Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Grenaa Havn Kattegatkajen 11, 8500 Grenaa Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) Fraværende: Tom Bytoft (A) Norddjurs Kommune

2 Miljø- og teknikudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Grenaa Havn Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo september Studietur for miljø- og teknikudvalget og kultur- og udviklingsudvalget Erstatningskrav til forventet fredningskendelse, Anholt Status vedrørende Landsbyfornyelsespuljen Administration af private fællesveje Parkeringsbekendtgørelse Affaldsplan Grenaa Marina Driften af Randers Fjord Færgefart Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet Kommunalt ejet landbrugsjord Orientering om transport mellem Grenaa og Auning for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget Meddelelser / efterretninger Opkøb af ejendomme i Auning...38 Bilagsoversigt...39 Norddjurs Kommune

3 Miljø- og teknikudvalget Dialogmøde med Grenaa Havn P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget afholder dialogmøde med Grenaa Havn v. havnedirektør Henning Laursen og økonomidirektør Kirsten Schmidt. Programmet er følgende: 1. Præsentation af Grenaa Havn v. havnedirektør Henning Laursen 2. Hvordan kan Norddjurs Kommune, som myndighed, understøtte erhvervsudviklingen på havnen? v. økonomidirektør Kirsten Schmidt Politiske processers indflydelse på sagsbehandlingstid Vejledning af nye virksomheder om myndighedsgodkendelser 3. Miljøproblematikker på Grenaa Havn Dialogmødet er berammet til at vare en halv time. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at dialog og orientering tages til efterretning. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 1

4 Miljø- og teknikudvalget Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo september S00 14/2861 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 92,9 mio. kr. Årets driftsbudget pr. ultimo august ekskl. overførte midler viser, at der forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Af de overførte driftsmidler på 19,4 mio. kr. forventes et forbrug på 15,5 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt en mindreudgift på 11,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 58,0 mio. kr. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften i forhold til korrigeret budget skyldes primært, at de overførte midler på natur- og miljøområdet fra 2013 ikke forventes anvendt fuldt ud i Det forventede merforbrug på driften ekskl. overførte midler, skyldes forventede merudgifter og mindreindtægter på drift af kommunale bygninger, herunder bygninger overtaget uden budget med henblik på evt. salg eller overgang til anden funktion. Anlæg 2

5 Miljø- og teknikudvalget Der forventes et mindreforbrug på 11,3 mio. kr., som omfatter projekter specificeret i vedlagte bilag til budgetopfølgningen. Af mindreforbruget forventes 9,4 mio. kr. overført til anvendelse i 2015 og 1,9 mio. kr. henlagt i kassen. Bemærkninger fremgår af bilaget. Opmærksomhedspunkter: Det fælleskommunale redningsberedskabs forbrug indikerer, at der er risiko for en overskridelse af budgettet, og dermed en overskridelse af kommunernes budget for betaling til det fælleskommunale redningsberedskab. Beredskabschefen og beredskabskommissionen har aftalt tiltag, der vil give besparelser på ca. 0,3 mio. kr., hvorefter der kun forventes en marginal overskridelse, afhængigt af omfanget af alarmeringer i den resterende del af året. Budgettet vedr. buskørsel forventes at komme ud med et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr., hovedsagelig som følge af en lavere efterspørgsel efter Flextur end indregnet i budgettet incl. overførsel. Da der er taget politisk beslutning om, at der skal reklameres mere om ordningen, vil udgiften muligvis stige i den resterende del af året. Eventuelle efterreguleringer opkræves først i Grenaa-Anholt Færgefart: Schottel/propeller styresystemet har været brudt sammen. Udover reparationsudgifter har der været udgifter til erstatningsfartøjer, der blev indsat på ruten. Den samlede udgift er foreløbig opgjort til ca. 2,7 mio. kr. Heraf var 0,4 mio. kr. oprindelig budgetteret til udførelse i 2015, men kan finansieres af den uforbrugte del af anlægsbevillingen til dokning i Som følge heraf, forventes anlægsudgiften i 2015 at blive reduceret med 0,4 mio. kr. til 1,1 mio. kr. Stena Lines ekstra timeforbrug er indregnet i udgifterne med 0,090 mio. kr. Hændelsen søges dækket ind af garanti og forsikring, men det er endnu ikke afklaret om, og evt. hvor stor en del af udgifterne, der kan dækkes ind herfra. Den del af merudgifterne, der evt. ikke kan dækkes af forsikring og garanti, vil komme til at fremgå som en merudgift på driftsregnskabet med tilhørende regnskabsbemærkninger. Vejafvandingsbidrag: Der er i 2014 afregnet 2,9 mio. kr. til AquaDjurs as vedr. vejafvandingsbidrag svarende til 8 % af de udførte kloakanlægsarbejder i På budget 2014 er afsat 2,7 mio. kr. iflg. AquaDjurs forventede anlægsudgifter i

6 Miljø- og teknikudvalget Der vil således være en overskridelse på 0,2 mio. kr., som forsøges afholdt indenfor vej og ejendoms totale budgetramme. Grenaa Lystbådehavn: Der er p.t. merudgifter på ca. 0,2 mio. kr. som vedrører en ekstra omfangsrig oprensning og uddybning af lystbådehavnen på 0,150 mio. kr. ud over budgettet, og det har desuden været nødvendigt at undersøge nogle sætningsskader i havneområdet, hvilket har beløbet sig til 0,050 mio. kr. Afvigelserne som følge af foranstående opmærksomhedspunkter forsøges afholdt indenfor udvalgets totale budgetramme. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 73,5 74,7 1,2 Overførte driftsmidler 19,4 15,5-3,8 Drift i alt 92,9 90,3-2,6 Anlæg 58,0 46,7-11,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning for MTU, ult. sept pdf /14 2 Åben Anlæg ult september 2014.pdf /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 4

7 Miljø- og teknikudvalget Studietur for miljø- og teknikudvalget og kultur- og udviklingsudvalget S00 14/16569 Åben sag Sagsgang: MTU, KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget har fælles snitflader i forhold til det planlægningsmæssige område, herunder mobilitet. Derfor er det foreslået, at der arrangeres en fælles studietur for udvalgene til Rotterdam-området, hvor der bl.a. kan hentes inspiration til arbejdet med klimasikring, infrastruktur og byudvikling. Turen foreslås afholdt med afrejse den 14. april om aftenen med hjemkomst den 17. april 2015, således at forvaltningen indarbejder faglige elementer indenfor de nævnte områder. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget godkender forslag til tidspunkt og drøfter indholdet af studieturen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt, idet kultur- og udviklingsudvalget beder forvaltningen undersøge, om der er mulighed for at rejse den 15. april med hjemkomst den 18. april. Turens indhold skal være umiddelbart relevant for Norddjurs Kommune. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 5

8 Miljø- og teknikudvalget Erstatningskrav til forventet fredningskendelse, Anholt P17 08/6551 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Fredningsnævnet har fremsendt sin forventede fredningskendelse for Anholt, hvori nævnet tiltræder Danmarks Naturfredningsforenings reviderede forslag til fredning af Nordbjerg, Sønderbjerg og Vesterklit på alle punkter, samt fremsætter bemærkninger og enkelte yderligere særbestemmelser. Fredningsnævnet oplyser i sit følgebrev, at der var enighed om at gennemføre fredningen. Den forventede kendelse er vedlagt som bilag. Den endelige afgørelse om fredningskendelsen vil først blive afsagt samtidig med fredningsnævnets afgørelse om fremsatte erstatningskrav. Nævnet skal, jf. Naturbeskyttelseslovens 39 stk. 1, fastsætte den erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme, for det tab som fredningen påfører dem. Erstatningskrav skal sendes skriftligt til Fredningsnævnet senest den 1. november Norddjurs Kommune skal derfor inden den 1. november 2014 udarbejde erstatningskrav for de tab, fredningen påfører kommunen. Vedhæftet er en gennemgang af Norddjurs Kommunes erstatningskrav, og konsekvenserne af de økonomiske forpligtigelser, fredningskendelsen vil pålægge kommunen. Efter den 1. november 2014 vil Norddjurs Kommune som myndighed, få mulighed for at kommentere de indkomne øvrige erstatningskrav fra berørte lodsejere. Herefter vil Fredningsnævnet træffe endelig afgørelse. Dette forventes at ske inden den 13. december 2014, da fredningsforslaget ellers vil falde for 2-års-reglen som det skete sidste gang forslaget blev rejst. Hvis Fredningsnævnet træffer en afgørelse, der resulterer i en samlet erstatningssum mindre end 0,5 mio. kr., kan Norddjurs Kommune påklage afgørelsen om erstatningssum til taksationskommissionen og selve fredningsafgørelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Skulle den samlede erstatningssum imidlertid være større end 0,5 mio. kr., går sagen automatisk til behandling i Natur og Miljøklagenævnet. Her får Norddjurs Kommune mulighed for at fremkomme bemærkninger til den forventede fredningskendelse, 6

9 Miljø- og teknikudvalget og der bliver mulighed for at uddybe de konfliktpunkter, der fortsat er i fredningsforslaget. Hvis Natur og Miljøklagenævnet i sidste ende stadfæster Fredningsnævnets afgørelse om at gennemføre fredningen, kan Norddjurs Kommune indenfor seks måneder efter den endelige afgørelse føre sagen til domstolene. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er yderligere uddybet i vedlagte notat. Sammenfatning - pålagt opgave jf. den forventede fredningskendelse Pris Naturpleje, engangsindgreb efter fredningsafgørelsen Naturpleje, genpleje år 1 10 efter engangsindgrebet Bekæmpelse af invasive træarter arter, år 1 10 efter engangsindgrebet Bekæmpelse af Stjerne Bredribbe, år 1 10 efter engangsindgrebet Etablering af stiforbindelse Øget administration, fra engangsindgrebet til år ti efter engangsindgrebet I alt Norddjurs Kommune skal desuden betale 25 % af erstatningerne til de private grundejere, som bliver berørt af fredningen. Udgiften hertil kan Norddjurs Kommune ikke kræve erstattet af Fredningsnævnet, hvorfor der sammen med erstatningskravet anmodes om, at kommunen fritages for at bidrage til erstatninger til private lodsejere. De økonomiske konsekvenser forbundet med erstatninger til private lodejere kan ikke umiddelbart fastsættes. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. erstatningskravet godkendes, 2. sagen sendes til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen til orientering. Bilag: 1 Åben Forventet fredningskendelse /14 2 Åben Notat - beskrivelse af erstatningskrav vedr. fredningskendelse /14 7

10 Miljø- og teknikudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Udkast til brev til Fredningsnævnet blev omdelt på mødet og godkendt af et flertal i udvalget (Jens Meilvang (I), Niels Ole Birk (V), Niels Basballe (A). Mads Nikolajsen (F) ønskede tilført protokollen, at han er tilhænger af, at der arbejdes for, at flishåndtering sker på Anholt. Mads Nikolajsen anmodede desuden om, at dette synspunkt medsendes til Fredningsnævnet. 8

11 Miljø- og teknikudvalget Status vedrørende Landsbyfornyelsespuljen P00 13/11735 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget besluttede den 27. november 2013 fremgangsmåden for håndteringen af Landsbyfornyelsespuljen Første ansøgningsfrist for at komme i betragtning til tilskudsmidlerne blev sat til den 1. maj Den dataindsamling, som forvaltningen havde foretaget, blev behandlet på miljø- og teknikudvalgets møde den 27. maj 2014, og de udpegede kategorier er siden blevet bearbejdet. Sideløbende har der været en fornyet ansøgningsfrist fastsat pr. 1. oktober 2014, hvor der er blevet lavet en opsamling tilsvarende den fra den 1. maj Forvaltningen har ud fra disse to ansøgningsrunder lavet en økonomisk oversigt ud fra de faktiske tilbudte priser og vurderede forventelige priser på de ejendomme, som kan indgå under de fastsatte kriterier. Detaljeret oversigt fremgår af bilag 1. Bilaget er opdelt i de to ansøgningsrunder, hvor de første fire sider viser maj-ansøgningerne og de forskellige kategorier, der er fremkommet ved bearbejdningen. Side fem viser de henvendelser, der er indkommet i forbindelse med oktober-ansøgningerne, som nu efterfølgende skal bearbejdes. Erfaringen viser, at der kan forventes en positiv tilbagemelding på 50 %. Sidste side, side seks, er en opsummering af den vurderede økonomiske konsekvens, der er forbundet med at indgå de skitserede aftaler som forligger på nuværende tidspunkt. Kommunen skal selv finansiere 2,667 mio. kr. i På kommunes anlægsbudget 2014 er der til dækning af egenfinansieringen afsat netto 1,0 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har den 17. juni 2014 givet en bruttoanlægsbevilling på 2,5 mio. kr. i udgift og 1,5 mio. kr. i indtægt. Da der ikke som tidligere sker en forudbetaling af tilskudsmidlerne, vil kommunen med den ene mio. kr. i selvfinansiering komme til at stå i forskud med betalingerne. Dette forventes at kunne lade sig gøre i indeværende år, uden at der vil opstå et overforbrug på bevillingen for Der er i budgettet for 2015 afsat yderligere 1,0 mio. kr. til selvfinansiering, hvilket vurderes at kunne dække de første tre måneders finansieringsbehov i 2015 sammen med de 9

12 Miljø- og teknikudvalget tilskudsmidler, som løbende vil komme. Herefter vil der opstå behov for yderligere budget til egenfinansiering, for at der ikke skal opstå et overforbrug af 2015 bevillingen. Det kan oplyses, at Landsbyfornyelsespuljen 2014 skal disponeres inden den 30. juni 2015, og Landsbyfornyelsespuljen 2015 skal disponeres inden den 30. juni Økonomiske konsekvenser Bruttoudgiften til landsbyfornyelse 2014 er 6,667 mio. kr. Statens andel udgør 4,0 mio. kr. og kommunens andel 2,667 mio. kr. Bruttoudgiften til landsbyfornyelse 2015 er 6,833 mio. kr., hvoraf statens andel udgør 4,1 mio. kr. og kommunens egenfinansiering 2,733 mio. kr. Til landsbyfornyelse er der afsat 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. årligt i budget For fuld udnyttelse af kommunens andel i puljerne mangler der således finansiering af 1,667 mio. kr. til 2014 puljen og 1,733 mio. kr. til 2015 puljen. Indstilling Udviklingsdirektører indstiller, at det videre forløb drøftes. Bilag: 1 Åben Status over indkomne ejendomme /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Drøftet. Sagen sendes til økonomiudvalget med anmodning om, at økonomiudvalget finder finansiering på 1,667 mio. kr., således at den statslige ramme (2014-pulje) kan udnyttes fuldt ud. 10

13 Miljø- og teknikudvalget Administration af private fællesveje P21 14/16101 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Privatvejsloven (lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje) indeholder to sæt regler, ét sæt for private fællesveje i byzoneområder, jf. planloven (byreglerne privatvejslovens afsnit III), samt ét sæt regler for andre private fællesveje (landreglerne privatvejslovens afsnit II). Byreglerne betyder, at vejene som udgangspunkt vedligeholdes af de tilgrænsende grundejere. Kommunen kan meddele påbud om vejens vedligeholdelse efter forvaltningsrettens almindelige regler. Det kræver kommunens tilladelse bl.a. at indføre færdselsrestriktioner, at anlægge ny overkørsel, at råde over vejen til særlig brug og at nedlægge en privat fællesvej. Landreglerne betyder, at vejene vedligeholdes af brugerne af vejen. Kommunen kan ikke gennemføre påbud om vejens vedligeholdelse, herunder manglende beskæring af beplantning fra naboejendomme, uden først at afholde vejsyn eller lignende. Der kan uden kommunens tilladelse bl.a. gennemføres færdselsrestriktioner (kræver tilladelse fra politiet), anlægges ny overkørsel, råde over vejen til særlig brug og nedlægge en privat fællesvej. Kommunen har således begrænset myndighed over private fællesveje i landområder (og sommerhusområder uden for den tidligere Nørre Djurs Kommune). Dette kan også være hensigtsmæssigt, når det drejer sig om private fællesveje, der ikke har stor trafikal betydning. Når det drejer sig om private fællesveje i boligområder, der i større omfang indgår i det almindelige vejnet, finder forvaltningen det hensigtsmæssigt, at kommunen har indflydelse på antallet af overkørsler, færdselsrestriktioner på vejen, råderet over vejen til særlig brug og nedlæggelse af vejen. Hvis ejeren af en enkelt ejendom på en boligvej ikke beskærer sin egen hæk mod vejen, skal kommunen indkalde samtlige af vejens grundejere til vejsyn, og påbyde dem at deltage i hækklipning ved en enkelt ejendom, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt. Kommunen kan som vejmyndighed for private fællesveje træffe bestemmelse om, at byreglerne skal finde anvendelse i sommerhusområder samt afgrænsede områder i landzonen, 11

14 Miljø- og teknikudvalget når disse områder har bymæssig karakter, eller der forventes en byudvikling. Beslutningen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside for at være gyldig. Den tidligere Nørre Djurs Kommune har tidligere truffet beslutning om, at byreglerne finder anvendelse i sommerhusområder, mens der ikke ses en sådan beslutning i de øvrige tidligere kommuner, som blev sammenlagt til Norddjurs Kommune. Private fællesveje i sommerhusområder i Norddjurs Kommune administreres således forskelligt, alt efter hvor de er beliggende i kommunen. Der ses endvidere en række byer med boligveje, som har bymæssig karakter, men ligger i landzone. Disse boligveje administreres således forskelligt fra sammenlignelige boligveje, der ligger i byzone. Forvaltningen foreslår, at der sker en harmonisering af regelgrundlaget, så der administreres ens i kommunen. Det bemærkes, at der ikke er tale om en nedklassificering, der medfører øgede økonomiske byrder for grundejerne. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. privatvejslovens afsnit III byreglerne - fremover skal være gældende for sommerhusområder i Norddjurs Kommune, som de til enhver tid er udlagt i kommuneplanen, 2. privatvejslovens afsnit III byreglerne fremover skal være gældende for byerne Fjellerup, Gjerrild, Holbæk, Ramten, Stenvad, Øster Alling og Anholt By, som de til enhver tid er afgrænsede i kommuneplanens rammedel. Bilag: 1 Åben Zonekort med markering af 6 byområder i landzonen (uden Anholt By).pdf /14 12

15 Miljø- og teknikudvalget Åben Zonekort Anholt med markering af Anholt By /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 13

16 Miljø- og teknikudvalget Parkeringsbekendtgørelse P21 14/14621 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Den tidligere parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune, der trådte i kraft den 1. april 2007, bortfaldt den 1. marts 2014 som følge af en ændring af færdselsloven. Lovændringen betyder bl.a., at det nu i medfør af færdselsloven er forbudt at parkere med to hjul på fortovet i tættere bebyggede områder, hvilket var en af bestemmelserne i den tidligere parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune (se bilag). Lovændringen medfører endvidere, at en lokal kommunal parkeringsbekendtgørelse kun kan regulere parkering og standsning med påhængskøretøjer og køretøjer med tilladt totalvægt over kg samt særligt indrettede køretøjer, eller alene udvide det område, hvor der lovligt kan parkeres (se bilag). Den foreslåede nye parkeringsbekendtgørelse viderefører de bestemmelser i den tidligere bekendtgørelse, som der fortsat er lovhjemmel til (se bilag). Østjyllands Politi har dog ønsket ændring af bestemmelsen om forbud mod parkering i mere end fire timer af visse køretøjer i boligområder og veje, hvor der forefindes beboelse inden for en afstand af 100 m samt veje, hvor der er skiltet med en større hastighed end den generelle i byområde. Østjyllands Politi ønsker begrænsningen til boligområder mv. fjernet (se bilag). Forvaltningen har endvidere ændret den samme bestemmelse, således at forbuddet mod parkering i mere end fire timer, skal gælde for alle køretøjer uanset totalvægt. Der er tilføjet en bestemmelse om, at der ikke må parkeres med henblik på reklame eller overnatning. Bestemmelserne i den foreslåede nye bekendtgørelse har desuden gennemgået nogle redaktionelle tilpasninger. Østjyllands Politi forventes at give samtykke til parkeringsbekendtgørelsen. Justitsministeriet, eller den ministeriet bemyndiger hertil, offentliggør parkeringsbekendtgørelsen på internettet, ligesom parkeringsbekendtgørelsen skal offentliggøres på et centralt sted på kommunens hjemmeside. Økonomiske konsekvenser Ingen. 14

17 Miljø- og teknikudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det med forbehold for politiets godkendelse besluttes, at den nye parkeringsbekendtgørelse (udkast af den 20. oktober 2014) godkendes til ikrafttræden den 1. december Bilag: 1 Åben Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune - udkast af /14 oktober Åben Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune af 1. april 2007.pdf /14 3 Åben Færdselslov - uddrag med ændringslov nr. 169/ /14 4 Åben Østjyllands Politi - høringssvar vedr. udkast af 3. oktober /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 15

18 Miljø- og teknikudvalget Affaldsplan P00 14/9012 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. juni 2014 at sende forslag til Affaldsplan i otte ugers offentlig høring. I høringsperioden, den 27. juni 2014 til den 25. august 2014, er der indkommet fire høringssvar. Forslag til affaldsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune samt kommunernes fælles affaldsselskab Reno Djurs I/S. Kommunalbestyrelsen skal hvert 6. år udarbejde en 12-årig plan for kommunens håndtering af affald. Kommunerne har tidligere, i samarbejde med Reno Djurs I/S, udarbejdet fire generationer af fælles affaldsplaner, henholdsvis i 1996, 2000, 2004 og Den nuværende affaldsplan er i al væsentlighed realiseret. Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at den nye generation af obligatoriske affaldsplaner skal gælde frem til 2024 og skal vedtages senest den 1. oktober Affaldsplanen skal desuden indeholde: 1. en kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen, 2. en målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet, og 3. en planlægningsdel med særlig fokus på de første seks år af planperioden. Affaldsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i den nationale affaldspolitik og affaldshåndteringsplan, også kaldet Ressourceplanen Danmark uden affald. Der sigtes mod en bevægelse fra et forbrug og forbrænd -samfund over til en langt højere grad af genanvendelse. Affaldsplanen lægger op til, at der i planperioden foretages analyser af mulighederne for at øge genanvendelsen, set i forhold til både den miljømæssige gevinst samt økonomi og 16

19 Miljø- og teknikudvalget proportionalitet i ordningerne. Konkret overvejes det for private husstande og sommerhuse at indføre husstandsindsamling af emballage (glas, metal og plast) samt af organisk køkkenaffald. Det overvejes desuden at udvide husstandsindsamling af farligt affald. For virksomheder vil der blive igangsat aktiviteter, der skal nedbringe mængden af affald til deponering og forbrænding. Der vil blandt andet blive sat fokus på vejledning og information samtidig med tilsyn med især bygge- og nedrivningsaffald samt farligt affald. Der igangsættes også et projekt for affaldsforebyggelse på kommunale institutioner og virksomheder. De fire høringssvar, der er indkommet i høringsperioden, er vedlagt som bilag sammen med bemærkninger fra Reno Djurs I/S. Høringssvarene er fra Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs, Socialistisk Folkeoplysningsforbund Djursland, SF Norddjurs og Jakob Baungaard. I høringssvarene argumenteres der blandt andet for, at affaldsplanen ikke er konkret nok i forhold til at fastsætte mål og tidsfrister for øget genanvendelse, at den ikke er ambitiøs nok, og at der bør indføres yderligere kildesortering. Hertil skal det bemærkes, at affaldsplanen ikke forhindrer, at der i planperioden igangsættes yderligere tiltag end dem, der er beskrevet i planen. Bestyrelsen for Reno Djurs behandlede de indkomne høringssvar den 24. september 2014, hvorefter bestyrelsen anbefaler, at affaldsplanen godkendes i kommunerne uden ændringer. Mads Nikolajsen og Kim Lykke Jensen foreslår dog, at der indføres obligatorisk husstandsindsamling af metal og plast (ni gange om året) fra 2015 i særskilte beholdere. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at affaldsplan godkendes. 17

20 Miljø- og teknikudvalget Bilag: 1 Åben Affaldsplan Høringsnotat.pdf /14 2 Åben Affaldsplan Affaldsplan Sammenfatning.pdf /14 3 Åben Affaldsplan Affaldsplan pdf /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 18

21 Miljø- og teknikudvalget Grenaa Marina G00 14/16205 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling I 2004 blev der indgået en lejeaftale vedrørende den kommunalt anlagte lystbådehavn i Grenaa. Lejeaftale er indgået mellem Grenaa Lystbådehavns Fond (i daglig tale Grenaa Marina) og Norddjurs Kommune. Lejeaftalen, der er vedlagt, udløber ved udgangen af år Af lejeaftalen fremgår det bl.a., at: Al vedligeholdelse/reparation/udskiftning af kystindfatninger moler/stensætninger ekskl. tilbehør hvad enten det er ordinært eller ekstraordinært udføres og bekostes af kommunen. Vedrørende vanddybder tilsyn/opmåling/uddybning: Fonden påser stedse, om minimumsvanddybderne er til stede og anmelder til kommunen, når dette ikke er tilfældet. Enhver opmåling/oprensning/uddybning udføres og bekostes af kommunen. Enhver form for renholdelse, vintervedligeholdelse og vedligeholdelse/reparation af veje, stier og p-anlæg, samt vejbro over åen og stibro ved åhavnen, afholdes af fonden, men kommunen pålægges bidrag for byggegrunde som den ejer eller udlejer/udlåner til andre end fonden. Grenaa Lystbådehavns Fond betaler en årlig leje til kommunen, som i 2014 udgør 0,217 mio. kr. uden moms. Miljø- og teknikudvalget har haft en tradition for et årligt møde med fondens bestyrelse for at drøfte situationen for marinaen i Grenaa. På denne baggrund har kommunen bekostet en tilstandsrapport for marinaen. Af tilstandsrapporten fremgår det blandt andet, at der er et påtrængende behov for reparation af køreplankerne på vejbroen. Umiddelbart skønnes udgiften at beløbe sig til ca. 0,1 mio. kr. 19

22 Miljø- og teknikudvalget Grenaa Lystbådehavns Fond har igennem de seneste år haft underskud på driften af marinaen. Taksterne for marinaen i Grenaa er sammenlignet med andre lystbådehavne i kommunen lidt dyrere. Det gælder både indskud, årlig leje og lejepriser for gæstesejlere. På det seneste fællesmøde foreslog fondens bestyrelse, at: der i årene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 ingen fast leje opkræves fra kommunen, Grenaa Lystbådehavns Fond i samme periode betaler 50 % af sit årlige overskud til kommunen i leje, ny kontraktforhandling skal være færdiggjort senest den 30. juni Hvis kommunalbestyrelsen vælger at imødekomme ønsket fra Grenaa Lystbådehavns Fond, anbefaler forvaltningen, at det stilles som betingelse, at der udarbejdes en aftale mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond om lystbådehavnens videre udvikling. Herunder samspil med Kattegatcentret, omdannelse af Grenaa Sydhavn m.v., med det formål at styrke mulighederne for oplevelser og turisme i området. Økonomiske konsekvenser Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at imødekomme ønsket fra Grenaa Lystbådehavns Fond, vil det betyde en mindreindtægt på 0,217 mio. kr. pr. år i årene 2014, 2015, 2016, 2017 og % af et evt. overskud vil blive modregnet i lejen. Der kan ikke umiddelbart anvises finansiering af mindreindtægten i 2014 og For så vidt angår overslagsårene 2016, 2017, 2018 kan mindreindtægten evt. indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Lejekontrakt /14 20

23 Miljø- og teknikudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Lejen for 2014 bortfalder på betingelse af, at der udarbejdes en aftale mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond om lystbådehavnens videre udvikling. Herunder samspil med Kattegatcentret, omdannelse af Grenaa Sydhavn m.v., med det formål, at styrke mulighederne for oplevelser og turisme i området. Mindreindtægten finansieres af driften på vej- og ejendoms område. Herudover forlænges kontrakten i et år. 21

24 Miljø- og teknikudvalget Driften af Randers Fjord Færgefart A00 14/16211 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I november 2008 besluttede Norddjurs Kommune og Randers Kommune at ophæve det eksisterende kommunale fællesskab om færgerne ved Udbyhøj og Voer-Mellerup, for i stedet at indgå en betjeningsoverenskomst med Randers Kommune som driftsherre. Den nye betjeningsoverenskomst trådte i kraft den 1. januar Af betjeningsoverenskomstens afsnit 5 fremgår, at kontrakten skal genforhandles efter tre år således, at en ny betjeningsoverenskomst kan indgås med virkning fra den 1. januar Forvaltningen har i den anledning afholdt et møde med forvaltningen i Randers Kommune. På mødet var der enighed om, at den nye organisering har fungeret tilfredsstillende i de seks år, den har virket. Herunder at ansvarsfordelingen med Randers Kommune som driftsherre har fungeret godt ligesom det nødvendige samarbejde i forbindelse med de igangværende projekter. Derfor var der også enighed om at indstille, at betjeningsoverenskomsten forlænges i yderligere tre år uden ændringer, idet aftalen dog fortsat kan opsiges med et års varsel. Betjeningsoverenskomsten er vedlagt dagsordenen. Økonomiske konsekvenser Ingen yderligere økonomiske konsekvenser i forhold til den nuværende betjeningsoverenskomst. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at betjeningsoverenskomsten mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune om drift af Randers Fjords Færgefart forlænges i tre år fra den 1. januar 2015 på uændrede vilkår. 22

25 Miljø- og teknikudvalget Bilag: 1 Åben Bilag 1: Betjeningsoverenskomst /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 23

26 Miljø- og teknikudvalget Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet K08 14/16182 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Dansk Brøndejerforening har rettet henvendelse til Norddjurs Kommune, fordi foreningen finder, at kommunens administrationspraksis, overfor borgere med egen vandindvinding med for meget nitrat i drikkevandet, er for restriktiv. Samtidig påpeger foreningen en forskelsbehandling i to konkrete sager. Forhøjet indhold af nitrat i drikkevandet skyldes især gødning af landbrugsarealer. Især spædbørn er følsomme over for nitrat, der kan medføre at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes og børnene bliver såkaldte blå børn. Nitrat er under mistanke for at have andre sundhedsskadelige effekter, hvorfor der såvel internationalt som i Danmark er fastsat grænseværdier for drikkevandets nitratindhold. Lovgivningen på området fastslår, at hvis vandet i et vandforsyningssystem ikke overholder lovens kvalitetskrav, eller hvis vandet vurderes at være sundhedsfarligt, skal kommunen afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger for at begrænse sundhedsfaren, og i givet fald hvilke. Afgørelse af om vandet er sundhedsfarligt skal ske efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen (Embedslægeinstitutionen). Når forvaltningen modtager en drikkevandsanalyse, der viser væsentlige overskridelse af gældende kravværdier, foretager forvaltningen i hvert enkelt tilfælde en vurdering af om og evt. hvilke tiltag, der bør iværksættes. Den sundhedsfaglige vurdering i den forbindelse foretages af Embedslægeinstitutionen. Ved fastlæggelse af foranstaltninger som følge af forhøjet nitratindhold indgår bl.a. oplysninger om: Hvem drikker vandet (børn, ældre). Dette kan have betydning for hvor hurtigt en løsning bør findes. 24

27 Miljø- og teknikudvalget Geologiske og dyrkningsmæssige forhold omkring boringen, der kan være med til at afklare, om det er muligt at opnå en tilfredsstillende vandkvalitet på den aktuelle lokalitet. Udviklingen i nitratindholdet i drikkevandet set over en periode (uændret, stigende eller faldende tendens). Muligheden for tilslutning til vandværk. Har et tilsyn med vandindvindingen givet forhåbninger om, at vandkvaliteten kan forbedres ved mindre udbedringer eller ændringer ved ejendommens vandindvinding. Der er således ikke faste grænser for, hvornår en ejendom påbydes tilslutning til vandværk. Netop den individuelle vurdering af overskridelserne kan, og i visse tilfælde bør, medføre, at f.eks. to ejendomme med samme nitratindhold pålægges forskellige foranstaltninger. Forvaltningen drøfter jævnligt administrationspraksis med andre kommuner, og det er forvaltningens vurdering, at Norddjurs Kommune administrerer enkeltvandsforsyninger i overensstemmelse med administrationspraksis i langt de fleste andre kommuner. Med hensyn til den påståede forskelsbehandling i de to nævnte sager, er det et godt eksempel på betydningen af den individuelle vurdering. I den ene sag er der meddelt påbud om tilslutning til vandværk med den begrundelse, at otte kontrolmålinger i perioden har vist et nitratindhold på mg/l. Det maksmalt tilladte er 50 mg/l. Forud for påbuddet har Norddjurs Kommune i samråd med Embedslægeinstitutionen frarådet, at vandet drikkes af spædbørn, gravide og ammende, idet der er en akut sundhedsrisiko for spædbørn ved indtagelse af vand, der overskrider kvalitetskravet for nitratindhold. Derudover er der en mulig sundhedsrisiko for børn og voksne ved langvarig indtagelse af vand, der overskrider kvalitetskravet for nitrat. Et tilsyn med vandindvindingen og en vurdering af de geologiske og dyrkningsmæssige forhold i området viser, at det vil være udsigtsløst at forsøge at nedbringe nitratindholdet ved 25

28 Miljø- og teknikudvalget at foretage ændringer på det tekniske vandværksanlæg, og at nitratbelastningen stammer fra udvaskning fra omkringliggende marker. Det vil ikke være muligt at nedbringe nitratindholdet gennem en uddybning af boringen, idet der vil være en overhængende risiko for at indvinde udrikkeligt saltvand. Ejeren ankede kommunens påbud om tilslutning til vandværk til Natur- og Miljøklagenævnet, der den 23. september 2014 stadfæstede kommunens afgørelse uden ændringer og med den bemærkning, at det også er nævnets vurdering, at ejendommen skal have en anden drikkevandsforsyning. I den anden sag blev der i marts 2014 målt et nitratindhold på 140 mg/l. En opfølgende analyse i august 2014 viste et væsentligt fald i nitratindholdet til 110 mg/l. Indenfor de seneste ti år er forvaltningen kun bekendt med disse to drikkevandsanalyser. På grund af de få analyser og det kraftige fald i nitratindholdet på kort tid, har forvaltningen ikke meddelt påbud af nogen art, men henstillet, at der foretages endnu en opfølgende analyse i foråret Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt med minimum tre analyser, som viser et forhøjet nitratindhold, inden der kan træffes afgørelse, om der skal udstedes påbud i sagen. Ejeren er herudover orienteret om nitratens sundhedsskadelige virkning. Forvaltningen finder på denne baggrund, at der er væsentlige grunde til, at der er benyttet forskellige foranstaltninger i de to sager. Der er udarbejdet vedlagte forslag til besvarelse af henvendelsen fra Dansk Brøndejerforening. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. orienteringen tages til efterretning, 26

29 Miljø- og teknikudvalget vedlagte forslag til besvarelse af henvendelsen fra Dansk Brøndejerforening godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til besvarelse af brev fra brøndejerforeningen /14 2 Åben Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 27

30 Miljø- og teknikudvalget Kommunalt ejet landbrugsjord P07 14/16360 Åben sag Sagsgang: MTU, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Som en hensigtserklæring i forbindelse med vedtagelse af budget blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en oversigt over den kommunale landbrugsjord til brug for strategisk planlægning og herunder eventuelt salg af den kommunalt ejede landbrugsjord. Forvaltningen har udarbejdet den vedlagte oversigt, som refererer til de ligeledes vedlagte kortbilag, hvor de omhandlede arealer er indrammet med rød streg. Kortene med A - betegnelse viser kommuneplanrammerne. Det bemærkes, at farverne på signaturforklaringen kan være anderledes end på kortet, hvor der typisk er flere farvelag, som ligger oven på hinanden. Af bilaget fremgår, at nogle arealer kan udbydes til salg som erhvervsgrunde og andre til boligformål, mens atter andre ifølge planlægningen skal vedblive med at anvendes til landbrugsformål eller rekreative områder. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Fortegnelse over landbrugsparceller /14 2 Åben Bilag 15A /14 3 Åben Bilag /14 4 Åben Bilag 14A /14 5 Åben Bilag /14 6 Åben Bilag 13A /14 28

31 Miljø- og teknikudvalget Åben Bilag /14 8 Åben Bilag 12A /14 9 Åben Bilag /14 10 Åben Bilag 11A /14 11 Åben Bilag /14 12 Åben Bilag 10A /14 13 Åben Bilag /14 14 Åben Bilag 9A /14 15 Åben Bilag /14 16 Åben Bilag 8A /14 17 Åben Bilag /14 18 Åben Bilag 7A /14 19 Åben Bilag /14 20 Åben Bilag 6A /14 21 Åben Bilag /14 22 Åben Bilag 5A /14 23 Åben Bilag /14 24 Åben Bilag 4A /14 25 Åben Bilag /14 26 Åben Bilag 3A /14 27 Åben Bilag /14 28 Åben Bilag 2A /14 29 Åben Bilag /14 30 Åben Bilag 1A /14 31 Åben Bilag /14 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Drøftet. Birgitte Poulsen (Ø) ønsker tilført protokollen, at Enhedslisten ønsker at: Kommunalt ejet landbrugsjord skal anvendes til skovrejsning, hvor kommunen ønsker skov, til økologisk jordbrug, hvor kommunen ønsker landbrug, fx som i Aarhus Kommune og til skov, græsfolde, kolonihaver og køkkenhaver på bynær jord, fx som det var planlagt ved 29

32 Miljø- og teknikudvalget plejecentret i Glesborg. Norddjurs Kommune skal opfordre menighedsrådene til at anvende deres kirkejord på lignende måde. Kirkejord er altid bynært og derfor særlig god til rekreativ og grøn anvendelse. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Drøftet. I fortegnelsen over parcellerne rettes i kolonnen bemærkninger : parcel 080, at arealet bibeholdes som afstandszone. parcel 038, at arealet kan sælges til landbrug og ved areal 2008, at den østlige del delvist vil kunne klargøres til salg og, at den vestlige del er udbudt som jordbrugsparceller. 30

33 Miljø- og teknikudvalget Orientering om transport mellem Grenaa og Auning for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse G00 14/6359 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Hurtigruten, rute 5.3 mellem Auning og Grenaa, er indsat ved en beslutning i 2012, og er køreplanlagt i forhold til 10. Klasse-Center Djurslands ringetider. Der er en tilkørsel og to hjemkørsler. Forvaltningen har modtaget de vedlagte henvendelser om, at der er problemer i forhold til ventetider og korrespondancer (videre forbindelser) ved hjemkørsel om eftermiddagen fra ungdomsuddannelserne i Grenaa. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet tre alternative køreplaner for hjemkørsel samt oversigt over uddannelsessteder, ringetider og elevantal, som er vedlagt. Henvendelserne drejer sig især om hjemkørsel, men herudover er der fra en borger et ønske om en ekstra tilkørsel med ankomst til gymnasiet kl Hjemkørsel Den nuværende køreplan er tilpasset ringetider for 10. Klasse-Center Djursland. Det betyder, at korrespondancer med andre lokal- og regionalruter medfører lange ventetider. Fx ses det i den gældende køreplan, at man ved ankomst kl til Auning, skal vente til kl for at komme med rute 10 mod Vivild. Det første alternativ (bilag alternativ 1) svarer til gældende, dog med hjemkørsel kl Det betyder, at lokalruterne der udgår fra Auning kører på deres sidste tur, hvorfor eleverne strander i Auning. Alternativ 2 er tilpasset korrespondancer med lokal- og regionalruter. Der er foreslået en ny tur nr. 3, som har ankomst i Auning kl Det vil betyde, at eleverne kan komme videre fra Auning dels med lokalruterne og dels med regionalrute 214 til Randers. Lokalruterne i Auning, rute 10, 12, 13 og 14 korresponderer med såvel lokalrute 9 og 11 samt regionalrute 31

34 Miljø- og teknikudvalget , således at eleverne fra skoledistrikterne Auning, Allingåbro, Langhøj og Rougsø kan komme helt hjem via det eksisterende rutenet. Medfører dog ventetider på op til 44 minutter i Ørum. Ørum betjenes også af rute 214. Eleverne, der har længst hjem, er vægtet højest. Til orientering kan det oplyses, at ringetider for folkeskolerne i Allingåbro, Langhøj og Rougsø er tilpasset dels regionale busafgange og dels de lokale- til/fra Auning skole. Prisen for dette er ca. 0,068 mio. kr. pr. år, hvis den eksisterende bus bruges med den tilrettede køreplan. Alternativ 3 er tilpasset ringetiderne for gymnasiet og Viden Djurs. Det betyder, at korrespondancer med andre lokal- og regionalruter medfører lange ventetider og for tur 3 gælder, at lokalruterne, der udgår fra Auning, er i drift på deres sidste tur, hvorfor eleverne strander i Auning. Det optimale kunne være, at busafgange kunne tilpasses den times interval der er for Auning Skole og hermed busserne, der betjener Auning Skole. Ifølge vognmanden vil det blive meget presset (ikke plads til rødt lys eller glat føre). Tilkørsel For så vidt angår tilkørsel, er der indkommet en enkelt henvendelse fra en borger, hvis datter to dage om ugen skal møde kl på Viden Djurs. Kommunalbestyrelsen har den 22. april 2014, i forbindelse med skolereformen, besluttet, at der kun skal være én tilkørsel, og forvaltningen kan ikke anbefale indsættelse af tilkørsel nr. 2 om morgenen til Grenaa, dels på grund af økonomi og dels fordi øvrige lokalbusser ikke er i rute, så der kan ikke bringes til. Forvaltningen anbefaler alternativ 2. Det betyder, at ungdomsuddannelserne skal tilpasse ringetiderne efter bustiderne. I forhold til eleverne i den vestlige del af kommunen, er det den optimale løsning. De kan herefter benytte samme busruter såvel til- som fra skole. Afgangstiderne fra buslommen ved gymnasiet kan ændres nogle minutter +- under hensyntagen til korrespondancer (ventetider) samt at bussen skal bruge 70 minutter til en tur/retur. Det foreslås, at uddannelsesstederne sætter sig sammen med henblik på koordinering af ringetider i forhold til bustider. Årlig udgift faste og variable omkostninger udgør jfr. kontrakten 32

35 Miljø- og teknikudvalget tilkørsel + 2 hjemkørsler ca kr. (nuværende) Ny bus med 3 hjemkørsler ca kr. 1 tur ca kr. (variable omkostninger) Vælger udvalget alternativ 2 medfører hjemkørsel nr. 3 en merudgift på ca kr. pr. år. Det er også muligt at indsætte en ekstra bus under kontrakten under forudsætning af vognmandens godkendelse, årlig merudgift ca kr. for 3 hjemkørsler. Løsningen giver mulighed for at bevare gældende køreplan + alternativ 3 eller 4. Dersom der iværksættes hjemkørsel kl fra Grenaa med ankomst Auning kl og der skal være busforbindelser til skoledistrikterne Auning, Allingåbro, Langhøj og Rougsø, betyder det, at ruterne 9, 10, 11, 12, 13 og 14 skal køre en ekstra tur pr. dag. Busserne er til rådighed således: Rute 9 fra kl (57 min.) Rute 10 fra kl (58 min.) Rute 11 fra kl (49 min.) Rute 12 fra kl (52 min.) Rute 13 fra kl (31 min.) Rute 14 fra kl (47 min.) Dette anses derfor ikke at være en mulighed både på grund af ventetider og på grund af økonomi. Det skal bemærkes, at disse ruter kører under en anden kontrakt end rute 5.3 og at timeprisen derfor er en anden. Der afregnes pr. køreplanminut for samtlige busser. Årlig merudgift for at få ruterne 9-14 til at køre en ekstra tur er ca. 0,52 mio. kr., og der vil være op til 50 minutters ventetid i Auning. Hvis den gældende køreplan (og ringetiderne på ungdomsuddannelserne) ikke må ændres, men man alligevel ønsker, at få en ekstra hjemkørsel, hvor eleverne ikke strander i Auning uden korrespondancemulighed, er dette altså kun muligt, hvis der indsættes en bus nr. 2. Dette koster ekstra 0,38 mio. kr. pr. år (faste omkostninger og 3 hjemkørsler = alternativ 2). 33

36 Miljø- og teknikudvalget Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser afhænger af den løsning der vælges. Det bemærkes, at der er afsat 0,5 mio. kr. i budgettet fra 2015 til forbedring af den kollektive trafik. Det skønnes, at en merudgift på kr. kan afholdes inde for det eksisterende budget. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Notat antal brugere Rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa /14 2 Åben 2 henvendelser om transport mellem Grenaa og Auning for elever på /14 ungdomsuddannelse 3 Åben Køreplan rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa, alternativer /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Drøftet, idet det på mødet udleverede alternativ 5, som er vedlagt beslutningsprotokol, vælges, hvilket medfører en merudgift på ca kr., der finansieres af konto for kollektiv trafik. Dog rettes alternativ 5, tidspunkt til

37 Miljø- og teknikudvalget Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget i Af arbejdsplanen for miljø- og teknikudvalget fremgår miljø- og teknikudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i miljø- og teknikudvalget Arbejdsplanen opdateres løbende. Udsatte punkter: Mobilitetsplanen: Udsættes til november Spildevandsplan 2. behandling: Udsættes til december Klimatilpasningsplan 2. behandling: Fortsat til høring Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan godkendes. Bilag: 1 Åben Miljø- og teknikudvalget - arbejdsplan 28. oktober /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt, idet der kommer et punkt på miljø- og teknikudvalgets mødet i november 2014 om udpegning af medlemmer til Kollektiv Trafikråd. 35

38 Miljø- og teknikudvalget Meddelelser / efterretninger I00 14/582 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Fra udvalgets medlemmer Fra udviklingsdirektøren Forvaltningen orienterer om ansøgninger om byggetilladelse. Forvaltningen orienterer om gadelys P19 14/4554 Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Neergaardsmindevej P19 14/4784 Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Elkjærslundvej P19 14/9789 Tillæg nr. 5 til miljøgodkendelse, Grønnevej 11 og P19 14/15860 Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Skovgårdevej 24 B P19 14/9461 Tilladelse til udvidelse af dyreholdet - Robstrupvej 2 B Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller ovennævnte til efterretning. 36

39 Miljø- og teknikudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Til efterretning. 37

40 Miljø- og teknikudvalget Opkøb af ejendomme i Auning P00 13/21413 Lukket sag Sagsgang: MTU, ØK, KB 38

41 Miljø- og teknikudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo september Bilag til budgetopfølgning for MTU, ult. sept pdf (137890/14) 2. Anlæg ult september 2014.pdf (137889/14) 4. Erstatningskrav til forventet fredningskendelse, Anholt. 1. Forventet fredningskendelse. (118188/14) 2. Notat - beskrivelse af erstatningskrav vedr. fredningskendelse (134179/14) 5. Status vedrørende Landsbyfornyelsespuljen Status over indkomne ejendomme (133480/14) 6. Administration af private fællesveje 1. Zonekort med markering af 6 byområder i landzonen (uden Anholt By).pdf (131360/14) 2. Zonekort Anholt med markering af Anholt By (131491/14) 7. Parkeringsbekendtgørelse 1. Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune - udkast af 20. oktober 2014 (136081/14) 2. Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune af 1. april 2007.pdf (133505/14) 3. Færdselslov - uddrag med ændringslov nr. 169/2014 (130667/14) 4. Østjyllands Politi - høringssvar vedr. udkast af 3. oktober 2014 (136138/14) 8. Affaldsplan Affaldsplan Høringsnotat.pdf (132911/14) 2. Affaldsplan Affaldsplan Sammenfatning.pdf (132910/14) 3. Affaldsplan Affaldsplan pdf (132909/14) 9. Grenaa Marina 1. Lejekontrakt (133557/14) 10. Driften af Randers Fjord Færgefart 1. Bilag 1: Betjeningsoverenskomst (130109/14) 11. Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet 1. Forslag til besvarelse af brev fra brøndejerforeningen (130461/14) 2. Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet (129670/14) 12. Kommunalt ejet landbrugsjord 1. Fortegnelse over landbrugsparceller 2014 (132842/14) 2. Bilag 15A (131875/14) 3. Bilag 15 (131873/14) 4. Bilag 14A (131870/14) 5. Bilag 14 (131868/14) 39

42 Miljø- og teknikudvalget Bilag 13A (131464/14) 7. Bilag 13 (131460/14) 8. Bilag 12A (131456/14) 9. Bilag 12 (131450/14) 10. Bilag 11A (131444/14) 11. Bilag 11 (131441/14) 12. Bilag 10A (131410/14) 13. Bilag 10 (131407/14) 14. Bilag 9A (131399/14) 15. Bilag 9 (131397/14) 16. Bilag 8A (131367/14) 17. Bilag 8 (131356/14) 18. Bilag 7A (131325/14) 19. Bilag 7 (131323/14) 20. Bilag 6A (131306/14) 21. Bilag 6 (131282/14) 22. Bilag 5A (131278/14) 23. Bilag 5 (131275/14) 24. Bilag 4A (131258/14) 25. Bilag 4 (131256/14) 26. Bilag 3A (131253/14) 27. Bilag 3 (131251/14) 28. Bilag 2A (131250/14) 29. Bilag 2 (131248/14) 30. Bilag 1A (131243/14) 31. Bilag 1 (131225/14) 13. Orientering om transport mellem Grenaa og Auning for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse 1. Notat antal brugere Rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa (138511/14) 2. 2 henvendelser om transport mellem Grenaa og Auning for elever på ungdomsuddannelse (138508/14) 3. Køreplan rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa, alternativer (138506/14) 14. Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget 1. Miljø- og teknikudvalget - arbejdsplan 28. oktober 2014 (131274/14) 40

43 Miljø- og teknikudvalget Underskriftsside Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) 41

44 Bilag: 2.1. Bilag til budgetopfølgning for MTU, ult. sept pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo september 2014 for miljø- og teknikudvalget. Miljø- og teknikudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift ekskl. overførte midler 73,5 74,7 1,2 Overførte driftsmidler 19,4 15,5-3,8 Drift i alt 92,9 90,3-2,6 Anlæg 58,0 46,7-11,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 73,1 0,4 73,5 Anlæg 35,5 22,5 58,0 Miljø- og teknikudvalgets driftsområde viser et forventet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 92,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der af Byg og miljøs overførte midler forventes et mindreforbrug på 3,8 mio. kr., og at der indenfor Vej og ejendoms budget forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Det forventede merforbrug på driften på 1,2 mio. kr. ekskl. overførte midler skyldes forventede merudgifter og mindreindtægter på drift af kommunale bygninger, herunder bygninger overtaget uden budget med henblik på evt. salg eller overgang til anden funktion, samt mindreudgift vedr. anskaffelser af materiel. Indenfor anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 11,3 mio. kr., som primært skyldes udsatte og ikke færdiggjorte projekter. Af mindreforbruget forventes 9,4 mio. kr. overført til anvendelse i 2015 og 1,9 mio. kr. henlagt i kassen.

46 Miljø- og teknikudvalget drift fordelt på afdelinger Korrigeret Forbrug vedtagne ultimo budget september eksklusiv 2014 overførsler 2014 (Mio. kr.) Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Sekretariat, udviklingsdirektør 36,6 30,6 36,6 0,0 Vej og ejendom 28,5 25,8 29,7 1,2 Byg og miljø 8,4 4,8 8,4 0,0 Fælleskomm. redningsberedskab 0,0-4,8 0,0 0,0 I alt 73,5 56,4 74,7 1,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Miljø- og teknikudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Sekretariat, udviklingsdirektør Vej og ejendom Byg og miljø Fælleskomm. redningsberedskab I alt Overført Forventet fra tidligere forbrug af år overførte beløb Rest af overførte beløb 3,4 3,4 0,0 10,9 10,9 0,0 5,1 1,3 3,8 0,0 0,0 0,0 19,4 15,5 3,8 Sekretariat for udviklingsdirektør Der forventes på nuværende tidspunkt totalt set ingen væsentlige afvigelser indenfor sekretariatets område. Der henvises til de efterfølgende opmærksomhedspunkter. Vej og ejendom Afvigelser ekskl. overførsler (Mio. kr.) 2014 Effekt på 2015 og overslagsår Bemærkning Bygningsdrift, kommunale ejendomme 1,0 1,0 Se nedenfor Bygningsdrift, overtagne ejendomme 1,2 0,0 Se nedenfor Materielgårde, køb af materiel -1,0 0,0 Se nedenfor Vej og ejendom i alt - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. 1,2 1,0

47 Årsager Budgettet for drift af kommunale ejendomme er blevet gennemgået og sammenlignet med de aktuelle huslejer og forventede driftsudgifter. Afvigelserne betyder en merudgift på 0,5 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,4 mio. kr., hvilket giver en afrundet nettomerudgift 1,0 mio. kr. De væsentligste afvigelser omfatter følgende ejendomme: Georgsmindevej 19, lejemålet med regionen opsagt Karen Blixensvej 1, Grenaa, udlejet til Viden Djurs Fjellerup gl. skole, ændret lejemål Fredensgade, Grenaa, øgede driftsudgifter Herudover er der foretaget en opgørelse over forventede driftsudgifter vedr. ejendomme overtaget uden budget med henblik på evt. salg, eller overgang til anden funktion. Denne udgift beløber sig til ca. 1,5 mio. kr. for foreløbig 10 ejendomme, herunder 3 tidligere plejehjem, 3 tidligere børnehaver og Voldby tidligere skole. Til driften af Voldby tidligere skole er der omplaceret der 0,3 mio. kr. fra børne- og ungdomsudvalget, således at der forventes at blive en merudgift på 1,2 mio. kr., som ikke forventes at blive finansieret ved salg af ejendomme i indeværende år. Der er indgået aftaler med Udlændingestyrelsen om udleje af de tidligere plejehjem i Lyngby og Voldby til anvendelse som asylcentre. Forventningerne til den økonomiske konsekvens heraf vil blive indregnet i næste måneds budgetopfølgning. Af hensyn til overholdelse af servicerammen 2014 er der endvidere aftalt en udskydelse af anskaffelse af materiel indenfor Vej og ejendom, hvilket betyder en mindreudgift på 1,0 mio. kr. Ud over ovennævnte, forventes der ikke på nuværende tidspunkt væsentlige afvigelser indenfor Vej og ejendoms område i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler. Byg og miljø

48 Der forventes på nuværende tidspunkt totalt set ingen væsentlige afvigelser indenfor Byg og miljøs område excl. overførsler. Fælleskommunalt redningsberedskab. Forbruget ultimo september 2014 udgør -4,8 mio. kr. som følge af opkrævne a/c beløb hos kommunerne. Korrigeret budget og forventet regnskab viser et nulresultat, idet nettoudgifterne ultimo 2014 vil balancere med den endelige afregning fra kommunerne. Der henvises til de efterfølgende opmærksomhedspunkter under Sekretariat for udviklingsdirektør. Opmærksomhedspunkter: Sekretariat for udviklingsdirektør: Det fælleskommunale redningsberedskabs forbrug indikerer, at der er risiko for en overskridelse af budgettet, og dermed en overskridelse af kommunernes budget for betaling til det fælleskommunale redningsberedskab. Beredskabschefen og beredskabskommissionen har aftalt tiltag, der vil give besparelser på ca. 0,3 mio. kr., hvorefter der kun forventes en marginal overskridelse, afhængigt af omfanget alarmeringer i den resterende del af året. Budgettet vedr. buskørsel forventes at komme ud med et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr. hovedsagelig som følge af en lavere efterspørgsel efter Flextur end indregnet i budgettet incl. overførsel. Da der er taget politisk beslutning om, at der skal reklameres mere om ordningen, vil udgiften muligvis stige i den resterende del af året. Eventuelle efterreguleringer opkræves først i Grenaa-Anholt Færgefart: Schottel/propeller styresystemet har været brudt sammen. Udover reparationsudgifter har der været udgifter til erstatningsfartøjer, der blev indsat på ruten. Den samlede udgift er foreløbig opgjort til ca. 2,7 mio. kr. Heraf var 0,4 mio. kr. oprindelig

49 budgetteret til udførelse i 2015, men kan finansieres af den uforbrugte del af anlægsbevillingen til dokning i Som følge heraf forventes anlægsudgiften i 2015 at blive reduceret med 0,4 mio. kr. til 1,1 mio. kr. Stena Lines ekstra timeforbrug er indregnet i udgifterne med 0,090 mio. kr. Hændelsen søges dækket ind af garanti og forsikring, men det er endnu ikke afklaret om, og evt. hvor stor en del af udgifterne, der kan dækkes ind herfra. Den del af merudgifterne, der evt. ikke kan dækkes af forsikring og garanti, vil komme til at fremgå som en merudgift på driftsregnskabet med tilhørende regnskabsbemærkninger. Vej og Ejendom: Vejafvandingsbidrag: Der er i 2014 afregnet 2,9 mio. kr. til AquaDjurs as vedr. vejafvandingsbidrag svarende til 8% af de udførte kloakanlægsarbejder i På budget 2014 er afsat 2,7 mio. kr. iflg. AquaDjurs forventede anlægsudgifter i Der vil således være en overskridelse på 0,2 mio. kr., som forsøges afholdt indenfor Vej og ejendoms totale budgetramme. Grenaa Lystbådehavn: Der er p.t. merudgifter på ca. 0,2 mio. kr. som vedrører en ekstra omfangsrig oprensning og uddybning af lystbådehavnen på 0,150 mio. kr. ud over budgettet, og det har desuden været nødvendigt at undersøge nogle sætningsskader i havneområdet, hvilket har beløbet sig til 0,050 mio. kr. Afvigelserne som følge af foranstående opmærksomhedspunkter forsøges afholdt indenfor udvalgets totale budgetramme. Miljø- og teknikudvalget anlæg Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug september 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* (Mio. kr.) Sekretariat, udviklingsdirektør 4,1 1,9 2,4-1,7 Vej og ejendom 49,9 15,3 42,3-7,6 Byg og miljø 4,0 0,3 2,0-2,0 I alt 58,0 17,4 46,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt -11,3

50 Ovenstående afvigelse kan udspecificeres på følgende anlægsprojekter: Projekt: Mio. kr. Bemærkninger: Sekretariat, udviklingsdirektør Letbane, forlængelse til Grenaa havn -1,700 Forventes overført til 2015 Vej og ejendom: Cykelstipuljen ,500 Forventes overført til 2015 Hjælpemiddeldepot, nyt tag -0,300 Forventes henlagt i kassen Bygningsrenoveringspulje ,050 Forventes overført til 2015 Hovedgaden, Allingåbro, asfaltbelægning -0,700 Forventes overført til 2015 Omfartsvej nord for Grenaa 0,540 Merforbrug forventes overført til 2015 Vejføring i Glesborg -2,340 0,750 mio. kr. forventes overført til ,590 mio. kr. tilføres kassen og afsættes i 2016/17. Stiprojekt Allingåbro-Ørsted -2,250 Forventes overført til 2015 Byg og miljø: Vandløbsregulativer -0,396 Forventes overført til 2015 Sti mellem Fjellerup og Skovgårde -0,800 Forventes overført til 2015 Turiststi vest for Fjellerup -0,150 Forventes overført til 2015 Elektronisk byggesagsarkiv -0,700 Forventes overført til 2015 Total: -11,346 Årsager Letbanen, forlængelse til Grenaa Havn: Der er afsat 2,35 mio. kr. på budgettet. Der forventes overført 1,7 mio. kr. til 2015 som følge af forsinkelser i letbaneprojektet. Cykelstipuljen 2014: Der er tale om 1,0 mio. kr., som der er givet tilsagn om støtte til. Halvdelen forventes brugt i år, og der forventes derfor en uforbrugt overførsel på 0,5 mio. kr. til Hjælpemiddeldepotet, nyt tag: Der er afsat 0,6 mio. kr. på budgettet, hvoraf 0,3 mio. kr. kan tilføres til kassen, da anlægget er blevet billigere end budgettet.

51 Bygningsrenoveringspuljen 2014: Der forventes en mindreudgift kr.0,75 mio. kr. som følge af forsinkelser med kloaksepareringer ved de kommunale ejendomme i Ørsted. Forventes overført til Bygningsrenoveringspuljen 2014: Der forventes en mindreudgift på kr. 1,3 mio. kr. vedr, rytterlys, Grenaa rådhus, som følge af leveringstid. Beløbet forventes overført til Hovedgaden Allingåbro, ny asfalt: Der er afsat 1,0 mio. kr. på budgettet, hvoraf 0,7 mio. kr. forventes overført til 2015 grundet forsinkelser fra 3.part. Omfartsvejen ved Grenaa: Der forventes et merforbrug på 0,54 mio. kr. som følge af, at der skulle foretages arkæologiske undersøgelser. Vejføring i Glesborg: Der er afsat 2,4 mio. kr. på budgettet. Som følge af forsinkelser i et kloakrenoveringsprojekt, forventes arbejdet først igangsat i Stiprojekt Allingåbro-Ørsted: Mindreudgift 2,250 mio. kr. som forventes overført til Vandløbsregulativer: Arbejdet forventes først igangsat i Sti mellem Fjellerup og Skovgårde: Der er 0,8 mio. kr. på budgettet, som ikke forventes brugt i 2014, da der ikke umiddelbart er opbakning fra de private lodsejere. Turiststi vest for Fjellerup: Der er 0,2 mio. kr. på budgettet. Da beløbet vedrører forundersøgelser til Sti mellem Fjellerup og Skovgårde, forventes beløbet ikke brugt. Elektronisk byggesagsarkiv: Kan iflg. tilbudsgivernes tidsplan ikke afsluttes i indeværende år. Mindreudgift ca. 0,7 mio. kr., som forventes overført til 2015.

52 Bilag: 2.2. Anlæg ult september 2014.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53 Anlægsbudget september 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2014 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* ØKU Anlæg Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Flytning af mole i Bønnerup Handicaprådets tilgængelighedspulje Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Implementering af ESDH Indtægter jordforsyning boligformål Indtægter jordforsyning erhvervsformål IT-administration IT-pulje Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater Åbyen - etape Borgervenlig selvbetjening Hvedevænget, nørager etape Erhvervsområde Hesselvang Salg af diverse bygninger og arealer Slidlagsarbejder diverse byggemodninger Fuglsang/hessel, vejanlæg Nyvangsvej Auning - salg af 2 parceller Industrivej, Ørum Djurs ØKU Anlæg Sum BU - Anlæg Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Daginstitution i Allingåbro Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole Forbedringer Djurslandsskolen It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Legestuen i Grenaa Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Renovering af Frihedslyst Udvidelse af juniorklubordningen Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ny daginstitution (Kattegatskolen) Dræn af legeplads Tandplejen - nyt it system Indretning af tandklinik - Søndre skole Indplacering af vuggestuepladser i en daginstitution i Grenaa BU - Anlæg Sum KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering P-plads ved Grenaa Idrætscenter Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Ungdomsunivers, Arresten Ørsted Rideklub Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Naturpark Randers

54 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* Porten til Naturpark Randers Fjord Ungdomsunivers GD-NP Josiassensvej Banestien Allingåbro-Ryomgaard Renovering Grenaa Idrætscenter Områdefornyelse - Tunnel Søndergade Stationsbygningen Allingåbro Multihus ved Åstruphallen KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Asfaltbelægninger Belysningsplan + investering i LED-lys Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup Cykelsti pulje Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig Dokning Grenaa-Anholtfærgen Energiinvesteringspulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Kabellægning Klimahandlingsplan Kommunale legepladser Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Nordkystvejen - ny belægning Omfartsvej nord for Grenaa Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Revision af vandløbsregulativer mv Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol Turiststi vest for Fjellerup Vejføring i Glesborg Energimærkning Bygninger Kattegatskolen - tilgængelighed Kyst og strandpulje Asfaltarbejder ekstra pulje Elektronisk byggesagsarkiv Kabellægning Kabellægning af gadelys Stiprojekt Allingåbro-Ørsted Landsbyfornyelse Energiplan Grenaa Forberedelse af el målere - ledlys Områdefornyelse Grenaa Midtby MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Etablering af nyt storkøkken VPU - Anlæg Sum EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering Uddannelsen "Mad til mennesker" EU - Anlæg Sum Hovedtotal *-=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt

55 Bilag: 4.1. Forventet fredningskendelse. Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56

57

58

59

60

61

62

63

64 Bilag: 4.2. Notat - beskrivelse af erstatningskrav vedr. fredningskendelse Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65 NOTAT VEDR. NORDDJURS KOMMUNES ERSTATNINGSKRAV VED FREDNINGSKENDELSE PÅ ANHOLT. Udviklingsforvaltningen Byg og miljø Dato: Reference: Direkte telefon: Sagsnr.: 08/6551 Norddjurs Kommune pålægges pligt til at pleje naturarealer Af Naturbeskyttelseslovens 39 om erstatning m.v. fremgår det af stk. 2, at: Indeholder fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer fredningsnævnet om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket beløb.. Da fredningskendelsens formulering Plejemyndigheden gennemfører pleje af de fredede arealer formentlig pålægger Norddjurs Kommune en plejepligt, kan kommunen anmode om erstatning for de udgifter, fredningsbestemmelsernes naturplejedel vil resultere i. Det skal understreges, at bestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens 39 ikke giver NK et egentligt retskrav på erstatning men alene en mulighed for at NK kan anmode herom. DN har hidtil argumenteret for, at NKs plejepligt ikke har en reel betydning, da der allerede på nuværende tidspunkt arbejdes på at gennemføre de lovbestemte Natura 2000-handleplaner på Anholt. Forskellen mellem Natura 2000 og fredningsbestemmelserne er dog, at Natura 2000-opgaven som udgangspunkt er eksternt finansieret og varetages i etaper, i takt med at der opnås tilsagn om eksterne fondsmidler, hvorimod fredningsbestemmelserne som udgangspunkt pålægger Norddjurs Kommune for egen regning at udføre et samlet engangsindgreb, samt en løbende pleje i årene efter engangsindgrebet. Det skal dog bemærkes, at bestemmelsen om NKs plejepligt i FNs udkast til fredningskendelse ikke er særligt præcist formuleret. Der arbejdes derfor fortsat på, at få FN til at præcisere bestemmelsens formulering, så kommunens naturpleje bliver en frivillig plejeret og ikke en plejepligt for NK. I Natura 2000 arbejdes der for at sikre en gunstig bevaringsstatus og det står Norddjurs Kommune frit for, at vælge hvilken naturpleje, der skal prioriteres og hvornår. Kommunen vil derfor i første planperiode blive målt på at være i gang og ikke på, at en bestemt indsats skal være gennemført. Fredningsbestemmelserne gør, at Norddjurs Kommune skal prioritere at pleje al natur inden for fredningens grænse fra det første år efter fredningens gennemførelse. DN har i deres svar på indsigelser af den 1. november 2013 meddelt, at plejetiltagene, som forudsættes i fredningen, kan være mere vidtgående end Natura 2000-planen. Dette er netop tilfældet i fredningsnævnets forventede forslag, hvilket i sig selv bør udløse en erstatning. Derudover er DN s motivation for en pålagt plejepligt: at det er meget vigtigt, at kommunen bliver pålagt en plejeforpligtigelse, idet prioriteringen af plejen er politisk betinget og alt for ofte ses nedprioriteret af kommunalbestyrelser, der hellere vil bruge ressourcerne på andre områder. Selv om kommunens politikere afsætter ressourcer til plejen nu, kan denne prioritering ændres, når en ny kommunalbestyrelse sammensættes. Det er dermed tydeligt, at DN ser en værdi i plejepligten, som derfor ikke kan sammenstilles med Natura 2000-handleplanerne. Den pålagte plejepligt bør derfor udløse en erstatning. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl

66 Af FN s bemærkninger i den forventede fredningsafgørelse fremgår det endvidere, at Udviklingen i form af tilgroning siden 1960 har gjort det nødvendigt, at der foretages naturpleje på Sønderbjerg i form af udsigtskiler og anden pleje som foreslået med fredningsforslaget, da der er sket en utilsigtet tilgroning. Fredningsnævnet har forståelse for Norddjurs Kommune og Grundejeres ønske om, at den nødvendige naturpleje kan ske frivilligt ved aftale, men dette sikrer som den skete tilgroning afspejler - ikke, at der fremadrettet sker en sådan naturpleje. Fredningsnævnet finder det derfor nødvendigt, at der i fredningen tillægges kommunen en plejeret og deraf afledet plejepligt... At Fredningsnævnet dermed ønsker at kommunen udfører en mere reguleret og tvungen pleje af de fredede områder, end den der p.t. arbejdes med gennem Natura handleplanerne, bør udløse en erstatning. I alt udgør det fredede areal ca. 165 hektar. Ud fra luftfoto skønnes ca. 75 % af arealet tilgroet. Plejebestemmelserne er uklare og det er derfor vanskeligt at prissætte opgaven ud fra fredningsbestemmelserne. Enhedspriser og beløb gennemgås under punktet økonomiske konsekvenser, og er beregnet ud fra de tiltag, der kan gennemføres som en del af Natura 2000-indsatsen. Da fredningsforslagets bestemmelser er en skærpelse af disse tiltag blandt andet i forbindelse med bekæmpelse af invasive arter må beløbene herunder anses for at være det mindstebeløb Norddjurs Kommune skal betale, hvis fredningen vedtages endeligt. Norddjurs Kommune pålægges en pligt til at bekæmpe invasive arter. Da fredningskendelsens formulering Plejeplanen skal sikre en aktiv bekæmpelse af invasive arter pålægger Norddjurs Kommune en pligt til en aktiv bekæmpelse af invasive arter, er kommunen erstatningsberettiget til de udgifter, der vil komme, når fredningsbestemmelserne skal opfyldes. Der er i dag registreret Bjergfyr (Pinus Mugo ssp.), Glansbladet Hæg (Prunus serotina), Rynket rose (Rosa rogusa) og Stjerne Bredribbe (Campylopus introflexus) indenfor fredningsområdet. For træarternes vedkommende vil de fleste individer blive bekæmpet i forbindelse med rydningsarbejdet. Skulle der registreres overlevende individer, har Norddjurs Kommune pligt til at bekæmpe dem jf. fredningsbestemmelserne. Denne ekstra indsats vil ske ad hoc. For mos-arten Stjerne Bredribbe forholder det sig noget anderledes. Den er et særligt problem i hede områder og er yderst hurtig til at kolonisere, når der opstår bare pletter og lysåbne forhold. Arten formerer sig ved luftbårne sporer. Stjerne Bredribbe kan bekæmpes succesfuldt ved kraftig lokal saltpåvirkning eller lokal afbrænding. Saltbehandlingen er ikke velegnet på Anholt, da en saltpåvirkning sandsynligvis vil resultere i en anden vegetationstype, hvilket ikke er acceptabelt i forhold til Natura 2000-bestemmelserne. Da der er meget stor risiko for brandfare på de tørre arealer, skal bekæmpelse af Stjerne Bredribbe ske kombineret med en vandbehandling af de nærmeste omgivelser. Det kan ikke med sikkerhed vurderes, hvor stor en udbredelse, der er af Stjerne Bredribbe inden for fredningen, men arten er hyppigt forekommende i den del af Ørkenen, der ligger tættest på Anholt By. Det vurderes, at arten, på grund af saltpåvirkning, ikke vil kunne kolonisere langs kysten på Sønderbjerg og på Nordkysten. Sammenholdes det fredede areal med naturtype 2130 (stabile kystklitter med urteagtig vegetation) samt det faktum at forholdene efter rydning vil være mere lysåbne, anslås det, at max. 3 % af den østlige del af det nordlige fredningsareal kan indeholde Vestlig Bredribbe, i alt ca. 1 hektar. Derudover anslås det, at der max. kan forekomme 3 % bredribbe på 5 ha. på den vestlige del af det fredede areal ved nordkysten, i alt 0,15 ha. Samlet skal der en gang om året laves en registrering og kortlægning af forekomstens udbredelse indenfor det fredede område. Herefter udføres punktafbrændinger og sikring mod anden afbrænding på - 2 -

67 ca. 1,15 ha med Vestlig Bredribbe inden for det fredede areal. Udgifter til den pålagte bekæmpelse af invasive arter gennemgås under økonomiske konsekvenser. Norddjurs Kommune pålægges en pligt til at etablere en sti mellem Havnebakken og Sønderbjerg. I fredningskendelsens 4 om offentlighedens adgang fremgår følgende: Der anlægges en trampesti fra Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. og i kendelsens 3 om naturpleje beskrives anlægspligten således: Trampestien mellem Havnebakken og den eksisterende sti skal etableres ved markering og rydning senest 2 år efter færdiggørelsen af plejeplanen. Da fredningskendelsen dermed pålægger Norddjurs Kommune en pligt til at anlægge og markere trampestien i landskabet mellem Havnebakken og Sønderstrand, er kommunen erstatningsberettiget til de udgifter, der vil være i forbindelse med anlæggelse af trampestien. Prisen for rydning og markering af stiens tracé er anført under økonomiske konsekvenser. Den fremtidige pleje af stien er indregnet i beløbet for den pålagte naturpleje, men udgør skønsmæssigt kr. årligt. Norddjurs Kommune pålægges en pligt til oprettelse og servicering af plejegruppe samt øget administration Norddjurs Kommune pålægges endvidere at oprette en plejegruppe på fire medlemmer, bestående af en repræsentant fra Norddjurs Kommune, DN, Anholt Grundejerforening samt Anholt Borgerforening. Plejegruppen får en rådgivende rolle og skal have forelagt naturplejeplanen til udtalelse. Norddjurs Kommune har gennem hele sagsforløbet forholdt sig positivt til, at fredningsbestemmelserne bliver moderniseret, fordi de vil lette administrationsomkostningerne i forbindelse med tilsynspligt, håndhævelse og dispensationssager. Denne gevinst bortfalder dog delvist, fordi den forventede fredningskendelse resulterer i øget administration i forbindelse med udarbejdelse af plejeplan og servicering af en plejegruppe, der kommer til at bestå af personer med modsatrettede interesser i fredningen. Dertil forventes der en øget administration ved sagsbehandling af tvister/ tolkningsspørgsmål i forbindelse med naturplejens bestemmelser, fordi de fortsat er uklare. Omkostningerne ved en øget administrationsopgave fremgår af afsnittet økonomiske konsekvenser. Norddjurs Kommune pålægges at betale en fjerdedel af de tilkendte erstatninger og godtgørelser Af Naturbeskyttelseslovens 49 om erstatningens udbetaling og fordeling fremgår det af stk. 3: Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende kommune af stk. 5 fremgår det endvidere: Ved fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større end 2 mio. kr., kan Natur og Miljøklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.. Da hverken Norddjurs Kommune eller borgerforeningen på Anholt ønsker at den eksisterende fredningsgrænse udvides til omfatte ca. 15 hektar syd for Anholt Havn og da Norddjurs Kommune endvidere fra starten har været imod en pålagt plejepligt, vurderes det forventede fredningsforslag udelukkende at have national betydning. Hertil kommer at bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 49, stk. 5 særligt er tænkt anvendt i områder som internationale naturbeskyttelsesområder. Anholt er et internationalt naturbeskyttelsesområde. Norddjurs Kommune anmoder derfor, i forbindelse med fremsendelse af erstatningskravet, om fritagelse for udgiften til det endelige erstatningsbeløb, uanset om der vil blive tale om 25 % eller 10 % procent af det endelige erstatningsbeløb. Økonomiske konsekvenser Pålagt pligt til at pleje naturarealer indenfor fredningen - 3 -

68 Nedenstående priser er beregnet ud fra rydning af nettoarealet på 132 hektar. Der kan forventes en indtægt ved salg af flis (gældende dagspris p.t.) på i alt kr Opgave: Engangsindgreb år 1 efter fredningsafgørelsen Pris Fældning af 150 rummeter/ hektar á kr / hektar Filshugning af 150 rummeter/ hektar á kr. 125/ rummeter Transport af flis til Grenaa, bortkørsel og færge: 1,76 træk/ hektar á kr / hektar I alt Der forventes herefter en udgift på kr /hektar/ år til genpleje. Beløbet er beregnet ud fra de erfaringer, der har været ved den sidste rydning for 17 år siden. Genpleje på de 132 hektar er kr / år de første år efter indgrebet og beløbet vil derefter være aftagende. De første 9 år sker genpleje med maskiner og bortskaffelse af materiale fra øen. Opgave: Genpleje år 1 til år 10 efter engangsindgreb Pris Genpleje indenfor fredningen år 1 og 2 á kr Genpleje indenfor fredningen år 3 á kr Genpleje indenfor fredningen år 4 og 5 á kr Genpleje indenfor fredningen år 6 á kr Genpleje indenfor fredningen år 7 á kr Genpleje indenfor fredningen år 8 og 9 á kr Genpleje indenfor fredningen år 10 á kr I alt år 1 til år 10 efter engangsindgreb Genvæksten fra år 10 og frem vurderes så minimal at genpleje kan foretages manuelt med buskrydder eller lignende og kvas og grenmateriale kan blive på arealerne eller bortskaffes på øen. Den fremtidige, årlige udgift til genpleje vil herefter være Pålagt pligt til at bekæmpe invasive arter En ekstra indsats til bekæmpelse af de tre invasive træarter vil indebære arbejde for to mand i 14 dage til buskrydning og bortskaffelse af grene, i alt kr pr. år eller kr over 10 år. Herefter forventes udgifterne til bekæmpelsen at være minimal og kan afholdes indenfor kommunens eget driftbudget. Bekæmpelsen af Vestlig Bredribbe kræver en forudgående registrering og kortlægning. Denne opgave forventes at kunne udføres af én person i én uge. Herefter udføres punktafbrændinger og sikring mod anden afbrænding på ca. 1,15 ha med Vestlig Bredribbe inden for det fredede areal. Det vil kræve to mand til transport af udstyr/ brandsikring og den manuelle bekæmpelse forventes at kunne udføres i løbet af tre uger. Opgaven gentages hvert år, så arten ikke breder sig. Den samlede opgave anslås til kr pr. år. I modsætning til de invasive træarters forekomst forventes forekomsten af Vestlig Bredribbe ikke herefter at være faldende, fordi den netop ynder lysåbne hedearealer. Pålagt pligt til at etablere og markere sti mellem Havnebakken og Sønderbjerg. Etablering af stiforbindelse mellem Havnebakken og Sønderbjerg; rydning og opstilling af pæle til markering af stiens forløb: kr Pålagte administrationsomkostninger Den øgede administrationsopgave vil beløbe sig til 0,25 ÅV, i alt kr kr. pr. år. Sammenfatning Pålagt opgave jf. den forventede fredningskendelse Pris Naturpleje, engangsindgreb efter fredningsafgørelsen Naturpleje, genpleje år 1 10 efter engangsindgrebet Bekæmpelse af invasive træarter arter, år 1 10 efter engangsindgrebet

69 Bekæmpelse af Stjerne Bredribbe, år 1 10 efter engangsindgrebet Etablering af stiforbindelse Øget administration, fra engangsindgrebet til år ti efter engangsindgrebet I alt I tilknytning til Norddjurs Kommunes udgift som følge af den pålagte fredning skal kommunen som udgangspunkt, også betale 25 % af erstatningerne til de private grundejere, som bliver berørt af fredningen. Udgiften hertil kan Norddjurs Kommune ikke kræve erstattet af fredningsnævnet, men kommunen ønsker at anmode FN om at anbefale til Natur og Miljøklagenævnet, at kommunen søger delvis fritagelse for at bidrage til erstatninger til de private grundejere. Efter gældende praksis kan staten pålægges at betale 90% af fredningserstatningerne. Slutteligt vil erstatningskravet indeholde en anmodning til FN om at få godtgørelse for omkostninger ved sagkyndig bistand. / Udviklingsforvaltningen - 5 -

70 Bilag: 5.1. Status over indkomne ejendomme Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

71 Norddjurs Kommune ved Lars Holst Andersen. Internt notat af Status for ejendomme indkommet pr. 1.maj 2014 og Oversigt over ejendomme indkommet pr. 1.okt Status for ejendomme indkommet pr 1. maj 2014 A. Ejendomme, hvor der er indgået nedrivningsentreprise. (Priser incl. moms.) Rougsøvej 41, Allingåbro Tomt, udtjent parcelhus Nedrives for kr Rosengyde 3, Ørsted Parcelhusruin Nedrives for kr Rougsøvej 179, Holbæk Nedslidt, tom erhverv/bolig Nedrives for kr Rougsøvej 217, Udby Nedslidt, udtjent parcelhus Nedrives for kr Damvej 1, Kare Gårdruin Nedrives for kr Kare Engvej 6, Kare Forfaldne, udtjente udlænger Nedrives for kr Damvej 6, Kare Forfalden ladebygning Nedrives for kr Kare Engvej 5 Parcelhus og udhus Nedrives for kr SUM B. Ejendomme på vej i udbud. Langgade 29, Vivild Forfaldent tomt parcelhus Aftale.. Søren Garde Rådgivning Baneallé 8G 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk

72 Langgade 31, Vivild Forfalden, tom produktionsbygning Aftale Rougsøvej 184, Ll. Sjørup Udtjent staldlænge i byen Aftale Storegade 16, Ørsted Stærkt forfaldent, tomt stuehus/lade Aftale Glesborg Bygade 83D Parcelhusruin Aftale Holtskær 4, Ginnerup Stærkt forfaldent, tomt parcelhus. Aftale Høgebovej 12, Karlby Udtjent parcelhus Aftale. Overbrovej 44, Ørum Nedslidt, tomt parcelhus. Aftale. VURDERET 8 x = C. Ejendomme, hvor der er indgået nedrivningsaftale Hevringholmvej 7, Vivild Forfaldent husmandssted Aftale. Fladstrupvej 17, Fladstrup Forfaldent stuehus Aftale Søren Quists Vej 3 A Ruinøst parcelhus Aftale. Ålsrodevej 67, Ålsrode Forfalden, tidl. mejeriskorsten Aftale Stationsgade 18, Trustrup Udlejningsejendom Aftale. Århusvej 201, Trustrup Forfalden bolig-og erhvervsejendom Købsforhandling i gang Århusvej 210 A, Trustrup Kondemneret udlejningsbolig Aftale. VURDERET 6 x = og KØB + NEDRIVNING D. Ejendomme, hvor der kan indgås en nedrivningsaftale Århusvej 235, Trustrup Ruinøst parcelhus Notat Bodevej 7, Bode Udtjent staldlænge i by Notat Estruplundvej 3, Tørslev Udtjent staldlænge i by Notat Lundenvej 16, Laen Udtjente udlænger i by Notat Lystrupvej 39, Lystrup Udtjente udlænger i by Notat Søren Garde Rådgivning Baneallé 8G 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk

73 Skovgårdevej 18, Tustrup Udtjent staldlænge i by Notat Århusvej 217, Trustrup Parcelhusruin Notat Kastaniealle 2, Trustrup Tom lagerbygning Dialog i gang.(?) VURDERET 8 x = E. Ejendomme, hvor der er meddelt afslag Hemmed Kirkevej 20 Stald på landet Afslag, på landet Hollandsbjergvej 7 B Stald på landet Afslag, på landet Sdr. Fælledvej 22, Auning Nedslidt, udtjent parcelhus Notat. Afslag, tidl. påbud. Sorvadgårdvej 4, Sorvad Forfalden, udtjent ladebygning Notat. Afslag, på landet Stensmarksvej 23, Fornæs Udlænger på landet Afslag, på landet Århusvej 41 A, Vivild Spejderhus. Regulær bygning, hvor der søges tilskud til indvendig renovering, bla. ny varmeinstallation. Her fået tilskud kr fra Kulturforvaltningen. Ligger udenfor Landsbypuljen, i hvert fald så længe der ikke gives støtte til bygningsforbedring. Afslag bør meddeles. Nydamsvej 1, Udby Udtjente staldlænger Afslag. Har selv nedrevet Meilgaardvej 20,Tvedhuse Forfalden, udtjent udlænge Aftale sendt. Frafalder. F. Ejendomme som kræver kondemnering og påbud om nedrivning Langgade 49 B, Vivild Nedslidt erhvervs-og boligejendom Ingen reaktion. Rykket. Reagerer med skarp afvisning af indblanding. Bygningen skal huse kulturelle aktiviteter. Lyngbyvej 1, Trustrup Beboet parcelhus Ingen reaktion Rougsøvej 92, Ørsted Tomt, forfaldent parcelhus Ingen reaktion Rougsøvej 110, Ørsted Forfaldent parcelhus Ingen reaktion Vinkelvej 4, Ørsted Forfaldent, tomt parcelhus Ingen reaktion Søren Garde Rådgivning Baneallé 8G 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk

74 G. Ejendomme som er kontaktet, typisk uden reaktion og som pt. er nedprioriteret. Auningvej 50, Gjersing Erhvervsbygning Ingen reaktion Hovedgaden 19, Allingåbro Nedslidt butiks-og boligejendom Ingen reaktion. Renoveres Hovedgaden 76, Allingåbro Udtjent, tomt parcelhus Beboet. I bero. Hovedgaden 115, Allingåbro Udtjent tomt fler-familieshus Notat. Køb? Kanalvej 79, Fannerup Oplagring Ingen reaktion Kirkegade 2, Auning Forfaldent baghus Vil kun sælge Løvenholmvej 16 Gjersing Parcelhus, forsøgt renoveret Ønsker ikke nedrivning Rougsøvej 34, Allingåbro Slidt udlejningsejendom Ejer har svaret, at han ikke mener ejendommen er i dårlig stand, bortset fra at facaden trænger til en opfriskning. Er sket. Rougsøvej 45, Allingåbro Udtjent værksted og lagerbygning Ingen reaktion Rougsøvej 112, Ørsted Nedslidt bolig-og erhvervsejendom Ingen reaktion Stendyssevej 4, Stenvad Slidt parcelhus Renoveret og udlejet Torvegade 8, Auning Forfaldent bag/parcelhus Ingen reaktion Vestergade 10, Auning Tom, udtjent forretningsejendom Ingen reaktion. Rykket. Århusvej 169, Trustrup Nedslidt parcelhus Ingen reaktion Møllestien 3, Fjellerup Større forfaldent landhus På tv. auktion. Notat. Nygade 2 H, Auning Tomt slidt parcelhus Ejer vil facaderenovere Skovgårdevej 21A, Tustrup Forfaldent, udlejet parcelhus Til salg. Notat. Søren Garde Rådgivning Baneallé 8G 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk

75 H. Oversigt over ejendomme indkommet pr. 1. oktober 2014 Liltvedvej 28, Liltved Forfaldent stuehus Notat Mortensensvej 9, Auning Udtjent garagebygning m. kontor i by Notat Kanalvej 10, Enslev Udlænger i by, ikke skæmmende Afslået, kan genoptages Østervangsvej 21, Fausing Stærkt forfaldent stuehus og udlænge Notat Østervangsvej 31, Fausing Forfaldne udlænger i by Notat Møllevangen 12, Grenå Udtjent parcelhus i Grenå by Afslag Havhusevej 4, Havhuse Udtjent stuehus/udhus Notat Fælledvej 38, Glesborg Udtjent parcelhus Notat Dæmningen 42, Kolind Tomt, forfaldent parcelhus Notat Strandvejen 41, Fjellerup Tom, forfalden cafeteriabygning Notat Rugårdsvej 8, Vivild Tomme stalde på landet Notat (afslag) Fuglebækvej 18, Lyngdal Udtjent, tomt parcelhus Notat Åbrovej 65, Ørum Beskadiget, tom byejendom Notat Villersøvej 17, Villersø Tomt, udtjent parcelhus Notat Villersøvej 15, Villersø Tom, forfalden gård i byen Notat Bendsvej 3, Ørsted Udtjent stuehus m. udhus Notat Pindstrupvej 20, Auning Tomme stalde på landet Afslag Rougsøvej 314, Udbyhøj Tom, udtjent feriekoloni Notat. Engvej 15, Holbæk Tomt, delvis renoveret parcelhus Notat VURDERET CA. 50% 9 x = I. Rådgiver udgift pr. ejendom med mulighed for refusion 40 x = Søren Garde Rådgivning Baneallé 8G 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk

76 Status for budget. A. Ejendomme, hvor der er indgået nedrivningsentreprise kr. B. Ejendomme på vej i udbud kr. C. Ejendomme, hvor der er indgået nedrivningsaftale kr. D. Ejendomme, hvor der kan indgås en nedrivningsaftale kr. E. Ejendomme, hvor der er meldt afslag F. Ejendomme som kræver kondemnering og påbud om nedrivning G. Ejendomme som er kontaktet, typisk uden reaktion og nedprioriteret H. Oversigt over ejendomme indkommet pr. 1. oktober kr. I. Rådgiver udgift kr J. Samlet vurderet udgift, oktober kr Søren Garde Rådgivning Baneallé 8G 8450 Hammel Tlf sga@garderaad.dk WWW:/garderaad.dk

77 Bilag: 6.1. Zonekort med markering af 6 byområder i landzonen (uden Anholt By).pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

78 Zonekort Privatvejslovens byregler (afsnit III) er i dag gældende for udlagte byzoneområder i Norddjurs Kommune samt udlagte sommerhusområder i den tidligere Nørre Djurs Kommune Privatvejslovens landregler (afsnit II) er gældende alle andre steder, herunder sommerhusområder uden for den tidligere Nørre Djurs Kommune og i de byområder i landzonen, hvor der er private fællesveje i nyere boligområder. Disse byområder er markeret med sort cirkel Målforhold 1: Dato 9/ Signaturforklaring Miljøministeriet, Norddjurs Kommune

79 Bilag: 6.2. Zonekort Anholt med markering af Anholt By Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

80 Zonekort Anholt Målforhold 1: Dato 9/ Signaturforklaring Miljøministeriet, Norddjurs Kommune

81 Bilag: 7.1. Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune - udkast af 20. oktober 2014 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

82 Bekendtgørelse om parkering og parkeringskontrol i Norddjurs Kommune I henhold til lovbekendtgørelse nr af om færdsel (færdselsloven) med senere ændringer, 92, stk. 1 og 92c, stk. 4 fastsætter Norddjurs Kommune herved med samtykke af Østjyllands Politi følgende supplerende bestemmelser om parkering i Norddjurs Kommune inden for områder afgrænset af E55 tavler, jf. bekendtgørelse nr. 802 af om vejafmærkning, 23 (tættere bebygget område). Færdselslovens almindelige bestemmelser samt lokale bestemmelser om standsning og parkering angivet ved skiltning eller anden afmærkning, ændres ikke ved reglerne i denne bekendtgørelse. 1. Der må ikke parkeres særlig indrettede køretøjer (autocampere mv.) med henblik på overnatning. Der må ikke parkers særlig indrettede køretøjer med henblik på reklame. 2. Biler, hvis tilladte totalvægt overstiger kg. (lastbiler, busser og lignende) samt påhængskøretøjer, herunder campingvogne, må ikke parkeres mere end 4 timer, medmindre der findes særligt afmærkede steder for sådanne køretøjer. 3. På veje, hvor der er etableret en tidsbegrænset parkering, er køretøjer, forsynet med en af kommunen udstedt gyldig tilladelse til området, fritaget for tidsbegrænsningen. Tilladelsen skal anbringes umiddelbart inden for forruden eller en af fordørens ruder, og den skal tydeligt kunne læses udefra. 4. Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse pålægges der afgift i medfør af færdselslovens 121, stk Norddjurs Kommune har indgået aftale med Aalborg Kommune i medfør af færdselslovens 122a, stk. 2 om, at indsigelser mod afgifter udstedt af den kommunale parkeringskontrol behandles af Parkeringskontrol Nord, Aalborg Kommune. 6. Denne parkeringsbekendtgøreles træder i kraft den 1. december Samtidig ophæves parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune af 1. april Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl

83 Bilag: 7.2. Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune af 1. april 2007.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

84 Bekendtgørelse om parkering og parkeringskontrol i Norddjurs Kommune Parkering I medfør af færdselsloven (lov nr af 8. november 2006) 92, stk. 1 og 92 C, stk. 4 fastsætter Norddjurs Kommune herved med samtykke af Politidirektøren, Østjyllands Politi følgende nedenfor i 1-8 anførte færdselsmæssige supplerende bestemmelser om parkering i Norddjurs Kommune inden for de med byzonetavler afgrænsede tættere bebyggede områder: 1. Ved parkeringsplads forstås i denne bekendtgørelse ikke alene de med parkeringstavler afmærkede pladser, men tillige andre steder, hvor der ved striber eller afvigende belægning er afmærket parkeringsbane eller parkeringsbåse. 2. Køretøjer må på parkeringspladser uden tidsbegrænsning ikke uden vejmyndighedens tilladelse parkeres ud over 7 dage. 3. Det er forbudt at standse eller parkere helt eller delvist på fortov og torvepladser med tilhørende gangarealer, medmindre det ved afmærkning på stedet er tilkendegivet, at sådan parkering kan finde sted. 4. Biler, hvis tilladte totalvægt overstiger kg (lastbiler, busser og lignende) samt påhængskøretøjer med en totalvægt over 750 kg må ikke parkeres mere end 4 timer: 1. på veje i boligområder eller på andre veje og pladser, hvor der forefindes beboelse inden for en afstand af 100 meter, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer, og 2. på veje, hvor der i henhold til færdselslovens bestemmelser ved skiltning er fastsat en højere tilladt hastighed end i den i byzoneområdet gældende. Stk. 2. Påhængsredskaber, frakoblede påhængsvogne og sættevogne, herunder trailere (sættevognstrailere og almindelige trailere til person- og varebiler), havarerede eller ubrugbare køretøjer eller lignende må ikke parkeres ud over 12 timer. Stk. 3. Parkering af campingvogne er kun tilladt i 48 timer, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer. 5. De særlige begrænsninger for færdslen, standsning og parkering, der fremgår af færdselstavler eller på anden måde er markeret, ændres ikke ved foranstående. 6. På vej, hvor der er etableret en tidsbegrænset parkering, er køretøjer, forsynet med en af kommunen udstedt gyldig tilladelse til området, fritaget for tidsbegrænsningen. Tilladelsen skal anbringes umiddelbart inden for forruden eller en af fordørens ruder, og den skal tydeligt kunne læses udefra. 7. Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse pålægges der afgift i medfør af færdselslovens 121, stk. 1.

85 Parkeringskontrol Det bekendtgøres herved, at Justitsministeriet efter forslag fra Norddjurs Kommune i medfør af færdselsloven (lov nr af 8. november 2006) 122 A har truffet en beslutning som anført nedenfor i 8: 8. I Norddjurs Kommune varetages parkeringskontrollen af Norddjurs Kommune efter de bestemmelser, som er fastsat i færdselslovgivningen. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april Samtidig ophæves bekendtgørelse om parkering og parkeringskontrol af marts 2003 for Grenaa Kommune og parkeringsbekendtgørelse vedtaget af Rougsø Kommunalbestyrelse den 8. januar 2002.

86 Bilag: 7.3. Færdselslov - uddrag med ændringslov nr. 169/2014 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

87 8. oktober 2014 Henrik Bjerring Poulsen Vej og ejendodm Uddrag af LBK nr 1386 af 11/12/2013 Vej og ejendom har indsat de ændringer der følger af lov nr. 169 af 26/02/2014, hvor de tidligere bestemmelser er overstreget med sort de nye bestemmelser er skrevet med rødt. Bekendtgørelse af færdselsloven 2. I denne lov forstås ved: Definitioner m.v. 9. Kørebane: den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder også for færdsel på cykelsti og ridesti. 10. Køretøj: indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreaturer. 17. Parkering: enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Et køretøj, som hensættes, fordi det på grund af uheld eller teknisk fejl ikke er i stand til at fortsætte kørslen ved egen kraft eller ikke er i stand til at fortsætte kørslen forsvarligt, anses for parkeret, 18 timer efter at det er hensat. 18. Påhængskøretøj: køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab. 19. Påhængsredskab: andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab. 20. Påhængsvogn: påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget. 21. Sidevogn: et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et tohjulet køretøj, og som hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods. 22. Sættevogn: påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvist hviler på det trækkende køretøj. 23. Totalvægt: køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og last (faktiske totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse tilladte største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte totalvægt). 26. Tættere bebygget område: område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning. Standsning og parkering 28. Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen. Stk. 2. Standsning eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen. På mindre befærdet vej og vej med ensrettet færdsel kan standsning eller parkering dog ske i venstre side. Ved standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i vejens længderetning ved kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne. Ved standsning eller parkering på parkeringsplads, som uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal føreren så vidt muligt benytte parkeringsplads, der er beliggende til højre i færdselsretningen. Stk. 3. Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti, yderrabat eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 t, kan dog, medmindre andet bestemmes i en lokal bekendtgørelse, standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov, såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger kg, dog standses eller parkeres med hele elle en del af køretøjet i yderrabatten eller med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.

88 Stk. 4. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes. Stk. 5. Åbning af vogndøre, på- eller afstigning og på- eller aflæsning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe. 29. Standsning eller parkering må ikke ske: 1) på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen fra en cykelsti, som løber langs kørebanen, eller 5 m på hver side af udkørslen fra en cykelsti, som er tværgående i forhold til kørebanen, 2) i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant, i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes nærmeste kant eller, hvor kørebane og cykelsti udmunder sammen, fra cykelstiens nærmeste kant, 3) på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, 4) på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes, 5) på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel, 6) på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving, 7) på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning, 8) ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje, 9) i krybespor eller 10) på afmærket holdeplads for hyrevogne. Stk. 2. Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet. Stk. 3. Parkering må ikke ske: 1) nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel, 2) ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres, 3) på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område, 4) ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller 5) på en sådan måde, at adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra stedet. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte yderligere forbud mod standsning og parkering, herunder gældende for enkelte typer af køretøjer og 29 gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps. Forpligtelser ved standsning og parkering på særlige områder og i særlige tilfælde 31. Er køretøj standset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende, eller inden for 2 m fra nærmeste skinne, må føreren ikke fjerne sig længere fra køretøjet, end at vedkommende til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad sporet. Når det kan ses eller høres, at tog eller andet skinnekøretøj nærmer sig, skal føreren uopfordret fjerne køretøjet. Stk. 2. Køretøj, som på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er forbudt at standse eller parkere, skal snarest muligt flyttes til et passende sted, medmindre andet følger af bestemmelserne i 9. Er køretøjet standset på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen, skal føreren, såfremt køretøjet ikke straks fjernes, træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter. Motordrevet køretøj, bortset fra tohjulet knallert og tohjulet motorcykel uden sidevogn, samt påhængskøretøj skal afmærkes med en trekantet advarselsanordning. Denne skal anbringes, så kørende, der nærmer sig, advares i god tid. Transportministeren fastsætter nærmere regler om advarselsanordningen og dens anbringelse. Stk. 3. Er køretøjet standset på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, skal føreren, hvis køretøjet ikke straks kan flyttes, også træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere af tog eller andet skinnekøretøj. Færdselsindskrænkninger 92. Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning, Side 2 af 5

89 2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader. Stk. 2. Vejbestyrelsen kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde. Stk. 3. Når særligt tungtvejende hensyn taler herfor, kan vejbestyrelsen og vejmyndigheden efter stk. 1 træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap. 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen, for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om 1) indførelse af ubetinget vigepligt og 2) påbud om ensrettet færdsel. Stk. 2. Politiet træffer afgørelser efter 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbestyrelsen, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, efter forhandling med vejmyndigheden. Stk. 3. I forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område kan vejbestyrelsen eller vejmyndigheden over for politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk b. Afgørelser efter 92 og 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab. 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i 92 og 92 a, afgøres sagen af rigspolitichefen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Afgørelser i henhold til 92 og 92 a kan påklages til rigspolitichefen, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, eller hvor foranstaltningen er etableret. Rigspolitichefens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i 92 og 92 a nævnte beføjelser. Stk. 4. Foranstaltninger af den art, der nævnes i 92 og 92 a, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Såfremt en foranstaltning efter 92, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. Foranstaltninger efter 92, stk. 1, nr. 1, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, og som regulerer parkering og standsning med påhængskøretøjer, køretøjer med tilladt totalvægt over kg eller særligt indrettede køretøjer, eller som alene udvider det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses, kan i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. Ligeledes kan foranstaltninger efter 92, stk. 1, nr. 3, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. Stk. 5. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, offentliggør på internettet lokale bekendtgørelser udstedt med hjemmel i stk. 4, 2. eller 3. pkt. Sådanne bekendtgørelser skal desuden offentliggøres et centralt sted på vedkommende kommunes egen hjemmeside. 92 d. Justitsministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Justitsministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i 2, nr. 2, 7, 9 og 12-14, 5, stk. 2, 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse. Stk. 2. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af kommunalbestyrelsen til Justitsministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Stk. 3. Kommuner kan opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af forsøg som omhandlet i stk e. Justitsministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med håndhævelse af bestemmelser om cykelparkering fastsat i medfør af 92, stk. 1, nr. 1, og afmærket i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af 95, hvorved kommunen kan flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet område i nærheden, hvortil der er almindelig adgang. Stk. 2. Flytningen kan ske uden meddelelse til cyklens ejer eller bruger. Det skal ved tydelig skiltning på stedet fremgå, at en ulovligt parkeret cykel vil kunne blive flyttet, og hvortil flytningen vil ske. Ved kommunens afgørelse om at flytte en ulovligt parkeret cykel i forbindelse med forsøg som omhandlet i stk. 1 finder forvaltningslovens 19 ikke anvendelse. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af forsøgsordninger i medfør af stk. 1. Stk. 4. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af kommunalbestyrelsen til Justitsministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Parkeringsskiver Side 3 af 5

90 93. Justitsministeren kan bestemme, at parkering af motorkøretøjer, hvor adgangen til parkering er tidsmæssigt begrænset, kun må ske under benyttelse af parkeringsskive. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om parkeringsskiver og deres benyttelse. Stk. 2. Justitsministeren kan henlægge administrationen af de regler, der er fastsat efter stk. 1, til en anden offentlig myndighed. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder om, at afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Tøbrudsrestriktioner 94. Transportministeren kan i tøbrudsperioder eller under lignende særlige forhold, hvor vejene skønnes særligt udsat for beskadigelser, midlertidigt forbyde færdsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt eller akseltryk overstiger en vis grænse, eller begrænse den tilladte kørehastighed for sådanne køretøjer. Almindelige bestemmelser om afmærkning 95. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af: 1) færdselstavler, 2) afmærkning på kørebanen, 3) signalanlæg og 4) anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdslen. Stk. 2. Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning efter stk. 1. Stk. 3. Transportministeren fastsætter endvidere bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke fra politiet. Stk. 4. Transportministeren kan bestemme, at tekniske regler og normer vedrørende afmærkning udarbejdes i forbindelse med de af transportministeren fastsatte vejregler. 96. Afmærkningen i 95 tilvejebringes og bekostes for offentlige vejes vedkommende af vejbestyrelsen, medmindre andet følger af vejlovgivningen. Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politiet og vejbestyrelsen om afmærkningen, afgøres sagen af transportministeren. Adgang til anvendelse af afmærkning på private veje 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, kræver godkendelse. Såfremt der ved afmærkningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af 92 og 92 a, meddeles godkendelsen efter reglerne i de nævnte bestemmelser. Anden afmærkning godkendes af vejmyndigheden. Stk. 2. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i 95, på andre private fællesveje end de i stk. 1 nævnte og på private veje og broer, kræver politiets samtykke. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør af 95, stk. 1, fjernes. Stk. 3. Såfremt en vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter 57, stk. 1, i lov om private fællesveje at forbyde visse arter af færdsel, ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være til fare for færdslen. Afmærkning af vejarbejder 98. Når der foretages vejarbejde, er den, som forestår arbejdet, ansvarlig for, at det til enhver tid er forsvarligt afmærket. Vildledende afmærkning m.v. 99. Færdselstavler, signalanlæg eller indretninger til regulering af eller til advarsel eller vejledning for færdslen må ikke anbringes ved offentlige veje uden for de tilfælde, der er angivet i denne lov eller de i medfør af denne fastsatte bestemmelser. Stk. 2. Skilte, opslag, lysindretninger og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse med afmærkning efter 95, stk. 1. Stk. 3. Genstande af den i stk. 2 nævnte art, der kan ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med afmærkning efter 95, stk. 1, eller de i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen. Stk. 4. Reflekterende materiale på privat område må ikke anbringes således, at det kan tilbagekaste lyset fra køretøj på vejen. Vejanlæg Side 4 af 5

91 100. Afgørelse om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, herunder om anlæg af parkeringspladser og holdepladser for busser, træffes af vejbestyrelsen med samtykke fra politiet. Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, afgøres sagen af transportministeren. Standsnings- og parkeringsafgifter 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af: 1) 28, stk. 2, 1. pkt., 2) 28, stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti, gangsti, midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele køretøjet på fortov, 3) 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2, 4) 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, nr. 3 og 4, 5) standsnings- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning, 6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af 40, 7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter 92 og 92 d, selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning, 8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af 92, 92 d og 93, og 9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges i medfør af 107, stk. 2, i lov om offentlige veje. Stk. 2. Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed og er ikke omfattet af forvaltningslovens 19. Afgiften tilfalder statskassen. Stk. 3. Afgiften pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller overgives til føreren. Stk. 4. Afgiften påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Stk. 5. Afgiften udgør 510 kr. Afgiften udgør dog jr, ved 1) parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom i strid med 29, stk. 3, nr. 2, 2) parkering uden brug af parkeringskort for personer med handicap på parkeringsplads, der efter 92, stk. 1, nr. 1, er reserveret til generel anvendelse for personer med handicap, eller 3) parkering med et andet køretøj på en parkeringsplads, der efter 92, stk. 3, er reserveret til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handcap. Stk. 6. Der kan for en overtrædelse omfattet af stk. 1 pålægges én afgift i døgnet, idet der dog tidligst kan pålægges en ny afgift, 24 timer efter at den forrige afgift er pålagt. Der kan for samme overtrædelse højst pålægges tre afgifter. Parkeringskontrollører 122. Justitsministeren kan bestemme, at det inden for bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollører, der ansættes under politiet, helt eller delvist at varetage kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i 121, stk. 1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om parkeringskontrollørernes virksomhed. 122 a. Justitsministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i 121, stk. 1, helt eller delvist overlades til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvist at varetage den parkeringskontrol, som i medfør af stk. 1 overlades til kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Parkeringsafgift pålagt i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2 fordeles efter justitsministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, på hvis område kontrollen udføres. Reglerne i 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale parkeringskontrols virksomhed. Kontrolafgifter ve parkering på privat område 122 c. Kontrolafgift ved parkering på offentligt tilgængeligt privat område kan, medmindre der gælder et generelt og tydeligt markeret forbud mod parkering på området, kun pålægges, hvis dette på stedet tydeligt er tilkendegivet. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om, hvordan tilkendegivelse efter stk. 1 skal gives. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om, hvilke oplysninger den, der udsteder en kontrolafgift, skal give som grundlaget for afgiften. Modregning m.v. 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger modregnes i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. Side 5 af 5

92 Bilag: 7.4. Østjyllands Politi - høringssvar vedr. udkast af 3. oktober 2014 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

93 To:Henrik Bjerring Poulsen Subject:SV: Ny parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune Til Henrik Bjerring Poulsen Vedr. parkeringsbekendtgørelsen. Politiet har endnu engang gennemgået udkastet til den nye parkeringsbekendtgørelse og herunder kommet frem til den konklusion, at vi mener 2 bør ændres. Evt til: 2. Biler, hvis tilladte totalvægt overstiger kg. (lastbiler, busser og lignende) samt påhængskøretøjer, herunder campingvogne, må ikke parkeres mere end 4 timer: medmindre der findes særligt afmærkede steder for sådanne køretøjer. Begrundelsen er, at en afstandsbegrænsning på 100 m som anført under pkt. 1 vil være svær at håndhæve og der vil nemt kunne opstå tvivlsspørgsmål. Ligeledes mener vi at pkt. 2 helt skal væk, idet hastighedsbestemmelserne ikke bør indgå i parkeringsbekendtgørelsen. Med venlig hilsen

94 Karsten Grønlund Politiassistent Færdselsafdelingen Vejteknisk kontor Dragonvej Randers C Tlf Direkte Lokal (02) ojyl-vejteknik@politi.dk Fra: Henrik Bjerring Poulsen [mailto:henbp@norddjurs.dk] Sendt: 9. oktober :40 Til: ØJYL FP Vejteknik Emne: Ny parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune Østjyllands Politi Vejteknisk Kontor

95 Det forventes, at forvaltningen indstiller vedhæftede udkast til ny parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs kommune til godkendelse i det politiske system. Miljø- og Teknikudvalget afholder møde den 28. oktober Foreløbigt forventes det, at sagen går videre til kommunalbestyrelsen, der afholder møde den 18. november I så fald, at sagen afgøres endelig i kommunalbestyrelsen, underskrives den nye parkeringsbekendtgørelsen af borgmesteren. Kan politiet give et forhåndstilsagn om, at det vedhæftede udkast til ny parkeringsbekendtgørelse kan godkendes. Gerne inden den 20. oktober, så det kan fremgå af dagsordenspunktet i udvalget. Med venlig hilsen Henrik Bjerring Poulsen Landinspektør Vej og Ejendom/Vejgruppen Norddjurs Kommune Telefon:

96

97 Bilag: 8.1. Affaldsplan Høringsnotat.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 28. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

98 Notat Dato: 8. september 2014 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Høring af forslag til affaldsplan Reno Djurs har i samarbejde med Norddjurs og Syddjurs kommuner udarbejdet forslag til affaldsplan for perioden Forslaget blev behandlet af bestyrelsen for Reno Djurs på møde den 15. maj 2014, hvor det blev besluttet at sende forslaget til interessentkommunernes godkendelse af, at sende forslaget i offentlig høring i 8 uger. Forslaget blev følgende sendt i høring med høringsfrist 25. august Der er indkommet fire høringssvar: Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Socialistisk Folkeoplysningsforbund Djursland SF Norddjurs Jakob Rauff Baungaard I det følgende gengives høringssvarene suppleret med administrationens bemærkninger. Administrationens henvisninger til affaldsplanen i nærværende notat retter sig mod den samlede affaldsplan og ikke den sammenfatning af affaldsplanen, der blev udarbejdet som supplement i forbindelse med høringen. Da forslag til affaldsplan blev behandlet i bestyrelsen for Reno Djurs, forelå regeringens Ressourceplan ( Danmark uden affald ) alene i et høringsudkast, som blandt andet Reno Djurs afgav høringssvar til. De kommunale affaldsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i Ressourceplanen og må ikke stride mod denne. Forslaget til affaldsplan tog således udgangspunkt i høringsudkastet til Ressourceplanen. Den endelige Ressourceplan udkom 21. maj som Vejledning nr. 4 fra Miljøstyrelsen. Den endelige Ressourceplan indeholder ikke ændringer, der giver anledning til at justere de foreslåede tiltag i affaldsplanen.