OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Rapport. Februar Knowledge creating results---

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Rapport. Februar 2006. Knowledge creating results---"

Transkript

1 OL til Danmark - Potentialer og barrierer Rapport Februar 2006 Knowledge creating results---

2 OL til Danmark - Potentialer og barrierer Rapport Februar 2006

3 Indholdsfortegnelse Indledning I 1. Status Visioner og planer for København og Danmark Københavns Kommunes forslag til Kommuneplan Regeringens Nye Mål og Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien Opfyldelse af grundlæggende kriterier for at byde på OL Idrætsfaciliteter mv OL-by Miljøforhold Hotelfaciliteter Infrastruktur og transportkoncept Cost 2.1 Omkostninger ved at byde på OL Metode og forudsætninger Ansøgningsprocedure for afholdelse af OL Organisation og omkostninger ved at byde på et OL Estimat for omkostninger ved dansk OL-bud Omkostninger til faciliteter og anlæg Idrætsfaciliteter mv OL-by Miljøforhold Hotelfaciliteter Infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Metode og forudsætninger Beregninger og erfaringer Dansk kontekst Omkostninger til sikkerhed Effekter af ændringer Samlede omkostninger OL-driftsomkostninger Cost-Benefit Cost-benefit analysens poster og forudsætninger Totale costs ved OL i København - uden delmål Benefits ved OL i København - uden delmål Billetindtægter IOC-bidrag mv TOP sponsorater Ikke-TOP sponsorater Merchandise Udvidet eller forbedret trafikinfrastruktur Udvidede eller forbedrede idrætsfaciliteter Udvidet og forbedret overnatningskapacitet Den Olympiske By 92

4 Forbedret sikkerhed ved større arrangementer Profilering og markedsføring i forhold til turisme Erhvervsudvikling, innovation og markedsføring Forbedret folkesundhed Øvrige benefits Sammenfatning af benefits Cost-benefit analyse OL i København uden delmål Sammenfatning af cost-benefit analysen Cost-benefit analyse OL i København med delmål Finansieringsmodeller Finansiering af driftsomkostninger Finansiering af budomkostninger Finansiering af faciliteter Finansiering af OL-by Det totale offentlige finansieringsbehov Finansielle garantier Strategi Metode og forudsætninger Analysemetode og afgrænsninger Beskrivelse af anvendte cases Tendenser i udvikling af sportseventstrategier Sportseventstrategier: Tendenser Sportseventstrategier: Cases Forslag til strategi for et dansk OL-bud Overordnet strategi Fokusområder Beslutningsproces som følge af strategi Winability analyse Metode og forudsætninger OL-bud: Før, nu og i fremtiden Aktuel situation Estimering af vinderchancerne for et dansk OL-bud Handlingsplan Metode og forudsætninger Tidsplan for OL-bud og bud på delmål Tidsplan for OL-bud Tidsplan for bud på delmål Koordinering af tidsplaner Organisering af OL-bud og bud på delmål Forslag til organisation Budgetmæssige overvejelser Forslag til kommunikation 159 Litteraturliste II

5 Oversigt over tabeller Tabel 1: Olympiske discipliner og tilskuerkapacitet Tabel 2: Facilitetsoversigt Tabel 3: Hotelkapacitet i Københavnsområdet Tabel 4: Fremskrivning af hotelkapacitet Tabel 5: Befolkningens rejsetider til OL-stadion på Svanemøllen Kaserne Tabel 6: Vægtning af kriterier Tabel 7: Budomkostninger Tabel 8: Anlæg der forudsættes etableret uafhængigt af et OL Tabel 9: OL-relaterede anlægsinvesteringer Tabel 10: Sikkerhedsomkostninger Tabel 11: Driftsbudgetter for kandidatbyer Tabel 12: Korrigerede driftsomkostninger Tabel 13: Cost ved afholdelse af OL i København. Prisniveau: Ultimo Tabel 14: Billetsalg Tabel 15: Billetpriser afholdte OL Tabel 16: Udviklingen i samlet provenu fra TOP sponsorater Tabel 17: Indtægter fra ikke-top sponsorer Tabel 18: Ansøgerlandenes (2012) forventninger til indtægter fra ikke-top sponsorer Tabel 19: Udviklingen i turistbesøg i Australien, Tabel 20: Oversigt over samfundsøkonomiske omkostninger Tabel 21: Oversigt over samfundsøkonomiske benefits Tabel 22: Nu-værdi (5%) af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits Tabel 23: Netto nu-værdi af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits ved varierende kalkulationsrente Tabel 24: Nu-værdi (5%) af costs og benefits ved OL og de fire delmål Tabel 25: Driftsomkostninger og driftsindtægter Tabel 26: Nettosalgsværdi af OL-by Tabel 27: Offentlige finansieringsbehov Tabel 28: Sportsstrategier Tabel 29: Københavns chancer i forhold til konkurrenter Tabel 30: Overordnet tidsplan Tabel 31: Tidsplan for delmål Tabel 32: Budgetoversigt medio 2006 til medio Tabel 33: Budgetoversigt medio 2011 til medio Tabel 34: Samlet budgetoversigt medio 2006 til medio Tabel 35: Budomkostninger fordelt på OL og delmål

6 Oversigt over figurer Figur 1: Undersøgelsens opbygning...iv Figur 2: Kriterier for valg af opførsel af faciliteter Figur 3: Fremkommelighed med kollektiv trafik - gennemsnitlig kørehastighed Figur 4: Fremkommelighed med bil gennemsnitlig kørehastighed Figur 5: Årsvariation for biltrafikken i København Figur 6: Dør-til-dør rejsetid (røde tal = min.) i bil/reserveret bus til en række idrætsfaciliteter i hovedstadsområdet. Omkring år Figur 7: Dør-til-dør rejsetid med kollektiv transport i langsommeste rejseretning i myldretiden til OL-stadion omkring år Figur 8: Tværgående havnetunnel med metro Figur 9: Langsgående havnetunnel med OL-stadion på Svanemøllens Kaserne Figur 10: Projekter fra Regeringens Investeringsplan Figur 11: Reserverede baner til OL-transport i Sydney (busser, taxi mv.) Figur 12: Bilfrit område i forbindelse med miljøtrafikuge Figur 13: Udviklingen i salgsprovenu fra broadcasting rettigheder Figur 14: Udviklingstendenser vedrørende IOC-bidraget Figur 15: Offentlig/privat finansieringsandel ved tidligere OL Figur 16: Ansvarsfordeling Figur 17: De visionsbærende søjler IV

7 Indledning Kulturminister Brian Mikkelsen tog i april måned 2005 initiativ til at afdække potentialer og barrierer i forbindelse med en eventuel fremtidig satsning på København som vært for et OL gennem udbud af en konsulentundersøgelse. Undersøgelsen indgår som baggrund for regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark. I forbindelse med undersøgelsen har der været nedsat en styregruppe, som har fulgt undersøgelsen. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra: Kulturministeriet - Peter Schønning (formand) og Camilla Mynster Københavns Kommune - Leif Chr. Mikkelsen Århus Kommune - Finn Lyck Wonderful Copenhagen - Lars Bernhard Jørgensen Danmarks Olympiske Komité/ Danmarks Idræts-Forbund Morten Mølholm Hansen Idrætsfonden Danmark Lars Lundov Undersøgelsen er gennemført af et konsulentteam bestående af: Rambøll Management A/S (projektledelse) Rambøll Danmark A/S Rambøll Nyvig A/S TSE Consulting. Konsulentteamet har i gennemførelsen af undersøgelsen trukket på viden fra et internationalt advisory board (en ekspertgruppe), der består af en række af de førende internationale eksperter inden for de olympiske emneområder. Denne rapport med underliggende bilag 1-14 er resultatet af konsulentteamets analyser. Styregruppen og medlemmerne af advisory board har løbende kommenteret konsulentteamets arbejde, men undersøgelsens resultater og rapportens indhold er alene konsulentteamets ansvar. Undersøgelsens kommissorium fremgår af bilag 1. Undersøgelsens formål og metode I henhold til undersøgelsens kommissorium er formålet med undersøgelsen at afdække potentialer og barrierer i forbindelse med en eventuel fremtidig satsning på København som værtsby for et OL. Undersøgelsen indgår som baggrund for regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark og skal danne grundlag for en politisk drøftelse heraf. Undersøgelsen er på denne måde en foranalyse, der afdækker de danske muligheder for at tiltrække et OL til København. Undersøgelsens formål er således ikke at udarbejde et budmateriale til Den Internationale Olympiske Komité, IOC, som kan tiltrække et OL og ej heller at udarbejde en plan for afholdelsen af et OL i København, eller at give anbefalinger til, hvorvidt København og Danmark bør byde på et OL. Formålet er derimod at afdække følgende centrale spørgsmål: Hvorledes de potentialer, som København og Danmark har, kan udnyttes Hvorledes de barrierer, der eksisterer, kan nedbrydes for at vinde et fremtidigt dansk bud på afholdelsen af et OL I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger vil et OL i København være samfundsøkonomisk rentabelt dvs. at afdække hvilke I

8 samfundsmæssige omkostninger og indtægter afholdelsen af et OL indebærer Hvilken strategi, der skal lægges for at København vinder værtskabet og hvilken handlingsplan, som skal understøtte og udmønte strategien herunder hvilke øvrige store internationale idrætsbegivenheder, som kan understøtte et dansk OL-bud. For at kunne besvare ovenstående har konsulentteamet udarbejdet et koncept for, hvorledes et dansk bud på et OL i København kunne udformes, da det ikke er muligt at beregne costs og benefits for en plan, som i sidste ende ikke ville kunne realiseres. Undersøgelsen opstiller derfor en række grundlæggende forhold og et dansk OL-koncept, som et eventuelt fremtidigt bud, efter vores vurdering, bør indeholde. Dette omfatter særligt følgende aspekter: 1. De aktuelle forhold i Københavnsområdet vedrørende de nuværende idræts- og hotelfaciliteter, der kan anvendes i forbindelse med internationale og olympiske idrætsarrangementer og den nuværende planlagte infrastruktur 2. Opfyldelsen af de grundlæggende kriterier, som IOC har opstillet for at kunne afholde et OL 3. En målsætning om, at et OL-arrangement er samfundsøkonomisk rentabelt - de givne barrierer taget i betragtning 4. Danmarks muligheder for at vinde retten til at afholde et OL, såfremt det besluttes at byde Danmarks relativt begrænsede størrelse taget i betragtning 5. En strategi, der sigter på maksimal udnyttelse af eksisterende faciliteter og minimal opførelse af nye anlæg og faciliteter, der efterfølgende vil have ringe værdi. Et dansk bud på OL i København kan givet udformes med et andet set-up med andre samfundsøkonomiske omkostninger og benefits og vinderchancer til følge. Det er konsulentteamets vurdering, at det valgte set-up, for et OL i København, er hensigtsmæssigt i forhold til ovenstående aspekter. Gennemførelsen af undersøgelsen har været forbundet med en høj kompleksitet. Dette skyldes for det første, at OL er verdens største idrætsbegivenhed og den største event i det hele taget. Der er således en lang række forskellige elementer, der skal belyses og afklares. Dette omfatter bl.a. tekniske faktorer som behovet for idrætsfaciliteter og OL-by samt placeringen heraf, hotelkapacitet, infrastruktur og transportkoncept, sikkerhedsaspektet og de herved forbundne omkostninger (costs). Desuden omfatter undersøgelsen en vurdering af de forventede samfundsøkonomiske indtægter (benefits), herunder billetindtægter, IOC-bidrag, sponsorindtægter, turistpotentiale, erhvervsudvikling, forbedring af folkesundhed mv. For det andet er tidsperspektivet en anden væsentlig faktor, idet afholdelsen af et dansk OL i udgangspunktet ligger ca år frem i tiden. Nogle af de samfundsøkonomiske effekter vil først blive realiseret i en periode, der strækker frem til år efter et OL. Det betyder, at konsulentteamet på flere punkter har måttet stille en række forudsætninger og foretage en række antagelser om den fremtidige udvikling, f.eks. i forhold til forventede fremtidige investeringer i idrætsfaciliteter, infrastruktur mv., og der beregnes en lang række estimater for de forventede costs og benefits. II

9 Ved at beskrive vores metode og datamateriale i hvert af undersøgelsens hovedfaser har vi i størst muligt omfang tilstræbt at tydeliggøre, hvilket grundlag og hvilke forudsætninger vore antagelser og estimater bygger på. For det tredje har det på en række punkter ikke været muligt direkte at sammenligne med tidligere erfaringer. En stor mængde tal fra og diverse oplysninger om tidligere OL-værtsbyer er ganske vist tilgængelige i offentlige evalueringsrapporter 1, ligesom konsulentteamet har indhentet budmateriale fra de fem byer, som bød på OL2012 (London, Madrid, Moskva, New York og Paris), og tidligere afholdte OL (OL1996 i Atlanta, OL2000 i Sydney og OL2004 i Athen). Desuden foreligger der en række undersøgelser og analyserapporter, som belyser den samfunds- og regionaløkonomiske betydning af at afholde et OL. Vi har således haft et omfattende datamateriale til rådighed for at gennemføre undersøgelsen, men data har på flere områder ikke været direkte sammenlignelige. Hertil skal lægges, at de forskellige konsekvensberegninger, som foreligger, ofte er udviklet på baggrund af afholdte eller planlagte OL i en kontekst, der ikke svarer til den københavnske mht. størrelsen af værtsbyen og landet samt mht. til værtsbyens regionale og nationale position. Tidligere undersøgelser og analyser har desuden oftest haft en kortere planlægnings- og beregningshorisont (typisk 3-10 år før afholdelsen af et OL), og der foreligger meget få analyser, som er udarbejdet på baggrund af faktisk afholdte OL. Det mest omfattende og detaljerede datamateriale, sammen med en stor viden om afholdelsen af et OL, forefindes i en særskilt enhed under IOC Olympic Games Knowledge Services (OGKS). Det har ikke været muligt for konsulentteamet at få adgang til OGKS, idet kun officielle ansøgerbyer har mulighed for at trække på deres datamateriale og viden. For det fjerde har undersøgelsen været underlagt ressourcemæssige begrænsninger, såvel i forhold til tid som de økonomiske rammer, som naturligt har begrænset konsulentteamets muligheder for at belyse alle elementer og faktorer til bunds. Vi har derfor valgt at fokusere på de mest centrale, betydningsfulde og omkostningstunge elementer og faktorer. Ovenstående beskrivelse af undersøgelsens kompleksitet skal ikke forstås således, at undersøgelsen analyser og konklusioner ikke er valide. Det er konsulentteamets vurdering, at undersøgelsen inden for de givne rammer afdækker undersøgelsens formål, og de punkter som kommissoriet oplister. Undersøgelsens faser Undersøgelsen har været opdelt i fem sammenhængende faser, som er vist i figuren på næste side. 1 IOC: III

10 Figur 1: Undersøgelsens opbygning status: Status Cost Benefit Strategi Handlingsplan Eksisterende vision/planer for København/ Danmark Opfyldelse af grundlæggende IOC-krav for OL Gap-analyse Omkostning mhp. opfyldelse af grundlæggende IOC-krav for OL Budorganisation Indtægtsmuligheder Billetindtægter IOC-tilskud Sponsorater Turisme Erhvervsudvikling Folkesundhed Samfundsøkonomisk nytteværdi Finansiering Strategi Delmål 1-4 OL OL-winability Ansøgningsprocedure Organisering Budget First steps Rapportens struktur følger disse 5 faser. Som det fremgår af fase 4 i figuren har konsulentteamet, udover et OL, også behandlet fire delmål, der består af fire øvrige internationale idrætsbegivenheder, som kan indgå i en samlet strategi for at tiltrække et OL til Danmark. Derfor har konsulentteamet parallelt med undersøgelsen af potentialerne og barriererne for at tiltrække et OL også undersøgt perspektiverne i at tiltrække fire øvrige internationale idrætsbegivenheder: VM i bordtennis, 2010 VM i landevejscykling, 2011 EM i fodbold, 2016 EM i atletik, Resultatet af dette arbejde afrapporteres i en særskilt delmålsrapport, som vedlægges som bilag 2. Samtidigt inddrages resultaterne fra delmålsrapporten i denne hovedrapports afsnit 3 til 5. Rapportens struktur og indhold Rapporten indeholder indledningsvist i afsnit 1 en beskrivelse og analyse af de eksisterende planer og visioner for Københavns udvikling samt udvalgte planer for Danmarks udvikling og disse planers sammenhæng med visionen om at tiltrække et OL til Danmark. Afsnittet indeholder desuden en gap-analyse for, i hvilket omfang København og Danmark i dag opfylder de grundlæggende IOC-krav for at byde på og afholde et OL. I rapportens afsnit 2 værdisættes gap-analysens resultat fra det foregående afsnit. På denne måde beregnes der, hvor store omkostninger (costs), som er påkrævet, for at Danmark kan byde på og afholde et OL med København som værtsby. IV I afsnit 3 gennemføres en cost-benefit analyse. Her opsummeres først de samlede omkostninger (costs) ved bud på og afholdelse af et OL i København, som de er beskrevet i afsnit 2. Dernæst beskrives de forskellige samfundsøkonomiske fordele (benefits), der genereres som følger af at afholde et OL i København. Til sidst sammenstilles costs og benefits i en samlet analyse.

11 I afsnit 3 inddrager konsulentteamet resultatet fra delmålsrapporten (bilag 2) og udarbejder en samlet cost-benefit analyse med både de direkte OLrelaterede costs og benefits, og de costs og benefits realiseringen af delmålene vil medføre. I afsnit 4 præsenteres et strategiforslag med henblik på at tiltrække et OL til København kombineret med at tiltrække andre større idrætsbegivenheder til Danmark. Strategien opstiller en række fokusområder, som fokuserer på at skabe sammenhæng i idéen om et OL til København ved at sikre en positiv indvirkning på en række relaterede områder flere år før og flere år efter afholdelse af et eventuelt OL i København. I afsnit 5 udmøntes strategiforslaget i et forslag til en handlingsplan for at realisere strategien vedrørende OL til København kombineret med indsatsen for at tiltrække andre store idrætsbegivenheder til Danmark. Forudsætninger/definitioner OL både OL for rask-idrætten og Paralympiske Lege Et OL (De Olympiske Lege) består i dag i dels et OL for rask-idrætten og de Paralympiske Lege (tidligere handicapol), der afholdes 14 dage efter OL for rask-idrætten. Når der i det følgende skrives OL, menes der således et samlet OL både for rask-idrætten og de Paralympiske Lege, idet OLværtsbyen i dag er forpligtet til at afholde begge lege. I rapporten er de angivne tal for dimensionering af faciliteter, infrastruktur, sikkerhedsforhold mv. baseret på IOC s krav til afviklingen af et OL for raskidrætten, der har det største kapacitetsbehov set i forhold til de Paralympiske Lege. Derfor er kravene til afvikling af de Paralympiske Lege opfyldt gennem en dimensionering af faciliteter, infrastruktur, sikkerhedsforhold mv. i forhold til et OL for rask-idrætten. Når der i rapporten er angivet et OL i København, skal der herved forstås et eventuelt OL i København. Den Olympiske Familie - som omfatter sportsudøvere, teamofficials, konkurrenceofficials, IOC-, NOC- og IF-medlemmer, medier og special guests. IOC - Den Internationale Olympiske Komité NOC - Den Nationale Olympiske Komité i hvert medlemsland IF - Internationale Olympiske Specialforbund som f.eks. Det Internationale Badminton Forbund De nævnte priser i rapporten er september 2005-priser i danske kroner, hvis andet ikke er angivet. Der hvor priser har været opgivet i kildemateriale i anden valuta og er dateret før 2005, er der omregnet til danske kroner efter den gennemsnitlige valutakurs for kildematerialets udgivelsesår. Derefter er der fremskrevet til september 2005-værdi efter det relevante prisindeks i Danmark (enten forbrugerprisindekset eller byggeprisindekset). Konverteringen af beløb til 2005-niveau er sket for at sikre sammenligneligheden af tal fra forskellige kilder. De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. V

12 Udgangspunkt OL i København 2020 I rapportens afsnit 1-5 forudsættes det, at afholdelsen af et OL i København finder sted i Begrundelse herfor er, at OL kun meget sjældent har været afholdt på samme kontinent to på hinanden følgende gange (olympiader). Da London samtidigt vandt værtskabet til OL i 2012, vurderer konsulentteamet det for mest sandsynligt, at OL igen vil blive tildelt en europæisk by i En yderligere argumentation herfor gives i afsnit 4, hvor strategien for at tiltrække OL til København beskrives. I rapporten anvendes ordene idræt og sport som synonymer. Ligeledes anvendes henholdsvis omkostninger og costs samt indtægter og benefits som synonymer. København er påtænkt rollen som værtsby for et dansk OL, og derfor forekommer ordet København ofte i rapporten. Ordet København anvendes i to betydninger. For det første anvendes København om København Kommune, hvorved der forstås den organisatoriske enhed, som har ansvaret for ledelsen og styringen af byen, og for det andet anvendes København som synonym for Københavns- eller hovedstadsområdet. VI

13 1. Status I dette afsnit belyses indledningsvis, hvorvidt de overordnede visioner og planer, som er formuleret for udvikling af København og Danmark, stemmer overens eller er i modstrid med visionen om et OL til Danmark med København som værtsby. Dernæst belyses det, hvilke formelle krav IOC har formuleret, og som byer skal opfylde for at kunne byde på og afvikle et OL. Konsulentteamet udarbejder på baggrund heraf en gap-analyse for, i hvilket omfang København og Danmark i dag opfylder de grundlæggende IOC-krav. 1.1 Visioner og planer for København og Danmark Erfaringerne fra tidligere OL har vist, at forberedelsen og afholdelsen af verdens største event kan have en væsentlig effekt på både værtsbyen og landet. Formålet med afsnittet er at afklare, hvorvidt det at byde på og afholde et OL er i konflikt med de visioner og planer, der er formuleret af Københavns Kommune og den danske regering for Københavns og Danmarks fremtidige udvikling. Abstraktionsniveauet er således lagt på visionsplan, forstået på den måde, at konsulentteamet ikke i dette afsnit gennemfører en analyse af de fysiske rammer og muligheder samt de costs og benefits, som er forbundet med at byde på og afholde et OL. Fokus er i stedet på at afklare de mere politiske aspekter i form af forskellige visioner og planer for udviklingen af København og Danmark. Det grundlæggende spørgsmål, som besvares i dette afsnit, er derfor: Er planerne om at tiltrække OL til København i modstrid med eller understøttende for visionerne og planerne for Københavns og Danmarks fremtidige udvikling? Konsulentteamet opsummer nedenfor de visioner og planer, som er formuleret for udvikling af København og regeringens visioner for udvikling af det danske samfund. Herefter vil konsulentteamet sammenholde dette med de overordnede påvirkninger, som et OL kan tænkes at have for Københavns og Danmarks udvikling. Den anvendte metode består af en desk research og analyse af følgende dokumenter: Københavns Kommunes nyligt vedtagne Forslag til Kommuneplan 2005 Regeringsgrundlaget Nye Mål fra februar 2005 Regeringens Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen fra Københavns Kommunes forslag til Kommuneplan 2005 I det følgende sammenholdes Københavns Kommunes egne udviklingsplaner med perspektiverne i at afholde et OL i København. Forslag til Kommuneplan 2005 fastslår, at der er følgende to overordnede pejlemærker for Københavns udvikling: 1

14 København som international by med en stærk byidentitet København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø 2. For at arbejde mod realiseringen af disse pejlemærker har kommunen opstillet fem delmål, som vises nedenfor: Københavns Kommune vil i de kommende år arbejde for at: 1. København skal være en økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt bæredygtig storby, 2. København skal være en åben storby, som hilser investorer, kreative idéer, nye borgere og turister velkommen, 3. København skal være en mangfoldig storby med variation og kvalitet i boligformer, erhverv, kultur- og fritidstilbud, som skaber grobund for, at mange forskellige livsformer kan udfolde sig i byen, 4. København skal kunne favne fornyelse, hvad angår såvel byens rum og arkitektur som nye erhverv og boligformer. Der skal skabes muligheder for at revurdere traditionelle opfattelser af byens funktionelle struktur, bebyggelser og identitet, samt at 5. København skal være en tilgængelig og fremkommelig storby med et sundt bymiljø ved at prioritere den kollektive trafik og cykler. Med udgangspunkt i disse delmål præsenterer Københavns Kommune i forslag til Kommuneplan 2005 en række udviklingspolitikker indenfor en række forskellige temaområder. Temaområderne er: Byudviklingsstrategi, byidentitet og arkitektur, viden, kreativitet og vækst, detailhandel, byens liv og boliger, fritid og mødesteder, børn og unge i byen, trafik og byens rum, byens miljø og ressourcer. Gennem analyse af udviklingspolitikerne har konsulentteamet udtrukket en række tværgående fokuspunkter, som i sin helhed fremstår som centrale for opnåelse af både delmålene og pejlemærkerne. Fokuspunkterne er vist nedenfor med vores kursivering: Økonomisk bæredygtighed Social bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed En mangfoldig storby med forskellige livsformer og kulturel bæredygtighed 2 Skabelse af ramme, der inspirerer og motiverer til et godt kultur- og fritidsliv 2 Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan 2005

15 Dynamisk byudvikling og arkitektur af international klasse samt alsidige og attraktive boliger En velfungerende infrastruktur ved prioritering af den kollektive trafik. Konsulentteamet vil i det følgende sammenholde først pejlemærkerne og siden delmålene med de påvirkninger, som et OL antages at have på Københavns udvikling. Pejlemærkerne og OL Først analyseres det første pejlemærke om styrket international byidentitet og dernæst pejlemærket om livskvalitet og et sundt bymiljø. København som international by med en stærk byidentitet Isoleret set vil alene et bud på afholdelsen af OL i København bidrage til at styrke København som international by via den massive eksponering, som finder sted i forbindelse med afgivelse af et OL-bud. Et OL-bud vil således placere København i selskab med en række af verdens vigtigste metropoler. Som eksempel var det byer som Moskva, Paris, Madrid, London og New York, der bød på afholdelsen af OL i Alene et bud på et OL i København vil således være et meget velegnet redskab til arbejde hen imod pejlemærket om et København som international by. Selvsagt vil en succesfuld afholdelse af et OL i endnu højere grad styrke København som international by, hvilket bl.a. har været tilfældet for tidligere værtsbyer som Seoul, Barcelona, Atlanta og Sydney. Desuden indeholder et bud på OL potentialet til at skabe en stærk byidentitet i København. Erfaringerne fra f.eks. OL2000 i Sydney viser, at der var en stor folkelig opbakning omkring budet på og afholdelsen af OL2000. Således meldte næsten personer fra regionen New South Wales (svarende til ca. 10% af indbyggerne) sig som frivillig arbejdskraft. En så stor folkelig opbakning om et fælles projekt giver gode muligheder for at skabe fornyet eller endnu større sammenhængskraft i bysamfundet gennem større fællesfølelse. Livskvalitet og et sundt bymiljø Med hensyn til det andet pejlemærke er der ikke belæg for at antage, at afholdelsen af et OL isoleret set bidrager til en øget livskvalitet og et sundt bymiljø. Den genopretning, øget vedligeholdelse af eksisterende idrætsanlæg og opførelse af nye anlæg, som vil finde sted i forbindelse med afholdelse af et OL, kommer dog alligevel Københavns Kommune til gavn. Hvis et OL planlægges og gennemføres succesfuldt, vil - efter konsulentteamets vurdering - hverken borgernes livskvalitet eller det sunde bymiljø modarbejdes af afholdelsen af et OL i København. Det skal dog også bemærkes, at tidligere kandidatbyer (f.eks. Stockholm2004, London2012 og New York2012) har vægtet et sundere bymiljø højt i forbindelse med præsentation af deres bud på OL. Dette er kommet til udtryk i form af bl.a. bysanering af Hammersby Søstad i Stockholm, sanering af bydelen East London og etablering af ro-stadion på forurenede søer i New York. Fokuspunkterne og OL I det følgende analyseres sammenhængen mellem visionen om et OL til København og de syv fokuspunkter i forslag til Kommuneplan Sydney 2000 Olympic Games, volume 1,

16 Økonomisk og social bæredygtighed Både økonomisk og social bæredygtighed afhænger meget af centrale affødte effekter ved afholdelsen af et OL. Vurderingerne og udregningerne heraf vil finde sted i rapportens afsnit 3. Derfor undlader konsulentteamet at behandle dette i nærværende afsnit. Det skal dog bemærkes, at afholdelsen af et OL under alle omstændigheder vil skabe både økonomisk og social dynamik. Om dette så på længere sigt vil vise sig bæredygtigt afgøres i høj grad af den planlægning og organisering, som går forud for et OL og af selve afviklingen af et OL. Konsulentteamet vil endvidere bemærke, at OL har et stort potentiale for at understøtte Københavns Kommunes visioner om økonomisk og social bæredygtighed. Med hensyn til økonomisk bæredygtighed viser erfaringerne fra tidligere OL, at det er muligt at afvikle et OL som en overskudsforretning 4. Miljømæssig bæredygtighed Vedrørende miljøforhold er der ikke belæg for at sandsynliggøre, hverken sammenfald eller modstrid mellem afholdelsen af OL og planerne for Københavns udvikling. Som beskrevet nedenfor i afsnit 2.2 er miljøforhold blandt de 11 kriterier, hvorudfra IOC vurderer ansøgerbyernes projektforslag. Miljøkonsekvenserne af afholdelse af et OL i København vil blive beskrevet i afsnit og Rammer der inspirerer og motiverer til et godt kultur- og fritidsliv Et bud på et OL i København vil naturligt sætte fokus på et presserende problem omkring idrætsfaciliteterne i København, som er nedslidte og har en gennemsnitlig belægning på 92% 5. Dette er ensbetydende med, at der i praksis ikke er plads til flere aktiviteter, hvilket blokerer for rekruttering af nye medlemmer og igangsættelse af nye aktiviteter i det københavnske idrætsliv. Gennem den proces som går forud for OL, vil der kunne skabes støre fokus på kultur- og i særdeleshed idrætslivets betingelser i København, og det vil betyde bedre muligheder for et godt (kultur-) og fritidsliv. En mangfoldig storby I kraft af at OL i sin kerne rummer plads til forskellighed og åbner for alle nationaliteter, vil afholdelsen af et OL i København være understøttende for målet om at skabe plads til mangfoldighed i form af forskellige livsformer 6. Det at skabe plads i København til at rumme delegationer, indeholdende idrætsfolk, delegerede, journalister, tilskuere mv. fra hele verden, vil kunne forbedre Københavns generelle evne til at give plads til mangfoldigheden og ikke mindst den opfattelse, som resten af verden forbinder med København. Samtidigt kan Københavns eksisterende variation i kulturer og livsformer ses som et potentiale for at tiltrække et OL til København. Arkitektur af international klasse samt alsidige og attraktive boliger På boligområdet vil København tillige kunne drage fordel af afholdelsen af et OL. Set i lyset af den nuværende boligmangel, Københavns Kommunes intention om at fremme alsidige og attraktive boliger samt Kommunens udpegning af specifikke nye boligområder 7, vil opførsel af en OL-by kunne fungere som drivkraft herfor. Forudsætningen herfor er, at den senere anven- 4 4 Bl.a. OL1984 i Los Angeles, OL1992 i Barcelona, OL1996 i Atlanta og OL2000 i Sydney er blevet betegnet som overskudsgivende 5 Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan 2005

17 delse af OL-byen til netop boliger indarbejdes i planlægning for afholdelsen af et OL. I tillæg til ovenstående lægges der i Forslag til Kommuneplan 2005 vægt på vigtigheden af, for det at være en international by, at have internationale kultur- og idrætsfaciliteter 8 samt bygninger som i deres fysiske udtryk afspejler nytænkning og mangfoldighed. Opførelsen af sådanne faciliteter kan der ligeledes arbejdes hen imod gennem planlægningen af et bud på og afholdelsen af et OL i København. En velfungerende infrastruktur ved prioritering af den kollektive trafik Københavns Kommunes prioritering af den kollektive trafik falder tillige sammen med en af de væsentligste forudsætninger forbundet med såvel bud på som afholdelse af et OL, idet et OL forudsætter et velfungerende kollektivt transportsystem. Således vil konsekvenserne af at afgive et OL-bud være understøttende for Københavns Kommunes mål for den infrastrukturelle udvikling, da afholdelsen af et OL vil medføre udbygning af det trafikale netværk og den kollektive trafik som helhed. Forslag til Kommuneplan indeholder et mål om samling af gennemkørende trafik på et forbedret overordnet vejnet, i særdeleshed regionale veje 9. Dette mål vil tillige blive understøttet af den opgradering, afholdelsen af et OL vil medføre. Sammenfatning Nedenstående oversigt illustrerer, i hvilket omfang visionen om at tiltrække et OL til København er i modstrid med eller harmonerer med Københavns Kommunes mål for Københavns udvikling. Sammenfald mellem OL til København og målene i forslag til Kommuneplan 2005 Pejlemærker i Kommuneplan 2005 International by med stærk byidentitet Livskvalitet og et sundt bymiljø Sammenfaldende med mål Direkte X Ingen X Indirekte Modstrid Fokuspunkter i Kommuneplan 2005 Økonomisk bæredygtighed Social bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed En mangfoldig hovedstad Et godt kultur- og fritidsliv X X X X X Arkitektur af int. klasse og alsidige, attraktive boligformer X En velfungerende infrastruktur med kollektiv trafik X Som det ses af oversigten stemmer visionerne om afholdelse af et OL på en række punkter overens med Københavns Kommunes mål for byens udvikling. Et OL indeholder potentialet til at skabe positiv synergi med planlægningen af Københavns fremtidige udvikling. 8 Københavns Kommune: Forslag til Kommuneplan

18 Således vil et OL i København for det første medvirke til at gøre København til en international by med en stærk byidentitet - også for byens egne borgere kunne skabe rammer, der inspirerer og motiverer til et godt kulturog fritidsliv medføre forbedring af infrastrukturen samt rammerne for et godt kultur- og fritidsliv. For det andet vil et OL i København indirekte kunne understøtte fokuspunkterne om økonomisk dynamik (og muligvis økonomisk bæredygtighed) social dynamik (og muligvis social bæredygtighed) en mangfoldig storby med forskellige livsformer og kulturel bæredygtighed dynamisk byudvikling og arkitektur af international klasse samt alsidige og attraktive boliger. Der vil således gennem afholdelsen af et OL i København integreret kunne arbejdes mod realiseringen af de nævnte pejlemærker og fokuspunkter for Københavns Kommune, som de er beskrevet i Forslag til Kommuneplan Det er konsulentteamets vurdering, at en række af de positive effekter forbundet med et OL vil blive realiseret, selv hvis et OL i København i første omgang udelukkende er en vision. Således kan et OL på visionsplan i sig selv medføre en motivation, energi og selvbevidsthed, der kan være gavnlig for f.eks. byidentiteten og kultur- og fritidslivet. Bliver OL i København i tillæg hertil et reelt mål, og det politisk besluttes at byde på afholdelsen af et OL, kan de ovenfor nævnte effekter realiseres gennem en koordineret OL- og kommuneplanlægning. Skulle det vise sig, at målet om et OL i København ikke realiseres, kan der opnås positive effekter af selve arbejdet frem mod at aflevere et bud på OL. Dette vil specielt gøre sig gældende i forhold til skabelsen af en international stærk byidentitet samt planer og projektering for udbygningen af bl.a. idrætsfaciliteter. Processen vil således med rette kunne betegnes som you win even if you lose. Hvorvidt dette vil være tilfældet for et dansk bud på et OL i København, belyses i rapportens afsnit 4 og Regeringens Nye Mål og Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien I regeringsgrundlaget Nye Mål fra 2005 opstilles det mål, at regeringen vil fremlægge en handlingsplan for at trække flere store idrætsbegivenheder til Danmark 10. Af Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen fra 2003 fremgår det ligeledes, at regeringen har som mål at tiltrække flere internationale begivenheder til Danmark og ønsker at øge professionaliseringen i håndteringen af dem ved at styrke tiltrækning og evaluering af begivenhederne 11. Det er desuden regeringens hensigt at skabe et øget fokus på kulturelle og sportslige begivenheder for at anvende disse som regional løftestang. Det vil 6 10 VK Regeringen II: Nye Mål, Regeringen: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, 2003

19 sige at benytte sig af begivenheder til at øge profileringen af en region og samtidig styrke det kreative-, kulturelle- og idrætsmæssige-miljø til gavn for den økonomiske vækst og kulturelle udvikling 12. Som regeringen lægger op til i Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien, er formålet at skabe et løft af kultur- og oplevelsesøkonomien. Det skal være med til at gøre danske virksomheder i stand til at tilbyde varer og ydelser, der ikke alene har høj kvalitet, men også sammenkædes med følelser, værdier, mening, identitet og æstetik 13, som knytter sig til eksempelvis internationale (sports)events. Forbrugeren skal altså sættes i en situation, hvor Danmark og dansk producerede varer og ydelser i højere grad associeres med en oplevelse. Herved er der mulighed for at differentiere varerne og ydelserne fra konkurrenternes og skabe en unik værdi, som inden- og udenlandske forbrugere er villige til at betale en merpris for. Et OL er rig på oplevelser og associeres hermed over hele verden. Derfor appellerer de følelser, der skabes i forbindelse med et OL, og de værdier, som ligger i den olympiske ånd, positivt på tværs af kulturer fra hele verden. De oplevelser, som skabes for deltagere, tilskuere, tv-seere, officials mv., er gode eksempler på de typer af oplevelser, der er helt centrale i oplevelsesøkonomien. Oplevelsesøkonomien tager det udgangspunkt, at en oplevelse, som har oplevelsesøkonomisk potentiale, er karakteriseret ved ikke blot at være en hverdagshændelse, men i stedet også en erindringsbærende oplevelse. En sådan oplevelse skal for modtageren være så tydelig, at den kan betegnes som en selvstændig og afgrænset erfaring, der skal give personen anledning til at tænke tilbage, reflektere over og kunne genfortælle sin oplevelse 14. Disse typer af oplevelser er der rig mulighed for at få som deltager, tilskuer, tv-seer, official mv. ved et OL. Konsulentteamet vurderer, at afholdelsen af OL vil have tre oplevelsesøkonomiske perspektiver: 1. Et OL har potentialet til at trække flere turister til København og Danmark både før og efter et OL, da København og Danmark vil blive associeret med bestemte positive oplevelser relateret til OL 2. Selve oplevelsen, OL, har et stort potentiale til at give danske virksomheder og deres produkter mulighed for på globalt plan at blive associeret med OL s erindringsbærende oplevelser 3. OL vil kunne indgå i synergi med de allerede foretagne investeringer på området og dermed gøre forrentningen af samfundets øvrige oplevelsesøkonomiske tiltag større. For at illustrere ovenstående tager vi udgangspunkt i undersøgelsen Considering Copenhagen 15, som er gennemført i 2004 på foranledning af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Undersøgelsen viser bl.a., hvad 12 Regeringen: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Regeringen: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Lund, Jacob M. m.fl.: Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk, Wonderful Copenhagen: 3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelse.pdf 7

20 internationale topledere og forretningsfolk associerer København med i almindelighed og som turistby. De centrale elementer i undersøgelsen gengives i oversigten nedenfor. I almindelighed København associeres i højeste grad med Smuk/charmerende Afslappet/uformel atmosfære Tryg og sikker Historisk København associeres i mindre grad med Innovativ/kreativ Moderne/trendy Cosmopolitan/ international Traditionel Gode shopping muligheder Som turistattraktion Ren/pæn/sikker/smuk Kultur/gammel/tradition Teater/musik/ ballet Nyhavn Samtidig peger undersøgelsen på behovet for at supplere indtrykket af et København, som er traditionel og historisk med udtryk som: Trendy Moderne Design capital 16. Det skal bemærkes, at ovenstående undersøgelse ikke giver et entydigt og fuldt dækkende billede af Københavns status som international storby, da undersøgelsen kun omfatter segmentet af internationale topledere og forretningsfolk. Således omtaler førende designmagasiner og -journalister København som værende blandt verdens 10 dream cities 17 og som one of the world s ten coolest destinations 18. I den øvrige internationale presse beskrives København typisk som både cool og venlig, trendy og moderne, men uden stress - og som shopping-mekka 19. I forbindelse med tildelingen af MTV Europe Music Awards 2006 blev København ligeledes betegnet som førende inden for kreativitet og design kombineret med en spændende og levende musikscene 20. Et bud på et OL og en eventuel afholdelse vil med den kraftige eksponering af København kunne være drivkraften i at videreudbygge og tilføre nye sider til det, som København associeres med. Set i et oplevelsesøkonomisk perspektiv vil specielt afholdelsen af et OL give deltagere, tilskuere, tv-seere, officials mv. erindringsbærende oplevelser, følelser og værdier i retning af f.eks.: 8 16 Wonderful Copenhagen: 3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelse.pdf 17 Brûle, Tyler, journalist og grundlægger af Wallpaper i Finansiel Times, 28. maj Wallpaper, april Wonderful Copenhagen: 20 Hansen, Brent, President of Creative, Editor-In-Chief, MTV Networks International den 17. november 2005 Kilde:

OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Resumé. Februar 2006. Knowledge creating results---

OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Resumé. Februar 2006. Knowledge creating results--- OL til Danmark - Potentialer og barrierer Resumé Februar 2006 Knowledge creating results--- OL til Danmark - Potentialer og barrierer Resumé Februar 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København

Læs mere

Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne

Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne Staten DIF Nationalt: Arrangører/byer Rådgivning/Viden/Penge Internationalt: IF er/presse Netværk og synlighed Mission: 1 International branding

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Bilag. Februar 2006. Knowledge creating results---

OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Bilag. Februar 2006. Knowledge creating results--- OL til Danmark - Potentialer og barrierer Bilag Februar 2006 Knowledge creating results--- OL til Danmark - Potentialer og barrierer Bilag Februar 2006 Bilag 1 Kommissorium OL TIL DANMARK - POTENTIALER

Læs mere

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Ud over rampen med eventkommunikation

Ud over rampen med eventkommunikation Ud over rampen med eventkommunikation Agenda 1 Om Sport Event Denmark 2 Cases: UCI Bike City & VM ½ maraton 3 Opsamling Regeringen Dansk idræt Nationalt: Arrangører/byer Rådgivning/Viden/Penge Internationalt:

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Eventvurdering af VM i ishockey 2018

Eventvurdering af VM i ishockey 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Eventvurdering af VM i ishockey 2018 Danmark har i august 2013 indgivet en formel tilkendegivelse til det internationale ishockeyforbund

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Præambel. Idet GLISA gennem sine lovlige organer har truffet beslutning om at tildele byen København dette værtskab;

Præambel. Idet GLISA gennem sine lovlige organer har truffet beslutning om at tildele byen København dette værtskab; Mellem på den ene side Københavns Kommune Kultur- og Fritidsudvalget (kommunen) og på den anden side World Outgames 2009 (Selskabet) er der Præambel Idet kommunen sammen med Fonden Wonderful Copenhagen

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog Dansk Skøjte Union katalog 3. udgave Oktober 2009 Indholdsfortegnelse Idegrundlag...2 Organisation...3 Børn og unge...4 Bredde...5 Elite...6 Information og kommunikation...7 International politik...8 Konkurrencepolitik...9

Læs mere

Talentpotentiale: Dansk juniorelite med succes

Talentpotentiale: Dansk juniorelite med succes Talentpotentiale: Dansk juniorelite med succes Den danske juniorelite klarer sig bedre end seniorerne. Det viser en gennemgang af resultaterne i 2008. Selvom man ikke skal tillægge et enkelt års gode resultater

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Københavns Kongres- og mødestrategi

Københavns Kongres- og mødestrategi Københavns Kongres- og mødestrategi København skal være i kongresbyernes superliga Placering By Antal kongresser 1 Vienna 195 2 Paris 181 3 Berlin 172 4 Madrid 164 5 Barcelona 154 6 London 150 7 Singapore

Læs mere

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013 Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Team Danmarks hovedopgave

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Et stort velkommen til

Et stort velkommen til Et stort velkommen til 1 Philip Green Centerleder 15 år ved Gardehusarerne Befalingsmand / springrytter / stuntman 15 år ved erhvervsuddannelser Underviser Leder af merkonom aftenskolen Rektor for Handelsgymnasiet

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006

Om Promovator A/S. Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Om Promovator A/S Etableret 1998 som Danmarks første sponsorbureau, ejet af Aegis Media siden 2006 Promovator A/S består af: Promovator (strategisk sponsorrådgivning) Promovator LIVE (strategisk brand

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 17. SEPTEMBER - 14. OKTOBER 2013

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 17. SEPTEMBER - 14. OKTOBER 2013 BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 17. SEPTEMBER - 14. OKTOBER 2013 Sportslige resultater Side 1 af 6 Aktiviteter De sportslige resultater bliver løbende fulgt - såvel medaljeudvikling som placeringspoint.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 7 Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark Borgerdeltagelse:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Dansk Sejlunions bestyrelse

Dansk Sejlunions bestyrelse Referat Møde: Bestyrelsesmøde 02-2015 Dato: Mandag den 9. marts kl. 15.00 21.00 Sted: Deltagere: Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby Hans Natorp, Henrik Voldsgaard, Jesper Andersen, Christina

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere