekniske udfordringer med bl.a. vand og afløb. 3. Der skal tages højde for fundering og geoteknik, da bunden typisk er blød. Det gør det nødvendigt at fundere husene på pæle. 4. Lejligheder ved vandet bliver dyre og mondæne. Det bliver svært at bygge boliger for den almindelige dansker. 5. Infrastrukturen ændrer sig. Det betyder, at man skal tage højde for en anden type trafik. 6. Den gamle havn er et dødt område. Det bliver en udfordring at få liv på kajen. Det er vigtigt at blande erhverv med boliger. 7. Nye boliger kan presse gamle erhvervsvirksomheder ud af havnen. 8. Det kan være svært at indpasse boliger på havnen, med mindre man udarbejder en lokalplan for hele området, der tilgodeser de kommende boliger. 9. Kajanlæg og havnespuns er ofte nedslidte, hvilket kræver nye kajfronter og spunsvægge. 10. Der kræves ofte P-kældre under terræn, hvilket i havneområder giver kældre med vandtryk. Det fordyrer projektet, og gør det mere kompliceret at bygge. 17

18 Amter kan forudse trusler mod drikkevandet Et nyt værktøj kan udregne, hvor sårbare de enkelte drikkevandsmagasiner er over for stoffer som nitrat, pesticider og benzin Af Janne Toft Jensen Hvor er der særlig stor risiko for nedsivende pesticider i grundvandet? Og hvor er det nitrat eller rester af olie og benzin, der udgør den største trussel mod fremtidens drikkevand? Et nyt software kommer nu amterne til hjælp i deres arbejde med at beskytte grundvandet. SICO, som konceptet hedder, kan udregne, hvor sårbart et givent drikkevandsmagasin er over for forurening fra forskellige stofgrupper som f.eks. nitrat, pesticider, klorerede opløsningsmidler, tjærestoffer og benzintilsætningsstoffet MTBE. Det er første gang, at stort set alle tilgængelige oplysninger om forurenende stoffer og deres ageren i undergrunden er blevet samlet i ét værktøj.»når amterne skal lave indsatsplaner for at beskytte drikkevandet, kan værktøjet fortælle, hvor de har brug for suppleren- Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge. Foto: Scanpix de undersøgelser og hvilke stoffer, de skal være særligt opmærksomme på for et givent grundvandsmagasin,«siger civilingeniør og Ph.d. Niels Peter Arildskov, der har været med til at udvikle softwaren for COWI. SICO fungerer sådan, at det stof, man udregner drikkevandets sårbarhed overfor, sammenholdes med syv nøgleparametre. Det er bl.a. infiltration, dvs. hvor meget regnvand, der siver ned og bliver til grundvand; jordtype, som har betydning for hvilke forurenende stoffer, der holdes tilbage; og redoxforhold i grundvandsmagasinet, som handler om, hvor godt vandet er til at ilte forskellige stoffer. Iltning har stor betydning for nedbrydningen af de fleste forurenende stoffer.»resultatet er en klar indikation af, hvor sårbart netop det aktuelle grundvandsmagasin er over for forurening fra det specifikke stof eller stofgruppe,«siger Niels Peter Arildskov. SICO er indtil nu brugt i Frederiksborg og Vestsjællands amter. Der skal inden længe desuden udføres SICO-kortlægning for et område i Roskilde Amt. Gebyrer finansierer kortlægning I 1998 vedtog Folketinget en ny vandforsyningslov, der pålagde amterne inden 2008 at udarbejde prioriterede indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet. Den kortlægning af grundvandsressourcerne, der er en forudsætning for at kunne udpege indsatsområder, bliver finansieret af et gebyr på drikkevand. Civilingeniør Niels Peter Arildskov, npacowi.dk 18

19 COWI har planlagt de seismiske undersøgelser på basis af ældre geofysiske data, som er bearbejdet på en helt ny måde. Her lægger COWIs projektleder Henrik Olsen geofoner ud. Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus Gamle data viser vej til nyt drikkevand En ny måde at bearbejde gamle informationer fra olieefterforskning er en hurtig og billig metode til at finde nye kilder til drikkevand over hele Danmark Af Janne Toft Jensen Landskabet er fladt, men lige under det øverste muldlag begynder dramatikken. Dybtliggende saltformationer, istidsaflejringer i begravede smeltevandsdale og et tykt lag af tæt ler præger Lollands undergrund og gør grundvandsindvinding til en udfordring på store dele af øen. Storstrøms Amt er i gang med et stort kortlægningsprojekt, der skal forbedre kendskabet til de geologiske forhold på øen. Projektet er et led i den såkaldte»gebyrkortlægning«, hvor alle amter skal kortlægge grundvandsressourcen og lave indsatsplaner for at beskytte drikkevandet. Det er COWI, der foretager kortlægningen på Lolland. Når geologerne i løbet af sommeren ruller deres måleudstyr hen over øen, ved de allerede, hvor de interessante områder, der skal detailkortlægges, findes. Ved at støve eksisterende data om undergrunden af og bearbejde dem på en helt ny måde har rådgivervirksomheden på forhånd fremstillet en råskitse over de geologiske forhold.»på Lolland har man en mængde data fra olieefterforskning i begyndelsen af 1980erne. Her er lagene blevet kortlagt i tre-fire kilometers dybde. Desuden findes der gamle tyngdemålinger, der viser, hvor meget jorden trækker i os. Ved at kombinere de to typer data kan vi få et ret godt indtryk af sammensætningen i de øverste 200 meter af undergrunden. Drikkevandet findes hovedsageligt i de øverste 50 meter,«forklarer projektleder i COWI, Henrik Olsen. Nye grundvandsmagasiner Det omfattende kortlægningsprojekt har flere formål. For det første findes der i den øverste del af Lollands undergrund flere begravede dale, der er formet af gletschere og smeltevandsfloder i istiden. Disse dale kan gemme nye grundvandsmagasiner. Derfor er amtet interesseret i at få lokaliseret og undersøgt dalene. For det andet vil man gerne have kortlagt den præcise grænse for et meget tæt lerlag, der ligger 19

20 Gamle data giver ny viden Drikkevand findes hovedsageligt i de øverste lag af undergrunden, og derfor samler interessen i kortlægningen sig om de øverste meter. COWI har kombineret eksisterende geofysiske data på en ny måde: Data fra olieefterforskning om den dybe undergrund ned til fire kilometers dybde. Tyngdemålinger fra Kort & Matrikelstyrelsen. Tyngdemålinger er et udtryk for, hvor stor tyngdekraften er et givent sted. Dette varierer og er afhængigt af hvilke geologiske lag, der findes i undergrunden, da lagene har forskellig massefylde. Ved at bruge olieefterforskningens oplysninger om den dybe undergrund kan COWI beregne, hvor meget de dybe lag bidrager til tyngdefeltet. Det trækkes fra det samlede tyngdefelt, og dermed får man isoleret tyngdebidraget fra de øverste lag. Variationerne i dette tyngdebidrag giver en indikation af den geologiske sammensætning. Istidsaflejringer: Sand, grus og moræneler. Stor massefylde. Tæt ler. Lille massefylde. Kalk. Stor massefylde. Sand og ler. Stor massefylde. Salt. Der er store variationer i, hvor dybt saltlaget ligger, og hvor tykt det er. Af alle lag giver saltlaget de tyngdemæssige største forskelle på Lolland. Meget lille massefylde. Ler og kalk. Stor massefylde. Mål i meter på hele den sydlige del af Lolland. Lerlaget har stor betydning for grundvandets strømningsmønster. Storstrøms Amt har brug for at kende udbredelsen af leret for at kunne opsætte en simuleringsmodel for grundvandsstrømningen. Og endelig har Lolland problemer med salt grundvand, der trænger op og forurener drikkevandet. Derfor skal dybden til saltvandet kortlægges.»især på syd- og nordvest Lolland er det gode grundvand begrænset, og det er svært at finde erstatningsressourcer. For at kunne planlægge hvor drikkevandet skal indvindes og beskyttes i fremtiden, har vi brug for ny, mere detaljeret viden om de geologiske forhold,«siger geofysiker Ejner Nielsen, Storstrøms Amt. De feltundersøgelser, COWI allerede har foretaget, bekræfter tolkningen af de gamle data, fortæller projektleder Henrik Olsen.»Der, hvor vores beregninger viste, at der skulle ligge en begravet dal, fandt vi ganske rigtigt en dal, som ingen kendte på forhånd. Den nye metode gør os i stand til at målrette feltundersøgelserne. Og da de samme typer data findes i en stor del af landet, kan metoden også bruges andre steder,«siger han. Også Ejner Nielsen, Storstrøms Amt, er tilfreds. 20

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 Bag den eksisterende butik på bare 1400 m2 tårner den nye bygning sig op. Boligvarehus i to plan Om kort tid åbner Danmarks største Ikea i Odense Af Terkel Bo

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt Byens Netværk 27.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Først skød 9 slanke betonsiloer i vejret på havnefronten ved Kalvebod Brygge og mange

Læs mere

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup Funder Silkeborg Nord Høje Kejlstrup Søholt Silkeborg Centrum Hårup Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Sommer 2015. Carlsbergbyen. CeresByen. Riget. Experimentarium. Personalia. Bohrs Tårn skyder i vejret med kernestøbning af PASCHAL s LOGO-form

Sommer 2015. Carlsbergbyen. CeresByen. Riget. Experimentarium. Personalia. Bohrs Tårn skyder i vejret med kernestøbning af PASCHAL s LOGO-form Sommer 2015 Carlsbergbyen Bohrs Tårn skyder i vejret med kernestøbning af PASCHAL s LOGO-form CeresByen Ny bydel i Århus med 700 lejligheder, butikker, uddannelsesbyggeri, kontor- og erhvervslokaler Riget

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkegade 19 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113350 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Termoaktive betonkonstruktioner

Termoaktive betonkonstruktioner 1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole Maj 2008 Kære alle Der er fortsat gode toner fra byggeriet. Arbejdet forløber planmæssigt, og der er synlige fremskridt hele

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere