.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913."

Transkript

1 .rt. F erskv an dsfisk -- eri bladet. - Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)

2 Indholdsfortegnelse: Side Ferskvandsfiskeriforeningen : Ved Aarskiftet.,,,,. " 1 Generalforsamlingen, '.... 7H F e rskvandsfiskeri foreningens Regnskab...,.,..,.. ',, 80 Medlemsfortegnelse.,,.,,,, " 184 Nekrologover MurermesterMorten Nielsen, Kolding,,, ' " 81 Damkulturerne: Om Arbejdet paa Forbedringen af vore 0rredfisks Kvalitet og disses Afsætning i Udlandet 7 Opdræt af Ørred og Karpe i Bayern ""."""""", 29 Tanker til Overvejelse """ 45 P0rtionsørred og større Ørred Danmarks Dambrug',,,,,,,,. 69 Jæderens Fiskeavlsselskab maa standse Driften",,,,.,, " 168 Maanedlig Anvisning for Begyndere i kunstig Fiskeavl, 176 Karper, Suder og andre Fiskearter: Vinterdamme for Karper o. L. 17 Aborren...,.,,,,,,,,.,,,, " 48 Rensning af Kloakvand ved Hjælp af Fiskedamme,,,,. 167 Karpens Ernæring,,,,,,.,, " 181 Aalen: Har vi to Slags Aal?,,,.,,.. 21 Den engelske Aalefaring,..,. 37 Den engelske Aaleyngel endnu Side en Gang,..,,,...,, " Tjæresmag hos Aal,,,,..,,.. 82 En sjælden Aal,,, ", " 101,-126 Andre Meddelelser: Professor Arthur l!'eddersen,, 5 Et Besøg ved Udklækningsanstalten" Flødevigen",,, LE'vellde, frosen Fisk Ved Dr. Filip Tryboms Død", 29 Racespørgsmaalet i Fiskeavlen m. m."",.",.,.".".,. 32 Fragtnedsættelse i Tyskland.. 40 Sveriges nye Fiskeriinspektør 45 Tolden paa Fiskenet og dens Virkmnger,,...,.,,, " 56 Farvesans hos Fisk og andre Dyr,,..., En rusisk Fremgangsmaade for Opbevaring af Fisk..... i9-95 Ferskvandsfiskerierne i Norge i Aarene Tyskland Indførsel af Ferskvandsfisk,... ', Formandsskiftet i Dansk Fiskeriforening... " 109 Fiskerikongressen i Ostende Frankrigs Ind og Udførsel af F erskyandsfisk Fisketransporten og Statsbanerne, Fiskeri-Beretning for Aaret ,,,,. " En Odder..,...,...,. 146 IndYielsen af Fiskerhøjskolens

3 Side Bygning paa Snoghøj. 15i--165 Raa Fisk som l\lenneskeføde. 168 Om Pirlandas Skindbukser N ekrolog over Fiskeriagent G. Westergaard, Norge... '1 is Handelen med Fisk: Salg og Forbrug af Ferskvandsfisk i England Store Ørred i England Vor Fiskeexport til Tyskland 85 Stemninger og Tanker i Tyskland Handelen med Portionsørred i Frankrig FragtnedsættelseforFerskvandsfisk Side ler til deres Forbedring Hvorlænge skal vi vente endnu? 85 Alder og andre biologiske Forhold hos Laks fra frie Elve i Sydvest Island Udbyttet af Fiskeriet i de hannoveranske Søer , Ferskvandsfiskeriet i Japan En ny Ørredart... : Om Gudenaa-Laksens Vækst Geddeudklækning efter en ny Methode Ferskvandsfiskeriet og forurenet Vand Hjemligt Søfiskeri Cirkulære angaaende Indplantning af Fiskeyngel Sportsfiskeri : En Historie om den store Laksørred H7 Laksens Luner "Amerikanerne" som Sportsfisk 113 Fiskesygdomme : Horkedøden i Esrom Sø 133 H,7 Fiskeriet i frie Vande: Fiskenes Legepladser og Mid- Litteratur: "Sportsfiskevand" og Ophjælp af Ferskvandsfiskerierne af Fiskeristipendiat H. Huitfeldt Kaas (Norge) En Haandbog i Ørredbækkenes Drift af Dr. gmil Walter.. 74 Harrens (Stallingens) Vækst af Dr. Knut DahL Anders Nielsens Lommebug for Landmænd

4 Førskvandsfiskøribladøf. Flrskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og KontoT: Dr. phil. Hoffmeyer, SOTO. Telefon 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlem lit Bestyrelsen. Aarskontingent 4 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt NI'. 1. "" :Ved Aarskiftet. Annoncer. Indhold: Bladet sendes f Tit tillvledlemmeme af»fet"skvands{isketif01"eningen". Kontingentet er 4 KJ" am"ugt. ArtikleT og Annonce," til Bladet sendes til KontOl"et i SOl Ø. Prisen for Annoncer e1": 1 Gang 15 Øre P1". l-sp. Petitlinje, Klager over ~Mangler delsen Tettes til ved Forsen 1. Jannar hvis jllangletne ikke afhjælpes, bedes Klasendt tit Bladets Kontor i Som. c. HojJmeyer. Ve'd Aarskiftet. -0- Aaret 1912 bliver præget af Balkankrigen ; vel berørte den ikke i nogen l\iaade os her oppe i Norden, men det, at der var tændt en Brand, i et Hjørne af det gamle Europa, satte Sindene i Bevægelse og skabte I Utryghed i mangfoldige Forhold. Bankerne rundt om i Landene blev urolige, Diskontoen steg, og Pengemarkedet, der er den fineste Føler, naar der er Uro i Luften, gav flere Gange Udslag paa ret ubehagelig Maade. Diplomatiet h~r haft et travlt Aar, og ofte har vistnok den store Krig hængt i et IIaar og er kun afværget, fordi Folkene gyser derfor, og fordi et Opgør, hvis det skal komme, maa blive saa frygteligt, at man ikke kan danne sig noget Begreb derom. Uvejret drev som sagt over, og vi fik Lov til at arbejde i li'red Spørger vi saa os selv, hvad der er udrettet i det forløbne Aar paa vort mere snævre Omraade, bliver Svaret forholdsvis godt. Fiskepriserne har nemlig gennemgaaende været gode og dermed Betingelsen for vor Msætning tilfredsstillende. Særlig klarer de vel indarbejdede

5 2 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 1. Damkulturer sig godt for Tiden, idet Prisen paa Portionsørred stiller sig gunstig i Forhold til den Møje og den Bekostning, der er forbunden med Produktionen. For Ørredfiskene var den kolde, regnfulde Sommer udmærket, Tilvæksten var god, og der var kun faa Sygdomstilfælde i Damkulturerne. For Karpefiskene, og rimeligvis ogsaa for Aalenes Vedkommende var Aaret 1912 derimod et ret tarveligt Aar. Disse Fiske kræver jo, som saa ofte antydet, en forholdsvis høj Vandtemperatur, for at deres Fordøjelsesproces kan funktionere tilfredsstillende; naar derfor Vandet er koldt, vokser de meget langsommere. For yderligere at forværre Situationen, hæmmede det kølige, ustadige Vejr Udviklingen af det lavere Dyreliv, saa Næringstilbudet var forholdsvis ringe. Ved Udfiskningen i Efteraaret viste Karpernes Tilvækst sig da ogsaa at være meget lille, ligesom Antallet af udsatte Fisk var svunden uforholdsmæssig stærkt ind mange Steder, navnlig er det gaaet slemt ud over de en Somre gamle Karper. Dette vil rimeligvis igen influere paa næste Aars Resultater, idet der bliver for lidt Matriale til Udsætning til Foraaret. I de frie, ferske Vande er man nu mange Steder begyndt at indføre Motorbaad og Skovlvaad ved Vinterfiskeriet, og har derved opnaaet at kunne regulere sin Fiskebestand paa ganske anden Maade, end i tidligere Tid. Udsættetse af Aalefaring finder ogsaa Sted i større og større Udstrækning i de frie Vande. Længe vil det sikkert heller ikke vare, før det gaar op for Fiskerbefolkningen ved alle vore ferske Vande, at det er den eneste Vej, man skal gaa, hvis man vil opnaa virkelige paalidelige Resultater, selvom det kræver Tid og Penge, at faa et saadant Fiskeri i Gang. Den største Begivenhed, der prægede Aaret, var den skandinaviske Fiskeriudstilling, som jo blev en Succes; da vi imidlertid i Aarets Løb har beskæftiget os saa ofte dermed i Særartikler, skal vi her glide let hen over den. I Aarets næstsidstel\tiaaned fejrede Ferskvandsfiskeriforeningen sit 10 Aars Jubilæum med en festlig Sammenkomst i ]'redericia. Det er ganske vist kun et forholdsvis kort Spand af Tid, vi Ferskvandsfiskere har staaet Ryg mod Ryg, men vi har dog i de Aar faaet Lejlighed til at mærke, hvor uomgængelig nødvendigt vort Sammenhold er for den Sag, vi tjener; og vi har i Gerningen vist, at løfter vi blot alte i Flok, rækker vi ikke saa kort endda! Ved at ændre vore Love har vi endvidere opnaaet, at adskillige af de lokale Fiskeriforeninger ved Søer og Aaer har faaet Lejlighed til at indmelde sig i vor Forening. Vi haaber, De maa befinde sig vel derved, idet vi sikkert tror, at det vil blive til Gavn for begge Parter. Inden vi træder over Tærskelen til det nye Aar, vil vi gærne sige Tak til vore Læsere, fordi De taalmodig har fulgt 08 saa langt. l et Fagblad er det ingenlunde altid let stadig at bringe interessant og aktuelt Stof, tilmed naar Redaktøren er saa godt som ene om Arbejdet. Vi haaber og beder derfor ogsaa om, at de af Medlemmerne, som i det kommende Aar har noget paa Hjærte, resolut vil gribe Pen og

6 Nr. 1. Ferskvandsfiskeribladet 3 Blæk for at deltagtiggøre alle Bladets Læsere i deres Iagttagelser; thi selvom man til daglig arbejder i en praktisk Fiskeribedrift og samtidig følger med i aj den Literatur, der fremkommer, aaa savnes der dog ofte nye Synspunkter og nye Tanker, for at et Fagblad af Ferskvandsfiskeribladets Natur helt og fuldt kan komme til at gøre den Nytte, det tilstræber. Skumlerier hører dog ikke hjemme paa Aarets første Dag ligger forøvrigt heller ikke for vor Pen - vi begynder derfor vor Gerning med frisk Mod og lyse Forhaabninger til 1913, selv om Aarstallet ser pinende uheldigt ud. /jlæde/ig! fjvp!aal'! Red. Albæk Fiskeri med Areal 6 Tdr. Land, 20 Damme, nyt Beboelseshus, Udklækningshus samt IshllS, Hal og Hønsehus, rigeligt og godt Vand m. m. er billigt til Sdg eller Leje. For Tiden uden Fisk. Nærmere ved Henvendelse til Ejeren Te=:lværksejer.t\.. PoUel', Alkjærsig pr. Skjern. Portionsørred, større Ørred, Gedder, Karper, Suder, Skaller, Aborrer købes og afhentes med Speeialvogn paa nærmeste Jernbanestation. Kontant Betaling. G. D o ru a s c It k e. Fisehhandlung, Berlin 40, Lehrterstrasse Telcgr.-Adr.: l!'oreuenltandel. Annoncer. -0- Et lste KIls Ferskvandsfiskeri, Ørred vand, 14 Damme, med Byggeplads, Havejord og Skov, efter Befmg fra 1 til 5 Td. Ld., er billig til Salg. N ærmere ved Henvendelse til C. liartz, Berlelslund pr. Skanderborg. Fryseriet "Limfjorden", Glyngøre, tilbyder ærede Fiskerier.. 'Fiskefoder Friskfanget haves saa godt som altid a 6 Kr. pr. 100 Kg. Under ugunstige Vejrforhold haves frossent a 9 Kr. pr. 100 Kg. NB. Kontrakt Ior Aars I<'orbrug til fast Pris sluttes gerne. Telefon 4. Telegram-Adr.: Fryseriet. ~~~~~~~~~~~~~!~~~ ~ Sunde og levedygtige ~.m,. \il.a\ \j'j Æ 8]-enæg ~ ~ ~ ]K samt ]K ~ Yngel og Sættefisk m. Bæk- og Regnbueørred li\. W. W. ~ Il\ Ile~~~~~~~~'t~;~i;t I \il pr. Vejen St. Telefon ~ paa FiskeriudstiIlingen i lfi benhavn a\. w w. m. ffi c51verler i 8Vtedlems6lade!!

7 4 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 1. Portions-Ørred, større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ørredarter købes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation. ----==== Kontant Betaling. ===--- 8jneæo, Ynoel 00 Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper 00 Suder sælges. t5!1~8~8æ f/)amæullur. Telegr.-Adr. : Damkultur, Lunderskov. P. Hansen &; P. Jørgensen, Lunderskov. Portionsørred, Telefon-Adr. : Lunderskov 48. Lejrskov 16. Bækørred, Karper og' Suder, Gedder, Skaller, Aborrer og Aal... købes mod kontant Betaling... og afhentes med Specialvogn paa nærmeste Jernbanestation. Bank-Konto: Deutsche Bank. Telgr.-Adr: Karplenhandel, Berlin. Wilhelm Kaumann Nacbf. Aktieselskab. Berlin~ Lohmiihlenstrasse. = Tysklands største Fiskehandel med levende Fisk. = 12 egne Specialvogne. Repræsentant for Danmark: A. OTTESEN, Thisted. Telegr.-Adr.: Ottesen, Thisted. - Telef Statstelef. 13. Statskonsulent, Magister Chr. Løftin~, Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt i Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab).

8 Ferskvandsfiskeribladef. Flrskvandsflskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redakti(Jn og KontM:.Dr. l,hil. Hojfmeyer, Sorø. Telefon 24 Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Mcdlcm df Bestyrelsen. Aarslwnlingent 4 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr Januar :1. Inclhold: Professor Arthur Feddersen. Om Arbejdet paa Forbedringen af vore Ørredfisks Kvalitet og disses Afsætning i Udlandet. Mindre Meddelelser. Annoncer. Professor Arthur Feddersen. -0- Vort Ferskvandsfiskeris ihærflige Forkæmper. Der er nylig blevet holdt Jubilæum i Anledning af Ferskvandsfiskeriforeningens loaarige Bestaaen. Er der nogen, vi ved den Lejlighed bør mindes, saa er det Professor Arthur Feddersen. Han har nemlig ikke alene sin store Andel i vor Ferskvandsfiskeriforenings Dannelse, menderernæppenogen, derharvirket saa ihærdigt og opofrende for vort Ferskvandsfiskeris Opkomst og Udvikling som han. De, der nu driver en indbringende Damkultur, staar ikke mindst i Taknemmelighedsgæld til ham; og jeg maa sige, at jeg i den Henseende skylder denne Mand meget. J eg betragtel' det som en stor Lykke, at jeg i sin Tid kom i Forbindelse med Professoren. Det var ham, der gav mig Tro paa, at jeg paa min Ejendom kunde oprette en Damkultur, der med Tiden kunde give mig langt større Udbytte, end hele min øvrige Ejendom. Tiden har vist, at han havde Ret. Prof. Feddersen havde god Kendskab til den tyske Damkultur og ikke mindst til Produktion af Portionsørred. Men han var ogsaa godt kendt med vort Lands Forhold og kunde se, at var der nogetsteds gode Betingelser for kunstig A vi og Produktion af 0rl'edfisk, saa var det i vort Fædreland. Han saa, at her var de bedste Betingelser for denne nye Erhversgren, og han var utrættelig i at opmuntre Folk, der havde Ejendomme, der passede dertil. Ingen behøvede at hale eller trække i Prof. F. for at faa ham frem; han meldte sig selvbuden og gav Stødet til at faa en Sag sat i Gang. Afdøde Prof. I;'eddersen var en fremsynet Mand. Han spaaede saaledes Damkulturerne, særlig de til Opdræt af 0rredfisk, en rig og blomstrende Fremtid. "Den Tid vil komme", sagde han, "da Lakse- og Ørredbestanden i vore Have, Fjorde,

9 6 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 2. Floder og Aaer næsten vil uddø l" Denne Udtalelse faldt ikke godt i mine Øren, da jeg den Gang var stærkt interesseret i Formeringen af Lakse- og Ørredbestanden i vore Vandløb. Da jeg spurgte ham, hvorfor han troede det, svarede han: "Jo, fordi Vandet i Floder og Aaer overalt efterhaanden vil blive taget i Industriens Tjeneste, hvad der i mange Tilfælde medfører Vandets Forurening, ØdelæggAlse af Fiskeyngel og hindrer Laks og Ørred i at komme op i Vandløbene for at "lege". Folks Forsyning med Ørredfisk og Fjordenes med Yngel vil derfor efter som Tiden gaar foregaa fra Damkulturerne og Rlækkeanstalterne". Derimod mente Prof. F" at der var noget at gøre med vore Søer, hvis vi lærte at kende deres Ydeevne og de Fiskearter, som egnede sig for de forskellige Søer, og som ved rationel Røgt og Pleje, med de forhaanden værende Priser, magelig kunne komme til at hamle op med almindelig god Agerjord. Mon Prof. F. ikke har Ret? Har han det, saa ligger der i Virkeligheden en stor Fremtid for vore Damkulturer og Søer. Saa gælder det blot om, at vi slaar ind paa de rigtige Veje, og her bør vi nøje overveje, om det nu ikke var paa Tide, at vi gik bort fra den ensidige Produktion af Portionsfisk og gik over til delvis Produktion af større Fisk, som der er peget paa i forrige Nr. af Bladet, og som vil blive begrundet i dette Nr. Der er en anden Side af Sagen, som! ikke maa forglemmes, og det er Udsættelse fra vore Damkulturer af Sættefisk og Portionsfi8k i dertil egnede Søer og større inddæmmede Vandarealer til Produktion af I RI. (2 Pd.) store og større Fisk. - FOl' at opnaa noget i den Retning vil Hr.Otterstrøms paatænkte U ndersøgelser af vore ferske Vande kunne blive af stor Betydning. Det var at ønske, at han maatte opnaa den ansøgte, meget beskedne Sum til dette Øjemed. Der var ikke en Gren af vort Ferskvandsfiskeris Udvikling, som Hr. Feddersen ikke havde Øje for. Han døde desværre, før han rigtig havde set Frugten af sit Arbejde for Fiskeriets Opkomst. Han opnaaede dog for Damkulturens Vedkommende at se, at det kunde gaa og vilde gaa fremad og atter fremad, Og hvor var han glad, naar en Mand takkede ham, saaledes som jeg en Gang gjorde. Ved den Lejlighed ytrede han: "Jeg behøver ingen Tak; det er mig en stor Glæde at se og erfare, at Sagen lykkes for Dem. Jeg har længe talt for døve Øren; men nu har vi faaet begyndt, ira nu af vil det gaa fremad og atter fremad". Det var Prof. F. højeste Ønske, at han kunde være noget for andre Mennesker og for sit Folk i det hele taget. Han har ikke arbejdet forgæves. Det ser vi DU, og det ser vi ikke mindst paa Damkulturens Omraade. Derfor vil vi med Taknemmelighed mindes ham, nu da Ferskvandsfiskeriforeningen holder sit Tiaars-Jubilæum. Smidt Nissen. Rettelse. I Bladet for 15. Decbr. stod fejlagtig under Medlemsfortegnelsen : Bornholms Fiskeriforening. Den rigtige Adr. er: Bomholms Ferskvandsfiskeriforening.

10 Nr. 2. Ferskvandsfiskeribladet Om Arbejdet paa Forbedringen af vore Ørredfisks Kvalitet og disses Afsætning i Udlandet II Vi vil nu undersøge, om vi ved delvis at sia a ind pll.a Produktion af større 0rredfisk pall. 2-4 Pd, hvor Forholdene tillader det, ikke kan raade Bod pall. den Ulempe, det er for Producenterne, at de til visse Tider af Aaretikke kan komme af med deres færdige Portionsfisk, men maa f. Eks. om Efteraaret opbevare en Del af dem indtil næste Foraar, og om der ikke ogsaa ad den Vej kun de skaffes an dre Fordele for Producenterne. Vi maa selvfølgeligt bygge vor Undersøgelse paa de Erfaringer, der hidtil er gjorte paa Damkulturens Omraade. Vi gaar derfor ud fra, at vi hidtil har brugt 3 Somre eller 2 1 /2 Aar til at opdrætte 0rredyngel til Portionsfisk's Størrelse, og at disse, hvis vi beholder dem og fortsætter med Fodringen af dem, efter yderligere 2 Aars );'orløb vil have naaet en Vægt paa 2-3 Pd. undej' normale Fm'hold, og at der under normale Forhold bruges ca. 6 1 /2 Pd. Fiskefoder til at producere 1 Pd. 0rredkød, uafhængigt af Fiskens Størrelse. Lad os nu tage et bestemt Tilfælde! Lad os holde os til Regnbueørred! I en Damkultur havde man i Efteraaret 1910 ca Stk. Regnbueørred, som Eksportøren lod staa der, fordi han ikke kunde afhænde dem til en passende Pris, og han bad naturligvis Producenten om at indstille Fodringen eller i hvert Fald at indskrænke den saa meget som muligt. Dette gjorde Producenten imidlertid ikke. Han fodrede selvfølgelig væk for at slippe for det Tab. som en saadan indskramket Fodring vilde forvolde ham. De færdige 1500 Stk. Regnbuer var altsaa hver fra lj4 til 1/3 Punds V ægt. Sætter vi Gennemsnitsvægten pr. Stk. til 30 Ky., saa faar vi en samlet Vægt for alle Fiskene pall. 450 Pd. I :\farts Maaned 1911 blev Dammen udfisket, og det viste sig nu, at den samlede Vægt udgjorde ca. 600 Pd. De største af Fiskene havde nu naaet en Vægt paa 1/2 Pd Stk. Fisk til en samlet Vægt paa 600 Pd. giver en Gennemsnitsvægt af 40 Kv. pr. Stk. Der maa altsaa have været en Del Fisk mellem 30 og 40 Ih" og en anden Del mellem 40 og 50 Kv. pr. Stk. De mellem 30 og 40 Kv. havde altsaa en Vægt paa omtr. 1/3 Pd. pr. Stk. og maatte derfor nok kunne have været afhændede som Portionsfisk uden Tab for Eksportøren. De øvrige - de mellem 40 og 50 Kv. kunde Producenten selv have beholdt :for at opdrætte dem til større Fisk paa 2-3 Pd. Lad os antage, der var 600 Stk., der pr. Stk. vejede mellem 40 og 50 Kv. Eksportøren faar altsaa de 900 Stk., og Producenten beholder de 600 Stk., som han atter sætter i Dammen. Jeg mener, Producenten absolut burde beholde disse Fisk, da de paa Gnmd af deres ImTtige1'e Vækst er en prima Vare for ham. De vil nemlig paa Grund af deres hurtigere Vækst have Udsigt til i Løbet af 2 Aar ved fortsat Fodring at kunne opnaa en Vægt til op imod lis Pd. pr. Stk.

11 8 Ferskvandsfiskeribladet NI'. 2. Der blev altsaa 600 Stk. Regnbueørred tilbage i Dammene af en Gennemsnitsvægt pr. Stk. paa 45 Kv. eller en samlet Vægt ;paa 270 Pd. Efter al Sansynlighed vil disse saa under normale Forhold fra Marts til førstkommende December Maaned have naaet en Vægt - som hurtigere voksende Fiskaf /2 Pd. pr. Stk. eller en samlet Vægt af 750 Pd. De størsta af disse sættes i Dammen for Forældrefisk ; og et tilsvarende Tal af de derværende større Forældrefisk af Regnbuer udfiskes og eksporteres. Bliver der nogle tilbage af de gamle Forældrefisk af Regnbuer, bør disse "mærkes," for at man kan fremhringe en ublandet Yngel af prima Forældrefisk. De mindre hurtigtvoksende Fisk, der er sorteret fra af de GOO, opfodres til Eksportfisk. Naar nu en saadan Sortering atter foretages af den ublandede Yngel af disse fornævnte udsøgte hurtigt voksende Forældrefisk, saa vil man tilsidst komme i Besiddelse af en meget hurtigtvoksen de Fisk, der efter al Sansynlighed i Løbet af 3 1 /2 Aar kan opdrættes til Storfisk paa 3 Pd. eller maaske mere. ~lan vil altsaa i Løbet af 3 1 /2 Aar uaa større Resultater, end man før bragte det til i 4 1 h Aar. Hvad gode Avlsdyr betyder, det kan vi lære af Landmanden. Det er jo de gode A vlsdyl', der præmieres pall Dyrskuerne. Den Vej, jeg her har peget paa til Avl af gode, hurtigt voksende Forældrefisk, er derfor ikke noget ud i det Blaa, og det særligt af den Grund, at det ved denne Fremgangsmaade allerede skal være lykkedes en enkelt Producent at frembringe en saa hurtigtvoksende 0rredyngel, at han kan gøre den "færdig" i 2 Somre eller i 1 1 /2 Aar. Ja, han skal allerede kunne "presse" disse Fisk efter et Par Aars Forløb, hvad jo ellers ikke lader sig gøre. Lykkes det ad denne Vej i 1 1 /2 Aar at producere Portionsfisk, saa synes jeg, det ligger lige for, at Producenten har naaet Maalet, nemlig at kunne opdrætte 0rredyngel, dels til Forældrefisk og dels til Eksport, i Løbet af 3 1 /2 Aar. Det er naturligvis de mest hurtigtvoksende, der sorteres fra til dette 0jemed. Sinkerne, den mindre hurtigtvoksende Yngel derimod, eksporteres som Portionsfisk eller sælges paa et tidligere Stadium som Sættefisk. Der er den Fordel ved sa!lledes delvis at gaa over til at produeere Storfisk, at vi ikke alene kan frembringe en hurtigtvoksende Fisk, men vi kan ogsaa lettere blive af med vore Produkter. Storfisken behøver nemlig ikke at eksporteres paa en bestemt Tid. Det vil sige, der kommer ikke en Tid, da man behøver at indstille Fodringen, for at den ikke skal blive for stor. Her spiller det ikke nogen Rolle, om Fisken vejer 1/2 Pd. mel' eller mindre; men vi kan lade den gaa i Dammen, til vi finder Tidspunkter fordelagtigt at sælge den i og saadanne Fisk behøver man i Almindelighed heller ikke at forsende i levende Til.~tand. Her aabner sig altsaa en Mulighed for Producenten til selv at forsende sine Storfisk. Det vil maaske ogsaa blive ham muligt at opnaa højere Priser, idet han kan afsætte dem paa de Tider, da Priserne paa større 0rredfisk er stor. For Eksportørerne af Portionsfisk er Forholdet anderledes. De siger nemlig, at Priserne

12 Nr. 2. Ferskvandsfiskeribladet paa den Slags Fisk er den samme hele Aaret igennem. Det havde saaledes været helt rart at kunne eksportere Ørredfisk af Mellemstørrelse i Midten af Deebr. Maaned; thi da kostede de i Altona - i Følge en Markedsberetning - fra 210 til 288 Pf. pr. Pd., hvilket er en Middelpris af 2 Kr. Hi Øre pr. Pd. ispakket Fisk.,Jeg antager, at Ørreder af Mellemstørrelse, er Fisk paa Pd. Og det kommer endda an paa, om det vilde have været klogt allerede da at sælge sine større Fisk. Markedsberetningerne fra Hamborg f. Eks. viser fol' de forløbne 6-7 Aa!', at der til visse Tider bliver betalt langt højere Priser for ispakkede Ørreder. I 1906 varierede Priserne i Februar, NI arts og April mellem 1 HO og 290 Pf. pr. Pd. for store og mellemst. Fisk. Gennemsnitsprisen er altsaa 240 Pf. eller 2 Kr. ] 5 Øre pr. Pd. Fra Maj af og indtil henimod A arets Slutning daler Priserne. I 1907 har vi allerede høje Priser, lige fra Begyndelsen af Januar Maaned, og de varede til Maj Maaned. Priserne var store og mellemst. Fisk varierede i dette Tidsrum mellem 190 og 350 Pf. pr. Pd. eller 310 Pf. 2 Kr. 40 Øre i Gennemsnit. Jeg kender ikke Prisen paa Blankørred i de to nævnte Aar. Delimod ser jeg af en Markedsberetning og fra 1909, at Prisen paa den Fisk d. 19. Januar var mellem 450 og 470 Pf. pr. Pd. eller 4 Kr. 28 Øre i Gennemsnit. 2. Marts var Prisen fra 350 til 380 Pf. pr. Pd.; 25 Marts: Pf. Hidtil har Tyskland været det eneste Land, hvor vi har kunnet afsætte vore Pl'rtiollsfisk; og det bliver det vel ved at være. Støne Fisk, afsendt i død Tilstand. kan vi naturligvis ogsaa komme af med i Tyskland. Men dem maa vi sikkert ogsaa kunne- komme af med i andre Lande til gode Priser; naar vi ved den foreslaaede Fremgangsmaade er naaede til at frembringe en smuk, fin og lækkert udseende Vare, del' fremkommer i en passende Indpakning. Vi har f. Eks. Sehweiz! Der maa sikkert i et saadant Land, der aarlig besøges af Hundredtusinder af rige Turister, som gærne vil spise og drikke godt, kunne afsættes en Del af vore lækre Ørreder til dem. Men vi kan ikke vente, at Hotelværterne i Rehweiz skal komme tilos; vi maa komme til dem med vort Tilbud. Og hvorfor skulde vi ikke kunne komme af med vore Storfisk i England, Frankrig og Østrig til gode Priser? "Dansk Lana" har sat sig som Opgave at arbejde paa Forbedring af Landbrugsprodukt.ers Afsætning i Udlandet. Mon det ikke skulde være en Opgave for Ferskvandsfiskeriforeningen at arbejde for Forbedringen af voreproduceredeørredfisks Afsætning i Udlandet? Den delvise Overgang til Produktion af større Ørrednsk, hvor Forholdene tillader det, vilde da ogsaa have den Fordel, at vi med Ro kunde se Aaret 1~17 i Møde. Skulde Tyskland efter den Tid lægge Told paa yor Eksport af Portionsfisk til dette Land eller Himlringer af anden Art -, saa vilde det ikke kunne ramme vor Ørredproduktiol1 saa følelig, som ellers vilde være Tilfældet, idet Produktion af 8tor-

13 10 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 2. fisk saa allerede var i god Gang, og Afsætning til andre Lande af disse ogsaa paabegyndt. For øjeblikket er vor Eksport fuldstændigt afhængig af Tyskland; det vilde den ophøre med at være i det Øjeblik, vi kan producere Storfisk. Vore Damkulturer vilde paa den Maade i Fremtiden komme til at arbejde mere støt og blive mere uafhængige. Der tales allerede nu om Overprodution af Portionsørred, og man kan ikke sjældent høre Folk sige: "Hvor længe mon det vil blive ved at gaa saa godt, som det har gaaet de sidste Aar? Naar vi 1lU faar lagt Told paa vor Udførsel til Tyskland, og der desuden er Overproproduktion, ja, saa ligger Damkulturen der". Der er ligesom en Følelse af Utryghed ovedor vor Damkultur. Derfor er ogsaa Prisen paa en god og meget indbringende Damkultur forholdsvis altfor lille paa Grund af denne Utrykhedsfølelse. Hvis vi yed forandret DriftslJ1aade i den antydede Retning og ved Forbedring af Afsætningsforholdene af vore producerede Fisk kunde fjærne Følelsen af denne Utryghed og Usikkerhed, da vilde vore Damkulturer utvivlsomt stige i Værdi. P..IV. Mindre Meddelelser. -0- Hamburger Priser paa St. Pauli Fiskemarked, efter F iskedirektionens officielle Noteringer for Tiden fra 23. til 28. December. Mellemstore Ørreder: Mandag , Tirsdag , Fredag Pf. 'pr. Pd. I Følge Meddelelse den 3. Tanuar 1913 fra H. KØSC1', Altona, var Prisen paa Ølycd da - efter Størrelsen -- fra Pf. pr. Pd., prima danfjlc BlankørTed fra Pi. pr. Pd. I "Pischel'ei-Zeitung" under "Maanedsbetragtninger for Begyndere" hedder det bl. a.: I Januar begynder Efterspørgslen efter Spiseforeller (Portionsfisk) at blive livlig, og i mange Egne er det nu den gunstigste Tid for Salg. Et tste Kl.s Ferskvandsfiskeri, Ørred vand, 14 Damme, med Byggeplads, Havejord og Skov, efter Behag fra 1 til 5 Td. Ld., er billig til Salg. Nærmere ved Henvendelse til C, "Hartz. Bertelslund pr. Skanderborg. Fryseriet "Limfjorden", Glyngøre. tilbyder ærede Fiskerier ~.-... Fiskef der. -...! -. Friskfanget haves saa godt som altid a (; Kr. pr. 100 Kg. Under ugunstige Vejrforhold haves frossent a 9 Kr. pr. 100 Kg. NR. Kontrakt for Aars Forbrug til fast Pris sluttes gerne. Telefon 4. Telegram-Adr.: Fryseriet. Fiskeriet "Aalykke', pr. Lunderskov Telefon 13 Telefon 13 tilbyder prima Ojneæg. Yn"el og Sættefisk af Bæk-o Kildeog Begnbueørrell samt SættefisIi: af Karpe)' og Sude)' til absolut billigste Priser. Portionsørred, større Ørred, Karperog Suder købes og afhentes paa nærmeste Jernbanestation mod Kontant. J. O. Okristensen.

14 Nr. 2. Ferskvandsfiskeribladet 11 A l bæk Fis k e ri ~~~~r ~'~~i~~~~~~1 Snnde og levedygtige \ti med Areal 6 Tdr. Land, 20 Damme, m - if\ Ishus, Hal og Hønsehus, rigeligt og W J enæ g 'li godt Vand m. m. er billigt til Salg eller ffi r..\ Leje. For Tiden uden Fisk. Æ )f nyt Beboelseshus, Udklækningshns samt Æ ø. )f Nærmere ved Henvendelse til Ejeren Æ W Te~lværkse.ier A. Pollel', \17 samt <f!> Alkjærsig pr. Skjern. ~ y l Cl tt il k \D 1 _: nge og Dæe IS \D Portionsørred,.. af q> større Ørred, Gedder, Kar- ~. Bæk- og Regnbueørred q; ~ leveres til billigste Priser af }I( per, Suder, Skaller, Aborrer 1ll LUNDGAARD FISKERI <D købes og afhentes med Specialvogn li( j!' paa nærmeste Jernhanestation, -il pr. Vejen St. - Telefon 46. \i7 1m Kontant Betaling. Tilkendt GnIdmedailIe ~. paa Fiskcriudstillingen i Kø- ~ G. D O ru a s c h k e. bcllhavn J:f\ \11' Fischhandlung, Berlin 40, il\. Lehrterstrasse 18-19, Telegr.-Adr.: I<'orellenhandel. CUPRINOL.~->:::~\.~I:~..,~;::+", ~~+ ~... ; ~ ~ er det bedste Præparat til lmpræ~nerin~ ~ ~I af 1<' i s k e n e t, L i n e lo!: o d s, S e.il o. l. og,. si giver Stofferne en grønlig Farve. Absolnt nop- 't:,,~;~-!:~~?/ løseligt i Vand. Lan~t at foretrække fol' Tilkendt-;;,;Idmcdaillc ved Dell,kall Bal'knin~, Tjære o. l. Nærmere Oplysninger dinaviske Fiskeriudslillinf(. illterna-. tionale T\IotorlldstilHng og det 4. nol"- pan Forlangende ved Henvendelse til diske Fiskel'møde i Køhenhavn lin:!. Als "KYMEIA", Lan~ebrolo!:ade 6, København. Tlf. 75Uj æ c10hann tjon eilzen, æ : edsvoren J!'iskeauktionarius, : - - : St. Pauli Fiskehalle" Hamburg, : : an befaler sig til Kommissions-Salg af alle Slags Fisk: : : Saltvands-, Ferskvands- saavel som Damfiske. : :... Store Basiner tor levende Fisk..-.~ _ _.. ~;;i!i!' : JernbaneforsendelSel' adresseres til: Altona. - Telegr.-Adr.: I<'ischeitzen. 'felefon: Amt l, NI'. 1,547, Hamlnll'g. - ~ ----_..._ _ _ _._._ ~' - -

15 12 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 2. Portions-Ørred, større ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle 9rredarter købes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation. ----=~= Kontant Betaling. ~=--- 8jneæg, Yngel og Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. Telegr.-Adr. : Damkultur, Lunderskov..a9~8~81l fl)amllultur.,.' P. Hansen &; P. Jørgensen, Lunderskov. Portionsørred, Telefon-Adr. : Lunderskov 48. Lejrskov 16. Bækørred, Karper og Suder, Gedder, Skaller, Aborrer og Aal II1II/; købes mod kontant Betaling... og afhentes med Specialvogn paa nærmeste Jernbanestation. Wilhelm Kaumann Nachf. Bank-Konto: Deutsche Bank. Aktieselskab. Telgr.-Adr: Karpfenhandel, Berlin. Berlin, Lohmiihlenstrasse. = Tysklands største Fiskehandel med levende Fisk. = 12 egne Specialvogne. Repræsentant for Danmark: A. OTTESEN. Thisted. Telegl'.-Adr.: Ottesen, Thisted. Telef Statstelef. 13. Statskonsulent, Magister Chr. Løftin~, Lykkesholrnsalle 3 A, København. Trykt i Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab).

16 Ferskvandsfiskeribladet. Flrskvandsflskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: D1'. phil. HojJ':rneyer, 80yø. Telefon 24, Indmeld.elser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlem ;,tf Bestyrelsen. Aarskontingent 4 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr :t'ebrnar Nye Medlemmer: Fiskeriforeningen Skive-Karup Aa. Ferskvandsfiskeriforening-en tæller herefter 760 Medlemmer. Indboid: Et Besøg ved Udklækningsanstalten )FlødevigeJ1((. Levende, frossen Fisk. Om Sødra Sveriges Fiskeriforenings Virksomhed i Vinterdamme for Karper o. l. Mindre Meddelelser. Annoncer.. Et Besøg ved Udklækningsanstalten "Flødevigen." -0- Omtrent 5 Kilometer fra den norske By Arendal, og umiddelbart ved en Vig af Fjorden, ligger en stor U dklækningsanstalt for Torskerogn. Da jeg formoder, det kan interessere Bladets Læsere at høre lidt om, hyorledes en saadan Udklækning gaar for sig, skal jeg i det Efterfølgende give en Beskrivelse deraf. Forinden jeg gaai' til selve Beret- Engelsk Aalefaring bestilles nu hos Redaktøren. ningen, maa jeg imidlertid fortælle lidt om Sagens Forhistorie, for at Læserne kan danne sig et Begreb om hele Institutionen og dens MaaI. Allerede for 29 Aar siden lagde afdøde liaptaj'n Dannevig Grunden til den nuværende Anstalt. Kaptajnen havde som mangeaarig Skibsfører set gig meget om i Verden, og da han "lagde op," fik han Lyst til at søge at forbedre og forøge Fiskebestanden i de norske Fjorde. Lidt efter lidt antog denne Tanke fastere og fast'ere Form, og alt som Aarene gik, og Tanken blev til

17 14 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 3. Virkelighed slugte den efterhaanden al hans Tid og Kraft. Efter amerikansk Mønster begyndte han at udklække Torskerogn; men mangfoldige Forsøg maatte gøres, forinden det gik nogenlunde. Kaptajnen var imidlertid en meget energisk og tillige en praktisk Mand, og han opgav ikke Sagen) før han havde fundet en sikker og paalidelig l\fethode for Udklækningen. Men dermed var endda kun Halvdelen af Vejen mod Maalet naaet. Det galdt nemlig ogsaa om at klargøre for Autoriteterne, at der var Fordel ved at udsætte disse Millioner af spæde Torskeunger i de omliggende Fjorde. Thi for sin egen Fornøjelse var det jo ikke Meningen at foretage dette kostbare Experiment. mændene paa Fiskeriets Omraade stillede sig imidlertid ret skeptisk til hele Foretagendet, fordi alle Erfaringer, særlig hentede fra Gydepladserne ved Lofoten, viser, at den spæde Torskeyngel overalt lader sig føre af Strømmene og derfor spredes ud over saa store Strækninger, at selve Flødevigens c. 300 fiiill. Torskeunger bliver som en Draabe i Havet i Forhold til de Tal, der maa regnes med, hvis man vil tænke paa at befolke Dele af selve Verdenshavet med kunstig udklækkede Fiskeunger. Kapt. Dann~~vig paa sin Side holdt imidlertid paa, at saadanne Sammenligninger aldeles ikke kunde drages, fordi her kun var Tale om at udsætte Yngelen i de dybe, smalle Fjorde, hvor der ikke var nævneværdig Strøm, og hvor Torskene derfor efterhaanden udviklede sig til at blive Standfisk, som kun undtagelsesvis forlader de hjemlige Enemærker. ~ Kampen om, hvem der havde Ret, har varet i snart en Menneskealder. Som det jo altid gaar, er der rimeligvis nogen Ret paa begge Sider; for ej) Udlænding el' det imidlertid umuligt at tage noget bestemt Standpunkt i en saa indviklet Sag, der bl. a. kræver en overmaade indgaaende Lokalkundskab ; vi skal derfor nøjes med at berette, at de lokale Fiskeriforeningerved Fjordene i det sydlige Norge i stedse stigende Grad køber Torskeyngel fra Flødevigen til Udsætning, og vel at mærke for Penge, de selv udreder. Den norske Stat giver en aarlig Understøttelse af 9000 Kr. til Anstalten og fører Kontrol med Pengenes Anvendelse. Sidste Bevilling blev givet af Stortinget uden Debat. Udklækningsanstalten maa herefter henregnes til de faste, norske Statsinstitutioner og har som saadan overstaaet sine Børnesygdomme. Arendal ligger paa alfar Vej for alle Damperne, der passerer Norges Sydkyst - og det er ikke saa faa endda, idet der kun findes Jernbaner ganske enkelte Sted~r paa den lange, sønderrevne Kyst. Terrainforholdene er saa vanskelige, og Bekostningerne for kollosale til, at den Slags Anlæg kan gennemføres overalt. Den bekvemmeste Maade at komme til Byen er at tage med Banen fra Christiania til Brevik, hvilket omtrent varer 7 Timer; i Brevik gaar man om Bord i en Damper, der paa 6 Timer fører en til Arendal. For undertegnede var Rejsen nærmest "fæl"; det var i de første Dage efter Nytaar, jeg foretog den, og Storm og Taage var det, sa~ i Stedet for at faa et uforglemmeligt Indtryk af den prægtige, storslaaede Natur, ønskede jeg bare,

18 Nr. 3. Ferskvandsfiskeribladet 15 jeg sad i en lun Jernbanevogn, der roligt og sikkert transporterede mig til mit Bestemmelsessted. Da jeg efter en overmaade vellykket Gyngetur naaede Arendal, stod den unge Hr. Dannevig ved Bryggen for at tage imod mig; saa snart jeg var kommen i Land, steg vi til Vogns og kørte ud til Flødevigen, der, som før omtalt, er ca. 5 Kilometer fjæl' net fra Byen. Selve Anstalten ligger i en ganske lun Krog af Fjorden. Den bestaar af en Pumpestation lige nede ved Vandet og et meget stort Hus lidt højere oppe paa Fjældet. Sidstnævnte Hus var indrettet som Klækkeanstalt i sin nederste Etage, paa 1. Sal findes Kontorlokaler, Værksteder, Oplagsrum o. s. v. Tæt udenfor denne store Bygning ligger e~l mægtig Beholder, der delvis er sprængt ind i Klippen, og som tjener til "Legestue" for den kønsmodne Torsk. (Sluttes). Red. Levende, frossen Fisk. --ol det svenske "Från Skog och Sjo" skrives: "Man har alleredelængehaftkundskab om Fiskenes forhavsende Modstandskraft mod Kulde. Allerede for Aartier tilbage har Naturforskere gjort den Iagttagelse, at Fisk, som var fuldstændig frosne, atter kunde bringes til Live. Fysikeren Pietet har nylig fortsat disse Forsøg, idet han har ladet 28 levende Ferskvandsfisk langsomt indefryse i en Isblok, som derefter afkøledes til-:- 20 o C. Han lod derefter Fiskene være i deres Krystalfængsel i 2 Maaneder, og da Ishlokken dereftel' blev optøet, viste Fiskene sig saa friske, levende og livlige, som om deres sædvanlige Livsforhold ikke havde væl'et afhrudt. Nu laa Tanken lige for Haanden om at udnytte det gjorte Forsøg for Fiskehandelen til Forsendelse af levende Fisk lange Veje i frossen Tilstand. I del tyske Fagskrift "Allgem. Fischereizeitung" gøres der Rede fol' de Forsøgsarbejder, der udføres for at udfinde, hvorledes Forsøget kan anvendes i det praktiske Liv. Det har ved disse Forsøg vist sig, at det frem for alt kommer an paa, at afkøle Fiskene saa langsomt som muligt. Dette sker i en dertil konstrueret Keddel, som fyldes med Is, og hvori der indledes Ilt, Processen tager 15 a 18 Timer, i hvilken Tid Fiskene opholder sig i et meget lille Humfang Vand, hvis Temperatur ved den indblandende Is kun er lidt over Frysepunktet, men paa Grund af den indledede Ilt forhliver Fiskene dog levende. Senere sænkes Kedlen eller Karret ned i en Køleblanding, og Vandet fryser, saa det hele bliver til Is, og der fremkommer Isblokke med indefrosne Fisk, der under Iagttagelse af visse Forsigtighedsregler kan transporteres langt. For at faa Fiskene uskadte ud af Isen, maa denne optoe8 meget langsomt. Den biologiske Fiskeristation i )tliinchen eksperimenterer nu med Forsøg, der kan anvendes i det praktiske Liv, da de hidtil gjorte Forsøg er for omstændelige og kostbare, hvorfor man forsøger at og forbedre Processen, der altsaa kan udføres. Om den vil naa at faa praktisk Betydning, er endnu ikke afgjort."

19 16 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 3. Om Sedra Sveriges Fiskeriforenings Virksomhed i 1912 skriver Fiskerierna: Som allerede nævnt i forrige Aarsberetning, har Sødra Sveriges Fiskeriforening i 1911 begyndt Anlæget af en større Forsøgsstation, hovedsagelig for Karpekultur, ved EriksdalsJernbanestation. Med dette Formaal for øje har Foreningen paa 49 Aar lejet et Areal af 35 Td. Ld. Paa d~tte Areal er der i Aarets Løb anlagt to Strækkedamme paa tilsammen ea. 12 Td. Ld. og en Vinterdam paa ca. l Td. Ld. Den ene Strækkedam blev besat med Karpeyngel, der var indført fra Tyskland. Undersøgelsen af Arealet, som iværksattes af den svenske Mosekulturforenings Botaniker, Dr. E. Haglund, har imidlertid vist, at de dybere Jordlag indeholdt en usædvanlig stol' Mængde Svovlsyre, hvorfor det blev nødvendigt, dels at udlufte og dels at kalke Dammene meget stærkt, inden de benyttedes. Til en Begyndelse kom derfor først den ene Strækkedam til Anvendelse, medens Vinterdammen rimeligvis maa staa tom endnu et Aars Tid. For at faa Lejlighed til at gøre :Forsøg med Indsøfiskeri har Foreningen desuden forpagtet Snogeholmssøen og Ellestadsøen paa 15 Aar (tilsammen omtrent 597 Hektar). Til Pasning af disse Søer og Damme har Foreningen antaget Fiskernester G. Harr, som har gennemgaaet Fiskeriskolen i Aneboda. Ved hver Sø er desuden ansat en Fisker; endvidere vil, naar en større Arbejdsstyrke er nødvendig, f. Eks. ved Vaaddragning, Fiskerieleverne fra Aneboda hjælpe til. Foruden med staaende Redskaber, som Ruser, N'æt og Kroge, drives Fiskeriet hovedsagelig med Vaad, der er 400 Meter lange og 9 Meter dybe. For hver Sø er der lagt en særlig Plan for Fiskeriet. I Hovedsagen gaar denne ud paa at indskrænke Brasenmængden og udfange de større Gedder i begge Søerne. I Ellestadsøen er det Meningen saa vidt mulig at udrydde Gedderne og erstatte dem med Sandart. I Snogeholmssøen skal Gedderne derimod bibeholdes, men saa vidt mulig indfanges, inden de bliver for store. For at faa en talrig Geddestamme i sidstnævnte Sø, udklækkes Gedderognen ad kun stig Vej, og Yngelen udsættes i Søen. Desuden flyttes alle Smaagedder, som fanges i Ellestadsøen, og som ikke kan sælges, til Snogeholmsøen. I begge Søer er desuden i 1911 udsat ialt Stk. Sætteaal fra Trollhattan. Desuden har Sødra Sveriges Fiskeriforening begyndt med Forsøg paa at ud~ætte og opføde Karper i Mergelgrave. Foreningen har i Foraaret 1910 gratis udpelt l Sommer gamle Karper til Ejere af Merg~log Tørvegrave for at faa undersøgt, hvorledes disse Vande egner sig for Karper, og hvor meget de er i Stand til at producere. Foraaret 1911 udlaantes gratis l Sommer gamle Karper til Besættelse af et stort Antal Mergelgrave, hvis Ejere havde forpligtet sig til paa egen Bekostning og efter Anmodning at opfodre Fiskene. Naar Resultaterne af Udfiskningen foreligger, vil man knnne danne sig et Skøn over Forsøgenes Værdi.

20 :Nr. 3. Ferskvandsfiskeri.bladet 17 Vinterdamme for Karper o Det er meget svært for ikke at sige umuligt at give bestemte Anvisninger, der kan bruges under alle Forhold, hvor det drejer sig om Overvintring af Karper. Dt:n-til forlanges først og fremmest Kendskab til de lokale Forhold. Vandstandens Højde maa altid sættes i Forhold, dels til Vandtilførslens Rigelighed, dels til Vandets Beskaffenhed. Drejer det sig om et Van d uden Tilløb, en lukket Dam, Mergelgrav e. L, maa det i Almindelighed fraraades at overvintre Karper deri. Thi her findes iugen Mulighed for Indgriben; og om ogsaa Overvintringen lykkes i milde Vintre, kan den dog fuldstændig mislykkes en kold Vinter med langvarigt Islæg. Som mindste Vanddybde, maa man have 2 1 i2--3 Meter. I et saadant Vand er det imidlertid mere økonomisk at benytte toaarig Drift, samt Opdræt af Suder. Suderne overvintrer hel' uden nogen Vanskelighed, selvom Vandstanden kun er l Meter; Grunden hertil er, at Sudernes Livsfunktioner ved Vintertid eremegetnedsatte og deresiltforbrug ubetydeligt. Med Karpen er dette anderledens. Den maa have frisk Ilttilførsel ogsaa om Vinteren, hvis den ikke skal gaa til Grunde og taaler derfor ingenlunde fuldstændig Tilfrysning uden Vandtilløb. Man maa derfor indrette sig paa særlig Maade, hvis man vil overvintre Karper. Hertil anvender man særlige s. k. Overvintringsdamme med rigelig Vandtilløb. Disse Damme behøver ikke at være store. I Almindelighed bruges l Ar*) til Stk. en Sommer gamle Karper..To stærkere Vandtilførsel desto større Antal Fisk pr. Ar. Det regnes som rigeligt Vandtilløb, naar en Dam paa Hektar**) har fuldt Tilløb gennem et 20 cm vidt Rør. Vinterdammens Dybde maa rette sig efter Tilløbets nigelighed. Dybden kan være Meter ved godt Tilløb, 2 1 /2-3 ved svagt. Dammen anlægges bedst saaledes, at den har en langagtig Form, med Tilløbskanalen i den ene Ende og Afløb i den anden. Dens Kanter bør hejst være nogenlunde bratte. Ved en Middeldyb<le af P/2 Meter bør det indrettes saaledes, at der enkelte Steder er Ih Meter større Dybde, for at Karperne der kan tinde sin egentlige Villterpladtl. Her samler Karperne sig ved FrostenR Indtræden og forblive, saalænge den varer. Bedst er det, naar Dammen faar sit Vand fra en Bæk eller Aa; men ogsaa Kildevand kan bruges i Mangel af bedre. Da dette har en høj Temperatur om om Vinteren og ikke fryser til, kan man nøjes med en mindre Dybde i Dammen..Man kan ogsaa bygge særlige Vintei'beholdere med rektangulær Form og bratte V ægge af Planker eller Cement. I saadanne Beholdere kan overvintres ca. 50 kg Karpe pr. Kvadratmeter. I alle Vinterdamme for Karper maa det jevnlig tilses, at Isdækket ikke ligger kompakt over hele Overfladen. Pall. det Sted, hvor Vandet løber ind i Dammen, holder Vftndet ') 1 Ar 100 Kvartratmeter. **) l Hektar 100 Ar,

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v'

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v' Ferskvandsfiskerib.,v' ladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1916. 14de Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning............ 1 Den ordinære

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1917. 15de Aargang Sorø Sorø BoglrykJecri (Akliesclsknh); 1917. , '.~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen.... Generalforsamlingen

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens Medlemsblad. 1914. 12te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1914. IndholdsfortegJJ.else: Side Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning...............

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet..", Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad.. 1921. 19de Aargang, som toitftykklftl MKfli"I.IK~'1 UD ft~'iiu"ln U"M. 1921. / Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen for 1920...

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. -""--""" .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9

--- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. --- .. - ---- ...-- - ~.. M~ ~---- ------ ~-~- NR. 6 FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ---- ~---- ------ --- -~-... -..-.. -- ~-- - '.. ---.. -...-- - NR. 6 ~.. M~ ~-~- FERSKVANDS= FHSKERHBLADET 1 9 ~r. 6 f'erskvanbsflskertatabet Portionsørred større Ørred og Øjenæg af alle Ørredarter købes

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1920. 18de Aargang Sorø. i... BoR1ryldw! Akt.'lllkab) IIt\l Ru"ul..-n -l(rclø!. 1920. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetningen for

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

F erskv an dsfisk eri b ladet.

F erskv an dsfisk eri b ladet. F erskv an dsfisk eri b ladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1919. 17 de Aargang Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab),... 1919. ! Side F erskvandsfiskeriforeningen : Aarsberctning for 1918....

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad 4 1922. 20de Aargang. SORØ IORØ BQIHlfYKKEf\l IAKilUEI..SKM} "Hl; aathiusun,j(ilogh, 192~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen,.,,.,.,,,,,,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere