Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen DE BEFRIEDE OS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen DE BEFRIEDE OS"

Transkript

1

2 DE BEFRIEDE OS

3

4 Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen DE BEFRIEDE OS Udgivet af Folk & Forsvar 2005

5 Udgivet i 2005 i anledning af 60-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 af Folk & Forsvar Trommesalen 3 III 1614 København V Hovedforfattere er Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen. Omslagstegning er udført af den afdøde kunstner og grafiker Peter Blay og er venligst stillet til rådighed af den efterlevende hustru Beth Tolbod Blay. Tak til Forlaget Aktium for lån af fotos fra»2. verdenskrig i billeder«og til Jürgen Rohwer for foto fra bogen»war at Sea«Bogen er trykt på 115 gr. Novatech, omslaget er trykt på 350 gr. Profisilk. Tryk: Als Offset, Augustenborg. Bogbinderarbejdet udført af Thomas Jensen, Hjørring. ISBN

6 Forord: side 7 Forsvarsminister Søren Gade. Introduktion: side 9 Folk & Forsvar skriver om baggrunden for bogprojektet»de befriede os«i anledning af 60 året for Danmarks befrielse. Det strategiske overblik: side 11 Generalløjtnant K. G. H. Hillingsø kæder de seks krigsscenarier sammen med de seks øjenvidneskildringer og ser på betydningen af, at vi i dag kan markere 60 året for Danmarks Befrielse. Kap. 1.: Sydfronten side 19 Major Bent Sørensen, Folk & Forsvar sætter fokus på kampagnen i Nordafrika, slaget ved El Alamein og invasionen i Syditalien. Kap. 2.: Vi var kun et skridt fra døden hele tiden side 37 Menig Verner T. Jensen, US Army beretter til Claus Arboe-Rasmussen om den slidsomme kamp op gennem Mussolinis Italien, indtagelsen af Rom og landsætningen i Sydfrankrig. Kap. 3.: Vestfronten side 53 Major Bent Sørensen, Folk & Forsvar fortæller om»the Phoney War«, besættelsen af Danmark og Norge, Frankrigs kapitulation og invasionen på D-dagen den. 6. juni 1944 samt tyskernes kapitulation den. 4. maj Kap. 4.: Vi sejlede jo bare side 75 Matros Thorald Nielsen fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om de danske krigssejlere, Danmarks besættelse, sine mange torpederinger samt oplevelserne på»ms Tomsk«, der landede på Utah Beach den 6. juni Kap. 5.: Østfronten side 83 Danmarks ambassadør i Singapore J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København og forfatter til mange bøger sætter fokus på Østfronten, der var den helt afgørende krigsskueplads. Kap. 6.: London kalder Danmark side 101 Ambassadør i Peking, Moskva og Stockholm Anker Svart fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om sin tid som speaker ved Den Danske Radio i London under krigen, særmeldingerne til den danske modstandsbevægelse og Frihedsbudskabet den 4.maj

7 Kap. 7.: Stillehavet og Det fjerne Østen side 111 Forskningsbibliotekar D.B., major Knud Rasmussen tager læserne med til Det fjerne Østen. Med udgangspunkt i den japanske invasion i Fransk Indokina og angrebet på Pearl Harbor den 7. december 1941 føres vi rundt på krigsskue pladserne i Det fjerne Østen afsluttende med underskrivelse af kapitulationsdokumentet den 2.september 1945 på slagskibet»uss Missouri«. Kap. 8.: Cirklen sluttes side 137 Kai Ivan Ibsen, tidligere soldat i US Army og den berømte OSS-organisation fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om sin barndomsby Shanghai, turen op gennem Burmaruten og OSS-operationerne i Sydkina. Kap. 9.: Luftkrigen side 149 Forskningsbibliotekar D.B., oberstløjtnant Hans A. Schrøder skriver om angrebet på Danmark, slaget om England, de strategiske bombninger af Tyskland, våbennedkastningerne i Danmark og de mange nedstyrtninger. Kap. 10.: Jeg ville være jagerpilot side 167 Kammerherre G. H. Schaumburg fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om sin flugt til England og uddannelsen i Royal Air Force, herunder uddannelsen i Zimbabwe og aktiv tjeneste i Mellemøsten. Kap. 11.: Slaget om Atlanten side 173 Tidligere overarkivar og chef for Rigsarkivets 3. afdeling, cand. mag. Hans Christian Bjerg beretter om sænkningen af det britiske passagerskib»athenia«natten mellem den 3. og 4. september 1939, udviklingerne i den tyske ubåds-strategi, slagskibet»bismarck«, Enigmakodemaskinen, de amerikanske Liberty-skibe, Casablancamødet og kapitulationen den 4. maj Kap. 12.: Uddannelsen til Jedburg på 14 dage side 191 Cand.polit og tidl. generalsekretær i Atlantsammenslutningen Peter Ilsøe fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om flugten til Sverige og ønsket om at komme i engelsk krigstjeneste. Det bringer Ilsøe til Skotland, hvor han på kun fjorten dage uddannes til kommandosoldat, såkaldt Jedburg. Kap. 13.: Forfattere, øjenvidner og kilder side 201 6

8 Forord af forsvarsminister Søren Gade Et enkelt menneske kan gøre en forskel. Flere kan gøre en stor forskel. Sammen kan vi ændre fremtiden. Det vidste en af de største og mest betydende ledere i demokratiets lejr under 2. Verdenskrig, legenden Winston Churchill, da han holdte den berømte tale:»never was so much owed by so many to so few«i det britiske parlaments underhus den 20. august Churchill holdt sin tale midt under»the Battle of Britain«, hvor de britiske piloter kæmpede ihærdigt for at forhindre, at en større nazistisk modstander bemægtigede sig kontrollen med luftrummet over Storbritannien, og derved prøvede at skabe forudsætningerne for en invasion af Storbritannien. Talen gjorde et kolossalt indtryk på den britiske befolkning og på eftertiden. Kælenavnet»The Few«blev synonym med flybesætningerne, hvis indsats stadig står som et ikon for demokratiske kræfters kamp mod autoritære. Heltene -»The Few«- fra»the Battle of Britain«og andre, der kæmpede i 2. Verdenskrig var mennesker som du og jeg, der drømmer, elsker og lever. Dét, der udmærkede dem var, at de var klar til aktivt at kæmpe for det, de havde kært. Klar til at gøre en forskel og gøre verden bedre for os alle. I»de fem forbandede år«besættelsen kastede sin tunge mørke skygge over Danmark stod verden ikke stille. Mange steder på jorden udgjorde krigsskuepladser, hvor unge af forskellig religion, etnicitet, politisk overbevisning og køn kæmpede. Også Danmark lagde jord til krigshandlinger i forsøget på at fravriste nazisterne samt deres håndlangere magten og genvinde friheden. Der står respekt om de allierede soldater og de danske frihedskæmperes tapre kamp. Mange har tidligere smukt og værdigt beskrevet disse menneskers indsats. Jeg vil tillade mig at lade den sten ved Gribskov, der er sat til minde om to faldne britiske soldater, tale for mig:»for Danmarks Frihed vi takker Gud På dette sted faldt to sendebud De kom fra England til Danmarks kyst og bragte våben til landets dyst De købte os frihed ved deres død Gud skænke dem fred i Danmarks skød«inskription på mindesmærke ved Gribskov over Flying Officer G. J. Allin og Flying Lieutenant R. H. Thomas september

9 Mit håb er, at du prøver at trække paralleller til nutiden, når du læser denne bog. Prøv at stille dig i de britiske flyveres sted. Hvad ville du have gjort? Frihed, demokrati og menneskerettigheder tager vi i dagens Danmark ofte for givet. Naturligvis har vi ret til at mødes og tale. Om hvad vi vil. Med hvem vi vil. Og ingen skal fængsles, straffes eller fornedres på baggrund af etnicitet, religion eller politisk overbevisning mv. Dette er nogle af kerneværdierne i Danmark. Det Danmark, vi kender og elsker. De værdier vi er rede til at kæmpe for og forsvare. Er du klar om nødvendigt? Som borgere i et solidt demokrati, der værner om frihed og menneskerettigheder, kan vi som danskere ikke tillade os at stå neutrale, når kampen står mellem demokrati og diktatur - mellem frihed og undertrykkelse. Som et lille land må Danmark naturligvis alliere sig med andre gennem f.eks. NATO, FN og andre i bestræbelserne på, at alle mennesker får mulighed for at nyde frihedens frugter og retten til at skabe rammerne for sin egen tilværelse. Der går en lige linje fra de danske værdier til forsvarets internationale indsats. Og en rød tråd fra de allieredes og modstandsbevægelsens kamp for Danmarks frihed og til det danske internationale bidrag for fred og sikkerhed. Danmark gør en forskel i verden bl.a. som følge af forsvarets og beredskabets internationale indsats. Som forsvarsminister har jeg det politiske ansvar for indsatsen. Tusinder af unge mænd og kvinder har allerede taget en tørn, mere end et tusind er af sted i dag, og andre vil tage over efter dem. Det faktum, at der i dag ikke er en større militær trussel mod Danmark, giver os mulighed for at bidrage til at løse konflikter langt fra vore grænser. Jeg er stolt af at kunne konstatere, at vor fælles indsats nytter såvel på Balkan, i Afghanistan og Irak eller andre af de mange steder, hvor danske soldater indsættes i disse år. Det er en ære at bære dette ansvar. Med jobbet som forsvarsminister følger også et stort - og til tider - tungt ansvar. Langt størstedelen af de, der rejser ud, kommer hjem med gode oplevelser og minder. Desværre kommer et fåtal hjem med ar på krop og sjæl. Enkelte, men heldigvis kun få, betaler den højeste pris, en soldat kan betale. Alle ligner de soldaterne, der beskrives i denne bog. Alle ligner de dig og dine kammerater. Vi skylder alle, der gør en indsats for at hjælpe andre mennesker stor tak. Hvad enten dette er med våben i hånd eller på andre måder. De kæmper vor fælles sag. Friheden, demokratiets og menneskerettighedernes sag. Fredens sag. Tak! Søren Gade forsvarsminister 8

10 Introduktion til»de befriede os«i år kan vi markerer 60 året for Danmarks befrielse den 5. maj En begivenhed, der har ætset sig fast i mange nulevende danskeres erindring og som er en stadig årsag til, at vi den 4. maj om aftenen sætter lys i vinduerne. Med lyset symboliserer vi Frihedsbudskabet, der lød fra Den Danske Radio i London den 4.maj 1945 og gav os håbet om en Fred i Frihed for Danmark. Utallige er de beretninger, der gennem årene har skildret Anden Verdenskrig, Danmarks Besættelse og den danske modstandskamp. Nye fortællinger kommer stedse til og danskernes rolle under krigen nuanceres stadig. Senest oplevede vi det, da vi i 2003 kunne fejre 60 året for den 29.august er 60 året for Danmarks befrielse, og ved de foregående årtiers jubilæer har FOLK & FORSVAR og samarbejdspartnere ved udsendelse af temapakker i 1990, 1993, 1995 og 2003 sat fokus på og vist dyb respekt for den danske modstandskamp, jødernes redning, folkeopstandene og krigssejlernes indsats. Derfor har FOLK & FORSVAR denne gang fundet det rigtigt med denne bog at fortælle om den egentlige årsag til og baggrunden for Danmarks befrielse. Vi befriede ikke os selv. Det gjorde allierede styrker til vands, til lands og i luften på alle de mange krigsskuepladser over det meste af vor jordklode. Det var trods alt Tommy fra Manchester, Johnny fra Alabama, Ivan fra Leningrad og deres mange kammerater, som vi i dag skylder tak for vor frihed den 5.maj FOLK & FORSVAR vælger derfor denne gang at vende blikket bort Det illegale blad De Frie Danske kunne allerede på D-dagen i juni 1944 byde de allierede velkommen et år før Danmark blev befriet. 9

11 fra vor egen lille verden for at se udad og fokuserer på de store krigsskuepladser, samtidig med at vi med nulevende danske øjenvidner hægter en dansk vinkel på. Vi støtter det arbejdet som gøres i år for at informere den danske skoleungdom om befrielsen. Det er Undervisningsministeriet, der har påtaget sig denne store opgave med en ny hjemmeside, at sørge for at de danske unge får mulighed for at lære af fortiden og derved sætte tankerne om fred i frihed i relief. FOLK & FORSVARs jubilæumsbog»de befriede os«er en hyldest til de mange allierede soldater, der satte deres liv på spil også for Danmarks frihed. Bogen bringer læserne gennem de seks store krigsskuepladser i Nordafrika og Middelhavet, Østfronten, kampene i vest og Stillehavet/Fjernøsten foruden krigen på Atlanterhavet og i luften. Der skal derfor her lyde en stor tak til bidragyderne, herunder en særlig tak til generalløjtnant Kjeld G.H. Hillingsø, der har kædet det store materiale sammen med de seks danske personinterviews. Sluttelig vil vi gerne sige tak til oberst Steen Søndergaard Jensen, konsulent Niels Friis og major Bent Sørensen for faglig og redaktionel bistand. April, 2005 Ole Lomholt Formand for FOLK & FORSVAR Claus Arboe-Rasmussen Informationschef 10

12 K. G. H.Hillingsø Generalløjtnant Konsulent ved Militærhistorisk Institut Forsvarsakademiet Det strategiske overblik Fra krigsudbruddet 1. september 1939 til den endelige fredsslutning 15. august Vi danskere er tilbøjelige til at betragte 2. Verdenskrig som»de fem forbandede år«fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945, hvor det nazistiske Tyskland holdt Danmark besat. I den periode blev vores frihedsrettigheder i stigende grad indskrænket, vi havde rationering og stor arbejdsløshed, men vi undgik de store lidelser ikke mindst takket være samarbejdspolitikken. Den sparede Danmark og danskerne for voldsomme ødelæggelser og store tab af menneskeliv, men bidrog ikke til at svække den tyske krigsindsats, endsige bekæmpe den tyske krigsmaskine. Kun et fåtal af danskere satte sig op mod besættelsesmagten eller deltog aktivt i kampen mod nazisterne. Disse få havde de store tab. Forsvaret og politiet mistede 40, af de danske i allieret krigstjeneste faldt 71, modstandsbevægelsens tab med faldne, henrettede og døde i fængsel og koncentrationslejr kan vel sættes til ca. 1400, men det største bidrag til det tyske nederlag blev ydet af den danske handelsflåde og de danske søfolk, der deltog på Allieret side. Over 2000 mistede livet og 1603 af dem er indskrevet i St. Nicholas Cathedrals mindebog i Newcastle. Såvel de faldne som de overlevende fra disse tre grupper skylder vi taknemlighed og respekt, og vi bør altid mindes dem og de øvrige ofre blandt danske, der ikke var i tysk tjeneste, med ærbødighed. Vi bør dog altid huske, at det var andre lande, der ved deres stædige modstand i det hele taget gjorde det muligt for danske at kæmpe med håb om sejr, og at det var deres ofre, der bragte sejren. I denne bog beskrives 2. Verdenskrig dels som den foregik på krigsskuepladserne omkring og i Europa, på Stillehavet og det fjerne Østen samt i luften og 11

13 på Atlanterhavet, og danske krigsdeltagere illustrerer beskrivelserne med beretninger om, hvordan de personligt oplevede krigen. Mit indlæg vil forsøge at give et samlet overblik over krigens forløb, fra den begyndte 7 måneder før, den kom til os herhjemme, og påpege, hvad der afgjorde krigen i Europa tre dage efter og i Det fjerne Østen 3 måneder efter, at vi var blevet befriet Mange ser 1. og 2. Verdenskrig som én krig med en afbrydelse på 20 år, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at Anden Verdenskrigs rødder går tilbage til Første. Dennes taber, Tyskland, følte sig dybt uretfærdigt behandlet ved fredsslutningen i Versailles og led under mellemkrigstidens økonomiske nedtur, men også Italien og Japan, der havde været på sejrherrernes side, var frustrerede. Italien mente ikke, at landet havde fået nok ud af sin krigsdeltagelse set på baggrund af de store militære tab, og Japan følte sig sat i en økonomisk spændetrøje af USA og de vesteuropæiske stormagter samt fandt, at japansk suverænitet blev krænket bl.a. ved at udlandet blandede sig i japansk krigsførelse i Manchuriet og Kina, ja sågar i, hvor mange krigsskibe Japan måtte have. Dertil kom, at USA havde opgivet at beskæftige sig med europæiske forhold, og at de to andre store sejrsmagter, Frankrig og England, i lang tid lod udviklingen i Tyskland gå sin gang. Det skyldtes vel i hovedsagen, at de havde nok i deres egne politiske og økonomiske problemer, men også, at de fandt, at Tyskland var blevet behandlet vel hårdt ved Versaillestraktaten, og at Hitler og nazismen fra 1933 kunne udgøre et bolværk mod kommunismen. Det førte til den såkaldte appeasement politik (eftergivenhedspolitik), hvor man søgte at holde nazisterne på fredens smalle sti ved at give dem en række indrømmelser. Besættelsen af Rhinlandet i 1936, sammenslutningen med Østrig i 1938 og besættelsen af Tjekkoslovakiet samme år gav derfor ikke anledning til, at man krævede stop for tysk magtudvidelse. Stoppet kom først, da Tyskland den 1. september 1939 angreb Polen. Det satte 2. Verdenskrig i gang, idet England og Frankrig den 3. september erklærede krig, da nazisterne ikke ville trække deres tropper tilbage. De to vestallierede var imidlertid ikke rede til krig, så til lands kunne de ikke gøre noget. Det kunne Sovjetunionen derimod, men det land var allieret med Tyskland, og det knuste polakkerne ved at falde dem i ryggen den 17. september. Dertil krævede Sovjet baser i de baltiske lande og Finland, og da finnerne ikke ville makke ret, blev de angrebet den 30. november. Med udgangen af 1939 var situationen den, at medens Sovjetunionen i øst havde stort besvær med at besejre finnerne, så forberedte tyskerne sig i vest på de næste erobringer, franskmændene arbejdede videre med deres planer om at forsvare sig bag Maginotlinjens formidable fæstningsværker og forberedte sig sammen med briterne til at imødegå en tysk fremrykning gennem Belgien, hvor østgrænsen ikke var dækket af Maginotlinjen. Det var den uvirkelige krig, som 12

14 Bent Sørensen behandler i begyndelsen af kapitel 3 om Vestfronten. Kun til søs var krigen virkelig blodig, og alene Danmark mistede frem til 9. april 1940 ca. 400 søfolk, hvoraf næsten 300 omkom i forbindelse med transporter til og fra Storbritannien De overlegne sovjetiske styrker fik efterhånden nedslidt det finske forsvar, og den 12. marts underskrev finnerne fredsslutningsbetingelserne. Finland havde faldne, men undgik ved sin indsats at blive indlemmet i Sovjetunionen, som blev Estland, Letland og Litauens skæbne. Til gengæld måtte landet afstå km 2 af sit territorium, og de områder er aldrig blevet givet tilbage til de finner, der blev tvunget til at forlade dem. Imens planlagde tyskerne angrebet på Norge, der skulle give den tyske flåde adgang til Atlanterhavet. Danmark blev inddraget i planlægningen, fordi tyskerne på grund af krigsflyenes korte rækkevidde måtte have baser i Nordjylland for at kunne støtte operationerne i Norge. Den 9. april udløstes angrebet, Danmark besluttede kl at kapitulere, og kl. 0800, fire timer efter angrebets start, ophørte kampene i Sønderjylland. Norge, der var begunstiget af bedre forsvarsterræn og blev støttet af britiske og franske tropper, fortsatte kampen til 8. juni, hvor de allierede styrker trak sig ud, fulgt af den norske konge og regering. Grunden til de allieredes tilbagetrækning var, at Storbritannien og Frankrig havde brug for alle styrker på Vestfronten, idet tyskerne den 10. maj havde indledt angrebet på Vestfronten. Som i Polen så man også her en tysk allieret gå ind i kampen, da den næsten var afsluttet. Denne gang var det Italien, der 11. juni erklærede krig og angreb Frankrig for med diktatoren Mussolinis ord»at retfærdiggøre hans tilstedeværelse ved fredsbordet« var krigens sorteste år. Det eneste lyspunkt for det vestlige demokrati var, at Storbritannien, som det er beskrevet af Hans Schrøder i kapitel 9 om luftkrigen, vandt luftslaget om Storbritannien og forhindrede en tysk invasion. To andre forhold bør dog også nævnes. Special Operations Executive (SOE) blev oprettet i Stobritannien for at kunne organisere modstandsbevægelserne i den besatte del af Europa. Det var den organisation, Peter Ilsøe kom under, da han blev uddannet som Jedburgs jf. kapitel 10. Det andet var, at USA s præsident Roosevelt den 29. december erklærede, at USA skulle være»demokratiets arsenal«, hvilket gjorde levering af materiel og våben til Storbritannien muligt Dette år indledtes med fortsatte tyske sejre. I Atlanterhavet sled tyske ubåde svært på britisk skibsfart, og de eneste lyspunkter her var, at det lykkedes briterne efter svære tab at sænke det tyske slagskib Bismarck, og at briterne sikrede sig adgang til den tyske kodemaskine, Enigma, som nævnt af Hans Chr. 13

15 Bjerg i kapitel 11 om slaget om Atlanten. Polske modstandsfolk havde allerede sat briterne på sporet af Enigma, og efter erobringen af maskinen kunne briterne resten af krigen følge med i tyske planer og ordrer, hvilket gav dem uvurderlige fordele. I Afrika led italienerne det ene nederlag efter det andet til briterne, hvorfor tyskerne fra 11. februar begyndte at forstærke dem, og de blev derefter hovedmodstanderen, som Bent Sørensen påpeger i kapitel 1. om Sydfronten. På østfronten invaderede tyskerne og italienerne april Jugoslavien, og felttoget her endte med Grækenlands kapitulation den 20. april og erobringen af Kreta ved hjælp af faldskærmsstyrker den 20. maj. Den 22. juni kastede tyskerne sig derefter over Sovjetunionen, og åbnede dermed for det, som J. Ørstrøm Møller i kapitel 5 kalder en af de helt afgørende krigsskuepladser. Her sled den russiske vinter og Sovjets seje modstand langsom tyskerne op, hvilket man allerede kunne ane fra november. Året bød desuden på to afgørende konferencer. I august mødtes Roosevelt og den britiske premierminister Churchill og viste verden, at de stod sammen, og den 22. december 14. januar 1942 besluttede de, at Tyskland skulle nedkæmpes først. Nedkæmpelsen skulle indledes med en invasion i Nordafrika, og derefter skulle Japan besejres. USA var nemlig indtrådt i krigen på grund af det japanske angreb på Pearl Harbour den 7. december, som Knud Rasmussen behandler i kapitel 7 om Stillehavet og Det Fjerne Østen, og Tysklands krigserklæring mod USA den 11. december Amerikansk og britisk våbenhjælp til Sovjetunionen var allerede begyndt i 1941, og den var også nødvendig, for efter tilbageslaget vinteren indledte tyskerne en ny offensiv på Østfronten nu rettet mod Kaukasus. Indledningsvis skred den godt frem, men da vinteren kom, gik den igen i stå bl.a. ved Stalingrad, hvor den sovjetiske modoffensiv i november indesluttede 6. tyske Armé. Heller ikke i Afrika gik det godt for tyskerne. De erobrede ganske vist Tobruk, men blev slået den 4. november ved El Alamain, og den 8. gik de allierede i land i Nordafrika. På Atlanterhavet anede man også, at de allierede med den ubegrænsede støtte fra amerikansk industri var ved at få overtaget. Ganske vist blev mange allierede skibe sænket, og jf. kapitel 4 oplevede Thorald Nielsen i 1942 at blive torpederet første gang, men trods alt gik det den rigtige vej. I Vesteuropa bidrog de strategiske bombeangreb til at svække Tyskland, og modstandsbevægelserne gjorde sig langsomt gældende. Som Anker Svart fortæller i kapitel 6, London kalder Danmark, blev de forsynet med oplysninger over radioen fra London, og udsendelserne derfra på de besatte landes sprog bidrog generelt til at holde moralen oppe hos civilbefolkningen. 14

16 Efter en indledningsvis fremgang for japanerne, der bl.a. erobrede Singapore den 15. februar og tog britiske soldater til fange, begyndte krigslykken dog at vende juni udkæmpedes søslaget ved Midway, og det endte med en amerikansk sejr, der banede vej for landgangen på Guadalkanal den 7. august. Den 12. august mødtes Churchill og den sovjetiske diktator Stalin i Moskva for at fremme samarbejdet. Man fik koordineret den amerikanske og britiske indsats med Sovjets, men det lykkedes ikke rigtigt for Churchill at få noget at vide om de sovjetiske planer At vendepunktet i krigen var kommet, varsledes allerede 2. februar, hvor 6. tyske Arme overgav sig ved Stalingrad. Tyskerne tog ganske vist på Sydfronten Kasserina passet i Nordafrika den 19. februar og kastede på Østfronten alt ind i angrebet ved Kursk i juli, men det blev de sidste store tyske offensiver på de to krigsskuepladser. I Afrika måtte de overgive sig 3. maj, og de vestallierede kunne erobre Sicilien i juli og august og gå i land på den italienske halvø 3. september, hvilket førte til Italiens overgivelse den 8. september. På Østfronten standsede Sovjetunionen den tyske Kursk-offensiv, gik over til modangreb i syd og erobrede flere brohoveder over floden Dnjepr. På Atlanterhavet sænkede de tyske ubåde færre skibe end før mod større tab. Luftkrigen blev nu definitivt ført ind i Tyskland med voldsomme angreb på industiområder og systematiske bombardementer af Berlin fra 18. november. Kun i stillehavsområdet var der tvivl om krigens udfald. Amerikanerne havde ganske vist held med deres landgangsoperationer, men japanerne afviste britiske angreb i Burma. De allierede afholdt en række betydningsfulde konferencer det år januar mødtes Roosevelt og Churchill i Casablanca. Her blev det bekræftet, at Tyskland skulle nedkæmpes først, ubådskrigen fik højeste prioritet, felttoget mod Italien for at tvinge landet ud af krigen og fastholdelse af presset på japanerne i Det Fjerne Østen og Stillehavet blev besluttet, og endelig stilledes kravet om betingelsesløs kapitulation til Tyskland. Den 25. maj afsluttedes Tridentkonferencen i Washington, hvor de vestallierede færdiggjorde deres strategi, dog med nogen usikkerhed om Italien. Den fjernedes med Ouadrant-konferencen i Quebeck den 14. august, hvor det også besluttedes at fortsætte bombeoffensiven mod Tyskland og at begynde planlægningen for operation Overlord, invasionen i Frankrig, der skulle ledes af en amerikansk general. På Cairo-konferencen november med den kinesiske general Chiang-Kai-shek behandledes krigen i Det Fjerne Østen, og konferencen fortsatte til 7. december med drøftelser med tyrkerne. I mellemtiden var Roosevelt og Churchill fløjet til Teheran for at møde Stalin. Her blev det den 1. december bl.a. bestemt, at Stalin skulle binde tyskerne med en offensiv på Østfronten i maj 1944 for at muliggø- 15

17 re en samtidig vestallieret invasion i Frankrig, at Tyskland skulle opdeles efter sejren, at Polen skulle afgive land mod øst mod at få dele af Tyskland, så grænsen kom til at ligge ved Oder. Herudover lovede Stalin at angribe Japan efter sejren i Europa De vestallierede kæmpede sig langsomt op gennem den italienske halvø, og for at få mere fart på fremrykningen foretog de den 22. januar en landsætning ved Anzio i ryggen på tyskerne. Verner T. Jensen var med som soldat i den amerikanske hær, og hans beretning i kapitel 2 viser, at livet som menig soldat ikke var nogen dans på roser, men at mennesket kan vænne sig til meget og klare sig selv under de vanskeligst tænkelige vilkår. På Atlanten havde de allierede nu klart overtaget, og luftbombardementerne af Tyskland sled svært på tyskernes kampkraft. De svarede igen ved fra 13. juni at bombardere Storbritannien med V-1 raketter, og fra 8. september fulgte de op med V-2. V-1 raketterne var relativt langsomme og kunne vippes ud af kurs med hurtigtgående fly, som det fremgår af Gerhard H. Schaumburgs indlæg, medens der ikke kunne stilles noget op mod V-2. Alligevel var der ikke tvivl om, at de allierede var herrer i luften. På Østfronten trængte den sovjetiske Røde Arme helt frem til Polen, men støttede ikke opstanden i Warszawa den 1. august. Den Røde Hær så på, medens tyskerne frem til 2. oktober nedkæmpede de polske modstandsfolk, og først året efter tog russerne byen. Krigen i Det Fjerne Østen og på Stillehavet var nu vendt til de allieredes fordel. Briterne sejrede ved Chindit i Burma, amerikanerne fortsatte sejrene til søs, begyndte 15. juni de strategiske bombardementer af Japan og gik i land på Phillipinerne 20. oktober. Den begivenhed, der står klarest for vesteuropæerne, er dog landgangen i Normandiet den 6. juni Thorald Nielsen (Kap.4) var med på skibet»tomsk«, der sejlede under dansk flag. Dannebrog vajede således ved invasionen, men repræsenterede udelukkende gode danske mænd og ikke den danske stat. Landgangen lykkedes, og i juli kunne styrkerne bryde ud af brohovedet. Den 15. august landede de vestallierede også i Sydfrankrig ved St. Tropez, og her blev Verner T. Jensen igen indsat (kap. 2). Tyskerne overgav sig i Paris den 25. august, Bruxelles blev befriet den 3. september, men ved Arnhem blev den vestallierede fremrykning standset i september. Tyskerne havde, trods antinazistiske officerers forsøg på at dræbe Hitler den 20. juli, stabiliseret sig på Vestfronten, og til stor overraskelse iværksatte de den 16. december Ardenneroffensiven for at splitte briter og amerikanere. Offensiven lykkedes dog ikke, klingede ud, og i januar 1945 var tyskerne trængt tilbage igen. Roosevelt og Churchill mødtes september for at fastlægge retningslinjerne for den sidste del af krigen i Europa og for videreførelsen af krigen mod Japan, som man forventede ville vare op til et år, efter at Tyskland havde over- 16

18 givet sig. Churchill fortsatte til Moskva og koordinerede med Stalin oktober. De konstaterede, at krigen gik godt, men ikke var vundet endnu Sejren kom i 1945, men først efter meget blodige slag især på Østfronten. Her trængte Den Røde Hær frem fra sit brohovede over Oderfloden den 16. april, gennembrød efter tre dages særdeles voldsomme kampe de tyske forsvarsstillinger på Seelow-højderne og kunne 2. maj erklære Berlin for erobret. På Østersøkysten gik det ikke helt så hurtigt. Lommer af tyske styrker var blevet omgået af de sovjetiske, og fra disse lommer blev soldater og civile evakueret bl.a. via Bornholm. Øen blev den 9. maj efter et voldsomt bombardement befriet af Sovjet, der først forlod Bornholm året efter. På Vestfronten havde de allierede erobret et afgørende brohovede over Rhinen den 7. marts, trængt frem over bred front og fået kontakt med de sovjetiske styrker den 25. april. Og så kom overgivelserne: den 29. april overgav de tyske styrker i Italien sig, den 4. maj i Nordtyskland, Holland og Danmark, og den 8. maj kunne de allieredes sejrsceremoni afholdes i Berlin. Forsiden på»the New York Times«den 5. maj

19 Tilbage stod krigen i Det Fjerne Østen. Kai Ivan Ibsen, der var amerikansk kommandosoldat, oplevede afslutningen, og fortæller i 8. kapitel bl.a., at han var forbavset over, at den kom efter få måneder. Den 19. februar havde amerikanerne vundet slaget ved Iwo Jima, den marts blev en fjerdedel af Tokyo ødelagt ved et bombeangreb, og 1. april begyndte slaget ved Okinawa, hvor japanerne den 7. april foretog og tabte deres sidste større flådeoperation. Helt knækkedes Japan imidlertid af de to atombomber, der den 6. og 9. august blev nedkastet over henholdsvis Hiroshima og Nagasaki. Japan overgav sig den 15. august, idet japanske styrker dog stadig indtil den 2. september måtte kæmpe mod sovjetiske, der den 9. august havde indledt et angreb i Manchuriet. Afslutning Krigen kostede uhyre tab i menneskeliv og medførte kolossale ødelæggelser. Der faldt vel over 2 millioner tyskere og blev dræbt lige så mange civile, og de samlede japanske tab løb op over 2 millioner. De allieredes tab var imidlertid meget større. Storbritannien, der med sit mod og sin udholdenhed fra krigens første dag gav de besatte lande håb, havde faldne soldater og mistede ca søfolk og civile. Frankrig havde ca faldne, USA ca og Australien ca for bare at nævne et par af de Vestallierede. I øst var tallene langt højere, men der foreligger ikke nøjagtige opgivelser. Sovjetunionen havde 8-10 millioner faldne soldater og mistede måske 20 millioner civile, og Kina havde omkring 5 millioner faldne og mistede millioner civile. De ofre sikrede os vores frihed. 18

20 SYDFRONTEN 19

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015 FREDAGSNYT Udeskole, mellemgruppen: HUSK varmt tøj til om torsdagen samt en madpakke, der ikke skal varmes. Matematik Der er lektier til mandag FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015 På

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Generel kronologi 1918-1941

Generel kronologi 1918-1941 Generel kronologi 1918-1941 for vigtige politiske og militære begivenheder i Vesteuropa fra afslutningen af Første Verdenskrig i november 1918 til december 1941, da Hitlers krig udviklede sig til Anden

Læs mere

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten Tema KRIG 12 bøger der kan holde dig vågen om natten w Der findes mange former for krige. Nogle udkæmpes på slagmarken, andre er usynlige krige mellem stormagter og atter andre finder sted i psyken hos

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment. Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig!

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! 8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! En 2 sædet advanced trainer en såkaldt AT6 styrtede under en patrulje i 1942 i Grønland. Den står nu i Balle efter en del år i Hou, og nærmer sig

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

SEN. SGT. MARVIN NAIL SMI

SEN. SGT. MARVIN NAIL SMI 15 8 2d4 42 Slag 1d4+6 19 1d4 Skalle 3d4+6 1d4 2d6+6 7 1d4 5/+6 /+0 25/-4 50/-7 2 --- SA 3d6+3 0,4 7 skud 1d3 17 28 år, 195 cm og 1 kg. Hensynsløs Ligefrem Ustabil Kaki ørkenuniform Klatrestøvler Liste

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Spillet om verdensherredømmet

Spillet om verdensherredømmet Spillet om verdensherredømmet 2004 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, DK-2600 Glostrup, Denmark. www.hasbro.dk 040414538108 K O

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.] Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. De første år af krigen havde givet ødelæggelsen af den foregående

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere