OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Rapport. Februar Knowledge creating results---
|
|
- Sara Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OL til Danmark - Potentialer og barrierer Rapport Februar 2006 Knowledge creating results---
2 OL til Danmark - Potentialer og barrierer Rapport Februar 2006
3 Indholdsfortegnelse Indledning I 1. Status Visioner og planer for København og Danmark Københavns Kommunes forslag til Kommuneplan Regeringens Nye Mål og Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien Opfyldelse af grundlæggende kriterier for at byde på OL Idrætsfaciliteter mv OL-by Miljøforhold Hotelfaciliteter Infrastruktur og transportkoncept Cost 2.1 Omkostninger ved at byde på OL Metode og forudsætninger Ansøgningsprocedure for afholdelse af OL Organisation og omkostninger ved at byde på et OL Estimat for omkostninger ved dansk OL-bud Omkostninger til faciliteter og anlæg Idrætsfaciliteter mv OL-by Miljøforhold Hotelfaciliteter Infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Metode og forudsætninger Beregninger og erfaringer Dansk kontekst Omkostninger til sikkerhed Effekter af ændringer Samlede omkostninger OL-driftsomkostninger Cost-Benefit Cost-benefit analysens poster og forudsætninger Totale costs ved OL i København - uden delmål Benefits ved OL i København - uden delmål Billetindtægter IOC-bidrag mv TOP sponsorater Ikke-TOP sponsorater Merchandise Udvidet eller forbedret trafikinfrastruktur Udvidede eller forbedrede idrætsfaciliteter Udvidet og forbedret overnatningskapacitet Den Olympiske By 92
4 Forbedret sikkerhed ved større arrangementer Profilering og markedsføring i forhold til turisme Erhvervsudvikling, innovation og markedsføring Forbedret folkesundhed Øvrige benefits Sammenfatning af benefits Cost-benefit analyse OL i København uden delmål Sammenfatning af cost-benefit analysen Cost-benefit analyse OL i København med delmål Finansieringsmodeller Finansiering af driftsomkostninger Finansiering af budomkostninger Finansiering af faciliteter Finansiering af OL-by Det totale offentlige finansieringsbehov Finansielle garantier Strategi Metode og forudsætninger Analysemetode og afgrænsninger Beskrivelse af anvendte cases Tendenser i udvikling af sportseventstrategier Sportseventstrategier: Tendenser Sportseventstrategier: Cases Forslag til strategi for et dansk OL-bud Overordnet strategi Fokusområder Beslutningsproces som følge af strategi Winability analyse Metode og forudsætninger OL-bud: Før, nu og i fremtiden Aktuel situation Estimering af vinderchancerne for et dansk OL-bud Handlingsplan Metode og forudsætninger Tidsplan for OL-bud og bud på delmål Tidsplan for OL-bud Tidsplan for bud på delmål Koordinering af tidsplaner Organisering af OL-bud og bud på delmål Forslag til organisation Budgetmæssige overvejelser Forslag til kommunikation 159 Litteraturliste II
5 Oversigt over tabeller Tabel 1: Olympiske discipliner og tilskuerkapacitet Tabel 2: Facilitetsoversigt Tabel 3: Hotelkapacitet i Københavnsområdet Tabel 4: Fremskrivning af hotelkapacitet Tabel 5: Befolkningens rejsetider til OL-stadion på Svanemøllen Kaserne Tabel 6: Vægtning af kriterier Tabel 7: Budomkostninger Tabel 8: Anlæg der forudsættes etableret uafhængigt af et OL Tabel 9: OL-relaterede anlægsinvesteringer Tabel 10: Sikkerhedsomkostninger Tabel 11: Driftsbudgetter for kandidatbyer Tabel 12: Korrigerede driftsomkostninger Tabel 13: Cost ved afholdelse af OL i København. Prisniveau: Ultimo Tabel 14: Billetsalg Tabel 15: Billetpriser afholdte OL Tabel 16: Udviklingen i samlet provenu fra TOP sponsorater Tabel 17: Indtægter fra ikke-top sponsorer Tabel 18: Ansøgerlandenes (2012) forventninger til indtægter fra ikke-top sponsorer Tabel 19: Udviklingen i turistbesøg i Australien, Tabel 20: Oversigt over samfundsøkonomiske omkostninger Tabel 21: Oversigt over samfundsøkonomiske benefits Tabel 22: Nu-værdi (5%) af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits Tabel 23: Netto nu-værdi af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits ved varierende kalkulationsrente Tabel 24: Nu-værdi (5%) af costs og benefits ved OL og de fire delmål Tabel 25: Driftsomkostninger og driftsindtægter Tabel 26: Nettosalgsværdi af OL-by Tabel 27: Offentlige finansieringsbehov Tabel 28: Sportsstrategier Tabel 29: Københavns chancer i forhold til konkurrenter Tabel 30: Overordnet tidsplan Tabel 31: Tidsplan for delmål Tabel 32: Budgetoversigt medio 2006 til medio Tabel 33: Budgetoversigt medio 2011 til medio Tabel 34: Samlet budgetoversigt medio 2006 til medio Tabel 35: Budomkostninger fordelt på OL og delmål
6 Oversigt over figurer Figur 1: Undersøgelsens opbygning...iv Figur 2: Kriterier for valg af opførsel af faciliteter Figur 3: Fremkommelighed med kollektiv trafik - gennemsnitlig kørehastighed Figur 4: Fremkommelighed med bil gennemsnitlig kørehastighed Figur 5: Årsvariation for biltrafikken i København Figur 6: Dør-til-dør rejsetid (røde tal = min.) i bil/reserveret bus til en række idrætsfaciliteter i hovedstadsområdet. Omkring år Figur 7: Dør-til-dør rejsetid med kollektiv transport i langsommeste rejseretning i myldretiden til OL-stadion omkring år Figur 8: Tværgående havnetunnel med metro Figur 9: Langsgående havnetunnel med OL-stadion på Svanemøllens Kaserne Figur 10: Projekter fra Regeringens Investeringsplan Figur 11: Reserverede baner til OL-transport i Sydney (busser, taxi mv.) Figur 12: Bilfrit område i forbindelse med miljøtrafikuge Figur 13: Udviklingen i salgsprovenu fra broadcasting rettigheder Figur 14: Udviklingstendenser vedrørende IOC-bidraget Figur 15: Offentlig/privat finansieringsandel ved tidligere OL Figur 16: Ansvarsfordeling Figur 17: De visionsbærende søjler IV
7 Indledning Kulturminister Brian Mikkelsen tog i april måned 2005 initiativ til at afdække potentialer og barrierer i forbindelse med en eventuel fremtidig satsning på København som vært for et OL gennem udbud af en konsulentundersøgelse. Undersøgelsen indgår som baggrund for regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark. I forbindelse med undersøgelsen har der været nedsat en styregruppe, som har fulgt undersøgelsen. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra: Kulturministeriet - Peter Schønning (formand) og Camilla Mynster Københavns Kommune - Leif Chr. Mikkelsen Århus Kommune - Finn Lyck Wonderful Copenhagen - Lars Bernhard Jørgensen Danmarks Olympiske Komité/ Danmarks Idræts-Forbund Morten Mølholm Hansen Idrætsfonden Danmark Lars Lundov Undersøgelsen er gennemført af et konsulentteam bestående af: Rambøll Management A/S (projektledelse) Rambøll Danmark A/S Rambøll Nyvig A/S TSE Consulting. Konsulentteamet har i gennemførelsen af undersøgelsen trukket på viden fra et internationalt advisory board (en ekspertgruppe), der består af en række af de førende internationale eksperter inden for de olympiske emneområder. Denne rapport med underliggende bilag 1-14 er resultatet af konsulentteamets analyser. Styregruppen og medlemmerne af advisory board har løbende kommenteret konsulentteamets arbejde, men undersøgelsens resultater og rapportens indhold er alene konsulentteamets ansvar. Undersøgelsens kommissorium fremgår af bilag 1. Undersøgelsens formål og metode I henhold til undersøgelsens kommissorium er formålet med undersøgelsen at afdække potentialer og barrierer i forbindelse med en eventuel fremtidig satsning på København som værtsby for et OL. Undersøgelsen indgår som baggrund for regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark og skal danne grundlag for en politisk drøftelse heraf. Undersøgelsen er på denne måde en foranalyse, der afdækker de danske muligheder for at tiltrække et OL til København. Undersøgelsens formål er således ikke at udarbejde et budmateriale til Den Internationale Olympiske Komité, IOC, som kan tiltrække et OL og ej heller at udarbejde en plan for afholdelsen af et OL i København, eller at give anbefalinger til, hvorvidt København og Danmark bør byde på et OL. Formålet er derimod at afdække følgende centrale spørgsmål: Hvorledes de potentialer, som København og Danmark har, kan udnyttes Hvorledes de barrierer, der eksisterer, kan nedbrydes for at vinde et fremtidigt dansk bud på afholdelsen af et OL I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger vil et OL i København være samfundsøkonomisk rentabelt dvs. at afdække hvilke I
8 samfundsmæssige omkostninger og indtægter afholdelsen af et OL indebærer Hvilken strategi, der skal lægges for at København vinder værtskabet og hvilken handlingsplan, som skal understøtte og udmønte strategien herunder hvilke øvrige store internationale idrætsbegivenheder, som kan understøtte et dansk OL-bud. For at kunne besvare ovenstående har konsulentteamet udarbejdet et koncept for, hvorledes et dansk bud på et OL i København kunne udformes, da det ikke er muligt at beregne costs og benefits for en plan, som i sidste ende ikke ville kunne realiseres. Undersøgelsen opstiller derfor en række grundlæggende forhold og et dansk OL-koncept, som et eventuelt fremtidigt bud, efter vores vurdering, bør indeholde. Dette omfatter særligt følgende aspekter: 1. De aktuelle forhold i Københavnsområdet vedrørende de nuværende idræts- og hotelfaciliteter, der kan anvendes i forbindelse med internationale og olympiske idrætsarrangementer og den nuværende planlagte infrastruktur 2. Opfyldelsen af de grundlæggende kriterier, som IOC har opstillet for at kunne afholde et OL 3. En målsætning om, at et OL-arrangement er samfundsøkonomisk rentabelt - de givne barrierer taget i betragtning 4. Danmarks muligheder for at vinde retten til at afholde et OL, såfremt det besluttes at byde Danmarks relativt begrænsede størrelse taget i betragtning 5. En strategi, der sigter på maksimal udnyttelse af eksisterende faciliteter og minimal opførelse af nye anlæg og faciliteter, der efterfølgende vil have ringe værdi. Et dansk bud på OL i København kan givet udformes med et andet set-up med andre samfundsøkonomiske omkostninger og benefits og vinderchancer til følge. Det er konsulentteamets vurdering, at det valgte set-up, for et OL i København, er hensigtsmæssigt i forhold til ovenstående aspekter. Gennemførelsen af undersøgelsen har været forbundet med en høj kompleksitet. Dette skyldes for det første, at OL er verdens største idrætsbegivenhed og den største event i det hele taget. Der er således en lang række forskellige elementer, der skal belyses og afklares. Dette omfatter bl.a. tekniske faktorer som behovet for idrætsfaciliteter og OL-by samt placeringen heraf, hotelkapacitet, infrastruktur og transportkoncept, sikkerhedsaspektet og de herved forbundne omkostninger (costs). Desuden omfatter undersøgelsen en vurdering af de forventede samfundsøkonomiske indtægter (benefits), herunder billetindtægter, IOC-bidrag, sponsorindtægter, turistpotentiale, erhvervsudvikling, forbedring af folkesundhed mv. For det andet er tidsperspektivet en anden væsentlig faktor, idet afholdelsen af et dansk OL i udgangspunktet ligger ca år frem i tiden. Nogle af de samfundsøkonomiske effekter vil først blive realiseret i en periode, der strækker frem til år efter et OL. Det betyder, at konsulentteamet på flere punkter har måttet stille en række forudsætninger og foretage en række antagelser om den fremtidige udvikling, f.eks. i forhold til forventede fremtidige investeringer i idrætsfaciliteter, infrastruktur mv., og der beregnes en lang række estimater for de forventede costs og benefits. II
9 Ved at beskrive vores metode og datamateriale i hvert af undersøgelsens hovedfaser har vi i størst muligt omfang tilstræbt at tydeliggøre, hvilket grundlag og hvilke forudsætninger vore antagelser og estimater bygger på. For det tredje har det på en række punkter ikke været muligt direkte at sammenligne med tidligere erfaringer. En stor mængde tal fra og diverse oplysninger om tidligere OL-værtsbyer er ganske vist tilgængelige i offentlige evalueringsrapporter 1, ligesom konsulentteamet har indhentet budmateriale fra de fem byer, som bød på OL2012 (London, Madrid, Moskva, New York og Paris), og tidligere afholdte OL (OL1996 i Atlanta, OL2000 i Sydney og OL2004 i Athen). Desuden foreligger der en række undersøgelser og analyserapporter, som belyser den samfunds- og regionaløkonomiske betydning af at afholde et OL. Vi har således haft et omfattende datamateriale til rådighed for at gennemføre undersøgelsen, men data har på flere områder ikke været direkte sammenlignelige. Hertil skal lægges, at de forskellige konsekvensberegninger, som foreligger, ofte er udviklet på baggrund af afholdte eller planlagte OL i en kontekst, der ikke svarer til den københavnske mht. størrelsen af værtsbyen og landet samt mht. til værtsbyens regionale og nationale position. Tidligere undersøgelser og analyser har desuden oftest haft en kortere planlægnings- og beregningshorisont (typisk 3-10 år før afholdelsen af et OL), og der foreligger meget få analyser, som er udarbejdet på baggrund af faktisk afholdte OL. Det mest omfattende og detaljerede datamateriale, sammen med en stor viden om afholdelsen af et OL, forefindes i en særskilt enhed under IOC Olympic Games Knowledge Services (OGKS). Det har ikke været muligt for konsulentteamet at få adgang til OGKS, idet kun officielle ansøgerbyer har mulighed for at trække på deres datamateriale og viden. For det fjerde har undersøgelsen været underlagt ressourcemæssige begrænsninger, såvel i forhold til tid som de økonomiske rammer, som naturligt har begrænset konsulentteamets muligheder for at belyse alle elementer og faktorer til bunds. Vi har derfor valgt at fokusere på de mest centrale, betydningsfulde og omkostningstunge elementer og faktorer. Ovenstående beskrivelse af undersøgelsens kompleksitet skal ikke forstås således, at undersøgelsen analyser og konklusioner ikke er valide. Det er konsulentteamets vurdering, at undersøgelsen inden for de givne rammer afdækker undersøgelsens formål, og de punkter som kommissoriet oplister. Undersøgelsens faser Undersøgelsen har været opdelt i fem sammenhængende faser, som er vist i figuren på næste side. 1 IOC: III
10 Figur 1: Undersøgelsens opbygning status: Status Cost Benefit Strategi Handlingsplan Eksisterende vision/planer for København/ Danmark Opfyldelse af grundlæggende IOC-krav for OL Gap-analyse Omkostning mhp. opfyldelse af grundlæggende IOC-krav for OL Budorganisation Indtægtsmuligheder Billetindtægter IOC-tilskud Sponsorater Turisme Erhvervsudvikling Folkesundhed Samfundsøkonomisk nytteværdi Finansiering Strategi Delmål 1-4 OL OL-winability Ansøgningsprocedure Organisering Budget First steps Rapportens struktur følger disse 5 faser. Som det fremgår af fase 4 i figuren har konsulentteamet, udover et OL, også behandlet fire delmål, der består af fire øvrige internationale idrætsbegivenheder, som kan indgå i en samlet strategi for at tiltrække et OL til Danmark. Derfor har konsulentteamet parallelt med undersøgelsen af potentialerne og barriererne for at tiltrække et OL også undersøgt perspektiverne i at tiltrække fire øvrige internationale idrætsbegivenheder: VM i bordtennis, 2010 VM i landevejscykling, 2011 EM i fodbold, 2016 EM i atletik, Resultatet af dette arbejde afrapporteres i en særskilt delmålsrapport, som vedlægges som bilag 2. Samtidigt inddrages resultaterne fra delmålsrapporten i denne hovedrapports afsnit 3 til 5. Rapportens struktur og indhold Rapporten indeholder indledningsvist i afsnit 1 en beskrivelse og analyse af de eksisterende planer og visioner for Københavns udvikling samt udvalgte planer for Danmarks udvikling og disse planers sammenhæng med visionen om at tiltrække et OL til Danmark. Afsnittet indeholder desuden en gap-analyse for, i hvilket omfang København og Danmark i dag opfylder de grundlæggende IOC-krav for at byde på og afholde et OL. I rapportens afsnit 2 værdisættes gap-analysens resultat fra det foregående afsnit. På denne måde beregnes der, hvor store omkostninger (costs), som er påkrævet, for at Danmark kan byde på og afholde et OL med København som værtsby. IV I afsnit 3 gennemføres en cost-benefit analyse. Her opsummeres først de samlede omkostninger (costs) ved bud på og afholdelse af et OL i København, som de er beskrevet i afsnit 2. Dernæst beskrives de forskellige samfundsøkonomiske fordele (benefits), der genereres som følger af at afholde et OL i København. Til sidst sammenstilles costs og benefits i en samlet analyse.
11 I afsnit 3 inddrager konsulentteamet resultatet fra delmålsrapporten (bilag 2) og udarbejder en samlet cost-benefit analyse med både de direkte OLrelaterede costs og benefits, og de costs og benefits realiseringen af delmålene vil medføre. I afsnit 4 præsenteres et strategiforslag med henblik på at tiltrække et OL til København kombineret med at tiltrække andre større idrætsbegivenheder til Danmark. Strategien opstiller en række fokusområder, som fokuserer på at skabe sammenhæng i idéen om et OL til København ved at sikre en positiv indvirkning på en række relaterede områder flere år før og flere år efter afholdelse af et eventuelt OL i København. I afsnit 5 udmøntes strategiforslaget i et forslag til en handlingsplan for at realisere strategien vedrørende OL til København kombineret med indsatsen for at tiltrække andre store idrætsbegivenheder til Danmark. Forudsætninger/definitioner OL både OL for rask-idrætten og Paralympiske Lege Et OL (De Olympiske Lege) består i dag i dels et OL for rask-idrætten og de Paralympiske Lege (tidligere handicapol), der afholdes 14 dage efter OL for rask-idrætten. Når der i det følgende skrives OL, menes der således et samlet OL både for rask-idrætten og de Paralympiske Lege, idet OLværtsbyen i dag er forpligtet til at afholde begge lege. I rapporten er de angivne tal for dimensionering af faciliteter, infrastruktur, sikkerhedsforhold mv. baseret på IOC s krav til afviklingen af et OL for raskidrætten, der har det største kapacitetsbehov set i forhold til de Paralympiske Lege. Derfor er kravene til afvikling af de Paralympiske Lege opfyldt gennem en dimensionering af faciliteter, infrastruktur, sikkerhedsforhold mv. i forhold til et OL for rask-idrætten. Når der i rapporten er angivet et OL i København, skal der herved forstås et eventuelt OL i København. Den Olympiske Familie - som omfatter sportsudøvere, teamofficials, konkurrenceofficials, IOC-, NOC- og IF-medlemmer, medier og special guests. IOC - Den Internationale Olympiske Komité NOC - Den Nationale Olympiske Komité i hvert medlemsland IF - Internationale Olympiske Specialforbund som f.eks. Det Internationale Badminton Forbund De nævnte priser i rapporten er september 2005-priser i danske kroner, hvis andet ikke er angivet. Der hvor priser har været opgivet i kildemateriale i anden valuta og er dateret før 2005, er der omregnet til danske kroner efter den gennemsnitlige valutakurs for kildematerialets udgivelsesår. Derefter er der fremskrevet til september 2005-værdi efter det relevante prisindeks i Danmark (enten forbrugerprisindekset eller byggeprisindekset). Konverteringen af beløb til 2005-niveau er sket for at sikre sammenligneligheden af tal fra forskellige kilder. De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. V
12 Udgangspunkt OL i København 2020 I rapportens afsnit 1-5 forudsættes det, at afholdelsen af et OL i København finder sted i Begrundelse herfor er, at OL kun meget sjældent har været afholdt på samme kontinent to på hinanden følgende gange (olympiader). Da London samtidigt vandt værtskabet til OL i 2012, vurderer konsulentteamet det for mest sandsynligt, at OL igen vil blive tildelt en europæisk by i En yderligere argumentation herfor gives i afsnit 4, hvor strategien for at tiltrække OL til København beskrives. I rapporten anvendes ordene idræt og sport som synonymer. Ligeledes anvendes henholdsvis omkostninger og costs samt indtægter og benefits som synonymer. København er påtænkt rollen som værtsby for et dansk OL, og derfor forekommer ordet København ofte i rapporten. Ordet København anvendes i to betydninger. For det første anvendes København om København Kommune, hvorved der forstås den organisatoriske enhed, som har ansvaret for ledelsen og styringen af byen, og for det andet anvendes København som synonym for Københavns- eller hovedstadsområdet. VI
13 1. Status I dette afsnit belyses indledningsvis, hvorvidt de overordnede visioner og planer, som er formuleret for udvikling af København og Danmark, stemmer overens eller er i modstrid med visionen om et OL til Danmark med København som værtsby. Dernæst belyses det, hvilke formelle krav IOC har formuleret, og som byer skal opfylde for at kunne byde på og afvikle et OL. Konsulentteamet udarbejder på baggrund heraf en gap-analyse for, i hvilket omfang København og Danmark i dag opfylder de grundlæggende IOC-krav. 1.1 Visioner og planer for København og Danmark Erfaringerne fra tidligere OL har vist, at forberedelsen og afholdelsen af verdens største event kan have en væsentlig effekt på både værtsbyen og landet. Formålet med afsnittet er at afklare, hvorvidt det at byde på og afholde et OL er i konflikt med de visioner og planer, der er formuleret af Københavns Kommune og den danske regering for Københavns og Danmarks fremtidige udvikling. Abstraktionsniveauet er således lagt på visionsplan, forstået på den måde, at konsulentteamet ikke i dette afsnit gennemfører en analyse af de fysiske rammer og muligheder samt de costs og benefits, som er forbundet med at byde på og afholde et OL. Fokus er i stedet på at afklare de mere politiske aspekter i form af forskellige visioner og planer for udviklingen af København og Danmark. Det grundlæggende spørgsmål, som besvares i dette afsnit, er derfor: Er planerne om at tiltrække OL til København i modstrid med eller understøttende for visionerne og planerne for Københavns og Danmarks fremtidige udvikling? Konsulentteamet opsummer nedenfor de visioner og planer, som er formuleret for udvikling af København og regeringens visioner for udvikling af det danske samfund. Herefter vil konsulentteamet sammenholde dette med de overordnede påvirkninger, som et OL kan tænkes at have for Københavns og Danmarks udvikling. Den anvendte metode består af en desk research og analyse af følgende dokumenter: Københavns Kommunes nyligt vedtagne Forslag til Kommuneplan 2005 Regeringsgrundlaget Nye Mål fra februar 2005 Regeringens Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen fra Københavns Kommunes forslag til Kommuneplan 2005 I det følgende sammenholdes Københavns Kommunes egne udviklingsplaner med perspektiverne i at afholde et OL i København. Forslag til Kommuneplan 2005 fastslår, at der er følgende to overordnede pejlemærker for Københavns udvikling: 1
14 København som international by med en stærk byidentitet København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø 2. For at arbejde mod realiseringen af disse pejlemærker har kommunen opstillet fem delmål, som vises nedenfor: Københavns Kommune vil i de kommende år arbejde for at: 1. København skal være en økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt bæredygtig storby, 2. København skal være en åben storby, som hilser investorer, kreative idéer, nye borgere og turister velkommen, 3. København skal være en mangfoldig storby med variation og kvalitet i boligformer, erhverv, kultur- og fritidstilbud, som skaber grobund for, at mange forskellige livsformer kan udfolde sig i byen, 4. København skal kunne favne fornyelse, hvad angår såvel byens rum og arkitektur som nye erhverv og boligformer. Der skal skabes muligheder for at revurdere traditionelle opfattelser af byens funktionelle struktur, bebyggelser og identitet, samt at 5. København skal være en tilgængelig og fremkommelig storby med et sundt bymiljø ved at prioritere den kollektive trafik og cykler. Med udgangspunkt i disse delmål præsenterer Københavns Kommune i forslag til Kommuneplan 2005 en række udviklingspolitikker indenfor en række forskellige temaområder. Temaområderne er: Byudviklingsstrategi, byidentitet og arkitektur, viden, kreativitet og vækst, detailhandel, byens liv og boliger, fritid og mødesteder, børn og unge i byen, trafik og byens rum, byens miljø og ressourcer. Gennem analyse af udviklingspolitikerne har konsulentteamet udtrukket en række tværgående fokuspunkter, som i sin helhed fremstår som centrale for opnåelse af både delmålene og pejlemærkerne. Fokuspunkterne er vist nedenfor med vores kursivering: Økonomisk bæredygtighed Social bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed En mangfoldig storby med forskellige livsformer og kulturel bæredygtighed 2 Skabelse af ramme, der inspirerer og motiverer til et godt kultur- og fritidsliv 2 Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan 2005
15 Dynamisk byudvikling og arkitektur af international klasse samt alsidige og attraktive boliger En velfungerende infrastruktur ved prioritering af den kollektive trafik. Konsulentteamet vil i det følgende sammenholde først pejlemærkerne og siden delmålene med de påvirkninger, som et OL antages at have på Københavns udvikling. Pejlemærkerne og OL Først analyseres det første pejlemærke om styrket international byidentitet og dernæst pejlemærket om livskvalitet og et sundt bymiljø. København som international by med en stærk byidentitet Isoleret set vil alene et bud på afholdelsen af OL i København bidrage til at styrke København som international by via den massive eksponering, som finder sted i forbindelse med afgivelse af et OL-bud. Et OL-bud vil således placere København i selskab med en række af verdens vigtigste metropoler. Som eksempel var det byer som Moskva, Paris, Madrid, London og New York, der bød på afholdelsen af OL i Alene et bud på et OL i København vil således være et meget velegnet redskab til arbejde hen imod pejlemærket om et København som international by. Selvsagt vil en succesfuld afholdelse af et OL i endnu højere grad styrke København som international by, hvilket bl.a. har været tilfældet for tidligere værtsbyer som Seoul, Barcelona, Atlanta og Sydney. Desuden indeholder et bud på OL potentialet til at skabe en stærk byidentitet i København. Erfaringerne fra f.eks. OL2000 i Sydney viser, at der var en stor folkelig opbakning omkring budet på og afholdelsen af OL2000. Således meldte næsten personer fra regionen New South Wales (svarende til ca. 10% af indbyggerne) sig som frivillig arbejdskraft. En så stor folkelig opbakning om et fælles projekt giver gode muligheder for at skabe fornyet eller endnu større sammenhængskraft i bysamfundet gennem større fællesfølelse. Livskvalitet og et sundt bymiljø Med hensyn til det andet pejlemærke er der ikke belæg for at antage, at afholdelsen af et OL isoleret set bidrager til en øget livskvalitet og et sundt bymiljø. Den genopretning, øget vedligeholdelse af eksisterende idrætsanlæg og opførelse af nye anlæg, som vil finde sted i forbindelse med afholdelse af et OL, kommer dog alligevel Københavns Kommune til gavn. Hvis et OL planlægges og gennemføres succesfuldt, vil - efter konsulentteamets vurdering - hverken borgernes livskvalitet eller det sunde bymiljø modarbejdes af afholdelsen af et OL i København. Det skal dog også bemærkes, at tidligere kandidatbyer (f.eks. Stockholm2004, London2012 og New York2012) har vægtet et sundere bymiljø højt i forbindelse med præsentation af deres bud på OL. Dette er kommet til udtryk i form af bl.a. bysanering af Hammersby Søstad i Stockholm, sanering af bydelen East London og etablering af ro-stadion på forurenede søer i New York. Fokuspunkterne og OL I det følgende analyseres sammenhængen mellem visionen om et OL til København og de syv fokuspunkter i forslag til Kommuneplan Sydney 2000 Olympic Games, volume 1,
16 Økonomisk og social bæredygtighed Både økonomisk og social bæredygtighed afhænger meget af centrale affødte effekter ved afholdelsen af et OL. Vurderingerne og udregningerne heraf vil finde sted i rapportens afsnit 3. Derfor undlader konsulentteamet at behandle dette i nærværende afsnit. Det skal dog bemærkes, at afholdelsen af et OL under alle omstændigheder vil skabe både økonomisk og social dynamik. Om dette så på længere sigt vil vise sig bæredygtigt afgøres i høj grad af den planlægning og organisering, som går forud for et OL og af selve afviklingen af et OL. Konsulentteamet vil endvidere bemærke, at OL har et stort potentiale for at understøtte Københavns Kommunes visioner om økonomisk og social bæredygtighed. Med hensyn til økonomisk bæredygtighed viser erfaringerne fra tidligere OL, at det er muligt at afvikle et OL som en overskudsforretning 4. Miljømæssig bæredygtighed Vedrørende miljøforhold er der ikke belæg for at sandsynliggøre, hverken sammenfald eller modstrid mellem afholdelsen af OL og planerne for Københavns udvikling. Som beskrevet nedenfor i afsnit 2.2 er miljøforhold blandt de 11 kriterier, hvorudfra IOC vurderer ansøgerbyernes projektforslag. Miljøkonsekvenserne af afholdelse af et OL i København vil blive beskrevet i afsnit og Rammer der inspirerer og motiverer til et godt kultur- og fritidsliv Et bud på et OL i København vil naturligt sætte fokus på et presserende problem omkring idrætsfaciliteterne i København, som er nedslidte og har en gennemsnitlig belægning på 92% 5. Dette er ensbetydende med, at der i praksis ikke er plads til flere aktiviteter, hvilket blokerer for rekruttering af nye medlemmer og igangsættelse af nye aktiviteter i det københavnske idrætsliv. Gennem den proces som går forud for OL, vil der kunne skabes støre fokus på kultur- og i særdeleshed idrætslivets betingelser i København, og det vil betyde bedre muligheder for et godt (kultur-) og fritidsliv. En mangfoldig storby I kraft af at OL i sin kerne rummer plads til forskellighed og åbner for alle nationaliteter, vil afholdelsen af et OL i København være understøttende for målet om at skabe plads til mangfoldighed i form af forskellige livsformer 6. Det at skabe plads i København til at rumme delegationer, indeholdende idrætsfolk, delegerede, journalister, tilskuere mv. fra hele verden, vil kunne forbedre Københavns generelle evne til at give plads til mangfoldigheden og ikke mindst den opfattelse, som resten af verden forbinder med København. Samtidigt kan Københavns eksisterende variation i kulturer og livsformer ses som et potentiale for at tiltrække et OL til København. Arkitektur af international klasse samt alsidige og attraktive boliger På boligområdet vil København tillige kunne drage fordel af afholdelsen af et OL. Set i lyset af den nuværende boligmangel, Københavns Kommunes intention om at fremme alsidige og attraktive boliger samt Kommunens udpegning af specifikke nye boligområder 7, vil opførsel af en OL-by kunne fungere som drivkraft herfor. Forudsætningen herfor er, at den senere anven- 4 4 Bl.a. OL1984 i Los Angeles, OL1992 i Barcelona, OL1996 i Atlanta og OL2000 i Sydney er blevet betegnet som overskudsgivende 5 Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan 2005
17 delse af OL-byen til netop boliger indarbejdes i planlægning for afholdelsen af et OL. I tillæg til ovenstående lægges der i Forslag til Kommuneplan 2005 vægt på vigtigheden af, for det at være en international by, at have internationale kultur- og idrætsfaciliteter 8 samt bygninger som i deres fysiske udtryk afspejler nytænkning og mangfoldighed. Opførelsen af sådanne faciliteter kan der ligeledes arbejdes hen imod gennem planlægningen af et bud på og afholdelsen af et OL i København. En velfungerende infrastruktur ved prioritering af den kollektive trafik Københavns Kommunes prioritering af den kollektive trafik falder tillige sammen med en af de væsentligste forudsætninger forbundet med såvel bud på som afholdelse af et OL, idet et OL forudsætter et velfungerende kollektivt transportsystem. Således vil konsekvenserne af at afgive et OL-bud være understøttende for Københavns Kommunes mål for den infrastrukturelle udvikling, da afholdelsen af et OL vil medføre udbygning af det trafikale netværk og den kollektive trafik som helhed. Forslag til Kommuneplan indeholder et mål om samling af gennemkørende trafik på et forbedret overordnet vejnet, i særdeleshed regionale veje 9. Dette mål vil tillige blive understøttet af den opgradering, afholdelsen af et OL vil medføre. Sammenfatning Nedenstående oversigt illustrerer, i hvilket omfang visionen om at tiltrække et OL til København er i modstrid med eller harmonerer med Københavns Kommunes mål for Københavns udvikling. Sammenfald mellem OL til København og målene i forslag til Kommuneplan 2005 Pejlemærker i Kommuneplan 2005 International by med stærk byidentitet Livskvalitet og et sundt bymiljø Sammenfaldende med mål Direkte X Ingen X Indirekte Modstrid Fokuspunkter i Kommuneplan 2005 Økonomisk bæredygtighed Social bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed En mangfoldig hovedstad Et godt kultur- og fritidsliv X X X X X Arkitektur af int. klasse og alsidige, attraktive boligformer X En velfungerende infrastruktur med kollektiv trafik X Som det ses af oversigten stemmer visionerne om afholdelse af et OL på en række punkter overens med Københavns Kommunes mål for byens udvikling. Et OL indeholder potentialet til at skabe positiv synergi med planlægningen af Københavns fremtidige udvikling. 8 Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan
18 Således vil et OL i København for det første medvirke til at gøre København til en international by med en stærk byidentitet - også for byens egne borgere kunne skabe rammer, der inspirerer og motiverer til et godt kulturog fritidsliv medføre forbedring af infrastrukturen samt rammerne for et godt kultur- og fritidsliv. For det andet vil et OL i København indirekte kunne understøtte fokuspunkterne om økonomisk dynamik (og muligvis økonomisk bæredygtighed) social dynamik (og muligvis social bæredygtighed) en mangfoldig storby med forskellige livsformer og kulturel bæredygtighed dynamisk byudvikling og arkitektur af international klasse samt alsidige og attraktive boliger. Der vil således gennem afholdelsen af et OL i København integreret kunne arbejdes mod realiseringen af de nævnte pejlemærker og fokuspunkter for Københavns Kommune, som de er beskrevet i Forslag til Kommuneplan Det er konsulentteamets vurdering, at en række af de positive effekter forbundet med et OL vil blive realiseret, selv hvis et OL i København i første omgang udelukkende er en vision. Således kan et OL på visionsplan i sig selv medføre en motivation, energi og selvbevidsthed, der kan være gavnlig for f.eks. byidentiteten og kultur- og fritidslivet. Bliver OL i København i tillæg hertil et reelt mål, og det politisk besluttes at byde på afholdelsen af et OL, kan de ovenfor nævnte effekter realiseres gennem en koordineret OL- og kommuneplanlægning. Skulle det vise sig, at målet om et OL i København ikke realiseres, kan der opnås positive effekter af selve arbejdet frem mod at aflevere et bud på OL. Dette vil specielt gøre sig gældende i forhold til skabelsen af en international stærk byidentitet samt planer og projektering for udbygningen af bl.a. idrætsfaciliteter. Processen vil således med rette kunne betegnes som you win even if you lose. Hvorvidt dette vil være tilfældet for et dansk bud på et OL i København, belyses i rapportens afsnit 4 og Regeringens Nye Mål og Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien I regeringsgrundlaget Nye Mål fra 2005 opstilles det mål, at regeringen vil fremlægge en handlingsplan for at trække flere store idrætsbegivenheder til Danmark 10. Af Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen fra 2003 fremgår det ligeledes, at regeringen har som mål at tiltrække flere internationale begivenheder til Danmark og ønsker at øge professionaliseringen i håndteringen af dem ved at styrke tiltrækning og evaluering af begivenhederne 11. Det er desuden regeringens hensigt at skabe et øget fokus på kulturelle og sportslige begivenheder for at anvende disse som regional løftestang. Det vil 6 10 VK Regeringen II: Nye Mål, Regeringen: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, 2003
19 sige at benytte sig af begivenheder til at øge profileringen af en region og samtidig styrke det kreative-, kulturelle- og idrætsmæssige-miljø til gavn for den økonomiske vækst og kulturelle udvikling 12. Som regeringen lægger op til i Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien, er formålet at skabe et løft af kultur- og oplevelsesøkonomien. Det skal være med til at gøre danske virksomheder i stand til at tilbyde varer og ydelser, der ikke alene har høj kvalitet, men også sammenkædes med følelser, værdier, mening, identitet og æstetik 13, som knytter sig til eksempelvis internationale (sports)events. Forbrugeren skal altså sættes i en situation, hvor Danmark og dansk producerede varer og ydelser i højere grad associeres med en oplevelse. Herved er der mulighed for at differentiere varerne og ydelserne fra konkurrenternes og skabe en unik værdi, som inden- og udenlandske forbrugere er villige til at betale en merpris for. Et OL er rig på oplevelser og associeres hermed over hele verden. Derfor appellerer de følelser, der skabes i forbindelse med et OL, og de værdier, som ligger i den olympiske ånd, positivt på tværs af kulturer fra hele verden. De oplevelser, som skabes for deltagere, tilskuere, tv-seere, officials mv., er gode eksempler på de typer af oplevelser, der er helt centrale i oplevelsesøkonomien. Oplevelsesøkonomien tager det udgangspunkt, at en oplevelse, som har oplevelsesøkonomisk potentiale, er karakteriseret ved ikke blot at være en hverdagshændelse, men i stedet også en erindringsbærende oplevelse. En sådan oplevelse skal for modtageren være så tydelig, at den kan betegnes som en selvstændig og afgrænset erfaring, der skal give personen anledning til at tænke tilbage, reflektere over og kunne genfortælle sin oplevelse 14. Disse typer af oplevelser er der rig mulighed for at få som deltager, tilskuer, tv-seer, official mv. ved et OL. Konsulentteamet vurderer, at afholdelsen af OL vil have tre oplevelsesøkonomiske perspektiver: 1. Et OL har potentialet til at trække flere turister til København og Danmark både før og efter et OL, da København og Danmark vil blive associeret med bestemte positive oplevelser relateret til OL 2. Selve oplevelsen, OL, har et stort potentiale til at give danske virksomheder og deres produkter mulighed for på globalt plan at blive associeret med OL s erindringsbærende oplevelser 3. OL vil kunne indgå i synergi med de allerede foretagne investeringer på området og dermed gøre forrentningen af samfundets øvrige oplevelsesøkonomiske tiltag større. For at illustrere ovenstående tager vi udgangspunkt i undersøgelsen Considering Copenhagen 15, som er gennemført i 2004 på foranledning af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Undersøgelsen viser bl.a., hvad 12 Regeringen: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Regeringen: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Lund, Jacob M. m.fl.: Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk, Wonderful Copenhagen: 3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelse.pdf 7
20 internationale topledere og forretningsfolk associerer København med i almindelighed og som turistby. De centrale elementer i undersøgelsen gengives i oversigten nedenfor. I almindelighed København associeres i højeste grad med Smuk/charmerende Afslappet/uformel atmosfære Tryg og sikker Historisk København associeres i mindre grad med Innovativ/kreativ Moderne/trendy Cosmopolitan/ international Traditionel Gode shopping muligheder Som turistattraktion Ren/pæn/sikker/smuk Kultur/gammel/tradition Teater/musik/ ballet Nyhavn Samtidig peger undersøgelsen på behovet for at supplere indtrykket af et København, som er traditionel og historisk med udtryk som: Trendy Moderne Design capital 16. Det skal bemærkes, at ovenstående undersøgelse ikke giver et entydigt og fuldt dækkende billede af Københavns status som international storby, da undersøgelsen kun omfatter segmentet af internationale topledere og forretningsfolk. Således omtaler førende designmagasiner og -journalister København som værende blandt verdens 10 dream cities 17 og som one of the world s ten coolest destinations 18. I den øvrige internationale presse beskrives København typisk som både cool og venlig, trendy og moderne, men uden stress - og som shopping-mekka 19. I forbindelse med tildelingen af MTV Europe Music Awards 2006 blev København ligeledes betegnet som førende inden for kreativitet og design kombineret med en spændende og levende musikscene 20. Et bud på et OL og en eventuel afholdelse vil med den kraftige eksponering af København kunne være drivkraften i at videreudbygge og tilføre nye sider til det, som København associeres med. Set i et oplevelsesøkonomisk perspektiv vil specielt afholdelsen af et OL give deltagere, tilskuere, tv-seere, officials mv. erindringsbærende oplevelser, følelser og værdier i retning af f.eks.: 8 16 Wonderful Copenhagen: 3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelse.pdf 17 Brûle, Tyler, journalist og grundlægger af Wallpaper i Finansiel Times, 28. maj Wallpaper, april Wonderful Copenhagen: 20 Hansen, Brent, President of Creative, Editor-In-Chief, MTV Networks International den 17. november 2005 Kilde:
Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 109 Offentligt. OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Rapport. Februar 2006. Knowledge creating results---
Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 109 Offentligt OL til Danmark - Potentialer og barrierer Rapport Februar 2006 Knowledge creating results--- OL til Danmark - Potentialer og barrierer Rapport Februar
Læs mereOL til Danmark - Potentialer og barrierer. Resumé. Februar 2006. Knowledge creating results---
OL til Danmark - Potentialer og barrierer Resumé Februar 2006 Knowledge creating results--- OL til Danmark - Potentialer og barrierer Resumé Februar 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København
Læs mereStore events samspillet mellem kommunen og faciliteterne
Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne Staten DIF Nationalt: Arrangører/byer Rådgivning/Viden/Penge Internationalt: IF er/presse Netværk og synlighed Mission: 1 International branding
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 4824
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereEventvurdering af VM i Herrehåndbold 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af VM i Herrehåndbold 2019 Dansk Håndbold Forbund (DHF) er af International Handball Federation (IHF) blevet tildelt værtskabet for VM i herrehåndbold i 2019. Mesterskabets
Læs mereREGIONSRÅDET SAG NR. 8 MULTIARENA ADMINISTRATIONENS INDSTILLING
Den 20. september 2011 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 13. september 2011, sag nr. 9 SAG NR. 8 MULTIARENA ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at der reserveres i alt 50 mio. kr. i budgetrammen for regional
Læs mereBevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.
NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt
Læs mereskabe grundlaget for en idrætsbevidst og sundhedsfremmende
Visionen Danmark skal være scenen for store verdensbegivenheder inden for idræt. Internationale idrætsbegivenheder vækker begejstring og interesse for idræt i det danske samfund og kan virke som løftestang
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mere0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen
Læs mereTil Team Danmark støttede forbund. 20.1.2010 PBJ/llp. Særlig projektstøtte 2010
Til Team Danmark støttede forbund 20.1.2010 PBJ/llp Særlig projektstøtte 2010 Team Danmark har som bekendt modtaget en donation på 10 mio. kr. fra Bilka, Føtex, Netto og stormagasinet Salling (Købmand
Læs mereDanmarks plads i det store medaljekapløb. Hvordan klarer Danmark sig i international sammenhæng og hvad er de internationale tendenser?
Danmarks plads i det store medaljekapløb. Hvordan klarer Danmark sig i international sammenhæng og hvad er de internationale tendenser? Idan konference 10-11 April 2018 Klaus Nielsen Department of Management
Læs mereAt der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.
Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.
Læs mereNOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske
Læs mereDet er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale
ANSØGNING OM AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD (udfyldes af kandidatbyerne) (Dansk oversættelse af EU Kommissionens engelske version af Proposed Application. Der henvises til EU Kommissionens engelske
Læs mereStrategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011.
Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011. Arbejdet med at tiltrække store idrætsbegivenheder til Århus ligger i sekretariatet Sport Aarhus Events under Fritids- og Kulturforvaltningen.
Læs mereEventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne
Læs mereAf den samlede eventudgift på 12,7 mio. kr. søges Københavns Kommune om et tilskud på 1,0 mio. kr.
NOTAT Eventvurdering Copenhagen International Halfmarathon 2015 På baggrund af erfaringer fra værtskabet for det nyligt afholdte VM i Halvmaraton, ønsker Dansk Atletik Forbund i samarbejde med Sport Event
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereDen foreløbige rute starter og slutter på Islands Brygge.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Eventvurdering Powerman Copenhagen 2016 Link til ansøgning I maj 2015 afholdt Powerman Denmark arrangementet Run I Bike I Run. Med afsæt
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mere29. maj Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Catrine Kirkegaard Bek. Eventvurdering af VM i idrætsgymnastik 2021
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT 29. maj 2018 Eventvurdering af VM i idrætsgymnastik 2021 VM i Idrætsgymnastik 2021 (VM 2021) blev tildelt København i marts 2018 af det
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mere8. november Sagsnr Eventvurdering - Global Goals World Cup Europe Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Idrætsudvikling NOTAT 8. november 2018 Eventvurdering - Global Goals World Cup Europe 2019 Kultur- og Fritidsudvalget har modtaget en ansøgning fra Eir
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereEventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Eventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016 Link til ansøgning I september 2015 afholdes det første internationale certificerede
Læs mereTalent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport
Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Eventvurdering - Copenhagen Games 2018 Københavns Kommune har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Games om 1 mio. kroner til afvikling
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereMed afsæt i erfaringerne fra Run I Bike I Run, maj 2015, søger Energy Sport 0,3 mio. kr. til afvikling af Europamesterskaberne i Powerman 2016.
Bilag 10. Revideret Eventvurdering Europamesterskaberne i Powerman 2016 Link til ansøgning Med afsæt i erfaringerne fra Run I Bike I Run, maj 2015, søger Energy Sport 0,3 mio. kr. til afvikling af Europamesterskaberne
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereNotat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven
Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne Dato 10-08-2007 1. Beskrivelse af opgaven Vækstforum for Region
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereDer sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation
1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs merePeter Hollbaum-Hansen Aftenskolernes Samråd i København Borgergade 12, København K Kr.
ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer Projektansvarlig Adresse KORTLÆGNING AF AFTENSKOLERNES KOMPETENCER OG VIDEN INDEN FOR MOTION
Læs mereStrategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereNOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereFælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
Læs mereMed udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.
NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereAgenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?
Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereSpecial Olympics Idrætsfestival 2018
Special Olympics Idrætsfestival 2018 Helsingør Kommune som værtsby for Special Olympics Idrætsfestival 2018 21-10-2014 Idræts- og Fritidskoordinator Jens Højberg Baggrund: Helsingør Kommune har gennem
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereOrganisationen bag 1st World Outgames skønner, at der var mere end 500.000 tilskuere til hele arrangementet.
Bilag 1 Evaluering af 1st World Outgames Rammen for begivenhederne 1st World Outgames i Montreal blev gennemført med 11 aktivitetsdage (4 dage til den internationale konference om menneskerettigheder og
Læs mereKULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN
Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen EVALUERINGSRAPPORT KULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN DATO: 28.10.2016 Sags nr. 2016-0083970 Evalueringsrapport
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereDe store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.
NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereHandlingsplan for Markedsføringsgruppen 2013
November 2012 Forslag til Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2013 Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2013 Hovedindsatsområder 2011 2013 Markedsføringsgruppen arbejder med en overordnet plan for
Læs mereTræningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver
Træningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver Fredericia 5. november 2014 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 51 26 60 62 Team Danmarks
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mere6.1:Team Copenhagens Støttekoncept
6.1:Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagen arbejder for at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt i. Dette skal bl.a. realiseres ved, at
Læs mereFORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN
FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereTalent- og Eliteidrætspolitik
Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereEM i fodbold 2020 er nedenfor vurderet med afsat i Københavns kommunes eventvurderingsmodel.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af EM i fodbold 2020 Danmark har søgt det europæiske fodboldforbund (UEFA) om værtskabet for 4 kampe under Europamesterskabet (EM) i fodbold 2020. Ansøgningen er
Læs mereLIVETS BY PROCESPRÆSENTATION
Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereRuben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur
NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet
Læs mereTurisme og event. Politik for Herning Kommune
Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereSamarbejdsaftale. 1 Målsætninger. 2 Organisation
Samarbejdsaftale Team Danmark og Københavns Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidrætten og herunder i særdeleshed talentudviklingen
Læs mereLetbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016
www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid
Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken
Læs mereAnsøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold
Læs mereNotat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019
Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med
Læs mereSTATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune
STATUSRAPPORT 2008/2009 En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune Statusrapportens formål Medvirke til at skabe et samlet overblik over idrætsforhold i Gentofte Kommune Belyse en række centrale
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereFynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop
v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere
Læs mereIdrætsstrategi
Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget
Læs mereEgedal Kommune Etablering af nyt rådhus
Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs merePRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN
PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN 2 PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG: VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN FOR AGRO FOOD PARK I AARHUS Agro Food Park A/S og Realdania indbyder hermed
Læs mereEUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturelt projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-lande hvert år - i 2017 Paphos (Cypern) og Aarhus Et helt
Læs mereJanuar Forslag til. Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011
Januar 2011 Forslag til Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011 Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011 Tidligere handlingsplaner fra Markedsføringsgruppen har kun været 1-årige. Denne handlingsplan
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mere