Holger Danske og Nyborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holger Danske og Nyborg"

Transkript

1 Holger Danske og Nyborg Af Janus Møller Jensen I dag er Holger Danske mest kendt for at sidde i kælderen på Kronborg og komme landet til undsætning, hvis der for alvor skulle opstå problemer. Men sådan har det ikke altid været. Det er bare ét kapitel af historien om den europæiske sagnskikkelse, der blev en dansk nationalhelt. I de middelalderlige myter var han en helt anden skikkelse, der udførte store bedrifter i kamp for den kristne tro. Blandt andet grundlagde han et stort kristent imperium i Asien, der siden blev kendt som Jon Præsts rige. Netop i den egenskab af kristen ridder og korsfarer blev han en del af opbyggelsen af en dansk national identitet i 1500-tallet. Den historie er tæt knyttet til Christian 2. og herigennem også til Nyborg Slot. Det kan I læse meget mere om her, hvor der skal fortælles en anden og langt mere spændende historie om Holger Danske, der blandt andet forklarer, hvorfor han havnede i Kronborgs kasematter, men ikke mindst hvorfor han nu midlertidigt er vendt tilbage til Nyborg i skikkelse af H. P. Pedersen-Dans bronzestatue fra Mytens oprindelse Der er ingen, der ved, om Holger Danske har levet i virkeligheden. Han træder ind på den historiske scene som en af en af den frankiske konge og kejser Karl den Stores (herskede ) trofaste krigere de såkaldte tolv jævninger og dukker op for første gang i litteraturen i Rolandskvadet. Det er et digt, der handler om Karls krige mod muslimerne på den iberiske halvø (Spanien og Portugal i dag) og Rolands nederlag på vej tilbage til Frankrig i slaget ved Roncevaux i 778. Rolandskvadet selv er dog formentligt først blevet til senere. Man regner med det stammer fra anden halvdel af 1000-tallet og ikke senere end det første korstog i 1090erne. Siden optræder Holger både som hoved- og biperson i en række chansons de geste og ridderromaner fra hele Europa, men primært fra Frankrig. Allerede omkring 1080 blev Holger Danske knyttet til det danske kongehus, da han blev beskrevet som stamfader for Knud den Hellige (konge ) af en gruppe flamske munke i forbindelse med Knuds bryllup med Adele, der var datter af greven af Flandern. Samtidigt opstod historien om, at Holger Danske skulle være gået i kloster. Grundlæggelseskrøniken for klostret Saint-Faron i Meaux, der ligger ca. 45 kilometer fra Paris, fortæller, at Holger fortrød sit krigeriske liv og levede fromt og udførte mirakler indtil han døde og blev begravet i klostret. Her blev der godt 100 år senere omkring 1180 opført et nyt stort gravmæle for Holger Danske. Det blev noget af et trækplaster, og det er svært at forestille sig, at de mange danske studerende i Paris i samme periode ikke også har besøgt gravmælet for den danske helt. 1

2 Omtrent samtidigt dvs. i 1180erne blev historierne udvidet og fortalte nu om Holger Danskes kampe mod muslimerne i orienten, hvor han blev konge af både Acre og Jerusalem i det Hellige Land. Netop på det tidspunkt dukkede der en hel korstogslitteratur op skrevet både af og for et ridderligt publikum. Den handlede blandt andet om den kristnes ridders pligt til at drage på korstog i nutiden og ved at fremhæve fortidige eksempler. Historien om Holger Danskes bedrifter i Mellemøsten er et udtryk for samme fokus på korstogenes historie, hvor Holger altså også blev et forbillede for den kristne korsfarer, ligesom ridder Roland blev det med Rolandskvadet i forbindelse med det første korstog. I 1187 blev Jerusalem erobret af Sultan Saladin og nogle af de største korstogshære også fra Danmark drog mod det Hellige Land for at vinde det tabte tilbage. Det er baggrunden for historierne om Holger Danske som korsridder, og det ligger snublende nær at forestille sig, hvordan korsfareren Holger har inspireret både franske og danske korsfarere, der deltog i det tredje korstog. Danske pilgrimme til Santiago de Compostella mødte også Holger i en fremtrædende position i liturgien og den litteratur, der blev udviklet i forbindelse hermed, i valfartskirken, hvor en del af Rolandskvadet var blevet optaget og omskrevet, så den fremhævede Holgers rolle i kampen mod muslimerne i lyset af samtidens korstog, f.eks. i den såkaldte Pseudo-Turpins krønike fra 1120 erne. Men han indgik ikke i valdemartidens (nationale) historieskrivning, dvs. perioden ca , i Danmark. Saxo Grammaticus nævnte ikke Holger Danske i sin store Danmarkskrønike fra starten af 1200-tallet, muligvis fordi Holger Danske jo var i tjeneste hos den frankiske kejser. På Saxos tid ønskede de danske konger at distancere sig fra den tyske kejser og på den konto var Holger Danske jo ikke et særligt godt forbillede. Det er dog blevet påpeget, at der er store ligheder mellem historien om Holger Danske og Saxos Stærkodder, der således under alle omstændigheder bringer kernen i myten videre, ligesom man formentligt også kan genfinde centrale temaer fra historierne i de romanske kalkmalerier i de danske kirker allerede fra 1100-tallet. Holger Danske er i hvert fald slet ikke ukendt i Skandinavien. En række af de mange historier, der cirkulerede om Karl den Store, Holger Danske, Roland og de øvrige helte blev oversat til norrønt i 1200-tallet og samlet i 10 bøger i den såkaldte Karlamagnus saga Karl den Stores saga. Den indeholdt for eksempel den franske ridderroman om Holger Danske, Rolandskvadet, Pseudo-Turpins krønike, Chanson de Aspremont, der blandt andet handler om Karls kampe mod de hedenske saksere, og beskrivelsen af Karl den Store og hans jævningers legendariske pilgrimsfærd til Jerusalem. Igen er det korsfareren Holger Danske, der træder frem i historierne. Holger Danske i Asien Holgers kampe for den kristne tro bliver i litteraturen udkæmpet både i Spanien, Frankrig, Tyskland og Mellemøsten og så i Asien. Holger Danskes kampe for den kristne tro i Asien er beskrevet i andre tekster. Eksempelvis i en af og 1400-tallets mest læste bøger Mandevilles Rejse. Oprindeligt var den 2

3 skrevet på anglo-normannisk (den franske dialekt, der taltes og brugtes som administrativt sprog i England i middelalderen) i midten af 1300-tallet, men blev hurtigt oversat til en lang række sprog. Den beskrev sir John Mandevilles rejser i hele verden fra England til Indien og Kina. John Mandeville har formentligt aldrig eksisteret, ligesom rejsen nok også er foregået i fantasien, men ikke desto mindre fik den stor udbredelse og inspirerede virkelige opdagelsesrejsende som eksempelvis Christoffer Columbus. Den blev oversat til dansk i midten af 1400-tallet i versioner hvor Holger spillede en mere fremtrædende rolle og som blev meget læst helt frem til slutningen af 1500-tallet. Heri fortælles historien om, hvordan Holger Danske, da han o. år 800 sammen med andræ femten herræ aff sith slektæ ok met tyuæ tusindæ wæpnæræ [med femten fornemme slægtninge og tyve tusinde væbnere] drog over det græske hav og underlagde sig hele Østen fra Jerusalem i verdens midte indtil Paradis længst mod øst med Guds hjælp og gennem mange kampe. Blandt de 15 herrer var en frisisk kongesøn, der hed Johannes. Han gik så ofte og gerne i kirke, at han af de andre for sjov blev kaldt Jon Præst. Holger Danske delte sine store erobringer mellem sine følgesvende, og gav dem hver et rige de skulle være herre over, for at kristendommen måtte blive mere udbredt i den del af verden. Jon Præst gav han Indien med fire tusind øer og riger, og gjorde ham til kejser over de andre af sine frænder. Alle Jon Præsts efterkommere hed derefter således, siger historien. Siden blev riget delt ved giftermål og mellem flere sønner, hvorfor mange omkringliggende riger og øer igen faldt fra Kristendommen og tilbage til deres fædres hedenske skikke. Hele Holger Danskes livshistorie skulle være skildret i nogle store vægmalerier i den mest fornemme sal i et palads i riget Jana et sted i østen i hvert fald ifølge forfatteren til Mandevilles rejse. Et sted i Asien fandtes altså et stort kristent kejserrige, som var grundlagt af Holger Danske og regeret af Jon Præst. Forfatteren kommenterede allerede på det tidspunkt om Holger, at nogle uforstandige mennesker mente, at han stadig levede et sted på jorden: Jek tror bætær, at han lefuer met gudh udi hemmærigæ, effter thy at han arbeydede sa megit for then helly troo oc cristendoms merelssæ skill [jeg tror snarere, at han er hos Gud i himlen, fordi han arbejde så hårdt for den hellige tro og kristendommens udbredelses skyld]. Christian 2. og Holger Danske Myten genoplives Det var Christian 2., der for alvor tog fat i legenden igen. Han blev født på Nyborg Slot i 1483, men tilbragte megen af sin barndom og ungdom i København og Norge, som vicekonge fra I 1515 mødte han renæssancehumanisten, Christiern Pedersen, der netop var vendt hjem fra studier i Paris. Sammen genoplivede de myten om Holger Danske i en ny skikkelse, der skulle understøtte kongens politiske og ideologiske program, der blandt andet indebar konstruktionen af en national identitet. 3

4 Allerede i 1514 udgav Christiern Pedersen Saxos store Danmarkskrønike med et portræt af Christian 2. på titelbladet iført pladerustning og korsfane (Dannebrog). Legenden om Dannebrog, der faldt fra himlen, kendes i Christiern Pedersen og en samtidig kollegas afskrift af en ældre kilde. Den sagde ganske vist, at Dannebrog faldt fra himlen i slaget ved Fellin i Estland i Det ændrede kollegaen, franciskanermunken Peder Olsen fra Roskilde, til Lyndanisse i 1219, der siden er blevet det foretrukne, men det er der ingen grund til. Det er dog en lidt anden historie. Her handler det om, at man opdyrkede legenden som en del af en national identitet. Og i 1534 udgav Christiern Pedersen så henholdsvis Karl den Stores Krønike og Holger Danskes krønike. Karl den Stores krønike var en udgivelse og oversættelse af Karlamagnus saga, der blev oversat til både svensk og dansk i 1400-tallet. Den danske oversættelse Karl den Stores krønike er bevaret fuldstændigt i en kopi i et håndskrift fra Børglum, der daterer sig selv til Desuden er et tryk fra 1509 kendt i brudstykker. Det er formentligt 1509 versionen, der ligger til grund for Christiern Pedersens tryk i Holger Danskes krønike er Christiern Pedersens oversættelse af en fransk prosa-roman fra 1490erne, der beskriver Holgers bedrifter i Frankrig og i Østen, hvor det blandt andet lykkedes ham at besejre muslimerne og blive konge i Acre, Jerusalem og Babylon. Han overdrog dog rigerne til sine tre fætre, før end han vendte tilbage til Europa. Historierne havde som omtalt deres oprindelse i 1100-tallet i de chansons de geste, der udvikledes selvstændigt om Holger på baggrund af Rolandskvadet, og blev udvidet og omskrevet i både 1200 og 1300-tallet hvor eksempelvis bedrifterne i Orienten blev tilføjet før de blev omarbejdet til den franske prosa-roman, der blev trykt i Paris i 1490erne. Det var denne version af historien, som Christiern Pedersen udgav i 1534 og oversatte til dansk, men ikke førend han havde fået en bekendt til at oversætte den til latin, fordi Christiern Pedersen ikke læste fransk. Christiern Pedersen skrev i forordet til Holger Danskes krønike, at han blandt andet udgav krøniken, fordi folk generelt kun kendte til Holgers tvekamp med den hedenske kæmpe Burmand, som var omtalt i folkeviserne, men ikke kendte til hans andre store bedrifter. Herunder blandt andet grundlæggelsen af det kristne imperium i Asien, som han knyttede endnu tættere til Danmark. For eksempel omtalte alle Christiern Pedersens kilder Jon Præst som friser, men Christiern ændrede bare hans nationalitet til dansk. Det havde han allerede gjort i 1521 i et lille værk, der handlede om danskernes store bedrifter rundt omkring i verden. Det danske folk, hedder det i teksten, er beskrevet i mange gamle og nye bøger og skrifter. Danskerne er af den allermest ædle adel, der har eksisteret. De er milde mod de uskyldige og forfærdelige mod deres fjender, de er smukke, med dejlige ansigter, frimodige, store og stærke af kropsbygning, meget mægtige i krig i gamle dage, og navnkundige for deres sejre og triumfer over hele verden. Aldrig har noget folk undertvunget sig verden, som det danske! De har undertvunget både det antikke 4

5 Grækenland, Afrika, Indien og det romerske imperium. Hertil kommer de danske stridskvinder, amazoner eller skjoldmøer. Men de tre ypperligste fyrster, som var udvandret fra Danmark, var: Den romerske kejser Aurelian, der var født i Ribe, Holger Danske ( Wdgert ) og Jon Præst, den første kejser i Indien. Christian 2. og Holger Danske Holger Danske og de store opdagelser Der er en klar sammenhæng mellem interessen i historierne om Holger Danskes og Jon Præsts bedrifter i Østen og bestræbelserne på at finde søvejen til Indien. Kilerne er få og sparsomme, men det lader til, at den danske og den portugisiske konge havde en form for samarbejde om at finde søvejen til Indien. Det gjorde man på to fronter. Der deltog danskere i de portugisiske korstog langs Afrikas vestkyst, der skulle finde søvejen til Indien. Samtidigt sendte man i anden halvdel af 1400-tallet danske ekspeditioner mod Grønland med det videre mål at nå frem til Indien. Det gav god mening i tidens geografiske opfattelse af verden som kugle, men med kun tre kontinenter: Europa, Afrika og Asien. Det giver tre veje til Asien til søs: Syd om Afrika, Nord om Europa eller rundt om kuglen. De kartografiske studier, som blev udført i perioden, indikerede, at Grønland var en halvø nord for Norge på det indiske kontinent og man derfor burde kunne nå Indien ved at sejle mod nordvest. Det blev i hvert fald konkluderet af den danske kartograf Claudius Clavus Swart der var fra landsbyen Salling på Fyn i 1420erne, bl.a. på baggrund af hans studier af Mandevilles rejse, men også norrøne kilder f.eks. sagaerne om nordboernes rejser til Nordamerika. Clavus konklusioner blev grundlæggende for den internationale forskning og indarbejdet i de store verdenskort, som begyndte at blive produceret på det her tidspunkt. Man var i Danmark heller ikke de eneste, der sendte ekspeditioner af sted for at nå frem til dette rige i sidste fjerdedel af 1400-tallet ved at sejle mod nordvest. Både fra Portugal, Frankrig og England blev der i henholdsvis 1470erne og 1490erne sendt ekspeditioner af sted for at finde den nordlige rute til Indien. Det kunne naturligvis ikke lade sig gøre, men kunne de jo ikke vide. Al moderne forskning pegede i en anden retning og først langsomt begyndte man at forstå, at den nye verden man var stødt på i bestræbelserne på at sejle rundt om, var et helt nyt kontinent. Christian 2. og Holger Danske Korstoget til Grønland Det var et af de erklærede mål for den portugisiske ekspansion i Afrika i 1400-tallet at nå frem til Jon Præsts rige. Man håbede derigennem at kunne få hjælp til kampen mod det ekspanderende osmanniske imperium, der efter erobringen af Konstantinopel i 1453 ikke bare stod i vejen for en tilbageerobring af Jerusalem, men reelt truede Europa. De portugisiske ekspeditioner blev ført fuldstændigt som korstog og det er vanskeligt at forestille sig, at de danske ekspeditioner mod nord ikke er blevet opfattet på samme måde. 5

6 Historierne om Jon Præsts rige gik helt tilbage til midten af 1100-tallet, hvor dets store rigdom og militære styrke blev beskrevet. Historierne blev oversat og udgivet på både dansk og svensk i anden halvdel af 1400-tallet altså samtidigt med planerne om at finde søvejen til Asien. Det kan dårligt være en tilfældighed, at man opdyrkede historierne om Holger Danske og hans bedrifter i Orienten, samtidigt med, at man sendte ekspeditioner af sted for at nå frem til det rige, han havde grundlagt. Sammenhængen blev helt klar under Christian 2. Han ansøgte om aflad for deltagerne i en planlagt ekspedition til Indien i 1514, der muligvis ikke blev til noget. I 1519 var planen blevet mere specifik. Her fik han en korstogsbulle til en forestående ekspedition, der havde til formål at tilbageerobre Grønland fra hedningenes hænder med en mægtig flåde. Grønland blev som det fremgår af tidens mest præcise verdenskort, Ruysch verdenskort fra 1509, betragtet som en halvø på det asiatiske kontinent og ville derfor fungere som et perfekt brohoved for videre ekspansion i Indien. Flåden var klar til at sætte sejl tidligt i 1521, men kom aldrig af sted på grund af den politiske udvikling i Skandinavien, der i sidste ende betød, at Christian 2. måtte gå i landflygtighed i Disse planer kaster nyt lys over Christian 2.s og hans hof-historiograf Christiern Pedersens særlige interesse i Holger Danske. Udover at give Christian 2. en forrang i kampen om at nå først til Indien, var målet at give det danske rige en glorværdig fortid, der kunne måle sig med de øvrige europæiske magter netop ved at fremhæve Holger Danske. Blandt andet gjorde Christiern Pedersen på baggrund af den franske prosa-roman Holger Danske til en søn af Kong Gøtrik, og knyttede således Holger Danske endnu tættere til det danske kongehus. Her var man helt på linje med renæssancehumanisterne i Europa, der også opdyrkede en fortid og nationale helte, der både var fra antikken, og fra middelalderen. I årene mellem 1494 og 1518 gentog også den franske konges propagandister igen og igen, at de franske konger var Karl den Stores efterfølgere og korstogenes sande arvinger som et led i legitimeringen af krigene om fransk herredømme i Italien. Det var netop i dette miljø i Paris i begyndelsen af 1500-tallet, at Christiern Pedersen samlede materialet til og oversatte Holger Danskes krønike. Interessen i historien om Holger Danske er derfor mere end blot ønsket om at læse gode historier om danske helte i fortiden. Det var en vigtig del af kongeideologien, som rakte længere ud end blot at give ælde og storhed til det danske rige, da historierne samtidigt direkte blev brugt til at støtte bestræbelserne på at finde frem til Indien og få del i den forventede rige handel. Fokuseringen på Holger Danske var i denne sammenhæng netop interessant, ikke bare fordi han kæmpede for udbredelsen af den kristne tro, men måske især fordi, han var dansk. Holger Danske og Folkebøgerne overleveringen Interessen i Holger Danske i Danmark er altså på den ene side en afspejling af renæssancehumanisternes arbejde med historierne om Karl den Store, der indgik i konstruktionen af nationale identiteter og politisk legitimering af de nye fremvoksende stater over det meste af Europa. Altså som en del af en fælleseuropæisk renæssancehumanistisk diskurs. På den anden side, er den 6

7 samtidigt udtryk for en dansk version af historien, der således må tolkes som led i opbygningen af en særlig dansk national identitet i 1400-tallet og 1500-tallet. Holger Danske blev utroligt populær i folkeviserne og i de såkaldte folkebøger i perioden, der fulgte, men indtog ikke samme centrale plads i officielle udlægninger af danskhed i 1600-tallet. Her vr det en anden dansk korstogshelt, nemlig prins Svend, der døde under det første korstog i 1097, der blev trukket frem i lyset. Men netop Holgers folkelige appel er vel baggrunden for, at historierne om ham blev genoptaget i forbindelse med konstruktionen af en moderne dansk national identitet i 1800-tallet. Folkebog og folkeviser var begreber, der blev opfundet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet til at beskrive medier, hvor folkets naturlige ånd blev udtrykt, som man sagde. Derfor begyndte man også at indsamle gamle sagn og historier. Folkesagn knyttede legenden om Holger Danske til en række forskellige lokaliteter i det danske rige, også Nonnebakken i Odense, men efter 1818 begyndte Kronborg at få en form for forrang efter forfatteren og folkemindesamleren J. M. Thiele ( ) udgav Danske Folkesagn. I de mange danske folkesagn om Holger Danske er han ikke den eventyrlige person man finder i krøniken, men derimod den sovende kæmpe, der skal vende tilbage og redde landet fra fare. Det er en legende som findes i mange forskellige versioner over hele Europa med forskellige nationale skikkelser: Olav Tryggvason i Norge, Karl den Store i Tyskland og Frankrig, Frederik Barbarossa i Tyskland, Karl 5. i Frankrig, Kong Sebastian på den iberiske halvø, Arthur i England, men også mange andre. Legenden om Holger Danske levede fortsat i bedste velgående i slutningen af århundredet da Evald Tang Kristensen indsamlede folkesagn, men langsomt gik alle de sagn, der stedfæstede ham til andre lokaliteter i Danmark i glemmebogen og historien om Holger Danske blev især knyttet til Kronborg. Her ønskede en privat forretningsmand en statue af Holger, der skulle stå foran hans hotel Marienlyst. H.P. Pedersen-Dans statue blev valgt blandt andet i konkurrence med Carl Aarsleff fra Nyborg. Han var dog selv langt fra tilfreds med statuen, og nævnte den ikke selv som et af sine hovedværker her nævnte han i stedet den Lille Hornblæser på Rådhuspladsen og statuen af Christian 9. i Nyborg. Samtidigt så andre i Helsingør nu fidusen og for dog bare at gøre det en lille smule spændende at bevæge sig ned i Kronborgs kasematter, besluttede man at placere kopien af Pedersen-Dans statue af Holger i gips i kælderen på Kronborg for at fremme turismen og oplevelsen af slottet hvilket virkede. Derudover er der ellers ingen forbindelse mellem Holger og Kronborg. Christiern Pedersen var også fra Helsingør, men døde i Helsinge, hvor han levede sine sidste år og har sin egen mindepark der nu. Holger Danskes krønike blev udgivet af forkæmperen for dansk læsning og sprog i Sønderjylland, journalist og præst Nis Hanssen ( ) i Men en kritisk udgave kom allerede godt 10 år senere i Christiern Pedersens samlede værker, der således blev den egentlige videreformidler af Holger Danskes krønike til historikere og fremtiden. Udgiveren var præsten og litteraturhistorikeren C. J. Brandt ( ) og han var fra Nyborg. 7

8 8

9 Holger Danske og historikerne Historierne om Holger Danske har altså været kendt og elsket bredt i det danske samfund gennem mange århundreder, men af mange forskellige grunde. Han figurerede desuden i folkeviserne, der blev nedskrevet i løbet af 1500-tallet og var meget populære især blandt den danske adel, men som også må have været udbredt blandt almuen. Det afspejles af yderligere af, at historierne om Holger danske og Karl den Store som omtalt hørte til blandt de mest populære og meget udbredte folkebøger igennem hele perioden fra de blev trykt første gang i begyndelsen af 1500-tallet og indtil midten af 1800-tallet. Herefter og på den baggrund blev Holger Danske blev en vigtig ingrediens i opbygningen af den moderne danske nationale identitet, som udvikledes i løbet af 1800 og 1900-tallet. Forfatteren, historikeren og salmedigteren N. F. S. Grundtvig ( ) brugte Holger Danske som symbol på den danske folkeånd, hvilket i 1836 inspirerede hans ven B. S. Ingemann ( ), kendt for en række nationalhistoriske romaner, til at skrive en digt-cyklus om Holger Danske som symbol på danskheden. Den fik en enorm gennemslagskraft, da den udkom i 1837, og flere af digtene blev siden til fædrelandssange med musik af komponisten og dirigenten Niels W. Gade ( ). Historikerne derimod var skeptiske og stillede dybt kritiske spørgsmål til kilderne og betvivlede, at Holger i det hele taget var dansk? Eksempelvis skrev en af hovedmændene bag Historisk Tidsskrift, Christian Molbech ( ), i et forord til Nis Hanssens udgave af Holger Danskes krønike fra 1842, at det eneste, der forbandt Holger til nationen, var tilnavnet, som han havde fået ganske ufortjent. Holger havde ingen nationale egenskaber, hvilket egentligt blot var udtryk for samme tankegang, bare vendt på hovedet. Det samme skrev lektor og senere professor i fransk ved Sorø akademi Ludvig August Rothe ( ) i 1847 i et forsøg på at finde frem til den historiske Holger Danske bag ved sagnene og historierne. Digtere må frit glædes over de skønne og fortryllende fantasier, mente han, men man kan ikke som påstået finde særdeles og characteristisk Præg af Danskhed eller dansk Nationalitet. Han har ikke noget som man ret egentlig kan kalde Dansk er ikke inderlig knyttet til Danmark eller dansk Nationalitet. Holger er derfor alene til et billedligt og digterisk Phantasies- Foster; men jeg bestrider derfor ikke, at dette jo, som saadant, i og for sig kan have en ligesaa dyb og betydningsfyld Realitet som om det var en critisk, litterair og historisk begrundet Kjendsgerning. Ellers tilsluttede Rothe sig en fransk opfattelse, at den historiske Holger oprindeligt måtte være en person fra Ardennerne ligesom senere Louis Pio, der udviklede sig i en mere politisk retning senere. Ingemann erkendte da også, at historierne var kommet til Danmark udefra, men Holger viste sin Indfødsret ved sit seirende indtog i Folkesindet. Den eiendommelige Maade, hvorpaa Sagnet siden har udviklet sig i Danmark og knyttet sig til den mythiske Forestilling om en stedse gjenkommende Folkebefrier i Nøden, medens Folkepoesien med Liv har tilegnet sig hans Navn og Bedrifter, vil stedse blive det stærkeste Beviis for, at han i høieste Betydning tilhører Nationen. Hans grundkarakter var dansk! Holger Danske blev indbegrebet på den danske tapperhed og offervilje for troen og fædrelandet. 9

10 Således blev myten om korsfareren og krigeren og den slumrende messias-agtige kæmpe forenet med en forestilling om en særlig dansk folkeånd. Den tanke er siden blevet forladt. Afrunding Tilbage er myten om den slumrende kæmpe, der vil vende tilbage, knyttet til statuen, der står i kælderen på Kronborg. Men historien er større og vigtigere end det og giver et indblik i fortidens selvforståelse og beskriver et særligt kapitel af Danmarkshistorien: om de store opdagelser, formationen af en moderne dansk national bevidsthed i forbindelse med den tidlige statsdannelse, renæssancens tidlige indtog i Danmark og verdensopfattelsen på Christian 2.s tid. Men hvor skal den historie fortælles? Det skal den naturligvis i det rum, der om noget i Danmark knytter sig til den kontroversielle konges historie, Kongens Værelse på Nyborg Slot. Derfor indgik vendte Holger Danske for en stund tilbage til Nyborg og Nyborg Slot. Slotsbesøget er med til at formidle historien om, at Holger Danskes historie også er historien om en dansk korsfarer, der drog rundt i verden og grundlagde store imperier, og altså ikke bare er knyttet til et sted. Samtidigt er det en understregning af, at historien kun eksisterer, hvis vi fortæller den, og at denne historie skal fortælles netop her på Nyborg Slot. Noter: Denne tekst vil blive udgivet som artikel i årsskriftet Nyborg før & nu 2014 som udkommer i maj 2015 udstyret med henvisninger til kilder og sekundærlitteratur. Den er foreløbigt ment som en lidt længere og let tilgængelig orientering om baggrunden for den midlertidige placering af H. P. Pedersen- Dans statue af Holger Danske i Nyborg. Den beskriver også baggrunden for at Nyborg Slot indgik i samarbejdet med en af Danmarks mest kendte og læste forfattere af børne- og ungdomslitteratur, Josefine Ottesen, der netop har udgivet en roman om Holger Danskes barndom på baggrund af den oprindelige legende. Hun er på den måde med til at genfortælle og videreformidle legenden til en ny generation. I den forbindelse har vi en forpligtelse til og en oplagt mulighed for at møde de unge der, hvor de bliver interesseret i historien og tilbyde den historiske baggrund for myten og dens betydning historisk set. Det bliver dobbelt interessant af, at Josefine Ottesen med sit bogprojekt har eksperimenteret med formidling og læsning på mange forskellige platforme for at skabe dialog på tværs af generationerne. Her skal vi også være i stand til at følge op og byde ind som moderne kulturinstitution. I første omgang derfor denne orientering. Ønsker man yderligere baggrundsinformation og at gå på opdagelse i kildematerialet allerede nu, så kan man læse videre her: Janus Møller Jensen, Den glemte periferi og de glemte korstog. Grønland og korstogene , Historie, 2004/1, 2004, s ; Janus Møller Jensen, Denmark and the Crusades , Leiden 2007; Janus Møller Jensen, Holger Danske og dansk identitet. En dansk helt i kamp for troen, ca , i Tanker om ursprung: Forntiden och medeltiden i nordisk historieanvändning, red. Samuel Edquist & Lars Hermanson, Stockholm 2009, s ; Kurt Villads Jensen, Broderliste, Vederlov og Holger Danske, i Broderliste, Broderskab, korstog. Bidrag til opklaringen af en gåde fra dansk højmiddelalder, red. Janus Møller Jensen, Syddansk Universitetsforlag 2006, s

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Nyborg før & nu. Nyborg Lokalhistoriske Forlag

Nyborg før & nu. Nyborg Lokalhistoriske Forlag Nyborg før & nu 2014 Nyborg Lokalhistoriske Forlag Nyborg før & nu 2014 17. årgang 2015 Nyborg før & nu 2014 Årsskrift for Østfyns Museer, Nyborg Nyborg Museumsforening Nyborg Lokalhistoriske Arkiv i samarbejde

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor?

Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor? Kopiside 5 Break 4 Helgi og kristendommen Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi I de næste dage går Helgi for sig selv og tænker. Vil hans far mon betale afgiften til Karl

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Læringsforløb KORSTOGENE

Læringsforløb KORSTOGENE Læringsforløb KORSTOGENE Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Korstogene 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Thomas Meloni Rønn og istockphoto.com.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Dagmarstenen i Vitten

Dagmarstenen i Vitten Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig] [lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Vikingerne sejler 33 ud 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder (fase 2) Kildeanalyse (fase 2) Læringsmål Jeg kan fortælle om

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Opgavehæfte Valdemar Atterdag

Opgavehæfte Valdemar Atterdag Opgavehæfte Valdemar Atterdag Opgave 1 Skriv navnene på borgene. Placer navnene: Varbjerg Nyborg Lund Gurre Roskilde Vordingborg Sønderborg Ålholm Nykøbing F. Kalundborg København Ribe Helsingborg Aalborg

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere