Miljø- og klimaregnskab og vejen frem til 2011-resultaterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø- og klimaregnskab 2010 - og vejen frem til 2011-resultaterne"

Transkript

1 Miljø- og klimaregnskab og vejen frem til 2011-resultaterne

2 Indhold Nykredit Miljø- og Klimaregnskab Klima i Nykredit...4 Tema 1: Klimatiltag i Krystallen...6 Elektricitetsforbrug i Nykredit...8 Tema 2: Driftscenter styrer teknik i hele landet...10 Varmeforbrug i Nykredit...12 Transport i Nykredit...14 Miljø i Nykredit...16 Vandforbrug i Nykredit...18 Status for Nykredits 2011 mål Status for energiforbrug i Nykredits bygninger...22 Nykredits CO 2 regnskab...24 Forsidefoto: Nykredit skiftede i 2010 julebelysningen i Hovedsædet til LED-lyskæder. Det betyder samme hyggelige julestemning med 95 % besparelse på strømforbruget i forhold til tidligere år. Den nye belysning anvender 625 kwh pr. sæson mod tidligere kwh. Fotografer: Brøndsholm A/S, Jens Lindhe / SLA, Bo Tornvig. Krystal Grafik: Martin Schwartz. Redaktion: Tom Saxlund, Carsten Lind og Inger Cecilie Helbo. Layout: Susanne Gjøl Thomsen.

3 Nykredit miljø- og klimaregnskab 2010 Da Nykredit i 2008 begyndte at arbejde med klima- og miljø, var området ukendt land. Nykredit kortlagde derfor sit forbrug på klima- og miljøområdet og kortlægningen dannede udgangspunkt for en række drøftelser. I starten af 2009 resulterede disse drøftelser i Nykredits mål om at reducere CO 2 udledning med 10 % i Tre punkter udkrystalliserede sig meget hurtigt i de indledende drøftelser: 1. Nykredit vil reducere CO 2 ved egen indsats 2. Nykredits indsats skal være målbar 3. Nykredits ledere og medarbejdere skal være engageret i opnåelsen Du sidder nu med Miljø- og Klimaregnskabet for 2010, der viser en opgørelse over Nykredits forbrug i Klimaregnskabet giver også, ved hjælp af fremskrivninger, en status på vores mål om 10 % reduktion i Arbejdet med 2011 målet indebærer dels at hver eneste Nykredit-medarbejder bidrager med enkle grønne vaner og dels at hele vores tekniske set-up nøje overvåges for mulige klimaforbedringer. På de følgende sider kan du læse om en række af de tiltag som tilsammen betyder at Nykredit opnår målet om en 10 % CO 2 besparelse. 3 Rigtig god læsning. Bente Overgaard Koncerndirektør

4 Klima i Nykredit Siden Nykredit i 2009 satte sig et mål om at begrænse CO 2 -udledningen med 10% før udgangen af 2011 er der blevet igangsat en række CO 2 besparende tiltag. Hvor 2009 i høj grad bar præg af analyse, var 2010 året, hvor en række konkrete tiltag blev igangsat. Fokus har i 2010 været på at nedbringe el- og varme forbruget i bygningerne. På området for bygningsdrift var 2010 året, hvor Driftscenteret blev etableret. Det satte fokus på optimering af de tekniske installationer og gav mulighed for en mere præcis styring af driftstiderne for de tekniske anlæg. Driftscenteret er således grundlaget for en række af de besparelser vi vil se i 2011 og i årene frem. På it-området fortsatte arbejdet med at skifte til helt ny og strømbesparende serverrumsteknik. Historierne i dette regnskab vil fortælle om en række af de tiltag i 2010, som tilsammen har lagt grunden for de besparelser Nykredit opnår i Når regnskabet fokuserer på 2010 er det fordi Nykredits Miljø og Klimaregnskabs primære mål er offentliggørelsen af de tal, der helt konkret viser udviklingen i Nykredits CO 2 -forbrug fordelt på el, varme og transport. Indhentningen af disse data afhænger af en række faktorer og det kan derfor først ske sidst på efteråret det efterfølgende år. se figuren nedenfor. På baggrund af beregnede tal kan vi dog allerede nu se at Nykredit når målet om en 10% CO 2 besparelse i Besparelsen er opnået samtidig med at Nykredit har øget sit areal med 3000 m 2 og udvidet arbejdsstyrken med 200 medarbejdere. Den sidste del af regnskabet giver en status på 2011 målet Kortlægning og indsamling af data Miljøog klima regnskab Ikke finansiel rapport Miljøog klima regnskab Ikke finansiel rapport Miljøog klima regnskab Ikke finansiel rapport Miljøog klima regnskab sept. feb. sept. feb. dec. feb. sept. Mål for 2010 og 2015 Ekstern audition Ekstern audition Ekstern audition Ekstern audition Tallene for Nykredits miljø- og klimapåvirkning offentliggøres to gange årligt. Første gang i Den Ikke finansielle rapport, der bygger på en blanding af faktiske og beregnede tal og giver en indikation på det endelige resultat. Anden gang i Miljø- og klimaregnskabet, der bygger på indsamlede data. De sidste resultater ligger først klar i efteråret det efterfølgende år og derfor udkommer Miljø- og klimaregnskabet forskudt som vist i figuren. Da der er mange faktorer, der indgår i et Miljø- og klimaregnskab som Nykredits bliver det altid verificeret ved en ekstern audition. De seneste år er denne udført af FORCE Instituttet. *Regnskabet 2010 udkommer i november, idet det også indeholder en status på 2011 målene.

5 t/co Faktiske tal Beregnede tal for , Nykredits forbrug i 2010 er stort set det samme som i En række tiltag er igangsat i slutningen af 2010, som vil have effekt hele året i Det er en af forklaringerne på det markante fald, der kan ses i Klima Område El Varme Transport Status Elforbruget er faldet med 3 % i 2010 i forhold til Dette skyldes tiltag som blev igangsat i løbet af 2. halvdel af Disse aktiviteter er stadig i gang og er et væsentligt bidrag til at reduktionsmålet for 2011 opnås. Varmeforbruget steg i 2010 i forhold til Dette skyldes blandt andet en stigning i opvarmet areal. Desuden har 2010 været markant koldere end de foregående år, hvilket medfører øget varmeforbrug. CO 2 -udledningen fra transport i 2010 er stort set uændret i forhold til Der har været et mindre fald i udledningen fra transport i bil, som dog modsvares af en tilsvarende stigning i udledning fra flyrejser. Center Roskilde. Her er lysforholdene blevet justeret i tæt samarbejde med centerlederen. Det har været en stor gevinst for FM's arbejde med at finjustere teknikken. Maskinerne gør som de får besked på, men beslutningerne bag kræver viden om centeret og medarbejdernes behov. Nykredits CO 2 forbrug fordelt på kilder 5 Elforbrug 66% Varmeforbrug 13% Flyrejser 8% Togrejser 0% Firmabil 3% Kørsel egen bil 10% Taxa 0% Fordelingen af Nykredits CO 2 udledning i 2010 er stort set det samme som Forskellen ligger i en målrettet indsats for at nedbringe el-forbruget, mens varmeforbruget er steget markant grundet en usædvanlig kold vinter.

6 Klimatiltag i Krystallen Krystallen er bygget med fokus på lavt energiforbrug og et godt arbejdsklima. På tegningen kan du se og læse om en række af de løsninger, der sikrer at bygningen har et meget lavt energiforbrug sammenlignet med andre glasbyggerier. Glasfacade til køling og isolering Krystallens dobbeltfacade er meget kompleks og i alt 4 lag glas kombineret med solafskærmning holder varmen inde om vinteren og ude om sommeren. Det giver et godt indeklima med et lavt energiforbrug. Tredobbelte termoruder holder den varme luft inde om vinteren og ude om sommeren. En enkelt-lags-rude yderst skaber et luftrum i facaden, der anvendes til hhv. ventilation og isolering: Sommer (ventilation): Udeluften cirkulerer henover den indre facade og sænker temperaturen. Den varme luft stiger til vejrs og ud. Processen gentager sig for hver to etager. Vinter (isolering): Luften holdes stille i rummet mellem det ydre og indre lag glas og fungerer som ekstra isolering. Solafskærmning er placeret i dobbeltfacadens hulrum, så solens stråler og varme holdes ude af bygningen. Solafskærmningen styres af bygningsautomatikken, så lamellerne til enhver tid står 90 ift. solen. Det forhindrer solen i at ramme det inderste lag glas og dermed minimeres varmepåvirkningen. Intelligent bygningsstyring af lys, varme og køl Krystallens store glaspartier bidrager med meget dagslys og et computerstyret belysningssystem udnytter dette til at skrue ned for den elektriske belysning. Bevægelsesfølere sikrer at lyset til enhver tid kun er tændt hvis der er mennesker til stede i et område. Termofølere på udvalgte steder sender konstant information til bygningsautomatikken, der sørger for et godt indeklima året rundt. 6 Genbrug af vand i springvand Regnvand og vand fra springvandet opsamles fra pladsen og filtreres, før det sendes op igen via dyserne i springvandet. Vandet løber også fra kanten i spejlbassin og ned i vandtanken.

7 Solceller giver energi til køl Krystallens tag er dækket med solceller. Solcellerne producerer strøm svarende til mere end hvad bygningen anvender til køling. Regnvand til toiletskyl Krystallen opsamler regnvand fra taget, som genbruges til toiletskyl. På denne måde sparer Krystallen 900 m 3 vand pr. år. Natkøling Om sommeren nedkøles bygningen om natten, hvor det kan ske ved naturlig ventilation. Via luftspjæld i dobbeltfacaden trækkes den kolde luft ind i bygningen. Efterhånden som den varmes op, stiger luften til vejrs og ud af de åbne vinduer i Krystallens atrium (skorstenseffekt). 7 Havvandet anvendes til køling Krystallen udnytter vandet i Københavns havn til at køle bygningen. Denne form for køling er energirigtig, idet den bruger ca. 40 % mindre energi end traditionel køling. Det kolde saltvand fra havnen ledes ind i en veksler (symboliseret ved en spiral) i en havvandscentral ved Glaskuben. Det nedkøler vandet i kølesystemet, der derefter ledes under vejen og ind i kølecentralen under Krystallen. Her nedkøler det kolde vand kølevæsken fra Krystallens kølesystem, der løber i en anden veksler (også symboliseret ved en spiral).

8 Elektricitetsforbrug Elforbruget er den største kilde til CO 2 udledning i Nykredit. I 2010 stammede 66% af Nykredits CO 2 udledning fra el, hvilket er stort set uændret i forhold til Den absolutte udledning er faldet med 3% i forhold til Efter en omfattende analyse og planlægningsproces satte Nykredit, Facility Management i august 2010 fuld fart på de konkrete tekniske projekter, der vil bidrage til at begrænse Nykredits CO 2 udledning fra el. Flere af tiltagene har dermed kun haft fuld effekt i få måneder af 2010, men tilsammen har de udlignet effekten af den meget varme sommer som øgede el-forbruget til ventilation. Når CO 2 udledningen for 2010 alligevel faldt betragtelig skyldes det at den såkaldte "udledningsfaktor" for el er faldet markant, se faktaboks næste side. Da anvendelse af elektrisk energi medfører 3-4 gange så stor CO 2 udledning som anvendelse af varme, står el-besparelser centralt i arbejdet med at nå 10% CO 2 reduktion i På de næste sider kan du læse om en række af Nykredits små og store tiltag for at spare på el. I temaet om Driftscenteret kan du også læse om, hvordan ny teknologi sparer både el- og varme. Nye lyspærer sparer strøm Nykredit Facility Management gennemgik i 2010 alle Nykredits ejendomme for at identificere mulige energibesparelser. Det har bl.a. medført et skift til nye og mere energieffektive lyskilder. Da Facility Management i 2010 gennemgik alle Nykredits ejendomme, blev der mange steder registreret halogenspots som lyskilder. Siden Nykredit installerede halogenspots har der været en stor udvikling inden for belysning, og derfor blev de i foråret udskiftet med nye LED pærer. LED, eller lysdioder, er en nyere, robust og effektiv lyskilde, der forventes at blive en af de mest anvendte i løbet af få år. Lysdioderne er 2-5 gange mere effektive end glødepærer og bidrager derfor til reduktionen af Nykredits CO 2 -forbrug og opnåelsen af 2011 målet. LED er dyrere i indkøb, men fordi de har et meget lavt energiforbrug og en meget lang levetid er de alligevel en billig lyskilde. Nykredits investering vil derfor være tilbagebetalt om 1½ år. Virtuelle servere sparer strøm JN Data og IT-Udvikling (ITU) har de seneste år arbejdet målrettet på at virtualisere de af Nykredits servere, der er placeret hos JN Data i Silkeborg. Når man virtualiserer, samles mange små fysiske servere til få store et skift der betyder store strømbesparelser og dermed gavner både klima og økonomi. ITU er lige nu i gang med at danne sig et overblik over Nykredits servere i Hovedsædet, herunder antal, typer og applikationer på de enkelte servere. Efterhånden som der kommer klarhed over brugen af hver enkelt server, vil der blive taget stilling til, hvilke der kan gøres virtuelle og dermed sikre nye strømbesparelser til Nykredit. Lyskasse sætter fokus på strømbesparelser - også i hjemmet I efteråret/vinteren 2010 kunne man i Nykredits største bygninger se en hvid kasse med fire forskellige lyskilder, et farvekort og brochurer til selvbetjening. Folderen beskrev fordele og ulemper ved forskellige lyskilder og lyskassen gjorde det muligt for Nykredits medarbejdere at vurdere og sammenligne lyskvalitet og energiforbrug for de forskellige lyskilder. Målet med kassen var at sætte fokus på de muligheder der er for at spare på el - også efter arbejdstid.

9 Nøgletal for el-forbrug* kwh/m2 pr. år Hovedsædet og stabshuse Centre Totalkredit Nykredit Mægler Nykredit Leasing ELO nøgletal 20 - kwh/medarbejder pr. år* Hovedsædet og stabshuse Centre Totalkredit Nykredit Mægler Nykredit Leasing - pr.medarbejder * JN Data er ikke medtaget i grafen af hensyn til illustrationens overskuelighed. Deres forbrug er kwh/m 2. Det høje forbrug skyldes at JN Data s forbrug, der primært er til Nykredits serverdrift, medfører et lavere el-forbrug på de øvrige ejendomme. Bygningens brug er afgørende for el-forbruget. F.eks. er der et højere el-forbrug i bygninger, hvor der er meget it-udstyr, ventilation og køling samt hvor der er kantine i bygningen. Nykredits bygninger er i graferne opdelt i kategorier af ensartede bygninger samt datterselskaber. Nøgletallene for din bygning kan ses side Udledningsfaktoren og Nykredits CO 2 udledning Udledningsfaktoren er en beregning af den mængde CO 2, der udledes pr. kwh strøm forbrugt i Danmark. I 2010 steg den danske energiproduktion fra vindmøller med 16 %, især pga. etableringen af to nye havmølleparker. Samtidig har de centrale kraftværker i 2010 brugt betydelig mere biomasse, fortrinsvist på bekostning af kul og olie. Tilsammen har den større brug af alternativ energi medført at udledningsfaktoren for dansk el er faldet i forhold til Det i sig selv betyder et fald i Nykredits CO 2 udledning på ca. 3 %.

10 Driftscenter styrer teknik i hele landet 2010 var året hvor Driftscenteret blev etableret. Med Driftscenteret har Nykredit fået helt nye muligheder for at tilpasse ventilations- og varmesystemerne til den enkelte lokations behov. Det sparer el og varme, og er godt for både miljø, indeklima og økonomi. Nedenfor har vi samlet en række af de klimatiltag, som Driftscenteret har gjort muligt: 10 Styring på timebasis Driftscenteret betyder at Nykredit har et helt nyt overblik over energiforbruget i Nykredits omkring 100 lokationer fordelt i Danmark. Det er nu muligt at se forbrugsmønsteret for hver lokation og derefter styre anlæggenes driftstider på timebasis. Det åbner helt nye muligheder. Ved overgangen til det nye energistyringssystem blev det synligt, at nogle ventilationsanlæg havde været i drift 24 timer i døgnet - alle ugens 7 dage. Det har kunnet ske fordi, de styringer som er monteret i centrene er forholdsvis komplicerede at indstille, når man ikke gør det regelmæssigt. Desuden kan det ske, at de indstillede værdier forsvinder ved kortvarig strømsvigt. Fremadrettet overgår driften af anlæggene til Facility Managements teknikere, der håndterer de daglige ting fra Driftscenteret i Glaskuben. De vil også regelmæssigt gennemgå de opkoblede lokationers energiforbrug for at sikre, at der kun forbruges det mest nødvendige uden for husets normale arbejdstid. Stop af tekniske anlæg på helligdage Et nyt tiltag, der stopper de tekniske anlæg på "skæve helligdage", er et andet eksempel på den finjustering, som Driftscenteret har gjort mulig. Tidligere var de fleste tekniske anlæg i drift mandag til fredag i arbejdstiden. Når der lå en helligdag på en hverdag, som det f. eks. er tilfældet med Store Bededag, var de tekniske anlæg i drift som var det en normal arbejdsdag. I Danmark er der såkaldte "skæve helligdage" på et kalenderår. Alene ved at stoppe de tekniske anlæg på disse dage, hvor der er ingen eller meget få medarbejdere på lokationerne, kan el-forbruget til de tekniske anlæg reduceres med ca. 3 %. Fokus på ventilation og varme En god balance mellem ventilation og varme er væsentlig for at udnytte energien optimalt. Når Nykredit Facility Management har installeret CTS i en ejendom, vil Driftscenteret i Hovedsædet sikre den rette balance og dermed begrænse udledningen af CO 2. Et ventilationsanlæg har to forskellige formål: At levere frisk luft til medarbejderne og afkøle lokalerne. Opvarmningen om vinteren skal ske ved radiatorer. Det giver den bedste varme og er langt mere energiøkonomisk end ved brug af ventilationsanlægget. Når Nykredit Facility Management kommer rundt på centrene ser vi imidlertid ofte, at indblæsningstemperaturen fra ventilationsanlægget er for høj, i nogle tilfælde op til C. Det betyder at radiatorerne også om vinteren - er kolde, fordi de først varmer, når temperaturen falder under termostatens indstillede værdi, typisk 21 C. Det nye driftscenter vil løbende overvåge de tekniske anlæg og indeklimaet. Om sommeren vil der blive sørget for at køle lokalerne ned om natten, hvor temperaturen udenfor er lavere. Medarbejderne vil derfor møde ind i kontorlokaler som er kølet uden anvendelse af energi til mekanisk køling af luften. Styring af tekniske anlæg i Center Skive I december 2010 blev Center Skive koblet op på Driftscenteret i Hovedsædet i København. Det medførte et fald i det samlede elforbrug på 40 % svarende til ca. 250 kg CO 2 -udledning. I kontanter betyder det en besparelse alene på el til køling på ca kr. pr. måned. Også varmeforbruget blev ca. 40% mindre. Den store besparelse skyldtes at køle- og ventilationsanlægget tidligere kørte hele døgnet alle ugens syv dage. Dermed blev der konstant blæst kold luft ind i lokalerne som skulle opvarmes.

11 Sådan virker Driftscenteret Driftscenteret bygger i al væsentlighed på to teknologier: 1. CTS-anlæg, der står for Central Tilstandsovervågning og Styring, og er et teknisk system, der gør det muligt at styre en bygnings tekniske anlæg fra en tilkoblet computer. Systemet styres af et netværk af digitale centraler, der installeres i alle Nykredits bygninger. Indtil nu er der blevet installeret CTS anlæg i 50 bygninger. I 2012 vil alle lokationer være opkoblet Energistyring, der løbende registrerer, hvor meget el, vand, og varme der forbruges på den enkelte lokation. I oktober 2010 blev installationen af energistyring afsluttet i alle Centre. Med det nye udstyr kan specialiserede teknikere i Glaskuben på timebasis se, hvor meget vand, el og varme der anvendes på et opkoblet Center. Hertil kommer at de med CTS udstyret kan styre de tekniske anlæg, så der ikke er mere end nødvendigt forbrug på en given lokation. Driftscenteret på 6. sal i Glaskuben styrer de tekniske anlæg i Nykredits Centre i hele Danmark. Samtidig er man med til at finde mange af de små besparelser, der tilsammen skaber et væsentligt bidrag til begrænsningen af Nykredits CO 2 forbrug.

12 Varmeforbrug Nykredits energiforbrug til opvarmning udgjorde i % af den samlede CO 2 -udledning. Det betyder, at der er sket en stigning i det absolutte forbrug på 2 % i forhold til Stigningen skyldes, at 2010 var et meget koldt år. Hvis forbruget blev beregnet om til et normalt år, ville det svare til et samlet fald på 6 %. Idet Nykredits mål om 10 % er et absolut mål, tages der imidlertid ikke højde for dette. Varmen i Nykredits bygninger stammer primært fra gas og fjernvarme. Disse energikilder er i sig selv ganske fornuftige og udskiftninger sker derfor kun i de enkelte tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt og rentabelt. Oftest drejer de mest rentable tiltag sig om ændringer i den såkaldte "klimaskærm", der adskiller det udendørs fra det indenfor (vinduer, tag, isolering, osv.) Den slags ændringer er ofte en længere proces, da det kræver ændringer i bygningen som helhed. Da Nykredits lokationer som oftest består af et lejemål i en større bygning, indgår vi typisk i en dialog med udlejer, for at finde frem til hvad der er muligt i det enkelte tilfælde. Inden det nye fyr og CTS-anlæg blev installeret, blev bygningen varmet op - selv i varme perioder. Køleenhederne sendte kold luft ind i lokalerne, når medarbejderne tændte for dem. Ofte var køleenhederne indstillet til at blæse kold luft ind på f.eks. 20 C samtidig med at radiatorerne var indstillet på f.eks. 22 C. Det betød, at radiatorernes termostater mærkede den "kolde" luft og åbnede for varmen. Rumtemperaturen ville stige og køleanlægget ville derfor sende ekstra kold luft ind i rummet, hvilket betød at radiatorerne åbnede yderligere for varmen. Denne cyklus fortsatte indtil et af anlæggene ikke kunne mere, med stort forbrug til følge. Det har nu været muligt at se et helt årsforbrug af naturgas til opvarmning efter installation af det nye fyr samt CTS. I 2008 var forbruget m³ mens det i 2010 var faldet til m³, svarende til et fald på 24 %. Dette medfører store CO 2 besparelser og er samtidig økonomisk sund fornuft. Med en naturgaspris som lige nu ligger på ca. 9 kr. vil det give en årlig besparelse på ca kr. 12 Arbejdet med at nedbringe Nykredits varmeforbrug er også tæt forbundet med de tiltag, der foretages for at begrænse el-forbruget. I afsnittet om el er det muligt at læse, hvordan det nye driftscenter opnår varmebesparelser ved en bedre balance mellem varme og ventilation. Nyt fyr i Center Tårnby I vinteren 2009/2010 blev det gamle naturgasfyr i Center Tårnby udskiftet og der blev installeret CTS-anlæg i bygningen. Det nye fyr udnytter varmen i naturgassen optimalt og samtidig sikrer automatikken, at der ikke er tændt for varme og køling samtidigt. Isolering begrænsning af varmetab fra tekniske installationer I uopvarmede rum som teknikrum og krybekældre kan der ofte opnås store CO 2 -besparelser ved at efterisolere de tekniske installationer som f. eks. rør, ventilationskanaler og varmtvandsbeholdere. Det er derfor et naturligt fokusområde, når vi i Nykredit klimaoptimerer vores bygninger. I 2010 blev ventilationskanalerne i Helsingør isoleret. Før renoveringen gik ventilationskanalerne gennem et uisoleret loft. For at kompensere for det store varmetab og undgå for mange gener for medarbejderne, blev indblæsningsluften varmet op til 26 C i ventilationsanlægget i kælderen. I stueetagen var temperaturen faldet til 22 C, hvilket er lige i overkanten, når der skal holdes et behageligt indeklima. Når luften blev blæst ind på 1. sal var den nedkølet til 19 C. Efter ventilationskanalerne blev isoleret, er det muligt at holde en mere stabil temperatur og indblæsningstemperaturen er sænket til 20 C. Det har medført store CO 2 besparelser, bedre indeklima og økonomiske besparelser. Renoveringen har en tilbagebetalingstid på 2-3 år. Nykredit i Tårnby

13 Nøgletal for varme-forbrug kwh/m 2 pr. år Hovedsædet og stabshuse Centre 80 Totalkredit Nykredit Mægler 60 Nykredit Leasing JN Data Gennemsnit 20 ELO nøgletal - kwh/medarbejder pr. år Hovedsædet og stabshuse Centre Totalkredit Nykredit Mægler Nykredit Leasing JN Data Gennemsnit Et væsentligt parameter for en bygnings varmeforbrug er bygningens alder og dermed byggeskik samt isoleringsgrad. Dernæst er styringen af de tekniske anlæg udslagsgivende for varmeforbruget. Bl.a. kan der i bygninger med ventilationsanlæg ske det, at opvarmningen sker via ventilationsanlægget og ikke radiatoranlægget, som er den mest energiøkonomiske måde at opvarme bygningen på. Forskelle i nøgletal afspejler også medarbejderbelastningen på de enkelte bygninger. 13 Til at korrigere for årlige udsving i temperaturer anvendes et standardmål, der kaldes graddage. Graddage angiver hvor kold udetemperaturen har været i fyringssæsonen i et givent år. Udsvingene har de seneste år været særdeles store Normalår: : : : 2732

14 Transport 14 Transportområdet er den næststørste bidragsyder til Nykredits CO 2 forbrug. I Miljø- og Klimaregnskabet dækker transportområdet CO 2 -udledningen fra forretningsrejser med fly, tog og bil og områderne udleder tilsammen 23 % af Nykredits CO 2 udledning. Den største udleder er bilkørsel, der omfatter både firmabiler, taxakørsel og privatbiler som medarbejdere benytter til arbejdskørsel. Privatbilerne udgør imidlertid langt den største del af kørselen, men her har Nykredit ikke umiddelbart mulighed for at påvirke udledningen. I 2010 blev der sat øget fokus på udledningen fra transport generelt ved at tænke klima- og miljø arbejdet ind i bil- og rejsepolitikken samt sætte mere fokus på videomøder. Fælles for disse tiltag er imidlertid, at de i høj grad er afhængig af ændret adfærd og kultur, og derfor tager tid før de giver konkrete resultater. Der er dog ingen tvivl om at Nykredits arbejde vil medfører et stort transportbehov. Også fremadrettet vil der derfor være fokus på at finde klimavenlige alternativer. Klimatanker som en integreret del af bilpolitikken I 2010 udviklede Nykredit Koncernindkøb en ny bilpolitik for Nykredit. Klima- og energibesparelser er en integreret del af den nye politik og går hånd i hånd med de økonomiske besparelser. Det er primært tre kriterier, der vil få betydning for begrænsningen af Nykredits CO 2 -udledning. 1. I bilpolitikken er det et rammevilkår, at medarbejdere vælger firmabiler med en energimærkning fra A til max D. Det betyder at de mest forurenende biler efterhånden helt udelukkes fra bilparken. Ved at stille klima- og miljøkrav allerede i bilpolitikken kan vi reducere udledningen af miljøskadelige stoffer, herunder CO 2, samtidig med at vi reducerer bilflådens samlede brændstofomkostninger. Bilpolitikken er implementeret fra 1. juni 2011 og vil give resultater efterhånden som bilparken udskiftes i de kommende år. Videomøder et redskab til at begrænse CO 2 -udledningen Videomøder er et vigtigt middel til at begrænse Nykredits CO 2 - udledning, samtidig med at det sparer penge til rejseudgifter og gør det enklere at "mødes" på tværs i Koncernen. ITU har derfor igennem flere år arbejdet med udviklingen af videomødefaciliteter og Koncernindkøb har i 2010 gjort virtuelle møder til en integreret del af Nykredits rejsepolitik. Nykredits arbejde med videomøder startede i Dengang installerede man videomødeudstyr på fem lokaliteter i København, Aalborg, Silkeborg og Polen. Senere kom centrene med og der blev udvidet med flere videomødelokaler i Hovedsædet, så der i dag er 77 videomødelokaler i alt. I tabellen på næste side kan du se hvor meget CO 2 der kan spares for hver bil- eller flytur, der erstattes med et videomøde. Der vil fremover være fokus på at få gjort videomøderne til en naturlig del af vores arbejde i Nykredit. I første omgang er videomøder lanceret som en af de "Gode grønne vaner". Fremadrettet vil der også blive arbejdet med drop-in møder og andre tiltag, der skaber opmærksomhed om muligheden og lyst til at holde videomøder. 2. For puljebiler stilles der krav om at Nykredit vælger biler med energimærkning A eller B. Puljebiler er biler der ikke er tilknyttet en fast bruger. Bilerne kan anvendes ad hoc af flere medarbejdere til erhvervstransport i arbejdstiden. 3. Der stilles krav om at alle biler har katalysator og/eller partikelfilter og lever op til Euronorm 4 eller mere. Euronorm er en EU standard som fastlægger grænseværdierne for, hvor meget kulilte, nitrogenoxider, kulbrinte og partikler køretøjer må udlede. Euronorm 4 svarer til en gennemsnitlig udledning af partikler svarende til biler fra 2005.

15 CO 2 -udledning for transport 1000 km km (1.000) CO Flyrejser Togrejser Bil* * Udledning fra biler indeholder firmabiler, taxa og medarbejderes kørsel i egen bil mod godtgørelse. Så meget CO 2 udleder en person ved transport Århus-København Transportmiddel CO 2 -udledning 12,7 kg 22,9 kg 52,5 kg (via Storebæltsbroen) Videokonference - en alternativ mødeform Vi sparer CO 2 0,5 kg 15 Siden 2000 har energimærkning af nye personbiler været et krav. Grænseværdierne angives ved pilemærkningen. Til højre vises hvor langt benzin og dieselbiler skal køre på literen for at opnå energiklasse A, B, C osv. Energimærkningen afgør også ejerafgiften, så langt på literen betyder lavere ejerafgift. Dieselbiler Mindst 20,5 A 17,3-20,4 B 16,1-17,2 C 14,1-16,0 D 13,2-14,0 E 11,9-13,1 F Benzinbiler Mindst 18,2 A 15,4-18,1 B 14,3-15,3 C 12,5-14,2 D 11,8-12,4 E 10,5-11,7 F Under 11,8 G Under 10,4 G

16 Miljø i Nykredit Nykredits arbejde med miljø omfatter vandforbrug og affaldshåndtering samt brug af kemikalier til rengøring og brug af papir. Nykredit tilstræber at belaste det omgivende miljø mindst muligt ved at anvende de mest hensigtsmæssige teknologier, de mest velegnede rengøringsmidler og papir som giver anledning til mindst mulig spild. I 2010 har der været særligt fokus på affaldshåndtering. Nyt affaldssystem skåner miljøet I løbet af 2010 indførte Nykredit Facility Management en ny måde at sortere affald på i Hovedsædet, der skåner miljøet og skaber bedre overblik over det affald vi smider ud. Det nye affaldssystem betyder bl.a.: Mere genbrug, idet der er etableret et nyt system til indsamling af plastfolie, der dermed flyttes fra brændbart affald. Samtidig er håndteringen af almindeligt kontorpapir og fortroligt papir ændret, så en større andel papiraffald kan genanvendes. Færre afhentninger, hvilket sparer på CO 2 -udledningen fra kørsel. Det sker bl.a. ved at der er opsat en ballepresser, der medfører at pap hentes max en gang om måneden i stedet for hver eller hver anden dag. Dokumentation, fordi der er etableret et webbbaseret miljøstyringssystem, der giver overblik over hvilke mængder, der afskaffes indenfor hver affaldsgruppe (f.eks. metal, pap, husholdningsaffald) og for hver lokation i Hovedsædet. Økonomisk besparelse pga. færre udgifter til transport, bortskaffelse af affald etc. I 2011 vil der være fokus på den generelle anvendelsesprocent i Hovedsædet, der vil blive fulgt i det nye miljøstyringssystem. 16 Miljø Område Status Vand Vandforbruget er stort set uændret i 2010 i forhold til Affald Rengøring Der er gjort en indsats for at øge andelen af affald der genanvendes i Hovedsædet samt skabe større overblik over affaldsmængder Nykredit lægger vægt på anvendelsen af miljørigtige rengøringsprodukter. Næsten alle rengøringsprodukter er svanemærket og de resterende produkter er de mindst skadelige af sin slags. Papir Alt papir er svanemærket eller opfylder kravene for svanemærkede produkter.

17 17

18 Vandforbrug Vand anvendes til alle gængse formål i kontorbygninger. Rengøring, toiletskyl, vanding af planter ude og inde samt kantinedrift er blandt de mest almindelige kilder til forbrug. Et af de steder hvor der kan spares meget vand er ved at sikre, at der ikke er vandhaner der drypper eller toiletter der "løber". En god måde at kontrollere at disse installationer holder "tæt" er ved at konstatere, at der ikke er noget forbrug om natten. Springvandet på "Under Krystallen" Med vandopsamling af regnvand er der taget hensyn til miljøet i udformningen af pladsen, "Under Krystallen". Fordampning fra de store våde flader i dagtimerne betyder imidlertid at springvandet vil medføre et stigende vandforbrug i Hovedsædet fremadrettet. Et forbrug der vil blive forsøgt begrænset i de kommende år. 18 Et godt eksempel på betydningen af dette er vandforbruget i Glaskuben som fra 2009 til 2010 faldt med ca. 8 % per medarbejder. Et stort fald når det tages i betragtning, at der er et basisforbrug i Glaskuben til vandkunsten og vanding af store planter inde og ude. Med etableringen af Driftscenteret blev det konstateret, at der i Glaskuben var et konstant forbrug i løbet af natten. De store vandforbrugere som f.eks. vandkunsten og automatisk plantevanding inde og ude blev derfor i en periode overvåget nærmere. Da det viste sig, at der ikke var noget forbrug om natten disse steder, blev toiletter og vandhaner gennemgået og repareret. Resultatet er at bygningens installationer nu er "tætte". Det har givet en vedvarende besparelse på Nykredits vandforbrug. Springvandet på pladsen "Under Krystallen". Foto: Jens Lindhe / SLA

19 Nøgletal for vandforbrug m 3 /m 2 pr. år 0,40 0,37 0,35 0,30 0,28 0,28 Hovedsædet og stabshuse Centre Totalkredit 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,17 0,13 0,11 0,03 0,23 Nykredit Mægler Nykredit Leasing JN Data Gennemsnit ELO nøgletal - m 3/ medarbejder pr. år 12,0 10,0 9,9 9,1 Hovedsædet og stabshuse Centre 8,0 7,9 Totalkredit 6,8 Nykredit Mægler 6,0 4,0 5,2 3,2 Nykredit Leasing JN Data Gennemsnit 2,0-0,7 Store variationer i lokationers forbrug kan ofte forklares med forskelle i bygningernes installationer og anvendelse. F.eks. vil der typisk være et meget større forbrug i en lokation med kantine. Forskellene kan imidlertid også skyldes løbende toiletter, dryppende vandhaner eller utætte rør. 19

20 Status for Nykredits 2011 mål Nykredits Miljø og Klimaregnskabs primære mål er offentliggørelsen af de tal, der helt konkret viser udviklingen i Nykredits CO 2 forbrug fordelt på el, varme og transport. Indhentningen af disse data afhænger af en række faktorer og dette kan derfor først ske sidst på efteråret det efterfølgende år. Det er grunden til at tallene i dette regnskab er for 2010 (se yderligere i figuren på s. 4). Nykredit nærmer sig imidlertid hastigt målstregen for opnåelsen af målet om at begrænse udledningen af CO 2 med 10 % før udgangen af Det var dét mål Nykredit satte sig i 2009, hvorfor der naturligvis er en stor interesse for, hvorvidt vi opnår dette. Frem mod 2015 har Nykredit sat sig som mål at reducere CO 2 -udledning med 20 %. Her vil der blive set på hvordan Nykredits Miljøog klimamål opgøres og der vil komme fokus på hvordan vi knækker kurven på transportområdet. De mere konkrete planer for, hvordan dette vil foregå, vil blive fremlagt i første halvår af Tidlig indsats giver bonus I 2010 blev der med Driftscenteret sat fokus på optimering af Nykredits eksisterende bygninger. Erfaringerne fra dette arbejde er i 2011 blevet brugt til at nytænke arbejdsgangene og tage højde for klima- og miljø allerede før indflytning i en ny bygning. 20 På den baggrund er der foretaget en række beregninger og fremskrivninger, der synliggør udviklingen i Nykredits CO 2 -forbrug og de forventede besparelser i I forbindelse med denne status er der indhentet delresultater for 2011, der har vist en stigning i CO 2 -udledningen fra flytransport på. 33 % i forhold til I absolutte tal svarer det til 358 ton CO 2 eller 2,6 % af Nykredits samlede CO 2 udledning i 2008, se tallene bag i figur 11. Denne væsentlige stigning skal derfor hentes på andre områder, navnlig el og varme. Den gængse praksis i Nykredit er at vi anvender udledningsfaktorer fra det foregående år ved fremskrivning af udledningen. Udledningsfaktoren er et mål for hvor meget CO 2 der bliver udledt for hver kwh strøm og varme. Denne forandrer sig alt efter hvordan strømmen og varmen produceres og påvirkes bl.a. af mængden af strøm der bliver produceret på vindmøller eller vandkraft i Norge eller Sverige samt om de danske kraftværker har fyret med kul, naturgas eller biobrændsel. Trenden er en stigning i strøm og varme der kommer fra alternativ energi, en udvikling der forventes for alvor at slå igennem i Den endelige udledningsfaktor for 2011 ligger først klar i efteråret 2012, men på grundlag af den forventede faktor, oplyst af Energinet.dk svarer det til et fald i Nykredits samlede CO 2 udledning på mellem 11,5 og 14 % Da center Middelfart den 2. maj 2011 slog dørene op for de første kunder i den nye bygning, var det i lokaler med forbedret indeklima og energibesparende varme-, ventilations- og køleanlæg. En stor del af dét der afgør en bygnings energiforbrug er bygningens udformning, isolering og tekniske installationer. Det er forhold, der er både omfattende og dyre at gøre noget ved, når bygningen først er etableret. Som et led i Facility Managements arbejde med klima- og miljø har energikonsulent og teknikere derfor sat ekstra fokus på at komme tidligt ind i processen, når Nykredit erhverver nye bygninger. I tilfældet med center Middelfart betød nytænkning af arbejdsgange og metoder, at energibesparelser blev tænkt ind tidligere og at flere arbejdsgange kunne kombineres med den øvrige renovering. Eksempelvis kunne der placeres køleflader til ventilationsog køleanlæg i lofterne, mens lofterne alligevel var nede. Varmesystemet blev også fra starten udformet, så det udnytter de muligheder den nye CTS styring giver for præcis og energirigtig styring af indeklimaet. Se yderligere i temaet om Driftscenteret. Alt i alt har den tidlige indsats medført et bedre indeklima for kunder og medarbejdere, lavere omkostninger til energiforbedringer og lavere fremtidige driftsomkostninger.

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Filialens åbningstider:

Filialens åbningstider: Adresse Information Vænget 13 4400 Kalundborg Mandag, Tirsdag, Onsdag, Fredag: 10:00-16:00 Søndergade 44 8000 Aarhus C Mandag, Tirsdag, Onsdag, Fredag: 10:00-16:00 Juleaften, :, Nytårsaften, :, Holmens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING

ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT INDHOLD ALM. BRAND INVESTERINGSORDNING.... 3 HER FINDER DU ALM. BRAND INVESTERINGSORDNING.......................

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER INDLEDNING INDHOLD Velkommen til God Energi er God Økonomi Et fælles ansvar om at hjælpe miljøet Udfordringerne med

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Klima og miljø i Nykredit 2012 - og vejen frem mod 2020

Klima og miljø i Nykredit 2012 - og vejen frem mod 2020 Klima og miljø i Nykredit 2012 - og vejen frem mod 2020 Indhold Klima og miljø i Nykredit 2012... 3 2011-målet: Nykredits klima- og miljøarbejde indtil nu... 4 Klima- og miljøstrategi frem mod 2020...

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 13 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 70A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-912242-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Willemoesgade 25 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-552270 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 22A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-908326-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 68 Postnr./by: 6520 Toftlund BBR-nr.: 550-20913 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havrevænget 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el. -4.8 MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el. -4.8 MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stadion Alle 9 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018472 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klosterparken 26 Postnr./by: 2680 Solrød Strand BBR-nr.: 269-061278 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Azaleavej 12 Postnr./by: 4470 Svebølle BBR-nr.: 326-000385-001 Energikonsulent: Jørgen Herold Andersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring

Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring en del af Alm. Brand WWW. A L M B R A N D. D K ALM. SUND FORNUFT indhold 2 Nordisk veteran 4 Tegningsregler 2010 4 Præmier for ansvars- og kaskoforsikring 5 Stilstandskaskoforsikring

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Fanøvej 2A 4060 Kirke Såby BBR-nr.: 350-005897 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bredekærs Vænge 154 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-003879 Energikonsulent: Ole Børs Petersson Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Albertslund. Allerød. Assens. Ballerup. Billund. Bornholm. Brøndby. Brønderslev. Dragør. Egedal. Esbjerg. Fanø. Favrskov

Albertslund. Allerød. Assens. Ballerup. Billund. Bornholm. Brøndby. Brønderslev. Dragør. Egedal. Esbjerg. Fanø. Favrskov Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund borger og ydelsescenteret Allerød Kommune

Læs mere