Hvad gør vi med børnelitteraturen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad gør vi med børnelitteraturen?"

Transkript

1 Hvad gør vi med børnelitteraturen?

2

3 Hvad gør vi med børnelitteraturen? Redigeret af Karin Esmann Knudsen syddansk universitetsforlag 2012

4 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 107 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2012 Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Tryk: Grafisk Produktion Odense ApS Omslagsfoto: Scanpix ISBN Udgivet med støtte fra: Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indhold Karin Esmann Knudsen Forord 7 Karin Esmann Knudsen Pludselig er man en del af en strøm Interview med Flemming Mouritsen 17 Herdis Toft Hvad gør børn med børnelitteratur? 43 Maja Lucas Freaky! Intensitet som kvalitetskriterium 67 Nina Christensen Hvad er børnelitteratur også? Elementer af oplysningens børnelitteratur i det sene 1700-tal og i dag 87 Anna Karlskov Skyggebjerg Fagbøger en usynlig del af børnelitteraturen? 107 Anne Petersen Fantasy, fysik og fanfiktion Omkring Pullmans trilogi Det gyldne kompas 125

6 Karin Esmann Knudsen Fortæl en historie om dengang du var barn Erindringer for børn 143 Anna Enemark Mordet på børnebiblioteket? Eller nye brikker til stimulering af børns lyst til læsning og litteratur? 169 Henriette Vognsgaard Krummelureture, kalilaffer og blå luft et sprogligt univers i pædagoguddannelsen 189 Lene Illum Billedbogen i undervisningen 209 Helle Hovgaard Jørgensen Er børnelitteratur egentlig for børn? 231 Gitte Holten Ingerslev Børnebogsforfatteren i det litteraturpædagogiske arbejde 249 Om forfatterne 269

7 Forord Karin Esmann Knudsen Børnelitteraturen optræder altid i kontekster, hvor nogen gør noget med den. Børnene læser den, som fritidslæsning og som pligtlæsning, de bruger den i deres leg, og de bruger dens fysiske fremtrædelse, selve bøgerne, til meget andet også. Voksne skriver den, formidler den i forskellige sammenhænge, læser den op, underviser i den, vælger ud, har en mening om den. Alle disse aspekter behandles i denne bog. Den er blevet til, fordi børnelitteraturen i kraft af sin historiske rolle i børnenes opdragelsesproces mere end anden litteratur kalder på en undersøgelse af de sammenhænge, den indgår i. Børnelitteratur mellem pædagogik, kunst og medier Som fænomen kan børnelitteraturen bestemmes som et selvstændigt felt med egne betingelser og udviklingslinjer. Den er opstået ud fra et samfundsmæssigt behov for et ideologisk redskab i opdragelsen af børnene, der i takt med udviklingen kommer til at udgøre en gruppe løsrevet fra umiddelbare samfundsmæssige funktioner. Det sker for alvor i 1700-tallet, og man kan op gennem historien undersøge, hvordan karakteren af børnelitteraturens pædagogiske funktion ændrer sig, i takt med at synet på barnet ændrer sig. I Danmark etableres børnelitteraturen som institution omkring år 1900, og de pædagogiske intentioner fornægter sig ikke. Det er Chr. Erichsen, der starter udgivelsen af Børnenes Bogsamling, som ud over oversatte klassikere består af historiske romaner og dannelsesromaner for børn, fortrins-

8 8 f o r o r d vis skrevet af skolelærere som Erichsen selv. En børnebog vil altid være en slet Bog, dersom dens Indhold ikke har opdragende Værdier, for hvilke det kunstneriske i den kun er Middel, skriver børnebogsforfatteren og -kritikeren Niels K. Kristensen i tidsskriftet Vor Ungdom i Børnelitteratur er imidlertid også en del af det litterære kredsløb. Det betyder, at den ikke er uafhængig af eksisterende normer for litterær kvalitet. Det siger sig selv, at dette aspekt bliver mere eksplicit, når den direkte pædagogiske intention træder mere i baggrunden. Det ser vi fx i Danmark i 1960 erne, hvor vi får en børnelitteratur, der dyrker fantasien, det skæve og skøre også sprogligt. Det er en børnelitteratur, der har rødder i 1800-tallet med romantikkens syn på barnet som et individ, der har særlig adgang til en intuitiv erkendelse af andre virkeligheder end den trivielle dagligdag. Debatten om, hvorvidt børnelitteraturen er pædagogik eller kunst eller bør være det ene eller det andet har gennem tiden bølget kraftigt frem og tilbage. I nyere tid bliver Per Højholts udtalelse om børnelitteraturen ofte citeret: Men henvendelsen er skråt nedad... Hvis jeg skulle skrive for børn, måtte jeg tage hensyn, som ikke rager kunsten, men rager langt ind i pædagogikken. Som sagt: Det er godt nok, men kunst? Ikke tale om... (Information 16. marts 1990). Det er imidlertid mere end tvivlsomt, om Højholt har ret. Vi har set fremragende eksempler på litteratur, som er skrevet for børn: H.C. Andersens eventyr, Lewis Carrolls Alice i Eventyrland, Selma Lagerlöfs Nils Holgersens vidunderlige rejse er eksempler af ældre dato, mens vi fra nyere tid kan trække forfattere som Cecil Bødker, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kierkegaard, Louis Jensen og mange flere frem som vidnesbyrd om, at børnelitteratur sagtens kan leve op til traditionelle kunstneriske normer. Æstetisk formbevidsthed er ikke uforeneligt med at skrive til en bestemt målgruppe ernes børnelitteratur er fx ofte blevet karakteriseret ved en særlig grad af kompleksitet og refleksivitet i sin leg med sprog og metafiktive virkemidler. Men uanset om det er pædagogiske intentioner eller æstetisk formbevidsthed, der præger børnelitteraturen, så skal den læses, og om den bliver det, afhænger af, om børnene har lyst til at

9 f o r o r d 9 give sig i kast med den. Børnelitteraturen hænger også sammen med begreber som fascination og underholdningsværdi. Den har fra starten eksisteret i et felt, hvor den har skullet konkurrere og tage kampen op med såkaldte ammestuehistorier, folkelige fortællinger med gru, gys, spænding og humor. Efterhånden opfanges den type litteratur af markedet i en kommercialisering, der også omfatter litterære produkter for børn, og den udvides til en omfattende underholdningsindustri. I dag er det tydeligt, at børnelitteraturen er et felt, som er forbundet med den stadig accelererende mangfoldighed af medier, som børn og unge er flittige brugere af. Det har fra tid til anden resulteret i voldsomme debatter. Der har altid fra fortalere for den såkaldt lødige børnelitteratur hvad enten lødighed blev defineret som moralske holdninger eller litterær kvalitet hersket bekymring for, hvad fristelserne fra medierne og den kommercielle litteratur kunne føre med sig. Niels K. Kristensen udtrykker sin uforbeholdne mening om underholdningslitteraturen: Gift sælges ikke på Apoteket uden Attest fra Præst eller Læge, men aandelig Gift for Børn sælges rask væk for 2 Øre i alle Smaagadernes Bladboutikker (Vor Ungdom 1900). Den såkaldte kulørte debat i 1950 erne om tegneseriers skadelige virkning viderefører denne bekymring, og den foregriber nutidens debatter om computerspillenes farer for børns evne til såvel at læse som til at forholde sig til virkeligheden. Børnelitteraturen placerer sig i et felt mellem kunst, pædagogik og medier. I debatten og i forskningen er der konstant sket afgrænsninger, snart mod den ene, snart mod den anden pol. I dag har dette billede imidlertid ændret sig, og det ser ud, som om debatten kunst kontra pædagogik er et tilbagelagt stadium. I børnelitteraturforskningen kan i denne forbindelse henvises til Hans Heino Ewers, der gør rede for, hvordan børnelitteraturens pædagogiske formål kan være mange: retorisk dannelse, formidling af viden, almen oplysning, moralsk og politisk opdragelse, karakterdannelse, læsetræning og æstetisk dannelse (se Nedslag i børnelitteraturforskningen 2, 2001). De forskellige formål har resulteret i vidt forskellige typer af børnelitteratur. Enkelte former har domineret i bestemte perioder, men de findes

10 10 f o r o r d side om side i en mangfoldighed af forskelligartet litteratur for børn og unge. Den anden pol, litteraturen, har ligeledes en lang række historiske former. I debatten om, hvorvidt børnelitteratur kan være kunst, er det interessant, at en bestemt form for litteratur er blevet ophøjet til den eneste, samtidig med at dens opdragende hensigter er skjult. Det drejer sig om den romantiske litteraturopfattelse, hvor litteraturen er skabt af en fri og uafhængig kunstnersjæl, ikke er helliget andre hensigter end sig selv, og som sådan er kilde til æstetisk nydelse og højere indsigter. Det er altså en opfattelse, der historisk hører hjemme omkring 1800-tallets begyndelse. Og heller ikke den kan sige sig fri fra formål, nemlig den at være personlighedsdannende i kraft af sin æstetiske værdi. I dag er det helt tydeligt, at de tre poler ikke kan skilles ad. Børnelitteratur kan både være for børn og være af kunstnerisk kvalitet. Det viser de seneste års produktion af børnebøger til fulde. Og de moderne børnebogsforfattere har tæt kontakt med andre æstetiske udtryksformer og medier. Det er nu almindeligt anerkendt, at kvalitet for børn kan produceres i forskellige former. Medieverdenen er ikke længere modspiller, men medspiller. Hvad gør vi med børnelitteraturen? Ændringerne frem mod en større mangfoldighed i billedet af børnelitteraturen som fænomen gør det påtrængende at samle erfaringer fra de forskellige institutioner, som debatterne er foregået og foregår i, pædagogiske, kulturpolitiske og forskningsmæssige. Der findes forskellige netværk og forskningssammenhænge, som undersøger børnelitteratur som fænomen, i forhold til litteratur, i forhold til medier og i forhold til kulturproduktion for, med og af børn. Samtidig foregår der en konkret beskæftigelse med børnelitteraturen i uddannelsen af pædagoger, lærere og bibliotekarer, der formidler børnelitteraturen til børnene i skoler, daginstitutioner og biblioteker. Tilsammen udgør disse sammenhænge et felt, hvis arbejde det er vigtigt at få samlet op og formidlet, som Flemming Mouritsen påpeger i det interview, der indleder denne bog.

11 f o r o r d 11 Bogen er således et startskud, virkeliggørelsen af et ønske om at samle nogle af de gældende synspunkter på og erfaringer med børnelitteraturen til gensidig inspiration og udvikling af forståelsen af feltet. Den indeholder bidrag fra forskere med udgangspunkt i børnelitteraturforskningen på Center for Børnelitteratur og fra didaktikforskningen på Institut for Didaktik, Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, såvel som bidrag fra børnekulturforskningen på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, og fra litteraturforskningen på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Desuden har en række praktikere med baggrund i uddannelser i børnelitteratur og børnekultur og med udgangspunkt i Biblioteksstyrelsen og i pædagog- og læreruddannelserne ved VIA, UCL og UCS bidraget til at konkretisere bogens overordnede spørgsmål: Hvad gør vi med børnelitteraturen? Børnelitteraturen i forskningen Børnelitteraturforskningen kom ind på universiteterne i starten af 1970 erne på linje med andre hidtil udgrænsede litteraturtyper som triviallitteratur og tegneserier, kvinde- og arbejderlitteratur. Således opslog Flemming Mouritsen i 1972 et emne i børnelitteratur på Aarhus Universitet, og det betegnede et nybrud for flere generationer, hvis litteraturuddannelse kom til at indeholde børnelitteratur som et studieelement. Flere af disse har fortsat beskæftigelsen i andre sammenhænge og er bidragydere til denne bog. Flemming Mouritsen giver i bogens første artikel et rids af de historiske forudsætninger for børnelitteraturens specielle problemstillinger og påpeger, hvordan børnelitteraturen har helt særlige æstetiske muligheder. Det at fortælle for børn kræver et nærvær, som vi blandt andet finder i H.C. Andersens eventyr, ligesom børnelitteraturens tætte kontakt til børns egen mundtlige kultur gør arbejdet med sproget som materiale til et udbredt kendetegn ved megen børnelitteratur. Skønt børnelitteraturen grundlæggende er karakteriseret ved sin funktionalitet i forhold til voksnes projekt med børn, betyder det for Flemming Mouritsen ikke, at der er en uoverskridelig grænse mellem pædagogik

12 12 f o r o r d og kunst. Selv fortæller han om, hvordan hans arbejde med børnelitteraturen kom til at foregå i et krydsfelt mellem en universitær beskæftigelse og en direkte anvendelsesorienteret tilgang, som han blev konfronteret med som underviser på pædagogseminariet. Overskridelsen af grænserne mellem de to verdener har vist sig særdeles frugtbar for hans arbejde med børnelitteratur med et kulturelt perspektiv. Herdis Toft ligger i forlængelse heraf, idet hun i sin artikel spørger, hvad børn gør med børnelitteratur. Hendes hensigt er at begrebsbestemme børnelitteraturen, ikke blot i forhold til det, at den er et sprogligt udtryk, men også i forhold til, at den er et led i børns egen kultur. Overordnet er det hendes opfattelse, at forskning i børnelitteraturen vinder ved at gå i dialog med forskning i børnekultur og i legekultur. På den måde lægges et perspektiv, hvor børnelitteraturens kontekst inddrages. Børnelitteraturen er ikke blot karakteriseret ved institutionaliserede formidlingsformer, hvor voksne er placeret i en intentionalitetsbåren aktørposition, den er også karakteriseret ved sin funktion som kulturformidling i børns leg og redskab i børnenes erfaringsdannelse. Den modsatte synsvinkel lægges i den næste artikel, idet der gås tæt på det enkelte værk i en sproglig og æstetisk analyse. Maja Lucas forsker i, hvad litterær kvalitet vil sige, og hun afprøver i sin artikel intensitetskriteriet, det vanskeligste af de klassiske æstetiske kriterier, på en ungdomsbog, nemlig Joyce Carol Oates Freaky Green Eyes (da: Freaky). Her ses der i udgangspunktet bort fra enhver tale om adaptation og funktionalitet, og børne- og ungdomslitteraturen behandles med et litteraturvidenskabeligt udgangspunkt. Interessant nok er dette med til netop at sætte spot på, hvad der karakteriserer børne- og ungdomslitteraturen, og Maja Lucas når frem til, at bogen i sin henvendelse til unge sandsynligvis betjener sig af en lidt større enkelhed, end hvis den var fortalt for voksne, samtidig med, at hun finder belæg for at spørge, om bogen som ungdomsbog indeholder nogle specielle muligheder for at være intens. I 1998 etableredes Center for Børnelitteratur. Det var Torben Weinreich, der stod i spidsen for initiativet, og hans arbejde er siden ført videre af bl.a. Nina Christensen, der nu er leder af cen-

13 f o r o r d 13 tret, samt af Anna Karlskov Skyggebjerg. Begge er bidragydere til denne bog, og begge tager fat i hidtil oversete sider af det børnelitterære felt. Nina Christensen skriver i sin artikel om 1700-tallets didaktiske børnelitteratur, som hun ser i lyset af tidens oplysningsbestræbelser. Dette perspektiv betyder, at den tids børnelitteratur kommer til at fremstå, ikke som en række æstetisk mangelfulde tekster, der udelukkende har til hensigt at belære og afrette børnene, men tværtimod som en litteratur i egen ret, der betragter barnet som ligeværdigt, kritisk og reflekterende, og som derudfra også eksperimenterer med æstetiske virkemidler. Som sådan er den forudsætning for megen nutidig børnelitteratur. Hvis man ser 1700-tallets børnelitteratur under denne vinkel, giver det et mere bredspektret billede af, hvad børnelitteratur er og kan, og romantikkens børnelitteratur bliver ikke enerådende som forudsætning for det, man i dag betragter som kvalitetslitteratur for børn. Parallelt med disse betragtninger giver Anna Karlskov Skyggebjerg en fremstilling af moderne faglitteratur for børn. Det læsende barns kompetencer udvides hermed fra entydigt at bestemmes i forhold til æstetisk kompleksitet. Også det videbegærlige, nysgerrige og informationssøgende får værdi. Synspunktet indebærer en overskridelse af vante opdelinger i på den ene side en skønlitteratur, der underholder og eksperimenterer æstetisk, og på den anden side en oplysende faglitteratur, som lader hånt om fascinationsværdi og litterær form. Anna Karlskov Skyggebjerg slår dermed en pæl igennem en stereotyp forestilling om forholdet mellem faglitteratur og skønlitteratur som et simpelt kontrastforhold. Artiklen hænger også sammen med Flemming Mouritsens betragtninger over fx dele af 1700-tallets belærende litteratur som æstetisk banebrydende og Herdis Tofts påpegning af sammenhængen mellem bøger og andre medier. En række fagbøger ligger netop i forlængelse af fjernsynsprogrammer, computerspil og hjemmesider. Anne Petersen behandler fænomenet edutainment, dvs. tekster, som kombinerer underholdning med et didaktisk sigte eller måske rettere har en didaktisk funktion. Konkret tager hun fat

14 14 f o r o r d på Pullmans serie His Dark Materials (da: Det gyldne Kompas) under to overordnede synsvinkler. For det første at serien i sit indhold lægger op til erkendelse af videnskabeligt komplekse områder. Og for det andet at børn og unge arbejder videre med teksterne i den såkaldte fanfiktion, dvs. sider på internettet, hvor særligt interesserede kan skrive videre på populære kulturelle produkter og etablere fortolkningsfællesskaber omkring disse. Sammenhængen mellem de to synsvinkler er interessant, idet de kombinerer en børnelitterær og en børnekulturel synsvinkel og også sætter spot på sammenhængen mellem lystlæsning, fascination og læring. En speciel gren af den erfaringsformidling, som børnelitteraturen i sin karakter er en del af, tages der fat på af Karin Esmann Knudsen, der i sin artikel undersøger, hvad der sker, når børnelitteraturen bliver eksplicit selvbiografisk. Artiklen har et historisk perspektiv. Den behandler nedslag i selvbiografisk materiale for børn og unge i form af Laura Ingalls Wilders bøger om amerikansk nybyggerliv i slutningen af 1800-tallet, Astrid Lindgrens fiktive skildringer af svensk barneliv i Bulderby-bøgerne, der bygger på egne barndomserindringer, samt Knud Erik Pedersens bøger om jyske Esben i serien af samme navn, der er en genskrivning for børn af erindringsværket Puslingelandet. Bøgerne formidler på forskellig vis en dannelsesproces, mens de helt moderne erindringer for børn, som er udkommet i serien Min historie på Dansklærerforeningens Forlag i højere grad forholder sig frit til dannelsesprojektet og iscenesætter egne erindringer i solidaritet med nutidige oplevelser af et moderne barneliv. Børnelitteraturen i brug De følgende artikler behandler aspekter af børnelitteraturen i forskellige institutioner, i formidling og undervisning. Anna Enemark tager udgangspunkt i den aktuelle usamtidighed mellem børns behov og bibliotekernes tilbud og argumenterer for et fremtidens bibliotek, der tilskriver børns egne kulturelle vaner stor betydning og i konsekvens heraf opererer med tilbud om

15 f o r o r d 15 mange forskellige medietyper. Hun giver et historisk rids over bibliotekssystemets egen forståelse af sin opgave og opridser med udgangspunkt i den amerikanske kulturforsker Joli Jensens begreb om en ekspressiv og instrumentel logik en vision om en biblioteksbetjening, der netop er overskridende i forhold til vante opdelinger og udgrænsninger i bibliotekets traditionelle opgaver. Biblioteket skal ud fra denne vinkel appellere til leg såvel som læring og indeholde bøger såvel som en mangfoldighed af andre medier. Henriette Vognsgaard fortæller om sit arbejde i danskundervisningen på pædagoguddannelsen, hvor hun påpeger det vigtige i at lade de studerende være aktivt skabende i en sproglig leg med udgangspunkt i moderne rim og remser og udgaver af den encyklopædiske genre for i højere grad at være i stand til at formidle de æstetiske potentialer til børnene. Hendes svar på spørgsmålet om, hvad vi gør med børnelitteraturen, er, at vi bruger dens genrer og kvaliteter i et kvalificeret arbejde med kultur og sprog, og hun henviser til et dannelsesperspektiv, hvor dannelsen ligger i at kvalificere oplevelsen af nu et. Lene Illum fortæller om sin undervisning på læreruddannelsen, hvor hun argumenterer for den nye billedbogs potentiale i danskfaget. Også hun griber fat i dannelsesperspektivet, som hun bestemmer som det, at man bliver præsenteret for forskellige perspektiver på tilværelsen og derudfra bliver i stand til selv at opbygge egne værdiforestillinger. Den moderne billedbog er karnevalistisk, billedeksperimenterende, indeholder intertekstuelle referencer og metatekstualitet, og den gør op med den romantiske forestilling om barnet som uskyldigt. Lene Illum foretager en næranalyse af Morten Ramsland Da Børge B blev gennemsigtig og giver forslag til, hvordan man kan arbejde med den i undervisningen. Opgøret med forestillingen om barnet som uskyldigt og et væsen, der skal beskyttes mod tilværelsens ondskab, er i centrum i Helle Hovgaard Jørgensens artikel, der behandler en meget grum novelle af Bent Haller, hvor det lykkes velmenende voksne at uddrive ondskaben helt og aldeles af en dreng, så han bliver uden selvstændig handlekraft. Med udgangspunkt i dette narrative

16 16 f o r o r d forløb spørger artiklen, om al børnelitteratur er for børn. Udsagnet om, at man ikke må tage livsmodet fra barnet, at der skal være lys for enden af tunnellen (Løgstrup 1974), fungerer selvsagt som anfægtelse, når man beskæftiger sig med, hvad børnelitteratur skal indeholde, og Helle Hovgaard Jørgensen foretager i artiklen en næranalyse af teksten samt gennemgår en empirisk undersøgelse af, hvordan en 4. klasse har modtaget novellens udsagn. Afsluttende behandler Gitte Holten Ingerslev gevinsterne ved at lade børnebogsforfattere stå for det litteraturpædagogiske arbejde i skolen. Hun beskriver undervisningsforløb med henholdsvis Cecilie Eken og Josefine Ottesen, der viser, at børns skabende arbejde med litteratur under kyndig vejledning af kunstnerne selv rummer potentialer for litteraturlæsning og læselyst, som er uvurderlige i skolesystemet. Også i denne afsluttende artikel overskrides traditionelle grænser mellem det legende og lystfyldte på den ene side og skolens pligtarbejde på den anden side. Børnelitteraturen er historisk set opstået i en arbejdsdeling med skolen, som Flemming Mouritsen påpeger i bogens indledende interview. Men en skabende beskæftigelse med den rummer store didaktiske muligheder. Børnelitteraturen skal bruges og bliver brugt, den er en vigtig kilde til indsigt og til leg for børnene og for de voksne. Vi håber også, at denne bog vil blive brugt.

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Om at skrive på universitetet

Om at skrive på universitetet Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Indbildningskraft, empati, forestillingsevne og de fantastiske fortællinger Syn på børnelitteraturen Anskuelser. Slags & Genrer. Æstetik

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Niels Dalgaard (red.). På Fantasiens vinger: Om fantastisk litteratur for børn og unge. København: Høst & Søn, 2002. ISBN 87-14-19942-4

Niels Dalgaard (red.). På Fantasiens vinger: Om fantastisk litteratur for børn og unge. København: Høst & Søn, 2002. ISBN 87-14-19942-4 122 TijdSchrift voor Skandinavistiek Niels Dalgaard (red.). På Fantasiens vinger: Om fantastisk litteratur for børn og unge. København: Høst & Søn, 2002. ISBN 87-14-19942-4 Antologien her er et sjældent

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Når børn læser fiktion

Når børn læser fiktion BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier 1942 til 2006 Anette Øster Roskilde Universitetsforlag Anette

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever Hybridernes paradis Søren Langager Høgh Hybridernes paradis Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2012 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Læselyst og litteraturformidling i daginstitutioner Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Skal børn have bøger? Og skal pædagoger være litteraturformidlere?

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Redigeret af Jørgen Dines Johansen Johs. Nørregaard Frandsen syddansk

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

UNDERHOLDNING UNDERVISNING?

UNDERHOLDNING UNDERVISNING? Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Leg og kulturel kvalitet

Leg og kulturel kvalitet Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring

Læs mere

Designkulturanalyser

Designkulturanalyser Designkulturanalyser Anders V. Munch, Niels Peter Skou og Toke Riis Ebbesen (red.) Designkulturanalyser Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 Sats: Unisats ApS

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Dialogisk læsning for børn på Lysholm 2013

Dialogisk læsning for børn på Lysholm 2013 Dialogisk læsning for børn på Lysholm 2013 Bøger taler og børn svarer igen. Nærvær, glæde og motivation. Det er skønt at læse historier for og med børn. Der er mulighed for at være nærværende i øjeblikket

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere