4 Diskussion af resultater (Maiken) Sygeplejerskers holdning til akupunktur (Zitta) Mulighederne for fremtidig anvendelse af

Transkript

1 0

2 1

3 Resume Dette projekt søger at belyse kirurgiske sygeplejerskers syn på anvendelsen af akupunktur i behandlingen af post operativ kvalme og opkasting (PONV), og hvordan vi kan forbedre mulighederne for anvendelse af akupunktur i sygeplejen. Den videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk og som metode har vi valgt at anvende et spørgeskema, der både indeholder kvalitative og kvantitative spørgsmål. Den hermeneutiske analyse tager afsæt i spørgeskemaerne, hvor vi anvender teori fra Steinar Kvale og statestik. Analysen diskuteres ud fra nyfunden relevant litteratur. Resultatet af undersøgelsen viser at de adspurgte sygeplejersker har en overvejende positiv holdning overfor anvendelsen af akupunktur mod PONV. Ydermere ser vi, at muligheden for forbedring af mulighederne for anvendelse af akupunktur er stigende i og med flere sygeplejerske ønsker dette implementeret, men at barriererne for implementering ligger ved ledelsen, og i det økonomiske-, ressource- og tidsmæssige aspekt. Abstract The object of this project is to explore surgical nurses view on the use of acupuncture as treatment for post-operative nausea and vomiting (PONV) and how to enhance the possibilities for further use of acupuncture in nursing care. For this project we have chosen a hermeneutic approach, and gathered information through questionnaires which were sent out to surgical departments for nurses to fill out. The analysis of the questionnaires is hermeneutic. We also use statistics and the theories of Steinar Kvale to approach the analysis. The results of our analysis show that most nurses in the study are positive towards the use of acupuncture as a treatment for PONV and wishes for this treatment to be implemented in the hospital setting. The challenge towards future implementation of acupuncture lies in the resources and time it requires initially, as well as the fact that management needs to be supportive of the new approach. 2

4 Indhold Resume... 2 Abstract Problembeskrivelse Akupunktur Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) Evidens for brugen af Akupunktur til behandling og forebyggelse af PONV Afgrænsning Metode Videnskabsteoretisk position (Maiken) Hermeneutik (Maiken) Kvantitativ metode Spørgeskemaundersøgelse Uddeling Etiske overvejelser Analyse af data Metode til analyse og fortolkning af empiri Statistik Analyse af tekstbesvarelser Analyse Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Uddybende tekstbesvarelser Spørgsmål Spørgsmål Uddybende tekstbesvarelser Spørgsmål Uddybende tekstbesvarelser Spørgsmål Uddybende tekstbesvarelser Spørgsmål Uddybende tekstbesvarelser Meningskondensering af samtlige tekstbesvarelser (Zitta)

5 4 Diskussion af resultater (Maiken) Sygeplejerskers holdning til akupunktur (Zitta) Mulighederne for fremtidig anvendelse af akupunktur i sygeplejen (Julie) Diskussion af metode (Maiken) Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1: Spørgeskema... i Bilag 2: Tekstbesvarelser... v 4

6 1 Problembeskrivelse Alternative behandlingsformer bliver stadigt mere populære blandt befolkningen og rykker i stigende grad også ind i det etablerede sundhedsvæsen. Dette har vi hørt i medierne og i vores undervisning til sygeplejersker de seneste år. Vi har været på praktikophold på flere forskellige sygehusafdelinger med kirurgisk og medicinsk speciale, og man kunne med rette forestille sig at vi i disse praktikker ville have mødt de alternative behandlingstilbud eller hørt dem omtalt, men dette viser sig ikke at være tilfældet. Det tætteste nogen af medlemmerne af denne projektgruppe har været på praktiseret alternativ behandling, har været at opdage akupunkturnåle i en skuffe på gynækologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Disse akupunkturnåle var til stede på afdelingen, men det blev aldrig observeret at nogle på afdelingen anvendte dem. Tilstedeværelsen af nålene tyder på at der er, eller har været, et ønske om at kunne tilbyde patienterne et ikke-farmakologisk behandlingstilbud, i form af akupunktur, for en eller flere af de symptomer og gener der plager patienter på en sygehusafdeling med kirurgisk speciale. Vi har hørt fra medstuderende at man i opvågningsafsnit på Aalborg Universitetshospital anvender akupunktur til blandt andet at modvirke postoperativ kvalme og opkastning (herefter PONV). Dette gør at vi med nogenlunde sikkerhed kan tælle Aalborg Universitetshospital med blandt de ca. en tredjedel af danske sygehuse der i følge forskningsartiklen af Salomonsen et. al; Use of complementary and alternative medicine at Norwegian and Danish hospitals tilbyder akupunktur (1). 1.1 Akupunktur Akupunktur har været anvendt som behandlingsmetode i Kina de sidste år (2). I Kina opfattes akupunktur, som værende en del af et behandlingssystem bestående af andre alternative tilgange, såsom urtebehandling og massage (2). I dag anvendes akupunktur ved forskellige akutte og kroniske sygdomme eller lidelser og anvendes også som forebyggende behandling (3). I Danmark anvendes akupunktur blandt andet ved hypertension, atsma, hormonelle forstyrrelser, kvalme og opkastning. Ydermere anvendes denne behandling også som smertelindring ved f.eks. migræne, menstruationssmerter og ved ryg- og nakkesmerter (3). Verden over anvendes akupunktur i behandlingen af en bred vifte af lidelser, men det er kun få af disse behandlinger der er påvist at have en målbar effekt. Dog udemærker akupunkturbehandling sig ved at være stort set bivirkningsfri. Oftest observeres irritation eller rødme ved indstiksstedet som eneste bivirkning (3). 5

7 Akupunktur har vundet indpas hos de praktiserende læger og på sygehusene i den vestlige verden (2). Det anslåes at ca danske læger anvender akupunktur, som en del af behandlingen mod de ovennævnte indikationer (2). I følge en undersøgelse fra Videns- og forskningscenteret for alternativ behandling (3), anvender hver tredje danske sygehus akupunktur som supplerende behandlingsmetode, og på hvert 8. danske sygehus er der igangværende forskningsprojekter angående brugen af alternativ behandling (4). I følge denne undersøgelse er alternativ behandling oftest mest udbredt på de større offentlige sygehuse (4). Når der anvendes alternative behandlingsmetoder inden for sygehusvæsenet er det 97% af gangene akupunktur der vælges, hvor behandlingen bliver udført af autoriseret sundhedspersonale (4). Brugen af akupunktur foregår inden for en række forskellige områder: fødsel, smerte, afvænning, misbrug og palliativ behandling (4). I følge denne undersøgelse begrundes anvendelsen af alternativ behandling ud fra bl.a. videnskabelig dokumentation (32%), behandling uden bivirkninger (21%), sundhedspersonales interessse (21%), andre grunde (18%) og interesse fra patienten selv (8%)(4). I undersøgelsen foretaget af Salomonsen et al. beskrives, hvorledes brugen af komplementær og alternativ behandling (KAB) er steget gennem det sidste årti (1). I Norge viser undersøgelsen, at 50% af de norske hospitaler tilbyder KAB, som et led i deres behandling, og 33% af de danske hospitaler tilbyder KAB (1). Denne forskningsartikel indikerer en mulig holdningsændring til fordel for øget anvendelse af KAB for danske sundhedsprofessionelle. Akupunktur er den tredje mest almindeligt anvendte form for alternativ behandling i Danmark (5), og det er en behandlingsform, hvis anvendelse i den danske befolkning har set en stor stigning i indenfor de seneste år, sammenlignet med andre alternative behandlingsformer (5). Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2010 havde 24% af den danske voksne befolkning prøvet akupunktur på et tidspunkt i deres liv og 7,1% havde anvendt akupunktur indenfor det seneste år (5). Det er påvist, at akupunktur har en dokumenteret effekt på visse lidelser som lidelser i bevægeapparatet, hovedpine, kvalme og opkastning (2, 6). Som tidligere nævnt er det også netop akupunktur til behandling og forebyggelse af kvalme og opkasting der lader til at være mest udbredt på landets sygehuse. 1.2 Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) Postoperativ kvalme og opkastning forkortes PONV, hvilket kommer af det engelske Postoperative Nausea and Vomiting. PONV defineres som kvalme eller opkastning, der forekommer de første timer efter en operation i generel anæstesi (7). 6

8 PONV er to af de mest almindelige komplikationer i forbindelse med operation. Det anslås at op til hver tredie patient oplever PONV som følge af operation. Bliver dette gjort op i antal, vil det svare til at patienter hvert år oplever denne komplikation (8). Incidensen for udvikling af PONV afhænger af visse risikofaktorer. En øget risiko for udvikling af PONV kan være at man er kvinde, ikke-ryger, har tendens til køresyge og at man tidligere har været kendt med udvikling af PONV. En patient der ikke har nogle af de kendte risikofaktorer har alligevel en risiko på 10 % for at udvikle PONV. Risikoen stiger i takt med, at der findes flere eksisterende risikofaktorer hos en patient (9). På trods af udvikling og muligheden for forebyggelse og behandling af PONV indenfor anæstesi og kirurgi, er incidensen af denne komplikation stadig høj, hvilket kunne tyde på, at det er en komplikation der i større eller mindre grad bliver overset (7). PONV nævnes af patienter som værende en af de mest stressende bivirkninger i forbindelse med anæstesi (10) og er til stor gene for patienten. I forhold til de komplikationer der kan være i forbindelse med operation, giver 49 % af patienterne udtryk for, at det er PONV de bekymrer sig mest om inden operation (11). At denne procentdel er så høj, giver en indikation om, at PONV er en komplikation, der skal fokuseres på for at øge tilfredsheden blandt de postoperative patienter. Det har vist sig at patienter med PONV er indlagt længere tid på opvågningen end de patienter, der ikke oplever denne komplikation. Dette har stor betydning for sygeplejen, da der kræves tid og ressourcer i forbindelse med pleje af patienten (7). I det samfundsøkonomiske perspektiv fremstår PONV også som et problem. Der kræves flere økonomiske ressourcer i forbindelse med forebyggelse og behandling idet PONV resulterer i flere indlæggelser af dagkirurgiske patienter, samt længere indlæggelsesforløb generelt. Dette kan få konsekvenser for både økonomi og for ventelister til kirurgiske indgreb (7, 9). PONV har dermed både en negativ indflydelse for patientens bekymring inden operation, patientens indlæggelsestid, samt sundhedsvæsnets økonomi og ressourcer. Det er relevant at se på hvorledes PONV kan forebygges og behandles på en måde der er både effektiv og økonomisk. 1.3 Evidens for brugen af Akupunktur til behandling og forebyggelse af PONV PONV kan forebygges og behandles på flere forskellige måder. De metoder der har vist størst effekt indeholder forskellige kombinationer af medikamenter samt akupunktur (6). Konventionel medicinsk forebyggelse og behandling af PONV har, som med de fleste andre 7

9 lægemidler, en risiko for at medføre bivirkninger i modsætning til akupunktur som er stort set bivirkningsfri (3). Til patienter i høj risiko for udvikling af PONV anvendes lægemidler med risiko for alvorlige bivirkninger såsom glukokortikoider og serenase (12). Forsøg fra klinisk praksis har vist at akupunktur i punktet P6, som ligger tre fingerbredder under første håndledsfure på indersiden af håndleddet, er effektivt i forbyggelse og behandling af PONV enten som eneste behandling i milde tilfælde eller som supplement til konventionel medicinsk behandling i sværere tilfælde af PONV (6). Disse forsøg blev i 2011 samlet i et stort Cochrane review, som kunne fastlægge en klar videskabelig evidens for brugen af akupunktur i punktet P6 til behandling og forebyggelse af PONV (6). Akupunktur i P6 viste sig desuden at have samme effekt i forebyggelsen af PONV som medicinsk behandling (6). Som resultat af den videnskabelige evidens, blev der udarbejdet en klinisk retningslinje af sygeplejersker fra anæstesiologisk afdeling på Regionshospital Randers. Denne blev godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer i september 2013 (13). Dette er den første nationale retningslinje for brug af akupunktur i det danske sundhedsvæsen og kan dermed bane vejen for en mere udbredt anvendelse af akupunktur til forebyggelse og behandling af PONV. Dette kunne i tilgift betyde færre bivirkninger for patienterne, idet akupunktur i nogle tilfælde helt kan erstatte farmakologisk behandling, samt færre udgifter for sygehusene, idet akupunkturnåle er billigere end samtlige tabletbehandlinger. 1.4 Afgrænsning PONV er et udbredt problem på de kirurgiske afdelinger, hvis konsekvenser kan ses i patienternes oplevelse af et godt indlæggelsesforløb, sygeplejerskernes arbejdsgang og i de økonomiske udgifter forbundet med længere indlæggelsestid og øget medicinering. Når man tager evidensen og de økonomiske fordele i betragtning, ser det ud til at vejen er banet for udbredt anvendelse af akupunktur i behandling og forebyggelse af PONV på samtlige af landets kirurgiske afdelinger samt opvågningsafsnit, men hvor udbredt er det egentlig? Når vi søger på Region Nordjyllands database for retningslinjer og instrukser (PRI) finder vi flere enslydende kliniske instrukser for brugen af netop denne behandling, og det fremgår endda at akupunktur i punktet P6 må anvendes, af personale der er instrueret heri, på lige fod med afdelingens rammeordination (14). Dette betyder at der ikke er behov for en lægelig ordination før akupunktur kan administreres af en sygeplejerske. Dog undrer vi os over at vi, i vores praktikker på kirurgiske afdelinger, kun har set traditionel farmakologisk behandling af PONV på trods af at nålene på visse afdelinger har været tilgængelige. Vi forestiller os at akupunktur ikke bliver anvendt i særlig stor udstrækning på de kirurgiske afdeliger til 8

10 behandling af PONV, da sygeplejerskerne muligvis mangler viden på området, at kulturen på de respektive afdelinger holder fast ved gammelkendte rutiner, f. eks ved at have en naturvidenskabelig tilgang til sygeplejen. Ligeledes kræves der tid og ressourcer for at implementere en ny behandlingsmetode. Vores fokus på netop denne form for behandling mod PONV begrundes også med, hvorledes det kan gavne patienten at slippe for eventuelle bivirkninger og derved forkorte indlæggelsestiden samt give patienten et bedre forløb efter operation. Ydermere oplever patienterne også bedre mestringsmuligheder, som dermed også giver en forhøjet livskvalitet (6). Vi er interesserede i at undersøge sygeplejerskernes erfaringer med- og holdning til behandlingen, samt komme med et bud på, hvad der kan gøres for at få akupunkturbehandling af PONV udbredt på afdelingerne. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilket syn har kirurgiske sygeplejersker på anvendelsen af akupunktur til behandling og forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning, og hvordan kan vi forbedre mulighederne for anvendelse af akupunktur i sygeplejen? 9

11 2 Metode I dette projekt vil vi anvende en hermeneutisk tilgang, idet vi i forbindelse med klinisk praksis har opnået en for-forståelse i forhold til hvilket syn sygeplejersker har på anvendelsen af akupunktur. Vi finder det relevant at sætte vores egen forforståelse i spil, således at vi kan opnå en ny helhedsforståelse i forhold til vores problemformulering. Vi vil stille vores fordomme og forventninger i bero, for der igennem at opnå en mere åben tilgang til de resultater, som vi finder frem til i løbet af opgaven. Vi vil bygge vores opgave op omkring en spørgeskemaundersøgelse, som oftetst regnes for en kvantitativ metode, men da vi søger at opnå et mål af forståelse for hvordan sygeplejerskerne tænker, vil vi kombinere den kvantitative metode med hermeneutiske analyseelementer for derigennem at komme frem til en helhedsforståelse. 2.1 Videnskabsteoretisk position (Maiken) I de følgende afsnit vil vi beskrive og begrunde vores videnskabsteoretiske overvejelser. Vi vil anvende hermeneutik, som videnskabsteoretisk position og en kvantitativ metodisk tilgang. I de følgende afsnit vil der være beskrevet, hvorledes vi vil anvende disse Hermeneutik (Maiken) Hermeneutik betyder fortolkningskunst og tager udgangspunkt i den forståelse, hvorigennem vi fortolker den verden vi er en del af (15). Denne forståelse opnås gennem vores for-forståelse, der indeholder vores fordomme og forventninger. Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (herefter Gadamer) er for-forståelse den forståelse der går forud for selve forståelsen (15), og det er denne der skaber en samlet horisont, hvorfra alt bliver fortolket (15). Vores for-forståelse skal sættes i spil for at kunne skabe en ny forståelseshorisont. Dette kræver at vi er bevidste omkring vores forforståelse, for derved at opnå ny viden der enten be- eller afkræfter denne (15). På baggrund af forståelseshorisonten er vi i stand til at skabe en ny forståelse (15). I forbindelse med vores projekt, vil vi undersøge sygeplejerskens syn på anvendelsen af akupunktur i behandling af postoperativ kvalme og opkastning. Resultatet heraf opnås gennem analyse og fortolkning af empiri, hvilket giver os en ny viden. Det vil sige, at vi gennem vores metode skaber en ny viden gennem vores forståelse (15). Denne viden er ifølge Gadamer en ny delforståelse, som giver os en større forståelseshorisont. Vores empiri sikrer en horisont, som gør det muligt at få en ny forståelse og derved skaber de to horisonter tilsammen en ny horisont, hvorved der sker en horisontsammensmeltning. Denne proces kalder Gadamer for den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er et af nøglebegreberne indenfor hermeneutikken, hvor der mellem helhedsforståelse og delforståelse befinder sig et cirkulært forhold. Her kan delene kun forstås ved at 10

12 inddrage helheden og helheden ved at inddrage delene (15). Når helhedsforståelsen enten be- eller afkræftes af en delforståelse, vil denne delforståelse have påvirkning på helhedsforståelsen, hvorved der på ny vil dannes en delforståelse udfra den reviderede helhedsforståelse (15). Vi mener, at da vores spørgeskemaundersøgelse vil indeholde både lukkede og åbne svarmuligheder, vil dette give os mulighed for at anvende hermeneutikken i analysen. Vi ønsker at opnå en forståelse af hvilke faktorer der spiller ind i sygeplejerskernes holdning til brugen af akupunktur. Dette mener vi kan lade sig gøre ved en hermeneutisk analyse af de uddybende svar vi opnår i undersøgelsen Kvantitativ metode Ifølge Preben Sepstrups bog En undersøgelse viser om at bruge kvantitaive undersøgelser uden at snyde sig selv eller andre, anvendes kvantitative metoder når man ønsker at estimere nogle karakteristika ved en fastlagt gruppe af personer også kaldet en population (16). Da man ikke kan undersøge alle personer i populationen vil man ofte foretage en stikprøveundersøgelse, hvor man begrænser undersøgelsen til en delmængde af populationen (16). Tanken med at lave en kvantitativ stikprøveundersøgelse er at kunne sige, med hvilken grad af statistisk sandsynlighed et konstateret fænomen i stikprøven er udtryk for et reelt forhold i populationen (16). I dette tilfælde er populationen sygeplejersker på kikrurgiske- og opvågningsafsnit på Aalborg sygehus syd. Formålet med kvantitative metoder er ifølge Sepstrup at finde mønstre i mangfoldigheden. Her undersøger man et mindre antal kendetegn hos mange respondenter. Fordelen ved metoden er bl.a., at man kan skabe klarhed og overblik over det, man vil undersøge (16). Vores formål med den kvantitative undersøgelse vil også være at undersøge de forskelle, der måtte være indenfor målgruppen. Vi vil medtage både kirurgiske og opvågningssygeplejersker i det vi forventer at der vil være en forskel i anvendelse af og holdning til akupunktur. 2.2 Spørgeskemaundersøgelse Vores primære metode til generering af empiri er en spørgeskemaundersøgelse blandt kirurgiske sygeplejersker samt sygeplejerske på opvågningsafsnittet på Aalborg sygehus syd. Vi vælger denne metode, da vi har behov for et evalueringsværktøj til at belyse vores problemformulering. Et spørgeskema synes relevant, da vi ønsker et større antal besvarelser, men ikke har ressourcer til at bearbejde større mængder af kvalitative data. Ydermere kan dataene benyttes forskelligt alt efter, hvilket formål de skal tjene. Et spørgeskema er en hurtig og effektiv indsamlingsmetode, da dataene let kan bearbejdes og formidles videre. Ydermere forsøger vi at 11

13 belyse en problematik, som involverer sygeplejerskers holdning, så derfor er det også relevant at anvende en sociologisk metode, da denne fokuserer på det sociale liv og søger at finde former, sammenhænge og forklaringer (17). Spørgeskemaer anvendes ofte, når man ønsker viden om en bestemt holdning, vurdering eller lignende (17). Metoden bruges, når formålet er at samle oplysninger ind fra en større gruppe mennesker med henblik på at opnå generel og repræsentativ viden om den kendte problemstilling (17). Vi vælger at anvende både kvalitativ og kvantitativ metode i vores spørgeskema, da vi både har åbne og lukkede spørgsmål. Kombinationen af disse to metoder kaldes metodetriangulering, og denne metode skal sikre at man både kan konstatere udbredelsen af holdningen, samtidig med vi også får mulighed for at finde eventuelle årsager til denne (17). Styrkerne ved at anvende en metodetriangulering, er at vi får fordele fra de to metoder, såsom høj pålidelighed, generalisérbarhed, måling af objektive fakta og vi får skabt et overblik over større mængder af information (17). Svaghederne ved udsendelse af spørgeskemaer er, at det er meget tidskrævende at uddele dem og hente dem igen fra de relevante afdelinger, ydermere kræves der også mange ressourcer at gennemgå alle besvarelserne (17). Spørgeskemaet (se bilag 1) består af fire sider med ialt 11 spørgsmål. Alle spørgsmål indeholder et spørgsmål med lukkede svarkategorier og visse spørgsmål er kombineret med en åben svarmulighed til uddybning af svaret. Størstedelen af svarmulighederne er sat op efter enten en dikotom skala (ja/nej) eller en ordinalskala med 3-5 svarmuligheder. Spørgsmålene er præcist formuleret for at sikre at et spørgsmål ikke kan fortolkes på flere forskellige måder (17). Spørgsmålene omhandler de faktiske forhold på afdelingen i forhold til anvendelse af akupunktur samt tilstedeværelsen af PONV. Dernæst omhandler de sygeplejerskens egne erfaringer og holdninger til akupunktur, og spørgskemaet slutter af med baggrundsviden om den enkelte respondent. Spørgeskemaet er delvist inspireret af Anita Lundes spørgeskemaundersøgelse (18), hvis rapport vi også vil anvende senere til at diskutere vores resultater. Under udarbejdelsen af spørgeskemaet er vi opmærksomme på at det skal være kort og relativt hurtigt at svare på, da vi er interesserede i at så mange sygeplejersker som muligt vil føle at de har tid til at bruge lidt af deres pause på at hjælpe os. Vi beder dog, i et kort forord til sygeplejerskerne, om at de der har muligheden herfor, meget gerne må udfylde med uddybende kommentarer, da disse besvarelser giver vores analyse et kvalitativt indslag. 12

14 2.2.1 Uddeling Sepstrup skelner mellem repræsentative og ikke-repræsentative stikprøver. En repræsentativ stikprøve udtrækkes tilfældigt i populationen. Dette betyder i følge Sepstrup at menneskelige kriterier ikke resulterer i fejl, som kan medfører en skæv stikprøve (16). Populationen af vores undersøgelse er ikke kendt, da vi ikke har mulighed for at skaffe en liste over alle ansatte sygeplejersker på de afdelinger, hvor uddelingen har fundet sted. Metoden til udvælgelse af respondenter er derfor en bevidst udvælgelse, hvor vi søger respondenter de steder hvor vi vurderer, der er en chance for at finde sygeplejersker der har berøring med akupunktur. Dette betyder at vi ikke kan skabe generaliserbarhed på sygeplejeprofessionen som en helhed, men blot kan sige noget om den gruppe af sygeplejersker vi har adspurgt. Spørgeskemaet bliver trykt i 160 eksemplarer, som herefter bliver uddelt på udvalgte kirurgiske afdelinger på Aalborg Universitetshospital på Hobrovej, samt opvågningsafsnittet samme sted. Fordelingen bliver således: Forskellige kirurgiske sengeafsnit 120 stk fordelt på 6 sengeafsnit Opvågningsafdelingen 40 stk De valgte kirurgiske afnit omfatter ikke dagkirurgi og børneafdelinger, det er således kun afdelinger med voksne indlagte patienter, der er omfattet af denne undersøgelse. Spørgeskemaerne bliver uddelt 29/ og udfyldte besvarelser afhentes en uge senere den 5/ Etiske overvejelser Vi har før uddelingen sikret os tilladelse fra afdelingens ledende sygeplejerske og samarbejder med denne i forhold til optimal uddelingsmetode på den enkelte afdeling. Nogle afdelinger har dueslag, hvor spørgeskemaet vil blive uddelt, mens andre finder en plads i afdelingens personalestue. Vi har som sagt lagt vægt på at spørgeskemaet ikke skal tage lang tid at svare på, da vi er klar over at tiden til at udfylde dem tages ud af en, for nogle, i forvejen travl arbejdsdag uden mange pauser. Netop derfor lader vi også spørgeskemaerne ligge på afdelingen i syv dage for således at facilitere flere besvarelser. Spørgsmålene i spørgeskemaet er formuleret neutralt og søger ikke at lede respondenten i nogen bestemt retning. Vi har desuden gjort os etiske overvejelser omkring det øvrige ordvalg i spørgsmålene. Spørgeskemaet behandler data anonymt, og der bliver ikke spurgt til personfølsomme oplysninger 13

15 eller oplysninger vedrørende patientdata. Efter indsamling på sygehuset vil spørgeskemaerne blive opbevaret privat hos et af gruppemedlemmerne, og vil efter projektets afslutning blive behørigt bortskaffet Analyse af data Alle spørgsmålene i spørgeskemaet indeholder en kvantitativ del som vi vil analysere ved hjælp af statistik. Vi vil således kunne analysere hyppigheden af de forskellige svarmuligheder og holde dem op mod andre variabler i besvarelserne. De udfyldte tekstfelter vil vi underkaste en hermeneutisk analyse, med henblik på at finde frem til et billede på de holdninger og erfaringer, der gør sig gældende, når sygeplejersker bliver bedt om at tage stililng til brugen af akupunktur i det danske sygehusvæsen. 2.3 Metode til analyse og fortolkning af empiri Idet vores spørgeskema både indeholder kvantificerbare afkrydsningsbesvarelser samt tekstbesvarelser, vil vore analyse bære præg af både kvantitative og kvalitative metoder Statistik Til analyse af afkrydsningsspørgsmålene vil vi anvende simpel statistik (19). Statistikken vil blive brugt til at illustrere hyppigheden af de enkelte svarmuligheder indenfor bestemte respondentgrupper. Til udregning af statistikken vil vi anvende excel, dette er tilstrækkeligt da vi ikke har store mængder af data der skal analyseres. Hvis der under den statistiske analyse fremkommer besvarelser hvor en respondent har glemt at markere sin besvarelse, markeret mere end én svarmulighed, eller det på anden måde ikke er sikkert at sige hvilket svar der har været tiltænkt, vil der bleve inkluderet en kategori kaldet ugyldig besvarelse. Vi vil således først udregne statistikken af de samlede svarkategorier inklusiv de ugyldige besvarelser, for dernæst at udregne hyppigheden af de originale svarkategorier hvor de ugyldige besvarelser er modregnet. Denne fordeling vil fremstilles som gyldig procent Analyse af tekstbesvarelser Til analyse af tekstbesvarelserne vil vi lade os inspirere af den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale (herefter Kvale) og hans beskrivelse af meningskondensering som en analysemetode. I vores spørgeskema har vi fået mange, men korte tekstbesvarelser. Vi vil således gruppere enlydende udsagn og sammenfatte de fremtrædende holdninger blandt sygeplejerskerne (20). 14

16 Vi vælger at anvende tekstbesvarelserne på samme måde som Kvale anvender transkriberede interviews, idet tekstbesvarelserne er formuleret af sygeplejerkserne selv og reflekterer deres holdning til de givne emner. Herudover vil vi forholde os til de, af Kvale fremsatte, hermeneutiske fortolkningsprincipper. Dette vil vi gøre ved at lade tekstbesvarelserne tale for sig selv, for derefter at fortolke dem i diskussionen. Før fortolkningen har vi gjort os bevidste om vores egne forudsætninger og forforståelser (20). Ved at gribe det an på denne måde kan vi undgå at sætte vores egne fordomme i sammenhæng med fortolkningen af tekstbesvarelserne. Hvis vi sætter vores for-forståelse i spil på denne måde, er vi åbne overfor en eventuel afkræftelse af vores for-forståelse. Dermed kan tekstbesvarelserne blive en mulighedsbetingelse for at for-forståelsen be- eller afkræftes (15). Endeligt vil vi, i overenstemmelse med Kvale, afslutte fortolkningen, når vi opnår en enhed i teksten uden logiske modsigelser (20). Vi vil vælge først at lade tekstbesvarelserne fungere som underbyggelse af den statistiske analyse af de enkelte spørgsmål, for dernæst at kigge udelukkende på tekstbesvarelserne og sammenfatte disse, ved hjælp af meningskondensering, til en sammenhængende tekst der kan anvendes i diskussionen. Tekstbesvarelserne til hert spørgsmål kan læses i deres helhed i bilag 2. 15

17 3 Analyse Efter en uges liggetid på de respektive afdelinger blev besvarelserne samlet ind. De udfyldte besvarelser fordelte sig således: Tabel 1: Svarprocent Uddelt Besvarelser Svarprocent Kirurgiske afdelinger ,2 % Opvågningsafdelinger ,5 % I alt ,5 % Som det fremgår af tabel 1 er svarprocenten mere end tre gange så stor hos opvågningssygeplejerskerne, som den er hos de kirurgiske sygeplejersker. Det leder os dog frem til en svarpopulation med en næsten ligelig fordeling imellem kirurgiske- og opvågningssygeplejersker. I den øvrige analyse vil statistikken være udregnet for den samlede population samt for henholdsvis de to forskellige sygeplejerskegrupper. Tabel 2: Spørgsmål 1 Bliver der anvendt akupunktur på afdelingen? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Ja 45 75,0 Nej, men det er tidligere blevet anvendt 0 0 Nej, det har vi aldrig gjort 15 25,0 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Ja 14 48,3 Nej, men det er tidligere blevet anvendt 0 0 Nej, det har vi aldrig gjort 15 51,7 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Ja ,0 Nej, men det er tidligere blevet anvendt 0 0 Nej, det har vi aldrig gjort Spørgsmål 1 Til spørgsmålet om hvorvidt der i følge sygeplejerskerne bliver anvendt akupunktur svarer 75% af de samlede respondenter ja. Disse tal fordeler sig, som det ses på tabel 2, således at 100% af de adspurgte opvågningssygeplejersker oplever at der blev anvendt akupunktur, hvor kun knap halvdelen af de kirurgiske sygeplejersker oplever at behandlingsformen bliver anvendt på deres afdeling. 16

18 Hos de kirurgiske sygeplejersker optræder der både ja- og nej-besvarelser på dette spørgsmål blandt sygeplejersker fra samme afsnit. Der er således ikke tale om bestemte afdelinger hvor alle adspurgte sygeplejersker oplever anvendelse af akupunktur. Selvom der ikke er angivet et felt til uddybende kommentarer til dette spørgsmål, har flere respondenter noteret kommentarer i forbindelse med deres besvarelse af dette spørgsmål. Det forklares blandt andet, af to kirurgiske sygeplejersker som har angivet ja, at det er opvågningssygeplejersker der tilkaldes til afdelingen for at administrere akupunktur og at dette er en sjældenhed. En enkelt sygeplejerske der har svaret nej angiver at de regner med at implementere akupunktur på afdelingen som kvalmebehandling. Tabel 3: Spørgsmål 2 Lider patienterne på afdelingen af postoperativ kvalme og opkastning (PONV)? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Gyldig procent (n=59) I høj grad 14 23,3 23,7 I nogen grad 45 75,0 76,3 Sjældent 0 0,0 0,0 Aldrig 0 0,0 0,0 Ugyldig besvarelse 1 1,7 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Gyldig procent (n=29) I høj grad 10 34,5 34,5 I nogen grad 19 65,5 65,5 Sjældent 0 0,0 0,0 Aldrig 0 0,0 0,0 Ugyldig besvarelse 0 0,0 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Gyldig procent (n=30) I høj grad 4 12,9 13,3 I nogen grad 26 83,9 86,7 Sjældent 0 0,0 0,0 Aldrig 0 0,0 0,0 Ugyldig besvarelse 1 3,2 3.2 Spørgsmål 2 For at estimere behovet for kvalmelindrende behandling på de forskellige afdelinger, blev respondenterne bedt om at angive i hvor høj grad de oplever at patienterne på afdelingen lider af PONV. Som det ses af tabel 3 oplever samtlige af de adspurgte sygeplejersker at patienterne på afdelingen enten i høj grad eller i nogen grad lider af PONV. De kirurgiske sygeplejersker oplever oftere end opvågningssygeplejerskerne at patienterne i høj grad lider af PONV. 17

19 Tabel 4: Spørgsmål 3 Giver du selv akupunktur til patienter, til forebyggelse eller bahndling af PONV? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Ja 25 41,7 Nej 35 58,3 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Ja 0 0,0 Nej ,0 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Ja 25 80,6 Nej 6 19,4 3.3 Spørgsmål 3 Når sygeplejerskerne spørges om hvorvidt de selv anvender akupunktur til patienter i forbindelse med forebyggelse og behandling af PONV, ses en tydelig opdeling mellem opvågnings- og kirurgiske sygplejersker. Hvor 80,6% af de adspurgte opvågningssygeplejersker svarer ja til at anvnede akupunktur er der tilsvarende 0% blandt de kirurgiske sygeplejersker Uddybende tekstbesvarelser Størstedelen af de respondenter der har svaret ja beskriver, at de har gode erfaringer med hensyn til anvendelse af akupunktur, selvom det ikke altid har lige stor gavnlig effekt på patienterne. Dog menes der, ifølge én af respondenterne, at alle forsøg på at mindske PONV ved hjælp af akupunktur, er en hjælp. Det fremgår af besvarelserne, at virkningen af akupunkturen, kan afhænge af patientens opfattelse og tilgang hertil. Der nævnes, at patienterne overvejende er positivt stemt overfor at modtage akupunktur. Det fremgår ydermere af besvarelserne fra tre af respondenterne, at det ikke kun er kvalme, som akupunktur har en gavnlig effekt mod, men at denne også kan have en god virkning på patienters velbefindende postoperativt. Èn af respondenterne beskriver følgende: Synes det har en positiv effekt på de fleste patienter og ikke bare på kvalme. De slapper af og deres respiration bedres. Nogle afdelinger ringer af og til efter mig fordi patienten har fået akupunktur i opvågningen og ønsker at få det igen på stamafdelingen. - Citat fra opvågningssygeplejerske. Undersøgelsen viser at 0% af de kirurgiske sygeplejersker giver akupunktur til patienterne til forebyggelse eller behandling af PONV. Dette er, ifølge besvarelserne, begrundet med at ingen af de kirurgiske sygeplejersker er oplært i at udføre akupunktur. Besvarelserne fra de kirugiske 18

20 sygeplejerske angiver, manglende erfaring inden for området, at denne behandlingsform endnu ikke er implementeret på afdelingen eller, at sygeplejerskenerne ikke ved hvem der kan tilkaldes hvis denne behandling skal tilbydes. Kun tre besvarelser fra kirurgiske sygeplejersker viser et kendskab til muligheden for at kunne kontakte en opvågningssygeplejerske, hvis der skal gives akupunktur til forebyggelse eller behandling af PONV. De seks opvågningssygeplejersker der angiver ikke at anvende akupunktur, beskriver at manglende brug af akupunktur skyldes barsel eller sygdom, mens en enkelt svarer ikke at have haft patienter, hvor denne behandlingsform var relevant. Èn besvarelse beskriver, at denne har haft ringe eller ingen effekt af at give akupunktur til sine patienter, og derfor ikke anvender dette længere. Tabel 5: Spørgsmål 4 Kener du til PRI dokumenter eller andre kliniske retningslinjer for anvendelse af akupunktur til forebyggelse og behandling af PONV? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Ja 32 53,3 Nej 28 46,7 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Ja 5 17,2 Nej 24 82,8 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Ja 27 87,1 Nej 4 12,9 3.4 Spørgsmål 4 Lidt over halvdelen af de adspurgte sygeplejersker angiver at kende til PRI dokumenter eller andre kliniske retningslinjer for anvendelse af akupunktur til forebyggelse og behandlign af PONV. Disse tal fordeler sig således at 17,2% af de kirurgiske- og 87,1% af opvågningssygeplejerskerne mener at kende til kliniske retningslinjer for behandlingen. Ud af de fire opvågningssygeplejersker der angiver ikke at kende til retningslinjer for behandlinger, angiver tre af dem tidligere i spørgeskemaet at de anvender akupunktur. 3.5 Spørgsmål 5 Halvdelen af alle respondenter har på et tidspunkt selv modtaget akupunktur, som det fremgår af tabel 6. 80% af disse har haft en positiv effekt heraf. Lidt under en tredjedel af de kirurgiske sygeplejersker har selv prøvet akupunktur, mens det samme gør sig gældende for to trediedele af opvågningssygeplejerskerne. Der er således mere end dobbelt så mange blandt opvågningssygeplejerskerne der selv har modtaget akupunktur. 19

21 Tabel 6: Spørgsmål 5 Har du på et tidspunkt selv modtaget akupunktur? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Gyldig procent (n=59) Ja, det virkede Ja, det virkede ikke Nej Ugyldig besvarelse ,0 8,3 50,0 1,7 40,7 8,5 50,8 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Gyldig procent (n=29) Ja, det virkede Ja, det virkede ikke Nej Ugyldig besvarelse ,1 6,9 69,0 0,0 24,1 6,9 69,0 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Gyldig procent (n=30) Ja, det virkede Ja, det virkede ikke Nej Ugyldig besvarelse ,8 9,7 32,3 3,2 56,7 10,0 33, Uddybende tekstbesvarelser Det fremgår af besvarelserne at sygeplejerskerne har modtaget akupunktur i forbindelse med: graviditetskvalme, smerter i ryggen, kløe på fingrene, fødsel, facialis parese, diskusprolaps og migræne. Hos fire af respondenterne har akupunktur ingen gavnlig effekt. Her er akupunkturen givet i forbindelse med: bækkenløsning, spændingshovedpine, fødsel og tandlægebesøg. En enkelt respondent svarer nej til at have modtaget akupunktur og begrunder dette med, at der ikke har været en situation, hvor der har været behov for det. Enkelte respondenter fra opvågningsafsnittene angiver kun at have modtaget akupunktur i forbindelse med undervisning i akupunktur til behandling af PONV. Da de af gode grunde ikke havde kvalme på det givne tidspunkt, og derfor ikke kan sige hvorvidt de havde oplevet at det virkede, er disse besvarelser blevet talt med de besvarelser der svarede nej til spørgsmålet. 3.6 Spørgsmål 6 Når sygeplejerskerne bliver spurgt om deres holdning til at anvende akupunktur i sygehusregi er holdningen overvejende positiv. Som det ses på tabel 7 angiver 68,3% af samtlige sygeplejersker at være meget positive og 15% angiver at være lidt positive. Det er således 83,3% af samtlige respondenter der har en overvejende positiv holdning til anvendelsen af akupunktur i sygehusregi. Der er ikke stor forskel på de to grupper af sygeplejersker i dette spørgsmål, hvor henholdsvis 79,3% 20

22 hos de kirurgiske- og 87,1% hos opvågningssygeplejerskerne har en overvejende positiv holdning til spørgsmålet. Tabel 7: Spørgsmål 6 Hvad er din holdning til at anvende akupunktur i sygehusregi? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Meget positiv Lidt positiv Hverken eller Lidt negativ Meget negativ ,3 15,0 13,3 3,3 0 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Meget positiv Lidt positiv Hverken eller Lidt negativ Meget negativ ,1 17,2 17,2 3,4 0 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Meget positiv Lidt positiv Hverken eller Lidt negativ Meget negativ ,2 12,9 9,7 3,2 0 Et anderledes billede ser vi når vi sammenholder resultaterne fra spørgsmål 3 med svarene fra spørgsmål 6, som det ses i tabel 8. Her ser vi fordelingen i holdning hos henholdsvis de sygeplejerkser der anvender, og de der ikke anvender, akupunktur. Fordelingen er her meget mere opdelt, idet kun 57,1% af de sygeplejersker der ikke selv anvender akupunktur angiver at være meget positive mens 17,1% angiver at være lidt positive. Dette giver en positiv holdning hos 74,2% af de sygeplejersker der ikke anvender akupunktur. 22,9% af de sygeplejersker der ikke anvender akupunktur forholder sig neutralt til spørgsmålet. Til sammenligning ser vi 84% af de sygeplejersker der anvender akupunktur forholder sig meget positiv og 12% lidt positiv, således har 96% af de sygeplejersker der praktiserer akupunktur en positiv holdning til anvendelsen af akupunktur i sygehusregi Uddybende tekstbesvarelser Blandt besvarelserne er der hovedsageligt en positiv holdning til anvendelse af akupunktur i sygehusregi. Denne holdning gør sig også gældende hos respondenter, der ikke føler sig kompetente til at administrere det. Der optræder en enkelt negativ holdning blandt tekstbesvarelserne. Dette 21

23 bliver begrundet med manglende erfaring til selv at give akupunktur, samt at respondenten ikke bryder sig så meget om at gøre det. Tabel 8: Spørgsmål 6 krydset med spørgsmål 3 6: Hvad er din holdning til at anvende akupunktur i sygehusregi? 3: Giver du selv akupunktur til patienter, til forebyggelse eller behandling af PONV? (ja/nej) Sygeplejersker der ikke anvender akupunktur Antal Procent (n=29) Meget positiv Lidt positiv Hverken eller Lidt negativ Meget negativ ,1 17,1 22,9 2,9 0 Sygeplejerkser der anvender akupunktur Antal Procent (n=25) Meget positiv Lidt positiv Hverken eller Lidt negativ Meget negativ En respondent, der angiver lidt positiv som svar, beskriver følgende problemstilling: Der kan gå lidt tid imellem de patienter der kan have PONV og man kan have en tendens til hurtigere at ty til medicin i stedet for akupunktur, hvis det er et stykke tid siden man har givet det. - Citat fra opvågningssygeplejerske Blandt besvarelserne nævnes følgende fordele ved at anvende akupuntur i sygehusregi: det reducerer brugen af medicin, samt der optræder færre bivirkninger. 3.7 Spørgsmål 7 Som det fremgår af tabel 9 oplever de adspurgte sygeplejerske ikke i særlig stor udstrækning at akupunkturbehandling bliver efterspurgt af patienterne. 48,3% af de kirurgiske- og 40% af opvågningssygeplejerskerne angiver at de aldrig oplever at patienter efterspørger akupunkturbehandling. Besvarelsen ofte eller indimellem optræder hos 6,9% af de kirurgiske sygeplejersker og det samlede tal for de to besvarelser er 26,6% hos opvågningssygeplejerskerne. Sygeplejersker på opvågningsafsnittene oplever således oftere at patienter spørger til akupunkturbehandling. 22

24 Tabel 9: Spørgsmål 7 Oplever du at patienter efterspørger akupunktur under indlæggelsen, evt. som erstatning for tabletbehandling? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Gyldig procent (n=59) Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Ugyldig besvarelse ,7 15,0 38,3 43,3 1,7 1,7 15,3 39,0 44,1 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Gyldig procent (n=29) Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Ugyldig besvarelse ,9 44,8 48, ,9 44,8 48,3 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Gyldig procent (n=30) Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Ugyldig besvarelse ,2 22,6 32,3 38,7 3,2 3,3 23,3 33,3 40, Uddybende tekstbesvarelser Det fremgår af besvarelserne, at der er en stigende efterspørgsel af akupunktur blandt patienterne. Af forklaringer på, hvorfor det ikke opleves oftere at patienter efterspørger akupunktur nævnes, at det ikke er så udbredt og at patienterne ikke kender til muligheden for at vælge akupunktur. Mange tænker at det ikke virker. Manglende viden om det hos patient og personale. - Citat fra kirurgisk sygeplejerske som har svaret sjældent til spørgsmål 7 Respondenterne beskriver, at de patienter der efterspørger det, ofte har modtaget akupunktur i opvågningen med god effekt og derefter spørger efter det på stamafsnittet. Nogle opvågningssygeplejersker nævner, at selvom patienterne ikke efterspørger det, er de positive overfor det, hvis de får tilbudt akupunkturbehandling under indlæggelsen. 3.8 Spørgsmål 8 Til spørgsmålet om hvorvidt sygeplejerskerne tror at akupunktur bliver mere udbredt på sygehuset i fremtiden ses en overvejende positiv holdning. Som det kan ses på tabel 10 svarer 75% af de 23

25 adspurgte sygeplejersker ja til spørgsmålet, mens 21,7% svarer ved ikke. Det er således kun 3,3% af respondenterne, der mener at akupunktur ikke vil blive mere udbredt på sygehuset i fremtiden. Tabel 10: Spørgsmål 8 Tror du at akupunktur bliver mere udbredt som behandlingsform på sygehuset i fremtiden? Alle besvarelser Antal Procent (n=60) Ja Nej Ved ikke ,0 3,3 21,7 Kirurgiske sygeplejersker Antal Procent (n=29) Ja Nej Ved ikke ,0 6,9 24,1 Opvågningssygeplejersker Antal Procent (n=31) Ja Nej Ved ikke ,6 0 19,4 Troen på akupunkturens fremtidige udbredelse er størst hos opvågningssygeplejerskerne med 80,6% der svarer ja og ingen der mener at dette ikke vil være tilfældet. Alle nej besvarelser stammer således fra de kirurgiske sygeplejersker der også har en lidt lavere procent ja -besvarelser med 69% Uddybende tekstbesvarelser Blandt de sygeplejersker der har svaret ja er holdningerne generelt at grundene til at akupunktur vil blive mere udbredt, primært vil være at akupunktur er uden bivirkninger, at akupunktur efter deres mening er effektivt, også for andre symtomer såsom smerte, samt at det samfundsøkonomisk er billigt sammenlignet med konventionel medikamentel behandling. En enkelt nævner også at hun mener at det vil blive mere udbredt eftersom det efterspørges af befolkningen generelt. Besvarelserne fra de sygeplejersker der har svaret ved ikke eller nej, er holdningerne delt imellem de der håber at akupunktur kan blive mere udbredt og de der er mere skeptiske. Det bliver nævnt at sundhedspersonalets, og især lægers, opbakning er vigtig for at det kommer til at ske, samt at det er vigtigt at der findes evidens for de enkelte behandlingsområder. En enkelt respondent mener ikke at der er nok lægelig opbakning til at hun tror på en øget fremtidig udbredelse. En anden respondent beskriver følgende hindring: 24

26 Vi har alle modtaget undervisning, men man er jo selv initiativtager på om man vil gøre det får ofte dem som er vante til at gøre det (give akupunktur red.) på patienter med kvalme som ønsker det. - Citat fra opvågningssygeplejerske som har svaret ved ikke til spørgsmål Meningskondensering af samtlige tekstbesvarelser (Zitta) Opvågningsafsnittene er de enenste afsnit blandt de adspurgte sygeplejersker, der praktiserer akupunktur. Størtedelen af de adspurgte opvågningssygeplejersker er oplært i at give akupunktur til behandling af PONV. De øvrige sygeplejersker fra de kirurgiske afsnit er ikke oplært og udfører således ikke akupunkturbehandling, men møder af og til akupunkturen på deres egne afdelinger, idet opvågningssygeplejersker indimellem bliver kaldt til afdelingerne for at give akupunkturbehandling, hvis patienter efterspørger det. De sygeplejersker fra opvågningen der paraktiserer akupunkturbehandling har generelt gode erfaringer i forhold til effekt. Der er en vis spredning, sygeplejerskerne imellem, i hvor stor effekt den enekelte oplever at hendes behandling har, svarene rangerer mellem 50 og 80% opfattet effekt. Der er en enighed om at patienterne generelt er positivt stemte overfor behandlingen. Selvom patienterne som oftest er positivt stemt overfor behandlingen, oplever sygeplejerskerne sjældent at patienterne på forhånd er klar over at akupunktur er tilgængeligt. Patienterne efterspørger kun sjældent akupunkturbehandling, og det er således som oftest sygeplejerskerne, der foreslår det som en mulighed, men flere bemærker, at der er en stigende interesse for akupunktur balndt patienterne. Mange af de adspurgte sygeplejersker har selv prøvet akupuktur på egen krop og en stor del af disse har også haft gode erfaringer med virkningen. Flere af de sygeplejersker der har oplevet god effekt melder at have anvendt akupunktur flere gange. De har tiltro til behandlingens effekt. Få sygeplejersker giver udtryk for manglende viden om akupunktur hos dem selv, samt hos deres patienter. Uanset om der er tale om sygeplejersker der selv udfører akupunktur eller ej, viser besvarelserne en generel positiv holdning overfor akupunkturens brug i det danske sygehusvæsen samt en tro på at det vil blive mere udbredt i fremtiden. Der lægges vægt på at akupunktur kan minimere brugen af traditionel medikamentel behandling og dermed reducere patienternes bivirkninger, lige som der også lægges vægt på det økonomiske aspekt at akupunktur er billigere end medicin. Enkelte nævner ligeledes, at de håber på en udbredt anvendelse på flere områder end blot kvalmebehandling, idet de 25

27 personligt har erfaring med god effekt på andre symptomer, eksempelvis smerter. Der er en holdning blandt sygeplejerskerne at det er vigtigt at være grundigt oplært, og de sygeplejersker der enten ikke føler sig tilstrækkeligt oplært, eller ikke oplever at behandlingen har effekt når de udfører den, udviser en lidt mere skeptisk holdning. Sundhedspersonalets holdninger bliver nævnt som en mulig hindring for udbredt anvendelse, idet flere nævner at lægers og sygeplejerskers initiativ og opbakning er nødvendige for udbredelse af brugen af akupunktur. 26

28 4 Diskussion af resultater (Maiken) Vi har, inden vores diskussion, valgt at lave en litteratursøgning for at finde relevant litteratur til at diskutere vores resultater fra analysen. For at sikre at den litteratur vi kommer frem til er relevant, har vi anvendt søgeord der optræder i, eller på anden måde har forbindelse til, vores problemformulering. I forbindelse med vores litteratursøgning, har vi gjort os overvejelser omkring inklusions- og eksklusionskriterier, for således at opnå så specifik en søgning i forhold til vores problemformulering som muligt. Vi har som inklusionskriterier valgt at have fokus på sygeplejersker, da det er sygeplejerskens syn på akupunktur vi ønsker undersøgt. Ligeledes har vi valgt at søge på artikler publiceret på enten dansk, svensk, norsk eller engelsk, ligesom vi kun har valgt at søge på undersøgelser fra den vestlige verden, for at opnå resultater, der minder om det sundhedsvæsen vi har i Danmark. For at sikre kvaliteten af de videnskabelige forskningsartikler vi finder frem til, har vi som inklusionskriterie valgt, at der som minimum skal være foretaget et peer-review af disse og endeligt har vi valgt at søge på full text. Vi har som eksklusionskriterie fravalgt litteratur før år 2000, da der løbende sker en udvikling og vi ønsker at at opnå aktualitet indenfor området. Det har i vores litteratursøgning ikke været nødvendigt at tillægge søgningen mange forskellige kombinationer af søgeord, idet resultater i forhold til forskningsbaserede artikler om akupunktur har været tilstrækkelige ved de få, men relevante, søgeord vi har anvendt i forbindelse hermed. Udfra de resultater der fremkom på baggrund af de valgte søgeord, har det været muligt at frasortere uvæsentlige artikler således vi fandt frem til en mængde brugbare artikler til videre diskussion. Udover struktureret litteratursøgning har vi foretaget en manuel håndsøgning i form af biblioteksbøger, søgning på de fundne artiklers referencer, samt diverse internetsider med et relevant fagligt niveau indeholdende artikler med relevans for vores problemformulering. 4.1 Sygeplejerskers holdning til akupunktur (Zitta) I vores undersøgelse ønsker vi at finde frem til hvilke holdninger der findes hos de kirurgiske sygeplejersker, når de udspørges om akupunkturbehandling til behandling og forebyggelse af PONV. I den forbindelse valgte vi at inkludere sygeplejersker fra opvågningsafsnittene, da vi ønskede at sammenholde holdningerne fra de kirurgiske sygeplejersker, som ikke er vant til at udføre akupunktur, med holdningerne hos sygeplejerskerne fra opvågningen, hvor akupunktur allerede er implementeret. Det viste sig at vi havde ret i vores antagelser, da vi bad sygeplejerskerne om at angive hvorvidt der blev anvendt akupunktur på deres respektive afdelinger. Vi så at alle opvågningssygeplejersker var 27