RADIKAL POLITIK nov Radikal skattereform skal fremtidssikre velfærdssamfundet

Transkript

1 RADIKAL POLITIK nov Radikal skattereform skal fremtidssikre velfærdssamfundet

2 FO R MAN D E N S K R I V E R Den royale OL-drøm DER ER IKKE ET SKRIGENDE krav om afskaffelse af kongedømmet. Som parti afstod vi endda fra at omtale spørgsmålet ved vedtagelsen af vores sidste principprogram, og derfor må alle ikkepraktiserende skabsrepublikanere vænne sig til tingenes tilstand. Vi har et solidt folkestyre, men med en ikke-folkevalgt på toppen. Nytårstalen er dronningens eneste politiske budskab, og den er altid afstemt med statsministeren. Kongehuset holder fingrene fra enhver form for aktiv politisering, og Folketinget bruger tiden på at lovgive og holder ikke studiekredse om konstitutionelle spørgsmål. Den eneste minimale grundlovslignende revision med flertal bag sig er regeringens ide om sidestilling af kvindelig og mandlig arvefølge. Her bliver nok ikke tale om nogen anden vej, selv om udviklingen siden 1953 ellers taler en del for andre grundlovsændringer. Ikke mindst EU-samarbejdet. Vi holder derfor nøgternt og nøjsomt fast i den rent konstitutionelle model. Politikerne holder fingrene fra kongehuset. Det tager ugebladene sig af. Tilsvarende holder kongehuset fingrene fra alt, der bare kunne have en bismag af politik. I DETTE LYS SKAL spørgsmålet om kronprinsens mulige medlemskab af den internationale olympiske komite (IOC) ses, og et muligt medlemskabs politiske implikationer vurderes. Tre forhold taler for et nej. Ingen for et ja. IOC er et gennemført udemokratisk foretagende, der trænger til gennemsigtighed og reformer. Olympiaderne er verdensorganiserende foranstaltninger, men et naturligt mindstekrav bør være, at det demokratiske grundlag er til stede som det f. eks. er det i det meste af dansk idræt i øvrigt. Diktaturstaterne er med i IOC som de er det i FN men det danske kongehus skal ikke med et medlem i ledelsen legitimere et uigennemskueligt og udemokratisk system. Det olympiske cirkus er en risikabel affære for en konstitutionel kronprins. Det vrimler med gigantiske kapitalinteresser, fuldprofessionelle udøvere, deres bagmænd og sponsorerne. Det hele bæres oppe af et lukket selvsupplerende mandesystem, hvor kronprinsen dels vil være tvunget til at afstå fra enhver politisk markering, dels risikerer at blåstemple allehånde urimeligheder f.eks. korruptionsbelastede personer. Debatten om boykotten af legene i Moskva i 1980 og spørgsmålet om afholdelse af olympiade i det kinesiske diktatur i 2008 viser, at IOC er spækket med politik og kapitalinteresser sovset ind i nationale særinteresser. Det tredje argument knytter sig de lalleglade og helt spektakulære forestillinger om Danmark som hjemsted for en olympiade uanset omkostningerne. Danmark skal nemlig på verdenskortet. Her vælter overordnet samfundsplanlægning, politiske, økonomiske, turistmæssige og rene erhvervsmæssige interesser sammen i en uoverskuelig gryderet. Der er i denne sammenhæng åbenlyse naivister, der er klar til en Holm-gang for kronprinsens deltagelse i IOC. Det vil være helt umuligt at håndtere for en konstitutionel kronprins måske tilmed konge til den tid. Derfor må kronprinsen holde sig fra IOC, men selvfølgelig kan han deltage som sportsmand i legene. DET SIGES, AT FREDERIKS mulige deltagelse som IOC-medlem er nikket af med statsministeren. Det er så ikke første gang, Fogh har vist mangel på rettidig omhu. Han har før nikket ja til spørgsmål, hvor han skulle have sagt nej. Der er nikket forkert. Det er en ommer. Fogh skal sige til kronprinsen: Du kan ikke og du må ikke! bald@radikale.dk 2 S Æ R N U M M E R O M E U I lighed med sidste år udsender vi i slutningen af december et særnummer af Radikal Politik om EU og radikal EU-politik. Tænkepausen er blevet forlænget, og Nice-traktaten er lige så langt fra at blive ratificeret som for et år siden. Men livet går videre i EU. Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet arbejder ufortrædent videre og har hidtil klaret at løse de praktiske problemer, som fraværet af en ny traktat har skabt. Rumænien og Bulgarien er blevet medlemmer, og debatten om Tyrkiet er på vej ind i en afgørende fase. Hvordan skal vi som radikale forholde os til alt dette? Hvordan kan vi præge udviklingen i den rigtige retning? Giv dit besyv med. Idéer og forslag til artikler samt debatindlæg modtages gerne. Bjarke Larsen, redaktør REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), Jesper Gronenberg, Anna Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna Rørbæk, Andreas Bang Hemmeth og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. FORSIDEFOTO: Tomas Bertelsen, BAM/Scanpix. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale.dk radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

3 FOTO : RENÉ STRANDBYGAARD, DSB. Jubel over trafikforlig Regeringen måtte bøje sig for det massive pres, som Det Radikale Venstre har været med til at skabe. Det nye trafikforlig tilgodeser for en gang skyld først og fremmest den kollektive trafik. Det Radikale Venstre har fået stort set alt det, vi bad om i aftale, der sikrer, at danskerne nu får tog til tiden Af Bjarke Larsen DER ER TALE OM en virkelig stor, radikal sejr. Vi har fået stort set alt det, vi bad om. Det er svært for Martin Lidegaard at få armene ned af begejstring over det trafikforlig, Det Radikale Venstre har indgået med regering en og Dansk Folkeparti. Der er stort set ikke noget, vi er utilfredse med, siger den radikale trafikordfører. Der er tale om det største trafikforlig i mange år, og for en gang skyld er det den kollektive trafik, der tilgodeses med langt hovedparten af pengene. Flere tog i timen Forliget indebærer, at der sket ske en total renovering af det danske skinnenet og en total udskiftning af signalsystemerne. Det betyder mange flere tog til tiden end i dag og det betyder flere tog i det hele taget. Der bliver ikke mindst taget fat på at udvide den helt store flaskehals i det danske skinnesystem strækningen mellem København og Ringsted. Her skal kapaciteten øges med næsten 40 pct. De første 15 pct. kommer inden for de første fire år, og det i sig selv giver to tog ekstra i timen hver vej. Fogh blandede sig På vejsiden indebærer forliget, at man finder de nødvendige midler til, at staten kan overtage en række vejprojekter fra amterne og gør dem færdige til den planlagte tid. Det økonomisk største projekt er en motorvej til Sønderborg fra Kliplev. Hertil kommer en række omfartsveje, en motorvej mellem Brande og Give N. samt motorvejen rundt om Silkeborg. Sidstnævnte projekt har givet anledning til heftig debat om, hvordan motorvejen skulle føres gennem den smukke natur omkring Gudenåen. Det endte med, at Anders Fogh Rasmussen personligt blandede sig bag kulisserne og fik gennemført den mindst skæmmende men også dyreste løsning. Dermed gik endnu en radikal ønskedrøm i opfyldelse. Det Radikale Venstre har sin pæn del af æren for, hvordan det endte, siger Martin Lidegaard: Vi har i høj grad været med til at skabe det pres, som har gjort, at regeringen endelig indså, at situationen omkring de nedslidte jernbaner og de forældede signalsystemer var helt håbløs. Regeringen skulle have lukket en flanke, og ved siden af det er der en række mindre sejre, vi kan tage æren af. Det glæder bl.a. bygningen af en letbane i Århus, hvor der nu er afsat penge til den nødvendige VVM-undersøgelse. Radikalt pres har også været med til at sikre en pulje, der skal gøre togstationerne mere handicapvenlige og en mindre pulje til cykelstier. Mere at arbejde for Trods det gode forlig er der dog stadig mange ting at kæmpe for i de kommende år, siger Martin Lidegaard. Han nævner dobbeltspor på nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød og ned gennem Sønderjylland. Desuden er der brug for investeringer i Trekantområdet bl.a. skal det diskuteres, og der skal føres togskinner frem til Billund lufthavn. Der er flaskehalse forskellige steder, som skal løses, og i Nordjylland er der lokalbaner, der trænger til restaurering. Det er heller ikke nok med de forholdsvis få penge, der er afsat til handicappede og til cykelstier. Der er skabt en pulje på 27 mio. kr. til at forbedre tilgængeligheden for handicappede, men der er behov for 400 mio. kr. Der er også brug for mange flere penge til flere cykelstier, fastslår Marin Lidegaard. 3

4 Skattereform afgørende for velfærden En skattereform, der markant sænker skatten på arbejde, står helt centralt i den radikale strategi om Den Anden Vej. En sådan reform er altafgørende for at fremtidssikre velfærdsstaten, hjælpe de svageste ind arbejdsmarkedet og give den enkelte familie større valgfrihed i hverdagen. Af Jacob Blomgren Knudsen, chef for Politisk-Økonomisk Afdeling HVAD BETYDER DEN ANDEN VEJ betyder, når vi taler skat? Hvad er den radikale skattepolitik, hvad er de gode grunde for at indføre den og hvad siger eksperterne? Det giver vi på over de næste sider. Tre store problemer Regeringen fremhæver med jævnlige mellemrum at dansk økonomi er præget af vækst og fremgang. Mens den er mindre tilbøjelig til at beskæftige sig med tre grundlæggende problemer: 1) demografiske ændringer medfører, at arbejdsstyrken i de kommende år skrumper. Der bliver flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet. 2) skatten på arbejdsindkomst er blandt de højeste i verden 3) de seneste års samfundsskabte værdier i form af stigende ejendomspriser er ulige fordelt Der er ellers alt muligt grund til at tage problemerne alvorligt, fordi de truer med at svække en sund og bæredygtig udvikling af velfærdssamfundet. Manglen på arbejdskraft i private virksomheder betyder, at de må sige nej til ordrer og dermed indtægter, og manglen på pædagoger, lærere og hjemmehjælpere gør det svært for kommunerne at opfylde borgeres efterspørgsel. Arbejdsdygtige borgere vil fortsat trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Erkendelsen af, at samfundsskabte goder f.eks. i form af ubeskattede værdistigninger på huse, fordeles ulige, kan svække tilliden til den offentlige sektor. En radikal (!) omlægning Problemerne kalder på tilbundsgående løsninger, og det er baggrunden for Det Radikale Venstres ønske om at afskaffe skattestoppet og om at ændre skattesystemet på en måde, der markant nedsætter skatten på arbejde for alle indkomstgrupper. Med vores forslag sænkes indkomstskatten til 42 pct. for indkomster op til kroner og til 60 pct. for indkomster over dette beløb. Samtidig ønsker vi bundfradraget øget med kroner og beskæftigelsesfradraget fordoblet til 5 pct. (dog maks kroner). Forslaget forenkler skattesystemet, sådan som det fremgår af de to figurer. Omlægningen er fuldt finansieret ved at rydde op i forskellige fradragsmuligheder og forskellige særordninger for private og erhvervslivet samt en ophævelse af skattestoppet. SKATTESYSTEMET I DAG Bundfradrag kr. Topskat 15 pct. Bundfradrag kr. Mellemskat 6 pct. FIGUR 1 Flere og flere lever længere og længere. Det øger presset på velfærdsydelserne og er en af de vægtige grunde til, at der er brug for en skattereform. AM-bidrag og indkomstskat Personfradrag kr. Beskæftigelsesfradrag 2,5 pct., maks kr. Arbejdsmarkedsbidrag Bundskat Kommune-, sundhedsog kirkeskat 5,5 pct. 33,3 pct. 8 pct. Indkomst 4

5 S K AT O G D E N A N D E N V E J EKSPERTERENE MENER... OECD: Skatten af løn og andre indkomster udgør i Danmark over dobbelt så meget som gennemsnittet i resten af EU-landene, viser en ny rapport fra OECD. Oktober Vismændene: Skattestoppet udhuler provenuet af ejendomsskatter og afgifter, Skattestoppet har allerede kostet på trods af at der er større behov for en dyrt. I 2006 menes det at koste sænkning af skatten på arbejdsindkomst. mia. kr. Og ifølge Skatteministeriet selv Maj 2004 vil en forlængelse til 2015 koste yderligere 16 mia. kr. Skatteindtægterne Dansk Industri: DI har igennem flere år falder reelt fordi punktafgifter og ejendomsværdibeskatningen advokeret for behovet for lavere marginal- fastfryses på skatter. Topskat Vi er derfor helt enige med vis- det kronebeløb, det var på i 2002 og mændene, når de peger på behov for derfor efterhånden 15 pct. Bundfradrag udhules i takt med kr. lavere personskatter. Juni 2006 inflationen. Disse manglede skatteindtægter er Velfærdskommissionen: Skattestoppet spredte, tilfældige Bundfradrag og asociale De kan kr. Mellemskat stiller sig hindrende i vejen 6 pct. for en hensigtsanvendes meget bedre hvis de målrettes forbedringer af vores skattesystem. Bundskat December ,5 pct. mæssig skattestruktur på længere sigt. AM-bidrag og indkomstskat Gradvis indfasning Kommune-, sundheds- OECD: Skattelettelserne på ejerboliger Med hensyn til Personfradrag ejendomsværdibeskatningen skal der dog ske kr. en gradvis fradrag ind- 2,5 pct., skabe et råderum så andre 33,3 pct. mere skæv- og kirkeskat Beskæftigelses- bør opgives og i stedet anvendes til at maks kr. fasning, så den først kommer tilbage vridende skatter kan reduceres. Juni på 1 pct., som den var før regeringens skattestop, når huset sælges. Det sker for at undgå at ramme enkelte familier Dansk Industri: Otte ud af ti virksomheder mener, der er behov urimeligt hårdt. Arbejdsmarkedsbidrag 8 pct. for at nedsætte skatten på arbejdsindkomst for at ruste Indkomst Danmark til den fortsatte globalisering. Juni 2005 DET RADIKALE FORSLAG TIL NYT SKATTESYSTEM Topskat Bundfradrag pct. AM-bidrag og indkomstskat Personfradrag kr. Indkomst Beskæftigelsesfradrag 5 pct., maks kr. Arbejdsmarkedsbidrag Kommune-, sundhedsog kirkeskat 33,3 pct. 8 pct. FIGUR 2 Alene i 2006 koster skattestoppet milliarder kroner. De manglede skatteindtægter er spredte, tilfældige og asociale. De kan anvendes meget bedre til at forbedre vores skattesystem. 5

6 S K AT O G D E N A N D E N V E J 5 gode grunde til den radikale 1 skattepolitik En retfærdig skat, hvor de brede skuldrer bærer mest Det Radikale Venstre mener, at skatten skal være retfærdig, så de brede skuldrer bærer mest. Derfor er der elementer i det radikale skatteudspil, der medfører lavere beskatning for de laveste og mellemste indkomster. Det drejer sig blandt andet om: forhøjelsen af bundfradraget og fordoblingen af skattefradraget afskaffelsen af mellemskatten Mens følgende elementer vil øge beskatningen af de højere indkomster: fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget ophævelsen af den boligskatterabat, som er indbygget i skattestoppet, som især gælder for de højeste indkomster forhøjelsen af topskatten fra 15 pct. til 18 pct. 2. En større fleksibilitet i livsforløbet Forslaget om lavere beskatning betyder, at de fleste kan arbejde mindre og stadig få den samme lønudbetaling efter skat. Det giver bedre vilkår for arbejdende forældre i børnefamilier og andre med ønske om mere fritid. Omvendt skaber skatteforslaget et større incitament for andre på arbejdsmarkedet til at arbejde mere. Den lavere skat for mellem- og højindkomsterne vil reducere antallet af personer, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi efterløn og pension bliver mindre attraktive i forhold til fortsat lønindkomst. Alt i alt giver den lavere beskatning af lønindkomst reelle valgmuligheder og bedre mulighed for at spare op til mere fritid og veksle mellem arbejde og fritid. 3. Det kan bedre betale sig at arbejde Det Radikale Venstres forslag om fordobling af beskæftigelsesfradraget vil gøre det økonomisk mere attraktivt at være i beskæftigelse frem for på passiv forsørgelse. Forslaget vil endvidere gøre det mere fordelagtigt at opnå en lønforhøjelse gennem kompetenceudvikling eller ekstra indsats på arbejdet. Forslaget indebærer nemlig samtidig en lavere skat af den sidst tjente krone den såkaldte marginalskat for alle indkomstgrupper. PENGE VED LØNSTIGNING Eksempler på gevinsten ved en lønstigning på kr. med det nuværende system og det radikale forslag. NUVÆRENDE RADIKALT SYSTEM FORSLAG A. Arbejderen, der tjener kr. årligt kr kr. B. Funktionæren, der tjener kr. årligt kr kr. En fleksibel skattepolitik Med lavere skat på arbejde kan de fleste familier vælge at arbejde mindre f.eks. mens man har små børn og alligevel have samme rådighedsbeløb efter skat. DET ER INGEN TILFÆLDIGHED, at tidligere tiders bastante lønkrav fra fagforeningerne i disse år afløses af krav om flere feriedage og bedre orlovsordninger. Når skatten på arbejde er høj, kan det bedre svare sig at vælge fritid, der ikke beskattes. Set fra hverdagshøjde i familierne, hvor både mor og far arbejder, opleves tiden som en yderst knap ressource, som man forståeligt nok ønsker sig mere af. Udfordringen er derfor sat lidt simpelt op at skabe fuldt eller delvist arbejde til de mennesker, der risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet i de kommende år, samtidig med at vi giver familierne reelle handlemuligheder for at vælge mere hjælp i hverdagen eller at kunne arbejde i kortere tid. Svaret er lavere skat på arbejde. Ikke et procentpoint eller to, men en markant nedsættelse af indkomstskatten. Dermed vil familien både hurtigere få et bestemt beløb efter skat til rådighed og samtidigt vil det med ét slag gøre arbejdskraften i Danmark billigere at købe for almindelige mennesker. Det handler om at få håndværk og hjemmeservice ind ad fordøren. 6

7 4. Der skabes reelle valgmuligheder mellem køb af varer og serviceydelser Det radikale forslag om lavere indkomstskat betyder, at arbejdskraften bliver billigere. Det bliver billigere at hyre en håndværker. Håndværkerens tilbud kan bedre konkurrere med overvejelserne om at anskaffe et nyt tv eller andre varige forbrugsgoder. Den lavere indkomstskat vil øge efterspørgslen efter visse faggrupper og trække flere ind på arbejdsmarkedet. Det sorte arbejde vil samtidig blive reduceret. 5. Vi skaber et holdbart velfærdssamfund På grund af demografiske ændringer vil den danske arbejdsstyrke falde i de kommende år, og flere vil gå på pension eller efterløn. Det er derfor vigtigt at øge udbuddet af arbejdskraft. Her er en nedsættelse af skatten på indkomst det vigtigste virkemiddel. Når gevinsten ved at arbejde øges, 5skabes et større udbud af arbejdskraft, fordi flere gerne vil arbejde mere. Både Vismændene og Finansministeriet har dokumenteret, at lettelser af indkomstskatten har positiv indvirkning på beskæftigelsen. Fx vil en lettelse på fem milliarder kroner af mellemskatten øge arbejdsstyrken med personer, mens en tilsvarende lettelse af beskæftigelsesfradraget vil betyde flere i arbejde. En lettelse på fem mia. kr. i topskatten vil øge arbejdsstyrken med ca personer. Fire ud af 10 danskere betaler i dag topskat. De betaler dermed næsten syv kroner for hver ekstra indkomst på 10 kroner. Det hæmmer lysten til at udbyde sin arbejdskraft til stor ærgrelse for de private virksomheder og offentlige institutioner, der mangler arbejdskraft. Dansk Industri har anslået, at danske virksomheder går glip af ordrer på 24 mia. kr. årligt, fordi der mangler arbejdskraft. Det Radikale Venstres skattereform øger beskæftigelsen med mindst To myter om den radikale skattepolitik 1 Regeringen og Socialdemokraterne vil formentlig hævde, at det radikale udspil medfører ekstra boligskatter i milliardklassen. Men Det Radikale Venstre vil blot have den oprindelige skat på boligen genindført. Det kan ske gennem en lempelig indfasning: ved køb af bolig vil den anskaffede bolig blive beskattet som tidligere af sin fulde værdi. Herefter reguleres beskatningen, svarende til pris- og lønudviklingen. Vores forslag er fuldt finansieret gennem omlægninger, og det styrker det økonomiske råderum ved at øge arbejdsudbuddet. 2 Det Radikale Venstres skattelettelse medfører ikke forringelser og nedskæringer i den offentlige økonomi. Skatteomlægningen kan finansieres ved at sprede skattegrundlaget ud og afskaffe en række eksisterende særordninger og fradragsmuligheder for såvel erhvervslivet som den enkelte borger. Omlægningen skal gennemføres, så danskerne ikke skal betale en større del af deres indkomst i skat. Populært sagt handler det om at få håndværk og hjemmeservice ind ad fordøren og skubbe arbejdsløshed og sort arbejde ud ad bagdøren. I dag skal en sygeplejerske arbejde syv timer for at have råd til at betale to håndværkertimer. Efter en radikal skattereform er det kun nødvendigt med fire personer. Dermed vil de tabte ordrer komme hjem igen, og statskassen opnår ekstra seks-otte mia. kr. i skatteindtægter og besparelser på overførsler. Det vil øge det økonomiske råderum og være med til at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Andre partiers skattepolitik VK-REGERINGEN har siden sin valgsejr 2001 gennemført et skattestop. For skatter og afgifter, der opkræves i kroner og øre, må beløbet ikke sættes op. For skatter og afgifter, der opkræves i procenter, må skatteprocenten ikke sættes op. Det betyder blandt andet, at boligejernes skat fastfryses i kroner og øre i 2001-niveau. Skattestoppet betyder en kraftig udhuling af skatteindtægterne. Danske boligejere betaler derfor i dag reelt 0,6 pct. i ejendomsværdiskat, mens ejendomsværdiskatten i 2001 udgjorde 1 pct. SOCIALDEMOKRATERNE besluttede i januar at tilslutte sig skattestoppet. Socialdemokraterne vil holde fast i skattestoppet, indtil et bredt flertal vil stå bag en skattereform. Hvis Socialdemokraterne får magten efter næste valg, vil partiet nedsætte en skattekommission for at bane vejen for en skattereform, hvor målet er et mere enkelt og retfærdigt skattesystem samt at sænke skatten på arbejdsindkomst. DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI kæmper internt i regeringen for at få gennemført skattelettelser, der primært er lettelser i topskatten. De konservative ønsker adskiller sig markant fra de radikale ved at reducere de samlede skatteindtægter og dermed forværre de offentlige finanser. Det konservative ønske kan kun opfyldes, hvis der tilvejebringes reformer, der øger det økonomiske råderum. Men sådanne reformer er ikke på regeringens dagsorden. DANSK FOLKEPARTI har tilsluttet sig skattestoppet og afvist det konservative ønske om skattelettelser. Bliver der økonomisk råderum til det, skal pengene bruges til mere velfærd frem for skattelettelser. 7

8 S K AT O G D E N A N D E N V E J Pisk eller gulerod? Det radikale skatteoplæg løser alle de problemer, der er i det nuværende system, mener Per Svejstrup Hansen, mens Per Richard Hansen er bekymret over, at forslaget øger indkomstforskellene blandt de lavestlønnede og straffer de arbejdsløse. Hvilke konsekvenser har den radikale skattepolitik for stress og arbejdsliv? Og hvordan får vi bedst arbejdsløse danskere i arbejde? Her er en lille bid af en online-debat mellem to radikale folketingskandidater, der har to forskellige syn på den radikale skattepolitik. En gulerod Per Svejstrup Hansen, der er FT-kandidat i den københavnske Husumkreds og lektor i nationaløkonomi på Syddansk Universitet, mener, at det radikale skatteudspil stort set løser alle de problemer, der er i det nuværende system. Han siger bl.a.: I Det Radikale Venstres skatteoplæg er det heldigvis blevet sådan, at vi både øger personfradraget og beskæftigelsesfradraget. Det har den mest gavnlige effekt på at få personer overført fra offentlig forsørgelse til at gå i arbejde. Vi foreslår at hæve grænsen for, hvornår vi betaler topskat ikke at sænke topskatten. De velstillede skal stadig betale en høj marginalskat, hvad jeg synes er ganske rimeligt og socialt ansvarligt. Til gengæld øger vi incitamentet til, at det skal kunne betale sig at gå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Endelig foreslår vi mellemskatten fjernet, hvilket også overordnet set har en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Faktisk kan man vel sige, at vores skatteoplæg løser alle bekymringer. Skatten sænkes, så de, der måtte ønske at arbejde mindre, får råd til det og kan bruge tid på familien og samtidig mindske sandsynligheden for at få stress. Desuden gøres det mere attraktivt at komme i arbejde frem for at få offentlig støtte. Det er da en fremragende måde at hjælpe de mennesker på, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Endda uden pisk. Kun med gulerod. En pisk Per Richard Hansen, der er FT-kandidat i Grindsted/Vejen-kredsen og adjunkt i arbejdskultur og identitet på Danmarks Tekniske Universitet er derimod bekymret for, at det radikale forslag ikke tager højde for den stress, der rammer flere og flere. Han siger bl.a.: Vi sender i Det Radikale Venstre et meget tvetydigt signal, når vi på den ene side ønsker, at børnefamilier får mere tid sammen, og på den anden side gennem vores skattepolitik rent faktisk opfordrer forældrene til at arbejde mere. Meningen er jo at øge arbejdsudbuddet. I diskussionerne om topskatteloft og fjernelse af mellemskat, mener jeg også, at nogle af konklusionerne er for hurtige. Vi ved strengt taget ikke, hvordan det indvirker på de forskellige indkomstlag. Der findes derudover mange studier, der klart viser, at virksomhederne er meget karrige med, hvem de ansætter. Langt de fleste virksomheder betaler gerne for en person med de rette kvalifikationer, og tager ikke frivilligt folk ind, blot fordi de kommer med et skattebegunstiget tilskud. Jeg er heller ikke glad for den indkomstforskel, vi skaber ved at belønne folk med et beskæftigelsesfradrag, fordi vi samtidig dermed straffer folk, der sidder fast i arbejdsløshed. Det radikale skatteforslag er altså ikke uden pisk, da det skaber en kunstig skattebegunstiget økonomisk ulighed på linie med fastfrysningen af ejendomsskatten som jeg har svært ved at se opvejes af en teoretisk mulighed for øget beskæftigelse. Det harmonerer ikke med den radikale tanke om social lighed. 8

9 Vi var saglige under debatten og det trak ikke så store avisoverskrifter, mener folketingsmedlem Ole Glahn. Kommunal kritik af radikal tavshed FOTO : LINDA HENRIKSEN, SCANPIX. Det kommunale bagland er frustreret over folketingsgruppens tavshed i debatten om kommunernes økonomi Af Bjarke Larsen HVORFOR TILLOD DE RADIKALE folketingspolitikere, at Socialdemokraterne løb med mediernes opmærksomhed i forbindelse med debatten i september og oktober om den betrængte økonomi i mange kommuner? Den frustration er blevet luftet af flere medlemmer af det kommunale bagland. Det gælder bl.a. Søren Højlund Carlsen, der er kommunalpolitisk koordinator i Århus kommune. Han siger: Det er umådeligt trist og på grænsen til det frustrerende, at vores folketingsmedlemmer har været så tavse i velfærdsdebatten, at indtrykket ude i provinsen er, at de nærmest har været helt fraværende. For mens landets kommuner har været centrum for en hed debat om den kommunale velfærd, har folketingsmedlemmerne brugt tid på forslag om lovpligtige cykelhjelme, arbejdsmiljø, landbrugsstøtte, starthjælp og meget mere. Alt sammen fine og fornuftige emner, men det er bare ikke det, som vi tillidsfolk, medlemmer og vælgere havde brug for på det tidspunkt. Vi havde brug for opbakning til vores kamp ude i kommunerne. Og ikke mindst havde vi brug for, at vores folkevalgte benyttede den oplagte mulighed til at kritisere regeringens asociale politik. Hvorfor ikke genforhandling? Også Gunhild Bach Nielsen, der er medlem af sammenlægningsudvalget i Jammerbugt Kommune, er frustreret: Jeg blev glad, da jeg hørte, at Det Radikale Venstre, S og SF ville presse regeringen til en genforhandling af rammerne for budget er et helt særligt år, hvor selve harmoniseringen kan være en yderst smertefuld proces. Og rationaliseringsgevinster kan måske først findes ad åre. Derfor opleves det som utåleligt, at regeringen i år strammer livremmen i de kommunale budgetter en ekstra tand. Men så viste det sig pludselig, at Det radikale Venstre alligevel ikke stod bag kravet. Hvorfor ikke? Den rigtige linje Den kommunalpolitiske ordfører på Christiansborg, Ole Glahn, kan for så vidt godt forstå baglandets frustrationer. Han sidder selv som kommunalpolitiker i Ny Kalundborg kommune og oplever alle fusions-problemerne på egen krop. Alligevel melder han hus forbi og synes, at Det Radikale Venstre har ført den rigtige kurs i de seneste måneders debat: Socialdemokraterne kørte en usaglig overbuds-linje med løfter om 2-3 milliarder kroner mere til kommunerne spredt ud med løs hånd. Vi krævede, at de dokumenterede ekstraudgifter, der er i forbindelse med fusionerne og ved flytningen af opgaver fra amt til kommune, skal dækkes. Det giver ikke så mange overskrifter, men det er betydeligt mere sagligt end blot at kræve, at budgetforliget mellem kommunerne og staten skal genforhandles. Det Radikale Venstre har altid stået for en linje om, at de kommunale udgifter af hensyn til samfundsøkonomien skal styres og holdes inden for nogle rammer, der aftales mellem staten og Kommunernes Landsforening. Og i forbindelse med den store omflytning af opgaver var det ekstra vigtigt, at udgifterne ikke eksploderede. Regeringen har svigtet Når det er sagt, er Ole Glahn også ude med riven efter regeringen: Det er på intet tidspunkt lykkedes at få en ordentlig dialog med regeringen om størrelsen af de ekstraudgifter, der jo vitterligt er ved kommunesammenlægningerne. Og det er utåleligt, at regeringen fortsætter med at ville detailstyre kommunerne i den grad, de gør. Vi har skruet velfærdssamfundet sammen på en måde, der ikke kan fungere uden et udstrakt kommunalt selvstyre. Der skal prioriteres Samtidigt spiller Ole Glahn bolden tilbage til kommunalpolitikerne: Det handler også om prioritering. Vi er i et evigt pres for at løse opgaverne bedre og billigere. Hvis ikke politikerne påtager sig det ansvar, så svigter de deres opgaver. Vi skal turde prioritere, finde besparelser og effektivisere. F.eks. kan der findes store besparelser, hvis kommunerne opgiver den såkaldte 0- fejls-politik, hvor alt bliver kontrolleret i flere led. I den aktuelle sag er det rigtigt at skyde med skarpt på regeringen, fordi den har blandet sig så meget i de kommunale opgaver. Men vi har brug for en meget principiel debat om forholdet mellem stat og kommuner. Hvis befolkningen begynder for alvor at fokusere på staten og regeringen, hver gang de er utilfredse med forholdene i de kommunale institutioner, så fjerner vi grundlaget for det kommunale selvstyre. 9

10 Politisk kulturnat HOS DET RADIKALE VENSTRE blev den årlige kulturnat i Folketinget bl.a. brugt til at spille politiske spil, som fx: INTEGRATIONS-PUSLESPILLET: Flygtninge i Danmark lever på landets laveste indkomst. Hvordan ville du prioritere, hvis du skulle vælge mellem at holde børnefødselsdag og købe de nødvendige dagligvarer? De besøgende skulle forsøge at få starthjælpsbudgettet til at hænge sammen ved at lægge integrations-puslespillet. LAV DIN EGEN SKATTEREFORM: Regeringens skattestop er ikke svaret på fremtidens udfordringer. Danmark har behov for en anden skattepolitik, som både skaber arbejdspladser og sikrer borgernes velfærd. SOLDATERSPILLET: danske soldater er udsendt til verdens brændpunkter. 500 i Irak. Sideløbende er vi vidner til folkemord i Darfur. Hvordan ville du prioritere? Radikale politikere gav hjælp og vejledning til at sætte soldaterne på verdenskortet for hvor gør de danske soldater mest nytte? Hvor gør danske soldater mest nytte? Det kunne de besøgende få hjælp til at finde ud af, hvis de besøgte Det Radikale Venstre i forbindelse med Folketingets kulturnat. Kræftpatienter skal vente mindre TRODS AMBITIØSE KRÆFTPLANER venter kræftpatienter fortsat alt, alt for lang tid på at komme i behandling. Vi skal have et klart mål, mener sundhedsordfører Charlotte Fischer efter et samråd med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Den samlede ventetid skal ned og det kommer den ikke, før politikerne tager sig sammen og får sat mål på, hvor lang tid det er rimeligt, at kræftpatienterne venter alt i alt. I dag kender vi hverken den gennemsnitlige ventetid for kræftpatienter eller har et mål for, hvad der er acceptabelt. Det er et stort svigt. Ny udlændingeordfører Regeringens planer til at nedbringe ventetiden for kræftpatienter er ikke ambitiøse nok. ELSEBETH GERNER NIELSEN HAR FORLADT POSTEN som udlændingeordfører. Det sker efter, at hun har været ordfører i fem år. Jeg har bedt om, at andre nu overtager udlændingeområdet. Baggrunden er det store psykiske pres, der er forbundet med at sidde med så tunge personsager i så mange år. Regeringens umenneskelige udlændingepolitik har som konsekvens, at børn i de danske asylcentre går i stykker; at børn skilles fra deres forældre, fordi deres far eller mor ikke må bo i Danmark; at voldsramte udenlandske kvinder sendes hjem, hvis de ikke længere kan klare mandens vold, siger Elsebeth Gerner Nielsen og fortsætter: Mange sager får en anden udgang, hvis de tages op af pressen eller af politikere. Derfor lander mange sager på vores bord. For hvor skulle de ellers gå hen? Jeg har set så mange mennesker, der blev klemt i regeringens uanstændige system. Derfor er jeg nødt til nu at sige stop inden det slider mig helt op. Elsebeth Gerner Nielsen bliver ny innovationsordfører og får blandt andet ansvaret for innovation- og oplevelsesøkonomi. Hun er i forvejen partiets kultur-, psykiatri- og kemikalieordfører og fortsætter ligeledes som ordfører på visum- og green-cardområdet. Indfødsretsordfører Simon Emil Ammitzbøll har overtaget udlændingeordførerskabet. Morten Østergaard fortsætter som integrationsordfører. Indsats for psykisk arbejdsmiljø FORLIGSPARTIERNE BAG velfærdsaftalen er blevet enige om vigtige justeringer af Arbejdsmiljøforliget og fordeling af 70 mio. ekstra til området. Særligt bliver indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø styrket. Nu får vi sat ekstra fokus på det hurtigst voksende arbejdsmiljøproblem: dårligt psykisk arbejdsmiljø. Stress, mobning og vold på arbejdspladsen sender hvert år et uhyggeligt stort antal mennesker på førtidspension og efterløn. Hvis vi skal forhindre en masse menneskelig sorg og lidelse og holde folk i arbejdsstyrken, er det bydende nødvendigt, at vi styrker indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø, siger arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday. Det er hverdagskost PÅ nogle arbejdspladser, at man som ansat bliver overfuset af utilfredse kunder, eller at ens chef ignorerer stress og underbemanding. Med den nye aftale skal brancher, som generelt har problemer med mobning, eller hvor arbejdspresset kan være særligt belastende, fremover have en plan klar for, hvordan problemerne forebygges for den enkelte medarbejder. Har de ikke det, så kan Arbejdstilsynet træde til med vejledning eller i sidste ende med en sur Smiley. 10

11 M AR IAN N E S K LU M M E Væk med knibtangen KRISTENDEMOKRATERNE havde inviteret til paneldebat søndag eftermiddag på partiets landsmøde. Overskriften for debatten var: Har Danmark en opposition? Ja, der er en opposition, eftersom fire partier i Folketinget og nu også Kristendemokraterne arbejder for at få afskaffet det nuværende flertal bestående af VK-regeringen og DF. Kristendemokraternes formand, Bodil Kornbek, meddelte nemlig i samme weekend, at Kristendemokraterne ikke vil pege på Anders Fogh Rasmussen efter næste valg. Angiveligt på grund af hans og regeringens menneskesyn. KD vil senere og inden valget meddele, hvem partiet så vil pege på. Det vil afhænge af de politiske mærkesager, KD kan få tilgodeset. Anders Fogh Rasmussen kan altså kun fortsætte som statsminister, hvis VK og DF fortsætter med at have flertal efter valget. Det er også interessant, at pressedækningen af paneldebatten på KD s landsmøde kredser om, at oppositionen er indbyrdes uenig. Ja, hvad ellers, når den består af flere partier? Det er første gang i mit politiske arbejde, at jeg har været til et pressemøde, hvor det forventes, at fire oppositionspartier skulle være enig om den politik, der skulle kunne føres efter et valg, når den siddende regering har mistet sit flertal. Det siger noget om en opfattelse af det politiske system, der mest af alt minder om et to-partisystem. DER HAR VÆRET ET STORT ønske hos Socialdemokraterne om at løsrive sig fra samarbejdet med Det Radikale Venstre. Det er samarbejdet gennem 90 erne og den førte politik i de næsten ni års regeringssamarbejde, der er blevet den socialdemokratiske forklaring på partiets valgnederlag i 2001 og Det er en bekvem metode at placere årsagerne til ens nederlag uden for sig selv. Men det er langt fra sikkert, at metoden fører til bedre løsninger. Og det er ærgerligt, fordi netop reformarbejdet i 90 erne på rigtig mange områder var en succes og er baggrunden for den sunde samfundsøkonomi med høj beskæftigelse, som Danmark har nu. Der er absolut ingen grund til at fornægte det arbejde. Tværtimod er der brug for fortsatte reformer for at få alle med i samfundets fællesskab og for at sikre velfærden i fremtiden under helt nye vilkår. MEN DEN POLITISKE situation er nærmest låst fast i en knibtang, fordi V(K) på den ene side og S på den anden side vogter på hinanden og holder hinanden i skak på nogle enkle politiske budskaber: Skattestop, stram og uændret udlændingepolitik, central styring af folkeskolen og så mere velfærd til alle. Det betyder må man forstå mere af det samme. Vi er åbenbart færdige med reformer med velfærdsaftalen om alderen for efterløn og folkepension langt ude i fremtiden. Det er vores fælles fremtid, der som gidsel holdes i en knibtang. Det er vores radikale opgave at få den knibtang væk. Afskaf starthjælpen Starthjælpen har gjort især børn til gidsler i regeringens spil. IFØLGE EN NY RAPPORT fra Center for Alternativ Samfunds Analyse er familier på starthjælp de fattigste i Danmark. Især børnene bliver holdt som gidsler i regeringens spil. Regeringen har fået en ubehagelig vane med at tage børn af fremmed herkomst til gidsler i deres kamp for at få forældrene til at makke ret. Afviste asylansøgere vil man motivere til at rejse, flygtningefamilierne til at arbejde, alt sammen ved at give børnene så ringe vilkår som muligt, siger integrationsordfører Morten Østergaard, der ser den lave starthjælp, som en kæmpe hæmsko for integrationen: Integration handler ikke kun om at motivere folk til at komme ud på arbejdsmarkedet. Integration handler også om at have råd til at invitere naboerne til middag, og om at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter sammen med kammeraterne. Men den slags integration blokerer regeringen for. Flere fakta om starthjælpens tvivlsomme effekt kan ses på partiets hjemmeside. 11

12 Kemikalielov næsten i mål Der er milliarder af kroner på spil for den kemiske industri, når EU nu fastsætter strammere regler for farlige stoffer. EU parat til at vedtage lov, der vil føre til en række fremskridt i kampen mod farlige og miljøskadelige kemikalier Af Anders Samuelsen, MEP EFTER MANGE ÅRS ARBEJDE er forhandlingerne om EU s kemikalielov, REACH, inde i den sidste og afgørende fase. Og selv om det kompromis, der tegner sig, ikke er så grønt og vidtrækkende, som jeg og mange andre kunne ønske, så er det et stort skridt i den rigtige retning. Forslaget vil medføre en væsentlig reduktion i det kemikaliekaos, der hersker i dag, og på én gang få betydning for 480 mio. EU-borgere. Læg hertil, at REACH vil have effekt også uden for EU s grænser, fordi producenter, der ønsker at eksportere til EU, skal rette ind efter de nye regler. Omvendt bevisførelse Ud over de tværnationale perspektiver klarlægger REACH rammerne for godkendelse og anvendelse af de op mod stoffer, som Europas borgere til daglig er i berøring med. Nøgleelementerne er omvendt bevisførelse, hvor det er op til producenten at bevise, at kemikalierne er ufarlige eller forsvarlige, princippet om duty of care, som lægger ansvaret for stoffernes virkning over på virksomheden, samt ikke mindst kravet om substitution, der betyder, at producenterne skal skifte til mindre skadelige kemikalier, hvis det er muligt, eller udarbejde en plan for at finde alternativer. Det er kontroversielle emner, som uden tvivl vil blive bragt op ved Europa- Parlamentets anden behandling. Industrien og konservative kræfter i Parlamentet kæmper en hård kamp for, at de grundlæggende principper bliver formuleret så blødt som muligt, fordi de frygter, at lovgivningen udhuler virksomhedernes konkurrencedygtighed. Modsat har et flertal i Europa-Parlamentet anført af Miljøudvalget kæmpet en indædt kamp mod udvanding af forslaget, hvilket flere gange har bragt Parlamentet på kollisionskurs med Kommissionen og flertallet af medlemslandene i Rådet. Kunstig modsætning Jeg glæder mig over, at en løsning nu endelig er inden for rækkevidde, og mine kolleger i Miljøudvalget er optimistiske. De danske erfaringer viser, at konflikten mellem industrien og miljøforkæmperne på langt sigt er en kunstig modstilling. De konkurrencefordele, industrien kan vinde på kort sigt ved en lempelig miljølovgivning, er dyrtkøbte for både samfundet som helhed og de enkelte virksomheder. En fornuftig lovgivning tager hensyn til samtlige omkostninger for natur og mennesker, og smarte europæiske virksomheder har for længst erkendt, at de skal satse på innovation og kvalitet. Lebech genvalgt Den tidligere landsformand og kirkeminister blev genvalgt som vicepræsident i ELDR PÅ ELDRS KONGRES i Rumæniens hovedstad Bukarest blev Johannes Lebech genvalgt som vicepræsident. ELDR er sammenslutningen af liberale partier i Europa en organisation, som De Radikale også danner gruppe sammen med i EU Parlamentet. Valgperioden er to år og Lebech blev genvalgt sammen med Sharon Bowles fra Liberal Democrats i England. Sharon Bowles er medlem af Europa-Parlamentet. Nyvalgt til Bureauet blev den kroatiske partileder Vesna Pusic, som ud over at være leder af partiet HNS også er medlem af det kroatiske parlament og næstformand for samme. Johannes Lebech har i den forløbne valgperiode været formand for komiteen for revision af de interne regler. Arbejdet med disse har været lidt besværligt, men er nu afsluttet bl.a. med en meget omdiskuteret forenkling af foreningens valgregler. Han er også medlem af Members Affairs Committee, som tager sig af relationerne til nuværende og nye medlemspartier. Det har betydet adskillige delegationsrejser med besøg i de forskellige liberale partier i Europa. Johannes Lebech understreger, at han meget gerne vil komme og fortælle om ELDR og om arbejdet i vores europæiske overbygning, hvis nogle foreninger eller arbejdsgrupper skulle være interesserede i en europæisk partiaften. Johannes Lebech kommer gerne ud for at fortælle om, hvad der rører sig blandt vore europæiske søsterpartier og om samarbejdet i ELDR 12

13 Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen på deadline for næste nummer er: 20. november Ny landsformand Af Andreas Steenberg, landsformand for Radikal Ungdom I WEEKENDEN DEN OKTOBER fik jeg æren af at blive valgt som RUs landsformand. Jeg kommer til at afløse Zenia Stampe, der nu vil arbejde i DRVs FU og HB samt som folketingskandidat i Køge kredsen. Fra det nye forretningsudvalg i RU skal der lyde en stor tak til Zenia for hendes store og kompetente arbejde og al held og lykke fremover. Jeg startede som radikal i 2001, hvor jeg blev hvervet af Det Radikale Venstres lokalafdeling i Randers. I 2002 startede jeg for alvor i RU, da jeg startede en lokalafdeling i Randers. Den var jeg formand og hovedbestyrelsesrepræsentant for i 3 år. For halvandet år siden blev jeg valgt ind i forretningsudvalget og har bl.a. været kursusudvalgsformand og næstformand. I DRV er jeg nok primært kendt for et stort engagement i diverse valgkampe. Tre udfordringer Nu skal jeg så i gang med at være landsformand. RU står overfor tre udfordringer, som jeg vil tage fat på sammen med RUs ledelse. For det første skal vi have reformeret vores ledelse. For det andet skal vi sætte fokus på at være bedre til kampagner og presse. Jeg ser gerne, at RU kommer med flere kampagner, som den I fik at se på landsmødet med Jelved som statsminister. Derudover vil jeg, at RU kommer med flere små kampagner, som passer med dagsordener i Folketinget, fx kunstig befrugtning til enlige mødre eller feriepenge. Her håber jeg at kunne indgå i et samarbejde med folketingsgruppen om, hvilke områder der kunne være interessante. For det tredje har Marianne Jelved og folketingsgruppen langt fra ret i alt, så derfor skal RU også finde politikker, hvor partiet tager fejl, og så få jer overbevist om noget andet. Lektiefri heldagsskole og adskil kirke og stat har været nogle af mine ideer i valgkampen, men vi skal have gang i en bred proces i RU om at finde de svar, som I ikke tør/kan finde, ligesom vi gjorde det med Jelved som statsminister. Andreas Steenberg ny landsformand for Radikal Ungdom. Det kan gå endnu bedre for erhvervslivet RU har en række bud på, hvad der skal gøres for at opretholde et sundt og velfungerende erhvervsliv. Af Henrik Sturtzel medlem af Nationalt Udvalg STRAM OP PÅ konkurrencelovgivningen i Danmark; giv strafrabat til den virksomhed der først angiver et kartel, afskaf Østaftalen, udvid det indre marked for serviceydelser i EU og internationaliser skattesystemet i EU. Det er en række bud på, hvad der skal gøres for at opretholde et sundt og velfungerende erhvervsliv i Danmark. Konkurrence er sund Det går godt men kan gå bedre for det danske erhvervsliv. Danmark topper The Economist Intelligence Unit s liste over de bedste steder i verden at drive forretning. Men ifølge Det Økonomiske Råd kan Danmarks BNP øges med cirka 2 procent., hvis konkurrencen på produktmarkederne blev hævet til amerikansk niveau (DØR, efterår 2005). Det er vigtigt med en sund konkurrence for at sikre, at virksomheder altid er innovative og økonomiens resurser bliver benyttet med størst mulig velfærd som konsekvens. Derfor er konkurrence- og erhvervspolitikken vigtig og skal løbende tilpasses efter behov. Straf for karteller Der skal i højere grad anvendes personligt straffeansvar for de ansvarlige og medvirkende i karteldannelser. I forlængelse heraf skal der gives strafrabat til den første medvirkende virksomhed, der angiver kartellet og efterfølgende samarbejder fuldt ud med konkurrencemyndighederne, inden en efterforskning er sat i gang. Det vil effektivt destabilisere karteller og gøre det mere usikkert og mindre økonomisk attraktivt at indgå i et. EU skal på banen Det indre marked skal også gælde servicesektoren. Ligesom en fysisk vare ikke er begrænset inden for EU, skal serviceydelser også kunne tilbydes på tværs af EU s indre grænser. Det vil øge konkurrencen væsentligt inden for disse erhverv og hjælpe til at øge løn og arbejdsvilkår i Østeuropa. Østaftalen skal straks afvikles, så arbejdere fra Central- og Østeuropa kan arbejde i Danmark på lige vilkår med irere og italienere. Det vil ligeledes øge udbudet af arbejdskraft til danske virksomheder og dermed afhjælpe det opadgående lønpres. Virksomhedsbeskatningen skal ske på europæisk plan. Et sådant skattesystem skal sikre, at virksomhedernes skattebetalinger tilfalder de lande, hvor virksomhederne agerer. Skattebetalingen til de enkelte lande skal beregnes ud fra en formel, der tager hensyn til aktivitetsniveauet, fx antal beskæftigede og produktion, samt den nationale selskabsskattesats. Herved tillades stadig forskellige nationale skattesatser. RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk 13

14 Politik som afledning Thorkild Maarbjerg er indvolveret i næsten alle de aktiviteter, der forgår i den odenseanske partiafdeling her optræder han med sin violin på byens gader i forbindelse med kommunalvalget i Alvorlig sygdom tvang Thorkild Maarbjerg til at trække sig fra en lang og aktiv erhvervskarriere. Nu bruger han al sin tid på formandsjobbet for de radikale i Odense og på at skabe opbakning bag Den Anden Vej Af Karin Kaas, freeelance journalist DET VAR PÅ EN DYSTER baggrund, Thorkild Maarbjerg i 1999 besluttede sig til at melde sig ind i det parti, der havde fået hans stemme, lige siden Hilmar Baunsgaard i 1968 dannede regering med Venstre og Konservative. Han trængte til at beskæftige sig med noget andet end den alvorlige cancersygdom, der var blevet konstateret fem år før, og som han stadig ikke er helbredt for. Så Thorkild Maarbjerg mødte op i kælderen under domkirken i Odense, hvor de aktive radikale dengang mødtes en gang om ugen. To år efter blev han valgt ind i bestyrelsen for vælgerforeningen, og året efter i 2002 overtog han på en ekstraordinær generalforsamling formandsposten, fordi den hidtidige formand flyttede fra byen. Hans egen plan var, at han kun skulle sidde frem til den ordinære generalforsamling, men han sidder der endnu. Og de har fået fuld valuta i Odense. Sygdommen betød, at Thorkild Maarbjerg stoppede sin erhvervskarriere i 1998, og han bruger nu al sin tid på politisk arbejde. Det var et ordentligt spring for den tidligere direktør, der havde en lang erhvervskarriere bag sig inden for international markedsføring. Men han stortrives i jobbet, og var det ikke for helbredet, kunne han bestemt godt fristes af en politisk karriere. Åben og politisk formand Ja, hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, siger han, der så til gengæld har bevæget sig fra at være en meget organisatorisk formand til en meget politisk en af slagsen, som har bevæget sig fra højre mod venstre i partiet og som har mange ambitioner på de fynske og odenseanske radikales vegne. Først og fremmest er det målet, at Fyn skal sende to i Folketinget ved næste valg, og der skulle også meget gerne vælges endnu en radikal ind i Odenses Byråd ud over Erik Simonsen, der er rådmand for Arbejds- og Socialforvaltningen. Hvis det sidste skal lykkes, skal der virkelig ske noget. Ved seneste valg til Folketinget i 2005 stemte odenseanere på de radikale, mens kun valgte at stemme radikalt til kommunalvalget. Det er da tankevækkende, siger han, som ser den helt store udfordring i at få sat en radikal dagsorden i byen, og som selv bidrager til det ved at være meget åben over for pressen. Også mere åben end mange andre radikale formænd, der har en mere organisatorisk tilgang til formandsjobbet. Jeg svarer, når jeg bliver spurgt. Ellers er der bare andre, der gør det, og så har jeg altså også mange meninger om både kommunal- og landspolitikken, siger han. Fokusgrupper og fredagsbar Vi mødes i Odense Radikale Venstres (ORV) lokaler midt i byen. Denne dag er her ikke andre end Thorkild Maarbjerg og undertegnede, men ellers er her en vældig aktivitet. De radikale medlemmer i Odense er aktive. De har gang i mange fokusgrupper, de arrangerer offentlige 14

15 møder i byen om mange forskellige emner, de holder fredagsbar og de diskuterer politik. Der står Thorkild Maarbjerg bag de fleste af aktiviteterne. Som nyvalgt formand var nedsættelsen af en fokusgruppe, der skulle udarbejde en radikal erhvervspolitik, et af de første initiativer selv om der var mange tvivlere. Men den blev lavet, og der er ingen problemer med at få aktive hverken til erhvervsgruppen eller de syv andre fokusgrupper. Men de håndplukker også. På de halvårlige introduktionsmøder spottes de aktive og de opfordres til at melde sig til en af grupperne. Der bliver også stadig flere at tage af. Vælgerforeningen er siden Thorkild Maarbjerg blev formand vokset fra omkring 200 medlemmer til 300. Vi har fået en profil som en aktiv forening. Det trækker medlemmer. Og så har vi jo fået del i partiets almindelige fremgang, siger Thorkild Maarbjerg. Det, at Odense er en universitetsby, har også betydning for medlemstallet. Mange studerende har meldt sig ind, men i øvrigt rekrutteres de nye medlemmer rimeligt bredt. Mange kommer som en reaktion på udlændingepolitikken, der blandt andet på grund af de store problemer i Vollsmose er meget nærværende i Odense. Mange aktiviteter Ud over sit næsten fuldtidsarbejde som formand for ORV er Thorkild Maarbjerg formand for Fyns Radikale Venstre, han sidder i partiets hovedbestyrelse og han blev efter sidste kommunalvalg desuden bestyrelsesmedlem i foreningen Sind/ Fyn som repræsentant for Odense Kommune. Og så skal der også være tid til huset i Frankrig og til at udvide den i forvejen store bogsamling. Han går aldrig forbi en antikvarboghandel uden at se efter antikke bøger om livet i Sydamerika, som han fik interesse for, da han i tre år var udstationeret for Udenrigsministeriet i Colombia. Det er ikke fordi, han får læst så meget det rækker tiden ikke til men den kommer vel en dag. Bare ikke lige nu. Han har ingen planer om at trappe ned og har også familiens fulde opbakning til at bruge så meget tid på politisk arbejde. Min kone ved godt, at det vil være svært for mig at holde op. Og så længe jeg kan holde den gående helbredsmæssigt, bliver jeg ved i hvert fald indtil 2009, siger han, der i øvrigt er fast besluttet på, at han ikke vil væltes, men nok selv skal finde ud af at gå, hvis han ikke længere synes, der er kvalitet i hans arbejde. Trukket til venstre Det er ikke mindst de mange nye unge medlemmer, der har trukket Thorkild Maarbjerg mod partiets venstrefløj. Allerede da han meldte sig ind i partiet følte han sig trods sine 62 år i større overensstemmelse med de unge medlemmer end med dem, der hidtil havde tegnet de radikale i Odense. Der er dog også andre grunde: Jeg har vel fået mere viden om, hvad der egentlig foregår i samfundet. Er blevet indigneret på en anden måde, end jeg var før. Og så er jeg blevet langt mere åben, end jeg var, da jeg var aktiv i erhvervslivet. I min egen omgangskreds er der mange ikke-radikale, og for dem var det lidt af et chok, at jeg pludselig sad der som formand for ORV. Men omgangen med andre radikale, der i bund og grund har samme opfattelse af livets alvor og gode sider, ændrer noget, siger han. Svær men nødvendig vej Han er overbevist tilhænger af Den Anden Vej. Og vil lægge alle sine lodder i at gennemføre den. Det er en svær, men nødvendig vej. Det kan kun lykkes, hvis vi er positivt indstillet i organisationen. Og det kræver, at vi i partiet virkelig tror på, at det er den rigtige vej, og at vi også kan forklare hvorfor. Der er nok, der tror, at vi er gale. Det er en svær øvelse at flytte holdningen fra, at vi er et støtteparti til at være et regeringsdygtigt parti. Den store udfordring for mig og alle andre, der er aktive i baglandet er at få vendt den holdning. Det kræver meget først og fremmest, at vi har troen på, at det kan lade sig gøre. I den forbindelse advarer han stærkt imod, at partiet bliver topstyret: Det er en virkelig udfordring, at vi ikke falder i den grøft. For vi skal have medlemmerne med, og mange er da bekymrede over, at vi kapper forbindelsen til socialdemokraterne, mens andre er af den mening, at hvis vi bare kunne droppe Dansk Folkeparti, så kunne vi da sagtens samarbejde med regeringen. Men den stærke solidaritetsfølelse, mange medlemmer efter Thorkild Maarbjegs oplevelse har overfor Marianne Jelved, hjælper på forståelsen af Den Anden Vej. Det gik ikke i Odense At Den Anden Vej ikke er nogen let øvelse oplevede man en lokal variant af ved kommunalvalget i Odense. Her var borgmesterposten inden for rækkevidde, men rådmanden takkede nej uden i øvrigt at orientere hverken formand eller bestyrelse for ORV. Det gav så voldsomme reaktioner i partiet, at Thorkild Maarbjerg overvejede at slippe trosserne, men da det stod klart, at mange af de gode folk i bestyrelsen i givet fald ville følge ham ud, ændrede han holdning. Og det har han ikke fortrudt. Det var en meget vanskelig periode, som har sat sine spor i partiet. Men generelt er vi kommet godt igennem det, siger han, der understreger, at der i dag er et godt samarbejde med rådmanden, som bestyrelsen mødes med en gang om ugen. Vi har valgt at være rationelle og både signalere, at vi har en rådmandspost, og at vi har en radikal politik. Og vi hæfter som parti ikke nødvendigvis direkte for rådmanden. Thorkild Maarbjerg har familiens fulde opbakning til at bruge, hvad der svarer til næsten et fuldtidsjob på politisk arbejde. 15

16 Landsmødedeltagerne ønsker færre resolutioner fremover, og landsformand Søren Bald opfordrer til mådehold f.eks. omkring regionale emner. Mange resolutioner og for dyr mad FOTO : METTE NIELSEN Trods enkelte skønhedspletter var der stor tilfredshed med landsmødet blandt deltagerne Af Andreas Hemmeth DET VAR ET RIGTIG GODT landsmøde, tak. Både det politiske indhold og de praktiske rammer levede op til medlemmernes forventninger. Det viser en stor undersøgelse, som sekretariatet har gennemført. Deltagernes samlede vurdering af landsmødet landede således flot på 8,7 på en skala fra 0-10, og også sekretariatets medarbejdere fik en cadeau med på vejen for deres serviceindsats. Men der er også ting, der kan forbedres til de kommende landsmøder. For mange resolutioner Resolutionsforslagene er et punkt, mange har hæftet sig ved i evalueringen. Besvarelserne fra landsmødedeltagerne fremhæver, at der var alt for mange forslag (85), og at mange af dem var for vagt formuleret. Landsformand Søren Bald er enig med deltagernes tilbagemeldinger og tilføjer: Der er ingen grund til hvert år at kræve EUs landsbrugsstøtte afskaffet hvert år. Det er også et problem at komme med stærkt regionalpolitiske resolutioner, hvor principperne ikke kan videreføres i et overordnet politisk perspektiv. Lakmusprøven for landsformanden er altså det politiske indhold og perspektiverne i resolutionsforslagene. Her slår han fast, at bare fordi det skal være demokratisk, skal det ikke medføre, at det også bliver overfladisk. Om der på den baggrund kan forventes ændringer til næste års landsmøde er der ikke taget stilling til endnu, men mulighederne for ændringer diskuteres løbende mellem hovedbestyrelsen og landsforbundet. Naturligvis med deltagernes evalueringsforslag in mente. Den demokratiske diskussion Landsmødet fungerer som pejlemærke for, hvilken vej Det Radikale Venstre bevæger sig. Kantmøder, resolutionsforslag og andre politiske diskussioner danner fundamentet for den videre færd, hvilket gør landsmødet til den demokratiske legitimeringsinstans for folketingsgruppen. Det er derfor vigtigt, at MF erne henter inspiration i de delegerede medlemmers forslag og vejrer retningen i den politiske debat. Søren Bald fremhæver i den forbindelse, at folketingsgruppen ikke må blive en alt for selvstyrende enhed, og uddyber: Jeg er interesseret i, at folketingsgruppen opererer ansvarligt og effektivt, men ikke uden kobling til landsmødet. Det er og bliver en forsat politisk proces at bevare denne balance. Uden mad og drikke Et andet aspekt på et landsmøde er naturligvis de sociale rammer. Her har deltagernes tilbagemeldinger specielt fokuseret på priserne og den til tider kaotiske buffet. Maden bliver nok ikke billigere, men vi satser på, at kvaliteten bliver højere i de kommende år. Vi skal også være opmærksomme på, at den samlede pris for hele landsmødet ikke bliver alt for høj, siger Jesper Gronenberg. Sekretariatslederen har ansvaret for alt det praktiske i forbindelse med landsmødet. Indretningen af buffeten er også noget vi forventer bliver ændret til næste år, afslutter han. Andre forslag går på, at man udarbejder et guidehæfte til førstegangsdeltagere. Det kan være vanskeligt at være helt grøn til et landsmøde og danne sig et overblik over alle de muligheder, det indeholder. Det er ikke noget jeg kan love, men en guidebog er et af de rigtigt gode forlag. Jeg kan tilføje, at der er flere lokale foreninger, som afholder møder for førstegangsdeltagere. Og det er noget, vi sætter stor pris på, siger sekretariatslederen. Deltagernes svar på evalueringen kan findes på landsmødeevaluering. 16

17 På jagt efter en kulturkonservativ platform Historieantologien fra den borgerlige tænketank CEPOS går til kamp mod en række vindmøller og selvopfundne myter og hypoteser, mener anmelderen. Af Kristian Hvidt, historiker, medlem af Det Radikale Venstre I DET INDRE KØBENHAVNS vrimler det med centre: små kontorlokaler, hvor der fremstilles formulerede meninger om alt muligt, der derpå lægges ud på nettet. Ved hver sin fladskærm sidder et halvt dusin meningsdannere dagen lang og skriver i håb om, at deres artikler og grafiske kurver bliver fisket op og viderebragt af journalister og studerende. CEPOS er et sådant meningscenter. Det lyder næsten russisk, og betydningen, Center for Politiske Studier, er da også tilpas gådefuld. Centeret har siden sin begyndelse i 2004 vist sin regeringsvenlige holdning og ment at have en slags officiøs status. Nu er centeret hoppet ud af netværket og ind på det gammeldags bogmarked med en antologi fuld af meninger om Danmarkshistorien. Dumme tanker fra tænketank Med bogen Tyve begivenheder, der skabte Danmark er den politiske vindretning klar. Bogens 14 bidragsydere repræsenterer først og fremmest Det konservative Folkeparti med pæn afstand til Venstre og partierne på venstre fløj, især til Det radikale Venstre. Bogens hovedformål er at gøre op med det radikale historiemonopol, som ødelagde begreber som Fædreland, forsvar og kristendom både i politik og i historiebøger. Det bobler af vrede i tænketanken, når Erik Arup og P. Munch nævnes. De var nemlig, som redaktørerne har skrevet, skyld i, at danskerne måtte betale med deres frihed for ikke at blive inddraget i Første Verdenskrig. Tænketanke kan altså også tænke dumme tanker. Bogens mest forhadte person er dog Georg Brandes. Med en kæmpekanon bliver han skudt ned af Svend Rossel, litteraturprofessor i Wien. BUMM! og Brandes er pulveriseret uanset at han alle sine fejl til trods udøvede en kolossal indflydelse på sin samtid og eftertid. Selvopfundne postulater De tyve artikler i bogen er opstillet kronologisk. Af stil og vægt er de uhyre forskellige, men groft sagt kan de deles i to grupper, de velskrevne, professionelle essays vokset ud af en grundig almenviden over for de polemiske mere journalistisk formede indlæg. Af den første kategori er der da ikke så få. Spændende og begavet er bogens sidste analyse: Borgerlig kulturkamp i bakgear af David B. Karsbøl. I let tilsløret form beskriver han virkningerne af Venstres smarte meningsskifte mellem valgene 1998 og 2001, der inspireret af Tony Blair sikrede den borgerlige valgsejr. Af andre guldkorn i bogen skal nævnes Ditlev Tamms fire artikler, alle sammen velskrevne, kompetente, interessante. Fælles for de mere polemiske artikler er metoden: forfatteren opstiller først et postulat om, hvordan han mener, historikere har beskrevet et fænomen eller en begivenhed, og så har forfatteren fornøjelsen at skyde sit eget postulat ned. Bogens første essay af Bo Bjørnvig er et godt eksempel. Han påstår, at arkæologer og historikere generelt har idylliseret beskrivelsen af den danske oldtids jægere og bønder. Men Bo Bjørnvig mener at vide, at de var særdeles voldelige og at vore forfædre var forsvarsglade krigere. Don Quijote til kamp Et andet eksempel er artiklen om Kanslergadeforliget Her fabrikerer Christoffer Arzrouni, konsulent for socialminister Eva Kjær Hansen, helt absurd det stykke politisk mytologi, at forliget ifølge historikerne skabte velfærdsstaten og løste landets økonomiske problemer. Som bedste vidnesbyrd fremfører han socialdemokratiets vagthund Henning Tjørnehøj. Som en ren Don Quijote ridder konsulenten derefter til kamp mod disse vindmøller og fælder dem en for en. David Gress har tilsvarende opstillet fire selvopfundne myte-vindmøller om nederlaget i 1864, som han siden angriber og nedlægger med brug af alle Viggo Hørups og radikale historikeres arsenal af argumenter. Og så er der Besættelsestiden og ridderparret Vilhjalmsson og Blüdnikow, de vrede unge mænd, som her endnu en gang vender vrangen ud af vasketøjet og vrider sig af forargelse over de skidne stykker, de har fundet i arkiverne. Alle historiske perioder har en forside og en bagside. De historikere, der ikke inddrager begge sider, men kun søger det forargelige i fortiden, kan vække opsigt i dagspressen men ikke vinde respekt blandt kolleger og tænksomme mennesker. Fra lanceringen af den kulturkonservative historieantologi ses fra venstre David Gress (en af antologiens redaktører), Knud J. V. Jespersen (professor og formand for udvalget til styrkelse af historiefaget), folketingsmedlem Lone Dybkjær og kulturminister Brian Mikkelsen. Lone Dybkjær holdt et indlæg om Historien som udgangspunkt for tanker om fremtiden på en konference i forbindelse med lanceringen af bogen. Mislykket projekt De kulturkonservative har vundet store sejre de sidste år med al den tumult om kulturkanoner, der igen har luftet og nummereret alt det gamle og ædle i Fædrelandets kultur. Med denne bog har kulturkonservatismen søgt at skabe en holdbar historisk platform i modsætning til de kulturradikale. Jeg synes ikke, det er lykkedes. KASPER ELBJORN OG DAVID GRESS (red): 20 begivenheder der skabte Danmark. 414 sider. 299,- kr. Gyldendal. 17

18 Nyt forretningsudvalg Hovedbestyrelsen har på sit første møde efter landsmødet valgt følgende seks medlemmer til partiets forretningsudvalg: Marianne Madsen, Århus, Zenia Stampe, Frederiksberg, Hanne Jakobsen, Odense, Arne Vierø, Hellerup, Malene Skytte Hansen, København og Camilla Hersom, Hellerup. Ud over disse seks medlemmer består forretningsudvalget af landsformanden, næstformanden, to repræsentanter for Folketingsgruppen, en repræsentant for det kommunalpolitiske netværk samt en repræsentant for det organisationspolitiske netværk. Nye udvalg På hovedbestyrelsesmødet blev der også valgt medlemer til tre af de seks faste sektorpolitiske udvalg, nemlig 11 medlemmer til udenrigsudvalget, 7 til miljøudvalget samt 7 til økonomi- og erhvervsudvalget. Derudover skal hver af de nye storkredsforsamlinger udpege et medlem til hvert af de sektorpolitiske udvalg. Alle øvrige medlemmer af Det Radikale Venstre kan deltage i udvalgenes arbejde, men uden stemmeret. Udenrigspolitisk udvalg har genvalgt Henning Nielsen som formand. Han kan kontaktes via mail: parkvej@post8.tele.dk. De førstkommende møder i udvalget er 9. december i Nyborg og 27. januar i København. HØRING: Brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen findes der en bedre brugerbetaling? Tirsdag 5. december 2006 kl på Christiansborg PROGRAM: Hvis man skulle opfinde det danske brugerbetalingssystem forfra. Brugerbetalingen set med kritiske øjne v/professor KJELD MØLLER PETERSEN, Syddansk Universitet Kan vi lære noget af andre? Det danske brugerbetalingssystem i et internationalt perspektiv v/professor JES SØGAARD, direktør ved Institut for Sundhedsvæsen Findes der en bedre brugerbetaling? Repræsentanter for Patientforeningen Danmark, Den Almindelige Danske Lægeforening og Tandlægernes Nye Landsforening diskuterer det nuværende brugerbetalingssystem og om der er plads til forbedringer Bliver brugerbetalingen ikke bedre er opgaven politisk umulig? Paneldebat mellem politikere og eksperter om brugerbetalingssystemets fremtid i Danmark med spørgsmål fra salen TILMELDING: skal ske senest torsdag den 30. november til: rv.sundhed@ft.dk KONFERENCE: Unges festkultur forbruget af rusmidler til fester er stærkt stigende Fredag 24. november 2006 kl på Christiansborg MANGE HAR BESKREVET PROBLEMET, men kun få har givet bud på løsninger. Er det et udtryk for, at de unge er presset og har ondt i livet, eller er der andre faktorer. Og hvad kan vi så gøre ved det? OPLÆGSHOLDERE: Professor Birgitte Simonsen, Danmarks Pædagogiske Universitet, overlæge Henrik Rindom, Hvidovre Hospital, forsker, mag.art. Steen Beck og MF, Martin Lidegaard (RV) TILMELDING NØDVENDIG senest fredag 17. november kl til Det Radikale Venstres sekretariat på mail: rvbivo@ft.dk eller tlf NYBORG STRAND STÆVNE 2007 Kulturmøde kulturkløft LØRDAG DEN 6. OG SØNDAG DEN 7. JANUAR 2007 mødes vi igen på Nyborg Strand sammen med en masse ikke-radikale for at sætte fokus på et vigtigt samfundsspørgsmål. I de senere år har vi haft emner som sundhed, velfærd, globalisering og Europa. I 2007 er temaet Kulturmøde - kulturkløft. Hvad sker der, når forskellige livsformer skal sameksistere på samme arbejdsplads, på samme skole, i samme boligområde og i samme forening? Hvor meget betyder det, at vi tror mere på fordomme end på faktisk viden? Nå, nej, for det er jo ikke os, der har fordomme! Er tolerance endeløs, eller er der en grænse? Er det lettere at være tolerant end frisindet? VI MØDER REPRÆSENTANTER for de mennesker, der står midt i virkeligheden hver eneste dag, f.eks. skoleinspektør LISE EGHOLM fra Rådmandsgades skole på Nørrebro, GERT RAAS- DAL, projektchef for fra bænken til banen, ANDERS GLAHN, leder af fritids- og ungdomsklubben i Gellerupparken og udviklingsdirektør JØRGEN ROSTED. Lørdag aften er der kulturmøde i kunstnerisk form med TEATERGRUPPEN OPGANG 2, der viser en provokerende teaterforestilling Deadline, som er skabt via Betty Nansens Teateret, og hvor teaterdirektør HENRIK HARTMANN stiller op til debat. Søndag morgen sætter vi begreberne kulturmøde kulturkløft ind i debatten om fremtidens kreative Danmark, og her lægger TREVOR DAVIES, Københavns Internationale Teater, for. Endnu er ikke alle stævnets oplægsholdere helt på plads, men det er de til den politiske debat søndag eftermiddag, hvor MARIANNE JELVED møder partiformændene BENDT BENDTSEN og VILLY SØVNDAL. TILMELDING: Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 2. januar Det letteste for både deltagere og for sekretariatet er, at tilmelding sker via radikale.dk/nss. PRIS: Deltagergebyret er kr Middag (to retter) og kaffe lørdag kr Frokost (ta selv bord) og kaffe søndag kr INDKVARTERING: Al bestilling af værelser skal ske direkte til Hotel Nyborg Strand, tlf Pris for overnatning (incl. morgenmad) på enkeltværelse er kr. 435, på dobbeltværelse er kr. 435 pr. person. og på sovesal kr Det endelige program vil snart kunne ses på

19 voksne danskere har svært ved at gebærde sig på skriftligt dansk. Vil de blive yderligere marginaliserede, hvis Danmark satser endnu mere på engelsk i skolerne? Ænglish is maj bæst De mest talte modersmål i verden 1. Kinesisk, mandarin...(836 mio.) 2. Hindi/urdu (333 mio.) 3. Spansk (332 mio.) 4. Engelsk (322 mio.) 5. Bengali (189 mio.) 6. Arabisk (186 mio.) 7. Russisk (170 mio.) 8. Brasiliansk/portugisisk. (170 mio.) 9. Japansk (125 mio.) 10. Tysk (98 mio.) 90. Dansk (5 mio.) Arikapu (2 pers.) Kilde: Officielle sprog i flest lande 1. Engelsk (54) 2. Fransk (33) 3. Arabisk (24) 4. Spansk (21) 5. Portugisisk (8) 6. Tysk (5) 7. Malaysisk (4) 8. Hollandsk (4) 9. Kinesisk (3) 10. Italiensk (2) Kilde: Hvilket ord ville du vælge? eller elektronisk post actionfilm eller spændingsfilm bodyguard eller livvagt ghettoblaster el. bærbart musikanlæg taxfree eller skatte- og afgiftsfrit cellulite eller appelsinhud Danskerne skal kunne forstå, læse og tale engelsk stort set lige så godt som dansk. Det mener folketingsgruppen. Men er det nu en god idé? Af Andreas Hemmeth FOLKETINGSGRUPPENS FORSLAG om Engelsk som officielt 2. sprog har både delt vandene i Det Radikale Venstre og affødt en betydelig debat i de danske medier. Et punkt, der har præget debatten, er de anselige resurser, dette forslag tilsyneladende kræver, idet tusindvis af offentligt ansatte må på efteruddannelse for at kunne leve op til målsætningerne om, at de offentlige myndigheder skal kunne kommunikere på engelsk med borgere og virksomheder. Per Richard Hansen, radikal folketingskandidat fra Sydjylland, har svært ved at se, hvor de økonomiske resurser skal komme fra. Han pointerer desuden, at kommunerne har nok at se til med den igangværende kommunalreform. Pelumi Fadairo, det andet radikale medlem, vi har sat i stævne, kan også se de økonomiske udfordringer, men hun ser forslaget i et længere perspektiv, hvor det vil tage en generation eller mere, før det er endeligt gennemført. Lad os starte med dansk I Danmark bor der mere end voksne danskere, der har svært ved at gebærde sig på skriftligt dansk. Det vil være en yderligere belastning at kræve, at de skal kunne begå sig på endnu et sprog. Dermed kan forslaget virke mere ekskluderende end inkluderende og medvirke til en yderligere marginalisering af de i forvejen udsatte grupper, fremhæver Per Richard Hansen. Pelumi mener derimod, at det nok ikke er kravet om det ekstra sprog, der kommer til at marginalisere en gruppe mennesker, men derimod helt andre komplekse, sociale forhold. Hun mener imidlertid, at man skal sætte ind på andre områder for at komme denne problemstilling til livs. Og omvendt kan den sproglige fokusering give de udsatte grupper en yderligere hjælp til at opjustere deres spage evner. Hvorfor engelsk? Man kan spørge sig selv, hvorfor det er så vigtigt at opprioritere netop engelsk i Danmark. Ifølge folketingsgruppens forslag, fordi vi skal kunne begå os i en globaliseret verden. Men engelsk bliver faktisk kun talt af 332 mio. mennesker, hvorimod mandarin (kinesisk) er hovedsproget for 836 mio. mennesker. Også spansk og hindi overgår engelsk. Pelumi, der er ansat i en computervirksomhed, har dog en væsentlig pointe, når talen falder på relevansen af sprogvalget i forslaget: Det er det sprog, flest mennesker i verden forstår, og det er det sprog, som danskere oftest bruger i forretningsøjemed. For Per Richard Hansen, der til dagligt bor i Sydjylland, findes der et andet sprog, der tales mere end det engelske, nemlig tysk. Derfor har han foreslået at andetsproget skal være valgfrit. Derved ville Danmark opnå en mere varieret sprogkultur og samtidig tilgodese regionale interesser. Det radikale forslag lægger ikke op til, at Danmark en dag kommer til at have samme forhold på sprogområdet som Canada eller Indien, hvor man har henholdsvis engelsk/fransk og hindi/engelsk som ligestillede, officielle sprog. Men at det bliver stadig vigtigere at kunne begå sig på engelsk er der ikke tvivl om. 19

20 R A D I K A L D E BAT Smutvej eller blindgyde DEN ANDEN VEJ VIL VI, men vi ved ikke, om det er en smutvej eller en blindgyde. En smutvej er en smart måde at komme hurtigt derhen, hvor man gerne vil. Det svarer til, at Marianne Jelved siger, at vi peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister, selvom Marianne og samtlige radikale MF ere under hele valgkampen og ved den første dronningerunde pegede på Fru Jelved. En blindgyde betyder, at vi sætter os selv udenfor enhver indflydelse og bliver katten på vejen, som sgu er sin egen. Det sker, hvis man peger på sig selv, selvom ingen andre partier gør det ligegyldigt hvad iøvrigt. Vi kan sætte parlamentarismen skakmat, hvis vi vælter en hvilken som helst regering ved brug af oppositionens stemmer. Det gør man ikke mange gange, før alle finder os useriøse og magtliderlige. Vil vi overleve som samarbejdsdueligt parti, kan vi blive nødt til på et eller andet tidspunkt efter et valg, og inden der er gået flere måneder, at vælge side. En hemmelig gang til magtens tinder vil være det optimale. Den forudsætter, at man respekterer de andres kanter og hjørner i den konkrete politik, og at de til gengæld accepterer, at en radikal sagtens igen kan blive en rigtig god statsminister, samt at vi udover personkrav til ledelsen af regeringen også har nogle indholdskrav til politikken (skat, lokalstyre, lighed, borgerrettigheder,...), hvor vi er pragmatiske, fleksible samarbejdsorienterede. Lad os håbe, at Den Anden Vej hverken bliver en smutvej eller en blindgyde men en gang til magtens tinder. Boye Haure Frederiksberg Tak til Elsebeth Gerner Nielsen TAK TIL ELSEBETH FOR igennem mange år, utrætteligt, at have bragt mange af de ulykkelig menneskeskæbner på den politiske dagsorden. Lad os love Elsebeth, at vi vil blive ved at være en sten i skoen på integrationsministeren i håb om, at der må gå bare et lille hul i det stenhårde skjold, der skjuler denne regerings triste og ulykkelige menneskesyn. Klaus Oldrup Holbæk At tale om Den Anden Vej i bestemt form og med store bogstaver antyder, at vi alene kender vejen. Men gør vi det? Dristigt eller dumdristigt JEG FINDER DET TANKEVÆKKENDE, at vi taler om Den Anden Vej og ikke bare om en anden vej. At ville en anden vej er et markant, fremadrettet ønske, men det rummer dog den ydmyge erkendelse, at man ikke på forhånd kender vejen 100 pct. At tale om Den Anden Vej i bestemt form og med store bogstaver antyder, at vi alene kender vejen. Men gør vi det? Plejer vi radikale ikke at finde nye veje i dialog og samarbejde? Jeg har altid opfattet ydmyghed, samtale og kompromis som radikale kerneværdier, men jeg synes, at Den Anden Vej bygger på noget andet. Vores nye ultimative strategi bygger på vores uomgængelighed, altså på Det Radikale Venstre som en mandatmæssig magtfaktor. Vi siger og ønsker, at det er politikken, de fem mærkesager, der skal stå i centrum, Men ved at gøre vores politiske krav ultimative, bliver det afgørende pludselig den magt, der eventuelt står bag kravene. Udgangspunktet Eksklusionsparagraf VI HAR I DET RADIKALE VENSTRE ingen eksklusionsparagraf og vi har været ret stolte af det. Men måske er det på tide at tage det punkt op og opstille kriterier for, hvornår man sjældent naturligvis kan ekskludere. Et eksempel kunne være, hvis personer bevidst skader partiets politik og/eller interesser groft og tilsidesætter partiets vigtigste holdninger. Eller hvis personer udøver skadelig virksomhed for parti og er ikke at mødes i dialog med kompromis for øje, men at vi har (håber at have) en magt, de andre er afhængige af. I Hal Kochs ånd vil jeg ønske, at den demokratiske proces er mere end magt og mandater. Som folketingskandidat bliver jeg for tiden lidt forlegen, når jeg skal forklare folk, hvorfor det ikke er nok at få gennemført trefire af vores fem mærkesager, hvis ikke Marianne Jelved bliver statsminister. I det hele taget må jeg konstatere, at begejstringen for og forståelsen af vores strategi er markant mindre ude i landet, end den var på landsmødet. Blandt almindelige vælgere, både radikale, potentielt radikale og alle de andre, oplever jeg mere opgivende hovedrysten end respekt for vores strategi. Det vi selv opfatter som dristigt, opfattes af de fleste andre som dumdristigt. (forkortet af red.) Morten Skovsted, folketingskandidat, Århus nation ved tåbelighed. Man kunne selvfølgelig nævne andre ting, men her kan man jo tænke selv. Hvorfor er det så kontroversielt at nævne eksklusion i enkelte tilfælde? Og hvorfor skal man altid konservativt i ordets oprindelige betydning køre videre som vi altid plejer her? Inge Dam Nyborg 20