Kapitel 1: Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1: Sammenfatning"

Transkript

1 Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange, levetiden er stigende, boligstandarden er forbedret og der er forbedring på uddannelsesområdet. Der er god grund til at hæfte sig ved disse positive træk, da det viser en mulighed for at ændre på situationen og skabe forbedringer for befolkningen. Den aktuelle situation efterlader imidlertid også problemer. Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattigdom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familier vanskelige forhold, og en del børn og unge har en problematisk opvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse. Forskellen i levestandarden i forhold til de andre nordiske lande er også voksende. Dette er et tegn på utilstrækkelig dynamik og udvikling i samfundet. Det særlige udgangspunkt med en stor geografi med en lille og spredt befolkning gør det til en særlig opgave bare at følge med udviklingen i større lande og endnu mere at reducere forskellen Status quo er ikke en mulighed Problemerne er velkendte og har været diskuteret i mange år. Det afgørende nye er en erkendelse af, at situationen ikke er holdbar status quo er ikke en mulighed. Valget står ikke mellem at fastholde den nuværende situation og uklare ønsker om noget andet. Den nuværende situation er ikke holdbar hverken menneskeligt, socialt eller økonomisk. Dette ses mest tydeligt og konkret ved, at de offentlige finanser er presset. Allerede i dag har Selvstyret og kommunerne svært ved at få budgetterne til at hænge samen. Den offentlige sektor er hårdt presset økonomisk, og presset bliver større. Der bliver væsentligt flere ældre, der skal forsørges. Samtidig får mange unge ikke en uddannelse, og de har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Andre unge klarer sig godt, men for mange vælger at bosætte sig i udlandet. Store sociale problemer er i sig selv et væsentligt problem, men presser også de offentlige finanser. Samtidig stiger kravene til, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal stille til rådighed til borgerne. Kort sagt: Velfærdssamfundets finansiering hænger ikke sammen, og det bliver værre fremadrettet. Udgifterne vil simpelthen løbe fra indtægterne. Dette er i sig selv et problem, men afspejler en række underliggende sociale og økonomiske ubalancer. Implikationen af denne pressede situation er, at der ikke er økonomisk råderum til forbedringer eller øget indsats på problemområderne. Der er en dobbelt udfordring. Finansieringsproblemet skal løses, og samtidigt skal sociale og uddannelsesmæssige problemer mindskes. Handlemulighederne skal findes ved enten at bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt og hensigtsmæssigt eller ved omprioriteringer for at frigøre ressourcer. De nødvendige ressourcer er 1

2 ikke kun finansielle, men også et spørgsmål om at have arbejdskraften med de rette kvalifikationer til løsning af opgaverne Fremtidig erhvervsudvikling kommer ikke af sig selv Fremtiden åbner også muligheder; det gælder især de store erhvervsprojekter knyttet til naturressourcerne. Der ligger et stort potentiale i udnyttelsen af naturressourcerne (olie, mineraler, vandkraft), men selv i de gunstigste tilfælde kommer gevinsterne ikke af sig selv, og de løser ikke automatisk samfundets udfordringer og problemer. Disse projekter er stadig meget usikre, og de vil kun omsætte sig i væsentlige forbedringer, såfremt den nationale arbejdskraft har de nødvendig kvalifikationer og er mobile i forhold til disse projekter. Dette forudsætter en løsning af uddannelsesmæssige og mobilitetsmæssige problemer. Der er langt fra de første prøveboringer eller geologiske undersøgelser og til en kommerciel produktion. Selv når produktionen kommer i gang, er der langt til, at indtægterne begynder at vise sig. Og kan dagens generationer tillade sige at leve af disse midler uden samtidigt at tænke over, hvilket samfund man efterlader til fremtidige generationer? En selvbærende økonomisk udvikling kræver en bedre uddannet arbejdsstyrke og strukturændringer. Samtidig skal der være gode vilkår for at tiltrække virksomheder og sætte nye erhvervsprojekter i gang. Vilkårene for den økonomiske udvikling ændres også. En meget lille økonomi er nødt til at være meget åben i forhold til omverdenen. Det gælder i forhold til handel, men også for at tiltrække arbejdskraft, ekspertise og kapital. De internationale økonomiske spilleregler ændres løbende, og det stiller nye og anderledes krav Store reformkrav Selvstyret er en stor mulighed, men også en forpligtigelse til at tage ansvar. Det er nu, grundlaget for fremtidens velfærd og velstand skabes. Politikkerne har et ansvar for at tage fat om disse problemer. Det er imidlertid umuligt for politikkerne at løse disse problemer alene. Politikkerne kan anvise veje og lægge rammerne, men til syvende og sidst afhænger det af den enkeltes, familiernes og virksomhedernes indsats. Velfærdssamfundet kan løse mange problemer, men ikke alle, og det er ikke stærkere end summen af de enkeltes indsats og opbakning bag systemet. Mange har store forventninger til, hvad velfærdssamfundet kan gøre for dem. Det er berettiget at have store forventninger, men det er nødvendigt, at man også selv gør en indsats. Alle kan ikke bare få uden også at bidrage til fællesskabet. Det er en stor politisk udfordring at tage en debat om de nødvendige omlægninger af politikken på en lang række områder. Det er vigtigt med en bred debat, for at alle kan forholde sig til den situation, samfundet er i, og for at man har en forståelse for de nødvendige tiltag. Det er umuligt at forme en bedre fremtid uden på kort sigt at være villig til at yde og give et bidrag. Forslagene og tiltagene har omkostninger på kort sigt men alternativerne har endnu større omkostninger. 2

3 Målet er at skabe grundlag for mere velstand og velfærd i fremtiden. Det er afgørende, at befolkningen har et realistisk forhold til mulighederne. Ambitionerne til det grønlandske samfund er og bør være høje. Skatte og Velfærdskommissionen er blevet bedt om at komme med forslag, der tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af velfærdssamfundet med hovedvægt på: At højne befolkningens levestandard og levevilkår. At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet. At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet. At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper. Det er ikke en umulig opgave at nå disse mål, men der er ingen nemme løsninger eller nogen mirakelkur. Det kræver ofre og prioriteringer nu, som først over en årrække vil give resultater. Der må tænkes langsigtet. Hvis man hele tiden er optaget af at lappe huller og løse dagens problemer, får man ikke lagt kursen om. 1.2 Fremskridt men afstanden vokser Udviklingen i levestandard og levevilkår har i de senere år været positiv. Trods dette har det ikke været muligt at følge med udviklingen i en række andre lande. Det følgende giver nogle få nøgletal for at sætte udviklingen i perspektiv til udviklingen i andre lande. Skatte og Velfærdskommissionen har belyst disse forhold nærmere i baggrundsrapporten Fremtidens Velstand og Velfærd, Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Den økonomiske aktivitet i Grønland er vokset med ca. 1 % om året over de senere tiår, mens væksten i Danmark har været ca. 2 %. Mange OECD lande har haft en endnu højere vækst. Selvom der er stigninger i den materielle velstand, er den ikke så stor som i andre lande. Konsekvensen er, at levestandarden ikke følger med udviklingen i andre lande. I 1980 var gennemsnitsindkomsten per indbygger i Grønland ca kr., og inklusiv bloktilskuddet var indkomsten kr., i Danmark var den kr.. I 2008 var gennemsnitsindkomsten i Grønland vokset til godt kr. og inklusive bloktilskud til knapt kr., men i Danmark var gennemsnitsindkomsten kr. I figur 1.1 ses udviklingen i gennemsnitsindkomst i Grønland og Danmark fra 1980 til

4 Figur 1.1: Udvikling i indkomst pr. indbygger i Grønland og Danmark, , kr. faste priser kr Danmark Grønland Bloktilskud Note: For Grønland vises BNI per indbygger som sum af BNP per indbygger og overførsler(bloktilskuddet) per indbygger. For Danmark er der ikke nogen væsentlig forskel mellem de to indkomstbegreber, og alene BNP per indbygger vises. Opgjort i 2008 priser. Kilde: Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Bloktilskuddet har en helt afgørende betydning for økonomien. Dette tilskud gør forbrugsmulighederne større, end produktionen giver grundlag for. Konkret viser det sig ved, at den offentlige sektor er meget større, end hvad der kan finansieres ud af produktionen. I 2007 var det samlede offentlige konsum (dvs. udgifter til aktiviteter som undervisning, sundhed, administration m.m.) på 5,9 mia. kr., og heraf var 3,2 mia. kr. finansieret af bloktilskuddet. Med uændret skattetryk ville den offentlige sektor kun kunne være ca. halvt så stor som i dag, hvis man ikke havde bloktilskuddet. Når der er grund til at hæfte sig ved dette, er årsagen, at bloktilskuddet med Selvstyre aftalen ligger fast 1, og derfor ikke kan bidrage til løsning af det fremadrettede finansieringsproblem. Trods stigende indkomst er forskellen til andre lande stigende. Lande, som har et lavt indkomstniveau, har ofte en mulighed for hurtig vækst catching up, da man har mulighed for at lære og kopiere af erfaringerne i lande med højere indkomst. Der har ikke været en sådan catching up, og det understreger behovet for tiltag til styrkelse af dynamikken i økonomien. På en række områder er der store og i nogle tilfælde stigende afstand til levevilkårene i andre lande, jfr. figur 1.2. Figuren viser data for indkomstfordeling, fattigdom, uddannelse og levetid. 1 Bloktilskuddet reguleres i forhold til løn og prisudviklingen i Danmark, og ligger i den forstand fast. Såfremt pris og lønstigningstakt eller vækstraten i Grønland er højere end i Danmark betyder det, at den relative betydning af bloktilskuddet falder, dvs. det finansierer en mindre del af de offentlige udgifter. For en nærmere diskussion se kapitel 13 samt Grønlands Økonomiske Råd (2010). Endvidere vil bloktilskuddet blive tilpasset, såfremt der kommer råstofindtægter af betydning. 4

5 Disse faktorer giver et bredt billede af de økonomiske forhold, den sociale balance, befolkningens viden og sundhedstilstand. For alle indikatorer gælder, at der er sket forbedringer, men der er også både et efterslæb og en tendens til, at forskellen til Danmark og dermed andre lande bliver større. Figur 1.2 Udviklingstræk i levevilkår Grønland og Skandinavien Høj ulighed Gini koefficient Indkomstfordeling 5 0 Lav ulighed Grønland Danmark Norge Sverige Andel af unge med uddannelse Uddannelse Grønland Danmark Norge Sverige Note: a) Indkomstfordeling målt ved Gini koefficienten. Denne er 100, hvis indkomstfordelingen er helt ulige og 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, b) relativ fattigdom opgjort ud fra EU's definition, dvs. hvor stor en andel af familierne har en ækvivaleret indkomst mindre end 60 % af median indkomsten, c) Uddannelse er målt ved andel af personer mellem 25 og 34, der har fået en uddannelse (upper secondary education). For Grønland er der tale om et skøn, se kapitel 3, d) Levetid er middellevetid for en nyfødt. For en nærmere diskussion af begreber og definitioner se Skatte og Velfærdskommissionen (2010b). Data er for Kilde: Skatte og Velfærdskommissionen (2010b), OECD (2010) samt Sådanne overordnede mål giver ikke et retvisende billede af levevilkårene for alle. En række sociale indikatorer viser problemer for mange familier og ikke mindst børn og unge. Dette er et 5

6 særligt problem, da negativ social arv kan medvirke til et problemfyldt liv, herunder problemer med uddannelse og sundhed. Mange børn har trivselsproblemer. 15 % af pigerne og 25 % af drengene i skolealderen har trivselsproblemer 2 En del familier har svage ressourcer på et eller flere områder. 62 % af familierne har stærke ressourcer, mens 12 % har samlet set svage ressourcer. Det dækker blandt andet over, at 35 % af familierne har svage økonomiske ressourcer, 29 % af familierne har forældre med svage uddannelsesmæssige ressourcer og 26 % af familierne har forældre med svage omsorgsmæssige ressourcer. Alkohol og vold spiller en fremtrædende rolle i mange hjem. F.eks. har 62 % af unge oplevet alkoholproblemer i nærmeste familie. Der forekommer mange seksuelle overgreb på børn, og mange forældre har selv været udsat for seksuelle overgreb. Op mod 1/3 af pigerne og noget mindre for drengene har været udsat for seksuelle overgreb. Selvmord og selvmordstanker blandt børn og unge er et stort problem og en klar indikation på trivselsproblemer. Hyppigheden af selvmord blandt unge under 24 år er ca. 30 gange højere i Grønland end i Danmark. Mange børn og unge er anbragt uden for hjemmet. Børn i yderområder og bygderne i særligt Nord og Østgrønland er generelt mere udsatte end børn fra de større byer. Som det fremgår af figur 1.2 er det kun få unge, der får en uddannelse. Mange børn får ikke en afgangsprøve fra folkeskolen, der giver dem motivation og forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet. Mange begynder på en uddannelse, men ofte sent, og frafaldet fra de fleste uddannelser er meget stort. Mange forlader folkeskolen uden tilstrækkelige forudsætninger for at kunne få en uddannelse. Omkring 50 % af en årgang får ikke anden uddannelse, end den de har fået i folkeskolen. Indkomstuligheden er stor. I 2007 have 40 % af personerne i alderen en årlig a indkomst på mere end kr., men mindre end SIKs mindsteløn på kr. Ud fra EU's definition må 15 % af alle husstande betegnes som fattige. Om denne gruppe gælder, at 2/3 er enlige, 1/3 er unge familier, 2/3 bor i byerne og knapt halvdelen er børnefamilier. Befolkningens størrelse og sammensætning ændres også markant. Der fødes relativt mange børn, men alligevel har befolkningstallet været stort set konstant igennem mange år. Årsagen er en systematisk nettoudvandring af personer født i Grønland. Mens der hvert år i gennemsnit er en udvandring på personer, så er indvandringen kun på omkring 750 personer. I gennemsnit betyder det et tab af 350 personer om året. 2 For nærmere diskussion se Skatte og Velfærdskommissionen (2010b, 2011a). 6

7 Figur 1.3: Ind og udvandring Personer født i Grønland Antal personer Indvandring Udvandring Nettovandring Kilde: Grønlands Statistik Vandringer mellem lande har mange fordele: Nogle rejser ud for at gå i skole (efterskole), for at få en uddannelse og for at lære andre samfund at kende. Andre rejser ud for at arbejde og få erfaring. Når disse personer kommer tilbage, bringer de ny viden, kontakter og inspiration med sig. Det er en gevinst for den enkelte, og det giver samfundet en bedre uddannet og kvalificeret arbejdsstyrke. Hvis man derimod mister mange unge, er det i sig selv et problem for samfundets udvikling, men også en indikation på problemer. Levetiden er stigende, men dog fortsat lavere end i de skandinaviske lande, jfr. figur 1.2. Den stigende levetid er positiv og tegn på forbedringer i levestandard og sundhed. Stigningerne skyldes både et fald i spædbørnsdødeligheden, og at flere bliver ældre. Stigningerne er betydelige, og fra 1970 til 2008 er middellevetiden for kvinder steget fra 65,1 år til 71,6 og for mænd fra 57,4 til 66,6. I Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivning forventer man, at middellevetiden i 2030 er 74 år for kvinder og 70 år for mænd. En del tyder på, at disse fremskrivninger er til den forsigtige side, og at stigningerne bliver større. Flere ældre stiller også krav til velfærdssamfundet. Flere skal forsørges via pensioner, og der bliver et større træk på ældrepleje og sundhedsvæsenet. Det forskubber balancen mellem dem, der forsørger og dem, der skal forsørges. I dag er der personer i aldersgruppen 65 år og ældre. I 2040 vil der være Det er mere end en fordobling. Samtidig vil antallet af årige være stort set konstant. Selvfølgelig er der usikkerhed om de præcise talstørrelser. Men retningen er klar. Der bliver væsentligt flere ældre at forsørge. 7

8 Figur 1.4: Forsørgerbrøken ældre i forhold til mulige erhvervsaktive % Note: Antal ældre (65 år eller mere) i forhold til antal personer i alderen år. Kilde: Hovedscenariet i befolkningsfremskrivning udarbejdet af Grønlands Statistik Den finansielle klemme Den offentlige sektor har igennem flere år været i en vanskelig finansiel situation. Selvstyret har problemer med at få finanserne til at hænge sammen, og kommunerne har også store økonomiske problemer. Den dårlige økonomi er et symptom på både de store sociale problemer og den utilstrækkelige økonomiske udvikling. Denne situation er i sig selv vanskelig. Fremadrettet bliver det kun værre, hvis der ikke sker forandringer. Den ændrede befolkningssammensætning vil sætte de offentlige finanser under pres, og samtidig vil bloktilskuddet få mindre betydning. Figur 1.5 viser et overslag over udviklingen i indtægter og udgifter baseret på Skatte og Velfærdskommissionens grundforløb (se Kapitel 12 for en nærmere diskussion). Grundforløbet viser en fremskrivning af udgifter og indtægter med dagens regler og systemer, når befolkningens alderssammensætning ændres, og der tages hensyn til udviklingen i bloktilskuddet m.m.. Beregninger ser således alene på effekterne af de eksisterende ordninger og regler, og hvorledes disse fremadrettet vil påvirke indtægter og udgifter for den offentlige sektor. Der er med andre ord ikke afsat ressourcer til løsning af problemer eller forbedringer på nogle områder. 8

9 Figur 1.5: Den finansielle klemme udviklingen i offentlige udgifter og indtægter Note: Der er redegjort for forudsætninger i kapitel 12 Kilde: Egne beregninger Figuren har et klart, men alvorligt budskab. Alene det at finansiere dagens standarder for velfærdstilbuddene til befolkningen er ikke muligt med de givne skatte og afgiftssatser. Udgifterne vil løbe fra indtægterne, og forskellen vil over årene vokse til et meget højt niveau. I 2030 vil forskellen være på omkring 6 % af BNP. En sådan udvikling kan sammenlignes med den finanspolitiske krise, mange lande befinder sig i efter finanskrisen. Store underskud har bragt flere lande ud i dybe finansieringsproblemer, og de har reelt mistet selvbestemmelsesretten. Man har været nødt til at lave drastiske opstramninger i velfærdsordninger og store skattestigninger. I Grønlands tilfælde vil gældssætningen ikke komme så langt af den simple grund, at det vil være umuligt for et lille land at finansiere så store underskud. Derfor vil udviklingen tidligere kræve enten skattestigninger eller besparelser for at lukke dette hul. Figur 1.5 har flere budskaber. Beregningen bag figuren tager alene udgangspunkt i kravet til at finansiere eksisterende velfærdsordninger med de givne regler og rettigheder og det eksisterende skattesystem. Finansieringskravet er stort, og det vel og mærke uden, at der er midler til en særlig indsats eller forbedringer på problemområder. En løsning af finansieringsproblemet er nødvendigt, men vil ikke automatisk bidrage til at løse de underliggende problemer. Det finansielle problem gør det imidlertid meget vanskeligere at løse de store sociale og uddannelsesmæssige problemer. Der er ikke finansielt råderum til at tilføre disse områder væsentligt flere midler. Med andre ord skal man finde løsninger til disse problemer, samtidig med at finansieringshullet lukkes der er en dobbelt udfordring. Dette er ikke en prognose, men et budgetoverslag over den sandsynlige udvikling af indtægter og udgifter med dagens indretning af velfærdsordninger og skattesystem i kombination med den forventede befolkningsudvikling og en årlig stigning i produktiviteten på 1 %. Det er det bedste bud at diskutere politikken på basis af. Det præcise tal for finansieringsproblemerne er usikkert og kan ikke opgøres med stor præcision. Mange forskellige forudsætninger kan gøres på 9

10 detaljeniveau (se kapitel 13). Men hovedbudskabet er robust, og alternative beregninger under realistiske forudsætninger efterlader alle det samme budskab, at udgifterne løber fra indtægterne. Beregningerne giver et grundlag for en diskussion af behovet for tilpasninger og reformer. Usikkerheden skal tages alvorligt, og der er ikke tale om, at man en gang for alle fastlægger indretningen af velfærdssystemer og skattesystemer. Samfundet forandres løbende og ofte på måder, ingen har fantasi til at forestille sig på forhånd. Det vil imidlertid ikke være ansvarligt ikke i tide at lægge en langsigtet kurs for at sikre velstand og velfærd. En lade stå til holdning vil reelt betyde, at man årligt må foretage besparelser eller gennemføre skattestigninger for at sikre balance mellem udgifter og indtægter. Det er præcist sådan, situationen har været de senere år, og figur 1.4 viser, at dette finansieringsproblem vil blive meget større i fremtiden. Det er en implikation, at disse tiltag med tiden vil komme til at berøre mere og mere centrale dele af velfærdssamfundet, og/eller skatterne vil komme op på et meget højt niveau. Kvalitet i offentlig opgaveløsning er ikke alene et spørgsmål om finansielle ressourcer. For det første skal man sikre sig, at disse ressourcer anvendes hensigtsmæssigt og effektivt. For det andet er det afgørende at have personale med de rette kvalifikationer. Det gælder pædagoger i børnehaven, lærere i folkeskolen, læger og sygeplejersker i sundhedsvæsenet, embedsmænd i den offentlige forvaltning osv.. På mange områder er der i dag store problemer med mangel på kvalificeret personale. Mange jobs er ikke besat med personale med den rette uddannelse. På nogle områder kan man klare sig med udenlandsk arbejdskraft primært fra DK, og selvom de har de krævede kvalifikationer, er de dyrere, og de vil typisk kun være i jobbet i kort tid. Stor personaleomsætning er et alvorligt problem inden for mange områder. Det gør det svært at sikre kontinuitet i opgaveløsningerne, ansvarsfordelingen bliver ofte mere uklar, og man bliver nemt presset til her og nu løsninger uden muligheder for at tænke mere langsigtet. Arbejdsmiljøet kan blive forværret og skabe større sygefravær, stor cirkulation i antallet af medarbejdere og vanskeliggøre rekruttering. Med andre ord er der en stor risiko for at havne i en ond cirkel, hvor problemerne bliver større og ikke mindre. 1.3 Selvbærende økonomi Bloktilskuddet fra Danmark (sammen med tilskuddet fra EU) giver mulighed for en større levestandard, end hvad der umiddelbart er mulighed for givet den økonomiske aktivitet. Målt ved produktionen per indbygger er gennemsnittet svarende til Slovakiet, men målt ved forbrugsmuligheder (indkomst inklusiv bloktilskud) er det svarende til New Zealand. Bloktilskuddet giver i gennemsnit mulighed for en levestandard, der er ca kr. større per indbygger end det, produktionen giver mulighed for. Resultatet af dette ses blandt andet ved, at der er et mere veludbygget velfærdssamfund (større offentlig sektor) end i lande med en tilsvarende produktion per indbygger. Dette gælder både i forhold til den offentlige opgaveløsning (sundhed, undervisning osv.), men også i forhold til det sociale sikkerhedsnet. Selvom sådanne tilskud muliggør en højere levestandard, har de imidlertidig også nogle afledte negative konsekvenser for den økonomiske udvikling. En af konsekvenserne er, at tilskuddet er 10

11 med til at presse lønniveauet op i forhold til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og kvalifikationer og landets erhvervsstruktur. Dette pres kommer fra flere sider. Et veludviklet velfærdssamfund stiller krav om kvalificeret arbejdskraft, og en stor del af denne har været rekrutteret fra Danmark. For at tiltrække denne arbejdskraft har det været nødvendigt at tilbyde favorable vilkår (høje lønninger, lave huslejer osv.), som også har skabt et opadgående pres på lønniveauet for alle andre, udover problemerne knyttet til ulige vilkår på arbejdsmarkedet. Tilskuddene har også muliggjort udviklingen af et socialt sikkerhedsnet og dermed en levestandard højere end de økonomiske muligheder egentlig tilsiger. De sociale ydelser påvirker også arbejdsmarkedet og lønkravene, da de mindsker presset til selvforsørgelse. Det øger reservationskravene til løn, type af jobs og geografisk lokalisering i forhold til en situation uden et sådant sikkerhedsnet. Lønningerne er så at sige løbet forud for kvalifikationer og produktivitet. Dette er med til at bremse produktion og beskæftigelse, da det høje lønniveau mindsker profitabilitet og konkurrenceevne. Kort sagt har tilskuddene været med til at forbedre levestandarden, men også til at fortrænge aktivitet og produktion. I fravær af dette tilskud ville man have været hårdere presset til at sætte en økonomisk udvikling i gang og dermed skabe produktion og beskæftigelse. Tilskuddet har også medvirket til at tiltrække og fastholde ressourcer i erhverv og områder uden stor eller måske ligefrem med negativ indtjeningsevne. Skævvridningen af den økonomiske udvikling som følge af store indtægter fra udlandet, inklusiv bloktilskud eller fra udnyttelse af naturressourcer kaldes ofte Hollandsk syge. Dette refererer til, at sådanne indtægtskilder kan skabe en række problemer eller skævvridninger af økonomien. Problemerne med hollandsk syge kan også blive relevante fremadrettet i forhold til de store potentielle fremtidige erhvervsprojekter. Hvis disse projekter primært får den effekt, at udenlandske virksomheder i kraft af rettigheder til udnyttelse af naturressourcer forøger indtægterne til Selvstyret, vil effekterne svarer til effekterne af bloktilskuddet fra Danmark. Det vil muliggøre en højere levestandard, end den hjemlige produktion egentlig giver grundlag for, og det presser lønniveauet op og øvrig produktion ned. Det er selvfølgeligt positivt, at der hermed kommer en indtægtskilde, men de underliggende sociale og økonomiske problemer løses ikke per automatik på den måde. Hvis erhvervsprojekterne derimod kan omsættes i øget beskæftigelse og muligheder for befolkningen, vil det skabe et helt andet perspektiv for den fremtidige udvikling. Men en sådan beskæftigelsesfremgang forudsætter et væsentligt uddannelsesløft og strukturtilpasninger. Bloktilskuddet skaber også en særlig udfordring fremadrettet. Det er urealistisk, at et tilsvarende provenu kan komme ind via beskatning af dagens erhvervsaktive. Når dette er vigtigt, er det fordi, en udvikling mod en mere selvbærende økonomi uafhængig af bloktilskuddet stiller særlige krav. Med mere vækst følger stigende lønninger og dermed også et opadgående pres på de offentlige udgifter. De stigende lønninger vil også betyde stigende skatteindtægter, men bloktilskuddet vil ikke påvirkes. Derfor vil det i takt med økonomisk udvikling være sådan, at bloktilskuddet 11

12 finansierer en mindre og mindre del af velfærdssamfundet, og denne manglende finansiering skal så findes andre steder (se kapitel 13). Det er ikke realistisk, at den gennemsnitlige levestandard kan blive lige så høj som i Danmark eller andre højindkomstlande. Det er sværere for en lille befolkning, som oven i købet har en vanskelig geografi med en meget spredt befolkning samt store og besværlige transportmuligheder. Det er ikke realistisk at forvente, at man kan det samme som store lande. Men forskellene og afstandene behøver ikke at være så store eller at vokse, som det er tilfældet. Det er muligt at mindske forskellene (catching up) ved at udnytte den viden, erfaring og teknologi, som andre lande har udviklet. Væsentlige forudsætninger for at dette kan lade sige gøre er mobilitet og fokusering. Da erhvervsmulighederne er væsentligt anderledes lokaliseret end befolkningen, er en høj grad af mobilitet nødvendig. Gode og ordentligt lønnede jobs vil i de fleste tilfælde ikke blive skabt, der hvor den ledige eller lavt lønnede arbejdskraft i dag er bosat. I andre lande har der også været en tendens til specialisering og koncentration, og dette vil også være nødvendigt i Grønland. En høj mobilitet er også nødvendig for at sikre gode og tidssvarende uddannelser. Kvalitet i uddannelse forudsætter kritisk masse både med hensyn til elever/studerende og lærerkræfter, både for at holde udgifterne nede og for at sikre den bedst mulige kvalitet. Gode uddannelser kræver gode lærerkræfter og specialisering, og det er urealistisk, at dette kan etableres bredt over hele landet. Når ressourcerne er få, er det ekstra vigtigt at fokusere dem på få og udvalgte områder for at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet. Det er ikke muligt på tværs af tyndt befolkede områder at etablere lige muligheder for alle, medmindre der vælges en meget lav fællesnævner. Dette vil være uheldigt, da dette ikke vil give tidssvarende muligheder, og derfor vil de fratage børn og unge muligheder for en udvikling, som er tilgængelig i andre lande. 1.4 Strategier Status quo er ikke en mulighed, og tilpasninger er nødvendige. Man kan vælge at gå en af to veje den passive eller den aktive strategi. Den passive strategi er at afvente udviklingen og løbende tilpasse velfærdssamfundet for at sikre den finansielle balance. Det vil med sikkerhed betyde både skattestigninger og besparelser. Vilkårene vil løbende blive forringet, og det vil blive sværere og sværere at holde på de unge. Den aktive strategi er at gennemføre reformer og tiltag rettet mod at løse de sociale problemer og løfte uddannelsesniveauet. Denne vej er ikke uden problemer og omkostninger og vil kræve prioriteringer og fokus på langsigtede målsætninger. Strategien vil på kort sigt stille store krav, men den har et langsigtet perspektiv og vil give helt andre betingelser for fremtidige generationer Den passive strategi Den passive strategi er at se tiden an og løbende lave lappeløsninger. Som omtalt ovenfor er der store finansieringsproblemer, og derfor er det nødvendigt løbende enten at lave store besparelser eller gennemføre store skattestigninger. For at anskueliggøre dette viser figur 1.6 kravet til løbende skattestigninger for at sikre balance mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor. Gradvist, men sikkert er det nødvendigt at øge skattebetalingen. 12

13 I dag beskattes personlig indkomst med 43 %. For at lukke finansieringshullet skal skattesatsen på arbejdsindkomst i 2025 være 52,5 % og i ,7 %. Dette er oven i købet en forsigtig vurdering. Der er ikke taget hensyn til, at højere skatter går ud over den økonomiske aktivitet, og kan gøre det svært at tiltrække/holde på arbejdskraften. Vælger man besparelser, skal der i 2025 spares 600 millioner kr. Det er ca. 6 % af de samlede udgifter, og i 2030 vil kravet til besparelser være tæt på 1. mia. kr. 1.6 Krav til øgede skattebetalinger for at sikre finansiel balance, Note: Det antages, at provenuet fra arbejdsindkomst og selskabsbeskatningen ændres proportionalt således, at finansieringsunderskuddet er dækket. For arbejdsindkomstbeskatningen er der forudsat en arbejdsudbudselasticitet på 0,1, jfr. kapitel 12. En passiv strategi vil tage hånd om det finansielle problem og sikre balance mellem indtægter og udgifter. Men den tager ikke hånd om de underliggende problemer. Den vil ikke sikre en indsats over for de sociale problemer, det lave uddannelsesniveau osv.. Den vil være forbundet med en lavere vækst og stigende ulighed. En passiv strategi vil betyde, at levevilkår og levestandard ikke vil kunne følge med udviklingen i andre lande. Den kan således bringe landet i en ond cirkel, hvor de sociale problemer bliver større, og mange af de ressourcestærke unge vælger at uddanne sig og arbejde i udlandet. Om man vælger besparelser eller skattestigninger som løsning gør ikke den store forskel på den samlede situation. Store skattestigninger vil mindske incitamentet til at arbejde, besparelser vil på sigt gå ud over den sociale indsats og uddannelsesområdet, og begge dele vil mindske beskæftigelse og produktion. Velfærdssamfundet vil med tiden kunne tilbyde mindre og mindre, og den samlede pakke bliver mindre attraktiv. Det kan gøre det sværere at tiltrække arbejdskraft og skabe større risiko for at miste de unge. 13

14 1.4.2 Den aktive strategi En aktiv strategi vil satse på reformer og tiltag, der virker både i forhold til de sociale, uddannelses og fordelingsmæssige problemer, og sikrer finansieringen af den offentlige sektor. Det er ikke en strategi uden omkostninger, problemer eller risici, men den adresserer de underliggende problemer og skaber grundlag for bedre levevilkår og levestandard i fremtiden. Centralt for den aktive strategi er at øge beskæftigelsen både i den kvantitative og kvalitative dimension. Den kvantitative dimension går ud på at sikre, at en meget stor del af befolkningen er i beskæftigelse. Dette giver flere muligheder for at være selvforsørgende og kontrollere egen livssituation. Dette vil også medvirke til at mindske fattigdomsproblemerne. Samtidigt vil det også have en stor effekt på de offentlige finanser. Flere i beskæftigelse er ensbetydende med flere skatteindtægter og lavere sociale udgifter. Det forudsætter, at beskæftigelsesstigningen sker i den private sektor, og afhænger dermed af mulighederne for at fremskynde en erhvervsudvikling. Den kvalitative dimension er knyttet til uddannelse, erfaring og viden og dermed til mulighederne for at have gode og vellønnede jobs. En kvalificeret arbejdsstyrke er en nødvendig forudsætning for en økonomisk udvikling. De store erhvervsprojekter vil f.eks. kun kunne omsættes i beskæftigelse for befolkningen, såfremt de uddannelses og kvalifikationsmæssige forudsætninger er til stede. Dette er en forudsætning for at kunne mindske afstanden i levevilkår og levestandard til andre lande. Det er vigtigt at understrege, at beskæftigelsesmålsætningen ikke kan stå alene eller betragtes isoleret. Det afgørende er udviklingen i niveauet for og fordelingen af levevilkår og levestandard for befolkningen. Når beskæftigelse fremhæves som en central faktor, hænger det sammen med flere forhold. Mulighed for beskæftigelse er en indikator på en lang række forhold knyttet til de menneskelige ressourcer og den sociale situation for den enkelte. Mulighederne for at påvirke og kontrollere egen situation er tæt forbundet med mulighederne på arbejdsmarkedet. Det er heller ikke beskæftigelse for enhver pris. Et velfærdssamfund skal både være i stand til at styrke den enkelte og hjælpe med at reducere barrierer for den enkeltes udvikling og muligheder for selvforsørgelsen og kunne tilbyde løsninger for dem, der har svært ved at være selvforsørgende. Det er således en vigtig målsætning, at beskæftigelse skal være forbundet med en rimelig levestandard, dvs. working poor er ikke et velfærdssamfunds løsning på beskæftigelsesproblemet. Et veludviklet skattefinansieret velfærdssamfund forudsætter, at størstedelen af befolkningen er i beskæftigelse. Hvis ikke dette er tilfældet, vil den finansielle balance være svær at opretholde. Hvis et fintmasket socialt sikkerhedsnet og veludbyggede velfærdsservices skal tilbydes befolkningen, kræver det både, at hovedparten er i beskæftigelse, og at en tilstrækkelig stor andel heraf er ansat i den private sektor, for at modellen kan finansieres. En lav privat beskæftigelse vil øge udgifterne til det sociale sikkerhedsnet og mindske skatteindtægter. Løsning af finansieringsproblemet sikrer samtidig tilførelse af flere ressourcer til mange velfærdsområder, hvor behovet er stigende på grund af aldersforskydningerne. Dette er en af hovedårsagerne til udgiftsstigningerne i figur

15 Der er ingen lette løsninger. En forøgelse af beskæftigelsen i både den kvantitative og kvalitative dimension kommer ikke af sig selv. En række tiltag er nødvendige samtidigt over en bred kam, og det vil tage tid, inden de får den fulde effekt. De enkelte forslag er kort omtalt nedenfor og mere udførligt beskrevet og analyseret i de efterfølgende kapitler. Der er nogle fællesnævnere på tværs af de forskellige politikområder, nemlig tidlig indsats, synlighed og enkelthed. Skatte og Velfærdskommissionens forslag udgør en samlet pakke. Målet er at løse den dobbelte udfordring, så levevilkår og levestandard forbedres, og et velfungerende velfærdssamfund kan finansieres. Hovedelementerne i forslagspakken kan sammenfattes i tre helt afgørende principper for reformerne: Tidlig indsats for at sikre børn en god opvækst, unge en god og arbejdsmarkedsrelevant uddannelse og flest mulige et godt grundlag for selvforsørgelse Social balance og beskæftigelse gennem et socialt sikkerhedsnet, som giver den enkelte sikkerhed, men som også giver både incitamenter og støtte til at være i beskæftigelse Robust finansiering af velfærdssamfundet gennem et skattesystem, der er mere enkelt, sikrer en beskatning af alle former for indkomst, samtidig med at både synlige og usynlige subsidier reduceres. Der er behov for en indsats over en bred kam, men særlig vægt må lægges på en tidlig indsats. Sociale problemer har en tendens til at blive selvforstærkende og at gå i arv. Problemer skabt som barn eller ung gennem opvækst og skolegang er sværere eller umulige at reparere senere i livet. Det er derfor helt afgørende for at vende udviklingen, at der sættes massivt ind over for børn og unge. Der er mere perspektiv i at forebygge end at reparere problemer. Derfor er den tidlige indsats vigtig på en lang række områder. Der fremsættes derfor i det følgende en række forslag med fokus på en forstærket tidlig indsats. Det gælder i forhold til Kommende forældre, de små børn og børnefamilier for at sikre en god opvækst skolegang for at sikre tilegnelse af grundlæggende færdigheder og viden kompetencegivende uddannelser for at sikre et godt grundlag for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende Den dobbelte udfordring kræver prioriteringer, og derfor er det nødvendigt både at se på mulighederne for besparelser og øgede indtægter. I forhold til indsatsen over for børn og unge ligger der ikke i forslagene besparelser. På enkelte områder er der også forslag, som forudsætter, at der tilføres flere ressourcer. Prioriteringer er nødvendige, men de mest perspektivrige investeringer for samfundet er i børn og unge. 15

16 Uligheden i livsvilkår og levestandard er stor, og der er mange, der har en lav indkomst, selvom de er i beskæftigelse. Der er her en væsentlig afvejning mellem på kort sigt at give en social sikring, så alle har en rimelig levestandard, og på længere sigt at sikre, at flest muligt er selvforsørgende på basis af gode jobs og rimelig indkomster. Grundlaget for en mere lige fordelingsprofil skabes via sikring af lige muligheder for uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet. På den måde sikrer man sig, at flest muligt er selvforsørgende og på et rimeligt og acceptabelt niveau. Det er meget svært eller umuligt at sikre en meget lige indkomstfordeling, såfremt en meget stor gruppe står helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet, eller hvis de kun kan oppebære en meget beskeden indkomst. Det sociale sikkerhedsnet og skattesystemet kan afbøde nogle konsekvenser af uligheder skabt i arbejdsmarkedet, men det kan ikke løse de grundlæggende problemer bag ulighed og manglende selvforsørgelse. Det er derfor et gennemgåede sigte i forslagene at styrke mulighederne for erhvervelse af kvalifikationer relevant for arbejdsmarkedet og at styrke muligheder og incitamenter til at være i beskæftigelse, samtidigt med at et socialt sikkerhedsnet opretholdes. En væsentlig del af udfordringen er at sikre velfærdssamfundets finansiering. En robust finansiering sikres ved øget beskæftigelse i den private sektor det betyder flere skatteindtægter og færre sociale udgifter. Som nævnt går en række forslag på at øge beskæftigelsen, og i den sammenhæng er det derfor vigtigt, at både det sociale system og skattesystemet understøtter beskæftigelse. I dag er der store samspilsproblemer, som gør, at man ikke nødvendigvis får et større økonomisk råderum ved at være i beskæftigelse. Samtidig er der behov for ændringer i skattesystemet. Det er kompliceret og tynget af en række særregler og undtagelsesbestemmelser. En mere robust finansiering af velfærdssamfundet kræver et enkelt og gennemskueligt skattesystem. Det kræver også, at en række huller og skattebegunstigelser skal fjernes. Det kræver, at alle former for indkomst kommer til beskatning på ensartede og gennemskuelige vilkår, så alle bidrager til finansieringen efter evne. Ud over disse generelle pejlemærker for kommissionens forslag er der også ved udformningen af alle forslag lagt vægt på synlighed og enkelthed. Synlighed er vigtig på mange områder. Synlighed er vigtig for, at både borgerne og politikkerne kan foretage de rigtige prioriteringer. Det er vigtigt, at der er synlighed mht., hvad de offentlige ressourcer anvendes til. Brugen af offentlige midler er i mange tilfælde ikke gennemskuelig, og det gør det svært at træffe de rigtige beslutninger. Det er også vigtigt, at de økonomiske vilkår og konsekvenser er synlige for borgerne og ikke skjult i komplicerede regler for tilskud, subsidier og beskatning. På mange områder indsamles information og statistik. Men megen af denne viden rapporteres ikke eller bruges ikke systematisk til at vurdere, om gældende praksis, regler osv. er hensigtsmæssige. Mange tilskud og subsidier er med til at skabe uoverskuelighed og manglende overblik. Boligområdet er et skræmmende eksempel herpå. Der bruges betydelige offentlige midler på 16

17 boligområdet, men kun ca. ¼ af disse fremgår synligt af de offentlige budgetter. Grundlæggende statistik og kontrol omkring udestående lån, provenu fra omdannelse af boliger samt prisudvikling kendes ikke. Ingen kender den sande pris ved at bo. Et spindelvæv af ordninger får det til at fremstå, som om alle kan bo billigere, end hvad det reelt koster. Dette er selvfølgelig en illusion. At give tilskud og subsidier til bestemte områder kræver en særlig overbevisende argumentation, og at forsøge at give det til alle bliver meningsløst. Komplicerede regler og politik stiller store krav til administrationen, både til antallet af ansatte og til deres kvalifikationer. Har man ikke denne arbejdsstyrke, vil reglerne ikke blive administreret efter intentionerne. På mange områder er der problemer med at udmønte de formelle regler i den reelle og konkrete administrative praksis, grundet mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder ikke mindst på både det sociale og det skattemæssige område. Enkelthed med få og enkle regler har flere fordele Større gennemskuelighed og retssikkerhed for den enkelte Mindre administrativt krævende Behov for mindre arbejdskraft i offentlig administration Enkle regler er således i et vist omfang modsvaret på små drifts ulemper. 1.5 Hovedlinjer i forslagene I de følgende afsnit gives hovedtrækkende i forslagene på de enkelte politik områder, ligesom der kort kommenteres på den finansielle balance i den samlede forslagspakke. Forslagene er alle nærmere beskrevet og analyseret i de efterfølgende kapitler, og kapitel 13 giver en samlet vurdering af forslagspakkens effekter på beskæftigelse, offentlige finanser og fordeling Levestandard, social balance og selvforsørgelse Det er en væsentlig målsætning samtidigt at skabe grundlag for både en generelt højere levestandard for befolkningen og en mere ligelig fordeling af denne velstand. Et robust grundlag for en høj og ligeligt fordelt velstand sikres ved, at flest muligt er selvforsørgende med jobs, der giver mulighed for at oppebære en rimelig indkomst. En lang række forudsætninger skal være til stede, for at dette kan realiseres. Grundlaget for en acceptabel fordelingsprofil skabes via sikring af lige muligheder for uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet. På den måde sikrer man sig, at flest mulige er selvforsørgende og på et rimeligt og acceptabelt niveau. Det er meget svært eller umuligt at sikre en meget lige indkomstfordeling, såfremt en meget stor gruppe står helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet, eller hvis de kun kan oppebære en meget beskeden indkomst. Det sociale sikkerhedsnet og skattesystemet kan afbøde nogle konsekvenser af uligheder skabt i arbejdsmarkedet, men det kan ikke løse de grundlæggende problemer bag ulighed og manglende selvforsørgelse. Problemer omkring børns opvækst, folkeskole og uddannelse er velkendte. Disse har ikke en enkelt og nem forklaring, og derfor er der ikke en enkel og hurtig løsning på disse problemer. En 17

18 lang række tiltag er nødvendige, og de fleste af disse vil først vise resultater efter en årrække. Et bærende princip i Skatte og Velfærdskommissionens forslag er tidlig indsats sigtende på aktivt at løse de underliggende problemer frem for passivt at forsøge at reparere på problemerne. Dette er en ambitiøs strategi, der kræver prioriteringer på en lang række områder. Alt er ikke muligt på en gang, og indsatsen må primært lægges der, hvor man kan forvente de største effekter. Figur 1.7: Negativ Social Arv Problemer i skolen Problematisk opvækst Manglende uddannelse Ustabilt familieliv Næste generation Alkoholmisbrug Krimialitet Dårlig økonomi Marginal tilknytning til arbejdsmarkedet Perspektivet er, at den negative sociale arv skal brydes. Derfor stiller Skatte og Velfærdskommissionen en række forslag for at sætte ind i forhold til helt afgørende led i denne spiral, nemlig opvækstvilkår for de små børn, folkeskolen og overgang til uddannelsessystem og arbejdsmarked, jfr. figur 1.7. En lang række forskningsresultater viser, at den helt tidlige indsats i forhold til børns opvækst er helt afgørende for den senere udvikling ikke alene socialt, men også indlæringsmæssigt. Gevinsten ved den tidlige indsats er stor, da det aflejres over hele livet, og en senere indsats i forhold til problemer er både vanskeligere og mindre effektfuld og derfor også dyrere. Børn og unge Der er i de senere år iværksat en række tiltag omkring tidlig indsats Dukkeprojektet, Klar til barn og Tidlig indsats for gravide familier. Disse initiativer er vigtige og går i den rigtige retning. Forslagene på børne og ungeområdet bygger videre på disse initiativer. De sociale problemer omkring børns opvækst er komplekse og kræver derfor en bredt sammensat indsats. Der er sjældent en enkelt forklaring på problemerne, og familiens samlede situation er ofte af betydning. Forslagene har derfor et helhedssigte på familiernes situation for at sikre et 18

19 bedre fundament omkring børns opvækst. For at dette kan lykkes, er der brug for mange forskellige kompetencer, og det er derfor helt afgørende at etablere et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenet, socialvæsenet, daginstitutioner og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Dette stiller krav til organiseringen af indsatsen og til en klar ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører på området. Samtidigt er det af stor betydning for den enkelte familie, at man kun skal henvende sig et sted, hvis man har behov for hjælp, og ikke føler sig som en brik mellem de forskellige enheder i det offentlige system. Man skal kunne henvende sig et sted, og her skal man være i stand til at trække på den vifte af kompetencer og indsatser, der kræves i den givne situation. Dette opbygges mest hensigtsmæssigt omkring familiecentrene, og det foreslås: Den tidlige indsats forankres i familiecentrene, således at alle de nødvendige faggrupper har en ramme for samarbejdet. I familiecentrene sidder socialrådgivere og familievejledere og andre relevante kommunalt ansatte. Centrene skal organiseres på kommunebasis, og have klare mål. Centrene har en ledelse, der refererer til socialudvalget. Årligt afrapporterer socialudvalget til kommunalbestyrelsen om den tidlige indsats og resultater. Familiecentrene i hovedbyerne har ansvaret for indsatsen i hele kommunen. Der laves samarbejdsaftaler med jordemødre, sundhedsplejersker, Pædagogisk Psykologisk Rådgiving (PPR), Piareersarfik og arbejdsmarkedsforvaltningerne om faste konsultationer, kurser, ydelser m.m. i familiecentrene. Udarbejdelse af bekendtgørelse/regelsæt omkring den tidlige indsats. Fælles kurser rettet mod alle involverede i den tidlige indsats. Implementeringen af dette stiller store krav til det faglige samarbejde. Det er derfor vigtigt, at der er en klar ansvarsfordeling, der giver centerledelsen bemyndigelse til at trække på de relevante kompetencer og personale i forhold til den indsats, der vurderes mest hensigtsmæssigt. Den tidlige indsats må ikke falde mellem flere stole, hvor alle kan se behovet for en indsats, men ingen tager initiativ. Det er særligt vigtigt, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at tage initiativ, når problemer er opsporet og identificeret. Der skal udarbejdes klare regler og retningslinjer, evt. i form af en bekendtgørelse for området, der klart fastlægger mål og indsatsmuligheder. Det er ikke muligt at etablere familiecentre i alle byer til at varetage ovenstående opgaver. Det er derfor afgørende, at familiecentrene i hovedbyerne får ansvaret for indsatsen i hele kommunen. Det indebærer et ansvar for centerledelsen, men også en mulighed for at udnytte kapacitet og kompetencer på en hensigtsmæssig måde i forhold til tyndt befolkede områder. En øget indsats på området kan ikke ske uden en opgradering af ressourcerne det gælder både de økonomiske og faglige ressourcer. Skatte og Velfærdskommissionen har således i den samlede forslagspakke valgt at prioritere en vis ressourcetilgang til tiltag på børne og ungeområdet. 19

20 På det faglig område er der behov for et væsentligt kvalifikationsløft: Evaluering af alle uddannelser på det sociale område med henblik på at sikre, at uddannelserne er hensigtsmæssigt struktureret, og indholdet har det rigtige fokus og standard Oprettelse af faglige netværk og rejsehold Samlet uddannelsesplan på socialområdet, som omfatter modulopbyggede trin fra ufaglært til at varetage pædagog og socialrådgiverlignende opgaver Socialuddannelsesplanen skal spænde fra uddannelsestilbud til ufaglærte, til specialistkurser og lederudvikling En implementering af en styrket indsats på området kræver flere økonomiske ressourcer, men disse må samtænkes med uddannelsesindsatsen. Flere økonomiske ressourcer vil ikke gøre en afgørende forskel, hvis man ikke har mulighed for at rekruttere personale med de nødvendige kvalifikationer. I Skatte og Velfærdskommissionens forslag er der afsat flere midler til bl.a. Flere jordemødre, sundhedsplejersker og familievejledere Opnormering af de lokale PPR Udviklings og uddannelsesforløb for familievejledere og plejefamilier Kvalifikationstillæg til pædagoger og socialrådgivere En afgørende forudsætning for, at den ovenfor skitserede strategi kan lykkes er, at der i højere grad gøres brug af evidensbaseret viden om effekterne af forskellige typer af indsats. Det er vigtigt, at uddannelserne på området løbende tilpasses til den nyeste og bedste viden på området. Det er også vigtigt, at der løbende sker en vidensopsamling på området. Der er ikke i dag en systematisk vidensopsamling, og statistikken på området er mangelfuld. Det er således meget svært at få et overblik over aktiviteter og indsatser på området. Det gør det svært for politikkerne at vurdere indsatsen, og det gør det svært for aktørerne i området at vælge den mest hensigtsmæssige indsats. Der forslås: Etablering af landsdækkende databaser og registre, der kan sammenkøres på tværs af sektorer Udvikling og implementering af monitoreringssystemer og redskaber til at følge børn og unges udvikling. Folkeskolen Folkeskolen er den centrale uddannelsesmæssige byggesten. Her videreudvikles børn og unges viden, færdigheder og motivation, og her dannes grundlaget for senere uddannelse og tilegnelse 20

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Økonomisk selvstændighed

Økonomisk selvstændighed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 10 Kommission og sekretariat... 13 Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen...

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION: INFO DESIGN APS NUUK MAJ 2010 FOTOS: KEVIN O HARA og L.SCHMIDT Kapitel

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Betænkningen, baggrundsrapporter og andet materiale fra kommissionen kan findes på www.nanoq.gl/skv

Betænkningen, baggrundsrapporter og andet materiale fra kommissionen kan findes på www.nanoq.gl/skv Skatte- og Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission nedsat af Naalakkersuisut i efteråret 2009. Kommissionens opgave er at komme med et oplæg til debat og forslag til reformer af skatte- og velfærdssystemerne

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn: Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030 2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Samrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?

Samrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere? Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt 26. oktober 2016 J.nr. 16-1336987 Samrådsspørgsmål G J - Tale til besvarelse af spørgsmål G J den 26. oktober 2016 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Delegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq

Delegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet

arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet Den danske model klar til arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til kompetenceudvikling LO s arbejdsmarkeds-, uddannelsesog erhvervspolitiske konference Nyborg Oktober 2017 Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019 Pengene skal passe status på den økonomiske situation August 2019 Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik Det betyder kort sagt, at pengene skal passe. Eller lidt mere præcist: De offentlige

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer. DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Temperaturen på arbejdsmarkedet Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere