Hvad gør vi med børnelitteraturen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad gør vi med børnelitteraturen?"

Transkript

1 Hvad gør vi med børnelitteraturen?

2

3 Hvad gør vi med børnelitteraturen? Redigeret af Karin Esmann Knudsen syddansk universitetsforlag 2012

4 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 107 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2012 Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Tryk: Grafisk Produktion Odense ApS Omslagsfoto: Scanpix ISBN Udgivet med støtte fra: Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indhold Karin Esmann Knudsen Forord 7 Karin Esmann Knudsen Pludselig er man en del af en strøm Interview med Flemming Mouritsen 17 Herdis Toft Hvad gør børn med børnelitteratur? 43 Maja Lucas Freaky! Intensitet som kvalitetskriterium 67 Nina Christensen Hvad er børnelitteratur også? Elementer af oplysningens børnelitteratur i det sene 1700-tal og i dag 87 Anna Karlskov Skyggebjerg Fagbøger en usynlig del af børnelitteraturen? 107 Anne Petersen Fantasy, fysik og fanfiktion Omkring Pullmans trilogi Det gyldne kompas 125

6 Karin Esmann Knudsen Fortæl en historie om dengang du var barn Erindringer for børn 143 Anna Enemark Mordet på børnebiblioteket? Eller nye brikker til stimulering af børns lyst til læsning og litteratur? 169 Henriette Vognsgaard Krummelureture, kalilaffer og blå luft et sprogligt univers i pædagoguddannelsen 189 Lene Illum Billedbogen i undervisningen 209 Helle Hovgaard Jørgensen Er børnelitteratur egentlig for børn? 231 Gitte Holten Ingerslev Børnebogsforfatteren i det litteraturpædagogiske arbejde 249 Om forfatterne 269

7 Forord Karin Esmann Knudsen Børnelitteraturen optræder altid i kontekster, hvor nogen gør noget med den. Børnene læser den, som fritidslæsning og som pligtlæsning, de bruger den i deres leg, og de bruger dens fysiske fremtrædelse, selve bøgerne, til meget andet også. Voksne skriver den, formidler den i forskellige sammenhænge, læser den op, underviser i den, vælger ud, har en mening om den. Alle disse aspekter behandles i denne bog. Den er blevet til, fordi børnelitteraturen i kraft af sin historiske rolle i børnenes opdragelsesproces mere end anden litteratur kalder på en undersøgelse af de sammenhænge, den indgår i. Børnelitteratur mellem pædagogik, kunst og medier Som fænomen kan børnelitteraturen bestemmes som et selvstændigt felt med egne betingelser og udviklingslinjer. Den er opstået ud fra et samfundsmæssigt behov for et ideologisk redskab i opdragelsen af børnene, der i takt med udviklingen kommer til at udgøre en gruppe løsrevet fra umiddelbare samfundsmæssige funktioner. Det sker for alvor i 1700-tallet, og man kan op gennem historien undersøge, hvordan karakteren af børnelitteraturens pædagogiske funktion ændrer sig, i takt med at synet på barnet ændrer sig. I Danmark etableres børnelitteraturen som institution omkring år 1900, og de pædagogiske intentioner fornægter sig ikke. Det er Chr. Erichsen, der starter udgivelsen af Børnenes Bogsamling, som ud over oversatte klassikere består af historiske romaner og dannelsesromaner for børn, fortrins-

8 8 f o r o r d vis skrevet af skolelærere som Erichsen selv. En børnebog vil altid være en slet Bog, dersom dens Indhold ikke har opdragende Værdier, for hvilke det kunstneriske i den kun er Middel, skriver børnebogsforfatteren og -kritikeren Niels K. Kristensen i tidsskriftet Vor Ungdom i Børnelitteratur er imidlertid også en del af det litterære kredsløb. Det betyder, at den ikke er uafhængig af eksisterende normer for litterær kvalitet. Det siger sig selv, at dette aspekt bliver mere eksplicit, når den direkte pædagogiske intention træder mere i baggrunden. Det ser vi fx i Danmark i 1960 erne, hvor vi får en børnelitteratur, der dyrker fantasien, det skæve og skøre også sprogligt. Det er en børnelitteratur, der har rødder i 1800-tallet med romantikkens syn på barnet som et individ, der har særlig adgang til en intuitiv erkendelse af andre virkeligheder end den trivielle dagligdag. Debatten om, hvorvidt børnelitteraturen er pædagogik eller kunst eller bør være det ene eller det andet har gennem tiden bølget kraftigt frem og tilbage. I nyere tid bliver Per Højholts udtalelse om børnelitteraturen ofte citeret: Men henvendelsen er skråt nedad... Hvis jeg skulle skrive for børn, måtte jeg tage hensyn, som ikke rager kunsten, men rager langt ind i pædagogikken. Som sagt: Det er godt nok, men kunst? Ikke tale om... (Information 16. marts 1990). Det er imidlertid mere end tvivlsomt, om Højholt har ret. Vi har set fremragende eksempler på litteratur, som er skrevet for børn: H.C. Andersens eventyr, Lewis Carrolls Alice i Eventyrland, Selma Lagerlöfs Nils Holgersens vidunderlige rejse er eksempler af ældre dato, mens vi fra nyere tid kan trække forfattere som Cecil Bødker, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kierkegaard, Louis Jensen og mange flere frem som vidnesbyrd om, at børnelitteratur sagtens kan leve op til traditionelle kunstneriske normer. Æstetisk formbevidsthed er ikke uforeneligt med at skrive til en bestemt målgruppe ernes børnelitteratur er fx ofte blevet karakteriseret ved en særlig grad af kompleksitet og refleksivitet i sin leg med sprog og metafiktive virkemidler. Men uanset om det er pædagogiske intentioner eller æstetisk formbevidsthed, der præger børnelitteraturen, så skal den læses, og om den bliver det, afhænger af, om børnene har lyst til at

9 f o r o r d 9 give sig i kast med den. Børnelitteraturen hænger også sammen med begreber som fascination og underholdningsværdi. Den har fra starten eksisteret i et felt, hvor den har skullet konkurrere og tage kampen op med såkaldte ammestuehistorier, folkelige fortællinger med gru, gys, spænding og humor. Efterhånden opfanges den type litteratur af markedet i en kommercialisering, der også omfatter litterære produkter for børn, og den udvides til en omfattende underholdningsindustri. I dag er det tydeligt, at børnelitteraturen er et felt, som er forbundet med den stadig accelererende mangfoldighed af medier, som børn og unge er flittige brugere af. Det har fra tid til anden resulteret i voldsomme debatter. Der har altid fra fortalere for den såkaldt lødige børnelitteratur hvad enten lødighed blev defineret som moralske holdninger eller litterær kvalitet hersket bekymring for, hvad fristelserne fra medierne og den kommercielle litteratur kunne føre med sig. Niels K. Kristensen udtrykker sin uforbeholdne mening om underholdningslitteraturen: Gift sælges ikke på Apoteket uden Attest fra Præst eller Læge, men aandelig Gift for Børn sælges rask væk for 2 Øre i alle Smaagadernes Bladboutikker (Vor Ungdom 1900). Den såkaldte kulørte debat i 1950 erne om tegneseriers skadelige virkning viderefører denne bekymring, og den foregriber nutidens debatter om computerspillenes farer for børns evne til såvel at læse som til at forholde sig til virkeligheden. Børnelitteraturen placerer sig i et felt mellem kunst, pædagogik og medier. I debatten og i forskningen er der konstant sket afgrænsninger, snart mod den ene, snart mod den anden pol. I dag har dette billede imidlertid ændret sig, og det ser ud, som om debatten kunst kontra pædagogik er et tilbagelagt stadium. I børnelitteraturforskningen kan i denne forbindelse henvises til Hans Heino Ewers, der gør rede for, hvordan børnelitteraturens pædagogiske formål kan være mange: retorisk dannelse, formidling af viden, almen oplysning, moralsk og politisk opdragelse, karakterdannelse, læsetræning og æstetisk dannelse (se Nedslag i børnelitteraturforskningen 2, 2001). De forskellige formål har resulteret i vidt forskellige typer af børnelitteratur. Enkelte former har domineret i bestemte perioder, men de findes

10 10 f o r o r d side om side i en mangfoldighed af forskelligartet litteratur for børn og unge. Den anden pol, litteraturen, har ligeledes en lang række historiske former. I debatten om, hvorvidt børnelitteratur kan være kunst, er det interessant, at en bestemt form for litteratur er blevet ophøjet til den eneste, samtidig med at dens opdragende hensigter er skjult. Det drejer sig om den romantiske litteraturopfattelse, hvor litteraturen er skabt af en fri og uafhængig kunstnersjæl, ikke er helliget andre hensigter end sig selv, og som sådan er kilde til æstetisk nydelse og højere indsigter. Det er altså en opfattelse, der historisk hører hjemme omkring 1800-tallets begyndelse. Og heller ikke den kan sige sig fri fra formål, nemlig den at være personlighedsdannende i kraft af sin æstetiske værdi. I dag er det helt tydeligt, at de tre poler ikke kan skilles ad. Børnelitteratur kan både være for børn og være af kunstnerisk kvalitet. Det viser de seneste års produktion af børnebøger til fulde. Og de moderne børnebogsforfattere har tæt kontakt med andre æstetiske udtryksformer og medier. Det er nu almindeligt anerkendt, at kvalitet for børn kan produceres i forskellige former. Medieverdenen er ikke længere modspiller, men medspiller. Hvad gør vi med børnelitteraturen? Ændringerne frem mod en større mangfoldighed i billedet af børnelitteraturen som fænomen gør det påtrængende at samle erfaringer fra de forskellige institutioner, som debatterne er foregået og foregår i, pædagogiske, kulturpolitiske og forskningsmæssige. Der findes forskellige netværk og forskningssammenhænge, som undersøger børnelitteratur som fænomen, i forhold til litteratur, i forhold til medier og i forhold til kulturproduktion for, med og af børn. Samtidig foregår der en konkret beskæftigelse med børnelitteraturen i uddannelsen af pædagoger, lærere og bibliotekarer, der formidler børnelitteraturen til børnene i skoler, daginstitutioner og biblioteker. Tilsammen udgør disse sammenhænge et felt, hvis arbejde det er vigtigt at få samlet op og formidlet, som Flemming Mouritsen påpeger i det interview, der indleder denne bog.

11 f o r o r d 11 Bogen er således et startskud, virkeliggørelsen af et ønske om at samle nogle af de gældende synspunkter på og erfaringer med børnelitteraturen til gensidig inspiration og udvikling af forståelsen af feltet. Den indeholder bidrag fra forskere med udgangspunkt i børnelitteraturforskningen på Center for Børnelitteratur og fra didaktikforskningen på Institut for Didaktik, Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, såvel som bidrag fra børnekulturforskningen på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, og fra litteraturforskningen på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Desuden har en række praktikere med baggrund i uddannelser i børnelitteratur og børnekultur og med udgangspunkt i Biblioteksstyrelsen og i pædagog- og læreruddannelserne ved VIA, UCL og UCS bidraget til at konkretisere bogens overordnede spørgsmål: Hvad gør vi med børnelitteraturen? Børnelitteraturen i forskningen Børnelitteraturforskningen kom ind på universiteterne i starten af 1970 erne på linje med andre hidtil udgrænsede litteraturtyper som triviallitteratur og tegneserier, kvinde- og arbejderlitteratur. Således opslog Flemming Mouritsen i 1972 et emne i børnelitteratur på Aarhus Universitet, og det betegnede et nybrud for flere generationer, hvis litteraturuddannelse kom til at indeholde børnelitteratur som et studieelement. Flere af disse har fortsat beskæftigelsen i andre sammenhænge og er bidragydere til denne bog. Flemming Mouritsen giver i bogens første artikel et rids af de historiske forudsætninger for børnelitteraturens specielle problemstillinger og påpeger, hvordan børnelitteraturen har helt særlige æstetiske muligheder. Det at fortælle for børn kræver et nærvær, som vi blandt andet finder i H.C. Andersens eventyr, ligesom børnelitteraturens tætte kontakt til børns egen mundtlige kultur gør arbejdet med sproget som materiale til et udbredt kendetegn ved megen børnelitteratur. Skønt børnelitteraturen grundlæggende er karakteriseret ved sin funktionalitet i forhold til voksnes projekt med børn, betyder det for Flemming Mouritsen ikke, at der er en uoverskridelig grænse mellem pædagogik

12 12 f o r o r d og kunst. Selv fortæller han om, hvordan hans arbejde med børnelitteraturen kom til at foregå i et krydsfelt mellem en universitær beskæftigelse og en direkte anvendelsesorienteret tilgang, som han blev konfronteret med som underviser på pædagogseminariet. Overskridelsen af grænserne mellem de to verdener har vist sig særdeles frugtbar for hans arbejde med børnelitteratur med et kulturelt perspektiv. Herdis Toft ligger i forlængelse heraf, idet hun i sin artikel spørger, hvad børn gør med børnelitteratur. Hendes hensigt er at begrebsbestemme børnelitteraturen, ikke blot i forhold til det, at den er et sprogligt udtryk, men også i forhold til, at den er et led i børns egen kultur. Overordnet er det hendes opfattelse, at forskning i børnelitteraturen vinder ved at gå i dialog med forskning i børnekultur og i legekultur. På den måde lægges et perspektiv, hvor børnelitteraturens kontekst inddrages. Børnelitteraturen er ikke blot karakteriseret ved institutionaliserede formidlingsformer, hvor voksne er placeret i en intentionalitetsbåren aktørposition, den er også karakteriseret ved sin funktion som kulturformidling i børns leg og redskab i børnenes erfaringsdannelse. Den modsatte synsvinkel lægges i den næste artikel, idet der gås tæt på det enkelte værk i en sproglig og æstetisk analyse. Maja Lucas forsker i, hvad litterær kvalitet vil sige, og hun afprøver i sin artikel intensitetskriteriet, det vanskeligste af de klassiske æstetiske kriterier, på en ungdomsbog, nemlig Joyce Carol Oates Freaky Green Eyes (da: Freaky). Her ses der i udgangspunktet bort fra enhver tale om adaptation og funktionalitet, og børne- og ungdomslitteraturen behandles med et litteraturvidenskabeligt udgangspunkt. Interessant nok er dette med til netop at sætte spot på, hvad der karakteriserer børne- og ungdomslitteraturen, og Maja Lucas når frem til, at bogen i sin henvendelse til unge sandsynligvis betjener sig af en lidt større enkelhed, end hvis den var fortalt for voksne, samtidig med, at hun finder belæg for at spørge, om bogen som ungdomsbog indeholder nogle specielle muligheder for at være intens. I 1998 etableredes Center for Børnelitteratur. Det var Torben Weinreich, der stod i spidsen for initiativet, og hans arbejde er siden ført videre af bl.a. Nina Christensen, der nu er leder af cen-

13 f o r o r d 13 tret, samt af Anna Karlskov Skyggebjerg. Begge er bidragydere til denne bog, og begge tager fat i hidtil oversete sider af det børnelitterære felt. Nina Christensen skriver i sin artikel om 1700-tallets didaktiske børnelitteratur, som hun ser i lyset af tidens oplysningsbestræbelser. Dette perspektiv betyder, at den tids børnelitteratur kommer til at fremstå, ikke som en række æstetisk mangelfulde tekster, der udelukkende har til hensigt at belære og afrette børnene, men tværtimod som en litteratur i egen ret, der betragter barnet som ligeværdigt, kritisk og reflekterende, og som derudfra også eksperimenterer med æstetiske virkemidler. Som sådan er den forudsætning for megen nutidig børnelitteratur. Hvis man ser 1700-tallets børnelitteratur under denne vinkel, giver det et mere bredspektret billede af, hvad børnelitteratur er og kan, og romantikkens børnelitteratur bliver ikke enerådende som forudsætning for det, man i dag betragter som kvalitetslitteratur for børn. Parallelt med disse betragtninger giver Anna Karlskov Skyggebjerg en fremstilling af moderne faglitteratur for børn. Det læsende barns kompetencer udvides hermed fra entydigt at bestemmes i forhold til æstetisk kompleksitet. Også det videbegærlige, nysgerrige og informationssøgende får værdi. Synspunktet indebærer en overskridelse af vante opdelinger i på den ene side en skønlitteratur, der underholder og eksperimenterer æstetisk, og på den anden side en oplysende faglitteratur, som lader hånt om fascinationsværdi og litterær form. Anna Karlskov Skyggebjerg slår dermed en pæl igennem en stereotyp forestilling om forholdet mellem faglitteratur og skønlitteratur som et simpelt kontrastforhold. Artiklen hænger også sammen med Flemming Mouritsens betragtninger over fx dele af 1700-tallets belærende litteratur som æstetisk banebrydende og Herdis Tofts påpegning af sammenhængen mellem bøger og andre medier. En række fagbøger ligger netop i forlængelse af fjernsynsprogrammer, computerspil og hjemmesider. Anne Petersen behandler fænomenet edutainment, dvs. tekster, som kombinerer underholdning med et didaktisk sigte eller måske rettere har en didaktisk funktion. Konkret tager hun fat

14 14 f o r o r d på Pullmans serie His Dark Materials (da: Det gyldne Kompas) under to overordnede synsvinkler. For det første at serien i sit indhold lægger op til erkendelse af videnskabeligt komplekse områder. Og for det andet at børn og unge arbejder videre med teksterne i den såkaldte fanfiktion, dvs. sider på internettet, hvor særligt interesserede kan skrive videre på populære kulturelle produkter og etablere fortolkningsfællesskaber omkring disse. Sammenhængen mellem de to synsvinkler er interessant, idet de kombinerer en børnelitterær og en børnekulturel synsvinkel og også sætter spot på sammenhængen mellem lystlæsning, fascination og læring. En speciel gren af den erfaringsformidling, som børnelitteraturen i sin karakter er en del af, tages der fat på af Karin Esmann Knudsen, der i sin artikel undersøger, hvad der sker, når børnelitteraturen bliver eksplicit selvbiografisk. Artiklen har et historisk perspektiv. Den behandler nedslag i selvbiografisk materiale for børn og unge i form af Laura Ingalls Wilders bøger om amerikansk nybyggerliv i slutningen af 1800-tallet, Astrid Lindgrens fiktive skildringer af svensk barneliv i Bulderby-bøgerne, der bygger på egne barndomserindringer, samt Knud Erik Pedersens bøger om jyske Esben i serien af samme navn, der er en genskrivning for børn af erindringsværket Puslingelandet. Bøgerne formidler på forskellig vis en dannelsesproces, mens de helt moderne erindringer for børn, som er udkommet i serien Min historie på Dansklærerforeningens Forlag i højere grad forholder sig frit til dannelsesprojektet og iscenesætter egne erindringer i solidaritet med nutidige oplevelser af et moderne barneliv. Børnelitteraturen i brug De følgende artikler behandler aspekter af børnelitteraturen i forskellige institutioner, i formidling og undervisning. Anna Enemark tager udgangspunkt i den aktuelle usamtidighed mellem børns behov og bibliotekernes tilbud og argumenterer for et fremtidens bibliotek, der tilskriver børns egne kulturelle vaner stor betydning og i konsekvens heraf opererer med tilbud om

15 f o r o r d 15 mange forskellige medietyper. Hun giver et historisk rids over bibliotekssystemets egen forståelse af sin opgave og opridser med udgangspunkt i den amerikanske kulturforsker Joli Jensens begreb om en ekspressiv og instrumentel logik en vision om en biblioteksbetjening, der netop er overskridende i forhold til vante opdelinger og udgrænsninger i bibliotekets traditionelle opgaver. Biblioteket skal ud fra denne vinkel appellere til leg såvel som læring og indeholde bøger såvel som en mangfoldighed af andre medier. Henriette Vognsgaard fortæller om sit arbejde i danskundervisningen på pædagoguddannelsen, hvor hun påpeger det vigtige i at lade de studerende være aktivt skabende i en sproglig leg med udgangspunkt i moderne rim og remser og udgaver af den encyklopædiske genre for i højere grad at være i stand til at formidle de æstetiske potentialer til børnene. Hendes svar på spørgsmålet om, hvad vi gør med børnelitteraturen, er, at vi bruger dens genrer og kvaliteter i et kvalificeret arbejde med kultur og sprog, og hun henviser til et dannelsesperspektiv, hvor dannelsen ligger i at kvalificere oplevelsen af nu et. Lene Illum fortæller om sin undervisning på læreruddannelsen, hvor hun argumenterer for den nye billedbogs potentiale i danskfaget. Også hun griber fat i dannelsesperspektivet, som hun bestemmer som det, at man bliver præsenteret for forskellige perspektiver på tilværelsen og derudfra bliver i stand til selv at opbygge egne værdiforestillinger. Den moderne billedbog er karnevalistisk, billedeksperimenterende, indeholder intertekstuelle referencer og metatekstualitet, og den gør op med den romantiske forestilling om barnet som uskyldigt. Lene Illum foretager en næranalyse af Morten Ramsland Da Børge B blev gennemsigtig og giver forslag til, hvordan man kan arbejde med den i undervisningen. Opgøret med forestillingen om barnet som uskyldigt og et væsen, der skal beskyttes mod tilværelsens ondskab, er i centrum i Helle Hovgaard Jørgensens artikel, der behandler en meget grum novelle af Bent Haller, hvor det lykkes velmenende voksne at uddrive ondskaben helt og aldeles af en dreng, så han bliver uden selvstændig handlekraft. Med udgangspunkt i dette narrative

16 16 f o r o r d forløb spørger artiklen, om al børnelitteratur er for børn. Udsagnet om, at man ikke må tage livsmodet fra barnet, at der skal være lys for enden af tunnellen (Løgstrup 1974), fungerer selvsagt som anfægtelse, når man beskæftiger sig med, hvad børnelitteratur skal indeholde, og Helle Hovgaard Jørgensen foretager i artiklen en næranalyse af teksten samt gennemgår en empirisk undersøgelse af, hvordan en 4. klasse har modtaget novellens udsagn. Afsluttende behandler Gitte Holten Ingerslev gevinsterne ved at lade børnebogsforfattere stå for det litteraturpædagogiske arbejde i skolen. Hun beskriver undervisningsforløb med henholdsvis Cecilie Eken og Josefine Ottesen, der viser, at børns skabende arbejde med litteratur under kyndig vejledning af kunstnerne selv rummer potentialer for litteraturlæsning og læselyst, som er uvurderlige i skolesystemet. Også i denne afsluttende artikel overskrides traditionelle grænser mellem det legende og lystfyldte på den ene side og skolens pligtarbejde på den anden side. Børnelitteraturen er historisk set opstået i en arbejdsdeling med skolen, som Flemming Mouritsen påpeger i bogens indledende interview. Men en skabende beskæftigelse med den rummer store didaktiske muligheder. Børnelitteraturen skal bruges og bliver brugt, den er en vigtig kilde til indsigt og til leg for børnene og for de voksne. Vi håber også, at denne bog vil blive brugt.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere - En undersøgelse af henvendelsen i 44 nyere, danske billedbøger I billedbogen IDIOT! (2009) af Oscar K. og Dorte Karrebæk følger

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Formidling af computerspil i danskundervisningen

Formidling af computerspil i danskundervisningen Formidling af computerspil i danskundervisningen AF: BIRGER HOFF OG ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER SJÆLLAND Vi har i folkeskolens litteraturundervisning

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek. Hvorfor? Hvordan?

Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek. Hvorfor? Hvordan? Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek Hvorfor? Hvordan? Hvad så? Børnelitterær kaffeklub for ALLE, der interesserer sig for børnelitteratur Torsdag d.10 nov. Kl.19-21 på Kolding Bibliotek Oplæg ved

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Børnelitteratur. Egypten

Børnelitteratur. Egypten Børnelitteratur Statsbiblioteket / BiblioteksCenter for Integration og Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet har tilrettelagt et program med tre spændende moderne arabiske børnebogsforfattere

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Store bøger Store oplevelser Bogbussen for enden af ruten Store bøder Store bogudsalg

Store bøger Store oplevelser Bogbussen for enden af ruten Store bøder Store bogudsalg Børnebibliotekaren som connector Fremtidens børn i fremtidens biblioteker - Middelfart d. 2. oktober 2008 Store bøger Store oplevelser Bogbussen for enden af ruten Store bøder Store bogudsalg Mit fagbibliotek

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Mellem pædagogik, kunst og medier. Af Karin Esmann Knudsen. Problemstillingen et historisk rids

Mellem pædagogik, kunst og medier. Af Karin Esmann Knudsen. Problemstillingen et historisk rids Mellem pædagogik, kunst og medier Af Karin Esmann Knudsen Problemstillingen et historisk rids En Børnebog kan som saadan være en udmærket Bog, selv om det skorter på kunstnerisk Udførelse, men vil altid

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere