Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Transkript

1 Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks København Ø Tlf Fax ask@ask.dk cvr.nr Hverdage Torsdag Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001 bygger på den tidligere lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jfr. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. 12. juli 2007 Sag nr LER/IPS Opdateret af KNOR/ASK/GL. 26. september 2007 Det foreslås at lov nr. 422 af 2003 med nogle senere ændringer sættes i kraft i Grønland ved en ny anordning. De senere ændringer, der foreslås medtaget er lov nr. 396 af 1. juni 2005 om elektronisk advis mellem Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne om at der er oprettet sag samt lov nr. 397 af 1. juni 2005 om forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling m.v. De lovændringer, der er sket ved lov nr. 496 af 6. juni 2007, vil blive indarbejdet ved en ændring af anordningen i foråret Samtidigt vil en eventuel udlægning af dagpengeudbetalingen til forsikringsselskaberne blive medtaget. Med det udgangspunkt er der udarbejdet et forslag til en ny anordning. Den bygger som tidligere anordninger på arbejdsskadelovens ordning med nogle forskelle, som tager højde for de særlige grønlandske forhold. 2. Oversigt over ændringer Som følge af ny lov om arbejdsskadesikring: Frivillig forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Nye arbejdsskadebegreber Tortgodtgørelse til efterladte Erstatning for fremtidige behandlingsudgifter Forsikringsselskabernes og AES s adgang til at tage stilling til krav om erstatning for behandlingsudgifter m.v. Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne Forhøjelse af niveauet for méngodtgørelsen

2 Afskaffelse af afløsningsbeløbet og tidspunktet for ophør af løbende ydelse Udveksling af elektronisk advis mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen 4 ugers frist for kommunen til at fremsætte refusionskrav Remonstrationspligt s. 2/10 Som følge af de særlige grønlandske forhold: Nedlæggelse af Nævnet for Arbejdsskadesikring Opkrævning og inddrivelse af præmier til gruppeforsikringen effektiviseres Ejere af trawlere på 10 meter og derover er ikke medlemmer af Gruppeforsikringen. Minimumsårsløn for fiskere, fangere m.v. Nedsættelse af klagefristen 2. Bemærkninger til de enkelte punkter Ændringer som følge af ny lov: Frivillig forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Det er nu muligt for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller at sikre sig efter loven. Det kræver blot, at man tegner forsikring for arbejdsulykker og tilmelder sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. I forslaget til ny anordning 2 er den frivillige ordning for selvstændige erhvervsdrivende medtaget. Dog videreføres den hidtil gældende regel, om at den medhælpende ægtefælle er obligatorisk sikret. Det skyldes hensynet til, at begge ægtefæller ofte arbejder sammen i de mindre virksomheder. Nye arbejdsskadebegreber - ulykkesbegrebet Den nye lov har indført et enklere og bredere ulykkesbegreb, som omfatter det tidligere ulykkesbegreb, pludselige løfteskader og skadelige påvirkninger af op til 5 dages varighed. Det nye ulykkesbegreb indebærer blandt andet, at det ikke længere skal være muligt at afvise ulykker med begrundelsen, at den påvirkning, der førte til skaden, var forventelig eller sædvanlig i tilskadekomnes arbejde. Det afgørende er fremover, at der er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Reglen er indsat i forslaget som 7. - erhvervssygdomsbegrebet Kravene til at optage nye sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme er ændret med virkning fra 1. januar fra medicinsk og teknisk erfaring til medicinsk dokumentation. Der tilsigtes herved en lempelse af kravene til optagelse af sygdomme på fortegnelsen. Der er udarbejdet en ny fortegnelse over erhvervssygdomme med tilhørende vejledning. Reglen er indsat i forslaget som 8. Tortgodtgørelse til efterladte 2

3 Godtgørelsen i forslagets 28 svarer til erstatningsansvarslovens 26 a. Bestemmelsen giver mulighed for, i særlige tilfælde, at tilkende de efterladte en godtgørelse for psykisk lidelse eller krænkelse som følge af en nærtståendes død. Muligheden for at tilkende en godtgørelse til de efterladte er begrænset til dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Den maksimale godtgørelse forudsættes i almindelighed at være i størrelsesordenen kr. Godtgørelsen kan udbetales ved siden af eventuelle andre ydelser i anledning af dødsfaldet. s. 3/10 Erstatning for fremtidige behandlingsudgifter m.v. Den nye regel, som er indsat i forslagets 15, indebærer, at der skal tages stilling til tilskadekomnes fremtidige behandlingsudgifter m.v. og træffes afgørelse herom. Beløbet udbetales som et engangsbeløb og beregnes enten som summen af udgifter i en afgrænset periode eller hvis der er permanent behov for behandling som den årlige udgift ganget med kapitaliseringsfaktoren, der benyttes til omsætning af erhvervsevnetabserstatning. Forsikringsselskabernes og AES s adgang til at tage stilling til krav om erstatning for behandlingsudgifter m.v. Ved lov nr. 397 af 1. juni 2005 fik forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring adgang til at tage stilling til krav om behandlingsudgifter m.v. Det vil sige, at forsikringsselskaberne og AES kan afslutte sager, hvori der alene er spørgsmål om betaling af lægeregninger og behandlingsudgifter, herunder fremtidige behandlingsudgifter. Forslaget er indsat i anordningens 15, stk. 6, hvorefter denne ordning udformes ved bekendtgørelse fra Arbejdsskadestyrelsens direktør. Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne Forslagets 22, stk. 3, om at Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser kan træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, er alene en kodificering af gældende praksis. Forhøjelse af niveauet for méngodtgørelsen Méngodtgørelsen efter anordningen er væsentligt lavere end efter loven (pr. 1. januar 2007 er maksimum kr. efter anordningen mod kr. efter loven). Det skyldes, at lov nr. 488 af 7. juni 2001, som hævede niveauet for méngodtgørelse op til erstatningsansvarslovens niveau, ikke blev sat i kraft i Grønland. Der foreslås nu i 23 i anordningen det samme niveau som i arbejdsskadeloven. Efter arbejdsskadeloven nedsættes godtgørelsen, når tilskadekomne var fyldt 40 ved arbejdsskadens indtræden. Denne ændring foreslås ligeledes medtaget. Afskaffelse af afløsningsbeløbet og tidspunktet for ophør af løbende ydelse 3

4 Afløsningsbeløbet blev indført i 1978 for at lempe overgangen til folkepension. Afskaffelsen af afløsningsbeløbet indgår som et af hovedelementerne i finansieringen de merudgifter, som arbejdsskadereformen medfører. Reglen om ophør af løbende ydelse er tilpasset pensionsreglerne. Det foreslås i forslagets 22 og 25, at erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger løber indtil modtageren opnår ret til folkepension, svarende til den danske lovs regler. s. 4/10 Udveksling af elektronisk advis mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen Forslaget er indsat i loven i 2005, og foreslås medtaget som nyt stk. 3 i 42. Der er ikke tale om udveksling af oplysninger, men udelukkende om et advis om, at der er en sag, hvori der kan være oplysninger af interesse for arbejdsskadesagen. 4 ugers frist for kommunen til at fremsætte refusionskrav Der indføres en 4 ugers frist for kommunen til at fremsætte refusionskrav i forhold til ydelser tilkendt med tilbagevirkende kraft, jf. forslagets 34. Efter den gældende anordning er der ingen frist. Remonstrationspligt (pligt til at genvurdere sagen ved klage) Pligten blev indført i den danske lov ved lov 488 af 7. juni 2001 med virkning fra 1. juli Det foreslås at indføre en tilsvarende adgang for Direktoratet til at genvurdere afgørelser, før klagen sendes til Ankestyrelsen. Det primære sigte med genvurderingspligten er, at afgørelser, der indeholder faktuelle og retlige fejl, hurtigt bliver rettet og dermed sikre, at den borger, der har været udsat for en arbejdsskade, hurtigt kan få en endelig afgørelse. Der er ikke mulighed for at ændre skønnet i den indklagede afgørelse. Hovedparten af klager efter anordningen indgives af den tilskadekomne. Reglen er medtaget i forslagets 51, stk. 6 til 8. Ændringer som følge af grønlandske forhold: Minimumsårsløn for fiskere, fangere m.v. Fiskere og fangere har i nogle tilfælde en blandet penge- og naturaløkonomi. Årsopgørelsen giver derfor ikke et helt retvisende billede af den tilskadekomnes reelle arbejdsindkomst. Det foreslås derfor, at der indføres en særlig regel om minimumsårsløn for fiskere, fangere og fåreavlere, som er omfattet af gruppeforsikringen. Det foreslås også, at minimumsårslønnen for unge forhøjes til kr. svarende til uddannelsesgodtgørelsen. Denne er i 2007 ca kr. pr. måned. Årslønnen for begge grupper bliver derfor kr., jf. 29, stk. 4 og 5. Beløbet reguleres hver 1. januar. Årslønnen kan altid fastsættes højere end minimumsårslønnen hvis de konkrete forhold i sagen begrunder dette. 4

5 Nedsættelse af klagefristen s. 5/10 Klagefristen efter den nugældende anordning er 3 måneder mod lovens 4 uger. Den lange ankefrist i anordningen er givet af hensyn til den tilskadekomne, ikke forsikringsselskabet. De særlige grønlandske forhold gør, at ankefristen på 4 uger kan være for kort. Det gælder særlig i forhold til personer der arbejder til søs, fangere eller lignende erhverv hvor man kan være på længere rejser. I forhold til arbejdsgiverne, forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er der dog ingen særlige omstændigheder der kan begrunde en ankefrist på mere end 4 uger. Det er imidlertid sjældent, at en tilskadekommen har brug for mere end 4-6 ugers ankefrist. Hvis en anke ikke kan indgives fordi vedkommende er på en længere rejse, vil Ankestyrelsen kunne dispensere fra overskridelse af ankefristen. Det foreslås derfor i 51, stk. 3, at ankefristen for den tilskadekomne nedsættes til 6 uger. Andre klageberettigede skal klage inden 4 uger. Opkrævning og inddrivelse af præmier til gruppeforsikringen effektiviseres Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har indledt et samarbejde med Direktoratet for Fiskeri, Jagt og Landbrug og Skattedirektoratet med henblik på en effektivisering af opkrævningen og inddrivelsen af præmier. Samarbejdet indebærer, at Direktoratet for Fiskeri, Jagt og Landbrug sender en liste i elektronisk form over de personer, der har licenser til Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, som på grundlag af listen foretager opkrævning af bidrag til gruppeforsikringen. Man er indstillet på, at der ikke er brug for inddrivelse i forhold til de selvstændige medlemmer af gruppeforsikringen, idet de jo ikke er forsikrede, når de ikke har betalt præmie. Derimod er der brug for inddrivelse af præmie for ansatte, som altid er sikret. Anordningens 72, som svarer til den nugældende 63, er ændret sådan at der nu er klar hjemmel for at Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser kan inddrive forfaldne præmier til gruppeforsikringen samt ydelser udbetalt til ansatte hos arbejdsgivere, der ikke har betalt præmie til gruppeforsikringen, og dermed ikke er medlemmer. Ejere af trawlere på 10 meter og derover er ikke medlemmer af Gruppeforsikringen. Gruppeforsikringen er oprindeligt tænkt til brug for mindre erhvervsdrivende. Da ejerne af store fisketrawlere i stort omfang tegner forsikring mod arbejdsulykker i forsikringsselskaberne, har man fundet det mest hensigtsmæssigt at sætte en grænse ved trawlere under 10 meter. Nedlæggelse af Nævnet 5

6 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har fremsat ønske om at Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring ophæves. Kompetencen efter anordningen skal i stedet ligge hos Direktoratet. s. 6/10 Baggrunden for ønsket er, at Nævnet har udspillet sin rolle. Der afholdes få møder og arbejdet, der efter anordningens ordlyd skal ligge hos Nævnet, udføres af administrationen. Der er også, specielt på grund af de store rejseafstande, store praktiske problemer forbundet med at afholde Nævnets møder. Det foreslås derfor, at Nævnet nedlægges, og det fremgår af anordningen at administrationen af anordningen forestås af Direktoratet. Anordningen vil herved blive bragt i overensstemmelse med de faktiske forhold. Øvrige ændringsforslag Alderen for hvornår der skal tages særlige hensyn ved fastsættelsen af årsløn er sat ned fra 21 til 18 år, jf. forslagets 29, stk. 4. Dette svarer til lovens regel. Reglen om at Direktoratet kan bestemme, på hvilken måde ydelsen skal komme modtageren til gode, foreslås ophævet. Dette svarer til lovens regel. Erstatning, godtgørelse og dagpenge skal udbetales inden 4 uger fra afgørelsen, svarende til ankefristen for forsikringsselskabet, ellers påløber der renter. Reglen er indsat i forslagets 31, stk. 3, og svarer til lovens regel. Gældende praksis om at retten til erstatning efter loven er personlig og bortfalder ved modtagerens død er medtaget i forslagets 31, stk. 4 og 5. Dette svarer til lovens regel. I 38, stk. 2, foreslås en bestemmelse som præciserer, at den tilskadekomne eller dennes efterladte altid selv kan anmelde en ulykke eller erhvervssygdom direkte til Direktoratet. Dette svarer til lovens regel. 3. Økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer Ved lov nr. 422 af 10. juni 2003 blev følgende elementer ændret i arbejdsskadeloven: - Forenkling og udvidelse af ulykkesbegrebet - Udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet - Udvidelse af personkredsen til også at omfatte selvstændige - Udvidet adgang til betaling af behandlingsudgifter - Afskaffelse af afløsningsbeløbet Dette notat ser på de økonomiske konsekvenser ved at overføre ændringerne til den grønlandske ordning. Udover ovenstående elementer belyser notatet ligeledes de økonomiske konsekvenser ved at indføre forhøjelsen af méngodtgørelsen som blev indført i Arbejdsskadesikringsloven ved lov nr. 488 af 7. juni Det skønnes, at indførelsen af arbejdsskadereformen på Grønland samt forhøjelsen af méngodtgørelse vil medføre merudgifter på kr. På baggrund af erfaringer fra Danmark skønnes det, at reformen ikke vil medføre en stigning i antallet af anmeldelser. 6

7 Det skal understreges, at begge beregninger er forbundet med betydelig usikkerhed. s. 7/10 Forudsætninger Vi har tidligere fået følgende oplysninger omkring antallet af sager anmeldt i År 2002 I alt Oprettede sager 391 Anerkendte sager 328 Erhvervsevnetabserstatninger 8 Mengodtgørelser 17 Dagpengesager 89 Desuden blev det oplyst at de 17 méngodtgørelser medførte en samlet udgift på kr. det vil sige kr. i gennemsnit. At de 89 dagpengesager havde medført en udbetaling på ca. 2,5 mio. kr. i alt, svarende til ca kr. i gennemsnit. Grønland har desuden oplyst, at de skønner, at der bliver anmeldt ca. 400 sager. Der skønnes, at reformen ikke vil medføre flere anmeldelser skønnet er baseret på erfaringer fra Danmark. Forenklingen og udvidelse af ulykkesbegrebet. Ulykkesbegrebet forenkles og udvides så det omfatter det nuværende ulykkesbegreb samt pludselige løfteskader og kortvarige påvirkninger. Ændringen medfører, at der anerkendes flere ulykker end tidligere og at der derfor bliver tilkendt flere erstatninger. Det skønnes, at anerkendelsesprocenten stiger fra 84 til 90. Udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet Kravene til optagelse af nye erhvervssygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen lempes. Dette er ensbetydende med at flere erhvervssygdomme kommer på fortegnelsen og derved vil flere erhvervssygdomssager blive anerkendt og få tilkendt erstatning. Hvis der anvendes samme fordeling mellem anerkendte, erstatningsgivende som i 2002 får man følgende. År 2008 I alt Oprettede sager 400 Anerkendte sager 360 Erhvervsevnetabserstatninger 9 Mengodtgørelser 19 Dagpengesager 98 Det skønnes, at et erhvervsevnetab i gennemsnit koster 1,2 mio. kr. Omkostningen pr. erhvervsevnetabssag er beregnet på baggrund af de oplysninger der er i det danske system omkring erhvervsevnetabserstatninger i Grønlandssager. Opreguleret til 2007 er den gennemsnitlige udgift til méngodtgørelse ca kr. 7

8 En stigning i antallet af anerkendelser vil ligeledes medføre en stigning i antallet af dagpengesager. Det skønnes, at dagpengesagerne har en omkostning på i gennemsnit kr. s. 8/10 Udvidelsen af personkredsen til også at omfatte selvstændige I arbejdsskadeloven åbnes mulighed for at selvstændige kan blive omfattet af ordningen. Ordningen er frivillig og de selvstændige skal selv stå for finansieringen. Det skønnes på den baggrund, at ændringen har en minimal økonomisk effekt. Udvidet adgang til betaling af behandlingsudgifter Adgangen til at betale behandlingsudgifter udvides til også at omfatte de fremtidige behandlingsudgifter, og ikke kun behandlingsudgifter mens sagen er under behandling. Fremtidige behandlingsudgifter tilkendes som et engangsbeløb. Det skønnes, at merudgifterne ved at indføre den udvidede adgang til at betale behandlingsudgifter vil medføre en merudgift på ca kr. Afskaffelse af afløsningsbeløbet. Til delvis finansiering af udvidelserne afskaffes afløsningsbeløbene. Afløsningsbeløbet er det engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse som afløser den løbende ydelse, når den tilskadekomne fylder 67 år. Afskaffelsen vil påvirke både modtagere af løbende ydelse og modtagere af kapitalerstatninger, idet afløsningsbeløbet er indregnet i kapitaliseringsfaktorerne. Afskaffelsen af afløsningsbeløbet vil kun påvirke de personer, som i fremtiden modtager erstatning for tabt erhvervsevne. Afskaffelsen af afløsningsbeløbet er derfor ensbetydende med at der skal udarbejdes nye kapitaliseringsfaktorer, som det blev gjort i forbindelse med indførsel af arbejdsskadereformen i Danmark. Beregninger i forbindelse med reformen viste at afskaffelse af afløsningsbeløbet vil medføre et fald i erhvervsevnetabserstatningerne på 14,25 procent. Det betyder, at den gennemsnitlige erhvervsevnetabserstatning vil være på 1,1 mio. kr. i steder for 1,2 mio. kr. Årslønsfastsættelsen for unge I den ny arbejdsskadelov nedsættes alderen for hvornår der skal tages særlige hensyn til fastsættelsen af årslønnen fra 21 år til 18 år. Det skønnes, at denne ændring vil have minimaløkonomisk effekt. Indførsel af særlig godtgørelse ved dødsfald I lov nr. 35 af 21. januar 2003 blev der indført en særlig godtgørelse ved dødsfald i erstatningsansvarsloven. I forbindelse med reformen blev tilsvarende godtgørelse indført i arbejdsskadeloven. Godtgørelsen kan tilkendes i tilfælde hvor dødsfaldet er forvoldt forsætlig eller ved grov uagtsomhed. Det skønnes at dreje sig om mindre end 1 sag i gennemsnit om året. 8

9 Indførsel af særlig godtgørelse ved dødsfald skønnes at medføre en merudgift på ca kr. s. 9/10 Ménforhøjelsen I lov nr. 488 af 7. juni 2001 blev méngodtgørelsen forhøjet fra kr.(2007- niveau) til kr.(2007-niveau). Samlede økonomiske konsekvenser Den samlede økonomiske konsekvenser ved at overføre de ovenstående elementer til den grønlandske anordning skønnes til 0,4 mio. kr. Det skal bemærkes at beregningerne er behæftet med meget stor usikker og en enkelt erhvervsevnetabserstatning fra eller til vil have stor betydning. I beregningen er der ikke taget højde for de afledte virkninger ændringerne vil få for skatteprovenuet og lignende. Merudgifter ved indførsel af ovenstående elementer på Grønland Udvidelsen og ændring af skadesbegreberne Udvidelse af personkredsen Udvidet adgang til betaling af behandlingsudgifter Afskaffelse af afløsningsbeløbet Årsløns fastsættelse for unge Indførsel af særlig godtgørelse til efterladte Ménforhøjelsen Administrative omkostninger I alt 2007 PL 1,623 mio. kr. 0 kr kr. -1,578 mio. kr. 0 kr kr kr. 0 kr kr. Erfaringer fra Danmark anmeldelser Tabellen viser antallet af anmeldelser fordelt på året for skaden. Du skal være opmærksom på at der går tid fra skaden sker til vi får den anmeldt, derfor har vi ikke fået alle anmeldelserne fra ulykker som er sket i Ulykker Erhvervssygdomme Briller Pludselige I alt løfteskader For ulykkerne ser der ikke ud til at være sket en stigning i antallet af anmeldelser hvis man tager højde for at de pludselige løfteskader fra 2004 betragtes som ulykker er der sket et fald i antallet af anmeldte ulykker. For erhvervssygdommen er der derimod tale om en stigning på 19 procent fra 2004 til 2005 og en stigning på 10 procent fra Det er ikke muligt at opgøre hvor stor en andel af denne 9

10 stigning, som skyldes reformen. En stor del af stigning skyldes psykiske lidelser samt kviksølvsagerne (anmeldt i 2006). s. 10/10 Udgifter Det er endnu for tidligt at sige hvor meget udgifterne er steget i Danmark som følge af reformen. Fra sagen anmeldes kan der gå op til 5-10 år før man har alle udgifterne med en stor del af udgifterne ligger i revisionerne og genoptagelserne. I ulykkessagerne er der indtil ultimo 2006 udbetalt i ca. 1 mia. kr. i erstatninger hvis det omregnes på baggrund af erfaringer fra tidligere år ender vi med erstatningsudgifter på ca. 2,2 mia. kr. svarende til en stigning på 9 procent. Man kan dog ikke udelukke at ændringen af processer (fællesafgørelser +nedsættelsen af fristen) kan have medført forskydninger i hvornår erstatningerne tilkendes. For erhvervssygdommen er det for tidligt til at vi kan se effekterne af ændringerne. Udvidelse af erhvervssygdomsfortegnelsen er en løbende proces. Der er tilkendt for få erstatninger for årene 2005 og frem til at man kan se effekten på udgifterne. Ikrafttræden Det foreslås, at den nye anordning træder i kraft den 1. januar Den anvendes på arbejdsulykker der indtræder den 1. januar 2008 eller senere, og erhvervssygdomme som anmeldes 1. januar 2008 eller senere. Den gældende anordning ophæves. Dog anvendes den gældende anordning på alle ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader indtrådt før den 1. januar 2008, samt erhvervssygdomme anmeldt før denne dato. De nye skadebegreber, den forhøjede méngodtgørelse, afskaffelse af afløsningsbeløbet m.v. anvendes derfor ikke på disse sager. Det foreslås dog, at de nye regler om klagefrist, remonstration, forrentning af for sent udbetalte beløb og frist for kommunernes fremsættelse af refusionskrav, også skal gælde i sager efter den gældende anordning. 10