Budstikken. KFUKs Sociale Arbejde. Juni årgang Nr. 2 ÅRSBERETNING 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budstikken. KFUKs Sociale Arbejde. Juni 2011 35. årgang Nr. 2 ÅRSBERETNING 2010"

Transkript

1 Budstikken KFUKs Sociale Arbejde ÅRSBERETNING 2010 Juni årgang Nr. 2

2 Formandens BERETNING Endnu et år er gået med travlhed hos KFUKs Sociale Arbejde. De politiske vinde har blæst i mange forskellige retninger, og vores institutioner har kæmpet bravt for at hjælpe deres brugere med at opretholde en værdig tilværelse, på trods af politiske nedskæringer og stramninger på det sociale område. Prostitution er ikke god sex Året 2010 har budt på debat om hvorvidt det burde gøres ulovligt at købe sex af prostituerede. Folketinget er delt i spørgsmålet. Oppositionen hævder, at hvis de kommer til magten efter et folketingsvalg, vil de arbejde for at købesex bliver ulovliggjort, ligesom i Sverige og Norge. Dagbladet Informations lederskribent hævdede den 23. februar i år, at det er positivt, at Radikale nu tager afstand fra, at politikere skal bestemme, hvad god sex er. Jeg synes også det ville være kedeligt, hvis landspolitikerne på Christiansborg skulle forholde sig til god og dårlig sex. Men sagen er, at det ikke handler om god og dårlig sex, men om såvel årsager til som skadevirkninger af købesex. Derfor ville det være ønskeligt, om de selvsamme politikere ikke blev ved med at vige tilbage for at forholde sig lidt mere aktivt til de mange kranke kvindeskæbner, der ligger forud for og især efter et liv i prostitution. Og jeg kan heller ikke forstå, hvordan Dagbladet Information, der jo ellers på mange måder bryster sig af at have en social profil, kan skrive i en leder, at man skal lade de andre, der mener, at prostitution bør være et erhverv på linie med alle andre, selv bestemme, hvad de gør med deres kroppe. Går Dagbladet Information også ind for fri handel med organer? Hvis en fattig mand har lyst til at sælge sin nyre for Euro, er det så ok? Parallellen mellem organhandel og sexhandel er jo, at den, der sælger, handler ud fra en social og økonomisk nødvendighed. Prostitution er med andre ord ikke et spørgsmål om god eller dårlig sex. Prostitutionslobbyen vil gerne have spørgsmålet om, hvorvidt prostitution er skadeligt eller ej, reduceret til et spørgsmål om smagsdommeri. Det lader sig ikke gøre. Jeg er helt sikker på, at hvis man spørger kvinderne i en af vores Reder, så synes de ikke, at prostitution er god sex. Prostitution er noget man gør, når man f.eks. skal tjene til at opretholde sit misbrug, og kommunen ikke vil tilkende én pension, selvom man har flere lægers ord for, at man er for syg til at arbejde. Den historie kan man læse i denne årsberetning, i reportagen fra Reden i København. Prostitution er også en sag for sundhedsmyndighederne Året har også budt på et foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Det er almindelig anerkendt, at prostitution er et socialt problem og skal takles som sådant. Men det er ikke nok, at den sociale sektor og de frivillige sociale organisationer sætter fokus på skadesreduktion. Der er også en opgave for sundhedssektoren i Danmark, således at vi kan sikre en målrettet, koordineret og rettidig indsats, sådan at skadevirkningerne ikke bliver en hindring for et liv efter prostitution. Derfor har organisationerne Liva, Reden og KFUKs Sociale Arbejde som de praktikere, der til daglig møder kvinder i prostitution, og kvinder der ønsker at komme videre efter et liv i prostitution, i foråret 2011 henvendt sig til Folketingets Sundhedsudvalg med følgende ønsker: 1. En anerkendelse af at prostitution er sundhedsskadeligt, og at skadevirkningerne kan være både fysiske og psykiske. Det er vores erfaring, at især senfølgerne er alvorlige og behandlingskrævende, hvis det skal lykkes for den enkelte at skabe sig et værdigt liv efter prostitution, herunder kunne forsørge sig selv på det almindelige arbejdsmarked. Det er vigtigt, at kvindernes behov bliver mødt med en sådan anerkendelse, når de møder sundhedspersonale i f.eks. praksissektoren, og at deres gener tages alvorligt. BUDSTIKKEN KFUKs Sociale Arbejde udgives af KFUKs Sociale Arbejde Redaktion: Pernille Kjær Jessen, Susanne Exner og Lise Wanning Vognstrup, Ansvarshavende: Generalsekretær Helle Jarlmose Henvendelser bedes rettet til: Hovedkontoret KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K, LANDSBESTYRELSE: Birgitte Graakjær Hjort, Århus, formand; Kirsten Vesterby Fischer, Middelfart, næstformand; Olaf Ingerslev, Hellerup, kasserer; Bodil Kornbek, Virum; Tine Lindhardt, Odense; Anne Marie Boile Nielsen, Hvidovre; Janie Olsen, Bagsværd; Birgit Morre Pedersen, Skødstrup; Henriette Pedersen, Årslev; Lisbeth Rasmussen, Ikast HOVEDKONTOR: Helle Jarlmose, generalsekretær, tlf , Tina Bresson, regnskabskoordinator, tlf , Susanne Exner, indsamlingschef, tlf , Pernille Kjær Jessen, kommunikationskonsulent, tlf , Lise Vognstrup, seniorkonsulent, tlf , Ulla Nielsen, bogholder, tlf KONTAKTADRESSER: KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K, tlf kl , giro Reden København, København V Leder: Anette Rix Reden International, København V Krisecenter for handlede kvinder og Exit-kollegiet. Reden Odense og Dueslaget, Odense C Leder: Tove Nielsen, Reden Århus, Århus C Leder: Joan Fisker Hougaard Svanerne og Exit-kollegiet, København Ø Leder: Dorit Otzen, Lindevangen, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Annette Mainz Lærkehøj, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Pernille Brandt Kontaktcentret Vesterbro, København V Forstander: Liselotte Fredholm Familiehøjskolen Skærgården, Herning Forstander: Vibeke Lundbo TopGenbrug, Istedgade 57, 1650 København V, tlf Man.-fre Vestergades Genbrug, Vestergade 14, 7600 Struer, tlf Man.-fre Lør

3 2. Skadevirkningerne er komplekse, med store individuelle variationer og afhængige af om prostitutionen også har foregået i et i forvejen belastet miljø, f.eks. stofrelateret. Skadevirkningerne kan variere fra mere somatiske lidelser som rygproblemer til egentlige psykiske traumer. Ofte er der tale om et kompliceret samspil af eftervirkninger, som kræver en helhedsorienteret tilgang. Vi ønsker derfor, at der i højere grad sker en koordinering af behandlingsindsatsen, og dette kunne f.eks. ske ved at kvinder med skadevirkninger fra prostitution tilbydes en forløbskoordinator, som det kendes andre steder i sundhedssystemet. 3. Hvis vi skal sikre en mere målrettet indsats, er det en forudsætning, at der sker en kortlægning af skadevirkningerne, således at der opsamles og opbygges viden om disse skadevirkninger i sundhedssystemet, og således at denne viden udbredes til sundhedspersonalet via efteruddannelse og oplysning ikke mindst til de praktiserende læger. Større viden om senfølgerne og effektive behandlingsstrategier vil også kunne føre til bedre ressourceudnyttelse. 4. Prostitution har også konsekvenser for andre end den direkte målgruppe. Vi har erfaring med, at det også kan være nødvendigt at yde psykologbistand til de pårørende, f.eks. de mænd, der lever i fast forhold med prostituerede kvinder, og ikke mindst deres børn. Her kan især en forebyggende indsats være nødvendig, hvis vi skal hindre, at de også ser misbrug og prostitution som en mulig overlevelsesstrategi. Psykiatrien trænger til kunstigt åndedræt I årsberetningen kan man også læse et interview med forhenværende overlæge i psykiatri ved Sct. Hans Hospital, Karin Garde, der mener, at psykiatrien i Danmark har brug for kunstigt åndedræt både økonomisk og Jeg synes også det ville være kedeligt, hvis landspolitikerne på Christiansborg skulle forholde sig til god og dårlig sex. Men sagen er, at det ikke handler om god og dårlig sex, men om såvel årsager til som skadevirkninger af købesex. moralsk. Konsekvenserne af besparelserne på det psykiatriske område er, ifølge Karin Garde blandt andet, at der vil komme flere hjemløse. Karin Garde er desuden medlem af bestyrelsen på Lærkehøj og Lindevangen. Hjemløse i vinterkulden Vinteren 2010 / 2011 var lang og kold, og for mennesker, der ikke har adgang til tag over hovedet, udgjorde kuldegraderne en reel sundhedsrisiko og i værste fald en risiko for at dø af kulde på gaden i Danmark. Der var i de kolde måneder en debat om, hvorvidt kirkelige organisationer kunne og burde iværksætte initiativer til fordel for hjemløse østeuropæere, der opholder sig illegalt i Danmark. Det er til enhver tid KFUKs Sociale Arbejdes holdning, at vi vil forsvare og bakke op om hjælpen til nødlidende mennesker, vel vidende, at vi forventeligt vil blive mødt med en kritik, der lyder, at vi dermed som kirkelig organisation er uvillig til at følge landets love, og sætter socialt hjælpearbejde/ næstekærlighed over loven. Vi mener dog ikke, at man kan stille det så firkantet op. De mennesker, der kommer hertil, er primært meget ressourcesvage mennesker, der ikke opholder sig i landet for at begå kriminalitet, men for at sikre sig bedre levevilkår. Mennesker, der ikke som sådan spekulerer i det danske system, men som har behov for at søge hjælp til en bare nogenlunde tilværelse her hos os. Mange kommer fra den yderste fattigdom. Et hjælpearbejde blandt disse mennesker vil derfor være rettet mod at dække de mest grundlæggende menneskelige behov, nemlig behov for tag over hovedet og mad. Alternativet til at hjælpe disse mennesker er, at de risikerer at fryse ihjel, mens de ligger på bænke og i parker. Hvis vi har en lovgivning i Danmark, der forhindrer os i at hjælpe mennesker, som risikerer at fryse ihjel i landets parker, er der noget galt med loven. Heldigvis for mange udsatte, fik flere natvarmestuer penge fra Socialministeriets såkaldte akutpulje til at holde ekstra længe åbent i de koldeste måneder, og flere steder, herunder på KFUKs Sociale Arbejdes herberg, Lærkehøj, var der også mulighed for at udvide antallet af sengepladser, så flere kunne få en seng for natten. På Lærkehøj har man også fået penge til at videreføre projektet Et skub i den rigtige retning, og det har fået stor betydning for en del af natvarmestuens faste brugere. Læs mere om dette i årsberetningen. Høstmarked i Kontaktcentret I år holdt KFUKs Sociale Arbejde som noget helt nyt Høstmarked i Kontaktcentret. Vi traf i løbet af forrige vinter en beslutning om, at vi ønskede at knytte Høstmarkedet tættere til det arbejde, der rent faktisk skal have gavn af det overskud, et sådant arrangement giver. Høstmarkedet løb af stablen lørdag den 18. september 2010, og det blev en dejlig dag. Desværre må vi samtidig konstatere, at det i stadigt stigende omfang har krævet medarbejderkræfter at afholde høstmarkedet, og at vi desværre ikke har det økonomiske udkomme af markedet som vi gerne ville, for at kunne forsvare brugen af medarbejderressourcer. Derfor tænker vi aktuelt på nye tiltag i København, der er lidt bedre tilpasset vores frivilliges ressourcer, og som samtidig kan give et bedre afkast. Nyt byggeri i Århus Det er med stor glæde, at vi i KFUKs Sociale En mindegave er en smuk måde at sige farvel på Mindegaver gives oftest i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse. For nogle er det lige så vigtigt at betænkte et formål, der har stået deres hjerte nær, som en overflod af blomster til begravelsen. Hvis det ønskes, så sender vi gerne et takkebrev med oplysning om, hvem der har givet mindegaver. Dette hjælper mange pårørende, som gerne vil takke personligt for bidragene. KONTAKT INDSAMLINGSCHEF SUSANNE EXNER TLF ELLER REGNSKABSKOORDINATOR TINA BRESSON TLF Budstikken Nr

4 Arbejde kan meddele, at Velux fonden og Villum fonden har besluttet at støtte byggeriet af en ny Rede på Sjællandsgade i Århus. Nedrivningen af de eksisterende bygninger er i skrivende stund allerede begyndt, og KFUKs Sociale Arbejde forventer, at byggeriet går i gang hurtigst muligt herefter. Den nye Rede forventes at stå færdig sidst på sommeren Reden har ligget på Sjællandsgade siden værestedet blev etableret i De seneste to år har Reden dog været genhuset i midlertidige lokaler ved havneområdet i Århus, da de nuværende bygninger i Sjællandsgade er i så dårlig stand, at det er uforsvarligt at drive Rede i dem. Den nye Rede er tegnet af arkitektfirmaet Frost Larsen A/S, og i løsningen af opgaven har arkitekterne lagt vægt på, at såvel Redens brugere som personale og naboer skal være tilfredse med den nye løsning. Hovedkontoret holdt flyttedag Hovedkontoret flyttede 1. juni 2010 til nye lokaler i Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsens Gade, lige over for Helligåndskirken ved Strøget. Kvindernes Bygning er en selvejende institution, der har til formål at tilbyde kvindeforeninger lokaler i København. Dette sker til en reduceret husleje og derved har KFUKs Sociale Arbejde fået mulighed for at flytte til større lokaler centralt i den indre by. Det nye lejemål er på ca. 280 m 2 og ligger på anden sal. Det forlyder, at Hovedkontorets medarbejdere er meget glade for de nye lokaler. Tisvildehus solgt Året har også budt på den både glædelige og sørgelige nyhed, at Tisvildehus er solgt, og fik ny ejer allerede den 15. september Det er sørgeligt, fordi en epoke i KFUKs Sociale Arbejdes historie er slut, og lige nu er det trist at vide, at vi ikke skal afholde flere Hvis vi har en lovgivning i Danmark, der forhindrer os i at hjælpe mennesker, som risikerer at fryse ihjel i landets parker, er der noget galt med loven. Birgitte Graakjær Hjorth Birgitte Graakjær Hjort har været landsformand for KFUKs Sociale Arbejde siden efteråret Birgitte har tidligere siddet i landsbestyrelsen og i lokalbestyrelsen for Reden Århus, hvor hun også har været frivillig. Birgitte er sognepræst, gift og mor til to drenge på 8 og 10 år. kurser, møder, udflugter og ferieophold i de smukke omgivelser. Til gengæld glæder vi os over, at det lykkedes at få Tisvildehus solgt, og at huset fremover blandt andet vil blive brugt til rekreation for kræftramte børn. Hjælp til dem, der hjælper I foråret 2010 har vi fået 2,8 mio. kr. fra forebyggelsesfonden til et nyt projekt i de tre Reder, Reden København, Reden Odense og Reden Århus samt på hovedkontoret. Projektet skal sætte fokus på dem, der hver dag hjælper kvinderne i Rederne, og at hjælpearbejderne også kan have brug for hjælp til at klare de udfordringer, der følger med at arbejde med nogle af de mest udsatte grupper i Danmark. Projektet er udformet i samarbejde med konsulentfirmaet CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse, og det startede så småt i 2010 og er fortsat med både individuelle og fælles kursusforløb i Læs mere om CASA-projektet inde i årsberetningen. Skærgården Trivsel og forandringsprocesser er fortsat Familiehøjskolen Skærgårdens fokus. For at vedligeholde sit fokus, har Skærgården i 2010 oprettet to nye linjer: En ungdomslinje, som henvender sig til unge mellem 17½ og 25 år, som er uden ungdomsuddannelse og/eller i risiko for at falde fra den uddannelse, de har valgt. Og en seniorlinje, som henvender sig til +50 årige, der har brug for inspiration til den næste fase i livet, og som ønsker et langt ophold (dvs. 12 uger eller mere) for at have tid til at finde sig til rette i de nye tanker om tilværelsen. Men det er fortsat ikke let at drive højskole i Danmark, og Skærgårdens økonomi har da også skrantet ganske gevaldigt. Højskolens udfordringer blev i 2010 overtaget af en ny forstander. Hun hedder Vibeke Lundbo og repræsenterer en ny generation af forstandere, som ikke nødvendigvis er rundet af den klassiske højskoletradition, men som brænder for at markere højskolen som et fyrtårn for vedkommende aktiviteter, som et sted hvor vi som mennesker kan reflektere over, hvem vi er. Vibeke Lundbo kommer fra en handelsskole, og har før det også arbejdet i det private erhvervsliv, hvor hun har opnået bred erfaring inden for alt fra salg og marketing til undervisning og ledelse. Tak Uden den faglige ekspertise blandt ledere og ansatte ville vore institutioner ikke være så attraktive og efterspurgte, som tilfældet er, ligesom arbejdet ikke ville nyde den anerkendelse blandt brugere, fagfolk, politikere og i den brede offentlighed, som vi kan glæde os over i dag. Derfor er der grund til at rette en oprigtig tak til vores ledere og medarbejdere. Uden de frivilliges interesse, økonomiske bidrag, forbøn og arbejdskraft ville vi ikke nå lige så langt ud, som vi gør i dag. Derfor en stor tak til alle frivillige. Særlig tak for hver gang I omtaler KFUKs Sociale Arbejde i jeres netværk hver især og dermed er med til at gøre arbejdet kendt i brede kredse. Uden et hovedkontor, der har sans for en sund balance mellem nytænkning og bevarelse af gode ordninger, ville vi ikke kunne yde den service, vi kan tilbyde i dag, samtidig med, at arbejdet udvides. Nye tiltag i form af fundraising til store projekter, et vågent øje i forhold til den politiske debat og revurdering af den organisatoriske struktur er nødvendige for at følge med tiden, forbedre og udvikle. Derfor en stor tak til hovedkontoret. Gid det må mærkes blandt brugerne, at KFUKs Sociale Arbejdes ansatte og frivillige ønsker at være håbets budbringere. At vi må være dem, der bliver, når andre giver op. Og at vi sammen må være med til at oppebære troen på forandringens mulighed og en bedre tilværelse, også der, hvor alle odds er imod. Birgitte Graakjær Hjorth 4 Budstikken Nr

5 En aften i REDEN Der er mange myter knyttet til de udsatte kvinders værested på Vesterbro i København, Reden. Men hvad er Reden egentlig for et tilbud, og hvad er det for en slags socialt arbejde, der udføres i de hyggelige lokaler på Gasværksvej? Vi fik lov at kigge indenfor på en ganske almindelig torsdag aften i maj. Der er to regler, du skal huske, når du er i Reden, siger Stine, da journalisten tjekker ind til vagtskiftet ved tiden. Den ene er, at vi rører ikke ved kvinderne. Mange af vores kvinder har meget traumatiske oplevelser med fysisk kontakt, og de viger tilbage for det. Kun hvis kvinderne selv inviterer til berøring, f.eks. ved at række hånden frem til goddag, er det ok at have fysisk kontakt. Den anden regel er, at her taler vi ikke om børn. Hverken vores egne eller kvindernes. De fleste af de kvinder, der kommer her, har børn som er anbragt eller tvangsfjernet, og det er et ligeså stort nederlag for dem, som det ville være for dig. Vores kvinder elsker deres børn ligeså højt som andre kvinder elsker deres. De her kvinder er bare ikke i stand til at tage sig af børn. Stine er uddannet sosuassistent, men har arbejdet i Reden i seks år. I aften deler hun vagten med Cecilia, der er socialpædagog og Gitte, der er frivillig. Der er så vidt muligt altid to faste medarbejdere og en frivillig på vagt ad gangen. I weekenden er der nogle gange to frivillige. Nogle gange føles det, som om vi er mange på en vagt, andre gange og det er de fleste dage oplever vi, at vi reelt er for få, fortæller Stine. Kaotiske kvinder Kvinderne er kaotiske, når de kommer. Vi ser dem, når de har det allermest dårligt. Når de virkelig ikke kan rumme mere, kommer de ned til os i Reden. Det kan mærkes på stemningen hernede der skal ikke så meget til at sætte en tændstik til vores kvinders dynamit, og så eksploderer det hele hernede i et kæmpe kaos. De situationer prøver vi selvfølgelig at undgå, og derfor prøver vi også at skabe en rolig og hjemlig atmosfære hernede, der virker beroligende på kvinderne. Og roligt og hjemligt er der i Reden. En stor hjørnesofa og en fladskærm på væggen udgør en hyggelig dagligstue, og det store imod. To kvinder kommer ind, den ene for at låne noget overtøj, den anden for at få et bad. Reden rummer foruden stuen også et nathjem med 12 sovepladser og et badeværelse til kvinderne. Begge kvinder er godt kendt af Redens personale, og snakken går lystigt. En tredje kvinde kommer til, men er hurtigt ude igen. Så ringer det på den anden dør, og jeg lukker op, da pædagogerne er travlt optaget med at tage sig af kvinderne. Det er en mand, der skal bruge noget rent værktøj. Jeg skal bruge tre 10 milliliters, siger han med et lille smil, og jeg må bede om hjælp hos Cecilia, da jeg er bange for at komme til at give ham noget forkert, selvom jeg er blevet nøje instrueret i, hvilket værktøj, der skal bruges til hvad. Giv hende et fix, så hun kan lære det, råber han grinende til Cecilia, der smiler tilbage og rækker mig de tre sprøjter, som jeg giver til manden. Han takker og er væk igen. Jeg får et ekstra kursus i uddeling af værktøj, kondomer og glidecreme, mens Cecilia fortæller, at mange af Redens brugere faktisk ikke ved ret meget om, hvordan man beskytter sig imod seksuelt overførte sygdomme og graviditet. Nogle af vores kvinder tror, at man er bedre beskyttet, hvis man tager to kondomer uden på hinanden, og flere af kvinderne ved faktisk ikke, hvordan man sætter et kondom korrekt på, så 1. Opslagstavle, hvor kvinderne kan advare hinanden imod farlige kunder. 2. Soverum i nathjemmet. Her er fire køjesenge og fred og ro. 3. Redens dagligstue, som netop er blevet sat i stand med hjælp fra frivillige fra en stor danske virksomhed. 4. Spisebord med plads til sultne kvinder. spisebord giver plads til sultne gæster. Hver aften kl. 18 serveres der aftensmad, og Redens madmor Pia sørger for, at aftensmaden er sund, nærende og rigtig lækker. I aften står menuen på fyldte peberfrugter med oksekød og ris, med rosmarinkartofler og salat. En liflig duft breder sig fra køkkenet, men dørklokken lyder, og vi skynder os ind i dagligstuen, som er det rum, kvinderne kommer ind i, når de åbner døren til Reden. Når vi hører dørklokken, går vi ind i stuen, forklarer Cecilia. Det er rart for kvinderne at føle sig velkomne og at blive taget ind imellem har vi decideret seksualundervisning hernede. Det er paradoksalt når man tænker på, hvordan kvinderne tjener deres penge, siger hun og tilføjer: Det er en del af Redens skadesreducerende arbejde, at prøve at sørge for, at kvinderne påfører sig selv så få skader som muligt. Skal bruge kr. om dagen Dørklokken ringer igen, og en lille fin og spinkel kvinde træder ind. Hun fryser. Hun ser sig lidt søgende omkring, og er ikke, vi- Budstikken Nr

6 ser det sig, en af Redens stamkunder. Der er ikke mange kunder i dag, fortæller hun, jeg har været i gaden i over to timer, og der sker ingenting. Kvinden er heroinmisbruger, og skal bruge kr. i døgnet på stoffer, så det er katastrofalt, hvis hun ikke snart får mulighed for at lave nogle penge. Hun fortæller, at hun flere gange har søgt om pension, men har fået afslag hver gang, på trods af flere lægers klare anbefaling om, at hun burde være berettiget til pension på grund af flere fysiske og psykiske sygdomme. Det er fordi jeg er misbruger, siger hun. De siger, at hvis jeg får tilkendt pension, vil der være en masse andre, der også vil kunne få, og det er systemet ikke interesseret i. Hun trækker på skuldrene og vender sig om og pudser næsen. Lidt efter samler hun tørklædet om de spinkle skuldre og trisser ud i gaden igen, i håbet om, at der nu vil være nogle kunder, der til gengæld for hendes ydelser kan være med til at finansiere hendes stoffer. Klokken nærmer sig 18, og det er som om kvinderne kan dufte maden helt ud i gaden, for pludselig kommer der flere på en gang, og mange er faktisk sultne. Er der ketchup, spørger en, for ellers kan jeg ikke lide kartoflerne. En stille aften Gitte, der er frivillig og til daglig arbejder som kreativ chef på et reklamebureau, øser mad op til de sultne kvinder og sørger for at der er rigeligt med ketchup til kartoflerne og dressing til salaten. Flere af kvinderne har travlt, de er her kun lige for at spise, og så er det ud i gaden igen. Andre har bedre tid, og vil gerne hænge ud. En ung, smuk og temmelig hektisk kvinde kommer ind med en dvd film, hun gerne vil have, at vi alle sammen skal se sammen. Folk kan dog ikke rigtig blive enige om, hvorvidt de gider at se film, og den unge kvinde slår sig ned med en kop te i sofaen efter aftensmaden. Det giver mig så utrolig meget at være her en gang om ugen, fortæller Gitte, da aftensmads rushet er ovre. Jeg arbejder her på Vesterbro og har derfor set mange af kvinderne i gaden. Set, hvor hårdt de lever. Da min søn kom på efterskole og jeg fik bedre tid, var det nærliggende at bruge lidt tid her. Klokken nærmer sig 20, og nogle få kvinder hænger ud og hygger sig med personalet i dagligstuen. Her er dejlig roligt, og stemningen er let og munter. Det har været en stille vagt, siger Stine. Du skulle næsten prøve at være her en aften, hvor der er rigtig gang i den. Foruden Reden i København, driver KFUKs Sociale Arbejde Reder i Odense og Århus. REDERNE et fristed for kvinder Rederne i Danmark er institutioner under KFUKs Sociale Arbejde. Rederne er placeret henholdsvis i København, Odense og Århus. Redernes målgruppe er kvinder i prostitutions- og stofmiljøet der er omfattet af Lov om Social Service (og derfor oftest er danske), og målgruppen omfatter således både stofmisbrugere, pillemisbrugere, alkoholikere, prostituerede, hjemløse, voldsramte, dobbeltdiagnosticerede og psykisk syge kvinder. Målsætningen for Rederne er at være et fristed for disse særligt udsatte kvinder, gennem et tilbud om omsorg, tryghed, samtale, rådgivning og motivation for ændring af livsmønster. Redernes primære opgave er dels at skadesreducere blandt målgruppen, men også at yde professionel og socialfaglig rådgivning og vejledning, samt at fungere som brobygger for målgruppen. Skadereduktion Skadereduktionen er iværksættelse af initiativer med henblik på at minimere den skade, som kvinderne udsætter sig for gennem deres livsførelse, samt forbygge at problemerne for den enkelte kvinde forværres, f.eks. ved at udlevere kanyler, kondomer, glidecreme m.m. Desuden giver Rederne mulighed for restitution og overnatning, gratis mad samt rådgivning omkring sikker prostitutionsadfærd, således at voldelige overgreb undgås mest muligt. Brobygningsarbejdet varetager Rederne således, at der konstant arbejdes på at etablere en kontakt til det sociale system, så kvinderne i samarbejde med Redernes socialrådgivere og de sociale myndigheder får en reel mulighed for at bedre deres generelle status. Det kan f.eks. dreje sig om behandling, permanent botilbud, mulige aktiveringstilbud, social udredning osv. Sidst men ikke mindst, spiller Rederne en ofte afgørende rolle i forbindelse med at varetage kvindernes rettigheder. Dette gøres ved et omfattende bisidderarbejde, både hos de sociale myndigheder, hos politiet og på de forskellige hospitalsafdelinger og skadestuer. Ud over skadesreduktionen og brobygningen er Rederne et tilbud der søger at dække de mest grundlæggende behov hos vores målgruppe. Det er behovet for en seng at sove i, morgenmad, frokost og aftensmad, en skulder at græde ud ved, socialt samvær o.s.v. Eftersom Redernes målgruppe er socialt udsatte, og knap har økonomi til dagen og vejen, er Redernes tilbud naturligvis gratis for samtlige brugere. Åben, når andre holder lukket Rederne i Danmark holder også åbent når resten af Danmark er lukket. Det betyder, at vi også er et tilbud til kvinder der måtte befinde sig i en trængt, ofte akut, situation i weekender og på helligdage, hvor det øvrige sociale system ikke er til rådighed. På Rederne vægter vi den professionelle socialfaglige tilgang til arbejdet. På Rederne arbejder vi relationsorienteret, og vi tror på det ligeværdige møde mellem mennesker. 6 Budstikken Nr

7 INTERVIEW MED KARIN GARDE KUNSTIGT ÅNDEDRÆT TIL PSYKIATRIEN Psykiatrien har det ikke godt. Overlæge i psykiatri, Karin Garde, gør faglig status over forholdene for psykiatriske patienter i dagens Danmark og giver vores behandling af de mest syge bundkarakter. Og hun ved, hvad hun taler om. Den tabte næstekærlighed Både fagligt og menneskeligt har Karin Garde viet sit liv til mindretallet til dem, som ingen mentor har og til dem, som engang blev udelukket og forvist til et liv foran byportene. Gennem sine faglige briller kigger hun med bekymring på lukninger af sengepladser, fyringer af personale og ikke mindst hele samfundets holdning til psykotiske patienter. Hvis jeg skulle diagnosticere mit eget område, så har det brug for kunstigt åndedræt både økonomisk og moralsk. Vi har som rigt samfund tabt en del af vores næste-kærlighed af angst for det, vi ikke kan forstå på gulvet, siger overlægen, hvis ydmyge kontor ligger på det enorme og smukt placerede Sct. Hans Hospital ved Roskilde Fjord. Sygdom uden regneark Karin Garde taler med store bogstaver, når det gælder hendes fag. Men når hun og hendes kolleger til daglig er underlagt handelshøjskoleudtryk, som hun ynder at kalde produktivitetsforøgelse og budgettilpasning, så taler politikere og det psykiatriske sundhedspersonale ikke samme sprog. De mest syge lader sig, ifølge Karin Garde, ikke proppe ned i excel regneark og effektivitetskurver. Når vi ikke vil tage os ordentligt af den gruppe, som absolut ikke selv kan, får vi som samfund et stigende antal u- og underbehandlede psykiatriske patienter. Samfundsøkonomisk bliver en sådan tilgang, som umiddelbar kan virke besparende, dyrere i den sidste ende, understreger Karin Garde, og hun fortsætter: Svingdørspatienternes medfart med adhoc behandling er ganske enkelt imod al faglighed og forskning inden for psykiatrien. Skizofrene og manio-depressive behøver adgang til tilstrækkelige lange indlæggelser til, at en udskrivning kan blive forsvarlig. Vi har indtryk at, at folk bliver hurtigere udskrevet fra de psykiatriske indlæggelser, og før de er færdigbehandlede. Kommer de så til os, virker det som om, det er svært at få dem indlagt igen hvis de allerede er i det psykiatriske system. Søren Romar, forstander på Lærkehøj og Lindevangen Kort om Karin Garde Hun har sin daglige gang på Afdeling S på Sct. Hans Hospital, omgivet af kirsebærtræer og rolige græsarealer. Trods sine 73 år sidder den første udnævnte kvindelige overlæge i Københavns Kommune ikke med hænderne i skødet. Netop hjemkommet fra Italien er hun ved at forberede en artikel til det lange forfatterskab. Hun bestrider en lang række tillidsposter og medlemskaber, er medlem af bestyrelserne på Lærkehøj og Lindevangen og blev i 1981 hædret med Dansk Kvindesamfunds ærespris Mathilde. Budstikken Nr

8 På trods af, at vi har udvidet Lærkehøjs kapacitet med ekstra boliger til ca. 15 personer så er vi stadig fyldt godt op. Samtidig er vores natvarmestue også meget besøgt. Presset er altså det samme, trods flere nye boliger. Det samme billede ses på Lindevangen som i 2010 har udvidet tilbuddet med foreløbig 10 lejligheder til unge. Søren Romar, forstander på Lærkehøj og Lindevangen Det går ud over mænd og metropoler LÆRKEHØJ og LINDEVANGEN har 26 herbergspladser hver især. Lærkehøj har endvidere 13 natvarmestuepladser. LÆRKEHØJ har i 2010 oprettet et bofællesskab med 4 pladser, 7 akutlejligheder og indtil videre 5 ud af 10 særboliger. LINDEVANGEN har udvidet tilbuddet til de unge under 25 år med 7 alternative herbergspladser i eksterne lejligheder og endvidere 3 ud af i alt 10 særlige ungdomsboliger. Hun understreger, at hvis udviklingen i Danmark fortsætter, kan vi se frem mod flere hjemløse. Især vil det gå ud over mændene, der ikke er gode til f.eks. at netværke og bede om hjælp, udtaler Karin Garde, der som bestyrelsesmedlem på herbergerne Lærkehøj og Lindevangen på Frederiksberg videregiver sin lange psykiatriske viden til bestyrelsen på de to herberger. Da problemerne skal parkeres vil det, ifølge hende, ske på de akutte modtagesteder på hospitalerne, bosteder, væresteder og herberger. Her kan især Region Hovedstaden og storbyerne se frem til et økonomisk åg, da metropolerne tiltrækker 2,5 gange flere skizofrene end landsgennemsnittet. Når flere i psykose ikke får hjælp og behandling, vil de komme ud i misbrug. De bliver dobbelt farlige, og kurven for retspsykiatriske patienter med dom for personfarlig vold vil stige. I dag har allerede 85 procent af de retsspykiatriske patienter en dom for personfarlig vold. Den lille forskel Selvom hendes verden kan være barsk med lejlighedsvise trusler og skæld ud fra dem, hun arbejder og løber stærkt for, har hendes milde væsen og ditto stemme med de kontante meninger ikke lidt overlast. Men hvordan holde modet oppe? Heldigvis er det her, at Karin Garde smiler og får et varmt glimt i øjet: Kampene kan virke udsigtsløse, men heldigvis er der den lille forskel, som når en patient gradvist får det lidt bedre i hverdagen, der gør udslaget. Det kan hele personalet rykke sammen om. Og til daglig gør personalet en forskel for de mange, for cirka 20 procent af de skizofrene bliver raske, siger hun og slutter: I dag har vi også bedre medicin, et godt og dygtigt uddannet personale, bedre socialforvaltning, bedre patientrettigheder sammen med bedre pensionsforhold til de psykotiske patienter. En forskel, der er værd at tage med i det samlede regnestykke. Psykiatrien i hårde tal Ved udgangen af 2010 blev 85 psykiatriske sengepladser nedlagt i Region Hovedstaden. I juni 2011 går det ud over 50 sengepladser til patienter med psykose og misbrug i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens Psykiatri behandler årligt patienter. Hvert år er på besøg i Region Hovedstadens Psykiatris ambulante tilbud. Der bor i alt 1,7 millioner mennesker i Region Hovedstaden. Det svarer til lidt mere end 30 pct. af landets befolkning. Hvem skal føre din ARV VIDERE, når du går BORT? SELV EN LILLE GAVE I DIT TESTAMENTE KAN GØRE EN STOR FORSKEL FOR KFUKS SOCIALE ARBEJDE I FREMTIDEN. Hvis du overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde i dit testamente, vil vi gerne være behjælpelige med det praktiske. Ring til os, for en uforpligtende snak på BIRTHE WILLUMSEN: KFUKs Sociale Arbejde skal arve mig. Jeg håber, at det at jeg og andre betænker KFUKs Sociale Arbejde testamentarisk, kommer til at betyde, at arbejdet kan vokse. At nye initiativer og projekter kan blive sat i gang til gavn for vores mest udsatte medmennesker. 8 Budstikken Nr

9 Vores opgave er at OPLYSE Projektet Et skub i den rigtige retning virker. Det ser man tydeligt på herberget Lærkehøj, hvor knap 200 brugere indtil nu har fået hjælp til at komme videre i livet. I Frederiksberg Kommune siger de, at de vil videreføre det, der virker, siger Birgitte Falck-Jensen, der er projektkoordinator for et projekt, der oprindeligt hed Et skub i den rigtige retning, men på Lærkehøj er bedre kendt som Projektet, og fortsætter: Og det kan vi jo se, at det her gør. Natvarmestuen og Projektet er jo også fødekæde for akutboligerne, som er en helt central del af regeringens hjemløsestrategi. Udgangspunktet for Projektet var, at mange af de samme brugere af natvarmestuen blev ved med at komme igen og igen. De sandede til, som vi siger. Det er fint, at vores natvarmestue er et godt tilbud, men det var ærgerligt ikke at have mulighed for at følge op på nogle af de brugere, som vi kunne se bare blev ved med at komme uden at komme videre. Derfor søgte vi penge til at starte Projektet, siger Birgitte Falck- Jensen. Lærkehøjs brugergruppe er en af de mest ressourcesvage borgergrupper i Danmark, så det med tættere på arbejdsmarkedet, som der står i målsætningen, skal tages med et gran salt. Det var ikke en ambition, at brugerne skulle i job. Målet var langt mere enkelt, for eksempel at hjælpe folk til at blive i stand til at møde til en bestemt tid. Og det med at kunne møde til en bestemt tid er helt centralt, hvis man gerne vil opleve at blive behandlet med den samme værdighed som alle andre. Man skal ikke falde ret meget udenfor, er Birgitte Falck- Jensens erfaring. Det er ærgerligt, at samfundet er indrettet på en måde, så alle skal kunne agere indenfor nogle ganske små rammer. Hvis man har psykiske, sociale eller fysiske funktionsnedsættelser, er man ofte ikke i stand til at agere indenfor disse rammer. Det er meget forstemmende at opleve, at personer, der har de samme borgerrettigheder som alle andre, bliver nægtet alt på kommunen, hvis de kommer alene. Hvis vi går med, går alt igennem. Det er stærkt demotiverende for både borgeren og medarbejderen. Birgitte Falck- Jensen mener, at den teknologiske udvikling har betydet meget for hjemløse menneskers muligheder for at Der skete en meget tydelig forandring dengang mange af brugerne begyndte at få mobiltelefoner. komme tættere på det, vi andre definerer som et normalt liv. Dermed har mange fået en håndsrækning til at kunne begå sig i det samfund, hvor rammerne bliver stadigt mere snævre: Der skete en meget tydelig forandring, dengang mange af brugerne begyndte at få mobiltelefoner. Før var det utrolig svært at møde til tiden, f.eks. hvis man havde en aftale med en sagsbehandler. Før i tiden sjussede mange sig frem til, hvad klokken mon var, da de færreste hjemløse går med ur. Efter at alle, inklusive hjemløse, har fået mobiltelefoner, er det blevet lettere at overholde aftaler, da man altid kan se, hvad klokken er eller sætte alarmen det sidste forudsætter selvfølgelig, at der har været mulighed for at få strøm til at lade telefonen op. Mange har også oprettet profiler på Projektet Et skub i den rigtige retning er oprindeligt et projekt under Det fælles ansvar 2, som er regeringens handlingsprogram for de svageste grupper i samfundet, tilvejebragt via satspuljemidler. Handlingsprogrammet tager udgangspunkt i, at alle skal have muligheden for at skabe sig en meningsfuld tilværelse, der afspejler deres behov og ønsker. Det gælder også samfundets socialt udsatte grupper de vanskeligt stillede: sindslidende, hjemløse, prostituerede og misbrugere. Lærkehøj har registreret 50 deltagere i projektet der har modtaget støtte i en længerevarende periode. Endvidere har der været en voksende tilgang af brugere med et højere funktionsniveau fra Natvarmestuen, der umiddelbart kun har behov for intensiv kortvarig hjælp (3 til 25 timer). Hjælpen består i at guide den enkelte videre i systemet eller vække den enkeltes optimisme og tro på sig selv et lille skub i den retning, brugeren ønsker for sit eget liv. Lærkehøj har siden projektets opstart haft 140 brugere med behov for intensiv kortvarig hjælp. Budstikken Nr

10 Facebook, så også på den måde bidrager den elektroniske udvikling til at bringe hjemløse tættere på en for tiden normal måde at få social kontakt til omverden på. Sundhed skabes i et samspil mellem det enkelte individ og samfundet. Fra socialpolitik til beskæftigelsespoltik Den danske socialpolitik har ændret sig i retning af en beskæftigelsespolitik. Set fra vores stol er det ikke kun skidt. Der er nogle af vores brugere, der med lidt hjælp fint kan passe et arbejde hvis arbejdspladsen er indstillet på at være rummelig og andre, for hvem det vil være sværere. Men alle kan udvikle sig, hvis man får støtte til at udvikle sine personlige kompetencer. Før i tiden kaldte man dette for empowerment. Jeg foretrækker at kalde det sundhedsfremme, siger Birgitte Falck-Jensen og tilføjer, at sundhedskampagner som f.eks. seks om dagen eller rygestopkampagner ikke virker på hjemløse. Sundhed skabes i et samspil mellem det enkelte individ og samfundet. Er samspillet dårligt, enten fordi den enkelte ikke kan omsætte viden til handling i sin hverdag, eller fordi rammerne for dagligdagen ikke tillader det, kan forebyggelse og sundhedsfremme virke moraliserende eller i værste fald føre til skyldfølelse hos den enkelte. Det er essentielt at medtænke, at hvis man vil nå folk og evt. ændre deres helbredsadfærd, må man nå dem hvor de er, og gå i dialog med dem med udgangspunkt i deres situation og deres opfattelse af, hvad det kommer an på, og hvad de magter, siger Birgitte Falck-Jensen. I de fleste lande har der stort set kun været succes med livsstilsskift i overklassen og den bedste del af middelklassen, hvor de socialt og økonomisk privilegerede har større mulighed for at leve et sundt liv. De dårligere stillede, som står overfor basale problemer i dagliglivet, har mindre tid og færre ressourcer til overs til en sund livsstil og miljøhensyn Resultatet i form af ulige adgang til sundhed er fortsat en stor udfordring for sundhedspolitikken. Sundhed er meget andet end rygestop og grøntsager. Sundhed er også psykisk og social sundhed, Sundhed skabes ved at drage omsorg for sig selv og andre, ved at være i stand til at træffe beslutninger og have kontrol over forholdene i eget liv og ved at sikre sig, at det samfund man lever i skaber omstændigheder der tillader sundhed for alle borgere i samfundet, siger Birgitte Falck-Jensen. Vi starter ofte et sted, hvor rigtig mange øl eller et skud heroin er betingelsen for, at man kan overleve. Mange mennesker opfatter det at være hjemløs som lidt af en luksustilværelse. de fleste ved ikke noget om den stress, der er forbundet med at være hjemløs. F.eks. ved man sjældent, om man har et sted at sove den kommende nat og om man kan få dækket behovet for stimulanser. Projekt Et skub i den rigtige retning PROJEKTPERIODEN LØBER FRA 1. OKTOBER 2007 TIL 31. MAJ 2011, MEN LÆRKEHØJ HAR FÅET LOV AT VIDEREFØRE PROJEKTET UNDER FREDERIKSBERG KOMMUNES HJEMLØSEPLAN, DER HØRER UNDER REGERINGENS HJEM- LØSESTRATEGI. HJEMLØSESTRATEGIEN LØBER FREM TIL Projektets overordnede mål er: Forøgelse af den subjektivt oplevede livskvalitet Forbedrede sociale kompetencer Forbedret boligsituation Tættere på arbejdsmarkedet 1. Sæwar og Roland med Birgitte Falck-Jensen, der er projektkoordinator. 2. En bruger i samtale med en Lærkehøjmedarbejder. 3. Cafeen, der danner ramme om projektet på Lærkehøj. 4. Sæwar er bruger i projektet og er kommet her fra start. Han kommer oprindeligt fra Island. Målgruppen er brugere af Lærkehøjs Natvarmestue samt andre reelt hjemløse og funktionelt hjemløse. Hjemløse der ikke selv opsøger hjælp eller etablerede tilbud såsom herberg, socialcenter, psykiatri og læge, vil ofte have et meget lavt funktionsniveau. Lærkehøj oplever, at mange nuværende eller tidligere deltagere og brugere af Natvarmestuen anbefaler andre hjemløse at søge støtte via vores projekt. 10 Budstikken Nr

11 M s historie M er 32 år. Da M var 20, mødte han en pige der tog stoffer. Han begyndte også selv at tage stoffer og sælge. Da M var 23 år, festede han hver dag, og blev til sidst smidt ud af sin lejlighed. M blev hjemløs og begyndte at tage amfetamin. M har levet på gaden i 9 år, hvor han tog amfetamin. De eneste pauser fra stofferne, M har haft, har været, når han har siddet i fængsel. M er kommet i natvarmestuen i perioder. Han har ikke benyttet herberget Lærkehøj, fordi han gerne ville undgå et miljø, hvor der er mange stoffer i omløb. Gennem natvarmestuen blev M tilbudt en akutbolig. Han sagde ja tak men allerede den første aften kom han tilbage i natvarmestuen han havde glemt, at han havde en nøgle og en lejlighed. Svært i starten I starten var det svært at huske at rydde op og købe ind, fortæller M, og smiler ved tanken om, at han engang bad Lone, bostøttemedarbejderen, om at tage en rulle toiletpapir med, da hun alligevel skulle komme på besøg. Knap et år efter M kom i kontakt med projektet via natvarmestuen på Lærkehøj, går det rigtig godt. M har fået en laseroperation i øjnene han er gået fra minus 8 til normalt syn, og han skal snart have ordnet sine tænder. M bor ikke længere i en akutbolig, men har fået en såkaldt særbolig, og er klar til at finde sig et arbejde. M vil gerne arbejde på et lager, et sted hvor der sker noget, og er noget forskelligt at lave, så man ikke kommer til at kede sig, som M siger. Jeg har siddet inde fire gange, fortæller M, og hver gang har jeg glædet mig til det. Det har været trygt og rart, og som at have et hjem. Den sidste gang her syntes jeg til gengæld ikke det var rart. For nu havde jeg jo noget at komme ud til.. Forår ved Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNES HJEMLØSEPLAN Frederiksberg Kommune har fået del i hjemløsestrategipuljen, fordi Frederiksberg Kommune er blandt de 8 kommuner i landet, der har flest hjemløse, målt i procent. Frederiksberg Kommune har vedtaget en hjemløseplan, som har til formål: At nedbringe antallet af hjemløse, der sover på gaden. At finde andre løsninger til unge end en plads på forsorgshjem. At begrænse opholdstiden på forsorgshjem til 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. LÆRKEHØJ Herberg med 26 pladser. Natvarmestue med 12 sovepladser og eksternt har Lærkehøj 7 Akutboliger (herbergspladser i almindelige etageejendomme). Lærkehøjs målgruppe er hjemløse mænd og kvinder, som udover at have særlige sociale problemer, tillige er karakteriseret ved at have et alkohol- eller stofmisbrug, og / eller en psykisk lidelse. Der har været indskrevet 74 forskellige personer i procent er mænd. Budstikken Nr

12 REDEN INTERNATIONAL OG DERES SUNDHEDSTILBUD TILBUDDET der åbner døre Der er rift om tiderne til sundhedstilbuddet. Og flere går tit forgæves til Colbjørnsensgade på Vesterbro i København. Tre gange om ugen slår Reden International i samarbejde med andre dørene op for at give handlede, illegale kvinder lidt sundhedsfaglig omsorg med på vejen. Forskellige tilgange Siden 2008 har læger og gynækologer hver mandag og onsdag taget imod kvinder fra mange forskellige lande og ditto baggrunde. Om tirsdagen er konsultation åben i to timer for test mod kønssygdomme. Kaffe, varme, omsorg og en udstrakt hånd med råd og vejledning er selvfølgelig også en del af tilbuddet, der finder sted i kælderetagen i Mødestedet. Kvinderne har forskellige tilgange til deres sundhed, fysik og krop, så den generelle sundhedsfaglige vejledning fylder en del hos det frivillige sundhedsfaglige korps. En af dem, der sørger for, at de illegale kvinder hører om sundhedstilbuddet, er kulturmedarbejderen Malene Muusholm, der har været på Reden International siden Med bus på skadestuen Når vi opsøger dem på gaden, ved kvinderne som regel ikke, at de har ret til at gå på skadestuen ved akutte skader. Ofte tør de ikke, for de er her illegalt og er derfor bange for at blive sendt tilbage til deres hjemland, siger Malene Muusholm. Inden sundhedstilbuddet eksisterede har Malene Muusholm været med til at følge flere kvinder i bussen til skadestuer eller til de praktiserende læger, som indvilligede i at hjælpe. En tidskrævende løsning, der i dag er erstattet af sundhedstilbuddet, som hun kalder en enorm succes. Sydeuropas finanskrise til Vesterbro Vi kan tydeligt mærke, at flere kender vores tilbud i dag. Samtidig er der kommet flere rumænske, tjekkiske og bulgarske handlede kvinder hertil, sammen med i kølvandet på finanskrisen flere nigerianske kvinder fra Sydeuropa. Den udvikling betyder, at der er kommet et decideret pres på vores konsultationstider, hvor kønssygdomme og ønsket om aborter fylder mest, fortsætter Malene Muusholm. Selvom den 29-årige studerende fra RUC aldrig selv har følt sig truet eller har været bange på gaden, påpeger hun, at det er rart at vide, at Station 10 ligger lige rundt om hjørnet. Malene Muusholm understreger, at sundhedstilbuddet er den bedste øjenåbner for illegale kvinder, hvad angår arbejdet på Reden International og dermed det bedste værktøj til at komme i kontakt med kvinderne på. Malene Muusholm er én af dem, der nogle gange får en ordentlig krammer på gaden fra taknemmelige kvinder, der har været i kontakt med sundhedstilbuddet. Mandags- og onsdags-konsultationerne på Reden International sker i samarbejde med Center mod Menneskehandel, mens tirsdagskonsultationerne er i samarbejde med Bispebjerg Hospital og fonden Safe and Alive. Malene Muusholm, tlf , 12 Budstikken Nr

13 DE NORDISKE SVANER Svanegrupperne er et unikt tilbud til kvinder, der ønsker at forlade prostitution. Projektet kører på sjette succesfulde år i Danmark, og konceptet udbredes nu til Island og Norge. De første svanegrupper i Island og Norge er nu en realitet, fortæller Dorit Otzen og glæder sig over Svanernes succes i Danmark. Det er jo på en trist baggrund at nogle kvinder lever i prostitution men det er dejligt at opleve, at svanegrupperne kan hjælpe kvinderne videre i deres liv. Allerede i 2009 påbegyndte Dorit Otzen og mentor Alice Raasdal et samarbejde med Stavanger Universitet om et fælles nordisk svanesamarbejde. I 2010 indledte de et samarbejde med Stigamot i Reykjavik og De Nordiske Svaner så dagens lys. Norge I Norge havde man kriminaliseret købet af prostitutionsydelser, og man var interesseret i at etablere støttemuligheder til kvinder, som ønskede at forlade prostitution. Ligesom ved etableringen af de danske svanegrupper, var det kvinder med egne prostitutionserfaringer, som var initiativtagere. I marts 2010 afholdtes på Stavanger Universitet en 2-dages workshop for socialarbejdere og repræsentanter for diverse socialforvaltninger med henblik på at etablere støttemuligheder til veje ud af prostitution. I maj måned kom Stavanger på sit andet studiebesøg hos Svanegrupperne og håbet er, at de efter sommerferien vil kunne starte egne Nordiske Svanegrupper. Island I november 2010 besøgte 3 repræsentanter fra Stigamot, som er et krisecenter i Reykjavik, Svanegrupperne i København, og ligesom i Danmark og Norge er der i initiativgruppen kvinder med egne erfaringer fra prostitution. I februar 2011 påbegyndtes arbejdet, og Stigamot har etableret sin første Nordiske Svanegruppe. Hvad så bagefter Det lyder rigtig godt alt sammen. Men er der ikke en risiko for, at kvinderne vender tilbage til et liv i prostitution, når de har afsluttet et svaneforløb? Ingen af de kvinder, vi kender, er faldet tilbage i prostitution. Hvis man har gennemgået de 17 uger, et svaneforløb varer, falder man ikke tilbage til et liv i prostitution. Vi har kendt enkelte, der er faldet tilbage i et stofmisbrug, men man bliver jo desværre ikke et misbrug kvit ved at følge et forløb i en svanegruppe. Mange af kvinderne har afsluttet uddannelser og har fået job, mens vi har kendt dem. Vi følger nemlig kvinderne gennem vores efterværnsgruppe, når de egentlige svaneforløb er afsluttet. Der er ingen tvivl om, at svanegrupperne har haft afgørende betydning for disse kvinders liv, slutter Dorit Otzen. MINNAS HISTORIE Minna på 50 år begyndte som prostitueret, da hun var 39 år og netop blevet skilt fra sine to børns far. Hun kørte escort og var på bordel og havde nogle år, hvor hun oplevede det som rigtig lykkeligt at være prostitueret. Men da en veninde efter nogle år begynder at stille kritiske spørgsmål, finder hun ud af, at der er noget galt. Veninden spørger blandt andet, hvorfor Minna ikke fortæller sine børn om sit job, hvorfor hendes datter ikke skal være i samme branche, hvis det er så lykkeligt, og hvor Minna er, når hun er sammen med sine kunder om hun er inden i sig selv. Spørgsmålene åbner Minnas øjne for, at hun slet ikke kan mærke sig selv længere, og at hun lever i total fornægtelse. Det får hende til at stoppe som prostitueret. I dag har Minna det godt med sig selv og er tilfreds med sit liv, men sådan var det ikke, lige da hun vendte livet som prostitueret ryggen. Jeg opdagede, at det var svært at stoppe. Der var ikke noget sted at gå hen. Og Budstikken Nr

14 EXIT KOLLEGIET EXIT KOLLEGIET er et bo- og integrationstilbud til udenlandske kvinder fra det danske prostitutionsmiljø og ofre for menneskehandel til kvinder, som ønsker støtte til at finde en måde at forsørge sig selv på, fri af prostitution til kvinder med legalt ophold i Danmark til kvinder, der er fyldt 18 år. EXIT KOLLEGIET arbejder ud fra et helhedssyn, hvor den enkelte kvinde ses som aktør i eget liv. EXIT KOLLEGIET kan tilbyde bolig til 7 kvinder. Det er muligt for op til 5 kvinder, at være tilknyttet som ekstern boende og som efter aftale kan benytte sig af programmets tilbud. det gjorde ondt. Så jeg ringede til Dorit (Otzen, red.) og spurgte, om de havde en gruppe. Jeg tænkte, at det ikke bare var mig, der var i den situation. Og så lavede vi en gruppe, som er blevet til Svanegrupperne. Lige da jeg stoppede, var jeg meget plaget af flash backs. Hvis jeg for eksempel kørte forbi steder, hvor jeg havde været escort, kom manden straks frem på nethinden. Sådan har det også været med dufte. En gang måtte jeg forlade en biograf, fordi der sad en mand ved siden af mig, der duftede på samme måde som en kunde. Og det er stadig sådan, at når jeg er sammen med min kæreste seksuelt, så kommer der pludselig et billede, og jeg er et andet sted. Jeg tænker nogle gange, hvordan det mon vil være bare at kunne lægge sig ned sammen med en fyr og mærke den der kærlighed og tosomhed og dyrke sex uden at skulle tænke over, at nu skal jeg blive her og ikke fare ud på væggen eller få billeder frem. Det er virkelig fast arbejde hele tiden at skulle bringe sig selv til stede. Som prostitueret blev mine grænser i den grad rykket, og det var rigtig svært at finde dem igen bagefter. Jeg har skullet lære ikke at eksponere mig selv, og det er noget, vi har arbejdet meget med i Svanegrupperne. Så jeg har ikke lyst til at stå frem med mit eget navn, selvom jeg gerne vil sige til alle, at det ikke er omkostningsfrit at være prostitueret. Det er ikke til at bære at sidde i den her gruppe og vide alt det og så høre, hvad der bliver sagt i medierne. En har spurgt, Hvor er alle jer, der kender til smerten? Hvor er I henne i alt det her?. Men vi har jo travlt med at slikke vores sår. Ophold på EXIT KOLLEGIET betyder: fælles udarbejdelse af handlingsplan for 3-6 måneder ad gangen intensiv sprogundervisning i dansk. støtte til arbejdsoptræning eller uddannelse. introduktion til det danske samfund EXIT KOLLEGIET er et pilotprojekt under Reden International, KFUKs Sociale Arbejde. Projektet er finansieret af fondsmidler over en 3 årig periode fra Visitator: Dorit Otzen. Exit et projekt i rivende udvikling Exit Kollegiet har haft et spændende år. Kollegiet er stuvende fuldt af kvinder fra Afrika (Nigeria), Østeuropa (Rumænien) og en enkelt kvinde fra Polen. Hovedparten af kvinderne er ofre for menneskehandel. Man er meget mor her på stedet, fortæller projektleder Dorit Otzen. Flere af disse kvinder har ikke haft det, vi andre kender som en pubertet, da de er blevet handlet allerede som mindreårige. De aner dybest set ikke, hvordan man opfører sig. Det skal de først til at lære her. En aften om ugen spiser vi sammen i Exit. Så skiftes vi til at lave mad, og spise hinandens mad. Det er rigtig sjovt. I starten vakte det vise vanskeligheder at overtale rumænerne til at spise afrikanernes mad og vice verca, men nu går det fint, fortæller Dorit Otzen. Exit Rengøring Vi er i gang med at undersøge muligheden for at etablere et lille rengøringsfirma i Exit-regi, så vi kan give kvinderne noget meningsfyldt arbejde under ordentlige vilkår. Exit Rengøring er tænkt som et non-profit foretagende, og et eventuelt overskud vil gå ind i Exit som f.eks. et tilskud til uddannelse til kvinderne. Exit er et pilotprojekt som udløber, når der ikke er flere fondsmidler, dvs. ved indgangen til Exit skulle meget gerne fortsætte. Kvinderne, der bor her, har ikke kendt til anden måde at forsørge sig selv på end gennem prostitution. For disse kvinder er Exit en vej ind i det danske samfund, slutter Dorit Otzen. 14 Budstikken Nr

15 SVANEGRUPPER Svanegrupperne er et tilbud til kvinder der ønsker at forlade eller som har forladt prostitution og nu søger hjælp til at komme videre i livet! ENESTE KRAV: Du skal tale dansk Du skal være stoffri Svanegrupperne finansieres via Folketingets Statsmidler derfor er det gratis at deltage! Hvert gruppeforøb strækker sig over 17 onsdage i tidsrummet kl på Østerbro og ledes af en psykolog. Til gruppen er yderligere tilknyttet mentor som også fungerer som visitator og kontaktperson. Mentor har erfaring fra flere år i prostitution. KONTAKT: Svanetelefonen Mentor Alice tlf Projektleder Dorit Otzen tlf Dorrit Otzen er projektleder for Svanegrupperne og Exit kollegiet. Dorit har tidligere været forstander for Reden København og Reden International, og Dorit er nærmest at betragte som en instituion i KFUKs Sociale Arbejde Kære Alle i Svanegrupperne SVANESANG Dette er så min sidste gang i gruppen, og jeg har valgt at skrive, fordi jeg er bange for ikke at få sagt alt det, jeg gerne vil. Denne gruppe har fået en stor betydning for mig, først og fremmest har jeg fået tryghed, fået et tilholdssted som også har åbnet min øjne for andre kvinder i lignende situationer. Jeg oplever, at jeg kan give min mening om prostitution mere til kende, og vil gerne være med til at udbrede kendskabet til Svanegrupperne og den store kærlighed og hjælp, der er at hente her. I Svanegruppen har jeg aldrig oplevet, at blive set ned på eller fundet uværdig til at få den hjælp, der skal til for at gå en ny vej i livet. I Svanegruppen, har jeg fået hjælp til at se andre muligheder i livet og hjælp at se på og tro på eget værd. Svanegruppen har været en stor kontrast til mødet med ulækre mænd og til det at blive samlet op i en bil på Halmtorvet og andre ulækre/klamme steder. Jeg troede, at ud over ekstra penge, og det at blive fundet attraktiv, at opleve at blive set og få en følelse af at få omsorg og kontakt med et andet menneske. Her i gruppen har jeg oplevet, at min historie er blevet mødt med respekt og med omsorg. Ingen foragt fra gruppen eller oplevelse af at blive nedgjort. Jeg har oplevet det som kærlige hænder, der stille og roligt har drejet mig rundt til smukke ting i livet. Jeg er drejet ind på en ny vej, som stadigvæk er fyldt med overraskelser og som efterlader mig med en stor lyst til at være med til at vise andre den samme vej. Derfor skal dette også være et farvel til livet med prostitution. Prostitution er fortsat den første tanke der dukker op når store og for mange regninger dukker op. Men da jeg oplever mig selv på en helt ny måde, har jeg indtil nu fundet andre løsninger. Jeg ser tankerne om prostitution som noget, der vil forfølge mig. Ligesom de indre billeder der dukker op, når jeg er på bestemte steder, oplever lugten af sved og bestemte parfumer. En af omkostningerne er også, at jeg ikke tør binde/knytte mig til andre og tit har den opfattelse, at andre kun kan/vil være sammen med mig i korte stunder især mænd. Tanken om, at jeg skylder dem noget, dukker altid op. Denne omkostning håber jeg også at blive kvit. Alle i Svanegruppen har en stor betydning for mig. I er i mine tanker og i mit hjerte. Jeg håber ikke, at vi mister kontakten, selvom vi ikke ses så tit - i hvertfald vil I stadigvæk være inden i mig. Jeg vil fortsætte med at tænde et lys for Svanegrupperne for jer der er i dem og for kommende Svaner. Bente, februar 2011 KFUKS SOCIALE ARBEJDE ER OGSÅ GENBRUG HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL? Vi mangler frivillige i vores genbrugsbutik, Top Genbrug, på Istedgade 57. BESØG OS eller RING på tlf Budstikken Nr

16 CASA & Reden Odense KFUKs Sociale Arbejde søgte i juni 2010, i samarbejde med CASA Center for alternativ samfundsanalyse, forebyggelsesfonden om penge til at fastholde og udvikle ledere og fastansatte medarbejdere på de tre Reder med henblik på at forebygge nedslidning, sygefravær og ophør. Projektet hedder: Hvordan hjælper man hjælperne Anerkendelse og eksistens i det sociale arbejde og er et forsøg på at flytte fokus fra brugerne til et fokus på medarbejderes psykiske arbejdsmiljø og generelle trivsel. I projektet indgår også medarbejdere og ledere fra hovedkontoret med henblik på at sikre videndeling og forankring af projektets indsatser i organisationen. Projektet blev bevilliget og begyndte i november Projektet skal ca. vare 1½ år, og afsluttes 31. januar 2012, men dette kan udvides, hvis det viser sig nødvendigt. Der er bevilliget i alt kr. 2,8 mio. kr. til projektet. Bevillingen dækker udgifter til både konsulenter og den tid, som medarbejdere og ledere bruger på at deltage i projektets aktiviteter. Projektet indeholder både aktiviteter for medarbejdere og ledere lokalt i de tre Reder. Her tænkes dels på aktiviteter der går på tværs af rederne og på tværs af hele organisationen. Den tværgående indsats skal understøtte udveksling af erfaring, formulering af fælles politikker mv. Projektet er desuden bygget op om tre temaer. som er: Den støttende kollegialitet De svære følelser Ledelse af omsorgsarbejdet Succeskriteriet er, at medarbejdere og ledere udvikler sig i forhold til temaerne og herved bliver klædt bedre på til at kunne rumme arbejdets vilkår. I relation til temaet den støttende kollegialitet er målet at højne kvaliteten af den kollegiale hjælp og støtte med henblik på at frustrationer håndteres kollektivt og ikke tilhører den enkelte medarbejder. I relation til temaet: de svære følelser handler det om at give plads til refleksion over de dilemmaer, som er til stede i arbejdet, og de følelser der udspringer af dem. Ledelse af omsorgsarbejdet har sigte på at styrke ledelseskompetencen med henblik på at kunne understøtte det krævende arbejde medarbejderne udfører samt den udvikling, der finder sted på medarbejderniveau i projektet. Projektets aktiviteter er delt op i tre faser som er: udvikling, udrulning og indtryk. Udviklingsfasen har varet fra november 2010 til og med februar I denne fase, har det været hensigten at kortlægge medarbejderes og lederes nuværende arbejde med først og fremmest to af projektets temaer: Den støttende kollegialitet og De svære følelser for at kunne fastlægge indholdet af projektets aktiviteter i udrulningsfasen. Kortlægningen er sket via fokusmøder med medarbejderne på de tre Reder og interviews med Redelederne. Med udgangspunkt i kortlægningen bliver der indtil slutningen af maj 2011, gennemført to lokale seminarer på de tre Reder over emnerne Den støttende kollegialitet og De svære følelser i arbejdet med brugerne. Tove Nielsen, Reden Odense, om at være med i CASA-projektet Hvordan har I oplevet det at være med i CASA projektet? Har der været noget negativt forbundet med arbejdet med projektet? tidligere, gør også, at jeg oplever en større tillid medarbejderne imellem. Overordnet vil jeg sige at, jeg har oplevet projektet rigtig positivt. Projektet har været med til at give en åbenhed blandt personalet både vedr. de svære følelser omkring arbejdet med brugerne, samt bevidstheden om vigtigheden af fortsat at støtte hinanden som kollegaer og være gode til at give hinanden feedback. Jeg ser frem til, at vi skal deltage i de tværfaglige seminarer med de andre Reder samt Hovedkontoret, således at der dels opnås et kendskab til deres metoder til at tackle ovenstående emner samt ikke mindst en fællesskabsfølelse om vigtigheden at have et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi har i Odense ligeledes startet en proces op med skabelse at et fælles værdigrundlag for arbejdet i Reden Odense. Denne proces er rigtig spændende og jeg ser frem til fortsat at skulle arbejde videre med dette i efteråret 2011/forår Det negative må være, at vi har oplevet, at tidsplanen har været meget sammenpresset. Det ville klart være at foretrække, hvis at man havde kunnet nå at lande ovenpå temadagene og hermed få mulighed for at reflektere over andres og egen praksis, inden man skal mødes igen. Entusiasmen fra medarbejderne har også været faldende, idet de har oplevet hele tiden skulle af sted og hermed ikke rigtig har kunnet nå at efterprøve tingene i praksis. Har I lært noget af det indtil nu? Ja. Vi har fået nogle redskaber og metoder at arbejde videre med. Bl.a. redskaberne omkring feedback kollegaer imellem og mellem ledere og medarbejdere har været rigtig anvendelige i praksis. Alene det, at vi har været igennem nogle fælles dage og har fået et dybere kendskab til hinanden end Er du som leder blevet opmærksom på nye udfordringer eller metoder til at takle arbejdet på? Ja. Vigtigheden af at vedligeholde omsorgsarbejdet for personalet i form af personaletræning. Hvorfor synes du, at det er en god idé, at Rederne er med i et sådant projekt? Fordi det er vigtigt at få fokus på personalets trivsel, hvilket der bør være for alle. Hvad håber du, at I, som arbejdsplads, vil få ud af det? Hvad håber du selv at få ud af det? At få højnet det psykiske arbejdsmiljø i Rederne og KFUKs Sociale arbejde. 16 Budstikken Nr

17 Trivsel og forandringsprocesser er fortsat Familiehøjskolen Skærgårdens fokus. Her arbejder man med sundhed og trivsel, navigation, livsmestring, forandringsprocesser, udvikling og krise, identitet og roller, værdier og motivation, visioner og målsætning, kommunikation samt modstand og forsvarsmekanismer. SKÆRGÅRDEN Alt sammen er redskaber, som kan være med til at støtte op omkring en forandringsproces i livet, hvad enten det handler om vægttab, om at blive uddannelsesparat eller om at blive klar til livet som efterlønner eller pensionist, fortæller den nye forstander Vibeke Lundbo. 2 nye linjer på Skærgården For at vedligeholde sit fokus har Skærgården i 2010 oprettet to nye linjer: En ungdomslinje, som henvender sig til unge mellem 17½ og 25 år, som er uden ungdomsuddannelse og/eller i risiko for at falde fra den uddannelse, de har valgt. Og en seniorlinje, som henvender sig til +50 årige, der har brug for inspiration til den næste fase i livet, og som ønsker et langt ophold (dvs. 12 uger eller mere) for at have tid til at finde sig til rette i de nye tanker om tilværelsen. Vibeke Lundbo fortæller, at de på Skærgården har oplevet en positiv interesse fra de omkringliggende kommuner, der ser gode muligheder i at bruge højskolens særlige kompetencer i forhold til at gøre mennesker uddannelses- og arbejdsparate. Hun forklarer mere uddybende: Der er en opmærksomhed på, at nogle mennesker har særlige barrierer i forhold til at fungere i det samfund, som er en realitet her i 2011, barrierer som kan være af personlig, social eller faglig karakter, og som er svære at overvinde i en benhård verden, hvor vi har vænnet os til at alting skal optimeres: Det gælder både hverdagen, som vi forventer, skal være effektiv og velkørende, og det gælder selve livet, hvor vi efterhånden har lært, at vi skal tage ansvar for vores egen læring, vores egen sundhed og ikke mindst vores egen succes eller mangel på samme i uddannelses- og arbejdslivet. De unge har fået at vide i en årrække, at de skal uddanne sig indenfor den afsatte tidsramme, og at samfundet ikke har råd til at bruge ressourcer på fjumreår o.l. Og det har virket, mener Vibeke. Hun forklarer: De unge kommer rent faktisk hurtigere i gang, og de gennemfører oftere indenfor den forventede tidsramme. Så vidt så godt. Men vi har også fået skabt et miljø, hvor der er mindre plads til de knap så effektive og knap så målrettede. Her er det, at Skærgården har valgt at lave et tilbud til de unge, der har behov for at blive personligt afklaret. Vibeke forklarer, at det først er, når man som menneske bliver afklaret med sin historie, at man også er klar til at starte en personlig udviklingsproces. Og først når den personlige afklaring er på plads eller i hvert fald godt i gang, giver det mening at begynde at arbejde med uddannelses- og erhvervsafklaring. Hun sammenligner processen med en stige: Man er nødt til at følge trinene et ad gangen og langsomt vænne sig til højden. Muligvis kan man endda springe et enkelt trin over, men hvis man bliver tvunget ind på det øverste trin, kan det være rigtig svært at holde balancen. Skærgården vil derfor hjælpe de unge videre, uden at de bliver tvunget til at springe de underliggende trin over. Udfordringer Til forskel fra denne positive interesse for Vibeke Lundbo, ny forstander på Skærgården, kommer fra en handelsskole og har før det også arbejdet i det private erhvervsliv, hvor hun har opnået bred erfaring inden for alt fra salg og marketing til undervisning og ledelse. Hun har suppleret dette med en masteruddannelse i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet. Budstikken Nr

18 Kursisterne nyder de naturskønne rammer omkring Skærgården. den nye linje har Skærgården også oplevet udfordringer i løbet af året. En af dem har været, at kommunerne efter indførelsen af betalingsloven selv skal betale statens taxameter til højskolen, når det handler om en borger, som er på kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Vibeke forklarer: Det er en stor udfordring særligt for de mennesker, som kommer på Familiehøjskolen, som ofte netop har behov for højskoleopholdet for at komme væk fra den offentlige forsørgelse. De har i den grad behov for at få skabt en overgang mellem to faser i livet, men til trods for det er kommunerne meget tilbageholdende med at bevilge. SKÆRGÅRDEN Ny forstander Disse udfordringer som positive udviklinger blev i 2010 overtaget af en ny forstander. Hun hedder Vibeke Lundbo og repræsenterer, som hun selv beskriver det: Den nye generation af forstandere, som ikke nødvendigvis er rundet af den klassiske højskoletradition, men som brænder for at markere højskolen som et fyrtårn for vedkommende aktiviteter, som et sted hvor vi som mennesker kan reflektere over, hvem vi er og hvordan vi bider livet i låret, som Benny Andersen så smukt har formuleret det. Hun kommer fra en handelsskole og har før det også arbejdet i det private erhvervsliv, hvor hun har opnået bred erfaring inden for alt fra salg og marketing til undervisning og ledelse. Hun har suppleret dette med en masteruddannelse i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet. Vibeke beskriver selv sit første år på højskolen som et helt fantastisk år. Skærgården ligger i naturskønne omgivelser i nærheden af Herning. Det er den eneste højskole i Danmark, hvor du kan tage hele familien med. Højskolen har 56 værelser fordelt i fire elevhuse. Højskolens målgruppe er alle mennesker, der har behov for at skabe forandring i livet med fokus på sundhed og trivsel. Højskolens målsætning er at give mulighed for fordybelse, indsigt og socialt samvær og dermed også mulighed for at tilegne sig ny viden og finde nye måder at leve på. Højskolen bygger på værdierne næstekærlighed, personlig frihed, ansvarlighed og familien/det forpligtende fællesskab. Gråt guld bliver til genbrugsguld Top Genbrug i Istedgade har i 2010 skabt et overskud på kr. I Vestergades Genbrug i Struer deler man overskuddet mellem KFUKs Sociale Arbejde og to andre velgørende organisationer, og her har man formået at sende kroner. I Struer har man desuden lige udvidet butikken med ekstra 40 m 2. Et frivilligt engagement i vores genbrugsbutik svarer til en personlig gave på ca kr. om året fra hver frivillig i butikken. Det er håndgribelig støtte, der kan mærkes blandt de udsatte. Vi siger stor tak for hjælpen, og håber at genbrugsarbejdet fortsat må trives. 18 Budstikken Nr

19 KONTAKTCENTRET ser ud, som det ALTID har gjort Og det er også meningen, for mange mennesker er kommet ind ad døren i håbet om at finde et sted, som ligner sig selv, og hvor man er kendt og genkendt. Om det forgangne år fortæller Lotte Fredholm, leder af Kontaktcenteret: Kontaktcentret ser ud, som det altid har gjort. Hun forklarer, at Kontaktcentret er et lavtærskelstilbud, som er åbent for alle uden visitering og registrering. Dvs. at alle er velkomne, og det er der ikke lavet på inden for det sidste år. Hun indskyder dog: Langt de fleste, som kommer her er mennesker på overførselsindkomst. Mennesker, som konstant bliver mødt af nye påbud og krav fra det offentlige system. Krav om forandring, krav om endnu et aktiveringstilbud, som giver endnu et nederlag, og som i heldigste fald ikke fører nogen vegne hen. Lotte tilføjer: Så er det rart at komme et sted, man kender og som ligner sig selv, og hvor man kender personalet igennem mange år. Hun forklarer, at Kontaktcentret er et sted, hvor man bliver genkendt, hvor man ikke endnu en gang skal fortælle hele sin livshistorie, og et sted, hvor man bliver respekteret, som den man er. Et sted, hvor rammerne er enkle, og som ikke bestandigt er under forandring. Lotte mener derfor, at Kontaktcentret giver tryghed og en genkendelighed som er rar, og som bliver et fast holdepunkt i en i øvrigt turbulent hverdag. Nu også for folkepensionister Målgruppen i Kontaktcenteret er derfor ikke speciel eller indskrænket til en bestemt gruppe. Men Lotte forklarer, at en typisk bruger er en mand i fyrrerne, som er på overførselsindkomst, er enlig og bruger af alkohol og hash. Men hun understreger også, at her i huset kommer der mennesker i alverdens former og faconer. Som noget nyt har de dog på Kontaktcentret oplevet, at der også er begyndt at komme en hyggelig flok folkepensionister, som Lotte betegner dem, som især nyder det rummelige sociale miljø og vores gode mad, fortæller hun. KONTAKTCENTRET-VESTERBRO ADRESSE: Valdemarsgade 21, 1665 København V. STARTET: I HOVEDORGANISATION: KFUKs Sociale Arbejde. ANTAL ANSATTE: 6 fuldtidsbeskæftigede + 3 frivillige medarbejdere. BUDGET: kr. 3,1 millioner årligt. Tilbuddet er selvejende med overenskomst med Købehavns kommune i henhold til 88 i lov om social service. ANTAL BRUGERE: Ca. 100 besøgende dagligt. Brugerkredsen er på ca. 300 mennesker. BRUGERSAMMENSÆTNING: Misbrugere af alkohol, stoffer, hash, psykisk syge, prostituerede, grønlændere og folkepensionister. 80% mænd, 20% kvinder, aldersspredning år. MÅLSÆTNINGER: At yde basal omsorg - mad, varme, renlighed, venlighed og respekt. At den enkelte bruger støttes i at strukturere sin hverdag. At støtte den enkelte bruger i at administrere sin økonomi. At støtte den enkelte bruger i at indgå i sociale sammenhænge. At støtte den enkelte bruger i at komme i relevant behandling for fysiske/psykiske lidelser og misbrug. Budstikken Nr

20 LINDEVANGEN For Lindevangen har det sidste år været et travlt år med mange beboere og en ny hjemløsestrategi, der har haft stor betydning for Lindevangens arbejde. Beboerne Travlheden kom f.eks. til udtryk i de mange henvendelser Lindevangen fik igennem hele 2010, hvilket betød, at der var fyldt op i huset stort set hele året. Som i de foregående år var hovedparten af de indskrevne mænd. Men derudover rummer Lindevangen beboere med forskellige aldre og nationaliteter, samt børnefamilier og enlige. I 2010 boede der således borgere af 25 forskellige nationaliteter, 12 børnefamilier og i alt 23 børn. Aldersgruppen har været fra nyfødt til 62 år. Denne sammensætning af beboere giver et specielt liv i huset. Her fejrer man jul og påske, Ramadanens afslutning: Id, Fastelavns fest, og på husets fjernsyn kører der Bamse og Kylling, X factor, arabiske tv stationer og Champions League. Man finder derfor på Lindevangen mange forskellige ønsker og behov. Derudover har de på Lindevangen i 2010 også oplevet en bekymrende stigning i indskrivningen af beboere i aldersgruppen 18 til 25 år. Denne gruppe udgjorde 27 % af de indskrevne i 2010, hvor den i 2009 var 19 %. Der er ingen entydige forklaringer på, hvorfor så mange unge henvender sig på denne boform. Nogle få unge er indskrevet i en relativ kort periode. De har blot brug for en kortvarig støtte, hvor man f.eks. arbejder på, at den unge kommer på kollegium. Hovedparten af de unge har dog grundlæggende problemstillinger såsom psykiatriske, misbrugs- eller familiemæssige problemstillinger, som skal udredes. Hjemmeløsestrategien Udover de mange henvendelser til Lindevangen har personalet også skulle vænne sig til at være en del af den nye hjemløsestrategi, som Frederiksberg kommune indgår i sammen med 8 andre kommuner. I den sammenhæng har kommunen udarbejdet en række nye tilbud til hjemløseområdet. Her har Lindevangen fået ansvaret for de tre initiativer: Alternative herbergspladser for unge, Særlige ungdomsboliger for unge og Bofællesskabet Udsigten. Lindevangen hjælper hermed med at give unge mennesker alternative muligheder for et sted at bo, så man styrer de unge uden om herbergerne. Bofællesskabet Udsigten er et tilbud for aktive misbrugere om at bo sammen i en lejlighed på Frederiksberg, hvor man har sit eget hjem men kan få hjælp og støtte fra de andre beboere og personalet, der er tilknyttet til stedet. Bostøtten Den nye hjemløsestrategi har også været medvirkende til, at der er sket store ændringer for Lindevangens projekt Bostøtten i Lindevangen valgte nemlig, at de nye medarbejdere, der er tilknyttet Alternative herbergspladser, Særlige ungdomsboliger og Bofællesskabet Udsigten, rent organisatorisk er forankret i Bostøtten, da det er vigtigt, at teamet kan arbejde mere fleksibelt i forhold til beboerne. Ligesom denne forankring medvirker til, at medarbejderne har mulighed for sparring med flere kollegaer. Da arbejdet primært foregår i brugerens hjem, er det kollegiale en meget vigtig arbejdsmiljø faktor. Der er nu i alt 5 medarbejdere i projektet, som fik nye kontorlokaler på Howitzvej på Frederiksberg i foråret Bostøttens primære arbejdsfunktioner er; at støtte den enkelte i at etablere sig i egen bolig, at hjælpe med at etablere, opretholde og koordinere kontakten til diverse private/offentlige instanser og at rådgive omkring økonomi. FOREDRAG MED BIRGITTE GRAAKJÆR HJORTH En 19-årig pige fra Baltikum blev solgt til et liv som prostitueret på slavelignende vilkår i Danmark. Hun blev reddet og hjulpet hjem til sin familie igen. Er du interesseret i et spændende foredrag, hvor du kan høre mere om KFUKs Sociale Arbejde og vores indsats for at gøre en forskel blandt nogle af samfundets allermest udsatte, så er du velkommen til at kontakte sognepræst og formand Birgitte Gråkjær Hjort, Århus. Pris min. kr transport. KONTAKT TLF Birgitte Graakjær Hjorth, formand for KFUKs Sociale Arbejde. 20 Budstikken Nr

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

BUDSTIKKEN. Marts 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 1. Svanegrupperne til Aarhus. Købesex NEJ TAK. Nye midlertidige boliger til hjemløse får innovationspris

BUDSTIKKEN. Marts 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 1. Svanegrupperne til Aarhus. Købesex NEJ TAK. Nye midlertidige boliger til hjemløse får innovationspris Marts 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN LÆS OGSÅ Købesex NEJ TAK Nye midlertidige boliger til hjemløse får innovationspris Svanegrupperne til Aarhus Kære læser Foråret nærmer sig med hastige skridt,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

bostedet caroline marie ung i centrum

bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie VELKOMMEN Caroline Marie er dit bosted i centrum af København, to minutter fra Nørreport Station og med udsigt over Botanisk Have. Du kan bo

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

BUDSTIKKEN. Juni 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 2 ÅRSBERETNING 2013. Nye spændende aktiviteter i Krisecentret. Forebyggelse i Reden København

BUDSTIKKEN. Juni 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 2 ÅRSBERETNING 2013. Nye spændende aktiviteter i Krisecentret. Forebyggelse i Reden København Juni 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 2 BUDSTIKKEN ÅRSBERETNING 2013 Forebyggelse i Reden København Pro Odense et godt samarbejde med kommunen Nye spændende aktiviteter i Krisecentret Formandens beretning 2013-2014

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Samlingspunkt Indre By

Samlingspunkt Indre By Samlingspunkt Indre By Hvad går det ud på? Et samlingspunkt i hyggelige rammer i to handicapvenlige cafeer, hvor ældre borgere kan opholde sig, møde nye bekendtskaber, blive motiveret til meningsfuld beskæftigelse

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 15. maj 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Fonden Soloprojekt.dk Tilbudstype og form Opholdsted henhold

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere