Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen DE BEFRIEDE OS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen DE BEFRIEDE OS"

Transkript

1

2 DE BEFRIEDE OS

3

4 Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen DE BEFRIEDE OS Udgivet af Folk & Forsvar 2005

5 Udgivet i 2005 i anledning af 60-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 af Folk & Forsvar Trommesalen 3 III 1614 København V Hovedforfattere er Claus Arboe-Rasmussen og Bent Sørensen. Omslagstegning er udført af den afdøde kunstner og grafiker Peter Blay og er venligst stillet til rådighed af den efterlevende hustru Beth Tolbod Blay. Tak til Forlaget Aktium for lån af fotos fra»2. verdenskrig i billeder«og til Jürgen Rohwer for foto fra bogen»war at Sea«Bogen er trykt på 115 gr. Novatech, omslaget er trykt på 350 gr. Profisilk. Tryk: Als Offset, Augustenborg. Bogbinderarbejdet udført af Thomas Jensen, Hjørring. ISBN

6 Forord: side 7 Forsvarsminister Søren Gade. Introduktion: side 9 Folk & Forsvar skriver om baggrunden for bogprojektet»de befriede os«i anledning af 60 året for Danmarks befrielse. Det strategiske overblik: side 11 Generalløjtnant K. G. H. Hillingsø kæder de seks krigsscenarier sammen med de seks øjenvidneskildringer og ser på betydningen af, at vi i dag kan markere 60 året for Danmarks Befrielse. Kap. 1.: Sydfronten side 19 Major Bent Sørensen, Folk & Forsvar sætter fokus på kampagnen i Nordafrika, slaget ved El Alamein og invasionen i Syditalien. Kap. 2.: Vi var kun et skridt fra døden hele tiden side 37 Menig Verner T. Jensen, US Army beretter til Claus Arboe-Rasmussen om den slidsomme kamp op gennem Mussolinis Italien, indtagelsen af Rom og landsætningen i Sydfrankrig. Kap. 3.: Vestfronten side 53 Major Bent Sørensen, Folk & Forsvar fortæller om»the Phoney War«, besættelsen af Danmark og Norge, Frankrigs kapitulation og invasionen på D-dagen den. 6. juni 1944 samt tyskernes kapitulation den. 4. maj Kap. 4.: Vi sejlede jo bare side 75 Matros Thorald Nielsen fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om de danske krigssejlere, Danmarks besættelse, sine mange torpederinger samt oplevelserne på»ms Tomsk«, der landede på Utah Beach den 6. juni Kap. 5.: Østfronten side 83 Danmarks ambassadør i Singapore J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København og forfatter til mange bøger sætter fokus på Østfronten, der var den helt afgørende krigsskueplads. Kap. 6.: London kalder Danmark side 101 Ambassadør i Peking, Moskva og Stockholm Anker Svart fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om sin tid som speaker ved Den Danske Radio i London under krigen, særmeldingerne til den danske modstandsbevægelse og Frihedsbudskabet den 4.maj

7 Kap. 7.: Stillehavet og Det fjerne Østen side 111 Forskningsbibliotekar D.B., major Knud Rasmussen tager læserne med til Det fjerne Østen. Med udgangspunkt i den japanske invasion i Fransk Indokina og angrebet på Pearl Harbor den 7. december 1941 føres vi rundt på krigsskue pladserne i Det fjerne Østen afsluttende med underskrivelse af kapitulationsdokumentet den 2.september 1945 på slagskibet»uss Missouri«. Kap. 8.: Cirklen sluttes side 137 Kai Ivan Ibsen, tidligere soldat i US Army og den berømte OSS-organisation fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om sin barndomsby Shanghai, turen op gennem Burmaruten og OSS-operationerne i Sydkina. Kap. 9.: Luftkrigen side 149 Forskningsbibliotekar D.B., oberstløjtnant Hans A. Schrøder skriver om angrebet på Danmark, slaget om England, de strategiske bombninger af Tyskland, våbennedkastningerne i Danmark og de mange nedstyrtninger. Kap. 10.: Jeg ville være jagerpilot side 167 Kammerherre G. H. Schaumburg fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om sin flugt til England og uddannelsen i Royal Air Force, herunder uddannelsen i Zimbabwe og aktiv tjeneste i Mellemøsten. Kap. 11.: Slaget om Atlanten side 173 Tidligere overarkivar og chef for Rigsarkivets 3. afdeling, cand. mag. Hans Christian Bjerg beretter om sænkningen af det britiske passagerskib»athenia«natten mellem den 3. og 4. september 1939, udviklingerne i den tyske ubåds-strategi, slagskibet»bismarck«, Enigmakodemaskinen, de amerikanske Liberty-skibe, Casablancamødet og kapitulationen den 4. maj Kap. 12.: Uddannelsen til Jedburg på 14 dage side 191 Cand.polit og tidl. generalsekretær i Atlantsammenslutningen Peter Ilsøe fortæller til Claus Arboe-Rasmussen om flugten til Sverige og ønsket om at komme i engelsk krigstjeneste. Det bringer Ilsøe til Skotland, hvor han på kun fjorten dage uddannes til kommandosoldat, såkaldt Jedburg. Kap. 13.: Forfattere, øjenvidner og kilder side 201 6

8 Forord af forsvarsminister Søren Gade Et enkelt menneske kan gøre en forskel. Flere kan gøre en stor forskel. Sammen kan vi ændre fremtiden. Det vidste en af de største og mest betydende ledere i demokratiets lejr under 2. Verdenskrig, legenden Winston Churchill, da han holdte den berømte tale:»never was so much owed by so many to so few«i det britiske parlaments underhus den 20. august Churchill holdt sin tale midt under»the Battle of Britain«, hvor de britiske piloter kæmpede ihærdigt for at forhindre, at en større nazistisk modstander bemægtigede sig kontrollen med luftrummet over Storbritannien, og derved prøvede at skabe forudsætningerne for en invasion af Storbritannien. Talen gjorde et kolossalt indtryk på den britiske befolkning og på eftertiden. Kælenavnet»The Few«blev synonym med flybesætningerne, hvis indsats stadig står som et ikon for demokratiske kræfters kamp mod autoritære. Heltene -»The Few«- fra»the Battle of Britain«og andre, der kæmpede i 2. Verdenskrig var mennesker som du og jeg, der drømmer, elsker og lever. Dét, der udmærkede dem var, at de var klar til aktivt at kæmpe for det, de havde kært. Klar til at gøre en forskel og gøre verden bedre for os alle. I»de fem forbandede år«besættelsen kastede sin tunge mørke skygge over Danmark stod verden ikke stille. Mange steder på jorden udgjorde krigsskuepladser, hvor unge af forskellig religion, etnicitet, politisk overbevisning og køn kæmpede. Også Danmark lagde jord til krigshandlinger i forsøget på at fravriste nazisterne samt deres håndlangere magten og genvinde friheden. Der står respekt om de allierede soldater og de danske frihedskæmperes tapre kamp. Mange har tidligere smukt og værdigt beskrevet disse menneskers indsats. Jeg vil tillade mig at lade den sten ved Gribskov, der er sat til minde om to faldne britiske soldater, tale for mig:»for Danmarks Frihed vi takker Gud På dette sted faldt to sendebud De kom fra England til Danmarks kyst og bragte våben til landets dyst De købte os frihed ved deres død Gud skænke dem fred i Danmarks skød«inskription på mindesmærke ved Gribskov over Flying Officer G. J. Allin og Flying Lieutenant R. H. Thomas september

9 Mit håb er, at du prøver at trække paralleller til nutiden, når du læser denne bog. Prøv at stille dig i de britiske flyveres sted. Hvad ville du have gjort? Frihed, demokrati og menneskerettigheder tager vi i dagens Danmark ofte for givet. Naturligvis har vi ret til at mødes og tale. Om hvad vi vil. Med hvem vi vil. Og ingen skal fængsles, straffes eller fornedres på baggrund af etnicitet, religion eller politisk overbevisning mv. Dette er nogle af kerneværdierne i Danmark. Det Danmark, vi kender og elsker. De værdier vi er rede til at kæmpe for og forsvare. Er du klar om nødvendigt? Som borgere i et solidt demokrati, der værner om frihed og menneskerettigheder, kan vi som danskere ikke tillade os at stå neutrale, når kampen står mellem demokrati og diktatur - mellem frihed og undertrykkelse. Som et lille land må Danmark naturligvis alliere sig med andre gennem f.eks. NATO, FN og andre i bestræbelserne på, at alle mennesker får mulighed for at nyde frihedens frugter og retten til at skabe rammerne for sin egen tilværelse. Der går en lige linje fra de danske værdier til forsvarets internationale indsats. Og en rød tråd fra de allieredes og modstandsbevægelsens kamp for Danmarks frihed og til det danske internationale bidrag for fred og sikkerhed. Danmark gør en forskel i verden bl.a. som følge af forsvarets og beredskabets internationale indsats. Som forsvarsminister har jeg det politiske ansvar for indsatsen. Tusinder af unge mænd og kvinder har allerede taget en tørn, mere end et tusind er af sted i dag, og andre vil tage over efter dem. Det faktum, at der i dag ikke er en større militær trussel mod Danmark, giver os mulighed for at bidrage til at løse konflikter langt fra vore grænser. Jeg er stolt af at kunne konstatere, at vor fælles indsats nytter såvel på Balkan, i Afghanistan og Irak eller andre af de mange steder, hvor danske soldater indsættes i disse år. Det er en ære at bære dette ansvar. Med jobbet som forsvarsminister følger også et stort - og til tider - tungt ansvar. Langt størstedelen af de, der rejser ud, kommer hjem med gode oplevelser og minder. Desværre kommer et fåtal hjem med ar på krop og sjæl. Enkelte, men heldigvis kun få, betaler den højeste pris, en soldat kan betale. Alle ligner de soldaterne, der beskrives i denne bog. Alle ligner de dig og dine kammerater. Vi skylder alle, der gør en indsats for at hjælpe andre mennesker stor tak. Hvad enten dette er med våben i hånd eller på andre måder. De kæmper vor fælles sag. Friheden, demokratiets og menneskerettighedernes sag. Fredens sag. Tak! Søren Gade forsvarsminister 8

10 Introduktion til»de befriede os«i år kan vi markerer 60 året for Danmarks befrielse den 5. maj En begivenhed, der har ætset sig fast i mange nulevende danskeres erindring og som er en stadig årsag til, at vi den 4. maj om aftenen sætter lys i vinduerne. Med lyset symboliserer vi Frihedsbudskabet, der lød fra Den Danske Radio i London den 4.maj 1945 og gav os håbet om en Fred i Frihed for Danmark. Utallige er de beretninger, der gennem årene har skildret Anden Verdenskrig, Danmarks Besættelse og den danske modstandskamp. Nye fortællinger kommer stedse til og danskernes rolle under krigen nuanceres stadig. Senest oplevede vi det, da vi i 2003 kunne fejre 60 året for den 29.august er 60 året for Danmarks befrielse, og ved de foregående årtiers jubilæer har FOLK & FORSVAR og samarbejdspartnere ved udsendelse af temapakker i 1990, 1993, 1995 og 2003 sat fokus på og vist dyb respekt for den danske modstandskamp, jødernes redning, folkeopstandene og krigssejlernes indsats. Derfor har FOLK & FORSVAR denne gang fundet det rigtigt med denne bog at fortælle om den egentlige årsag til og baggrunden for Danmarks befrielse. Vi befriede ikke os selv. Det gjorde allierede styrker til vands, til lands og i luften på alle de mange krigsskuepladser over det meste af vor jordklode. Det var trods alt Tommy fra Manchester, Johnny fra Alabama, Ivan fra Leningrad og deres mange kammerater, som vi i dag skylder tak for vor frihed den 5.maj FOLK & FORSVAR vælger derfor denne gang at vende blikket bort Det illegale blad De Frie Danske kunne allerede på D-dagen i juni 1944 byde de allierede velkommen et år før Danmark blev befriet. 9

11 fra vor egen lille verden for at se udad og fokuserer på de store krigsskuepladser, samtidig med at vi med nulevende danske øjenvidner hægter en dansk vinkel på. Vi støtter det arbejdet som gøres i år for at informere den danske skoleungdom om befrielsen. Det er Undervisningsministeriet, der har påtaget sig denne store opgave med en ny hjemmeside, at sørge for at de danske unge får mulighed for at lære af fortiden og derved sætte tankerne om fred i frihed i relief. FOLK & FORSVARs jubilæumsbog»de befriede os«er en hyldest til de mange allierede soldater, der satte deres liv på spil også for Danmarks frihed. Bogen bringer læserne gennem de seks store krigsskuepladser i Nordafrika og Middelhavet, Østfronten, kampene i vest og Stillehavet/Fjernøsten foruden krigen på Atlanterhavet og i luften. Der skal derfor her lyde en stor tak til bidragyderne, herunder en særlig tak til generalløjtnant Kjeld G.H. Hillingsø, der har kædet det store materiale sammen med de seks danske personinterviews. Sluttelig vil vi gerne sige tak til oberst Steen Søndergaard Jensen, konsulent Niels Friis og major Bent Sørensen for faglig og redaktionel bistand. April, 2005 Ole Lomholt Formand for FOLK & FORSVAR Claus Arboe-Rasmussen Informationschef 10

12 K. G. H.Hillingsø Generalløjtnant Konsulent ved Militærhistorisk Institut Forsvarsakademiet Det strategiske overblik Fra krigsudbruddet 1. september 1939 til den endelige fredsslutning 15. august Vi danskere er tilbøjelige til at betragte 2. Verdenskrig som»de fem forbandede år«fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945, hvor det nazistiske Tyskland holdt Danmark besat. I den periode blev vores frihedsrettigheder i stigende grad indskrænket, vi havde rationering og stor arbejdsløshed, men vi undgik de store lidelser ikke mindst takket være samarbejdspolitikken. Den sparede Danmark og danskerne for voldsomme ødelæggelser og store tab af menneskeliv, men bidrog ikke til at svække den tyske krigsindsats, endsige bekæmpe den tyske krigsmaskine. Kun et fåtal af danskere satte sig op mod besættelsesmagten eller deltog aktivt i kampen mod nazisterne. Disse få havde de store tab. Forsvaret og politiet mistede 40, af de danske i allieret krigstjeneste faldt 71, modstandsbevægelsens tab med faldne, henrettede og døde i fængsel og koncentrationslejr kan vel sættes til ca. 1400, men det største bidrag til det tyske nederlag blev ydet af den danske handelsflåde og de danske søfolk, der deltog på Allieret side. Over 2000 mistede livet og 1603 af dem er indskrevet i St. Nicholas Cathedrals mindebog i Newcastle. Såvel de faldne som de overlevende fra disse tre grupper skylder vi taknemlighed og respekt, og vi bør altid mindes dem og de øvrige ofre blandt danske, der ikke var i tysk tjeneste, med ærbødighed. Vi bør dog altid huske, at det var andre lande, der ved deres stædige modstand i det hele taget gjorde det muligt for danske at kæmpe med håb om sejr, og at det var deres ofre, der bragte sejren. I denne bog beskrives 2. Verdenskrig dels som den foregik på krigsskuepladserne omkring og i Europa, på Stillehavet og det fjerne Østen samt i luften og 11

13 på Atlanterhavet, og danske krigsdeltagere illustrerer beskrivelserne med beretninger om, hvordan de personligt oplevede krigen. Mit indlæg vil forsøge at give et samlet overblik over krigens forløb, fra den begyndte 7 måneder før, den kom til os herhjemme, og påpege, hvad der afgjorde krigen i Europa tre dage efter og i Det fjerne Østen 3 måneder efter, at vi var blevet befriet Mange ser 1. og 2. Verdenskrig som én krig med en afbrydelse på 20 år, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at Anden Verdenskrigs rødder går tilbage til Første. Dennes taber, Tyskland, følte sig dybt uretfærdigt behandlet ved fredsslutningen i Versailles og led under mellemkrigstidens økonomiske nedtur, men også Italien og Japan, der havde været på sejrherrernes side, var frustrerede. Italien mente ikke, at landet havde fået nok ud af sin krigsdeltagelse set på baggrund af de store militære tab, og Japan følte sig sat i en økonomisk spændetrøje af USA og de vesteuropæiske stormagter samt fandt, at japansk suverænitet blev krænket bl.a. ved at udlandet blandede sig i japansk krigsførelse i Manchuriet og Kina, ja sågar i, hvor mange krigsskibe Japan måtte have. Dertil kom, at USA havde opgivet at beskæftige sig med europæiske forhold, og at de to andre store sejrsmagter, Frankrig og England, i lang tid lod udviklingen i Tyskland gå sin gang. Det skyldtes vel i hovedsagen, at de havde nok i deres egne politiske og økonomiske problemer, men også, at de fandt, at Tyskland var blevet behandlet vel hårdt ved Versaillestraktaten, og at Hitler og nazismen fra 1933 kunne udgøre et bolværk mod kommunismen. Det førte til den såkaldte appeasement politik (eftergivenhedspolitik), hvor man søgte at holde nazisterne på fredens smalle sti ved at give dem en række indrømmelser. Besættelsen af Rhinlandet i 1936, sammenslutningen med Østrig i 1938 og besættelsen af Tjekkoslovakiet samme år gav derfor ikke anledning til, at man krævede stop for tysk magtudvidelse. Stoppet kom først, da Tyskland den 1. september 1939 angreb Polen. Det satte 2. Verdenskrig i gang, idet England og Frankrig den 3. september erklærede krig, da nazisterne ikke ville trække deres tropper tilbage. De to vestallierede var imidlertid ikke rede til krig, så til lands kunne de ikke gøre noget. Det kunne Sovjetunionen derimod, men det land var allieret med Tyskland, og det knuste polakkerne ved at falde dem i ryggen den 17. september. Dertil krævede Sovjet baser i de baltiske lande og Finland, og da finnerne ikke ville makke ret, blev de angrebet den 30. november. Med udgangen af 1939 var situationen den, at medens Sovjetunionen i øst havde stort besvær med at besejre finnerne, så forberedte tyskerne sig i vest på de næste erobringer, franskmændene arbejdede videre med deres planer om at forsvare sig bag Maginotlinjens formidable fæstningsværker og forberedte sig sammen med briterne til at imødegå en tysk fremrykning gennem Belgien, hvor østgrænsen ikke var dækket af Maginotlinjen. Det var den uvirkelige krig, som 12

14 Bent Sørensen behandler i begyndelsen af kapitel 3 om Vestfronten. Kun til søs var krigen virkelig blodig, og alene Danmark mistede frem til 9. april 1940 ca. 400 søfolk, hvoraf næsten 300 omkom i forbindelse med transporter til og fra Storbritannien De overlegne sovjetiske styrker fik efterhånden nedslidt det finske forsvar, og den 12. marts underskrev finnerne fredsslutningsbetingelserne. Finland havde faldne, men undgik ved sin indsats at blive indlemmet i Sovjetunionen, som blev Estland, Letland og Litauens skæbne. Til gengæld måtte landet afstå km 2 af sit territorium, og de områder er aldrig blevet givet tilbage til de finner, der blev tvunget til at forlade dem. Imens planlagde tyskerne angrebet på Norge, der skulle give den tyske flåde adgang til Atlanterhavet. Danmark blev inddraget i planlægningen, fordi tyskerne på grund af krigsflyenes korte rækkevidde måtte have baser i Nordjylland for at kunne støtte operationerne i Norge. Den 9. april udløstes angrebet, Danmark besluttede kl at kapitulere, og kl. 0800, fire timer efter angrebets start, ophørte kampene i Sønderjylland. Norge, der var begunstiget af bedre forsvarsterræn og blev støttet af britiske og franske tropper, fortsatte kampen til 8. juni, hvor de allierede styrker trak sig ud, fulgt af den norske konge og regering. Grunden til de allieredes tilbagetrækning var, at Storbritannien og Frankrig havde brug for alle styrker på Vestfronten, idet tyskerne den 10. maj havde indledt angrebet på Vestfronten. Som i Polen så man også her en tysk allieret gå ind i kampen, da den næsten var afsluttet. Denne gang var det Italien, der 11. juni erklærede krig og angreb Frankrig for med diktatoren Mussolinis ord»at retfærdiggøre hans tilstedeværelse ved fredsbordet« var krigens sorteste år. Det eneste lyspunkt for det vestlige demokrati var, at Storbritannien, som det er beskrevet af Hans Schrøder i kapitel 9 om luftkrigen, vandt luftslaget om Storbritannien og forhindrede en tysk invasion. To andre forhold bør dog også nævnes. Special Operations Executive (SOE) blev oprettet i Stobritannien for at kunne organisere modstandsbevægelserne i den besatte del af Europa. Det var den organisation, Peter Ilsøe kom under, da han blev uddannet som Jedburgs jf. kapitel 10. Det andet var, at USA s præsident Roosevelt den 29. december erklærede, at USA skulle være»demokratiets arsenal«, hvilket gjorde levering af materiel og våben til Storbritannien muligt Dette år indledtes med fortsatte tyske sejre. I Atlanterhavet sled tyske ubåde svært på britisk skibsfart, og de eneste lyspunkter her var, at det lykkedes briterne efter svære tab at sænke det tyske slagskib Bismarck, og at briterne sikrede sig adgang til den tyske kodemaskine, Enigma, som nævnt af Hans Chr. 13

15 Bjerg i kapitel 11 om slaget om Atlanten. Polske modstandsfolk havde allerede sat briterne på sporet af Enigma, og efter erobringen af maskinen kunne briterne resten af krigen følge med i tyske planer og ordrer, hvilket gav dem uvurderlige fordele. I Afrika led italienerne det ene nederlag efter det andet til briterne, hvorfor tyskerne fra 11. februar begyndte at forstærke dem, og de blev derefter hovedmodstanderen, som Bent Sørensen påpeger i kapitel 1. om Sydfronten. På østfronten invaderede tyskerne og italienerne april Jugoslavien, og felttoget her endte med Grækenlands kapitulation den 20. april og erobringen af Kreta ved hjælp af faldskærmsstyrker den 20. maj. Den 22. juni kastede tyskerne sig derefter over Sovjetunionen, og åbnede dermed for det, som J. Ørstrøm Møller i kapitel 5 kalder en af de helt afgørende krigsskuepladser. Her sled den russiske vinter og Sovjets seje modstand langsom tyskerne op, hvilket man allerede kunne ane fra november. Året bød desuden på to afgørende konferencer. I august mødtes Roosevelt og den britiske premierminister Churchill og viste verden, at de stod sammen, og den 22. december 14. januar 1942 besluttede de, at Tyskland skulle nedkæmpes først. Nedkæmpelsen skulle indledes med en invasion i Nordafrika, og derefter skulle Japan besejres. USA var nemlig indtrådt i krigen på grund af det japanske angreb på Pearl Harbour den 7. december, som Knud Rasmussen behandler i kapitel 7 om Stillehavet og Det Fjerne Østen, og Tysklands krigserklæring mod USA den 11. december Amerikansk og britisk våbenhjælp til Sovjetunionen var allerede begyndt i 1941, og den var også nødvendig, for efter tilbageslaget vinteren indledte tyskerne en ny offensiv på Østfronten nu rettet mod Kaukasus. Indledningsvis skred den godt frem, men da vinteren kom, gik den igen i stå bl.a. ved Stalingrad, hvor den sovjetiske modoffensiv i november indesluttede 6. tyske Armé. Heller ikke i Afrika gik det godt for tyskerne. De erobrede ganske vist Tobruk, men blev slået den 4. november ved El Alamain, og den 8. gik de allierede i land i Nordafrika. På Atlanterhavet anede man også, at de allierede med den ubegrænsede støtte fra amerikansk industri var ved at få overtaget. Ganske vist blev mange allierede skibe sænket, og jf. kapitel 4 oplevede Thorald Nielsen i 1942 at blive torpederet første gang, men trods alt gik det den rigtige vej. I Vesteuropa bidrog de strategiske bombeangreb til at svække Tyskland, og modstandsbevægelserne gjorde sig langsomt gældende. Som Anker Svart fortæller i kapitel 6, London kalder Danmark, blev de forsynet med oplysninger over radioen fra London, og udsendelserne derfra på de besatte landes sprog bidrog generelt til at holde moralen oppe hos civilbefolkningen. 14

16 Efter en indledningsvis fremgang for japanerne, der bl.a. erobrede Singapore den 15. februar og tog britiske soldater til fange, begyndte krigslykken dog at vende juni udkæmpedes søslaget ved Midway, og det endte med en amerikansk sejr, der banede vej for landgangen på Guadalkanal den 7. august. Den 12. august mødtes Churchill og den sovjetiske diktator Stalin i Moskva for at fremme samarbejdet. Man fik koordineret den amerikanske og britiske indsats med Sovjets, men det lykkedes ikke rigtigt for Churchill at få noget at vide om de sovjetiske planer At vendepunktet i krigen var kommet, varsledes allerede 2. februar, hvor 6. tyske Arme overgav sig ved Stalingrad. Tyskerne tog ganske vist på Sydfronten Kasserina passet i Nordafrika den 19. februar og kastede på Østfronten alt ind i angrebet ved Kursk i juli, men det blev de sidste store tyske offensiver på de to krigsskuepladser. I Afrika måtte de overgive sig 3. maj, og de vestallierede kunne erobre Sicilien i juli og august og gå i land på den italienske halvø 3. september, hvilket førte til Italiens overgivelse den 8. september. På Østfronten standsede Sovjetunionen den tyske Kursk-offensiv, gik over til modangreb i syd og erobrede flere brohoveder over floden Dnjepr. På Atlanterhavet sænkede de tyske ubåde færre skibe end før mod større tab. Luftkrigen blev nu definitivt ført ind i Tyskland med voldsomme angreb på industiområder og systematiske bombardementer af Berlin fra 18. november. Kun i stillehavsområdet var der tvivl om krigens udfald. Amerikanerne havde ganske vist held med deres landgangsoperationer, men japanerne afviste britiske angreb i Burma. De allierede afholdt en række betydningsfulde konferencer det år januar mødtes Roosevelt og Churchill i Casablanca. Her blev det bekræftet, at Tyskland skulle nedkæmpes først, ubådskrigen fik højeste prioritet, felttoget mod Italien for at tvinge landet ud af krigen og fastholdelse af presset på japanerne i Det Fjerne Østen og Stillehavet blev besluttet, og endelig stilledes kravet om betingelsesløs kapitulation til Tyskland. Den 25. maj afsluttedes Tridentkonferencen i Washington, hvor de vestallierede færdiggjorde deres strategi, dog med nogen usikkerhed om Italien. Den fjernedes med Ouadrant-konferencen i Quebeck den 14. august, hvor det også besluttedes at fortsætte bombeoffensiven mod Tyskland og at begynde planlægningen for operation Overlord, invasionen i Frankrig, der skulle ledes af en amerikansk general. På Cairo-konferencen november med den kinesiske general Chiang-Kai-shek behandledes krigen i Det Fjerne Østen, og konferencen fortsatte til 7. december med drøftelser med tyrkerne. I mellemtiden var Roosevelt og Churchill fløjet til Teheran for at møde Stalin. Her blev det den 1. december bl.a. bestemt, at Stalin skulle binde tyskerne med en offensiv på Østfronten i maj 1944 for at muliggø- 15

17 re en samtidig vestallieret invasion i Frankrig, at Tyskland skulle opdeles efter sejren, at Polen skulle afgive land mod øst mod at få dele af Tyskland, så grænsen kom til at ligge ved Oder. Herudover lovede Stalin at angribe Japan efter sejren i Europa De vestallierede kæmpede sig langsomt op gennem den italienske halvø, og for at få mere fart på fremrykningen foretog de den 22. januar en landsætning ved Anzio i ryggen på tyskerne. Verner T. Jensen var med som soldat i den amerikanske hær, og hans beretning i kapitel 2 viser, at livet som menig soldat ikke var nogen dans på roser, men at mennesket kan vænne sig til meget og klare sig selv under de vanskeligst tænkelige vilkår. På Atlanten havde de allierede nu klart overtaget, og luftbombardementerne af Tyskland sled svært på tyskernes kampkraft. De svarede igen ved fra 13. juni at bombardere Storbritannien med V-1 raketter, og fra 8. september fulgte de op med V-2. V-1 raketterne var relativt langsomme og kunne vippes ud af kurs med hurtigtgående fly, som det fremgår af Gerhard H. Schaumburgs indlæg, medens der ikke kunne stilles noget op mod V-2. Alligevel var der ikke tvivl om, at de allierede var herrer i luften. På Østfronten trængte den sovjetiske Røde Arme helt frem til Polen, men støttede ikke opstanden i Warszawa den 1. august. Den Røde Hær så på, medens tyskerne frem til 2. oktober nedkæmpede de polske modstandsfolk, og først året efter tog russerne byen. Krigen i Det Fjerne Østen og på Stillehavet var nu vendt til de allieredes fordel. Briterne sejrede ved Chindit i Burma, amerikanerne fortsatte sejrene til søs, begyndte 15. juni de strategiske bombardementer af Japan og gik i land på Phillipinerne 20. oktober. Den begivenhed, der står klarest for vesteuropæerne, er dog landgangen i Normandiet den 6. juni Thorald Nielsen (Kap.4) var med på skibet»tomsk«, der sejlede under dansk flag. Dannebrog vajede således ved invasionen, men repræsenterede udelukkende gode danske mænd og ikke den danske stat. Landgangen lykkedes, og i juli kunne styrkerne bryde ud af brohovedet. Den 15. august landede de vestallierede også i Sydfrankrig ved St. Tropez, og her blev Verner T. Jensen igen indsat (kap. 2). Tyskerne overgav sig i Paris den 25. august, Bruxelles blev befriet den 3. september, men ved Arnhem blev den vestallierede fremrykning standset i september. Tyskerne havde, trods antinazistiske officerers forsøg på at dræbe Hitler den 20. juli, stabiliseret sig på Vestfronten, og til stor overraskelse iværksatte de den 16. december Ardenneroffensiven for at splitte briter og amerikanere. Offensiven lykkedes dog ikke, klingede ud, og i januar 1945 var tyskerne trængt tilbage igen. Roosevelt og Churchill mødtes september for at fastlægge retningslinjerne for den sidste del af krigen i Europa og for videreførelsen af krigen mod Japan, som man forventede ville vare op til et år, efter at Tyskland havde over- 16

18 givet sig. Churchill fortsatte til Moskva og koordinerede med Stalin oktober. De konstaterede, at krigen gik godt, men ikke var vundet endnu Sejren kom i 1945, men først efter meget blodige slag især på Østfronten. Her trængte Den Røde Hær frem fra sit brohovede over Oderfloden den 16. april, gennembrød efter tre dages særdeles voldsomme kampe de tyske forsvarsstillinger på Seelow-højderne og kunne 2. maj erklære Berlin for erobret. På Østersøkysten gik det ikke helt så hurtigt. Lommer af tyske styrker var blevet omgået af de sovjetiske, og fra disse lommer blev soldater og civile evakueret bl.a. via Bornholm. Øen blev den 9. maj efter et voldsomt bombardement befriet af Sovjet, der først forlod Bornholm året efter. På Vestfronten havde de allierede erobret et afgørende brohovede over Rhinen den 7. marts, trængt frem over bred front og fået kontakt med de sovjetiske styrker den 25. april. Og så kom overgivelserne: den 29. april overgav de tyske styrker i Italien sig, den 4. maj i Nordtyskland, Holland og Danmark, og den 8. maj kunne de allieredes sejrsceremoni afholdes i Berlin. Forsiden på»the New York Times«den 5. maj

19 Tilbage stod krigen i Det Fjerne Østen. Kai Ivan Ibsen, der var amerikansk kommandosoldat, oplevede afslutningen, og fortæller i 8. kapitel bl.a., at han var forbavset over, at den kom efter få måneder. Den 19. februar havde amerikanerne vundet slaget ved Iwo Jima, den marts blev en fjerdedel af Tokyo ødelagt ved et bombeangreb, og 1. april begyndte slaget ved Okinawa, hvor japanerne den 7. april foretog og tabte deres sidste større flådeoperation. Helt knækkedes Japan imidlertid af de to atombomber, der den 6. og 9. august blev nedkastet over henholdsvis Hiroshima og Nagasaki. Japan overgav sig den 15. august, idet japanske styrker dog stadig indtil den 2. september måtte kæmpe mod sovjetiske, der den 9. august havde indledt et angreb i Manchuriet. Afslutning Krigen kostede uhyre tab i menneskeliv og medførte kolossale ødelæggelser. Der faldt vel over 2 millioner tyskere og blev dræbt lige så mange civile, og de samlede japanske tab løb op over 2 millioner. De allieredes tab var imidlertid meget større. Storbritannien, der med sit mod og sin udholdenhed fra krigens første dag gav de besatte lande håb, havde faldne soldater og mistede ca søfolk og civile. Frankrig havde ca faldne, USA ca og Australien ca for bare at nævne et par af de Vestallierede. I øst var tallene langt højere, men der foreligger ikke nøjagtige opgivelser. Sovjetunionen havde 8-10 millioner faldne soldater og mistede måske 20 millioner civile, og Kina havde omkring 5 millioner faldne og mistede millioner civile. De ofre sikrede os vores frihed. 18

20 SYDFRONTEN 19

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder:

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder: Danske regler til Axis & Allies Det er foråret 1942 og verden er midt i 2. Verdenskrig. Fem verdensmagter kæmper om overherredømme. Du og dine modstandere behersker den militære og økonomiske skæbne for

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Eleanor Roosevelt - en frontløber

Eleanor Roosevelt - en frontløber 1 Eleanor Roosevelt - en frontløber Patricia Gayle www.visdomsnettet.dk 2 Eleanor Roosevelt - en frontløber Af Patricia Gayle Fra The Beacon (Oversat og redigeret af Ebba Larsen) FN s Verdenserklæring

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

VÅBEN NA KA MA LA SkH Sm Form Skade AS Mag. InI AR.455 Webley Mk. 6 5/+6 12/+0 25/-4 50/-7 2 --- D 3d6+3 0,3 6 skud 1d4 16

VÅBEN NA KA MA LA SkH Sm Form Skade AS Mag. InI AR.455 Webley Mk. 6 5/+6 12/+0 25/-4 50/-7 2 --- D 3d6+3 0,3 6 skud 1d4 16 10 5 1 2d4 45 Slag 1d4+4 17 1d4 17 Dolk 2d6+4 8 1d4 8 Kolbe 2d4+4 10 1d4+1.455 Webley Mk. 6 5/+6 /+0 25/-4 50/-7 2 --- D 3d6+3 0,3 6 skud 1d4 16 35 år, 185 cm og 88 kg. God opdragelse Overklasse tilknytning

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

27. februar 1933: Den tyske rigsdag brændte ved en påsat brand, som kommunisterne fik skylden for.

27. februar 1933: Den tyske rigsdag brændte ved en påsat brand, som kommunisterne fik skylden for. Tidslinje 1933-39 1933: 28. januar 1933: Den tyske Rigskansler Kurt von Schleicher trådte tilbage. 29. januar 1933: Paul von Hindenburg udnævnte Adolf Hitler til tysk kansler. 01. februar 1933: To dage

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation.

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Tak for invitationen. Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Billedet viser danske frivillige på vej til Murmansk

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere