Budget Bind 1

Transkript

1 Budget Bind 1

2 Budget Aalborg Kommune Side 3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Budget i hovedtræk... 7 Hensigtserklæringer godkendt i budget Udgifter og indtæger i Aalborg Kommune Resultatopgørelse - Skattefinansieret område Finansiering Afdrag, lånoptagelse og likviditet Lønudvikling og personaleforbrug Sektor Rammebeløb Udviklingen i antal bruttoledige Befolkningsudviklingen Borgmesterens Forvaltning Fokusområder budget Fælles kommunale udgifter Resultatcentre Administration By- og Landskabsforvaltningen Fokusområder budget AK-Arealer Byfornyelse og boligbyggeri Parker, fritid og kirkegårde Veje Entreprenør Myndighed og administration Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Fokusområder budget Børn og Unge Voksen Familie og Socialudvalget Voksen - Beskæftigelsesudvalget Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration Ældre- og Handicapforvaltningen Fokusområder budget Serviceydelser for ældre Tilbud for mennesker med handicap Myndighedsopgaver og administration Skoleforvaltningen Fokusområder budget Skoler Administration Sundheds- og Kulturforvaltningen Fokusområder budget Sundhed Kultur, Landdistrikt og Fritid Kollektiv trafik Bibliotek Administration Miljø- og Energiforvaltningen Fokusområder budget Gas Varme Renovation Beredskab Parkeringskontrol Miljø Administration Investeringsoversigt Personaleoversigt Takstoversigt Bind 2 - elektronisk udgave Hovedoversigt til budget... Tværgående artsoversigt... Bevillingsoversigt...

3 Side 4 Budget Aalborg Kommune

4 Budget Aalborg Kommune Side 5 Forord Aalborg Kommunes budget er igen i år blevet til i en proces, der har involveret hele byrådet. Resultatet er blevet et udviklingsorienteret budget, der baseres på realistiske forudsætninger. Med realistiske forudsætninger mener jeg både konstateringen af kommunens økonomiske status lige nu og de udfordringer, vi står overfor. Aalborg er en vækst-dynamo. Aalborg er en attraktiv kommune for borgere i alle aldersklasser og Aalborg er en stærk erhvervs- og uddannelseskommune. Befolkningstallet stiger med over nye borgere hvert år, og antallet af arbejdspladser stiger. Aalborg Kommune har en sund og en stærk økonomi. Vi har et flot serviceniveau, og vi har opretholdt et stort anlægs- og investeringsprogram, der skaber fornyelse og attraktive tilbud for vores borgere, og som giver vores erhvervsliv de bedste vækstbetingelser. Vi er aldrig gået på kompromis med kommunens økonomiske sikkerhed. Aalborg Kommunes langfristede gæld er blandt de allerlaveste i landet omregnet pr. indbygger, og vi har en skattefinansieret kassebeholdning, som 2014 og i budgetoverslagsårene vil være i niveauet mio. kr. Kommunernes samlede udgiftsniveau og skatteudskrivning har i en årrække været styret af den årlige aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi. Sådan er det også i Aalborg Kommune overholder igen i 2014 den aftale, der er indgået mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi. Kommunernes betydning for samfundsøkonomien er så stor, at det er vitalt, at indgåede aftaler overholdes. Ved indledningen af budgetlægningen for 2014 var situationen, at der var en ledig serviceudgiftsramme på ca. 38 mio. kr. På grund af den sunde økonomi er vi i stand til at udnytte servicerammen fuldt ud - og i stand til at finansiere udnyttelsen af rammen. Væksten er særligt kommet de borgerrettede områder indenfor Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Skoleforvaltningen til gode herunder udgifter, der følger af skolereformen. Aalborg Kommunes økonomi er kæmpestor. Der er en omsætning på omkring 16 milliarder kroner, der er nettoserviceudgifter på over 8 milliarder kroner, og anlægsbudgettet er på en halv milliard kroner. Hertil kommer bl.a. indkomstoverførsler og sociale ydelser. Der er over ansatte omregnet til fuldtidsstillinger. Det har altid været vigtigt for mig, at der skal være en sund balance mellem vores daglige udbud af serviceydelser til borgerne og de investeringer, der skal skabe grundlaget for udvikling, befolkningstilvækst, højnet uddannelsesniveau, forøget beskæftigelse og højere indkomstgrundlag. Derfor er det vigtigt, at der sættes tilstrækkelige midler af til investeringer, der skal skabe basis for en langsigtet vækst og indkomstfremgang. Henning G. Jensen, borgmester December 2013

5 Side 6 Budget Aalborg Kommune

6 Budget Aalborg Kommune Side 7 Budgettet i hovedtræk De overordnede rammer aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2014 Udgangspunktet for budgetlægningen har for det første været 2013-budgettets budgetoverslag for 2014, der viste en positiv balance på ca. 41 mio. kr. For det andet har udgangspunktet været aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014, der har fastlagt de overordnede rammer for kommunens økonomi. Aftalen indebærer bl.a., at der på landsplan forudsættes reduktion i serviceudgiftsrammen på 2,6 mia. kr. og et tilsvarende løft i anlægsniveauet på landsplan til i alt 18,1 mia. kr. Ifølge Budgetloven må det forventes, at en manglende overholdelse af aftalen vedrørende serviceudgifter på landsplan vil udløse en kollektiv økonomisk sanktion samt en økonomisk sanktion overfor de kommuner, der ikke har overholdt aftalen. Med budgettet for 2014 overholder Aalborg aftalen mellem regeringen og KL. Ved indledningen af Byrådets budgetlægning var den ikke udnyttede serviceramme for Aalborg Kommune opgjort til 38,4 mio. kr. Med forslaget udnyttes servicerammen fuldt ud. Der er blandt Byrådets grupper enighed om, at budgettet for 2014 skal tilpasses de samfundsøkonomiske rammer. Der er også enighed om, at der i hele budgetperioden skal sikres en forsvarlig og tilstrækkelig likviditet. Likviditet I budget 2014 vil der være et overskud, der styrker kassebeholdningen med ca. 98 mio. kr., når Aalborg Kommunes andel af det ekstraordinære bloktilskud til styrkelse af kommunernes likviditet på 3 mia. kr. på landsplan medregnes. Aalborg Kommunes andel udgør 110 mio. kr. Anlægsbudgettet Anlægsbudgettet for 2014 udgør på det skattefinansierede område brutto 500 mio. kr. I forhold til oprindeligt budget for 2013 er der tale om et løft på ca. 60 mio. kr. Dermed understøtter Aalborg Kommunes budget den investeringsvækst, der er aftalt mellem Regeringen og KL og overholder samtidigt fuldt ud sin andel af det anlægsniveau, som Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt for landet under eet. Moderniseringsaftalen Moderniseringsaftalen er aftalen mellem Regeringen og KL om frigørelse af ressourcer i kommunerne. I budget 2013 er forudsat besparelser på 49,2 mio. kr. som følge af Moderniseringsaftalen. Beløbet er videreført i 2014 og efterfølgende år. Ved vedtagelsen af budget 2013 blev 8,3 mio. kr. udmøntet i budgetår Budget 2014 indeholder en konkret udmøntning af de resterende 40,9 mio. kr.

7 Side 8 Budget Aalborg Kommune Ny forvaltningsstruktur pr. 1. januar 2014 vedrørende sektorbenævnelser og bevillinger Byrådet har vedtaget en ny forvaltningsstruktur pr. 1. januar I den forbindelse er følgende forvaltningsbenævnelse samt sektorbenævnelse/bevillingsniveauer gældende fra 1. januar 2014: Borgmesterens Forvaltning Fælles Kommunale udgifter Resultatcentre Administration By- og Landskabsforvaltningen AK Arealer Byfornyelse og boligbyggeri Parker, fritid og kirkegårde Veje Entreprenør Myndighed og administration Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Børn og Unge Voksen Familie- og Socialudvalget Voksen Beskæftigelsesudvalget Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration Ældre- og Handicapforvaltningen Serviceydelser for ældre Tilbud for mennesker med handicap Myndighedsopgaver og administration Skoleforvaltningen Skoler Administration Sundheds- og Kulturforvaltning Sundhed Kultur, Landdistrikt og Fritid Biblioteker Kollektiv Trafik Administration

8 Budget Aalborg Kommune Side 9 Miljø- og Energiforvaltningen Gas Varme Renovation Beredskab Parkeringskontrol Miljø Administration Skatteudskrivning og skatteprocenter Vedrørende finansiering og skatteudskrivning har byrådet valgt statsgaranti for 2014 og følgende udskrivningsprocenter, som er uændrede i forhold til 2013: Udskrivningsprocent for indkomstskat er på 25,4 pct. Grundskyldspromillen er på 26,95 promille Grundskyldspromillen på produktionsjord er på 7,2 promille (lovbestemt loft) Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi er på 5,35 promille Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi er på 8,75 promille Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi er på 13,475 promille

9 Side 10 Budget Aalborg Kommune Hensigtserklæringer godkendt i Budget Plejehjem Der gennemføres et pilotprojekt vedrørende madlavning på tre boenheder på tre af kommunens plejehjem. Pilotprojektet sættes i gang den 1. april Der ansættes fem sygeplejersker på plejehjem pr. 1. jan Der ansættes 10 pædagoger på plejehjem i forbindelse med naturlig afgang af øvrigt personale. Ansættelserne er udgiftsneutrale. Ordningen træder i kraft pr. 1. jan Handicapområdet Der afsættes et rammebeløb på 10,0 mio. kr. til handicapområdet som en ekstra budgetsikkerhed under det igangværende arbejde med handlingsplanen på området. Grønne områder og fællesarealer Der sættes fokus på de grønne områder og kommunale fællesarealer. Målet er et bedre og mere synligt vedligehold af arealerne. Byrådet ønsker et konkret udspil til, hvordan man igennem bedre organisering, arbejdsrutiner, metoder og prioriteringer vil løse opgaven. Udspillet forelægges By- og Landskabsudvalget til godkendelse. Aalborg Kommunes kunststofbaner ved Hornevej Aalborg Kommunes kunststofbaner ved Hornevej søges overdraget til AaB af 1885, som skal forestå driften og udleje på lige fod med andre baner i kommunen. Ved fornyelse af banerne gælder samme vilkår som ved andre baner i kommunen. Boliger til unge Aalborg Kommune har et stort ungdomsboligprogram. Aalborg Kommune er opmærksom på det voksende problem i forbindelse med det stigende antal unge, der ikke har betalingsevne til en passende bolig. Aalborg Kommune ønsker derfor at hjælpe denne gruppe ved anvisning til billige almene boliger. Billige boliger til internationale studerende Med den stigende internationalisering på uddannelsesinstitutionerne er der et markant behov for billige boliger til internationale studerende. Generelt åbner lovgivningen op for, at 10 % af kollegie- og ungdomsboligerne må udlejes til udvekslingsstuderende. Det anbefales, at der ved visitation til boligerne tages hensyn til de internationale studerende. Nordjyllands Historiske Museum Magistraten udarbejder en hensigtserklæring vedrørende udvidelse/ombygning af Nordjyllands Historiske Museum. Forstærket opkrævningsindsats Aalborg Kommunes samlede restancer udgjorde ultimo juli ,8 mio. kr. heraf var 106,2 mio. kr. videresendt til SKAT til inddrivelse. Borgmesterens Forvaltning har udarbejdet et forslag indeholdende ni initiativer, der kan sættes i værk for at forstærke opkrævningsindsatsen. Initiativer iværksættes. Et af initiativerne vedrører CPR-registret. Et ajourført CPR-register er en absolut forudsætning for et velfungerende offentligt system. Herved sikres, at risikoen for socialt bedrageri mindskes, at unødigt administrativt arbejde undgås samt at de, der er berettigede får de rigtige ydelser til tiden. I Lov om det Centrale Personregister er der hjemmel til at give bøder for visse overtrædelser af loven, såfremt overtrædelsen skyldes fortsæt eller grov uagtsomhed. Bøde vedrørende ikke rettidig anmeldelse af flytning som et led i Aalborg Kommunes forstærkede opkrævningsindsats er indført med virkning fra 1. januar Det drejer sig om en bøde på 500 kr. for følgende forseelser:

10 Budget Aalborg Kommune Side 11 - Ikke rettidig anmeldelse af flytning til Aalborg Kommune - Afgivelse af urigtige oplysninger om selve flytningen - Undlade at give krævede oplysninger i forbindelse med flytningen Fælles undersøgelse muligheder for at etablere et kombineret botilbud og uddannelsestilbud for unge med diagnoser inden for autismespektret Byrådet ønsker undersøgt mulighederne for at etablere et kombineret botilbud og uddannelsestilbud for unge med diagnoser inden for autismespektret. Undersøgelsen sker i samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (initiativtager), Ældre- og Handicapforvaltningen og Skoleforvaltningen. Restauranters råden over fortovsarealer og pladser til servering Pr. 1. jan ophører betalingen for at benytte udendørs arealer og pladser til servering. By- og Landskabsforvaltningen skal indskærpe overfor restauratørerne, at der ikke må disponeres udenfor de tildelte arealer bl.a. af hensyn til mennesker med handicap, der færdes i byen. Borgerrådgiver Der etableres en uafhængig borgerrådgiver. Formålet med borgerrådgiveren er bl.a. at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen og bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Borgerrådgiveren skal bistå borgere, brugere og erhvervsdrivende ved klager over forhold, der vedrører kommunen og medvirke til, at klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Karolinelund Byrådet har noteret sig, at Karolinelund bliver benyttet af en meget bred kreds af borgere, der har udvist stor kreativitet i forbindelse med udnyttelsen af området. Parken er inde i en meget positiv udvikling i forhold til samarbejdet med den borgerstyrede forening Karolines Venner. Den endelige fastlæggelse af anvendelse og indretning af Karolinelund drøftes ved budgetlægningen for Perioden for den midlertidige anvendelse af Karolinelund fortsætter på denne baggrund til medio maj Det er hensigten at nedrive de to bygninger Las Vegas og det tidligere Tæppeland - når lejeaftalerne ophører. Området vil i den forbindelse blive reetableret til park. Mindreindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager (statsrefusion) Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen konstaterer faldende refusionsindtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager beløb på henholdsvis 9 mio. kr. og 15 mio. kr. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens manglende indtægt forventes at kunne dækkes af budgettet, mens Ældre- og Handicapforvaltningen tilføres en bevilling på 15 mio. kr. på grund af mindreindtægten. Et eventuelt overskud vedrørende særligt dyre enkeltsager i løbet af året eller ved regnskabsaflæggelsen kan ikke overføres til andre områder. Indførelse af betegnelsen ikke-rammebelagte serviceudgifter Refusion vedrørende særligt dyre enkeltsager er ikke omfattet af statens budgetgaranti. Det betyder, at kommunerne under ét ikke kompenseres for indtægtfald/ udgiftsstigninger på landsplan. Der er tale om en serviceudgift, som - ligesom f.eks. aktivitetsbestemt medfinansiering - ikke er omfattet af servicerammen. Aalborg Kommune anvender fremover betegnelsen ikke-rammebelagte serviceudgifter for denne type udgifter/ indtægter. Regulering som følge af demografi og dækningsgrader i løbet af budgetåret Det er en budgetforudsætning, at der ikke budgetreguleres som følge af ændringer i demografi og/eller dækningsgrader i budgetåret.

11 Side 12 Budget Aalborg Kommune Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune Hvor bliver pengene brugt i Bruger- og skattefinansieret område Drifts- og Anlægsudgifter Mio. kr. Pct. Borgmesterens Forvaltning 260,4 1,7% By- og Landskabsforvaltningen 611,2 3,9% Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 6.358,7 40,9% Ældre- og Handicapforvaltningen 3.011,5 19,3% Skoleforvaltningen 2.402,2 15,4% Sundheds- og Kulturforvaltningen 1.491,9 9,6% Miljø og Energiforvaltningen 1.224,8 7,9% Rammebeløb 18,5 0,1% Moms, afdrag, renter, Landsbyggefonden, kasseforøgelse 185,3 1,2% I alt ,5 100,0% Hvor kommer pengene fra i 2014 Indtægter Mio. kr. Pct. Tilskud og udligning, inkl. bidrag til regioner 3.218,2 20,7% Refusioner 1.041,5 6,7% Skatter 8.545,1 54,9% Lånoptagelse, renter, frigivelse af eldeponeringer, øvrige balanceforskydninger 191,4 1,2% Drifts- og anlægsindtægter 2.568,3 16,5% I alt ,5 100,0%

12 Budget Aalborg Kommune Side 13 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område Mio. kr Årets priser Skattefinansieret område Skatter (statsgaranti i 2014) , , , ,0 Tilskud og udligning, eksklusive beskæftigelsestilskud, udviklingsbidrag og ekstraordinært bloktilskud i , , , ,7 Beskæftigelsestilskud, ,4-463,4-463,4-463,4 Udviklingsbidrag til regionen 25,7 26,3 27,0 27,6 Huslejemoms 2,0 2,0 2,0 2,0 Nettorente, ekskl. ældreboliger -15,0-15,5-15,0-15,0 Renter på ældreboliger 15,0 15,5 15,0 15,0 A. Indtægter i alt , , , ,5 Driftsvirksomhed (udgifter) Driftsvirksomhed forvaltningerne, ekskl. Rammebeløb , , , ,7 Lønfremskrivning fra ,3 194,7 318,6 Hensat til budgetgaranti m.m. jfr. KL s tilskudsmodel (inkl. seniorjob) 15,6 23,3 30,4 Sats-/takstregulering og øvrige prisstigninger 80,4 159,8 243,0 Trepartsinitiativer og lønpulje O ,1 18,1 18,1 18,1 Efteruddannelse offentlige ledere (rammebeløb) 0,4 0,4 0,4 0,4 Prisstigninger, takster i institutioner mv., -2,5-5,0-7,5 B. Drift i alt (udgifter) , , , ,5 C. Resultat af ordinær drift (A+B) -354,0-235,1-287,7-308,0 Anlægsvirksomhed (incl. jordforsyning) Bruttoanlægsudgifter 500,4 402,5 401,2 394,2 Anlægsindtægter -81,3-58,7-48,9-28,1 D. Anlægsvirksomhed i alt 419,1 343,9 352,3 366,1 fortsættes...

13 Side 14 Budget Aalborg Kommune Mio. kr Årets priser E. Resultat af skattefinansieret område (C+D) 65,1 108,8 64,6 58,1 Finansieringsposter Indskud i Landsbyggefonden 58,0 58,0 25,0 25,0 Frigivelser, el-deponeringer vedr. salg til HEF -47,9-47,9-47,9-47,9 Frigivelse, el-deponeringer, øvrige -50,9-50,9-50,9-50,9 Resterende betaling Nordjysk Elhandel og NV Net -9,7-5,9-2,2-3,7 Diverse øvrige balanceforskydninger -5,4 5,7 5,7 5,7 Lånoptagelse skattefinansieret område -31,0-31,0-31,0-31,0 Afdrag på skattefinansieret langfristet gæld 60,7 58,8 56,7 56,4 Nettoafdrag på ældreboliger 12,5 12,1 12,2 12,2 F. Finansieringsposter i alt -13,7-1,1-32,4-34,2 G. Resultat 51,3 107,7 32,2 23,9 Heraf finansieret af anlægsoverførsler fra ,2 Aalborg Kommunes andel af ekstraordinært bloktilskud -110,0 H. Resultat efter ovenstående -97,9 107,7 32,2 23,9

14 Budget Aalborg Kommune Side 15 Finansiering Kommunens indtægter på finansieringssiden består af skatteindtægter, tilskud og udligning samt lånoptagelse. Herudover består finansieringssiden af poster som renter, afdrag, moms og bidrag til Region Nordjylland. Skatteindtægter De kommunale skatteindtægter i 2014 kommer primært fra beskatning af indkomst jf. personskatteloven. Herudover er de væsentligste indtægtskilder beskatning af grundværdier og beskatning af aktieselskaber mv. Nedenfor oplistes de forskellige kommunale skatteindtægter og den forventede udvikling i kommunens skatteindtægter. Oversigt over samtlige skatter i perioden Mio. kr Indkomstskat , , , , ,4 Selskabsskat -108,8-118,0-129,1-132,9-135,0 Grundskyld -580,0-617,7-650,6-680,6-710,6 Dækningsafgifter -117,0-110,3-110,3-110,3-110,3 Øvrige skatter -9,4-9,7-9,7-9,7-9,7 Skatteindtægter i alt , , , , ,0 Indkomstskat For sjette år i træk budgetterer Aalborg Kommune skatteindtægterne fra indkomstskat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat i 2014.

15 Side 16 Budget Aalborg Kommune Udskrivningsgrundlaget i Aalborg Kommune statsgaranti 2014 I 2011 er udskrivningsgrundlaget opgjort til 27,2 mia. kr. (korrigeret grundlag). Den statsgaranterede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2011 til 2014 er på 11,4 pct. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bliver dermed 30,3 mia. kr. i Statsgarantien bygger på senest tilgængelige skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget inden udmeldingen den 28. juni Overslagsårene er fremskrevet med KL s vækstskøn fra juni 2013 for væksten på landsplan. Udskrivningsprocenten er uændret på 25,4 pct. KL har i august 2013 valgt at justere sit skøn over udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag, der blev udmeldt i juni De skøn, som vedrører overslagsårene, er dog uændret. KL s forventede udvikling i udskrivningslaget fremgår af nedenstående: Vækst i udskrivningsgrundlaget i pct. Procent KL-skøn juni ,0 6,3 3,3 3,1 2,5 2,3 KL-skøn august ,3 5,4 3,0 3,1 2,5 2,3 Grundskyld og dækningsafgift Der er loft over grundskylden, idet denne opkræves som den laveste af følgende værdier: 1. Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer som fastsat ved seneste vurdering 2. Den afgiftspligtige grundværdi, der dannede grundlag for grundskyldsberegningen det foregående skatteår, forhøjet med reguleringsprocenten (skønnet stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct. maksimalt 7 pct.) I beregningsgrundlaget og provenuet fra grundskyld og dækningsafgift er der taget højde for nedslag og tilbagebetalinger som følge af klagesager vedrørende fradrag for forbedringer og klager over ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme.

16 Budget Aalborg Kommune Side 17 Beregningsgrundlag, provenu og promiller for grundskyld m.v. Mio. kr Afgiftspligtige grundværdier, Aalborg , , , , ,8 Grundskyldspromille 26,95 26,95 26,95 26,95 26,95 Provenu grundskyld, excl. produktionsjord -583,9-616,8-648,9-678,1-707,3 Grundskyld, tilbagebetaling 19,9 16,0 16,0 16,0 16,0 Afgiftspligtige grundværdier, produktionsjord , , , , ,2 Grundskyldspromille produktionsjord 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2 Provenu produktionsjord -16,0-16,9-17,7-18,5-19,3 Reguleringsprocent/skønnet vækstpct. grundværdier 7,0 5,2 4,5 4,3 I alt provenu grundskyld -580,0-617,7-650,6-680,6-710,6 Der er i afsat 16,0 mio. kr. årligt til tilbagebetaling af grundskyld. I budget 2013 var der afsat 19,9 mio. kr. til tilbagebetaling af både dækningsafgift og grundskyld. Dækningsafgifter Nedenfor ses Aalborg Kommunes forventede indtægter fra dækningsafgift. Udvikling i indtægter fra dækningsafgift Mio. kr Offentlig dækningsafgift, grundværdi -5,2-4,5-4,5-4,5-4,5 Offentlig dækningsafgift, forskelsværdi -24,1-23,6-23,6-23,6-23,6 Erhvervsdækningsafgift -87,8-86,2-86,2-86,2-86,2 Tilbagebetaling af dækningsafgift 4,0 4,0 4,0 4,0 I alt -117,0-110,3-110,3-110,3-110,3 Som det fremgår ovenfor, er der i årligt afsat 4,0 mio. kr. til tilbagebetaling af dækningsafgift.

17 Side 18 Budget Aalborg Kommune Selskabsskat Den forventede udvikling i selskabsskatterne ses i følgende tabel: Forventet indtægt fra selskabsskatter Mio. kr. / pct Selskabsskat, endeligt 3 år før -108,8-118,0-129,1-132,9-135,0 Stigning ifht. året før 8,5% 9,4% 2,9% 1,6% For 2014 er provenuet kendt, idet det er endelig afregning for indkomståret Udviklingen i overslagsårene er beregnet på baggrund af KL s landsskøn for hele perioden (indkomstårene ). Øvrige skatter Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i øvrige skatter. Øvrige skatter, mio. kr Dødsboskat -6,4-6,3-6,3-6,3-6,3 Forskerskat -4,0-4,2-4,2-4,2-4,2 Medfinansiering skrå skatteloft 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 I alt -9,4-9,7-9,7-9,7-9,7 Øvrige skatter dækker over den såkaldte forskerskat, dødsboskat samt medfinansiering af det skrå skatteloft.

18 Budget Aalborg Kommune Side 19 Tilskud og udligning Af nedenstående tabel fremgår Aalborg Kommunes indtægter i tilskud og udligning Tilskud og udligning i overslagsårene er beregnet ved anvendelse af KL s skatte- og tilskudsmodel og Aalborg Kommunes befolkningsprognose. Tilskud og udligning mv. Mio. kr Landsudligning , , , , ,7 Statstilskud, ordinært, ekskl ekstraordinært bloktilskud -258,9-441,8-285,0-303,9-274,3 Statstilskud, betinget serviceudgifter -108,7-109,6-110,2-110,7-111,1 Statstilskud, betinget anlægsudgifter -36,2 0,0-36,7-36,9-37,0 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -82,1-100,4-108,6-117,5-128,1 Overudligning, korrektion -0,1-0,2-0,2-0,3-0,3 Nettotilskud vedr. indvandrere og flygtninge 33,6 34,6 35,9 37,1 38,3 Tilskud til øer -1,2-2,0 Statstilskud vedr. ældreområdet -23,0-23,2-23,6-24,0-24,4 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen (fra 2007) -30,9-31,1-31,6-32,1-32,7 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -17,4-17,9-18,2-18,5-18,9 Udligning af selskabsskat -25,4-30,3-33,7-35,2-36,2 Tilskud omstilling folkeskolen -3,4-3,4-3,4-3,4 Tilskud fra den sociale særtilskudspulje -8,0-8,5 Tilskud og udligning i alt, ekskl. beskæftigelsestilskud, kvalitetsfond og udviklingsbidrag , , , , ,7 Kvalitetsfond -72,5 Udviklingsbidrag regionen 25,2 25,7 26,3 27,0 27,6 Beskæftigelsestilskud, foreløbig -574,9-463,4-463,4-463,4-463,4 Beskæftigelsestilskud, efterregulering ,7 Ekstraordinært bloktilskud -105,0-110,0 Samlet tilskud og udligning , , , , ,6 - = indtægter

19 Side 20 Budget Aalborg Kommune Det fremgår, at de samlede indtægter fra tilskud og udligning, eksklusive beskæftigelsestilskud, kvalitetsfond og ekstraordinært bloktilskud, i budget 2014 er 2.670,5 mio. kr., hvor de i oprindeligt budget 2013 var 2.539,7 mio. kr. Dette skyldes dels, at indtægter fra kvalitetsfonden i 2014 indgår i det ordinære statstilskud, dels at bloktilskuddet er steget som følge af flere udgifter på det budgetgaranterede område. I 2014 er der kun betinget statstilskud vedrørende serviceudgifter, hvor der i 2013 var betinget statstilskud både vedrørende serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter. Det betingede statstilskud udbetales, hvis finansministeren vurderer, at kommunernes budgetterede serviceudgifter svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet. KL forudsætter, at der i årene vil være betinget statstilskud vedrørende både serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter. I 2013 blev den sociale særtilskudspulje indført. Puljen giver tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. I 2013 modtager Aalborg Kommune 8,0 mio. kr. fra puljen og i 2014 vil Aalborg Kommune modtage 8,5 mio. kr. Tilskuddet vedrørende kvalitetsfonden indgår fra 2014 i det ordinære statstilskud. Beskæftigelsestilskuddet er reduceret fra 574,9 mio. kr. i 2013 til 463,4 mio. kr. i Kommunens udgifter er forudsat at blive reduceret tilsvarende. I aftalen mellem regeringen og KL er det besluttet, at udviklingsbidraget til regionerne i 2014 er 125 kr. pr. indbygger. De forventede bidrag i er pris- og lønreguleret. Huslejemoms Udgift vedrørende huslejemoms, mio. kr Egne huslejeindtægter, tilbagebetaling af moms 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 I alt 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0

20 Budget Aalborg Kommune Side 21 Statsgaranti eller selvbudgettering Byrådet kan vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering. Ved valg af statsgaranti anvendes det udskrivningsgrundlag og indbyggertal, som Økonomi- og Indenrigsministeriet den 28. juni 2013 har tilbudt Aalborg Kommune. Disse danner baggrund for udbetaling af indkomstskatteprovenu samt tilskuds- og udligningsbeløb. Ved valg af statsgaranti er kommunen dermed sikret en bestemt indtægt, uanset hvordan udskrivningsgrundlag og indbyggertal udvikler sig, og der vil ikke ske efterregulering. Hvis det faktiske udskrivningsgrundlag bliver mindre end det statsgaranterede, betaler staten forskellen. Omvendt beholder staten gevinsten, hvis det faktiske udskrivningsgrundlag i Aalborg Kommune bliver større end det garanterede niveau. Ved valg af selvbudgettering er det kommunens egen vurdering af udskrivningsgrundlag og indbyggertal, der ligger til grund for udbetalingen af acontobeløb. Når udskrivningsgrundlaget er endeligt opgjort og det faktiske indbyggertal er kendt, bliver der afregnet med staten, og der sker en regulering af generelle tilskud tre år efter altså i Kommunen beholder dermed merprovenuet i forhold til statsgarantien, ligesom kommunen selv må bære tabet, hvis det faktiske udskrivningsgrundlag og indbyggertal viser sig lavere end statens tilbud om garanti. Der er primært 3 forhold, som er afgørende for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Det er: Aalborg Kommunes udskrivningsgrundlag Aalborg Kommunes befolkningstal Hele landets udskrivningsgrundlag Udskrivningsgrundlag Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 udgør ,1 mio. kr. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet ud fra kommunens udskrivningsgrundlag i 2011 korrigeret for større ændringer af skattereglerne siden Dette indebærer, at der i statsgarantien samlet set er indarbejdet en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2011 til 2014 på 11,4 pct. Befolkningstal Det statsgaranterede indbyggertal pr. 1, januar 2014 er indbyggere. Aalborg Kommune vurderer, at dette er et realistisk niveau. Byrådet besluttede at vælge statsgaranti for 2014.

21 Side 22 Budget Aalborg Kommune Ramme for serviceudgifter i 2014 I nedenstående tabel vises serviceudgifterne i det vedtagne budget Mio. kr. KL s beregnede ramme for Aalborg Kommune 8.030,5 Serviceudgifter i vedtaget budget 8.029,3 Anlæg - skattefinansieret Anlægsbudgettet i 2014 på det skattefinansierede område indeholder anlægsudgifter på i alt 500,4 mio. kr. og indtægter på i alt 81,4 mio. kr., svarende til et nettobudget på 419,0 mio. kr. Anlægsbudget , mio kr Udg. Indt. Udg. Indt. Udg. Indt. Udg. Indt. Borgmesterens Forvaltning 99,9-30,0 70,0 0,0 65,0 0,0 65,0 0,0 By- og Landskabsforvaltningen 215,6-30,6 193,7-58,7 293,8-48,6 121,0-25,5 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 20,0 0,0 19,0 0,0 12,0 0,0 12,0 0,0 Ældre- og Handicapforvaltningen 45,7-20,8 3,7 0,0 13,0-0,2 17,4-2,6 Skoleforvaltningen 58,5 0,0 47,5 0,0 71,4 0,0 68,9 0,0 Sundheds- og Kulturforvaltningen 54,3 0,0 67,6 0,0 30,0 0,0 24,9 0,0 Miljø- og Energiforvaltningen 6,4 0,0 1,0 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 Forventet overførsel 0,0 0,0 0,0 0,0-85,0 0,0 85,0 0,0 I alt 500,4-81,4 402,5-58,7 401,2-48,8 394,2-28,1 Netto 419,0 343,8 352,4 366,1 Kvalitetsfond Regeringens kvalitetsfond blev vedtaget i forbindelse med økonomiaftalen for Formålet med kvalitetsfonden er, via det statslige tilskud, at øge og forbedre de fysiske rammer indenfor følgende 4 områder: skoler, daginstitutioner, ældre og fritidsfaciliteter for børn og unge. Der er for 2014 afsat i alt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne. Kvalitetsfondsmidlerne vil i 2014 blive fordelt som en del af bloktilskuddet og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. I forslaget til anlægsbudget for 2014 er der indarbejdet kvalitetsfondsprojekter på i alt 158,6 mio. kr.

22 Budget Aalborg Kommune Side 23 Afdrag, lånoptagelse og likviditet Forventet udvikling i renteindtægter og renteudgifter, Mio. kr Netto renteindtægter likvide aktiver -30,4-29,9-30,2-32,3 Renteudgift vedr. langfristet gæld 23,1 21,2 20,6 21,0 Renteudgift, dækningsafgift og grundskyld samt mellemregningsforholdet med Resultatcentre m.v. 8,0 8,0 8,0 8,0 Renteudgift, mellemregningsforholdet med med Forsyningsvirksomhederne 0,9 1,0 1,2 1,3 Kurstab / gevinst 0,0 0,0 0,0 0,0 Garantiprovision -0,6-0,6-0,6-0,6 Nettorente, excl. rente af deponeringer vedr. el 1,0-0,3-1,0-2,6 Rente af deponering vedr. ELSAM-pengene Rente af deponering vedr. AKE-NET -15,9-15,2-14,0-12,4 Rente af deponering vedr. salg af Nordjysk Elhandel Renter af skattefinansieret virksomhed i alt -15,0-15,5-15,0-15,0 Renter på ældreboliglån 12,0 15,0 15,5 15,0 Renter i alt, inklusive ældreboliglån 0,0 0,0 0,0 0,0 - = indtægt Nettolånoptagelse (eksklusive afdrag på ældreboliger) Mio. kr Afdrag på langfristet gæld 60,7 58,8 56,7 56,4 Låneoptagelse til afdrag i ,0-31,0-31,0-31,0 Nettolåneoptagelse på skattefinansieret virksomhed 29,7 27,8 25,7 25,4 I 2014 forventes der en lånoptagelse på 31 mio. kr., som er øremærket til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger og belysningsanlæg.

23 Side 24 Budget Aalborg Kommune Langfristet gæld Den samlede langfristede gæld forventes primo 2014 at udgøre 1.476,9 mio. kr. Her af vil gælden vedrørende ældreboliglån udgøre 438,4 mio. kr. og den skattefinansierede gæld vil udgøre 1.038,5 mio. kr. Ultimo 2014 forventes den langfristede gæld at udgøre 1.553,5 mio. kr.. Her af vil gælden vedrørende ældreboliglån udgøre 543,6 mio. kr. og den skattefinansierede gæld vil udgøre 1.009,9 mio. kr. Likviditetens udvikling Skøn over udviklingen i Kasse Nedenstående graf viser den forventede udvikling i den gennemsnitlige 12 måneders likviditet ultimo årene i perioden : Kasse 1 - Gennemsntlig likviditet 12 måneder - ultimo årene - mio. kr

24 Budget Aalborg Kommune Side 25 Forudsætninger for udviklingen i likviditeten: Resultatopgørelse suppleret med nedenstående: Forudsætninger vedrørende serviceudgifter: Forventet regnskab 2013 forventer overførsler til 2014 på ca. 50 mio. kr. Der er forudsat overførsler til 2014 på yderligere 25 mio. kr., således at de samlede overførsler fra 2013 til 2014 bliver 75 mio. kr. og tilsvarende overførsler osv. Overførslerne var 108 mio. kr. Forudsætninger vedrørende nettoanlægsudgifter: Ved byrådets behandling blev der overført 108,3 mio. kr. fra 2013 til kommende år. Tidligere er der overført 39,2 mio. kr. i kvalitetsfondsmidler fra 2013 til Der er forudsat overførsler fra 2013 til 2014 på yderligere 50 mio. kr., og der er forudsat overførsler fra 2014 til 2015 på 100 mio. kr. Tilsvarende for efterfølgende år. Overførslerne nettoanlægsudgifter var 147,4 mio. kr. Desuden blev der ved behandling overført 32,9 mio. kr. fra 2012 til Der er anvendt de faktiske datoer for frigivelse af deponeringer vedrørende salg af elforsyningen og vedrørende indbetaling af ejendomsskatter. Ellers er udgifter og indtægter jævnt fordelt over året. Forklaringen på faldende likviditet i 2014 til trods for overskud på resultatopgørelsen, mio. kr. Mio. kr effekt Bloktilskudsreduktion 2013, helårsvirkning i 2014* -204 Bloktilskudsreduktion 2014, helårsvirkning i Beskæftigelsestilskud, midtvejsreg. 2013, endelig regulering 2012, helårsvirkning** -121 Overskud 2014-halvårsvirkning i Øvrig helårsvirkning vedrørende I alt -350 *Der betales ca. 409 mio. kr. i bloktilskudsreduktion i 2013, men fordi de betales løbende over året, er der kun halvårsvirkning i 2013 på den gennemsnitlige likviditet i Den resterende virkning i 2014 **Der betales i oktober-december mio. kr. i midtvejsregulering 2013 og 101 mio. kr. i endelig regulering 2012, men fordi betalingen sker sent på året er der kun 1/6 virkning på den gennemsnitlige likviditet i Den resterende virkning er i Faldet fra 2014 til 2017 skyldes, at der er budgetteret med et kassetræk i overslagsårene 2015, 2016 og 2017 på hhv. 107,7 mio. kr., 32,2 mio. kr. og 23,9 mio. kr.

25 Side 26 Budget Aalborg Kommune Balanceforskydninger I følgende oversigt vises den skønnede udvikling i en række balanceforskydninger. Det er bl.a. kommunens indskud i landsbyggefonden, aktier og andelsbeviser, deponerede beløb, kassekreditter, udlån til beboerindskud og ejendomsskatter, pantebreve og tilgodehavender m.v. Oversigt over udvikling i en række balanceforskydninger Mio. kr Rammebeløb til indskud i Landsbyggefonden: Ungdomsboliger, almene familieboliger samt renovering af almene boliger 75,0 58,0 58,0 25,0 25,0 Kirkelig ligning *) Afdrag på pantebreve -0,2-0,2-0,2-0,2-0,2 Udlån beboerindskud 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Udlån til ejendomsskatter 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Forudbetalt gebyr - ny Gistrup hal 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Kunsten - tilbagebetaling af underskudsdækning for ,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Kassekredit til finansiering af ældreboligbyggeri -50,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Frigivelse, el-deponeringer, netto -97,9-98,8-98,8-98,8-98,8 Resterende betaling Nordjysk Elhandel og NV net ,2-9,7-5,9-2,2-3,7 Overtagelse af Taleinstituttet -11,1 I alt -70,5-55,9-41,0-70,3-71,8 - = indtægt *) Den kirkelige ligning er ikke indregnet i totalen, idet beløbet er en mellemregning, der reelt ikke vedrører kommunens skattefinansierede virksomhed.

26 Budget Aalborg Kommune Side 27 Indskud i Landsbyggefonden Der afsættes 58 mio. kr. i 2014 til indskud i Landsbyggefonden (grundkapitalindskud) vedrørende ungdomsboliger, familieboliger samt renovering af støttet byggeri. I overslagsåret 2015 er der ligeledes afsat 58 mio. kr., og i 2016 og 2017 er der afsat 25 mio. kr. årligt. Hermed fortsætter det store ungdomsboligprogram, der blev iværksat med vedtagelsen af budget 2011 og som har været med til at understøtte den positive udvikling i søgningen til de mange uddannelsesinstitutioner i Aalborg. Inden igangsætning i 2016 og 2017 foretages der en evaluering af behov og de allerede udførte og planlagte byggerier. Kirkelig ligning Valget af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2014 i Aalborg Kommune og en kirkeskatteprocent på uændret 0,98% resulterer i et provenu fra kirkeskat på 252,1 mio. kr. Landskirkeskatten er i 2014 fastsat til 39,3 mio. kr. og ligningsbeløbene til de fire provstier i Aalborg Kommune er på 213,2 mio. kr. Hermed forventes kirkernes samlede tilgodehavende hos Aalborg Kommune ved udgangen af 2014 at udgøre 1,0 mio. kr. Udlån til ejendomsskatter Der budgetteres årligt med et udlånsbeløb på netto 5 mio. kr. Ny Gistruphal I forbindelse med opførelse af ny Gistruphal er der forudbetalt gebyr på 5,5 mio. kr., som er placeret på en mellemregningskonto, hvorefter der overføres kr. årligt til fritidsforvaltningens driftsbudget. Kunsten På grund af et driftsunderskud for regnskabsåret 2009, tilbagebetaler Kunsten kr. årligt til kommunekassen i perioden Kassekredit til finansiering af ældreboligbyggeri i 2013 På Ældre- og Handicapforvaltningens investeringsoversigt for 2013 er der opført kommunale ældreboligprojekter: Lundbyesgades boligdel. Projekter finansieres under byggeriets opførelse af kassekreditter i pengeinstitutter. Når boligerne ibrugtages, vil der blive opkrævet 2% i beboerindskud, og der optages lån på 91% af anlægsudgiften, hvorefter kassekreditten udgår. Frigivelser, el-deponeringer, netto De deponerede beløb vedrørende salg af Elforsyningen, AKE Net, ELSAM-aktier og Nordjysk Elhandel frigives i perioden ,5 mio. kr. årligt. De deponerede beløb vedrørende salg af NV Net frigives i perioden ,3 mio. kr. årligt.

27 Side 28 Budget Aalborg Kommune Resterende betaling Nordjysk El-handel og NV Net Nordjysk Elhandel blev solgt i Aalborg Kommune, modtager de resterende 10,8 mio. kr. af salgsprovenuet i perioden ,2 mio. kr. årligt. NV Net blev solgt i Aalborg Kommune modtager den resterende del af provenuet i 2014, 2015 og I 2014 modtager kommunen 7,5 mio. kr. og 3,7 mio. kr. i hhv og Overtagelse af Taleinstituttet til Aalborg Kommune Kommunekontaktrådet (KKR) besluttede den 12. april 2013, at Aalborg Kommune fra 1. januar 2014 overtager driften af Taleinstituttet. Formålet med dette er at sikre, at specialviden på området fortsat vil være til stede i Nordjylland. Byrådet godkendte den 24. juni 2013 forslag til proces for overtagelsen af Taleinstituttet herunder fremsendelse af formel anmodning til Region Nordjylland. Der overdrages aktiver (bygninger og køretøjer) for ca. 10,7 mio. kr. og passiver (tjenestemands- og feriepengeforpligtelser) for ca. 21,8 mio. kr. Aktiv/passivopgørelsen indebærer således, at Region Nordjylland medoverdrager et kontant beløb svarende til ca. 11,1 mio. kr.

28 Budget Aalborg Kommune Side 29 Lønudvikling og personaleforbrug Lønbudgettering Principperne for lønsumsstyring og fremskrivning af løn er uændrede i forhold til sidste år. Lønbudgetterne fremskrives med de udmeldte fremskrivningsprocenter i KL s budgetvejledning. 2-årige overenskomster Det indgåede forlig mellem KTO og KL af 25. februar 2013 blev godkendt den 4. april Forliget, der er 2-årigt og omfatter alle overenskomster på det kommunale område, udløber pr. 31. marts Der blev i budget 2013 afsat et rammebeløb på 87 mio. kr. i 2013 (årsvirkning 115 mio. kr.) til dækning af overenskomstfornyelsen. Lønstigningen blev med de udmeldte lønstigningsprocenter, jfr. nedenstående oversigt, på i alt 26,4 mio. kr. i 2013 og 40,1 mio. kr. i årsvirkning Årsvirkningen af lønstigningerne i 2013 er indregnet i budget Lønstigninger i 2014 KL har i budgetvejledning af 27. juni 2013 udmeldt nedenstående skøn over lønstigninger i Procent I alt Lønstigninger - Generelle lønstigninger 0,50 0,60 0,50 0,37 1,97 - Reguleringsordningen (skøn) -0,48* 0,53 0,05 - Organisationsforhandlinger 0,25 0,25 I alt 0,50 0,12 0,75 0,90 2,27 Note: * Endeligt opgjort Virkningen af lønstigningsprocenterne for 2014 er i indregnet i budget 2014 og årsvirkningen heraf er indregnet i budgetoverslagsårene For budgetoverslagsårene 2015, 2016 og 2017 har KL skønnet en lønstigning (budgetårsvirkning) på 1,8 procent pr. år. Med baggrund i heri er der i lønfremskrivning i budgetoverslagsårene indregnet 74,3 mio. kr. i 2015, 194,7 mio. kr. i 2016 og 318,6 mio. kr. i 2017 i resultatopgørelsen. Selvejende institutioner Lønbudgetterne vedrørende de selvejende institutioner er fremskrevet med de af byrådet udmeldte fremskrivningsprocenter baseret på KL s skøn det vil sige 1,19 procent i Årsvirkning af lønstigningen i for 2013 på 0,52 procent er indregnet i budget Personaleforbruget Det samlede budgetterede personaleforbrug for Aalborg Kommune i 2014 er på ,40 heltidsstillinger og en lønsum på mio. kr. På det skattefinansierede område er der budgetteret med ,88 heltidsstillinger og en lønsum på mio. kr. De personalemæssige ændringer fremgår af de forvaltningsopdelte budgetter.

29 Side 30 Budget Aalborg Kommune Sektor Rammebeløb Budget - Sektor Rammebeløb Beløb i kr p/l 2014-p/l Drift Hensat til budgetgaranti Lønpuljer (AKUT) Lønfremskrivning i Trepartsinitiativer Efteruddannelse af offentlige ledere Prisstigninger, takster i insti.m.m Gensidighedsaftalen/moderniseringsaftalens rammebeløb Husleje - yderligere finansiering Lov- og cirkulære - digitalisering Teknologieffektiviseringer Rammebeløb drift til overførsler I alt, drift Anlæg Rammebeløb til overførsel I alt, anlæg

30 Budget Aalborg Kommune Side 31 Sektorens budget og formål Under sektoren er afsat beløb til udgifter og indtægter, der ikke umiddelbart kan placeres på de enkelte bevillinger og budgetteres til formål der vedrører hele kommunen: Prisstigninger/takster samt lønstigninger fremgår af resultatopgørelsen og afsættes med henblik på at skabe sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Budgetgaranti Der hensættes et rammebeløb til budgetgaranti i med henblik på at skabe sammenhæng mellem udgifter og indtægter. I KL s tilskudsmodel er et tilsvarende beløb på indtægtssiden indarbejdet under generelle tilskud. Lønpuljer AKUT Der afsættes årligt kr. vedr. AKUT (Amternes og Kommunernes Uddannelse af Tillidsrepræsentanter). Trepartsinitiativer Til seniorpolitiske initiativer og kompetenceudvikling afsættes 17,5 mio. kr. i perioden Rammebeløb anlæg til overførsel Der forventes at kunne overføres 85 mio. kr. på anlæg fra 2016 til 2017.

31 Side 32 Budget Aalborg Kommune Udviklingen i antal bruttoledige I perioden fra januar til september 2013 har antallet af fuldtidsledige i Aalborg Kommune været meget stabilt. I hele perioden har antallet fuldtidsledige ligget i intervallet mellem og Udviklingen i januar til juli 2013, viser en anden tendens end udviklingen i den samme periode I perioden januar til juli 2012 steg antallet af fuldtidsledige fra henholdsvis til 6.418, fra januar til ultimo maj 2013 faldt antal fuldtidsledige fra til med en mindre stigning i juni-august fra til 6.100, men fra september 2013 falder antallet af fuldtidsledige til Udviklingen i antallet af fuldtidsbruttoledige i Gennemsnitlig antal ledige Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde.: Danmarks Statistik

32 Budget Aalborg Kommune Side 33 Befolkningsudviklingen Befolkningsprognosen udgør et beslutningsunderstøttende værktøj i forhold til Aalborg Kommunes planlægning bl.a. vedrørende børnepasning, skoler og ældrepleje. Befolkningsprognosens forudsætninger baserer sig på udviklingen i til- og fraflytninger, antallet af nyfødte og dødelighed, samt på Aalborg Kommunes boligprogram for de kommende år. Befolkningsprognosen for perioden Aldersgrupper Faktisk tal pr år år år år år år år år I alt Aldersgrupper Index 100= år ,24 98,85 99,62 101,49 104, år ,39 97,00 95,87 94,02 94, år ,70 100,16 100,14 100,52 100, år ,17 106,41 107,56 107,56 106, år ,92 100,17 100,57 101,21 102, år ,32 108,29 111,63 113,80 115, år ,28 101,93 105,11 109,02 113, år ,61 100,86 99,92 100,03 99,92 I alt ,95 101,79 102,55 103,24 103,88 Aalborg Kommunes befolkningsprognose viser følgende overordnet karakteristika: Det samlede befolkningstal er jævnt stigende i hele perioden Antallet af 0-2 årige forventes at være stabilt i perioden fra , hvorefter der forventes en stigning i Antallet af 3-5 årige forventes at falde i hele perioden fra Antallet af 6-16 årige forventes at være stabilt i perioden Antallet af årige forventes at stige i perioden fra , hvorefter der forventes et mindre fald i Antallet af årige forventes en lille stigning i hele perioden Antallet af årige forventes en markant stigning i hele perioden Antallet af årige forventes at en markant stigning i hele perioden Antallet af 85+ årige forventes at være stabilt i hele perioden

33 Side 34 Budget Borgmesterens Forvaltning

34 Budget Borgmesterens Forvaltning Side 35 Borgmesterens Forvaltning Drifts- og anlægsramme for Borgmesterens Forvaltning Beløb i kr. Drift 2014 Anlæg 2014 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Fælles Kommunale udgifter Resultatcentre Administration I alt Borgmesterens Forvaltning har ansvaret for, at Aalborg Kommune fungerer som helhed. Derfor består en stor del af forvaltningens arbejde i at samordne kommunens aktiviteter. Borgmesterens Forvaltning består af: Borgmesterkontoret, Serviceafdelingen, Erhvervsafdelingen, Økonomisk afdeling, Aak Bygninger samt HR og arbejdsmiljø. Forvaltningens opgaver er bl.a.: Servicering af Aalborg Byråd, Aalborg Bys officielle og repræsentative opgaver og Aalborg Events, borgerservice, overordnet fysisk planlægning og overordnet økonomi herunder budget og regnskab, kommunikation og personaleadministrative forhold, IT, erhvervsudvikling og internationale relationer, valg og afstemninger, styring af projektering og bygningsvedligeholdelse for kommunens samlede bygninger - og fra 2014 HR og arbejdsmiljø. Herudover udbetales tilskud til en række selvejende institutioner bl.a. Aalborg Kongres og Kultur Center. Sektorer og driftsområder i Borgmesterens Forvaltning Sektor: Fælles kommunale udgifter Forskellige kommunale opgaver som går på tværs i kommunen, f.eks. drift af ejendomme, tilskud til selvejende institutioner bl.a. Aalborg Kongres og Kultur Center, vederlag til byråd, valg og afstemninger, kommunal service, kommunal information samt ikke specificerede tilskud, tjenestemandspensioner og andre fælles personaleforhold, revision, forsikringer, IT- kontrakter, fastprisaftale, specificerede tilskud, venskabsbysamarbejde. Sektor: Resultatcentre Denne sektor omfatter IT- Centret og AaK bygninger. IT- Centret er Aalborg Kommunes centrale driftscenter, og driver det administrative netværk, servere, pc er, printere og telefoni. Herudover udvikler og drifter IT- Centret diverse administrative løsninger, herunder kommunens medarbejderog borgerportaler. Der løses samtidig opgaver indenfor sats- og layout, digitaltryk, bogbind mm., idet Akprint fusioneres ind i IT-Centret som et fælles resultatcenter.