En bedre indsats. 8 anbefalinger. for patienter med kroniske sygdomme. fra Ekspertdage 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En bedre indsats. 8 anbefalinger. for patienter med kroniske sygdomme. fra Ekspertdage 2010"

Transkript

1 En bedre indsats for patienter med kroniske sygdomme 8 anbefalinger fra Ekspertdage 2010 Udarbejdet af Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Dagens Medicin, november 2010

2 En bedre kronikerindsats kræver vilje og nytænkning Omkring 1/3 af den danske befolkning, eller mere end 1,5 millioner danskere, lider af én eller flere kroniske sygdomme % af ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes til kroniske patienter, og mindst halvdelen af samtlige kontakter til almen praksis skyldes en kronisk lidelse eller sygdom. Kombinationen af den demografiske udvikling, livsstilssygdomme i vækst og bedre overlevelsesmuligheder vil betyde, at antallet af danskere med kroniske sygdomme vil stige markant de kommende år. Samtidig vil antallet af personer med flere samtidige kroniske sygdomme stige fra et allerede højt niveau på mennesker i dag. Behov for en målrettet indsats Der er bred faglig enighed om, at indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme i Danmark på mange måder kan og bør forbedres. Behandlingen er ganske enkelt langt fra det optimale og fra sundhedslovens mål. Derfor er der behov for en styrket og mere målrettet indsats på området. En indsats, som får den fornødne politiske og ledelsesmæssige prioritering, og som er baseret på faglig involvering og forpligtigelse. En lang række initiativer over hele landet har til formål at skabe højere kvalitet i indsatsen for de kroniske patienter. Hovedparten af initiativerne er lokalt forankrede og har fokus på forløbsprogrammer, implementering af behandlingsguidelines og bedre sammenhæng i indsatsen. De mange initiativer er et positivt tegn, fordi de vidner om en stigende erkendelse af, at der er brug for at gøre noget. Men implementeringen af de gode tiltag sker for langsomt og for sporadisk. Derfor bør en mere kvalificeret og effektiv kronikerbehandling i højere grad understøttes af centrale tiltag, end tilfældet har været hidtil. Central udvikling og koordinering Udviklingen og koordineringen af forløbsprogrammer bør ske centralt, i regi af Sundhedsstyrelsen. Fremdrift i implementeringen forudsætter dels en prioritering af de nødvendige ressourcer, men også at den hidtidige decentrale udviklingsstøtte erstattes af en implementeringsstøtte rettet mod især kommunerne og almen praksis. Almen praksis har en særlig vigtig og stadig større opgave at løfte i forhold til de kroniske patienter. Der er behov for, at opsporings- og behandlingsindsatsen i almen praksis bliver mere systematisk og resultatorienteret. Der er flere succeshistorier, hvor en sådan tilgang har skabt flotte resultater. Men hvis det skal lykkes at udbrede succeserne til hele landet, skal der tænkes i nye økonomiske incitamenter og andre støttende tiltag, som motiverer og hjælper de praktiserende læger til en mere systematisk og standardiseret indsats. 2

3 Bertel Haarder, Indenrigs- og sundhedsminister Patienter med kroniske sygdomme er en meget vigtig gruppe, når regeringen lægger planer for sundhedsvæsnet både nu og her og i fremtiden. Det er patienter, der hyppigt har brug for sundhedsvæsnet, og som vi derfor skal være parat til at hjælpe med så vidt muligt at have en velfungerende dagligdag. Fx ved at patienterne hjælpes til at være mere selvkørende. Vi har sat godt ½ mia. kr. af til bedre forløb for patienterne og til patient-undervisning og egenbehandling, så man som kronisk syg bedre kan klare sig i eget hjem og ikke hele tiden skal ind og ud af sygehuset. I de nye store lægehuse samler vi en række sundhedstilbud - læge, speciallæge, fysioterapi etc. - tæt på patienterne og i de største sundhedsog akuthuse vil man evt. kunne tilbyde kronisk syge en seng, hvis der er behov for det. Både nye lægehuse og supersygehuse landet over skaber grundlaget for et kvalitetsløft, der konkret skal kunne mærkes, når man som kroniker med jævne mellemrum har brug for sundhedsvæsnet. Fokus på behandlingsmål En resultatorienteret kronikerbehandling forudsætter et konsekvent og målrettet fokus på optimale behandlingsmål. Eksempelvis for blodtryk, kolesterol, vægt eller rygeophør. Behandlingsmålene bør have høj prioritet i hele forløbet, og indsatsen over for de enkelte patienter bør løbende dokumenteres og evalueres. Samtidig er det utroligt vigtigt, at den opfølgende indsats over for patienterne også sker systematisk og målrettet, så patienterne så vidt muligt fastholdes i strukturerede og resultatorienterede forløb, også selv om deres motivation for fx livsstilsændringer eller brug af forebyggende medicin falder. Det er en række af de bud, som Dansk Sygeplejeråd, Lægemiddelindustriforeningen og Dagens Medicin ønsker at sætte fokus på. Derfor samlede vi i slutningen af august 2010 en bred vifte af landets førende eksperter på området for at diskutere udfordringer og konkrete løsningsforslag for de kroniske patienter. Eksperternes anbefalinger er præsenteret i denne pjece og skal tjene som inspiration til indholdet af en forstærket indsats over for de kroniske patienter. Med venlig hilsen Ida Sofie Jensen Koncernchef, Lif Grete Christensen Formand, DSR Kristian Lund Chefredaktør, Dagens Medicin 3

4 Ekspertdage 2010 om kroniske patienter Flere og flere mennesker rammes af en kronisk lidelse, og patienter med kroniske sygdomme er allerede i dag sundhedsvæsenets største patientgruppe. Hvis det skal lykkes at nå regeringens mål om at forlænge danskernes middellevetid med 3 år over de næste 10 år, er det en forudsætning, at disse patienter tilbydes en målrettet, systematisk, og sammenhængende indsats. En indsats, som er baseret på moderne og effektive behandlingsmetoder. Der er behov for at skærpe og udvide debatten om sundhedsvæsenets tilbud til kroniske patienter, og derfor tog Dansk Sygeplejeråd, Lægemiddelindustriforeningen og Dagens Medicin tidligere på året initiativ til at invitere politikere, sundhedspersonale, repræsentanter for organisationer og eksperter med stor indsigt på det sundhedsfaglige område til Ekspertdage 2010 om kroniske patienter. Med Ekspertdagene ønskede vi at bidrage konstruktivt til kvalitetsforbedringer i det danske sundhedsvæsens tilbud til patienter med kroniske lidelser og sygdomme herunder at fokusere målrettet på de gode løsninger. I denne pjece præsenteres de udfordringer og løsningsforslag, som ekspertene identificerede og prioriterede. Vi håber, du vil finde inspiration blandt løsningsforslagene. Du er naturligvis altid velkommen til at bestille flere pjecer ved at kontakte Lif eller Dansk Sygeplejeråd. 4

5 Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører (S) Vi kan godt blive bedre til at sætte nogle nationale mål for, hvordan man organiserer behandlingen af forskellige kroniske sygdomme. Det vigtigste er, at vi får taget hånd om folk så tidligt som muligt, så de får mulighed for at leve et almindeligt liv med arbejde, uddannelse og børn. Og så vi undgår at sygeliggøre dem unødigt. Det håber jeg, vi kan blive bedre til. 1National handlingsplan Anbefaling 1 kroniske sygdomme. Der bør udarbejdes en national handlingsplan for en forbedret indsats for patienter med Uddybning Handlingsplanen bør være langsigtet. Den bør indeholde politiske visioner og mål for den fremtidige indsats for patienter med kroniske sygdomme. Planen bør angive midler til at nå målene, herunder strukturelle, organisatoriske og finansielle midler. Handlingsplanen bør beskrive, hvem der har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag. Den bør endvidere beskrive, hvordan indsatsen skal evalueres og eventuelt justeres. Handlingsplanen bør være forpligtende for alle relevante aktører i sundhedsvæsenet. 5

6 2Økonomiske virkemidler Anbefaling 2 Der bør gennemføres en analyse og tilpasning af de økonomiske incitamentstrukturer i sundhedsvæsenet, så de økonomiske virkemidler i højere grad understøtter en effektiv kronikerbehandling af høj kvalitet. Uddybning En væsentlig årsag til manglende sammenhæng og kvalitet i kronikerindsatsen er forskel i finansieringssystemer og økonomiske incitamenter sektorerne imellem. Sygehusvæsenet og almen praksis er helt overvejende finansieret ved aktivitetsbestemt honorering, mens det kommunale sundhedsvæsen er rammestyret. Patienter er med andre ord en kilde til udgift for kommunerne, mens de er en kilde til indtægt i det øvrige sundhedsvæsen. Det er afgørende for den fremtidige effektivitet og kvalitet, at der sker en ensretning af finansieringen og af de økonomiske incitamenter i alle dele af sundhedsvæsenet. Hverken aktivitetsbaseret finansiering eller rammefinansiering fremmer mål om en bedre kvalitet i behandlingen af patienter med kroniske sygdomme. Derfor bør finansieringen i alle dele af sundhedsvæsenet i højere grad tilrettelægges med baggrund i kvalitetsindikatorer. 6

7 Jane Tribler, chefkonsulent, Århus Kommune Behov for økonomisk prioritering frem for puljetyranni Siden kommunalreformens indførelse har kommunerne primært finansieret kronikerindsatsen med puljemidler. Til implementering af forløbsprogrammerne har sundhedsministeriet tildelt det samlede sundhedsvæsen kronikermidler til implementering af forløbsprogrammerne. Med vedtagelse af en sundhedslov, for første gang i Danmarks historie, var det forventeligt, at der blev afsat midler til en kronikerindsats. Dette er ikke sket. Forventningerne er store til de resultater, som bør udmønte sig af den kronikerindsats, som kommunerne og regionerne tilbyder. Det kan fx være i form af reducerede udgifter til sundhedsydelser, og at borgere med en kronisk lidelse bliver bedre til at tage vare på sig selv. Disse teser kan ikke afvises, men skal teserne indfries, skal politikerne prioritere kronikerområdet på anden måde end ved puljetyranni. Kronikerindsatsen skal reelt på budgettet, hvis teserne skal indfries. Paul Bartels, leder af Det Nationale Indikatorprojekt Økonomiske incitamenter med stigende betydning I en tid med fastfrosne eller reducerede offentlige udgifter har økonomiske incitamenter stigende betydning, når det gælder etablering af et sammenhængende sundhedsvæsen. Det er specielt giftigt, hvis incitamenterne er modsatrettede hos de centrale aktører, som det i øjeblikket ses med hensyn til finansiering af kronikerbehandling i henholdsvis kommuner og almen praksis/hospitaler. Løsningen på problemet er ikke simpel. Kvalitetsjusteret honorering er forsøgt flere steder i udlandet, og resultaterne af disse forsøg har ikke været entydigt positive. Alternativt kunne man forestille sig en fælles DRG eller mere revolutionerende og patientcentrerede initiativer som personlige sundhedsbudgetter for borgere med kroniske lidelser. Sidstnævnte er prøvet på udvalgte patientgrupper i både USA, Holland og England, og de første rapporter er overraskende positive. 7

8 3IT og data Anbefaling 3 Der bør tilvejebringes lovgivningsmæssige, styringsmæssige og finansielle forudsætninger for etablering og ibrugtagning af tværsektorielle itsystemer og tværsektoriel dataudveksling vedr. patienter med kroniske sygdomme. Uddybning I almen praksis efterlyses en praktisk it-løsning og en tilpasset lovgivning, der skaber forudsætningen for, at den praktiserende læge med en patient i behandling, også kan se patientens data fra sygehusambulatoriet og omvendt. Det kan ske via en fælles platform, hvor relevante data kan udveksles frit sektorerne imellem. Den samme platform skal stilles til rådighed for patienten, som kan se og indskrive egne målte data og notater. Kommunen skal også kunne få adgang til en delmængde af data fra platformen. Forudsætningen er udvikling af en teknisk løsning, fx som ved sentinel datafangst, der aktuelt er velfungerende for praktiserende læger, og en tilsvarende fungerende løsning kan implementeres i de eksisterende sygehussystemer og i kommunale systemer. Lars Rytter, praktiserende læge og konsulent DAK E Bedre kronikerindsats forudsætter overblik I sundhedsstyrelsens model for kronisk sygdom (Samfund og kronisk sygdom) indgår ønsket om at kunne planlægge og arbejde med en samlet populationstilgang. Dette forudsætter dog et samlet overblik over alle patienter fx med diabetes eller KOL, deres sygdomsgrad, behandlingsstatus, rygestatus mm. Almen praksis er oplagt til at være en nøgleaktør ved indsamling af data, da alle patienter er kendt af egen læge. Samtidig følges 85% af patienter alene i almen praksis. Registrering i almen praksis kan allerede nu ske fuldautomatisk ved hjælp af datafangst. Men det forudsætter, at lægen er tilmeldt systemet, og det er der kun 15%, som er. Samtidig skal der suppleres med hospitalsdata for de patienter, som følges i ambulatoriet. Hospitalerne indsamler data, som rapporteres til NIP og LPR. Der er behov for en model, hvor integrerede data fra disse forskellige kilder kan evalueres og præsenteres med henblik på tilrettelæggelse af en optimal kronikerindsats. 8

9 Berit Lassen, praktiserende læge, Lægecenter Korsør Behov for mere systematisk og målrettet brug af dataudveksling i almen praksis Kronikerindsatsen og behandlingskvaliteten løftes, når behandlerteamet har overblik over den samlede indsats og er velforberedt i mødet med patienten. Derfor er der behov for en mere systematisk og målrettet brug af dataudveksling, som giver bedre overblik over patientens behandling og forebygger dobbeltundersøgelser. Samtidig skaber dataudveksling et bedre udgangspunktet for en tværsektorielt dialog med gensidig læring og kvalificerer patienten til at sætte mål for egen behandling og være velforberedt i mødet med egen læge, kommune og specialisten. 9

10 4Kompetenceudvikling Anbefaling 4 Der bør gennemføres kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle i den primære sundhedssektor, herunder gennem forskning. Uddybning Behandlingen af patienter med kroniske sygdomme er præget af en væsentlig opgaveforskydning fra det sekundære til det primære sundhedsvæsen, hvilket helt overvejende er både sundhedsfagligt og økonomisk rigtigt. Udviklingen stiller imidlertid nye krav til opgaveløsningen og kompetencerne i det primære sundhedsvæsen, både i almen praksis og i de kommunale sundhedstilbud. Det gælder bl.a. i forhold til vidensopsamling, systematik, dokumentation, patientvejledning og -overvågning, anvendelse af it og sundhedsteknologi m.m. Kompetenceudviklingen bør dels have form af nationale, formaliserede videreuddannelser og forskningsprojekter, men også ske som del af en målrettet organisatorisk udvikling og med udgangspunkt i det daglige arbejde, fx som gensidig undervisning, erfaringsudvikling og vidensdeling, både i de enkelte enheder og mellem sektorerne. 10

11 Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd Behov for at udbygge og optimere sygeplejerskernes funktion Patienter med kroniske sygdomme skal have et bedre sundhedstilbud, så de undgår sygdomsforværring, tabt erhvervsevne og kostbare hospitalsindlæggelser. Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at sundhedsvæsenet satser på de medarbejdere, der skal udføre den patientrettede forebyggelse. Det er sygeplejersker, terapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Sygeplejerskerne har en nøglerolle i forhold til patientrettet forebyggelse. Den funktion skal udbygges. Det er paradoksalt, at kommunerne har fået færre sygeplejersker i en tid med flere ældre og flere kronisk syge. I almen praksis har der været en god udvikling med flere sygeplejersker. Men der skal skrues højere op for ambitionsniveauet. Det er urealistisk, at de praktiserende læger kan løfte udfordringerne alene. Vi ved, at sygeplejerskerne er gode til opgaven. For eksempel peger udvalget om almen praksis på, at sygeplejerskerne er bedre til at følge kliniske retningslinjer. Men det er ikke nok at udbygge sygeplejerskernes funktioner. De skal også optimeres. Her kommer kompetenceudviklingen for alvor ind i billedet. Det at være hjemmesygeplejerske har forandret sig fundamentalt de seneste år. Derfor er der behov for en specialuddannelse målrettet primærsektoren, og at vi får kliniske ekspertsygeplejersker i Danmark. 11

12 Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF) Der er mange kroniske patienter, der bliver tabt på gulvet i forløbet. Og der er mange udiagnosticerede sygdomme. Det er derfor vigtigt, at alle i sundhedsvæsenet ved, hvad man skal gøre for den enkelte patient, og hvem der har ansvaret for det. Der er behov for, at man både i regioner og kommuner gør en stor indsats på området, så kroniske patienter får den bedst mulige livskvalitet. 5Forløbsprogrammer Anbefaling 5 Udvikling af forløbsprogrammer for patienter med kroniske sygdomme bør ske på nationalt, centralt niveau, og implementering af forløbsprogrammerne bør gøres forpligtende for alle dele af sundhedsvæsenet. Uddybning Mange studier har fundet, at der er en generel positiv effekt af forløbsprogrammer for kronisk sygdom, herunder i form af øget patienttilfredshed, højere grad af patientcompliance og bedre kontrol af sygdomme. På den baggrund er der en udbredt tiltro til, at øget brug af forløbsprogrammer i det danske sundhedsvæsen vil kvalificere og effektivisere indsatsen for patienter med kroniske sygdomme. Den hidtidige styringsmodel betyder imidlertid, at udviklingen og implementeringen af forløbsprogrammer sker for langsomt, for sporadisk og for tilfældigt. Hovedparten af regionerne og kommunerne arbejder i øjeblikket på lokalt niveau med udvikling af forløbsprogrammer for specifikke sygdomme, delvist finansieret af midler fra den såkaldte kronikerpulje. Fremadrettet bør udviklingen af forløbsprogrammer ske centralt, i regi af Sundhedsstyrelsen, og det bør sikres, at implementering og anvendelse af forløbsprogrammerne gøres obligatorisk for alle dele af sundhedsvæsenet. 12

13 6Ledelse og styring Anbefaling 6 Det bør sikres, at indsatsen for patienter med kroniske sygdomme i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen underlægges tværsektoriel ledelse og styring på flere niveauer. Uddybning Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler udgør regionalt/kommunalt set de overordnede politiske og ledelsesmæssige styringsfora med hensyn til planlægning af indsatsen på sundhedsområdet. Formålet er at understøtte sammenhængende behandlingsforløb samt kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Erfaringer fra gennemførte og igangværende udviklingsprojekter i regioner og kommuner vedr. indsatsen for patienter med kroniske sygdomme - fx SIKS-projektet i København - tilsiger imidlertid, at tværsektoriel og fokuseret ledelse og styring også på de øvrige niveauer i sundhedsindsatsen er en forudsætning for opnåelse af fælles mål, fx mål om udvikling og implementering af konkrete forløbsprogrammer. Birgitte Josefsen, sundhedsordfører (V) Det er vigtigt, at vi tænker i nye baner. For vi skal undgå, at patienterne falder imellem stolene mellem de mange gode aktører, der allerede findes for at hjælpe patienterne. Der udarbejdes i dag en række nye elektroniske hjælpemidler, som kan understøtte patientbehandlingen. Så derfor har vi nu nogle løsningsværktøjer til at sikre patienten en så god behandling som muligt. Dem skal vi blive endnu bedre til at benytte. 13

14 7Patienternes behov og ressourcer Anbefaling 7 patienternes behov og ressourcer. Tilrettelæggelse af behandlingsforløb for patienter med kroniske sygdomme bør inddrage Uddybning Når der tales om øget sammenhæng i patientforløbet, er der tendens til, at der fokuseres alene på de tre aktører - sygehuspersonalet, den praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje - men det er vigtigt, at der i lige så høj grad er fokus på patienten. Det er vigtigt, at de forskellige aktører i sundhedsvæsenet ikke blot taler om, men også med patienten og dennes eventuelle pårørende, for kun på den måde opnås varige resultater af behandlingen. Ethvert patientforløb bør planlægges og gennemføres i dialog og aftale med patient og evt. pårørende, så de forskellige indsatser for den enkelte patient både tilrettelægges ud fra faglige retningslinjer og tilpasses den individuelle patients behov og ressourcer. Charlotte Fischer, medl. af Region Hovedstaden (B) Jeg synes, det med at mobilisere folk selv mere effektivt og systematisk er en forudsætning for, at vi kan nå resultater. Ellers risikerer vi at knække halsen. Patienter med kroniske lidelser står for 80% af sundhedsvæsenets udgifter, så der er behov for, at vi gør en særlig indsats på det område. Det vinder vi ved både økonomisk og sundhedsmæssigt, og så er det samtidig den måde, hvor vi hjælper flest mulige mennesker. 14

15 8Måling af kvalitet Anbefaling 8 Kvaliteten i indsatsen for patienter med kroniske sygdomme bør i højere grad måles på behandlingsresultater både af klinisk karakter, men også af social karakter som fx patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddybning Den danske kronikerbehandling er inde i et paradigmeskift. Samtidig anvendes hovedparten af sundhedsvæsenets ressourcer på netop kronikerbehandling, og andelen af borgere med kroniske sygdomme forventes at stige markant de kommende år. Det er derfor helt afgørende og naturligt, at der kommer et skærpet fokus på dokumentation og evaluering af kronikerindsatsen, bl.a. med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt og i hvilken udstrækning satsningen på forløbsprogrammer og øget anvendelse af kliniske guidelines gør den forventede positive forskel for patienternes behandlingsresultater og for ressourceudnyttelsen. Dokumentationen bør baseres på standardiserede kvalitetsindikatorer, der ikke kun omfatter procesindikatorer men også resultatindikatorer, herunder resultatindikatorer, der er knyttet til patienternes livskvalitet som fx bevarelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet. 15

16 En bedre indsats 8 anbefalinger fra Ekspertdage 2010 Flere og flere mennesker rammes af en kronisk lidelse, og patienter med kroniske sygdomme er allerede i dag sundhedsvæsenets største patientgruppe. Hvis det skal lykkes at nå regeringens mål om at forlænge danskernes middellevetid med 3 år over de næste 10 år, er det en forudsætning, at disse patienter tilbydes en målrettet, systematisk og sammenhængende indsats. En indsats, som er baseret på moderne og effektive behandlingsmetoder. Derfor tog Dansk Sygeplejeråd, Lægemiddelindustriforeningen og Dagens Medicin i august 2010 initiativ til at samle næsten 100 eksperter, fagfolk og politikere til Ekspertdage 2010 om kroniske patienter. Med konferencen ønskede vi at bidrage konstruktivt til kvalitetsforbedringer i det danske sundhedsvæsens tilbud til patienter med kroniske lidelser og sygdomme. I denne pjece har vi samlet 8 anbefalinger, som deltagerne identificerede på Ekspertdage Vi håber, du vil finde inspiration blandt løsningsforslagene. Fotos: Joachim Rode, Colourbox og istockphoto

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre

Læs mere

En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet KKL 14. september Fuglsangcenteret, Fredericia En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk 2018: Varsler ny sundhedsreform

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kliniske ekspertsygeplejersker

Forslag til folketingsbeslutning om kliniske ekspertsygeplejersker 2009/1 BSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen(S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S),

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27.

Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27. Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27. april, København Fokus på fundamentet Hospital Patient Kommune Almen praksis Hvad med

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks 2181 1017 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere